Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Vestre Skole Vestergade 7, Grenaa Dato: Onsdag den 27. august 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) Fraværende: Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg hos aftaleenheder Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild Status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerier i Auning og Grenaa Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave Kriterier for frit skolevalg Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud Kursus for nyvalgte bestyrelser Kvalitetsrapporter på skoleog dagtilbudsområdet Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/ Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skoleog dagtilbudsområdet Rammeaftale for socialog specialundervisningsområdet Ibrugtagning af lokaler til Ungdomsunivers Status på etableringen af jobrotationsprojekter Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser...36 Bilagsoversigt...37 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Besøg hos aftaleenheder A00 14/3326 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget aflægger besøg hos: Tid Institution Adresse Vestre Skole Vestergade 7 i Grenaa Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ved besøget hos Vestre Skole viste skoleleder Jacob Hørlyk og viceskoleleder Kirsten Mandrup rundt og fortalte om skolens mange aktiviteter og de foreløbige erfaringer med opstart af folkeskolereformen. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild A00 13/19295 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte i alt 8,5 mio. kr. i 2014 og 2015 til at flytte børnehaven Blinklyset til nye lokaler ved Langhøjskolen i Vivild. Totalrådgivningsopgaven er efter afholdt udbud blevet tildelt til Skala Arkitekter A/S, som sammen med det nedsatte byggeudvalg har udarbejdet et dispositionsforslag for den nye daginstitution. Dispositionsforslaget har været til høring i handicaprådet og i Vivild Børnebys fællesbestyrelse. Dispositionsforslag og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en grundig gennemgang af dispositionsforslaget. Økonomiske konsekvenser Der er i 2014 og 2015 afsat i alt 8,5 mio. kr. til daginstitutionsbyggeriet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at dispositionsforslaget for den nye daginstitution i Vivild godkendes. Bilag: 1 Åben Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild /14 2 Åben Høringssvar - handicaprådet /14 3 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /14 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget udsætter behandlingen af sagen til næste møde den 24. september

6 Børne- og ungdomsudvalget Status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerier i Auning og Grenaa A00 12/4265 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på gennemførelsen af daginstitutionsbyggerierne i Auning og Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave A00 14/7435 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 10. december 2013 at lukke Bønnerup Børnehave pr. 1. april Samtidig har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal oprettes en særskilt politisk sag om den fremtidige anvendelse af Bønnerup Børnehaves lokaler. Forvaltningen kan ikke umiddelbart pege på anvendelsesmuligheder for lokalerne i Bønnerup Børnehave. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 30. april 2014 blev det besluttet, at der skal indhentes forslag til anvendelsen af lokalerne fra institutioner og borgerforeninger i lokalsamfundet. Ved udløbet af høringsfristen den 13. juni 2014 var der modtaget ét høringssvar, der er vedlagt som bilag. I høringssvaret peges der ikke på konkrete anvendelsesmuligheder for lokalerne. På børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. juni 2014 blev det derfor besluttet, at punktet blev udsat til næste møde i børne- og ungdomsudvalget med henblik på en forlængelse af muligheden for indsendelse af høringssvar fra borgerforeninger i lokalsamfundet. Dette har medført, at der nu er modtaget endnu et høringssvar, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til den fremtidige anvendelse af lokalerne i Bønnerup Børnehave. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 69236/14 2 Åben Høringssvar - Bønnerup Borgerforening /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget indstiller, at bygningen sættes til salg. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Kriterier for frit skolevalg A00 13/4341 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 5. marts 2008 de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. Det fremgår heraf, at optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen kan finde sted efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A. Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B. Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endelig svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. marts 2013, at der i forbindelse med skoleåret 2013/14 gives en dispensation fra principperne om frit skolevalg ved optagelse af elever i 0. klasse i form af: at alle børn fra andre skoledistrikter skal optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. at Vestre Skole får mulighed for at oprette tre klasser. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 17. september 2013 at fastholde de kriterier for frit skolevalg, som blev besluttet i Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. marts 2014 givet følgende dispensation for skoleåret 2014/15: at der i forbindelse med optagelse til skoleåret 2014/15 gives en dispensation fra principperne, så der oprettes tre klasser på Vestre Skole, og at Kattegatskolen kan oprette to klasser med samlet 54 elever. at kommunalbestyrelsen i efteråret 2014 foretager en revurdering af de nuværende principper for frit skolevalg i Norddjurs Kommune. På den baggrund har forvaltningen nu udarbejdet fem forslag til kriterier for frit skolevalg i Norddjurs Kommune: 1. Nuværende kriterier som besluttet i Som nuværende kriterier med den tilføjelse vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 3. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at der ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. Vedrørende Grenaa by, at der ved optagelse i 0. klasse kan dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 4. Som nuværende kriterier med den tilføjelse, at alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 5. Skolerne optager elever fra andre distrikter i det omfang, at skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget En nærmere beskrivelse af de fem forslag er vedlagt som bilag og vil blive gennemgået på børne- og ungdomsudvalgets møde. Forslagene skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen sættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser De fem forslag vil ikke medføre ændringer i den samlede økonomiske ramme på skoleområdet. Forslagene vil imidlertid medføre ændringer i de enkelte skolers økonomiske rammer. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at de fem forslag til kriterier for frit skolevalg drøftes. 2. at forslagene sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Kriterier for frit skolevalg /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud P00 14/12551 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. september 2011 en række kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune. Den 23. oktober 2012 foretog børne- og ungdomsudvalget en evaluering af de generelle kriteriers 11. punkt: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Evalueringen skete på baggrund af en udarbejdet rapport Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af evalueringsrapporten, at de vedtagne optagelsesregler skulle fortsætte uændret. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på et møde den 13. november 2012 godkendt følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området.. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august På denne baggrund har forvaltningen nu udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne, som bygger på de erfaringer, der forvaltningsmæssigt er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. De gældende kriterier for optagelse i dagtilbud samt forvaltningens evalueringsbeskrivelse af enkelte punkter i kriterierne er vedlagt som bilag. Det foreslås, at evalueringen sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet, hvor høringsparterne også har mulighed for at udtale sig til kriteriernes øvrige punkter. Høringsfristen fastsættes til tirsdag den 21. oktober Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at evalueringen af kriterierne for optagelse i Norddjurs Kommunes dagtilbud sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune /14 2 Åben Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud /14 3 Åben Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Kursus for nyvalgte bestyrelser G01 14/1390 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I løbet af foråret 2014 er der afholdt valg til bestyrelser i såvel dagtilbud, børnebyer og skoler. I den forbindelse er der i Norddjurs Kommune udviklet en praksis med, at der i efteråret efter nyvalg til bestyrelserne gennemføres et grundkursus for nye bestyrelser/bestyrelsesmedlemmer. Der er tidligere gjort positive erfaringer med et 3-timers aftenkursus, som gennemføres med en instruktør fra Norddjurs Kommunes egen organisation. Kurset retter sig mod såvel skolebestyrelsesarbejde som bestyrelsesarbejdet i dagtilbud og er derfor relevant for alle tre bestyrelseskategorier på skoleog dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune skolebestyrelser, børnebybestyrelser og dagtilbudsbestyrelser. Hovedindholdet i et 3-timerskursus for nyvalgte bestyrelser vil være: Rammerne for bestyrelsesarbejde i henhold til dagtilbudsloven og folkeskoleloven samt i forhold til de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer. Bestyrelsens skal-opgaver, bestyrelsens kan-opgaver, bestyrelsens beføjelser, hvad er et princip m.m.? Hvordan kommunikationen i bestyrelserne kan fremme det gode bestyrelsesarbejde og forbindelsen til forældrene. Kurset afvikles i en vekslen mellem oplæg og drøftelser blandt deltagerne. Det foreslås, at der afvikles 3 kurser i efteråret 2014 hver med deltagere fra 4 bestyrelser. På skoleområdet er der nye opgaver for bestyrelserne i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Det er forvaltningens vurdering, at disse opgaver bedst drøftes på et 12

15 Børne- og ungdomsudvalget særskilt temamøde. Det foreslås derfor, at der i samarbejde med skolelederne udarbejdes et program for et særskilt temamøde for bestyrelserne om opgaverne i forbindelse med folkeskolereformen. Økonomiske konsekvenser Kurset afvikles inden for den eksisterende økonomiske ramme på skoleog dagtilbudsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til kursus for de nyvalgte bestyrelser på skoleog dagtilbudsområdet godkendes. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapporter på skoleog dagtilbudsområdet P05 13/12139 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har ultimo juni måned 2014 udsendt en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. Den nye kvalitetsrapport kaldet Kvalitetsrapport 2.0 indeholder forenklinger, men samtidig også et større fokus på resultaterne i forhold til elevernes læring og trivsel. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skoleog dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen give en orientering om indholdselementerne i den nye kvalitetsrapport og arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsrapporter på skoleog dagtilbudsområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en drejebog for arbejdet. En revideret udgave af drejebogen er efterfølgende blevet godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 20. maj Som det fremgår af drejebogen, vil der i løbet af processen kunne opstå behov for en yderligere tilpasning af drejebogen på grund af ændrede forhold o.lign. Efter godkendelsen af den reviderede drejebog er der sket en forskydning i tidspunktet for, hvornår centralt udviklede materialer udmeldes. Dette medfører, at arbejdet i to af de nedsatte arbejdsgrupper foreslås udsat. Det drejer sig om arbejdsgruppe 7 en målstyret skole, hvis oplæg/forslag foreslås udsat fra drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 29. oktober 2014 til drøftelse på børne- og ungdomsudvalgets møde ultimo marts Den nye tidsplan betyder, at forslaget behandles på kommunalbestyrelsens møde medio maj Igangsætningen af arbejdsgruppen udsættes på grund af, at grundlaget for arbejdsgruppens forslag i høj grad udgøres af centralt udviklede måleindikatorer og -redskaber, som undervisningsministeriet først forventer udviklet i løbet af efteråret Arbejdsgruppe 13 fuld kompetencedækning, foreslås udsat fra drøftelse i børne- og ungdomsudvalget på mødet ultimo januar 2015 til mødet ultimo februar Forslaget forventes behandlet på kommunalbestyrelsens møde medio april Et revideret forslag til drejebog er vedlagt som bilag. Tilføjelser i drejebogen er skrevet med rødt, og slettet tekst er gennemstreget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at det reviderede forslag til drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen godkendes. Bilag: 1 Åben Drejebog, 6. august /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementeringen af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skoleog dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. På mødet vil der bl.a. blive orienteret om følgende: Udviklingen i antal indskrevne børn i SFO. En opgørelse er vedlagt som bilag. Etableringen af personalearbejdspladser. Arbejdet med reformen på skoler og i børnebyer. Derudover har der været rejst et spørgsmål om, hvordan udviklingen har været i antallet af skolelærere, som har opsagt/forladt deres stilling i 2014 eller er blevet opsagt, og hvordan aldersprofilen har været på disse lærere. Og om der har været en forskel i 2014 i forhold til tidligere. Som det fremgår af nedenstående tabel var der i lærere, som opsagde deres stilling eller blev opsagt på skoler og i børnebyer i Norddjurs Kommune. I 2014 er tallet på nuværende tidspunkt 51. Det skal bemærkes, at tallet for 2014 er opgjort efter, hvad der på nuværende tidspunkt er kendt. Dvs. at lærere, som f.eks. går på pension pr også er medtaget. Derudover foregår normeringstilpasningen for det kommende skoleår i forbindelse med sommerferien, hvorfor disse tal ikke ændrer sig i den resterende del af

20 Børne- og ungdomsudvalget Omflytning normerings -tilpasning Opsigelse normerings -tilpasning Andet I alt Efterløn/ Pension Sygdom Nyt job Kategorien andet dækker i 2013 over medarbejdere, som er flyttet pga. flytning af specialklasserækkerne fra Allingåbro til Auning og ophørt af private årsager. I 2014 dækker kategorien andet over lærere, som er startet på uddannelse, flyttet til andre landsdele, ophørt af private årsager og tjenstlige forhold. Én har angivet de nye arbejdstidsregler som begrundelse. I følgende tabel er gennemsnitsalderen angivet for de forskellige kategorier: Omflytning normerings -tilpasning Opsigelse normerings - tilpasning Andet I alt Efterløn/ Pension Sygdom Nyt job år 35 år 42 år 47 år 44 år år 37 år 33 år 44 år 43 år - Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben SFO opgørelse 2013 og /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/ G01 13/4553 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. maj 2013 et forslag til etablering og organisering af et fælleselevråd i Norddjurs Kommune. Beslutningen var et led i udmøntningen af Norddjurs Kommunes ungdomspolitik, som kommunalbestyrelsen vedtog den 22. januar Etableringen af det nye fælleselevråd sker jfr. kommunalbestyrelsens beslutning i 2 faser, således at fælleselevrådet i skoleåret 2013/14 har bestået af elevrepræsentanter fra overbygningsskolerne, hvorefter fælleselevrådet udvides til også at omfatte elevrepræsentanter fra klasseskolerne fra skoleåret 2014/15. Fra hver skole deltager 3 elevrepræsentanter. Ud over elevrepræsentanter fra de kommunale skoler er også elevrepræsentanter fra friskoler og privatskoler i Norddjurs Kommune inviteret til at deltage i fælleselevrådet. Formålet med det fælles elevråd er, at: elevrådene gives et forum, hvor de kan udveksle erfaringer omkring elevrådsarbejdet samt inddragelse og udvikling af skoletilbuddene både på egen skole og på kommunens øvrige skoler. elevrådene gives et forum, hvor de på egne præmisser kan drøfte overordnede politiske tiltag inden for f.eks. sundhed, trivsel, undervisningsmiljøer mv. UngNorddjurs varetager tovholderfunktionen og den administrative support for fælleselevrådet, ligesom UngNorddjurs sørger for transport til fælleselevrådets møder. Der er udarbejdet en statusrapport, som beskriver fælleselevrådets aktiviteter i 2013/14. Rapporten er vedlagt som bilag. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statusrapporten for fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2013/14 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statusrapport for Norddjurs Kommunes fælleselevråd /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skoleog dagtilbudsområdet P00 13/3858 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev der afsat 0,98 mio. kr. svarende til 2 fuldtidsstillinger til en styrkelse af myndighedsafdelingens forebyggende og tidlige indsats i skoler, børnebyer og dagtilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 18. juni 2013 en plan for fordelingen af timer, som indeholdte de to nyoprettede stillinger, svarende til 74 timer (ekskl. ferie m.v.) og de eksisterende timer, svarende til 66 timer, som socialrådgiverne i myndighedsafdelingens børne- og familieteam i forvejen anvendte i skoleog dagtilbuddene. Der har været afholdt to statusmøder i november 2013 og i juni 2014 med deltagelse af ledere fra skoleog dagtilbudsområdet og socialrådgivere i myndighedsafdelingens børn- og familieteam. På møderne er der blevet gjort status, delt gode og mindre gode erfaringer samt taget initiativ til nye fælles udviklingsaktiviteter, herunder udarbejdelsen af en ny beredskabsplan for udsatte børn- og unge. Forvaltningen har udarbejdet en status for samarbejdet, der er vedlagt som bilag. Samarbejdet omkring en styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats blev igangsat i august 2013, og den samlede vurdering efter det første år er, at socialrådgivernes tilstedeværelse på skolerne og i dagtilbuddene er et tiltag, som medvirker til en mere sammenhængende og koordineret indsats. Det er endnu for tidligt at registrere en målbar effekt, men det er forventningen, at i takt med, at samarbejdet styrkes og forbedres, vil den forbyggende og tidlige indsats blive styrket. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den udarbejdede status for arbejdet med en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats i skoler, børnebyer og dagtilbud tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status på samarbejdet om en forebyggende og tidlig indsats - august /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Rammeaftale for socialog specialundervisningsområdet A00 14/6665 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen indgår hvert år en rammeaftale for det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men spiller i høj grad sammen indholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategien på sit møde den 20. maj Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland samt i regionsrådet senest den 15. oktober Styringsaftalen skal fastlægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede kommunale og regionale tilbud i region Midtjylland. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og sikre en stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge institutionspladser på tværs af kommunegrænserne. Dette medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. I styringsaftalen for 2015 indgår der bl.a. følgende væsentlige elementer: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget At indførelsen af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter. Dvs. at driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 pct. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Desuden kan det oplyses, at en ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2015 vedrørende reglerne for opgørelse af overskud/underskud i tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Reglerne vil blive indarbejdet i styringsaftalen, når bekendtgørelsen foreligger. Økonomiske konsekvenser Styringsaftalen medfører som udgangspunkt ingen ændringer i de nuværende økonomiske rammer for Norddjurs Kommunes tilbud på det rammeaftalebelagte område. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til styringsaftale 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Følgebrev, Styringsaftale 92828/ Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Styringsaftalen /14 3 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag /14 Omkostningsberegning og betalingsmodeller 4 Åben Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 3 - Anvendelse af 92833/14 abonnementsordninger 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Ibrugtagning af lokaler til Ungdomsunivers G01 14/5243 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen give en orientering om ibrugtagningen af lokaler i den tidligere arrest i forbindelse med opstart af Ungdomsunivers. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Status på etableringen af jobrotationsprojekter A00 13/21503 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skoleog dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og socialchef Hanne Nielsen give en status på arbejdet med etablering af jobrotationsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli S00 14/2651 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2014, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 15,7 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 10,3 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2013, forventes det, at det samlede driftsbudget overholdes. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 30,9 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte driftsmidler 684,3 684,3 0,0 Overførte driftsmidler 15,7 10,3-5,3 Drift i alt 700,0 694,7-5,3 Forventet tillægsbevillingsbehov -0,1 Anlæg 72,4 41,5-30,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. børne- og ungdomsudvalget godkender budgetopfølgningen. 2. der omplaceres 0,4 mio. kr. i 2014, 1,0 mio.kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. i 2016 og overslagsårene fra børne- og ungdomsudvalget til økonomiudvalget. Budgettet vedrører omplacering af personaleudgifter til IT-support til skolerne i forbindelse med den nye folkeskolereform. 3. der omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til dækning af merudgifter i forbindelse med, at en tjenestemandsansat skoleleder på Auning Skole fratræder og erstattes med en overenskomstansat, hvorefter pensionsbelastningen påhviler Auning Skole. 4. der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget fra puljen til kompetenceudvikling til Kattegatskolen. 5. der omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget fra puljen til kompetenceudvikling til Område Auning. 6. der omplaceres 0,06 mio. kr. i 2014 og 0,04 mio. kr. i overslagsårene fra arbejdsmarkedsudvalget til børne- og ungdomsudvalget til tandplejen for køb af tandlægefaglig bistand. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og 90965/14 ungdomsudvalget 2 Åben Anlæg ultimo juni /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingens punkt 1. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 2-6. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 14/1318 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Aktuelle nøgletal - Underretninger /14 2 Åben Aktuelle nøgletal - Anbringelser /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 19. august 2014 godkendt den politiske mødekalender for Mødekalenderen indeholder en oversigt over møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget samt de stående udvalg. Mødekalenderen for 2015 er vedlagt som bilag. Datoerne for børne- og ungdomsudvalgets møder i 2015 er følgende: Onsdag den 28. januar 2015 Onsdag den 25. februar 2015 Onsdag den 25. marts 2015 Onsdag den 29. april 2015 Onsdag den 27. maj 2015 Onsdag den 17. juni 2015 Onsdag den 19. august 2015 Onsdag den 23. september 2015 Onsdag den 28. oktober 2015 Onsdag den 18. november 2015 Onsdag den 16. december

35 Børne- og ungdomsudvalget Der planlægges en studietur for børne- og ungdomsudvalget i løbet af Nærmere tidspunkt for studieturen skal fastsættes. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at mødeplanen for børne- og ungdomsudvalgets ordinære møder godkendes. 2. at tidspunktet for en studietur for børne- og ungdomsudvalget fastsættes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender halvår /14 2 Åben Politisk mødekalender halvår /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget fastsætter mødetidspunkt for de ordinære møder i 2015 til kl Børne- og ungdomsudvalget planlægger at tage på studietur den april Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget flytter dialogmøder med handicaprådet og integrationsrådet samt kontaktudvalgsmødet fra den 11. september til den 20. oktober Pia Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 14/1458 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Myndighedsafdelingen har indgået et samarbejde med Via University College om den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier. Det er også Via University College, der udbyder grunduddannelsen i forbindelse med godkendelse for Socialtilsyn Midt. Kursuskatalog er vedlagt som bilag. Brev fra Norddjurs Idrætsråd vedrørende folkeskolereformen. Brevet er vedlagt som bilag. Ansøgning fra Auning Skole vedrørende elevlockers. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Ingen utilsigtede hændelser på børne- og ungdomsudvalgets område i 1. halvår Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Efteruddannelseskurser for plejefamilier 81956/14 2 Åben Brev fra Norddjurs Idrætsråd 98475/14 3 Åben Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget bemærker, at der ikke er mulighed for at give ekstra midler til elevlockers til en enkelt skole. Pia Bjerregaard og Christian Gleerup deltog ikke i behandlingen af punktet. 36

39 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 14/1316 Lukket sag Sagsgang: BUU 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 2. Dispositionsforslag for en ny daginstitution i Vivild 1. Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild (107415/14) 2. Høringssvar - handicaprådet (105519/14) 3. Høringssvar - Vivild Børneby (106354/14) 4. Anvendelse af lokaler i den lukkede Bønnerup Børnehave 1. Høringssvar - Børneby Glesborg (69236/14) 2. Høringssvar - Bønnerup Borgerforening (105505/14) 5. Kriterier for frit skolevalg 1. Kriterier for frit skolevalg (100930/14) 6. Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud 1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune (107355/14) 2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 (105611/14) 3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 (97744/14) 9. Revideret udgave af drejebog for gennemførelse af folkeskolereformen 1. Drejebog, 6. august 2014 (107776/14) 10. Status på implementeringen af folkeskolereformen 1. SFO opgørelse 2013 og 2014 (107936/14) 11. Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i skoleåret 2013/14 1. Statusrapport for Norddjurs Kommunes fælleselevråd 2014 (100422/14) 12. Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats mellem myndighedsafdelingen og skoleog dagtilbudsområdet 1. Status på samarbejdet om en forebyggende og tidlig indsats - august 2014 (100859/14) 13. Rammeaftale for socialog specialundervisningsområdet Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Følgebrev, Styringsaftale 2015 (92828/14) 2. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Styringsaftalen 2015 (92829/14) 3. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller (92831/14) 4. Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 3 - Anvendelse af abonnementsordninger (92833/14) 16. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo juli Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og ungdomsudvalget (90965/14) 2. Anlæg ultimo juni 2014 (99125/14) 17. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Aktuelle nøgletal - Underretninger (105849/14) 2. Aktuelle nøgletal - Anbringelser (105851/14) 18. Mødekalender for børne- og ungdomsudvalgets møder i Politisk mødekalender halvår (107251/14) 2. Politisk mødekalender halvår (107253/14) 19. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2014 (55362/14) 20. Orientering 1. Efteruddannelseskurser for plejefamilier (81956/14) 2. Brev fra Norddjurs Idrætsråd (98475/14) 3. Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers (105605/14) 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) 40

43 Bilag: 2.2. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 8. august 2014 Høringssvar - dispositionsforslag for ny dagsinstitution i Vivild Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. På mødet deltog Søren Peter Thaastrup-Leth, der grundigt gennemgik materialet og besvarede spørgsmål. I handicaprådets optik er der tre mulige målgrupper til den nye daginstitution - børn, forældre og medarbejdere - der alle kan have handicap på kryds og tværs. Det udfordrer og stiller krav til det indvendige og udvendige terræn samt omgivelser. Handicaprådet forudsætter, at alle hensyn er taget, så der skabes en ikke bare fysisk tilgængelig dagsinstitution, men også en daginstitution, hvor handicap- og inklusionspolitik kan udfoldes. Handicaprådet beder det politiske udvalg overveje, om der er tilstrækkeligt med mindre rum/stillerum til de børn, der har brug for det. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

45 Bilag: 2.3. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: 20. august 2014 Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Dispositionsforslag til dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. Vi har behandlet dispositionsforslaget til dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. Det ser godt ud, og vi ser umiddelbart, at det vil kunne opfylde de behov, Vivild børneby har for lokaler og legeplads til dagplejens legestue og til børnehave. Vi er meget tilfredse med placeringen, da den giver gode muligheder for fælles aktiviteter mellem børnehave og sfo. Det er godt med det fælles indgangsparti til børnebyen, som samtidig binder dagtilbudsog skolebygningerne sammen, og som giver en oplevelse af at komme til en børneby. Vi kan være bekymret for, at der undervejs i byggeriet opstår uforudsete ting, som fordyrer byggeriet, så der kun er få midler til indretning eller legeplads, derfor et ønske om en stram styring af byggeprocessen, så vi får et helt og færdigt dagtilbudsbyggeri i Vivild børneby. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

47 Bilag: 2.1. Dispositionsforslag for ny daginstitution i Vivild Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret VIVILD BØRNEBY

49 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret situationsplan udeareal sfo bakkegårdsvej udeareal DAGINST. ca m2 udeareal ca. 583 m2 udeareal kiss n ride udeareal udeareal udeareal skolegård udeareal udeareal GL. fjellerupvej Nedrivning af pedel/lærebolig TILBYGNING

50 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret PLANTEGNING Vivild børneby: Børnehaven blinklyset flyttes og etableres i forbindelse med skolen/vivild børneby, således at der skabes en synergi mellem daginstitution, SFO og skole. Ankomsten til Vivild Børneby sker via orangeriet som fungere som fordelingsareal til daginstitution, SFO og skole, men samtidig er et aktivt areal til både kreativitet og gruppearbejde. Ankomsten til daginstitutionen sker via et garderobeområde som har direkte adgang til institutionens fællesareal og direkte udgang til legearealet. Fra et podium i garderoben er det muligt at vinke farvel til far og mor. Daginstitutionen rummer udover det centrale fællesrum tre gruppezoner samt et mindre grupperum til bl.a forældresamtaler. Daginstitutionen skal kunne rumme 50 børn - med mulighed for en kombination af dagplejebørn og børnehavebørn Arealbehov ved kvalitetsniveau C - eksempelvis 38 børnehavebørn á 2 m2 og 12 dagplejebørn af 3 m2 = 112 m2 gr. rum daginstitution/bhv Fælles sfo/fælles

51 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret diagram bevægelse SKole til SFO SFO TIL LEGEPLADS DAGINST. TIL LEGEPLADS skolens brug af sfo

52 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret inspirationsfotos OVENLYS fælles ovenlys Niche/HUle garderobe værksted Plateaulandskab orangeri niche

53 SAGS.nr VIVILD BØRNEBY dato: dispositionsforslag - revideret principsnit & principfacade Udeareal Fællesrum Garderobe Orangeri Skole foyer principsnit VIVILD BØRNEBY Cafeteria/sal principfacade øst Orangeri principfacade syd

54 Bilag: 4.1. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69236/14

55 Glesborg d. 15. maj 2014 Børneby Glesborg Høringssvar Fremtidig anvendelse af lokalerne i den lukkede institution Bønnerup Børnehave. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har på det sidste bestyrelsesmøde drøftet anvendelsen af lokalerne i den lukkede institution Bønnerup Børnehave. Bestyrelsen er af den opfattelse, at borgerne i Bønnerup er de nærmeste til at komme med forslag til anvendelsen. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

56 Bilag: 4.2. Høringssvar - Bønnerup Borgerforening Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 Bønnerup borgernes forslag til Bønnerup Børnehaves / bygnings fremtid Udarbejdet vinteren 2013/2014 og tilsyneladende ikke leveret korrekt og til tiden. Efterfølgende er der tilføjet yderligere forslag, da nogle af de oprindelige forslag pt. er blevet uaktuelle da juniorklubben nu er etableret i Ørum, og da Børnehaven i mellemtiden er lukket. Målsætning med Bønnerup Børnehave: For at børnehaven Bønnerup kan rumme flere brugergrupper, skal der være en rød tråd igennem det hele, som hedder udeliv. Forslag til Bønnerup Børnehave: Bønnerup Børnehave skal ikke fortsætte som den er nu, der skal et nyt koncept til, der foreslår vi at man kører et aktivt udeliv som den røde tråd, dette kræver at man uddanner personale til et aktivt udeliv. Bønnerup s mange muligheder, som stranden, skoven og havnen, skal inddrages mere aktivt. Der er virkelig mulighed for at vores børn kan lære en masse om naturen og teknik inden de starter i skolen. Som situationen er nu, er der pt. ikke nok børn i byen, men der er mulighed for at børn udefra kan køre mod Bønnerup, i stedet for som nu at søge væk. Der er store muligheder for de andre børnehaver i kommunen kan komme til Bønnerup og få en oplevelse, men den kan også sælges til andre kommuner som ikke har de samme muligheder som os, så der kan arrangeres at de kan komme på 1 eller 2 dags tur til Bønnerup. Inkluderende børnehave er også en mulighed. Forslag til juniorklub: Udover Børnehave har vi også muligheden for at rumme den i forvejen bevilligede juniorklub i midt Norddjurs. Der skal køres med samme koncept som børnehaven, altså aktiv udeliv, da vi i Bønnerup har bygningen til juniorklubben er der ikke større udgifter ved at etablere juniorklubben. Der kan være lidt ændringer i selve bygningerne og nyansættelser. Der skal selvfølgelig noget udstyr til at køre en kombineret børnehave / juniorklub som aktiv udeliv, men noget af det kan helt sikkert søges ved nogle af de grønne fonde der findes. For at bygningerne i Bønnerup kan bruges hele dagen kunne man også tilbyde +18 i Norddjurs aktivt udeliv et par gange om ugen, hvor man tilbyder dem at komme til Bønnerup og prøve fx hav-kajak, fiskeri osv.

58 Forslag til undervisning af skoleelever som har vanskeligheder med inklusion i folkeskolen: Ved Inklusion af folkeskoleelever kan der måske blive behov for et sted for grupper af unge mennesker, der har vanskeligheder med inklusion. Et sted at opholde sig og blive undervist. Børnehavebygningen vil være ideel til dette formål. I tilfælde af at der ikke findes en fremtidig offentlig funktion/benyttelse til bygningen, ønskes bygningen ombygget og overgå og sælges til ungdomsboliger eller lignende, evt. gennem boligforening. Salget af bygningen kan gøres på samme måde som borgerne ønsker at biblioteksbygningen på Skibsbyggervej sælges. Det giver mere værdi for byen og kommunen, at bygningerne sælges til beboelse ell. erhverv, og derved skaber (et) mere aktivitet/flere beboere i byen. Byens borgere vil ikke være forpligtiget til at drive endnu en bygning i byen, og vil heller ikke have tomme bygninger til at stå som påmindelse om en svunden tid. Uden opsyn og vedligeholdelse vil børnehavens legeplads og areal blive farlig at benytte. Vi foreslår at legetøj formidles til andre børnehaver, og at de udendørs legeredskaber flyttes til den eksisterende legeplads ved Bønnerup Aktivitetsklub 200 m nede ad Åvej, eller til legepladsen ved lystbådehavnen, der netop nu er under ombygning. På nuværende tidspunkt er legepladsen ved at gro til, og bygningens vinduer er beskidte, og der vil være risiko for hærværk i fremtiden, når ejendommen står ubenyttet hen. Udarbejdet af Karina Søndergård Andersen og Kim Lanzky redigeret og tilføjelser er foretaget efter borgergruppemøde 10. aug af Kim

59 Bilag: 5.1. Kriterier for frit skolevalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

60 Kriterier for frit skolevalg fem forslag Forslag 1: (nuværende kriterier) Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 2: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Skolen optager elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er 24. Vedrørende Grenaa by: Ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. 3. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 1

61 Forslag 3: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Ved optagelse i 0. klasse optages alle børn fra andre skoledistrikter på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen Vedrørende Grenaa by: ved optagelse i 0. klasse kan der dannes op til 3 klasser på henholdsvis Vestre Skole og Kattegatskolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 4: Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker efter følgende kriterier: 1. Alle børn fra andre skoledistrikter optages på lige fod med børn fra en skoles eget distrikt, hvis de i forvejen har søskende på skolen. 2. Skolen optager herefter elever, indtil elevtallet i hver klasse på en årgang er Såfremt der ikke er plads til alle ansøgere, sker optagelse i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune ved lodtrækning. B) Elever fra andre kommuner. 4. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. Forslag 5: 2

62 Optagelse af elever på andre skoler end distriktsskolen sker i det omfang, skolen i de eksisterende fysiske rammer kan rumme alle klasser på alle skolens årgange i hele skoleforløbet. Skolen skal være garant for, at optagelse af elever fra andre distrikter ikke senere afstedkommer behov for tilbygning/ombygning. Optagelse af elever fra andre distrikter sker i følgende prioriterede rækkefølge: A) Elever fra Norddjurs Kommune i følgende rækkefølge: a. Elever med søskende på skolen. b. Lodtrækning i det omfang, at pkt. a ikke fører til en prioritetsorden. B) Elever fra andre kommuner. Elever kan skrives på venteliste, og endeligt svar kan gives efter, at klassedannelsen er sket den 15. marts for det kommende skoleår. 3

63 Bilag: 6.2. Evaluering af ændringer i optagelsesregler i dagtilbud 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64 Norddjurs Kommune Evaluering af ændringer i optagelsesreglerne i daginstitutioner Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober 2012

65 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Den 13. september 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en ændring i optagelsesreglerne til daginstitutioner. Den konkrete ændring gik på, at denne formulering: Hvis et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år, kan barnet blive i dagpleje indtil optagelse tilbydes. Barnet overgår senest den 1. i den måned barnet fylder 3 år. blev ændret til denne formulering: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Samtidig med ændringen blev det besluttet, at de nye regler skulle evalueres efter 1 år og resultaterne fra evalueringen skulle forelægges Børne- og Ungeudvalget. EVALUERINGENS DESIGN Evalueringen er gennemført i oktober Deltagerne i evalueringen har været: 2 repræsentanter fra Pladsanvisningen 3 dagplejepædagoger (repræsenterer også dagplejerne) 2 pædagoger fra en institution i hhv. Grenaa og Auning 3 afdelingsledere fra dagtilbudsområdet Bestyrelserne i områder/distrikter (repræsenterer forældrene) Dagplejerne er ikke repræsenteret særskilt, idet det rent ressourcemæssigt var en udfordring at samle dem til et fokusgruppeinterview. Derfor er dagplejerne repræsenteret gennem dagplejepædagogerne. Evalueringen er gennemført via 4 fokusgruppeinterview med hhv. Pladsanvisningen, dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere. Fokusgruppeinterviewet med pædagoger er suppleret med telefoninterview pga. sygdom hos en af deltagerne. Bestyrelserne har fået tilsendt et spørgeskema. INDHOLD I EVALUERINGEN Alle deltagerne i evalueringen er blevet spurgt til hvilke eventuelle fordele og udfordringer de har oplevet i deres hverdag som følge af ændringen i optagelsesreglerne til daginstitutionerne. Ligeledes er de blevet spurgt til, om disse eventuelle fordele og udfordringer har ændret sig i løbet af det år, der er gået siden ændringen trådte i kraft. Endelig er alle deltagere blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet mellem de forskellige parter og om dette samarbejde er anderledes i dag som følge af ændringen i reglerne. 2

66 UDMØNTNING AF ÆNDRINGEN I PRAKSIS I praksis udmøntes ændringen af optagelsesreglerne på følgende måde. Pladsanvisningen holder visiteringsmøder hver 14. dag med dagplejepædagoger og afdelingsledere i de forskellige distrikter og områder. På visiteringsmøderne diskuteres kapacitetsbehovet i dagplejen inden for den kommende 3- måneders periode. Hvis kapacitetsbehovet er af en størrelse, der gør, at nogle børn skal indmeldes i børnehave før de bliver 3 år, vurderer dagplejepædagogen og afdelingslederen hvilke børn, der udviklingsmæssigt er klar til at blive indmeldt i børnehave før de bliver 3 år. I den vurdering sættes barnets tarv øverst. Dvs. et barn bliver ikke konsekvent indmeldt i børnehave blot fordi det pågældende barn er det ældste i dagplejen her vægter det enkelte barns udviklingsmæssige niveau højere end alderen. Hvis man fx har et præmaturt barn, så bliver der taget hensyn til, at barnet muligvis har behov for at være lidt længere tid i dagplejen. Samtidig er der også særligt to områder i kommunen område Auning og område Grenaa hvor der generelt er et stort børnepres. Det børnepres gør, at der i nogle situationer skal findes pladser i dagplejen. I de tilfælde kan det for nogle forældre opleves som om, at de presses til at tage imod tilbuddet om en plads i daginstitution. Her er det blot stadig vigtigt at holde sig for øje, at dagplejepædagoger og dagtilbudsledere også i disse områder altid foretager en faglig vurdering af, om barnet udviklingsmæssigt er klar til at rykke videre i daginstitution. Ud over ovenstående bruges reglen også, når forældre af eget initiativ henvender sig til Pladsanvisningen og gerne vil have deres barn indmeldt i børnehave før det fylder 3 år. Det sker blandt andet i tilfælde, hvor barnet er det eneste store barn tilbage i dagplejen, og forældrene derfor vurderer, at barnet udviklingsmæssigt vil nyde godt af at skifte til børnehaven. Endelig skal det præciseres, at det ikke er og heller ikke har været intentionen med regelændringen, at børnene konsekvent bliver tilbudt en plads i daginstitution, når det fylder 2 år. Tilbuddet om en plads afhænger af det konkrete børnepres i de forskellige distrikter og områder. Antal børn, der har været omfattet af regelændringen De ændrede optagelsesregler til daginstitutioner har haft meget forskellig indflydelse på hverdagen i de forskellige områder i kommunen gennem det sidste år. Nogle områder har næsten ikke eller slet ikke været berørt af ændringen, mens andre områder har været meget berørt af ændringen, se tabel 1. Område Grenaa og område Auning er pt. de to områder, hvor de ændrede regler bruges mest. Årsagen hertil er, at de to områder pt. oplever en stor efterspørgsel fra familier, der ønsker at få deres børn indskrevet i et kommunalt dagtilbud i deres område. 3

67 Tabel 1. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 fordelt på distrikter Alder Mølle Toubro Grenå Glesborg Voldby Ørum Ørsted Vivild Allingåbro Auning Antal børn 2, , ,2 0 2, , , , , , , , , Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 2,0-2,11 år 190 Antal børn indmeldt i daginstitutioner i alderen 3,0- år 273 Samtlige børn indmeldt i kommunale daginstitutioner 463 Tabellen ovenfor viser, at i alt 190 børn er blevet indmeldt i daginstitutioner i alderen fra 2,0-2,11 år i perioden september 2011-september 2012, mens 273 børn er blevet indmeldt i alderen 3,0 eller ældre. Samlet er i alt 463 børn indmeldt i daginstitutioner i løbet af det sidste år, hvor ændringen har været gældende. I læsningen af tabellen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om, hvor mange af børnenes forældre, der på eget initiativ har valgt at indmelde deres barn i daginstitution før det er blevet 3 år og hvor mange indmeldinger der er sket som følge af ændringerne i reglerne. Ligeledes siger tallene i sig selv heller ikke noget om, hvorvidt de implicerede børn, forældre og personale i dagtilbuddene har oplevet ændringerne som positive eller negative. Tabellen tjener udelukkende som en oversigt over antallet af børn, der har været omfattet af reglen. Figur 2 nedenfor viser, hvor mange procentdele af de indmeldte børn, der hhv. er indmeldt i alderen 2,0-2,5 år, i alderen 2,6-2,11 år og over 3 år. Tabel 2. Antal indmeldte børn i daginstitutioner i perioden september 2011-september 2012 i procent Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,0-2,5 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 2,6-2,11 år Andel, der indmeldes i daginstitutioner i alderen 3,0 eller ældre 4 % 37 % 59 % 100 % Tabellen viser, at 59 % af de indmeldte børn igennem det sidste år har været 3 år eller ældre på det tidspunkt, hvor de er blevet indmeldt i en daginstitution. 37 % har været mellem 2,6 og 2,11 år på indmeldelsestidspunktet, mens endelig 4 % har været mellem 2 og 2½ år gamle på indmeldelsestidspunktet. Igen skal det præciseres at tallene udelukkende viser status antallet af børn, der er blevet berørt af reglen de siger ikke noget om den oplevede kvalitet af ændringen. I alt 4

68 RESULTATER FRA EVALUERINGEN I det følgende gennemgås resultaterne fra evalueringen. Resultaterne er inddelt i 4 afsnit: o o o o Børn og forældre Dagplejere og dagplejepædagoger Pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner Pladsanvisningen Under hvert afsnit listes de fordele og udfordringer, som evalueringen har vist. BØRN OG FORÆLDRE Læring og udvikling En forholdsvis stor del af deltagerne i evalueringen vurderer, at de børn, der har været berørt af de ændrede regler, har oplevet mange fordele herved. Dagplejepædagoger, pædagoger i institutionerne og afdelingslederne påpeger blandt andet, at de pågældende børn efter deres vurdering har nydt godt at kunne komme i børnehave fx ved 2,9 år fordi de var de klar til det rent udviklings- og læringsmæssigt. Dvs. de pågældende børn har ikke skullet vente på at blive 3 år, inden de igen kunne udfordres på tilfredsstillende vis. I forlængelse heraf har de ændrede regler også åbnet op for muligheden for, at et barn kan følges op i børnehave med sin bedste ven, selvom der fx er 3 måneders aldersforskel på børnene. Endelig peges der på en fordel for forældrene og børnene i, at søskende kan gå i den samme institution i længere tid end før. Det giver både nogle rent logistiske fordele for forældrene og nogle relationelle fordele mellem børnene. Nogle forældre men ikke alle er enige i de ovenstående fordele ved ændringen af reglerne. Samtidig er der også en del forældre, der giver udtryk for, at konkrete børn har været udfordret i forbindelse med at blive flyttet til børnehave inden de var 3 år. Forældrene peger især på, at børnene ifølge deres vurdering ikke var klar til børnehavelivet. Denne vurdering deles dog ikke af dagplejepædagoger, pædagoger i institutioner og af afdelingslederne. De påpeger derimod, at der forud for visiteringen til en bestemt daginstitution altid bliver taget hensyn til det konkrete barns tarv. Det betyder, at et barn på 2,7 år fx kan blive tilbudt en børnehaveplads før end et barn på 2,10 år, fordi det førstnævnte barn vurderes at være klar til skiftet, mens det sidstnævnte ikke er og derfor tilbydes lidt længere tid i dagplejen. Kommunikation Til gengæld er langt de fleste deltagerne i evalueringen enige om, at kommunikationen og informationen om regelændringen har været en udfordring for alle. Både dagplejepædagoger, pædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen påpeger, at der generelt ikke blev givet tilstrækkelig information om de ændrede regler til forældrene tilbage i efteråret 2011 og det skabte usikkerhed om, hvad regelændringen ville komme til at betyde i praksis. Den manglende information fik en forholdsvis stor negativ betydning for udmøntningen af reglen især i område Grenaa, hvor der var stor utilfredshed blandt forældrene tilbage i december

69 Kommunikationsudfordringen er dog efterfølgende blevet taget op af alle parter. Eksempelvis informerer dagplejepædagogerne om regelændringen på kontaktmøder med forældrene og ved mere uformelle telefonsamtaler, ligesom afdelings- og områdeledere informerer løbende i nyhedsbreve og lign. Der er således også en stor del af deltagerne i evalueringen, der peger på, at kommunikationen er blevet langt bedre nu end for et år siden, og at den forbedrede kommunikation har stor betydning for samarbejdet mellem parterne. Samtidig er der også nogle områder, fx i Auning, hvor man ikke har oplevet disse kommunikationsudfordringer. Område Auning er et af de områder, hvor reglen bruges mest konsekvent, og derfor er der forholdsvis mange børn og forældre, der tilbydes en plads førend barnet er fyldt 3 år. Men fordi man nåede at få informationen formidlet til forældrene, inden den ændrede regel blev brugt første gang, har der ikke været nogen nævneværdig forældremodstand at spore i område Auning ifølge forældrebestyrelsen, som har deltaget i evalueringen. Dette understreger blot, hvor vigtigt det er at sikre en god kommunikation i forbindelse med regelændringer. Medbestemmelse Nogle af forældrene oplever, at den nye regel fjerner deres mulighed for medbestemmelse, fordi de i princippet ikke længere kan sige nej til et tilbud om en plads i en daginstitution. Hvis de siger nej vil de stå uden et pasningstilbud, idet reglen siger, at når der er tilbudt en plads anses pasningsgarantien for opretholdt. Nogle forældre oplever også, at de ikke bliver hørt i forhold til, hvad de mener er det bedste tilbud for deres barn. De øvrige deltagere i evalueringen dagplejepædagoger, afdelingsledere og Pladsanvisningen deler generelt set ikke oplevelsen af, at forældrene ikke bliver hørt i forbindelse med, om deres barn udviklingsmæssigt er klar til at rykke op i daginstitution. De oplever i stedet, at det enkelte barns tarv vægter højest i vurderingen af, om et barn skal tilbydes en plads i en daginstitution inden de er blevet 3 år. DAGPLEJERE OG DAGPLEJEPÆDAGOGER Dagplejernes arbejdsmiljø Da ændringerne i optagelsesreglerne blev vedtaget for et år siden, var der blandt dagplejere og dagplejepædagoger en stor frygt for, at ændringen ville medføre massive forringelser af dagplejernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår og dermed også forringelser af det tilbud børnene og deres forældre ville få i dagplejehjemmene. Dagplejerne og dagplejepædagogerne var blandt andet bekymrede for, at dagplejerne udelukkende ville skulle tage vare på meget små børn (under 2 år), fordi alle de store børn i dagplejen ville blive indskrevet i daginstitutionerne, når de blev 2 år. En sådan situation ville belaste dagplejernes arbejdsmiljø voldsomt, fordi det er meget ressourcekrævende at tage vare på 4-5 børn i så tidlig en alder. Denne frygt har dog vist sig ubegrundet ifølge dagplejepædagogerne i evalueringen. Det er ikke blevet sådan, at alle de 2-årige børn konsekvent indmeldes i daginstitutionerne og derfor har dagplejernes arbejdsmiljø ikke lidt den forventede overlast. Hvis den ændrede regel med tiden får denne konsekvens, 6

70 bør man dog lave tiltag, der sikrer rimelige vilkår for dagplejernes arbejdsmiljø og dermed også for børnemiljøet i dagplejehjemmene. Bedre styringsmuligheder og større fleksibilitet Nogle dagplejepædagoger oplever også, at den ændrede regel giver dem bedre styringsmuligheder i forhold til at håndtere presset fra et stigende antal børn. Det skyldes, at regelændringen giver en større fleksibilitet, fordi dagplejepædagogerne har mulighed for at rykke nogle børn op i daginstitutionerne inden de er blevet 3 år i de perioder, hvor der er et stort pres på dagplejen. Dagplejepædagogerne nævner også, at de kan bruge reglen til at optimere en bestemt børnegruppe hos en dagplejer. En dagplejer har fx én dreng på 2½ år og tre børn under 1½ år. Hvis den store dreng keder sig og har brug for nye udfordringer, så åbner den ændrede regel op for, at drengen kan rykke op i daginstitution og møde nye udfordringer. Den mulighed er i mange tilfælde en fordel for dagplejeren, idet han/hun dermed bedre kan fokusere på at skabe et optimalt miljø for de resterende børn i dagplejen, som har nogle andre behov grundet deres alder. PÆDAGOGER OG AFDELINGSLEDERE I DAGINSTITUTIONER Børnehavens organisering En udfordring der nævnes blandt dagplejepædagoger, pædagoger og afdelingsledere i daginstitutioner er, at ikke alle daginstitutioner var gearet til at modtage børn under 3 år for et år siden, da regelændringen trådte i kraft. Udfordringen bestod i, at personalet skulle omstille sig til pædagogisk til at arbejde med en anden aldersgruppe. Udfordringen er blevet taget op gennem det sidste år, og generelt er vurderingen blandt de fagprofessionelle, at institutionerne er langt bedre gearet til opgaven i dag med hensyn til den pædagogiske omstilling i personalegrupperne. Der er dog også nogle af de fagprofessionelle, der giver udtryk for, at det stadig er en udfordring at kunne levere et tilfredsstillende tilbud til børn i aldersgruppen på 2-3 år i daginstitutionerne. I forlængelse heraf var og til dels er der en anden udfordring i at få gearet institutionerne til at kunne modtage børn under 3 år. Den udfordring handler om ressourcer og normering i daginstitutionerne. Børn i aldersgruppen 2-3 år kræver flere personaleressourcer end børn over 3 år, og i nogle institutioner oplever pædagogerne ikke, at de har tilstrækkelige ressourcer til at kunne skabe optimale tilbud til børnene under 3 år. Denne ressourcemæssige udfordring opleves især i område Auning, hvor der pt. er stor efterspørgsel på en plads i dagtilbuddene fra borgere i både egen og omkringliggende kommuner. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at problematikken i Auning ikke udspringer fra denne regelændring, men i stedet bunder i, at område Auning netop har efterspørgsel til deres dagtilbud fra borgere fra andre distrikter og fra andre kommuner. 7

71 Omvendt er der også fagprofessionelle fra de andre distrikter/områder, der oplever at normeringen over det sidste års tid er blevet organiseret på en ny måde i institutionerne, således at de nu kan tilbyde et tilfredsstillende tilbud til børnene under 3 år. En sidste udfordring for institutionerne handler om de fysiske rammer. Børn i aldersgruppen 2-3 år stiller krav til fx indretning af legepladsen og stuerne. Der er blandt deltagerne i evalueringen både nogle, der oplever at de fysiske rammer i institutionerne er tilfredsstillende for børnene under 3 år, mens andre har den modsatte opfattelse. PLADSANVISNINGEN Bedre muligheder for planlægning Regelændringen giver Pladsanvisningen langt bedre muligheder for at planlægge, hvilke børn der skal flyttes og hvornår. Regelændringen giver således et bedre flow i systemerne, fordi Pladsanvisningen har langt lettere ved at håndtere udsving i børnetallene med den nye regel. Bedre muligheder for at styre økonomien De ændrede optagelsesregler i daginstitutionerne giver også en række økonomiske fordele for kommunens økonomi. Ændringen giver blandt andet mulighed for kunne gennemføre langt mere fleksible ændringer i kapaciteten til en langt lavere omkostning end tilfældet var tidligere. Det skyldes, at de nye regler giver mulighed for at øge kapaciteten i daginstitutionerne frem for i dagplejen i de perioder, hvor der er behov for det. Børnetallet bevæger sig i forskellige udsving på forskellige tidspunkter i de forskellige områder, og derfor er der nogle gange behov for en øget kapacitet og andre gange en mindsket kapacitet. En kapacitetsøgning i dagplejen kræver nyansættelser og indkøringsperioder for de pågældende dagplejere, inden de er klar til fuld kapacitet. Tilsvarende kræver en kapacitetsnedgang i dagplejen, at der skal afskediges dagplejere med efterfølgende minimum 6 måneders opsigelsesperiode med løn. Til sammenligning hermed kræver en kapacitetsøgning i daginstitutionerne, at daginstitutionerne henter vikarer ind, eller at eventuelt fastansatte medarbejdere på nedsat tid i en periode går op i tid. En nedgang i kapaciteten i daginstitutionerne koster ikke noget, hvis der bruges vikarer, idet brugen af vikarer blot udfases igen. Har daginstitutionerne løst kapacitetsudfordringen ved at få de fastansatte medarbejdere til at gå op i tid kræver en kapacitetsnedgang, at medarbejderne igen går ned i tid i det tempo, som er aftalt med de faglige organisationer. Samlet er det dog væsentligt billigere at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet frem for dagplejen. En afledt effekt heraf er dermed også, at dagplejerne har en større tryghed i ansættelsen, idet der ikke længere løbende skal fyres eller ansættes dagplejere, men derimod er der en fast base af dagplejere. 8

72 KONKLUSION Ændringen af optagelsesreglerne til daginstitutionerne har medført både fordele og udfordringer for de involverede børn, deres forældre, de fagprofessionelle omkring børnene og Pladsanvisningen. Fordelene ved regelændringen er en øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Fleksibiliteten kommer til udtryk ved, at børnene ikke længere skal vente på at blive 3 år for at få nye udfordringer, hvis de har behov for det. Styringsmæssigt ligger fordelene i, at det er lettere at kontrollere udsving i børnetallet, fordi grænsen for at få tilbudt en plads i daginstitution ikke længere konsekvent ligger ved 3 år, men derimod kan ligge i spændet mellem 2 og 3 år. Økonomisk ligger fordelen i, at det er langt mindre omkostningsfuldt at bruge daginstitutionerne som buffer for udsving i børnetallet end at bruge dagplejen. Udfordringerne ved regelændringen er, at forældrene oplever et begrænset frit valg og begrænset medbestemmelse i forhold til, hvornår deres barn skal starte i daginstitution. Herunder påpeges der især en udfordring i at sikre, at også forældrene oplever, at deres barns tarv vægtes højest i vurderingen af, hvornår de skal tilbydes en plads i en daginstitution. Samlet set er den generelle oplevelse blandt deltagerne i evalueringen, at de ændrede regler er fornuftige og bør bevares. De peger dog samtidig på, at der fremadrettet skal være fokus på at sikre en god kommunikation mellem parterne, således at misforståelser undgås og at alle parter føler sig hørt i forbindelse med at der tilbydes en plads i en daginstitution inden barnet er fyldt 3 år. Endelig peger flere på, at et tilbud om en plads i en daginstitution naturligvis skal varsles i så god tid som muligt, således at forældrene kan planlægge efter deres børns institutionsstart. På baggrund af evalueringen er det derfor anbefalingen, at reglerne om optagelse i daginstitutioner bevares i deres nuværende udformning, idet fordelene vurderes at opveje udfordringerne. Dertil kommer, at en stor del af den modstand, der blev mobiliseret ved reglens vedtagelse tilbage i september 2011 vurderes at være markant mindsket. 9

73 Bilag: 6.3. Evaluering af principper for optagelse i dagtilbud 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97744/14

74 Evaluering af kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Forvaltningen har på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning den 13. november 2012, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skulle foretages en evaluering af kriterierne i august 2014, udarbejdet en kort evaluering af hovedpunkterne i kriterierne. Evalueringen bygger på de erfaringer, der er gjort med at administrere anvisningen af pladser efter de gældende kriterier. Generelt: I evalueringsrapporten fra oktober 2012 pointeres vigtigheden af kommunikation og information om kriterierne og de muligheder for optagelse, der er. Det er Pladsanvisningens erfaring, at en løbende fokuseret indsats omkring information til og dialog med forældrene bidrager til en højere grad af forventningsafstemning og en større forståelse og accept af optagelseskriterierne. Det er et grundlæggende udgangspunkt i Pladsanvisningen, at anvisningen af pladser altid sker i en tæt dialog med forældrene og dagtilbudsområdet, og at man i så stor en udstrækning som overhovedet muligt opfylder forældrenes ønsker. Vedrørende tre kriterier: Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Konklusionerne fra evalueringsrapporten oktober 2012 gør sig fortsat gældende. Det vil sige, at regelændringen har givet øget fleksibilitet, øgede styringsmuligheder i forhold til udsving i børnetal, samt øgede styringsmuligheder i forhold til økonomien på området. Kapacitetsudnyttelsen er optimeret betydeligt. Nogle forældre giver udtryk for bekymring, hvis de vurderer, at deres barn skal flyttes for tidligt. Men gennem dialog og fokus på, at der altid foretages en faglig vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave, skabes der forståelse og accept hos forældrene. Det er vigtigt at bemærke, at ingen børn bliver flyttet i børnehave, før de er 3 år, hvis de ud fra en faglig pædagogisk vurdering ikke er klar til dette. Der er også forældre, som omvendt ønsker deres barn tidligt i børnehave. Også her foretages der en faglig pædagogisk vurdering i forhold til, om barnet er klar til at komme i børnehave. 1

75 Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Det opleves, at der er en bred accept af dette objektive kriterie. Det kan til tider være vanskeligt for forældre at forstå, at man pludselig kan ændre plads på ventelisten, hvis der eks. kommer en tilflytter, som har et ældre barn end ens eget barn. Ændringer på ventelisten kan også forekomme, hvis andre forældre har foretaget en ny prioritering. Reglerne giver dog mulighed for, at man kan vedblive at være på venteliste til en bestemt børnehave, selvom man i første omgang har fået en anden børnehave. De fleste forældre vælger at blive i den børnehave, de har fået plads til deres barn i. Men i Område Grenaa vælger 40-50% af de forældre, der ikke fik deres 1. prioritet opfyldt, dog at forblive på ventelisten til deres 1. prioritet og flytter deres barn, når der opstår ledig plads efter reglerne. Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i distriktet/området Siden reglens indførelse ultimo 2012 har der kun været ganske få tilfælde, hvor reglen har måttet tages i anvendelse. Det har indtil nu stort set været muligt at efterkomme de ønsker, der har været om at blive optaget i en børnehave i et andet distrikt. Hvorvidt efterspørgslen efter pladser i andre distrikter har kunnet imødekommes på baggrund af, at forældrene er velinformeret om pladsmulighederne på forhånd, vides ikke. 2

76 Bilag: 6.1. Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Kriterier for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 13. september 2011, at der skulle gælde tre overordnede målsætninger for optagelse i dagtilbud i Norddjurs Kommune: Pasningsgaranti Pasning i lokalområderne Frit valg mellem kommunens dagtilbud, hvorved forstås fritvalgsordning eller det kommunale pasningstilbud. De tre målsætninger er uddybet i en række generelle kriterier, som er angivet i det følgende: For alle dagtilbud gælder det, at kommunen er forpligtet til at give forældrene tilbud om plads senest 3 måneder efter, at pladsanvisningen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Anvisning af pladser sker efter anciennitet, hvorved forstås barnets alder. Der kan ikke garanteres en plads i en bestemt dagpleje/institution. Garantien dækker ikke en bestemt åbningstid i dagpleje eller institution. Barnet overgår til børnehave senest 3 måneder efter, det fylder 3 år. Hvis forældrene vælger at sige nej tak til en tilbudt plads, udsættes garantidatoen med 3 måneder fra det tidspunkt, hvor forældrene giver meddelelse om, at de ikke ønsker den tilbudte plads, idet dette betragtes som en ny ansøgning. Pasningsgarantien anses for opfyldt i eventuelle tilfælde, hvor forældre ikke ønsker at modtage en tilbudt plads i ét af Norddjurs Kommunes dagtilbud. Det tilstræbes, at der tilbydes plads i lokalområdet eller i et område, som grænser op hertil. Børn skal være påført venteliste til 3 børnehaver for at være omfattet af pasningsgarantien i Norddjurs Kommune. Er der inden for en afstand af 11 km. fra hjemmet (jfr. Krak) ikke 3 institutioner, anses det for tilstrækkeligt, at lade barnet opføre på venteliste til 2 institutioner. Søskende vil have fortrinsret til en plads i samme pasningstilbud, såfremt foranstående børn på ventelisten ved optagelsestidspunktet kan anvises en plads et andet sted, jfr. ovenstående. Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i en integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 år eller 2-6 år - og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt. Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Børn i dagpleje eller vuggestue er automatisk opsagt ved tilbud om plads i børnehave eller integreret institution. Målgruppen til de enkelte institutioner kan ændres ved beslutning i børne- og ungdomsudvalget. På baggrund af en kommunalbestyrelsesbeslutning den 13. november 2012 skete der følgende ændring/tilføjelse til optagelseskriterierne: Optagelseskriterierne ændres idet alderskriteriet fastholdes til: 1) Børn har ret til optagelse i dagtilbud i det distrikt/område, de tilhører. 2) Børn fra andre distrikter og andre kommuner optages kun ved ledig kapacitet i

78 distriktet/området..

79 Bilag: 9.1. Drejebog, 6. august 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune August 2014 Billeder: Colourbox.dk

81 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen... 3 Mål... 4 Struktur i implementeringsplanen... 5 Økonomi... 6 Tids- og procesplan vedr. økonomi... 7 Indhold... 9 Tids- og procesplan vedr. indhold Organisation Tids- og procesplan vedr. organisation Kommunikation Tids- og procesplan vedr. kommunikation Samlet overblik - arbejdsgrupper Samlet overblik trin for trin Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen

82 Forord Partierne i folketinget har i juni 2013 indgået en aftale om en ambitiøs og nytænkende folkeskolereform. Med folkeskolereformen bliver der mulighed for at skabe en skole, hvor elevernes læringsudbytte er i centrum og ikke bare selve undervisningen. Der bliver desuden mulighed for at skabe en skole med flere timer, mere bevægelse og mere faglig fordybelse, og hvor politikere, forvaltning, skoleledere og medarbejdere løbende følger op på de fælles nationale mål for folkeskolen, så effekten af arbejdet i skolerne synliggøres. Samtidig er der kendte elementer i reformen. I Norddjurs Kommunes tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, politik for it og læring og politik for folkeskolens årgang er der i 2012 lagt et fundament for skolernes virke, der i store træk bygger på de samme tanker som i folkeskolereformen. Så der skal ikke trædes en helt ny sti for skolerne i stedet skal der arbejdes videre ud af de spor, som allerede er lagt. Det betyder ikke, at folkeskolereformen kan implementeres med et knipstag. Det kræver et langt, sejt træk både frem mod august 2014 og i årene, der kommer bagefter. Første skridt er nærværende materiale en drejebog - der beskriver hovedlinjerne i implementeringsprocessen. I en så stor og kompleks proces, som indførelsen af folkeskolereformen er, vil der givetvis undervejs opstå nye aspekter eller nye vinkler på reformens indhold, der kræver en opdatering af drejebogen. Drejebogen er således et dynamisk dokument, som løbende bliver opdateret i takt med reformens implementering. Hvis implementeringen af folkeskolereformen skal lykkes, kræver det, at alle kender opgaven. På vil information om folkeskolereformen blive samlet, ligesom den nyeste udgave af drejebogen findes her. En succesfuld implementering kræver også, at opgaven løses i fællesskab og med størst mulig tryghed for alle de involverede parter. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, faglige organisationer og andre interessenter i hele implementeringsprocessen. Norddjurs Kommunes nye MED-aftale udgør i den forbindelse et vigtigt grundlag for dialogen mellem medarbejdere og ledelse. Specielt i forhold til de medarbejdergrupper, der påvirkes af ændringer i SFO, vil der også fra ledelsesside være stor opmærksomhed på overholdelsen af den nye personalepolitiks retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Som det vil fremgå af drejebogen, så medfører reformen, at skoleområdet står foran et spændende år med rigtig mange muligheder for i fællesskab at få skabt grundlaget for fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. God læselyst! 2

83 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er organisatorisk forankret i skoleog dagtilbudsafdelingen, der hører under velfærdsforvaltningen. Der er nedsat en projektgruppe, som har ansvaret for, at folkeskolereformen implementeres efter hensigten i skoleåret 2014/2015. Projektgruppen, som består af Finn N. Mikkelsen, skoleog dagtilbudschef, Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef, Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent i skoleog dagtilbudsafdelingen og Mette Lubek Petersen, kommunikationskonsulent i skoleog dagtilbudsafdelingen, refererer til velfærdsdirektøren. Projektgruppen får bl.a. til opgave at sikre: Udarbejdelsen af oplæg til politisk stillingtagen Overholdelsen af tids- og procesplanen i forbindelse med implementeringen Et højt internt såvel som eksternt kommunikationsniveau Et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere, forældre og andre interessenter i implementeringsprocessen Overholdelsen af personalepolitikkens retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Arbejdet med implementering af folkeskolereformen vil i vid udstrækning blive baseret på nedsættelse af arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til afgrænsede dele af reformen. Det er i den forbindelse projektgruppens opgave at sammensætte arbejdsgrupperne, så de rette kompetencer bringes i spil i de respektive arbejdsgrupper. Undervejes i processen kan der opstå behov for nedsættelse af yderligere arbejdsgrupper. 3

84 Mål I folkeskolereformen er der opstillet tre overordnede nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De ovenstående tre nationale mål for folkeskolen bliver med reformen operationaliseret i fire kvantificerbare resultatmål, som er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. De fire resultatmål bliver opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de bliver et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Derfor er det også disse fire resultatmål, der bliver rettesnor, når der frem mod august 2014 diskuteres indhold i reformen og implementeringen planlægges. 4

85 Struktur i implementeringsplanen Folkeskolereformen er en kompleks reform, der indeholder mange elementer, som får økonomisk, indholdsmæssig og organisatorisk stor betydning for fremtidens folkeskole. For at skabe en klar og overskuelig implementeringsproces inddeles drejebogen i tre overordnede temaer: Økonomi, Indhold og Organisation. Hertil kommer et fjerde tema: Kommunikation, der arbejder på tværs af de tre andre. I hele processen vil der være fokus på kommunikation omkring de økonomiske, indholdsmæssige og organisatoriske aspekter i reformen både i forhold til elever, forældre, bestyrelser, medarbejdere og ledere og i forhold til eksterne interessenter. Frem mod august 2014 skal der træffes en række valg omkring økonomi, indhold, organisation i fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. Valg, der skal træffes af politikere, forvaltning, bestyrelser, ledere og medarbejdere og som skal sikre, at Norddjurs Kommune får det bedst mulige udgangspunkt for at kunne leve op til de fire resultatmål for folkeskolen. På de efterfølgende sider gennemgås den proces, der skal foregå inden for hvert af de fire ben frem mod august Der er også mulighed for at få et samlet overblik til sidst i materialet. ØKONOMISKE VALG INDHOLDSMÆSSIGE VALG IMPLEMENTERING AF FOLKESKOLEREFORM ORGANISATORISKE VALG KOMMUNIKATION 5

86 Økonomi I den nuværende beregning af den samlede økonomi for folkeskolereformen i Norddjurs Kommune indgår der en række forudsætninger: Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer er forøget med 2 timer pr. undervisningsuge, svarende til 80 timer om året. Dette betyder, at undervisningstimetallet stiger fra 655 til 735 timer i almenskolen og specialklasserne og fra 620 til 700 timer på Djurslandskolen. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende normering. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise timer om året. I den understøttende undervisning er der regnet med 1,0 lærer/pædagog pr. klasse. Ekstratimerne i den fagopdelte undervisning forudsættes alene varetaget af læreruddannet personale. De understøttende undervisningstimer i almenskolen og specialklasserne er fordelt ligeligt 50/50 mellem lærere og pædagoger. På Djurslandskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. Lønudgiften er korrigeret med tillæg som følge af den nye overenskomst på lærerområdet. I lønudgiften for pædagoger, der skal varetage understøttende undervisning, er der ligeledes korrigeret for et forventet undervisningstillæg. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn, og at forældrebetalingsandelen fastholdes uændret på 73 pct. Elev- og klassetal er baseret på skoleåret 2013/14. Beregningen indgår arbejdet med budget 2014, som kommunalbestyrelsen vedtager den 9. oktober Budgetvedtagelsen og forudsætningerne for denne bliver derefter ført med videre i arbejdet med implementeringen af reformen. 6

87 Tids- og procesplan vedr. økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, skal der nedsættes en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med centrale økonomiske emner. Tids- og procesplanen er opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Budgetvedtagelse 9. oktober 2013 Den samlede ramme for økonomien i reformen Beregningen af den samlede ramme præsenteres for kommunalbestyrelsen ved budgetseminaret den 19. september Vedtagelse af budget Behandling i kommunalbestyrelsen den 9. oktober De forudsætninger, der ligger til grund for budgettet indgår i det videre arbejde med implementering af reformen. Oktober januar 2014 Tilpasning af budgettildelingsmodeller De indholdsmæssige og organisatoriske ændringer ved folkeskolereformen betyder, at der kan være behov for en ændring af budgettildelingsmodellen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til eventuelle ændringer af den nuværende budgettildelingsmodel. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af budgettildelingsmodel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget den 29. januar 2014, økonomiudvalget 18. februar 2014 og kommunalbestyrelsen 25. februar Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 7

88 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November marts 2014 Forældrebetalingsstruktur - SFO Det skal besluttes, hvordan forældrebetalingen i SFO og klubtilbud skal tilrettelægges fremadrettet. I denne beslutning skal også indgå vurderinger af, hvordan efterspørgslen efter SFO og klubtilbud forventes at blive efter indførelsen af reformen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder et oplæg med forskellige modeller for forældrebetalingsstrukturen, f.eks. modulordning eller enhedsordning. Af oplægget skal det bl.a. fremgå, hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have for Norddjurs Kommune, og hvad brugerbetalingen vil være. Fastlæggelse af forældrebetalingsstruktur. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg, handicapråd, integrationsråd. Forslaget drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 8

89 Indhold Reformen indeholder en lang række elementer, der påvirker indholdet i fremtidens folkeskole. Nogle af disse elementer er forholdsvis konkret beskrevet i reformen, mens andre er mere abstrakt og bredt beskrevet. 1 De sidstnævnte kræver derfor en proces lokalt, hvor det pågældende elements betydning for praksis fastsættes. I aftalen om reformen er der fire elementer, som er særligt centrale for opnåelse af de nationale resultatmål omkring en øget faglighed og trivsel hos eleverne. Samtidig er disse fire elementer beskrevet forholdsvist abstrakt og bredt i aftaleteksten. Derfor sættes der i nærværende drejebog særligt fokus på at skabe en optimal proces for implementeringen af disse elementer. De fire elementer er: Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal også medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En længere og mere varieret skoledag Den længere og mere varierede skoledag giver skolerne mere tid til bl.a. den understøttende undervisning, hvori der skal indgå motion og bevægelse i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt. Ligeledes skal den understøttende undervisning indeholde mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp for både svage og stærke elever. I den længere og mere varierede skoledag skal det også overvejes, hvordan skolen kan inddrage det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i højere grad end tidligere. Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og klubtilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Blandt andet kan det overvejes, hvordan SFO og klubtilbud kan tænkes ind i en inklusionssammenhæng. En målstyret skole Lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse skal løbende følge op på og selv evalueres på hvordan det går med opfyldelsen af de fire nationale resultatmål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Kvalitetsrapporten. Kilde: Uddrag af reformteksten og uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning 1 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 9

90 Med disse fire elementer i fremtidens folkeskole kommer der også nye roller en ny elevrolle, en ny lærerrolle, en ny forældrerolle og en ny lederrolle. Der vil på den baggrund være et særligt fokus på at få defineret disse nye roller og få en fælles forståelse af, hvad de nye roller består i, og hvordan de integreres i hverdagen i skolen. Tids- og procesplan vedr. indhold I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de indholdsmæssige elementer. Igen er tids- og procesplanen opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-maj 2014 Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Det skal besluttes, hvordan lærere og skoleledere med afsæt i de præciserede og forenklede Fælles Mål skal arbejde med målstyret undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til, at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål og dermed øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan medarbejdere og ledere kan arbejde med målstyret undervisning. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. marts Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 30. april 2014, økonomiudvalget 13. maj 2014 og kommunalbestyrelsen 20. maj Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 10

91 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober april 2014 En længere og mere varieret skoledag Det skal besluttes, hvad den længere og mere varierede skoledag skal indeholde og hvordan den skal organiseres. Herunder hvordan den understøttende undervisning, bevægelse, faglig fordybelse og inddragelse af det omgivende samfund skal organiseres. Der skal desuden sikres en tæt sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan det øgede antal timer og en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning sikres. Forslaget skal desuden omhandle oplæg til, hvordan inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv samt erhvervslivet skal organiseres, således at det bidrager til at øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan man skaber de pædagogiske og organisatoriske rammer for en længere og mere varieret skoledag. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Stillingtagen til, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde et oplæg til rammer for, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 11

92 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-marts 2014 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Der skal træffes beslutning om, hvad indholdet fremadrettet skal være i SFO og klubtilbud og hvordan det organisatorisk skal håndteres. I denne beslutning skal det også overvejes om kultur- og fritidstilbud og skole kan tænkes sammen på en ny måde. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Forslaget skal sikre en sammenhæng med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for indholdet i SFO og klubtilbud. Fastlæggelse af politiske rammer for organiseringen af SFO og klubtilbud. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. februar 2014, økonomiudvalget 11. marts 2014 og kommunalbestyrelsen 18. marts Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Forår 2015 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Det skal på baggrund af de opnåede erfaringer vurderes, om der er behov for en revurdering af arbejdsgruppens tidligere arbejde vedr. indhold og organisering af SFO og klubtilbud. På baggrund af de første erfaringer med den reelle dækningsgrad i SFO og klubtilbud vurderer arbejdsgruppen, om der er behov for en revision af det tidligere udarbejdede oplæg til indhold og organisering af SFO og klubtilbud. Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold og organisering af SFO og klubtilbud. 12

93 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Juni december 2014 December 2014 maj 2015 En målstyret skole Reformen lægger op til, at lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse løbende skal følge op på, hvordan det går med opfyldelsen af de nationale resultatmål. Norddjurs Kommunes kvalitetsrapport version 2.0 bliver det mål- og resultatstyringsværktøj, hvori den løbende opfølgning på de nationale resultatmål skal foregå. I løbet af foråret 2014 offentliggør Undervisningsministeriet, hvordan der fremadrettet konkret skal måles på de nationale resultatmål omkring elevernes faglighed og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i målemetoderne udarbejder et forslag til en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål. I den forbindelse skal gruppen indtænke Kvalitetsrapport 2.0 i opfølgningen på de mål, som regeringen forventes at offentliggøre i efteråret Gruppens arbejde skal munde ud i et årshjul for den løbende opfølgning på alle niveauer. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for den løbende opfølgning i folkeskolen i Norddjurs Kommune. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 29. oktotber 2014 ultimo marts Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. november2014 ultimo april 2015, økonomiudvalget 2. december 2014 primo maj 2015 og kommunalbestyrelsen 9. december 2014 medio maj Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 13

94 Organisation Organisatorisk sker der også en del forandringer i skolerne som følge af reformen. Igen er nogle af forandringerne konkret beskrevet i reformen mens andre er mere abstrakt beskrevet. 2 Følgende elementer er særligt centrale i reformen: Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Med regelforenklingerne i skolereformen og den nye arbejdstidsaftale giver skolelederne en langt større fleksibilitet i organiseringen af skoledagen, men samtidigt er det også en ny måde at lede på. Fysiske rammer Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Bl.a. skal det overvejes om skolernes lokaler er indrettet til, at lærerne i højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Digitalisering Udviklingen af det digitale læringsmiljø vil give nye muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisning og opfølgning på elevernes læring. Det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med eleverne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne herunder at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige it infrastruktur i Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. Regeringen har derfor afsat i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen, og der er afsat 60 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere i perioden Kilde: Uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning og uddrag fra reformteksten Ud over disse elementer medfører reformen en afledt effekt på skolebuskørslen i kommunen, hvilket der også vil være fokus på i implementeringen. 2 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 14

95 Tids- og procesplan vedr. organisation I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de organisatoriske ændringer i skolerne. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November august 2014 Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid En afgørende forudsætning for realiseringen af reformen er, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en række overordnede principper for, hvordan de nye muligheder for en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid sikres, således at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne i overensstemmelse med reformens hensigter. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Endvidere skal forslaget koordineres i forhold til det arbejde, der pågår i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Indhold. Det skal understreges, at disse overordnede principper ikke skal ses som en erstatning for de gamle arbejdstidsregler, hvor alle opgaver havde et bestemt antal timer tilknyttet. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for anvendelsen af lærernes arbejdstid. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 28. maj Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 25. juni 2014, økonomiudvalget 12 august 2014 og kommunalbestyrelsen 19. august Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 15

96 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april 2014 Fysiske rammer Det skal undersøges, hvad behovet er for tilpasninger af de fysiske rammer på skolerne som følge af den længere skoledag for elever og medarbejdere (f.eks. indretning af arbejdspladser til medarbejdere og tilpasning af læringsmiljøerne for eleverne). Der skal udarbejdes en samlet investeringsplan for perioden med overslag over forslagenes økonomiske konsekvenser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole. Behovet skal vurderes både på kort sigt i forbindelse med opstart af reformen og i forhold til mere langsigtede investeringer. Ved udarbejdelsen af forslagene skal der tages hensyn til udbygnings- og renoveringsplanen på skoleog dagtilbudsområdet. Projektgruppen vurderer desuden behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Behandling af overordnet investeringsplan for perioden Bevilling af midler til indretning og tilpasning af de fysiske rammer. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april December 2013-april 2014 Digitalisering Det skal sikres, at kommunens digitaliseringsstrategi er på plads i 2014, således at elever og medarbejdere har adgang til den nødvendige it infrastruktur. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal koordinere med den overordnede arbejdsgruppe for implementering af digitaliseringsstrategien i Norddjurs Kommune i forhold til, hvad der er behov for af it-infrastruktur på skoleområdet. Det skal sikres, at arbejdet er i overensstemmelse med politikken for it og læring i skoler og dagtilbud. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Bevilling af midler til indretning og tilpasning af it-strukturen på skolerne. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 16

97 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Januar-april 2014 Skolebuskørsel Den længere skoledag medfører ændringer i tilrettelæggelsen af skolebuskørsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forhold til implementeringen af folkeskolereformen Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af eventuelle ændringer i serviceniveauet for skolebuskørsel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. februar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 26. marts 2014, økonomiudvalget 8. april 2014 og kommunalbestyrelsen 22. april Høring: Bestyrelser, handicapråd, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. Januar - juni 2014 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. I kommunen er der i forbindelse med implementeringen af politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring etableret en Uddannelsesgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den statslige pulje skal anvendes til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de politiske rammer for hvilke kompetenceudviklingstiltag, midlerne skal anvendes på. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 30. april Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget 28. maj 2014, økonomiudvalget 10. juni 2014 og kommunalbestyrelsen 17. juni Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 17

98 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober marts april 2015 Fuld kompetencedækning i alle fag og alle klasser I 2020 skal der være fuld kompetencedækning på alle skoler og i alle klasser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen inden I den forbindelse skal det undersøges, hvilke muligheder der er for tværgående samarbejde mellem skolerne. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens forslag Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar feburar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar marts 2015, økonomiudvalget primo marts april 2015 og kommunalbestyrelsen medio marts april Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. September 2014 februar 2015 Faglige vejledere Det skal besluttes, hvordan de faglige vejledere skal indgå i arbejdet med at optimere elevernes læring og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skoleog dagtilbudsafdelingen. Behandling af arbejdsgruppens forslag. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar 2015, økonomiudvalget primo februar 2015 og kommunalbestyrelsen medio februar Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. 18

99 Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Forslag drøftes i områdeudvalget på skoleog dagtilbudsområdet. 19

100 Kommunikation Tydelig kommunikation er altafgørende for implementering af så stor en reform som folkeskolereformen. Der er mange informationer, og der er mange interessenter og det stiller store krav til informationsniveauet, mængden og det valgte kommunikationsmedie. Under hele processen frem mod august 2014 vil der derfor være fokus på at sikre en tydelig kommunikation og en lettilgængelig information til alle interessenter: elever, medarbejdere, ledere, forældre, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, idræts-, kultur og foreningslivet og andre med interesse for skoleområdet. Tids- og procesplan vedr. kommunikation TID EMNE ANSVARLIG FOR OPGAVE Septemberoktober 2013 Kommunikationsplan Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, der medtænker alle interessenter på området: elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, ungdomsuddannelser, erhvervslivet samt idræts-, kultur og foreningslivet. Digital platform til kommunikation og information Der skal oprettes en side på kommunens hjemmeside, hvor alle interessenter kan finde information om folkeskolereformen. Projektgruppen Projektgruppen 20

101 ØKONOMI INDHOLD ORGANISATION Arbejdsgruppe #1 den samlede økonomi i reformen Samlet overblik Skal udarbejde - arbejdsgrupper forslag til, hvordan det øgede antal Skal beregne den samlede økonomi i reformen. Periode: august- oktober 2013 Arbejdsgruppe #2 budgettildelingsmodeller Skal udarbejde forslag til en eventuel revidering af den nuværende budgettildelingsmodel. Periode: oktober 2013-februar 2014 Arbejdsgruppe #3 SFO - forældrebetalingsstruktur Skal udarbejde forslag til den fremtidige forældrebetalingsstruktur f.eks. modultakster eller enhedstakst Periode: november 2013-marts 2014 INDHOLD Arbejdsgruppe #4 konkrete læringsmål for alle elever Skal udarbejde forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål. Periode: november 2013-maj 2014 Arbejdsgruppe #5 en længere og mere varieret skoledag timer, den understøttende undervisning samt inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv skal sammentænkes, så der sikres en stærk sammenhæng i skoledagen. Periode: oktober 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #6 Organisering af og indhold i SFO og klubtilbud Skal udarbejde forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Periode: november 2013-marts 2014 Arbejdsgruppe #7 en målstyret skole Skal udarbejde en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål herunder det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten Periode: december 2014-maj 2015 ORGANISATION Arbejdsgruppe #8 fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Skal udarbejde et forslag til et sæt overordnede principper for fordeling af lærernes arbejdstid. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Periode: november 2013-august 2014 Arbejdsgruppe #9 fysiske rammer Skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole samt på den baggrund at foreslå en prioritering af midlerne i den pulje, der forventes afsat i budgettet for Periode: november 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #10 digitaliseringsstrategi Skal sikre, at digitaliseringsstrategien er implementeret i 2014 Periode: december 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #11 - skolebuskørsel Skal udarbejde et forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forbindelse med den nye reform. Periode: november 2013-april 2014 Arbejdsgruppe #12 - kompetenceudvikling Skal udarbejde et forslag til, hvordan den nødvendige kompetenceudvikling i forbindelse med reformen kan organiseres. Periode: januar 2014-juni 2014 Arbejdsgruppe #13 fuld kompetencedækning Skal udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen. Periode: oktober 2014-april 2015 Arbejdsgruppe #14 faglige vejledere Skal udarbejde et forslag til, hvordan de faglige vejledere skal indgå i arbejdet med at optimere elevernes læring og trivsel. Periode: september februar

102 Samlet overblik trin for trin Arbejdsgruppernes deadline og tidspunkt for den efterfølgende politiske behandling Arbejdsgruppe Deadline for arbejdsgruppe Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget Høring Behandling i børne- og ungdomsudvalget Behandling i økonomiudvalget Behandling i kommunalbestyrelsen 1 den samlede økonomi i 9. oktober 2013 reformen 2 budgettildelingsmodeller 13. november 26. november Nov./dec januar februar februar jan SFO 17. januar januar 2014 Jan./feb februar marts marts 2014 forældrebetalingsstruktur 4 konkrete læringsmål for alle 19. marts marts 2014 Mar./apr april maj maj 2014 elever 5 en længere og mere 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april 2014 varieret skoledag 6 indhold og organisering af 22. januar januar 2014 Jan./feb februar marts marts 2014 SFO 7 en målstyret skole 20. oktober 2014 Medio marts oktober 2014 Ultimo marts 2015 okt./nov Mar/apr november 2014 Ultimo april december 2014 Primo maj december 2014 Medio maj fleksibel anvendelse af 19. maj maj 2014 Maj/jun juni august august 2014 lærernes arbejdstid 9 fysiske rammer 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april digitaliseringsstrategi 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april skolebuskørsel 19. februar februar 2014 Feb./mar marts april april kompetenceudvikling 11. april april 2014 Apr./maj maj juni juni fuld kompetencedækning Medio januar februar faglige vejledere 17. november 2014 Ultimo januar februar november 2014 Jan./feb. Feb./mar Nov. 2014/jan Ultimo februar marts 2015 Ultimo januar 2015 Primo marts april 2015 Primo februar 2015 Medio marts april 2015 Medio februar

103 Tidsplan for den politiske behandling af arbejdsgruppernes oplæg Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen November 2013 December 2013 Januar 2014 Drøftelse af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller Drøftelse af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur Drøftelse af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO Februar 2014 Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Drøftelse af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag Drøftelse af oplæg vedr. fysiske rammer Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. budgettildelingsmodeller inkl. høringssvar Drøftelse af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi Drøftelse af oplæg vedr. skolebuskørsel Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen 23

104 Marts 2014 Drøftelse af oplæg vedr. konkrete læringsmål Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. SFOforældrebetalingsstruktur inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. indhold og organisering af SFO inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar April 2014 Drøftelse af oplæg vedr. kompetenceudvikling Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en længere og mere varieret skoledag inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fysiske rammer inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. digitaliseringsstrategi inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. skolebuskørsel inkl. høringssvar Børne- og ungdomsudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen 24

105 Maj 2014 Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. konkrete læringsmål inkl. høringssvar Juni 2014 Drøftelse af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. kompetenceudvikling inkl. høringssvar Juli 2014 August 2014 Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid inkl. høringssvar September 2014 Oktober 2014 Drøftelse af oplæg vedr. en målstyret skole November 2014 Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar December 2014 Drøftelse af oplæg vedr. faglige vejledere Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Januar 2015 Drøftelse af oplæg vedr. fuld kompetencedækning Februar 2015 Behandling af oplæg vedr. faglige vejledere inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. faglige vejledere inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. faglige vejledere inkl. høringssvar Marts 2015 Drøftelse af oplæg vedr. fuld kompetencedækning Drøftelse af oplæg vedr. en målstyret skole Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar 25

106 Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar April 2015 Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. fuld kompetencedækning inkl. høringssvar Maj 2015 Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar Behandling af oplæg vedr. en målstyret skole inkl. høringssvar 26

107 Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen Nedenfor er oplistet de konkrete indholdselementer i reformen: Område Element Bemærkninger Minimumstimetal Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte øvrige fag. Loftet for antal undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen 27

108 Målrettet indsats for ordog talblinde elever Den understøttende undervisning Idræt, motion og bevægelse En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin Der skal udvikles en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Det er skolelederens ansvar at skabe sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Tiden til den understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelægge personalesammensætningen. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler. Kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene. Kommunerne får endvidere mulighed for at give skolerne dispensation til at nedsætte den ugentlige undervisningstid, som ligger ud over minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning, for konkrete klasser i op til et år, hvis de samtidigt øger antallet af fagopdelte undervisningstimer med to voksne, herunder særligt i dansk og matematik. Dispensationsmuligheden gælder generelt for de yngste klasser børnehaveklasen og klasse og for klasse for klasser med helt særlige behov. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 min. om dagen. Afventer nationalt udviklingsprojekt Faglig fordybelse og lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevens faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. 28

109 Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musikskoler- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, f.eks. i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræning. Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Præcisering og forenkling af Fælles Mål Nationalt videncenter for historie og kulturarv Præciseringen og forenklingen af Fælles Mål skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever. Fælles Mål for dansk og matematik præciseres og forenkles først. Med udgangspunkt i erfaringerne herfra vil Fælles Mål for hovedparten af resten af fagrækken ligeledes blive forenklet. Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. For at understøtte undervisningen i bl.a. historie oprettes et nationalt videncenter for historie og kulturarvsformidling. Afventer den konkrete præcisering og forenkling, der foretages af Undervisningsministeriet. De nye Fælles Mål forventes færdige januarmarts Valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes i Fælles Mål, som 29

110 ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Kommuner og skoler får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for. Den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Eliteklasser i idræt Det gøres muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Eleverne optages på baggrund af deres sportslige niveau. Talentklasser i musik Kommuner, der ønsker det, kan efter ansøgning til Undervisningsministeriet få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik. Elev- og uddannelsesplaner Folkeskolens afgangsprøver For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elev- og uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Det vil bidrage til at skærpe fokus på vigtigheden af at kunne beherske de færdigheder, der er nødvendige for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der foretages derfor en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning. For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget indføres en afsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin herved indgå i rækken af prøvefag til udtræk. Afventer national politisk beslutning omkring form og indhold. Der forventes afklaring januar-marts Afventer national analyse, der forventes færdig i efteråret Inklusion Regeringen har indgået en aftale med KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning og iværksat en række initiativer, der skal understøtte kommunernes omstilling. I forlængelse heraf skal den længere og varierede 30

111 skoledag bidrage til at skabe bedre rammer for, at der er plads til alle børn i folkeskolen. For at understøtte inklusionsindsatsen skal der i særlige tilfælde kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen i den fagopdelte undervisning, herunder dansk og matematik. Styrket forældresamarbejde Det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsernes principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Samtidig iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmer af skolebestyrelserne. Denne indsats har til formål at ruste medlemmerne til skolebestyrelsesarbejdet og vil blive gennemført i samarbejde med Skole og Forældre. Elevinddragelse I samarbejde med Danske Skoleelever gennemføres et elevinddragelsesprojekt, der kan skabe yderligere viden om effekten af at inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. For at styrke elevernes engagement og deltagelse i folkeskolen iværksættes der derudover i regi af korpset for læringskonsulenter en indsats, der er målrettet arbejdet med at øge elevernes inddragelse. Ro og klasseledelse Der iværksættes en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Der nedsættes derfor en ekspertgruppe med praktikere fra kommuner og skoler og videnspersoner fra professionshøjskoler og forskningsinstitutioner, som skal udarbejde materialer og redskaber, der understøtter kommunernes, skolernes og lærernes arbejde med undervisningsmiljø, undervisningsforstyrrende uro og klasseledelse. Lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer Læreren har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper, som f.eks. pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. 31

112 De vil f.eks. kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og andre med relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Fuld kompetencedækning og efteruddannelse Kompetenceudvikling af ledere Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målet er, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og udvikling, som bl.a. skal indeholde redskaber ift. at lede, planlægge og organisere en skoledag, der ikke er styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler. Skolelederne og forvaltningschefernes kompetencer skal desuden løftes ift. at implementere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i helhedsskolen som led i en styrket pædagogisk ledelse. Herunder skal ledere og chefer rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og evalueringer samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål mv. Der afsættes en pulje på 60 mio. kr. til efteruddannelse af ledere i perioden Nationalt korps af læringskonsulenter Der oprettes et nationalt korps af ca. 40 læringskonsulenter, som skal tilbyde kommuner og skoler rådgivning om kvalitetsudviklingen på basis af forskning på skoleområdet. Der etableres et ressourcecenter for folkeskolen, som skal understøtte og supplere korpset af læringskonsulenter og bidrage til at skabe overblik over og anvendeliggøre eksisterende viden, så den faglige og pædagogiske udvikling bygger på den bedst tilgængelige viden. Få klare mål De tre politiske mål for reformen operationaliseres i fire kvantificerbare mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Afventer en teknisk omlægning af de nationale test. Afventer ligeledes udviklingen af en 32

113 De fire mål er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test robust målindikator for elevernes trivsel Kvalitetsrapport version Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. Der udarbejdes en årlig skriftlig statusredegørelse, som kan danne grundlag for den løbende dialog mellem regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter. På kommuneniveau udvikles en kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesinformation og om grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere. Afventer konkret forslag til form og indhold. Afklaring forventes i efteråret Skolebiblioteksfunktionen Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfalder. Fælles ledelse De lovgivningsmæssige begrænsninger for, hvornår der kan etableres fælles ledelse af flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud/fritidshjem ændres, så små skoler fremover defineres som skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Skolebestyrelser Kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser og bestyrelsernes sammensætning. Pædagogisk råd Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig. Klasselærerfunktionen Hver klasse skal stadig gave en klasselærer. Skolerne skal dog have frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og ansvaret er placeret for løsningen og opgaven som klasselærer. Lempelse af holddannelsesregler Reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen) ophæves for klassetrin. Der tilføjes en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal 33

114 undervises med udgangspunkt i deres stamklasse, og at kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen omfatter alle fag bortset fra, hvis brugen af holddannelse er praktisk begrundet (f.eks. med hensyn til idræt eller hvor faglokalernes indretning og størrelse gør det nødvendigt at inddele eleverne). Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på klassetrin med krav om, at holddannelse pba. den løbende evaluering af elevernes faglige niveau tidligst kan ske efter skoleårets begyndelse, og at der jævnligt (forstået som mindst hver måned) foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse pba. fagligt niveau ift. undervisningen af såvel klassen som den enkelte elev. Der vil fortsat gælde de centrale regler om, at holddannelse ikke på forhånd må fastlægges for et helt år ad gangen. Den ikke fagopdelte undervisning (den understøttende undervisning) vil ikke være omfattet af holddannelsesregler. Rådet for Børns Læring Der er behov for at se børnenes læring fra 0-16 år i sammenhæng. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes lyst til at lære, og der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og skole. Det nuværende skoleråd udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og omdøbes til Råd for Børns Læring. 34

115 Bilag: SFO opgørelse 2013 og 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

116 Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Antal indmeldte børn i kommunale skoler Klassetrin 1. august august 2014 forskel antal børn forskel i % 0. klasse ,62 1. klasse ,14 2. klasse ,92 3. klasse ,75 4. klasse ,94 indmeldte i alt ,00 Elevtal opgjort pr. 5. september 2013, og 7. august Anholt Skole er ikke med i oversigten, men har otte elever indmeldt i kl. Antal indmeldte i SFO fordelt på klassetrin Klassetrin 1. august 2013 Efterspørgselsprocent 1. august 2014 Efterspørgselsprocent forskel antal børn Ændring i efterspørgselsprocent 0. klasse , , ,53 1. klasse , , ,38 2. klasse , , ,36 3. klasse , , ,96 4. klasse 49 15, , ,89 indmeldte i alt ,40 "Efterspørgselsprocent" viser antal indmeldte i sfo i forhold til antal indmeldte børn i skole. I antal indmeldte i sfo er børn, der benytter sfo i Norddjurs, men som bor i andre kommuner, fratrukket.

117 Antal indmeldte i SFO fordelt på klassetrin i forhold til elevtal Allingåbro Børneby Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Ændring i efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , ,50 0-5,83 1. klasse , , ,75 2. klasse , , ,24 3. klasse , , ,00 4. klasse , ,00 0-1,56 indmeldte i alt Auning skole Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Forskel i antal indmeldte Ændring i efterspørgselsprocent klasse , ,05 5 7,69 3. klasse , , ,93 4. klasse 59 0, ,00 0 0,00 indmeldte i alt Børneby Glesborg Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Ændring i efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , ,00 1-4,44 1. klasse , , ,98 2. klasse , , ,27 3. klasse , , ,33 4. klasse , , ,16 indmeldte i alt

118 Kattegatskolen Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , , ,53 1. klasse , ,59 6 0,43 2. klasse , , ,19 3. klasse , , ,17 4. klasse , , ,45 indmeldte i alt Vivild Børneby Ændring i efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , , ,00 1. klasse , , ,18 2. klasse , , ,72 3. klasse , , ,48 4. klasse , , ,50 indmeldte i alt Børneby Mølle Ændring i efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Ændring i efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , , ,33 1. klasse , , ,00 2. klasse , ,91 1 0,43 3. klasse , ,55-1 8,12 4. klasse 15 0, ,85 1 3,85 indmeldte i alt

119 Ørsted Børneby Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , ,24-9 4,61 1. klasse , , ,25 2. klasse , , ,14 3. klasse , , ,58 4. klasse 34 0, ,57 1 3,57 indmeldte i alt Toubro Børneby Ændring i efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , ,00 1 0,00 1. klasse , , ,00 2. klasse , , ,53 3. klasse , , ,94 4. klasse , , ,82 indmeldte i alt Vestre Skole Ændring i efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Ændring i efterspørgselsprocent Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Forskel i antal indmeldte 0. klasse , , ,03 1. klasse , ,00 4-2,55 2. klasse , , ,53 3. klasse , , ,52 4. klasse , ,07 0-0,65 indmeldte i alt

120 Distrikt Ørum Klassetrin SFO-indskrevne 1. august 2013 Elevtal SFO-indskrevne 1. august 2014 Elevtal Efterspørgselsprocent Efterspørgselsprocent Forskel i antal indmeldte Ændring i efterspørgselsprocent klasse , , ,49 3. klasse , ,38 4-6,84 4. klasse 33 0, ,00 0 0,00 indmeldte i alt Elevtal for 2013 er optalt pr. 5. september 2013 Elevtal for 2014 er optalt pr. 7. august 2014 Enkelte børn er udmeldt af sfo i løbet af august måned og vil derfor tælle med i antal indmeldte børn i sfo pr. 1. august, men ikke med i elevantallet "Efterspørgselsprocent" viser antal indmeldte i sfo i forhold til antal indmeldte børn i skole. I antal indmeldte i sfo er børn, der benytter sfo i Norddjurs, men som bor i andre kommuner, fratrukket.

121 Bilag: Statusrapport for Norddjurs Kommunes fælleselevråd 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

122 NORDDJURS FÆLLES ELEVRÅD STATUSRAPPORT 2014

123 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Opstart... 4 Status juli Norddjurs Fælles Elevråd (NFE) sammensætning 2013/ Vedtægter for NFE... 9 Aktivitetsplan 2013/14 for NFE

124 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune vedtog d. 22. januar 2013 en ungdomspolitik. Som led i udmøntningen af ungdomspolitikken udarbejdede skoleog dagtilbudsområdet et forslag til etablering af et fælles elevråd i kommunen. Forslaget blev 27. februar 2013 sendt til høring i skolernes elevråd, bestyrelser, UngNorddjurs, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet. Ved møde i Børne- og ungdomsudvalget d. 2. maj 2013 blev forslaget godkendt med følgende præcisering: at der udpeges 3 elevrepræsentanter fra hver skole til det fælles elevråd samt at der tilbydes plads i det fælles elevråd til elevrepræsentanter fra de private skoler i Norddjurs kommune. Denne indstilling blev endeligt godkendt i kommunalbestyrelsen på møde d. 21. maj I budget 2013 bevilgede kommunalbestyrelse kr til det fælles elevråd. Dette beløb hævedes i budget 2014 til kr Forslag fra skoleog dagtilbudsområdet vedr. fælles elevråd: I forslaget angives formålet med det fælles elevråd at være oprettelsen af et forum for de enkelte skolers elevråd, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden omkring elevrådsarbejdet samt inddragelse og udvikling af skoletilbuddene både på egen skole og på kommunens øvrige skoler. Det fælles elevråd skal endvidere være et forum, hvor elevrådene på egne præmisser kan drøfte overordnede politiske tiltag f.eks. omkring sundhed, trivsel, undervisningsmiljøer mv. Selve etableringen af rådet foreslås opdelt i to faser: en indledende fase i 2013 hvor hver overbygningsskole er repræsenteret med 2-3 elevrepræsentanter og en efterfølgende fase i 2014, hvor kl. eleverne deltager ligeledes med 2-3 repræsentanter. Alle repræsentanter foreslås udpeget hvert år i september måned. Det foreslås, at fælleselevrådet nedsætter et dagsorden-udvalg sammen med rådets administrative support, bestående af repræsentanter fra overbygningsskolerne (f.eks. elevrådskontaktlærerne), ungdomsrådet og UngNorddjurs. Fælles transport til møder tilrettelægges og organiseres af UngNorddjurs ifølge forslaget. Mødeaktiviteten fastsættes til 2 møder årligt. 3

125 Opstart Medlemmerne af det fælles elevråd i Norddjurs kommune blev udpeget på den enkelte skole inden det første møde, der blev afholdt d. 29. oktober 2013 i Ørum. På mødet blev et dagsorden-udvalg nedsat. Derudover ønskede rådet, at Norddjurs kommune indgik partnerskab med DSE om, at Norddjurs fremover skal være elevvenlig kommune. Dette er efterfølgende blevet en realitet, idet aftale om partnerskab mellem Norddjurs kommune og Danske Skoleelever vedrørende Norddjurs som elevvenlig kommune blev indgået med ikrafttræden 1. dec Samtidig ønskede rådet, at de afsatte midler for 2013 [kr ,-] blev overført til 2014, da rådet anså det for svært at bruge pengene konstruktivt allerede i Midlerne vil rådet gerne bruge til fælles arrangementer, herunder en fælles aktivitet for alle skoler, gerne allerede i foråret Det fælles elevråd ønskede endelig et tættere samarbejde med UngNorddjurs ungeråd med gensidig repræsentation ved hinandens møder. Forespørgsel er videregivet til UngNorddjurs ungeråd. Den 9. januar 2014 faciliterede UngNorddjurs i samarbejde med skoleog dagtilbudsområdet en inspirationsdag i forbindelse med de nedsatte arbejdsgrupper vedr. den nye skolereform. Det fælles elevråd gav deres input til arbejdsgrupperne 4 og 5 vedr. konkrete læringsmål og en længere varieret skoledag. Som afslutning på dagen afholdtes formand- og næstformandsvalg. Rådet ville desuden være repræsenteret ved årets Elevråds Camp i Randers afholdt af DSE. Denne camp blev desværre efterfølgende aflyst grundet for få tilmeldinger. Den 11. marts 2014 afholdt det fælles elevråd deres andet møde i Grenaa. Mødet var først og fremmest et introduktionskursus til DSE afholdt af rådets kontaktperson fra organisationen (indeholdt i partnerskabsaftale med DSE). Der blev undervejs præciseret rollefordeling, ansvarsopgaver, mødeindhold, mødeform samt behov i forhold til mødefrekvens. Rådet havde et ønske om at kunne mødes en gang om måneden. Det blev endvidere præciseret, hvordan en dagsorden kunne se ud, og hvad det var vigtigt, at den indeholdt. Til sidst blev rådet anbefalet at udfærdige vedtægter for dets virke. Der blev i den forbindelse nedsat et vedtægts-udvalg, og rådet besluttede at udfærdige vedtægter for arbejdet samt forretningsorden. Samtidig opløste rådet det tidligere dagsorden-udvalg, da de kommende vedtægter foreslår, at dagsordener udfærdiges af formand og næstformand. Der blev på mødet valgt sekretær, kasserer samt kommunikationsansvarlig, der omgående oprettede den ønskede Facebook-gruppe og side for det fælles elevråd, som i øvrigt fremover blev navngivet Norddjurs Fælles Elevråd (NFE). Der blev straks udarbejdet et forslag til nyt logo for NFE. Det blev besluttet at deltage med en repræsentant ved generalforsamling i DSE i april

126 Derudover drøftede rådet på mødet høringsretten i forbindelse med ny skolereform, og hvordan rådet ønsker at afgive høring i den forbindelse. Det var et ønske, at alle medlemmer fik tilsendt arbejdsgruppernes forslag, men at koordinator og formand i fællesskab filtrerer og formidler relevant materiale til de øvrige medlemmer af rådet. NFE blev desuden introduceret til elevmægling i Norddjurs kommune ved ungdomskonsulent, Keld Kristensen. I den forbindelse ønskede NFE at afgive følgende udtalelse: Elevmægling er en rigtig god ide for alle elever i Norddjurs. NFE bakker op om ideen, og finder det vigtigt, at elevmægling prioriteres politisk og økonomisk i kommunen. Status juli 2014 NFE har afholdt 6 ordinære møder siden opstarten 29. oktober Hovedindholdet i møderne har omhandlet høringssvar i forbindelse med ny skolereform. Derudover har rådet deltaget i et intro-kursus afholdt af DSE samt en ideudviklingsdag vedr. ny skolereform og været repræsenteret ved DSE s generalforsamling. Der er udarbejdet vedtægter og forretningsorden for møder. Økonomisk har rådet ikke afholdt nogen omkostningstunge aktiviteter i det første år, hvilket har bevirket, at der er et pænt overskud på kontoen. En del af forklaringen skal findes i det meget tidskrævende arbejde at etablere sig, samt det megen høringsmateriale, som rådet naturligt nok meget gerne vil svare på, men som har lagt beslag på mange af dets ressourcer. Der er således i perioden afgivet 9 høringssvar. NFE har et stort ønske om at være andet og mere end en hørings-central og har derfor udarbejdet en liste over forslag til tilbagevendende, årlige fællesbegivenheder for alle elever i Norddjurs kommune. Et af de største ønsker er en årlig Demokrati-dag for alle elever i kommunen i september måned, hvorunder der både er valg til NFE og sjove, underholdende konkurrencer og samarbejdsøvelser på tværs af skolerne. Andre forslag er et Handicap-OL, hvor alle elever prøver at blive påført et simuleret fysisk handicap under udøvelse af en alternativ idræts-disciplin (f.eks. blinde-fodbold, rullestols-rugby). I den forbindelse kunne det medtænkes at invitere fysisk handicappede ind som instruktører på dagen, skolerne kunne have fysisk handicap som tema i ugen omkring dagen. Eller en fælles Multimedie-dag. For at kunne realisere disse forslag samt et introduktions- rystesammen arrangement/overlevering for det nyvalgte NFE til september 2014, anmoder NFE om at kunne overføre de tilbageværende midler til det kommende skoleår. NFE har udarbejdet en ramme for elevrådets virke fra august 2014, hvor rådet udvides til også at omfatte elever fra kl. (se vedtægter). Rådet foreslår, at hver skole er repræsenteret i NFE med et junior og et senior medlem, og at junior medlemmet vælges blandt elever fra klassetrin. 5

127 En overleveringsgruppe er nedsat af nuværende NFE medlemmer, der stiller op til genvalg i det kommende skoleår. De har til opgave at give viden og erfaringer videre til det nye råd, samt udarbejde pjece/informationsmateriale om NFE. Et endeligt logo for rådet er under udarbejdelse til brug på brevpapir og pr-materiale. 6

128 Norddjurs Fælles Elevråd (NFE) sammensætning 2013/14 Det første NFE 13_14 sommeren 2014: forrest fra venstre Oliver R, Maja, Lukas E og formand Oliver K. Bagerst fra venstre Kathrine, Maja, Anine, Paul, Eskild og Lucas A. 7

129 For skoleåret 2013/14 blev følgende elevrepræsentanter udpeget til NFE: Oliver Kahr Formand NFE Ørum skole Henriette Hansen Ørum skole Lucas F. Andersen Anja Kaysen Ingrid Kyed Freya Juul Jensen Paul Nielsen Eskild Fur Øhrberg Maja Frederiksen Kattegatskolen Kattegatskolen Vestre skole Vestre skole Auning skole Auning skole Auning skole Mads Skovgaard 10 KCD Trine Bojer Sekretær NFE 10 KCD Frederik L. Thomsen Næstformand NFE Heltidsundervisningen Grenaa Anine Andersen Emma Nis Hansen Lukas E. Jensen Katrine B. Henriksen Oliver Rasmussen Norddjurs Friskole Norddjurs Friskole Norddjurs Friskole Gjerrild-Bønnerup Friskole Gjerrild-Bønnerup Friskole Frank Madsen Kommunal koordinator/kasserer NFE UngNorddjurs 8

130 Vedtægter for NFE 1 Fælles Elevrådet hedder Norddjurs Fælles Elevråd, forkortet NFE. 2 Formål: Stk. 1 stk. 2 stk. 3 NFE Norddjurs Fælles Elevråd er nedsat af Norddjurs kommunes kommunalbestyrelse og har til formål at udrette noget til gavn for alle elever på tværs af Norddjurs kommune. NFE er elevernes fælles organ, hvor alle elevers stemmer kan blive hørt. NFE har en vigtig funktion i at bringe skolerne tættere sammen i kommunen. 3 Vedtægtsændringer: stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk.4 Vedtægtsændringer besluttes af NFE. Elevrådene på hver skole underrettes efterfølgende. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune Alle beslutninger afgøres ved demokratisk afstemning i NFE. Alle beslutninger i NFE afgøres ved flertalsafgørelse. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over 50 % af rådets medlemmer skal være til stede, før en afstemning er gyldig. 9

131 4 Valgbarhed og sammensætning: stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 Alle elever skal have mulighed for at blive hørt, så alle skoler kan have repræsentanter i NFE. Der vælges max. 20 repræsentanter til NFE, og alle skoler skal så vidt muligt være repræsenteret. Hver skole i kommunen repræsenteres i NFE af henholdsvis 1 repræsentant fra overbygningen (7.-9. kl.) og 1 repræsentant fra grundskolen (0.-6. kl.). Hver skole vælger en suppleant for hver af de to repræsentanter. Deltagelse i NFE gælder for elever fra 5.kl. 10. kl. Det betyder, at repræsentanterne fra grundskolen forudsættes at gå i 5. eller 6. kl. 10 KCD og Heltidsundervisningen er repræsenteret med hver 2 elever. Norddjurs og Gjerrild-Bønnerup friskole repræsenteret med 2 elever hver fordelt på samme måde som de øvrige folkeskoler. 5 Mødevirksomhed: stk. 1 stk. 2 stk. 3 Der afholdes møde i NFE hver måned, dog undtaget juli/august måned. Såfremt der af et medlem ytres ønske om afholdelse af ekstraordinært møde kontaktes formanden, der retter henvendelse til den kommunale koordinator med henblik på indkaldelse. Formand og næstformand skriver mødedagsorden i samarbejde med den kommunale koordinator. 10

132 stk. 4 stk. 5 Dagsorden udsendes eller uploades på Facebook gruppen for NFE senest en uge før mødedato. Suppleanter kan deltage i NFE s møder med taleret men uden stemmeret, medmindre suppleanten er til stede som erstatning for ordinært medlem. I det tilfælde har suppleanten almindelig tale- og stemmeret. 6 Konstituering: stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. 6 Hvert år i september måned afholder NFE en årlig Demokrati-dag på skolerne i Norddjurs kommune. Alle ordinære medlemmer af NFE er valgt for et år ad gangen og kan stille op til genvalg, hvis de ønsker det. Valg til NFE foregår hvert år på Demokrati-dagen. Formand og næstformand vælges/genvælges ved det nyvalgte NFE s første, konstituerende møde i oktober hvert år. Den kommunale koordinator fungerer som sekretær ved møder i NFE. Der udpeges en kommunikationsansvarlig for NFE på det konstituerende møde i oktober. Udvalgsgrupper kan ad hoc nedsættes af NFE, såfremt et flertal ytrer ønske derom. 11

133 Aktivitetsplan 2013/14 for NFE Tidspunkt Aktivitet Sted Konstituerende møde i det fælles elevråd Ørum Inspirationsdag skolereform Ørum Fælles Elevrådscamp DSE AFLYST! Randers Intro-kursus DSE Grenaa Generalforsamling DSE (10 års jubilæum) Randers Møde i NFE Grenaa Netværksdag Elevvenlig kommune Randers Møde i NFE Ørum Møde i NFE Grenaa Sept. 14 Møde i overleveringsgruppe Endnu ikke fastlagt Okt. 14 Konstituerende møde for nyvalgt NFE Endnu ikke fastlagt 12

134 Bilag: Status på samarbejdet om en forebyggende og tidlig indsats - august 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 11. august 2014 Status på arbejdet med styrkelse af den forebyggende og tidlige indsats i skoler og dagtilbud Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 at afsætte 0,98 mio. kr. svarende til 2 fuldtidsstillinger til en styrkelse af myndighedsafdelingens forebyggende og tidlige indsats i skoler og dagtilbud. Formålet var: At sikre et tættere og mere decentralt samarbejde mellem myndighedsafdelingen og de enkelte skoler og dagtilbud. At sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats, så børns vanskeligheder ikke udvikler sig. At medvirke til at styrke den gensidige forståelse og dialog mellem familien og skolen/dagtilbuddet og myndighedsafdelingen, når der er bekymringer vedrørende et barns trivsel og udvikling. At sikre, at sårbare og udsatte børn og unge så vidt muligt hjælpes i almensystemet. At sikre, at der er tydelighed omkring, hvornår der skal udarbejdes underretninger og hvordan skoleog dagtilbudsområdet udarbejder kvalificerede underretninger om børn med umiddelbart behov for særlig støtte. At sikre, at der i de tilfælde, hvor det er relevant, også etableres et tæt samarbejde med PPR og sundhedsplejen. Status for implementeringen Opnormeringen med to nye stillinger har medført, at socialrådgiverne i myndighedsafdelingen tilbringer en større del af arbejdstiden i de enkelte skoler og dagtilbud. Det har medvirket til en bedre tilgængelighed til socialrådgiverne og større gensidig indblik og forståelse for arbejdet i myndighedsafdelingen og i det decentrale skoleog dagtilbud. Der er for hvert sted udarbejdet konkrete samarbejdsaftaler i forhold til omfanget af tilstedeværelsen og principper for samarbejdet. Omfanget er beregnet på baggrund af 1

136 børnetallene de enkelte steder i marts Der er i alt en ressourcefordelingsramme på timer. Konkret har fordelingen betydet, at der nogle steder kan træffes en socialrådgiver én gang om ugen og andre steder hver 14. dag. Der er etableret en fast kontaktperson fra myndighedsafdelingen i forhold til de enkelte skoleog dagtilbud. I begyndelsen var der fokus på etablering af de nødvendige fysiske og IT mæssige rammer i skoleog dagtilbuddene, således det blev sikret, at socialrådgiverne også har mulighed for at udføre administrativt arbejde, når de f.eks. er på skolerne. Socialrådgiveren er let tilgængelig i forhold til skoleog dagtilbudsledere, lærere, pædagoger, barnet og forældrene. Der er udarbejdet informationsmateriale/pjece til brug i skoler og dagtilbud og til Norddjurs Kommunes hjemmeside. Flere steder er der også opslag med billede og information om muligheden og træffetidspunkt på forældreintra. Det opleves, at samarbejdsmodellen har medvirket til at sikre en koordineret, tværfaglig og forebyggende indsats. Alle indgår aktivt i løsning af barnets problemer både i forhold til børn med faldende trivsel og socialt truede børn. Samarbejdet er kendetegnet ved at være handlekraftigt og kreativt tænkende til gavn for barnets- og familiens samlede situation. Det opleves, at der er en større forståelse og samarbejde i bekymringssager, herunder hvornår der skal sendes en underretning, indholdet i underretningen, og hvad skoleog dagtilbudsområdet i øvrigt selv kan gøre for at sikre en tidlig og målrettet indsats inden for normalområdet. Endeligt har tiltaget generelt også medvirket til et tættere samarbejde mellem socialrådgiverne og PPR i den daglige sagsbehandling. Udviklingsområder Det er vurderingen, at ressourcerne til samarbejdet bruges fuldt ud. Djurslandsskolen indgår f.eks. ikke i ordningen, men det er ved at blive afdækket, om det er muligt at finde ressourcer, så der også kan være en tilstedeværelse på Djurslandsskolen. Erfaringerne fra det gode decentrale samarbejde specielt mellem PPR og socialrådgiverne skal udbredes til alle skoler. Omfanget af samarbejdet har således vist sig forskelligt, og det vurderes, at det kan udvikles yderligere. Processen er i gangsat. Finn N. Mikkelsen Helle Støve 1 Estimeret ressourceforbrug på samarbejdet med skoleog dagtilbud forud for samarbejdet (15 % af socialrådgivernes tid, svarende til 66 timer) og tillagt to stillinger, 74 timer. I alt 140 timer. 2

137 Bilag: Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Følgebrev, Styringsaftale 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92828/14

138 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Udkast til Styringsaftale 2015 Dato: 4. juli 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf [email protected] KKR Midtjylland har på møde den 12. juni 2014 behandlet Styringsaftale 2015 og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet for så vidt angår de tilbud, som regionen driver. Der er enighed om, at der i fortsat er fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. Der skal derfor fortsat arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling. Det aftales desuden, at indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelser og takster. Bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreområde fastsætter, at Styringsaftale 2015 skal være indgået senest den 15. oktober Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Servicestyrelsen senest 1 måned efter indgåelsen. Det forudsættes derfor, at byrådene og regionsrådet behandler Styringsaftalen inden den 15. oktober I forhold til offentliggørelse af Styringsaftale 2015 senest den 15. november 2014, beder Sekretariat for rammeaftaler om en tilbagemelding fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. behandling af Styringsaftalen senest den 3. november Sekretariat for rammeaftaler sender herefter en samlet skrivelse til Servicestyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. godkendelse i den midtjyske region. Med venlig hilsen Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland

139 Bilag: Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Styringsaftalen 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92829/14

140 Rammeaftale 2015 Styringsaftale 2015 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

141 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen... 4 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne... 5 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale... 8 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Ny koordinationsstruktur Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (november 2014) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel Bilag 4. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (november 2014) Bilag kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside: ( samt på kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

142 Kapitel 1. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 3

143 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). Det er besluttet at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Personer med kommunikationshandicap Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsområdet 2) Samlet antal pladser Dagpladser Samlet antal pladser Dagpladser Døgnpladser Dagpladser Døgnpladser 2015 Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 4

144 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL. Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer sekretariatet for rammeaftaler en procent som DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet)) sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om på sit møde i august, således DASSOS kan beslutte om der skal reguleres herfor i den aftalte takstudvikling. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. 5

145 At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. 6

146 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 4.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige styringsaftale, jf. kapitel 4.3. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes 7

147 en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på socialog specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen. 4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration 6,1 Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto 1,00 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud. Varslingsfristerne for udskrivning fra dagog døgntilbud er løbende måned + 1 måned, forudsat pladsen ikke sælges til anden side, og at leverandøren fortsat har omkostninger til pladsen i hele perioden. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen ( Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder, skal der indgås en skriftlig visitations- og betalingsaftale mellem køber og sælger. 8

148 Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune. I tilfælde af re-visitation og deraf større ændringer i betalingen, forpligter den enkelte handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen. 1 Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den årlige fastsættelse af takster indberettes flere takstgrupper (Differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske indenfor en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt, f.eks. med angivelse af forskelle i timetal, hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer (differentierede takstgrupper), som borgerne er visiteret til. I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster mest muligt. For at kunne følge udviklingen skal det indskærpes, at uanset om der anvendes en standardtakst, en differentieret takstgruppe, en standardtakst med tillæg, en procentreguleret standardtakst eller en projekttakst, så skal pladserne og de fulde omkostninger og takstelementer indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 3. Regulering af over-/underskud 2 : Det er et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter. Der er enighed om, at efterre- 1 Lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen. 2 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud som er gældende i Der forventes at træde en ny bekendtgørelse i kraft med virkning pr. 1. januar 2015, som forventes at ændre på reglerne for opgørelse af over-/underskud. 9

149 gulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud på +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af tilbuddene indenfor samme udligningsgruppe. Udligningsgrupperne er defineret i styringsaftalens bilag 2. Kommunerne kan efter behov vælge en mere detaljeret inddeling, for at tage hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Retningslinjerne for regulering af over-/underskud er nærmere beskrevet i bilag 2. Desuden henvises til Vejledning til regulering af over-/underskud som findes på 10

150 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning i driftskommunen. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster. 11

151 5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2015 præsenteres. De kommunale indberetninger viser, at kommunerne, med enkelte undtagelser, forventer uændret forbrug i På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2014, overordnet set videreføres til 2015 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på en institution, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning. 5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke fortages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over-/underskud kan ikke indregnes i andre tilbud i udligningsgruppen. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger. 5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til kapitel 5.2 samt bilag 3 i Udviklingsstrategi

152 5.5 Ny koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen skal dække det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområdet. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur vil være en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede socialog specialundervisningstilbud. Dette skal ske i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel vil benytte sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 13

153 Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud 6.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den takst (blandt driftsherrerne kaldet grundtakst), der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). 6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på Socialportalen og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende ( under punktet Til sagsbehandlere ). 6.3 Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 14

154 Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 6.4 Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Takstgruppen har udarbejdet Retningslinjer for opsigelsesvarsel som kan findes på hjemmesiden 15

155 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud 3 Tidligere har kommunalbestyrelsen en gang om året kunne overtage regionale sociale tilbud, der er beliggende i kommunen. Fremover begrænses dette tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 3 Dette kapitel bygger på lovforlag, og forudsætter derfor at forslaget vedtages. 16

156 Bilag: Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92831/14

157 Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

158 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår

159 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på socialog specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på socialog specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2014 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler jf. Socialportalen. Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes, se 3

160 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der er nævnt i udviklingsstrategiens tabel Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Socialministeriets bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. (Ophævet 16. marts 2011, ikke erstattet af ny vejledning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen mv. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. (Erstattes af ny bekendtgørelse, formentlig i efteråret 2014) Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. Idet indholdet af den nye bekendtgørelse endnu ikke er kendt, kan den konkrete udformning have betydning for ovenstående. I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 anføres, at taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud, endvidere at et tilbud som er sammenfattet af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt tilbud takstfastsættes. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlig, langsigtede omkostninger. Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelsen, der afregnes med tilbuddet. Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget. Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, se Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland var enige om at denne vejledning dannede grundlag for nærværende aftale. Når bekendtgørelse nr. 683 erstattes af en ny vil den være gældende fra 1. januar For at styrringsaftalen kan være i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse vil styringsaftalen blive ændret i henhold hertil. Desuden er det besluttet på DASSOS møde den 27. maj 2014 at der når den nye bekendtgørelse foreligger, skal tages fat på arbejdet med at skabe et mere gennemsigtigt takstsystem i Midtjylland. 1 Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen, og derfor skal stå således i takstfilen. 4

161 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for socialog specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2015, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for de administrative fællesudgifter. Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et drifts år på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillæggene for punkt G. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. 2 Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 5

162 Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende). Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring. (se nedenfor) Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn. 3 I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Egenbetaling for midlertidige ophold efter 107, 109 og 110. Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud, kvindekrisecentre og midlertidige boformer forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for og pligt til at betale for den fulde udgift. Derfor skal følgende proces følges: Driftsherren fastsætter den betaling, der generelt er gældende for ophold i botilbudet. Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser. Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbudet henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels om borgeren har en indtægtsgrundlag, der er tilstrækkelig til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om egenbetalingens størrelse for den pågældende borger. Herefter er det botilbudet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren. Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, opkræver tilbuddet i stedet beløbet hos den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos 3 Udgifter til socialtilsyn indgår i tilbuddets netto budget, enten i form af takster for socialtilsyn, eller som en udgift til driftsherrens eget tilsyn. 6

163 borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt. ved at modregne i kontanthjælp eller pension. For botilbuddet kan der opstå en difference imellem den budgetterede indtægt og den faktiske indtægt, hvis det viser sig, at flere beboere end forventet får nedsat egenbetalingen. Denne difference kan ikke opkræves som efterregning til betalingskommunen, men må i stedet indgå i over-/underskudsopgørelsen for tilbuddet. Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. Tillæg for tilsyn Udgifter til Socialtilsyn Midt konteres som en direkte udgift på tilbuddet, for Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn Nord. Også, for tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Udgifter vedr. tilsyn skal konteres på omkostningsstedet eller en central pulje, som indgår i budgettet og dermed i taksterne. Der beregnes således ikke længere et særligt overhead til tilsynet. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, 7

164 Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentre Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2014 for takstberegningen for 2015). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. 8

165 Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %. Forudsætninger for aktuarmæssig beregning: 1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der sker i løbet af året skal vurderes i beregningen. 2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten. 3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år. 4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks Statistik s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges. 5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor. 6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder. 7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget (inklusiv udgifter til tilsyn), andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter til udvikling og dokumentation. I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Disse opgøres ikke separat, men defineres således: 9

166 Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder brugerog pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne. Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, socialog specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 10

167 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser. Abonnements- eller kontraktbetaling. Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til styringsaftalen samt den aftalte belægningsprocent. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter. Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud, som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.3. Basistaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/365. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 365 = kr. pr. døgn. Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 11

168 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år. Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2015 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2012 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. Takstgruppen følger udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne. 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. 12

169 Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmside under takster 2015; I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. 13

170 En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster. 14

171 5. Regulering for over- eller underskud Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv. Efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 skal kommunernes tilbud indregne et over- eller underskud i taksterne for det enkelte tilbud eller typer af tilbud. Et over- eller underskud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens retningslinjer herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. Der er enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse, hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår. I forbindelse med de årlige styringsaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger, således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår. Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper: Specialundervisning/kommunikation Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sociale eller adfærdsmæssige problemer samt sikrede institutioner Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer Sociale tilbud til personer med sindslidelse Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen. Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe. Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når over/underskud opgøres. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2013 var udenfor rammeaftale og i 2015 indenfor rammeaftale skal det udlignes med tilbud der i 2015 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for 2013 opgøres. Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende drifts år. Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en 15

172 del af takstindtægten tilbage til betalingskommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen 16

173 6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer: 1. Lovændringer 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% 8. Ændringer godkendt af DASSOS Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8. I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3. Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster. De enkelte punkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Lovændringer Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL 108 til SEL 85 i ABL 105, eller folkeskolereformen, der medfører udgiftsændringer på specialskole/sfo området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før årets begyndelse. Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling. Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne, kan driftsherren ændre taksterne. Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen, foretager driftsherren den nødvendige korrektion. Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe, meddeler driftsherren snarest muligt taksten. Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer. 17

174 Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning) udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200 kr. F.eks. kan en indberettet takst på kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over kr. Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget. 18

175 Bilag: Styringsaftale 2015, byråd og regionsråd - Bilag 3 - Anvendelse a f abonnementsordninger Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92833/14

176 Styringsaftale 2015 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på socialog specialundervisningsområdet

177 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster som vist i bilag 1. På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2015, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2014 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2015 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2014 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. 2. Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat. Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både kommunikationsundervisning og -hjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. 2

178 Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere Herning Kommunes hjerneskadekoordinator samt en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen. 3. Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, 3

179 børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 4. Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dagog døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget. 4

180 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90965/14

181 Bilag til budgetopfølgningen ultimo juli 2014 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 684,3 684,3 0,0-0,1 Overførte driftsmidler 15,7 10,3-5,3 Drift i alt 700,0 694,7-5,3 Anlæg (inkl. overførte midler) 72,4 41,5-30,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 680,0 4,3 684,3 Anlæg (inkl. overførte midler) 34,1 38,3 72,4 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 15,7 10,3 5,3 Det forventede resultat på driften viser samlet et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 15,7 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 10,3 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2013, forventes det, at det samlede driftsbudget overholdes. På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 30,9 mio. kr.

182 Drift På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område overholdes i (Mio. kr.) Korrigeret vedtaget budget ekskl. overførsler 2014 Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Skole- og dagtilbudsområdet 505,8 312,2 505,8 0,0 Myndighedsafdelingen 89,0 44,1 89,0 0,0 Socialområdet 89,5 49,5 89,5 0,0 I alt 684,3 405,8 684,3 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 14,2 9,4 4,8 0,0 0,0 0,0 1,5 1,0 0,5 15,7 10,3 5,3 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på skoleog dagtilbudsområdet overholdt i En detaljeret beskrivelse af afvigelserne på centrale konti fremgår af nedenstående tabel.

183 Afvigelser (Mio. kr.) 2014 Effekt på 2015 og overslagsår Mellemkommunale betalinger 3,1 - skoleområdet Mellemkommunale betalinger 0,7 - specialskoleområdet Djurslandsskolen - 0,0 - efterregulering af takster Regionale specialskoler -2,2 - Opholdsstedet Østergaard 0,7 - Mængderegulering efterskoler -0,7 - Momsafløftning ved betaling til privatskoler -0,7 - Produktionsskoler -0,6 - Mellemkommunale betalinger -1,2 - dagpasningsområdet Privat pasning 2,2 - Egen specialinstitution -0,4 - Forældrebetaling, økonomiske 0,9 - fripladser og søskenderabat Centrale puljer -1,8 - Aftaleenheder 0,0 - Skole- og dagpasningsområdet i alt 0,0 0 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Skoleområdet Mellemkommunale betalinger almen skoleområde Der er foretaget en vurdering af de mellemkommunale betalinger for 2014 på grundlag af den seneste opgørelse af aktivitetsdata. Der forventes netto et merforbrug på ca. 3,1 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at Norddjurs Kommune har flere elever, der går i skole i andre kommuner, end budgetteret. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre blandt andet grund af frit skolevalg og befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Mellemkommunale betalinger - specialskoleområdet Der er foretaget en vurdering af de mellemkommunale betalinger på specialområdet for 2014 på grundlag af seneste opgørelse af aktivitetsdata. Der forventes netto et merforbrug på 0,7 mio. kr. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre blandt andet grund af frit skolevalg og befolkningsbevægelser over kommunegrænsen.

184 Djurslandsskolen efterregulering af takster Jf. bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster skal der hvert år udarbejdes et takstregnskab for Djurslandsskolen, hvor over/underskud fra tidligere år indregnes. I taksterne vedrørende 2014 er indregnet en efterregulering fra 2012 og tidligere år. Efterreguleringen viser et overskud på taksterne på ca. 5,4 mio. kr., som skal tilbagebetales. Såfremt at en ny lovgivning på området vedtages, som bl.a. ændrer den nuværende takstbekendtgørelsen så, under/overskud på under 5 pct. ikke længere skal efterreguleres, vil der kun skulle tilbagebetales 1,4 mio. kr. i På kommunalbestyrelsens møde den 22. april 2014 blev der bevilliget overført 1,4 mio. kr. af mindreforbruget fra 2013 til finansiering af tilbagebetalingen i Regionale specialskoler Der forventes mindreudgifter til regionale specialskoler på ca. 2,2 mio. kr. som følge af færre anbragte børn. Regionale specialskoler omfatter bl.a. Grenen, Himmelbjerggården og Mellerup. Opholdsstedet Østergaard Der forventes merudgifter til intern skole ved det private opholdssted Østergaard på ca. 0,7 mio. kr. som følge af flere børn på opholdsstedet end budgetteret. Mængderegulering efterskoler Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. for efterskoler. Elevtallet, der afregnes efter, forelå som planmæssigt først medio oktober 2013 hvilket medfører, at reguleringen ikke er indregnet i budget Momsafløftning ved betaling til privatskoler Der er et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende betaling til staten for privatskoler. Mindreforbruget skyldes, at der i afregningsgrundlaget ikke er taget højde for momsafløftningen.

185 Produktionsskoler betaling til staten Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Der er tale om et fald på 12,8 helårselever i forhold til Tallet er baseret på ministeriets endelig opgørelse pr. juni Udgiften var således ukendt ved budgetlægningen for Det bemærkes, at den konkrete elevtilgang ikke er styrbar. Dagpasningsområdet Mellemkommunale betalinger - dagpasningsområdet Mellemkommunale betalinger i 2014 forventes netto at afvige med et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på ca. 2,6 mio. kr. vedrørende specialinstitutioner og et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. vedrørende almene institutioner. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre, dels grundet usikkerhed om de endelige takster for 2014 ved betaling til andre kommuner, og dels på grund af befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Privat pasning Der forventes et merforbrug på tilskud til privatpasning og private institutioner på ca. 2,2 mio. kr. som følge af et højere aktivitetsniveau end budgetteret. Egen specialinstitution - Blå-Krabberne i Vores Hus i Grenaa Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. som følge af færre børn i specialinstitutioner end forventet. Forældrebetaling, økonomiske fripladser og søskenderabat En foreløbig opgørelse af forventede nettoindtægter, som følge af forældrebetaling i forhold til budgettet, viser en netto mindreindtægt på ca. 0,9 mio. kr. I opgørelsen af forældrebetalingen er der indregnet den økonomiske konsekvens, som folkeskolereform har på taksten i SFO en og takstnedsættelsen, som blev besluttet af kommunalbestyrelsen den 17. juni Det bemærkes, at der er forudsat et uændret børnetal som følge af reformen.

186 Centrale puljer Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,8 mio. kr. Aftaleenheder Der forventes ingen afvigelse samlet set. Der er følgende fem aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen forventes at overholde handleplanen. Det forventes, at gælden er afviklet i Kattegatskolen forventes ikke at overholde handleplanen i Der er særlig fokus på styringen af økonomien og skabe balance fremadrettet. Distrikt Ørum handleplanen er blevet justeret. Det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Ørsted forventes at overholde handleplanen. Det forventes, at gælden er afviklet i Distrikt Toubro handleplanen er udarbejdet. Det forventes, at gælden er afviklet i Opmærksomhedspunkt På skoleog dagpasningsområdet er der en række puljer til kompetenceudvikling. Der er afsat følgende midler, hvoraf hovedparten er overførte midler fra 2013: Kompetenceudvikling til ledere og medarbejdere på 0,6 mio. kr. i budget Desuden er der overførte midler på ca.1,2 mio. kr. fra Folkeskolereformens statslige kompetencemidler på 0,4 mio. kr. IT kompetencer i skoleog dagtilbud på 1,0 mio. kr. i budget Desuden er der overførte midler på ca. 0,6 mio. kr. fra IT handlingsplanen på 0,9 mio. kr. Kompetencemidler afsat i forbindelse med lærerlockouten på 4,0 mio. kr., som er overført fra IT midler afsat i forbindelse med lærerlockouten på 1,5 mio. kr., som er overført fra Handleplan for læsning på 0,9 mio. kr., som er overført fra 2013.

187 Samlet set er der afsat ca. 11,1 mio. kr. Det forventes, at alle midlerne udmøntes i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på myndighedsafdelingens område overholdes i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i Budgetomplaceringer mellem udvalg Skole- og dagpasningsområdet Der skal omplaceres 0,4 mio. kr. i 2014, 1,0 mio. kr. i 2015 samt 1,3 mio. kr. i 2016 og overslagsårene fra børne- og ungdomsudvalget til IT-området under økonomiudvalget. Budgetomplaceringen vedrører omplacering af personaleudgifter til IT-support til skolerne i forbindelse med den nye folkeskolereform. Der skal omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. i overslagsårene fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til dækning af merudgifter i forbindelse med, at en tjenestemandsansat skoleleder på Auning Skole fratræder og erstattes med en overenskomstansat, hvorefter pensionsbelastningen påhviler Auning Skole. Der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2014 fra puljen til kompetenceudvikling i forbindelse med omstillingsprojekter under økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget. Beløbet angår et projekt vedrørende Kattegatskolen. Der omplaceres 0,1 mio. kr. i 2014 fra puljen til kompetenceudvikling i forbindelse med omstillingsprojekter under økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget. Beløbet vedrører udvikling af fælles kultur og pædagogisk linje i daginstitutionerne i Område Auning. Socialområdet

188 Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau (Aktivloven, 82 a). I forbindelse med bevilling af tilskuddet indhentes der tandlægefaglig bistand fra tandplejen i forhold til at få vurderet, om udgiften til tandbehandling er nødvendig og om den er helbredsmæssigt velbegrundet. For at kompensere tandplejen omplaceres 0,06 mio. kr. i 2014 og 0,04 mio. kr. i overslagsårene fra arbejdsmarkedsudvalget til børne- og ungdomsudvalget. Anlæg Der forventes et mindreforbrug på 30,9 mio. kr. i (Mio. kr.) Korrigeret budget 2014 inkl. overførsler Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 67,1 14,3 39,0-28,1 Socialområdet 5,3 0,1 2,5-2,8 I alt 72,4 14,4 41,5-30,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. Skole- og dagtilbudsområdet Der forventes et mindreforbrug på skoleog dagpasningsområdet på ca. 28,1 mio. kr., som hovedsageligt vedrører etableringen af nye daginstitutioner i Auning og Grenaa, opgradering af køkkener i daginstitutioner samt totalrådgivning i forbindelse med etablering af ny daginstitution ved Langhøjskolen i Vivild. Stigningen i det forventede mindreforbrug skyldes, at tagelementerne til daginstitutionen i Auning ikke kan leveres som forventet i tidsplanen for byggeriet samt, at det er nødvendigt at genudbyde tømrerentreprisen for den nye daginstitution i Grenaa. Det betyder, at der vil være en yderligere forskydning af tidsplanerne i de to byggerier på henholdsvis ca. 3 måneder og ca. 4 måneder.

189 Mindreforbruget vedrørende totalrådgivning samt etablering af daginstitutioner i Auning og Grenaa skal overføres til Socialområdet Der forventes et mindreforbrug på socialområdet på ca. 2,8 mio. kr. Mindreforbruget vedrører hovedsageligt etablering af nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. Ifølge tidsplanen afsluttes ombygningen først primo 2015, og mindreforbruget skal derfor overføres til 2015.

190 Bilag: Anlæg ultimo juni 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99125/14

191 Anlægsbudget ult. juni 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål 0 0 IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Borgervenlig selvbetjening Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer Slidlagsarbejder diverse byggemodninger Fuglsang/hessel, vejanlæg Nyvangsvej Auning - salg af 2 parceller Industrivej, Ørum Djurs ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Naturpark Randers Porten til Naturpark Randers Fjord

192 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Ungdomsunivers GD-NP Josiassensvej Banestien Allingåbro-Ryomgaard Renovering Grenaa Idrætscenter KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Energimærkning Bygninger Kattegatskolen - tilgængelighed Kyst og strandpulje Asfaltarbejder ekstra pulje Elektronisk byggesagsarkiv Kabellægning Kabellægning af gadelys Stiprojekt Allingåbro-Ørsted Landsbyfornyelse Energiplan Grenaa Områdefornyelse - Tunnel Søndergade Forberedelse af el målere - ledlys MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal *-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

193 Bilag: Aktuelle nøgletal - Underretninger Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

194 Opgjort pr /bls Månedlige underretninger 2014 c.c.: Konny Andreasen, Helle Støve Årlige underretninger Skoler/Ungnorddjurs Dagtilbud 0-6 år Sundhedsplejen Sygehuse Praktiserende læger Lokal / region / socialpsykiatrien Jobcenter/kontanthjælp/socialafdeling *Andre offentlige instanser Private (borgere / familie) Andre Kommuner Ialt Underretninger

195 1. Norddjurs Kommune: jan. febr. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. ialt Skoler/SFO/UngNorddjurs Dagtilbud 0-6 år Sundhedsplejen Jobcenter/Kontanthjælp/Socialafdeling Døgninstitution/Norddjurs Børnecenter 1 1 Kommunale tandlæger Familiehuset Norddjurs Kommunes Misbrugscenter PPR 0 2. Andre offentlige instanser: Andre Kommuner Politi Krisecentre 1 1 Forsorgshjem 0 Center for voldtægtsofre 0 Center for døvblindhed og høretab 0 Modtage-Enheden i København 0 Praktiserende læger Praktiserende tandlæger 0 Misbrugscentre 0 3. Regionale instanser: Sygehuse Lokal/Region/Socialpsykiatrien Statsforvaltningen Midtjylland 0 4. Øvrige: Advokater 1 1 Psykologer 1 1 Borgere/familier Børns Vilkår 0 SIND's pårørenderådgivning 0 Voldssektionen Aarhus 1 1 I ALT

196 Fordelt på skoledistrikter 2014 jan. febr. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. i alt Anholt 0 Toubro Skole Mølleskolen Kattegatskolen (Østre) Kattegatskolen (Søndre) Vestre Skole / Voldby Glesborg Skole Ørum Skole Auning Skole Langhøjskolen Allingåbroskolen Rougsøskolen Skoler udenfor Norddjurs I alt

197 Bilag: Aktuelle nøgletal - Anbringelser Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

198 Det anbringende og forebyggende område, nøgletal samt udgifter - juli 2014 Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2011 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikrede inst Sikrede inst Sikrede inst Sikrede inst , Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter pladser Norddjurs Børnecenter pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. Børnecentret har 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. Børnecentret har 18 pladser i alt Unghuse ialt faste pladser samt 2 akutpladser Unghuse Unghuse Unghuse

199 Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet

200 Bilag: Politisk mødekalender halvår Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

201 Politisk mødekalender halvår Juli August September Oktober November December On 1 Sommerferie Lø 1 Ti 1 KB (1. beh.) To 1 Sø 1 Ti 1 ØK To 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Ma 2 45 On 2 Fr 3 Ma 3 32 To 3 Lø 3 Ti 3 VPU To 3 Lø 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On 4 EU Fr 4 Sø 5 On 5 Lø 5 Ma 5 41 To 5 KL jobcamp Lø 5 Ma 6 28 To 6 Sø 6 Ti 6 ØK Fr 6 KL jobcamp Sø 6 Ti 7 Fr 7 Ma 7 37 On 7 KB (2. beh) Lø 7 Ma 7 50 On 8 Sommerferie Lø 8 Ti 8 ØK To 8 Sø 8 Ti 8 KB To 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Ma 9 46 On 9 Fr 10 Ma To 10 Lø 10 Ti 10 ØK To 10 Lø 11 Ti 11 ØK (budget) Fr 11 Sø 11 On 11 Fr 11 Sø 12 On 12 Lø 12 Ma To 12 Lø 12 Ma To 13 Temadag budget KB Sø 13 Ti 13 Fr 13 Sø 13 Ti 14 Fr 14 Ma On 14 Efterårsferie Lø 14 Ma 14 KUU 51 On 15 Sommerferie Lø 15 Ti 15 KB To 15 Sø 15 Ti 15 MTU To 16 Sø 16 On 16 Fr 16 Ma On 16 BUU Fr 17 Ma 17 KUU 34 To 17 KB budgetseminar Lø 17 Ti 17 KB To 17 AU Lø 18 Ti 18 VPU Fr 18 KB budgetseminar Sø 18 On 18 BUU Fr 18 Sø 19 On 19 BUU EU Lø 19 Ma To 19 AU Lø 19 Ma To 20 AU MTU Sø 20 Ti 20 KB Fr 20 Sø 20 Ti 21 Fr 21 Ma 21 KUU 39 On 21 Lø 21 Ma On 22 Sommerferie Lø 22 Ti 22 MTU To 22 Sø 22 Ti 22 To 23 Sø 23 On 23 BUU Fr 23 Ma 23 KUU 48 On 23 Fr 24 Ma To 24 AU Lø 24 Ti 24 MTU VPU To 24 Juleaften Lø 25 Ti 25 KB Fr 25 Sø 25 On 25 EU Fr 25 Juledag Sø 26 On 26 ØK (1. Beh.) Lø 26 Ma 26 KUU 44 To 26 Lø juledag Ma To 27 Sø 27 Ti 27 MTU Fr 27 Sø 27 Ti 28 Fr 28 Ma On 28 BUU Lø 28 Ma On 29 Sommerferie Lø 29 Ti 29 VPU ØK (2. beh) To 29 AU Sø 29 Ti 29 To 30 Sø 30 On 30 EU Fr 30 Ma On 30 Fr 31 Ma Lø 31 To 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Børn- og Ungeudvalget Erhvervsudvalget

202 Bilag: Politisk mødekalender halvår Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

203 Politisk mødekalender halvår Januar Februar Marts April Maj Juni To 1 Nytårsdag 1 Sø 1 Sø 1 On 1 Fr 1 Bededag Ma 1 KUU 23 Fr 2 Ma 2 6 Ma 2 10 To 2 Skærtorsdag Lø 2 Ti 2 VPU Lø 3 Ti 3 VPU Ti 3 VPU MTU Fr 3 Langfredag Sø 3 On 3 EU Sø 4 On 4 EU On 4 EU Lø 4 Ma 4 19 To 4 Ma 5 2 To 5 To 5 Sø 5 Påskedag Ti 5 VPU MTU Fr 5 Grundlovsdag Ti 6 VPU Fr 6 Fr 6 Ma 6 2. påskedag 15 On 6 Lø 6 On 7 Lø 7 Lø 7 Ti 7 VPU To 7 Sø 7 To 8 KØF Sø 8 Sø 8 On 8 EU Fr 8 Ma 8 24 Fr 9 KØF Ma 9 7 Ma 9 11 To 9 Lø 9 Ti 9 ØK Lø 10 Ti 10 Ti 10 ØK Fr 10 Sø10 On 10 Sø 11 On 11 Vinterferie On 11 Lø 11 Ma To 11 Folkemøde Bornholm Ma 12 3 To 12 To 12 KL topmøde Sø 12 Ti 12 ØK Fr 12 Folkemøde Bornholm Ti 13 ØK Fr 13 Fr 13 KL topmøde Ma On 13 Lø 13 Folkemøde Bornholm On 14 Lø 14 Lø 14 Ti 14 ØK To 14 Kr. himmelfartsdag Sø 14 Folkemøde Bornholm To 15 Sø 15 Fastelavn Sø 15 On 15 Fr 15 Ma Fr 16 Ma 16 8 Ma To 16 Lø16 Ti 16 KB Lø 17 Ti 17 ØK Ti 17 KB Fr 17 Sø17 On 17 BUU Sø 18 On 18 On 18 Lø 18 Ma To 18 AU Ma 19 4 To 19 To 19 Sø 19 Ti 19 KB Fr 19 Ti 20 KB KL sundh. konf. Fr 20 Fr 20 Ma On 20 Lø 20 On 21 Lø 21 Lø 21 Ti 21 KB Temamøde budget To 21 AU Sø 21 To 22 Sø 22 Sø 22 On 22 Fr 22 Ma 22 KUU 26 Fr 23 Ma 23 KUU 9 Ma 23 KUU 13 To 23 Lø 23 Ti 23 MTU VPU Lø 24 Ti 24 KB Ti 24 MTU Fr 24 Sø 24 Pinsedag On 24 EU Sø 25 On 25 BUU On 25 BUU Lø 25 Ma pinsedag 22 To 25 Temamøde budget Ma 26 KUU 5 To 26 AU To 26 AU Sø 26 Ti 26 MTU Fr 26 Ti 27 MTU Fr 27 Fr 27 Ma 27 KL politisk forum On 27 BUU Lø 27 On 28 BUU Lø 28 Lø 28 Ti 28 KL politisk forum To 28 KL soc. temamøde Sø 28 To 29 AU KL skolerigsdag Sø 29 On 29 BUU EU Fr 29 KL soc. temamøde Ma Fr 30 KL skolerigsdag Ma To 30 AU KUU Lø 30 Ti 30 Lø 31 Ti 31 Sø 31 Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og Ungeudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget

204 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55362/14

205 Norddjurs Kommune 22. august 2014 RBJ Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for januar 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende børne- og ungdomsudvalgets område 29. januar 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Konstituerende møde i børne- og ungdomsudvalget Valg af formand og næstformand 29. januar 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for 2014 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 (inkl. plan for institutionsbesøg) Oversigt over politikker, planer og kvalitetsstandarder på børneog ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med opførelse af ny daginstitution i Auning Status på ny daginstitution i Grenaa Behandling af forslag til løsning, tildeling af håndværkerydelser og frigivelse af anlægsbevilling til ventilationsanlæg på Auning Skole Status på arbejdet med gennemførelsen af ventilationsprojekt på Vestre Skole Behandling af forslag til ny ressourcetildelingsmodel på den almene del af folkeskoleområdet som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) 1

206 Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til forældrebetalingsstruktur for SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Behandling af forslag til tidsplan for afholdelse af valg til skolebestyrelser Behandling af ansøgning om forsøg med folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2013/2014 Behandling af henvendelse fra borgere i Auning vedrørende oprettelse af friskole Budgetkontrol for december 2013 / forventet regnskab 2013 Orientering om Projekt Teledialog mellem anbragte børn/unge og deres sagsbehandler Orientering o Ansættelse af ny skoleleder i Auning o Ansættelse af leder af PPR, konsulenter og administrative medarbejdere på skoleog dagtilbudsområdet o Jobrotationsprojekt for dagplejere og pædagogmedhjælpere o Bevilling af midler til fælles kommunal projekt vedrørende overvægtige børn o KL s børnetopmøde den januar 2014 i Aalborg Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af forslag til valg af totalrådgiver i forbindelse med byggeri af ny daginstitution i Vivild (lukket dagsorden) 20. februar 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Børneby Glesborg og daginstitutionen Savværket 2

207 Besøg hos Børneby Ørum og Fjellerup Børnehave Besøg hos UngNorddjurs afdeling i Ørum 26. februar 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende børneog ungdomsudvalgets område 26. februar 2014 kl Mødet afholdes i mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til revideret kvalitetsstandard for behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser) Behandling af forslag til indhold i og organisering af SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til forældrebetalingsstruktur for SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af en længere og mere varieret skoledag som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag vedrørende udvikling af undervisningen og opsætning af konkrete læringsmål for alle elever som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Drøftelse af forslag til tilpasning og indretning af de fysiske rammer på skoler og i børnebyer med henblik på etableringen af arbejdspladser til medarbejdere som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til gennemførelse af kommunens digitaliseringsstrategi med henblik på elever og medarbejderes adgang til it infrastruktur (sendes efterfølgende til høring i 3

208 bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af statusvurdering af økonomien i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen Drøftelse af forslag til ny tilrettelæggelse af skolebuskørsel som følge af skolereformens længere skoledag (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Behandling af optagelse af elever i 0. klasse i det kommende skoleår 2014/2015 Drøftelse af forslag til udvidelse af antallet af vuggestuepladser i én af de nuværende daginstitutioner i Grenaa, så antallet af vuggestuepladser i den nye daginstitution kan reduceres (sendes efterfølgende til høring i områdebestyrelsen, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til placering og etablering af et nyt juniorklubtilbud i den midterste del af kommunen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af revideret plan for it-anskaffelser på dagtilbudsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Ansøgning fra Allingåbro Børneby om ændring af målgruppe for daginstitution Drøftelse af forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning mv. (sendes efterfølgende til høring hos bestyrelser og øvrige interessenter på skoleområdet) Stillingtagen til børne- og ungdomsudvalgsmedlemmernes tilknytning til bestyrelserne på skoleog dagtilbudsområdet Status på anvendelsen af midler fra børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje i 2013 Behandling af principper for anvendelsen af midlerne i børneog ungdomsudvalgets udviklingspulje i 2014 herunder forløbet for den videre proces. Budgetkontrol for januar

209 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Opfølgning på KL s børnetopmøde i Aalborg den januar 2014 Møde med forældre om muligheden for oprettelse af en friskole i Auning. 11. marts 2014 kl Indvielse af ombyggede og istandsatte lokaler på Kattegatskolen i Grenaa (Åboulevarden) 11. marts 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Kattegatskolen (overbygningen - Åboulevarden) Besøg hos den kommunale tandpleje (Åboulevarden) Besøg hos Kattegatskolen (indskoling og mellemtrin) samt besigtigelse af trafikløsning ved Skolebakken og byggegrund til ny daginstitution i Grenaa Besøg hos 10. Klasse-Center Djursland 18. marts 2014 kl spadestik til ny daginstitution i Auning 26. marts 2014 kl Mødet indledes på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4. Den resterende del af mødet afholdes i Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Allingåbro Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Auning Skole Besøg hos Allingåbro Børneby Udpegning af medlem til bestyrelsen for Kirsten Keldsen Sørensens fond Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med opførelsen af en ny daginstitution i Grenaa Behandling af hovedprojekt for etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs 5

210 Behandling af forslag til opstart af et ungdomsunivers i Norddjurs Kommune Status på arbejdet med etablering af lokaler til det nye ungdomsunivers Behandling af forslag til nye vedtægter for ungdomsrådet Drøftelse af forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning mv. (inkl. høringssvar fra bestyrelser og øvrige interessenter på skoleområdet) Behandling af forslag til indhold i og organisering af en længere og mere varieret skoledag som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag vedrørende udvikling af undervisningen og opsætning af konkrete læringsmål for alle elever som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til tilpasning og indretning af de fysiske rammer på skoler og i børnebyer med henblik på etableringen af arbejdspladser til medarbejdere (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til tilrettelæggelsen af skolebuskørsel som følge af skolereformens længere skoledag (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Behandling af forslag til gennemførelse af kommunens digitaliseringsstrategi med henblik på elever og medarbejderes adgang til it infrastruktur (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Drøftelse af forslag til en decentral ressourcetildelingsmodel for SFO på specialundervisningsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes kompetencefordelingsplan 6

211 Behandling af forslag til kvalitetsstandard på sundhedsområdet med henblik på at afgive høringssvar til voksen- og plejeudvalget Behandling af sektorbeskrivelse på børne- og ungdomsudvalgets område til årsregnskab 2013 Budgetkontrol for februar 2014 Drøftelse af årsrapport for 2013 for myndighedsafdelingens tilsyn med døgninstitutioner og plejefamilier (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og integrationsrådet Drøftelse af årsrapport for 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Orientering om Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser herunder mulige konsekvenser for 10. Klasse-Center Djursland Orientering om afsendt ansøgning til Socialministeriet om etablering af samarbejde med Socialstyrelsens Task Force om gennemførelsen af en kvalitetsanalyse og videreudvikling af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet Orientering om forholdet mellem tavshedspligt og underretningspligt for kommunalpolitikere Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Den Digitale Hotline i Region Midtjylland artikel fra KL s hjemmeside o Kommunale udgifter og takster for vuggestuepladser og dagplejepladser o Status på ansættelse af ny skoleleder på Auning Skole o Brev vedr. inklusion fra Børneby Mølle 8. april 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet Opstart af ungdomsunivers 7

212 Vedtægter for ungdomsrådet 8. april 2014, kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Status på arbejdet med gennemførelsen af den nye folkeskolereform Status på gennemførelsen af valg til de nye skolebestyrelser 24. april 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Djurslandsskolen (4 afdelinger): o Strandvej 18, Fjellerup o Stendyssevej 6-10, Stenvad o Dystrup Tværvej 6, Ørum o Djursvej 10, Ørum Besigtigelse af tidligere skolebygninger i Voldby, Sangstrupvej 32 i Voldby 30. april 2014 kl Mødet afholdes i Børneby Mølle, Ålsrodevej 3 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Børneby Mølle Behandling af forslag til udbudsform og tildeling af håndværkerydelser vedr. indretning af personalearbejdspladser i forbindelse med folkeskolereformen Behandling af forslag til placering og etablering af et nyt juniorklubtilbud i den midterste del af kommunen herunder frigivelse af anlægsmidler og igangsætning af anlægsarbejdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til udvidelse af antallet af vuggestuepladser i én af de nuværende daginstitutioner i Grenaa, så antallet af vuggestuepladser i den nye daginstitution kan reduceres herunder forslag til frigivelse af anlægsmidler og igangsætning af anlægsarbejdet (inkl. høringssvar fra områdebestyrelsen, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag om indhentning af forslag og idéer til anvendelse af lokalerne i den lukkede Bønnerup Børnehave fra 8

213 institutioner, bestyrelser og lokalsamfund Behandling af ansøgninger til børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje i 2014 Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for socialog specialundervisningsområdet (den del der vedrører udviklingsstrategien) Behandling af forslag til en decentral ressourcetildelingsmodel for SFO på specialundervisningsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til et kommissorium for arbejdet med udformningen af en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune med henblik på at afgive høringssvar til arbejdsmarkedsudvalget Behandling af ansøgning fra Kattegatskolen om dispensation fra regler om klassedannelse (vedrører kommende 6. klasse) Behandling af forslag til en revideret drejebog for gennemførelsen af folkeskolereformen Drøftelse af forslag til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne i 10. Klasse-Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015, og stillingtagen til om en udvidelse af arbejdstiden skal anvendes til at forøge undervisningstiden i 10. klasse (sendes efterfølgende til høring i fælleselevrådet, bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til anvendelse af de afsatte midler til kompetenceudvikling for medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs 9

214 Kommune (sendes efterfølgende til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Drøftelse af forslag til styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til fastsættelse af forældrebetalingstakst for SFO (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til idékatalog til budget Budgetkontrol for marts 2014 Behandling af årsrapport for 2013 for myndighedsafdelingens tilsyn med døgninstitutioner og plejefamilier (inkl. høringssvar fra handicaprådet og integrationsrådet) Orientering om imødekommelse af ansøgning til Socialministeriet om etablering af samarbejde med Socialstyrelsens Task Force om gennemførelsen af en kvalitetsanalyse og videreudvikling af myndighedsafdelingens sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet Status på opstart af byggeriet af den nye daginstitution i Auning Orientering om forældrebetalingstakst for pasning på 0-6 års området Orientering om arbejdet med tilpasning af personaleressourcer i juniorklubberne på baggrund af den reducerede åbningstid, som folkeskolereformen medfører Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Konfirmationsforberedelse i sammenhæng med folkeskolereformen o KORA-rapport vedrørende effekter af integrationsindsatsen o Artikel fra Dansk Kommuner vedrørende uddannelse af unge i yderområderne 10

215 o DR undersøgelse om lukkedage i daginstitutioner Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 13. maj 2014 kl spadestik til ny daginstitution ved Skolebakken i Grenaa 13. maj 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos daginstitutionerne: Vores Hus Vuggestuen Åboulevarden Regnbuen 13.maj 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet 13. maj 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet 20. maj 2014 Kl Auning Skole, Sdr. Fælledvej maj 2014 kl Mødet afholdes i Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild Indvielse af til- og ombyggede lokaler på Auning Skole Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Vivild Børneby Behandling af forslag til en samlet plan for udmøntningen af kvalitetsfondspuljen Anlægsprojekt på Djurslandsskolen o Behandling af forslag til påbegyndelse af et projekt med renovering af Djurslandsskolen o Stillingtagen til om der skal udarbejdes forslag til budget 2015 om, at en del af kvalitetsfondspuljen skal anvendes til renovering af Djurslandsskolen 11

216 Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2015 på børne- og ungdomsudvalgets område Orientering om politikerspørgsmål og -forslag budget 2015 på børne- og ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til en styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet (inkl. høringssvar fra bestyrelser, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne i 10. Klasse-Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015, og stillingtagen til om en udvidelse af arbejdstiden skal anvendes til at forøge undervisningstiden i 10. klasse (inkl. høringssvar fra fælleselevrådet, bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til anvendelse af de afsatte midler til kompetenceudvikling for medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til fastsættelse af forældrebetalingstakst for SFO (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang og den organisatoriske integration af Skovvang som en afdeling af den nye daginstitution i Auning (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne på Djurslandsskolen kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015 (sendes efterfølgende til høring i skolens bestyrelse og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler/børnebyer og eksterne aktører (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) 12

217 Drøftelse af forslag til forbedring af dagplejens fysiske rammer i Grenaa (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af konfirmandundervisningen i Norddjurs Kommune og den tidsmæssige placering i forbindelse med indførelse af den nye folkeskolereform Budgetkontrol for april 2014 Behandling af årsrapport for 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Status på arbejdet med udformning af en ny ansøgning om økonomisk støtte til projekt til fremme af økologi på børne- og ungeområdet Orientering om støtte fra Sundhedsstyrelsens satspulje til fremme af unges mentale sundhed. Orientering om rammer for planlægning af skoleåret 2014/2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Skrivelse fra område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet vedrørende afholdelse af årligt møde med børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. juni 2014 kl Mødet afholdes i Børneby Toubro, Lyngbyvej 40 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Børneby Toubro Behandling af forslag til udbudsform for totalrådgivning og håndværkerydelser samt frigivelse af anlægsbevilling vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst 13

218 Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Behandling af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Behandling af forslag til styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang og den organisatoriske integration af Skovvang som en afdeling af den nye daginstitution i Auning (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til forbedring af dagplejens fysiske rammer i Grenaa (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne på Djurslandsskolen kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015 (inkl. høringssvar fra skolens bestyrelse og lokaludvalg) Behandling af forslag til lovmæssige rammer for samarbejde mellem skoler/børnebyer og eksterne aktører (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til anvendelse af lokalerne i den lukkede Bønnerup Børnehave Behandling af evaluering af fritidspasordningen for socialt udsatte børn og unge Behandling af forslag til en plan for det kommende arbejde med en ny overordnet skoleog dagtilbudspolitik og en ny overordnet socialpolitik herunder hvordan politikere, borgere, bestyrelser, råd, medarbejdere og ledere i højere grad kan blive aktivt involveret i udarbejdelsen af politikkerne, og hvordan det sikres, at politikkerne bliver mere anvendelige og et reelt afsæt for nye initiativer Behandling af forslag til hvordan fremtidige kvalitetsstandarder skal udformes, så de bliver mere sammenhængende og 14

219 helhedsorienterede og bidrager til at skabe en tættere integration mellem de enkelte serviceydelser og aktiviteter på velfærdsområdet Drøftelse af forslag til fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til ændring af forældrebetalingstaksten for en vuggestueplads (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Nøgletal for tandsundheden i Norddjurs Kommune og sammenligningskommuner Status på udviklingen i ventelisten til den fælleskommunale tandregulering og orientering om fremsendt forslag til budget 2015 fra Syddjurs Kommune Orientering om politikerspørgsmål og - forslag budget 2015 på børne- og ungdomsudvalgets område Budgetkontrol for maj 2014 Status på implementeringen af folkeskolereformen Orientering om procedurer i forbindelse med skoler og børnebyers køb af pladser på Djurslandsskolen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Velfærdsforvaltningens beredskab i sommerferien Møde med initiativgruppe om muligheden for oprettelse af et idræts- og fritidstilbud i Nørager Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 15

220 20. august 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos familiehuset (Grenaa-afdeling), Gymnasievej 5 i Grenaa Besøg hos Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34 i Grenaa 20. august 2014 kl Mødet afholdes i Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34 i Grenaa 27. august 2014 kl Mødet afholdes på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Ekstraordinært møde i børne- og ungdomsudvalget Budget 2015 Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Vestre Skole Behandling af forslag til dispositionsforslag for byggeriet af en ny daginstitution i Vivild (inkl. høringssvar fra handicaprådet og bestyrelsen) Status på gennemførelsen af de to daginstitutionsbyggerier i Auning og Grenaa Behandling af forslag til anvendelse af lokalerne i den lukkede Bønnerup Børnehave (inkl. høringssvar fra borgerforeninger) punktet er udsat fra juni-mødet Drøftelse af forslag til nye principper for frit skolevalg (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af evaluering af principper for optagelse af børn i dagpasningstilbud (sendes efterfølgende i høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til kursus for nyvalgte bestyrelser på skoleog dagtilbudsområdet Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen Orientering om arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsrapporter på skoleog dagtilbudsområdet 16

221 Behandling af forslag til en revideret drejebog for gennemførelsen af folkeskolereformen Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på det fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2014 og anvendelsen af midler afsat i budget 2014 Status på det decentrale samarbejde mellem myndighedsafdelingen, PPR og de enkelte enheder på skoleog dagtilbudsområdet Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for socialog specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Orientering om ibrugtagning af 1. etape af istandsættelsen af arresten i forbindelse med opstart af ungdomsunivers Status på arbejdet med etablering af jobrotationsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område Budgetkontrol for juni/juli 2014 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Behandling af mødekalender for udvalgets møder i 2015 inkl. tidspunkt for placering af studietur Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Den lovpligtige efteruddannelse for plejefamilier o Brev fra Norddjurs Idrætsråd vedr. folkeskolereformen o Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers o Utilsigtede hændelser på børne- og ungdomsudvalgets område Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 2. september 2014 kl Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 Indvielse af ny daginstitution i Allingåbro 2. september 2014 Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og 17

222 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 11. september 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med handicaprådet Budget 2015 Øvrige emner efter aftale med handicaprådet 11. september 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet Budget 2015 Øvrige emner efter aftale med integrationsrådet 11. september 2014 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Status på opstarten af de nye bestyrelser Budget 2015 Status på gennemførelsen af folkeskolereformen 24. september 2014 kl Mødet afholdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden 64 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos UngNorddjurs s afdeling på Åboulevarden i Grenaa Behandling af forslag til valg af entreprenører i forbindelse med genudbud af tømrerentreprisen på den nye daginstitution i Grenaa og eventuel revurdering af den samlede økonomi i byggeprojektet Behandling af forslag til nye principper for frit skolevalg (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til ændring af forældrebetalingstaksten for en vuggestueplads (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til beredskab og handlevejledninger ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) 18

223 Behandling af forslag til fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Fornyet behandling af forslag til fremtidig anvendelse af børnehaven Skovvang og den organisatoriske integration af Skovvang som en afdeling af den nye daginstitution i Auning (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Udarbejdelse af ansøgning til A. P. Møller Fonden om økonomisk støtte til udviklingsprojekt på folkeskoleområdet Drøftelse af forslag til revideret kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsrapporten på skoleog dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) Drøftelse af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til etablering af et EUD10-tilbud i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Budgetkontrol for august 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Status på implementeringen af ungdomspolitikken Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal 19

224 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 23. oktober 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos daginstitutionerne i Område Grenaa: o Landsbyen, Robstrupvej 44 o Gymnasievejens Børnehave, Gymnasievej 1 o Skovbørnehaven, Ydesvej 3 o Børnehaven Frihedslyst, Pejmarksvej 3, Voldby Besøg hos Unghuset, Sdr. Allé 17B, Grenaa Besøg hos Plus 2, Kløvervang 9, Grenaa 29. oktober 2014 kl Mødet afholdes i Ørsted Børneby, Rougsøvej 168 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Ørsted Børneby Behandling af forslag til hovedprojekt for byggeriet af en ny daginstitution i Vivild Behandling af tildeling af totalrådgivningsopgaven vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst Behandling af evaluering af principper for optagelse af børn i dagpasningstilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til etablering af et EUD10-tilbud i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af drejebog for udarbejdelsen af en overordnet skoleog dagtilbudspolitik Behandling af drejebog for udarbejdelsen af en overordnet socialpolitik Behandling af forslag for den fremtidige interne undervisning på opholdsstedet Østergaard 20

225 Behandling af forslag til opdateret aftale med Syddjurs Kommune om den fælleskommunale tandreguleringsordning Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen Behandling af årsrapport for 2013 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger Budgetkontrol for september 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af forslag til valg af totalrådgiver i forbindelse med renovering af daginstitutionen Frihedslyst (lukket dagsorden) 26. november 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos daginstitutionerne i Område Auning: o Bette-Bo, Elmelundsvej 9 i Øster Alling o Nyvang, Nyvangsvej 40 i Auning o Skovvang, Rolighedsvej 13 i Auning 26. november 2014 kl Mødet afholdes i Skovvang, Rolighedsvej 13 i Auning Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsrapporten på skoleog dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (inkl. høringssvar fra bestyrelser, 21

226 handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til oprettelse af et dialogforum på integrationsområdet Behandling af forslag til revideret kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Budgetkontrol for oktober 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Resultater af de nationale test på folkeskoleområdet (lukket dagsorden) 17. december 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Evaluering af Norddjurs Kommunes beredskab i forbindelse med sager om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge Opfølgning på kvalitetsanalyse på børne- og ungeområdet gennemført af Socialstyrelsens Task Force Budgetkontrol for november Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Status på implementeringen af folkeskolereformen 22

227 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Juleafslutning Øvrige dagsordenspunkter i 2014 Drøftelse af forslag til reviderede retningslinier for gennemførelsen af tilsyn på børne- og ungeområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og integrationsrådet) Status på projekt om styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper af børn og unge, og til fremme af mental sundhed og trivsel blandt skolebørn i Norddjurs kommune Status på deltagelse i projekt Ny Nordisk Skole Status på deltagelse i tolærerforsøg Status på implementeringen af den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, politikken for inklusion og tidlig indsats, politikken for folkeskolens klasse samt politikken for it og læring Studietur for BUU i 1. kvt Dagsordenspunkter i 2015 Afholdelse af dialogmøde med det fælleselevrådet i Norddjurs Kommune (jan.) Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med byggeri af ny daginstitution i Vivild (jan.) Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen (jan./feb.) 23

228 Drøftelse af forslag til kvalitetsrapporten på skoleog dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (jan.) Behandling af forslag til kvalitetsrapporten på skoleog dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) (mar.) Drøftelse af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) (jan.) Behandling af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) (marts) Drøftelse af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skoleog dagtilbudsområdet) (marts) Behandling af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) (april) Behandling af forslag til hovedprojekt vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst (1. kvt.) Evaluering af forældrebetalingsmodel i SFO (august) Drøftelse af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold i og organisering af SFO og klubtilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold i og organisering af SFO og klubtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet Behandling af forslag til gennemførelse af brugerundersøgelser 24

229 på børne- og ungdomsudvalgets område Status på det decentrale samarbejde mellem myndighedsafdelingen, PPR og de enkelte enheder på skoleog dagtilbudsområdet (aug.) Dagsordenspunkter i 2016 Drøftelse af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (marts) Behandling af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (april) 25

230 Bilag: Efteruddannelseskurser for plejefamilier Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81956/14

231 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Efteruddannelseskurser for familieplejere VIA University College 2014

232 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Kære plejeforælder Det er med stor glæde, at Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling I VIA præsenterer efteruddannelsestilbuddet for familieplejere i 2014 og med mange tilbud ind i Vi har tilrettelagt et bredt program, og der er kommet nye temaer til. Vi håber herigennem at imødekomme de behov I har som plejeforældre for at blive udfordret, inspireret, får vendt tingene på hovedet og tilbage igen - at efteruddannelserne vil give jer ny viden, nye virkemidler, nye ideer og guldkorn. Derudover får I mulighed for at mødes og dele jeres erfaringer med plejefamilier, der lige som jer har valgt at tage et barn til jer, der har brug for en ekstra håndsrækning. Som du sikkert ved, så skal alle plejefamilier på et grundkursus for at blive godkendt som plejefamilie. I 2014 er VIA så heldig at udbyde grundkurserne for Socialtilsyn Midt. På VIAs hjemmeside finder du grundkurserne, der udbydes i år. I efteråret 2014 udbydes også grundkurser (over 4 aftener) til familier, der varetager aflastningsopgaver, samt et grundkursus for slægtspleje og netværksplejeforældre. Hvert år skal I deltage i mindst to dages efteruddannelse, der giver jer mulighed for at kunne støtte barnet eller den unge gennem hele opholdet hos jer. Kursusudbuddet suppleres løbende, så hold øje med hjemmesiden: via.dk/videreuddannelse Vi ser frem til at møde jer. Venlig hilsen Elsa Munch Carlsen Fagansvarlig familieplejeområdet i VIA University College

233 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Arbejdet med anbragte børns livshistorie (AMU) AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer For at vide og forstå, hvem man selv er, må man have kendskab til sin familiebaggrund, og kunne huske og forstå den livssituation, man er vokset op i. Livshistoriearbejde er en brugbar pædagogisk metode i arbejdet med udsatte børn og unge. Livhistoriefortælling og livshistoriebøger skaber sammenhæng og overblik over livsforløbet og understøtter plejebarnets selvforståelse og identitetsdannelse. En respektfuld og tryg relation imellem familieplejeren og plejebarnet er en forudsætning for livshistoriearbejde. Mål Deltageren kan i arbejdet med anbragte børn i pædagogiske døgntilbud støtte barnet i at blive bekendt med sin egen livshistorie og kender metoder til sammen med barnet at sammenfatte barnets historie. Deltageren kan støtte barnet i at finde sine rødder og få skabt den nødvendige kontinuitet i sit liv. Deltageren kan vise respekt for barnets historie. Deltageren kan støtte barnet i at inddrage opholdet i det pædagogiske døgntilbud som en del af barnets fortsatte historie. Hold efterår 2014 Tid: 7. og 8. oktober kl Tilmeldingsfrist: 9. september Sted: VIA University College, Hedeager 2, Århus N Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,50 Underviser: Ingrid Strøm

234 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Anbragte børns udvikling fokus på omsorgssvigt (AMU) AMU fagkode: AMU-titel: Anbragte børns udvikling Efteruddannelseskursus for familieplejere Varighed: 14,8 timer Det anbragte barn har særlige vilkår for sin udvikling, idet det skal håndtere tilknytning til flere forskellige voksne, der måske ikke altid samarbejder. Når barnet desuden er udsat for omsorgssvigt, kan det være udsat i sit arbejde på at udvikle sig. På kurset ser vi på den moderne psykologis viden om omsorgssvigt og børns udvikling, og hvordan man som plejeforælder kan understøtte barnets modstandsdygtighed og mestring af sin hverdag. Mål Deltageren kan yde en forebyggende og målrettet indsats i forhold til plejebarnets udvikling. Ud fra viden om barnets særlige situation og de psykiske og sociale konsekvenser af omsorgssvigt har deltageren forståelse for barnets reaktions- og handlemønstre og er i stand til at omsætte denne til konkret støtte, omsorg og aktivitet. Deltageren har forståelse for vigtigheden af, at barnet medvirker aktivt i sin egen udvikling. Deltageren har et helhedsorienteret syn på barnet og kan inddrage resurser i barnets netværk med henblik på at støtte kontinuiteten i barnets liv. Deltageren kan handle på baggrund af det nye børnesyn. Hold 1 efterår 2014 Tid: november kl november kl Tilmeldingsfrist: 5. oktober Sted: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Hold 2 forår 2015 Tid: marts kl marts kl Tilmeldingsfrist: 17. februar Sted: VIA University College, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Aktivitetsnr.: Begge hold Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,50* Underviser: Cand.psych. og ph.d. Kirsten Højberg. Kirsten har arbejdet med anbringelsesområdet og udsatte børn i både praksis og i sin forskning. Kirsten lægger vægt på at formidle den allernyeste viden på en praksisnær måde.

235 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Arbejde med plejebørn i puberteten (AMU) AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer Plejebørn i puberteten står i et vadested mellem to familier og mellem barn og voksen. Der er mange særlige dilemmaer i plejebarnets vej til at blive voksen. Nogle teenagers, der måske anbringes sent i plejefamilier, er ikke indstillet på at lave tilknytning til plejeforældrene, men har eller udvikler en større tilknytning til mere eller mindre gode kammerater. Andre teenagers viser megen lille interesse for at søge ud i verden, men klynger sig til plejefamilien. Som alle andre unge følges disse år af spørgsmål om seksualitet, brug og misbrug af alkohol og evt. stoffer, musik, tøj, hår og forbrug samt en række andre særlige forhold, der kan udfordre plejefamilien. Vi vil på kurset se på de særlige udfordringer og støttemuligheder som plejeforældre kan opleve sammen med pubertetsbarnet og anvise nye handlemuligheder i plejefamilien. Mål Deltageren kan ud fra forståelse af plejebarnets baggrund skabe udviklingsmuligheder for plejebarnet i puberteten og dermed støtte plejebarnets identitetsudvikling. Deltageren kan håndtere og rumme plejebarnets pubertetskonflikter, både i forhold til plejeforældrene og i forhold til teenagerens forældre, på en sådan måde, at plejeforholdet kan fastholdes. Hold 1 forår 2015 Tid: januar kl februar kl Tilmeldingsfrist: 18. december 2014 Sted: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Hold 2 efterår 2015 Tid: 31. oktober og 4. november. kl. 9-14, 10. november kl Tilmeldingsfrist: 3. oktober Sted: VIA University College, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Aktivitetsnr.: Begge hold Pris: Underviser: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,50* Pia Harritz og Charlotte Vange Løvstad

236 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk (AMU) AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer Et særligt aspekt af arbejdet som plejefamilie er barnets ret til samvær med sine forældre og øvrige netværk- og plejeforældrenes opgave med at fremme dette forhold mellem barnet og forældrene. Dette kursus sætter fokus på de mange måder, man som plejeforælder kan understøtte samarbejdet med barnets forældre og arbejde mod plejebarnets tilknytning til både plejeforældre og forældre. Vi ser også på forskellige former for samvær og de dilemmaer og muligheder som de åbner. Mål Deltageren kan som del af det daglige arbejde samarbejde med plejebarnets forældre og øvrige netværk. På baggrund af forståelse for samarbejdets betydning for plejebarnets trivsel og udvikling kan deltageren aktivt støtte samværs- og andre relationer mellem plejebarnet og forældre/netværk, eksempelvis gennem samtale med parterne. Desuden kan deltageren formidle tiltag og iagttagelser om barnet til personer i netværket. Deltageren kan indgå i samarbejdet med respekt for plejebarnets kultur og baggrund samt for holdninger og roller hos forældre og øvrige betydningsfulde personer i barnets netværk. I samarbejdet kan deltageren tage udgangspunkt i barnets rettigheder, herunder barnets ret til samvær, barnets synspunkter og barnets bedste. Hold efterår 2014 Tid: november kl Tilmeldingsfrist: 17. oktober Sted: VIA University College, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,70 Undervisere: Ellen Naldal er uddannet psykoterapeut (MPF) og socialrådgiver. Ellen startede konsulentfirmaet Naldalhus i 1994, hvor kerneydelse igennem årene har støtte, supervision og undervisning i forhold til børn, unge og familier. Ellen er optaget af relationen mellem mennesker og har en meget forståelig undervisningsform.

237 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Plejebarnets relation til plejefamiliens børn (AMU) AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer Hvordan håndterer du jalousi og andre interessekonflikter? Lær pædagogiske redskaber, der sikrer udvikling af børnenes relationer. Dette kursus sætter fokus børn og plejebørns relationer i plejefamilier. Det regnes ofte for en kvalitet, at en plejefamilie har børn før plejebarnet kommer. Men det kan også betyde udfordringer og mange overvejelser om tilhørsforhold, tilknytning og loyalitet i plejefamilien. På kurset får du som plejeforælder mulighed for at udvikle din bevidsthed, handleduelighed og refleksioner over forholdet mellem børnene i plejefamilien. Mål Deltageren kan håndtere de interessekonflikter i form af bl.a. jalousi og forfordeling, der kan opstå mellem plejebarnet og egne børn. Deltageren kan medvirke til, at samspillet mellem plejebarnet og egne børn udvikles ud fra deltagerens bevidste pædagogiske handlinger. Hold forår 2015 Tid: 12. januar kl. 9-15, 21. januar kl , 22. januar kl Tilmeldingsfrist: 14. december Sted: VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,50* Underviser: Pia Harritz er selv plejeforælder og har sammen med sin mand 2 børn i pleje og 4 børn i forvejen. Pia Harritz er en erfaren underviser med en tilgængelig undervisningsform.

238 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Opsporing af selvskadende adfærd (AMU) AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer, tilrettelagt over 3 dage Særligt tilrettelagt for familieplejere Få kendskab til forskellige former for selvskadende adfærd. Hvordan du taler med plejebarnet om det, og hvilke støttemuligheder er der? Dette kursus sætter fokus på plejebørn og unge med selvskadende adfærd i plejefamilien. Kurset har både fokus på direkte selvskadende adfærd som cutting og pillen hår og indirekte selvskade som forskellige spiseforstyrrelser. Du får mulighed for at bringe dine særlige erfaringer og oplevelser i spil i forhold til arbejdet med at støtte børn og unge med selvskadende adfærd. Mål Deltageren kan opspore selvskadende adfærd og følge op på sin mistanke om selvskadende adfærd hos børn, unge eller voksne. Deltageren kender forskellige former for selvskadende adfærd og kan i opsporingsarbejdet anvende viden om, hvordan selvskadende adfærd kommer til udtryk, samt hvordan bagvedliggende psykiske og sociale mekanismer har betydning for selvskadende adfærd. Deltageren kan tale med barnet, den unge (den voksnes) om dennes vanskeligheder og behov for hjælp. I det arbejde kender deltageren sin egen rolle og sit eget kompetenceområde og kender mulighederne for at få hjælp. Desuden kan deltageren beskrive sine observationer til relevante parter. Hold efterår 2014 Tid: oktober kl , 30. oktober kl Tilmeldingsfrist: 22. september Sted: VIA University College, Bøgildvej 10, 7430 Ikast Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,70 Underviser: Elsa Munch Carlsen, lektor i psykologi, har i mange år arbejdet med indsatsen for udsatte og sårbare børn og unge med selvskadende adfærd.

239 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Familieplejeren som deltager i supervision (AMU) AMU fagkode: Varighed: 17,5 timer, tilrettelagt med 1 opstartsdag kl og 4 aftener kl Fokus på denne efteruddannelse er hvorledes du som familieplejer som deltager i supervision selv kan bidrage til supervisionen, så du får et større udbytte. Du vil få tips til både forberedelse og deltagelsen i selve supervisionen Mål Deltageren kan indgå i supervisionsforløb med supervisor om egen plejefamilie med fokus på egen rolle og ansvar i forløbet under hensyn til plejebarnets bedste. Deltageren har kendskab til de grundlæggende roller, rammer og metoder for sagssupervision samt de særlige dilemmaer og udfordringer i familieplejen i spændingsfeltet mellem det private og det faglige. Deltageren kan bidrage til udvikling og fastholdelse af supervisionsforløbet, eksempelvis gennem forberedelse og input til supervisionen i samspil med supervisor og evt. andre aktører i supervisionen, f.eks. sin partner. Hold efterår 2014 Tid: Opstart 3. september kl og 24. september samt 08. og 22. oktober kl Tilmeldingsfrist: 5. august Sted: VIA University College, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,13 Underviser: Underviser cand.psych.aut. Else-Marie Skadborg har mange års erfaring som supervisor og fascilitator. Else-Marie forener en varieret undervisning med det øvelsesbaserede og en solid teoretisk ballast.

240 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Børn og unge med adfærds og kontaktforstyrrelser (AMU) AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer Efteruddannelseskursus for familieplejere, ansatte på opholdssteder og døgninstitutioner Dette kursus sætter fokus på hverdagen med plejebørn med udviklingsforstyrrelser som eksempelvis ADHD og Autisme. Vi sætter fokus på de mange måder, hvorpå man med mere viden og indsigt bedre kan støtte og håndtere udfordringer for skæve børn. Vi ser på, hvorledes du kan skærme barnet og dig selv i hverdagen, samt hvordan du kan støtte et barn, der kan blive hængt af fællesskaber i skole og blandt kammerater. Vi ser på, hvorledes du kan støtte barnet til bedre at forstå sociale normer og relationer. Mål Deltageren kan med udgangspunkt i det enkelte barns eller den enkelte unges unikke behov yde socialpædagogisk bistand til børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser. Deltageren har viden om de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser såsom autisme (herunder Aspergers syndrom), ADHD og Tourettes syndrom samt om trivselsproblemer hos børn og unge. Deltageren arbejder ud fra viden om forskellige reaktionsmønstre. Deltageren har forståelse for egen adfærds betydning for samspillet med barnet eller den unge og kan agere som tydelig, respektfuld og indfølende voksen ved at fremstille krav og forventninger, som modsvarer barnets eller den unges funktionsniveau og udviklingsbehov. Deltageren kan samarbejde med kolleger i forhold til den planlagte socialpædagogiske indsats og videregive sine faglige observationer i relation til det daglige arbejde og i forbindelse med visitationer og bevillinger. Hold efterår 2014 Tid: august, 2. og 9. september kl Tilmeldingsfrist: 1. august Sted: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Hold forår 2015 Tid: maj og 12. maj kl. 9-15, 21. maj kl Tilmeldingsfrist: 5. april 2015 Sted: VIA University College, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er priseni 2014 kr ,75* Underviser: Elsa Munch Carlsen, lektor i psykologi, har i mange år arbejdet med indsatsen for udsatte børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Kurset bygger på den nyeste viden og inddrager dele fra KRITH-kursusmaterialet Socialkognitive Vanskeligheder.

241 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug (AMU) AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer Særligt tilrettelagt for plejefamilier Dette kursus sætter fokus på hverdagen med plejebørn på vej ud i et rusmiddelmisbrug eller med et misbrug. Vi sætter fokus på de mange måder, hvorpå man med mere viden og indsigt bedre kan støtte og håndtere udfordringer for det udsatte barn. Vi ser på, hvorledes du kan skærme barnet og dig selv og plejefamilien i hverdagen, samt hvordan du kan støtte et barn, der kan blive hængt af fællesskaber i skole og blandt kammerater og som måske tiltrækkes af misbrugende miljøer. Mål Deltageren kan, på baggrund af viden om rusmidler, herunder de tilknyttede fysiske, psykiske og sociale problematikker, identificere tegn og signaler på rusmiddelmisbrug hos anbragte børn og unge i plejefamilien. Som en del af det daglige pædagogiske arbejde kan deltageren indgå i dialog med barnet eller den unge med det formål at afdække misbrugets omfang og karakter. I det arbejde har deltageren forståelse for betydningen af en anerkendende og respektfuld tilgang til barnet/den unge. Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle og handlemuligheder kan deltageren inddrage barnets/ den unges forældre/netværk og andre relevante samarbejdspartnere. Hold efterår 2014 Tid: 18. september kl , 27. september kl , 02. oktober kl oktober kl Tilmeldingsfrist: 11. august Sted: VIA University College, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,55 Underviser: Charlotte Vange Løvstad er Socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde. Charlotte har et indgående kendskab til misbrugsområdet efter flere års arbejde på området. Charlotte har en slagfærdig, levende og tilgængelig formidlingsform

242 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Dokumentation i plejefamilien AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer Tilrettelagt på baggrund af AMU-kursus Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde Det er af afgørende betydning for plejebarnets trivsel og plejefamiliens samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, at plejefamilien kan dokumentere barnets udvikling og trivsel. På kurset sættes fokus på den daglige indsats. Vi ser på dagbogsskrivning og logbog, og hvorledes man som plejeforælder kan dokumentere plejebarnets udvikling gennem introduktion af redskaber til at sætte mål for barnets udvikling, til observation, beskrivelse, analyse og vurdering af samspillet med plejebarnet. Mål Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller socialog sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis. Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder. Organisering Kurset er tilrettelagt over 3 kursusdage samt 4 timers netuddannelse Hold efterår 2014 Tid: 8. og 15. september kl Netuddannelse 23. september kl september kl Tilmeldingsfrist: 8. august Sted: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Hold forår 2015 Tid: 12. og 26. marts. kl Netuddannelse 9. april kl april kl Tilmeldingsfrist: 2. februar Sted: VIA University College, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Aktivitetsnr.: Begge hold Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,75* Underviser: Charlotte Vange Løvstad er Socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde. Charlotte har et indgående kendskab til den nye tilsynsreform. Charlotte har en meget skæg, levende og tilgængelig formidlingsform.

243 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Arbejdet med efterværn i forhold til plejebørn (AMU) AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer, tilrettelagt over 4 kursusdage Hvordan støtter du bedst muligt plejebarnet i overgangen til selvstændig voksentilværelse? Kend din rolle og lovgrundlaget for efterværn i plejefamilier. Mål Deltageren kan med udgangspunkt i den unges handleplan bidrage til at støtte den unge i forbindelse med overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Deltageren kan på baggrund af sit kendskab til den unge medvirke til at sikre inddragelse af den unge i den konkrete efterværnsindsats, herunder i samarbejdet med relevante myndigheder og personer i den unges netværk. Deltageren kan udføre sit arbejde med udgangspunkt i en forståelse for sin egen rolle i efterværnsindsatsen samt et kendskab til de grundlæggende lovgivningsmæssige rammer for efterværnsforanstaltninger og anden lovgivning af betydning for den unge. Hold efterår 2014 Tid: og november kl Tilmeldingsfrist: 20. oktober Sted: VIA University College, Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,55 Underviser: Christine Hemme, socialrådgiver, lektor i socialt arbejde. Christine har mange års erfaring fra praksis som sagsbehandler på børne- og ungeområdet. Herunder godkendelse af plejefamilier og samarbejde med disse. Har mange års erfaring med undervisning på udsatte børne- og unge området, har pt. ansvaret for Den Sociale Diplomuddannelse, børn og unge. Var i 2011 med til at skrive Håndbog om barnets reform (Socialstyrelsen), havde bl.a. ansvaret for kapitlet om efterværn. Christine har en letforståelige og praksisnær undervisningsform.

244 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Anerkendende kommunikation i plejefamilien AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer, tilrettelagt over 4 kursusdage AMU-titel: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Særligt tilrettelagt for familieplejere I det daglige samvær i plejefamilien kan en anerkendende tilgang i kommunikationen virke udviklende og relationsskabende på forholdet mellem plejebarn og plejefamilie. På kurset sætter vi fokus på kommunikationsredskaber og færdigheder omkring de grundlæggende principper for anerkendende kommunikation. Kurset tager afsæt i relevante værdier og bestemmelser i serviceloven. Kurset er meget øvelsesbaseret og du får mulighed for at inddrage mange eksempler fra din praksis. Mål I det daglige arbejde i plejefamilien kan deltageren påtage sig det professionelle ansvar for at etablere anerkendende relationer i plejefamilien. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i de relevante værdier, der afspejles i formålsparagraffen for serviceloven. På baggrund af forståelse for anerkendende grundprincipper kan deltageren i sin daglige praksis anvende grundlæggende anerkendende kommunikationsredskaber. Deltageren kan endvidere bidrage til og tage ansvar for respektfuld, værdig og udviklende dialog med plejebørn og unge samt deres pårørende og samarbejdspartnere i kommunen. Hold efterår 2014 Tid: 2., 11. og 17. september kl kl Tilmeldingsfrist: 11. august Aktivitetsnr.: Hold forår 2015 Tid: maj, 23. maj kl maj kl Tilmeldingsfrist: 11. april 2015 Aktivitetsnr.: Begge hold Sted: VIA University College, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,55* Underviser: Carina Krogh, socialrådgiver, cand.scient.soc og MPA. Carina har erfaring med godkendelse af familieplejere, matchning af familieplejer og barn/ung, samt stor erfaring i plejefamiliens samarbejdsflader. Carina lægger vægt på en anerkendende i kommunikationen også i konflikt- eller svære situationer, samt at kursusindholdet skal give mening i hverdagen. Carina har en positiv og inddragende formidlingsform.

245 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Udviklingshæmmede plejebørn med autisme AMU fagkode: Varighed: 22,2 timer, tilrettelagt over 4 kursusdage Tilrettelagt efter AMU-målet Udviklingshæmmede med autisme Særligt tilrettelagt for familieplejere, der har børn med autisme og udviklingshæmning i pleje Dette kursus er for plejefamilier, deres netværk og aflastning, der har børn med udviklingshæmning og autisme i pleje. Kurset sigter mod at styrke og støtte plejefamiliens daglige omgang med plejebarnet og dets helt særlige omgang med verden. Fokus vil være på at afhjælpe og gøre hverdagen mere overskuelig og håndterbar til barnets bedste. I det pædagogiske arbejde er der fokus på at skabe mening for den enkelte via meningsfulde strukturer, der tager afsæt i den enkeltes behov og en anerkendende tilgang. Mål Deltageren kan indgå i det pædagogiske arbejde med børn og unge udviklingshæmmede med autisme, som er afhængige af daglig pleje og kræver megen støtte i hverdagen. Som afsæt for det arbejdet i plejefamilien kan deltageren inddrage kendskab til arbejdet med udviklingshæmmede med autisme til at udvikle og nuancere sin forståelse af det enkelte plejebarns oplevelse og ageren. Deltageren kan planlægge og gennemføre aktiviteter med høj grad af forudsigelighed og gennemskuelighed tilpasset plejebarnets særlige behov, således at den enkelte støttes i at anvende egne ressourcer, handlemuligheder og personlige valg. Deltageren kan arbejde med kendskab til forskellige visuelle kommunikationsmidler, herunder gestik, mimik og kropssprog, tilpasset den enkeltes særlige interesser og forudsætninger. Deltageren kan aflæse og kender betydningen af også små signaler som udtryk for ønsker og hensigter i kommunikationen med børn og unge med autisme. Deltageren kan reflektere over egen praksis i forhold til plejebarnet og dele disse overvejelser med partner, barnets pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Hold efterår 2014 Tid: oktober, 10. november kl Tilmeldingsfrist: 28. september Sted: VIA University College, A.I. Holmsvej 97, 7400 Herning Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,55 Underviser: Helle Faarkrog. I hverdagen arbejder Helle på et støtte- og rådgivningscenter for mennesker med autisme. Undervisningen vil tage udgangspunkt i, hvad det vil sige at have et plejebarn med autisme og udviklingshæmning i en plejefamilie, samt hvordan du som plejeforælder bedst kan støtte plejebarnet. Helle lægger vægt på høj grad af involvering af deltagerne gennem øvelser og praktiske opgaver.

246 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Sorg- og krisearbejde i familieplejen (AMU) AMU fagkode: Varighed: 37 timer, tilrettelagt over 6 kursusdage samt 5 timers netuddannelse Tilrettelagt efter AMU-målet Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område Særligt tilrettelagt for erfarne plejefamilier Målgruppe Dette er et efteruddannelseskursus for erfarne familieplejere herunder kommunale familieplejere. Dette kursus belyser, når anbragte børn oplever sorg og kriser som en del af anbringelsen, og hvordan du som familieplejer kan støtte barnet i de svære oplevelser. Vi vil se på den viden, der findes om anbringelser og børns oplevelser af anbringelsen og hvordan sorg og kriseoplevelser slår ind. Vi vil opsøge den nyeste sorg og krisepsykologi og se på, hvad der særligt karakteriserer sorg og krisereaktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige aldre og køn. Et særligt fokus er på den voksnes reaktioner på barnets sorg og kriseoplevelser og hvordan du som voksen kan skærme dig selv og barnet. Mål Deltagerne kan i omsorgs- og pædagogisk arbejde i plejefamilien samarbejde med sorg- og kriseramte, døende og disses pårørende. De er opmærksomme på betydningen af egen adfærd over for den sorg- og kriseramte, og de kan anvende empati og aktiv lytning i samarbejdet. Deltagerne kan genkende reaktioner på det normale sorg- eller kriseforløb hos børn og voksne og kan bruge disse observationer i omsorgen for de sorg- og kriseberørte. De kan give orientering om relevante offentlige og private tilbud for sorg og kriseramte. Deltagerne kan medvirke til at forebygge psykisk betingede arbejdsskader gennem samtaler med familieplejekonsulent, supervisor mm. Herunder kan deltageren genkende tegn på egne belastninger og reagere adækvat heroverfor. Hold efterår forår 2015 Tid: 10. og 18. december 2014 samt 8. januar 2015 kl Netuddannelse: 14. januar kl og 28. januar kl Tilmeldingsfrist: 13. november Sted: VIA University College,Hedeager 2, 8200 Århus N Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,25 Undervisere: Pia Harritz og Elsa Munch Carlsen Du får mulighed for at arbejde med afsæt i din egen praksis uddannelsen igennem.

247 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje AMU fagkode: Varighed: 14,8 timer, tilrettelagt over 3 kursusdage Lær hvordan du bidrager aktivt til samarbejdet bl.a. med inddragelse af barnets synspunkter samt via din dokumentation og iagttagelser i hverdagen. Den kommunale familiepleje skal ofte samarbejde med mange forskellige specialister. Kurset sætter fokus på denne indsats i den kommunale familiepleje og de udfordringer og muligheder som det giver. Mål Deltageren kan bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde omkring plejebarnet med komplekse behov. Deltageren kan indgå i samarbejdet med fokus på plejebarnets trivsel og medvirke til inddragelse af plejebarnets synspunkter i forhold til specialister og myndighedspersoner. Desuden kan deltageren bidrage til samarbejdet med dokumentation og iagttagelser til plejebarnets behandling og øvrige indsats i dagtilbud og skole samt i forhold til specialister og myndighedspersoner. Deltageren kan udføre arbejdet på baggrund af kendskab til relevant lovgivning og med forståelse for ansvars- og kompetencefordeling samarbejdspartnerne imellem og for egen rolle i samarbejdet. Det anbefales at deltagere har taget eller tager uddannelsen Dokumentation og Evaluering i familieplejen i forbindelse med denne uddannelse. Hold efterår 2014 Tid: november kl. 9-14, 5. november Tilmeldingsfrist: 5. oktober Sted: VIA University College, Bøgildvej 10, 7430 Ikast Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen kr ,70 Underviser: Socialrådgiver Charlotte Vange Løvstad og Carina Krogh

248 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Pædagogisk arbejde i den kommunale familiepleje AMU fagkode: Varighed: 44,4 timer, tilrettelagt over 6 kursusdage samt 5 timers netuddannelse Tilrettelagt efter AMU-målet Pædagogisk arbejde i den kommunale familiepleje Særligt tilrettelagt for medarbejdere, der er godkendt som kommunale familieplejere Målgruppe Dette er et efteruddannelseskursus for kommunale familieplejere og projektplejefamilier. Uddannelsen kan desuden have relevans for andre typer af familieplejere, fx deltagere, der har erfaring som familieplejere for børn med komplekse behov. Dette kursus sætter fokus på arbejdet som kommunal familieplejer. Afsættet er det behandlingsintegrerende arbejde i plejefamilien, således at nyeste viden omkring behandlingskrævende plejebørn inddrages i familiens hverdagsliv. Kurset er tematiseret i forhold til plejebarnet: Børn og unge med seksualiseret adfærd og/eller følger efter seksuelle overbegreb og jeres rolle i familieplejen (tidlige tegn på) selvskade og misbrugsadfærd hvordan forholde sig ved selvskade fra plejebarnet? problemer med at regulere følelser Affektreguleringsproblemer og hvordan du kan hjælpe plejebarnet til at afstemme sine følelser Du præsenteres for nyeste viden bla. i fht. mentaliseringsbaserede og narrative tilgange, og hvordan de kan indarbejdes i plejefamiliens hverdagsliv. tilknytnings og relationsvanskeligheder og hvad du kan gøre ved det i familieplejen Mål Deltageren kan i en kommunal familiepleje varetage omsorgs- og udviklingsopgaver for børn og unge med komplekse behov og samtidig sikre familiens dynamik. Det kan dreje sig om børn og unge med en flerhed af behandlingskrævende udfordringer som funktionsnedsættelser, udviklings- og/ eller tilknytningsforstyrrelser eller alvorlige sociale vanskeligheder.deltageren har specifik viden om fx relationsorienteret udviklingspsykologi, tilknytningsteori og de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser hos børn og unge. Med afsæt i behandlingsplaner og andre ekspertanvisninger kan deltageren tilrettelægge den pædagogiske indsats og støtte til det konkrete barn. I det arbejde kan deltageren med hverdagslivet som ramme anvende og integrere socialog specialpædagogiske arbejdsmetoder. Desuden har deltageren forståelse for betydningen af at inddrage barnet og barnets oplevelse af verden i det pædagogiske arbejde. Hold forår 2015 Tid: februar, og marts kl Netuddannelse 11. marts kl marts kl Tilmeldingsfrist: 15. januar Sted: VIA University College,Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Aktivitetsnr.: Pris: For deltagere uden for AMU-målgruppen er prisen i 2014 kr ,10* Undervisere: Cand.psych. og ph.d. Kirsten Margaret Højberg, socialrådgiver og MPA Trine Galsgaard Glassow, Narrativ konsulent Pia Harritz og lektor Elsa Munch Carlsen

249 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Hedeager Aarhus N [email protected] tlf via.dk/videreuddannelse Praktiske oplysninger Tilmelding til familieplejekurser over AMU For at tilmelde dig til AMU-kurser for familieplejere i VIA, skal du gøre følgende: Tal med din familieplejekonsulent om tilmeldingen. Kun familieplejere indenfor AMU-målgruppen kan selv tilmelde sig. Familieplejere med lange og mellemlange uddannelser kan IKKE selv tilmelde sig. VIA anbefaler, at du henvender dig til den kommune, som I samarbejder med eller som skal godkende jer og aftaler nærmere vedrørende betalingen. Ved tilmelding skal du sørge for at have en række oplysninger omkring jeres situation klar. Eksempelvis uddannelsesbaggrund, cpr, jobsituation mm. Det nemmeste er at tilmelde sig ved hjælp af det aktivitetsnummer, der følger alle kursusbeskrivelser i VIA. Eks. er aktivitetsnummeret på Børn og unge med adfærds og kontaktforstyrrelser For at tilmelde dig, skal du gå ind på: I bjælken FIND skriver du aktivitetsnummeret eks Så kommer du direkte ind til det kursus og det sted, som du ønsker. Herfra kan du tilmelde dig. *Priser 2015 Der tages forbehold for prisændringer i forbindelse med finansloven for Hvem skal betale for familieplejekurser over AMU? Kursister, der er uden for AMU-målgruppen skal betale for at deltage på AMU-kurser. Nedenfor kan du se hvem, der hører til hvilken gruppe i forhold til AMU-kurser: A. Gratis deltagelse Kursister kan søge VEUgodtgørelse Inden for AMU-målgruppen (kortudannede) B. Betaling Uden for AMU-målgruppen (mellemlange videregående uddannelser og højere videregående uddannelser) Ufaglærte Dagplejere Pædagogmedhjælper Pædagogiske assistenter (PAU) Social og sundhedshjælpere SOSU-assistenter Håndværkere og andre faglærte HK ere (Bus)chaffører Sygehjælpere Industriarbejdere Cafeterieassistenter De fleste landbrugsmedarbejdere og landmænd Pædagog Lærer Socialrådgiver Sygeplejerske Akademikere herunder psykologer, jurister mm cand. mag og andre humanistiske udd. Ingeniører cand.merc. HA Bachelor (lige meget i hvad) Fysioterapeut/ergoterapeut Korrespondent Kommende efteruddannelseskurser Følgende AMU-kurser udbydes, når de officielle AMU-mål udkommer (forventet i 2014): Kursus om Sociale medier (på 2 dage) Børn og seksualitet (2 dage) Neuropædagogik i plejefamilien (2 dage) Implementering af handleplaner ifølge serviceloven (2 dage) Rekvirerede kurser og temadage Alle kurser i dette materiale kan købes rekvireret og dermed udbydes lokalt, ligesom vi gerne arrangerer temadage ved konkrete henvendelser. Henvendelse herom til Elsa Munch Carlsen, E: [email protected] eller T:

250 VIA University College via.dk/videreuddannelse

251 Bilag: Brev fra Norddjurs Idrætsråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98475/14

252 Norddjurs Kommune Udvalgsformand Lars Østergaard Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Skolechef Finn Mikkelsen Skolereformen Norddjurs Idrætsråds bestyrelse og mange andre frivillige ledere har med interesse deltaget i den afholdte møderække om skolereformen. Særlig stor interesse er der naturligt nok omkring den længere skoledag, inddragelse/ samarbejde med fritidslivet og også mere bevægelse i skolernes hverdag. Ved senest afholdte bestyrelsesmøde besluttede vi at tydeliggøre, at vi er klar. Klar til at hjælpe med til vejen mod en succes, som udvalgsformanden siger det. Vi har et meget indgående kendskab til kommunens samlede foreningsliv, da bestyrelsen dels bor geografisk spredt i hele Norddjurs, dels at vi er en del af det overordnede Fritidsråd. Vi forestiller os, at skolerne skal have tid til at komme i gang med alt det nye, men at man også hurtigt finder en gruppe lærere/ pædagoger, der er parate til konkrete møder med det lokale foreningsliv. Vi deltager også gerne. Skulle man ønske andre kontakter, der ikke er i lokalområdet, hjælper vi gerne med at finde dem. Vi vil samtidig gøre opmærksom på, vi har en del kurser, hvor lærere/ pædagoger kan komme med for at lære nyt. Ligeledes har foreningslivet og Ungnorddjurs i fællesskab rigtig meget udstyr, som måske kan lånes eller lejes. Vi glæder os til konstruktivt samarbejde. Med venlig hilsen Norddjurs Idrætsråd / Mogens Buhl Christensen Norddjurs Idrætsråd v/mogens Buhl Christensen, Baldursvej Grenaa tlf Mail: [email protected]

253 Bilag: Ansøgning fra Auning Skole vedr. elevlockers Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

254

255

Vis mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL