Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Børne- og Ungecenter Norddjurs Trekanten 34 i Grenaa Dato: Onsdag den 25. januar 2017 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Steen Therkel Jensen (O) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs Dialogmøde med forældrerepræsentanter Dialogmøde med Toubroskolen Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet Forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet Samarbejde mellem børnebyer Resultater af de nationale trivselsmålinger Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo december Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik...30 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs A00 17/91 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets møde besøges Børne- og Ungecenter Norddjurs, hvor der vil være en kort rundvisning ca. kl Tid Institution Adresse Børne- og Ungecenter Norddjurs Trekanten 34 i Grenaa Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Leder af Børne- og Ungecenter Norddjurs Elsebeth Møller viste rundt i de ny istandsatte lokaler på Børne- og Ungecenter Norddjurs. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med forældrerepræsentanter A00 16/16814 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder møde med forældrerådet i daginstitutionen Regnbuen og bestyrelsesformanden for Område Grenaa fra kl til kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs. Baggrunden for mødet er en række henvendelser fra en forældregruppe i Regnbuen vedrørende personalenormeringen i institutionen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Fra daginstitutionen Regnbuen deltog følgende på dialogmødet med børne- og ungdomsudvalget: Diane V. Pedersen, Bestyrelsesformand for område Grenaa Rikke Warming, Formand for forældrerådet i Regnbuen Julie Quist Hauskov, fra forældrerådet i Regnbuen Kasper Jensen, fra forældrerådet i Regnbuen Birthe Bech Nielsen, fra forældrerådet i Regnbuen Majken Koust Pedersen, fra forældrerådet i Regnbuen Christina Rasmussen, fra forældrerådet i Regnbuen På mødet blev personalenormeringsforholdene i Regnbuen drøftet. Desuden blev der givet en orientering om indførelsen af en ny ressourcefordelingsmodel på dagtilbudsområdet og orienteret om tilførelsen af ekstra ressourcer til området. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med Toubroskolen A00 16/19035 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet, at: Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handleplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. På denne baggrund besluttede børne- og ungdomsudvalget den 23. november 2016, at udarbejdelsen af en handleplan for, hvordan det faldende elevtal på Toubroskolen kan vendes, skal afvente et dialogmøde med bestyrelsen fra Toubroskolen. Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med Toubroskolen kl Dialogmødet afholdes på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa. Der er vedlagt en oversigt, der viser det aktuelle antal elever i Norddjurs Kommunes distriktsskoler og hvor børnene fra distrikterne går i skole. Desuden er vedlagt en oversigt over antal elever på Toubroskolen pr. 19. januar 2017 fordelt på klassetrin. Bilag: 1 Åben Antal elever i skoledistrikterne, januar /17 2 Åben Antal elever på Toubroskolen, januar /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Fra Toubroskolens bestyrelse deltog følgende i dialogmødet med børne- og ungdomsudvalget: Anitta Nowak, forældrerepræsentant Henrik Ravn, forældrerepræsentant Lone Vinther, forældrerepræsentant Gaia Høj, forældrerepræsentant 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Martin Bregendahl Bak, distriktsleder Toubro Børneby Charlotte Høje Kristensen, medarbejderrepræsentant Lisette Jakobsen, medarbejderrepræsentant Carl Pedersen, dagplejer På mødet blev forskellige muligheder for at øge elevtallet på Toubroskolen drøftet. Der følges op på dialogmødet med forældrene fra Toubroskolen på det kommende møde i børne- og ungdomsudvalget den 22. februar

7 Børne- og ungdomsudvalget Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet A00 16/16814 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har henholdsvis den 3., 10. og 15. oktober 2016 modtaget tre henvendelser fra en gruppe af forældre i daginstitutionen Regnbuen i Grenaa, der udtrykker bekymring over personalenormeringen i institutionen. Desuden har BUPL rettet henvendelse om personalenormeringen på dagtilbudsområdet herunder særligt i Område Grenaa. På baggrund af henvendelserne har formand for børne- og ungdomsudvalget Lars Østergaard fremsendt svarskrivelser til henholdsvis forældregruppen og BUPL. Henvendelserne fra forældrene og BUPL samt Lars Østergaards svarskrivelser er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget drøftede sagen på sit møde den 26. oktober 2016 og besluttede at fortsætte drøftelsen på udvalgsmødet den 23. november På mødet den 26. oktober 2016 besluttede børne- og ungdomsudvalget desuden at opfordre til, at der med udgangspunkt i de modtagne skrivelser fra gruppen af forældre i daginstitutionen Regnbuen etableres en dialog mellem forældregruppen, bestyrelsen i Område Grenaa og ledelsen af området. Børne- og ungdomsudvalget anmodede samtidig om at modtage en tilbagemelding fra de berørte parter inden udvalgsmødet den 23. november Tilbagemeldingen er vedlagt som bilag. Endelig besluttede børne- og ungdomsudvalget, at der i forbindelse med den fortsatte drøftelse af sagen skulle foreligge nøgletal, der viser, hvordan Norddjurs Kommunes 5

8 Børne- og ungdomsudvalget ressourceforbrug er på dagtilbudsområdet set i forhold til sammenligningskommuner og landsgennemsnit. ECO-nøgletal der viser Norddjurs Kommunes udgiftsniveau på dagtilbudsområdet i 2016, 2015 og 2014 set i forhold til sammenligningskommuner, kommunerne i den midtjyske region og landsgennemsnittet er vedlagt som bilag. Desuden vedlægges som bilag en kortlægning af udviklingen i personalenormeringen fra i kommunernes daginstitutioner, som er offentliggjort af KORA Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget fortsætter drøftelsen af sagen. Bilag: 1 Åben Henvendelse fra forældregruppe - 3. oktober /16 2 Åben Henvendelse fra forældregruppe oktober /16 3 Åben Henvendelse fra forældregruppe oktober /16 4 Åben Henvendelse fra BUPL august /16 5 Åben Svar fra Lars Østergaard oktober /16 6 Åben Svar fra Lars Østergaard oktober /16 7 Åben Tilbagemelding fra forældregruppe, bestyrelse og ledelse i Regnbuen /16 8 Åben ECO-nøgletal for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet i 2016, 2015 og / Åben KORA-rapport: Udvikling i personaleforbrug i daginstitutionerne /16 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børn- og ungdomsudvalget beslutter: At der skal foretages en beregning af antallet af børn pr. voksen i Norddjurs Kommunes dagtilbud set i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. At der foretages en beregning af Norddjurs Kommunes udgift til at nå det gennemsnitlige antal børn pr. voksen i sammenligningskommunerne. At der foretages en beregning af udgiften til at etablere en decentral ledelse på de enkelte dagtilbud set i forhold til den nuværende udgift til ledelse på dagtilbudsområdet. Børne- ungdomsudvalget fortsætter drøftelsen på næste møde i børne- og ungdomsudvalget den 21. december. --- Forvaltningen har foretaget en beregning af udgiften til at etablere decentral ledelse på de enkelte dagtilbud set i forhold til den nuværende udgift til ledelse på dagtilbudsområdet. På nuværende tidspunkt er der fælles ledelse af dagtilbud fire steder i Norddjurs Kommune: Område Grenaa: 3 ledere af 5 dagtilbud Område Auning: 2 ledere af 2 dagtilbud Glesborg Børneby: 1 leder af 2 dagtilbud Ørum Børneby: 1 leder af 2 dagtilbud Den samlede lønudgift til de syv ledere er på 4,514 mio. kr. i

10 Børne- og ungdomsudvalget Hvis der fremover skal være en fast leder på hver enkelt af de 11 dagtilbud, og den nuværende lønudgift skal fastholdes på 4,514 mio. kr., vil det medføre, at de decentrale ledere skal tage aktivt del i det pædagogiske arbejde i en del af arbejdstiden. Da lederne vil skulle aflønnes med en fuld lederløn i hele arbejdstiden, vil det medføre, at den samlede tid, der kan afsættes til ledelse, bliver mindre end i dag. Med en gennemsnitsløn på ca. 0,6 mio. kr. vil de 11 ledere således skulle anvende 188 timer pr. uge til pædagogisk arbejde, mens der kan anvendes 219 timer pr. uge til ledelse. Omregnet til fuldtidsstillinger svarer dette til, at den reelle ledernormering reduceres fra 7 fuldtidsstillinger til 5,9 fuldtidsstillinger. Hvis de 11 ledere fortsat skal kunne anvende de nuværende 259 timer pr. uge til ledelse (svarende til 7 fuldtidsstillinger), vil det medføre en årlig merudgift i størrelsesordenen 0,66 mio. kr. Forvaltningen har med udgangspunkt i den anvendte metode i KORA s analyserapport med kortlægning af udviklingen i personalenormeringen på dagtilbudsområdet i perioden forsøgt at foretage en beregning af antallet af børn pr. voksen i Norddjurs Kommunes dagtilbud i 2016 set i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne (i 2014). I forbindelse med et forsøg på at genskabe KORA s beregninger har forvaltningen konstateret, at KORA i sin analyse tilsyneladende ikke har fået udtrukket det korrekte antal medarbejdere på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Medarbejderne er i lønsystemet fordelt på en række forskellige DISCO-koder for de forskellige stillingskategorier, og her har det vist sig, at DISCO-koden for stillingskategorien Pædagoger ikke er blevet medtaget i analysen. Dette svarer i Norddjurs Kommune til 125 pædagogstillinger. Det må forventes, at en tilsvarende problemstilling vil gøre sig gældende i en lang række andre kommuner, der anvender det samme lønsystem som Norddjurs Kommune. Dette medfører, at tallene i KORA s analyse ikke er retvisende, og at en sammenligning kommunerne imellem ikke er mulig. Forvaltningen har gjort KORA opmærksom på problemstillingen, men har endnu ikke modtaget en tilbagemelding fra KORA. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Hvis, der skal foretages en sammenling af serviceniveauet i Norddjurs Kommune og i sammenligningskommunerne, er det mest retvisende materiale på nuværende tidspunkt derfor fortsat de vedlagte ECO-tal, der viser udgiften pr. 0-5 årig på dagtilbudsområdet. Som det fremgår af ECO-tallene har Norddjurs Kommune i 2016 et beregnet serviceniveau på indeks 96 mod indeks 101,1 i sammenligningskommunerne. Indekstallene er sat op imod gennemsnitstallet for hele landet, der er på indeks 100. Set ud fra indekstallene har Norddjurs Kommune et udgiftsniveau, der er ca. 5 pct. lavere end sammenligningskommunerne. Hvis Norddjurs Kommune skal have et udgiftsniveau, der svarer til sammenligningskommunernes, vil det medføre en merudgift i størrelsesordenen 6,0 mio. kr. årligt (netto). Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Drøftelsen af punktet fortsætter på børne- og ungdomsudvalgsmødet den 25. januar Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den I betragtning af, at der truffet beslutning om en ny ressourcefordelingsmodel og at der er tilført flere ressourcer til dagtilbudsområdet, så afslutter børne- og ungedomsudvalget drøftelserne. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet G01 17/1170 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Partierne bag aftalen om Norddjurs Kommunes budget 2017 har den 22. december 2016 indgået en supplerende aftale, hvori der bl.a. afsættes 1,2 mio. kr. i 2017 og overslagsårene til en generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Da de 1,2 mio. kr. er et nettobeløb, hvor der ikke er taget højde for forældrebetalingsandelen på 25 pct., vil det være muligt at forøge budgettet på dagtilbudsområdet med 1,341 mio. kr. i 2017 og 1,443 mio. kr. i overslagsårene (korrigeret for søskenderabat og pædagogiske fripladser). Det lavere beløb i 2017 skyldes, at der ved en forøgelse af forældrebetalingen skal være et varsel på minimum 3 måneder. Dvs. at takststigningen først vil gælde fra 1. juni Budgetforøgelsen medfører, at forældrebetalingstaksten pr. 1 juni 2017 vil stige fra kr. til kr. pr. måned for de 0-2 årige og stige fra kr. til kr. pr. måned for de 3-5 årige. Dette svarer til en stigning på 44 kr. pr. måned for 0-2 årige og 25 kr. pr. måned for 3-5 årige. En oversigt, der viser budgetforøgelsen fordelt på de enkelte dagtilbud i Norddjurs Kommune, er vedlagt som bilag. Fordelingen er foretaget ud fra den ressourcefordelingsmodel, som blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 17. januar Økonomiske konsekvenser Der er afsat 1,2 mio. kr. (netto) i 2017 og overslagsårene til dagtilbudsområdet, der finansieres via de midler, som Norddjurs Kommune modtager fra den nye særtilskudspulje til kommuner i en svær økonomisk situation. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 10

13 Børne- og ungdomsudvalget at der i 2017 tilføres 1,341 mio. kr. (brutto) / 1,2 mio. kr. (netto) til børne- og ungdomsudvalgets område til en generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. 2. at der i overslagsårene tilføres 1,443 mio. kr. (brutto) / 1,2 mio. kr. (netto) til børne- og ungdomsudvalgets område til en generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. 3. at budgetforøgelsen fordeles til de enkelte dagtilbud ud fra den nye ressourcefordelingsmodel, som kommunalbestyrelsen godkendte den 17. januar at de nye forældrebetalingstakster bliver gældende pr. 1. juni Bilag: 1 Åben Budgettilførsel til dagtilbud (brutto) 11149/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tom Bytoft, Niels Basballe, Pia Bjerregaard og Ulf Harbo indstiller, at punkt 1,2 og 4 godkendes. Børne og ungdomsudvalget indstiller, at punkt 3 godkendes. Lars Østergaard og Kasper Bjerregaard indstiller, at der tilføres 1,2 mio. kr. (brutto) til dagtilbudsområdet, så en forhøjelse af forældrebetalingstaksten undgås. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Samarbejde mellem børnebyer A00 16/19034 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 14. juni 2016 en afrapportering fra styregruppen for budgetanalysen på folkeskoleområdet. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal arbejdes for et udbygget samarbejde mellem børnebyerne i henholdsvis vest, midt og syd. På denne baggrund havde børne- og ungdomsudvalget på sit møde den 23. november 2016 en indledende drøftelse af, hvordan samarbejdet mellem børnebyerne kan udbygges og hvordan det videre forløb i sagen skal være. På udvalgsmødet blev det besluttet at undersøge mulighederne for en udbygning af samarbejdet ved at indhente forslag hos de enkelte børnebyer. De indkomne forslag fra børnebyerne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungedomsudvalget fortsætter drøftelsen af, hvordan samarbejdet mellem børnebyerne i henholdsvis vest, midt og syd kan udbygges og hvordan det videre forløb i sagen skal være. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra Børneby Glesborg 9121/17 2 Åben Høringssvar fra Toubro Børneby 9093/17 3 Åben Høringssvar fra Vivild Børneby, Ørsted Børneby og Allingåbro Børneby 8111/17 4 Åben Høringssvar fra Børneby Mølle 8055/17 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar fra Distrikt Ørum 6744/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne og ungdomsudvalget bemærker, at samarbejdet mellem børnebyerne ifølge høringssvarerne fungerer godt. På den baggrund indstiller børne- og ungdomsudvalget, at forvaltningen ser på de indkomne forslag og at forvaltningen aftaler nærmere samarbejde med børnebyerne om forslagene. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Resultater af de nationale trivselsmålinger P05 16/8960 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I sammenhæng med gennemførelsen af de obligatoriske nationale test i dansk og matematik i foråret 2016 (dagsordenens pkt. 18) er der ligeledes gennemført nationale trivselsmålinger på skolerne i Norddjurs Kommune. I modsætning til resultaterne af de nationale test er resultaterne af de nationale trivselsmålinger ikke fortrolige og kan derfor offentliggøres. De nationale trivselsmålinger er opdelt i henholdsvis en trivselsmåling for klasse og en trivselsmåling for klasse. Trivselsmålingen for klasse består af 40 spørgsmål, som afdækker trivslen indenfor fire hovedområder: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Resultatet af trivselsmålingen for klasse er vedlagt som bilag. I materialet foretages der desuden en sammenligning med resultatet af trivselsmålingen i Resultaterne viser, at Norddjurs Kommunes indeks fra 2015 til 2016 er uændrede for hovedområderne social trivsel, faglig trivsel og støtte og inspiration, mens indekset for ro og orden er steget med 0,1 point. Norddjurs Kommune ligger i ,1 point og 0,2 point under landsgennemsnittet for henholdsvis hovedområderne social trivsel og ro og orden og hovedområderne faglig trivsel og støtte og inspiration. Trivselsmålingen for de yngste elever i klasse består af 20 mere enkle spørgsmål og er vist som en sammenligning mellem resultaterne for Norddjurs Kommune og landsresultatet for alle spørgsmål i undersøgelsen i

17 Børne- og ungdomsudvalget Resultatet af trivselsmålingen for klasse er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter resultaterne af de nationale trivselsmålinger. Bilag: 1 Åben Trivselsmåling 2016, klasse 11092/17 2 Åben Trivselsmåling 2016, klasse 11091/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Generelt er resultaterne af trivselsmålingerne tilfredsstillende, og børne- og ungdomsudvalget ønsker derfor ikke at igangsætte initiativer på baggrund af målingsresultaterne. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen A00 15/17169 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det bl.a. besluttet at afsætte følgende beløb til anlægsprojekter vedrørende Djurslandsskolen. Anlægsprojekt Samlet anlægssum Samling af Djurslandsskolens 0,500 9,000 5, ,500 nuværende Fjellerup- og Stenvadafdelinger på Voldby Skole Nybyggeri og renovering af 0,500 6,000 2, ,000 Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum 1,000 0,500 6,750 22,000 30,250 Med vedtagelsen af budget 2016 og budget 2017 er anlægsprojekterne i ovenstående tabel udgået, og det har medført, at kommunalbestyrelsen to gange tidligere har behandlet sager vedrørende anlægsprojekter for Djurslandsskolen. Kommunalbestyrelsen har således på et møde den 15. november 2015 truffet beslutning om, dels at justere en indgået aftale med arkitektfirmaet Kjær & Richter om byggerådgivning vedrørende de tre anlægsprojekter, og dels truffet beslutning om, at der indgås aftale med Kjær & Richter om byggerådgivning vedrørende samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og Stenvadafdelinger i Fjellerup samt vedrørende udarbejdelse af et nyt dispositionsforslag for en fremtidig anvendelse af Voldby Skole til Damgårdens elever. Senest har kommunalbestyrelsen den 23. august 2016 justeret bevillingerne vedrørende de 3 oprindelige anlægsprojekter, der fremgår af tabellen øverst i sagsfremstillingen og anlægsprojekterne vedrørende henholdsvis samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og Stenvadafdelinger i Fjellerup og fremtidig anvendelse af Voldby Skole til Damgårdens elever. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Herefter har der i 2016 været følgende frigivede bevillinger til anlægsprojekter vedrørende Djurslandsskolen: Anlægsprojekt Bevilling (mio. kr.) Samling af Djurslandsskolens nuværende Fjellerup- og Stenvadafdelinger på 0,250 Voldby Skole Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum 0,150 Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i 0,250 Ørum Samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og Stenvadafdelinger i Fjellerup 0,500 Fremtidig anvendelse af Voldby Skole til Damgårdens elever 0,250 I alt 1,400 Det bemærkes, at der herudover var bevilget 0,25 mio. kr. i 2016 vedrørende samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og Stenvadafdelinger i Fjellerup. Bevillingen er som følge af vedtagelsen af budget 2017 ikke søgt frigivet. Da samarbejdet med den tilknyttede byggerådgiver er afsluttet som følge af standsningen af byggeprojekterne, og der er foretaget endelig afregning med byggerådgiveren, er anlægsprojekterne nu afsluttet, og forvaltningen har opgjort det endelige forbrug. Økonomiske konsekvenser Efter kommunalbestyrelsens beslutning den 23. august 2016 har frigivne bevillinger til anlægsprojekter vedrørende Djurslandsskolen i 2016 udgjort i alt 1,4 mio. kr. Nedenstående tabel viser henholdsvis frigivet bevilling og mindreforbrug for hvert af de 5 anlægsprojekter. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsprojekt Bevilling (mio. kr.) Mindreforbrug (mio. kr.) Samling af Djurslandsskolens nuværende Fjellerup- og 0,250 0,012 Stenvadafdelinger på Voldby Skole Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling 0,150 0,023 Damgården i Ørum Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens 0,250 0,045 hovedbygning på Djursvej i Ørum Samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og 0,500 0,300 Stenvadafdelinger i Fjellerup Fremtidig anvendelse af Voldby Skole til Damgårdens 0,250 0,091 elever I alt 1,400 0,471 Som det fremgår af tabellen, er der et samlet mindreforbrug for de 5 anlægsprojekter på 0,471 mio. kr., som kan tilføres kassen. Anlægsprojekterne vil i øvrigt indgå i årsregnskabet for Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at mindreforbruget på 0,471 mio. kr. vedrørende de 5 standsede anlægsprojekter, som fremgår af sagsfremstillingen, tilføres kassen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen S00 17/1310 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at igangsætte en ombygning af lokalerne i Allingåbroskolens nordvestlige fløj, så de kan anvendes af UngNorddjurs til bl.a. klubaktiviteter. Ombygningen er afsluttet, og forvaltningen har nu i samarbejde med BDO foretaget en opgørelse over det samlede forbrug i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Økonomiske konsekvenser Den samlede økonomiske ramme for anlægsprojektet er på 5,050 mio. kr. Det samlede forbrug udgør 5,037 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 0,013 mio. kr. Et udskrift fra Norddjurs Kommunes økonomisystem, der viser regnskabsresultatet, er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at regnskabet for anlægsprojektet UngNorddjurs på Allingåbroskolen godkendes. 2. at mindreforbruget på 0,013 mio. kr. tilføres kassen. Bilag: 1 Åben Regnskabsresultat for nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen 10890/17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo december A00 16/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo december 2016, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på ca. 2,7 mio. kr. Mindreforbruget vedrører den samlede ramme på skole- og dagpasningsområdet og socialområdet. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra tidligere år. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 4,8 mio. kr. i Mindreforbruget skyldes bl.a., at alle udgifter vedrørende den nye daginstitution i Vivild ikke er afholdt. Ligeledes er der en række mindre udgifter vedrørende de nye daginstitutioner i Grenaa og Auning, der endnu ikke er afholdt. Mindreforbrugene medfører en forskydning af udgifterne fra 2016 til Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fra tidligere år. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2016 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte driftsmidler 682,3 682,3 0,0 Overførte driftsmidler 4,4 1,7-2,7 Drift i alt 686,7 684,0-2,7 Anlæg 22,3 17,5-4,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen godkendes. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område 11286/17 ultimo december Åben Anlægsoversigt - december /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Det kan oplyses, at udbudsmateriale i forhold til indkøb af busser, der skal bruges til specialeskolekørsel, er offentliggjort. Der er tilbudsfrist den 13. februar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo december /17 2 Åben Underretninger - ultimo december /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene A00 17/92 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På det årlige dialogmøde mellem økonomiudvalget og hovedudvalget den 9. august 2016 blev muligheden for at afholde dialogmøder mellem fagudvalgene og områdeudvalgene på de enkelte fagudvalgs områder drøftet. Formålet med møderne skulle være at skabe en tættere forbindelse mellem det politiske arbejde og arbejdet i de enkelte afdelinger og områder. På den baggrund skal det drøftes, om der skal etableres et årligt møde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. Områdeudvalgene beskæftiger sig med følgende emner: At udmønte og følge op på de aftaler og retningslinjer, der vedtages i hovedudvalget At målrette og præcisere retningslinjer vedrørende arbejds-, personale-, samarbejdsog arbejdsmiljøforhold til de lokale forhold At formidle og koordinere informationen vedrørende arbejdsmiljø og APV mellem lokaludvalgene på eget område og hovedudvalget At drøfte organisationsændringer At drøfte emner, der har betydning for hele områdets funktion og udvikling At drøfte væsentlige udviklingstendenser indenfor området generelt, og hvilken betydning, de har for Norddjurs Kommune og de enkelte arbejdspladser At give og hente inspiration i forhold til områdets faglige udvikling og personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold At drøfte budget samt budgetopfølgning på området. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter, om der skal afholdes et årligt møde med områdeudvalgene. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tom Bytoft, Niels Basballe og Pia Bjerregaard forslår, at der afholdes et årligt møde med områdeudvalgene. Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard og Ulf Harbo ønsker ikke at afholde et årligt dialogmøde med områdeudvalgene. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget planlægger en studietur til Bruxelles fra om eftermiddagen den 29. marts til og med den 31. marts Det nærmere program for studieturen forelægges på udvalgsmødet den 22. februar

29 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Læringsportalen Easy IQ: 12 kommuner - herunder Norddjurs Kommune - bruger EasyIQ Skoleportal i den fulde version. Herudover bruger 14 kommuner elementer af læringsportalen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 21. december 2016 er der modtaget to nye ankeafgørelser, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. En sag er ændret og en sag er hjemvist. Der er ikke kommet nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik P05 16/8960 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Dialogmøde med Toubroskolen 1. Antal elever i skoledistrikterne, januar 2017 (11021/17) 2. Antal elever på Toubroskolen, januar 2017 (11022/17) 4. Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet 1. Henvendelse fra forældregruppe - 3. oktober 2016 (139944/16) 2. Henvendelse fra forældregruppe oktober 2016 (139946/16) 3. Henvendelse fra forældregruppe oktober 2016 (139947/16) 4. Henvendelse fra BUPL august 2016 (139956/16) 5. Svar fra Lars Østergaard oktober 2016 (139958/16) 6. Svar fra Lars Østergaard oktober 2016 (140514/16) 7. Tilbagemelding fra forældregruppe, bestyrelse og ledelse i Regnbuen (156166/16) 8. ECO-nøgletal for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet i 2016, 2015 og 2014 (153985/16) 9. KORA-rapport: Udvikling i personaleforbrug i daginstitutionerne (155509/16) 5. Forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet 1. Budgettilførsel til dagtilbud (brutto) (11149/17) 6. Samarbejde mellem børnebyer 1. Høringssvar fra Børneby Glesborg (9121/17) 2. Høringssvar fra Toubro Børneby (9093/17) 3. Høringssvar fra Vivild Børneby, Ørsted Børneby og Allingåbro Børneby (8111/17) 4. Høringssvar fra Børneby Mølle (8055/17) 5. Høringssvar fra Distrikt Ørum (6744/17) 7. Resultater af de nationale trivselsmålinger 1. Trivselsmåling 2016, klasse (11092/17) 2. Trivselsmåling 2016, klasse (11091/17) 9. Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen 1. Regnskabsresultat for nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen (10890/17) 10. Budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo december Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo december 2016 (11286/17) 2. Anlægsoversigt - december 2016 (8626/17) 12. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo december 2016 (10288/17) 2. Underretninger - ultimo december 2016 (10290/17) 14. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (11258/17) 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 33

36 Bilag: 3.2. Antal elever på Toubroskolen, januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11022/17

37 Elevtal Toubro Toubrosk. Toubrosk. Elever Elever 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt 74 75

38 Bilag: 3.1. Antal elever i skoledistrikterne, januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11021/17

39 Antal elever i skoledistrikterne og hvor de går i skole. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Allingåbroskolen , ,6 2 1,4 6 4,1 1 0,7 5 3, Anholt Skole 12 12,0 100, Auning Skole ,0 87, ,9 7 1,9 9 2,4 5 1,3 18 4, Glesborg Skole ,0 55, ,7 2 1,0 2 1,0 7 3, , Kattegatskolen ,0 46, ,2 2 0,3 50 7,9 12 1, ,0-633 Langhøjskolen ,0 74, ,2 4 1,8 8 3,7 1 0,5 14 6, Mølleskolen ,0 54, ,1 14 6,0 6 2,6 2 0, , Rougsøskolen ,0 75, , ,8 4 1,9 14 6, Toubroskolen ,0 48, , ,8 5 4,0 3 2,4 12 9, Vestre Skole ,0 68, ,8 3 0,8 10 2,7 4 1, ,0-370 Ørum Skole ,0 72, ,8-8 3,6 4 1, ,5-224 I alt , ,1 60 2, ,1 43 1, , Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Vestre Skole ,0 49, ,8 1 0,5 9 4,6 8 4, ,5 11 5, Auning i alt , ,4 16 3,6 26 5,9 18 4, ,3 22 5, Auning Skole ,1 1 0,6 8 4,9 6 3,7 6 3, ,3 9 5, Allingåbroskolen ,5 2 2,5 3 3,8 8 10,0 6 7,5 8 10,0 3 3, Langhøjskolen ,7 3 4,0 3 4,0 7 9,3 2 2,7 6 8,0 7 9, Rougsøskolen ,4-2 1,6 5 4,1 4 3, ,3 3 2, Kattegatskolen i alt , ,9 27 6,1 32 7,2 21 4, ,7 14 3, Kattegatskolen , ,5 7 2,6 24 9,0 9 3,4 26 9,7 9 3, Mølleskolen , , ,3 4 4,1 4 4, ,5 2 2, Toubroskolen ,6 3 3, ,7 4 5,1 8 10, ,9 3 3, Ørum i alt , ,1 1 0,4 10 4,1 14 5, , , Ørum Skole ,7 7 6,1 1 0,9 4 3,5 7 6, , , Glesborg Skole , ,8-6 4,7 7 5, , ,8 127 I alt , ,5 45 3,4 77 5,8 61 4, ,1 75 5, Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Opdateret /cs

40 Bilag: 4.6. Svar fra Lars Østergaard oktober 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

41 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Svar til BUPL Østjylland Fra: Lars Østergaard Dato: 19. oktober 2016 kl CEST Til: Cc: Finn Nørskov Mikkelsen Kenneth Koed Nielsen Tom Bytoft Hansen Niels Basballe Pia Bjerregaard Kasper Juncher Bjerregaard Ulf Baldrian Kudsk Harbo Steen Therkel Jensen Emne: Svar til BUPL Østjylland Hej Anette Knudsen Tak for jeres mail vedrørende normeringssituationen på daginstitutionsområdet i Norddjurs Kommune primært normeringssituationen i Område Grenaa. Som svar på jeres henvendelse kan jeg oplyse følgende: Norddjurs Kommune er opmærksomme på normeringssituationen i kommunens daginstitutioner herunder også fordelingen af midlerne til institutionerne i form af grundpointmidler og merindskrivningsmidler. Ligeledes er der også opmærksomhed på, at nogle institutioner har modtaget flere flygtningebørn end andre institutioner. Normeringen i daginstitutionerne i Norddjurs og årsager til et stort arbejdspres på dagtilbudsområdet blev drøftet på børne- og ungdomsudvalgets kontaktudvalgsmøde den 5. september 2016 med deltagelse af bestyrelsesformænd, ledere og organisationsrepræsentanter. Drøftelserne her pegede på, at en mulig løsning på at reducere arbejdspresset kunne være at revidere ressourcefordelingsmodellen på området herunder at der ses nærmere på forholdet mellem grundpoint- og merindskrivningsmidler. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 21. september 2016 efterfølgende besluttet, at der skal udarbejdes forslag til en ny ressourcefordelingsmodel på dagtilbudsområdet, der skal behandles på det kommende udvalgsmøde den 26. oktober Såfremt børne- og ungdomsudvalget her beslutter, at der skal arbejdes videre med forslaget, vil forslaget naturligvis blive sendt i høring, inden kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om en evt. ny ressourcefordelingsmodel. Det fremgår af jeres mail, at det er oplyst, at flere pædagoger er langtidssygemeldte med stress, og at der er et presset psykisk arbejdsmiljø i institutionerne i Område Grenaa. Det kan oplyses, at sygefraværet i Område Grenaa såvel i 2015 som i 2016 ligger under gennemsnittet for hele velfærdsområdet, og at sygefraværet er faldet fra 2015 til Langtidssygefraværet i Område Grenaa er fra 2015 til 2016 faldet fra 3,53 % til 2,58%. Samtidigt viser en nyligt gennemført APV i Område Grenaa, at arbejdsmiljøet trods stort arbejdspres er godt i Område Grenaa. Dette ændrer selvsagt ikke på, at der fortsat vil være fokus på at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Men, som det fremgår ovenfor, bliver der nu arbejdet konkret med forslag til en ny ressourcefordelingsmodel på daginstitutionsområdet. 1

42 Med venlig hilsen Lars Østergaard Formand BUU, Norddjurs kommune Sendt fra min ipad 2

43 Bilag: 4.5. Svar fra Lars Østergaard oktober 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

44 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Fra: Lars Østergaard <loe@norddjurs.dk> Dato: 14. oktober 2016 kl CEST Til: Lotte Berthelsen <lotte.rb@hotmail.dk> Cc: "pb@piabjerregaard.dk" <pb@piabjerregaard.dk>, Steen Therkel Jensen <stj@norddjurs.dk>, Ulf Baldrian Kudsk Harbo <ubkh@norddjurs.dk>, Kasper Juncher Bjerregaard <kjb@norddjurs.dk>, Niels Basballe <nb@norddjurs.dk>, Tom Bytoft Hansen <tob@norddjurs.dk>, Finn Nørskov Mikkelsen <fnm@norddjurs.dk>, Kenneth Koed Nielsen <kkn@norddjurs.dk>, Bente Have <behh@norddjurs.dk>, Trine Norenmann Sørensen <tns@norddjurs.dk>, Jan Petersen <jp@norddjurs.dk>, "shh@campusdjursland.dk" <shh@campusdjursland.dk>, "Anja.konrad.jensen@skolekom.dk" <Anja.konrad.jensen@skolekom.dk>, "mette6126@hotmail.com" <mette6126@hotmail.com>, "lone.mai@hotmail.com" <lone.mai@hotmail.com>, "fischer291178@gmail.com" <fischer291178@gmail.com>, Jimmy Sørensen <jimmybs@hotmail.dk>, "tombhansen@hotmail.com" <tombhansen@hotmail.com> Emne: Vedr.: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Kære Lone Berthelsen - og øvrig forældregruppe i Regnbuen. Tak for jeres henvendelser vedrørende normeringssituationen i Regnbuen/Område Grenaa. Svaret her indeholder dels en generel beskrivelse af, hvordan budgetmidler fordeles til daginstitutionerne, dels et svar i forhold til de konkrete punkter i jeres henvendelse. Budgetmidler til daginstitutionerne. Det er sådan, at Område Grenaa får tildelt ét samlet budget til personaleudgifter i samtlige institutioner i Område Grenaa. Dette sker ud fra en samlet ramme, som er fastlagt af befolkningsprognosen for børnetalsudviklingen i Norddjurs. Område Grenaas andel af rammen til personaleudgifter beror på antallet af børn i institutionerne i Grenaa. Ledelsen i Område Grenaa foretager fordelingen af det samlede personalebudget ud til de enkelte institutioner. Ledelsen sikrer herved løbende, at normeringen i de enkelte institutioner i Område Grenaa er ensartet. Som et eksempel herpå kan det nævnes, at der med baggrund i personaleafgang i Regnbuen er flyttet to medarbejdere fra henholdsvis Landsbyen og Gymnasievejen til Regnbuen. Normeringssituationen er således ens i institutionerne i Område Grenaa. Med hensyn til bemanding i de enkelte institutioner er det sådan, at der laves vagtplaner medarbejderplaner for hver uge for hele institutionen. Der er principielt tilknyttet faste medarbejdere til de enkelte stuer, men der er indbygget fleksibilitet i forhold til den samlede bemanding i institutionen, således at der i situationer, hvor det er nødvendigt, kan ske personalebemanding stuerne i mellem. 1

45 Det vil eksempelvis være nødvendigt i ydertimer på dagen, hvor der er relativt få børn i de enkelte stuer. Sådan har man gjort i en årrække. Jeg er oplyst om, at der er 2½ medarbejdere tilknyttet hver af de enkelte stuer i Regnbuen. Du skriver i din henvendelse omkring bemandingen bl.a.: Det vil i praktisk sige at en dag kan se således ud: der er et sæt hænder til 25 børn 3-4 timer alene i morgen- og formiddagstimerne, 2 sæt hænder i ca. 3 timer midt på dagen og om eftermiddagen et sæt hænder til 25 børn i ca 4 timer. Det er sådan, at der ifølge bemandingsplanen er 3 medarbejdere, der åbner børnehaven kl dog møder 1 medarbejder kl (Herudover er der 2 medarbejdere, der åbner vuggestuen). Sidst på dagen mellem kl og er der 2 medarbejdere (eksklusiv vuggestuen), der lukker børnehaven. For eks. stue 1 ser en dag i uge 40 således ud: 1 medarbejder kl. 6,30-8,00. 3 medarbejdere 8,00-12,20, derefter 2 medarbejdere til 15,15. 1 medarbejder til Med hensyn til vikarer ved sygdom m.v., er det korrekt, at økonomien kan give udfordringer, således at man i visse situationer ved eks. sygefravær kan være nødt til at finde alternative bemandingsløsninger end køb af en vikar. Eksempelvis ved omorganisering af institutionens samlede personale den pågældende dag eller måske også med hjælp fra en anden institution. Jeg er oplyst om, at det ikke vil være sådan, at et sæt hænder er alene med 25 børn. Med hensyn til at tage ud af huset til børnefødselsdage er det korrekt, at det kan være svært at få det organiseret, Sådan har det været i en årrække. Jeg er gjort bekendt med, at andre institutioner i Grenaa har tilbudt, at fødselsdagen holdes i institutionen, hvilket forældrene i flere tilfælde har takket ja til. Du omtaler Regnbuens cykler, og at det kan jo ikke lade sig gøre at tage 4 børn med på cykeltur, for hvem skal passe de resterende der er tilbage? Skal en mand så stå tilbage med 21 børn og når kollegaen på cykel har fri så er man igen alene med 25 børn, det vil sige at en hel arbejdsdag har en mand været alene med børn Ifølge ledelsens oplysninger bliver cyklerne rent faktisk brugt dermed være ikke sagt, at det måske kunne ønskes i et større omfang. Der er altid 2 personaler med på cykelturene, samtidig med at der er forsvarligt med personale tilbage i institutionen. Du skriver, at en inklusionsmedarbejder og en it-medarbejder er talt med i normeringen. Inklusionsmedarbejderen er ikke en del af personalenormeringen i institutionerne, men kommer selvsagt rundt i de forskellige institutioner og løser beskrevne opgaver dér. Inklusionsmedarbejderne har et særskilt budget. Derimod er det korrekt, at it-medarbejderen er en del af medarbejderstaben i institutionerne og dagplejen i Område Grenaa. It-medarbejderen er således finasieret af såvel dagplejebudgettet som institutionsbudgettet. Du omtaler i din henvendelse mange nye tiltag for personalet. I forhold til sprogindsatsen er der tildelt ekstra 10 timer pr. uge i Regnbuen. Ledelsen har givet mulighed for sætte de andre sproggrupper, der kørte i institutionen, på stand by, således at det kun er de sproggrupper, der er tildelt ekstra timer, der arbejdes med. Et nyt tiltag er "En forskel for livet", som er det 3-årige projekt, som kommunalbestyrelsen har afsat midler til i de kommende 3 år. Jeg ved, at alle ledere og medarbejdere har været til et samlet opstartmøde om projektet den 8. september Nu går projektet ind i en fase, hvor det skal udrulles i de enkelte områder og institutioner. 2

46 Jeg er informeret om, at ledelsen i Område Grenaa har inviteret til forældremøde den 26. oktober 2016, hvor der vil blive informeret om projektet og dets indhold. Den 28. oktober 2016 afholdes pædagogisk dag for personalet i Område Grenaa om projektet, og hvordan man laver planer for dette arbejde i institutionerne i Område Grenaa. Jeg vil gerne understrege, at projektet ikke er tænkt at skulle give ekstra opgaver for personalet. Det handler om, hvilke måder der kan arbejdes på, så der sikres den størst mulige kvalitet i vore dagtilbud. I en supplerende mail den 10. oktober 2016 skriver du, at forældre nu må træde til, for at dagens aktivitet som feks en fødselsdag eller teater kan gennemføres. Den pågældende dag var der 1 personale tilknyttet stuen med 25 børn, da den anden personale var syg. 1 sæt hænder til 25 børn en hel dag!!! Jeg er blevet orienteret om, at den fødselsdag, du omtaler må være den 3. oktober Det er korrekt, at den ene personale var syg, hvorfor det umiddelbart ikke var muligt at gennemføre fødselsdagsbesøget selvom det er tæt på Regnbuen. En forældre tilbyder at tage med til fødselsdagsarrangementet, hvorefter den tilbageværende medarbejder vurderer, at det vil være fuldt forsvarligt at tage til fødselsdagsarrangementet, som er meget tæt på Regnbuen. Med hensyn til teaterturen, så er det ikke korrekt, at der kun var én medarbejder med. Jeg er oplyst om, at der var 2 medarbejdere fra stuen med på teaterturen. En forældre havde på forespørgsel givet tilsagn om at tage med på teaterturen. 2 forældre meddelte på eget initiativ, at de også gerne ville deltage i turen. Teaterturen blev således gennemført med 2 medarbejdere og 3 forældre. Jeg vil gerne til slut understrege, at vi politisk tager situationen alvorlig. Jeg kan oplyse, at normeringssituationen i daginstitutioner generelt blev drøftet på børne- og ungdomsudvalgets møde den 5. september 2016 med bestyrelsesformænd, ledere og organisationsrepræsentanter fra dagtilbudsområdet. I forlængelse af denne drøftelse kan jeg oplyse, at børne- og ungdomsudvalget har bedt forvaltningen om at fremlægge forslag til en ny ressourcefordelingsmodel på daginstitutionsområdet på børne- og ungdomsudvalgets møde den 26. oktober Forslagene vil komme i høring med henblik på, at der vil kunne træffes beslutning om en evt. ny ressourcefordelingsmodel fra 2017 på kommunalbestyrelsens møde den 13. december Vi vil således politisk se på, om der kan ske en mere hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne på daginstitutionsområdet fra januar Med venlig hilsen Lars Østergaard Formand, BUU 3

47 Bilag: 4.4. Henvendelse fra BUPL august 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

48 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Alarmerende lav normering Fra: Anette Møller Knudsen Sendt: 23. august :19 Til: Lars Østergaard; Finn Nørskov Mikkelsen Cc: Tinne Marie Christiansen; Emne: Alarmerende lav normering Kære Lars Østergaard og Finn Mikkelsen Alarmerende lav normering BUPL Østjylland er på løntjek på alle institutioner og skoler i vores 10 kommuner. Vi er netop nu i Norddjurs Kommune og har bl.a. været på besøg i daginstitutionerne i Grenaa. Udover løn kommer besøgene ofte til at handle om, hvad pædagogerne er fyldt af. I flere institutioner i Grenå mødte vi trætte og klemte pædagoger, der arbejder under en alarmerende lav normering, hvor der slet ikke er tid nok til børnene og de øvrige opgaver, der også skal løses. Der kan være mange årsager til en lav normering. Som vi kender til. er bl.a. disse 3 særligt medvirkende til, at normeringen er meget lav i netop Grenå i øjeblikket. Norddjurs Kommune anvender en budgettildelingsmodel, der ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser institutioner med merindskrivning. Det betyder, at ekstra børn pt. kun udløser ca. det halve af den "pris pr. barn", som var udgangspunktet Område Grenå har rigtig mange flygtningebørn. Mange af disse børn og forældre er af forskellige årsager sårbare/udsatte og kræver en særlig indsats. Det er i sig selv tidskrævende, når hverken barn eller forældre forstår eller taler dansk. Alene i Stjernehuset er over 1/3 af børnene flygtningebørn og de udløser ikke ekstra ressourcer. Det kan undrer os også taget i betragtning at kommunerne kompenseres via tilskud. Derudover tildeles timer/normering ud fra stordriftsfordele. Det betyder, at jo større en institution er, jo lavere er tildelingen. Dette er bl.a. Stjernehuset også ramt af og skal spare rigtig mange timer. Vi anerkender, at der kan være stordriftsfordele, men sjældent på den enkelte stue. En dårlig normering medfører ofte øget sygefravær. Ifølge pædagogerne er der pt. flere medarbejdere, der er langtidssygemeldt med stress. Landsdækkende normeringsopgørelse og KORA-rapport Som I sikkert ved, får vi om kort tid den landsdækkende normeringsopgørelse. Normering og vilkår vil derfor blive i et tema såvel i den landsdækkende som lokale presse. Vi formoder, at Norddjurs Kommune placerer sig blandt de kommuner med den laveste normering. Normeringsopgørelsen tager ikke højde for en skævdeling i merindskrivning, mange flygtningebørn og langtidssygemeldte så den enkelte daginstitution kan sagtens opleve en virkelighed langt under dette niveau. 1

49 Som optakt til normeringsopgørelsen har KORA set på kommunernes normering herunder andel sårbare børn og andel uddannede pædagoger. Det fremgår her, at Norddjurs Kommune har en høj andel af sårbare børn og en lav andel af uddannede pædagoger. Samlet set er vi derfor meget bekymrede for, om der er et rimeligt forhold mellem opgaver og ressourcer i Dagtilbud Grenaa. Vi kan ikke sidde overhørigt, at vores medlemmer er så pressede, hvilket bekræftes af, at vi får mange henvendelser fra pædagoger i Norddjurs Kommune vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Vi håber, at I tager ovenstående alvorligt og hurtigt får rettet op på uhensigtsmæssighederne i jeres budgettildelingsmodel. Vi vil meget gerne uddybe ovenstående ved møde, så vi kan drøfte løsningsmuligheder og tiltag der kan forbedre normeringen.. Derudover håber vi på, at I i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 vil se positivt på børneområdet. Denne mail er sendt cc til dagtilbudsleder Bente Have, formanden for forældrebestyrelsen samt fællestillidsrepræsentant Tinne Christiansen. Med venlig hilsen Anne Grethe Rosenberg Formand for BUPL Østjylland Venlig hilsen Anette Møller Knudsen Faglig konsulent Direkte: Mail: amk@bupl.dk BUPL Østjylland - Kystvejen Aarhus C Tlf ostjylland@bupl.dk 2

50 Bilag: 4.1. Henvendelse fra forældregruppe - 3. oktober 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

51 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Fra: Lotte Berthelsen <lotte.rb@hotmail.dk> Dato: 3. oktober 2016 kl CEST Til: "loe@norddjurs.dk" <loe@norddjurs.dk>, "pb@piabjerregaard.dk" <pb@piabjerregaard.dk>, "stj@norddjurs.dk" <stj@norddjurs.dk>, "ubkh@norddjurs.dk" <ubkh@norddjurs.dk>, "kjb@norddjurs.dk" <kjb@norddjurs.dk>, "nb@norddjurs.dk" <nb@norddjurs.dk>, "tob@norddjurs.dk" <tob@norddjurs.dk>, Finn Nørskov Mikkelsen <fnm@norddjurs.dk>, Kenneth Koed Nielsen <kkn@norddjurs.dk>, "behh@norddjurs.dk" <behh@norddjurs.dk>, "tns@norddjurs.dk" <tns@norddjurs.dk>, "jp@norddjurs.dk" <jp@norddjurs.dk> Cc: "shh@campusdjursland.dk" <shh@campusdjursland.dk>, "Anja.konrad.jensen@skolekom.dk" <Anja.konrad.jensen@skolekom.dk>, "mette6126@hotmail.com" <mette6126@hotmail.com>, "lone.mai@hotmail.com" <lone.mai@hotmail.com>, "fischer291178@gmail.com" <fischer291178@gmail.com>, Jimmy Sørensen <jimmybs@hotmail.dk>, "tombhansen@hotmail.com" <tombhansen@hotmail.com> Emne: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Kære Alle, Vi er forældre til børn i børnehuset Regnbuen. Vi er meget bekymret for både børn og personale i hele børnehavedelen, vi vil tilmed sige det er en yderst kritisk udfordring personalet er blevet stillet overfor og som vores børn er blevet fanget i. Da pengene er små og der kommer flere og flere besparelser rammer det nu ekstra hårdt. Vi oplever at der flere gange om ugen kun er tilknyttet 2 sæt hænder på hver stue. De to sæt hænder skal stå for pasning og positiv læring af - ja hold nu lige fat - 25 børn! Og de skal tilmed dække hele åbningstiden!!!! Det vil i praktisk sige at en dag kan se således ud: der er et sæt hænder til 25 børn 3-4 timer alene i morgen- og formiddagstimerne, 2 sæt hænder i ca 3 timer midt på dagen og om eftermiddagen et sæt hænder til 25 børn i ca 4 timer. Der er ikke råd til vikar timer mere pga besparelser og langtidssygemeldinger I ANDRE INSTITUTIONER, hvilket betyder kaos og timer der ikke kan dækkes hvor børnene så står tilbage som gidsler. Hvad med de dage hvor det ene sæt hænder har brug for en fri/feriedag? Eller er syg? Det betyder der kun er et sæt hænder tilbage til 25 børn, kan vores børn være tjent med det??? Det skaber en del udfordringer for både børn og personalet, hvad gør man når et barn har brug for en voksen til at vinke farvel til forældrene om morgenen samtidig med at et barn har brug for hjælp på toilettet, tilmed er der ved at optrappe en konflikt i siderummet der skal stoppes inden det går for vidt??? Et sæt hænder der skal være ALLE steder på en gang. Hvad med de dage en af de faste har brug for en ferie/fridag - skal en vikar, hvis der er råd til det - som børnene ikke har et forhold til, stå alene med alle 25 børn? Da man åbnede vuggestue delen i børnehuset regnbuen fremlagde ledelsen at stuerne skal tage en del mere ud af huset, da pladsen er meget trang både i huset og på legepladsen. Det kan nu kun i sjældne tilfælde lade sig gøre da man ikke kan forsvare at trave afsted med så mange børn alene. Helt konkret har man været nødsaget til at sige nej til at tage hjem til fødselsdag hos nogen af børnene da det nogen dage simpelthen ikke kan lade sig gøre. Hvordan hænger det sammen med at vi fik at vide de skulle tage ud af huset? Hvad med de fine cykler der står i regnbuen, det kan jo ikke lade sig gøre at tage 4 børn med på cykeltur, for hvem skal passe de resterende der er tilbage? Skal en mand så stå tilbage med 21 børn og når kollegaen på cykel har fri så er man igen alene med 25 børn, det vil sige 1

52 at en hel arbejdsdag har en mand været alene med børn. Hvem kan holde til det i længden?? Så cyklerne er spild af penge! Hvordan kan det være at økonomien er for hele område Grenaa og ikke hver enkelt institution? Hvordan kan vi komme til at "betale" for at der er sygemeldinger i andre institutioner? Når vi spørger til normeringen for vi et løst svar som igen er for hele område Grenaa, tilmed er inklusions medarbejder, it medarbejder osv talt med i normeringen - men de er jo ikke hænder der hjælper på stuerne!!! Hvordan kan de tælle med?? Tænker man ikke på børnenes trivsel i denne sag? Der er ikke plads til at gennemføre nogen af de tiltag, projekter, it dokumentation og test af børnene der bliver forlangt. Alligevel kommer der konstant nye tiltag personalet skal forholde sig til, i foråret var der tidlig sprogindsats hvor børnene skulle deles i grupper og lave sprogøvelser. Hvordan skal det kunne lade sig gøre når der er så lidt hænder? Skal de andre børn passe sig selv imens? Nu kommer så tiltaget "en forskel for livet" og igen skaber det forvirring og frustration... Lad nu personalet drage omsorg for vores børn, det kan de faktisk godt! Hvordan skal personalet kunne rumme alle de tiltag samtidig med at de skal give kærlig omsorg til vores børn. Det vigtigste af alle ting må da være at lære vores børn at begå sig mellem andre mennesker, personlig pleje som hjælp til toiletbesøg, men selv de mest basale ting kan være en udfordring at nå. Det er faktisk en nødvendighed når skolen kalder! Og hvem er gidslerne i denne sag? VORES BØRN OG VORES ALLES FREMTID! Vi forældre kan have dage hvor vi overvejer om vi kan finde andre alternativer til pasning af vores børn, fordi vi går med ondt i maven over at de nu igen kun er en mand til alle 25 børn. Vi kan se at det efterhånden ikke er forbyggende arbejde personalet gør, de når simpelthen ikke rundt til alle der har brug for hjælp til at legen udvikles positivt og dermed bliver det brandslukning på brandslukning fra personalets side. Netop fordi de ikke nåede at stoppe situationen i tide. Vi forældre har vores bekymring på grund af for få hænder og for høje krav ovenfra- vi sætter absolut ingen kritik af selve personalet, hertil vil vi faktisk gerne komme med rosende ord, de gør alle det aller bedste for vores børn, og vi kan ikke ønske os bedre og mere kærligt personale! Stor tak for at de passer på vores børn hver dag! Men hvor længe holder de under dette Press? Med håb om ordentlige forhold for vores børn i børnehuset regnbuen. Forældre fra Børnehuset Regnbuens haletudser og spilopper Anja Konrad Jensen Jakob Haugaard Britt Fischer Jørgensen Mette Skak Brokmann Tom Skak Brokmann Lone Mai Sørensen Lasse Mark Andersen Jimmy Sørensen Lotte Ringtved Berthelsen 2

53 Bilag: 4.3. Henvendelse fra forældregruppe oktober 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

54 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Fra: Lotte Berthelsen <Lotte.rb@hotmail.dk> Dato: 15. oktober 2016 kl CEST Til: Lars Østergaard <loe@norddjurs.dk> Cc: "pb@piabjerregaard.dk" <pb@piabjerregaard.dk>, Steen Therkel Jensen <stj@norddjurs.dk>, Ulf Baldrian Kudsk Harbo <ubkh@norddjurs.dk>, "Kasper Juncher Bjerregaard" <kjb@norddjurs.dk>, Niels Basballe <nb@norddjurs.dk>, Tom Bytoft Hansen <tob@norddjurs.dk>, Finn Nørskov Mikkelsen <fnm@norddjurs.dk>, "Kenneth Koed Nielsen" <kkn@norddjurs.dk>, Bente Have <behh@norddjurs.dk>, Trine Norenmann Sørensen <tns@norddjurs.dk>, "Jan Petersen" <jp@norddjurs.dk>, "shh@campusdjursland.dk" <shh@campusdjursland.dk>, "Anja.konrad.jensen@skolekom.dk" <Anja.konrad.jensen@skolekom.dk>, "mette6126@hotmail.com" <mette6126@hotmail.com>, "lone.mai@hotmail.com" <lone.mai@hotmail.com>, "fischer291178@gmail.com" <fischer291178@gmail.com>, Jimmy Sørensen <jimmybs@hotmail.dk>, "tombhansen@hotmail.com" <tombhansen@hotmail.com>, "rikkejkr81@gmail.com" <rikkejkr81@gmail.com>, "agj@norddjurs.dk" <agj@norddjurs.dk>, "bh@norddjurs.dk" <bh@norddjurs.dk>, "es@norddjurs.dk" <es@norddjurs.dk>, "hfj@norddjurs.dk" <hfj@norddjurs.dk>, "jpsj@norddjurs.dk" <jpsj@norddjurs.dk>, "lam@norddjurs.dk" <lam@norddjurs.dk>, "lap@norddjurs.dk" <lap@norddjurs.dk>, "bvh@norddjurs.dk" <bvh@norddjurs.dk>, "mn@grenaa-gym.dk" <mn@grenaa-gym.dk>, "jm@meilvang.dk" <jm@meilvang.dk>, "om@norddjurs.dk" <om@norddjurs.dk>, "torj@norddjurs.dk" <torj@norddjurs.dk>, "inka@norddjurs.dk" <inka@norddjurs.dk>, "loe@norddjurs.dk" <loe@norddjurs.dk>, "lars@norddjurs.dk" <lars@norddjurs.dk>, "nobn@norddjurs.dk" <nobn@norddjurs.dk>, "riaj@norddjurs.dk" <riaj@norddjurs.dk>, "hg@norddjurs.dk" <hg@norddjurs.dk>, "hekp@norddjurs.dk" <hekp@norddjurs.dk> Emne: Vedr.: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Hej Lars, Tak for din mail. Det er rigtig dejligt at I kigger på sagen, det sætter vi stor pris på. Vi ved ikke hvor du har dine informationer fra, men de stemmer desværre ikke helt med hvad vi forældre, ser - hører og oplever hver dag i børnehaven. Vi kan desværre ikke genkende den bemandings plan du beskriver! Der er 2 personer der åbner børnehaven og vuggestuen... og ikke 3 som du skriver. (Men det er ikke her problemet er...) På haletudsestuen har vi de sidste måneder oplevet dage hvor en voksen er alene på stuen til kl 9.30, og der er dage hvor en voksen er alene fra kl 13:15. Kl er der stadig rigtig mange børn tilbage hvis ikke alle stadig er der... på spilopstuen er der de sidste uger oplevet at en voksen har stået alene med alle børnene en hel dag, dette pga af sygdom i personalegruppen. Men fakta er en voksen til alle børnene!! Dette sker da bemandingen den dag er 2 voksne til hele dagen, den ene er syg og dermed en er tilbage... nogen gange kommer der vikar et par timer midt på dagen, men ikke hver gang. Det er rigtigt at der er 2,5 mand pr stue i regnbuen, her skal huskes at de skal dække hele åbningstiden. I den faste vagtplan giver det dage i hver uge hvor 2 mand skal dække hele åbningstiden, hvilket giver mange alene timer og en kort overlapning som også er beskrevet. Vi er selvfølgelig med på at der ikke skal være fuld bemanding i ydertimerne, men der er forskel på om ydertimerne tæller fra kl eller feks kl 15. 1

55 Vi kan læse du skriver der er personale der åbner vuggestuen- det stemmer desværre heller ikke med virkeligheden. Personalet fra vuggestuen er netop for kort tid siden taget ud af åbne og lukkevagterne pga personale mangel i vuggestuen. Der har bevirket at børnehave personalet har fået alle åbne og lukke vagter og dermed mindre timer midt på dagen hvor børnene er flest. Og der er nok her hele problematikken er startet. Mht til 2 mand der er flyttet i regnbuen, må det være sket til vuggestuedelen da børnehavedelen ikke kender til disse. Vuggestue og børnehave del køres som hver sin del. Men børnehavepersonalet tager sig af vuggestue børnene i de tidlige morgen timer og de sene eftermiddagstimer, her er vuggestue personalet taget ud af vagtplanen for at give dem flere timer på vuggestue stuerne i dagtimerne. Mht til fødselsdagen hvor en forældre deltog vil vi gerne understrege at vi ikke påpeger om det var forsvarligt eller ej. Vi vil dermed informere om at der den dag var én personale til at varetage alle børnene alene en hel dag. Da en forældre høre dette træder hun til og vil hjælpe, dette gøres af hensyn til samvittighed over at lade én voksen alene med alle børnene - for børnenes skyld og selvfølgelig for fødselsdagsbarnet. Dette gør at de så kan komme til fødselsdag og det er jo fantastisk for lille Oliver der jo står hjemme og venter på sine kammerater! Mht til teaterturen: Spilopstuen have efterspurgt forældrenes hjælp på tavlen for at kunne gennemfører turen. Haletudsestuen fik hjælp fra en frivillig studerende der kom på besøg, hvis Han ikke var kommet på besøg måtte turen aflyses. Mht til cyklerne: Ja de bliver brugt af og til, især i sommerperioderne hvor mange børn holder ferie på skift og bemandingen derfor bliver bedre. Vi påpeger at der kommer flere og flere af de dage hvor der er 2 personaler til en hel dag og hvor personalet overlapper hinanden og dermed ikke kan komme på cykeltur. Du skriver der altid er 2 voksne på cykeltur- de kan have 8 børn med i cyklerne - så er der 17 børn tilbage til 1 voksen de dage hvor der er 3 personer midt på dagen. Er det ok? Og de dage der kun er 2 peronaler kan de selvfølgelig slet ikke komme i brug. Imellem vores mails her har vi haft kontakt med BUPL der fortæller de har været på løntjek i institutionerne tilbage i august. BUPL finder et enormt stort arbejdspres og retter deres bekymring til Finn Mikkelsen og Lars Østergaard med følgende: "At i flere institioner i Grenaa mødte vi trætte og klemte pædagoger der arbejder under en alarmerende lav normering, hvor der slet ikke er tid nok til børnene og de øvrige opgaver der skal løses." Vi forældre finder det alarmerende at fagforeningen for personalet i august retter henvendelse om problemet og vi stadig i oktober ser personale der bliver presset mere og mere. Der er mange andre kommentarer vi kan komme med, men ovenstående må være de vigtigste punkter. 2

56 Bilag: 4.2. Henvendelse fra forældregruppe oktober 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

57 Randi Boll Johnsen Emne: VS: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Fra: Lotte Berthelsen <lotte.rb@hotmail.dk> Dato: 10. oktober 2016 kl CEST Til: "agj@norddjurs.dk" <agj@norddjurs.dk>, "bh@norddjurs.dk" <bh@norddjurs.dk>, "es@norddjurs.dk" <es@norddjurs.dk>, "hfj@norddjurs.dk" <hfj@norddjurs.dk>, "jp@norddjurs.dk" <jp@norddjurs.dk>, "jpsj@norddjurs.dk" <jpsj@norddjurs.dk>, "lam@norddjurs.dk" <lam@norddjurs.dk>, "lap@norddjurs.dk" <lap@norddjurs.dk>, "nb@norddjurs.dk" <nb@norddjurs.dk>, "tob@norddjurs.dk" <tob@norddjurs.dk>, "bvh@norddjurs.dk" <bvh@norddjurs.dk>, "jm@mailvang.dk" <jm@mailvang.dk>, "om@norddjurs.dk" <om@norddjurs.dk>, "torj@norddjurs.dk" <torj@norddjurs.dk>, "inka@norddjurs.dk" <inka@norddjurs.dk>, "stj@norddjurs.dk" <stj@norddjurs.dk>, "mail@hanshusum.dk" <mail@hanshusum.dk>, "kbj@norddjurs.dk" <kbj@norddjurs.dk>, "mn@grenaa-gym.dk" <mn@grenaagym.dk>, "loe@norddjurs.dk" <loe@norddjurs.dk>, "lars@norddjurs.dk" <lars@norddjurs.dk>, "nobn@norddjurs.dk" <nobn@norddjurs.dk>, "riaj@norddjurs.dk" <riaj@norddjurs.dk>, "ubkh@norddjurs.dk" <ubkh@norddjurs.dk>, "hg@norddjurs.dk" <hg@norddjurs.dk>, "hekp@norddjurs.dk" <hekp@norddjurs.dk>, "pb@piabjerregaard.dk" <pb@piabjerregaard.dk>, "fnm@norddjurs.dk" <fnm@norddjurs.dk>, "kkn@norddjurs.dk" <kkn@norddjurs.dk>, "behh@norddjurs.dk" <behh@norddjurs.dk>, "tns@norddjurs.dk" <tns@norddjurs.dk> Cc: "anja.konrad.jensen@skolekom.dk" <anja.konrad.jensen@skolekom.dk>, "fisher291178@gmail.com" <fisher291178@gmail.com>, "mette6126@hotmail.com" <mette6126@hotmail.com>, "rikkejkr81@gmail.com" <rikkejkr81@gmail.com>, "lone.mai@hotmail.com" <lone.mai@hotmail.com>, "shh@campusdjursland.dk" <shh@campusdjursland.dk>, "jimmybs@hotmail.dk" <jimmybs@hotmail.dk>, "tombhansen@hotmail.com" <tombhansen@hotmail.com> Emne: Vs: Kritisk situation i børnehuset regnbuen - børnehavedel Kære Alle, Herunder ses tidligere mail til BUU samt flere, grundet yderligere forringelser og ekstreme forhold i Børnehuset Regnbuen ser vi os nødsaget til at sende bredere ud. Vi beder alle læse nedenstående mail. Vi er en gruppe forældre der mener der straks skal handles på forholdene da situationen er bekymrende og uholdbar for både personale og børn. Vi oplever en hverdag hvor forældre nu må træde til, for at dagens aktivitet som feks en fødselsdag eller teater kan gennemføres. Den pågældende dag var der 1 personale tilknyttet stuen med 25 børn, da den anden personale var syg. 1 sæt hænder til 25 børn en hel dag!!! Hvilken aktivitet og målsætning for en daginstitution i område Grenaa kan varetages af én personale til 25 børn?? Vi må simpelthen have ressourcer tilført så bemandingen kan blive på et rimeligt niveau for både personale og børn. De fantastiske personaler der er ansat kan simpelthen ikke bydes dette arbejdspress. Vi har brug for handling nu! 1

58 Forældre fra Børnehuset Regnbuen Mette Skak Brokmann Tom Skak Brokmann Anja Konrad Jensen Jakob Haugaard Britt Fisher Jørgensen Rikke Jensen Krüger-Rasmussen Lone Mai Sørensen Lasse Mark Andersen Jimmy Sørensen Lotte Ringtved Berthelsen 2

59 Bilag: 4.9. KORA-rapport: Udvikling i personaleforbrug i daginstitutionerne Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

60 Camilla T. Dalsgaard og Anne Line Tenney Jordan Udvikling i personaleforbrug i daginstitutionerne Normeringer og pædagogandele i kommunerne

61 Udvikling i personaleforbrug i daginstitutionerne Normeringer og pædagogandele i kommunerne Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

62 Forord KORA har tidligere gennemført et større analysearbejde med henblik på at opgøre sammenlignelige tal for kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i form af personalenormeringen og personalets sammensætning på uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Dette analysearbejde blev lavet med udgangspunkt i 2012-tal og i juni 2016 opdateret til 2014-tal. I den aktuelle undersøgelse følger vi op med at se på udviklingen i kommunernes personalenormeringer og pædagogandele i perioden fra 2010 til Analyserne i denne rapport er finansieret af BUPL, der har ønsket ny og opdateret viden om udviklingen i kommunernes personaleforbrug i daginstitutionerne. Rapportens analyser bygger på solide erfaringer fra tidligere KORA-undersøgelser, hvor de anvendte opgørelsesmetoder er blevet udviklet og afprøvet. En god opgørelsesmetode giver dog kun retvisende resultater, hvis de bagvedliggende data afspejler virkeligheden. Ud fra tidligere erfaringer er der grund til at tro, at der er visse problemer med pålideligheden af grunddata om personale og indskrevne i nogle kommuner. Alligevel vælger KORA i samarbejde med BUPL at offentliggøre tallene, da de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu. Forfatterne Oktober 2016

63 Indhold Sammenfatning Baggrund, formål og afgrænsning Baggrund og formål Analysens design og afgrænsning Læsevejledning Personalenormeringer Kort om opgørelse af personalenormering Personalenormering i daginstitutioner Pædagogandele Kort om opgørelse af pædadogandel Pædagogandel i daginstitutioner Litteratur Bilag 1 Kommunefordelte tal Bilag 2 Metodebilag Indhold og læsevejledning Opgørelse af pædagogisk personale Opgørelse af antal indskrevne Beregning af personalenormering Følsomhedsanalyser... 44

64 Sammenfatning Dagtilbudsområdet er blandt de største kommunale velfærdsområder. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan kommunerne har valgt at organisere sig, prioritere deres lønbudget og sammensætte deres personaleressourcer i dagtilbud. KORA har tidligere analyseret kommunernes personaleforbrug i daginstitutioner i 2014 i form af personalenormeringen og personalets sammensætning på uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Med denne undersøgelse afdækker vi udviklingen i kommunernes normeringer og pædagogandele i perioden fra 2010 til Stabile gennemsnitsnormeringer og pædagogandele, men forskel på kommunerne Overordnet set viser analyserne, at både personalenormeringen og pædagogandelen i gennemsnit ligger omtrent på samme niveau i 2014 som i I den mellemliggende periode har der været et fald, efterfulgt af en stigning, i personalenormeringen, mens der derimod har været en stigning, efterfulgt af et fald, i andelen af uddannede pædagoger blandt personalet i daginstitutionerne. Derudover er der forskel mellem de enkelte kommuner på, hvordan personalenormeringer og pædagogandele har udviklet sig fra 2010 til Disse hovedresultater uddybes nedenfor. Udvikling i personalenormeringer I gennemsnitskommunens daginstitutioner passer hver pædagogisk medarbejder i 2014, hvad der svarer til 6,44 børn i alderen 3-5 år. I 2010 var det tilsvarende tal 6,48 børn. I praksis er der altså nogenlunde den samme gennemsnitlige personalenormering i 2014 som i I den mellemliggende periode har der været et fald på omkring 3 %, efterfulgt af en tilsvarende stigning på omkring 3 %, i gennemsnitskommunens personalenormering. Der er forskel i udviklingen mellem de enkelte kommuner. Således har 32 kommuner i 2014 mindst 5 % færre børn pr. voksen end i 2010, mens 29 kommuner har mindst 5 % flere børn pr. voksen. I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig normering på 6, årige børn pr. voksen i 2010 ville forskellen mellem en stigning og et fald på 5 % svare til, at antallet af børn pr. voksen var faldet til 6,16 henholdsvis steget til 6,80 frem til Udvikling i pædagogandele I gennemsnitskommunens daginstitutioner udgør de uddannede pædagoger 59,8 % af institutionspersonalet i I 2010 var det tilsvarende tal 59,9 %. I praksis er der altså nogenlunde den samme gennemsnitlige pædagogandel i 2014 som i I den mellemliggende periode har der været en stigning på omkring 1 procentpoint, efterfulgt af et tilsvarende fald på omkring 1 procentpoint, i gennemsnitskommunens pædagogandel. Der er forskel i udviklingen mellem de enkelte kommuner. Således har 19 kommuner i 2014 mindst 5 % højere pædagogandel end i 2010, mens 27 kommuner har mindst 5 % lavere pædagogandel. I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig pædagogandel på 59,9 % i 2010 ville forskellen mellem en stigning og et fald i pædagogandelen på 5 % svare til, at pædagogandelen var steget til 62,9 % henholdsvis faldet til 56,9 % frem til Kan vi stole på tallene, og hvad kan de bruges til? Kommunernes personalenormeringer og pædagogandele er opgjort ved hjælp af en metode, som KORA tidligere har udviklet og afprøvet grundigt. De resulterende normeringstal er dog ikke bedre end de data, der ligger til grund for dem. I forbindelse med en tidligere undersøgelse konstaterede KORA, at der i nogle kommuner i 2011 var visse fejl i de anvendte grunddata om personale og indskrevne børn. 5

65 Uanset mulige datafejl giver tallene det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu. Trods dataudfordringerne bidrager undersøgelsen til at forbedre grundlaget for lokale diskussioner om prioritering af ressourcerne til daginstitutioner. For den enkelte kommune, der skal genoverveje sin ressourceprioritering, er det således relevant styringsinformation at vide, hvordan andre kommuner har prioriteret, og hvordan udviklingen har set ud gennem de seneste fem år. Det bemærkes, at undersøgelsen ikke ser på indholdet af kommunernes pædagogiske indsatser eller på, hvad personaleforbruget betyder for kvaliteten i daginstitutionerne. 6

66 1 Baggrund, formål og afgrænsning 1.1 Baggrund og formål Dagtilbudsområdet er blandt de største kommunale velfærdsområder. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan kommunerne har valgt at organisere sig, prioritere deres lønbudget og sammensætte deres personaleressourcer i dagtilbud. KORA har tidligere analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i 2014 i form af personalenormeringen og personalets sammensætning på uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Med denne undersøgelse afdækker vi udviklingen i kommunernes normeringer og pædagogandele i perioden fra 2010 til Undersøgelsen er en kortlægning og sammenlignende analyse, der giver overblik over: Udviklingen i personalenormeringer og pædagogandele i daginstitutionerne på landsplan og i gennemsnitskommunen fra 2010 til 2014 Udviklingen i de enkelte kommuners personalenormeringer og pædagogandele i daginstitutionerne fra 2010 til Dermed leverer undersøgelsen ny viden om udviklingen i kommunernes personaleforbrug i daginstitutionerne. Det bemærkes, at undersøgelsen ikke ser på indholdet af kommunernes pædagogiske indsatser eller på, hvad personaleforbruget betyder for kvaliteten i daginstitutionerne. Det er eksempelvis svært at sige entydigt, hvad personalenormeringer er udtryk for. På den ene side kan en høj normering fx udtrykke et højt serviceniveau, god kvalitet og mere tid til det enkelte barn. På den anden side kan den fx dække over dårlig udnyttelse af pædagogernes arbejdstid, mange børn med særlige behov eller et stort vikarforbrug på grund af meget sygefravær blandt personalet. Desuden viser tidligere KORA-undersøgelser, at kommuner med en relativt lav personalenormering typisk har en relativt høj andel uddannede pædagoger blandt personalet. Det bør man holde sig for øje, når man fortolker undersøgelsens resultater. Kommunernes personalenormeringer og pædagogandele er opgjort ved hjælp af metoder, som KORA tidligere har udviklet og afprøvet grundigt. De resulterende tal er dog ikke bedre end de data, der ligger til grund for dem. I forbindelse med KORAs tidligere undersøgelser har vi konstateret, at der i nogle kommuner er visse fejl i de anvendte grunddata om personale og indskrevne børn. Derfor har vi i undersøgelsen markeret kommuner, der ud fra nogle objektive kriterier har stærkt afvigende værdier på de enkelte parametre. Uanset datafejl giver tallene dog det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu. Trods dataudfordringerne mener vi, at undersøgelsen bidrager til at forbedre grundlaget for lokale diskussioner om prioritering af ressourcerne til daginstitutioner. For den enkelte kommune, der skal genoverveje sin ressourceprioritering, er det således relevant styringsinformation at vide, hvordan andre kommuner har prioriteret, og hvordan udviklingen har set ud gennem de seneste fem år. 7

67 1.2 Analysens design og afgrænsning Undersøgelsen inkluderer kommunale institutioner og selvejende institutioner, da de indgår driftsaftaler med kommunerne og i høj grad følger de samme regler som kommunale institutioner 1. Private institutioner er udeladt af undersøgelsen. Vi har i videst muligt omfang afgrænset undersøgelsen til normalområdet. Rapportens resultater bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Social- og Indenrigsministeriet. Den konkrete udvælgelse og bearbejdning af data om personale og indskrevne børn er uddybet i de relevante afsnit. Udviklingen i personalenormeringer og pædagogandele er beregnet for perioden fra 2010 til 2014 for hver af de 98 kommuner og den landsgennemsnitlige kommune. Gennemsnitsværdien er opgjort på baggrund af alle landets kommuner ekskl. de små ø-kommuner 2 samt kommuner med stærkt afvigende værdier. Gennemsnittene er uvægtede, dvs. beregnet uden at skele til de enkelte kommuners størrelse. Desuden indeholder rapporten en opgørelse på landsplan af udviklingen i antallet af pædagoguddannede, ikke-pædagoguddannede og indskrevne børn i institutioner fra 2010 til Undersøgelsen er afgrænset til perioden fra 2010 til Når vi ikke kigger længere tilbage, skyldes det især, at KORAs tidligere gennemgang af data viste, at der ser ud til at være flere fejl i tallene i årene 2007, 2008 og 2009 end i de efterfølgende år. Endelig skal det bemærkes, at forskellene i de enkelte kommuners personalenormeringer og pædagogandele i 2014 er afdækket i rapporten Dagtilbudsområdet kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). Derfor er selve niveauet af personalenormeringen og pædagogandelen i de enkelte kommuner ikke behandlet i nærværende undersøgelse. 1.3 Læsevejledning Rapporten har to analysekapitler og to bilag: Kapitel 2 kortlægger og sammenligner udviklingen i personalenormeringen i daginstitutioner i gennemsnitskommunen samt i de enkelte kommuner i perioden fra 2010 til Kapitel 3 kortlægger og sammenligner udviklingen i pædagogandelen i daginstitutioner i gennemsnitskommunen samt i de enkelte kommuner i perioden fra 2010 til Bilag 1 indeholder tabeller med kommunefordelte analyseresultater. Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse af undersøgelsens opgørelsesmetoder samt en gennemgang af resultaterne af en række følsomhedsanalyser. 1 Jævnfør afhandlingen Regnskabsaflæggelse og økonomistyring i selvejende institutioner under offentlig kontrol (Jensen, 2010) fra Handelshøjskolen i Aarhus. Se også: 2 Ærø, Samsø, Fanø og Læsø. 8

68 2 Personalenormeringer I dette kapitel afdækker vi udviklingen i kommunernes personalenormeringer i institutioner i perioden fra 2010 til Personalenormeringen opgøres som antallet af indskrevne børn pr. voksen ansat til at udføre pædagogisk arbejde i kommunale og selvejende institutioner. Udviklingen i personalenormeringen er opgjort for hver kommune. For at kunne sammenligne kommunerne er normeringen opgjort samlet på tværs af vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner og under hensyntagen til de indskrevne børns alderssammensætning. Det bemærkes atter, at forskellene i de enkelte kommuners personalenormeringer i 2014 er afdækket i rapporten Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). De fremgår dog også af Bilagstabel 1.1. Personalenormeringerne er opgjort ved den metode, som KORA udviklede i analysen Personale og børn i kommunernes dagtilbud (2014) og senest har anvendt i analysen Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (2016). Opgørelsesmetoden er dermed grundigt afprøvet. Dog er de resulterende normeringstal ikke bedre end de data, der ligger til grund for dem. Undersøgelsens omfang tillader ikke en validering af tallene i samtlige kommuner, men KORA har foretaget en række følsomhedsanalyser af resultaterne og desuden markeret de kommuner, hvor der ud fra nogle objektive kriterier kunne være grund til at tro, at der er datafejl. 2.1 Kort om opgørelse af personalenormering Nedenfor beskrives opgørelsesmetoden i korte træk. Først gennemgås opgørelserne af personaletal og antal indskrevne, dernæst fremgangsmåden i beregningen af personalenormeringerne. Metoden er nærmere beskrevet i Bilag 2 og yderligere uddybet i KORAs rapport Personale og børn i kommunernes dagtilbud fra Opgørelse af personaletal Det pædagogiske personale er opgjort som antallet af fuldtidsansatte, der primært har til opgave at passe børnene. De inkluderede pædagogiske personalegrupper fremgår af Tabel 2.1 sammen med udeladte personalegrupper. Specifikke DISCO-koder og stillingskategorier fremgår af Bilag 2. Tabel 2.1 Inkluderet (og udeladt) pædagogisk personale i daginstitutioner Inkluderet personale Pædagoger Pædagogstuderende i lønnet praktik Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter (PAU, PGU) PAU-elever Støttepædagoger (i institutionerne og på fælles formål) Mellemledere (personer, der bruger mere end halvdelen af deres tid på pædagogisk arbejde) Udeladt personale Dagtilbudsledere Pædagogiske konsulenter Fysio- og ergoterapeuter Psykologer Køkkenpersonale mv. I personaletallene indgår personer, der er lønnet på en daginstitution i oktober måned i det pågældende år. Det betyder, at fx sygemeldte, vikarer og personer på barselsorlov indgår. 3 Rapporten kan findes her: 9

69 Ansatte i fleksjob indgår med halv tid. Ekstraordinært ansatte er udeladt. Opgørelse af antal indskrevne børn Antallet af indskrevne børn i institutioner fordelt på børnenes alder hentes fra Danmarks Statistik. Optælling af indskrevne i institutioner sker i oktober. Antallet af indskrevne svinger i løbet af året, så der typisk er flere børn i institutioner i foråret end i efteråret, hvor de ældste børn er startet i skole. De opgjorte tal for kommunernes personalenormeringer er således et øjebliksbillede i oktober måned og ikke en helårsopgørelse. Deltidskorrektion. Da personaletallet opgøres som antallet af fuldtidsansatte, tilstræber vi tilsvarende en opgørelse af antallet af fuldtidsindskrevne, så tallene bliver sammenlignelige. I Danmarks Statistiks opgørelse skelnes der imidlertid ikke mellem børn indskrevet i heldagspladser og deltidspladser. Alle indskrevne tæller som én. Derfor korrigerer vi antallet af indskrevne i institutioner ved at vægte deltidspladser med 0,75. Deltidskorrektionen foretages ved hjælp af tal for budgetterede deltidspladser fra kommunernes budgetindberetninger til Social- og Indenrigsministeriet. Aldersvægtning. Som udgangspunkt opgør vi kommunernes personalenormering for dagtilbud til førskolebørn, dvs. børn i alderen 0-5 år. Der er dog i nogle kommuner også en del indskrevne i institutioner i alderen 6-18 år. Da vi ikke kan frasortere det personale, der passer disse børn, inkluderer vi alle indskrevne i alderen 0-18 år og vægter de ældre institutionsbørn lavere end de yngre, jf. nedenfor. Fremgangsmåden er uddybet i Bilag 2. Børn med særlige behov. Undersøgelsen ser på dagtilbud inden for normalområdet. Nogle kommuner har dog børn med særlige behov indskrevet i fx integrerede gruppeordninger i almindelige dagtilbud. De børn kræver i forskelligt omfang ekstra støtte, hvorfor der kan være brug for ekstra personale. Børn med særlige behov i almindelige institutioner kan ikke udskilles i Danmarks Statistiks data og indgår derfor i normeringstallene sammen med det personale, der passer dem. Førskolebørn i SFO. Derudover har en del kommuner 0-4-årige indskrevet i skolefritidsordninger i 2012, hvilket givetvis fortsat er tilfældet i Det personale, der passer disse børn, kan ikke udskilles i Danmarks Statistiks data. Derfor indgår hverken børnene eller personalet i normeringstallene. Beregning af normering De ovennævnte opgørelser og korrektioner giver for hver kommune i hvert år et antal fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere og et antal fuldtidsindskrevne børn i kommunale og selvejende institutioner. På baggrund af disse tal beregner vi kommunernes personalenormering som forholdet mellem antallet af fuldtidsansatte og fuldtidsindskrevne børn. Personalenormeringen i institutioner beregnes på tværs af vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner 5. For at kunne sammenligne institutionsnormeringerne mellem kommunerne skal man tage højde for, at børn i forskellige aldre har forskellige personalebehov i dagtilbud årige børn kræver typisk mindre personale end 3-5-årige, mens 0-2-årige børn kræver mere personale end 3-5-årige. Desuden varierer alderssammensætningen blandt de indskrevne børn fra kommune til kommune. Derfor vægtes antallet af indskrevne børn i institutioner efter deres alder. Derefter beregnes den aldersvægtede personalenormering, dvs. antallet af fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere pr. aldersvægtet fuldtidsindskrevet barn. 4 Det drejer sig om 24 kommuner i alt i I 3 kommuner udgør 0-4-årige i SFO over 5 % af de indskrevne 0-5-årige børn i kommunen i Det gør vi for at imødegå to dataudfordringer, nemlig usikker registrering af personale på de forskellige institutionstyper og usikkerheder forbundet med entydigt at koble personaletallet til antallet af indskrevne børn i forskellige aldersgrupper, så normeringerne bliver sammenlignelige på tværs af kommuner. 10

70 De indskrevne aldersvægtes ved at vægte alle 3-5-årige børn med én og vægte de øvrige aldersgrupper op eller ned alt efter deres personalebehov i forhold til en 3-5-årigs. For 0-2-årige beregnes vægten på baggrund af gennemsnitskommunens normering i vuggestuer og børnehaver. For indskrevne over 5 år fastlægges aldersvægtene ud fra de 6-18-årige børns anslåede personalebehov i forhold til en 3-5-årigs. De anvendte vægte fremgår af Tabel 2.2. I Bilag 2 er det uddybet, hvordan vi er kommet frem til vægtene. Tabel 2.2 Aldersvægtning for indskrevne i institutioner Aldersgruppe Vægt 0-2-årige* 1, årige 1 6-årige i kommuner, der ikke gør systematisk brug af institutioner til skolebørn** 1 6-årige i kommuner, der gør systematisk brug af institutioner til skolebørn** 0,8 7-9-årige 0, årige 0, årige 0,15 Note: * Vægten for 0-2-årige er beregnet på baggrund af gennemsnitskommunens normering i vuggestuer og børnehaver i perioden ** For at finde frem til, hvilke kommuner der gør systematisk brug af institutioner til skolebørn, har KORA set på andelen af 6-18-årige i institutionerne, jf. Bilag 2. Ved hjælp af den beskrevne metode afdækker vi i afsnit 2.2 udviklingen i kommunernes personalenormering i daginstitutionerne i perioden fra 2010 til Følsomhedsanalyser Der gennemføres en række følsomhedsanalyser for at vurdere resultaternes robusthed over for ændringer i opgørelsesmetoder og afgrænsninger. For det første sammenligner vi udviklingen i personalenormeringerne fra 2010 til 2014 med udviklingen fra 2010 til 2013 henholdsvis fra 2011 til For det andet afprøver vi betydningen for resultaterne af at håndtere og identificere stærkt afvigende observationer ( outliere ) på forskellige måder. Følsomhedsanalyserne og deres resultater er nærmere beskrevet i Bilag 2 og i nødvendigt omfang berørt i rapporten. 2.2 Personalenormering i daginstitutioner Gennemsnitlig udvikling i normeringen Udviklingen i daginstitutionernes samlede børnetal og personaletal på landsplan fra 2010 til 2014 fremgår af Tabel 2.3. Antallet af indskrevne børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner er faldet med 0,7 %. I samme periode er antallet af fuldtidsansatte faldet med 6,6 %. Der er altså på landsplan færre voksne til at passe færre børn i institutionerne i 2014 end i Personaletallet er på landsplan faldet mere end antallet af indskrevne, især når man ikke tager højde for børnenes alderssammensætning (jf. den øverste række tal i Tabel 2.3, men også dog i lidt mindre grad når man tager højde for, at yngre børn har brug for mere personale end ældre børn (jf. den mellemste række tal i tabellen). På landsplan er den aldersvægtede normering faldet fra 2010 til 2014, idet antallet af børn pr. voksen er steget fra 6,12 til 6,40, hvis man ser alle kommuner under ét. 11

71 Tabel 2.3 Antal fuldtidsindskrevne børn og personale i institutioner, (landsplan) Udvikling Antal fuldtidsindskrevne børn (0-18-årige)* Antal aldersvægtede fuldtidsindskrevne børn** ,7 % ,4 % Antal fuldtidsansatte*** ,6 % Note: * Tallene er korrigeret for deltidsindskrevne, men ikke aldersvægtede. ** Tallene er korrigeret for deltidsindskrevne og aldersvægtede som 3-5-årige, jf. afsnit 2.1 og Bilag 2. *** Tallene er korrigeret for ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte. Hvis man i stedet for landsplan ser på en gennemsnitlig kommune, ser normeringen ud som vist i Tabel 2.4. Det fremgår, at gennemsnitskommunens aldersvægtede normering fra 2010 til 2014 har været stabil til svagt stigende i den undersøgte periode. Forskellen til landstallene skyldes for det første, at hver kommune i beregningen af gennemsnitskommunen tæller med én uanset børnetal og personaletal, mens landstallene er de samlede tal på landsplan uanset børnenes og personalets kommunetilhørsforhold. Store kommuner vægter således mere i landstallet. For det andet har vi i beregningen af gennemsnitskommunens tal frasorteret ø-kommuner og kommuner med stærkt afvigende normeringer i de enkelte år for at undgå, at datafejl forstyrrer billedet. Frasorteringen af kommuner er uddybet i Bilag 2, afsnit 4. Den første række tal i Tabel 2.4 viser, hvor mange børn der ville være pr. voksen, hvis alle de indskrevne børn var 0-2 år gamle. Den anden række tal viser, hvor mange børn der ville være pr. voksen, hvis alle de indskrevne børn var 3-5 år gamle 6. Hvis alle institutionsindskrevne vægtes som en 3-5-årig, er der 6,44 børn pr. ansat i gennemsnitskommunens institutioner i 2014 mod 6,48 børn pr. ansat i Det betyder, at der i 2014 er 0,6 % færre indskrevne børn pr. voksen, end der var i Gennemsnitskommunens personalenormering i institutioner er altså steget ganske svagt fra 2010 til Konkret svarer det til, at der i en vuggestue med årige børn var cirka 10,75 voksne i 2010 og cirka 10,81 voksne i I en børnehave med årige børn svarer udviklingen til, at der var cirka 9,26 voksne i 2010 og cirka 9,31 voksne i I praksis har normeringen altså været stabil, når man sammenligner 2010 med Tabel 2.4 Aldersvægtet normering i gennemsnitskommunen (beregnet antal 0-2-årige henholdsvis 3-5-årige fuldtidsindskrevne børn pr. fuldtidsansat i institutioner), Bemærk, at en negativ udvikling udtrykker stigende normeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen Udvikling årige børn pr. fuldtidsansat 3,72 3,82 3,82 3,72 3,70-0,6 % 3-5-årige børn pr. fuldtidsansat 6,48 6,66 6,65 6,48 6,44-0,6 % Antal kommuner Note: Normeringstallene i tabellen er ikke faktiske, men aldersvægtede og dermed tekniske, da de er beregnet ved at vægte alle indskrevne børn ud fra deres aldersbetingede personalebehov i forhold til en 3-5-årigs, jf. afsnit 2.1. Outlier-kommuner i de enkelte år og ø-kommuner indgår ikke i gennemsnitsberegningen, jf. Bilag 2. Alternative tilgange til outlier-problematikken betyder ikke det store for resultaterne, jf. Bilag 2, afsnit 6. 6 Aldersvægtningen er nærmere beskrevet i afsnit 2.1 og i Bilag 2. 12

72 Udviklingen i gennemsnitskommunens personalenormering fra år til år i den undersøgte periode er illustreret i Figur 2.1. Her ses det, at den stabile udvikling fra 2010 til 2014 dækker over, at personalenormeringen er faldet (med cirka 3 %) fra 2010 til 2011, har været nogenlunde uændret fra 2011 til 2012 og derefter er steget (med cirka 3 %) fra 2012 til Stigningen indtrådte således samtidig med, at der fra 2013 blev tilført 500 mio. kr. ekstra til forbedring af kvaliteten i kommunernes dagtilbud, herunder højere personalenormeringer. Figur 2.1 Udviklingen i personalenormeringen i gennemsnitskommunen , aldersvægtet antal 3-5-årige børn pr. fuldtidsansat Bemærk, at en opadgående kurve udtrykker faldende personalenormeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen, mens en nedadgående kurve udtrykker stigende normeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen. 6,90 6,80 6,70 6,60 6,50 6,40 6,30 6, Note: Ø-kommuner og outlier-kommuner i de enkelte år indgår ikke i beregningen af gennemsnitskommunens personalenormering, jf. Bilag 2. Forskelle i udviklingen mellem kommunerne I dette afsnit ser vi på forskelle mellem kommunernes udvikling i personalenormeringen fra 2010 til Forskelle mellem de enkelte kommuners personalenormeringer i 2014 er som nævnt afdækket i en tidligere rapport 7. Tabel 2.5 viser udviklingen i personalenormeringen i kommunale og selvejende vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Som det også fremgik af Tabel 2.4, har der i gennemsnitskommunen været et fald i antallet af børn pr. voksen på 0,6 %. Det vil sige, at der i en gennemsnitlig kommune er 0,6 % færre børn pr. ansat i 2014, end der var i Der er en vis spredning mellem kommunerne. I de 10 % af kommunerne med de største stigninger i personalenormeringerne er der 11,2 % færre børn for hver pædagogisk ansat i 2014, end der var i I de 10 % af kommunerne med de største fald i personalenormeringerne har hver pædagogisk ansat 13,3 % flere børn at tage sig af i 2014 end i I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig normering på 6, årige børn pr. voksen i 2010 ville forskellen svare til, at antallet af børn pr. voksen enten var faldet til 5,75 eller steget til 7,34 i løbet af den undersøgte periode. 7 Dagtilbudsområdet kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). 13

73 Tabel 2.5 Udvikling i personalenormering i institutioner, (procentvis udvikling i antal aldersvægtede 3-5-årige børn pr. voksen) Bemærk, at en negativ udvikling udtrykker stigende personalenormeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens en positiv udvikling udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Udvikling Gennemsnitskommunen -0,6 % Antal kommuner i beregningen 2010: 81 kommuner 2014: 83 kommuner Variation i udviklingen 10. percentil -11,2 % 90. percentil 13,3 % Antal kommuner der indgår i både 2010 og Note: Outlier-kommuner og ø-kommuner indgår ikke i beregningerne. Se Bilag 2 for uddybning af opgørelsesmetoden. Kommunernes fordeling på den procentvise udvikling i antallet af børn pr. voksen fra 2010 til 2014 fremgår af Figur 2.2. Bemærk, at negative værdier udtrykker stigende normeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen. Positive værdier udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Figur 2.2 Kommunernes fordeling på udvikling i personalenormeringen, (procentvis udvikling i antal aldersvægtede 3-5-årige børn pr. voksen). Bemærk, at negative værdier udtrykker stigende personalenormeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens positive værdier udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen Antal kommuner <-10% -10%--5% -5%-0% 0%-5% 5%-10% 10%< Note: N = 98, dvs. alle kommuners udvikling i personalenormeringen i form af antal aldersvægtede 3-5-årige børn pr. fuldtidsansat indgår i figuren. I beregningen af gennemsnitskommunens udvikling Tabel 2.3 indgår ikke ø-kommuner og outlier-kommuner, jf. Bilag 2. Det ses af Figur 2.2, at der er forskel på udviklingen i personalenormeringen mellem kommunerne. 44 kommuner har haft stigende personalenormeringer, altså et fald i antal børn pr. voksen fra 2010 til 2014, mens 54 kommuner har haft faldende personalenormeringer. 32 kommuner 14

74 har i 2014 mindst 5 % færre børn pr. voksen end i 2010, mens 29 kommuner har mindst 5 % flere børn pr. voksen. I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig normering på 6, årige børn pr. voksen i 2010 ville forskellen mellem en stigning og et fald på 5 % svare til, at antallet af børn pr. voksen var faldet til 6,16 henholdsvis steget til 6,80 frem til Figur 2.3 viser den procentvise udvikling i personalenormeringen i landets kommuner. I figuren har mørkeblå og lyseblå kommuner haft stigende personalenormeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens gule og orange kommuner har haft faldende personalenormeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Grønne kommuner har haft nogenlunde stabile udviklinger i normeringen fra fald på 2,5 % til stigninger på 2,5 %. Der ser ikke ud til at være noget entydigt geografisk mønster. En del syd- og vestsjællandske kommuner har haft stigende personalenormeringer, mens billedet i resten af landet umiddelbart ser mere broget ud. De enkelte kommuners normering (antal børn pr. voksen) i perioden fra 2010 til 2014 og den procentvise udvikling heri fremgår af Bilagstabel 1.1 og Bilagstabel 1.2. Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal børn pr. voksen i daginstitutioner Bemærk, at negative værdier udtrykker stigende personalenormeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens positive værdier udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Bemærk også, at figuren alene viser udviklingen og dermed ikke det absolutte niveau af personalenormeringen. Note: Grå kommuner er ø-kommuner eller kommuner defineret som outliere. Outlier-definitioner fremgår af Bilag 2. 15

75 Følsomhedsanalyser KORA har foretaget en række alternative beregninger af kommunernes personalenormeringer for at vurdere resultaternes følsomhed over for ændringer i opgørelsesmetoden. De detaljerede resultater af følsomhedsanalyserne fremgår af Bilag 2, afsnit 6. Den overordnede konklusion er, at uanset opgørelsesmetode er det generelle billede en relativt stabil gennemsnitlig udvikling i personalenormeringen fra 2010 til

76 3 Pædagogandele I dette kapitel ser vi nærmere på udviklingen i personalesammensætningen i institutionerne, dvs. antallet af pædagoguddannede pr. medarbejder. Denne udvikling siger noget om, hvordan kommunerne har valgt at prioritere deres lønbudget til institutionsområdet 8. KORAs tidligere undersøgelser peger på, at der er et vist bytteforhold mellem antallet af ansatte og andelen af pædagoger, når kommunerne prioriterer ressourcer til daginstitutionerne. Nogle kommuner har prioriteret at have flere voksne pr. barn frem for en høj pædagogandel, mens andre kommuner har valgt den modsatte prioritering 9. Indledningsvis skal det atter bemærkes, at forskellene i de enkelte kommuners pædagogandele i 2014 er afdækket i rapporten Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). De fremgår dog også af Bilagstabel Kort om opgørelse af pædadogandel Pædagogandelen opgøres som antallet af pædagoguddannede i procent af det samlede antal pædagogiske medarbejdere, der er ansat i institutionerne. I opgørelsen af pædagogandelen følger vi Danmarks Statistiks inddeling af personalet. Det betyder, at personalegrupperne er opdelt i pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede, sådan som det fremgår af Tabel 3.1. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i Bilag 2. Tabel 3.1 Personalegrupper med og uden pædagoguddannelse Pædagoguddannede Pædagoger Pædagogstuderende i lønnet praktik Støttepædagoger (konteret på institutioner og på fælles formål) Mellemledere (pædagogisk personale, der bruger mindre end 50 % af deres arbejdstid på administrativt arbejde) Ikke-pædagoguddannede Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter (PAU ere og PGU ere) PAU-elever Ved hjælp af den beskrevne metode afdækker vi i afsnit 3.2 udviklingen i kommunernes personalenormering i daginstitutionerne i perioden fra 2010 til Følsomhedsanalyser Der gennemføres en række følsomhedsanalyser for at vurdere resultaternes robusthed over for ændringer i opgørelsesmetoder og afgrænsninger. For det første sammenligner vi udviklingen i pædagogandelene fra 2010 til 2014 med udviklingen fra 2010 til 2013 henholdsvis fra 2011 til For det andet afprøver vi betydningen for resultaterne af at håndtere og identificere stærkt afvigende observationer ( outliere ) på forskellige måder. Følsomhedsanalyserne og deres resultater er nærmere beskrevet i Bilag 2 og i nødvendigt omfang berørt i rapporten. 8 Det er billigere for kommunerne at aflønne en pædagogmedhjælper end en pædagog. Gennemsnitslønnen for en pædagog var i januar kr. pr. måned mod kr. for en pædagogmedhjælper (grundløn, alle tillæg, særlig feriegodtgørelse og pensionsbidrag). Det betyder, at der for hver pædagogløn kan ansættes cirka 1,3 pædagogmedhjælpere. Tallene er hentet i KRL s lønstatistik via SIRKA (Statistisk Information om det Regionale og Kommunale Arbejdsmarked): 9 Jævnfør s. 31 i rapporten Personale og børn i kommunernes dagtilbud (KORA 2014) og s. 43 i rapporten Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). 17

77 3.2 Pædagogandel i daginstitutioner Gennemsnitlig udvikling i pædagogandelen Udviklingen i antallet af pædagogiske medarbejdere i institutionerne, fordelt på pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede, fremgår af Tabel 3.2. Det ses, at antallet af fuldtidsansatte med en pædagoguddannelse er faldet med 5,8 % fra 2010 til Antallet af ikke-pædagoguddannede er faldet mere med 7,8 % i samme periode. Samlet set er personaletallet faldet med 6,6 %, som vi også så i Tabel 2.3. På landsplan er pædagogandelen blandt de ansatte i daginstitutionerne steget fra 58,7 % i 2010 til 59,3 % i 2014, hvis man ser alle kommuner under ét. Tabel 3.2 Antal pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere i institutioner, (landsplan) Udvikling Antal ikke-pædagoguddannede ,8 % Antal pædagoguddannede ,8 % Pædagogisk personale i alt ,6 % Note: Tallene er korrigeret for ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte, jf. Bilag 2. Tabel 3.3 viser andelen af pædagoger i gennemsnitskommunens institutioner fra 2010 til I 2014 er der i en gennemsnitlig kommune 59,8 % af det fuldtidsansatte pædagogiske personale, der har en pædagoguddannelse. I 2010 var tallet (afrundet) 0,2 procentpoint højere, nemlig 59,9 %. Alt i alt har pædagogandelen altså været stabil set over hele perioden fra 2010 til 2014, hvis man ser på gennemsnitskommunen, dvs. hvor hver kommune tæller med én uanset størrelse og personaletal. Vi har i beregningen af gennemsnitskommunens tal frasorteret ø-kommuner og kommuner med stærkt afvigende pædagogandele i de enkelte år for at undgå, at datafejl forstyrrer billedet. Frasorteringen af kommuner er uddybet i Bilag 2, afsnit 5. Tabel 3.3 Gennemsnitskommunens andel pædagoguddannet personale i institutioner, Udvikling Procentpoint Procent Andel pædagoguddannede 59,9 % 60,8 % 60,6 % 60,5 % 59,8 % -0,2 procentpoint -0,3 % Antal kommuner Note: Outlier-kommuner og ø-kommuner indgår ikke i beregningen af gennemsnitskommunen, jf. Bilag 2. Landstallet (vægtet gennemsnit) viser en stigning i pædagogandelen fra 58,7 % i 2010 til 59,3 % i 2014, jf. også Tabel 3.2. Udviklingen i gennemsnitskommunens pædagogandel fra år til år i den undersøgte periode er illustreret i Figur 3.1. Her ses det, at den stabile til let faldende udvikling fra 2010 til 2014 dækker over, at pædagogandelen er steget (med 0,9 procentpoint) fra 2010 til 2011, har været nogenlunde uændret fra 2011 til 2012 og derefter er faldet igen (med (afrundet) 0,9 procentpoint) fra 2012 til

78 Figur 3.1 Udviklingen i pædagogandelen i gennemsnitskommunen, ,0% 61,5% 61,0% 60,5% 60,0% 59,5% 59,0% 58,5% 58,0% Note: Ø-kommuner og outlier-kommuner i de enkelte år indgår ikke i beregningen af gennemsnitskommunens pædagogandel, jf. Bilag 2. Pædagogandelen har altså haft den omvendte udvikling af gennemsnitskommunens personalenormering, der først er faldet og siden steget i den undersøgte periode, jf. Figur 2.1. Det kunne tyde på, at kommunerne primært justerer på antallet af ikke-pædagoguddannede medarbejdere, når de skruer op og ned for personalenormeringen i deres institutioner. Forskelle i udviklingen mellem kommunerne I dette afsnit ser vi på de enkelte kommuners udvikling i pædagogandelen fra 2010 til Forskelle mellem kommunernes pædagogandele i 2014 er som nævnt afdækket i en tidligere rapport 10. Tabel 3.4 viser udviklingen i pædagogandelen i kommunale og selvejende vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. I gennemsnitskommunen har der, som vi også så i Tabel 3.3, været et fald i pædagogandelen på 0,3 % eller 0,2 procentpoint. Der er en vis spredning mellem kommunerne. I de 10 % af kommunerne med de største fald i pædagogandelene er der 8,4 % eller 5,3 procentpoint færre uddannede pædagoger blandt de ansatte i 2014, end der var i I de 10 % af kommunerne med de største stigninger i pædagogandelene er der 7,3 % eller 3,8 procentpoint flere af de ansatte, der har en pædagoguddannelse i 2014 end i I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig pædagogandel på 59,9 % i 2010 ville forskellen svare til, at pædagogandelen enten var faldet til cirka 55 % eller steget til cirka 64 % i løbet af den undersøgte periode. 10 Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (KORA 2016). 19

79 Tabel 3.4 Udvikling i pædagogandel i institutioner, Procentvis udvikling Udvikling i procentpoint Gennemsnitskommunen -0,3 % -0,2 procentpoint Antal kommuner i beregningen 2010: 88 kommuner 2014: 85 kommuner Variation (procent) Variation (procentpoint) 10. percentil -8,4 % -5,3 procentpoint 90. percentil 7,3 % 3,8 procentpoint Antal kommuner, der indgår i både 2010 og Note: Outlier-kommuner og ø-kommuner indgår ikke i beregningerne. Se Bilag 2 for uddybning af opgørelsesmetoden. Kommunernes fordeling på den procentvise udvikling i pædagogandelen fra 2010 til 2014 fremgår af Figur 3.2. Det ses, at der er forskel på udviklingen i pædagogandelen i institutionerne mellem kommunerne i perioden. 40 kommuner har således haft stigende pædagogandel i deres institutioner i den undersøgte periode, mens 58 kommuner har haft faldende. Figur 3.2 Kommunernes fordeling på udvikling i pædagogandelen, (procentvis udvikling) Antal kommuner <-10% -10%--5% -5%-0% 0%-5% 5%-10% 10%< Note: N = 98, dvs. alle kommuners udvikling i pædagogandelen indgår i figuren. I beregningen af gennemsnitskommunens udvikling i Tabel 3.3 indgår ikke ø-kommuner og outlier-kommuner, jf. Bilag 2. Figuren viser udviklingen i procent frem for i procentpoint for at få et billede af ændringernes størrelse i relation til den enkelte kommunes niveau i Hvis man ser på udviklingen i procentpoint, er der 74 kommuner, der ændrer sig med højst 5 point i den ene eller den anden retning. 19 kommuner har i 2014 mindst 5 % højere pædagogandel end i 2010, mens 27 kommuner har mindst 5 % lavere pædagogandel. I en fiktiv kommune med en gennemsnitlig pædagogandel på 59,9 % i 2010 ville forskellen mellem en stigning og et fald i pædagogandelen på 5 % svare til, at pædagogandelen var steget til 62,9 % henholdsvis faldet til 56,9 % frem til

80 Figur 3.3 viser den procentvise udvikling i pædagogandelen i landets kommuner. I figuren har gule og orange kommuner haft faldende pædagogandele, mens mørkeblå og lyseblå kommuner har haft stigende pædagogandele. Grønne kommuner har haft nogenlunde stabile udviklinger i pædagogandelen fra fald på 2,5 % til stigninger på 2,5 %. Der ser ud til at være en antydning af et geografisk mønster, hvor en del jyske kommuner har haft faldende pædagogandele, mens en del nordsjællandske kommuner og hovedstadskommuner har haft stigende pædagogandele. De enkelte kommuners pædagogandele i perioden fra 2010 til 2014 og den procentvise udvikling heri fremgår af Bilagstabel 1.3 og Bilagstabel 1.4. Figur 3.3 Udvikling i pædagogandelen i daginstitutioner (procentvis udvikling) Note: Grå kommuner er ø-kommuner eller kommuner defineret som outliere. Outlier-definitioner fremgår af Bilag 2. Følsomhedsanalyser KORA har foretaget en række alternative beregninger af kommunernes pædagogandele for at vurdere resultaternes følsomhed over for ændringer i opgørelsesmetoden. De detaljerede resultater af følsomhedsanalyserne fremgår af Bilag 2, afsnit 6. Den overordnede konklusion er, at uanset opgørelsesmetode er det generelle billede en relativt stabil gennemsnitlig udvikling i pædagogandelen fra 2010 til

81 Litteratur Dalsgaard, Camilla; Katrine Nøhr og Anne Line Tenney Jordan (2014). Personale og børn i kommunernes dagtilbud. København: KORA. Dalsgaard, Camilla; Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen (2016). Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår. København: KORA. 22

82 Bilag 1 Kommunefordelte tal Bilagstabel 1.1 Kommunernes personalenormering , antal aldersvægtede 3-5- årige børn pr. voksen Kommune Outlier i de enkelte år Albertslund 5,74 6,18 6,08 5,91 5,72 Allerød 6,56 6,88 6,91 6,66 5, Assens 6,10 4,90 4,83 4,44 4, Ballerup 5,78 6,06 6,03 5,80 5,61 Billund 6,61 6,94 7,73 7,39 8, Bornholm 6,64 5,60 5,90 5,40 5, Brøndby 5,61 5,46 5,66 5,40 5,40 Brønderslev 6,69 7,40 6,81 7,91 7, Dragør 6,57 6,32 5,99 6,12 6,11 Egedal 7,27 7,71 7,14 7,03 6,64 Esbjerg 7,11 7,56 7,96 8,26 7, Fanø 6,49 6,77 5,52 5,56 6, Favrskov 6,43 6,69 6,54 6,34 6,01 Faxe 6,89 6,72 6,56 6,80 6,32 Fredensborg 6,89 6,58 6,28 6,16 6,14 Fredericia 6,58 6,92 6,72 6,82 6,81 Frederiksberg 6,05 6,93 7,22 6,71 6, Frederikshavn 6,66 6,93 7,26 7,15 7,45 Frederikssund 6,05 6,33 6,61 6,39 5, Furesø 6,10 6,29 6,62 6,67 6,31 Faaborg-Midtfyn 7,30 7,53 7,40 6,48 6,15 Gentofte 6,05 6,04 6,07 6,50 6,32 Gladsaxe 5,76 6,06 6,09 6,08 5,78 Glostrup 6,96 7,15 7,13 6,87 6,79 Greve 6,60 7,22 7,07 6,79 6,62 Gribskov 7,13 7,43 7,00 6,51 6,33 Guldborgsund 6,58 6,83 6,56 6,40 6,46 Haderslev 7,25 7,77 7,79 8,36 6, Halsnæs 6,69 7,01 7,43 7,48 7,16 Hedensted 5,98 6,43 6,28 6,73 7, Helsingør 6,03 6,19 6,27 6,04 6,40 Herlev 5,46 5,67 5,77 5,94 6,45 Herning 7,18 6,03 9,26 9,48 9, Hillerød 6,48 6,33 6,55 6,20 6,66 Hjørring 7,09 7,09 7,00 6,74 6,74 Holbæk 6,62 7,11 7,11 7,21 6,93 23

83 Kommune Outlier i de enkelte år Holstebro 6,80 6,97 7,26 6,87 6,84 Horsens 6,69 6,47 6,54 5,44 5,71 Hvidovre 5,87 6,12 5,92 5,95 5,89 Høje-Taastrup 6,41 6,88 6,58 6,08 5,64 Hørsholm 6,45 6,71 6,25 7,00 6, Ikast-Brande 6,87 7,23 6,94 7,47 7,21 Ishøj 5,84 6,56 6,65 6,90 6, Jammerbugt 7,83 9,13 7,93 7,09 7, Kalundborg 6,92 6,75 6,48 6,31 6,15 Kerteminde 5,79 6,48 5,55 6,08 5, Kolding 5,74 5,83 5,83 5,49 5,51 København 5,23 6,06 5,97 5,84 6, Køge 6,37 7,06 7,21 6,58 6,41 Langeland 5,17 6,07 6,04 4,86 4, , Lejre 5,21 5,74 5,57 5,70 5, Lemvig 5,71 5,93 6,01 5,44 5,86 Lolland 6,62 6,72 6,34 6,56 7, Lyngby-Taarbæk 5,94 6,26 6,48 5,97 6,24 Læsø 4,92 5,29 5,47 5,33 5, Mariagerfjord 6,50 6,14 6,13 6,19 6,13 Middelfart 6,56 6,77 6,57 6,81 6,70 Morsø 5,32 7,24 6,61 5,66 6, Norddjurs 7,13 7,87 6,11 6,58 6,89 Nordfyns 6,14 5,79 5,69 5,62 5,18 Nyborg 6,27 6,14 6,42 6,68 5, Næstved 6,92 6,76 6,36 6,40 6,54 Odder 6,57 6,52 6,19 5,94 5,84 Odense 6,10 8,99 9,49 9,75 9, Odsherred 7,37 6,90 6,63 6,82 6,52 Randers 6,19 6,97 6,85 6,90 6, Rebild 6,27 6,89 7,05 6,10 6, Ringkøbing-Skjern 6,75 6,77 7,27 6,09 6,52 Ringsted 6,86 7,34 6,44 6,18 6,36 Roskilde 6,31 7,15 6,86 7,14 6, Rudersdal 6,07 6,35 6,34 6,09 6,54 Rødovre 5,82 6,18 5,95 5,62 5,44 Samsø 4,56 5,24 4,86 4,18 5, Silkeborg 6,73 7,23 7,91 7,09 6,80 Skanderborg 6,26 6,42 6,76 6,65 6,57 Skive 7,56 7,41 7,26 6,49 7, Slagelse 6,82 7,18 7,24 6,40 6,32 24

84 Kommune Outlier i de enkelte år Solrød 6,64 6,57 6,83 6,54 6,58 Sorø 6,17 6,74 6,40 6,35 6,47 Stevns 6,83 7,83 7,92 7,52 7, Struer 7,20 7,57 6,59 7,67 7,48 Svendborg 5,69 6,12 7,10 6,52 6,33 Syddjurs 6,69 6,69 6,67 7,75 7,65 Sønderborg 7,42 6,59 6,91 6,49 6, Thisted 6,63 6,16 7,63 7,27 7,01 Tønder 5,61 5,99 5,82 6,32 6,67 Tårnby 5,61 5,91 6,10 6,01 5,78 Vallensbæk 6,27 6,12 6,11 6,27 6,85 Varde 6,58 6,76 7,11 7,77 7,58 Vejen 7,17 7,94 7,55 7,08 6,66 Vejle 6,23 6,35 6,37 6,33 6,59 Vesthimmerlands 6,78 6,52 6,44 6,26 6,20 Viborg 7,26 7,07 7,58 7,50 6,80 Vordingborg 7,25 8,20 6,89 6,33 5, Ærø 5,43 5,68 5,27 5,41 6, Aabenraa 7,41 7,85 7,65 7,20 7,56 Aalborg 5,54 5,86 5,87 5,86 5,72 Aarhus 5,27 5,47 5,51 6,23 6,28 Note: Outlier -kommuner er udeladt af gennemsnitsberegningen i det enkelte år, enten fordi de er små ø-kommuner, eller fordi de har stærkt afvigende personalenormeringer i et eller flere år, hvilket muligvis skyldes fejl i grunddata. 25

85 Bilagstabel 1.2 Procentvis udvikling i antal børn pr. voksen Bemærk, at negative værdier udtrykker stigende personalenormeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens positive værdier udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Kommune Udvikling (procent) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Albertslund -0,4 % Allerød -15,5 % X Assens -25,6 % X Ballerup -3,1 % Billund 24,3 % X Bornholm -19,6 % X Brøndby -3,8 % Brønderslev 16,4 % Dragør -7,1 % Egedal -8,7 % Esbjerg 7,1 % Fanø -5,3 % X Favrskov -6,5 % Faxe -8,3 % Fredensborg -10,8 % Fredericia 3,5 % Frederiksberg 4,0 % X Frederikshavn 11,8 % Frederikssund -4,5 % X Furesø 3,3 % Faaborg-Midtfyn -15,7 % Gentofte 4,5 % Gladsaxe 0,4 % Glostrup -2,5 % Greve 0,2 % Gribskov -11,2 % Guldborgsund -1,8 % Haderslev -6,2 % X Halsnæs 7,1 % Hedensted 24,5 % X Helsingør 6,2 % Herlev 18,0 % Herning 30,9 % X Hillerød 2,7 % Hjørring -4,9 % Holbæk 4,8 % Holstebro 0,6 % Horsens -14,6 % 26

86 Kommune Udvikling (procent) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Hvidovre 0,5 % Høje-Taastrup -12,0 % Hørsholm -3,4 % Ikast-Brande 5,0 % Ishøj 13,7 % X Jammerbugt -5,6 % X Kalundborg -11,1 % Kerteminde -5,1 % Kolding -4,0 % København 15,0 % X Køge 0,7 % Langeland -12,1 % X Lejre 10,9 % X Lemvig 2,6 % Lolland 9,1 % X Lyngby-Taarbæk 5,1 % Læsø 13,2 % X Mariagerfjord -5,8 % Middelfart 2,0 % Morsø 15,7 % Norddjurs -3,3 % Nordfyns -15,7 % Nyborg -9,7 % X Næstved -5,5 % Odder -11,1 % Odense 52,2 % X Odsherred -11,6 % Randers 2,6 % X Rebild 7,8 % Ringkøbing-Skjern -3,4 % Ringsted -7,3 % Roskilde 5,0 % X Rudersdal 7,8 % Rødovre -6,6 % Samsø 12,5 % X Silkeborg 1,0 % Skanderborg 4,9 % Skive 4,1 % Slagelse -7,4 % Solrød -1,0 % Sorø 4,9 % 27

87 Kommune Udvikling (procent) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Stevns 4,3 % X Struer 3,9 % Svendborg 11,3 % Syddjurs 14,3 % Sønderborg -15,1 % X Thisted 5,8 % Tønder 18,8 % Tårnby 3,1 % Vallensbæk 9,3 % Varde 15,2 % Vejen -7,2 % Vejle 5,8 % Vesthimmerlands -8,7 % Viborg -6,3 % Vordingborg -20,4 % Ærø 23,6 % X Aabenraa 2,0 % Aalborg 3,1 % Aarhus 19,2 % Note: Kommuner markeret med et x i yderste højre kolonne er udeladt af gennemsnitsberegningen, enten fordi de er små ø-kommuner, eller fordi de er outliere, dvs. enten har stærkt afvigende personalenormeringer i 2010 og/eller 2014 eller har stærkt afvigende udvikling i personalenormeringen. Afvigelser kan muligvis skyldes fejl i grunddata. Outlier-definitionerne er beskrevet nærmere i Bilag 2. 28

88 Bilagstabel 1.3 Kommunernes pædagogandel , andel uddannede pædagoger blandt det pædagogiske personale Kommune Outlier i de enkelte år Albertslund 60,4 % 62,0 % 62,8 % 64,9 % 59,5 % Allerød 55,6 % 52,4 % 54,6 % 48,2 % 59,2 % 2013 Assens 70,6 % 71,2 % 73,8 % 72,6 % 65,7 % Ballerup 59,7 % 62,0 % 61,1 % 55,0 % 56,0 % Billund 71,8 % 74,1 % 77,8 % 71,7 % 72,9 % 2012 Bornholm 44,5 % 42,1 % 47,4 % 45,3 % 43,7 % 2011, 2014 Brøndby 55,6 % 53,3 % 52,2 % 51,9 % 53,9 % Brønderslev 72,3 % 74,1 % 74,8 % 69,1 % 71,5 % Dragør 53,7 % 52,0 % 54,4 % 52,5 % 54,4 % Egedal 47,6 % 49,4 % 46,9 % 49,8 % 50,3 % Esbjerg 71,4 % 72,4 % 71,8 % 69,6 % 62,7 % Fanø 58,0 % 58,9 % 57,1 % 47,8 % 47,6 % Favrskov 61,5 % 63,2 % 61,6 % 60,7 % 59,0 % Faxe 59,3 % 57,4 % 59,7 % 60,5 % 57,4 % Fredensborg 47,8 % 48,3 % 52,8 % 52,4 % 51,3 % Fredericia 65,2 % 69,9 % 70,1 % 70,9 % 70,4 % Frederiksberg 53,0 % 50,3 % 50,4 % 52,0 % 54,8 % Frederikshavn 65,7 % 63,0 % 64,5 % 64,9 % 62,7 % Frederikssund 55,6 % 54,7 % 57,8 % 58,8 % 58,1 % Furesø 53,5 % 55,5 % 56,1 % 54,6 % 55,4 % Faaborg-Midtfyn 65,6 % 67,8 % 70,6 % 61,9 % 58,7 % Gentofte 56,0 % 57,6 % 57,1 % 59,0 % 59,2 % Gladsaxe 51,0 % 53,0 % 52,3 % 51,8 % 54,6 % Glostrup 57,4 % 63,6 % 61,9 % 62,4 % 63,6 % 2010 Greve 51,1 % 57,2 % 54,0 % 54,3 % 52,5 % 2011 Gribskov 47,7 % 49,8 % 49,1 % 50,4 % 53,7 % Guldborgsund 61,3 % 66,0 % 63,5 % 66,5 % 63,3 % Haderslev 63,5 % 57,2 % 58,2 % 51,1 % 61,4 % 2013 Halsnæs 54,4 % 53,0 % 53,6 % 54,1 % 50,9 % Hedensted 64,8 % 66,8 % 65,1 % 66,3 % 61,3 % Helsingør 52,2 % 52,3 % 55,1 % 55,0 % 55,0 % Herlev 50,7 % 53,3 % 56,8 % 54,2 % 56,3 % Herning 61,9 % 61,2 % 60,3 % 59,3 % 57,8 % Hillerød 51,8 % 52,3 % 54,2 % 54,1 % 51,3 % Hjørring 80,8 % 79,6 % 79,9 % 74,8 % 74,4 % , 2014 Holbæk 57,0 % 57,7 % 61,2 % 60,5 % 56,9 % Holstebro 71,3 % 71,0 % 72,3 % 72,8 % 70,5 % Horsens 59,5 % 60,7 % 59,2 % 53,1 % 55,4 % Hvidovre 55,9 % 59,7 % 60,4 % 60,6 % 60,0 % 29

89 Kommune Outlier i de enkelte år Høje-Taastrup 42,2 % 43,1 % 41,7 % 38,6 % 49,9 % Hørsholm 51,3 % 45,4 % 33,7 % 41,1 % 45,0 % Ikast-Brande 61,6 % 63,8 % 64,4 % 63,4 % 63,7 % Ishøj 50,2 % 51,4 % 54,3 % 54,8 % 53,8 % Jammerbugt 67,3 % 66,5 % 69,7 % 67,8 % 64,7 % Kalundborg 55,4 % 51,3 % 50,4 % 52,6 % 46,0 % 2014 Kerteminde 62,5 % 57,5 % 57,6 % 58,4 % 54,8 % Kolding 70,9 % 70,4 % 68,5 % 67,3 % 64,6 % København 52,9 % 52,4 % 53,8 % 55,6 % 56,7 % Køge 57,6 % 58,7 % 59,5 % 58,8 % 55,1 % Langeland 52,6 % 60,0 % 52,5 % 56,2 % 62,3 % 2012 Lejre 55,8 % 53,6 % 58,0 % 56,0 % 47,5 % 2014 Lemvig 58,9 % 61,3 % 62,7 % 56,4 % 54,7 % Lolland 77,9 % 74,2 % 76,9 % 76,3 % 75,2 % 2010, Lyngby-Taarbæk 54,5 % 58,0 % 57,9 % 56,6 % 58,4 % Læsø 66,7 % 71,4 % 50,0 % 45,5 % 50,0 % Mariagerfjord 64,8 % 65,9 % 63,2 % 65,1 % 64,1 % Middelfart 60,5 % 60,3 % 61,6 % 61,2 % 60,7 % Morsø 53,9 % 58,4 % 53,1 % 56,0 % 50,7 % Norddjurs 56,5 % 58,5 % 52,7 % 57,3 % 55,7 % Nordfyns 61,1 % 53,6 % 52,1 % 56,3 % 54,2 % 2010 Nyborg 68,1 % 67,2 % 68,6 % 66,5 % 71,3 % Næstved 64,0 % 64,1 % 62,3 % 63,2 % 63,8 % Odder 70,2 % 68,3 % 67,2 % 66,8 % 68,2 % Odense 66,9 % 68,7 % 70,1 % 68,5 % 69,8 % Odsherred 63,7 % 58,3 % 57,2 % 56,1 % 58,2 % Randers 59,3 % 62,7 % 61,2 % 61,7 % 59,7 % Rebild 73,8 % 74,7 % 75,7 % 70,3 % 70,9 % Ringkøbing-Skjern 59,6 % 57,6 % 60,0 % 56,5 % 58,4 % Ringsted 58,6 % 58,8 % 55,5 % 53,8 % 53,0 % Roskilde 49,2 % 47,3 % 50,5 % 49,0 % 49,4 % Rudersdal 49,0 % 53,3 % 48,6 % 52,1 % 53,2 % Rødovre 56,8 % 58,2 % 56,4 % 60,1 % 59,6 % Samsø 40,3 % 52,2 % 48,5 % 47,2 % 60,2 % Silkeborg 62,9 % 62,2 % 57,6 % 56,6 % 57,8 % Skanderborg 58,2 % 59,5 % 59,6 % 58,5 % 57,0 % Skive 73,5 % 71,7 % 72,9 % 73,0 % 70,9 % Slagelse 70,0 % 70,2 % 69,6 % 68,8 % 68,5 % Solrød 48,2 % 49,7 % 49,6 % 50,6 % 47,0 % Sorø 56,3 % 61,9 % 58,7 % 61,7 % 56,9 % Stevns 48,0 % 46,1 % 49,3 % 52,0 % 43,6 %

90 Kommune Outlier i de enkelte år Struer 64,6 % 65,6 % 65,8 % 64,6 % 58,1 % 2014 Svendborg 61,8 % 64,4 % 65,6 % 64,1 % 62,7 % Syddjurs 55,5 % 56,6 % 54,2 % 59,6 % 57,2 % Sønderborg 65,2 % 69,9 % 70,7 % 67,4 % 64,4 % Thisted 58,1 % 56,0 % 60,6 % 58,8 % 54,0 % Tønder 63,2 % 63,2 % 62,4 % 64,5 % 63,7 % Tårnby 53,0 % 55,0 % 53,0 % 52,3 % 54,0 % Vallensbæk 41,4 % 42,3 % 45,7 % 45,2 % 39,6 % , 2014 Varde 69,4 % 71,6 % 70,5 % 72,0 % 68,6 % Vejen 64,6 % 67,4 % 64,0 % 61,8 % 61,6 % Vejle 64,6 % 64,1 % 63,3 % 61,9 % 60,2 % Vesthimmerlands 71,8 % 69,5 % 71,7 % 66,0 % 63,1 % Viborg 73,2 % 72,3 % 72,1 % 70,9 % 71,0 % Vordingborg 63,6 % 60,8 % 67,4 % 64,5 % 61,2 % Ærø 51,4 % 46,1 % 48,1 % 36,1 % 49,5 % Aabenraa 69,9 % 71,1 % 71,8 % 68,2 % 70,4 % Aalborg 72,3 % 73,1 % 74,6 % 73,8 % 73,2 % Aarhus 58,5 % 59,6 % 59,7 % 65,3 % 63,5 % Note: Outlier -kommuner er udeladt af gennemsnitsberegningen i det enkelte år, enten fordi de er små ø-kommuner, eller fordi de har stærkt afvigende pædagogandele i et eller flere år, hvilket muligvis skyldes fejl i grunddata. 31

91 Bilagstabel 1.4 Udvikling i pædagogandel Kommune Udvikling (procent) Udvikling (procentpoint) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Albertslund -1,6 % -0,9 procentpoint Allerød 6,4 % 3,5 procentpoint Assens -7,0 % -4,9 procentpoint Ballerup -6,2 % -3,7 procentpoint Billund 1,5 % 1,1 procentpoint Bornholm -1,8 % -0,8 procentpoint X Brøndby -3,1 % -1,7 procentpoint Brønderslev -1,2 % -0,9 procentpoint Dragør 1,2 % 0,6 procentpoint Egedal 5,7 % 2,7 procentpoint Esbjerg -12,2 % -8,7 procentpoint Fanø -17,9 % -10,4 procentpoint X Favrskov -4,1 % -2,5 procentpoint Faxe -3,1 % -1,9 procentpoint Fredensborg 7,2 % 3,5 procentpoint Fredericia 8,1 % 5,3 procentpoint Frederiksberg 3,5 % 1,9 procentpoint Frederikshavn -4,6 % -3,0 procentpoint Frederikssund 4,6 % 2,5 procentpoint Furesø 3,5 % 1,9 procentpoint Faaborg-Midtfyn -10,5 % -6,9 procentpoint Gentofte 5,7 % 3,2 procentpoint Gladsaxe 7,1 % 3,6 procentpoint Glostrup 10,7 % 6,2 procentpoint X Greve 2,7 % 1,4 procentpoint Gribskov 12,5 % 5,9 procentpoint Guldborgsund 3,2 % 2,0 procentpoint Haderslev -3,4 % -2,1 procentpoint Halsnæs -6,5 % -3,6 procentpoint Hedensted -5,4 % -3,5 procentpoint Helsingør 5,2 % 2,7 procentpoint Herlev 11,1 % 5,6 procentpoint Herning -6,6 % -4,1 procentpoint Hillerød -1,0 % -0,5 procentpoint Hjørring -7,9 % -6,4 procentpoint X Holbæk -0,1 % -0,1 procentpoint Holstebro -1,1 % -0,8 procentpoint Horsens -6,9 % -4,1 procentpoint Hvidovre 7,3 % 4,1 procentpoint Høje-Taastrup 18,4 % 7,7 procentpoint X 32

92 Kommune Udvikling (procent) Udvikling (procentpoint) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Hørsholm -12,2 % -6,3 procentpoint Ikast-Brande 3,5 % 2,1 procentpoint Ishøj 7,3 % 3,7 procentpoint Jammerbugt -3,8 % -2,6 procentpoint Kalundborg -17,0 % -9,4 procentpoint X Kerteminde -12,3 % -7,7 procentpoint Kolding -8,9 % -6,3 procentpoint København 7,2 % 3,8 procentpoint Køge -4,3 % -2,5 procentpoint Langeland 18,4 % 9,7 procentpoint Lejre -14,9 % -8,3 procentpoint X Lemvig -7,2 % -4,2 procentpoint Lolland -3,5 % -2,7 procentpoint X Lyngby-Taarbæk 7,1 % 3,9 procentpoint Læsø -25,0 % -16,7 procentpoint X Mariagerfjord -1,0 % -0,6 procentpoint Middelfart 0,4 % 0,3 procentpoint Morsø -5,9 % -3,2 procentpoint Norddjurs -1,5 % -0,8 procentpoint Nordfyns -11,2 % -6,8 procentpoint X Nyborg 4,7 % 3,2 procentpoint Næstved -0,2 % -0,2 procentpoint Odder -2,9 % -2,0 procentpoint Odense 4,4 % 2,9 procentpoint Odsherred -8,6 % -5,5 procentpoint Randers 0,7 % 0,4 procentpoint Rebild -3,9 % -2,9 procentpoint Ringkøbing-Skjern -2,0 % -1,2 procentpoint Ringsted -9,4 % -5,5 procentpoint Roskilde 0,3 % 0,2 procentpoint Rudersdal 8,5 % 4,2 procentpoint Rødovre 4,9 % 2,8 procentpoint Samsø 49,5 % 20,0 procentpoint X Silkeborg -8,0 % -5,0 procentpoint Skanderborg -2,1 % -1,2 procentpoint Skive -3,5 % -2,6 procentpoint Slagelse -2,1 % -1,5 procentpoint Solrød -2,3 % -1,1 procentpoint Sorø 1,0 % 0,6 procentpoint Stevns -9,1 % -4,4 procentpoint X Struer -10,0 % -6,5 procentpoint X 33

93 Kommune Udvikling (procent) Udvikling (procentpoint) Indgår ikke i gennemsnitsberegning Svendborg 1,5 % 0,9 procentpoint Syddjurs 3,0 % 1,7 procentpoint Sønderborg -1,3 % -0,8 procentpoint Thisted -7,0 % -4,1 procentpoint Tønder 0,7 % 0,4 procentpoint Tårnby 1,9 % 1,0 procentpoint Vallensbæk -4,2 % -1,8 procentpoint X Varde -1,1 % -0,8 procentpoint Vejen -4,6 % -3,0 procentpoint Vejle -6,8 % -4,4 procentpoint Vesthimmerlands -12,2 % -8,8 procentpoint Viborg -3,0 % -2,2 procentpoint Vordingborg -3,8 % -2,4 procentpoint Ærø -3,8 % -2,0 procentpoint X Aabenraa 0,7 % 0,5 procentpoint Aalborg 1,2 % 0,9 procentpoint Aarhus 8,7 % 5,1 procentpoint Note: Kommuner markeret med et x i yderste højre kolonne er udeladt af gennemsnitsberegningen, enten fordi de er små ø-kommuner, eller fordi de er outliere, dvs. enten har stærkt afvigende pædagogandele i 2010 og/eller 2014 eller har stærkt afvigende udvikling i pædagogandelen. Afvigelser kan muligvis skyldes fejl i grunddata. Outlierdefinitionerne er beskrevet nærmere i Bilag 2. 34

94 Bilag 2 Metodebilag 1. Indhold og læsevejledning Dette metodebilag redegør detaljeret for undersøgelsens fremgangsmåde. Afsnit 2-5 beskriver opgørelserne af kommunernes personaleforbrug i form af normeringer og pædagogandele. Afsnit 2 beskriver opgørelsen af antallet af pædagogiske medarbejdere, afsnit 3 beskriver opgørelsen af indskrevne børn, og afsnit 4 beskriver beregningen af personalenormeringer. Afsnit 5 omhandler opgørelsen af pædagogandele. Endelig beskriver afsnit 6 de gennemførte følsomhedsanalyser og deres resultater. 2. Opgørelse af pædagogisk personale Det pædagogiske personale er medarbejdere, der primært har til opgave at passe børnene. Vi har opgjort antal fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere i kommunale og selvejende institutioner. Personaleoplysningerne stammer primært fra Danmarks Statistik, tabel PAS33. Danmarks Statistik grupperer personalet efter de såkaldte DISCO-koder, som er et fagklassifikationssystem 11. I Bilagstabel 2.1 ses en oversigt over inkluderede og udeladte personalegrupper i KORAs normeringsopgørelse. I personaletallet indgår personer, der er lønnet på en daginstitution i oktober måned, dvs. sygemeldte, personer på barsel og vikarer mv. indgår. Vi har ikke haft mulighed for at korrigere for medfølgende skævheder i personalenormeringerne, fx at et højere sygefravær vil betyde mere brug af vikarer og dermed tilsyneladende en højere normering. Både månedslønnede og timelønnede indgår og er omregnet til fuldtidsansatte. Ledere og mellemledere Mellemledere er inkluderet i det pædagogiske personale ud fra en antagelse om, at de bruger mere end halvdelen af deres arbejdstid på pædagogisk arbejde. Dagtilbudsledere er derimod ikke inkluderet i personalenormeringerne, da de antages at bruge mere end halvdelen af deres arbejdstid på administration, ledelse mv. 12 Kommunerne konterer ledere og mellemledere forskelligt, hvilket erfaringsmæssigt giver visse opgørelsesmæssige udfordringer med at sammenligne. 11 Jævnfør Danmarks Statistiks varedeklaration til PAS33: For yderligere information om DISCO, se 12 Danmarks Statistik skelner mellem ledere og ikke-ledere, ved at ledere bruger mindst halvdelen af deres tid på ledelsesmæssige opgaver, jf. beskrivelsen af DISCO-koder for stillingsbetegnelser: 35

95 Bilagstabel 2.1 Oversigt over personalegrupper i PAS33, DISCO-koder og stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelse (Udeladt personale i kursiv) Gruppe i PAS33 DISCO-kode Personalegrupper i institutioner, dvs. vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner Pædagoger Pædagogstuderende i lønnet praktik Støttepædagoger (alene personer konteret på de enkelte institutionstyper) Mellemledere (pædagogisk personale, der bruger mindre end 50 % af deres arbejdstid på administrativt arbejde) Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter (PAU ere og PGU ere) PAU-elever Dagtilbudsledere (pædagogisk personale, der bruger mere end 50 % af deres arbejdstid på administrativt arbejde) Pædagogiske konsulenter (pædagoger, der primært udfører tilsynsarbejde) Pædagog, omsorgsassistent mv. Pædagogmedhjælper, dagplejer mv. Ledelse, inspektør mv. Indgår formentlig ikke i PAS Pædagogisk arbejde, førskolebørn Andet pædagogisk arbejde Specialpædagogisk arbejde, børn og unge Specialpædagogisk arbejde, førskolebørn Andet specialpædagogisk arbejde Dagplejearbejde Pædagogisk medhjælp Andet børneomsorgsarbejde Ledelse af hovedaktiviteten inden for pædagogisk arbejde med og omsorg for børn Det har ikke været muligt for Danmarks Statistik at oplyse DISCO-koden for disse ansatte. Vi antager dog, at de fleste af dem er konteret på fælles formål frem for på de enkelte institutioner. Støttepersonale Støttepædagoger er typisk tilknyttet børn med særlige behov, men er inkluderet, fordi de udgør en ekstra pædagogisk personaleressource der, hvor de yder støtte. Kommunens udgifter til støttepædagoger indgår også i beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud. Støttepædagoger konteret på de enkelte tilbudstypekoder indgår i personaletallene fra Danmarks Statistik som specialpædagogisk arbejde og er inkluderet i PAS33-gruppen pædagoger, omsorgsassistenter mv.. Støttepædagoger på dagtilbudsområdet konteret på fælles formål (funktion ) indgår ikke i PAS33. Disse tal er fremskaffet via en særkørsel fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og lagt til personaletallet fra PAS33. I tallene kan indgå støttepædagoger i dagpleje, klubber, fritidshjem, private institutioner mv. Vi forventer dog, at fejlen ved at medregne dem er mindre end ved at udelade dem. Andet støttepersonale, såsom fysioterapeuter og ergoterapeuter, er ikke inkluderet i vores opgørelse, da de ikke har en pædagogisk uddannelse og derfor antages ikke at udføre pædagogisk arbejde. Personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte Personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte er talt med i Danmarks Statistiks personaletal med deres lønsum, dvs. som fuldtidsstillinger, selvom de ikke arbejder fuld tid. Ansatte i fleksjob er typisk en del af det faste personale og indgår med halv tid i vores opgørelse. Ekstraordinært ansatte er derimod trukket helt ud af normeringsberegningen, fordi de har forskellige kvalifikationer og ansættelsesforhold 13. Det er kun for grupperne pædagog, omsorgsassistent mv. og 13 Ekstraordinært ansatte er især ledige personer i jobtræning med løntilskud i stillinger af maksimalt et års varighed, men også ekstraordinært ansatte i henhold til Serviceloven og ansatte i skånejob. Ansatte i fleksjob er personer med nedsat arbejdsevne i oftest længerevarende stillinger på nedsat tid, også med offentligt tilskud til lønnen. KRL s definitioner af ekstraordinært ansatte og ansatte i fleksjob kan findes her: Se i øvrigt Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (kap ) samt tilhørende bekendtgørelser: 36

96 pædagogmedhjælper, dagplejere mv. i PAS33, at der fratrækkes personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte. Tallene for personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte er fremskaffet via en særoptælling fra Danmarks Statistik, som dog ikke inkluderer blanketindberettet personale. Privatansatte I Danmarks Statistiks opgørelse af personaletallet sondres der ikke mellem privatansatte og ansatte i kommunale og selvejende tilbud. For private institutioner indhenter Danmarks Statistik oplysninger direkte fra institutionerne via blanketter. KORA har fået foretaget en særoptælling af blanketindberetningerne for det privatansatte personale. Disse fuldtidsansatte er fratrukket det samlede personaletal fra Danmarks Statistik for at komme frem til antallet af fuldtidsansatte i selvejende og kommunale daginstitutioner. Samlet personaleopgørelse Den samlede opgørelse af personaletal til opgørelserne af personalenormeringen er opsummeret i Bilagstabel 2.2. Bilagstabel 2.2 Opgørelse af personaletal til normeringen (fuldtidsansatte) Institutioner Inkluderet Pædagog, omsorgsassistent mv. i børnehave, vuggestue og integreret institution (PAS33) Pædagogmedhjælper, dagplejer mv. i børnehave, vuggestue og integreret institution (PAS33) Støttepædagoger konteret på fælles formål (særkørsel KRL) Fratrukket ovenstående Vægt ½: Personer i fleksjob i kommunal og selvejende børnehave, vuggestue og integreret institution: pædagogmedhjælpere, dagplejer mv. og pædagog, omsorgsassistent mv. (særkørsel DST) Ekstraordinært ansatte i kommunal og selvejende børnehave, vuggestue og integreret institution: pædagogmedhjælper, dagplejer mv. + pædagog, omsorgsassistent mv. (særkørsel DST) Alle privatansatte i børnehave, vuggestue og integreret institution: pædagogmedhjælper, dagplejer mv. og pædagog, omsorgsassistent mv. (særkørsel DST) 3. Opgørelse af antal indskrevne Oplysningerne om indskrevne børn stammer fra Danmarks Statistik, tabel PAS11. Danmarks Statistiks optælling af indskrevne i landets daginstitutioner sker i en bestemt uge i oktober hvert år. Der er udsving i antallet af børn i løbet af et kalenderår, fx er der typisk flere børn i foråret end i efteråret, hvor de største børn er startet i skole. De opgjorte tal for kommunernes personaleforbrug er således et øjebliksbillede i oktober og ikke en helårsopgørelse. Som udgangspunkt ønsker vi at opgøre kommunernes personalenormering for pasning af førskolebørn, dvs. de 0-5-årige børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Imidlertid er der også børn i alderen 6-18 år, der bliver passet i disse institutionstyper. Da vi ikke kan frasortere det personale, der passer disse børn, har vi inkluderet alle indskrevne i alderen 0-18 år og vægtet de ældre børn lavere end de yngre, jf. nedenfor. Opgørelsen inkluderer derfor 0-18 årige indskrevne i kommunale og selvejende institutioner. Vi har foretaget to grundlæggende behandlinger af rådata fra Danmarks Statistik, nemlig en deltidskorrektion og en alderskorrektion. 37

97 Korrektion for deltidsindskrevne I Danmarks Statistik skelnes der ikke mellem børn indskrevet på heltidspladser og børn indskrevet på deltidspladser. Ved hjælp af kommunernes budgetindberetninger er det dog muligt at korrigere for andel budgetterede deltidspladser. Oplysninger om kommunernes budgetterede deltidspladser er udleveret til KORA fra Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet). Vi har ikke data for det faktiske antal deltidspladser, men for det budgetterede antal. Derfor har vi brugt andelen af budgetterede deltidspladser til at beregne et skøn over antal forventede deltidsindskrevne af det faktiske antal indskrevne. Vi har antaget, at deltidspladser er ensartet fordelt på aldersgrupper. Følgelig har vi inden for den enkelte kommune deltidskorrigeret med samme andel for alle aldersgrupper inden aldersvægtningerne. Deltidsindskrevne er vægtet med 0,75. En tidligere KORA-analyse har vist, at det i de færreste kommuner har den store betydning for deres normeringsindeks at deltidskorrigere antallet af indskrevne 14. Korrektion for alderssammensætning blandt de indskrevne børn Antallet af indskrevne er alderskorrigeret i beregningen af personalenormeringen i institutioner. Vi alderskorrigerer, fordi børn i forskellige aldre har forskellige personalebehov, og kommunerne har forskellig alderssammensætning blandt de indskrevne børn. Kommuner med mange 0-2- årige indskrevne vil således have et større behov for personale end kommuner med mange 3-5- årige. En sammenligning af kommunernes personalenormering i institutioner kræver derfor, at vi tager højde for forskelle i alderssammensætningen. Institutionspersonalet er ikke validt fordelt på pasning af børn i forskellige aldersgrupper i de anvendte data. Derfor har vi brug for nogle fordelingsnøgler, som afspejler forholdet mellem aldersgruppernes personalebehov. Konkret har vi vægtet alle 3-5-årige børn med én og vægtet de øvrige aldersgrupper op eller ned alt efter deres personalebehov i forhold til en 3-5-årigs. Vægtene for de forskellige aldersgrupper er fastsat som beskrevet nedenfor. Fastsættelse af vægt for 0-2-årige Vi har beregnet forholdet mellem 0-2-åriges og 3-5-åriges personalebehov som forholdet mellem de faktiske normeringer (fuldtidsansatte pr. fuldtidsindskrevet barn) i vuggestuer og børnehaver. Støttepædagoger konteret på fælles formål er fordelt på vuggestuer og børnehaver ud fra den andel, de indskrevne udgør af alle indskrevne i institutioner. Personale og indskrevne er ikke stringent fordelt på vuggestuer og børnehaver i data. Derfor har vi med udgangspunkt i gennemsnitskommunen sorteret afvigende observationer fra og derefter taget gennemsnittet over perioden Den anvendte frasorteringsmekanisme er ret restriktiv, dvs. den sorterer mange kommuner fra. Først er de fire små ø-kommuner taget ud. Kommuner, der ikke har indskrevne i børnehave (1-8 kommuner i de enkelte år) henholdsvis vuggestue (37-54 kommuner i de enkelte år), udgår også. Herefter har vi frasorteret kommuner med normeringer uden for intervallerne i Bilagstabel 2.3. Intervallerne er fastlagt ud fra et nærmere gennemsyn af data for kommunernes normeringer og en vurdering af, hvor høj eller lav en normering der virker (u)rimelig i henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Ved brug af disse intervaller sorterer vi mindst lige så mange kommuner fra, som hvis intervallerne var blevet fastlagt som to standardafvigelser fra gennemsnittet. 14 Jævnfør s. 26 og s i rapporten Personale og børn i kommunernes dagtilbud (KORA 2014). 38

98 Bilagstabel 2.3 Intervaller for frasortering af outliere til estimering af vægt for 0-2-årige Minimum Maksimum Andel frasorterede observationer, * Ansatte pr. barn Procent Vuggestuer 0,15 0,5 5,7 % Børnehaver 0,08 0,3 7,5 % Note: * Andelen er opgjort ekskl. ø-kommuner og kommuner, der ikke har indskrevne i vuggestuer eller børnehaver i de enkelte år. Efter frasorteringen af afvigende observationer har vi for hvert år beregnet antallet af fuldtidsansatte pr. vuggestuebarn henholdsvis pr. børnehavebarn i hver kommune. Herefter er gennemsnitskommunens faktiske normering i vuggestuer og børnehaver beregnet for hvert år som et uvægtet gennemsnit af kommunernes værdier, jf. Bilagstabel 2.4. Bilagstabel 2.4 Gennemsnitskommunens normering i vuggestue og børnehave Gennemsnit Fuldtidsansatte pr. vuggestuebarn 0,313 (n=51) 0,301 (n=54) 0,301 (n=53) 0,297 (n=47) 0,285 (n=45) 0,284 (n=36) 0,286 (n=39) 0,264 (n=38) 0,292 Fuldtidsansatte pr. børnehavebarn 0,170 (n=90) 0,174 (n=87) 0,180 (n=86) 0,168 (n=87) 0,161 (n=87) 0,162 (n=79) 0,161 (n=79) 0,161 (n=75) 0,167 Note: Fuldtidsindskrevne børn. Til sidst er forholdet mellem de to aldersgruppers personalebehov beregnet som forholdet mellem den gennemsnitlige vuggestuenormering (0,292) og den gennemsnitlige børnehavenormering (0,167), jf. Bilagstabel 2.4. Det giver en værdi på 1,742. Vuggestuebørn er altså i gennemsnit 1,742 gange så personalekrævende som børnehavebørn. Et alternativt mål for personalebehovet for en 0-2-årig i forhold til en 3-5-årig kan findes ved at se på forældrebetalingstaksterne for børn i de to aldersgrupper, da taksterne skal afspejle bruttodriftsudgifterne, jf. dagtilbudslovens kapitel 5. Forholdet mellem de budgetterede årlige udgifter pr. barn, beregnet ud fra de korrigerede takster 15 for 0-2-årige og 3-5-årige i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner, ligger gennemsnitligt mellem 1,795 og 1,734 i perioden I gennemsnit er det 1,770 i årene i perioden. Det ligger tæt på den oven for beregnede fordelingsnøgle, hvilket er en indikation på, at den er plausibel. Fastsættelse af vægte for +5-årige Indskrevne over 5 år i børnehaver og aldersintegrerede institutioner indgår i beregningerne af personalenormeringerne i institutioner, da vi ikke kan frasortere det personale, der passer dem. Forholdet mellem personalebehovet for 3-5-årige og 6-18-årige kan ikke beregnes på samme måde som for de 0-2-årige. Derfor er vægtene for de +5-årige fastlagt ud fra skolebørnenes anslåede personalebehov i forhold til en 3-5-årig. Vi antager som udgangspunkt, at børnenes personalebehov falder med alderen. Dermed antager vi også, at de 6-18-årige indskrevne i aldersintegrerede institutioner er børn og unge i ordinære fritidshjem og klubber, snarere end de er børn og unge med særlige behov. Den antagelse understøttes af, at de 6-18-årige på landsplan udgør 9 % af alle indskrevne børn i institutioner i Ser vi alene på de 16 kommuner, der i 2014 gør systematisk brug af institutioner til skolebørn (jf. definitionen nedenfor), udgør de 6-18-årige i alt 25 % af alle indskrevne børn i institutioner i disse 16 kommuner. Desuden udgør 15 Forældrebetalingstaksten korrigeret for forældrebetalingsandelen og antallet af betalingsfrie måneder. 16 Beregnet uden korrektion for deltidsindskrevne. 39

99 de cirka 95 % af samtlige 6-18-årige indskrevne på landsplan. Der kan dog være børn og unge med særlige behov blandt de 6-18-årige, ligesom det er tilfældet for de 0-5-årige. For at finde frem til nogle passende vægte for de 6-18-årige, har vi været i dialog med fem kommuner med mange skolebørn i aldersintegrerede institutioner om, hvordan de vægter de forskellige aldersgrupper i deres budgetmodeller. Derudover har vi set på forholdet mellem kommunernes korrigerede forældrebetalingstakster for 3-5-årige i heldagspasning i aldersintegreret institution og børnehave og henholdsvis 6-9-årige i integreret institution eller fritidshjem, årige i fritidsklub og årige i ungdomsklub. På baggrund heraf har vi fastsat de vægte for skolebørns samlede personalebehov, som fremgår af Bilagstabel 2.5. Bilagstabel 2.5 Aldersvægte for 6-18-årige Aldersgruppe Vægt Begrundelse for vægt 6-årige i kommuner, der ikke gør systematisk brug af institutioner til skolebørn 6-årige i kommuner, der gør systematisk brug af institutioner til skolebørn 1 Antages endnu ikke at være startet i skole og indgår derfor med samme vægt som et 3-5-årigt barn 0,8 Vi antager, at 48,5 % af disse børn er startet i skole (vægt = 0,6) og 51,5 % ikke er (vægt = 1). 7-9-årige 0, årige 0, årige 0,15 Skolebørn i institutioner, hvor personalebehovet falder i takt med, at alderen stiger. Særligt for gruppen af 6-årige gælder, at vi ikke ud fra vores data kan afgøre, om de er begyndt i skole eller ej. Derfor har vi set på, om den enkelte kommune systematisk har skolebørn indskrevet i deres institutioner, dvs. børnehaver og aldersintegrerede institutioner. I vores definition har en kommune systematisk skolebørn indskrevet i deres institutioner, hvis mere end 1 % af det samlede antal 3-18-årige indskrevne i institutioner udgøres af 7-18 årige. Dette er tilfældet for 16 kommuner i I de kommuner, der ikke systematisk har skolebørn indskrevet, har vi antaget, at de 6-årige indskrevne endnu ikke er startet i skole og derfor har samme vægt som en 3-5-årig. I de kommuner, der systematisk har skolebørn indskrevet, har vi brug for et overslag over, hvor mange af de 6-årige der ikke går i skole. Derfor har vi set på, hvor stor en andel de 6-årige typisk udgør af de 3-6-årige indskrevne i kommuner, der ikke systematisk har skolebørn i deres institutioner. Det er gennemsnitligt 1,55 % i Denne andel har vi ganget med antallet af 3-6-årige indskrevne i kommuner, der systematisk har skolebørn i deres institutioner for at anslå et antal 6-årige, som endnu ikke er begyndt i skole. De udgør gennemsnitligt 51,5 % af de 6-årige i Denne andel 6-årige vægter vi med 1 (som en 3-5-årig), mens de resterende 48,5 % af de 6-årige vægtes med 0,6 (som en 7-9-årig). I praksis betyder det en vægt på 0,8 for de 6-årige indskrevne i de kommuner, der systematisk har skolebørn indskrevet i deres institutioner. Beregning af antal aldersvægtede, fuldtidsindskrevne børn Antallet af fuldtidsindskrevne børn i institutioner er beregnet som et teknisk tal i den forstand, at alle indskrevne i vuggestue, børnehave og aldersintegreret institution er deltidskorrigeret og aldersvægtet, så de opgøres i enheden fuldtidsindskrevne 3-5-årige. Beregningen foretages efter følgende udtryk: 40

100 Teknisk antal fuldtidsindskrevne 3-5-årige børn = (1,742*antal 0-2-årige) + (antal 3-5-årige) + ((1 eller 0,8 17 )*antal 6-årige) + (0,6*antal 7-9-årige) + (0,3*antal årige) + (0,15*antal årige) Dette tal er et udtryk for det samlede personalebehov i institutioner, opgjort som fuldtidsindskrevne 3-5-årige. Det kan omregnes til fuldtidsindskrevne 0-2-årige ved at dividere med 1,742. Vi har anvendt de samme aldersvægte i alle kommuner for at sikre sammenlignelighed i de beregnede normeringstal. Der findes ikke én objektivt korrekt aldersvægtning, men vi har valgt at benytte gennemsnitskommunens tal som et fornuftigt forhold mellem aldersgruppernes personalebehov, der afspejler den gennemsnitlige kommunale praksis. Den enkelte kommune kan i sine budgettildelingsmodeller have valgt et andet forhold mellem de ressourcer, der tildeles de forskellige aldersgrupper. Betydningen for de beregnede normeringer af at ændre aldersvægtene for de forskellige aldersgrupper har dog i en tidligere KORA-undersøgelse vist sig at være begrænset Beregning af personalenormering Vi har for hver kommune beregnet personalenormeringen i institutionerne samlet, dvs. vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Normeringen er opgjort som antal voksne pr. barn. Ud fra det opgjorte personaletal og det opgjorte antal aldersvægtede fuldtidsindskrevne børn beregnes personalenormeringerne i institutioner efter følgende udtryk: Personalenormering = Antal fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere Teknisk antal fuldtidsindskrevne 3-5-årige børn Dette tal er et udtryk for det samlede personaleforbrug pr. fuldtidsindskrevet 3-5-årig. Det kan omregnes til personaleforbrug pr. fuldtidsindskrevet 0-2-årig ved at gange med 1,742. Identifikation af outliere og beregning af tal for gennemsnitskommunen Opgørelsen af gennemsnitskommunens personalenormering i de enkelte år har stor betydning for vurderingen af udviklingen i normeringen over tid. Derfor har vi lagt særlig vægt på at identificere og udelade stærkt afvigende observationer i gennemsnitsberegningerne. Det bliver ikke mindre relevant i lyset af tidligere erfaringer med visse fejlregistreringer af grunddata. Hver kommunes normering er opgjort som et antal fuldtidsansatte pr. aldersvægtet, fuldtidsindskrevet barn. Ud fra disse værdier beregnes gennemsnitskommunens institutionsnormering i årene De små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø indgår ikke i gennemsnitsberegningen, da deres tal ofte afviger. Derudover er det nødvendigt at lade stærkt afvigende observationer (outliere) udgå af gennemsnitsberegningen for ikke at skævvride billedet. For at identificere outliere har vi set på i alt fire parametre: 1. Kommunens antal indskrevne børn pr. ansat i det enkelte år set i forhold til alle (94) kommuners gennemsnitlige antal børn pr. ansat i det pågældende år 2. Kommunens antal indskrevne børn pr. ansat i det enkelte år set i forhold til kommunens eget gennemsnitlige antal børn pr. ansat i de øvrige år i perioden 17 Differentieret vægtning af 6-årige, jf. Bilagstabel Jævnfør s. 26 og s i rapporten Personale og børn i kommunernes dagtilbud (KORA 2014). 41

101 3. Kommunens procentvise udvikling i antal indskrevne børn pr. ansat i perioden set i forhold til kommunens egen procentvise udvikling i perioden Kommunens procentvise udvikling i antal indskrevne børn pr. ansat i perioden set i forhold til kommunens egen procentvise udvikling i perioden De første to parametre: Hvis en kommunes antal indskrevne børn pr. ansat afviger med mere end to standardafvigelser fra gennemsnitskommunen på den første parameter eller mere end 40 % fra kommunens eget gennemsnit på den anden parameter, så defineres den som en outlier i det enkelte år. Ud fra de to første parametre er der 3-6 outliere i de enkelte år i perioden. De sidste to parametre: Hvis en kommunes procentvise udvikling i antal indskrevne børn pr. ansat fra 2010 til 2014 afviger med mere end 10 procentpoint fra kommunens procentvise udvikling fra 2011 til 2014 henholdsvis fra 2010 til 2013, så har vi identificeret det år, hvor der er databrud, dvs. det mest afvigende år i rækken i forhold til de øvrige. Kommunen defineres herefter som outlier i databrudsåret. Ud fra de to sidste parametre er der 1-11 outliere i de enkelte år i perioden. Til sidst har vi defineret en kommune som outlier i det enkelte år, hvis den enten er outlier efter de to første eller efter de to sidste parametre. Konkret er der ud fra alle fire parametre i alt 4-13 outliere i de enkelte år i perioden. Det fremgår af Bilagstabel 1.1, hvilke kommuner der er defineret som outliere i de enkelte år. Derudover udgår som nævnt de fire små ø-kommuner. Hvis kommunen enten har databrudsår i 2010 eller databrudsår i 2014 eller er defineret som outlier i de enkelte år 2010 eller 2014 efter de første to parametre, så defineres kommunen som en outlier i forhold til udviklingen i personalenormeringen fra 2010 til Det betyder, at den ikke indgår i beregningen af de værdier for udviklingen i gennemsnitskommunen, som fremgår af rapporten. Dette er en relativt restriktiv outlier-definition, dvs. vi sorterer relativt mange kommuner fra. Konkret er 21 kommuner defineret som outliere i forhold til udviklingen i personalenormeringen fra 2010 til Det fremgår af Bilagstabel 1.2, hvilke kommuner det drejer sig om. For hver kommune har vi opgjort andelen af pædagoguddannede i den samlede gruppe af pædagogisk personale i institutioner. Kategoriseringen af personale med og uden en pædagogisk uddannelse fremgår af Bilagstabel 2.6. Bilagstabel 2.6 Personalegrupper med og uden en pædagogisk uddannelse Pædagoguddannede Pædagoger Pædagogstuderende i lønnet praktik Støttepædagoger (konteret på institutioner og på fælles formål) Ikke-pædagoguddannede Pædagogmedhjælpere Pædagogiske assistenter (PAU ere og PGU ere) PAU-elever Mellemledere (pædagogisk personale, der bruger mindre end 50 % af deres arbejdstid på administrativt arbejde) Det kan diskuteres, om pædagogiske assistenter, der har 2 år og 9½ måneders erhvervsuddannelse, hører hjemme i kategorien ikke-uddannet personale, ligesom det ikke er indlysende, at pædagogstuderende i lønnet praktik i fx begyndelsen af andet studieår er uddannet personale. Danmarks Statistik har dog valgt den angivne inddeling, og det er ikke muligt at udskille fx pædagogstuderende i tallene. Derfor følger vi Danmarks Statistiks inddeling. 42

102 Også i beregningen af pædagogandelen tæller personer i fleksjob med 0,5, og ekstraordinært ansatte er trukket fra. Identifikation af outliere og beregning af tal for gennemsnitskommunen Opgørelsen af gennemsnitskommunens pædagogandel i de enkelte år har stor betydning for vurderingen af udviklingen i pædagogandelen over tid. Derfor har vi lagt særlig vægt på at identificere og udelade stærkt afvigende observationer i gennemsnitsberegningerne. Det bliver ikke mindre relevant i lyset af tidligere erfaringer med visse fejlregistreringer af grunddata. Hver kommunes pædagogandel er i det enkelte år opgjort som antal pædagoguddannede i procent af det samlede antal pædagogiske medarbejdere. Ud fra disse værdier beregnes gennemsnitskommunens pædagogandel i årene De små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø indgår ikke i gennemsnitsberegningerne, da deres tal ofte afviger. Derudover er det nødvendigt at lade stærkt afvigende observationer (outliere) udgå af gennemsnitsberegningen for ikke at skævvride billedet. For at identificere outliere har vi set på i alt fire parametre: 1. Kommunernes pædagogandel i det enkelte år set i forhold til alle (94) kommuners gennemsnitlige pædagogandel i det pågældende år 2. Kommunernes pædagogandel i det enkelte år set i forhold til kommunens egen gennemsnitlige pædagogandel i de øvrige år i perioden 3. Kommunens procentvise udvikling i pædagogandelen i perioden set i forhold til kommunens egen procentvise udvikling i perioden Kommunens procentvise udvikling i pædagogandelen i perioden set i forhold til kommunens egen procentvise udvikling i perioden De første to parametre: Hvis en kommunes pædagogandel afviger med mere end to standardafvigelser fra gennemsnitskommunen på den første parameter eller mere end 40 % fra kommunens eget gennemsnit på den anden parameter, så defineres den som en outlier i det enkelte år. Ud fra de to første parametre er der 3-5 outliere i de enkelte år i perioden. De sidste to parametre: Hvis en kommunes procentvise udvikling i pædagogandelen fra 2010 til 2014 afviger med mere end 10 procentpoint fra kommunens procentvise udvikling fra 2011 til 2014 henholdsvis fra 2010 til 2013, så har vi identificeret det år, hvor der er databrud, dvs. det mest afvigende år i rækken i forhold til de øvrige. Kommunen defineres herefter som outlier i databrudsåret. Ud fra de to sidste parametre er der 1-5 outliere i de enkelte år i perioden. Til sidst har vi defineret en kommune som outlier i det enkelte år, hvis den enten er outlier efter de to første eller efter de to sidste parametre. Konkret er der ud fra alle fire parametre i alt 5-9 outliere i de enkelte år i perioden. Det fremgår af Bilagstabel 1.3, hvilke kommuner der er defineret som outliere i de enkelte år. Derudover udgår som nævnt de fire små ø-kommuner. Hvis kommunen enten har databrudsår i 2010 eller databrudsår i 2014 eller er defineret som outlier i de enkelte år 2010 eller 2014 efter de to første parametre, så defineres den som en outlier i forhold til udviklingen i pædagogandelen fra 2010 til Det betyder, at den ikke indgår i beregningen af de værdier for udviklingen i gennemsnitskommunen, som fremgår af rapporten. 43

103 Dette er en relativt restriktiv outlier-definition, dvs. vi sorterer relativt mange kommuner fra. Konkret er der 11 kommuner, der er defineret som outliere i forhold til udviklingen i pædagogandelen fra 2010 til Det fremgår af Bilagstabel 1.4, hvilke kommuner det drejer sig om. Derudover udgår som nævnt de fire små ø-kommuner. 5. Følsomhedsanalyser KORA har foretaget en række følsomhedsberegninger af kommunernes personalenormeringer og pædagogandele for at vurdere resultaternes følsomhed over for ændringer i opgørelsesmetoden. Vi har lavet tre typer af følsomhedsberegninger: 1. Betydning for den gennemsnitlige udvikling og udviklingen i den enkelte kommune af ændringer i opgørelsesperioden 2. Betydning for den gennemsnitlige udvikling af forskellig håndtering af outliere 3. Betydning for den gennemsnitlige udvikling af forskellig identifikation af outliere. Følsomhed ændret opgørelsesperiode KORA har undersøgt, hvad det betyder for billedet af udviklingen i personalenormeringen og pædagogandelen, hvis opgørelsesperioden ændres fra til henholdsvis og Resultaterne fremgår af Bilagstabel 2.7 og Bilagstabel 2.8. Både for personalenormeringen og for pædagogandelen er der størst forskel mellem udviklingen og , mens forskellen mellem og er mindre. Dog er udviklingens retning den samme i perioden som i perioden , mens udviklingen er modsatrettet i perioden Uanset opgørelsesperioden ser vi dog en relativt stabil udvikling, ligesom variationsbredden mellem kommunerne er nogenlunde ens. Bilagstabel 2.7 Udvikling i personalenormering i institutioner, følsomhedsanalyser (procentvis udvikling i antal aldersvægtede 3-5-årige børn pr. voksen) Bemærk, at en negativ udvikling udtrykker stigende normeringer, dvs. faldende antal børn pr. voksen, mens en positiv udvikling udtrykker faldende normeringer, dvs. stigende antal børn pr. voksen. Udvikling Udvikling Udvikling Gennemsnitskommunen -0,6 % 0,1 % -3,3 % Antal kommuner i beregningen 2010: : 83 Variation 2010: : : : percentil -11,2 % -9,2 % -12,0 % 90. percentil 13,3 % 11,8 % 7,5 % Antal kommuner i begge år

104 Bilagstabel 2.8 Udvikling i pædagogandel i institutioner, følsomhedsanalyser (opgjort som procentvis udvikling frem for i procentpoint) Udvikling Udvikling Udvikling Gennemsnitskommunen -0,3 % 0,9 % -1,7 % Antal kommuner i beregningen 2010: : 85 Variation 2010: : : : percentil -8,4 % -6,1 % -8,6 % 90. percentil 7,3 % 7,3 % 6,2 % Antal kommuner i begge år KORA har også undersøgt, hvad tilsvarende ændringer i opgørelsesperioden betyder for billedet af udviklingen i personalenormeringen og pædagogandelen i de enkelte kommuner. For personalenormeringen er der stærke signifikante sammenhænge mellem resultaterne af hovedmodellen og følsomhedsanalyserne, med parvise korrelationer på 0,850 ( ) og 0,858 ( ), beregnet eksklusive outliere og ø-kommuner. I 13 kommuner ændrer udviklingen i personalenormeringen sig med mindst 10 procentpoint fra til Sammenligner man med , er det tilsvarende tal 18 kommuner. Disse antal er optalt inklusive outliere og ø-kommuner. For pædagogandelen er der ligeledes stærke, signifikante sammenhænge mellem resultaterne af hovedmodellen og følsomhedsanalyserne, med parvise korrelationer til udviklingen på 0,722 (udviklingen ) og 0,725 (udviklingen ), beregnet eksklusive outliere og ø-kommuner. I 11 kommuner ændrer udviklingen i pædagogandelen sig med mindst 10 procentpoint fra til Sammenligner man med , er det tilsvarende tal 8 kommuner. Disse antal er optalt inklusive outliere og ø-kommuner. Følsomhed ændret håndtering af outliere 1. Mindre restriktiv tilgang Bilagstabel 2.9 viser gennemsnitskommunens personalenormering i beregnet henholdsvis inklusive og eksklusive ø-kommuner og outliere i de enkelte år. Når vi inkluderer samtlige 98 kommuner i gennemsnitsberegningen, er der en stabil til svagt faldende personalenormering fra 2010 til 2014 (0,9 %) i stedet for en stabil til svagt stigende personalenormering (0,6 %), når vi udelader ø-kommuner og outliere. Uanset om vi opgør udviklingen med eller uden ø- kommuner og outliere, er det generelle billede dog en relativt stabil personalenormering fra 2010 til

105 Bilagstabel 2.9 Personalenormering beregnet med og uden ø-kommuner og outliere i de enkelte år Udvikling Ekskl. ø-kommuner og outliere 6,48 6,66 6,65 6,48 6,44-0,6 % Antal kommuner Inkl. ø-kommuner og outliere 6,40 6,67 6,63 6,51 6,46 0,9 % Antal kommuner Bilagstabel 2.10 viser gennemsnitskommunens pædagogandel i beregnet henholdsvis inklusive og eksklusive outliere og ø-kommuner. Når vi inkluderer samtlige 98 kommuner i gennemsnitsberegningen, er der en let faldende pædagogandel fra 2010 til 2014 (1,5 %) i stedet for en stabil til svagt faldende personalenormering (0,3 %), når vi udelader ø-kommuner og outliere. Uanset om vi opgør udviklingen med eller uden ø-kommuner og outliere, er det generelle billede dog en relativt stabil pædagogandel fra 2010 til Bilagstabel 2.10 Pædagogandel beregnet med og uden ø-kommuner og outliere i de enkelte år Udvikling Ekskl. ø-kommuner og outliere 59,9 % 60,8 % 60,6 % 60,5 % 59,8 % -0,3 % Antal kommuner Inkl. ø-kommuner og outliere 59,7 % 60,2 % 60,1 % 59,2 % 58,8 % -1,5 % Antal kommuner Mere restriktiv tilgang Som beskrevet har vi i beregningen af gennemsnitskommunens personalenormering og pædagogandel udeladt stærkt afvigende observationer i de enkelte år. Vi har kontrolberegnet gennemsnitskommunens normering og pædagogandel samt udviklingen heri ud fra en mere restriktiv tilgang, hvor kommuner, der er outliere i ét eller flere af årene i perioden, helt udgår af beregningerne i alle år, dvs. det er de samme kommuner, der indgår i samtlige år. Resultaterne af følsomhedsberegningerne er vist i Bilagstabel Det fremgår, at udviklingen i antallet af børn pr. voksen er ens i den anvendte beregningsmåde og den mere restriktive tilgang. Normeringernes størrelse ændres med højst 0,06 børn pr. voksen i de enkelte år. For pædagogandelen er forskellen på beregningsmetoderne en anelse større. Med den mere restriktive tilgang er der en let faldende pædagogandel fra 2010 til 2014 (1,1 %) i stedet for en stabil til svagt faldende personalenormering (0,3 %) med den anvendte beregningsmåde. Uanset opgørelsesmetode er det generelle billede dog en relativt stabil pædagogandel fra 2010 til Pædagogandelenes størrelse ændres med højst 0,7 procentpoint i de enkelte år. 46

106 Bilagstabel 2.11 Beregning af gennemsnitskommunens personalenormering og pædagogandel med ændret håndtering af outliere Udvikling Personalenormering KORAs opgørelsesmetode (3-5-årige) 6,48 6,66 6,65 6,48 6,44-0,6 % Antal kommuner Ekskl. outliere i hele perioden 6,46 6,63 6,59 6,47 6,42-0,6 % Antal kommuner Pædagogandel KORAs opgørelsesmetode 59,9 % 60,8 % 60,6 % 60,5 % 59,8 % -0,3 % Antal kommuner Ekskl. outliere i hele perioden 60,5 % 61,2 % 61,3 % 60,8 % 59,9 % -1,1 % Antal kommuner Følsomhed ændret identifikation af outliere Endelig har KORA undersøgt, hvad det betyder for billedet af udviklingen i personalenormeringen og pædagogandelen, hvis proceduren for identifikation af outliere ændres. Som beskrevet i Bilag 2, afsnit 4 og 5, har vi defineret en kommune som outlier, hvis der er databrud i udviklingen over tid forstået på den måde, at kommunens procentvise udvikling i personalenormeringen henholdsvis pædagogandelen fra 2010 til 2014 afviger med mere end 10 procentpoint fra kommunens procentvise udvikling fra 2011 til 2014 henholdsvis fra 2010 til Vi har foretaget alternative beregninger, hvor vi i stedet har sat outliergrænsen til henholdsvis 5 og 15 procentpoint. Resultaterne fremgår af Bilagstabel Det fremgår, at udviklingen både i personalenormeringen og pædagogandelen ændrer sig relativt lidt fra den anvendte beregningsmåde til de to alternative tilgange til identifikation af outliere. Desuden ændres normeringernes og pædagogandelenes størrelse højst med 0,04 børn pr. voksen henholdsvis 0,4 procentpoint. Uanset opgørelsesmetode er det generelle billede således en relativt stabil personalenormering henholdsvis pædagogandel fra 2010 til

107 Bilagstabel 2.12 Beregning af gennemsnitskommunens personalenormering og pædagogandel med alternative definitioner af outliere Udvikling Personalenormering KORAs opgørelsesmetode (3-5-årige) Outliergrænse: 10 procentpoint 6,48 6,66 6,65 6,48 6,44-0,6 % Antal kommuner Outliergrænse: 5 procentpoint 6,50 6,62 6,64 6,48 6,46-0,7 % Antal kommuner Outliergrænse: 15 procentpoint 6,48 6,66 6,65 6,50 6,46-0,3 % Antal kommuner Pædagogandel KORAs opgørelsesmetode Outliergrænse: 10 procentpoint 59,9 % 60,8 % 60,6 % 60,5 % 59,8 % -0,3 % Antal kommuner Outliergrænse: 5 procentpoint 59,9 % 60,7 % 60,9 % 60,4 % 60,2 % 0,5 % Antal kommuner Outliergrænse: 15 procentpoint 59,9 % 60,7 % 60,6 % 60,5 % 59,6 % -0,6 % Antal kommuner

108

109 Bilag: 4.8. ECO-nøgletal for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet i 2016, 2015 og 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

110

111

112

113

114

115

116 Bilag: 4.7. Tilbagemelding fra forældregruppe, bestyrelse og ledelse i Regnbuen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

117

118

119 Bilag: 5.1. Budgettilførsel til dagtilbud (brutto) Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11149/17

120 Budgettilførsel til dagtilbud (brutto) Børnehaver Nørager Savværket Blinklyset Fjellerup Bh Skovbørnehaven Møllehaven Glesborg Bh Åparken Gymnasievej Toubro børnehave Allingåbro Landsbyen Bettebo Skovsprutten Regnbuen Nyvang/Mælkevejen Stjernehuset I alt til institutioner Anm: Fordelt efter fordelingsmodellen vedtaget i KB d

121 Bilag: 6.1. Høringssvar fra Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 9121/17

122 Høringssvar vedr. samarbejdet mellem børnebyerne i hhv. øst, midt og vest Børneby Glesborg og Distrikt Ørum har et formaliseret samarbejde omkring overgangen fra 6. klasse på fødeskolen til den kommende 7. klasse på overbygningsskolen. Dette samarbejde involverer som minimum klasserne senest fra 4. klasse. Vi har vedlagt vores samarbejdsaftale i fuld form, men vil her gerne referere nogle af kernepunkterne i samarbejdet. Der dannes positive relationer mellem eleverne på de to skoler Lærerne danner ligeledes positive relationer hvilket fremmer samarbejdet i overgangen mellem 6. og 7. klasse Samlet set har samarbejdsaftalen til formål at understøtte alle elever og forældre oplever en god overgang til overbygningen på Ørum skole til gavn for elevernes fortsatte læring og trivsel. Bestyrelsen og MED-udvalget i Børneby Glesborg har drøftet mulighederne for øget samarbejde mellem børnebyerne, et samarbejde som giver mening samt øget trivsel for alle, som er tilknyttet børnebyerne. Bestyrelsen har to forslag til øget samarbejde: Fælles PPR-folk Fordele Hvis man har f.eks. samme socialrådgiver og psykolog tilknyttet, vil man spare overleveringstid mellem PPR-folkene i overgangen fra 6. klasse til overbygningen. Samtidig vil forældre og elever opleve mere kontinuitet i det kommunale tilbud, hvis de undgår flere PPR-skift end højst nødvendigt. Fælles pædagogiske arrangementer Fordele Fælles indsatsområder blandt medarbejderne vil sandsynligvis medføre, at eleverne vil opleve mere kontinuitet ved skift til overbygningsskolen. Der vil være besparelse på udgift til eventuel oplægsholder. Ulemper Ulemper Områderne vil sandsynligvis ikke have brug for at afholde pædagogiske arrangementer med nøjagtig samme indhold/dagsorden der vil fremadrettet sandsynligvis stadig være brug for lokale tilpasninger. Bestyrelsen og MED-udvalget opfordrer til, at et evt. øget samarbejde implementeres velovervejet og med stor brugerinddragelse således, at det fortsat giver mening for de involverede parter. Med venlig hilsen Fmd. Bestyrelsen for Børneby Glesborg Birgitte Aagaard Bønnerup Med venlig hilsen Næstfmd. i MED-udvalget, Børneby Glesborg Gitte Zacher Sørensen

123 november 2016 Retningslinjer for samarbejdet mellem Ørum og Glesborg skoler. Formålet med samarbejdet mellem de to skoler er: at eleverne fra Glesborg Skole kan få et indtryk af skolegangen på Ørum Skole og der kan dannes positive relationer mellem eleverne fra de to skoler. at lærerne fra de to skoler også danner relationer og samarbejder, når det er relevant. Dette skal samlet set understøtte at alle elever og forældre oplever en god overgang til overbygningen på Ørum skole. Derfor skal der etableres kontakt mellem klasserne fra klassetrin min. to gange årligt. Besøgene er en del af skoleårets planlægning for de enkelte teams. Der afholdes min. et årligt møde a 2 timers varighed i arbejdsdagene inden skoleårets start (uge 32). Årshjul for en god overgang til 7. årgang: Januar: Forældremøde på Ørum Skole for kommende 7. årgang med orientering om overbygnings-tilbuddet. April-maj: Overleveringsproces med støtte fra PPR. Det centrale formål er at skabe et overleveringsmøde, hvor ressourcer og muligheder i højere grad bliver inddraget, så de modtagende lærere i videst muligt omfang efterlades med handlemuligheder og energi på den kommende opgave. Det kræver god forberedelse fra alle parter, og en fælles opmærksomhed på at få beskrevet både udfordringer og ressourcer, samt erfaringer med hvad der virker.

124 Principper for klassedannelse: 6. årgang fra Glesborg Skole og 6. årgang fra Ørum Skole udgør den kommende 7. årgang på Ørum Skole. Kontaktlærerne sikrer med støtte fra PPR-psykologen og specialvejlederen, at der dannes to/tre velfungerende og jævnbyrdige klasser, således at der er elever fra begge skoler i samme klasse. En 7. klasse føres normalt ikke udelt videre i forløbet. Skolelederen har det overordnede ansvar for oprettelsen af de nye 7. klasser. I forbindelse med elevsamtaler kan lærerne skønne, at enkelte elever ud fra pædagogiske hensyn bør skifte klasse. Det vil ske i samarbejde med eleven og forældrene. Maj-juni: Der holdes møde på Ørum Skole for forældre og elever i de nye klasser. Klasserne offentliggøres denne aften. I løbet af dagen er der et fælles program for eleverne på Ørum skole. UngNorddjurs deltager i dagen og laver social pejling med eleverne. UngNorddjurs deltager også i aftenens arrangement med forældrene. Relevante prøver og sidste elevplan overføres fra Glesborg Skole til Ørum Skole. Juli: I starten af juli modtager alle elever et informationsbrev fra Ørum skole. September-oktober: Der holdes klassekonferencer på Ørum Skole for de nye 7. klasser. November: Lederne på de to skoler evaluerer årets overlevering. Begge skoler har ansvaret for, at ovenstående sættes i værk. Dette dokument offentliggøres på de to skolers hjemmesider. Glesborg Skole, november 2016 Kristian Meyer Spang Helle Bruun Poulsen Bilag: Skema til beskrivelse af elever med særlige behov tomt og udfyldt med eksempel.

125 Bilag: 6.2. Høringssvar fra Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 9093/17

126 Høringssvar Bestyrelse 23. juni Høringssvar vedrørende samarbejde på tværs af børnebyerne Toubro børnebys bestyrelse ønsker at udtale følgende: Vi har på nuværende tidspunkt et stærkt og velfungerende samarbejde med Børneby Mølle og Kattegatskolen på indenfor flere områder. Bestyrelsen I bestyrelserne har vi to årlige fællesmøder, hvor bestyrelserne for alle 3 enheder er samlet. Her diskuterer vi synlig læring, overgange til 7. klasse, principper for klassedannelse og meget andet. Sammenrystningsdage I 4., 5. og 6. klasse har eleverne sammenrystningsdage, hvor de mødes og har fælles aktiviteter, så de kan lære hinanden at kende inden de starter sammen i 7. klasse. Faglærersamarbejde Vi har forsøgt os med et samarbejde for tysklærerne på de tre skoler i sidste skoleår. Her havde de møder, hvor de udvekslede erfaringer med tyskfaget i 5. og 6. klasse, og snakkede undervisningsmaterialer. Foredrag og oplæg Vi har også haft fælles oplæg af diverse foredragsholdere, og vi er flinke til at invitere hinanden, når der foregår noget spændende. Fremadrettet kunne vi forestille os at det kunne være muligt, at samarbejde på et par andre områder også. - Undervisningsmaterialer. Kunne man forestille sig, at vi kunne deles om nogle af de dyre undervisningsmaterialer (robotter, idrætsremedier, AV udstyr osv.)? - A-uger eller temauger. Kan vi samarbejde i temaugerne, hvor skemaet er brudt op, og lave aktiviteter på tværs af de tre skoler? - Digitalt samarbejde. Vi har udstyret i kommunen, så vi kunne lave fælles fjernundervisning både på fastlandet, men eventuelt også med Anholt. - Teater/musik samarbejde. Når vi har arrangementer for eleverne, hvor der kommer gæster udefra og optræder, kunne vi opleve det sammen.

127 Høringssvar Bestyrelse - Vejlederne kunne samarbejde på tværs. Vi har af og til vejledere der får nyt arbejde eller går på barsel, og i de tilfælde kunne vi bruge af hinandens. Jette Jensen Formand Bestyrelsen

128 Bilag: 6.3. Høringssvar fra Vivild Børneby, Ørsted Børneby og Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 8111/17

129 Allingåbro Børneby d. 16. januar 2017 Fællesbestyrelserne og MED-udvalgene ved børnebyerne i Ørsted, Vivild og Allingåbro ønsker at udtale sig fælles om Samarbejde mellem børnebyer 1. Samarbejde mellem faglærere Allerede i efteråret 2016 indledte vi mellem de tre skoler i vest, Rougsøskolen, Langhøjskolen og Allingåbroskolen, et samarbejde med udgangspunkt i faglærernes muligheder og ønsker for at optimere deres kompetencer inden for fagene. Hensigten er at udvikle det gennem større faglige netværk. Næste møde i denne sammenhæng er d. 25. januar, hvor læsevejlederne, matematikvejlederne og lederne holder møde. Det er fortsat i planlægningsfasen, og en nærmere uddybning finder sted i forbindelse med mødet d. 25. januar. 2. Dele faglige vejledere. Vi har allerede erfaringer med at dele læsevejledere. Det er mest hensigtsmæssigt, at hver skole har sin egen vejleder for at opnå et kontinuerligt og tæt samarbejde mellem vejledere og undervisere på hver skole, men i perioder, hvor hver skole af forskellige årsager ikke har egen vejleder, er det vores vurdering og erfaring, at vi kan opnå gode resultater gennem køb af ydelsen hos hinanden. Vi anser det for vigtigt, at vi sammen kan løse en svær opgave, hvilket vi har taget konsekvensen af. 3. Ledelsesnetværk. Ledelserne i Allingåbro-, Ørsted- og Vivild Børneby har lige fra børnebyernes start haft et rigtig godt ledelsessamarbejde, hvor de har brugt hinanden til netværkssparring omkring forskellige ledelsesopgaver. I forbindelse med planlægningen af implementeringen af folkeskolereformen deltog ledelsen på Auning skole også i Vest-ledergruppens møder. For at tænke børnenes/de unges læring og trivsel længere end til 0-12 års området samarbejder børnebyerne i vest med Auning skole omkring at skabe den røde tråd i elevernes skolegang, så eleverne både fagligt og trivselsmæssigt får en god overgang fra fødeskolerne til overbygningsskolen. 4. Fælles feriepasning i dagtilbud. I forbindelse med lukkeugerne samarbejdes der omkring pasning af de få børn, hvis forældre har brug for nødpasning til deres børn. 5. Gæstedagpleje. I nødsituationer, hvor der i en kort periode er mangel på gæstepladser i et distrikt, købes der, hvis der er plads, ledige gæstepladser i de 2 andre børnebyer. 1

130 Allingåbro Børneby 6. Fællesarrangementer for børn Vi har i en række situationer haft fælles arrangementer for udvalgte aldersgrupper i vores område. For at styrke kendskabet til hinanden og for at opnå samspil med flere børn på samme alder end den enkelte enhed er i stand til, ser vi flere udviklingsmuligheder i dette samarbejde. På Fællesbestyrelsernes og MED-udvalgenes vegne Vivild Børneby: Stine Haulrik Bach Formand for Fællesbestyrelsen Anni Hovmann Næstformand i MED-udvalget Ørsted Børneby Betina Skeel Jakobsen Formand for Fællesbestyrelsen Lone Pedersen Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby Jonna Madsen Formand for Fællesbestyrelsen Lis Pedersen Næstformand i MED-udvalget 2

131 Bilag: 6.4. Høringssvar fra Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 8055/17

132 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 23. juni 2017 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. samarbejde mellem børnebyerne januar 2017 Til Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende samarbejde mellem børnebyerne. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 14. juni 2016 en afrapportering fra styregruppen for budgetanalysen på folkeskoleområdet. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal arbejdes for et udbygget samarbejde mellem børnebyerne i henholdsvis vest. Midt og syd. I dag eksisterer der et samarbejde imellem Børneby Toubro, Kattegatskolen og Børneby Mølle (KaMølTo). Der er fælles KaMølTo bestyrelsesmøder 2 3 gange årligt, hvor der diskuteres fælles emner (principper, samarbejdsplan, temaer f.eks. omkring synlig læring mm) Ledelsesteamsamarbejde KaMølTo, planlægning af samarbejde og overlevering samt videndeling Fælles pædagogiske aftener om bestemte temaer. Det giver mulighed for at invitere dyrere foredragsholdere Videndeling mellem sprogvejledere Teater to gange om året for børnehavebørnene Bestyrelsen har drøftet forslaget og har følgende forslag til samarbejdet mellem børnebyerne: Videndeling på tværs af børnebyerne omkring specielle temaer (synlig læring, en forskel for livet) Videndeling imellem ressourcepersoner (impact coaches, læsevejleder, akt-vejleder, matematikvejleder, it-vejleder) Videndeling imellem faglærere (f.eks. tysk indskoling, engelsk indskoling, musik, idræt) Videndeling imellem fagteam, f.eks. med fokus på Synlig læring læringsmål og succeskriterier, Easy IQ og årsplaner Udvidet samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskole omkring faglige temaer Bruge hinandens vejledere på tværs, f.eks. ved at en impact coach fra en skole observerer på en anden skole (det giver ny viden og inspiration) Ovenfor er nævnt en række muligheder for samarbejde mellem børnebyer. Der er dog en række praktiske aspekter, der kan give visse udfordringer (personale skal have fri samme tidspunkt på bestemte mødedage, det kan give skemalægningsproblemer og der skal bruges køretid for at mødes). Det er tidskrævende og det kræver en del koordinering. 1

133 Bestyrelsen gør opmærksom på at man ikke bare skal samarbejde for at samarbejde. Der skal kun arbejdes for et udbygget samarbejde hvis der er et klart fagligt mål og tale om en udvikling til gavn for børn og personale. Af referat fra Børne- og ungdomsudvalgsmødet den fremgår det at punktet ikke har nogle økonomiske konsekvenser for Børne- og ungdomsudvalgets område, men kan det have det for den enkelte børneby? Bestyrelsen vil dog gøre kraftigt opmærksom på, at et evt. samarbejde ikke må få karakter af serviceforringelser/samdrift, og at der ikke som konsekvens kan komme det ud af det, at en vejleder f.eks. skal dele to skoler. På Møllebestyrelsens vegne Nina Kaiser Andersen Formand 2

134 Bilag: 6.5. Høringssvar fra Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 6744/17

135 Ørum, den 10/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Udbygget samarbejde mellem Børnebyerne i henholdsvis Vest, Midt og Syd MED-udvalget og bestyrelsen i distrikt Ørum har drøftet emnet. Det er svært at forholde sig til, idet det ikke fremgår, hvad baggrunden og formålet er med at afgive høringssvar. Vi vedlægger derfor de retningslinjer, der i forvejen er, for samarbejdet mellem Glesborg Skole og Ørum Skole. Disse er i forvejen behandlet og godkendt i MED-udvalg og Bestyrelse. På Bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Birthe Ranker Karsten Refsgaard Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

136 november 2016 Retningslinjer for samarbejdet mellem Ørum og Glesborg skoler. Formålet med samarbejdet mellem de to skoler er: at eleverne fra Glesborg Skole kan få et indtryk af skolegangen på Ørum Skole og der kan dannes positive relationer mellem eleverne fra de to skoler. at lærerne fra de to skoler også danner relationer og samarbejder, når det er relevant. Dette skal samlet set understøtte at alle elever og forældre oplever en god overgang til overbygningen på Ørum skole. Derfor skal der etableres kontakt mellem klasserne fra klassetrin min. to gange årligt. Besøgene er en del af skoleårets planlægning for de enkelte teams. Der afholdes min. et årligt møde a 2 timers varighed i arbejdsdagene inden skoleårets start (uge 32). Årshjul for en god overgang til 7. årgang: Januar: Forældremøde på Ørum Skole for kommende 7. årgang med orientering om overbygningstilbuddet. April-maj: Overleveringsproces med støtte fra PPR. Det centrale formål er at skabe et overleveringsmøde, hvor ressourcer og muligheder i højere grad bliver inddraget, så de modtagende lærere i videst muligt omfang efterlades med

137 handlemuligheder og energi på den kommende opgave. Det kræver god forberedelse fra alle parter, og en fælles opmærksomhed på at få beskrevet både udfordringer og ressourcer, samt erfaringer med hvad der virker. Principper for klassedannelse: 6. årgang fra Glesborg Skole og 6. årgang fra Ørum Skole udgør den kommende 7. årgang på Ørum Skole. Kontaktlærerne sikrer med støtte fra PPR-psykologen og specialvejlederen, at der dannes to/tre velfungerende og jævnbyrdige klasser, således at der er elever fra begge skoler i samme klasse. En 7. klasse føres normalt ikke udelt videre i forløbet. Skolelederen har det overordnede ansvar for oprettelsen af de nye 7. klasser. I forbindelse med elevsamtaler kan lærerne skønne, at enkelte elever ud fra pædagogiske hensyn bør skifte klasse. Det vil ske i samarbejde med eleven og forældrene. Maj-juni: Der holdes møde på Ørum Skole for forældre og elever i de nye klasser. Klasserne offentliggøres denne aften. I løbet af dagen er der et fælles program for eleverne på Ørum skole. UngNorddjurs deltager i dagen og laver social pejling med eleverne. UngNorddjurs deltager også i aftenens arrangement med forældrene. Relevante prøver og sidste elevplan overføres fra Glesborg Skole til Ørum Skole. Juli: I starten af juli modtager alle elever et informationsbrev fra Ørum skole. September-oktober: Der holdes klassekonferencer på Ørum Skole for de nye 7. klasser. November: Lederne på de to skoler evaluerer årets overlevering. Begge skoler har ansvaret for, at ovenstående sættes i værk. Dette dokument offentliggøres på de to skolers hjemmesider. Glesborg Skole, november 2016 Kristian Meyer Spang Helle Bruun Poulsen Bilag: Skema til beskrivelse af elever med særlige behov tomt og udfyldt med eksempel. Skabeloner til dagsorden for overleveringsmøde 1 og 2

138 Bilag: 7.1. Trivselsmåling 2016, klasse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11092/17

139 Trivselsmåling 2016 Norddjurs Kommune klasse

140 Indledning: Der foretages forskellige målinger for de yngste elever (0.-3. klasse) og de ældre elever (4.-9. klasse). I det følgende præsenteres resultatet af målingerne for elevgruppen klasse. Den nationale trivselsundersøgelse er gennemført foråret I redegørelsens første del vises resultaterne af de 4 indeks for skolerne sammen med Norddjurs kommunes gennemsnit og Landsgennemsnittet for 2015 og for Herefter er der en præsentation i søjlediagrammer af skolernes resultater i 2016 på de 4 indekser set i relation til kommunens og landets gennemsnit inden for de 4 hovedområder. Til slut er der vist en sammenligning af de enkelte skolers resultater for 2015 og 2016.

141 2015 Landsgennemsnit 4,1 3,7 3,3 3, Landsgennemsnit 4,1 3,8 3,3 3,8

142 Præsentation af skolernes resultater i 2016 på de 4 indekser set i relation til kommunens og landets gennemsnit. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Norddjurs 4,0 Landsplan 4,1 Social trivsel 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Faglig trivsel Norddjurs 3,6 Landsplan 3,8 Faglig trivsel

143 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Støtte og inspiration Norddjurs 3,1 Landsplan 3,3 Støtte og inspiration 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Ro og orden Norddjurs 3,7 Landsplan 3,8 Ro og orden

144 Sammenligning af de enkelte skolers resultater 2015 og 2016 Allingåbroskolen: 4,5 4 3,5 3 2, , ,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Anholt Skole: 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

145 Auning Skole: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Djurslandsskolen: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

146 Glesborg Skole: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Langhøjskolen: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

147 Mølleskolen: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Rougsøskolen: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

148 Kattegatskolen, Skolebakken: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Kattegatskolen, Åboulevarden: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

149 Toubroskolen: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Vestre Skole: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

150 Ørum Skole: 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden

151 Bilag: 7.2. Trivselsmåling 2016, klasse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11091/17

152 Trivselsmåling 2016 Norddjurs Kommune klasse 1

153 Indledning: I den nationale trivselsmåling på klassetrin svarer eleverne på 20 spørgsmål. Spørgsmålene er grupperet i fire temaer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Derudover fire spørgsmål, som falder uden for disse kategorier. Målingen for de yngste elever opgøres af ministeriet ikke som et samlet indeks; dette fordi der ikke er statistisk grundlag for at udregne indeks for de yngste elever. Præsentationen af trivselsmålingen for denne aldersgruppe er derfor fordelingen af svar på de enkelte spørgsmål. Nedenstående præsenteres således resultatet af trivselsmålingen for 2016 for Norddjurs Kommune, set i relation til landets samlede resultat. Social trivsel: Er du glad for din skole?: Landsplan nej Norddjurs ja, lidt ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er du glad for din klasse?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2

154 Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig?: Landsplan nej ja, nogle stykker Norddjurs ja, de fleste 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kan du lide pauserne i skolen?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% Føler du dig alene i skolen?: Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% 3

155 Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Landsplan ja, meget ja, lidt Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4

156 Faglig trivsel: Er du god til at løse dine problemer?: Landsplan nej ja, nogle gange Norddjurs ja, for det meste 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kan du koncentrere dig i timerne?: Landsplan nej ja, nogle gange Norddjurs ja, for det meste 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5

157 Støtte og inspiration: Er du glad for dine lærere?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er timerne kedelige?: Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lærer du noget spændende i skolen?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% 6

158 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?: Landsplan nej ja, nogle gange Norddjurs ja, tit 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7

159 Ro og orden: Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% 8

160 Øvrige spørgsmål: Har du ondt i maven, når du er i skole?: Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har du ondt i hovedet, når du er i skole?: Landsplan ja, tit ja, nogle gange Norddjurs nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% Er jeres klasselokale rart at være i?: Landsplan nej ja, lidt Norddjurs ja, meget 0% 20% 40% 60% 80% 100% 9

161 Er toiletterne på skolen rene?: Landsplan nej ja, nogle gange Norddjurs ja, for det meste 0% 20% 40% 60% 80% 100% 10

162 Bilag: 9.1. Regnskabsresultat for nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 10890/17

163 Regnskabsresultat for anlægsprojektet "Nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen" Anlæg U/I Gruppering Anlægsudgifter i alt Anlægsbevilling Rest anlægsbevilling Ung Norddjurs U /3/0 Folkeskoler Samlet resultat Mindreforbruget skyldes overvejende, at budgettet til omkostninger ikke er anvendt fuldt ud.

164 Bilag: Anlægsoversigt - december 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 8626/17

165 Anlægsbudget december 2016 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2016 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* ØKU-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. Jordforsyning boligformål pulje # Byggemodning - pulje # Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje # Aarhus Lufthavn - investeringsramme # IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Møgelbjerg, Grenaa, etape Industrivej, Ørum Rimsti Bakken Gjerrild - salg af grunde Arealerhvevelse - pulje Ådalen, Allingåbro Køb/Salg af jord, jordfordeling Salg/Køb div. Bygninger og arealer Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej # Opgradering af Kolindvej Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Salg/Køb div. arealer Salg af grund Skolebakken Ørum Salg af grund Teknologivej, Grenaa Søndergade, Vivild Bakkesvinget Auning - boligområde Åbyen - boligområde Fuglsang/Hessel, vejanlæg Medfinansieringspulje # Salg af sommerhusgrunde Skyttevej, Ørsted Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Nyt boligområde i Nørager Nyt erhvervsområde i Nørager Trafikknudepunkt Auning Nørregade, Vivild - Erhvervsområde # ØKU-Anlæg Sum BUU-Anlæg IT-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Overbygning Auning Forbedringer Djurslandsskolen Auning Skole erstatningsbyggeri Ventilation Vestre Skole Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse # Djurslandsskolen samles i Fjellerup # Legestuen Grenaa Etabl. ekstra pladser Norddjurs Børnecenter Ny daginstitution (Kattegatskolen - Skolebakken) Etabl. af skaterfaciliteter Djurslandsskolen Ørum - renov. Og nybygn Modtagerklasser - Auning Samling Djurslandsskolen i Fjellerup Voldby Skole ændr. til Damgårdens elever BUU-Anlæg Sum

166 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen Multiaktivitetspladser Nyt bibliotekssystem via Kombit Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Pulje til vedligehold af forsamlingshuse Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen Områdefornyelse Auning Multihal Nørager Museum Østjylland Basisudstilling Stationsbygningen Allingåbro Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering af Grenaa Idrætscenter Projekt nedlagt, budget overført til nyt projekt vedr. Grenaa Idrætscenter AIF - udskiftning af tag Nørre Djurs Hallen Grenaa Idrætscenter - projektering KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Energiinvesteringspulje Bygningsrenovering skoler Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Vejføring i Glesborg Omfartsvej nord for Grenaa a Elektronisk byggesagsarkiv Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Turiststi vest for Fjellerup Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Højmose-genopretning Løvenholm Fælles bygningsvedligeholdelse Kloakseparering kommunale ejendomme Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst Renovering stiforbindelse Randersvej-A Asfaltbelægninger Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spa Grenaa-Anholt Færgen, dokning Ny udstilling i infohus v. Tustrup Dysse Øster Alling - afstribning vej - etape Sti mellem Fjellerup og Skovårde Revision af vandløbsregulativer mv Letbane Trustrup # Ventefaciliteter v. anholtfærgen, Grenaa Nedrivning finansieret af lånepulje Øster Alling Vådenge Letbane Hessel # Trafikknudepunkt Auning MTU-Anlæg Sum

167 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Pulje til velfærdsteknologi Etabl. af nyt storkøkken Møllehjemmet, ventilation Værested # Pulje velfærdsteknologi Istandsættelse af boliger i Holbæk VPU-Anlæg Sum EU-Anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - renovering EU-Anlæg Sum Hovedtotal Note: a) På nuværende tidpsunkt mangler 2 aconto rater iflg. Cowis afløbsplan, som forventes bogført i regnskabsåret 2016.

168 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen på børne- og ungdomsudvalgets område ultimo december 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11286/17

169 Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2016 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Budget 2016 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 682,3 682,3 0,0 Overførte driftsmidler 4,4 1,7-2,7 Drift i alt 686,7 684,0-2,7 Anlæg 22,3 17,5-4,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 685,2-2,9 682,3 Anlæg inkl. overførte midler 13,6 8,8 22,3 På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært manglende forbrug af overførte midler på skole- og dagpasningsområdet og socialområdet. Samlet set er der på børne- og ungdomsudvalgets område overført et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra tidligere år, hvoraf 1,7 mio. kr. er anvendt i På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 4,8 mio. kr. i Mindreforbruget skyldes bl.a., at alle udgifter vedrørende den nye daginstitution i Vivild endnu ikke er afholdt. Ligeledes er der en række mindre udgifter vedrørende de nye daginstitutioner i Grenaa og Auning, der endnu ikke er afholdt. Mindreforbrugene medfører en forskydning af udgifterne fra 2016 til Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fra tidligere år. 1

170 Drift Budget 2016 (Mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo december Forventet regnskab Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Skole- og dagtilbudsområdet 497,3 498,7 497,3 0,0 Socialområdet 185,0 187,5 185,0 0,0 I alt 682,3 686,2 682,3 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt (Mio. kr.) Skole- og dagtilbudsområdet Socialområdet I alt Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 1,6 0,3-1,3 2,8 1,4-1,4 4,4 1,7-2,7 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes der på skole- og dagtilbudsområdet et samlet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. fra tidligere år, hvoraf 0,3 mio. kr. er anvendt i Centrale konti På nuværende tidspunkt forventes der på de centrale konti på skole- og dagtilbudsområdet et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. fra tidligere år, som er forbrugt i Overførslerne er bl.a. anvendt til planlagte kompetenceudviklingsforløb og til betaling for specialelever, hvor afregningen er forskudt mellem årene. 2

171 Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes der for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet et samlet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i Det bemærkes, at der er overført et merforbrug på 1,4 mio. kr. fra tidligere år. Der er følgende seks aftaleenheder under administration: Distrikt Ørsted gælden er afviklet i Distrikt Toubro gælden er afviklet i Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Kattegatskolen gælden er afviklet i Derudover er der ekstra fokus på nedbringelse af udgifterne til specialundervisning. Distrikt Ørum gældsafviklingen er forlænget til Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen fremover overholdes. Auning Skole det forventes, at gælden er afviklet i Nedenstående oversigt viser den nuværende forventning til de seks aftaleenheders regnskab og budgetafvigelse for (Mio. kr.) Korrigeret budget inkl. overførsler 2016 Forventet regnskab pr. december 2016 Forventet afvigelse i 2016 Ørsted Børneby 24,5 24,0-0,6 Toubro Børneby 16,7 16,7-0,1 Djurslandsskolen 62,5 63,3 0,7 Kattegatskolen 55,0 53,5-1,6 Distrikt Ørum 32,1 32,9 0,8 Auning Skole 47,3 50,5 3,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 3

172 Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der på socialområdet et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i Mindreforbruget vedrører familiehuset og tandplejen. Det bemærkes, at der er overførte et mindreforbrug fra 2015 på i alt 2,8 mio. kr. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på ca. 4,8 mio. kr. i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 4,5 mio. kr. i Mindreforbruget skyldes bl.a., at alle udgifter vedrørende den nye daginstitution i Vivild endnu ikke er afholdt. Ligeledes er der en række mindre udgifter vedrørende de nye daginstitutioner i Grenaa og Auning, der endnu ikke er afholdt. Mindreforbrugene medfører en forskydning af udgifterne fra 2016 til Budget 2016 (Mio. kr.) Korrigeret budget inkl. overførsler Forbrug ultimo december Forventet regnskab Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 21,7 16,8 16,9-4,8 Socialområdet 0,6 0,6 0,6 0,0 I alt 22,3 17,4 17,5-4,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt En samlet oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som et separat bilag. 4

173 Bilag: Underretninger - ultimo december 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 25. januar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 10290/17

174 Udvikling i antallet af underretninger 2016 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling 3 3 Anden kommunal myndighed 2 2 Flytning ml kommuner Skole SFO Dagpleje Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR Kontaktperson Klub Psykiatri Læge Dansk Røde Kors Politi Sygehus Domstol Tandplejen Familie Familierådgivning 1 1 Anonym Naboer Foreninger 2 2 Krisecenter 1 1 Øvrige sundhedsvæsen Øvrige* I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger