Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Vestre Skole Vestergade 7, Grenaa Dato: Onsdag den 27. august 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) Fraværende: Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg hos aftaleenheder Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild Status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerier i Auning og Grenaa Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave Kriterier for frit skolevalg Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud Kursus for nyvalgte bestyrelser Kvalitetsrapporter på skole- og dagtilbudsområdet Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/ Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet Rammeaftale for social- og specialundervisningsområdet Ibrugtagning af lokaler til Ungdomsunivers Status på etableringen af jobrotationsprojekter Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser...36 Bilagsoversigt...37 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Besøg hos aftaleenheder A00 14/3326 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget aflægger besøg hos: Tid Institution Adresse Vestre Skole Vestergade 7 i Grenaa Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ved besøget hos Vestre Skole viste skoleleder Jacob Hørlyk og viceskoleleder Kirsten Mandrup rundt og fortalte om skolens mange aktiviteter og de foreløbige erfaringer med opstart af folkeskolereformen. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild A00 13/19295 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte i alt 8,5 mio. kr. i 2014 og 2015 til at flytte børnehaven Blinklyset til nye lokaler ved Langhøjskolen i Vivild. Totalrådgivningsopgaven er efter afholdt udbud blevet tildelt til Skala Arkitekter A/S, som sammen med det nedsatte byggeudvalg har udarbejdet et dispositionsforslag for den nye daginstitution. Dispositionsforslaget har været til høring i handicaprådet og i Vivild Børnebys fællesbestyrelse. Dispositionsforslag og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en grundig gennemgang af dispositionsforslaget. Økonomiske konsekvenser Der er i 2014 og 2015 afsat i alt 8,5 mio. kr. til daginstitutionsbyggeriet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at dispositionsforslaget for den nye daginstitution i Vivild godkendes. Bilag: 1 Åben Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild /14 2 Åben Høringssvar - handicaprådet /14 3 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /14 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget udsætter behandlingen af sagen til næste møde den 24. september

6 Børne- og ungdomsudvalget Status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerier i Auning og Grenaa A00 12/4265 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerierne i Auning og Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave A00 14/7435 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 10. december 2013 at lukke Bønnerup Børnehave pr. 1. april Samtidig har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal oprettes en særskilt politisk sag om den fremtidige anvendelse af Bønnerup Børnehaves lokaler. Forvaltningen kan ikke umiddelbart pege på anvendelsesmuligheder for lokalerne i Bønnerup Børnehave. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 30. april 2014 blev det besluttet, at der skal indhentes forslag til anvendelsen af lokalerne fra institutioner og borgerforeninger i lokalsamfundet. Ved udløbet af høringsfristen den 13. juni 2014 var der modtaget ét høringssvar, der er vedlagt som bilag. I høringssvaret peges der ikke på konkrete anvendelsesmuligheder for lokalerne. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. juni 2014 blev det derfor besluttet, at punktet blev udsat til næste møde i børne- og ungdomsudvalget med henblik på en forlængelse af muligheden for indsendelse af høringssvar fra borgerforeninger i lokalsamfundet. Dette har medført, at der nu er modtaget endnu et høringssvar, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til den fremtidige anvendelse af lokalerne i Bønnerup Børnehave. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 69236/14 2 Åben Høringssvar - Bønnerup Borgerforening /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget indstiller, at bygningen sættes til salg. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Kriterier for frit skolevalg A00 13/4341 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 5. marts 2008 de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. Det fremgår heraf, at optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen kan finde sted efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A. Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B. Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endelig svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. marts 2013, at der i forbindelse med skoleåret 2013/14 gives en dispensation fra principperne om frit skolevalg ved optagelse af elever i 0. klasse i form af: at alle børn fra andre skoledistrikter skal optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. at Vestre Skole får mulighed for at oprette tre klasser. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 17. september 2013 at fastholde de kriterier for frit skolevalg, som blev besluttet i Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. marts 2014 givet følgende dispensation for skoleåret 2014/15: at der i forbindelse med optagelse til skoleåret 2014/15 gives en dispensation fra principperne, så der oprettes tre klasser på Vestre Skole, og at Kattegatskolen kan oprette to klasser med samlet 54 elever. at kommunalbestyrelsen i efteråret 2014 foretager en revurdering af de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. På den baggrund har forvaltningen nu udarbejdet fem forslag til kriterier for frit skolevalg i Norddjurs Kommune: 1. Nuværende kriterier som besluttet i Som nuværende kriterier med den tilføjelse vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 3. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at der ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. Vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 4. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 5. Skolerne optager elever fra andre distrikter i det omfang, at skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget En nærmere beskrivelse af de fem forslag er vedlagt som bilag og vil blive gennemgået på børne- og ungdomsudvalgets møde. Forslagene skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen sættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser De fem forslag vil ikke medføre ændringer i den samlede økonomiske ramme på skoleområdet. Forslagene vil imidlertid medføre ændringer i de enkelte skolers økonomiske rammer. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at de fem forslag til kriterier for frit skolevalg drøftes. 2. at forslagene sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Kriterier for frit skolevalg /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud P00 14/12551 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. september 2011 en række kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune. Den 23. oktober 2012 foretog børne- og ungdomsudvalget en evaluering af de generelle kriteriers 11. punkt: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Evalueringen skete på baggrund af en udarbejdet rapport Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af evalueringsrapporten, at de vedtagne optagelsesregler skulle fortsætte uændret. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på et møde den 13. november 2012 godkendt følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området.. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august På denne baggrund har forvaltningen nu udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne, som bygger på de erfaringer, der forvaltningsmæssigt er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. De gældende kriterier for optagelse i dagtilbud samt forvaltningens evalueringsbeskrivelse af enkelte punkter i kriterierne er vedlagt som bilag. Det foreslås, at evalueringen sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet, hvor høringsparterne også har mulighed for at udtale sig til kriteriernes øvrige punkter. Høringsfristen fastsættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at evalueringen af kriterierne for optagelse i Norddjurs Kommunes dagtilbud sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune /14 2 Åben Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud /14 3 Åben Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Kursus for nyvalgte bestyrelser G01 14/1390 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I løbet af foråret 2014 er der afholdt valg til bestyrelser i såvel dagtilbud, børnebyer og skoler. I den forbindelse er der i Norddjurs Kommune udviklet en praksis med, at der i efteråret efter nyvalg til bestyrelserne gennemføres et grundkursus for nye bestyrelser/bestyrelsesmedlemmer. Der er tidligere gjort positive erfaringer med et 3-timers aftenkursus, som gennemføres med en instruktør fra Norddjurs Kommunes egen organisation. Kurset retter sig mod såvel skolebestyrelsesarbejde som bestyrelsesarbejdet i dagtilbud og er derfor relevant for alle tre bestyrelseskategorier på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune skolebestyrelser, børnebybestyrelser og dagtilbudsbestyrelser. Hovedindholdet i et 3-timerskursus for nyvalgte bestyrelser vil være: Rammerne for bestyrelsesarbejde i henhold til dagtilbudsloven og folkeskoleloven samt i forhold til de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer. Bestyrelsens skal-opgaver, bestyrelsens kan-opgaver, bestyrelsens beføjelser, hvad er et princip m.m.? Hvordan kommunikationen i bestyrelserne kan fremme det gode bestyrelsesarbejde og forbindelsen til forældrene. Kurset afvikles i en vekslen mellem oplæg og drøftelser blandt deltagerne. Det foreslås, at der afvikles 3 kurser i efteråret 2014 hver med deltagere fra 4 bestyrelser. På skoleområdet er der nye opgaver for bestyrelserne i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Det er forvaltningens vurdering, at disse opgaver bedst drøftes på et 12

15 Børne- og ungdomsudvalget særskilt temamøde. Det foreslås derfor, at der i samarbejde med skolelederne udarbejdes et program for et særskilt temamøde for bestyrelserne om opgaverne i forbindelse med folkeskolereformen. Økonomiske konsekvenser Kurset afvikles inden for den eksisterende økonomiske ramme på skole- og dagtilbudsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til kursus for de nyvalgte bestyrelser på skole- og dagtilbudsområdet godkendes. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapporter på skole- og dagtilbudsområdet P05 13/12139 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har ultimo juni måned 2014 udsendt en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. Den nye kvalitetsrapport kaldet Kvalitetsrapport 2.0 indeholder forenklinger, men samtidig også et større fokus på resultaterne i forhold til elevernes læring og trivsel. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen give en orientering om indholdselementerne i den nye kvalitetsrapport og arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsrapporter på skole- og dagtilbudsområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en drejebog for arbejdet. En revideret udgave af drejebogen er efterfølgende blevet godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 20. maj Som det fremgår af drejebogen, vil der i løbet af processen kunne opstå behov for en yderligere tilpasning af drejebogen på grund af ændrede forhold o.lign. Efter godkendelsen af den reviderede drejebog er der sket en forskydning i tidspunktet for, hvornår centralt udviklede materialer udmeldes. Dette medfører, at arbejdet i to af de nedsatte arbejdsgrupper foreslås udsat. Det drejer sig om arbejdsgruppe 7 en målstyret skole, hvis oplæg/forslag foreslås udsat fra drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 29. oktober 2014 til drøftelse på børne- og ungdomsudvalgets møde ultimo marts Den nye tidsplan betyder, at forslaget behandles på kommunalbestyrelsens møde medio maj Igangsætningen af arbejdsgruppen udsættes på grund af, at grundlaget for arbejdsgruppens forslag i høj grad udgøres af centralt udviklede måleindikatorer og -redskaber, som undervisningsministeriet først forventer udviklet i løbet af efteråret Arbejdsgruppe 13 fuld kompetencedækning, foreslås udsat fra drøftelse i børne- og ungdomsudvalget på mødet ultimo januar 2015 til mødet ultimo februar Forslaget forventes behandlet på kommunalbestyrelsens møde medio april Et revideret forslag til drejebog er vedlagt som bilag. Tilføjelser i drejebogen er skrevet med rødt, og slettet tekst er gennemstreget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at det reviderede forslag til drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen godkendes. Bilag: 1 Åben Drejebog, 6. august /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementeringen af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. På mødet vil der bl.a. blive orienteret om følgende: Udviklingen i antal indskrevne børn i SFO. En opgørelse er vedlagt som bilag. Etableringen af personalearbejdspladser. Arbejdet med reformen på skoler og i børnebyer. Derudover har der været rejst et spørgsmål om, hvordan udviklingen har været i antallet af skolelærere, som har opsagt/forladt deres stilling i 2014 eller er blevet opsagt, og hvordan aldersprofilen har været på disse lærere. Og om der har været en forskel i 2014 i forhold til tidligere. Som det fremgår af nedenstående tabel var der i lærere, som opsagde deres stilling eller blev opsagt på skoler og i børnebyer i Norddjurs Kommune. I 2014 er tallet på nuværende tidspunkt 51. Det skal bemærkes, at tallet for 2014 er opgjort efter, hvad der på nuværende tidspunkt er kendt. Dvs. at lærere, som f.eks. går på pension pr også er medtaget. Derudover foregår normeringstilpasningen for det kommende skoleår i forbindelse med sommerferien, hvorfor disse tal ikke ændrer sig i den resterende del af

20 Børne- og ungdomsudvalget Omflytning normerings -tilpasning Opsigelse normerings -tilpasning Andet I alt Efterløn/ Pension Sygdom Nyt job Kategorien andet dækker i 2013 over medarbejdere, som er flyttet pga. flytning af specialklasserækkerne fra Allingåbro til Auning og ophørt af private årsager. I 2014 dækker kategorien andet over lærere, som er startet på uddannelse, flyttet til andre landsdele, ophørt af private årsager og tjenstlige forhold. Én har angivet de nye arbejdstidsregler som begrundelse. I følgende tabel er gennemsnitsalderen angivet for de forskellige kategorier: Omflytning normerings -tilpasning Opsigelse normerings - tilpasning Andet I alt Efterløn/ Pension Sygdom Nyt job år 35 år 42 år 47 år 44 år år 37 år 33 år 44 år 43 år - Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben SFO opgørelse 2013 og /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/ G01 13/4553 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. maj 2013 et forslag til etablering og organisering af et fælleselevråd i Norddjurs Kommune. Beslutningen var et led i udmøntningen af Norddjurs Kommunes ungdomspolitik, som kommunalbestyrelsen vedtog den 22. januar Etableringen af det nye fælleselevråd sker jfr. kommunalbestyrelsens beslutning i 2 faser, således at fælleselevrådet i skoleåret 2013/14 har bestået af elevrepræsentanter fra overbygningsskolerne, hvorefter fælleselevrådet udvides til også at omfatte elevrepræsentanter fra klasseskolerne fra skoleåret 2014/15. Fra hver skole deltager 3 elevrepræsentanter. Ud over elevrepræsentanter fra de kommunale skoler er også elevrepræsentanter fra friskoler og privatskoler i Norddjurs Kommune inviteret til at deltage i fælleselevrådet. Formålet med det fælles elevråd er, at: elevrådene gives et forum, hvor de kan udveksle erfaringer omkring elevrådsarbejdet samt inddragelse og udvikling af skoletilbuddene både på egen skole og på kommunens øvrige skoler. elevrådene gives et forum, hvor de på egne præmisser kan drøfte overordnede politiske tiltag inden for f.eks. sundhed, trivsel, undervisningsmiljøer mv. UngNorddjurs varetager tovholderfunktionen og den administrative support for fælleselevrådet, ligesom UngNorddjurs sørger for transport til fælleselevrådets møder. Der er udarbejdet en statusrapport, som beskriver fælleselevrådets aktiviteter i 2013/14. Rapporten er vedlagt som bilag. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statusrapporten for fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2013/14 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statusrapport for Norddjurs Kommunes fælleselevråd /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet P00 13/3858 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev der afsat 0,98 mio. kr. svarende til 2 fuldtidsstillinger til en styrkelse af myndighedsafdelingens forebyggende og tidlige indsats i skoler, børnebyer og dagtilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 18. juni 2013 en plan for fordelingen af timer, som indeholdte de to nyoprettede stillinger, svarende til 74 timer (ekskl. ferie m.v.) og de eksisterende timer, svarende til 66 timer, som socialrådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam i forvejen anvendte i skole- og dagtilbuddene. Der har været afholdt to statusmøder i november 2013 og i juni 2014 med deltagelse af ledere fra skole- og dagtilbudsområdet og socialrådgivere i myndighedsafdelingens børn- og familieteam. På møderne er der blevet gjort status, delt gode og mindre gode erfaringer samt taget initiativ til nye fælles udviklingsaktiviteter, herunder udarbejdelsen af en ny beredskabsplan for udsatte børn- og unge. Forvaltningen har udarbejdet en status for samarbejdet, der er vedlagt som bilag. Samarbejdet omkring en styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats blev igangsat i august 2013, og den samlede vurdering efter det første år er, at socialrådgivernes tilstedeværelse på skolerne og i dagtilbuddene er et tiltag, som medvirker til en mere sammenhængende og koordineret indsats. Det er endnu for tidligt at registrere en målbar effekt, men det er forventningen, at i takt med, at samarbejdet styrkes og forbedres, vil den forbyggende og tidlige indsats blive styrket. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den udarbejdede status for arbejdet med en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats i skoler, børnebyer og dagtilbud tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status på samarbejdet om en forebyggende og tidlig indsats - august /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Rammeaftale for social- og specialundervisningsområdet A00 14/6665 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen indgår hvert år en rammeaftale for det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men spiller i høj grad sammen indholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategien på sit møde den 20. maj Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland samt i regionsrådet senest den 15. oktober Styringsaftalen skal fastlægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede kommunale og regionale tilbud i region Midtjylland. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og sikre en stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge institutionspladser på tværs af kommunegrænserne. Dette medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. I styringsaftalen for 2015 indgår der bl.a. følgende væsentlige elementer: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget At indførelsen af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter. Dvs. at driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 pct. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Desuden kan det oplyses, at en ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2015 vedrørende reglerne for opgørelse af overskud/underskud i tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Reglerne vil blive indarbejdet i styringsaftalen, når bekendtgørelsen foreligger. Økonomiske konsekvenser Styringsaftalen medfører som udgangspunkt ingen ændringer i de nuværende økonomiske rammer for Norddjurs Kommunes tilbud på det rammeaftalebelagte område. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til styringsaftale 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Følgebrev, Styringsaftale 92828/ Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Styringsaftalen /14 3 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag /14 Omkostningsberegning og betalingsmodeller 4 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 3 - Anvendelse af 92833/14 abonnementsordninger 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Ibrugtagning af lokaler til Ungdomsunivers G01 14/5243 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen give en orientering om ibrugtagningen af lokaler i den tidligere arrest i forbindelse med opstart af Ungdomsunivers. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Status på etableringen af jobrotationsprojekter A00 13/21503 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og socialchef Hanne Nielsen give en status på arbejdet med etablering af jobrotationsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli S00 14/2651 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2014, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 15,7 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 10,3 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2013, forventes det, at det samlede driftsbudget overholdes. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 30,9 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte driftsmidler 684,3 684,3 0,0 Overførte driftsmidler 15,7 10,3-5,3 Drift i alt 700,0 694,7-5,3 Forventet tillægsbevillingsbehov -0,1 Anlæg 72,4 41,5-30,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. børne- og ungdomsudvalget godkender budgetopfølgningen. 2. der omplaceres 0,4 mio. kr. i 2014, 1,0 mio.kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i 2016 og overslagsårene fra børne- og ungdomsudvalget til økonomiudvalget. Budgettet vedrører omplacering af personaleudgifter til IT-support til skolerne i forbindelse med den nye folkeskolereform. 3. der omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til dækning af merudgifter i forbindelse med, at en tjenestemandsansat skoleleder på Auning Skole fratræder og erstattes med en overenskomstansat, hvorefter pensionsbelastningen påhviler Auning Skole. 4. der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget fra puljen til kompetenceudvikling til Kattegatskolen. 5. der omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget fra puljen til kompetenceudvikling til Område Auning. 6. der omplaceres 0,06 mio. kr. i 2014 og 0,04 mio. kr. i overslagsårene fra arbejdsmarkedsudvalget til børne- og ungdomsudvalget til tandplejen for køb af tandlægefaglig bistand. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og 90965/14 ungdomsudvalget 2 Åben Anlæg ultimo juni /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingens punkt 1. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 2-6. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 14/1318 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Aktuelle nøgletal - Underretninger /14 2 Åben Aktuelle nøgletal - Anbringelser /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 19. august 2014 godkendt den politiske mødekalender for Mødekalenderen indeholder en oversigt over møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget samt de stående udvalg. Mødekalenderen for 2015 er vedlagt som bilag. Datoerne for børne- og ungdomsudvalgets møder i 2015 er følgende: Onsdag den 28. januar 2015 Onsdag den 25. februar 2015 Onsdag den 25. marts 2015 Onsdag den 29. april 2015 Onsdag den 27. maj 2015 Onsdag den 17. juni 2015 Onsdag den 19. august 2015 Onsdag den 23. september 2015 Onsdag den 28. oktober 2015 Onsdag den 18. november 2015 Onsdag den 16. december

35 Børne- og ungdomsudvalget Der planlægges en studietur for børne- og ungdomsudvalget i løbet af Nærmere tidspunkt for studieturen skal fastsættes. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at mødeplanen for børne- og ungdomsudvalgets ordinære møder godkendes. 2. at tidspunktet for en studietur for børne- og ungdomsudvalget fastsættes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender halvår /14 2 Åben Politisk mødekalender halvår /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget fastsætter mødetidspunkt for de ordinære møder i 2015 til kl Børne- og ungdomsudvalget planlægger at tage på studietur den april Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget flytter dialogmøder med handicaprådet og integrationsrådet samt kontaktudvalgsmødet fra den 11. september til den 20. oktober Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 14/1458 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Myndighedsafdelingen har indgået et samarbejde med Via University College om den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Det er også Via University College, der udbyder grunduddannelsen i forbindelse med godkendelse for Socialtilsyn Midt. Kursuskatalog er vedlagt som bilag. Brev fra Norddjurs Idrætsråd vedrørende folkeskolereformen. Brevet er vedlagt som bilag. Ansøgning fra Auning Skole vedrørende elevlockers. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Ingen utilsigtede hændelser på børne- og ungdomsudvalgets område i 1. halvår Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Efteruddannelseskurser for plejefamilier 81956/14 2 Åben Brev fra Norddjurs Idrætsråd 98475/14 3 Åben Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget bemærker, at der ikke er mulighed for at give ekstra midler til elevlockers til en enkelt skole. Pia Bjerregaard og Christian Gleerup deltog ikke i behandlingen af punktet. 36

39 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 14/1316 Lukket sag Sagsgang: BUU 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 2. Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild 1. Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild (107415/14) 2. Høringssvar - handicaprådet (105519/14) 3. Høringssvar - Vivild Børneby (106354/14) 4. Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave 1. Høringssvar - Børneby Glesborg (69236/14) 2. Høringssvar - Bønnerup Borgerforening (105505/14) 5. Kriterier for frit skolevalg 1. Kriterier for frit skolevalg (100930/14) 6. Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud 1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune (107355/14) 2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 (105611/14) 3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 (97744/14) 9. Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen 1. Drejebog, 6. august 2014 (107776/14) 10. Status på implementeringen af folkeskolereformen 1. SFO opgørelse 2013 og 2014 (107936/14) 11. Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/14 1. Statusrapport for Norddjurs Kommunes fælleselevråd 2014 (100422/14) 12. Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet 1. Status på samarbejdet om en forebyggende og tidlig indsats - august 2014 (100859/14) 13. Rammeaftale for social- og specialundervisningsområdet Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Følgebrev, Styringsaftale 2015 (92828/14) 2. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Styringsaftalen 2015 (92829/14) 3. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller (92831/14) 4. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 3 - Anvendelse af abonnementsordninger (92833/14) 16. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og ungdomsudvalget (90965/14) 2. Anlæg ultimo juni 2014 (99125/14) 17. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Aktuelle nøgletal - Underretninger (105849/14) 2. Aktuelle nøgletal - Anbringelser (105851/14) 18. Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i Politisk mødekalender halvår (107251/14) 2. Politisk mødekalender halvår (107253/14) 19. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2014 (55362/14) 20. Orientering 1. Efteruddannelseskurser for plejefamilier (81956/14) 2. Brev fra Norddjurs Idrætsråd (98475/14) 3. Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers (105605/14) 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) 40

43 Bilag: 2.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 8. august 2014 Høringssvar - dispositionsforslag for ny dagsinstitution i Vivild Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. På mødet deltog Søren Peter Thaastrup-Leth, der grundigt gennemgik materialet og besvarede spørgsmål. I handicaprådets optik er der tre mulige målgrupper til den nye daginstitution - børn, forældre og medarbejdere - der alle kan have handicap på kryds og tværs. Det udfordrer og stiller krav til det indvendige og udvendige terræn samt omgivelser. Handicaprådet forudsætter, at alle hensyn er taget, så der skabes en ikke bare fysisk tilgængelig dagsinstitution, men også en daginstitution, hvor handicap- og inklusionspolitik kan udfoldes. Handicaprådet beder det politiske udvalg overveje, om der er tilstrækkeligt med mindre rum/stillerum til de børn, der har brug for det. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

45 Bilag: 2.3. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: 20. august 2014 Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Dispositionsforslag til dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. Vi har behandlet dispositionsforslaget til dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. Det ser godt ud, og vi ser umiddelbart, at det vil kunne opfylde de behov, Vivild børneby har for lokaler og legeplads til dagplejens legestue og til børnehave. Vi er meget tilfredse med placeringen, da den giver gode muligheder for fælles aktiviteter mellem børnehave og sfo. Det er godt med det fælles indgangsparti til børnebyen, som samtidig binder dagtilbudsog skolebygningerne sammen, og som giver en oplevelse af at komme til en børneby. Vi kan være bekymret for, at der undervejs i byggeriet opstår uforudsete ting, som fordyrer byggeriet, så der kun er få midler til indretning eller legeplads, derfor et ønske om en stram styring af byggeprocessen, så vi får et helt og færdigt dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

47 Bilag: 2.1. Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret VIVILD BØRNEBY

49 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret situationsplan udeareal sfo bakkegårdsvej udeareal DAGINST. ca m2 udeareal ca. 583 m2 udeareal kiss n ride udeareal udeareal udeareal skolegård udeareal udeareal GL. fjellerupvej Nedrivning af pedel/lærebolig TILBYGNING

50 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret PLANTEGNING Vivild børneby: Børnehaven blinklyset flyttes og etableres i forbindelse med skolen/vivild børneby, således at der skabes en synergi mellem daginstitution, SFO og skole. Ankomsten til Vivild Børneby sker via orangeriet som fungere som fordelingsareal til daginstitution, SFO og skole, men samtidig er et aktivt areal til både kreativitet og gruppearbejde. Ankomsten til daginstitutionen sker via et garderobeområde som har direkte adgang til institutionens fællesareal og direkte udgang til legearealet. Fra et podium i garderoben er det muligt at vinke farvel til far og mor. Daginstitutionen rummer udover det centrale fællesrum tre gruppezoner samt et mindre grupperum til bl.a forældresamtaler. Daginstitutionen skal kunne rumme 50 børn - med mulighed for en kombination af dagplejebørn og børnehavebørn Arealbehov ved kvalitetsniveau C - eksempelvis 38 børnehavebørn á 2 m2 og 12 dagplejebørn af 3 m2 = 112 m2 gr. rum daginstitution/bhv Fælles sfo/fælles

51 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret diagram bevægelse SKole til SFO SFO TIL LEGEPLADS DAGINST. TIL LEGEPLADS skolens brug af sfo

52 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret inspirationsfotos OVENLYS fælles ovenlys Niche/HUle garderobe værksted Plateaulandskab orangeri niche

53 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret principsnit & principfacade Udeareal Fællesrum Garderobe Orangeri Skole foyer principsnit VIVILD BØRNEBY Cafeteria/sal principfacade øst Orangeri principfacade syd

54 Bilag: 4.1. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69236/14

55 Glesborg d. 15. maj 2014 Børneby Glesborg Høringssvar Fremtidig anvendelse af lokalerne i den lukkede institution Bønnerup Børnehave. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har på det sidste bestyrelsesmøde drøftet anvendelsen af lokalerne i den lukkede institution Bønnerup Børnehave. Bestyrelsen er af den opfattelse, at borgerne i Bønnerup er de nærmeste til at komme med forslag til anvendelsen. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

56 Bilag: 4.2. Høringssvar - Bønnerup Borgerforening Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 Bønnerup borgernes forslag til Bønnerup Børnehaves / bygnings fremtid Udarbejdet vinteren 2013/2014 og tilsyneladende ikke leveret korrekt og til tiden. Efterfølgende er der tilføjet yderligere forslag, da nogle af de oprindelige forslag pt. er blevet uaktuelle da juniorklubben nu er etableret i Ørum, og da Børnehaven i mellemtiden er lukket. Målsætning med Bønnerup Børnehave: For at børnehaven Bønnerup kan rumme flere brugergrupper, skal der være en rød tråd igennem det hele, som hedder udeliv. Forslag til Bønnerup Børnehave: Bønnerup Børnehave skal ikke fortsætte som den er nu, der skal et nyt koncept til, der foreslår vi at man kører et aktivt udeliv som den røde tråd, dette kræver at man uddanner personale til et aktivt udeliv. Bønnerup s mange muligheder, som stranden, skoven og havnen, skal inddrages mere aktivt. Der er virkelig mulighed for at vores børn kan lære en masse om naturen og teknik inden de starter i skolen. Som situationen er nu, er der pt. ikke nok børn i byen, men der er mulighed for at børn udefra kan køre mod Bønnerup, i stedet for som nu at søge væk. Der er store muligheder for de andre børnehaver i kommunen kan komme til Bønnerup og få en oplevelse, men den kan også sælges til andre kommuner som ikke har de samme muligheder som os, så der kan arrangeres at de kan komme på 1 eller 2 dags tur til Bønnerup. Inkluderende børnehave er også en mulighed. Forslag til juniorklub: Udover Børnehave har vi også muligheden for at rumme den i forvejen bevilligede juniorklub i midt Norddjurs. Der skal køres med samme koncept som børnehaven, altså aktiv udeliv, da vi i Bønnerup har bygningen til juniorklubben er der ikke større udgifter ved at etablere juniorklubben. Der kan være lidt ændringer i selve bygningerne og nyansættelser. Der skal selvfølgelig noget udstyr til at køre en kombineret børnehave / juniorklub som aktiv udeliv, men noget af det kan helt sikkert søges ved nogle af de grønne fonde der findes. For at bygningerne i Bønnerup kan bruges hele dagen kunne man også tilbyde +18 i Norddjurs aktivt udeliv et par gange om ugen, hvor man tilbyder dem at komme til Bønnerup og prøve fx hav-kajak, fiskeri osv.

58 Forslag til undervisning af skoleelever som har vanskeligheder med inklusion i folkeskolen: Ved Inklusion af folkeskoleelever kan der måske blive behov for et sted for grupper af unge mennesker, der har vanskeligheder med inklusion. Et sted at opholde sig og blive undervist. Børnehavebygningen vil være ideel til dette formål. I tilfælde af at der ikke findes en fremtidig offentlig funktion/benyttelse til bygningen, ønskes bygningen ombygget og overgå og sælges til ungdomsboliger eller lignende, evt. gennem boligforening. Salget af bygningen kan gøres på samme måde som borgerne ønsker at biblioteksbygningen på Skibsbyggervej sælges. Det giver mere værdi for byen og kommunen, at bygningerne sælges til beboelse ell. erhverv, og derved skaber (et) mere aktivitet/flere beboere i byen. Byens borgere vil ikke være forpligtiget til at drive endnu en bygning i byen, og vil heller ikke have tomme bygninger til at stå som påmindelse om en svunden tid. Uden opsyn og vedligeholdelse vil børnehavens legeplads og areal blive farlig at benytte. Vi foreslår at legetøj formidles til andre børnehaver, og at de udendørs legeredskaber flyttes til den eksisterende legeplads ved Bønnerup Aktivitetsklub 200 m nede ad Åvej, eller til legepladsen ved lystbådehavnen, der netop nu er under ombygning. På nuværende tidspunkt er legepladsen ved at gro til, og bygningens vinduer er beskidte, og der vil være risiko for hærværk i fremtiden, når ejendommen står ubenyttet hen. Udarbejdet af Karina Søndergård Andersen og Kim Lanzky redigeret og tilføjelser er foretaget efter borgergruppemøde 10. aug af Kim

59 Bilag: 5.1. Kriterier for frit skolevalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

60 Kriterier for frit skolevalg fem forslag Forslag 1: (nuværende kriterier) Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 2: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er 24. Vedrørende Grenaa by: Ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 1

61 Forslag 3: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen Vedrørende Grenaa by: ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 4: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning. B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 5: 2

62 Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker i det omfang, skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. Skolen skal være garant for, at optagelse af elever fra andre distrikter ikke senere afstedkommer behov for tilbygning/ombygning. Optagelse af elever fra andre distrikter sker i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 3

63 Bilag: 6.2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64 Norddjurs Kommune Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober 2012

65 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Den 13. september 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en ændring i optagelsesreglerne til daginstitutioner. Den konkrete ændring gik på, at denne formulering: Hvis et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år, kan barnet blive i dagpleje indtil optagelse tilbydes. Barnet overgår senest den 1. i den måned barnet fylder 3 år. blev ændret til denne formulering: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Samtidig med ændringen blev det besluttet, at de nye regler skulle evalueres efter 1 år og resultaterne fra evalueringen skulle forelægges Børne- og Ungeudvalget. EVALUERINGENS DESIGN Evalueringen er gennemført i oktober Deltagerne i evalueringen har været: 2 repræsentanter fra Pladsanvisningen 3 dagplejepædagoger (repræsenterer også dagplejerne) 2 pædagoger fra en institution i hhv. Grenaa og Auning 3 afdelingsledere fra dagtilbudsområdet Bestyrelserne i områder/distrikter (repræsenterer forældrene) Dagplejerne er ikke repræsenteret særskilt, idet det rent ressourcemæssigt var en udfordring at samle dem til et fokusgruppeinterview. Derfor er dagplejerne repræsenteret gennem dagplejepædagogerne. Evalueringen er gennemført via 4 fokusgruppeinterview med hhv. Pladsanvisningen, dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere. Fokusgruppeinterviewet med pædagoger er suppleret med telefoninterview pga. sygdom hos en af deltagerne. Bestyrelserne har fået tilsendt et spørgeskema. INDHOLD I EVALUERINGEN Alle deltagerne i evalueringen er blevet spurgt til hvilke eventuelle fordele og udfordringer de har oplevet i deres hverdag som følge af ændringen i optagelsesreglerne til daginstitutionerne. Ligeledes er de blevet spurgt til, om disse eventuelle fordele og udfordringer har ændret sig i løbet af det år, der er gået siden ændringen trådte i kraft. Endelig er alle deltagere blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet mellem de forskellige parter og om dette samarbejde er anderledes i dag som følge af ændringen i reglerne. 2

66 UDMØNTNING AF ÆNDRINGEN I PRAKSIS I praksis udmøntes ændringen af optagelsesreglerne på følgende måde. Pladsanvisningen holder visiteringsmøder hver 14. dag med dagplejepædagoger og afdelingsledere i de forskellige distrikter og områder. På visiteringsmøderne diskuteres kapacitetsbehovet i dagplejen inden for den kommende 3- måneders periode. Hvis kapacitetsbehovet er af en størrelse, der gør, at nogle børn skal indmeldes i børnehave før de bliver 3 år, vurderer dagplejepædagogen og afdelingslederen hvilke børn, der udviklingsmæssigt er klar til at blive indmeldt i børnehave før de bliver 3 år. I den vurdering sættes barnets tarv øverst. Dvs. et barn bliver ikke konsekvent indmeldt i børnehave blot fordi det pågældende barn er det ældste i dagplejen her vægter det enkelte barns udviklingsmæssige niveau højere end alderen. Hvis man fx har et præmaturt barn, så bliver der taget hensyn til, at barnet muligvis har behov for at være lidt længere tid i dagplejen. Samtidig er der også særligt to områder i kommunen område Auning og område Grenaa hvor der generelt er et stort børnepres. Det børnepres gør, at der i nogle situationer skal findes pladser i dagplejen. I de tilfælde kan det for nogle forældre opleves som om, at de presses til at tage imod tilbuddet om en plads i daginstitution. Her er det blot stadig vigtigt at holde sig for øje, at dagplejepædagoger og dagtilbudsledere også i disse områder altid foretager en faglig vurdering af, om barnet udviklingsmæssigt er klar til at rykke videre i daginstitution. Ud over ovenstående bruges reglen også, når forældre af eget initiativ henvender sig til Pladsanvisningen og gerne vil have deres barn indmeldt i børnehave før det fylder 3 år. Det sker blandt andet i tilfælde, hvor barnet er det eneste store barn tilbage i dagplejen, og forældrene derfor vurderer, at barnet udviklingsmæssigt vil nyde godt af at skifte til børnehaven. Endelig skal det præciseres, at det ikke er og heller ikke har været intentionen med regelændringen, at børnene konsekvent bliver tilbudt en plads i daginstitution, når det fylder 2 år. Tilbuddet om en plads afhænger af det konkrete børnepres i de forskellige distrikter og områder. Antal børn, der har været omfattet af regelændringen De ændrede optagelsesregler til daginstitutioner har haft meget forskellig indflydelse på hverdagen i de forskellige områder i kommunen gennem det sidste år. Nogle områder har næsten ikke eller slet ikke været berørt af ændringen, mens andre områder har været meget berørt af ændringen, se tabel 1. Område Grenaa og område Auning er pt. de to områder, hvor de ændrede regler bruges mest. Årsagen hertil er, at de to områder pt. oplever en stor efterspørgsel fra familier, der ønsker at få deres børn indskrevet i et kommunalt dagtilbud i deres område. 3

67 Tabel 1. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 fordelt på distrikter Alder Mølle Toubro Grenå Glesborg Voldby Ørum Ørsted Vivild Allingåbro Auning Antal børn 2, , ,2 0 2, , , , , , , , , Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 2,0-2,11 år 190 Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 3,0- år 273 Samtlige børn indmeldt i kommunale daginstitutioner 463 Tabellen ovenfor viser, at i alt 190 børn er blevet indmeldt i daginstitutioner i alderen fra 2,0-2,11 år i perioden september 2011-september 2012, mens 273 børn er blevet indmeldt i alderen 3,0 eller ældre. Samlet er i alt 463 børn indmeldt i daginstitutioner i løbet af det sidste år, hvor ændringen har været gældende. I læsningen af tabellen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om, hvor mange af børnenes forældre, der på eget initiativ har valgt at indmelde deres barn i daginstitution før det er blevet 3 år og hvor mange indmeldinger der er sket som følge af ændringerne i reglerne. Ligeledes siger tallene i sig selv heller ikke noget om, hvorvidt de implicerede børn, forældre og personale i dagtilbuddene har oplevet ændringerne som positive eller negative. Tabellen tjener udelukkende som en oversigt over antallet af børn, der har været omfattet af reglen. Figur 2 nedenfor viser, hvor mange procentdele af de indmeldte børn, der hhv. er indmeldt i alderen 2,0-2,5 år, i alderen 2,6-2,11 år og over 3 år. Tabel 2. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 i procent Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,0-2,5 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,6-2,11 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 3,0 eller ældre 4 % 37 % 59 % 100 % Tabellen viser, at 59 % af de indmeldte børn igennem det sidste år har været 3 år eller ældre på det tidspunkt, hvor de er blevet indmeldt i en daginstitution. 37 % har været mellem 2,6 og 2,11 år på indmeldelsestidspunktet, mens endelig 4 % har været mellem 2 og 2½ år gamle på indmeldelsestidspunktet. Igen skal det præciseres at tallene udelukkende viser status antallet af børn, der er blevet berørt af reglen de siger ikke noget om den oplevede kvalitet af ændringen. I alt 4

68 RESULTATER FRA EVALUERINGEN I det følgende gennemgås resultaterne fra evalueringen. Resultaterne er inddelt i 4 afsnit: o o o o Børn og forældre Dagplejere og dagplejepædagoger Pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner Pladsanvisningen Under hvert afsnit listes de fordele og udfordringer, som evalueringen har vist. BØRN OG FORÆLDRE Læring og udvikling En forholdsvis stor del af deltagerne i evalueringen vurderer, at de børn, der har været berørt af de ændrede regler, har oplevet mange fordele herved. Dagplejepædagoger, pædagoger i institutionerne og afdelingslederne påpeger blandt andet, at de pågældende børn efter deres vurdering har nydt godt at kunne komme i børnehave fx ved 2,9 år fordi de var de klar til det rent udviklings- og læringsmæssigt. Dvs. de pågældende børn har ikke skullet vente på at blive 3 år, inden de igen kunne udfordres på tilfredsstillende vis. I forlængelse heraf har de ændrede regler også åbnet op for muligheden for, at et barn kan følges op i børnehave med sin bedste ven, selvom der fx er 3 måneders aldersforskel på børnene. Endelig peges der på en fordel for forældrene og børnene i, at søskende kan gå i den samme institution i længere tid end før. Det giver både nogle rent logistiske fordele for forældrene og nogle relationelle fordele mellem børnene. Nogle forældre men ikke alle er enige i de ovenstående fordele ved ændringen af reglerne. Samtidig er der også en del forældre, der giver udtryk for, at konkrete børn har været udfordret i forbindelse med at blive flyttet til børnehave inden de var 3 år. Forældrene peger især på, at børnene ifølge deres vurdering ikke var klar til børnehavelivet. Denne vurdering deles dog ikke af dagplejepædagoger, pædagoger i institutioner og af afdelingslederne. De påpeger derimod, at der forud for visiteringen til en bestemt daginstitution altid bliver taget hensyn til det konkrete barns tarv. Det betyder, at et barn på 2,7 år fx kan blive tilbudt en børnehaveplads før end et barn på 2,10 år, fordi det førstnævnte barn vurderes at være klar til skiftet, mens det sidstnævnte ikke er og derfor tilbydes lidt længere tid i dagplejen. Kommunikation Til gengæld er langt de fleste deltagerne i evalueringen enige om, at kommunikationen og informationen om regelændringen har været en udfordring for alle. Både dagplejepædagoger, pædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen påpeger, at der generelt ikke blev givet tilstrækkelig information om de ændrede regler til forældrene tilbage i efteråret 2011 og det skabte usikkerhed om, hvad regelændringen ville komme til at betyde i praksis. Den manglende information fik en forholdsvis stor negativ betydning for udmøntningen af reglen især i område Grenaa, hvor der var stor utilfredshed blandt forældrene tilbage i december

69 Kommunikationsudfordringen er dog efterfølgende blevet taget op af alle parter. Eksempelvis informerer dagplejepædagogerne om regelændringen på kontaktmøder med forældrene og ved mere uformelle telefonsamtaler, ligesom afdelings- og områdeledere informerer løbende i nyhedsbreve og lign. Der er således også en stor del af deltagerne i evalueringen, der peger på, at kommunikationen er blevet langt bedre nu end for et år siden, og at den forbedrede kommunikation har stor betydning for samarbejdet mellem parterne. Samtidig er der også nogle områder, fx i Auning, hvor man ikke har oplevet disse kommunikationsudfordringer. Område Auning er et af de områder, hvor reglen bruges mest konsekvent, og derfor er der forholdsvis mange børn og forældre, der tilbydes en plads førend barnet er fyldt 3 år. Men fordi man nåede at få informationen formidlet til forældrene, inden den ændrede regel blev brugt første gang, har der ikke været nogen nævneværdig forældremodstand at spore i område Auning ifølge forældrebestyrelsen, som har deltaget i evalueringen. Dette understreger blot, hvor vigtigt det er at sikre en god kommunikation i forbindelse med regelændringer. Medbestemmelse Nogle af forældrene oplever, at den nye regel fjerner deres mulighed for medbestemmelse, fordi de i princippet ikke længere kan sige nej til et tilbud om en plads i en daginstitution. Hvis de siger nej vil de stå uden et pasningstilbud, idet reglen siger, at når der er tilbudt en plads anses pasningsgarantien for opretholdt. Nogle forældre oplever også, at de ikke bliver hørt i forhold til, hvad de mener er det bedste tilbud for deres barn. De øvrige deltagere i evalueringen dagplejepædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen deler generelt set ikke oplevelsen af, at forældrene ikke bliver hørt i forbindelse med, om deres barn udviklingsmæssigt er klar til at rykke op i daginstitution. De oplever i stedet, at det enkelte barns tarv vægter højest i vurderingen af, om et barn skal tilbydes en plads i en daginstitution inden de er blevet 3 år. DAGPLEJERE OG DAGPLEJEPÆDAGOGER Dagplejernes arbejdsmiljø Da ændringerne i optagelsesreglerne blev vedtaget for et år siden, var der blandt dagplejere og dagplejepædagoger en stor frygt for, at ændringen ville medføre massive forringelser af dagplejernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår og dermed også forringelser af det tilbud børnene og deres forældre ville få i dagplejehjemmene. Dagplejerne og dagplejepædagogerne var blandt andet bekymrede for, at dagplejerne udelukkende ville skulle tage vare på meget små børn (under 2 år), fordi alle de store børn i dagplejen ville blive indskrevet i daginstitutionerne, når de blev 2 år. En sådan situation ville belaste dagplejernes arbejdsmiljø voldsomt, fordi det er meget ressourcekrævende at tage vare på 4-5 børn i så tidlig en alder. Denne frygt har dog vist sig ubegrundet ifølge dagplejepædagogerne i evalueringen. Det er ikke blevet sådan, at alle de 2-årige børn konsekvent indmeldes i daginstitutionerne og derfor har dagplejernes arbejdsmiljø ikke lidt den forventede overlast. Hvis den ændrede regel med tiden får denne konsekvens, 6

70 bør man dog lave tiltag, der sikrer rimelige vilkår for dagplejernes arbejdsmiljø og dermed også for børnemiljøet i dagplejehjemmene. Bedre styringsmuligheder og større fleksibilitet Nogle dagplejepædagoger oplever også, at den ændrede regel giver dem bedre styringsmuligheder i forhold til at håndtere presset fra et stigende antal børn. Det skyldes, at regelændringen giver en større fleksibilitet, fordi dagplejepædagogerne har mulighed for at rykke nogle børn op i daginstitutionerne inden de er blevet 3 år i de perioder, hvor der er et stort pres på dagplejen. Dagplejepædagogerne nævner også, at de kan bruge reglen til at optimere en bestemt børnegruppe hos en dagplejer. En dagplejer har fx én dreng på 2½ år og tre børn under 1½ år. Hvis den store dreng keder sig og har brug for nye udfordringer, så åbner den ændrede regel op for, at drengen kan rykke op i daginstitution og møde nye udfordringer. Den mulighed er i mange tilfælde en fordel for dagplejeren, idet han/hun dermed bedre kan fokusere på at skabe et optimalt miljø for de resterende børn i dagplejen, som har nogle andre behov grundet deres alder. PÆDAGOGER OG AFDELINGSLEDERE I DAGINSTITUTIONER Børnehavens organisering En udfordring der nævnes blandt dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner er, at ikke alle daginstitutioner var gearet til at modtage børn under 3 år for et år siden, da regelændringen trådte i kraft. Udfordringen bestod i, at personalet skulle omstille sig til pædagogisk til at arbejde med en anden aldersgruppe. Udfordringen er blevet taget op gennem det sidste år, og generelt er vurderingen blandt de fagprofessionelle, at institutionerne er langt bedre gearet til opgaven i dag med hensyn til den pædagogiske omstilling i personalegrupperne. Der er dog også nogle af de fagprofessionelle, der giver udtryk for, at det stadig er en udfordring at kunne levere et tilfredsstillende tilbud til børn i aldersgruppen på 2-3 år i daginstitutionerne. I forlængelse heraf var og til dels er der en anden udfordring i at få gearet institutionerne til at kunne modtage børn under 3 år. Den udfordring handler om ressourcer og normering i daginstitutionerne. Børn i aldersgruppen 2-3 år kræver flere personaleressourcer end børn over 3 år, og i nogle institutioner oplever pædagogerne ikke, at de har tilstrækkelige ressourcer til at kunne skabe optimale tilbud til børnene under 3 år. Denne ressourcemæssige udfordring opleves især i område Auning, hvor der pt. er stor efterspørgsel på en plads i dagtilbuddene fra borgere i både egen og omkringliggende kommuner. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at problematikken i Auning ikke udspringer fra denne regelændring, men i stedet bunder i, at område Auning netop har efterspørgsel til deres dagtilbud fra borgere fra andre distrikter og fra andre kommuner. 7

71 Omvendt er der også fagprofessionelle fra de andre distrikter/områder, der oplever at normeringen over det sidste års tid er blevet organiseret på en ny måde i institutionerne, således at de nu kan tilbyde et tilfredsstillende tilbud til børnene under 3 år. En sidste udfordring for institutionerne handler om de fysiske rammer. Børn i aldersgruppen 2-3 år stiller krav til fx indretning af legepladsen og stuerne. Der er blandt deltagerne i evalueringen både nogle, der oplever at de fysiske rammer i institutionerne er tilfredsstillende for børnene under 3 år, mens andre har den modsatte opfattelse. PLADSANVISNINGEN Bedre muligheder for planlægning Regelændringen giver Pladsanvisningen langt bedre muligheder for at planlægge, hvilke børn der skal flyttes og hvornår. Regelændringen giver således et bedre flow i systemerne, fordi Pladsanvisningen har langt lettere ved at håndtere udsving i børnetallene med den nye regel. Bedre muligheder for at styre økonomien De ændrede optagelsesregler i daginstitutionerne giver også en række økonomiske fordele for kommunens økonomi. Ændringen giver blandt andet mulighed for kunne gennemføre langt mere fleksible ændringer i kapaciteten til en langt lavere omkostning end tilfældet var tidligere. Det skyldes, at de nye regler giver mulighed for at øge kapaciteten i daginstitutionerne frem for i dagplejen i de perioder, hvor der er behov for det. Børnetallet bevæger sig i forskellige udsving på forskellige tidspunkter i de forskellige områder, og derfor er der nogle gange behov for en øget kapacitet og andre gange en mindsket kapacitet. En kapacitetsøgning i dagplejen kræver nyansættelser og indkøringsperioder for de pågældende dagplejere, inden de er klar til fuld kapacitet. Tilsvarende kræver en kapacitetsnedgang i dagplejen, at der skal afskediges dagplejere med efterfølgende minimum 6 måneders opsigelsesperiode med løn. Til sammenligning hermed kræver en kapacitetsøgning i daginstitutionerne, at daginstitutionerne henter vikarer ind, eller at eventuelt fastansatte medarbejdere på nedsat tid i en periode går op i tid. En nedgang i kapaciteten i daginstitutionerne koster ikke noget, hvis der bruges vikarer, idet brugen af vikarer blot udfases igen. Har daginstitutionerne løst kapacitetsudfordringen ved at få de fastansatte medarbejdere til at gå op i tid kræver en kapacitetsnedgang, at medarbejderne igen går ned i tid i det tempo, som er aftalt med de faglige organisationer. Samlet er det dog væsentligt billigere at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet frem for dagplejen. En afledt effekt heraf er dermed også, at dagplejerne har en større tryghed i ansættelsen, idet der ikke længere løbende skal fyres eller ansættes dagplejere, men derimod er der en fast base af dagplejere. 8

72 KONKLUSION Ændringen af optagelsesreglerne til daginstitutionerne har medført både fordele og udfordringer for de involverede børn, deres forældre, de fagprofessionelle omkring børnene og Pladsanvisningen. Fordelene ved regelændringen er en øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Fleksibiliteten kommer til udtryk ved, at børnene ikke længere skal vente på at blive 3 år for at få nye udfordringer, hvis de har behov for det. Styringsmæssigt ligger fordelene i, at det er lettere at kontrollere udsving i børnetallet, fordi grænsen for at få tilbudt en plads i daginstitution ikke længere konsekvent ligger ved 3 år, men derimod kan ligge i spændet mellem 2 og 3 år. Økonomisk ligger fordelen i, at det er langt mindre omkostningsfuldt at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet end at bruge dagplejen. Udfordringerne ved regelændringen er, at forældrene oplever et begrænset frit valg og begrænset medbestemmelse i forhold til, hvornår deres barn skal starte i daginstitution. Herunder påpeges der især en udfordring i at sikre, at også forældrene oplever, at deres barns tarv vægtes højest i vurderingen af, hvornår de skal tilbydes en plads i en daginstitution. Samlet set er den generelle oplevelse blandt deltagerne i evalueringen, at de ændrede regler er fornuftige og bør bevares. De peger dog samtidig på, at der fremadrettet skal være fokus på at sikre en god kommunikation mellem parterne, således at misforståelser undgås og at alle parter føler sig hørt i forbindelse med at der tilbydes en plads i en daginstitution inden barnet er fyldt 3 år. Endelig peger flere på, at et tilbud om en plads i en daginstitution naturligvis skal varsles i så god tid som muligt, således at forældrene kan planlægge efter deres børns institutionsstart. På baggrund af evalueringen er det derfor anbefalingen, at reglerne om optagelse i daginstitutioner bevares i deres nuværende udformning, idet fordelene vurderes at opveje udfordringerne. Dertil kommer, at en stor del af den modstand, der blev mobiliseret ved reglens vedtagelse tilbage i september 2011 vurderes at være markant mindsket. 9

73 Bilag: 6.3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97744/14

74 Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Forvaltningen har på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 13. november 2012, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august 2014, udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne. Evalueringen bygger på de erfaringer, der er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. Generelt: I evalueringsrapporten fra oktober 2012 pointeres vigtigheden af kommunikation og information om kriterierne og de muligheder for optagelse, der er. Det er Pladsanvisningens erfaring, at en løbende fokuseret indsats omkring information til og dialog med forældrene bidrager til en højere grad af forventningsafstemning og en større forståelse og accept af optagelseskriterierne. Det er et grundlæggende udgangspunkt i Pladsanvisningen, at anvisningen af pladser altid sker i en tæt dialog med forældrene og dagtilbudsområdet, og at man i så stor en udstrækning som overhovedet muligt opfylder forældrenes ønsker. Vedrørende tre kriterier: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Konklusionerne fra evalueringsrapporten oktober 2012 gør sig fortsat gældende. Det vil sige, at regelændringen har givet øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Kapacitetsudnyttelsen er optimeret betydeligt. Nogle forældre giver udtryk for bekymring, hvis de vurderer, at deres barn skal flyttes for tidligt. Men gennem dialog og fokus på, at der altid foretages en faglig vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave, skabes der forståelse og accept hos forældrene. Det er vigtigt at bemærke, at ingen børn bliver flyttet i børnehave, før de er 3 år, hvis de ud fra en faglig pædagogisk vurdering ikke er klar til dette. Der er også forældre, som omvendt ønsker deres barn tidligt i børnehave. Også her foretages der en faglig pædagogisk vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave. 1

75 Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Det opleves, at der er en bred accept af dette objektive kriterie. Det kan til tider være vanskeligt for forældre at forstå, at man pludselig kan ændre plads på ventelisten, hvis der eks. kommer en tilflytter, som har et ældre barn end ens eget barn. Ændringer på ventelisten kan også forekomme, hvis andre forældre har foretaget en ny prioritering. Reglerne giver dog mulighed for, at man kan vedblive at være på venteliste til en bestemt børnehave, selvom man i første omgang har fået en anden børnehave. De fleste forældre vælger at blive i den børnehave, de har fået plads til deres barn i. Men i Område Grenaa vælger 40-50% af de forældre, der ikke fik deres 1. prioritet opfyldt, dog at forblive på ventelisten til deres 1. prioritet og flytter deres barn, når der opstår ledig plads efter reglerne. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området Siden reglens indførelse ultimo 2012 har der kun været ganske få tilfælde, hvor reglen har måttet tages i anvendelse. Det har indtil nu stort set været muligt at efterkomme de ønsker, der har været om at blive optaget i en børnehave i et andet distrikt. Hvorvidt efterspørgslen efter pladser i andre distrikter har kunnet imødekommes på baggrund af, at forældrene er velinformeret om pladsmulighederne på forhånd, vides ikke. 2

76 Bilag: 6.1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 13. september 2011, at der skulle gælde tre overordnede målsætninger for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Pasningsgaranti Pasning i lokalområderne Frit valg mellem kommunens dagtilbud, hvorved forstås fritvalgsordning eller det kommunale pasningstilbud. De tre målsætninger er uddybet i en række generelle kriterier, som er angivet i det følgende: For alle dagtilbud gælder det, at kommunen er forpligtet til at give forældrene tilbud om plads senest 3 måneder efter, at pladsanvisningen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Der kan ikke garanteres en plads i en bestemt dagpleje/institution. Garantien dækker ikke en bestemt åbningstid i dagpleje eller institution. Barnet overgår til børnehave senest 3 måneder efter, det fylder 3 år. Hvis forældrene vælger at sige nej tak til en tilbudt plads, udsættes garantidatoen med 3 måneder fra det tidspunkt, hvor forældrene giver meddelelse om, at de ikke ønsker den tilbudte plads, idet dette betragtes som en ny ansøgning. Pasningsgarantien anses for opfyldt i eventuelle tilfælde, hvor forældre ikke ønsker at modtage en tilbudt plads i ét af Norddjurs Kommunes dagtilbud. Det tilstræbes, at der tilbydes plads i lokalområdet eller i et område, som grænser op hertil. Børn skal være påført venteliste til 3 børnehaver for at være omfattet af pasningsgarantien i Norddjurs Kommune. Er der inden for en afstand af 11 km. fra hjemmet (jfr. Krak) ikke 3 institutioner, anses det for tilstrækkeligt, at lade barnet opføre på venteliste til 2 institutioner. Søskende vil have fortrinsret til en plads i samme pasningstilbud, såfremt foranstående børn på ventelisten ved optagelsestidspunktet kan anvises en plads et andet sted, jfr. ovenstående. Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i en integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år - og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Børn i dagpleje eller vuggestue er automatisk opsagt ved tilbud om plads i børnehave eller integreret institution. Målgruppen til de enkelte institutioner kan ændres ved beslutning i børne- og ungdomsudvalget. På baggrund af en kommunalbestyrelsesbeslutning den 13. november 2012 skete der følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1) Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2) Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i

78 distriktet/området..

79 Bilag: 9.1. Drejebog, 6. august 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune August 2014 Billeder: Colourbox.dk

81 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen... 3 Mål... 4 Struktur i implementeringsplanen... 5 Økonomi... 6 Tids- og procesplan vedr. økonomi... 7 Indhold... 9 Tids- og procesplan vedr. indhold Organisation Tids- og procesplan vedr. organisation Kommunikation Tids- og procesplan vedr. kommunikation Samlet overblik - arbejdsgrupper Samlet overblik trin for trin Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen

82 Forord Partierne i folketinget har i juni 2013 indgået en aftale om en ambitiøs og nytænkende folkeskolereform. Med folkeskolereformen bliver der mulighed for at skabe en skole, hvor elevernes læringsudbytte er i centrum og ikke bare selve undervisningen. Der bliver desuden mulighed for at skabe en skole med flere timer, mere bevægelse og mere faglig fordybelse, og hvor politikere, forvaltning, skoleledere og medarbejdere løbende følger op på de fælles nationale mål for folkeskolen, så effekten af arbejdet i skolerne synliggøres. Samtidig er der kendte elementer i reformen. I Norddjurs Kommunes tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, politik for it og læring og politik for folkeskolens årgang er der i 2012 lagt et fundament for skolernes virke, der i store træk bygger på de samme tanker som i folkeskolereformen. Så der skal ikke trædes en helt ny sti for skolerne i stedet skal der arbejdes videre ud af de spor, som allerede er lagt. Det betyder ikke, at folkeskolereformen kan implementeres med et knipstag. Det kræver et langt, sejt træk både frem mod august 2014 og i årene, der kommer bagefter. Første skridt er nærværende materiale en drejebog - der beskriver hovedlinjerne i implementeringsprocessen. I en så stor og kompleks proces, som indførelsen af folkeskolereformen er, vil der givetvis undervejs opstå nye aspekter eller nye vinkler på reformens indhold, der kræver en opdatering af drejebogen. Drejebogen er således et dynamisk dokument, som løbende bliver opdateret i takt med reformens implementering. Hvis implementeringen af folkeskolereformen skal lykkes, kræver det, at alle kender opgaven. På vil information om folkeskolereformen blive samlet, ligesom den nyeste udgave af drejebogen findes her. En succesfuld implementering kræver også, at opgaven løses i fællesskab og med størst mulig tryghed for alle de involverede parter. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, faglige organisationer og andre interessenter i hele implementeringsprocessen. Norddjurs Kommunes nye MED-aftale udgør i den forbindelse et vigtigt grundlag for dialogen mellem medarbejdere og ledelse. Specielt i forhold til de medarbejdergrupper, der påvirkes af ændringer i SFO, vil der også fra ledelsesside være stor opmærksomhed på overholdelsen af den nye personalepolitiks retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Som det vil fremgå af drejebogen, så medfører reformen, at skoleområdet står foran et spændende år med rigtig mange muligheder for i fællesskab at få skabt grundlaget for fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. God læselyst! 2

83 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er organisatorisk forankret i skole- og dagtilbudsafdelingen, der hører under velfærdsforvaltningen. Der er nedsat en projektgruppe, som har ansvaret for, at folkeskolereformen implementeres efter hensigten i skoleåret 2014/2015. Projektgruppen, som består af Finn N. Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef, Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef, Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen og Mette Lubek Petersen, kommunikationskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen, refererer til velfærdsdirektøren. Projektgruppen får bl.a. til opgave at sikre: Udarbejdelsen af oplæg til politisk stillingtagen Overholdelsen af tids- og procesplanen i forbindelse med implementeringen Et højt internt såvel som eksternt kommunikationsniveau Et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere, forældre og andre interessenter i implementeringsprocessen Overholdelsen af personalepolitikkens retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Arbejdet med implementering af folkeskolereformen vil i vid udstrækning blive baseret på nedsættelse af arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til afgrænsede dele af reformen. Det er i den forbindelse projektgruppens opgave at sammensætte arbejdsgrupperne, så de rette kompetencer bringes i spil i de respektive arbejdsgrupper. Undervejes i processen kan der opstå behov for nedsættelse af yderligere arbejdsgrupper. 3

84 Mål I folkeskolereformen er der opstillet tre overordnede nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De ovenstående tre nationale mål for folkeskolen bliver med reformen operationaliseret i fire kvantificerbare resultatmål, som er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. De fire resultatmål bliver opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de bliver et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Derfor er det også disse fire resultatmål, der bliver rettesnor, når der frem mod august 2014 diskuteres indhold i reformen og implementeringen planlægges. 4

85 Struktur i implementeringsplanen Folkeskolereformen er en kompleks reform, der indeholder mange elementer, som får økonomisk, indholdsmæssig og organisatorisk stor betydning for fremtidens folkeskole. For at skabe en klar og overskuelig implementeringsproces inddeles drejebogen i tre overordnede temaer: Økonomi, Indhold og Organisation. Hertil kommer et fjerde tema: Kommunikation, der arbejder på tværs af de tre andre. I hele processen vil der være fokus på kommunikation omkring de økonomiske, indholdsmæssige og organisatoriske aspekter i reformen både i forhold til elever, forældre, bestyrelser, medarbejdere og ledere og i forhold til eksterne interessenter. Frem mod august 2014 skal der træffes en række valg omkring økonomi, indhold, organisation i fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. Valg, der skal træffes af politikere, forvaltning, bestyrelser, ledere og medarbejdere og som skal sikre, at Norddjurs Kommune får det bedst mulige udgangspunkt for at kunne leve op til de fire resultatmål for folkeskolen. På de efterfølgende sider gennemgås den proces, der skal foregå inden for hvert af de fire ben frem mod august Der er også mulighed for at få et samlet overblik til sidst i materialet. ØKONOMISKE VALG INDHOLDSMÆSSIGE VALG IMPLEMENTERING AF FOLKESKOLEREFORM ORGANISATORISKE VALG KOMMUNIKATION 5

86 Økonomi I den nuværende beregning af den samlede økonomi for folkeskolereformen i Norddjurs Kommune indgår der en række forudsætninger: Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer er forøget med 2 timer pr. undervisningsuge, svarende til 80 timer om året. Dette betyder, at undervisningstimetallet stiger fra 655 til 735 timer i almenskolen og specialklasserne og fra 620 til 700 timer på Djurslandskolen. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende normering. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise timer om året. I den understøttende undervisning er der regnet med 1,0 lærer/pædagog pr. klasse. Ekstratimerne i den fagopdelte undervisning forudsættes alene varetaget af læreruddannet personale. De understøttende undervisningstimer i almenskolen og specialklasserne er fordelt ligeligt 50/50 mellem lærere og pædagoger. På Djurslandskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. Lønudgiften er korrigeret med tillæg som følge af den nye overenskomst på lærerområdet. I lønudgiften for pædagoger, der skal varetage understøttende undervisning, er der ligeledes korrigeret for et forventet undervisningstillæg. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn, og at forældrebetalingsandelen fastholdes uændret på 73 pct. Elev- og klassetal er baseret på skoleåret 2013/14. Beregningen indgår arbejdet med budget 2014, som kommunalbestyrelsen vedtager den 9. oktober Budgetvedtagelsen og forudsætningerne for denne bliver derefter ført med videre i arbejdet med implementeringen af reformen. 6

87 Tids- og procesplan vedr. økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, skal der nedsættes en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med centrale økonomiske emner. Tids- og procesplanen er opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Budgetvedtagelse 9. oktober 2013 Den samlede ramme for økonomien i reformen Beregningen af den samlede ramme præsenteres for kommunalbestyrelsen ved budgetseminaret den 19. september Vedtagelse af budget Behandling i kommunalbestyrelsen den 9. oktober De forudsætninger, der ligger til grund for budgettet indgår i det videre arbejde med implementering af reformen. Oktober januar 2014 Tilpasning af budgettildelingsmodeller De indholdsmæssige og organisatoriske ændringer ved folkeskolereformen betyder, at der kan være behov for en ændring af budgettildelingsmodellen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til eventuelle ændringer af den nuværende budgettildelingsmodel. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af budgettildelingsmodel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget den 29. januar 2014, økonomiudvalget 18. februar 2014 og kommunalbestyrelsen 25. februar Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 7

88 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November marts 2014 Forældrebetalingsstruktur - SFO Det skal besluttes, hvordan forældrebetalingen i SFO og klubtilbud skal tilrettelægges fremadrettet. I denne beslutning skal også indgå vurderinger af, hvordan efterspørgslen efter SFO og klubtilbud forventes at blive efter indførelsen af reformen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder et oplæg med forskellige modeller for forældrebetalingsstrukturen, f.eks. modulordning eller enhedsordning. Af oplægget skal det bl.a. fremgå, hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have for Norddjurs Kommune, og hvad brugerbetalingen vil være. Fastlæggelse af forældrebetalingsstruktur. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg, handicapråd, integrationsråd. Forslaget drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 8

89 Indhold Reformen indeholder en lang række elementer, der påvirker indholdet i fremtidens folkeskole. Nogle af disse elementer er forholdsvis konkret beskrevet i reformen, mens andre er mere abstrakt og bredt beskrevet. 1 De sidstnævnte kræver derfor en proces lokalt, hvor det pågældende elements betydning for praksis fastsættes. I aftalen om reformen er der fire elementer, som er særligt centrale for opnåelse af de nationale resultatmål omkring en øget faglighed og trivsel hos eleverne. Samtidig er disse fire elementer beskrevet forholdsvist abstrakt og bredt i aftaleteksten. Derfor sættes der i nærværende drejebog særligt fokus på at skabe en optimal proces for implementeringen af disse elementer. De fire elementer er: Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal også medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En længere og mere varieret skoledag Den længere og mere varierede skoledag giver skolerne mere tid til bl.a. den understøttende undervisning, hvori der skal indgå motion og bevægelse i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt. Ligeledes skal den understøttende undervisning indeholde mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp for både svage og stærke elever. I den længere og mere varierede skoledag skal det også overvejes, hvordan skolen kan inddrage det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i højere grad end tidligere. Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og klubtilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Blandt andet kan det overvejes, hvordan SFO og klubtilbud kan tænkes ind i en inklusionssammenhæng. En målstyret skole Lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse skal løbende følge op på og selv evalueres på hvordan det går med opfyldelsen af de fire nationale resultatmål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Kvalitetsrapporten. Kilde: Uddrag af reformteksten og uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning 1 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 9

90 Med disse fire elementer i fremtidens folkeskole kommer der også nye roller en ny elevrolle, en ny lærerrolle, en ny forældrerolle og en ny lederrolle. Der vil på den baggrund være et særligt fokus på at få defineret disse nye roller og få en fælles forståelse af, hvad de nye roller består i, og hvordan de integreres i hverdagen i skolen. Tids- og procesplan vedr. indhold I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de indholdsmæssige elementer. Igen er tids- og procesplanen opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-maj 2014 Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Det skal besluttes, hvordan lærere og skoleledere med afsæt i de præciserede og forenklede Fælles Mål skal arbejde med målstyret undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til, at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål og dermed øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan medarbejdere og ledere kan arbejde med målstyret undervisning. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. marts Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 30. april 2014, økonomiudvalget 13. maj 2014 og kommunalbestyrelsen 20. maj Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 10

91 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober april 2014 En længere og mere varieret skoledag Det skal besluttes, hvad den længere og mere varierede skoledag skal indeholde og hvordan den skal organiseres. Herunder hvordan den understøttende undervisning, bevægelse, faglig fordybelse og inddragelse af det omgivende samfund skal organiseres. Der skal desuden sikres en tæt sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan det øgede antal timer og en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning sikres. Forslaget skal desuden omhandle oplæg til, hvordan inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv samt erhvervslivet skal organiseres, således at det bidrager til at øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan man skaber de pædagogiske og organisatoriske rammer for en længere og mere varieret skoledag. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Stillingtagen til, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde et oplæg til rammer for, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 11

92 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-marts 2014 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Der skal træffes beslutning om, hvad indholdet fremadrettet skal være i SFO og klubtilbud og hvordan det organisatorisk skal håndteres. I denne beslutning skal det også overvejes om kultur- og fritidstilbud og skole kan tænkes sammen på en ny måde. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Forslaget skal sikre en sammenhæng med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for indholdet i SFO og klubtilbud. Fastlæggelse af politiske rammer for organiseringen af SFO og klubtilbud. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Forår 2015 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Det skal på baggrund af de opnåede erfaringer vurderes, om der er behov for en revurdering af arbejdsgruppens tidligere arbejde vedr. indhold og organisering af SFO og klubtilbud. På baggrund af de første erfaringer med den reelle dækningsgrad i SFO og klubtilbud vurderer arbejdsgruppen, om der er behov for en revision af det tidligere udarbejdede oplæg til indhold og organisering af SFO og klubtilbud. Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold og organisering af SFO og klubtilbud. 12

93 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Juni december 2014 December 2014 maj 2015 En målstyret skole Reformen lægger op til, at lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse løbende skal følge op på, hvordan det går med opfyldelsen af de nationale resultatmål. Norddjurs Kommunes kvalitetsrapport version 2.0 bliver det mål- og resultatstyringsværktøj, hvori den løbende opfølgning på de nationale resultatmål skal foregå. I løbet af foråret 2014 offentliggør Undervisningsministeriet, hvordan der fremadrettet konkret skal måles på de nationale resultatmål omkring elevernes faglighed og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i målemetoderne udarbejder et forslag til en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål. I den forbindelse skal gruppen indtænke Kvalitetsrapport 2.0 i opfølgningen på de mål, som regeringen forventes at offentliggøre i efteråret Gruppens arbejde skal munde ud i et årshjul for den løbende opfølgning på alle niveauer. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for den løbende opfølgning i folkeskolen i Norddjurs Kommune. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. oktotber 2014 ultimo marts Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. november2014 ultimo april 2015, økonomiudvalget 2. december 2014 primo maj 2015 og kommunalbestyrelsen 9. december 2014 medio maj Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 13

94 Organisation Organisatorisk sker der også en del forandringer i skolerne som følge af reformen. Igen er nogle af forandringerne konkret beskrevet i reformen mens andre er mere abstrakt beskrevet. 2 Følgende elementer er særligt centrale i reformen: Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Med regelforenklingerne i skolereformen og den nye arbejdstidsaftale giver skolelederne en langt større fleksibilitet i organiseringen af skoledagen, men samtidigt er det også en ny måde at lede på. Fysiske rammer Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Bl.a. skal det overvejes om skolernes lokaler er indrettet til, at lærerne i højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Digitalisering Udviklingen af det digitale læringsmiljø vil give nye muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisning og opfølgning på elevernes læring. Det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med eleverne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne herunder at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige it infrastruktur i Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. Regeringen har derfor afsat i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen, og der er afsat 60 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere i perioden Kilde: Uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning og uddrag fra reformteksten Ud over disse elementer medfører reformen en afledt effekt på skolebuskørslen i kommunen, hvilket der også vil være fokus på i implementeringen. 2 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 14

95 Tids- og procesplan vedr. organisation I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de organisatoriske ændringer i skolerne. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November august 2014 Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid En afgørende forudsætning for realiseringen af reformen er, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en række overordnede principper for, hvordan de nye muligheder for en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid sikres, således at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne i overensstemmelse med reformens hensigter. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Endvidere skal forslaget koordineres i forhold til det arbejde, der pågår i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Indhold. Det skal understreges, at disse overordnede principper ikke skal ses som en erstatning for de gamle arbejdstidsregler, hvor alle opgaver havde et bestemt antal timer tilknyttet. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for anvendelsen af lærernes arbejdstid. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 28. maj Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 25. juni 2014, økonomiudvalget 12 august 2014 og kommunalbestyrelsen 19. august Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 15

96 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april 2014 Fysiske rammer Det skal undersøges, hvad behovet er for tilpasninger af de fysiske rammer på skolerne som følge af den længere skoledag for elever og medarbejdere (f.eks. indretning af arbejdspladser til medarbejdere og tilpasning af læringsmiljøerne for eleverne). Der skal udarbejdes en samlet investeringsplan for perioden med overslag over forslagenes økonomiske konsekvenser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole. Behovet skal vurderes både på kort sigt i forbindelse med opstart af reformen og i forhold til mere langsigtede investeringer. Ved udarbejdelsen af forslagene skal der tages hensyn til udbygnings- og renoveringsplanen på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen vurderer desuden behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Behandling af overordnet investeringsplan for perioden Bevilling af midler til indretning og tilpasning af de fysiske rammer. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april December 2013-april 2014 Digitalisering Det skal sikres, at kommunens digitaliseringsstrategi er på plads i 2014, således at elever og medarbejdere har adgang til den nødvendige it infrastruktur. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal koordinere med den overordnede arbejdsgruppe for implementering af digitaliseringsstrategien i Norddjurs Kommune i forhold til, hvad der er behov for af it-infrastruktur på skoleområdet. Det skal sikres, at arbejdet er i overensstemmelse med politikken for it og læring i skoler og dagtilbud. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Bevilling af midler til indretning og tilpasning af it-strukturen på skolerne. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 16

97 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Januar-april 2014 Skolebuskørsel Den længere skoledag medfører ændringer i tilrettelæggelsen af skolebuskørsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forhold til implementeringen af folkeskolereformen Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af eventuelle ændringer i serviceniveauet for skolebuskørsel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, handicapråd, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Januar - juni 2014 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. I kommunen er der i forbindelse med implementeringen af politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring etableret en Uddannelsesgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den statslige pulje skal anvendes til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de politiske rammer for hvilke kompetenceudviklingstiltag, midlerne skal anvendes på. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 30. april Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 28. maj 2014, økonomiudvalget 10. juni 2014 og kommunalbestyrelsen 17. juni Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 17

98 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober marts april 2015 Fuld kompetencedækning i alle fag og alle klasser I 2020 skal der være fuld kompetencedækning på alle skoler og i alle klasser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen inden I den forbindelse skal det undersøges, hvilke muligheder der er for tværgående samarbejde mellem skolerne. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens forslag Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar feburar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar marts 2015, økonomiudvalget primo marts april 2015 og kommunalbestyrelsen medio marts april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. September 2014 februar 2015 Faglige vejledere Det skal besluttes, hvordan de faglige vejledere skal indgå i arbejdet med at optimere elevernes læring og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Behandling af arbejdsgruppens forslag. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar 2015, økonomiudvalget primo februar 2015 og kommunalbestyrelsen medio februar Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. 18

99 Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 19

100 Kommunikation Tydelig kommunikation er altafgørende for implementering af så stor en reform som folkeskolereformen. Der er mange informationer, og der er mange interessenter og det stiller store krav til informationsniveauet, mængden og det valgte kommunikationsmedie. Under hele processen frem mod august 2014 vil der derfor være fokus på at sikre en tydelig kommunikation og en lettilgængelig information til alle interessenter: elever, medarbejdere, ledere, forældre, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, idræts-, kultur og foreningslivet og andre med interesse for skoleområdet. Tids- og procesplan vedr. kommunikation TID EMNE ANSVARLIG FOR OPGAVE Septemberoktober 2013 Kommunikationsplan Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, der medtænker alle interessenter på området: elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, ungdomsuddannelser, erhvervslivet samt idræts-, kultur og foreningslivet. Digital platform til kommunikation og information Der skal oprettes en side på kommunens hjemmeside, hvor alle interessenter kan finde information om folkeskolereformen. Projektgruppen Projektgruppen 20

101 ØKONOMI INDHOLD ORGANISATION Arbejdsgruppe #1 den samlede økonomi i reformen Samlet overblik Skal udarbejde - arbejdsgrupper forslag til, hvordan det øgede antal Skal beregne den samlede økonomi i reformen. Periode: august- oktober 2013 Arbejdsgruppe #2 budgettildelingsmodeller Skal udarbejde forslag til en eventuel revidering af den nuværende budgettildelingsmodel. Periode: oktober 2013-februar 2014 Arbejdsgruppe #3 SFO - forældrebetalingsstruktur Skal udarbejde forslag til den fremtidige forældrebetalingsstruktur f.eks. modultakster eller enhedstakst Periode: november 2013-marts 2014 INDHOLD Arbejdsgruppe #4 konkrete læringsmål for alle elever Skal udarbejde forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål. Periode: november 2013-maj 2014 Arbejdsgruppe #5 en længere og mere varieret skoledag timer, den understøttende undervisning samt inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv skal sammentænkes, så der sikres en stærk sammenhæng i skoledagen. Periode: oktober 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #6 Organisering af og indhold i SFO og klubtilbud Skal udarbejde forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Periode: november 2013-marts 2014 Arbejdsgruppe #7 en målstyret skole Skal udarbejde en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål herunder det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten Periode: december 2014-maj 2015 ORGANISATION Arbejdsgruppe #8 fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Skal udarbejde et forslag til et sæt overordnede principper for fordeling af lærernes arbejdstid. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Periode: november 2013-august 2014 Arbejdsgruppe #9 fysiske rammer Skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole samt på den baggrund at foreslå en prioritering af midlerne i den pulje, der forventes afsat i budgettet for Periode: november 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #10 digitaliseringsstrategi Skal sikre, at digitaliseringsstrategien er implementeret i 2014 Periode: december 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #11 - skolebuskørsel Skal udarbejde et forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forbindelse med den nye reform. Periode: november 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #12 - kompetenceudvikling Skal udarbejde et forslag til, hvordan den nødvendige kompetenceudvikling i forbindelse med reformen kan organiseres. Periode: januar 2014-juni 2014 Arbejdsgruppe #13 fuld kompetencedækning Skal udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen. Periode: oktober 2014-april 2015 Arbejdsgruppe #14 faglige vejledere Skal udarbejde et forslag til, hvordan de faglige vejledere skal indgå i arbejdet med at optimere elevernes læring og trivsel. Periode: september februar