AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE PROJEKTET: RESSOURCER I RÆKKEHUSET ADFÆRDSDESIGN MÅLRETTET VARIGE GODE VANER. j.nr.

Transkript

1 ALLERØD KOMMUNE AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk PROJEKTET: RESSOURCER I RÆKKEHUSET ADFÆRDSDESIGN MÅLRETTET VARIGE GODE VANER. j.nr. MST PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT lekd S:\Natur og Miljø\Medarbejdere\Annette Pedersen\Affald og ressourcer\ressourcer i Rækkehuset\afrapportering\slutevaluering\Sendes til MST\ _Afrapportering_version

2 2 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE INDHOLD 1 Resumé Anbefaling til nudgingtiltag Anbefalinger for indsamlingssystemet Anbefalinger til andre tiltag 6 2 Indledning 6 3 Formål med projektet 7 4 Metode og Baggrundsinformation Metode Udvikling af nudgingtiltag 8 Rækkehusområdet Fejl! Bogmærke er ikke defineret Forsøgsdesign Aktiviteter i projektet Grupperinger af beboere 11 5 Resultater Afdækningsfasen Løsningsfasen Opfølgningsfasen 29 6 Sammenfatning og konklusion 42 1 Resumé Projektet omfattende hverdagsnudging i rækkehuse er gennemført i perioden 1. september 2016 til 1. september 2017 i Allerød Kommune. Projektets mål har været at identificere en indsamlingsordning og nudgingmetode, som sikrer indsamling af 75% af potentialet for genanvendelige tørre fraktioner (pap, papir, glas, metal og plast), samt at indsamlingseffektiviteten kunne opretholdes et år efter opstarten. Projektet viser, at det er muligt at indsamle 75 % af potentialet for fraktionerne glas, metal og pap (og for glas over 100%), hvor mængden af papir og hård plast er under 75%. Indsamlingseffektiviteten er fastholdt gennem hele perioden, hvor naturlige udsving i forbindelse med jul, sommer mv. er afspejlet i de enkelte målinger. Der blev afprøvet to indsamlingssystemer, 1) minicontainere (660 l og 1000 l) samlet på en ø på p-pladsen, som var tilknyttet nærområdet og 2) 240 l 4-kammerbeholdere ved den enkelte husstand, samt en 1000 l papcontainer placeret på en p-plads i nærområdet.

3 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 3 Der blev udviklet nudgingtiltag, som omfattede handlingsanvisende klistermærker, som skulle gøre det intuitivt nemt at skelne mellem fraktionerne, og indsamlingsposer til alle fraktioner, hvor den enkelte poses farve var den samme som klistermærket og fraktionens piktogram (KL's piktogrammer). Den gennemgående farvekode skal intuitivt guide beboerne til at aflevere fraktionen korrekt. Poserne skulle bruges til at fore de udleverede spande til indendørs opbevaring af fraktionerne inden udsmidning og anvendes til at bære fraktionerne over til den udendørs 4-kammerbeholder eller containerne. Spande til indendørs opbevaring af de 5 fraktioner inde i husstanden eller i haveskuret skulle gøre det let og til en vane for borgerne at sortere fraktionerne fra restaffaldet. Resultaterne for de indsamlede mængder viser, at de to ordninger fungerede lige godt i rækkehusområdet. Faktisk ser det ud til, at der, for de fleste fraktioner (glas, papir, pap og metal), indsamles lidt mere på affaldsøerne end ved husstanden, mens der for hård plast indsamles de samme mængder via de to indsamlingssystemer. Der skal dog tages det forbehold, at flere beboere har oplyst, at de har set udefrakommende (folk der ikke hører til i området) aflevere genanvendeligt affald på øerne, hvilket kan tyde på at noget af affaldet ikke stammer fra de deltagende husstande. På tværs af de to ordninger blev det indsamlet knap 300 % mere papir, pap og glas med de nye ordninger sammenlignet med den tidligere ordning med Spillopmagerne (Vurderet ud fra affaldsdata 2015). Når beboerne selv bliver spurgt svarer mellem 70 og 90 %, at de sorterer mere eller meget mere end før forsøget startede. Der er samtidig en tendens til at beboere med husstandsindsamling (4-kammerbeholderen) oplever, at de højere grad er begyndt at sortere mere. Samlet set oplever langt flere (ca. 55%), at det er blevet meget nemmere at sortere rigtigt blandt dem der har haft beholder ved husstanden sammenlignet med dem som har benyttet øer (ca. 13 %). Så på trods af at vejetallene siger noget andet, er beboernes oplevelse, at de sortere mere når de har en 4-kammer beholder ved husstanden. De er samtidig klart mere tilfredse. Det kunne indikere, at de på den lange bane i højere grad vil opretholde indsamlingseffektiviteten, selv om dette ikke slår igennem efter det første år. Der var generelt stor tilfredshed med den generelle information, bestående af en udleveret sorteringsguide og klistermærkerne. Midtvejs blev der udtryk større tilfredshed med de påsatte klistermærker i nudgede områder end i ikke nudgede områder. Vi antager at denne forskel kan relatere sig til de ekstra klistermærker, som de fik udleveret. I den afsluttende evaluering genfandt vi dog ikke denne forskel. One size doesn t fit all blev konfirmeret på trods af, at rækkehusene er ens indrettet og i samme størrelse. Der er ikke behov for udlevering af standard beholdere til opbevaring inde i husstanden i forbindelse med husstandsindsamling

4 4 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE til indsamling af tørre fraktioner. I områder med affalds-øerne har der været tilkendegivet en mere positiv modtagelse af opsamlingsmateriellet, men der benyttes også andre løsninger, som beboerne selv indretter. Indsamlingsposer i fraktionens farver i plast til engangsbrug til indsamling af tørre fraktioner med samme farvekode som affaldsfraktionens piktogram har ikke medført en tilkendegivelse fra beboerne om øget tilfredshed. Det kan derfor ikke anbefales at udsende engangsposer med samme farvekode som affaldsfraktionens piktogram i forbindelse med indsamling af tørre fraktioner. Generelt ser nudging tiltagene ikke ud til at påvirke beboernes holdning til affaldssortering markant. Der er ikke forskel på deres tilfredshed eller holdning til affaldssortering. Kigger man på de indsamlede mængder, ser der ud til at være indsamlet lidt mere papir, pap og glas (de gamle /kendte fraktioner) på øer, hvor der er afprøvet nudgingtiltag sammenlignet med øer i områder, der ikke har modtaget nudgingtiltag. Dette underbygges også af beboernes egne oplevelse. En større andel af beboerne i de nudgede ø-områder angiver, at de sorterede mere eller meget mere nu end før sammenlignet med beboere som aflevere til en ø men ikke har modtaget nudging. Nudging har dog ikke haft nogen markant effekt på beboernes tilfredshed med indsamlingsløsningen, oplevelse af gener, eller om det samlet set er blevet nemmere at sortere. Det vurderes derfor, at de afprøvede nudgingtiltag ikke vil være afgørende for at fastholde sorteringseffektiviteten på sigt. For at sikre en høj deltagelse af seniorer over 75 år og børnefamilier gælder det i høj grad om at det skal være nemt at sortere. Det er derfor vigtigt at det er nemt at aflevere (tæt ved husstanden), og at information er tilgængelig i forbindelse med sorteringen (klistermærker på beholdere). For børnefamilier med 2 eller færre børn vægtes miljøet, som den mest betydende parameter frem for den lette adgang. Det betyder, at vi i højere grad skal fokusere på miljøgevinsten i kommunikationen til børnefamilier. For ældre skal vi primært fokusere på nemhed, dvs. tydelig information og husstandsnære løsninger. Nedenfor er konkrete anbefalinger til de overvejelser, som kommuner eller forsyninger med fordele kan inddrage i forbindelse med etablering af et kommende indsamlingssystem for tørre fraktioner i rækkehuse. 1.1 Anbefaling til nudgingtiltag Med baggrund i resultaterne fra projektet anbefaler projektgruppen følgende tiltag for at opnå en indsamlingseffektivitet på 75 % af potentialet: Handlingsanvisende klistermærker, som understøtter en høj kvalitet af det indsamlede materiale (eksempelvis "Det pap, der IKKE har været i kontakt med mad eller drikke" og Det plast, du ikke kan slå knude på ) anbefales særligt ift. til beboere som skal aflevere genanvendeligt affald til affaldsøer. Det anbefales også at udsende inspirationsmateriale til beboerne om indendørsløsninger, så de selv kan sammensætte en løsning, der passer til deres behov frem for at udlevere ens indendørs sorteringsspande.

5 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 5 For seniorer ældre end 75 år indikerer forsøget, at det skal være let at sortere for at motivere dem til øget sortering (spørgeskemaundersøgelse, midtvejs). De anvender primært klistermærker som retningslinjer frem for sorteringsguiden, som gør det lettere for dem at sortere. Til seniorer anbefales i høj grad beholder ved husstand samt handlingsanvisende klistermærker og inspirationsmateriale til konstruktion af egen indendørsløsning. For børnefamilier indikerer forsøget, at til at understøtte sortering var det vigtigt, at der var påsat illustrative klistermærker på beholdere, som kan understøtte tekst, så børnene "kommer med på vognen" (udtalelse fra midtvejsevalueringen), samt at det er en gevinst for miljøet. Såfremt familien består af flere end 2 børn bliver det dog vigtigere at det er nemt at sortere. Derfor kan det for denne gruppe være behov for at det også er nemt at sortere med klistermærker med relevant information. Der skal også være information om at det nytter rent miljømæssigt. Samlet set anbefales det at udlevere handlingsanvisende klistermærker. Klistermærkerne skal udleveres sammen med inspiration til sorteringsløsninger, som enten kan være i køkkenet eller i skuret, såfremt der etableres indsamling ved affalds-øer. De handlingsanvisende klistermærker skal også være sat på de udendørs beholdere uanset om der etableres affalds-øer eller husstandsindsamling. 1.2 Anbefalinger for indsamlingssystemet I forbindelse med de testede tiltag har der været indsamlet genanvendeligt affald ved affaldsøer og ved husstanden. De 2 indsamlingsmetoder skulle afdække, om der var forskel på de indsamlede mængder og kvalitet af det indsamlede materiale. Ud fra de registrerede mængder og kvalitet resulterer projektet i følgende anbefalinger: Begge indsamlingsløsninger (ø og 4-kammerbeholder) ift. at få indsamlet 75 % af potentialet. Dog med det forbehold at der har været indikationer af at beboere uden for indsamlingsområdet har benyttet løsningerne og dermed har kan resultaterne være behæftet med en vis usikkerhed. Ud fra beboernes tilfredshed anbefales 4-kammerbeholderen ved den enkelte husstand. Den giver størst tilfredshed med sortering af tørre fraktioner og der er færre børnefamilier og seniorer, som oplever færre gener. Dermed har den størst potentiale for fastholdelse af gode vaner. Så samlet set, anbefaler vi 240 l 4-kammerbeholder ved den enkelte husstand til rækkehusområder, hvor dagrenovationen i forvejen indsamles ved husstanden. Dette under forudsætning af 14 dages tømning.

6 6 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Rapport (20-30 sider), der beskriver de forskellige interventioner, herunder fordele, ulemper, omkostninger og effekten på kort og lang sigt. 1.3 Anbefalinger til andre tiltag Tydelig mærkning af beholdere med piktogrammer og beskrivelse af overordnede fraktioner på beholderne har betydning for beboernes mulighed for at lære at sortere nye fraktioner. Dette tiltag vurderes derfor også at have en effekt på lang sigt. Det er vigtigt at indkasthullerne på beholdere ved affaldsøen er korrekt dimensioneret i forhold til den pågældende fraktion for at minimere risikoen for fejlsorteringer eller meget luft fra ikke sammenfoldet pap i papcontaineren. Dette sikrer også kvaliteten af materialerne, hvilket har betydning for at beboerne oplever at det giver mening af skylle og sortere korrekt. En korrekt sortering har også betydning for tømningsomkostningerne. Såfremt der vælges en indsamling på affaldsøer, er det væsentligt at inddrage æstetikken ved løsningen, at indkast på beholderne skal være designet til den ønskede fraktion, samt at der er mulighed for at bortskaffe engangsemballage (bæreposer mv.), som husstanden anvender i forbindelse med transporten fra hjem til affaldsø-en, så affalds-øen fremstår ryddelig og ren, samt at kvaliteten på fraktionerne øges. Såfremt der vælges beholdere ved husstanden er det vigtigt for tilfredsheden, at den enkelte beboer får returneret egen beholder efter tømning. Dette kan ske ved at chipmærke beholderen eller lade husstanden skrive sit husstandsnummer på beholderen. Udover de ovenstående anbefalinger til det fremtidige system er det naturligvis vigtigt, at informationsmateriale er tilgængeligt fra start, som omfatter eksempler på hvilke fraktioner der skal sorteres fra, ligesom piktogrammer med den overordnede fraktion skal fremgå på beholderne, da de bliver brugt at beboerne som rettesnor for sorteringen. 2 Indledning Allerød Kommune står over for at skulle etablere nye indsamlingsordninger for de tørre genanvendelige fraktioner. Kommunen har en del rækkehusområder, hvor der er vanskelige adgangsforhold for husstandsindsamling grundet stisystemer, samt meget lidt plads til supplerende beholdere. Derfor ønskes der en undersøgelse af, hvordan kan indsamlingen indrettes, så der indsamles mest muligt af potentialet fra rækkehusene. Det skal vurderes om en bolignær indsamling på en affalds-ø kan bidrage med mængder tilsvarende en husstandsindsamling. Herunder skal det også afklares, om det vil have en effekt at anvende adfærdsdesign og "nudging" for at få beboerne til at benytte affaldsøerne. I kommunepuljen har der allerede været nudgingtiltag, som har bidraget positivt til en øget sortering, men flere steder er det observeret, at deltagelsen er faldende efter ca. 3 måneders forløb. Vores fokus på adfærdsdesign skal sikre, at den gode vane fastholdes også efter forsøgets ophør når det bliver hverdag i rækkehusene og i kommunen. Projektet er derudover et værdifuldt supplement til Norfors kommunernes fælles forsøg, idet kommunerne Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg ifølge

7 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 7 den fælles affaldsplan forventer at teste indbyrdes supplerende aspekter af fremtidige affaldsløsninger. Projektets resultater vil således i høj grad også være værdifulde for samarbejdskommunerne. 3 Formål med projektet At der 1. december 2016 udsorteres minimum 75% glas, pap og papir målt i forhold til potentialet opgjort i Miljøstyrelsens rapport "Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation". Potentialet er opgjort til 33 kg glas, 161 kg papir og 28 kg pap pr. år At der udvikles løsninger målrettet rækkehusbebyggelse. At der udvikles løsninger, der tager hensyn til de forskellige udfordringer og motivationer, der måtte findes i forskellige beboersegmenter, herunder især børnefamilier og seniorer. At løsningerne kan anvendes i resten af kommunen og i andre kommuner (bl.a. i Norfors-samarbejdet). At udsorteringsprocenten fastholdes 1 år efter forsøgets igangsætning (1. september 2017). 4 Metode og Baggrundsinformation 4.1 Metode Allerød Kommune har afprøvet 2 indsamlingssystemer med forskelligt serviceniveau og forskellige nemhed for beboerne at anvende, som omfatter en affalds-ø løsning og en firkammerbeholderløsning. Kombination af typiske løsninger til parcelhuse og etageejendomme. Både for at finde ud hvad der fungere bedst for beboerne og for at finde ud af hvordan det fungerer for skraldemændene med husstandsindsamling og evt. påvirker prisen med de lange stisystemer. Der arbejdes med to forskellige serviceniveauer for beboerne, hvor det ene samtidig vil koste beboerne flere penge /et større affaldsgebyr end det andet. Derudover skal der afprøves i hvilken grad nudgingtiltag kan medvirke til at understøtte indsamlingseffektiviteten, på kort og på lang sigt. Teorien bag anvendelse af nudging-principper i kommunikation handler om at tage højde for en række social- og kognitionspsykologiske faktorer, som er almenmenneskelige, og det konkrete udgangspunkt, som den enkelte har. Der findes mange af disse faktorer. Men på det mest overordnede niveau handler det om at kommunikere simpelt og handlingsorienteret. Alle er eksempelvis enige om, at affaldssortering er en god ting (for miljøet, for samfundet) men hvordan flytter vi den enkelte fra hensigtsmæssig holdning til hensigtsmæssig handling? Nudging handler om at skabe hensigtsmæssige handlinger, som stemmer overens med vores holdninger til, hvordan vi bør handle. I dette projekt ved vi eksempelvis på baggrund af vores indledende vidensafdækning, hvad de enkelte beboeres udgangspunkt er, og når vi dertil tager højde for vores almenmenneskelige irrationalitet, har

8 8 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE kommunikationen i form af nudgingtiltag en større chance for at skabe varige adfærdsændringer end ellers. 4.2 Udvikling af nudgingtiltag Udgangspunktet for den indledende afdækning af mulige indsamlingsordninger og nudgingtiltag i forbindelse med projektet er inspireret af blandt andet en undersøgelse, som Københavns Kommune har iværksat 1. Her blev det afdækket, at det er "En afgørende motivationsfaktor for affaldssortering er, at det er nemt, hurtigt og lettilgængeligt" og at "sortering skal være et element i hverdagen, der hverken kræver megen energi eller mange tanker. Denne udfordring er generelt sværere at håndtere, idet der ikke er tale om et praktisk problem, men snarere et spørgsmål om holdning og vaner". I projektet blev det afdækket at ""Blandt de yngre borgere er der således fokus på, at sortering skal være så lidt besværligt og kræve så lidt personligt arbejde som overhovedet muligt", hvor seniorer mener " at kommunen skal stille tilstrækkeligt med muligheder til rådighed og ellers sørge for, at afhentning og genanvendelse forløber uproblematisk" for at bakke op om nye sorteringsvaner. Disse fakta har dannet udgangspunkt for udformningen af indsamlingsordningerne og nudgingtiltagene. Med baggrund i tidligere undersøgelser fra eksisterende rapportmateriale (f.eks. Dare og Trashypeople 2015) om danskernes affaldssortering og håndtering har afdækningen af mulige indsatser taget udgangspunkt i følgende teser: Høj motivation: Danskerne nærer et højt ønske om at sortere deres affald Lav viden: Affaldets rejse gennem sorteringssystemet er en black box for de fleste, og der er mange myter forbundet med affaldssortering Flere praktiske forhindringer: Danskerne har færre spande indenfor end udenfor, anser sortering for at være besværligt og mangler i høj grad standardiserede løsninger Plast er sværest at sortere Stor efterspørgsel på mere info om affaldssortering og genbrug, så jeg kan gøre det rigtige Løsninger skal frem for alt gøre det lettere at sortere rigtigt Disse indsigter danner baggrund for det spørgeskema og de interview som blev gennemført med beboerne i afdækningsfasen, forud for udviklingen af de konkrete nudgingtiltag som skal blev afprøvet i forsøget. I afdækningsfasen blev der yderligere identificeret en række behov og bekymringer hos beboerne, som blev udmøntet i en række initiativer. Bekymringer og 1 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer, "Kampagne om sortering af plast, metal og småt elektronikaffald", 2012

9 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 9 initiativer fremgår nedenfor, og de omfatter både børnefamilier, seniorer og de øvrige beboere: 1 Jeg er i tvivl om hvad der er hård plast 2 Affaldssortering er lavest prioriteret af huslige pligter det skal derfor være let for beboeren at kildesortere. 3 Der er forskel på motivationen hos børnefamilier og seniorer børnefamilier skal have en løsning, som understøtter en kort og letforståelig vej fra affald til sortering. Seniorer er mere villige til at sortere, såfremt afhentning og genanvendelse forløber uproblematisk. Med baggrund i bekymringerne blev der udarbejdet en række nudgingtiltag, som skulle afhjælpe at bekymringerne begrænsede sorteringsiveren og kvaliteten af det indsamlede materiale. Nudgingtiltagene blev efterprøvet i løbet af forsøgsperioden: Information målrettet fakta og viden, der hvor beboerne var usikre på, om de gjorde det korrekt. Klistermærker til påsætning på beholdere med kortfattede handlingsanvisende instruktioner. Piktogrammer på beholderen med kryds over affald, som beboeren indledningsvist troede skulle i beholderen til genanvendeligt affald, men som ikke skal med. Indendørs spande der skulle lette vejen til beholderne sammen med de udleverede engangsindsamlingsposer af plast, som skulle tale ind i "Affaldets vej" kombineret med klistermærker i fraktionsfarven. 4.3 Rækkehusområde Det udvalget rækkehusområde i forsøget hedder Rønneholtparken. Det er en grundejerforening med en aktiv bestyrelse og en ansat administrator samt en vicevært / varmemester. Området består af 549 ens ejerboliger på 165 m². Der er 56 m² bebygget areal i grundplan + et udhus på 6 m². Boligerne er på 2 etager og med kælder. Stueetagen, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen indeholder desuden lille gang og et gæstetoilet. Matrikelstørrelsen kan variere, men udgør typisk

10 10 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE omkring 130 m2. Der er en lille forhave og en lidt større baghave til hvert hus. Affaldsløsningerne er placeret i forhaven ved skuret. Beboerne bruger forhaven forskelligt, nogle har fundet plads til et lille bord og et par stole, andre har cykler stående. Hvert hus har typisk et dobbeltstativ til dagrenovationssække med plads til en 50 liter + en 110 liter. Pr. 1. september 2016 har 306 husstande i Rønneholtparken tilmeldt tømning af både 110 l sæk og den lille sæk på 50 liter. Dette tal har ikke ændret sig markant ifm. forsøget. Forud for forsøget havde området selv organiseret en ordning til indsamling af glas på pallerammer og vip-containere til småt brændbart. Disse to løsninger var placeret på p- pladser i området. Disse løsninger blev fjernet før forsøget gik i gang. Gangafstanden fra den enkelte husstand til de etablerede affaldsøer i forsøget har været mellem 15 og 200 m. For de husstande som har haft husstandsindsamling og mulighed for at aflevere pap i minicontainer på p-pladsen har gangafstanden til papcontaineren være mellem 65 og 115 m. 4.4 Forsøgsdesign For at afdække om formålet med forsøget kunne opnås blev der fastlagt en metode som satte rammerne for projektet. Da der med projektet var behov for at afdække om sortering af affald kunne nudges til at blive en del af hverdagen og dermed øge muligheden for at vanerne efter forsøgsafslutningen kunne fastholdes, var det vigtigt at forsøget varede længere end 6 måneder samt at det undervejs blev vurderet, om nudging tiltagene havde den ønskede effekt. Det blev gjort ved at etablere et forsøg der forløb over et år, samt ved at opdele projektet i en afdækningsfase, løsningsfase og en opfølgningsfase. Endvidere var det vigtigt, at effekten hos den nudgede gruppe kunne sammenlignes med ikkenudgede grupper for sammenlignelige boligtyper. Derfor skulle et rækkehusområde med identiske boliger og udendørsforhold udpeges og inviteres med i forsøget. I rækkehusområdet blev der udvalgt 4 delområder der kunne afgrænses fra hinanden af naturlige barriere. I to områder (område 1 og 4) blev der etableret ø- løsninger til indsamling af genanvendeligt affald. Øen bestod af 9 minicontainere pr. 60 beboere og blev etableret på p-pladser i delområderne. I to andre områ-

11 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 11 der (område 2 og 3) blev der etableret husstandsindsamling i 240 l 4-kammerbeholder. Beboerne kunne frit vælge hvor i de små forhaver beholderen skulle stå. 4-kammerbeholderen blev afhentet ved standplads / den enkelte husstand af skraldemanden og leveret tilbage efter tømning. 4.5 Aktiviteter i projektet Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af de enkelte faser og gennemførte aktiviteter i projektet: Afdækningsfasen omfatter en afdækning af velegnede områder i Allerød Kommune til at gennemføre projektet i, samt hvilke nudgingtiltag der skulle gennemføres. Barrierer og muligheder i forbindelse med udsortering gennem borgerinddragelse identificeres i det specifikke forsøgsområde. Disse informationer blev indsamlet gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, samt gennem kvalitative interviews i hjemmet, hvor målgruppens forudsætninger for hjemmesortering afdækkes. Afdækningen omfattede spørgsmål som; "Sorterer beboerne i forvejen?", "Hvor fremmed er udsortering af de forskellige fraktioner for beboerne?", "Hvilke fysiske rammer skal løsningerne kunne fungere i?" Løsningsfasen omfattede et design af affaldsordningen, så det bliver intuitivt, enkelt og overkommeligt med fokus på at vanen kan fastholdes i hverdagen. Hvorvidt vanen blev fastholdt blev afdækket gennem løbende opfølgning på den indsamlede kvalitet og mængde. Afslutningsvist blev der gennemført en ny spørgeskemaundersøgelser og beboerne blev interviewet om deres oplevelse af ordningen, herunder skulle det afdækkes om der fortsat var specifikke udfordringer, som ikke blev understøttet af den eksisterende ordning, som derfor skulle udvikles i forbindelse med opfølgningsfasen. Opfølgningsfasen er anvendt til at vurdere om de udviklede nudgingtiltag understøtter en fastholdelse af vanerne i hverdagen. Opfølgningsfasen omfatter implementering af de reviderede nudgingtiltag og følger fortsat mængderne og kvaliteten af de indsamlede materialer. Den blev afsluttet med en indsamling af beboernes erfaring med tiltagene i en spørgeskemaundersøgelse og en workshop for beboerne. Resultaterne fra opfølgningsfasen bruges til vurdering af hvilke tiltag der vurderes at have størst effekt for at afgøre, hvorvidt udsorteringsgraden af de 5 fraktioner fastholdes over tid, som skal eftervise effekten af de implementerede nudgingtiltag i hverdagen. 4.6 Grupperinger af beboere I det følgende fremgår opdelingen af områderne med henblik på at afdække forskellen i de indsamlede mængder og nudgingeffekter. Område 1 omfatter 55 husstande på adresserne Askevangen 1-23 og 2-86, hvor der gennemføres nudging.

12 12 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Området fik tilbudt en affalds-ø til aflevering af glas, plast, metal, papir og pap. Øen består af 660 og 1000 liters containere, som er placeret på parkeringspladsen centralt beliggende for husstanden. Beholderne tømmes 1 gang om ugen. Området blev vejet separat fra de andre øer hver gang, så samlet set blev der vejet indsamlet affald fra dette område 48 gange undervejs i projektet. Restaffald opsamles i de eksisterende dagrenovationssække 1 gang om ugen ved husstanden. Område 2 omfatter 68 husstande på adresserne Cedervangen 2-136, hvor der gennemføres nudging. Området fik stillet en 4-kammer beholder på 240 l til rådighed ved husstanden. Beholderen blev tømt hver 14. dag og i beholderen opsamles der glas, plast, metal og papir. Husstandene fik mulighed for at aflevere pap på en affalds-ø på parkeringspladsen centralt placeret for husstandene. Papcontaineren blev tømt 1 gang om ugen og blev vejet separat. Området blev vejet separat 6 gange i løbet af forsøgsperioden og samvejet med referencegruppe 1 yderligere 21 gange. Restaffald opsamles i de eksisterende dagrenovationssække 1 gang om ugen ved husstanden. Område 3 omfatter 66 husstande på adresserne Magnolievangen (lige numre), hvor der ikke gennemføres nudging. Området fik stillet en 4-kammer beholder til rådighed ved husstanden. Beholderen blev tømt 1 gang hver 14. dag og i beholderen blev der opsamlet glas, plast, metal og papir. Husstandene fik mulighed for at aflevere pap på en affalds-ø på parkeringspladsen centralt placeret for husstandene. Papcontaineren blev tømt 1 gang om ugen og blev vejet separat. Området blev vejet separat 6 gange i løbet af forsøgsperioden og samvejet med referencegruppe 1 yderligere 21 gange. Restaffald opsamles i de eksisterende dagrenovationssække 1 gang om ugen ved husstanden. Område 4 omfatter 111 husstande på adresserne Magnolievangen 1-89 (ulige numre) og Pinievangen 2-132, som ikke modtog nudging. Området fik stillet affalds-øer til rådighed til aflevering af glas, plast, metal, papir og pap. Øerne bestod af 660 og 100 liters containere, som blev placeret på parkeringspladser centralt beliggende for husstanden. Beholderne blev tømt 1 gang om ugen Området blev vejet for sig hver gang, så samlet set blev der vejet indsamlet affald fra dette område 48 gange undervejs i projektet.

13 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 13 Restaffald opsamles i de eksisterende dagrenovationssække 1 gang om ugen ved husstanden. Område 5: Omfatter 249 husstande på adresserne Cedervangen 1-83, Enevangen 1-83 og samt Ligustervangen 1-79 og Området er beliggende mellem område 1 og 2, som har modtaget nudging, samt 3 og 4, som ikke har modtaget nudging. Området har ikke været med i forsøget men har kunnet aflevere glas, plast, metal, pap og papir til opsatte affalds-øer. Restaffald opsamles i de eksisterende dagrenovationssække 1 gang om ugen ved husstanden. I området er der ikke gennemført nudging, men der er uddelt information. Muligheden for at sortere på dette område blev indført for at minimere risikoen for aflevering af affald på de affalds-øer, som indgik i projektet, samt for at fastholde den eksisterende service. Opdelingen af området fremgår nedenfor:

14 14 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE 5 Resultater I det følgende beskrives resultaterne fra forsøget. Der vil i det følgende være en opdeling af resultaterne, som beskriver resultaterne fra forsøget, hvor mængder og reflektioner over nudgingtiltagene fremgår. Resultaterne er opdelt i de tre faser, hvor den indsamlede mængde bliver holdt op imod potentialet for de 5 områder 5.1 Afdækningsfasen Afdækningsfasen forløb fra februar 2016-august 2016.

15 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 15 Identifika -tion af forsøgsområde Introduktionsmøde for grundeje rforeningen Spørgeskema Fastlæggelse af nudgingtiltag Opstartsevent Accept af deltagelse fra grundejerfo rening Survey Interview Indkøb af materialer Implementering af ordning og tiltag Afdækningsfasen blev indledt med en survey af de udfordringer, som generelt er kendetegnende for befolkningen og fra tidligere undersøgelser af danskernes udfordringer med at sortere. Surveyen viste at: Danskere er både idealister OG pragmatikere Affaldssortering drukner i travl hverdag Største udfordringer: Sortering af plast og at nogle beboere foretrækker at benytte genbrugspladsen frem for husstandsnære affaldsløsninger (affaldsøer), som derfor kan være svære at få til at benytte den tilbudte løsning Skepsis og lav viden om eksisterende ordninger Lavthængende frugt: Udbrede kendskab til ny ordning Med baggrund i surveyen blev der udviklet 2 værktøjer, som skulle identificere netop de problemer, som beboerne i Rønneholtparken opfatter som udfordrende: Et elektronisk spørgeskema omfattende alle beboere i Rønneholtparken blev udarbejdet, som skulle kortlægge beboernes syn på affaldssortering, herunder de tvivlsspørgsmål der kunne opstå i forbindelse med sortering. En interviewrunde baseret på et semistruktureret spørgeskema, hvor nudgingkonsulenter personligt interviewede husstande, som havde givet tilsagn til at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet og guiden fremgår af Bilag A. Resultatet fra undersøgelsen viste overordnet følgende konklusioner: God population blandt de interviewede: Ikke kun de mest engagerede har svaret på spørgeskema og interview Høj motivation til at sortere Tilstrækkelig viden om vigtigheden af at sortere, men få (sejlivede) myter som skaber udfordringer for motivationen Kritiske fraktioner, som beboerne oftest er i tvivl om: Plast og småt brændbart

16 16 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Mangler pladseffektive løsninger til sortering af affaldet i hjemmet Affaldets rejse skal være nem, ensartet og meningsfuld Problemerne er identificeret på tværs af beboersegmenter Best practice eksisterer Affaldssortering er nederst i deres prioritering af gøremål Opbevaring af sorteret affald inden aflevering i udendørs system var visuelt og udtalt en udfordring mange steder grundet pladsproblemer Ud over de identificerede udfordringer hos beboerne ønskede følgegruppen at supplere undersøgelsen med yderligere fraktioner til genanvendelse, som omfattede metal og plast. Norfors-kommunerne ønskede test af flere fraktioner for at kunne anvende undersøgelsen bredt Tiltag i forbindelse med implementeringen Med baggrund i de gennemførte undersøgelser blev det vedtaget at følgende tiltag skulle implementeres for at kunne opfylde projektets formål. Indendørs: Pladsproblemer indendørs udgør sorteringens største udfordring, og nudgingens hovedfokus bør derfor være her. Derfor blev følgende forslag anvendt i nudgingindsatsen: Beboerne får tilbudt opbevaringsløsninger, som de kan anvende, hvor affaldet genereres indenfor. Spandene skal designes i overensstemmelse med den visuelle identitet på husstandsbeholderne, jf. princippet om enshed: Farvekoderne skal være de samme som på spandene/containerne udenfor. Poser med samme farver, som fraktioner har i den visuelle identitet til opbevaringsbeholderne Klistermærker med huskeregler til de enkelte fraktioner påsættes opbevaringsløsningen. Huskereglerne kan eksempelvis være: Det plast, du ikke kan slå knude på til hård plast, Husk at skylle først til metal, Pizzabakker og mælkekartoner skal i det almindelige affald til pap, Alt andet end indbundne bøger og gavepapir til papir, Husk at skylle først / Ingen keramik / Husk at skrue metallåget af til glas. Klistermærkerne tænkes påsat spandene. Udendørs: Der blev etableret mulighed for indsamling af glas og papir, som blev suppleret med metal og plast i referencegrupperne og interventionsgrupperne.

17 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 17 Da plads udendørs også er et problem for rækkehuse blev der valgt en 4- kammebeholder ved husstanden. Derudover blev pappet indsamlet ved minicontainere på parkeringspladsen enten i forbindelse med affaldsøen eller solitært for beboere tilknyttet en husstandsindsamling. Klistermærker blev sat på husstandsbeholderne og på affaldsøen. Her blev huskereglerne fra indendørsløsningen gentaget sammen med en meget kortfattet og klar liste over dét, der IKKE skal i de enkelte fraktioner (f.eks. pizzabakker og mælkekartoner i pap). Feedback: Det blev vurderet at løbende feedback ikke var nødvendigt for effekten af nudgingen. Men det kan være nyttigt, idet en løbende tilbagemelding på projektets status og forløb kan forsikre beboerne om, at affaldet bliver genanvendt, og at deres sortering rent faktisk giver mening. Affaldets rejse kan på den måde blive mindre en black box for den enkelte beboer. Med baggrund i vurderingen blev det besluttet løbende at give feedback, det omfattede dog alle beboerne i området 5.2 Løsningsfasen Løsningsfasen omfattede den periode, hvor ordningen blev startet op og et halvt år efter, således at den forløb fra september februar Der blev i løbet af perioden gennemført en række tiltag, som omfattede alle beboere i Rønneholtparken Indsamlede mængder I forbindelse med indsamlingen af de kildesorterede fraktioner er følgende mængder samlet ind fordelt over tid, som viser udviklingen af de kildesorterede fraktioner fordelt på de intervaller, som beholderne blev tømt i og opgjort for den årlige indsamlede mængde per indsamlingsmetode (ekstrapoleret over et år), som er opgjort i forhold til det forventede potentiale (100% effektivitet). I det følgende sammenlignes først de indsamlede mængder i 4-kammerbeholderen med de indsamlede mængder fra ø'erne med henblik på at vurdere om der er forskel på mængderne ved en husstandsnær indsamling, hvor det er lige så let at aflevere genanvendeligt affald som restaffald i forhold til ø'erne, hvor beboerne skal gå op til 300 meter med affaldet.

18 18 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Område 2+3 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Glas Metal Papir Plast Pap Firkammer Nudge -firkammer Ikke-nudge firkammer Figur 1: Indsamlede fraktioner fra firkammerbeholder opgjort i kg/husstand/uge. Søjlen "Firkammer" viser et samvejninger af indsamlede mængder fra nudget og ikke-nudget område 2,5 Område 1+4 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Glas Metal Papir Plast Pap Affalds-ø Nudge - affalds-ø Ikke-nudge affalds-ø Figur 2: Indsamlede mængder opgjort i kg/husstand/uge fra affalds-øer. "Affalds-ø" viser et vægtet gennemsnit af nudget og ikke-nudget område Ved en sammenligning af de 2 løsninger med henholdsvis en 4-kammerbeholder og ø'erne vurderes det, at der indsamles større mængder genanvendeligt pap, glas, metal og papir i forbindelse med ø-løsningen, mens mængden af indsamlet plast er ens i gennemsnit over perioden fra 1. september 2016 til 1. februar 2017 (se bilag D). De større mængder på øerne kan dog til dels skyldes at andre end de beboere, som bor i området har afleveret genanvendelige materialer på affaldsøen.

19 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 19 Resultaterne tyder altså på, at det er muligt at indsamle lige store mængder genanvendelige tørre fraktioner ved husstandsindsamling og ved affaldsøer i rækkehusområder. I forbindelse med forsøget har Allerød Kommune med ca. 8 ugers mellemrum for 4-kammerbeholderen indeholdende papir, glas, metal og plast vejet de indsamlede mængder hver for sig fra henholdsvis det nudgede område og ikkenudgede område med henblik på at afdække effekten af nudgingen. Pappet blev indsamlet i en l beholder, som blev tømt og registreret én gang om ugen. Ud fra de indsamlede mængder i dette område vurderes det derfor ikke at hverdagsnudgingen har øget de indsamlede mængder (Fig. 1) Som det fremgår af figur 2 indsamles der mere papir og glas på affaldsøer i områder der har modtaget nudgingtiltag sammenlignet ø-områder der ikke har modtaget nudgingtiltag. For metal, plast og pap er indsamlet lige store mængder uanset nudgingtiltag eller ej. Uanset om området er nudget eller ej har mængderne variereret uge for uge. Der ses en lidt højere indsamlet mængde papir, pap og glas fra områderne omkring juletid, som fremgår af Bilag D, som særligt er udtalt for affalds-øerne. Det kan tyde på at beboerne med 4-kammerløsningen har benyttet genbrugspladsen til større mængder affald, herunder de genanvendelige fraktioner, som typisk opstår i denne periode, hvorfor noget af affaldet ikke fremgår af registreringerne. Denne påstand er dog ikke testet for denne periode. For at vurdere om der er potentiale for yderligere mængder blev de indsamlede mængder ekstrapoleret til at omfatte en årlig mængde, som skulle bidrage til at vurdere om der var et større gab op til 75% af potentialet, som var målsætningen med projektet. Glas Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Glas 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 3: Indsamlet mængde glas fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år ekstrapoleret fra perioden 1. september februar 2017 opgjort i forhold til potentialet. Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet.

20 20 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Papir Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Papir 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 4: Indsamlet mængde papir fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år ekstrapoleret fra perioden 1. september februar 2017 opgjort i forhold til potentialet. Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Det ses af opgørelserne, at der samles en langt større mængde glas ind end potentialet opgjort i Miljøstyrelsens potentiale, mens den indsamlede mængde papir "kun" udgør mellem 60-75% af potentialet, højest i område 1, som er en affaldsø for beboere, som er blevet nudget. Mulig forklaring er at beboerne i Rønneholtparken har været vant til at indsamle glas. De har også tidligere haft en mulighed for løbende at aflevere glas. De har haft selvetableret glasindsamlingsordning med pallerammer Pap Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Pap 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 5: Indsamlet mængde pap fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år ekstrapoleret fra perioden 1. september februar 2017 opgjort i forhold til potentialet. Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet.

21 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 21 For pap indsamles der 75% af potentialet i perioden uanset om det øvrige affald indsamles ved 4-kammerbeholder eller på en affaldsø. De største mængder afleveres ved affalds-øerne, hvilket kan skyldes at beboerne i forvejen benytter øerne og derfor er blevet vant til at benytte denne løsning og mere naturligt lægger deres vej forbi affaldsøen, når fraktionen skal smides ud sammen med de øvrige fraktioner. Kg/husstand/år Metal 0 Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Metal 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 6: Indsamlet mængde metal fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år ekstrapoleret fra perioden 1. september februar 2017 opgjort i forhold til potentialet. Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Der indsamles 75 % af potentialet for metal i forbindelse med de specifikke vejninger af beholderne. I forbindelse med fælles tømninger af begge områder bli-

22 22 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE ver der dog indsamlet færre mængder i gennemsnit. Det er ikke muligt at vurdere årsagen for denne markante afvigelse. Det bedste bud kan være en usikkerhed på vejningen. Kg/husstand/år Plast 0 Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Plast 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 7: Indsamlet mængde hård plast fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år ekstrapoleret fra perioden 1. september februar 2017 opgjort i forhold til potentialet. Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Som det kan ses af Figur 7 er der stadig er et stykke vej op for at indsamle de 75% af potentialet for hård plast, da den højest indsamlingsprocent er på 60% af potentialet i Område 3, som er husstandsindsamlingen uden nudging. Det kan skyldes at der blev kasseret nogle læs plast i den indledende fase fra affaldsøerne, da der var for mange fejlsorteringer i containerne (blød plast og beskidt plast), heraf blev 2 læs fra område 1 kasseret, som ellers omfattede 2 ugers sortering Evaluering af nudgingtiltag Med baggrund i de indsamlede mængder tog midtvejsevalueringen udgangspunkt i at afdække dels hvilke tiltag, som havde en effekt, og dels om der var behov for supplerende tiltag, som kunne fremme indsamlingen af genanvendeligt affald, så indsamlingsprocenten kunne realisere målsætningen om 75 % af potentialet blev indsamlet i rækkehusområdet. I januar fik beboerne tilsendt et opfølgende spørgeskema med det formål at afdække om der skulle etableres yderligere nudgingtiltag, samt hvor stor nytte de forskellige nudging og informationstiltag har haft i forhold til de enkelte områder. Viden fra spørgeskemaet blev suppleret med kvalitative interviews. Der var oprindeligt planlagt en workshop i slutningen af løsningsfasen, som skulle afdække om der var yderligere behov for nudgingtiltag. Denne workshop blev udskudt til slutningen af opfølgningsfasen, da det vurderedes at de kvalitative interviews ville afdække de samme forhold som workshoppen.

23 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 23 I løbet af løsningsfasen blev følgende aktiviteter gennemført: Opstilling af skraldestativer til emballage Containere på øer aflåst, så større fejlsortering undgåes Spørgeskema og information om forsøg Omtale af opstart i lokalavis Info til beboere om fejlsortering og forsøgsinfo Interviews Det uddelte spørgeskema fremgår af bilag B. Ud fra analysen i løsningsfasen er det muligt at vurdere effekten af nudgingen, samt om der er behov for at gennemføre supplerende tiltag i forbindelse med forsøget. Dette blev gjort med baggrund i de opnåede besvarelser, Grundlaget for den foreløbige evaluering af forsøget tog udgangspunkt i kontakten til beboerne og viceværten, spørgeskemaet, interview, indsamlede mængder og kvalitet af affaldet. Resultaterne fra de forskellige kilder viste at: I forbindelse med tilbagemeldinger fra administrator og beboerne blev følgende behov kortlagt og løst i forbindelse med løsningsfasen: Opsætning af skraldespande til emballage og andet, som ikke kan placeres i affaldsøen for at forebygge henkastet emballageaffald blev opsat i efteråret 2016 på baggrund af tilbagemeldinger fra administrator. Pap fylder meget, når det ikke er klappet sammen og andet affald blev placeret i beholderen, når den ikke er har et låst låg. Papbeholderen blev aflåst for at øge renhed og mængde i beholderen i november Der blev opsat ekstra kapacitet til pap i december Opgørelsen af vægt og indsamlede mængder pr. 1. feb viste, at beboerne indsamler glas, metal og pap svarende til eller mere end 75 % af potentialet uanset hvilken indsamlingsløsning de tilbydes. Derimod indsamles der mindre end 75 % af potentialet for papir og hård plast. Fra spørgeskemaundersøgelsen blev følgende centrale pointer identificeret: Langt størstedelen af beboerne i alle fire områder angiver, at de sorterer Meget mere eller Mere nu end før forsøget startede, og at de ser Meget mere eller Mere positivt på affaldssortering nu. Generelt er der stor tilfredshed med det tilsendte info-materiale. Sorteringsguiden og den gule folder bliver begge evalueret meget positivt i alle områderne. Især i de to nudging-områder angiver beboerne, at klistermærkerne hjælper dem med at sortere korrekt. Samtidig er der en tendens til at beboere i områder med ø er som har modtaget nudgingtiltag oplever, at de får

24 24 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE større hjælp af/ har større gavn af sorteringsguiden end i området uden nudgingtiltag. Beboernes tilfredshed med sorteringsløsningen er størst blandt dem, der har 4-kammerbeholder. Det er samtidig også dem, der oplever færrest gener ved sorteringsløsningen. De hvide indendørsbeholdere nævnes specifikt negativt i en lille håndfuld fritekstbesvarelser ( ubrugelige, fylder o.lign.). Alle disse besvarelser er fra nudging-området med husstandsindsamling. En enkelt respondent fremhæver indendørsbeholderne positivt ( det har fået mit barn med på vognen ) personen er fra nudging-området med affaldsø. Der ser altså ud til at være gavn af indendørsløsningen i nudging-området med affaldsø. Direkte adspurgt er hovedmotivationen for affaldssortering, at det er en gevinst for miljøet. Nemhed ift. sortering kommer ind på en andenplads. Særligt for beboere over 75 år har en større andel vægtet nemhed sammenlignet med andre aldersgrupper og fx børnefamilier. Gevinst for miljøet er dog for alle grupper langt den vigtigste motivationsfaktor. Affaldssortering er stadig den lavest prioriterede huslige pligt. Det er dog hverken underligt eller et problem for forsøget formålet er jo ikke, at sorteringen skal fylde mere, men derimod at gøre den nemmere for beboerne. Den primære association, beboerne knytter til affaldssortering, er miljø. Den eneste negative association, der nævnes generelt, er besvær. Dette stemmer overens med afdækningsfasens fund, men i modsætning til før forsøget, er den negative association noget mindre dominerende. Dog associerer beboerne i området med 4-kammer og nudging (Cedervangen) i højere grad affaldssortering med besvær end beboerne i de øvrige områder. Igen er der en tendens til, at nudging-løsningen i dette område har været noget mindre succesfuld end i Askevangen. Plast er stadig den fraktion, beboerne på tværs af områderne har vanskeligst ved at sortere. Dog ser det dog ud som om, at der er sket en forbedring fra afdækningsfasen. Pap var i fokus i en del af fritekst kommentarerne. Nogle ønskede lågene åbnet andre roste papindkastet. Særligt for 4-kammerområderne gjaldt det at de beboerne, som forslag til hvad der kunne få dem til at sortere mere, nævnte en pap-beholder ved den enkelte husstand frem for pap-containeren på p-pladsen. Dette stemmer fint overens med at der i 4-kammerområder var en lidt større tendens til at beboerne synes at pap var vanskeligt at sortere sammenlignet med beboere i områder med øer. Fra spørgeskemaet er det muligt at uddrage top 10 ord inden for affaldssortering.

25 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 25 Top 10 ord afdækningsfase (før forsøg) Top 10 ord løsningsfase (midtvejs) Affald Genbrug Miljø Glas Pap Metal Besværligt Sortering Besvær Papir MILJØ GENBRUG GODT GOD IDÉ BESVÆRLIGT GOD SAMVITTIGHED BESVÆR GODT FOR FREMTIDEN KLOGT BÆREDYGTIGHED Det ses at af alle top 10 ord i den indledende fase omfatter kun 4 ud af de 10 ord en holdning, som er positivt eller negativt ladet i forhold til affaldssortering, hvor det negativt ladede ord "besværligt" er på en tredjeplads for holdningerne. Resten af ordene er neutrale og beskriver noget konkret der handler om fraktionen eller den specifikke fraktion. Efter at have sorteret i ca. 4 måneder har flere beboere en positiv holdning til affaldssortering, da flere af beboerne nu associerer affaldssortering med genbrug og miljø, godt og god idé, hvor besværligt er dumpet ned på en femteplads i forhold til holdninger i forbindelse med affaldssortering. Samtidig er samtlige top 10 ord udtryk for en holdning frem for konkret beskrivende ord.

26 26 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Hjælper sorteringsguiden dig til at sortere bedre? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø I meget høj grad I høj grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ses der på spørgsmålet "er dit syn på affaldssortering blevet mere positivt i løbet af undersøgelsesperioden" viser svarene at de områder, som indsamler affald i 4-kammerbeholdere (Cedervangen og Magnolievangen lige numre) svarer flest at de er "mere positive" eller "meget mere positive". Fra interviewene fremkom mange synspunkter, som bakkede op om observationerne i spørgeskemaet. Følgende fokusområder blev afdækket: Tilfredsheden er høj generelt. Men den er dog klart størst blandt beboerne med 4-kammer-løsning end med affaldsøen. På tværs af alle de interviewede husstande er det besvær, der er den mest almindelige association forbundet med den praktiske sortering af affald. Det betyder, at når man skal tænke over sorteringen (når det bliver noget, der fylder i hverdagen), er det et irritationsmoment. Det gælder dog forventeligt især for de børnefamilier, vi har interviewet. Hovedmotivationen for at sortere var ifølge spørgeskemaet, at det er en gevinst for miljøet. Det er også det billede, vi genkender i hjemmeinterviewene Infofolderen og sorteringsguiden fungerer rigtig godt og bliver stadig anvendt løbende og i tvivlstilfælde. I de nudgede områder evalueres klistermærkerne meget positivt. Der er ikke umiddelbart behov for de små hvide indendørsspande i den konkrete form. De bør være større og nemmere at bruge og så skal de kunne stå i skuret (og ikke i gang/køkken). Indkast til pap fungerer rigtig godt. Dog kan det være svært at anvende for beboere med fysiske begrænsninger/handicaps.

27 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 27 De grønne sedler ved fejlsortering af 4-kammerbeholderen (som skraldemændene afleverer) er også en succes. Tonen er venlig, men bestemt, og det er beboerne glade for. Plast er som spørgeskemaet også viser den fraktion, der opleves som vanskeligst at sortere. Men ift. spørgeskemaet i afdækningsfasen før forsøget, opleves det mindre vanskeligt i dag. Dette billede genkender vi i vores hjemmeinterview. Men her fik vi også indblik i, at besværet med plast mestendels er, om det skal skylles eller ej, og i så fald hvor meget. Særligt for 4-kammerløsningen viste interviewene at: De fleste syntes, at beholderen stod pænt og diskret uden for huset, og at den ikke fyldte unødigt. Flere beboere angiver her, at sorteringen ikke kun klares af en person alene ( fordi det er ret nemt lige at gå ud ). Dette anderledes ift. beboere i områder med affaldsø. Mellemstationen indenfor eksisterer ikke længere den opleves i hvert fald ikke som et problem. Beboerne oplever, at de får andres klamme beholdere retur, og ønsker derfor id-nummer på beholderne, så de kan få deres egen retur. De hvide spande fungerer IKKE i disse områder Særligt for ø-løsningen fokuserede beboerne på følgende: Flere med affaldsø har udtalt: I starten syntes vi, det var irriterende, men nu er det ok. Det er altså et spørgsmål om vaner Mellemstationen eksisterer stadig, men er for flere rykket ud i skuret. Her fungerer spandene for nogle, men de er stadig for små og for besværlige at bruge. Konklusionen er altså her, at en indendørsløsning (enten i huset eller i skuret) er brugbar men den skal være meget nem og hurtig at bruge, og den skal have en vis kapacitet. Så vi foreslår, at hjemmesorteringsordningen bliver noget, beboerne kan få inspiration til, men ikke som en one size fits all -løsning, hvor bestemte spande prakkes alle på. Flere kunne dog godt bruge klistermærkerne som var påsat spandene til deres egne spande især fordi det så også var nemmere at få børnene med på vognen, og fordi det gjorde det nemmere at huske de gode råd. Anbefaling: Både børnefamilier og ældre har gavn af klistermærker, der kan påsættes egne spande. Konklusionen på løsningsfasen blev derfor at: Tilfredsheden ifølge spørgeskemaundersøgelsen er størst blandt 4-kammerhusstandene, som dertil angiver at opleve færre gener ved sorteringsløsningen

28 28 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Hovedmotivationen for at sortere var ifølge spørgeskemaet, at det er en gevinst for miljøet. Infofolderen fungerer rigtig godt og bliver stadig anvendt løbende og i tvivlstilfælde. I de nudgede områder evalueres klistermærkerne meget mere positivt end i det ikke nudgede område På tværs af alle de interviewede husstande er det besvær, der er den mest almindelige association forbundet med den praktiske sortering af affald. Det betyder, at når man skal tænke over sorteringen (når det bliver noget, der fylder i hverdagen), er det et irritationsmoment. Det gælder dog forventeligt især for de børnefamilier, vi har interviewet. Plast er den fraktion, der opleves som vanskeligst at sortere. Men ift. spørgeskemaet i foråret, opleves det mindre vanskeligt i dag. Besværet med plast er mestendels, om det skal skylles eller ej, og i så fald hvor meget. For fraktionerne papir og hård plast er der brug for yderligere tiltag for at nå de 75 % af potentialet, som er målet. Beholdere til indendørs opsamling, som udleveres til husstanden er ikke nødvendig. Hvis beboerne har behov for en løsning vil de gerne selv anskaffe sig den. Børnefamilier vil gerne have en nem løsning, som er tidsbesparende. For de mindre børnefamilier med op til 2 børn er den største motivation dog "en gevinst for miljøet", mens børnefamilier med 3 eller flere børn har større fokus på at der er "Let adgang til at sortere" Seniorer har størst glæde af at der let adgang til at sortere (3 ud af 4 over 75 år markerer det som vigtigst). De foreløbige resultater fra løsningsfasen mundede ud i følgende vurdering af nødvendige indsatsområder i opfølgningsfasen: Der er behov for øget information om renhed og plast for at imødegår den usikkerhed som en del beboere har udtrykt. Der er behov for tiltag som kan øge andelen af indsamlet papir og plast, da der indsamles mindre end 75 % af potentialet for de to fraktioner. Derudover kunne det være interessant at afprøve indsamling af pap i en ekstra beholder ved den enkelte husstand i områder med 4-kammer beholder for at imødekomme forslag fra beboerne selv. Tiltaget blev drøftet med følgegruppen men fravalgt i opfølgningsfasen, da det er uforholdsmæssigt dyrt at få tømt beholderne i så lille et område. Det vil dog blive overvejet ifm. udrulning af en permanent løsning i kommunen, hvad der evt. kan gøres for et indsamle pap ved husstanden. Fastholdelse af nuværende nudgingtiltag. Hvide spande og poseudlevering vurderes dog ikke at indgå i et fremtidigt koncept.

29 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 29 Der blev derfor udarbejdet en flyer med konkrete handlingsanvisende råd til hvor, hvordan og hvor længe der skulle skylles Skyl affaldet i koldt vand uden sæbe, mens du tæller til 5". Flyeren adresserede også balancegangen mellem miljøgevinst ved sortering og tab af miljøgevinst ved brug af varmt vand og sæbe til rengøring. Derudover blev der udarbejdet klistermærker, der gjorde opmærksom på at glas og metallåg skulle adskilles. Derudover blev der udarbejdet klistermærker med fokus på at øge adelen af indsamlet papir og metal ved at gøre opmærksom på potentielt uopdagede papirfraktioner Melposen kan også genbruges som papir og Har du husket at skrue metallåget af?". Det blev vurderet af konsulenterne at der ikke var muligt for at øge andelen af indsamlet plast ved yderligere handlingsanvisende råd. Det ekstra materiale blev husstandsomdelt i område 1 og Opfølgningsfasen Opfølgningsfasen forløb fra marts 2017 til september I forbindelse med opfølgningsfasen blev de identificerede og vedtagne optimeringsmuligheder af nudgingtiltag implementeret. Nedenfor fremgår aktiviteterne: Supplerende klistermærker og information i nudgingområder Workshop (Mundtlig evaluering af forsøget) Spørgeskemaundersøgelse (opfølgning på tidligere) Resultaterne af de indsamlede mængder er opgjort nedenfor Indsamlede mængder Nedenfor er de samlede mængder fordelt på hhv. løsningsfasen fra den 1. september februar 2017, opfølgningsfasen fra den 1. februar-1. september 2017 opgjort. Resultaterne fra de 2 perioder er illustreret sammen med de indsamlede mænger fra den samlede periode, som gør det muligt at vurdere om nudgingen har haft en effekt og om den høje indsamlingsprocent er fastholdt over hele perioden.

30 30 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Område 2+3 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Glas Metal Papir Plast Pap Firkammer Løsningsfasen Opfølgningsfase Hele perioden Figur 8: Indsamlede mængder fra områder med firkammerbeholder opgjort i kg/uge/husstand. Mængderne er opgjort for hhv. 1. sept feb og 1. feb. -1. sept Barerne i søjlerne viser den mindste og højeste indsamlede mængde per uge. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Område 1+4 0,0 Glas Metal Papir Plast Pap Affalds-ø Løsningsfasen Opfølgningsfase Hele perioden Figur 9: Indsamlede mængder fra områder med affaldsøer opgjort i kg/uge/husstand. Mængderne er opgjort for hhv. 1. sept feb og 1. feb. -1. sept Barerne i søjlerne viser den mindste og højeste indsamlede mængde per uge. Som det ses af Figur 8 og Figur 9 ser det generelt ud til at beboerne holder dampen oppe over hele perioden. For papir kunne der dog spores en mindre afmatning i opfølgningsperioden. Plast er den eneste fraktion, som der umiddelbart har været en mindre stigning på i forbindelse med indsamlingen det sidste halve år, hvor der blev implementeret et ekstra nudge for at fremme viden om den rette kvalitet (se bilag D).

31 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 31 Nedenfor opgøres de indsamlede mængder i forhold til om der har været gennemført nudging eller ej, som kan indikere om den øgede fokus på information om plast har haft en særlig effekt i disse områder. Som det ses af figurerne illustreret ovenfor kan der ikke registreres en stor forskel på husstandsindsamlingen i områder med 4-kammerbeholder, uanset om de har modtaget nudging eller ej. Den svage variation kan muligvis skyldes usikkerhed i vejningen. Ses der på forskellen på nudgede og ikke-nudgede områder på affaldsøerne viser de indsamlede mængder, at der er indsamlet større mængder af genanvendeligt affald fra områder, som er nudget. Dette gælder særligt for mængden af glas og papir. For papir er mængden faldet i opfølgningsfasen for det nudgede område, mens plast er steget. I det ikke nudgede område er der ikke en signifikant forskel på mængderne. Det kan derfor nu vurderes, om mængderne er oppe på 75% af potentialet i den fulde måleperiode for de enkelt fraktioner.

32 32 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Glas Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Glas 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 10: Indsamlet mængde glas fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år for perioden 1. september september Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Metal Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Metal 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 11: Indsamlet mængde metal fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år for perioden 1. september september Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet.

33 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 33 Papir Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Papir 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 12: Indsamlet mængde papir fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år for perioden 1. september september Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Kg/husstand/år Plast 0 Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Plast 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 13: Indsamlet mængde plast fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år for perioden 1. september september Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet.

34 34 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Pap Kg/husstand/år Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Område 1+4 Pap 100% af potentialet 75% af potentialet Figur 14: Indsamlet mængde pap fordelt på områder opgjort som kg/husstand/år for perioden 1. september september Den røde linje viser potentialet og den grønne linje illustrerer 75 % af potentialet. Som det ses er den høje indsamlingsprocent fortsat i perioden og opfylder for pap, glas og metal målsætningen i alle områder. Den indsamlede mængde papir er i alle områder under målsætningen på 75% af potentialet, som er opgjort i miljøstyrelsens rapport fra Det kan skyldes at der er flere som har fravalgt reklamer og flere er overgået til elektroniske medier i stedet for aviser i løbet af de år som er gået fra potentialet er opgjort. Alle tidligere undersøgelser viser, at plast er en fraktion, som mange beboerne har svært ved at identificere og sortere. På trods af en mindre fremgang i det nudgede område for indsamlingen af plast er potentialet ikke realiseret Evaluering af nudgingtiltag I forbindelse med afslutningen af forsøgsperioden blev der spurgt ind til beboernes oplevelse af ordningen, sortering af affald mv. Dette var for at afdække om beboerne havde en oplevelse af, at det var blevet nemmere at sortere, og det dermed var blevet en vane, som de ikke tænker så meget over. Dette kunne indikere at det nu er blevet hverdag at sorter affald, hvilket kunne fastholder den høje sorteringsprocent. Resultaterne fra spørgeskemaet i opfølgningsfasen ligner meget de besvarelser, som blev indsamlet i midtvejsfasen. Spørgeskemaet fremgår af Bilag C. Nedenfor fremgår essensen af svarende: Affaldssortering fylder ikke mere i beboernes hverdag end før forsøgets start. Affaldssortering er stadig nederst på prioriteringslisten over huslige pligter.

35 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 35 Færre associerer affaldssortering med besvær end før forsøgets start det gælder især beboere med 4-kammerbeholder. Ligesom i midtvejsevalueringen er hensynet til miljø er en væsentlig faktor. Tilfredsheden med information om ordningen er klart størst blandt beboere med 4-kammerbeholder. Beboere, der har fået nudging, er en smule mere tilbøjelige til at angive, at de har fået information om den nye ordning, da de havde brug for den. Over 85 pct. af beboere med 4-kammerbeholder og nudging svarer Ja. De beboere, der ikke har fået information om ordningen, da de havde brug for den, skriver, at de ønsker at modtage info per eboks, og/eller i postkassen. Klistermærkerne er mest populære blandt beboere med 4-kammerbeholder, mens nudging tilsyneladende ingen effekt har på opfattelsen af klistermærkerne. Dog angiver lidt færre med 4-kammerbeholdere end i midtvejsevalueringen, at klistermærkerne hjælper med at sortere korrekt (ca. 80 pct. nu mod 91 pct. midtvejs). Tilfredsheden med den nye ordning er markant størst blandt beboere med 4-kammerbeholder og nudging. Næsten 3 ud af 4 beboere med 4-kammerbeholder svarer, at de er Meget tilfredse. Under 25 pct. af beboerne med affaldsø svarer det samme. Beboernes vaner omkring affaldssortering er, at de oftest afleverer genanvendeligt affald, når de alligevel er i gang med oprydning/rengøring, madlavning og/eller er på vej ud ad døren. Beboere med 4-kammerbeholder og/eller nudging angiver i højest grad, at de sorterer mere end før. Over 50 pct. af beboere med 4-kammerbeholder angiver, at de sorterer meget mere end før, hvilket er en klar forbedring fra 41 pct. i midtvejsevalueringen. En tilsvarende forbedring ses blandt beboere med affaldsø, som angiver, at de sorterer meget mere end før (42 pct. nu mod 33 pct. midtvejs) Synet på affaldssortering er blevet forbedret klart mest blandt beboere med firkammerbeholder og/eller nudging. Ca. 30 pct. af beboerne med 4- kammerbeholder ser meget mere positivt på affaldssortering, mod ca. 25 pct. midtvejs. Der er også en mindre forbedring at spore blandt beboere med affaldsø, hvor 56 pct. nu har et Mere eller Meget mere positivt syn på affaldssortering mod 49 pct. midtvejs. Beboere med 4-kammerbeholder angiver i langt mindre grad end beboere med affaldsø, at de oplever gener ifm. ordningen. I denne gruppe er der også en markant forbedring fra midtvejsevalueringen: 45 pct. af beboere med 4-kammerbeholder angiver, at de Aldrig oplever gener, mod 26 pct. midtvejs. Blandt beboere med affaldsø er andelen ca. den samme som i midtvejsevalueringen (17 pct. nu mod 16 pct. midtvejs).

36 36 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE I områderne med nudging er der langt flere, som angiver, at de rengør plast- og metalaffald inden udsmidning. Desuden angiver de i højere grad uhjulpet, at de skyller det i koldt vandt i 5 sek., som der blev udleveret information om efter midtvejsevalueringen i projektet, som handlingsanvisning. Den samlede oplevelse af den nye ordning er klart bedst blandt beboere med 4-kammerbeholder og især blandt de ældste beboere (over 65 år). Næsten samme andel blandt beboere med 4-kammerbeholder er Tilfreds eller Meget tilfreds med ordningen som i midtvejsevalueringen (86 pct. nu mod 85 pct. Midtvejs) Opgøres associationerne til affaldssortering efter et års sortering fremkommer følgende prioritering og valg af ord som det hyppigst forekommende: Top 10 ord afdækningsfase (før forsøg) Top 10 ord løsningsfase (midtvejs) Top 10 ord opfølgningsfase (slut) Affald MILJØ Miljø Genbrug GENBRUG Genbrug Miljø GODT Godt Glas GOD IDÉ Miljøet Pap BESVÆRLIGT Besværligt Metal GOD SAMVITTIGHED Fornuftigt Besværligt BESVÆR Bæredygtighed Sortering GODT FOR FREMTIDEN Genanvendelse Besvær KLOGT Sortering Papir BÆREDYGTIGHED Affald Som det kan ses er "Besvær" nu ikke længere på top 10 listen af ord, hvor ordet "Besværligt" dog fortsat gør sig gældende. Denne association omfatter dog primært beboere, som har benyttet en affalds-ø, hvorimod beboere, der har benyttet 4-kammerbeholderne ikke associerer noget direkte negativt med "Affaldssortering". Den generelle tilfredshed med sorteringen er tillige målt. Nedenfor fremgår tilfredsheden opgjort i henhold til det benyttede affaldssystem. Her viser figuren,

37 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 37 at beboere der benytter 4-kammerbeholderen og har fået nudging er mest tilfreds, hvilket understøtter konklusionerne fra associationsspørgsmålet. 100% 80% 60% 40% 20% Hvor tilfreds er du med den løsning til affaldssortering, du benytter? 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge -firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affalds-ø Ikke-nudge affalds-ø Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds På spørgsmålet "Sorterer din husstand mere affald end før forsøget startede" viser svarene, at der generelt set er en opfattelse af at der sorteres mere affald fra områder med 4-kammerbeholdere end fra områder med affaldsøer. For husstande tilknyttet affaldsøer ser det dog ud til, at de, som har modtaget nudging generelt vurderer at de sorterer mere end de områder, hvor der ikke er modtaget nudging. Det er dog omvendt i områder med 4-kammerbeholderne. Sorterer din husstand mere affald end før forsøget startede? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affalds-ø Ikke-nudge affalds-ø Meget mere Mere Uændret Mindre Meget mindre Husstandenes syn på affaldssortering er blevet mere positivt undervejs i forsøget. Dette gælder særligt for de husstande, som har benyttet en 4-kammerbeholder. For affaldsøerne har en større andel svaret "uændret", men nudgingen ser ud til at afbøde noget af denne forskel. Dog er langt de fleste blevet mere positive i løbet af forsøget. Det vurderes, at nudgingen ikke har haft en effekt på synet på affaldssortering i områderne med affaldsøer, men en smule flere ser meget mere eller mere positivt på affaldssortering i 4-kammerområdet med nudging end uden.

38 38 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Er dit syn på affaldssortering blevet mere positivt i løbet af forsøget? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø Meget mere positivt Mere positivt Uændret Mere negativt Meget mere negativt I besvarelsen af om beboerne har oplevet gener, har en større andel af beboere som har benyttet affalds-øer oplevet gener i forbindelse med indsamlingen end beboere, som har benyttet 4-kammerbeholderen. Der er ikke stor forskel på oplevelse af gener for husstandene tilknyttet 4-kammerbeholderen ift. om der er blevet nudget eller ej. Det ser ud til at beboerne i det ikke-nudgede område oplever lidt færre gener end i området med nudging. For at seniorer skal opfatte sorteringen positivt er det vigtigt at indsamlingsordningen fungerer uden væsentlige problemer, dvs. at der ikke opleves gener forbundet med indsamlingen. Der er derfor større sandsynlighed for at seniorerne vil sortere mere affald, såfremt de bliver tilbudt en husstandsindsamling af genanvendeligt affald. Oplever du gener i forbindelse med den affaldsløsning, du afprøver? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid

39 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 39 En opsummering på om beboerne samlet set vurderer at det er blevet nemmere at sortere affald under forsøgsperioden ses en klar tendens til at borgerne med firkammerbeholderen synes at dette er blevet lettere. Der er en markant højere andel der, samlet set, synes det er blevet meget nemmere. Dog har en enkelt besvaret at det er meget svært at sortere i løbet af forsøgsperioden. Oplever du samlet set, at det er blevet nemmere at sortere affald rigtigt under forsøgsperioden? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø Meget nemmere Nemmere Uændret Sværere Meget svært Det er vurderet af over halvdelen af respondenterne, at det er blevet nemmere at sortere i forsøgsperioden. Andelen er dog lavere for beboere som aflevere til en affaldsø sammenlignet med dem som har fir-kammerbeholderen ved husstanden. Særligt for beboere i ø-områder, som har modtaget nudgingtiltag er der en lavere andel, der vurderer, at det er blevet lettere at sortere. Dette på trods af at flere oplyser, at de benytter nudgingen i form af klistermærker, når de er i tvivl.

40 40 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Hjælper klistermærkerne dig med at sortere korrekt? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lav grad I meget lav grad I vurderingen af om beboerne benytter informationerne fra klistermærkerne og kan huske dem viser besvarelsen nedenfor, at de har vis effekt, da stort set 90% fra det nudgede område svarer positivt på om affaldet rengøres, mens knap 74% i det ikke nudgede område svarer, at de gør det. Samtidig kan det ses at de nudgede husstande med denne information har gjort det til en vane i større grad end ikke-nudgede område at rengøre beholderen. Det indikerer at nudget har haft en effekt. Desuden angiver flere beboere med nudging, at de anvender den handleregel, det blev foreslået i nudging-materialet: At skylle i koldt i vand i fem sekunder. Rengør du dit plast- og metalaffald, før du lægger det i udendørs beholder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Område 2 Område 3 Område 1 Område 4 Nudge - firkammer Ikke-nudge firkammer Nudge - affaldsø Ikke-nudge affalds-ø Ja Nej Ved ikke Afslutningsvis blev der afholdt en workshop for at indsamle erfaringer med konkrete udtalelser fra beboerne. Her blev beboerne, uanset om de havde deltaget i forsøget eller boede i området uden for forsøget, inviteret til at give deres mening til kende. Workshoppen fokuserede på at formidle resultaterne og planerne om de fremtidige tiltag i Rønneholtparken. Derudover blev beboerne bedt om at svare på 3 spørgsmål med det formål at opnå en indikation om de konkrete nudgingtiltag med handlingsorienterede råd er på lystavlen.

41 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 41 Det første spørgsmål var: "Når du er i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald hvad er du i tvivl om og hvad gør du så?" Svarene var, at der helt generelt ikke var nogen tvivl eller i hvert fald ikke meget de var i tvivl om. Flere henviste til informationsmaterialet (sorteringsguiden og klistermærkerne), som noget der havde hjulpet dem. Hvis de, på opfordring, skulle nævne noget som de kunne blive i tvivl om, var det sammensatte produkter f.eks. kniv med træskaft, produkter sammensat af hård plast og metal mv. samt fraktionen plast. Ift. plast var udfordringen, at man kunne blive i tvivl om grænsen mellem hård og blød plast. Her nævnte en beboer så ved opsamlingen at det plast som du ikke kan slå knude på som et virkeligt godt råd, der gjorde det nemt at skelne. Det var netop et af nudgingrådene. Blandingsprodukter er generelt vanskelige at give entydige råd om der kunne godt være brug for at få udarbejdet nogle generelle råd en oplagt opgave for Miljøstyrelsen. Ingen nævnte, at de var i tvivl om, hvor meget / hvor godt de skulle rengøre produkterne, før de smed dem ud, noget der ellers fremgik af midtevejsevalueringen. Nogle kommentarer tydede dog på, at de var mere tilbøjelige til at rengøre mere, når de havde beholderen ved husstanden ift. at aflevere på affaldsøen. Spørgsmål 2 skulle afdække om beboerne kunne identificere yderligere handlinger fra kommunens side for at understøtte en yderligere sortering af de 5 fraktioner: Hvad er vigtigt for dig for, at du forsat sorterer affald? Og hvad kan få dig til at sortere endnu mere papir, pap, glas, metal og plast? Svar: Topscoren nævnt af flere: At det er nemt beholderne tæt på boligen, så man kan komme af med affaldet døgnet rundt. Vi vil ikke gå den lange vej til øen om aftenen, hvor det er mørkt. Tilgængelighed er altafgørende At der ikke er nogen begrænsninger i forhold til de enkelte affaldstyper fx at man også kunne smide vinduesglas i beholder/container til glas, hvis der skal sorteres mere glas. En rummelig beholder, så alle rummene var store nok til at rumme de mængder affald man havde. Fx var rummet til plast i 4-kammerbeholderen for lille til store dunke fra vaskemidler. Hvis vi sorterer (mere) kan vi afmelde den lille dagrenovationssæk.

42 42 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Det sidste spørgsmål skulle afdække vigtigheden af, om det er en husstandsnær beholder, som beboerne foretrækker, på trods af en eventuel ændring kan betyde at yderligere en beholder optager plads i forhaven. Spørgsmål 3: Hvis Allerød Kommune vælger en løsning med 2 2-kammerbeholdere hvad vil du så foretrække:2 beholdere ved husstanden eller ø med minicontainere? Og ville du træffe det samme valg, hvis du vidste, at indsamling i 2 beholdere med 2 rum ved den enkelte husstand sandsynligvis koster 100 til 200 kr. mere årligt pr. husstand end en ø-løsning med minicontainere? Svar: Helt overordnet var flest stemt for beholdere ved husstanden, på trods af at det måske bliver i form af 2 beholdere delt i 2 rum. Der er heller ikke nogen tvivl om at de ville foretrække 4-kammerbeholderen af pladshensyn i de små rækkehusforhaver, men flertallet ytrede at de på trods af dette foretrak beholdere ved husstanden. Det virkede som om at de havde drøftet indretningsmuligheder i forhaven og så en mulighed for at de kunne stå ved siden af hinanden i et indhak ved skuret. Udsigten til en merpris på 100 til 200 kr. betød ikke noget for valget. Det var klart underordnet ift. a) nemheden ved at have beholderen uden for døren og/eller b) at slippe for at bruge fællesareal på øer, som nogle oplever fungere mindre godt fordi ikke alle beboere tager hensyn ift. hvor rent det genanvendelige affald er, når de smider det ud eller hvornår på døgnet de smider f.eks. glas ud. Andre (ved Magnolievangen ulige nr.) fortalte at hos dem var de blevet enige om hvornår de måtte smide affald i containerne og de tog hensyn. Beholdere ved husstanden var stadig foretrukket, selv da beboerne fik at vide, at den enkelte beholder kun blev tømt en gang hver 4. uge mod nu hver 14. dag. Det sidste skabte mindre velvilje hos en enkelt beboer, som kunne skyldes frygten for lugtgener. 6 Sammenfatning og konklusion Fordele og ulemper ved de forskellige interventioner Indsamling på Ø og husstandsindsamling viste, at der blev indsamlet en svagt større mængde ved affalds-øer. En større nærhed af affaldsløsning medfører ikke øgede mængder, så længe det er muligt at aflevere de tørre fraktioner i beholdere inden for ca. 200 m radius. Det skal dog bemærkes, at beboerne havde observeret, at andre borgere i Allerød kommune har afleveret genanvendeligt affald på øerne. Dette kan have "skævvredet" resultatet, da beholderne ikke var aflåst. Nudgingeffekt er begrænset. Der har størst glæde ved handlingsanvisende klistermærker. Nudgingeffekten er størst for husstande tilknyttet affaldsøer i relation til de indsamlede mængder. Men målt i forhold til

43 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 43 tilfredshed med ordning og oplevede gener, er husstandsindsamlingen at foretrække, idet nudgingen i dette område har bevirket en højere tilfredshed (især for den yngste målgruppe under 35 år) og færre gener. Der er flere indirekte effekter at spore af nudgingen. I prioriteringen af huslige pligter er affaldssortering blevet signifikant vigtigere for beboere i området med 4-kammerbeholder og nudging. Klistermærkerne fungerer bedst for ældre uden børn i området med nudging og 4-kammerbeholder En signifikant større andel af beboerne i område 1 og 2 end i de øvrige områder angiver, at de skyller deres plast og metal inden udsmidning i udendørsbeholderen. Effekten ser især ud til at være gældende for den yngste målgruppe (under 35 år) Der er en signifikant positiv effekt af nudgingen blandt de yngste (under 35 år) på, hvorvidt det er blevet nemmere at sortere end før Blandt ældre over 60 år uden hjemmeboende børn er der en positiv effekt af nudgingen på, hvor meget de angiver at sortere ift. før Effekten på kort og lang sigt Det vurderes på baggrund af spørgeskemaundersøgelserne og tilbagemelding på workshoppen, at de handlingsorienterede klistermærker har i nogen grad har haft den ønskede effekt. Det vurderes at indsamlingen på 75% af potentialet er muligt for de fleste fraktioner og at papirmængden generelt set er vurderet for højt. Det har med de nævnte tiltag ikke været muligt at realisere potentialet for plast.

44 44 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Bilag A Spørgeskema og guide i forbindelse med afdækningsfasen Spørgeskema affaldssortering i Rønneholtparken "Kære beboer i Rønneholtparken, Tak fordi du vil være med til at styrke projektet om affaldssortering i Allerød Kommune. Ved at udfylde dette korte spørgeskema, som består af X spørgsmål, har du mulighed for at dele din viden om affaldssortering. Samtidigt vil du også få mulighed for at komme med konkrete råd til forbedringer, hvis der er noget, du savner i forhold til affaldssortering i dit lokalområde. Med venlig hilsen Kristian og Lasse fra /KL.7 ( Spørgsmål: 1. OPVARMNING Hvor mange bor der i din husstand? Hvor gammel er du? Prioritér følgende huslige pligter, så den vigtigste står øverst og den mindst vigtige står nederst. - Madlavning - Rengøring - Affaldssortering - Tøjvask - Planlægning af økonomi Hvad er forskellen på affald, som skal sorteres for sig og affald, som skal i din almindelige skraldespand? Brug dine egne ord: - Frit tekstfelt Skriv de ord, du kommer i tanke om, når du læser ordet affaldssortering : - Enkelte tekstfelter, ét pr. ord 2. HJEMME HOS DIG SELV Hvem står for affaldssorteringen hjemme hos dig? - (Alternativ: Hvem går mest op i affaldssortering hjemme hos dig?)

45 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 45 Hvilke kategorier sorterer du dit affald i? - Ti felter, som udfyldes enkeltvis Nævn 5-10 stykker affald, som du er sikker på IKKE skal i din almindelige skraldespand: linjer, som kan udfyldes Hvad gør du, hvis du er i tvivl om, hvor et stykke affald hører til? Spørger en af mine venner; Søger på nettet; Ringer til den renovationsansvarlige i kommunen; Spørger en af mine naboer Hvad gør du, hvis du skal have afhentet storskrald? 3. I DIT OMRÅDE/KVARTER/KOMMUNE List følgende punkter efter, hvor vigtige de er at have i dit lokalområde: 1. Godt naboskab 2. Gode parkeringsmuligheder 3. Rene områder 4. Parker og naturområder 5. Nem adgang til offentlig transport Har I et system til affaldssortering i det område, hvor du bor? - Ja, Ved ikke, Nej - Hvis ja: hvad består affaldssorteringssystemet af? Nævn de fraktioner/kategorier, man skal sortere sit affald i, når man bor i Allerød kommune? - Frit tekstfelt (Rigtigt svar 1. Dagrenovation 2. Flasker og glas 3. Papir 4. Pap 5. Plast 6. Metal 7. Haveaffald 8. Ting til genbrug 9. Farligt affald herunder lavenergipærer 10. Batterier)

46 46 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Hvad synes du om den tidligere løsning med, at spejderne kom og hentede dit/jeres sorteringsaffald? - Skala fra 1-10, 1 meget utilfreds, 10 meget tilfreds - Frit tekstfelt med mulighed for uddybning Tror du, at de andre beboere på din vej går mere op i at sortere deres affald end dig? - Slet ikke; I nogen grad; I høj grad Afleverer du ting til genbrug? - Aldrig, Sjældent, Nogle gange, Ofte, Altid Hvis ja: Hvad er det sidste, du har afleveret til genbrug? 4. GENEREL VIDEN Træk affaldet hen til den rigtige kategori (plast, metal, papir, glas, pap eller restaffald). - Drikkeyoghurt, shampoo, toiletrulle, morgenmadspakke, tomatdåse, vinflaske, tilbudsavis, stanniol, gryde, mælkekarton, gavepapir, pillepakke, knust spejlglas. - Plast: Plastikflasker uden pant, emballage fra rengøringsmidler og plejeprodukter - Glas: Vin- og spiritusflasker, marmeladeglas, ketchupflasker - Metal: Konservesdåser, sodavandsdåser uden pant, - Pap: Karton, bølgepap - Papir: Aviser, ugeblade, reklamer, almindeligt kontorpapir - Dagrenovation/restaffald Jokere - PVC-produkter: Gummistøvler, regntøj, persienner - Elektronik: Computere, mikrobølgeovne, mobiltelefoner, batteridrevet legetøj - Farligt affald: Batterier, kemikalier, spraydåser, medicin - Haveaffald: Ukrudt, græs, blomsteraffald, hækafklip - Dagrenovation: Madaffald, mælkekartoner, Herunder er en række udsagn om affaldssortering. Nogle er sande, andre er falske. Sæt kryds ved de falske udsagn: - Elpærer er mest af glas og skal derfor sorteres som glas (FALSK) - Reklamer må gerne sorteres sammen med papir. (SANDT)

47 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 47 - Glasset må ikke smadres, når man smider det i affaldscontaineren. (FALSK) - Pizzabakker må ikke sorteres som pap. (SANDT) - Metallåg fra syltetøjsglas må ikke sorteres sammen med selve glasset. (?) - Genbrugsglas bliver sorteret i hånden. (SANDT) - Almindeligt køkkenaffald bliver sorteret på forbrændingsanlægget, inden det bliver brændt af. (FALSK) List disse materialer efter, hvor svære de er at genbruge, hvis de ved en fejl er blevet blandet med almindeligt affald. 1 er den sværeste, 5 er den nemmeste. - Glas (5) - Metal (4) - Plastik (3) - Papir (2) - Pap (1) 5. AFSLUTNING Hvad ville gøre sorteringen af affald i Rønneholtparken nemmere? - Frit tekstfelt Har du hørt om Affaldsportalen?

48 48 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Spørgeguide Hvert besøg vil blive bygget op som semistrukturerede interviews, der tager udgangspunkt i borgernes hverdagsforståelse, vaner og viden vedrørende affaldshåndtering og sortering. For yderligere at kvalificere interviewene vil vi indledningsvis spørge beboeren, om vi må tage billeder af hans/hendes sorteringsløsninger løbende igennem besøget. Møderne er sat til effektivt at vare 30 minutter. Vi regner med at bruge 60 min pr besøg, når mulig spild- og transporttid inkluderes. Uanset resultatet af fotoindsamlingen vil vi spørge ind til følgende: - Må vi tage billeder af dine sorteringsløsninger? - Hvem står for at sortere affald hos dig/jer? - Hvordan og hvornår sorterer du/i affald hjemme? - Har du/i særlige spande til forskelligt slags affald? - I så fald: Hvor står de, hvor mange har I og hvordan bruger I dem? - Hvis ikke: Hvordan gør du så? - Hvordan sorterer du/i affald uden for hjemmet? - Vis os, hvad du gør med sorteringsaffaldet, når det skal ud af huset? - Hvad gør du med affald, som du ikke ved, hvordan skal sorteres? Desuden vil vi præsentere beboerne for et stykke affald (f.eks. plastflaske, mælkekarton, en reklame el.lign.) og bede dem tegne på et stykke papir, hvad der sker med dette stykke affald, når det er sorteret og smidt ud. Dette vil give os en væsentlig indsigt i beboernes niveau af viden om affaldsrejsen, identificere eventuelle myter (á la det bliver bare rodet sammen i én stor pærevælling i skraldebilen, selvom jeg har sorteret det ) og dermed kvalificere de indsigter vedrørende borgernes viden om affaldssortering, som vi opnår parallelt igennem surveyen. Via en grundig gennemgang af tidligere undersøgelser ved vi nemlig, at der stadig findes denne type vandrehistorier, og at danskerne i høj grad oplever processen for genbrug af affald som en black box.

49 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 49 Bilag B Spørgeskema fra løsningsfasen (midtvejs i projektet) Spørgsmål 1: Alder Angiv din alder? år år år år 75 år eller ældre Spørgsmål 2: Køn Angiv dit køn? Kvinde Mand Spørgsmål 3: Husstand Hvor mange personer bor i din husstand, dig selv inklusiv? eller flere Spørgsmål 4: Hjemmeboende børn u. 18 år Hvor mange hjemmeboende børn under 18 år bor på adressen? eller flere Spørgsmål 5a: Informationsfolder, del 1 Har du kigget i den gule informationsfolder, du modtog i starten af forsøgsperioden? Ved svarmulighed nej hopper respondenten videre til sp. 7 Ja Nej Spørgsmål 5b: Informationsfolder, del 2 Hvor tilfreds er du med informationen i den gule folder? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 5c: Informationsfolder, del 3 Vi vil gerne vide, hvad vi kan gøre bedre, så uddyb gerne dit svar her: Fritekst

50 50 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Spørgsmål 6: Sorteringsguide i folderen Hjælper sorteringsguiden dig, når du sorterer dit affald? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Spørgsmål 7: Klistermærker på affaldsbeholderne Hjælper klistermærkerne på affaldsbeholderne dig med at sortere korrekt? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Spørgsmål 8: Information om sortering Mangler du information om, hvordan du skal sortere dit affald? Hvis ja, hvilken? Fritekst Spørgsmål 9: Sortering Hvordan oplever du, det er, at sortere glas? Meget let Let Hverken svært eller let Svært Meget svært Hvordan oplever du, det er at sortere metal? Meget let Let Hverken svært eller let Svært Meget svært Hvordan oplever du, det er at sortere pap? Meget let Let Hverken svært eller let Svært Meget svært Hvordan oplever du, det er at sortere papir? Meget let Let Hverken svært eller let Svært Meget svært Hvordan oplever du, det er at sortere plast? Meget let Let Hverken svært eller let Svært Meget svært Spørgsmål 10: Informationssøgning

51 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 51 Hvis du har brug for viden om, hvordan du sorterer dit affald, hvor søger du så information? Markér maks. 3. Ser i den uddelte gule folder Ser på klistermærkerne på beholderne Spørger en nabo eller vicevært Spørger en ven eller familie Ringer eller er til kommunen/forsyningen Spørger renovatør eller skraldemand Søger på nettet Søger ikke information Andet Ved kryds i andet indsættes tekstfelt. Spørgsmål 11: Informationskanal Hvordan foretrækker du fremadrettet at få information om affaldssortering? Markér maks. 3. Trykt materiale fx folder App til smartphone/tablet Kommunens/forsyningens hjemmeside Facebook/sociale medier Eboks SMS Har ikke brug for information Andet Ved kryds i andet indsættes tekstfelt. Spørgsmål 12: Erfaring med sortering

52 52 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Hvilke typer affald sorterede din husstand inden forsøgets start? Mulighed for at markere flere Ingen Glas Metal Pap Papir Plast Andet Spørgsmål 13: Sorteringsvaner Sorterer din husstand mere affald end før forsøget startede? Meget mere Mere Hverken mere eller mindre Mindre Meget mindre Spørgsmål 14: Holdning til sortering Er dit syn på affaldssortering blevet mere positivt i løbet af forsøget?? Meget mere positivt Mere positivt Uændret Mere negativt Meget mere negativt Spørgsmål 15: Holdning til affaldsløsning Kort indledende tekst vedr. hvilken løsning borgeren afprøver. Hvor tilfreds er du med den affaldsløsning, du afprøver? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Spørgsmål 16: Gevinster ved affaldssortering I hvor høj grad er hensynet til miljøet med til at motivere dig til at sortere dit affald? I meget høj grad I høj grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Spørgsmål 17: Gener i fbm. sorteringsforsøget Oplever du gener i forbindelse med den affaldsløsning du afprøver? Beskriv Fritekst hvilke:

53 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 53 Spørgsmål 18: Dine inputs Hvad vil gøre sortering af affald i din husstand nemmere? Fritekst Erstatningsspørgsmål: Evt. nyt Spørgsmål 16: Gevinst ved affaldssortering Hvad motiverer dig / giver dig lyst Gevinst for miljøet til at sorterer du affald? Markér maks. 3. Let adgang til at sorterer Et godt eksempel for mine børn At naboen også gør det Der bliver bedre plads i den almindelige affaldssæk Ekstra spørgsmål: Spørgsmål Hvor bor du? Askevangen Cedervangen lige nummer Magnolievangen lige nummer Magnolievangen ulige nummer Pinjevangen Spørgsmål 4 a Prioritér følgende huslige pligter, så den vigtigste står øverst og den mindst vigtige står nederst. Madlavning Rengøring Affaldssortering Tøjvask Planlægning af økonomi Spørgsmål 4 b Skriv de ord, du kommer i tanke om, når du læser ordet affaldssortering Fritekst Fritekst Fritekst Fritekst Fritekst

54 54 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Spørgsmål 5 (ind før 5a) Beskriv det informationsmateriale, som du har fået udleveret med nogle få ord Fritekst Oplever du at pladsen i mini-containerne eller firkammerbeholderen passer til dit behov? Der er for meget plads Der er tilpas med plads Der er for lidt plads Uddyb gerne hvilken type affald det drejer sig om:

55 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 55

56 56 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Bilag C Spørgeskema opfølgningsfasen Kommenterede [LK1]: Er det den seneste version? det var denne der blev snakket om på vores fælles møde den 31. august Hvor bor du? Cedervangen/Magnolievangen/Askevangen/Pinievangen Angiv din alder: [Tal] Angiv dit køn: Mand/Kvinde Hvor mange bor i din husstand, inklusiv dig selv? [Tal] Hvor mange hjemmeboende børn under 18 år bor på adressen? [Tal] Prioritér følgende huslige pligter, med den vigtigste pligt øverst: Madlavning, rengøring, affaldssortering, tøjvask, planlægning af økonomi. Skriv de ord, du kommer i tanke om, når du læser ordet affaldssortering. [Fritekst] Hvad motiverer dig til at sortere affald? At naboen også gør det, at være et godt forbillede, der bliver bedre plads i den alm. affaldssæk, gevinst for miljøet, let adgang til at sortere (+ Andet ) Hvordan vil du med egne ord beskrive den information, du har modtaget om affaldssorteringen? [Fritekst] Har du kigget i den gule informationsfolder, du modtog i starten af forsøgsperioden? Ja/Nej/Ved ikke Er du tilfreds med informationen i den gule folder? Meget tilfreds, tilfreds, Hver eller, utilfreds, meget utilfreds. Hjælper sorteringsguiden dig, når du sorterer dit affald? I meget høj grad, I høj grad, Hverken eller, I lav grad, I meget lav grad. Hjælper klistermærkerne dig med at sortere korrekt? I meget høj grad, I høj grad, Hverken eller, I lav grad, I meget lav grad. Hvordan oplever du, det er at sortere glas/plast/pap/metal/papir? Meget let, let, hverken let eller svært, svært, meget svært. Hvilke typer affald sorterede din husstand inden forsøgets start? Glas/plast/pap/metal/papir

57 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 57 Sorterer din husstand mere affald end før forsøget startede? Meget mere, mere, uændret, mindre, meget mindre Er dit syn på affaldssortering blevet mere positivt i løbet af forsøget? Meget mere positivt, mere positivt, uændret, mere negativt, meget mere negativt Hvilken/hvilke sorteringsløsninger benytter du? Firkammerbeholder/Affaldsø/ingen af de to Hvor tilfreds er du med den affaldsløsning, du afprøver? Meget tilfreds, tilfreds, Hverken eller, Utilfreds, meget utilfreds. Oplever du gener i forbindelse med den affaldsløsning, du afprøver? Altid, Ofte, Af og til, Sjældent, Aldrig. Er hensynet til miljøet med til at motivere dig til at sortere dit affald? I meget høj grad, I høj grad, Hverken eller, I lav grad, I meget lav grad. Må vi kontakte dig med uddybende spørgsmål? /telefon.

58 58 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Bilag D Indsamlede mængder fra områderne Husstande: Område 2 Område 3 Område 2+3 Område 1 Område 4 Områd e 2 Område Område Uge Glas Metal Papir Plast Pap Glas Metal Papir Plast Pap Glas Metal Papir Plast Pap Glas Metal Papir Plast Pap Glas Metal Papir Plast Pap Pap Pap Glas Metal Papir Plast Pap 36 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 38 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 2,5 0,8 3,4 0,6 1,4 3,3 0,5 6,6 0,5 1,6 2,3 1,1 4,2 0,5 1,0 0,9 1,9 2,8 0,8 5,5 0,5 1,3 39 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,6 0,3 1,4 0,4 0,6 1,4 0,0 1,5 0,4 0,5 0,2 0,7 1,5 0,1 1,4 0,4 0,6 40 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,2 0,3 3,6 0,5 0,4 1,1 0,2 2,0 0,2 0,5 1,1 0,3 1,8 0,4 0,6 0,3 0,5 1,1 0,2 1,9 0,3 0,6 41 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 1,4 1,1 0,4 0,3 0,3 0,5 0,0 0,6 0,5 0,2 42 2,0 0,2 4,3 0,5 0,3 2,2 0,2 3,3 0,6 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 2,6 0,6 4,3 0,5 1,1 1,1 0,2 1,8 0,3 0,3 0,3 0,2 1,9 0,4 3,2 0,4 0,7 43 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 2,1 0,2 1,4 0,2 0,6 1,4 0,6 2,3 0,2 0,9 0,3 0,2 1,8 0,4 1,8 0,2 0,7 44 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 2,2 0,3 2,9 0,7 0,9 1,5 0,1 2,5 0,2 0,4 0,9 0,3 1,8 0,4 0,3 0,8 1,0 1,2 0,2 2,2 0,3 0,4 45 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,3 0,5 1,5 0,2 0,5 1,6 0,4 2,2 0,3 1,2 0,4 0,5 1,5 0,4 1,9 0,3 0,8 46 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,3 0,3 4,0 0,5 0,5 1,9 0,3 3,9 0,2 0,7 1,4 0,1 0,8 0,2 0,7 0,5 0,4 1,6 0,2 2,5 0,2 0,7 47 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,8 0,3 2,3 0,2 0,7 0,8 0,2 2,3 0,4 0,8 0,3 0,7 1,4 0,3 2,3 0,3 0,8 48 2,7 0,7 4,5 0,6 0,6 2,4 0,7 4,6 0,7 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,3 0,1 2,4 0,3 0,4 1,9 0,1 2,7 0,2 0,4 0,6 1,4 1,6 0,1 2,5 0,3 0,4 49 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,9 0,1 2,3 0,2 0,9 0,9 0,3 2,0 0,2 0,7 0,3 0,5 0,9 0,2 2,2 0,2 0,8 50 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,0 0,2 4,0 0,5 0,5 1,8 0,1 3,3 0,3 0,6 1,8 0,1 1,7 0,2 0,5 0,5 0,5 1,8 0,1 2,6 0,2 0,6 51 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,5 0,3 2,3 0,2 0,8 1,2 0,0 1,4 0,3 0,6 0,4 0,5 1,4 0,2 1,9 0,3 0,7 52 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,1 0,5 3,2 0,6 0,4 1,9 0,3 2,6 0,2 0,5 2,1 0,1 2,4 0,2 0,7 0,4 0,4 2,0 0,2 2,5 0,2 0,6 53 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 1,5 0,5 1,9 0,8 1,2 2,1 0,4 1,9 0,2 1,2 0,9 0,8 1,8 0,5 1,9 0,5 1,2 1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 3,9 0,1 3,3 0,6 0,6 2,4 0,0 1,8 0,2 0,9 2,2 0,2 1,6 0,2 0,9 0,6 0,5 2,3 0,1 1,7 0,2 0,9 2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,5 0,1 1,8 0,2 0,7 1,9 0,1 1,6 0,2 0,8 0,3 0,5 1,7 0,1 1,7 0,2 0,8 3 2,7 0,4 2,6 0,7 0,4 2,6 0,3 3,0 0,7 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,1 0,3 3,2 0,3 0,8 1,6 0,2 1,9 0,2 0,4 0,4 0,4 1,9 0,2 2,6 0,3 0,6 4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,3 0,1 1,7 0,2 0,5 1,4 0,1 2,1 0,1 0,6 0,5 0,6 1,4 0,1 1,9 0,2 0,6 5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,4 0,2 3,2 0,6 0,4 1,8 0,1 2,2 0,3 0,7 1,4 0,1 2,3 0,3 0,2 0,5 0,4 1,6 0,1 2,3 0,3 0,5 6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,1 0,2 1,6 0,3 0,6 1,5 0,1 1,4 0,2 0,6 0,5 0,3 1,3 0,2 1,5 0,3 0,6 7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,3 0,2 2,7 0,6 0,4 1,6 0,2 2,5 0,2 0,7 1,3 0,0 1,3 0,3 0,5 0,3 0,5 1,4 0,1 1,9 0,3 0,6 8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 1,9 0,1 1,6 0,2 0,6 1,8 0,2 1,4 0,2 0,6 0,5 0,8 1,8 0,2 1,5 0,2 0,6 9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2,1 0,6 3,4 0,6 0,4 1,6 0,1 2,1 0,1 0,7 0,7 0,2 1,6 0,3 0,6 0,3 0,6 1,2 0,1 1,9 0,2 0,6 10 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,5 0,1 2,9 0,3 0,8 0,9 0,0 1,0 0,2 0,4 0,6 0,3 1,2 0,1 2,1 0,3 0,6 11 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,1 0,2 3,4 0,7 0,5 1,6 0,2 1,6 0,3 0,7 1,7 0,1 2,5 0,3 0,5 0,4 0,5 1,6 0,2 2,0 0,3 0,6 12 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,3 0,3 1,9 0,3 0,8 1,8 0,0 2,2 0,3 0,6 0,4 0,4 1,5 0,2 2,1 0,3 0,7 13 2,5 0,3 3,2 0,6 0,5 2,9 0,4 3,6 0,7 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,9 0,2 2,3 0,4 0,8 1,8 0,2 2,0 0,3 0,6 0,5 0,7 1,3 0,2 2,1 0,4 0,7 14 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 1,9 0,1 2,1 0,3 0,5 1,3 0,3 2,5 0,3 0,5 0,5 0,6 1,6 0,2 2,3 0,3 0,5 15 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2,2 0,3 3,8 0,8 0,6 1,4 0,4 2,9 0,5 0,6 1,5 0,2 1,7 0,2 0,8 0,6 0,6 1,5 0,3 2,4 0,4 0,7 16 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,3 0,2 1,7 0,4 0,7 1,7 0,4 2,3 0,7 0,9 0,4 0,5 1,5 0,3 2,0 0,5 0,8 17 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2,2 0,4 2,7 0,6 0,5 2,1 0,1 2,2 0,4 0,8 1,3 0,2 1,4 0,2 0,6 0,6 0,4 1,8 0,1 1,8 0,3 0,7 18 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 1,1 0,1 2,4 0,4 0,7 1,9 0,1 1,7 0,4 0,9 0,6 0,7 1,5 0,1 2,1 0,4 0,8 19 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2,2 0,3 3,3 0,6 0,6 2,2 0,1 1,9 0,4 0,7 1,3 0,8 2,1 0,3 0,5 0,5 0,6 1,8 0,4 2,0 0,4 0,6 20 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,3 0,3 2,3 0,3 1,0 1,9 0,2 1,9 0,7 0,5 0,5 0,5 1,6 0,3 2,1 0,5 0,8 21 2,3 0,3 3,0 0,7 0,4 2,6 0,6 3,1 0,7 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,2 0,1 1,5 0,3 0,7 1,5 0,5 3,4 0,5 0,9 0,4 0,6 1,3 0,3 2,4 0,4 0,8 22 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,3 0,1 1,9 0,3 0,9 1,0 0,5 1,5 0,2 0,4 0,5 0,5 1,7 0,3 1,7 0,3 0,7 23 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,1 0,3 3,1 0,7 0,4 1,6 0,3 2,6 0,6 0,7 1,0 0,1 2,0 0,3 0,7 0,4 0,5 1,3 0,2 2,4 0,4 0,7 24 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,5 0,2 2,2 0,3 0,9 1,1 0,1 1,6 0,4 0,6 0,4 0,3 1,3 0,1 1,9 0,4 0,7 25 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 2,7 0,3 3,3 0,6 0,7 1,5 0,1 2,0 0,4 0,8 1,0 0,1 2,3 0,2 0,5 0,8 0,7 1,3 0,1 2,1 0,3 0,7 26 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 1,2 0,4 0,9 0,5 0,6 1,3 0,4 3,2 0,2 0,6 0,8 0,8 1,3 0,4 1,9 0,4 0,6 27 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,4 0,3 2,9 0,6 0,7 2,2 0,2 2,2 0,4 0,7 2,1 0,4 1,9 0,3 0,7 1,0 0,5 2,2 0,3 2,1 0,4 0,7 28 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 1,0 0,3 2,4 0,5 0,8 1,3 0,1 1,1 0,2 1,2 0,8 0,4 1,1 0,3 1,8 0,4 1,0 29 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,2 0,3 2,0 0,7 0,7 1,8 0,2 2,1 0,6 0,5 0,8 0,1 0,9 0,2 0,4 0,8 0,5 1,4 0,1 1,5 0,4 0,5 30 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,3 0,1 1,1 0,2 0,6 1,3 0,2 1,0 0,6 0,4 0,4 0,3 1,3 0,2 1,0 0,4 0,5 31 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 1,9 0,6 1,5 0,7 1,0 1,2 0,2 2,0 0,3 0,6 1,0 0,2 1,9 0,4 0,5 1,0 0,9 1,1 0,2 2,0 0,3 0,6 32 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,5 0,2 1,6 0,2 0,9 1,0 0,4 1,6 0,4 0,5 0,4 0,6 1,3 0,3 1,6 0,3 0,7 33 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 2,1 0,2 2,6 0,6 0,5 2,0 0,2 1,3 0,3 1,0 1,0 0,6 2,9 0,2 1,1 0,5 0,5 1,6 0,4 2,0 0,3 1,0 34 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,4 0,1 1,8 0,3 0,6 1,3 0,1 1,2 0,2 0,6 0,3 0,3 1,3 0,1 1,5 0,2 0,6 35 2,2 0,2 2,7 0,5 0,5 2,0 0,2 2,6 0,5 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 1,5 0,1 2,5 0,2 0,6 1,3 0,1 1,7 0,2 0,4 0,5 0,4 1,4 0,1 2,1 0,2 0,6 Nedenfor er de indsamlede mængder illustrereret i figurer, som illustrerer variationen af de indsamlede mængder i områderne.

59 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 59 4-kammerbeholdere mængder opgjort i kg/husstand per uge Område 2 5,0 4,0 Kg/husstand/uge 3,0 2,0 1,0 0, Plast Metal Glas Papir Pap Uge

60 60 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Område 2 5,0 4,0 Kg/husstand/uge 3,0 2,0 1,0 0, Plast Metal Glas Papir Pap Uge Område 2+3 5,0 4,0 Kg/husstand/uge 3,0 2,0 1,0 0, Plast Metal Glas Papir Pap Uge

61 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 61 Kvalitet af indsamlede mængder: Indsamlet genanvendeligt affald i kg Mængder og kvalitet af indsamlet genanvendeligt affald Område Kassérbart Acceptabelt Rent Kvaliteten af indsamlet genanvendeligt affald Glas Metal Papir Plast Pap Indsamlet genanvendeligt affald i kg Mængder og kvalitet af indsamlet genanvendeligt affald Område Kassérbart Acceptabelt Rent Kvaliteten af indsamlet genanvendeligt affald Glas Metal Papir Plast Pap

62 62 AFRAPPORTERING - NUDGING I HVERDAGEN I RÆKKEHUSE Mængder og kvalitet af indsamlet genanvendeligt affald Område 2+3 Indsamlet genanvendeligt affald i kg Glas Metal Papir Plast Kassérbart Acceptabelt Rent Kvaliteten af indsamlet genanvendeligt affald

63 AFRAPPORTEIRNG - NUDGING I HVERDAGEEN I RÆKKEHUSE 63 Affalds-ø: Område 1 7,0 6,0 5,0 Kg/husstand/uge 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Plast Metal Glas Papir Pap Uge Område 4 5,0 4,0 Kg/husstand/uge 3,0 2,0 1,0 0, Plast Metal Glas Papir Pap Uge