det kan jeg ikke spise Om specialet Sul, sundhed og smørkage

Transkript

1 det kan jeg ikke spise Om specialet Sul, sundhed og smørkage

2 Hvad har jeg undersøgt? Kostkommunika=on: Hvordan når man dem, der ikke vil nås? Eller: En avanceret målgruppeanalyse, der kan udgøre en del af det kampagneteore=ske grundlag for en evt. kostkampagne redet mod overvæg=ge, socialt svage voksne mellem

3 Men hvorfor det? Undren: De officielle kostråd - Fødevarestyrelsen Hvem er de officielle kostråd henvendt =l? Hvem læser dem? Hvem eoerlever dem? Hvem eoerlever dem IKKE?

4 Pilotprojekt Undersøgelse af den dominerende diskurs i de officielle kostråd Iden=ficerbare kostdiskurser i det offentlige rum

5 Kostdiskurskompas

6 Hvem blev valgt? Ufaglærte og kortuddannede mellem år der var: Overvæg=ge og/eller havde livss=lssygdomme som fx type- 2 diabetes, blodpropper, sygdomme i bevægeapparatet m.m.

7 Hvad har jeg undersøgt? Hvilke diskurser indskriver informanten sig i, og hvilke madrelaterede iden=teter kan iden=ficeres? Hvilke spiserrelaterede narra=ver placerer informanten sig selv i, og hvad fortæller det om dennes spiser- og madhåndteringsiden=teter? Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har ovenstående for informanten?

8 Iden=tetsteore=sk diskussion: Hvilken betydning har spiser- og madhåndteringsiden=teterne for informanternes spisevaner? Herunder: Hvad fortæller de iden=ficerede iden=teter om informantens selvopfadelse? Hvilke spiseriden=tetsmæssige konsekvenser har det for informanterne, når det offentlige Kost- og Sundhedsdanmark =lbyder subjektposi=oner, de ikke kan interpellere sig i? Hvordan kan narra=vanalyse og iden=tetsteori bruges =l at undersøge, hvordan kommunika=onen =l målgruppen skal udformes?

9 Teore=sk og analy=sk fundament Kommunika=onsteori Iden=tetsteori Diskursanalyse Narra=vanalyse

10 Antropologiske dataindsamlingsmetoder: Semistrukturerede Interviews Contextual Inquiry

11 Incognito i Bilka

12 Dataindsamlings- og bearbejdsningsprocessen 12 semistrukturerede interviews i informanternes hjem GennemlyDet, kodet, skeam=seret analyseret for handlestrategier og sat i matrix 3 Contextual Inquiries i dagligvarebu=kker Fastholdt i billeder og noter

13

14 Næranalyse af to informanter Dorte, 29 år, ufaglært, ledig, fire børn mellem 2-8 år, bosiddende på Vestsjælland i en lille landsby. Svært overvæg=g Fie, 29 år, ufaglært, men har i flere omgange gået på VUC, på barsel med sit tredje barn, bosiddende i en mindre provinsby på Sydsjælland Svært overvæg=g, Type- 2 diabetes

15 Dorte hvad undersøgte jeg? Dortes situa=onelle iden=teter nemlig mor og spiser. Hvilke selv- beretninger Dorte bruger =l at understøde sine iden=teter? Hvilke strategier hun bruger for at opnå disse iden=teter? Hvordan Dorte konstruerer iden=teterne rent sprogligt? Hvilke diskurser Dorte trækker på og lader sig interpellere i for at gøre disse iden=teter på en for hende meningsfuld måde? Hvad Dorte mener om mad, kost og sundhedskommunika=on, og hvilken effekt det har på hendes handlinger og hendes iden=tetsarbejde? Hvilken betydning Dortes selv- beretninger og situa=onelle iden=teter har, for de valg hun tager, den måde hun handler på, og de strategier hun vælger?

16 Hvad fandt jeg ud af? Hvad Dorte siger: Dorte kender godt de officielle kostråd Dorte ved godt hvad der skal =l for at spise sundt Dorte er kræsen og spiser ikke grøntsager fordi hun ikke kan Dorte spiser heller ikke fisk, for det bryder hun sig ikke om.

17 Dortes hovedprojekt: God mor God sund mor God usund mor

18 Konkurrerende iden=teter

19 God usund mor

20 God sund mor

21 Hvornår er aoensmaden en succes? Dorte: det er hh når vores børn tømmer tallerkenen. For så har de været sultne og de har såd n kunnet li det der var (.) på tallerkenen. Men - selvom vi godt ved de kunne li det andet men det er når de tømmer tallerkenen.

22 Hvornår skal man sæde ind for at ændre beretningen?

23 Fra den ene beretning

24 =l den anden beretning

25 Hvad har jeg fundet ud af? At målgruppen fak=sk gerne VIL nås Men: De magter det bare ikke på egen hånd at andre adfærd på baggrund af informa=on De har endnu =l gode at blive mødt af det offentlige Sundhedsdanmark på en måde, der mo=verer dem. Det at være overvæg=g, leve usundt og sidde alle gode råd overhørig ikke er ensbetydende med, at man ikke ØNSKER et sundere liv.

26 Hvad har jeg mere fundet ud af? Det kan simpelthen bare betyde, at man endnu ikke er blevet mødt på en måde, der gør det trygt at påbegynde konstruk=onen af en ny, sundere iden=tet. Ingen har =lbudt en adrak=v subjektposi=on der =lbyder muligheden for en iden=tet som sund eller mindre usund i en diskurs man oplever at kunne interpellere sig i på en meningsfuld måde

27 Allervig=gst: Hvor iden1tetstruende, det kan opleves at skulle ændre spisevaner. For Dorte var det så skræmmende og grænseoverskridende, at hun ikke en gang kunne tale om det som en mulighed Hvis man skal hjælpe et individ =l at ændre sin handlemåde, så fordrer det =lstedeværelsen af en årsagskrao i vedkommendes selvberetning: Individet kan ikke uden videre og uden grund pludselig ændre vaner, for vaner består af handlinger, som igen er med =l at konstruere iden=teterne

28 Så hvordan kan man tro at en brochure ændrer på det?

29 Hvad kan det bruges =l? Grundlag for strategisk kommunika=on =l denne specifikke målgruppe: at man som hjælper skal udnyde de livsforandrende begivenheder, et menneske kommer igennem, =l der at sæde ind med vejledning og støde at de sundhedsprofessionelle, der er i en hjælperrolle, uanset om det er Fødevarestyrelsen, lægen eller diæ=sten, kunne have gavn af at tænke sund mad på nye måder at klassisk segmentering ikke fungerer, når det drejer sig om kostkommunika=on.

30 Det offentlige i hjælperrollen ved livsbegivenheder et madlavningskursus for mødre, der er på barsel og har et BMI på over 25. Lokkemad kunne fx være en mål=dskasse =l hele familien, som man fik med hjem, og som indeholdt alle råvarer =l samme reder som mødrene havde lavet =l kurset. grønt- og frugtkasser bragt =l døren en gang om ugen begyndende på det =dspunkt, hvor man deltager i kurset og frem =l barnet begynder i skole en diagnose som fx type- 2 diabetes kunne udløse en mad- kursus med ligesindede: Tilbud om at deltage i et "Low carb - low numbers"- kursus hvor man lærer at lave mad, der stabiliserer blodsukkeret uden medicin.

31 En banal, men stærk erkendelse: at det er bydende nødvendigt at henvende sig =l målgruppen i et sprog, de deler. Det nyder simpelthen ikke at tale om kost, hvis det billede, som billede modtageren får ind på nethinden, er af noget, man fejer med. For som Dorte siger: men så skal jeg jo os' lægge min kost om men man tænker jo ikke over at det fak=sk også er ens mad

32 Spørgsmål?