Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Boligenheden Kilden Søhus og Mosen Forsorgshjemmet Østervang Aarhus Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Boligenheden Kilden Søhus og Mosen er placeret på Forsorgshjemmet Østervang, der er en del af Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser og hører under søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV). Søjlen er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Socialforvaltningen er den ene af de to forvaltninger der hører under Magistratafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Den lovgivningsmæssige ramme i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser er Servicelovens voksenbestemmelser. Socialforvaltningen Sekretariat Center for Socialfaglig Udvikling Familie, Børn og Unge Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Voksenhandicap Forsorgshjemmet Østervang ledes organisatorisk af en centerleder, som også varetager ledelsen af Tre Ege, Kirkens Korshær. De forskellige afdelinger på forsorgshjemmene ledes af afdelingsledere. Målgruppe er voksne hjemløse eller funktionelle hjemløse. Det vil sige mennesker der af forskellige årsager ikke kan opholde sig i egen bolig. Borgergruppen på Forsorgshjemmet Østervang fordeler sig aldersmæssigt fra 18 år og opefter. Der indskrives betydeligt flere mænd end kvinder. Nogle i borgergruppen har levet et langt liv på gaden og andre har været boligløse i perioder af deres liv. Fælles for alle er, at de inden indskrivningen var boligløse. 2/7

3 På Forsorgshjemmet Østervang eksisterer 3 enheder. Modtageenheden og Forsorgsenheden tilbyder midlertidige ophold efter Servicelovens 110, hvor ASI og delplanskonceptet anvendes i forhold til udredning og afklaring af borgerens situation. Boligenheden Kilden Søhus og Mosen tilbyder varige boliger efter Servicelovens 85, hvor der ydes bostøtte med udgangspunkt i del- og indsatsplaner. Derudover er der en Administrationsenhed, Beskæftigelsesenhed og Serviceenhed. Boligenheden er en afdeling, der er inddelt i Kilden, Søhus og Mosen med 27 pladser. Kilden er placeret på første salen og huser 13 beboere i selvstændige lejligheder. Søhuset huser 5 beboere i lejligheder på underetagen. Mosen huser 8 beboere, som har ophold i fritliggende pavilloner i et grønt område på Østervang. Den primære ydelse er bostøtte til visiterede beboere i henhold til Servicelovens 85. Pladserne er etableret som henholdsvis almene boliger og såkaldte skæve huse. Alle beboere har lejeaftaler i henhold til Lejeloven. Boligenheden ledes af 1 afdelingsleder, hvorunder der er ansat 2 koordinatorer henholdsvis en socialfaglig og en sundhedsfaglig koordinator. Basismedarbejderen er bredt sammensat af både pædagog-/socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere; pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og en social- og sundhedshjælper. I 2018 iværksættes en ny struktur med tværfaglige teams, således at både det pædagogfaglige, socialfaglige, sundhedsfaglige og ergoterapeutiske perspektiv kommer i spil. Der arbejdes med kontaktpersonsordning, hvor hver beboer har 1-2 kontaktpersoner. Personalet er uddannet i en Recoveryorienteret tilgang. En del af personalet har gennemgået en kognitiv misbrugsuddannelse. Boligenheden modtager løbende sygeplejestuderende og elever fra social og sundhedsuddannelsen. Eksternt samarbejdes med Center for Misbrug og Alkoholbehandlingen, praktiserende læger, hospitalsafdelinger i somatisk og psykiatrisk regi, psykiatere, sagsbehandlere/borgerkonsulenter, hjemmeplejen, andre forsorgsinstitutioner m.fl. Link til hjemmeside: Oestervang/Kilden.aspx?sc_lang=da 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borgerkategoriser på Boligenheden Kilden, Søhus og Mosen Målgruppen er personer med vidtgående sociale handicap, langvarigt overforbrug af rusmidler samt varierende grader af fysisk funktionsnedsættelse og plejebehov. Hjemløshed Borgerne har i varierende grad været udsat for hjemløshed og har behov for, samt et ønske om, et 3/7

4 længerevarende ophold i bolig, hvor der er et socialt støttet miljø. Opholdet kan være livslangt og den enkelte borgers lejeophold i boligen er samtidig betinget af ønske om og behov for den tilknyttede støtte. Rusmiddelforbrug Borgerne har et overforbrug af alkohol og/eller medicin, euforiserende stoffer/narkotika og ønsker som udgangspunkt ikke et ophør hermed. Borgerne er typisk åbne omkring deres rusmiddelforbrug og oftest indstillet på at træffe vejledende aftaler om forbrug og indføring, opbevaring/ administration af rusmidler. Social ulighed og mental sundhed Beboerne er præget af sociale vilkår, som gør dem til særligt udsatte; herunder er de ofte stigmatiseret og udstødt fra det omkringliggende samfund. De har ofte forskellige vanskeligheder i forhold til at indgå i sociale relationer og sammenhænge. Der kan være social angst, udadrettede reaktioner, tilbagetrækning eller undgående tilbøjeligheder, som beboerne ofte selv finder belastende, og som de har brug for støtte/hjælp til at lindre, forebygge og eventuelt bearbejde. Beboerne i Mosen har typisk behov for en friere grad af fællesskab og ro, hvilket imødekommes med en mere spredt placering af boligerne og en mindre intensivt opsøgende daglig støtte. Den mentale sundhed er ofte belastet af dobbeltdiagnoser (misbrugs- og psykiatri diagnose). F.eks. kan der oveni misbruget være tale om en personlighedsforstyrrelse, angst/depression, bipolar lidelse eller ADHD. Der ses ofte en adfærd hos borgerne, der er præget af stoftrang, påvirkethed, psykiske og sociale problemer mm. Ofte ses reduktion af de kognitive evner på grund af skadevirkninger efter et mangeårigt misbrug. Fysisk sundhed Beboerne har ofte svigtende fysisk helbred. De har ofte kroniske lidelser, skader og handicaps som følge af et langt belastet liv med rusmidler. Der ses ofte problemer med at varetage almenmenneskelige behov, hvorfor borgeren kan have behov for støtte/guidning hertil. Nogle beboere har plejebehov, som primært varetages af primær sektor, som hører under Magistraten for Sundhed og Omsorg (MSO). For beboerne i Mosen gælder, at de er selvhjulpne i almindelige daglige gøremål og varetagelse af egen personlig hygiejne. Varighed Opholdet kan have livslang varighed. Beboerne lejer sig ind via lejekontrakt i forhold til Lejeloven. Den enkelte beboers lejeophold er samtidig betinget af et ønske om og behov for tilknyttet støtte. Indsatsen Indsatsen har fokus på at forebygge og reducere skade, stabilisere livssituation og bevare, vedligeholde og eventuelt udvikle færdigheder Indsatsen tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, er omsorgsbetonet og socialt støttende. Sundhedsudfordringer Ensomhed og isolation, problemer med at overskue ADL, nedsatte eksekutive/kognitive funktioner, generelt svært ved at varetage egenomsorg, fysiske og psykiske symptomer/lidelser, forpinthed, aparte og grænseoverskridende adfærd, eksklusion og stigmatisering og nedsat medicincompliance. 4/7

5 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Temaet for 4. semester er: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Fokusområder og problemstillinger knytter sig til: etablering og vedligeholdelse af relationer med borgere der er påvirkede og har psykiske/psykiatriske/sociale og kognitive vanskeligheder tilpasning af kommunikation, anvendelse kommunikative/pædagogiske strategier og en anerkendende tilgang sygeplejeinterventioner kan f.eks. være jeg-støttende-sygepleje, støtte til mestring af sygdom, støtte til handlingsstrategier i forhold til blandt andet trang/behovsudsættelse, skærmning, containing, verbalisering, psykoedukation, støtte til at indgå i det sociale fællesskab, støtte til konfliktløsning, støtte til stressreduktion, støtte til skadesreduktion, støttende og vejledende samtaler, den motiverende samtale, det fælles tredje i samspillet, aktiviteter i dagligdagen sundhedspædagogiske tiltag i forhold til døgnrytme, søvn, kost, bevægelse, ADL mm kulturelle forståelser og sociale vilkår herunder normer og værdier og tilpasning af indsatsen hertil borgeres adfærd herunder håndtere, korrigere, guide, støtte, grænsesætte og konfliktnedtrappe borgerens psykiatriske lidelser og symptomer herunder at lindre og støtte til behandling, medicincompliance og vedligeholdelse heraf kognitive funktioner og dertil hørende støttebehov følgesygdomme som senhjerneskade, levercirrose, alkoholdemens samt behandling og forebyggelse af yderligere skadevirkninger fysiologiske behov ved intensiv abstinenstilstand eller misbrugsperiode psykosociale og eksistentielle områder som eksempelvis kriser, ensomhed, sygdomsaccept og sociale vilkår samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere såvel mono- som tværfagligt at arbejde med egne antagelser, forforståelser/fordomme og bringe personlige kompetencer i spil juridiske og etiske dilemmaer i praksis sundhedsfremme, profylakse og støtte til recoveryproces det etablerede og komplementære sundhedsvæsen innovation i sygeplejepraksis herunder at være kreativ i opgaveløsningen medicinadministration, herunder håndtering af substitutionsmedicin som metadon, subotex mm opdatering og revurdering af borgerens medicin i samarbejde med praktiserende læge / Center for Misbrug vurdering af somatisk tilstand i forhold til skadevirkninger af et liv med misbrug, dårlig ernæringstilstand, abstinenstilstand mm samt vurdering af akuttilstand, som f.eks. i forbindelse med commotio og falduheld vurdering af psykisk tilstand i forhold til kendt psykiatrisk lidelse samt i forhold til akut opstået psykiatrisk/psykisk tilstand som f.eks. krisereaktion / psykose udarbejde del-/handleplaner og indsatsplaner 5/7

6 Metoder i klinisk praksis Recovery-orienteret tilgang: Har fokus på at styrke en fælles forståelse og tilgang til det social-psykiatriske arbejde i Aarhus. Omdrejningspunktet for styrkelsen af en recoveryorienteret praksis på Forsorgshjemmet Østervang er de 4 recoveryværdier: personorientering personinvolvering selvbestemmelse håb og potentiale for udvikling Målet for den rehabiliterende indsats er, at øge den enkelte borgers muligheder for at klare sig mere selvstændigt i sin tilværelse. Indsatsen retter sig mod, at øge borgerens mulighed for en højere grad af mestring af sin livssituation og en højere grad af social inklusion. Borgerinddragelse er det væsentligste fundament. Metoder Klinisk beslutningstagen Anerkendende kommunikation, samtaler bl.a. den motiverende samtale Livshistorier Psykoedukation Sygeplejeprocessen Sygeplejefaglige optegnelser Medicinpædagogik NADA og massage Åben dialog Del-/handleplaner og indsatsplaner Risikovurderinger og konfliktnedtrapning 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Ca. 14 dage før start i klinikken fremsendes introduktionsmateriale. Indenfor de første 14 dage afholdes en forventnings- og planlægningssamtale med klinisk vejleder. Der påbegyndes arbejdet omkring den individuelle kliniske studieplan, som du færdiggør. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem klinisk vejleder og den studerende med ajourføring af individuel klinisk studieplan i Praktikportalen Ved afslutningen af forløbet afvikles en evalueringssamtale mellem den studerende og det kliniske uddannelsessted/klinisk vejleder. 6/7

7 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller daglige vejledere/ad hoc vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning af konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet og møder med fokus på faglig sparring Mulighed for drøftelser og refleksion med andre studerende fra andre uddannelser Deltage i teamets opgaver, rutiner og teammøde Samarbejdsrelationer med den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelses I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel klinisk vejleder som andre daglige vejledere Mulighed for at klinisk vejleder følger studerende på vejlederdage, f.eks. 1-2 gange i klinikken Den individuelle kliniske studieplan er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav UC underviser kan deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time efter behov. Dette efter aftale mellem klinisk vejleder, studerende og underviser. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Svarende til henholdsvis sider og sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for, at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitlig er tilstede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitlig 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviser Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7