Nøgletal for privatbanerne, regnskab 2009

Transkript

1 Nøgletal for privatbanerne, 5. oktober 2010

2

3 3 Nøgletal for privatbanerne, Forord Privatbanestatistik, Regnskab 2009 Trafikstyrelsen udarbejder årligt nærværende statistik for privatbanerne, der i lighed med statistikken for bustrafik, har fokus på transportarbejde, omkostninger, passagerindtægter og de tilskud der ydes til denne transportform. Statistikken udarbejdes på baggrund af indberetninger fra trafikselskaberne. Udgifter til tjenestemandspensionerne indgår ikke i statistikken, da pensionsudgifterne afholdes direkte af regionerne. Alle udgifter, indtægter og tilskud i statistikken ses fra trafikselskabets synsvinkel. Tabel 0-1. Udgifter, indtægter og tilskud pr trafikselskab, Regnskab 2009 (mio. kr.) Udgifter Kontraktbetaling (1) 314,2 9,6 39,9 56,1 419,7 Andre driftsrelaterede udg. 217,4-0,5 5,9 0,1 222,9 Administrationsudgifter 3,2 1,9 0,1 0,6 5,9 Samlede udgifter 534,9 11,0 45,9 56,8 648,5 Passagerindtægter Billetter/kort 141,6 1,9 10,6 18,5 172,7 Offentlige instanser 5,0 1,1 2,3 3,3 11,6 Samlede passagerindt. 146,6 3,0 12,9 21,8 184,2 Driftstilskud Tilskud fra regioner 266,7 6,2 27,1 18,8 318,8 Tilskud fra kommuner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede driftstilskud 266,7 6,2 27,1 18,8 318,8 Investeringstilskud Tilskud fra regioner 121,6 1,8 5,9 16,2 145,5 Tilskud fra kommuner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede investeringstilskud 121,6 1,8 5,9 16,2 145,5 Samlede indtægter (2) 534,9 11,0 45,9 56,8 648,5 Fynbus og BAT administrerer ingen lokalbaner og er derfor udeladt fra statistikken (1) 'Kontraktbetaling' vedrører trafikselskabernes betaling til operatørerne for dels kørsel på banerne og dels vedligehold af og nyinvestering i infrastruktur. (2) Samlede indtægter er lig summen af samlede passagerindtægter, samlede driftstilskud og samlede investeringstilskud. Tilskuddet er opdelt i investeringstilskud og driftstilskud. Udgifterne er opdelt i kontraktbetaling, andre driftsrelaterede udgifter og administrationsudgifter. Der foretages således ikke en egentlig opgørelser over udgifternes fordeling på investeringer og drift. Dette skyldes bl.a., at det er kendetegnende for privatbanerne, at mange investeringer finansieres enten ved låntagning (infrastruktur) og/eller leasing (materiel). Trafikstyrelsen arbejder på at ændre opgørelsesmetoden, således at investeringer i infrastruktur og materiel kommer til at fremgå af statistikken. Da det statistiske grundlag fra før 2007 ikke er fyldestgørende, er der ikke et fuldstændigt overblik over tilskud og udgifter frem til og med Af tabel 0-1 fremgår hovedtallene i de data Trafikstyrelsen har indsamlet om privatbanerne gældende for Der er ikke indsamling af data om de konkrete investeringer i materiellet eller infrastrukturen, ligesom privatbanernes konkrete udgifter ikke er opdelt i drift og investeringer jf. ovenstående. Der er tilsvarende indsamlet data for 2007 og Disse data fremgår af dokumenter på Trafikstyrelsens hjemmeside. Det samlede driftstilskud er steget med ca. 25 mio. kr. fra 2008 til 2009, primært i Movia. Dette skyldes at Movia har leaset nyt og bedre materiel, der har en højere leasingudgift. Herudover er der benyttet 70 mio kr. mere på investeringer i 2009 end i Det skyldes især en opgradering af Østbanen, så det nu er muligt at køre 100km/t på strækningen, men også store investeringer i

4 4 Nøgletal for privatbanerne, Forord Odsherredsbanen og Tølløsebanen har haft indflydelse på de øgede udgifter til investeringer i privatbanerne. De øgede investeringsudgifter har endvidere indflydelse på passagerfinansieringsgraden (tabel 5)., der er faldet fra 31,68% i 2008 til 28,41% i Dette modsvarer omtrent de øgede udgifter til investeringer. Pensionsudgifterne til de tjenestemandslignende ansatte afholdes direkte af regionerne og indgår ikke i Trafikstyrelsens data (tabel 1). I 2002 udgjorde dette beløb 74,4 mio. kr. Privatbanernes transportarbejde og økonomi I tabel 0-2 er privatbanernes tilskud pr. personkm og påstigning opgjort. Af tabellen fremgår endvidere den gældende organisatoriske opdeling. Flere Privatbaner har siden 2001 ændret organisation op til flere gange. Tabel 0-2. Påstigere og personkm fordelt på trafikselskab og strækning, Regnskabstal 2009 Trafikselskab Movia, Hovedstaden Movia, Sjælland Region/ selskab Lokalbanen Regionstog Strækning Påstigerer Personkm. Tilskud mio. kr.(1) Tilskud/ påstiger Tilskud/ personkm Frederiksværkbanen ,3 30,15 1,49 Gribskovbanen ,7 23,72 1,46 Hornbækbanen ,0 28,27 3,01 Lille Nord (1) ,7 16,04 1,11 Nærumbanen ,7 20,21 4,23 Østbanen ,5 108,05 6,02 Lollandsbanen ,4 49,38 1,82 Odsherredsbanen ,4 53,12 2,61 Tølløsebanen ,6 140,88 8,20 Hirtshals - Hjørring ,9 22,04 1,98 NT Nordjyske jernbaner Skagen - Frederikshavn ,1 38,78 1,39 Midttrafik Midtjyske Odderbanen ,2 16,79 1,29 jernbaner Lemvigbanen ,8 89,43 4,26 Sydtrafik Vestbanen Varde-Øksbøl-Nr. Nebel ,0 33,59 2,26 I alt ,3 41,56 2,44 (1) fordeling af tilskud på strækninger er delvist skønnet. Tilskuddet indeholder både driftstilskud og investeringstilskud. Det skal bemærkes, at Movias samlede tilskud til privatbanerne er steget voldsom fra 2007 til 2009 på grund af opgraderinger af baner og materiel. Det har stor betydning for beregningen af tilskuddet pr. personkm/påstiger eftersom tilskud til investeringer indgår i det samlede tilskud. Således er over 60% af tilskuddet til Østbanen og næsten 50% af tilskuddene til Odsherredsbanen og Tølløsebanen investeringstilskud. Privatbanerne har i 2009 samlet set haft en fremgang i antallet af påstigninger med 6% og i persontransportarbejdet på 3% i forhold til Dette skyldes især, at hastigheden er øget fra 75km/t til 100km/t på Frederiksværkbanen og Lille Nord samtidig med at der på disse strækninger er indført en ny køreplan. På disse strækninger ses der således en kraftig passagertilvækst på 17% for Frederiksværkbanen og 15% på Lille Nord målt i personkm. På Odderbanen ses tillige en stor passagertilvækst på hele 26% i 2009 i forhold til Dette skyldes, at det store sporarbejde, hvor togene ikke kørte i tre måneder i sommeren 2008, er overstået. For Lemvigbanen ses et kraftigt fald i passagertilslutningen. Dette skyldes dels at der er fundet en mere præcis opgørelsesmetode, der viser sig at give et lavere passagertal og dels at Lemvig kommune har indført gratiskørsel på de lokale busruter. Dette har medført færre skolekortrejsende på Lemvigbanen. Af nedenstående graf fremgår udviklingen i transportarbejdet samt i drifts- og investeringstilskud. Tilskuddene er deflateret med nettoprisindekset.

5 5 Nøgletal for privatbanerne, Forord Figur 1. Udviklingi tilskud og transportarbejde. 200 Index, 2006 og 2007 = Transportarbejde Driftstilskud Investeringstilskud Transportarbejde før 2007 Udgifter før 2007 Der er ændret opgørelsesmetode fra 2006 til Tal for 2010 er skønnet. Tilskud er deflateret med nettoprisindekset

6

7 7 Nøgletal for privatbanerne, Nøgletal for privatbanerne, Nøgletal for privatbanerne, Tabel 1. Udgifter, indtægter og tilskud pr trafikselskab, Regnskab 2009 (mio. kr.) Udgifter Kontraktbetaling (1) 314,2 9,6 39,9 56,1 419,7 Andre driftsrelaterede udg. 217,4-0,5 5,9 0,1 222,9 Administrationsudgifter 3,2 1,9 0,1 0,6 5,9 Samlede udgifter 534,9 11,0 45,9 56,8 648,5 Passagerindtægter Billetter/kort 141,6 1,9 10,6 18,5 172,7 Offentlige instanser 5,0 1,1 2,3 3,3 11,6 Samlede passagerindt. 146,6 3,0 12,9 21,8 184,2 Driftstilskud (3) Tilskud fra regioner (4) 266,7 6,2 27,1 18,8 318,8 Tilskud fra kommuner (4) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede driftstilskud 266,7 6,2 27,1 18,8 318,8 Investeringstilskud Tilskud fra regioner (4) 121,6 1,8 5,9 16,2 145,5 Tilskud fra kommuner (4) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede investeringstilskud 121,6 1,8 5,9 16,2 145,5 Samlede indtægter (2) 534,9 11,0 45,9 56,8 648,5 Fynbus og BAT administrerer ingen lokalbaner og er derfor udeladt fra statistikken (1) 'Kontraktbetaling' vedrører trafikselskabernes betaling til operatørerne for dels kørsel på banerne og dels vedligehold af og nyinvestering i infrastruktur. (2) Samlede indtægter er lig summen af samlede passagerindtægter, samlede driftstilskud og samlede investeringstilskud. (3) Driftstilskud er inklusive leasing af tog og infrastrukturvedligehold (4) Tilskud er et udtryk for trafikselskabets tilskudsbehov i året, og er derfor ikke det beløb regioner og kommuner i praksis har betalt til trafikselskaberne i året. Kommuner og regioner efterregulerer efterfølgende i deres betalinger til trafikselskabet for at udligne forskellen mellem tilskudsbehovet og de faktiske betalinger i året. Dette sker 1 eller 2 år efter (se tabel 2) Tabel 2. Efterregulering af tilskud pr. trafikselskab (mio. kr.), Regnskab 2009 Efterregulering fra/til regioner (1) Efterregulering fra/til kommuner (1) Samlet efterregulering (1) Efterregulering af tilskud er forskellen mellem trafikselskabernes tilskudsbehov og det beløb regioner og kommuner i praksis har betalt til trafikselskaberne i året. Efterreguleringen bliver betalt af regioner/kommuner (negativt tal) eller af trafikselskabet (positivt tal) 1 eller 2 år efter. Note: Trafikstyrelsen arbejder på at efterregulering for privatbanernes bliver indberettet i løbet af 2011

8 8 Nøgletal for privatbanerne, Nøgletal for privatbanerne, Tabel 3. Udgiftsfordeling pr. trafikselskab (pct.), Regnskab 2009 Kontraktbetaling (1) 58,74% 87,20% 86,91% 98,74% 64,72% Andre driftsrelaterede udg. 40,65% -4,43% 12,87% 0,14% 34,38% Administrationsudgifter 0,61% 17,23% 0,22% 1,11% 0,91% Samlede udgifter 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% (1) 'Kontraktbetaling' vedrører trafikselskabernes betaling til operatørerne for dels kørsel på banerne og dels vedligehold af og nyinvestering i infrastruktur. Tabel 4. Passagerindtægter pr. trafikselskab (pct.), Regnskab 2009 Billetter/kort 96,61% 64,77% 82,21% 85,00% 93,72% Offentlige instanser 3,39% 35,23% 17,79% 15,00% 6,28% Samlede passagerindt. 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Tabel 5. Passagerfinansieringsgrad pr. trafikselskab (pct.), Regnskab 2009 Passagerfinansieringsgrad 27,40% 27,13% 28,09% 38,37% 28,41% Note: Passagerfinansieringsgraden er beregnet som samlede passagerindtægters andel af samlede udgifter. Tallet kan ikke sammenlignes med passagerfinansieringsgraden for busser, da infrastrukturen medregnes i privatbanernes passagerfinansieringsgrad. Tabel 6. Finansieringsfordeling pr. trafikselskab (pct.) (1), Regnskab 2009 Finansiering via passagerbetaling (2) 26,47% 17,57% 23,09% 32,62% 26,62% Passagerindtægter fra offentlige instanser. 0,93% 9,56% 5,00% 5,76% 1,79% Driftstilskud 49,86% 56,42% 59,05% 33,11% 49,15% Investeringstilskud 22,74% 16,45% 12,87% 28,52% 22,44% I alt 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 1) Finansiering er beregnet som indtægts-/tilskudsandelen af samlede udgifter. 2) Passagerbetaling inkluderer betaling fra billetter/kort, andre (cykle, post mv.) og kontrolafgift. Eksklusiv passagerindtægter fra offentlige instanser.

9 9 Nøgletal for privatbanerne, Nøgletal for privatbanerne, Tabel 7. Årsværk opdelt på personalekategori, Regnskab 2009 Movia Sydtrafik (1) Midttrafik NT (2) I alt Beskæftigede ved privatbanen 456,0 22,5 64,0 50,4 592,9 Trafikselskabets administrationsmedarb. i relation til privatbanen 2,5 0,7 0,1 0,1 3,4 Andre ansatte i trafikselskabet med relation til privatbanen 0,0 0,5 0,0 0,1 0,6 Samlet antal årsværk 458,5 23,7 64,1 50,6 596,9 (1) Sydtrafiks 0,5 andre ansatte, er ansat i Varde Kommune. (2) De 0,2 ansatte med relation til privatbanen i Nordjyllands Trafikselskab er baseret på et skøn Tabel 8. Togsæt, køreplantimer pr. togsæt, og indtægter og tilskud pr. køreplantime, Regnskab 2009 Antal togsæt Køreplantimer (KPT) (2) Køreplantimer pr. togsæt Pr. køreplantime (kr./time): Passagerindtægter (1) Driftstilskud Investeringstilskud Samlet indtægter pr KPT (1) Samlede passagerindtægter bestående af indtægter fra billetter/kort, passagerindtægter fra offentlige instanser (staten og kommune), andre passagerrelaterede indtægter og kontrolafgift. (2) Køreplantimerne for Sydtrafik faldt i forhold til 2008 på trods af uændret kilometerproduktion pga. en strammere køreplan. Tabel 9. Togsæt, togsætkm, og indtægter og tilskud pr. togsætkm, Regnskab 2009 Antal togsæt Togkm togsætkm (1) kørte km pr. togsæt (1) Pr. togsætkm (kr./togsætkm) Passagerindtægter Driftstilskud Investeringstilskud Samlet indtægter pr togsætkm (1) (1) Samlede passagerindtægter bestående af indtægter fra billetter/kort, passagerindtægter fra offentlige instanser (staten og kommune), andre passagerrelaterede indtægter og kontrolafgift.

10 10 Nøgletal for privatbanerne, Nøgletal for privatbanerne, Tabel 10. Togsæt, påstigninger, personkm, tilskud pr. påstiger og tilskud pr personkm, Regnskab 2009 Antal togsæt Antal påstigere (i mio.) 8,6 0,2 1,2 1,1 11,2 Antal personkm (i mio) (2) 147,6 3,5 16,5 22,6 190,2 Indtægter pr påstiger (kr/påstiger) Passagerindtægter (1) 16,95 12,50 11,17 19,20 16,49 Driftstilskud 30,84 26,00 23,49 16,56 28,53 Investeringstilskud 14,07 7,58 5,12 14,27 13,03 Samlet indtægter pr påstiger 61,86 46,09 39,79 50,03 58,05 Indtægter pr. personkm (kr/pkm) Passagerindtægter (1) 0,99 0,84 0,78 0,96 0,97 Driftstilskud 1,81 1,75 1,64 0,83 1,68 Investeringstilskud 0,82 0,51 0,36 0,72 0,77 Samlet indtægter pr personkm 3,62 3,11 2,78 2,51 3,41 (1) Samlede passagerindtægter bestående af indtægter fra billetter/kort, passagerindtægter fra offentlige instanser (staten og kommune), andre passagerrelaterede indtægter og kontrolafgift. (2) Personkm for Midttrafik. Skønnet ud fra gns. Rejselængder Tabel 11. Kontrakttyper, Regnskab 2009 Strækninger med bruttokontrakter (1) Strækninger med nettokontrakter (1) Antal påstigere, bruttokontrakter Antal påstigere, nettokontrakter Antal påstigere pr bruttokontrakt N/A Antal påstigere pr nettokontrakt N/A N/A N/A (1) Der er to kontrakter med i alt 9 strækninger i Movia, en kontrakt med en strækning i Sydtrafik, en kontrakt med to strækninger i Midttrafik og en kontrakt med to strækninger i Nordjyllands Trafikselskab

11 Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. mni@trafikstyrelsen.dk Nøgletal for privatbanerne,