Den administrative aftale

Transkript

1 Den administrative aftale - Indholdsfortegnelse Forside: Den administrative aftale (billeder, logoer mv. indsættes) Side 1 af 17

2 Den administrative aftale indhold Indhold Rammerne for det konkrete samarbejde fastsættes i den administrative aftale. Den administrative aftale er opdelt i to afsnit. Et overordnet afsnit, der indeholder en kort sammenfatning af sundhedsaftalen, samt en række overordnede aftaler, herunder organiseringen og opfølgningen på sundhedsaftalen. Anden del består af de enkelte sundhedsaftaler for de 6 obligatoriske indsatsområder, samt tilhørende bilag: Indsatsområde 1: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 2: Træningsområdet Indsatsområde 3: Behandlingsredskaber og hjælpemidler Indsatsområde 4: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsområde 5: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Opfølgning på utilsigtede hændelser Inden for de enkelte indsatsområder beskrives arbejdsdeling og samarbejde, koordination og kommunikation, implementeringsplan og opfølgning. Detaljerede bestemmelser som casekataloger, og arbejdsgangsbeskrivelser fremgår af bilagsmaterialet. Bilateral sundhedsaftale mellem X kommune og Region Nordjylland Generel sundhedsaftale Politisk sundhedsaftale Politiske visioner, strategier og mål for aftaleperioden. Bilateral aftale Særlige aftaler mellem den enkelte kommune og Regionen Administrativ sundhedsaftale Overordnede afsnit Overordnede aftaler, organisering og implementering Sundhedsaftaler for de 6 indsatsområder Bilagsmateriale Detaljerede bestemmelser, casekataloger og arbejdsgangsbeskrivelser Side 2 af 17

3 Den overordnede administrative aftale Indholdsfortegnelse INDHOLD... 2 DEN OVERORDNEDE ADMINISTRATIVE AFTALE... 3 INDLEDNING SAMMENFATNING AF INDSATSOMRÅDERNE SUNDHEDSAFTALEN OM INDLÆGGELSES- OG UDSKRIVNINGSFORLØB SUNDHEDSAFTALEN OM TRÆNINGSOMRÅDET SUNDHEDSAFTALEN OM HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER SUNDHEDSAFTALEN OM FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME, HERUNDER PATIENTRETTEDE FOREBYGGELSE SUNDHEDSAFTALEN OM MENNESKER MED SINDSLIDELSER SUNDHEDSAFTALEN OM OPFØLGNING PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER ORGANISERING AF DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE OM SUNDHEDSAFTALERNE SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET POLITISKE STYREGRUPPER DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE UNDERGRUPPER I DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE Kontaktudvalg på somatiske og psykiatriske sygehuse SAMARBEJDE MED ALMEN PRAKSIS SAMARBEJDET MED DE PRIVATE SYGEHUSE ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNER, SYGEHUSE OG ALMEN PRAKSIS KOORDINERING AF KAPACITET FRA OPGAVEGLIDNING TIL OPGAVEOVERDRAGELSE REGIONAL SUNDHEDSPLAN KONFLIKTHÅNDTERING ÆNDRINGER TIL SUNDHEDSAFTALERNE OPFØLGNING OG IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSAFTALEN OPFØLGNING PÅ SUNDHEDSAFTALERNE Den politiske opfølgning Administrativ opfølgning Dataunderstøttelse Forskning og kvalitet...17 Side 3 af 17

4 Indledning Den overordnede administrative aftale indeholder en række overordnede aftaler, herunder organisering og opfølgning af sundhedsaftalerne. 1 Sammenfatning af indsatsområderne I det følgende beskrives kort indholdet af de 6 obligatoriske indsatsområder af sundhedsaftalen. 1.1 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Aftalen skal sikre kvalitet og sammenhæng i patientforløbet umiddelbart op til en sygehusindlæggelse og i forbindelser med indlæggelses- og udskrivningsforløb samt forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Målgruppen er alle borgere eller patienter som har behov for en indsats fra aktører i kommune, region og almen praksis. Målgruppen omfatter både somatiske og psykiatriske patienter. Ældre borgere og borgere med kronisk sygdomme vil udgøre de største grupper. Specifikke grupper kan eksempelvis være børn herunder nyfødte og deres forældre, socialt udsatte, samt mennesker med handicap. Aftalen skal sikre, at borgeren tilbydes et effektivt og sammenhængende patientforløb i forbindelse med overgange i behandlings- og plejeforløb imellem region, kommune og praksissektor. Kommunikationen mellem de relevante aktører skal være effektiv. Det er derfor aftalt, at kommunikationen om udskrivning mellem sygehus og kommune indledes ved forundersøgelsen for planlagte indlæggelsesforløb og ved indlæggelsen for akutte indlæggelsesforløb. Planlægningen af udskrivningen begynder således senest ved indlæggelsen. Aftalen skal sikre, at kommunen hurtigst muligt informeres om de behov, det enkelte forløb forventes at stille til den kommunale indsats efter udskrivningen og kommunen holdes igennem indlæggelsesforløbet opdateret om de ændringer i forventninger, der kan have betydning for kommunens tilrettelæggelse af udskrivningen. Aftalen fastslår, at enhver udskrivning skal være aftalt på forhånd mellem sygehuset og kommunen for så vidt angår de patienter der enten ved indlæggelsen modtog eller fremadrettet kommer til at modtage en ydelse efter sundhedsloven eller serviceloven. Udskrivning efter endt sygehusbehandling skal ske tidligst muligt under hensyn til patientens tilstand samt sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Herigennem skal flest mulige forløb opnå et sammenfald mellem færdigbehandlingstidspunktet og udskrivningstidspunktet. For at understøtte dette forventningsafklarer aftalen formen og indholdet i kommunikationen mellem kommune, sygehus og almen praksis i forbindelse med ambulante forløb og indlæggelses- og udskrivningsforløb Fokusområder i aftaleperioden: Videreudvikle den internetbaserede telefontilgængelighedsliste og videreføre princippet om et kontaktpunkt til sikring af en effektiv kommunikation mellem kommuner og sygehusafdelinger. Side 4 af 17

5 Teknisk og organisatorisk implementering af ensartede elektroniske kommunikationsstandarder (MEDCOM7) i alle kommuner og regionale sygehusenheder inkl. psykiatrien - til sikring af en effektiv skriftlig kommunikationsplatform. Sikre en ensartet registreringspraksis i forhold til f.eks. patienter på orlov fra sygehuset og færdigbehandlede patienter. Sikre en effektiv kommunikation på børneområdet. Sikre en sikker håndtering af medicin i forbindelse med sektorovergange. Forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Sikre flest mulige sammenfald mellem færdigbehandlingstidspunkt og udskrivningstidspunkt. Udvikle fælles patientforløbsoversigter til understøtning af det sammenhængende patientforløb. Løbende monitorere aftalens elementer. 1.2 Sundhedsaftalen om træningsområdet Sundhedsaftalen skal sikre effektive og sammenhængende genoptræningsforløb af høj kvalitet og uden unødig ventetid for de patienter, som efter en sygehusindlæggelse har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Endvidere skal aftalen sikre grundlaget for borgerens frie valg af genoptræningssted. Målgruppen er alle patienter, både børn, unge og voksne, der efter udskrivning har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning, samt specifikke grupper af patienter, der tillige har behov for andre ydelser fra kommunerne. Kommunerne har ansvaret for at yde den almen ambulant genoptræning, mens sygehusene har ansvaret for at yde den specialiserede ambulante genoptræning. Genoptræning skal sikre, at patienten opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Aftalen skal sikre, at der sker afklaring af den enkelte patient behov for genoptræning efter udskrivning og at patienten er informeret om mulighederne for genoptræning. Aftalen skal sikre, at der sker relevant information til de sundhedspersoner, der skal yde genoptræningen. Oplysning om genoptræningsplan skal derfor foreligge ved udskrivning, ligesom genoptræningsplanen skal indeholde de fornødne oplysninger. For at understøtte dette, skal der være en effektiv kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis med den nødvendige elektroniske understøttelse. Fokusområder i aftaleperioden: Rettidig opstart af genoptræningsplaner - dette sker ved angivelser af vejledende tidsfrist for påbegyndelse af det ambulante genoptræningsforløb. Kvalitet og indhold af genoptræningsplanen. Kortlæggelse og tydeliggørelse af eventuelle problemstillinger i sektorovergange på børneområdet. At apopleksipatienter, udviklingshæmmede, psykisk syge m.fl. får vurderet et eventuelt genoptræningsbehov, herunder udarbejdelse af forslag til supplerende oplysninger til genoptræningsplanen, således kommunen kan iværksætte en helhedsorienteret indsats. Udarbejdelse af tværsektorielle forløbsbeskrivelser, herunder hoftenær fraktur. Synliggørelse af genoptræningstilbud via fælles informationsportal. Side 5 af 17

6 At fordelingen 70/30 fastholdes og evt. øges med en stigende andel til almen genoptræning. 1.3 Sundhedsaftalen om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Sundhedsaftalen skal sikre, at alle borgere i Nordjylland, som har behov for et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel, får dette tilbudt uden unødig ventetid og med den fornødne instruktion og tilpasning. Målgruppen for sundhedsaftalen er patienter og borgere, herunder både børn og voksne, som har behov for behandlingsredskaber og midlertidige eller varige hjælpemidler, eller boligindretninger. Aftalen skal sikre, at der inden udskrivning fra sygehus sker en afklaring af patientens behov og at der er let adgang for patienten og borgeren til behandlingsredskaber og hjælpemidler, uanset hvilken myndighed der har ansvaret for opgaveudførelsen. Aftalen skal sikre, at der er klarhed over hvem der er ansvarlig for tilvejebringelse af behandlingsredskaber og hjælpemidler, samt sikre planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter. Fokusområder i aftaleperioden: Implementering af aftaler om arbejdsdeling og løbende opdatering af casekatalog med relevante principielle cases. At den status der gives i udskrivningsrapporten er fyldestgørende. Dette sikres ved udarbejdelse af skema. Implementering af arbejdsdeling inden for hoftealloplastikopererede 1.4 Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettede forebyggelse Formålet med sundhedsaftalen er at sikre et sammenhængende patientforløb for de nordjyske borgere, herunder at forebyggelsesaktiviteter og rådgivning herom er en integreret del af patientforløbet, uanset hvilken kommune borgeren bor i, hvilken læge borgeren har, og hvilket sygehus borgeren behandles på. Målgruppen for aftalen er alle aldersgrupper dog er der et særligt fokus på børn og unge og mennesker med kroniske lidelser, samt selvmordstruede generelt. Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet om patientrettet forebyggelse, samt regionens rådgivningsforpligtelse overfor kommunerne. Parterne har aftalt at forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og motion, der er en del af forberedelsen til operation eller behandling i sygehusregi, er en regional opgave. Efter endt sygehusbehandling er det en kommunal opgave at give et forebyggelsestilbud. Almen praksis s rolle er, at vurdere patientens behov for forebyggelsestilbud og henvise til rette myndighed, jfr. aftalen. Aftalen skal desuden sikre et sammenhængende og styrket patientforløb for mennesker med kroniske lidelser og sikre, at patienten involveres som en aktiv medspiller i hele patientforløbet i form at dialog vedrørende beslutninger om egne sundhedsmæssige problemstillinger. Til at understøtte indsatsen på kronikerområdet er det aftalt, at det tværsektorielle samarbejde er forankret i Kronikerenheden Nordjylland. Side 6 af 17

7 Særlige indsatsområder: Mennesker med kroniske, herunder sygdomsgrupperne KOL, Hjerte-kar, Diabetes 2, Demens, Osteoporose, Muskel-skelletlidelser, Forebyggelige kræftsygdomme, Overfølsomhedssygdomme og Psykiske lidelser. Styrket samarbejdet om selvmordsforebyggelse. Udsatte gravide og den efterfølgende opfølgning. Infektionshygiejnisk rådgivning. Rådgivning og kompetenceudvikling i forhold til risikofaktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, specifikke sygdomme, strukturel forebyggelse og sundhedspædagogiske metoder. Forskning i forebyggelse. Synlighed omkring tilbud i kommuner og region via Elektronisk henvisning fra almen praksis til forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. 1.5 Sundhedsaftalen om mennesker med sindslidelser. Sundhedsaftalen skal sikre effektive og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for mennesker med sindslidelse, der både har behov for et psykiatrisk behandlingstilbud (herunder tilbud fra praksissektoren) og socialt tilbud. Sundhedsaftalen skal sikre, at mennesker med sindslidelse oplever sammenhæng mellem de tilbud, der tilbydes af region, kommune, praktiserende læger og private aktører. Målgruppen er borgere (børn, unge og voksne), der har en sindslidelse (både kroniske og forbigående), og som kan være i forskellige faser af patientforløbet, herunder særligt børn og unge, samt mennesker med kendt sindslidelse med samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose). Børn af psykisk syge er endvidere omfattet. Regionen har ansvar for at udrede og behandle mennesker med sindslidelse, mens kommunerne har ansvar for den sociale indsats overfor sindslidende samt misbrugsbehandlingen. Mennesker med sindslidelser er omfattet af aftalen vedr. Indlæggelses- og udskrivningsforløb, herunder kommunikation mellem de relevante aktører. Aftalen skal sikre, at mennesker med sindslidelse oplever rettidig omsorg og sammenhæng mellem de tilbud, der tilbydes af region, kommune, praktiserende læger og private aktører. Aftalen skal videre sikre fokus på børn og unge med sindslidelse, således den enkelte patient/borger med problemer modtager støtte og/eller behandling afstemt ud fra det individuelle behov. Aftalen skal ligeledes sikre, at mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) ikke befinder sig i et gråzoneområde mellem den regionale og kommunale opgavevaretagelse. Aftalen skal sikre, at der er en tværsektoriel arbejdsdeling i forhold til ældre mennesker med demenstilstand kompliceret af psykiske symptomer. Aftalen skal endelig sikre en optimal og tværsektoriel indsats i forhold til børn i familier, hvor et familiemedlem har en sindslidelse. Fokusområder i aftaleperioden: Nedbringelse af antallet af indlagte færdigbehandlede patienter, der venter på et botilbud. Udpegning af kontaktpersoner i behandlingspsykiatrien og kommunerne, der er ansvarlige for at koordinere samarbejdet i patientforløbet. Side 7 af 17

8 Sikre systematisk overvågning af ventetider i forhold til udrednings- og behandlingsretten. Arbejdsdeling mellem Regionen og kommunen vedrørende ambulant behandling (primært i forhold til opsøgende psykoseteam og distriktssygeplejerskens opgaver) samt sagsbehandling. Drøftelse og opfølgning på indsatsen i forhold til patienter med oligofreni. Løbende fokus på udvikling af samarbejdet i forhold til mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug. Samarbejde vedrørende udskrivning og afslutning hos Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Løbende drøftelse af samarbejdet vedr. udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Uddannelses- og kompetenceudvikling. 1.6 Sundhedsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser Sundhedsaftalen skal sikre en forbedring af patientsikkerheden i sektorovergange for de nordjyske borgere ved en systematisk registrering, analyse, vidensdeling og opfølgning på samt læring af fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Endvidere skal aftalen bidrage til en styrkelse af regionens og kommunernes forebyggende initiativer med henblik på at bedre patientsikkerheden. Utilsigtede hændelser dækker over både fejl og nærved fejl. Utilsigtede hændelser i sektorovergange vil oftest blive rapporteret af én af parterne, men den efterfølgende analyse og opfølgning bør ske i et samarbejde mellem parterne. Det er aftalt, at sundhedsaftalen omhandler tre typer af hændelser i sektorovergange: 1. Hændelser, der kun implicerer én sektor, men som er rapporteret af en anden sektor. 2. Hændelser, der er fejlrapporteret og derfor sendt til en forkert sektor. 3. Hændelser, der implicerer flere sektorer. Der er aftalt en klar og tydelig arbejdsdeling i forhold til rapportering, analyse og opfølgning af hændelser i sektorovergange. Det er aftalt, at den koordinerede erfaringsopsamling skal ske i et lokalt og tværsektorielt perspektiv i de lokale kontaktudvalg, hvor der endvidere er mulighed for at igangsætte særlige forebyggende tiltag. Strategiudvikling, videns- og erfaringsudveksling samt koordineret opfølgning på regionalt niveau skal ske i den faglige følgegruppe. Der skal i aftaleperioden være fokus på: At opbygge en kultur for rapportering, opfølgning på og læring af hændelser i den enkelte sektor, sektorovergange samt igangsættelse af forebyggende tiltag. Løbende monitorering af området ved hjælp af en række udvalgte indikatorer. 2 Organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhedsaftalerne Det tværsektorielle samarbejde om sundhedsaftalerne involverer både det politiske niveau, det administrative niveau, samt samarbejdet i dagligdagen om den enkelte patient. For at sikre et stærkt fokus på opfølgning, implementering og udvikling af sundhedsaftalerne er der nedsat en række grupper til at understøtte det tværsektorielle samarbejde. I det følgende beskrives organiseringen af samarbejdet om sundhedsaftalerne. Side 8 af 17

9 2.1 Sundhedskoordinationsudvalget I Sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005) er det fastlagt, at Regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen skal nedsætte et Sundhedskoordinationsudvalg, som skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Dette sker gennem udarbejdelse af generelt udkast til sundhedsaftale med udgangspunkt i fælles visioner og strategier for samarbejdet. Udvalget skal sikre en løbende opfølgning på implementeringen, herunder opfyldelse af visioner og mål. Endvidere drøfter udvalget øvrige emner, som er relevante for sammenhæng i patientforløb, herunder den regionale planlægning, udviklingstendenser og forskning. I Sundhedskoordinationsudvalget deltager 5 kommunale og 5 regionale politikere samt to repræsentanter fra De Praktiserende Lægers Organisation, Nordjylland (PLO), endvidere deltagere regionale og kommunale administrative repræsentanter. 2.2 Politiske styregrupper For hver af de 11 bilaterale sundhedsaftaler er der nedsat en politisk styregruppe med deltagelse af 2 politikere fra henholdsvis kommunalbestyrelse/byråd og Regionsråd, samt regionale og kommunale administrative repræsentanter. De politiske styregrupper afholder mindst 2 årlige møder, hvor opfølgningen på den bilaterale sundhedsaftale drøftes med henblik på at sikre implementeringen. Der sker løbende en koordinering af emner, der drøftes i henholdsvis de politiske styregrupper og i Sundhedskoordinationsudvalget. 2.3 Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe er nedsat af Sundhedskoordinationsudvalget til at koordinere arbejdet med sundhedsaftalerne. Den Administrative Styregruppe skal sikre, at både politiske og faglige elementer i opfølgningen og udviklingen af sundhedsaftalerne samles, koordineres og videreformidles til de øvrige interessenter. I Den Administrative Styregruppe deltager repræsentanter på direktørniveau fra Regionen og alle kommunerne i Regionen, Kommunekontaktrådet (KL) samt to repræsentanter fra PLO. For at sikre udvikling, implementering og opfølgning af sundhedsaftalerne har Den Administrative Styregruppe nedsat konkrete arbejdsgrupper, faglige følgegrupper og kontaktudvalg på de somatiske og psykiatriske sygehuse. Styregruppen skal vedtage kommissorier for grupperne. 2.4 Undergrupper i det tværsektorielle samarbejde De faglige følgegrupper skal sikre sammenhæng på tværs af sektorgrænser, samt sikre implementering og opfølgning af aftalerne indenfor indsatsområderne. Grupperne er endvidere forum for den løbende dialog og koordination af indsatsen inden for indsatsområderne. Af indsatsområderne fremgår de opgaver som grupperne vil varetage i den kommende periode. Egentlige kommissorier udarbejdes i efteråret Grupperne kan nedsætte undergrupper efter godkendelse i Den Administrative Styregruppe. Der er nedsat følgende faglige følgegrupper: Faglig følgegruppe for Indlæggelse og udskrivning. Side 9 af 17

10 Faglig følgegruppe for Træning 1. Faglig følgegruppe for Hjælpemidler og behandlingsredskaber. Faglig følgegruppe for Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettet forebyggelse. Faglig følgegruppe for Utilsigtede hændelser. Der er ikke etableret en faglig følgegruppe for mennesker med sindslidelser, da denne opgave varetages af kontaktudvalgene. De faglige følgegrupper dækker både det somatiske og det psykiatriske område. Således inddrages det psykiatriske område i de faglige følgegruppers virke blandt andet ved repræsentation fra psykiatrien. For at sætte yderligere fokus på elektronisk udveksling af oplysninger er der nedsat et særligt forum for elektronisk kommunikation Kontaktudvalg på somatiske og psykiatriske sygehuse Kontaktudvalgene er nedsat som forum for samarbejdet mellem de enkelte sygehuse og kommuner i optageområdet. Kontaktudvalgene skal varetage implementeringen og opfølgningen af sundhedsaftalerne, drøfte og afklare samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og sygehus på det praktiske plan i det daglige samarbejde. Der er endvidere mulighed for at drøfte, igangsætte eller koordinere nye tiltag eller ideer som kan styrke og optimere det lokale samarbejde under hensyntagen til sundhedsaftalen. Emner kan efter drøftelser i kontaktudvalgene sendes til videre orientering eller behandling i Den Administrative Styregruppe. I den forbindelse inddrages relevante faglige følgegrupper. Kontaktudvalgene skal hvert andet år udarbejde en skriftlig status til Den Administrative Styregruppe. I kontaktudvalgene deltager sygehusledelserne og kommunerne deltager med det kommunale ledelsesniveau således, at de obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne dækkes ind. Endvidere deltager sundhedskoordinatorerne fra sygehusene og praksiskonsulenter fra både sygehuse og kommuner. PLO er repræsenteret ved 1 deltager. Kontaktudvalgene har mulighed for at nedsætte underudvalg. Det anbefales, at der nedsættes underudvalg for uhensigtsmæssige indlæggelser, samt ad hoc undergrupper for opfølgning på utilsigtede hændelser. Kontaktudvalgene for de somatiske sygehuse mødes mindst 2 gange årligt, mens kontaktudvalgene for de psykiatriske sygehuse mødes mindst 4 gange årligt. Eftersom utilsigtede hændelser er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalerne, anbefales det at opfølgning på utilsigtede hændelser drøftes som et fast punkt på møderne. 1 Endelig afklaring af om der nedsættes en grupper på området finder sted ultimo 2010 Side 10 af 17

11 Sundhedskoordinationsudvalget Administrativ Styregruppe Bilaterale Politiske Styregrupper Kontaktudvalg på sygehuse 5 faglige følgegrupper for henholdsvis: Indlæggelse og udskrivning Træning Hjælpemidler og behandlingsredskaber Forebyggelse og sundhedsfremme Opfølgning på Utilsigtede hændelser Forum for Elektronisk kommunikation Kommuner Sygehuse Almen Praksis 3 Samarbejde med almen praksis Almen praksis har en central rolle i forhold til mange af de ydelser, som borgeren modtager i sundhedsvæsenet, dels via egne kerneydelser og dels gennem henvisning til sygehuse og kommuner. Arbejdsdelingen i relation til det sammenhængende patientforløb er et centralt element i sundhedsaftalerne, og almen praksis skal derfor kunne agere i relation til de indgående aftaler. For at sikre den efterfølgende implementering og opfølgning på sundhedsaftalerne har der været et tæt samarbejde med Almen praksis i hele forløbet omkring udarbejdelse af sundhedsaftalerne. Det er aftalt med PLO - Nordjylland, at der skal udarbejdes en implementeringsplan målrettet Almen Praksis som bl.a. omfatter, at der udarbejdes en særlig let tilgængelig udgave af sundhedsaftalerne, der præciserer Almen Praksis s rolle. Planen vil ligeledes omfatte en formidlingsstrategi, således at de konkrete aftaler bliver kendt af de praktiserende læger, og det bliver kendt for de praktiserende læger, hvor de skal henvende sig om konkrete spørgsmål / problemstillinger. Det er aftalt med PLO Nordjylland, at såfremt der i forbindelse med implementeringen af de enkelte aftaler viser sig at være væsentlige hidtil ukendte problemstillinger, skal implementeringen af aftalerne, for så vidt angår de dele, der vedrører de praktiserende læger, udsættes, indtil de tre parter er blevet enige om løsning af problemstillingen; jf. afsnit vedr. ændringer til sundhedsaftalen. Almen Praksis rolle er specifikt beskrevet under hvert indsatsområde. Bilag: Implementeringsplan for Almen praksis. (Godkendes i oktober måned på DAS) Side 11 af 17

12 4 Samarbejdet med de private sygehuse Private sygehuse og private leverandører mv. er ikke en direkte aftalepart i sundhedsaftalerne, men forpligtes af sundhedsaftalen gennem standardkontrakten for udvidet frit sygehusvalg indgået mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Kontrakten tager udgangspunkt i den nye bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr. 778 af 13/08/2009), hvorved privathospitalerne og de offentlige sygehuse på flere punkter sidestilles i forhold til de forpligtelser overfor kommunerne, som er skitseret i sundhedsaftalerne. Regionen vil gennem Dialogforum Nordjylland løbende være i dialog med privathospitalerne omkring driften af sundhedsaftalerne, herunder hvordan disse implementeres i Region og på privathospitalerne. 5 Elektronisk kommunikation mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer skal understøttes af elektronisk udveksling af oplysninger med parterne, således at der opnås effektiv og hensigtsmæssig kommunikation mellem parterne inden for både det somatiske og psykiatriske område. Elektronisk udveksling af oplysninger skal endvidere bidrage til at reducere antallet af telefonopkald samt bidrage til at lette den skriftlige dokumentation. Generelt for den elektroniske kommunikation er, at ikke alle kommuner eller sygehuse har implementeret de nuværende MEDCOM standarder (2010). Det politiske mål er, at der inden 2012 skal eksistere en velfungerende elektronisk kommunikation mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. For at målet kan lykkes aftales det: At de nationalt vedtagne kommunikationsstandarder udviklet af MedCom anvendes, hvor disse foreligger. At alle kommune, alle sygehusafdelinger og almen praksis deltager, således at systemerne bliver en integreret del af arbejdsgangene. At alle parter forpligtiger sig til at følge de opstillede og aftalte tidsplaner. At den indflydelse implementering kan have på organiseringen, efterleves således at parterne lokalt tilpasser organisationen de ændrede arbejdsgange som følge af den elektroniske understøttelse af samarbejdet. At det sikres, at brugerne er motiveret til at bruge systemerne, således at disse tages i brug, samt at brugerne til stadighed skal være undervist i og opdaterede på at kunne bruge de meddelelser, der indgår i udvekslingsstandarderne. De involverede partere skal i egne budgetter finde plads til de investeringer, som opfyldelsen kræver. Side 12 af 17

13 Region, Kommuner og almen praksis har udarbejdet en udviklings - og implementeringsplan for elektronisk kommunikation i sundhedsaftalerne 2. Planen omfatter implementeringen og udbredelsen af kommunikationen mellem de tre ben almen praksis, sygehus og kommuner. Det er aftalt, at kommunikationen mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med indlæggelse og udskrivning tager udgangspunkt i MedCom 7 hjemmepleje-sygehusstandarder. Implementeringen projektorganiseres med en pilotfase, hvor 3-4 kommuner og mindst tre sygehusafdelinger deltager. Implementeringsplan samt tilhørende tidsplan for test for implementering udarbejdes. 6 Koordinering af kapacitet En koordinering af kapaciteten er væsentlig for at patientforløb på tværs af sektorer kan gennemføres uden unødvendig ventetid og således, at de enkelte ydelser leveres det mest hensigtsmæssige sted. 6.1 Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse Sundhedsaftalen indebærer, at kommuner og region i første halvår 2011 indgår en aftale om opgaveoverdragelse, som skal sikre en forudgående og struktureret dialog om de opgaveændringer i én del af sundhedsvæsenet, som kan have konsekvenser i en anden del af sundhedsvæsenet. Selvom der er enighed om, at opgaveoverdragelse er hensigtsmæssig og skyldes mange årsager, har disse også økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser. Region og kommuner har imidlertid hver deres finansieringskilder. Udgangspunktet for aftalen er, at der ikke følger økonomiske driftsmidler med ved opgaveoverdragelser. Aftaleudkastet indebærer altså ikke en regionsdækkende aftale om økonomi. Beslutning om iværksættelse af en given opgaveændring ligger hos den part, der iværksætter opgaveændringen, og dette ændres ikke med aftalen. Aftalen vil også omfatte, hvordan og på hvilket niveau dialog om opgaveændringer skal ske. Indtil aftalen foreligger forudsættes, at der i regi af kontaktudvalgene sker en løbende overvågning og tilpasning af kapaciteten. Der udveksles informationer om aktivitetsmønstre, herunder ændringer i patientstrømme og sammensætning i henholdsvis sygehusregi og kommunalt regi. Endvidere drøftes de nærmere vilkår og konsekvenser, så den opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kapacitetsændringer, der er specifikke i forhold til de obligatoriske indsatsområder, videreføres til drøftelse i de faglige følgegrupper for de relevante indsatsområder. Tilsvarende skal de faglige følgegrupper monitorere de obligatoriske indsatsområder løbende og skal sikre overblik over tilbud og indhold, ligesom der skal udveksles informationer om kapaciteten vedrørende indsatsområdet. Endelig sker der løbende dialog om kapaciteten i Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget. 2 Planen er vedlagt, benævnt som bilag 1 til den overordnede administrative sundhedsaftale. Side 13 af 17

14 6.2 Regional Sundhedsplan En samlet plan for Regionens sundhedsområde udarbejdes i form af en Sundhedsplan. Planen skal beskrive regionens sundhedsplanlægning, og skal indeholde de aftaler, som Regionsrådet har indgået med kommunerne. Udkast til Sundhedsplanen, med tilhørende delplaner vurderes af Sundhedskoordinationsudvalget, der har mulighed for at komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommuner. Udarbejdelsen af den regionale sundhedsplan vil således ske med inddragelse af Sundhedskoordinationsudvalget og de nordjyske kommuner. Målet er, at kommunerne ikke blot inddrages i høringsfasen, men bliver inddraget aktivt i arbejdet med henblik på i højere grad at medtænke de kommunale vinkler af sundhedsvæsenet i den nye regionale sundhedsplan. Sundhedsloven stiller ikke direkte krav til sundhedsplanen, men ifølge bemærkningerne til loven vil den naturligt indeholde planforudsætninger, herunder sundhedstilstanden i regionen, det regionale sundhedsvæsens betjening af regionens borgere, regionens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, samarbejde med privat praksis (praksisplanlægning), samarbejdet med kommunerne i regionen, den præhospitale indsats samt sundhedsberedskabet. Planlægningen af processen frem imod en revideret sygehusplan påbegyndes ultimo I forventes de enkelte delplaner udarbejdet. Målet er en regional politisk godkendelse af en samlet sundhedsplan ultimo I lyset heraf er der behov for at igangsætte det konkrete arbejde med delplaner, før der foreligger en endelig aftale om opgaveoverdragelse. Efter behov vil processen med udarbejdelse af delplaner og sundhedsplan blive justeret efter indgåelse af aftalen om opgaveoverdragelse. Det er politisk aftalt mellem kommuner og region, at der udarbejdes en tidsplan for de enkelte planer og sundhedsplanen frem til 2012 og som skal indeholde de aftaler, som Regionsrådet har indgået med kommunerne. Tidsplanen forelægges Sundhedskoordinationsudvalget. 7 Konflikthåndtering Aftaleparterne har som udgangspunkt forpligtiget hinanden til, at tvister skal løses på lavest mulige niveau. Det vil eksempelvis sige direkte mellem en sygehusafdeling og de kommunale visitatorer. Er der ikke en umiddelbar løsning, eller er problemstillingen af generel karakter, vil det være naturligt, at dette udredes i kontaktudvalgene og de faglige følgegrupper. Findes der ikke en løsning på tvisten i de relevante kontaktudvalg og følgegrupper, så kan udtalelser herfra behandles i Den Administrative Styregruppe eller i sidste instans i Sundhedskoordinationsudvalget. Aftaleparterne forpligter sig til at efterkomme de anbefalinger, der kommer fra et enigt Sundhedskoordinationsudvalg samt de udtalelser og vurderinger, som måtte blive indhentet fra relevante styrelser, ministerier mv. med henblik på en afklaring af den verserende tvist. 8 Ændringer til sundhedsaftalerne Den godkendte sundhedsaftale kan i aftaleperioden justeres indenfor hele eller dele af de obligatoriske indsatsområder. Side 14 af 17

15 Væsentlige ændringer i den generelle aftale forelægges Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget, hvorefter de vedtages af Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen. Den reviderede sundhedsaftale skal sendes til Sundhedsstyrelsen til fornyet godkendelse. Mindre ændringer kan ske efter aftale mellem parterne. Ændringer i de bilaterale aftaler drøftes mellem den enkelte kommune og region. Væsentlige ændringer af bilaterale aftaler inden for de obligatoriske indsatsområder skal ligeledes godkendes af Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen forud for en fornyet godkendelse af den reviderede aftale hos Sundhedsstyrelsen. 9 Opfølgning og implementering af sundhedsaftalen Succesfuld implementering af sundhedsaftalerne, kræver at alle involverede og samarbejdspartner har kendskab til sundhedsaftalerne. Sundhedskoordinationsudvalget har derfor i 2011 fokus på formidling af sundhedsaftalerne. Kommunikation omkring sundhedsaftaler opdeles i to faser: Fase 1: Fokus på formidling af de faglige indhold i aftalerne til de fagprofessionelle i både regionen og kommunerne samt i forhold til de praktiserende læger, via følgende indsatser: Miniudgaver af sundhedsaftalen. Elektronisk samarbejdshåndbog. Brug af regionen og kommunernes hjemmeside. Udsendelse af nyhedsbreve. Målrettet formidling til almen praksis herunder: Udarbejdelse af let tilgængeligt målrettet materiale for praktiserende læger, lokale dialogmøder med de praktiserende læger, undervisning af læger / praksispersonale m.v. Fase 1 afvikles primært i efteråret 2010 og foråret Fase 2: Fokus på formidling af sundhedsaftalerne til patienter og borgere i det nordjyske via følgende indsatser: Fortælling af den gode historie. Generel udbredelse af sundhedsaftalerne og de konkrete aftaler. Presseannoncering af indgåelsen af sundhedsaftaler. Fase 2 afvikles primært i Herudover vil der indenfor flere af de obligatoriske indsatsområder blive udarbejdet forskelligt materiale mv. målrettet til formidlingen af aftalerne. 9.1 Opfølgning på sundhedsaftalerne Opfølgningen på implementeringen af sundhedsaftalen er organiseret, således at den finder sted på flere niveauer. Side 15 af 17

16 9.1.1 Den politiske opfølgning Alle møder i Sundhedskoordinationsudvalget indeholder en opfølgningsdel, hvor opfølgningen på den politiske sundhedsaftales udviklingsmål vil blive drøftet løbende. Der tages udgangspunkt i Tids- og handleplanen for den politiske sundhedsaftale, der beskriver, hvem der har ansvaret, og der følges op på de politiske udviklingsmål, fastsat for aftaleperioden. Det er sekretariatsfunktionen for udvalgene, der står for den egentlige igangsættelse og dagsordensfastsættelse. Inden for de enkelte indsatsområder er der udarbejdet implementerings- og opfølgningsplaner samt aftalt fokusområder, og disse drøftes løbende i Sundhedskoordinationsudvalget. Igennem disse drøftelser af aftalernes gennemførelse og af generelle problemstilligner sikres den løbende opfølgning på implementeringen af sundhedsaftalerne. Denne løbende drøftelse kan resultere i konkrete forslag til ændringer i aftalen. Med det formål at understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde udarbejdes der en samlet afrapportering indeholdende status på sundhedsaftalerne samt anbefalinger til hvilke områder, der fortsat bør være i fokus fremadrettet. Den samlede afrapportering kan anvendes af det efterfølgende Sundhedskoordinationsudvalg i planlægningen af kommende generelle sundhedsaftale. I de politiske styregrupper drøftes løbende opfølgning og implementering af de bilaterale sundhedsaftaler. Emner og drøftelser i denne forbindelse koordineres med Sundhedskoordinationsudvalget Administrativ opfølgning Den Administrative Styregruppe drøfter løbende opfølgning på implementering af sundhedsaftalerne. Der foregår løbende en opfølgning i kontaktudvalgene og de faglige følgegrupper. Kontaktudvalgene bidrager til opfølgningen i forhold til samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne i optageområdet, mens der i forhold til de enkelte indsatsområder foregår en opfølgning på implementeringen og udviklingen i de faglige følgegrupper. Denne fremgår under de enkelte indsatsområder, i form af implementerings- og opfølgningsplaner, samt indikatorer for organisatoriske og faglige indikatorer. Kontaktudvalgene i Psykiatrien varetager begge opgaver. Det er de enkelte faglige følgegrupper og kontaktudvalg, der er ansvarlige for, at opfølgningen gennemføres, og at den bliver videreformidlet til andre relevante følgegrupper, kontaktudvalg, Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget. Den løbende opfølgning og orientering mellem grupperne understøttes af og opsamles to gange i aftaleperioden: Statusopgørelse - udarbejdes forud for Sundhedskoordinationsudvalgets statuskonference De faglige følgegrupper udarbejder en status på, hvor langt de er nået i forhold til indsatsområdets fastsatte indikatorer og målsætninger samt i forhold til de politiske målsætninger. Kontaktudvalgene udarbejder i lighed hermed en status på arbejdet. Rapporterne bliver samlet i en statusrapport, der indgår i Sundhedskoordinationsudvalgets statuskonference Afrapportering - udarbejdes forud for Sundhedskoordinationsudvalgets perspektivkonference De faglige følgegrupper udarbejder en større evaluering af, hvor langt de nået i forhold til de fastsatte indikatorer og målsætninger samt i forhold til de politiske målsætninger vedrørende indsatsområderne. Kontaktudvalgene udarbejder endvidere en større evaluering af Side 16 af 17

17 arbejdet. Evalueringerne tilføjes forslag til fremtidige indsatser, samt forslag til områder, der bør være i fokus. Sideløbende hermed og som en del af den samlede rapport udarbejdes en mere systematisk og styret analyse af den tværgående implementering af sundhedsaftalerne Dataunderstøttelse Udover Statusopgørelserne og afrapporteringerne i 2012 og 2013 samt den løbende orientering fra faglige følgegrupper og kontaktudvalg understøttes Sundhedskoordinationsudvalget og Den Administrative Styregruppes opfølgning af forskellige data vedrørende sundhedsaftalen, eksempelvis: Kvartalvis udviklingen i antal almen og specialiseret genoptræningsplaner. Status på færdigbehandlede i psykiatrien som fast punkt i Sundhedskoordinationsudvalget. Halvårlig status på antal genindlæggelser indenfor udvalgte sygdomsgrupper. Årlig status på faglige indikatorer vedr. opfølgning på utilsigtede hændelser. Det vurderes i aftaleperioden, om der er behov for en gruppe til dataunderstøttelse af sundhedsaftalerne Forskning og kvalitet Der skal udarbejdes en fælles forskningsstrategi, der skaber sammenhæng i den fælles forskningsindsats; herunder forskningselementer i den politiske del af sundhedsaftalerne og på de enkelte indsatsområder. Større kvalitetsundersøgelser, som indeholder delelementer, der beskriver sektorovergange og kan være et redskab til at omsætte sundhedsaftalerne til praksis, samt bidrage til opfølgningen på implementeringen af sundhedsaftalerne, drøftes ved relevans i de faglige følgegrupper, kontaktudvalg og Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget. Følgende undersøgelser kan inddrages: Indikatormålinger fra Den Danske Kvalitetsmodels survey- og akkrediteringsbesøg på sygehusene. De årlige Patienttilfredshedsundersøgelser af patienters oplevelser af deres behandling på sygehuset. De Nationale og Regionale Servicemål omhandler både det somatiske og psykiatriske sygehus. Side 17 af 17