Gentofte-Plan 2009 Gentofte-Plan samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplan i ét dokument. Gentofte-Plan 2009

Transkript

1 Gentofte-Plan 2009

2 Gentofte-Plan 2009 INDLEDNING 3 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER 6 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER 13 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER 27 Kommunens økonomi, 28 Budgetforudsætninger, 35 Befolkningsprognose , 37 Planlægningsforudsætninger, 39 Styring i Gentofte Kommune, 44 MÅL OG ØKONOMI 46 Forsyning, 47 Park og vej, 50 Natur og miljø, 53 Idræt og fritid, 56 Kultur og bibliotek, 60 Skole og fritid, 64 Dagtilbud for småbørn, 70 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge, 75 Sociale institutioner for børn og unge, 79 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 83 Borgere med handicap, 86 Pleje og omsorg for ældre, 89 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 92 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 95 Brand, 98 INVESTERINGSOVERSIGT 100 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT 108

3 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

4 GENTOFTE-PLAN 2009 INDLEDNING Indledning Budget Kommuneplanlægning Gentofte- Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, servicestrategi og kommuneplanlægning i et dokument Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Servicestrategi og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan og Servicestrategi i en enstrenget proces. Herved Servicestrategi opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Desuden er det væsentligt med fleksibilitet i strategiarbejdet, ikke mindst i lyset af kvalitetsreformen og stigende krav om demokratisering, udbud etc. eller i forhold til borgerne og brugernes forventninger til kommunens service og til lovændringer. Gentofte-Plan 2009 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Forsyning Park og vej Miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand 3

5 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2009 Lovkrav Gentofte-Plan 2009 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget, servicestrategi og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven og lov om servicestrategi skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Lovkrav Om servicestrategi I følge Lov om Servicestrategien skal Kommunalbestyrelsen inden udgangen af valgperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i opgaverne kan udvikles og desuden udpege særlige indsatsområder for den resterende del af valgperioden. Servicestrategien skal desuden indeholde en udbudspolitik og en plan for udbud samt en ramme for, hvordan kommunen håndterer udfordringsret. Servicestrategien skal være offentlig tilgængelig for kommunens borgere. I forbindelse med aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for 2009 er KL og Regeringen blevet enige om at erstatte servicestrategien med kvalitetskontrakter. Kvalitetskontrakten skal give borgerne klar besked om, hvilket serviceniveau kommunalbestyrelsen arbejder hen mod på hvert serviceområde. Kvalitetskontrakterne skal indeholde få og kvantificerbare mål for hvert serviceområde. Regeringen vil i efteråret 2008 fremsætte lovforslag om indførelsen af kvalitetskontrakter og afskaffelse af servicestrategierne. Kommunernes kvalitetskontrakter skal offentliggøres første gang inden den 1. juli Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslaget til Kommuneplan 2009 indgik i Gentofte-Plan 2008 med høring i foråret Den endelige kommuneplan 2009 vedtages sammen med Gentofte-Plan Om budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. 4

6 GENTOFTE-PLAN 2009 INDLEDNING Gentofte-Plan samler kommunens kommuneplanlægning, budget og servicestrategi i et dokument. Læsevejledning Gentofte-Plan 2009 består af tre hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 2009, Budget oversigter og Kommuneplan Gentofte-Plan 2009 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Budget oversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. I hæftet Kommuneplan 2009 fremgår den vedtagne Kommuneplan 2009 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning og redegørelse. 5

7 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2009 Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Vision og tværgående indsatsområder Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. 6

8 GENTOFTE-PLAN 2009 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Perspektivering og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er bydende nødvendig, og Gentofte Kommune samarbejder målrettet med de øvrige kommuner i regionen. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor særligt i det udbyggede Tuborgområde, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger. 7

9 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2009 Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2009 prioriteret 5 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. Borger- og brugerinddragelse Eksternt samarbejde Indgangen til det offentlige - digitalisering af borgerbetjening Kvalitetsreformen Klimatilpasningsstrategi Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Borger- og brugerinddragelse Gentofte Kommunalbestyrelse fastholder i 2009 sit fokus på at udvikle og styrke samspillet og dialogen med borgere og brugere. Det har været tilfældet i forbindelse med disponeringen af Nesa-pengene, i forbindelse med udbygningen af skolerne og i forbindelse med lokalplanlægningen. Ved at fastholde borger- og brugerdialog vil kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokrati. Kommunalbestyrelsen vil fastholde borger- og brugerdialog som indsatsområde i 2009 for fortsat at holde fokus på inddragelsen af borgere og brugere i kommunens opgaveløsning. Det gælder både i formuleringen af politikker og i den konkrete daglige opgaveløsning. Den daglige inddragelse kan omfatte borgeren som enkeltperson eller gennem inddragelse af netværk. Inddragelsen kan være af længere varighed fx i et ungeråd eller af kortere varighed i en konkret anledning eksempelvis etableringen af en legeplads. Ved at fastholde borger- og brugerdialog som et tværgående indsatsområde vil Kommunalbestyrelsen styrke lokaldemokratiet. Inddragelsen skal sikre, at forskellige vinkler og perspektiver indgår i beslutningsprocessen. På denne måde ønsker Kommunalbestyrelsen at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger for kommunen som helhed og for den enkelte borger. 8

10 GENTOFTE-PLAN 2009 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Eksternt samarbejde med andre offentlige organisationer og med private leverandører Gentofte Kommune arbejder mod mere eksternt samarbejde både med private leverandører og andre kommuner. Formålet med eksternt samarbejde er overordnet set at levere service til borgerne under princippet bedst og billigst. Eksternt samarbejde betragtes dermed som ét redskab blandt flere til at sikre en effektiv produktion. Niveauet for eksternt samarbejde med private leverandør måles på Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU). Kommunalbestyrelsen har tidligere i loyalitet overfor KL s økonomiske aftale med regeringen besluttet, at kommunens indikator for konkurrenceudsættelse skal op på 25 % inden udgangen af Dette tal er opjusteret til 26,5 % på grund af, at kommunerne har overtaget en række opgaver fra de tidligere amter. Disse opgaver indeholder en større andel privat produktion. Formålet med konkurrenceudsættelse og eksternt samarbejde er at skabe merværdi for borgerne. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde målrettet mod øget eksternt samarbejde de steder, hvor det er økonomisk og fagligt meningsfuldt. Derved kommer Kommunen også tættere på målet om en IKU på 26,5 % i Parallelt med indsatsen overfor de private leverandører arbejder kommunalbestyrelsen også for øget samarbejde andre aktører det kan være nabokommuner, regionen, den frivillige sektor eller staten. Konkret har Gentofte Kommune i 2008 etableret et selskab sammen med Gladsaxe Kommune med henblik på at levere vand til borgerne og tage i mod spildevand. 9

11 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2009 Indgangen til det offentlige - digitalisering af borgerbetjening Kommunalreformen har givet kommunerne en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne bliver en af de vigtigste opgaver. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Kommunen vil i 2009 forsætte udviklingen af Genvej som samler al relevant kommunikation til og fra kommunen i et personlig og sikkert digitalt rum Digitalt understøttet borgerservice Der fokuseres i de kommende år på 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , der omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Der skal i den kommende periode sættes fokus på at skabe reelle selvbetjeningsløsninger, der giver borgerne reel nytteværdi, og som tilbyder mere og andet end de nuværende blanketløsninger. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgerens digitale rum ) Kommunen har i starten af 2007 lanceret 1. version af Genvej, som er et tilbud til den enkelte borger i kommunen om i et personligt og sikkert digitalt rum til at kunne få et samlet overblik over al relevant information og kommunikation til og fra kommunen. Hver enkelt borger i Gentofte skal her kunne samle informationer indenfor egne interesseområder og kunne følge udviklingen i alle sine mellemværender med kommunen. Genvej skal i den kommende periode videreudvikles med nye kommunale faciliteter, ligesom den skal udvikles til at være en indgang til hele det offentlige rum, så den enkelte borger kan nøjes med at modtage og afgive alle oplysninger til det offentlige ét enkelt sted. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer. Bedre borgerservice forudsætter, at vi inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og nye andre elektroniske kommunikationsformer. 10

12 GENTOFTE-PLAN 2009 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Kvalitetsreform Den næste store udfordring for det danske samfund udspringer af den virkelighed vi oplever i dag. Den offentlige sektor stilles overfor krav om velfærdsydelser fra stadig mere krævende borgere. Presset stiger i takt med, at samfundet generelt bliver rigere, og borgerne forventer mere af ydelserne. Langt flere vil kræve velfærdsydelser i takt med, at de store årgange bliver ældre og de nye generationer bliver større. Udfordringerne bliver ikke mindre af, at der er færre og færre hænder til at levere den nødvendige velfærd. Kvalitetsreformens budskab er, at kvalitet opnås gennem samarbejde og nytænkning, dels for at udnytte alle forhåndenværende ressourcer og udnytte dem optimalt, og dels for at sætte fokus på det vigtige nemlig leveringen af velfærd til borgerne. Kvalitetsreformen koncentrerer sig om omsorgssektoren, forstået som børneområdet, socialog ældreområdet samt sundhedsområdet, men aktualiserer i virkeligheden hele den offentlige sektor. Med Kvalitetsreformen vil kommunalbestyrelsen sætte yderligere og fælles fokus på, hvad der skal til for at skabe den bedste velfærd for borgerne. Kommunalbestyrelsen tilslutter sig ideerne om, at samarbejdet mellem de forskellige sektorer skal styrkes. Dette er nødvendigt for at sikre den nødvendige sammenhæng, der kræves for at levere god kvalitet med borgerne i centrum. Kommunalbestyrelsen har derfor valgt, at kommunen har fælles fokus på de generelle elementer, samt de mere konkrete elementer og krav som udspringer af selve reformen i den nærmeste fremtid, såsom én fast kontaktperson i ældreplejen, øget brug af evaluering af ledere og medarbejdertilfredshed samt brugertilfredshedsundersøgelser, efteruddannelse af medarbejdere m.m. Ideen om at skabe mest og bedst velfærd er naturligvis ikke ny. Kommunalbestyrelsen har allerede fokus på metoder og organiseringer, der optimerer kommunens ydelser, og der arbejdes allerede med dem mange steder i kommunen i dag. Reformen har bidraget med yderligere fokus på de ting der kan gøres. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på videndeling, brugerdreven velfærd, fleksibel velfærd og optimal service. Det kalder bl.a. på uddannelse af både ledere og medarbejdere, nye samarbejder, netværk og driftspartnerskaber på tværs af sektorer. Det er samtidig en forudsætning at lovgivningen, kravene, reglerne og målene for de kommunens institutioner er rummelige og sikrer det lokale ledelsesrum uanset om disse er statslige eller lokale. 11

13 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER GENTOFTE-PLAN 2009 Klimatilpasningsstrategi Prognoser viser, at vi i Danmark vil opleve temperaturstigninger, øget nedbør om vinteren, tørke/hedebølge om sommeren, flere ekstreme regnhændelser, kraftigere storme, stigende havvandstand og oversvømmelser. Udfordringen er stor for Gentofte Kommune som både lodsejer, driftsorganisation og myndighed, hvis tilpasningen skal ske på rentabel og langsigtet vis. Gentofte Kommune vil i løbet af 2009 udarbejde en overordnet strategi for tilpasning til klimaændringerne. En samlet strategi En samlet strategi vil kunne sikre en tværfaglig koordination i kommunens fremtidige arbejde med klimatilpasning. En strategi vil således udgøre en nyttig platform for det videre konkrete arbejde med klimatilpasning et arbejde som vil skulle udmøntes på flere niveauer i kommunens mange afdelinger og i forbindelse med tværkommunalt samarbejde. Strategiens indhold Kommunens strategi for klimatilpasning skal forholde sig til klimabetingede problemstillinger indenfor en række fagområder: Spildevand: Det skal vurderes, hvordan kommunen kan imødegå kloaksystemets kapacitetsproblemer, f.eks. ved udbygning af forsinkelsesbassiner (underjordiske/overjordiske), øget separering/udledning af overfladevand, etablering af vådområder/nedsivningsanlæg og/eller krav vedr. regnvandshåndtering på private matrikler. Grønne områder og natur: Der bør foretages en afvejning mellem det tekniske behov for nedbør- og spildevandshåndtering og det fortsatte behov for bevaring og beskyttelse af kommunens grønne områder, natur og kystbadevand. Byggeri og anlæg: Der skal ske en vurdering af problemer med skimmelsvamp (pga. øget luftfugtighed), overophedning af udsatte persongrupper/småbørn/ældre (pga. hyppigere hedebølger) og oversvømmede kældre/friarealer/akutte vandskader (pga. kraftigere regnskyl). Planlægning og arealanvendelse: Det skal bl.a. vurderes, hvordan kommunen kan imødegå de problemer, som en stigende vandstand kan give for nyanlæg og bebyggelser på lavtliggende og kystnære arealer. Vandforsyning: Det skal undersøges, hvorvidt klimaændringerne udgør en risiko for Gentofte Kommunes drikkevandsforsyning. I givet fald bør håndteringen af denne problemstilling indgå i en strategi for klima-tilpasning. Beredskab: Når ekstreme naturfænomener forekommer hyppigere, skal det kommunale beredskab afpasses dertil. En tilpasning af beredskabet vil eventuelt også indgå i en strategi for klimatilpasning. 12

14 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resume af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget. Idræts og Bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 2016, hvor den vil blive taget op til revision. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikkekommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Idræts- og bevægelsespolitikken indgår også i Gentofte-Plan Fokus er blandt andet på at give borgerne, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. 13

15 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Målsætninger Faciliteter til foreningsbaseret eliteidræt skal forbedres i dialog med de aktive udøvere, idrætsorganisationer og nabokommuner. Gentofte Kommune vil indgå i et samarbejde om at udvikle rammerne for eliteklubber og - udøvere, så de mindst kan fastholde deres nuværende nationale niveau (2005) Talentudvikling for eliteudøvere under 18 år i kommunen skal styrkes. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Målsætninger Forøge og forbedre faciliteter for foreningsidræt i kommunen. Styrke rådgivning om og udvikling af aktiviteter og partnerskaber mellem kommunale institutioner og foreninger. Forbedre vilkårene for foreningernes administrative opgaver. Styrke information og vejledning særligt til børn og seniorer (+ 60 år) om eksisterende og nye idrætstilbud i foreninger. Iværksætte en kvalitetsudvikling, som kan medvirke til udbredelse af sundere mad og drikketilbud til børn og unge i idrætsforeningerne. Formidle og vejlede foreningerne om nye aktiviteter og projekter, der udbydes af idrætsorganisationer og ministerier. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Målsætninger Sikre mere motion og bevægelse for børn og unge i daginstitutioner, GFO er, fritidscentre og dagcentre. Udarbejde en strategi for og information om Bevægelses- KlareOmråder (BKO) i kommunen. Kortlægge og udbygge eksisterende udendørs-arealer, hvor der er selvorganiseret motion. Styrke information om motionstilbud i kommunen i samarbejde med blandt andet oplysningsforbund. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Målsætninger Styrke viden om småbørns (0-3 år) motoriske forudsætninger for et fysisk aktivt børneliv. Fremme forebyggende projekters adgang til idrætsfaciliteter. Fortsætte udvikling af senior/ældreidræt i samarbejde med eksisterende udbydere. Styrke partnerskaber mellem motionstilbud og idrætsprojekter, foreningsidræt og folkeoplysning i de enkelte bydele. Idræts- og bevægelsespolitikken evalueres ultimo Nye målsætninger og indsatsområder for perioden udarbejdes i løbet af foråret 2009 i dialog med områdets interessenter. 14

16 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børne- og Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 2006, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. Ansvar og medbestemmelse Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindflydelse og medansvar. Ungerådet skal reorganiseres, og de unge deltager som redaktion og skribenter i arbejdet med GUNG det elektroniske magasin for unge og i Kulturcaféen på Ungdomsskolen. Desuden tages børn i daginstitutioner og skoler med på råd ved etablering af nye legepladser. Alsidig udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur og skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved at Kulturskolerne tilbyder kulturpakker til alle daginstitutioner og skoler, hvor de forskellige kunstneriske udtryksformer og lokalhistorien gøres levende og vedkommende i børnenes dagligdag. Synlige og tydelige voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der sættes 2 delprojekter i gang målrettet sårbare børn og unge herunder udarbejdelse af materiale til forældre vedr. sprogstimulering af de 1-3 årige børn. Desuden udarbejdes en startpakke til nyansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler, der skal medvirke til, at værdierne er del af det fælles grundlag for arbejdet med børnene. Ligeledes holdes en årlig Børne- og Ungepolitik konference målrettet ansatte og bestyrelser. Mangfoldighed Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen, der gør det muligt både at gennemføre lokale projekter og den årlige børnekulturuge, hvor alle børn involveres. Sunde børn og unge Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. 2 skoler gennemfører projektet i 2009, og målet er, at alle skoler i løbet af de kommende år har deltaget i projektet med Legebanden. Der afsættes desuden et beløb fra Børne- og Ungepolitikken til at understøtte institutioners og foreningers initiativer på bevægelses- og sundhedsområdet. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børne- og Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Yderligere oplysninger Børne- og Ungepolitikkens Hjemmeside indeholder seneste nyt om aktiviteter og projekter. 15

17 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Arkitekturpolitik Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Bolig-, erhvervs- og centerområder skal udgøre et bymiljø af høj kvalitet hvad angår arkitektonisk udformning, indpasning og funktion. Der skal ved planlægning af ny bebyggelse tages hensyn til kommunens mange karakteristiske og bevaringsværdige bygninger og anlæg. Arkitektur skal formidles og debatteres til inspiration for både borgere og politikere. Målet er at fremme interessen for at prioritere værdiskabende arkitektonisk kvalitet. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommuneog lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevaringsværdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for de kommende generationer. Dette sker både gennem bevaring af kulturarv og ved at fremme visionær og moderne arkitektur. 16

18 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Strategi for lokal agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Strategien har en tidshorisont på fire år og Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse har senest vedtaget Agenda 21 strategien den 17. december Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Strategien følges årligt op med en politisk vedtaget handleplan. Strategien vil sætte fokus på fire indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i konkrete handlinger. De fire indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljøbelastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljøtilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen, bl.a. på grund af en reduktion i affaldsmængderne. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse vil påvirke nærmiljøet og få positiv indflydelse på hverdagen. Dette er muligt ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafik. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, herunder ved at tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafikanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierede grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til at gøre kommunen attraktiv. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor stadig ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borgerne for at sikre opbakning og engagement til kommunens arbejde med at forbedre det lokale miljø. Kendskabet til Agenda 21- arbejdet blandt borgere og erhvervsliv skal fortsat øges, og disse skal inddrages aktivt i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 strategi og handleplan kan findes på Gentofte Kommunes hjemmeside ( hvor der også findes information om konkrete Agenda 21-projekter. Strategien og handleplanen kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside 17

19 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov. 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service. 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere. 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser. 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice. For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder. b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data. c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder. d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser. e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen. Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I dem kommende fase af den digitale strategi det vil sige det næste 1 2 år, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter. 18

20 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud (og som følge heraf udlicitering) anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når: En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten. Der skal finde egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre. Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men ønskes konkurrenceudsat. Kommunen udfordres af en privat leverandør med påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Opgaven efter sin natur er udbudsegnet hvilket bl.a. betyder, at der ikke sker udbud af myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser - lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside 19

21 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye flygtninge/indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside ed/integration/integrationspolitik 20

22 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Grøn strukturplan Kommuneplan 2009 I forslag til kommuneplan 2009 indgår den grønne struktur som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Kommuneplanen tager første skridt i retning af, at styrke den grønne planlægning ved fremover at indtænke udvikling af den grønne struktur på det strategiske niveau i kommunens fysiske planlægning for at sikre en bæredygtig udvikling af de grønne rekreative muligheder i Gentofte. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur, som den betragtes i kommuneplan 2009, består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, private haver, stier og veje med vejtræer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Kommunens grønne struktur skal forstås bredt, som alt det vi kan benytte eller opleve rekreativt. Lokaliteter hvor vi kan opholde os, gå, løbe eller cykle, men også det lange vue ud over Sundet, det grønne vejbillede eller et enkelt markant træ har værdi. I kommuneplanen indgår de store træk som, udpegning af kulturmiljøer, særligt værdifulde landskaber som søer, moser og skove, der kan fredes eller sikres som friarealer, og der fastlægges normer for udlæg af bydelsparker og lokalparker, når der planlægges byfornyelse og bygges nye boliger. Når der udarbejdes lokalplaner, kan der stilles krav om etablering af parker eller om etablering af beplantning et bestemt sted i området. Lokalplanen kan også indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende værdifuld beplantning. Derudover kan kommunen udarbejde projekter til genopretning og pleje af bynære naturområder eller offentlige byrum, plante træer langs veje eller etablere legepladser. Det er ikke alt, der kan planlægges. Private haver, træer på en privat grund eller en smuk forhave bidrager i den brede opfattelse også til det samlede billede af den grønne struktur i kommunen - også uden at være planlagt. Den grønne strukturplan Det er hensigten, at en grøn strukturplan for Gentofte skal behandle kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Den grønne strukturplan er kommunens fælles ramme for den fremtidige planlægning samt overordnede styring, udvikling og strukturering af driftsplaner. Strukturplanen skal angive retning, herunder målrette drift og plejeindsats af de grønne områder i forbindelse med konkrete tiltag i byens topografi. Sikring og udvikling af den samlede grønne struktur kræver en vedholdende opmærksomhed også på de omkringliggende kommuners tilgrænsende grønne arealer. Den grønne strukturplan vil være et godt værktøj og platform i forhold til den udfordring at arbejde på tværs af kommunegrænserne og for fortsat at kunne udvikle og tilbyde gentoftes borgere større varierede rekreative områder af høj kvalitet og tilgængelighed. Det tekniske arbejde med den grønne strukturplan forventes gennemført primo

23 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Sundhedspolitik Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune. Sundhedspolitikken, der gælder for , er blevet til gennem en spændende dialogproces, hvor medarbejdere, brugere, borgere, fagfolk og politikere har medvirket med forslag til, hvordan vi fremover kan sætte endnu mere fokus på sundheden i kommunen. Derudover har sundhedsprofilen for Gentofte Kommune skabt overblik over, hvilke områder der kræver særligt fokus i kommunens sundhedspolitik. Værdierne bag politikken En række værdier har udgjort det holdningsmæssige fundament for arbejdet med sundhedspolitikken og vil også være styrende for den fremtidige sundhedsindsats i kommunen. Værdierne forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. De fem værdier er: Opmærksomhed på det hele menneske En bred og helhedsorienteret forståelse af sundhed og sygdom er en forudsætning for god kvalitet, og dette inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Denne helhedsorienterede forståelse er afgørende for, at sundhedspolitikken bliver effektiv. Fokus på tidlig indsats Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår, eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. Særlig forpligtelse for udsatte og kritisk syge borgere Gentofte Kommunes sundhedsprofil viser, at socialt udsatte grupper har hyppigere forekomst af sygdom og hyppigere kontakt med praktiserende læge og sygehus. Her er en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, som medfører tab af livskvalitet og leveår.kritisk syge mennesker og deres pårørende har brug for særlig rehabiliterende indsats, såvel under som efter sygdomsbehandlingen. Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. Den faglige indsats er kompetent og innovativ Der er brug for helt nye måder at tænke og handle på, når sundhedsopgaven skal løses i en stadig mere kompleks og sammensat verden. Deltagelse i regionale og nationale projekter skal være med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Overordnede sundhedstemaer Sundhedspolitikkens fem overordnede temaer udgør den faglige ramme for sundhedsarbejdet. Temaerne er valgt på baggrund af såvel faglige anbefalinger som dialog med borgere og brugere. Temaerne vil være styrende for sundhedsindsatsen frem til De fem temaer er: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er alle vigtige temaer som grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er allerede iværksat en lang række aktiviteter nationalt, regionalt og i Gentofte Kommune. Kronisk og kritisk syge borgere er også blevet en vigtig målgruppe for kommunes indsats med sundhedsfremme og forebyggelse. Opgaverne i forhold til målgruppen skal løses i samarbejde med Region Hovedstaden. Familieliv og livsfaser er et tema som sammenfatter alle de indsatsområder, som har relation til samfundslivet og til samarbejdet mellem institutioner og borgere. Den sunde arbejdsplads er et vigtigt tema for til stadighed at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, og for at være en troværdig aktør i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sammenhæng for borgeren er et afgørende tema i komplicerede og specialiserede behandlingsforløb. Dette forudsætter at kommune, region og praktiserende læge spiller sammen. 22

24 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Fra politik til handling Under hvert tema er der fastlagt en række indsatsområder, som i den kommende 4-årige periode skal udmøntes i konkrete 1-årige handleplaner og implementeres i og på tværs af de enkelte opgaveområder i kommunen. Handleplanerne evalueres én gang om året samtidig med, at kommunen udarbejder en ny plan for det kommende år. Således omsættes de vedtagne temaer og indsatsområder til konkrete handlinger til gavn for borgerne. Yderligere oplysninger Sundhedspolitikken kan læses på Derudover er der lavet en folder med politikken, som du bl.a. kan finde på kommunens biblioteker og apoteker. Sundhedspolitikken skal bidrage til at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil. 23

25 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Handicappolitik Handicappolitikken i Gentofte Kommune er et resultat af en inspirerende og udbytterig proces, hvor brugere, pårørende, borgere, fagfolk og politikere gennem dialog har skabt det udkast, som nu er politisk vedtaget. Vision Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. FN konvention og nationale mål Handicappolitikken hviler på FN s nye konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder, og at ingen kan diskrimineres eller udelukkes på grund af et handicap, hverken fra skole, uddannelse, arbejdsmarked eller andre af samfundets institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s rettighedserklæring og principperne i den danske regerings handicappolitik, hvor især tre målsætninger er centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Handleplaner Den konkrete udmøntning af handicappolitikken sker gennem årlige handleplaner, som understøtter de bærende værdier og overordnede mål, der er formuleret i handicappolitikken. Handleplanerne er en beskrivelse af de forskellige aktiviteter og tiltag, som sættes i værk, og de bygger på 7 tværgående mål- og indsatsområder. Mål- og indsatsområder Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser: Gentofte Kommune ønsker, at børn og unge med handicap så vidt muligt inkluderes i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsessteder sammen med deres kammerater. Et rummeligt arbejdsmarked: Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, herunder unge og voksne med handicap, der ønsker fast beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Gentofte Kommune ønsker, at alle får mulighed for at udnytte deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Gode boliger og botilbud: Borgere med handicap skal sikres gode boforhold. Der er brug for en bred vifte af forskellige boligformer til borgere med handicap. Det kan være botilbud og bofællesskaber med forskellig grad af støtte som almindelige boliger, der er indrettet handicapvenligt. Kultur- og fritidstilbud til alle Gentofte kommune ønsker at skabe rammer og muligheder for, at borgere med et handicap i højere grad deltager i foreningslivet og i kultur- og fritidslivet og ikke føler, at de er begrænset i at deltage på grund af deres handicap. Bedre tilgængelighed: Der er mange barrierer i det offentlige rum, der kan hindre borgere med handicap i at færdes og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Det kan bl.a. være i trafikken, i bygninger, parker og veje. Og det kan være i adgangen til information og kommunikationsmuligheder. Gentofte Kommune ønsker at sætte fokus på kommunens tilgængelighed i alle kommunens opgaveområder for at forbedre forholdene for borgere med handicap. Aktiv samfundsdeltagelse: Det er vigtigt, at borgere i Gentofte Kommune har mulighed for at deltage i og påvirke det lokalsamfund, de er en del af. Derfor ønsker Gentofte Kommune at understøtte og udvikle mulighederne for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen i kommunen. Kvalitet i indsatsen for borgere med handicap: Gentofte Kommune ønsker den bedste kvalitet for brugere af alle kommunale tilbud. Arbejdet skal på alle områder kendetegnes ved en tidlig indsats, kompetente medarbejdere og et godt samarbejde mellem brugere, pårørende og medarbejdere samt ved dialog med relevante interesseorganisationer i opgaveløsningen. Yderligere oplysninger Handicappolitikken har en hjemmeside, der opdateres med de sidste nye tiltag. Se mere på: Handicappolitikken bygger på følgende værdier: Mennesket før handicappet Mangfoldighed og gensidig respekt Helhed og tidlig indsats Samarbejde og deltagelse Selvbestemmelse og medansvar 24

26 GENTOFTE-PLAN 2009 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Trafikpolitik Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Dette indebærer, at det også skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. For at nå dette mål har Kommunalbestyrelsen vedtaget et forslag til trafikpolitik. Udarbejdelsen af trafikpolitikken er sket i dialog med kommunens borgere og øvrige interessenter. Forslaget er i offentlig høring i august og september Efter høringen vil Kommunalbestyrelsen behandle de indkomne henvendelser og det forventes, at trafikpolitikken vedtages inden udgangen af Trafikpolitikken skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde, og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. De vigtigste planer på området er den statslige og regionale vej- og trafikplanlægning, Trafikaftale 2003, Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, Busplan , Gentofte Kommunes Agenda 21 og Gentofte Kommunes Miljøplan. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Det er hensigten, at trafikpolitikken skal følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. planen, men bliver inddraget i de efterfølgende trafikhandleplaner og prioriteringer. Kommunalbestyrelsens mål for trafikken er i overskriftsform følgende: 1. Hastighed Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Især de veje, som børnene benytter til og fra skole, skal være sikre. 2. Parkering Parkeringsforholdene i kommunen skal forbedres. 3. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede. 4. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafikpolitikken erstatter den i 1990 udarbejdede Trafik og Miljøhandleplan for Gentofte Kommune. Den miljømæssige del af den gamle Trafik- og Miljøhandleplan omfattes nu af Gentofte Kommunes Agenda 21-strategi og Miljø 25

27 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2009 Nesa-strategi Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere. Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter. Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESApengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån. Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grupper i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten 26

28 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunktet for formulering af de fremadrettede strategier, mål og budget Generelle forudsætninger og rammer Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for budget og for formuleringen af fremadrettede strategier og mål. Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansieringsmæssige forudsætninger. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognosen for Planlægningsforudsætninger Styring i Gentofte Kommune De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og pris- og lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen, beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur og pendling mv. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. 27

29 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Kommunens økonomi Overblik I Gentofte Kommunes budget for 2009 fastholder kommunen sit høje serviceniveau, og Danmarks laveste skatteprocent og grundskyldspromille. Kommunen fortsætter sin langsigtede investeringsstrategi i kommunens bygninger og infrastruktur og har samtidig fokus på at sikre en langsigtet og robust balance mellem kommunens driftsudgifter og indtægter. Udarbejdelsen af kommunens budget for 2009 har været præget af de begrænsninger, Regeringen har lagt for kommunernes budgetter. I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforenings (KL) er der krav om en stram økonomistyring i kommunerne. Aftalen sætter snævre rammer for, hvor meget kommunerne må bruge på serviceområdet, og hvor meget kommunerne må investere i anlæg. Gentofte Kommune har derfor også været nødt til at lægge begrænsninger ind i budgettet for 2009 for at undgå økonomiske sanktioner fra regeringens side. Konkret har det været nødvendigt at udskyde en række anlægsprojekter for 50 mio. kr., blandt andet renovering af fortove og veje. Gentofte Kommune vedtog i 2005 en strategi for anvendelsen af provenuet fra salget af aktierne i Nesa, jf. foregående afsnit om Nesa-strategien. I strategien blev det besluttet at ud- og ombygge kommunens skoler, institutioner, idræts- og fritidsfaciliteter samt at modernisere og vedligeholde øvrige bygninger, veje, fortove, cykelstier, kloakker og vandledninger. Gentofte Kommune fortsætter med gennemførelsen af strategien i Hovedpunkter i budget Det høje serviceniveau i Gentofte Kommune fastholdes Både skatteprocent (22,8 %) og grundskyld (16 ) fastholdes som landets laveste Kommunens bygninger og infrastruktur bliver fortsat moderniseret Kommunens idræts- og fritidsfaciliteter forbedres markant Indsatsen på klimaområdet vil fortsat blive styrket. Konkret er der i budget 2009 bl.a. afsat penge til: At ud- og ombygge Skovgårdsskolen At påbegynde renoveringen af Gentofte Stadion At skabe bedre faciliteter for Jægersborg Boldklub At påbegynde projekteringen af en ny træningsishal, som skal stå færdig i 2011 At klubfaciliteterne i Skovshoved Havn fornys med nye bygninger At den igangsatte kabellægning fortsættes. Dermed fremtidssikrer kommunen sine ejendomme, sine idrætsfaciliteter og sin infrastruktur. Afmatningen i samfundsøkonomien spiller også en væsentlig faktor i Gentofte Kommunes budget. Den finansielle krise, en forventet stigning i ledigheden, fortsat stigende priser og mindre stigninger i indkomsterne påvirker kommunens økonomi og dermed det råderum, som kommunen har for at stille service til rådighed for borgerne. Finansieringsreformen fra 2007 har samtidig betydet væsentlig stigende udgifter for Gentofte Kommune i udligning til andre kommuner. Der er derfor med budget 2009 sat ekstra fokus på at sikre en fortsat effektivisering af opgaveløsningen, så Gentofte Kommune kan fastholde et højt serviceniveau og samtidig være Danmarks billigste skattekommune. Der vil i de kommende år være øget fokus på nytænkning og udvikling af den kommunale service og der er således fokus på udvikling af nye koncepter, konkurrenceudsættelse, samarbejde over kommunegrænser og med private virksomheder. Dette fremgår også af den hensigtserklæring, som Kommunalbestyrelsen vedtog med et flertal bestående af Det Konservative Folkeparti og Venstre. Hensigtserklæring for budget 2009 fremgår af faktaboksen på næste side. 28

30 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Hensigtserklæring Budget 2009 Budgettet for 2009 respekterer den serviceudgiftsramme og den anlægsramme og det skattestop, som er et grundlæggende element i aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Budget 2009 understøtter de 5 tværgående indsatsområder, som Kommunalbestyrelsen har valgt i Gentofte-Plan 2009 som følger: Borger- og brugerinddragelse Eksternt samarbejde Digitalisering af borgerbetjening Kvalitetsreformen Klimatilpasningsstrategi Med henblik på at sikre en fortsat effektivisering i opgaveløsningen på de enkelte områder, er der behov for at følge en strategi, der kan frigøre ressourcer og dermed sikre en fortsat udvikling af serviceniveauet samt fortsat lav skat. Nytænkning og udvikling af servicen skal være et omdrejningspunkt i de kommende år. Der skal derfor sættes fokus på udvikling af nye koncepter (eks. Indkøb, konkurrenceudsættelse, samarbejde over kommunegrænser og samarbejde med private virksomheder). Der er enighed om at arbejde konstruktivt for implementeringen af madordninger i samtlige daginstitutioner pr , og at de indføres med fuld forældrefinansiering (forhøjelse af takst fra 25 % til 30 %). Udbud af praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp). Med henblik på at afprøve markedsvilkår og priser for området skal leverancen af praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp) til borgere, der er omfattet af frit leverandørvalg, konkurrenceudsættes efter udbudsmodellen i et nærmere fastlagt geografisk område. Gentofte Kommunes Hjemmepleje skal byde på opgaven på lige fod med øvrige leverandører. Gentofte Kommune skal fortsat arbejde for at fremme anvendelsen af alternative energiformer. I forbindelse med kommunens egne byggeprojekter vil der blive anvendt alternative energiformer (f.eks. solenergi og jordvarme), hvor dette er teknisk, energimæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt. Endvidere vil kommunen i forbindelse med køb af fjernvarme søge at påvirke leverandørerne til at øge anvendelsen af alternative energikilder. Således undersøger de tre varmeselskaber VEKS, KE og CTR i forbindelse med projekt Varmeplan Hovedstaden, hvordan der kan skabes et fjernvarmesystem baseret på vedvarende energi i hovedstadsområdet. Endelig vil kommunen, blandt andet i forbindelse med arbejdet om Agenda 21, gøre en markant indsats for at informere borgerne om energirigtig adfærd og mulighederne for anvendelsen af alternative energiformer. En enig Kommunalbestyrelse vedtog endvidere en hensigtserklæring om de offentlige grønne områder. Hensigtserklæring om de offentlige grønne områder De offentlige grønne områder skal fremstå indbydende og inspirerende og det grønne vejbillede på alle villaveje skal understøtte indtrykket af en grøn og velvedligeholdt kommune - til glæde for alle, der bor og færdes i Gentofte. 29

31 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for , samt for de to år forud for budgetåret. Regnskab 2007 og Budget 2008 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for budget 2008 er det vedtagne budget, bortset fra kassebeholdningen ultimo året, der efterfølgende er justeret på baggrund af en konkret vurdering/opfølgning i For budget 2009 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2009-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt. Kommunal- og finansieringsreformen trådte i kraft den 1. januar Det er således umiddelbart muligt at sammenholde hele perioden opgave- og finansieringsmæssigt. Resultatbudget Netto - mio. kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Drift (serviceudgifter) 1) Drift (øvrige udgifter) Anlæg Pris og lønstigninger Drift og anlæg i alt Resultat skattefinansieret område Øvrige finansposter Forsyningsvirksomheder Afdrag på lån Låneoptagelse NESA-midler Finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året ) For 2008 opgjort ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter. + = udgifter og - = indtægter 30

32 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Bemærkninger til budgetresultatet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedkomponenterne i kommunens økonomi. Kommunens økonomiske situation Resultatet af det skattefinansierede område viser, at der er større nettoudgifter end nettoindtægter på det skattefinansierede område. Det øgede aktivitetsniveau, primært på anlægssiden, finansieres af de midler som kommunen fik i 2004 i forbindelse med salg af NESA-aktier og som kommunen over en årrække kan disponere over. Som det fremgår af resultatbudgettet planlægges der i de kommende år med et faldende investeringsniveau. Den ordinære drift (serviceudgifter og øvrige udgifter) balancerer nogenlunde med det finansieringsmæssige grundlag. Kassebeholdningen Kommunens likvide aktiver, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, at ultimo kassebeholdningen i forbindelse med budgetvedtagelsen ikke kommer under 70 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår, samt at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under et niveau på ca. 200 mio. kr. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes kommunens kassebeholdning ultimo 2009 at være 303 mio. kr. Kommunens likviditet er således umiddelbart forholdsvis solid. Likviditeten skal dog vurderes i lyset af at det forventes at kommunen overfører uforbrugte bevillinger på ca. 430 mio. kr. fra 2008 til 2009, fordelt med ca. 100 mio. kr. på driften og ca. 330 mio. kr. på anlægsområdet. Med det forholdsvis store anlægsprogram og med de ret store overførsler af uforbrugte midler fra 2008 til 2009, bør likviditetsniveauet generelt være solidt. Likviditeten skal dog også vurderes i lyset af størrelsen af den aktuelle NESA-beholdning. Disse midler er dog indefrosne (deponerede) og frigives over de næste 7 år. Økonomiske rammer Kommunens budget overholder de rammer for kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter, som indgår i den økonomiske aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for Endvidere fastholder Gentofte Kommune uændret skatteniveau i 2009 i overensstemmelse med aftalen. Skatteindtægter Indkomstskatten er i 2009 budgetlagt med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet på grundlag af indkomsterne i 2006, som er fremskrevet med en procent på 11,8 procent. Prognosen for udskrivningsgrundlaget i årene er beregnet på grundlag af indkomsterne i 2007, hvor der er taget højde for KL s seneste skøn fra september over væksten i udskrivningsgrundlaget fra Udskrivningsgrundlaget for grundskyld er fra 2008 til 2009 fremskrevet med reguleringsprocenten (loft over stigningen i den kommunale ejendomsskat), som er fastsat til 4,7 pct. for Grundskyld er budgetlagt uændret i overslagsårene i forholdt til Udskrivningsgrundlag Hvert år skal Kommunalbestyrelsen beslutte om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages efterfølgende ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende (tre år efter) i forhold til den faktiske udvikling. Fra 2008 er indkomstskatten hævet med 0,39 procent i forhold til 2007 og der er indført dækningsafgift af erhvervsejendomme på 10 promille. I budgettet for 2009 er der et uændret kommunalt skatteniveau. På næste side er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgetforslaget (finansielle poster opgøres i løbende priser). 31

33 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Finansielle nøgletal Udskrivningsgrundlag for indkomstskat - mio. kr Indkomstskat - procent 22,41 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Udskrivningsgrundlag for grundskyld - mio. kr Grundskyld - promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift erhvervsejendomme - promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat - procent 0,42 0,41 0,42 0,42 0,42 0,42 I lighed med tidligere år skulle kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). I 2007 har kommunen valgt selvbudgettering. I 2008 og 2009 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er mio. kr. i Som en konsekvens af kommunalreformen, indgår i dette beløb et kommunalt grundbidrag til sundhedsvæsen og et kommunalt udviklingsbidrag på tilsammen 89 mio. kr., der betales til region Hovedstaden. Gentofte Kommunes beregnede andel af statstilskuddet udgør 217 mio. kr., der som hovedregel fordeles efter befolkningstal. Det skal bemærkes, at 12,5 mio. kr. af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. (se afsnit om økonomiaftalen serviceudgifter). Fra 2007 blev udlignings- og tilskudssystemet ændret markant. De væsentligste ændringer fremgår af faktaboksen om Finansieringsreform og udligning. Afgiften på salget af aktierne i NESA bliver afregnet ved, at kommunens statstilskud bliver reduceret med i alt ca. 2,5 mia. kr. over en årrække, svarende til 40 pct. af salgsprovenuet af NESAaktierne tillagt forrentning. I årene reduceres bloktilskuddet med hhv. 205 mio. kr., 217 mio. kr., 246 mio. kr. og 235 mio. kr. Denne udgift er i resultatbudgettet medtaget under posten NESA-midler, hvor den modsvares af en tilsvarende stor indtægt i form af frigivelse fra kommunens deponering. Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver og renteudgifter på lån. Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. Det budgetterede afkast af NESAmidlerne forventes i 2009 at udgøre 83 mio. kr. Driftsudgifter Den økonomiske aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter på serviceområderne. Gentofte Kommunens budgetlægger for 2009 med serviceudgifter på mio. kr., hvilket overholder denne ramme. Budgettet er bl.a. fremkommet ved, at der er korrigeret for Kommunalbestyrelsens beslutninger siden vedtagelsen af budget 2008, lovændringer, mængdeændringer og tekniske reguleringer m.v. Anlæg Anlæg er fortsat præget af NESAstrategien. Det høje anlægsniveau er en udmøntning af de mange projekter, der er muliggjort af midlerne fra salg af NESA-aktierne. Med hensyn til disponering af Finansieringsreform og udligning Udlignings- og tilskudssystemet blev fra 2007 ændret på følgende væsentlige punkter: Større udligning mellem landsdelene og mindre i hovedstadsregionen Skærpelse af den marginale udligning til 92 procent fra 90 Ny udligningsordning for selskabsskatter Reguleringsmekanisme, som kan betyde større udligning mellem landsdelene Afskaffelse af en række særlige udligningsordninger, herunder boligstøtteudligning Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal Samlet betyder ændringerne større udgifter til udligning til andre kommuner for Gentofte Kommune. NESA-midlerne henvises til særskilt afsnit nedenfor. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes anlægsniveauet reduceret i budgetoverslagsperioden. Finansposter Disse poster indeholder afdrag på lån, låneoptagelse og lån til betaling af ejendomsskatter og forskydning i mellemværender med renovation og kraftvarme. NESA-midler Posten NESA-midler viser størrelsen af den årlige ordinære deponeringsfrigivelse fra Nesabeholdningen samt frigivelse fra deponering som erstatning for låneoptagelse. I 2009 forventes ordinært frigivet 259 mio. kr. og 36 mio. kr. frigivet til erstatning for 32

34 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER lån. Frigivelse fra deponering til betaling af afgift til staten modsvares af en tilsvarende stor udgift til betaling af afgiften til staten. Afgiftsbetalingen udgør i budgettet 205 mio. kr. Endvidere er afkast af NESAkapitalen medtaget under denne post. Afkastet er budgetteret til 83 mio. kr. Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 2004, hvoraf skal betales en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Nedenfor er vist udviklingen i beholdningen af NESA-midler inkl. de deponerede midler. Udviklingen er baseret på følgende antagelser: Afgiften til staten på 40 procent af salgsprovenuet betales ved at kommunens bloktilskud fra staten reduceres fra oktober 2005 og ind til afgiften er betalt i formentlig Tidligere forventes afgiften at være betalt i 2008, men ændringen af udlignings- og tilskudssystemet, som medfører lavere årlige bloktilskud, betyder at afgiften nu først forventes betalt færdig i NESA-beholdningen er forudsat/budgetteret forrentet med 3 procent i årene og med 4 procent fra 2008, som løbende overføres til den kommunale økonomi. De deponerede midler frigives med en 1/10-del årligt fra Gentofte Kommune har valgt, at frigivelsen sker over en samlet tolvårs periode fra år 2005 resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1 mia. kr. i Indfrielsen og den undladte låneoptagelse finansieres af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. Fremadrettede optages kun lån til ældreboliger og byfornyelse, idet disse lån subsidieres. Gentofte Kommunes uudnyttede låneadgang (ledige låneramme) bruges til at få frigivet tilsvarende beløb fra deponeringen. Mio. kr. Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Beholdning Afgift Salg Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Mio. kr. Salg Frigivelser Afgiftsbetaling Beholdning heraf Gentofte Statsafgift

35 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Udgifter og indtægter Den overordnede fordeling af kommunens udgifter og finansieringen heraf er vist i lagkagediagrammerne. Det bruges pengene til mio. kr Udligning til andre kommuner 29% Ældre 23% Skoler 13% 465 Børn og unge 10% Anlæg excl. forsyning 9% Administration 6% 527 Sociale ydelser 5% Veje, miljø m.v. 3% Kultur og fritid 3% Her kommer pengene fra mio. kr Indkomstskat 22,8% 74% Ejendomsskat (grundskyld 16 ) 7% Øvrige skatter 6% Forbrug af NESA-kapital til betaling af statsafgift 4% Renter 2% Forbrug af likvide aktiver og NESA-kapital m.v. 7% Gentofte Kommunes største udgiftspost er betalingen af udligningen til andre kommuner, som udgør næsten 30 procent af kommunens nettoudgifter. Kommunens største serviceområde er pleje og omsorg til ældre og handicappede. Kommunens to andre store serviceområder er skoler samt daginstitutioner og børn og ungeområdet. Kommunens fortsatte store fokus på at få tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur afspejler sig i det store anlægsomfang på næsten 0,5 mia. kr. Gentofte Kommunes indtægter kommer primært fra indkomstskatter fra borgerne, som udgør ca. ¾-dele af kommunens indtægter. Indkomstskatterne opkræves med landes laveste skatteprocent på 22,8. Ejendomsskatterne (grundskylden) er fastsat til lovens minimum på 16 promille. Som led i kommunens langsigtede strategi for anvendelsen af provenuet fra salget af aktierne i Nesa bruges ca. 300 mio. kr. på kommunens satsning på fokusområderne. Endelig anvendes ca. 200 mio. kr. i 2009 til betaling af statsafgiften på provenuet fra salget af aktierne i Nesa. 34

36 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Budgetforudsætninger Aftale om den kommunale økonomi 2009 Regeringen og Kommunernes Landforening indgik den 16. juni 2008 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for Hovedelementerne i aftalen er: Skat Kommunerne har i 2009 ret til selv at fastsætte den kommunale skat. I finanslovsaftalen for 2008 er der fastlagt sanktioner for en eventuel forhøjelse af den samlede kommunale skatteudskrivning, dvs. forhøjelse af udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller og dækningsafgift af erhvervsejendomme. Regeringen har hjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse, dels hos de kommuner der har forhøjet skatten og dels i statstilskuddet for Gentofte Kommune fastholder i 2009 sit skatteniveau uændret. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner er 221,6 mia. kr. Servicerammen er beregnet på grundlag af kommunernes vedtagne budgetter for 2008 og indeholder en begrænset mulighed for vækst i serviceudgifterne. Anlægsudgifter Økonomiaftalen indeholder et anlægsloft for 2009 på 15 mia. kr. (excl. ældreboliger), hvilket er et uændret investeringsniveau i forhold til I aftalen indgår der en udmøntning af de midler der i kvalitetsreformen skal anvendes til forbedring af de offentlige bygninger mm. - kvalitetsfonden. I perioden fra tilføres kommunerne, via bloktilskuddet, i alt 9 mia. kr. til forbedring af de fysiske faciliteter til daginstitutioner, skoler, idrætsfaciliteter og ældreinstitutioner (excl. boliger). Midlerne fordeles efter befolkningstal og kommunerne er forpligtiget til en vis medfinansiering af investeringerne. Sanktioner Finansministeren kan reducere tilskuddet til kommunerne med op til 1 mia. kr., såfremt kommunernes budgetterede serviceudgifter og anlægsudgifter samlet overskrider servicerammen og anlægsloftet. Gentofte Kommune overholder forudsætningerne for servicerammen og anlægsloftet i budget Bloktilskud Kommunernes samlede bloktilskud, som dels anvendes til udligning mellem kommunerne og dels som statstilskud til kommunerne, er i 2009-økonomiaftalen på 63,2 mia. kr. Bloktilskuddet indeholder bl.a. et balancetilskud på 19,1 mia. kr. og 1,9 mia. kr. (netto) til lov- og opgaveændringer. Bloktilskuddet er generelt forøget med 650 mio. kr. til de specialiserede sociale områder, idet man i kommunerne har kunnet konstatere en markant stigning i udgifterne på disse områder i fortsættelse af kommunalreformen. Samtidig er bloktilskuddet tilført 350 mio.kr. til imødegåelse af det demografiske udgiftspres på ældre-, børne- og skoleområderne, som kommunerne samlet oplever i disse år. Lån Aftalen indeholder en lånepulje på 500 mio. kr. til skoleinvesteringer. Lånepuljen er dog forbeholdt kommuner med lav likviditet. Gentofte Kommune har ikke fået andel i puljen. kommunalt grundkapitalindskud for plejeboliger er fortsat reduceret fra 14 % til 7 %. en lånepulje på 300 mio. kr. til kvalitetsfondsinvesteringer forudsætter lav likviditet. Aftale om den kommunale økonomi 2009 Fortsat begrænsninger og eventuelle sanktioner i relation til kommunernes skatteudskrivning og service- og anlægsudgifter. Kommunerne får 650 mio. kr. til det specialiserede sociale område, forebyggelse og anbringelser af børn, handicappede voksne og borgere med særlige behov m.v. Bloktilskuddet er tilført 350 mio. kr. for at imødegå det demografiske udgiftspres i kommunerne. Anlægsramme på 15 mia. kr. og aftale om kvalitetsfondsmidler i perioden Aftaler om afbureaukratisering og effektivisering i kommunerne. Madordninger i alle daginstitutioner fra Gentofte Kommune har ikke ansøgt om midler fra puljen Afbureaukratisering og effektivisering Effektiviserings- og afbureaukratiseringsmulighederne i kommunerne har været drøftet i forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi Der er betydelige forskelle i effektiviseringsmulighederne i de enkelte kommuner. Det er mellem regeringen og KL aftalt en målsætning om effektivisering og afbureaukratisering i kommunerne med 1 mia. kr. pr. år i perioden Det er ligeledes aftalt at statslige initiativer løfter halvdelen af effektiviseringsmålet altså 2,5 mia. kr. frem til I økonomiaftalen for 2009 er der ikke indarbejdet modregninger i kommunernes serviceudgiftsrammer eller i bloktilskuddet. En realisering af målsætningen om effektivisering og afbureaukratisering vil således 35

37 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 skabe et økonomisk råderum for kommunerne i perioden. Sektorinitiativer Økonomiaftalen indeholder en række aftaler og intentioner på sektorområderne. I fortsættelse af finanslovsaftalen for 2008, er der i økonomiaftalen aftalt rammerne for indførelse af madordninger og fjernelse af løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Fra 1. januar 2010, med mulighed for indfasning i løbet af 2009, skal alle daginstitutioner dagligt tilbyde et sundt måltid mad. Omkostningerne til madordningerne forudsættes finansieret ved en forhøjelse af forældrebetalingsandelen. Takstforhøjelse kan først gennemføres, når alle institutioner har madordninger. Det forventes at der i løbet af efteråret 2008 kommer udmeldinger fra centralt hold på tilrettelæggelsen, implementeringen og finansieringen af ordningerne. Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for driftsog anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de yderligere forventede pris- og lønstigninger til det enkelte år. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Løn Lønskønnet er fastsat med udgangspunkt i KL s skøn. De nye overenskomster for 2008 økonomiske profiler og dermed budgetomkostningen varierer en smule mellem de forskellige overenskomster/personalegrupper. Det skyldes, at Sundhedskartellets og FOA s personalegrupper får en lidt højere lønregulering end de øvrige personalegrupper. Fremskrivningen af lønbudgettet er fortaget således, at de enkelte lønkonti som udgangspunkt er fremskrevet med 5,5 pct., mens der på de enkelte målområder overordnet er korrigeret med variationen mellem de enkelte personalegrupper. De endelige reguleringer foretages i løbet af budgetperioden. Lønskøn i procent Fra Til Lønudvikling 5,3 3,1 4,1 KL s skøn marts ,1 I budgettet er der afsat tre centrale puljer under Økonomiudvalget: Pulje til pensionsbidrag ved barsel. Puljen skal anvendes til dækning af udgiften til pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under barselsorlov. Pulje til barselsfond. Fonden skal yde tilskud til de øgede nettolønudgifter i forbindelse med barsel. Central lønpulje til uforudsete personaleudgifter. Er konkret vurderet i forhold til tidligere år og i forhold til kommunalreformen. Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s marts skøn over prisudviklingen. For skønnet fra 2008 til 2009 er der korrigeret med ændringer i priserne 2 år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 2008 til 2009 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2006 til 2007 og fra 2007 til I juli er KL s skøn over prisudviklingen opjusteret for indeværende år og de 2 foregående år. I prisfremskrivningen til 2009 er denne opjustering ikke medtaget. For overslagsårene er fortsat anvendt KL s skøn fra marts måned Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) 1,7 1,3 1,3 1,3 El, gas, olie mm. -0,1 1,3 1,3 1,3 Tjenesteydelser 4,7 4,7 4,7 4,7 Entreprenør og håndværkerydelser 2,5 2,5 2,5 2,5 Indtægter 4,5 3,2 3,8 KL s skøn marts ,8 36

38 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Befolkningsprognose for Gentofte Kommunes samlede befolkning var på personer pr. 1. januar I den kommende periode forventer prognosen, at indbyggertallet vil stige til i 2010, hvorefter det vil falde med personer indtil 2020 der er prognosens slutår. Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte Kommune Antal indbyggere Prognose 2008 viser følgende tendenser om udviklingen i befolkningen: De 0-5 årige toppede antalsmæssigt i 2001 og vil være faldende frem til 2016 herefter stiger det lidt igen. De 6-15 årige stiger fortsat og når et maksimum i Efter 2009 vil antallet af skolebørn være faldende. Antallet af årige vokser år for år frem til Derefter indtræffer et svagt fald. Det er sidste halvdel af denne aldersgruppe, der normalt flytter hjemmefra. Gruppen af erhvervsaktive har antalsmæssigt toppet i 2006 og vil være svagt faldende. Tilflyttergruppen årige vil være faldende frem til 2016, hvilket er et udtryk for, at generationsudskiftningen vil være mindre i de næste kommende år, end den har været i de foregående år. Gruppen de boligstabile årige vil være voksende indtil De ældre erhvervsaktive årige forventes antalsmæssigt at have toppet i 2007, hvorefter nogle antalsmæssigt store årgange går over i pensionistgruppen. Antallet af pensionister (65 + år) nåede et minimum i I 2020 forventes der at være ca. 22 % flere pensionister end i For gruppen af pensionister er der to modsatrettede tendenser. Gruppen af årige vil være stigende fra 2006, hvorimod gruppen af ældre pensionister over 85 år være faldende fra Hellerup skoledistrikt er det område i kommunen, hvor der vil ske den største ændring i befolkningen, da den forventes at vokse med ca personer de næste 12 år. Væksten er en følge af de mange nye boliger på Tuborg området. Der er gennem perioden en vækst i alle aldersgrupper bortset fra de årige og de ældste. Befolkningsprognose Gentofte Kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose som grundlag for kommunes planlægning og budgetlægning. Befolkningsprognosen er en beregning af den forventede befolkningsudvikling for alle aldersgrupper indtil prognosens slutår Beregningen er en fremskrivning af den faktiske befolkning i den eksisterende boligmasse i kommunen lagt sammen med den forventede til- og fraflytning til eksisterende samt nye og nedlagte boliger. Boligforudsætningen for prognosen for 2009 er en forøgelse af boligmassen i kommunen med 650 boliger i de kommende 12 år, der i væsentligt omfang er koncentreret om de første 4 år af prognoseperioden. 37

39 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte Kommune opdelt på aldersgrupper Alder år år år år år år år år år år I alt Den forventede befolkningsudvikling i Gentofte Kommune frem til år 3-5 år 6-15 år år år år år år 85+ år

40 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Planlægningsforudsætninger Kommuneplanrevision Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan og en selvstændig del af Gentofte-Plan. Udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 begyndte i 2006 med vedtagelse af Kommuneplanstrategien som en del af Gentofte-Plan Her i indgik beskrivelser af planlægningsforudsætninger, mål og strategier for de kommende års udvikling og en kort opsamling på udviklingen efter den seneste revision af kommuneplanen, samt en beslutning om hvordan kommuneplanen ville blive revideret. Kommuneplanstrategien blev i 2007 endeligt vedtaget uden ændringer af Kommunalbestyrelsen. Kommuneplanprocessen er gennemført som en integreret del af processen for Gentofte-Plan - herunder den årlige evaluering og prioritering. Kommuneplan 2009 har fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse og udgør en selvstændig plan udarbejdet efter planlovens bestemmelser. Der er udpeget 3 fokusemner: Kulturarv, Grøn strukturplan og bydelsplanlægning. Efter kommunalreformen skete der en række ændringer på planlovsområdet, der gjorde det nødvendigt at foretage en fuld revision af kommuneplanen. Blandt andet er en række emner, som tidligere har været varetaget gennem regionplanlægningen, nu inddraget i kommuneplanen, jf. faktaboks. Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet, Fingerplan 2007, har videreført de overordnede strategier og retningslinjer for byudvikling fra HUR s Regionplan Hovedstrukturen for byudviklingen i Hovedstadsområdet er den karakteristiske fingerby. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdelingen af Hovedstadsområdet i by og land, samt principperne for lokalisering og trafikplanlægning. Formålet med Fingerplan 2007 er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Fingerplan 2007 indeholder i modsætning til tidligere regionplaner ikke konkrete arealudlæg, men derimod et sæt regler som sætter rammerne for et øget kommunalt råderum. Byudvikling og byomdannelse af regional betydning forudsætter, at der fastlægges rækkefølge i den kommunale planlægning i dialog med staten. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2009 er nr. 8 i rækken af kommuneplaner for Gentofte Kommune. Siden den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 er der vedtaget 1 kommuneplantillæg og 3 lokalplaner. Kommuneplanen for Gentofte Kommune indeholder retningslinjer for følgende emner: Byzone Områder til forskellige byformål, f.eks. boliger, erhverv og byomdannelse Den kommunale detailhandelstruktur Trafik, herunder veje, stier, kollektiv trafik mv. Arealer til fritidsformål, herunder kolonihaver og rekreative områder Tekniske anlæg Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse Kulturhistoriske bevaringsværdier Natura 2000 områder Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealanvendelse i kystnærhedszonen De samlede ændringer er beskrevet i det nedenstående efter en temabaseret inddeling. Skoleudbygning Lokalplan 299 for Copenhagen International School muliggør en udbygning af skolen. Boliger Med Kommuneplantillæg 2 til Kommuneplan 2009 og lokalplan 306 gives mulighed for at opføre boliger ved Travbanen. Lokalplan 298 giver mulighed for opførelse af boligbebyggelse melllem Brannersvej og Grønnevænge. 39

41 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Arealanvendelse og boligstruktur Gentofte Kommunes samlede areal er på ha (ca. 26 km² ). Fordelingen i mellem forskellige anvendelser fremgår af følgende diagram: Boligområder 59,4% Blandet bolig og erhverv 0,1% Erhvervsområde 2,2% Centerområde 2,1% Rekreation/fritidsformål 24,4% Offentlige formål 9,1% Tekniske anlæg 2,7% Boliger i Gentofte Kommune efter opførelsesår pr. 1. januar 2007 I alt boliger Før ,2% ,2% ,5% ,7% ,1% ,2% ,3% ,6% ,5% ,3% Ikke oplyst 0,4% Boligernes alder Omkring 62 % af boligerne i Gentofte Kommune er opført før 1940, ca. 23 % er opført mellem 1940 og 1959 og ca. 15 % er opført fra 1960 til i dag. 40

42 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Boligstruktur Der er ca boliger pr. 1. januar Etageboliger udgør ca. 61,5 % og enfamiliehuse, række-kæde- og dobbelthuse udgør ca. 37 % af boligmassen. I sammenligning med nabokommuner og med landet som helhed er andelen af mindre boliger i Gentofte Kommune lav. Beboede boliger efter boligart Etagebebyggelse 61,6% Parcelhuse 30,2% Række-, kæde- og dobbelthuse 6,8% Døgninstitutioner 0,7% Anden helårsbeboelse 0,6% Kollegier 0,1% Uoplyst 0,01% Pendling og beskæftigelse Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er steget fra ca til ca siden Kommuneplan 2005 blev vedtaget, hvilket skyldes, at der gennem de senere år er sket en betydelig erhvervsudvikling. Der er i dag et indpendleroverskud på ca , hvor der for ca. 6-7 år siden var et indpendlerunderskud på ca personer. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det er især indenfor finansieringsvirksomhed og forretningsservice der er kommet flere arbejdspladser, men også indenfor bygge- og anlæg, handel, hotel- og restaurationsvirksomhed er der sket en stigning. Væksten i arbejdspladser kommer især fra udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Det samlede antal erhvervsaktive gentofteborgere udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er kun ca beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca beskæftiget i Københavns og Frederiksberg Kommuner og ca beskæftiget i resten af Hovedstadsregionen. Omkring personer har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Andelen af udpendlere fra GK har været stabil over perioden fra 1994 til 2007 på godt 70 pct. 41

43 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Udvikling i ind- og udpendling til/fra Gentofte Kommune Antal perrsoner (dagligt) År Indpendling: I alt Indpendling: Offentlige og personlige tjenester Indpendling: Finansiering og forretningsservice Udpendling: i alt Udpendling: Offentlige og personlige tjenester Udpendling: Finansiering og forretningsservice Erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche I alt erhvervsaktive Offentlige og personlige tjenester 38,7% Finansiering og forretningsservice 27,7% Handel, hotel og restauration 16,3% Industri 7,5% Transport, post og tele 4,9% Bygge og anlæg 2,9% Energi- og vandforsyning 0,5% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 0,5% Uoplyst 1,0% 42

44 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Arbejdspladser i Gentofte Kommune fordelt efter branche I alt arbejdspladser Offentlige og personlige tjenester 40,1% Finansiering og forretningsservice 25,0% Handel, hotel og restauration 14,0% Bygge og anlæg 7,9% Industri 6,6% Energi- og vandforsyning 2,7% Transport, post og tele 2,2% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 0,5% Uoplyst 0,9% Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune har igennem en lang årrække været betragtet som en fuldt udbygget kommune, men der er i de seneste år alligevel foregået en betydelig byudvikling. Det skyldes i høj grad udbygningen af Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. Udfordringen er at sikre, at kommunens udvikling sker på en så miljømæssig holdbar måde, at det stadig er attraktivt at bo, leve og arbejde i kommunen. Inden for følgende arealer vil der være mulighed for at overveje byudvikling. Jægersborg Kaserne Ibstrup Sauntesvej Ordrupdal Solsiden Teglgården 43

45 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER GENTOFTE-PLAN 2009 Styring i Gentofte Kommune Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget, kommuneplanlægning og servicestrategi. Styringen af kommunens institutioner og områder er baseret på mål- og rammestyring. Den overordnede økonomiske ramme fastsætter Gentofte-Plan for hver af de 15 målområder, som kommunens aktiviteter og budget er opdelt i. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision og indsatsområder. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Mål Et mål er et udtryk for hvilket resultat og virkning, der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængene grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. KB s vision og indsatsområder Tværgående politikker og strategier STRATEGISK NIVEAU Gentofte-Plan Vision og mål for målområder Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål Delmål Delmål OPERATIONELLE NIVEAU Enheders og institutioners interne kontrakter og virksomhedsplaner 44

46 GENTOFTE-PLAN 2009 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til et fagudvalg til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Økonomiske rammer - bevillinger I Gentofte Kommune er der fem politiske udvalg, som får en bevilling. Hvert af de fem udvalg har således en økonomisk ramme at råde inden for. Rammen er teknisk fastsat som udvalgets forventede udgifter fratrukket indtægterne, dvs. en nettobevilling. Teknisk Udvalg har dog to bevillinger, idet det skatte- og det takstfinansierede område er adskilt. Driftsbudgettet er endvidere opdelt i målområder. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte beløb fra et af udvalgets målområder til et andet af udvalgets målområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og målområder af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på målområderne. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Intern styring af områder og institutioner På det operationelle niveau anvender Gentofte Kommune interne kontrakter til styring af målområder og institutioner. Gentofte-Plan er udgangspunktet for opstillingen af interne kontrakter. Der opstilles en intern kontrakt for hvert målområde. Kontrakten indgås mellem udvalget og den ansvarlige direktør for målområdet. I de interne kontrakter kobles mål og økonomi. Kontrakterne skal sikre, at de mål, politikkerne har fastsat, realiseres inden for de økonomiske rammer og de øvrige rammer, politikkerne har fastsat. Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik, som er rammesættende for de interne kontrakter. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsbudgettering og lønstyring. Interne kontrakter Interne kontrakter indgås mellem et politisk fagudvalg og et opgaveområde eller som en administrativ kontrakt mellem en Direktør og en institution/område. Institutioner og områder kan benytte virksomhedsplaner som planlægningsværktøj. 45

47 MÅL OG ØKONOMI GENTOFTE-PLAN 2009 Mål og økonomi På de følgende sider er der for alle kommunes målområder beskrevet visioner og mål for området sammen med den økonomiske ramme for området. Endvidere indgår det overordnede budgetgrundlag i form af en række nøgletal. Yderligere nøgletal om Gentofte Kommune kan ses på kommunens hjemmeside. Oversigten neden under viser fordelingen af kommunens driftsbudget på de enkelte målområder. Målområder Målområder er en afgræsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Driftsudgifter på målområder Beløb i kr. Oprindeligt årsbudget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

48 GENTOFTE-PLAN 2009 FORSYNING Forsyning Vision Med fokus på at fremtidssikre kommunens vand-, varme- og afløbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes området på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum. Baggrund og perspektiver Forsyningsområdet løser en række opgaver indenfor vand-, varmeog afløbssystemer samt affaldshåndtering. Affaldsbortskaffelse herunder drift af kommunens genbrugsstation og skadedyrsbekæmpelse samt drift og vedligehold af kommunens fjernvarmesystem (GKK) håndteres af Park og vej i Teknik & Miljø. De resterende opgaver vil fra 2009 blive løst i et fælles vandselskab for Gentofte og Gladsaxe kommuner. Etableringen af selskabet har baggrund i en national politisk aftale fra 1. februar 2007 samt efterfølgende lovgivning indenfor vand- og spildevandsforsyning pr. 1. januar Gentofte og Gladsaxe fælles vandselskab Nordvand varetager produktion og distribution af drikkevand samt drift og vedligeholdelse af kommunens kloakledningsnet og pumpestationer. Selskabet fortsætter de hidtil kommunale vand- og spildevandsforsyningers planlagte renovering af anlæg og ledningssystemer. På vandområdet er målet at reducere antallet af ledningsbrud og unødigt vandspild i ledningsnettet. Der arbejdes med bæredygtig vandindvinding, der sikrer en naturlig balance i de områder, hvor vandet indvindes. På spildevandsområdet renoveres kloakledninger og overløbsbygværker, og der arbejdes med separering af spilde- og regnvand m.m. Formålet er at minimere kælderoversvømmelser og andre gener for borgerne og miljøet. Som eksempel på forsøg på klimatilpasning af kloaksystemet kan nævnes, at der i området Herredsvej/ Folkevej og Vadbro/ Buddinge Station (Vadgårds bassinet) vil blive set på, hvilke muligheder henover kommunegrænsen Gladsaxe/ Gentofte der er for at optimere kapacitet og afstrømning i kloaksystemet. Ledningsrenovering på vand- og spildevandsområdet i øvrigt koordineres løbende med renovering af vejområdet via Infrastrukturprojektet. Således tages der højde for både vand- og kloakledningernes tilstand og vejenes tilstand, hvilket er ressourcebesparende og minimerer generne for borgerne. På Renovationsområdet vil fokus i 2009 fortsat være på at levere et højt serviceniveau overfor kommunens borgere. Dette vil blive gjort ved stadig optimering af det indførte web-baserede kommunikationssystem til hurtig behandling af anmeldelser om uregelmæssigheder. Samtidig vil der være fokus på informationskampagner til borgerne samt opstart på gennemførelse af initiativerne i affaldsplanen , der særligt har fokus på initiativer til fremme af genanvendelsen. Beskrivelse af området 2 vandværker 325 km vandforsyningsledning og ca stikledninger 22 pumpestationer til spildevand 350 km hovedkloakledning og ca. 210 km stikledning 1 genbrugsstation 107 flaske- og 132 aviskuber 72 km fjernvarmeledninger 3 vekslerstationer 3 spidslaststationer 47

49 FORSYNING GENTOFTE-PLAN 2009 Aktivitet på Genbrugsstationen. Affaldsplanen har særlig fokus på initiativer til fremme af genanvendelse. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gennemføre renovering af produktions- og distributionsanlæggene i et sådant omfang, at der ikke sker en forringelse af deres værdi 2. Sikre et højt kvalitets- og serviceniveau udtrykt ved en stabil forsyning bl.a. gennem dialog med borgerne 3. Minimerer påvirkningen af det ydre miljø, bl.a. gennem løbende innovation i opgaveløsningen 4. Sikre at der sker en løbende effektivisering i opgaveløsningen, bl.a. gennem dialog med medarbejderne 5. Løsning af vand- og spildevandsopgaver ved det fælles vandselskab mellem Gentofte og Gladsaxe kommuner skal fortsat ske på en for miljøet bæredygtig måde og med et opretholdt højt service- og kvalitetsniveau i relation til borgere og virksomheder De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for forsyningsområdet samt i driftsaftaler. Økonomisk driftsramme Eftersom vand- og spildevandsforsyning overgår til selskabsform fra 1. januar 2009, vedrører nedenstående tabel udelukkende Renovation og Kraftvarme. Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Renovation Kraftvarme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

50 GENTOFTE-PLAN 2009 FORSYNING Investeringer Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Alle Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne er godkendt af Kommunalbestyrelsen. På affaldsområdet er det mængden af affald og fordelingen af affald, der er grundlaget for budgettet. Priser på området kan ses i takstbladet. Budgettet for 2009 tager sit udgangspunkt i de realiserede aktiviteter fra Årlige samlede affaldsmængder (ton) Affaldsmængderne fordeler sig inden for affaldsordningerne dagrenovation, haveaffald, storskrald, genbrugsbeholdere og genbrugsstationen. For Gentofte Kraftvarme er det mængden af solgt fjernvarme og prisen, der er budgetgrundlaget. Årlige solgte Gigajoule (2008 er estimeret)

51 PARK OG VEJ GENTOFTE-PLAN 2009 Park og vej Vision Med fokus på fremtidssikring af kommunens park- og vejarealer og kirkegårde samt løbende tilpasning til det omkringliggende samfunds krav, at drive og vedligeholde området på en teknisk og økonomisk optimal - og for kirkegårdene etisk forsvarlig - måde, med miljøet samt borgernes og brugernes ønsker i centrum. Baggrund og perspektiver En central opgave på vejområdet i 2009 og de kommende år er den vidtrækkende renovering af kommunens vejarealer. Dette forventes at ske over en 20 til 30-årig periode. Dette arbejde sker i tæt koordination med Forsyningsområdets renovering af vand-, varme- og kloakledninger, samt med DONG s arbejde med at kabellægge luftledningerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen arbejder på at få vedtaget en Trafikpolitik for Gentofte Kommune og 2009 vil være året, hvor politikken bliver implementeret i forhold til det fremtidige arbejde vedrørende trafikafviklingen i kommunen. Den kommunale parkeringskontrol skal i 2009 bringes i drift for at sikre en god parkeringsadfærd, således at både handlende og beboere tilgodeses. Ren By projektet planlægges videreført i 2009, og der gennemføres ukrudtsbrænding på samtlige fortove samt opsætning af større affaldsspande, hvor det skønnes nødvendigt. Parkområdets primære fokus vil fortsat være rettet mod at udvikle og vedligeholde kommunens grønne områder, strande og campingplads. Derigennem skal der tages højde for borgernes alsidige brug af de offentlige grønne arealer. Dette sker i samarbejde med kommunens grundejerforeninger, samt løbende inddragelse af borgere og brugerundersøgelser. Som en væsentlig del af grøn strukturplan vil der være fokus på en samlet registrering af de grønne områders potentialer og udarbejdelsen af en overordnet disponeringsplan, så de grønne områder samlet set tilbyder varierede rekreative oplevelsesmuligheder. Samtidig fortsættes indsatsen rettet mod optimal vedligeholdelse af alle kommunens grønne områder. På kirkegårdene vil fokusområderne være service, vejledning og information. Disse områder er essentielle for at sikre, at alle pårørende får en god oplevelse på et etisk højt niveau. Park og Vej afholder brugerundersøgelser på kirkegårdene for at sikre, at alle fire kirkegårde i videst muligt omfang lever op til borgere og brugeres krav og forventninger. Driften og vedligeholdelsen af havnene er forankret i Park og Vej, men beslutningskompetencen er i udbredt grad overdraget til Havnebestyrelsen, hvor Gentofte Kommune sammen med brugere af havnene er repræsenteret. Der er foretaget grundige undersøgelser på standen af kystsikringen samt havnene. Disse er fundet renoveringsmodne, og dette arbejde fortsætter i Beskrivelse af området Park og Vej er opdelt i fire områder. Vejområdet varetager: Renovering, nyanlæg og renholdelse af veje, fortove, cykelstier, vejinventar mv. Ukrudtsbekæmpelse på veje, cykelstier, fortove, heller mv. Vejbelysning, afmærkning på veje, opsætning af færdselstavler, vejskilte, signalanlæg, buslæskærme mv. Renovering af bygværker herunder kystsikringen. Vintervedligeholdelse af vejene samt kollektiv trafik. Parkområdet varetager: Udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Drift af Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Parksektionen byder i fri konkurrence på gartneriske opgaver hos kommunens institutioner. Kirkegårdene varetager: Driften af kommunens fire kirkegårde; Gentofte, Ordrup, Hellerup og Mariebjerg Kirkegård. Drift af krematorium på Mariebjerg Kirkegård og kapeller på Gentofte og Mariebjerg Kirkegård. Havnene varetager: Drift og vedligeholdelse af Skovshoved og Hellerup Havn. 50

52 GENTOFTE-PLAN 2009 PARK OG VEJ Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Løbende og struktureret inddragelse af borgere og brugere i tilrettelæggelsen af serviceydelser 2. Vejarealer, grønne områder, strande, havne og kirkegårde skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert 3. Sikre en løbende og forebyggende renovering af kommunens overordnede infrastruktur (veje, fortove, stier og cykelstier) 4. Sikre det højst opnåelige serviceniveau med baggrund i ønsker fra det politiske niveau og input fra brugere og borgere, herunder en ren kommune med et højt æstetisk niveau for offentlige arealer 5. Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed og tilgængelighed De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Park og Vej området. 51

53 PARK OG VEJ GENTOFTE-PLAN 2009 Økonomisk driftsramme Park og vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investering Park og vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Park og Vej er rammestyret. Nettorammen udgør i budget ,7 mio. kr. en stigning på 4,2 mio. kr. i forhold til budget Rammeudvidelsen skyldes primært pris- og lønstigninger på 4,5 mio. kr. samt mindre besparelser på ca. 0,5 mio. kr. Vejområdet varetager: Ca. 270 km veje Ca. 120 km cykelstier Ca. 530 km fortove Ca. 100 bygværker 66 signalanlæg Parkområdet varetager: 3 haveanlæg 17 parker 8 naturområder 15 legepladser Ca. 230 mindre grønne anlæg Ca vejtræer Havnene varetager: 2 havne Kirkegårdene varetager: 4 kirkegårde; i alt 44,2 hektar ( kvm) i kirkegårdsarealer Heraf 10,6 hektar ( kvm) udlagt til gravsteder 826 urnenedsættelser og 87 jordfæstelser i 2007 Mariebjerg Krematorium; kremeringer i

54 GENTOFTE-PLAN 2009 NATUR OG MILJØ Natur og miljø Vision Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst grøn kommune præget af høj natur- og miljøstandard samt rekreative kvaliteter. En bæredygtig udvikling skal ske i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Baggrund og perspektiver Som følge af Kommunalreformen har Gentofte Kommune fået en række nye opgaver heriblandt det samlede ansvar for at tage vare på kommunens natur og miljø. Det giver nye muligheder for helhedsorienteret tænkning i forhold til planlægning, myndighedsindsats og frivilligt arbejde for en grøn kommune med høj rekreativ værdi. Beskyttelse af natur og vådområder er en af de nye opgaver og omfatter den almindelige beskyttelse af søer, moser, vandløb, enge mv. mod naturskadelige aktiviteter og projekter. På baggrund af statens vand- og naturplaner skal kommunen udarbejde handleplaner for vandområderne og Natura 2000-området Brobæk mose og Gentofte sø. Handleplanerne skal offentliggøres i I 2009 vil den væsentligste opgave bestå i at drøfte og kommentere de statslige planer, så kommunens interesser og synspunkter kan blive tilgodeset. Grundvandsbeskyttelsen er en anden ny opgave, som kommunen har fået ansvaret for. Her skal der på grundlag af en grundvandskortlægning udarbejdes en indsatsplan for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Til at bistå med udarbejdelsen af indsatsplanen er der oprettet et koordinationsforum. Indsatsplanlægningen igangsættes i Kommunen har også fået tilsyn med vandværker og kvaliteten af det oppumpede og udpumpede vand. Der er indgået en aftale med de øvrige kommuner i Sjælsø-samarbejdet, så Gentofte Kommune har tilsynet med vandværket og det udpumpede vand. I forhold til et overordnet mål om at opnå en bæredygtig udvikling er kommunen gået foran, blandt andet ved at nedsætte sit energiforbrug, undgå brugen af miljøfremmede stoffer som pesticider, reducere tabet fra vandforsyningsledningerne, vedligeholde spildvandssystemet, udarbejde grønt regnskab og indføre miljøstyring på kommunens egne institutioner. En bæredygtig udvikling er imidlertid ikke kommunens opgave alene. Det er en opgave, som skal løses i tæt samarbejde med borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Der er i 2008 vedtaget en handleplan for Agenda 21, der udover kommunale tiltag har fokus på inddragelse af og formidling til borgerne. Til at bistå med formidlingen finansierer kommunen en Grøn Guide, som er ansat af Foreningen Grøn Guide Gentofte. I 2000 indgik kommunen et forpligtende samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner om myndighedsopgaverne på miljøområdet, som man aftalte at løse med en kvalitet og effektivitet, der mindst svarer til de krav, der er fastsat af de centrale myndigheder. I 2009 skal der tages stilling til om samarbejdet skal udvides med Ballerup, Herlev og Frederiksberg kommuner, som i 2008 har delta- Beskrivelse af området Naturbeskyttelse samt udarbejdelse af handleplaner for genopretning og vedligeholdelse af vand og naturområder. Beskyttelse af grundvandsressourcen ved indsatsplanlægning og myndighedskontrol med indvinding af grundvand. Forebyggelse af jordforurening samt effektiv behandling af sager, hvor forurening er sket. Gennemførelse af Agenda 21 aktiviteter for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift samt borgerrettede projekter i samarbejde med den grønne guide. Miljøtilsyn med borgeres og virksomheders overholdelse af miljøbeskyttelsesloven bl.a. i forbindelse med udledning af kemiske stoffer, spildevand, støj, lugt og støv. 53

55 NATUR OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2009 get på faggruppe-niveau som en forsøgsordning. En ny lov fra 2006 fastlægger, at alle kommuner inden 2010 skal have etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem for myndighedsopgaverne på natur og miljøområdet. Natur og miljø har gennem en årrække arbejdet systematisk med kvalitet, effektivitet og service og er nu i gang med at tilpasse det eksisterende system til de nye lovkrav. Ved starten af 2009 forventes alle relevante procedurer at være godkendt, så der i løbet af 2009 kan ske en certificering af Natur og Miljø. Gentofte Kommunes natur- og vandområder skal beskyttes aktivt bl.a. ved håndhævelse af naturbeskyttelsesloven. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommunes natur- og vandområder skal beskyttes aktivt dels ved håndhævelse af naturbeskyttelsesloven og dels gennem en aktiv deltagelse i forbindelse med udarbejdelsen af vandplaner og natura2000planer under miljømålsloven 2. Indsatsplanlægningen i forhold til kommunens grundvandsressource skal sikre, at kommunen kan være selvforsynende med rent drikkevand, og der skal ske indvinding på et bæredygtigt niveau 3. Jordforurening skal aktivt forebygges, og der skal ske en effektiv indsats, når forurening er sket. Der skal desuden være styr på jordstrømmene 4. Der skal arbejdes for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift, og bæredygtig tankegang skal udbredes og forankres hos borgere, brugere, interesseorganisationer mv. 5. Miljøtilsynsarbejdet skal udføres rationelt med hensyn til ressourceanvendelse og håndhævelse, og afgørelser skal være præget af høj faglig og juridisk kvalitet De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Natur og Miljø området. 54

56 GENTOFTE-PLAN 2009 NATUR OG MILJØ Økonomisk driftsramme Natur og miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Myndighedsopgaver Grøn guide Rottebekæmpelse Offentlige toiletter Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Natur og miljø er rammestyret. Der er korrigeret for øgede udgifter til rottebekæmpelse. Da udryddelse af rotter skal hvile i sig selv, er der budgetteret med merindtægter på kr. Miljøområdets væsentligste budgetgrundlag er myndighedsopgaverne. Intensiteten af tilsynet bestemmes af den fastsatte driftsramme. Myndighedsopgaverne på Natur og miljøområdet omfatter: Tilsyn med ca. 100 gebyrpligtige virksomheder Tilsyn med ca. 700 mindre virksomheder primært i forbindelse med klager over støj og lugt Behandling af ca. 200 sager om forurenet jord om året Behandling af ca. 400 sager om olietanke om året Kontrol af badevand i 5 svømmebade og i Øresund Opfølgning og kontrol med ca. 30 spildevandstilladelser Tilsyn med to store og et mindre vandværk Tilsyn med beskyttede naturområder 55

57 IDRÆT OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2009 Idræt og fritid Vision At alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv. At aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune vægtes et sund og et aktivt fritidsliv. Både for de aktive deltagere og for de grupper, der ikke bruger de eksisterende idræts- og fritidstilbud, skal der sikres lettere adgang og målrettede tilbud. Gentofte Kommune har en meget bred vifte af fritids- og idrætstilbud i foreninger og oplysningsforbund for børn og unge, voksne og pensionister. Tilbuddene støttes økonomisk af kommunen via folkeoplysningslovens bestemmelser og Kommunalbestyrelsens beslutninger. Flere voksne og ældre vælger motion og sport til, viser en landsdækkende undersøgelse (Idrættens Analyseinstitut, juni 2008). Til gengæld viser undersøgelsen et større fald blandt de unge der dyrker regelmæssig motion og sport. Gentofte Kommune ønsker at børn og unge skal kunne tiltrækkes og fastholdes i motion og sport fordi det er sjovt, og fordi det understøtter sociale fællesskaber. Derfor skal der være fokus på udvikling af tilbuddene så de i endnu højere grad lever op til børn og unges forventninger. Nye organisationsformer eller fleksible træningstider kan være eksempler der efterspørges. Udvikling af de bevægelsesklareområder (BKO) fortsætter ind i 2009, og er gode eksempler på faciliteter, der understøtter fx de selvorganiserede unge. Den løbende udvikling og forventningsafstemning skal ske via dialog med både børn og unge, skoler og fritidstilbud og med kommunens foreninger. Idræts- og Bevægelsespolitikken I Idræts- og Bevægelsespolitikken er der sat særlig fokus på at styrke Idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af idrætsfaciliteterne. Idræts- og Bevægelsespolitikken har fire målgrupper; eliteidræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. I efteråret 2008 bliver Idræts- og Bevægelsespolitikken evalueret, og der fremlægges nye målsætninger for de kommende 4 år inden for de fire målgrupper. Med afsæt i visionen og de politiske mål vil resultater af indsatser og erfaringer fra fritids- og idrætsområdet blive fremlagt i den første kvalitetsrapport på området. Rapporten vil blive udarbejdet i samarbejdet med områdets interessenter. Faciliteter til fritidsområdet Udbygningen og udviklingen af kommunens idrætsfaciliteter fortsætter i 2009 i tilknytning til skoledistrikter samt ved klubanlæg. Samtidig vil kommunen igangsætte en analyse af lokaleudnyttelsen særligt med henblik på optimering til fordel for brugere på aftensskoler og oplysningsforbund. I 2009 igangsættes første fase af sportspark projektet med fokus på at forbedre forholdene på stadion. Renovering af selve fodboldstadionet og de tilhørende omklædningsrum. Udbygning af forholdene for Jægersborg Boldklub med yderligere omklædningsrum vil begynde i Ligeledes vil der blive igangsat en proces med henblik på at etablere en træningsishal, som supplement til den eksisterende opvisningsishal. Beskrivelse af området I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud som tæller: 51 haller, idrætslokaler og gymnastiksale, 2 svømmehaller, 1 ishal, 41 tennisbaner samt en lang række boldbaner på stadion, i tilknytning til skolerne samt i klubanlæg. Kommunens svømmehal Kildeskovshallen og Gentofte Stadion, drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. I Gentofte Kommune tilbyder 64 idrætsforeninger, 21 spejdergrupper, 11 øvrige foreninger og 15 oplysningsforbund kommunens borgere idræts- og fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning i egne og kommunale faciliteter/lokaler. 56

58 GENTOFTE-PLAN 2009 IDRÆT OG FRITID Kunstgræs forbedrer forholdene for kommunens fodboldklubber, grusbanen hos GVI laver vi i 2009 om til en kunstgræsbane. Dermed når vi i Gentofte Kommune op på hele 6 kunstgræsbaner. Klubhusene på Skovshoved Havn vil i 2009 og i starten af 2010 blive bygget. De mere end 2000 foreningsmedlemmer på Skovshoved Havn kan se frem til mere end 2300 kvm nye klubhuse. Folketinget har vedtaget en ny hestelov, som skærper kravene til bl.a. plads til hestehold. Loven skal være fuld implementeret i 2016 og er en udfordring for ridesporten også i Gentofte Kommune. I samarbejde med kommunens mange rideklubber, påbegyndes i 2009 en analyse med fokus på konsekvenserne af denne nye lovgivning, således at der også efter 2016 er et mangeartet ridetilbud for kommunens borgere. Foreningsudvikling I Gentofte Kommune ønsker vi at støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning. Det forudsætter blandt andet at foreningerne, både idrætsklubber og spejdere samt folkeoplysningsforbundene, hele tiden bliver udfordret på brugernes forventninger og til udvikling af deres tilbud. Foreningsudvikling skal naturligvis ske i dialog og samarbejde med foreningerne. Særlige klubudviklingsforløb vil i en række klubber blive igangsat i ligesom arbejde med opgradering og tilpasning af spejderfaciliteter i samarbejde med spejdernes lokale interesseorganisation vil blive igangsat. Lokalebooking er allerede gjort tilgængelig for klubberne via internettet. Tilskudsordninger og medlemsindberetninger samt øvrige lettelser for de frivillige foreningsledere er i fortsat fokus. Resultaterne fra kvalitetsrapporten for Idræt og Fritid skal bl.a. bruges til at pege på yderligere udviklingspotentialer og optimeringsmuligheder inden for foreningsområdet. Elite kommune I 2008 blev Gentofte Kommune udnævnt til Team Danmark Elitekommune. Denne udnævnelse indebærer en række indsatser: Etablering af idrætsskole, fleksibel ungdomsuddannelse for idrætstalenter, klubudvikling af satsningsidrætsgrene, udvikling af talentmiljøer og kraftcentre samt etablering af en organisation med repræsentation af Gentofte Kommune, skole, ungdomsuddannelse, foreninger og Team Danmark. Gentofte Kommune har afsat kr. over de næste 4 år starter Gentofte Kommune sin første Idrætsskole med tilbud for idrætstalenter i udskolingen, samt forsøg med etablering af kraftcenter i enkelte satsningsidrætsgrene i samarbejde med de lokale klubber og relevante specialforbund. Inklusion På baggrund af erfaringer med projekter for særlige målgrupper, vil indsatserne i 2009 i endnu højere grad blive tilrettelagt med fokus på inklusion, og indsatserne vil blive realiseret i forbindelse med eksisterende tilbud, for eksempel GFO og fritidscentre. Aktiv Sommer og aktivt Efterår har igennem flere år været en meget stor succes med stor deltagelse af kommunens skolebørn. Tilbuddet vil i 2009 blive udvidet med aktiv vinter. Hermed kan børn få mulighed for også igennem deres vinterferie at stifte bekendtskab med de mange tilbud der er hos kommunens foreninger og kulturelle tilbud. Skole og foreningssamarbejde Sammenhæng i børn og unges hverdag i samspil med fysisk aktivitet, socialt samvær og læring er et indsatsområde i Nye idrætsinitiativer og samarbejder, hvor skoledistrikter og foreningers forskellige kompetencer kommer i spil, skal sikre børn og unge lettere adgang og øget kendskab til allerede eksisterende muligheder, samt skabe nye initiativer ved at udnytte skoler og foreningers forskellige kompetencer. I 2009 vil der foruden den første idrætsskole blive etableret fire idræts-gfo er. 57

59 IDRÆT OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2009 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil fortsat udvikle de fysiske rammer for alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud 2. Gentofte Kommune vil fortsat støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning, der bygger på foreninger og nyere organisationsformer 3. Foreninger og oplysningsforbund skal motiveres til at indgå i partnerskaber om idræts- og motionstilbud til særlige målgrupper 4. Eliteidræt i Gentofte Kommune skal ske via lokalforankrede foreningsbaserede klubber. Samt talentudvikling med fokus på at der sikres den enkelte aktive muligheder således at både eliteidrætskarriere og uddannelse kan følges 5. Alle børn og unge skal i deres skole og fritid havde tilbud om idræt, motion og bevægelse, og stifte bekendtskab med forskellige former for bevægelsesmuligheder Økonomisk driftsramme Idræt og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fritidsfaciliteter Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Folkeoplysning Fælles formål Folkeoplysende undervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Idræt og fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

60 GENTOFTE-PLAN 2009 IDRÆT OG FRITID Budgetgrundlag Antal medlemmer Andre foreninger Idrætsforeninger Spejdere Antal medlemmer, som er over/under 25 år Andre foreninger Idrætsforeninger Spejdere Sum af u.25 år Sum af o.25 år 59

61 KULTUR OG BIBLIOTEK GENTOFTE-PLAN 2009 Kultur og Bibliotek Vision Alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har som fokusområde at styrke kvaliteten og koordinere indsatsen på det kulturelle område. Kulturen og de kulturelle aktiviteter er i høj grad medvirkende til at skabe og udvikle den lokale identitet. Med borgeren i centrum gennemføres og udvikles de eksisterende aktiviteter ligesom nye initiativer udvikles i dialog med borgerne. Aktiviteterne er kendetegnet ved mangfoldighed og kvalitet i sit udtryk. Der lægges vægt på, at alle brugergrupper tilgodeses, og at der særligt udvikles tilbud til børn og unge, samt tilbud der giver hele familien - børn som voksne en oplevelse. Bibliotekerne har en væsentlig rolle i at formidle materialer, informationer og læseoplevelser til børn og voksne. Parallelt med denne opgave har bibliotekerne i stigende grad udviklet sig til mindre kulturhuse og danner skueplads for mange forskellige aktiviteter fra lokalhistoriske foredrag over kammerkoncerter til børneteaterforestillinger. Således er bibliotekerne et aktivt og dynamisk kulturelt tilbud for brugere og borgere. Bydelsbibliotekerne er forankret i lokalområderne og fungerer der som centre for kultur, oplysning og vidensformidling. Samarbejdet mellem Hovedbiblioteket og bydelsbiblioteket sikrer, at også mere avanceret litteratur og information kan tilbydes borgerne fra bydelsbibliotekerne. Kvalitetsudvikling og evaluering af bibliotekernes ydelser kommer særligt i fokus i 2009, hvor der vil blive arbejdet med nye former for brugbar evaluering og dokumentation af bibliotekernes service i forhold til brugerne. Et andet konkret indsatsområde er børns læselyst, som Gentofte Bibliotekerne allerede i en årrække har prioriteret. I løbet af 2009 skal der sættes chip i alle materialer samt indføres selvbetjening for udlån og aflevering af materialer på alle bibliotekerne. Bydelsbibliotekerne vil chippe materialerne i deres sommerlukkeperiode, medens Hovedbiblioteket forudsættes lukket i en kortere periode i juli måned. Gentofte Bibliotekerne fungerer som centralbibliotek for Hovedstadsregionen. Strukturen for centralbibliotekerne er ændret pr. 1. januar 2009, og Gentofte Bibliotekerne skal som noget nyt også varetage funktionen som centralbibliotek for København og Frederiksberg kommuner. Centralbiblioteksvirksomheden skal derfor styrkes i 2009, specielt med fokus på materialeindkøb og interurbanudlån. Lokalhistorisk Arkiv arbejder på at registrere kulturarven og formidle den til borgerne på stadigt nye og spændende måder. Det nye site går i luften primo 2009, og her vil borgerne kunne finde oplysninger og ny viden om kulturarven, samt debattere og udveksle historier fra lokalområdet. Gentofte Musikskole tilbyder musikundervisning til børn og unge og arbejder løbende på at udvikle Beskrivelse af området Kultur og Bibliotek varetager drift, vedligehold og udvikling af: Hovedbiblioteket og 5 bydelsbiblioteker Lokalhistorisk Arkiv Kulturskolerne Musikskolen DramaBilledskolen Øregaard Museum Bellevue Teater Produktion Børnekultur Ungekultur Kultur- og Festdage, Gentofte- Natten og Børnekulturugen Børne- og Ungepolitikken Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Biblioteksstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden i Region Hovedstaden. 60

62 GENTOFTE-PLAN 2009 KULTUR OG BIBLIOTEK tilbuddene. Musikskolen har indgået en udviklingskontrakt med Kultur og Bibliotek og vil i 2009 have fokus på nye samarbejder, dels med daginstitutioner og skoler og dels med kulturskolerne om tilbud til børn og deres familier i fritiden. Talentplejen er et særligt indsatsområde for musikskolen. For at kunne evaluere elevernes udvikling udarbejder musikskolen med læreplaner for de enkelte elever og gennemfører dialogmøder med forældregrupperne. Dette arbejde er en del af indsatsen for at dokumentere kvaliteten af undervisningen og sikre eleverne de bedste betingelser for læring. Kulturskolerne tilbyder kulturpakker til børn og unge i Gentofte Kommune. Alle børn og unge skal møde kunsten, kunstarterne og den professionelle kunstner. Den enkelte elevs møde med kunsten skaber og understøtter personlig handlekraft og styrker kompetencen og lysten som bruger af kulturelle tilbud. Udover kulturpakkernes klassiske kulturformer skal kulturskolerne også introducere børn og unge til arkitektur og design. Øregaard Museum skal i 2008 og 2009 gennemgå en omfattende restaurering og modernisering. For at kunne leve op til internationale sikkerhedsstandarder skal museet skalsikres, således at det vil være muligt at låne flere værker hjem fra ind- og udland til glæde for publikum. Øregaard Museum har indgået en udviklingsaftale med Kultur og Bibliotek, hvor der arbejdes efter både aktivitetsmål og nøgleindikatorer. Det nye samarbejde sikrer blandt andet et stadigt fokus på dokumentation og evaluering af museets tilbud til borgerne. Gentofte Kino er den eneste biograf i Gentofte Kommune og dermed et væsentligt element i det kulturelle tilbud til borgerne. Gentofte Kinos tilskud forhøjes i 2009, hvilket vil give Gentofteborgerne en endnu bedre biograf i de kommende år en biograf, der lever op til publikums forventninger til en god og moderne biograf. Gentofte Kommune har indgået en fireårig egnsteater-aftale med Bellevue Teatret, som gælder for Aftalen skaber gode rammer for det professionelle teater i kommunen. En fireårig aftale giver større frihed i tilrettelægningen af teatrets program og nye udviklingsmuligheder, idet der kan planlægges i et længere tidsperspektiv. Desuden har Gentofte Kommune en tillægsaftale til egnsteateraftalen med Bellevue Teatret, der giver mulighed for at byde borgerne velkommen til sommerballet med internationale dansere. I forbindelse med implementeringen af Børne- og Ungepolitikken etableres i 2009 to tværfaglige netværk, som består af repræsentanter fra de forskellige opgaveområder. Netværkene skal sikre implementeringen af værdierne fra politikken indenfor alle områder, der beskæftiger sig med børn og unge. Desuden skal netværket sikre, at børn og unge tænkes med som en selvstændig brugergruppe i kommunen. Politiske mål Kultur- og Fritidsudvalgets mål for Kultur og Bibliotek er: 1. Bibliotekerne skal fortsat sikre oplevelser, læring og viden men samtidig udvikle nye og forskellige biblioteksformer 2. Børn og unge skal møde kunst og kultur i deres hverdag, og kulturinstitutionerne skal tilbyde særlige aktiviteter til børn og unge i dagtilbud, skoler og med deres familier 3. Den lokale kulturhistorie og kulturarv skal formidles aktivt til både voksne og børn 4. Borgerne og brugerne skal inddrages i en aktiv dialog om udviklingen af Kultur og Bibliotek 5. Nye metoder til at dokumentere og kvalitetssikre Kultur og Bibliotek skal udvikles og afprøves De fem politiske mål er retningsgivende for kontrakten mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturdirektøren, og de går igen som den røde tråd i de interne kontrakter med Gentofte Bibliotekerne og Gentofte Musikskole samt i udviklingsaftalerne med Lokalhistorisk Arkiv, Kulturskolerne, Aktivitetshuset og Øregaard Museum. 61

63 KULTUR OG BIBLIOTEK GENTOFTE-PLAN 2009 Økonomisk driftsramme Kultur og bibliotek Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Biblioteker Biografer Kulturskolerne D Drama og billedskole Flyttet til Kulturskolerne D8 Musikskolen Andre kulturelle opgaver Museer Teatre Børne og Ungepolitikken Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Ordruphallen og Ordrup Bibliotek åbnede i august 2008 og huser både bibliotek og idrætsfaciliteter. 62

64 GENTOFTE-PLAN 2009 KULTUR OG BIBLIOTEK Investeringer Kultur og Bibliotek Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag For budgetårene 2008 og 2009 er der indgået en intern kontrakt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur og Bibliotek. Rammebudgettets største udgiftsposter er til løn og materialer på bibliotekerne samt tilskud til kommunens øvrige kulturinstitutioner, herunder: Gentofte Musikskole, Øregaard Museum, Bellevue Teatret og Gentofte Kino. Endvidere finansierer budgettet de tilskud, Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, der skal ydes til arrangementer, koncerter og kommunens kulturliv i øvrigt. Biblioteket finansierer cirka en sjettedel af sin virksomhed ved at være centralbibliotek og modtager et fast, årligt grundtilskud til at løfte opgaven. Hvert fjerde år genforhandles tilskuddets størrelse og de kontraktlige opgaver med Styrelsen for Bibliotek og Medier. Herudover ansøges hvert år om tillægsydelser i form af projekttilskud. Disse tilskud varierer fra år til år. Biblioteket har endvidere indtægter fra driften af bibliotekssystemet DDE Libre. Systemet driftes for otte andre kommuner fra en server på Hovedbiblioteket. Kultur og Bibliotek Bibliotekerne Aktivitetsniveau i 2009 Udlån af fysiske materialer 22,9 udlån/indbygger Antal besøgende besøgende Antal åbningstimer om ugen* 251,5 timer/ugen Kultur Aktivitetsniveau i 2009 Gentofte Musikskole elever Kulturskolerne Duntzfeldts Allé 8 Kulturpakker til skoler mv deltagere Dramaskolen 104 elever Billedskolen 138 elever Øregaaard Museum** besøgende * Antallet af ugentlige åbningstimer er niveau tillagt den udvidede åbningstid i den ny Ordrup Multihal ** Øregaard Museum er lukket en del af året grundet ombygning 63

65 SKOLE OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2009 Skole og fritid Vision Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Baggrund og perspektiver Udfordringerne: Antallet af børn og unge i Gentofte Kommune vil være faldende de næste 10 år. Der tegnes således et billede af, at der kommer færre børn og unge i vore skoler og fritidsinstitutioner. Dette giver en række unikke muligheder for at se på, hvordan vi bruger de nye fysiske rammer i skoler og på fritidsinstitutioner optimalt og til at undersøge, hvordan vi organiserer læring og fritid mest hensigtsmæssigt i Gentofte Kommune. Det giver rige muligheder for at fastholde og udvikle kvaliteten i skolevæsenet og det kræver nytænkning. Hvert enkelt barn og ung er unik, har unikke evner, kompetencer, læringspotentialer og behov. Der er forskel - og derfor skal der gives forskellige tilbud og gøres forskellige indsatser. Læring og pædagogiske aktiviteter må derfor tage udgangspunkt i den enkeltes potentialer og den enkeltes behov. Den teknologiske udvikling medfører til stadighed og i stadigt hastigere tempo ændringer i hverdagslivet for børn og unge. De indtager nemt teknologiske fremskridt og gør dem naturligt til en del af deres sociale liv. Det stiller store krav til de læringsmiljøer og udviklingsforløb der tilrettelægges og stilles til rådighed for børn og unge i Gentofte Kommune. Engagerede og kvalificerede medarbejdere er en altafgørende faktor, hvis skoler og fritidsinstitutioner skal være i stand til at udnytte de muligheder der ligger i de udviklingsretninger, der nu tegner sig. På den baggrund er det væsentligt, at Gentofte Kommune fortsat gør sig umage for at være en attraktiv arbejdsplads. Hvor står vi nu? Kvalitetsrapporten viser, at børn og unge i Gentofte Kommune klarer sig godt i uddannelsessystemet, både i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne. Vi har som mål, at alle børn og unge optimerer udnyttelsen af deres potentiale til at udvikle sig yderligere og dermed klare sig endnu bedre i uddannelsessystemet og i livet. Antallet af unge fra Gentofte Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være markant højere end landsgennemsnittet. Gentofte Kommunes mangeårige indsats, med at udbygge, ombygge og indrette de fysiske rammer i skoler og på fritidsinstitutioner til moderne og hensigtsmæssige læringsmiljøer, er medvirkende til at fremme ambitionen om størst mulig udvikling på baggrund af den enkeltes potentiale og behov. Til at understøtte denne ambition har Gentofte Kommune udarbejdet et kommunalt læringsgrundlag, som i løbet af 2009 skal udmøntes på hver enkelt skole i et lokalt læringsgrundlag. Både det kommunale og de lokale læringsgrundlaget beskriver, på baggrund af forskningsbaseret viden, hvad der er de optimale rammer for læring. Den politisk besluttede ekstraordinære prioritering af pædagogisk og faglig kompetenceudvikling af Beskrivelse af området Gentofte Skolevæsen består af: Ca børn og unge på kommunens folkeskoler Ca børn i GFO Ca børn og unge i FC Ca. 90 børn på kommunens specialskole Ca. 60 børn i masterclass Ca. 35 unge i 10. klasse Ca unge på ungdomsskolen Ca børn på privatskoler i kommunen Gentofte Fritidsordninger GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre FC: Alle børn tilbydes fra 4.klasse plads i fritidsklub for 4.-5.klasse. Børn og unge kan forsætte i junior- og ungdomsklub fra 6.klasse. Folkeskoleloven danner sammen med de kommunale budgetter og vedtagne kommunale politikker grundlag for Skole og Fritids virksomhed. 64

66 GENTOFTE-PLAN 2009 SKOLE OG FRITID medarbejdere og ledere i går hånd i hånd med udarbejdelsen af de lokale læringsgrundlag. Anvendelse af IT i en pædagogisk sammenhæng i både skoler og fritidsinstitutioner, samt styrkelsen af de pædagogiske udviklingscentre (PUC) er desuden begge vigtige ressourcer til understøttelse af ambitionerne i det pædagogiske arbejde med børnene og de unge. Vi har rige muligheder for at børn og unge udvikler sig optimalt i løbet af deres skole- og institutionsliv. Ved at have øje for og handle på en viden om børns forskellighed samt deres forældres baggrund og potentialer er vi i stand til at sætte fokus på kvaliteten af den undervisning og de pædagogiske aktiviteter, som børnene mødes med. Med respekt for forskellighederne er det den enkelte skole, som bedst kan definere, hvordan denne kvalitet opnås og udleves i tæt dialog med børn og forældre. På denne måde understøtter vi at den enkelte skole er unik i det fælles skolevæsen. Yderlige tiltag Det at være barn og ung i de nye læringsmiljøer, der er på skoler og fritidsinstitutioner i Gentofte Kommune skal gøre en forskel. I kraft af den unikke tilgang til læring og pædagogisk aktiviteter, ønsker vi at børn og unge udvikler sig ud over det forventede og udfolder deres potentialer maksimalt. Målet er at løfte eleverne til et fagligt niveau, som er højere end det, der er forventeligt som følge af deres sociale baggrund. Undervisning, pædagogiske aktiviteter og organisering heraf skal analyseres og tydeliggøres, hvorefter der kan arbejdes med ambitiøse mål for hvert enkelt barn og hver enkelt ung. Ethvert barn skal have mest muligt udbytte af den pædagogiske indsats og der vil således være fokus på, hvordan skolerne udnytter den enkeltes forudsætninger og potentialer optimalt. Udvikling for hvert enkelt barn og hver enkelt ung er udgangspunktet for de differentierede pædagogiske aktiviteter, som finder sted i skoler, i fritidsordninger og på fritidscentre. Målet er, at Gentofte Kommune i enhver måling undervejs i skoleforløbet, i det tværkommunale KL-samarbejde om udvikling af folkeskolen samt ved skoleforløbets afslutning er placeret blandt de tre bedste i landet. En ny strategi for den specialpædagogiske indsats er under udvikling. Med udgangspunkt i de nuværende tilbud, er det målet at alle børn der har behov for specialpædagogisk indsats er i fællesskaber børnene kan trives og udvikles i. Der vil blive etableret et specialpædagogisk videns- og kompetencenetværk, således at børnenes behov tilgodeses bedst muligt af kvalificerede fagpersoner. Ad den vej sættes de specialpædagogiske kompetencer, vi har i kommunen, optimalt i spil. I en tilsvarende kontekst etableres i 2008 et videnscenter for 2- sprogede i samarbejde mellem Gentofte Kommunale Ungdomsskole og Bakkegårdsskolen. Etableringen af videnscenteret sker i forlængelsen at en udarbejdet strategi for hele 2- sprogsområdet. I 2009 er der fortsat fokus på evaluering af effekten af læring og undervisning med henblik på en målbar udvikling af det enkelte barns faglige og alsidige kompetencer. Derudover intensiveres evalueringsarbejdet på skoler og institutioner i form af formative evalueringer af de enkelte skolers samlede aktiviteter i et trivsels-, udviklings- og læringsperspektiv. Brugercentreret innovation og inddragelse af elever og forældre i udviklingen af skoler og institutioner øges. Dels i det intensiverede evalueringsarbejde og dels gennem egentlig inddragelse af de kompetencer og ressourcer, der ligger som et uudnyttet potentiale i forældregruppen. En forståelse for det enkelte barn og det enkelte unge menneske øges gennem professionelt og rammesat samarbejde med førskoleområdet, ligesom samarbejdet med ungdomsuddannelserne ønskes intensiveret og systematiseret. 65

67 SKOLE OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2009 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal kunne forholde sig til sundhed til hvad et godt og sundt liv er. Den enkelte bliver i stand til at vælge til og fra og udvikler dermed handlekompetencer 2. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal udfordres, lære og udvikle sig så det faglige og personlige potentiale hos den enkelte udnyttes fuldt ud. Alle børn og unge skal tilgodeses i relation til den enkeltes særlige potentialer og behov 3. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung trives ved og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af involvering, fokusering og koncentration individuelt og i relationer til andre børn samt professionelle voksne 4. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung glæder sig over at bruge sine fysiske potentialer og motiveres, via denne glæde over at bevæge sig, til at øge egen indsigt og egne handlemuligheder Skoler, GFO er og fritidscentre har fokus på børnenes sundhed og bevægelse som en forudsætning for at lære. 66

68 GENTOFTE-PLAN 2009 SKOLE OG FRITID Økonomisk driftsramme Skole og fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Folkeskoler Fællesudgifter for det samlede skolevæsen Syge- og hjemme undervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsskole herunder 10. klasse Elevtilskud Fritidscentre Særlige klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Skole og fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

69 SKOLE OG FRITID GENTOFTE-PLAN 2009 Budgetgrundlag Børn i Gentofte Skoler Elev- og klassetalsprognosen dækker perioden frem til skoleåret 2019/20 og bygger på befolkningsprognosen 2008 og det faktiske antal indskrevne børn til børnehaveklasserne i 2008/09. Det er værd at bemærke, at antallet af elever og klassetallet er steget en smule fra 2010 og frem i forhold til sidste års elevtalsprognose. Antallet af elever topper i 2009/10 og der er ifølge prognosen et fald på over 1000 elever over de efterfølgende 10 år. Klasser 330 Elevtalsprognose 0.kl kl. Elever / / / / / / / / / / / / Antal klasser ( kl.) Antal elever i alt ( kl.), sekundær akse 68

70 GENTOFTE-PLAN 2009 SKOLE OG FRITID Skoleskift og privatskolefrekvens Tallene viser, at af kommunens grundskoleelever på opgørelsestidspunktet gik i folkeskoler, i privatskoler og 315 i andet (efterskoler m.m.). Det svarer til en gennemsnitlig privatskolefrekvens på 23 %. Gennemsnittet på landsplan er ca. 10 %. Privatskolefrekvens pr. klassetrin, Gentofte Kommune, skoleåret 2007/08 100% 90% 80% 18% 21% 21% 21% 18% 23% 23% 26% 33% 30% 70% 60% Andelen i % 60% 50% 40% 30% 82% 79% 79% 79% 82% 77% 77% 74% 67% 70% 20% 40% 10% 0% Bh.kl. 1. kl. 2.kl. 3. kl. Folkeskole 4. kl. 5. kl. Privatskole 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Som det fremgår af figuren, er privatskolefrekvensen højest blandt de ældste elever. Det er også erfaringen fra tidligere år. Fra børnehaveklasse til 6. klasse ligger privatskolefrekvensen forholdsvis stabilt. Omkring 7. klasse er der en nettoafgang af elever til privatskolerne. Privatskolefrekvensen er størst blandt 10. klasseeleverne (60 % i 2007/08, 68 % i 2006/07), hvilket afspejler, at mange af de børn, der fortsætter i 10. klasse, vælger at gøre det på en privat gymnasieskole som en slags brobygning til gymnasiet. Der er også en del elever i 8., 9. og 10. klasse, der vælger at gå på efterskole. Dette tal har de sidste par år ligget på ca Børn i Gentofte Fritidsordninger og Fritidscentre Over 99 % af kommunens folkeskoleelever i 0. til 3. klasse går i GFO. Beslutningen om at gøre børnehaveklassen obligatorisk fra august 2009, ser derfor ikke ud til at få den helt store budgetmæssige betydning. I Fritidscentrene går der en mindre procentdel. Fra 4. klasserne ca. 80 %, 5. klasserne ca. 60 % og i 6. og 7. klasserne er det omkring 20 %. Blandt de unge, der går i ungdomsklub, er procentdelen endnu mindre. 1 Af de 7360 elever går ca. 130 i folkeskole i andre kommuner. 69

71 DAGTILBUD FOR SMÅBØRN GENTOFTE-PLAN 2009 Dagtilbud for småbørn Vision Dagtilbud for småbørn sikrer de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge og medvirker til, at sårbare børn, unge og deres familier får de bedst mulige tilbud indenfor de politiske mål og servicerammer. Baggrund og perspektiver Med afsæt i dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene skal dagtilbud give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Med dagtilbudsloven skal alle 3- årige børn tilbydes en sprogvurdering og - efter behov - sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogvurderingerne er en fast del af tale- og hørepædagogernes arbejde. Der er i 2008 uddannet sprogpædagoger i alle dagtilbud. Herudover skal der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Vurderingerne vil tage afsæt i Børne- og Ungepolitikken. Hermed sættes der fokus på selv- og medbestemmelse for børn et område, der også vil være fokus på gennem brugerundersøgelser. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver mål for børnenes læring, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, samt hvordan den pædagogiske læreplan evalueres. Arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsætter i Alle børn i dagtilbud skal senest 1. januar 2010 dagligt have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Legepladser på daginstitutioner, der ikke allerede er blevet renoveret, bliver forbedret for 23,4 mio. kr. i perioden Herved sikres det, at børnenes behov for udfoldelser imødekommes, og de motoriske og sociale kompetencer udvikles. I lyset af det faldende børnetal på 0-6 års området de kommende år, er projektet Effektivitet og Kvalitet II iværksat i Projektet sætter fokus på at tilpasse kapaciteten, så der i forhold til den demografiske udvikling fortløbende er tæt sammenhæng mellem kapacitet og behov for pladser. Dette vil ske under hensyn til bedst muligt at imødekomme forældrenes ønsker i forbindelse med valg af dagtilbud, hvorfor der også arbejdes med visitationsreglerne og et øget frit valg for forældrene. Projektet tager udgangspunkt i, at ændringerne skulle ske på en måde, så den faglige kvalitet i daginstitutionerne bliver så høj som mulig for, at daginstitutionerne kan sikre de bedste udviklingsmuligheder for alle børn også sårbare børn. I 2009 indebærer projektet, at institutionsstrukturen vil blive udviklet via mulige sammenlægninger og aldersintegration, at distriktsstrukturen ændres fra 11 til 1 visitationsdistrikt for at skabe større valgfrihed, at budget- og kapacitetsstyringsmodellen ændres, så der bliver en tættere sammenhæng mellem ressourcer og aktivitet, og at der sættes fokus på den attraktive arbejdsplads på dagtilbudsområdet bl.a. via fokus på at skabe flere kvadratmeter per barn i daginstitutionerne. For at styrke dagtilbudenes ledelsesfunktion, kvaliteten af det pædagogiske arbejde og dialo- Beskrivelse af området På dagtilbudsområdet er der et varieret udvalg af tilbud: Vuggestuer Børnehaver Kombinerede og integrerede dag-institutioner Skovbørnehave Naturbørnehave Udflytterbørnehave Dagpleje Der er etableret 8 mildt specialiserede dagtilbud til børn med særlige behov. Herudover yder et støttepædagogkorps støtte til børn med særlige behov. Dagplejen sørger for tilbud til børn op til 3 år, der er meldt ind i den kommunale dagpleje, privat dagpleje, forældredagpleje, hjemmedagpleje og frit valg ordning. I Gentofte Kommune er der 74 daginstitutioner, hvoraf 28 er kommunale, 44 er selvejende, og 2 er puljeinstitutioner. Gentofte Kommune har pasningsgaranti for børn i alderen over 26 uger. Lovgrundlaget for området er dagtilbudsloven, lov om social service og folkeskoleloven. 70

72 GENTOFTE-PLAN 2009 DAGTILBUD FOR SMÅBØRN gen mellem institutionerne og henholdsvis Børne- og Skoleudvalget og Børn og Forebyggelse, er der etableret 10 styringsnetværk med 5-9 daginstitutionsledere i hver. Styringsnetværkene er et fælles forum, hvor daginstitutionslederne i et forpligtende fællesskab sikrer en effektiv kapacitetsudnyttelse, fremmer kvalitet ved bl.a. at holde på det bedst kvalificerede personale og sikrer gode overgange i børnenes liv. Dette understøttes af et særligt fokus i de kommende år på at gøre børnenes overgang mellem daginstitution og skole bedre. Der er også i 2009 fokus på efter- og videreuddannelse af daginstitutionsledere og souschefer, så den fagspecifikke del af arbejdet på dagtilbudsområdet kan optimeres til gavn for børnene og deres forældre. Hertil kommer, at Efteruddannelsesprojektet for pædagoger og medhjælpere fortsætter og afsluttes i Over en periode på fire år indebærer det ambitiøse projekt kompetenceudvikling for ca. 550 pædagoger og pædagogmedhjælpere indenfor bl.a. dokumentation, kommunikation, projektarbejde og arbejdet med sårbare børn og deres forældre. Et område, der i 2009 vil være særligt fokus på, er støtte til udvikling af forældre- og familiekompetencer. Det vil ske gennem de forebyggende, sundhedsfremmende og tværfaglige indsatser med henblik på, at forældre og familier bedst muligt kan løfte deres ansvar og rolle overfor børnene. Dagtilbud for småbørn medvirker til at udmønte kommunens handicap- og sundhedspolitik bl.a. via projektet social kapital på børneområdet, hvor det undersøges, hvordan børns forskellige former for social kapital relaterer sig til familie, centrale institutioner, personer og steder i lokalområdet. I Dagtilbud for småbørn er der iværksat en række projekter omkring rummelighed og inklusion i dagtilbuddene. Det er bl.a. Inklusionsprojektet og Fri for Mobberi. Inklusionsprojektet udvikler viden om og metoder til at organisere en helhedsorienteret pædagogisk og social indsats overfor sårbare børn og deres familier. Fri for Mobberi sætter fokus på forebyggelse af mobberi og retter sig mod de 4-8-årige børn. I samarbejde med to andre kommuner og Red Barnet forsøger Gentofte Kommune at skabe viden og redskaber til positiv, social interaktion i børnegrupperne, så alle må være med. I forhold til at tilrettelægge tilbuddene i samarbejde med brugerne understøttes dette af det tidligere nævnte projekt om social kapital og brugerundersøgelser. Det understøttes også af et projekt om brugerdreven innovation, som vil kortlægge forældrenes/bestyrelsernes forventninger, ønsker og behov samt søge at udvikle tilbuddet i overensstemmelse hermed for at forbedre brugeroplevelsen. Projektet gennemføres i samarbejde med Innovation Copenhagen og to daginstitutioner. I forbindelse med Budget 2009 har Kommunalbestyrelsen besluttet at introducere muligheden for en juniorpædagogordning indenfor de nuværende budgetter. Ordningen betyder, at årige - som supplement til pædagogernes daglige pædagogiske praksis kan indgå som en del af daginstitutionernes hverdag. Ordningen vil under pædagogisk vejledning kunne bidrage til at frigive tid og ressourcer til de uddannede pædagoger. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Dagtilbud for småbørn sikrer de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn 2. Dagtilbud for småbørn sikrer, at der er rummelige og inkluderende børnemiljøer i dagtilbuddene 3. Dagtilbud for småbørn har fokus på sårbare børn 4. Dagtilbud for småbørn understøtter forældre- og familiekompetencer 5. Dagtilbud for småbørn tilrettelægger tilbuddene i samarbejde med brugerne De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Dagtilbud for småbørn. 71

73 DAGTILBUD FOR SMÅBØRN GENTOFTE-PLAN 2009 Økonomisk driftsramme Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fælles formål 1) Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Dagpleje Særlige dagtilbud og klubber 2) Puljeordinger og klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ) Det øgede budget under fælles formål skyldes ændringer på dagtilbudsområdet grundet sammenlægning af daginstitutioner. Budgettet skal fordeles ud på dagtilbudsområdet i forbindelse med implementeringen af den ny budgetmodel. Dette forklarer også det reducerede budget på børnehaver og integrerede institutioner. Reduktion af fælles formål i overslagsårene skyldes demografikorrektioner. 2) Specialbørnehaven Troldemosen er fra 2008 flyttet fra Særlige dagtilbud og klubber til målområdet Sociale institutioner. Investeringer Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

74 GENTOFTE-PLAN 2009 DAGTILBUD FOR SMÅBØRN Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Dagtilbud for småbørn styres via en budgettildelingsmodel. Institutionerne tildeles således budget på baggrund af det antal børn, de er normeret til. Institutionerne tildeles personaletimer baseret på antallet af normerede børn gange med normtallet. Normtallet er henholdsvis 11 og 5,25 personaletimer pr. barn pr. uge for 0-2 og 3-5 årige. Den forventede efterspørgsel af pladser er baseret på den seneste befolkningsprognose samt den forventede pasningsprocent fordelt på alder og pasningstype. Dette angiver det budgetterede antal pladser for henholdsvis 0-2 årige og 3-5 årige. Befolkningsprognose Gentofte Kommune 0-5 årige Alder I alt Opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Forventede antal brugere af dagtilbud Alder I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen for 2008 samt pasningsprocenter fordelt på alder baseret på antal indmeldte børn pr. 1. januar Budgetterede antal pladser pr. dagtilbudstype Dagtilbud Dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen 2008 samt pasningsfordeling ift. dagtilbudstype baseret på antal indmeldte børn pr. 1. januar For hjemmedagplejen anvendes dog det gennemsnitlige antal indskrevne børn i løbet af året. 73

75 DAGTILBUD FOR SMÅBØRN GENTOFTE-PLAN 2009 Bruttoudgift pr. plads Dagtilbud Hele kr. Dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestue Børnehave Integreret institution* Udgiften pr. plads er opgjort ekskl. fast ejendom/husleje. Omkostninger budgetteret under fælles formål er forholdsmæssigt indregnet i bruttoudgifterne pr. plads. * Bruttoudgiften i integrerede institutioner er beregnet pr. enhed (0-2 årige tæller 2 enheder, mens 3-5 årige tæller 1 enhed). Dagtilbud for småbørn sikrer alle børn de bedste lærings- og udviklingsmuligheder. 74

76 GENTOFTE-PLAN 2009 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Vision Forebyggelse og Sundhedsfremme sikrer de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge og medvirker til, at sårbare børn og unge og deres familier får de bedst mulige tilbud indenfor de politiske mål og servicerammer. Baggrund og perspektiver Forebyggelse og Sundhedsfremme tilbyder børn, unge og deres familier specialfaglige ydelser fra Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Unge-gruppen. Der arbejdes løbende på at udvikle tilbudene i takt med den nyeste viden med henblik på at yde brugerne den tidligste og bedst mulige indsats. Den tværfaglige indsats tilrettelægges efter Gentoftemodellen. Modellen beskriver arbejdet i forhold til udsatte børn og unge og indeholder værktøjer til en tidlig og koordineret tværfaglig indsats. Alle medarbejdere indgår i tværfaglige forebyggelsesteam, der geografisk er sammenfaldende med dagtilbudenes og skolernes netværk samt SSP-arbejdets netværksgrupper. De tværfaglige forebyggelsesteams igangsætter indsatser med henblik på at udmønte Børne- og Ungepolitikkens værdier og de lovgivningsmæssige krav til en sammenhængende Børne- og Ungepolitik. I arbejdes der bl.a. med følgende projekter: Implementering af Gentoftemodellen, Børn i familier med alkoholproblemer, Tilbud til forældre med børn med autisme og multihandicaps samt Unges brug af alkohol og stoffer. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i udmøntning af Sundhedspolitikken og i samarbejdet om Sundhedsaftalerne, herunder tilrettelæggelse af genoptræning af børn og unge efter Sundhedsloven. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i et forskningsprojekt med Danmarks Pædagogiske Universitet og Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet om udvikling og fremme af social kapital blandt børn i Gentofte Kommune. Social kapital dækker over forskellige elementer som tillid, tryghed, hjælpsomhed og deltagelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har fået tilført ressourcer til udmøntning af den lovpligtige 3-års sprogvurdering. Ressourcerne bruges til uddannelse af sprogpædagoger og konsulentbistand til dagtilbuddene. Børn og unge er blevet tilført ekstra ressourcer til forebyggende foranstaltninger. Yderligere har der været en omfordeling af ressourcer fra anbringelser til forebyggende foranstaltninger. Denne udvikling er i overensstemmelse med det politiske ønske om at fremme anvendelsen af forebyggende aktiviteter for derigennem at kunne mindske antallet af anbringelser. Herudover er der et stigende antal børn og unge med særlige behov, herunder stigning i antallet af handicappede børn. Forebyggelse og Sundhedsfremme arbejder med Balance Score Card og har i 2009 særligt fokus på: At forældre og familiekompetencer understøttes. Dette sker bl.a. ved etablering af lokalt tilpassede grupper, informationsmateria- Beskrivelse af området Sundhedsplejens tilbud omfatter gravide, børn og unge samt deres forældre, med specielt fokus og indsats til brugere med særlige behov. Endvidere tilbydes konsultativ bistand på sundhedsområdet til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejen består af sundhedsplejersker, børnefysioterapeut, kommunallæge og Børneterapien. Sidstnævnte tilbyder almen genoptræning samt fysio- og ergoterapeutisk behandling til børn og unge. Tandplejens tilbud omfatter børn og unge samt omsorgstandpleje til borgere med særlige behov og unge over 18 år med vidtgående handicap. Tandplejen består af Den kommunale tandpleje og Specialtandplejen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud omfatter børn og unge. Områdets ydelser gives i form af individuelle vurderinger og konsultativ bistand til forældre, dagtilbud og skoler. PPR består af psykologer, tale/hørelærere og konsulenter. Børn og Unge-gruppens tilbud omfatter børn og unge med særlige behov samt deres forældre f.eks. familier med børn, der har nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Børn og Unge-gruppen består af sagsbehandlere, udgående medarbejdere og Familiecentret. De vigtigste lovgrundlag er Lov om Social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. 75

77 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2009 le og rådgivningstilbud til forældre. At der sikres lærings- og udviklingsmuligheder til børn og unge. Dette sker bl.a. via konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, deltagelse i Sundhedsteams på skolerne samt individuel vurdering og rådgivning af børn og unge. At der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre. Dette sker bl.a. via indsatser rettet mod børn med handicap eller langvarig lidelse, for tidligt fødte børn, børn og unge, der lever i familier med misbrug og psykisk sygdom, og gennem udvikling af skolernes visitation til særlige foranstaltninger. At tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne. Dette sker gennem det daglige samarbejde med brugerne og via systematiske brugerundersøgelser af områdets serviceydelser. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge sikrer alle lærings- og udviklingsmuligheder. Her er et barn i gang med fysisk udfoldelse. 76

78 GENTOFTE-PLAN 2009 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Forældre og familiekompetencer understøttes 2. Børn og unge sikres lærings- og udviklingsmuligheder 3. Der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre 4. Tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge. Økonomisk driftsramme Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Pædagogisk psykologisk rådgivning mv. Sundhedsplejen 1 mv Tandplejen Børn og Unge Boligfondens Krisecenter Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ) Sundhedsplejen mv. indeholder fra 2008 sundhedsplejen, udgifter til genoptræning efter sundhedsloven samt Børneterapien. 2) Børn og Unge indeholdte i 2007 en række Sociale institutioner, der fra 2008 er overflyttet til målområde 47. Fra 2008 indeholder Børn og unge merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (med 50 pct. statsrefusion på udgifterne). 3) Boligfondens Krisecenter er fra Budget 2008 overflyttet til målområde 47, Sociale institutioner for børn og unge. Investeringer Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

79 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2009 Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge er som udgangspunkt rammestyret. Budgetrammen tilpasses dog løbende demografiudviklingen for hhv. PPR, Sundhedsplejen og Tandplejen. Børn og Unge tildeles derimod ressourcer i forhold til den forventede efterspørgsel på området. Tilbuddene under Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge gælder børn fra 0 til 18 år med bopæl i Gentofte Kommune og udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Tilbuddenes potentielle brugere 2009 Antal Børn 0-18 år, bosiddende i Gentofte Kommune Udenbys børn i privatskoler i Gentofte Kommune I alt Budgetgrundlaget for Børn og Unge-området kan yderligere inddeles i forebyggende foranstaltninger og anbringelser: Børn og Unge Forebyggende foranstaltninger Antal personer der modtager forebyggende foranstaltninger Børn og Unge Anbringelser Antal dage Antal helårspladser Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år Udgiften for anbringelser anhænger af tilbuddets karakter og sammensætning og svinger fra en årlig pris på under kr. for en netværksplejefamilie til næsten kr. for den dyreste døgninstitution. 78

80 GENTOFTE-PLAN 2009 SOCIALE INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE Sociale institutioner for børn og unge Vision Sociale institutioner for børn og unge sikrer de bedste udviklingsmuligheder for sårbare børn og unge og medvirker til, at de får de bedst mulige tilbud indenfor de politiske mål og servicerammer. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har ansvaret for at drive 11 sociale institutioner for sårbare børn og unge. Institutionerne er primært for børn og unge med psykosociale problemer og handicap. Endvidere driver kommunen et krisecenter for voldsramte kvinder samt en familieinstitution. Institutionerne har et meget forskelligt indhold, og der er stor forskel på tilbuddenes størrelse. Der er f.eks. en stor institution med plads til 56 børn og en lille med plads til 8 børn. Nogle institutioner er meget specialiserede og retter sig mod handicappede børn med helt særlige behov, mens andre retter sig mod en bredere gruppe af børn og unge. Størstedelen af institutionerne er døgninstitutioner. Blandt tilbuddene er også en daginstitution og en aflastningsinstitution for handicappede børn. Institutionernes målgruppe er børn og unge fra hele Region Hovedstaden, og i visse tilfælde også børn og unge fra andre regioner. 9 ud af 10 brugere kommer fra andre kommuner end Gentofte. Sociale institutioner for børn og unge har alene ansvaret for driften, udviklingen og det generelle tilsyn med institutionerne. Den enkelte kommune har ansvaret for og tilsynet med det enkelte anbragte barn. Området er næsten udelukkende finansieret af de kommuner, der benytter institutionerne. Dette sker gennem takstbetaling, som er fastsat ud fra principper i en fælles takstmodel, som er vedtaget af Region Hovedstaden. Institutionerne skal således hvile i sig selv, og der foretages derfor en løbende ressource- og kapacitetstilpasning på området. Endvidere skal institutionernes takst være konkurrencedygtig i forhold til andre lignende tilbud. Området er afhængigt af andre kommuners handle- og forbrugsmønster, idet langt størstedelen af pladserne besættes af børn og unge fra andre kommuner end Gentofte. Kommunerne har i de første 2 år efter kommunalreformen haft en gensidig hensigtserklæring om at fastholde et uændret handle- og forbrugsmønster, men fra 2009 er kommunerne mere frit stillet med hensyn til valg af anbringelsessted og oprettelse og nedlæggelse af tilbud. Derfor skal der fremover være et skærpet fokus på behovet for ressource- og kapacitetstilpasninger på de sociale institutioner i Gentofte Kommune. Sociale institutioner for børn og unge indgår i arbejdet med implementeringen af kommunens handicap- og sundhedspolitik, som sætter rammerne for arbejdet og udviklingen af henholdsvis handicap- og sundhedsområdet. I 2009 vil der blive iværksat udviklingstiltag, der sikrer fokus på kvaliteten og fagligheden i de sociale tilbud via 5 indsatsområder: Børnenes og de unges psykiske og fysiske sundhed skal så vidt muligt sikres bl.a. ved, at der i forhold til institutionerne arbejdes for at begrænse antallet af magtanvendelser og sættes Beskrivelse af området Sociale institutioner for børn og unge består af drift og udvikling af 11 sociale institutioner: 5 psykosociale institutioner (døgn) 3 handicapinstitutioner (døgn) 1 handicapinstitution (dag) 1 krisecenter 1 familieinstitution To af tilbuddene er placeret i henholdsvis Næstved og Halsnæs kommune. Sociale institutioner for børn og unge udfører følgende opgaver: Visitation af egne og andre kommuners borgere til institutionerne. Tilsyn med institutionerne. Behandling af sager om magtanvendelser på institutionerne. Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder. Specialrådgivning til familier i Gentofte Kommune med børn og unge, der har problemstillinger samt diagnoser, der kræver specialpædagogisk indsats. Godkendelse og uddannelse af plejefamilier, udvælgelse af egnede opholdssteder og tilsyn med børnene. Dette varetages af Familieplejen. Lovgrundlag: Lov om social service samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 79

81 SOCIALE INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2009 fokus på udvikling af en kost- og motionspolitik på de enkelte institutioner. Et rummeligt og inkluderende børnemiljø skal sikres bl.a. ved at understøtte institutionernes arbejde omkring etablering af børnefællesskaber, træningsaktiviteter, fritidsaktiviteter/job samt ved at arbejde for at mindske antallet af ophold, der afbrydes i utide. De bedste lærings- og udviklingsmuligheder skal sikres ved at understøtte institutionernes arbejde for, at børnene så vidt muligt deltager i eksterne fritidsaktiviteter m.v. Institutionernes belægningssituation følges tæt for at sikre, at der foretages økonomiske tilpasninger i tide, og det sikres, at taksterne er konkurrencedygtige ved at følge op på, at taksterne på Gentofte Kommunes sociale institutioner ikke afviger væsentligt fra sammenlignelige institutioners takster. Hverdagen på institutionerne skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med brugerne - som gives selv- og medbestemmelse. Dette sker bl.a. ved en løbende evaluering af institutionens indsats bl.a. via brugerundersøgelser og ved at sætte fokus på brugerindflydelse via oprettelse af beboerråd, forældrebestyrelser, forældremøder, indflydelse på behandlingsplaner m.v. Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed og et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø. Her er nogle af beboerne på Lundø samlet omkring trampolinen. 80

82 GENTOFTE-PLAN 2009 SOCIALE INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed 2. Sårbare børn og unge skal sikres et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø 3. Sårbare børn og unge skal sikres lærings- og udviklingsmuligheder 4. De sociale institutioner er økonomisk balancerede og konkurrencedygtige 5. Institutionernes ydelser og hverdag tilrettelægges i samarbejde med brugerne De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Sociale institioner for børn og unge. Økonomisk driftsramme Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab 1 Budget Budget Budgetoverslag Psykosociale institutioner Handicapinstitutioner Familieplejeteamet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ) Der foreligger ingen oplysninger om Regnskab 2007, da målområdet først er oprettet fra Budget ) Stigningen i udgiftsbudgettet for de Sociale institutioner skyldes udover prisfremskrivningen, at de i taksterne allerede indregnede overheadomkostninger fra 2009 skal udgiftsføres under den enkelte institution. Modsvarende indtægtsføres samme overheadomkostninger på konto 6. Som følge heraf reduceres nettobudgettet for de Sociale institutioner, mens denne tekniske ændring for Gentofte Kommune er neutral 3) De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne også indeholder dækning af overheadomkostninger, afskrivning og forrentning mv. Investeringer Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

83 SOCIALE INSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE GENTOFTE-PLAN 2009 Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på de Sociale institutioner for børn og unge er rammestyret. Sociale institutioner for børn og unge Under dette målområde har Gentofte Kommune følgende institutioner : Institutionstype Institutionens navn Antal pladser i 2009 Budgetteret Bruttoudgift pr. belægningsprocent døgnplads* Psykosociale Dohns Minde 14 døgn Josephine Schneiders 9 døgn + 9 efterværn Ungdomsboliger Hjortholm kostskole 56 døgn + 60 undervisning Fjordhøj 8 døgn Alpha 10 akut (døgn) Familieinstitutionen 14 døgn Boligfondens krisecenter 11 døgn Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads-psykosociale institutioner Handicap Camillehusene 22 døgn Broen 17 døgn Lundø 24 døgn (aflastning) Troldemosen 42 dag Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads-handicapinstitutioner *Troldemosen er - som den eneste af de Sociale institutioner - et dagtilbud. 82

84 GENTOFTE-PLAN 2009 ARBEJSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER Arbejdsmarked og overførselsindkomster Vision Alle, der har en arbejdsevne, skal have og bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder. Virksomheder i, og udenfor, kommunen skal sikres den nødvendige arbejdskraft. Dette skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder og jobcentre. Baggrund og perspektiver Arbejdsmarkedet i Gentofte har det seneste år fortsat den samme positive udvikling, som vi har oplevet de seneste år. Der er fortsat en stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og ledigheden er faldende. Det forventes dog, at arbejdsmarkedet er ved at have nået højdepunktet og i løbet af 2009 forventes udviklingen at stilne lidt af. Således forudses det, at ledigheden vil falde i stadig mindre grad og mod slutningen af året forventes den at være svagt stigende. Samtidig må det forventes, at arbejdsstyrken bliver mindre i Gentofte, da der kommer færre unge ind på arbejdsmarkedet, samtidig med at flere ældre trækker sig tilbage. Uagtet den mulighed, at arbejdsmarkedet fremover udvikler sig i et mere moderat tempo, vil fokus i beskæftigelsespolitikken stadig være det samme i Gentofte: Kommunens borgere skal støttes i at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at de lokale og regionale virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger. For at sikre at så mange borgere som muligt har tilknytning til arbejdsmarkedet, rettes der i Gentofte en særlig indsats mod at bringe sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, en særligt indsats for at fastholde de ældre borgere på arbejdsmarkedet og en særlig indsats for at øge beskæftigelsen blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande. Der er desuden et særligt fokus på at få unge under 30 år - der ikke allerede er i uddannelse eller arbejde - i gang. Virksomhederne skal sikres arbejdskraft gennem et tæt samarbejde med Jobcenter Gentofte, især på områder, hvor virksomhederne generelt oplever vanskeligheder med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Der lægges vægt på, at beskæftigelsespolitikken i Gentofte fastlægges som en del af et godt samarbejde med de lokale virksomheder, Det Lokale Beskæftigelsesråd og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet. Målet er, at indsatsen skal være en del af en sammenhængende regional og national indsats, der understøtter et fleksibelt og smidigt arbejdsmarked. Sigtet med beskæftigelsesindsatsen er: At de ledige skal have job hurtigst muligt At virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for At der er rummelighed på arbejdsmarkedet At fremtidens velfærd sikres med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud Beskrivelse af området Området omfatter: Kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge og det rummelige arbejdsmarked det vil sige job på særlige vilkår, herunder løntilskudsordninger. Integrationsindsatsen, herunder økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar Familiesammenførte til herboende er også omfattet af integrationslovens bestemmelser. Bevilling af helbredstillæg, varmetillæg og øvrige personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension og folkepension. Bevilling og udbetaling af boligstøtte, herunder indskudslån. 83

85 ARBEJSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER GENTOFTE-PLAN 2009 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Arbejdsmarked og overførselsindkomster Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Kontanthjælp og aktivering Aktive tilbud Sygedagpenge Revalidering Introduktionsprogram Førtidspension Personlige tillæg Boligstøtte Andet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

86 GENTOFTE-PLAN 2009 ARBEJSMARKED OG OVERFØRSELSINDKOMSTER Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er efterspørgelsesstyret. Antal personer Kontanthjælp Kontanthjælp Aktiverede* Introduktionsydelse Revalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse I opgørelsen medtages antallet af personer, der er i forrevalidering. 34 Det forudsættes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2008, 2009 og 2010 vil være uændret. Det antages, at bunden i ledigheden efter 1. halvår 2008 er nået, og at der allerede i løbet af andet kvartal 2008 kan registreres en svag stigning i ledigheden og dermed i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Stigningen forventes dog ikke større end at budgetforud- sætningerne fastholdes på samme niveau i budgetårene. For så vidt angår budgetforudsætningerne for sygedagpengeområdet forudsættes en uændret aktivitet, idet et forventet stigende fokus på området (i forbindelse med de nye lovændringer på området) vil opveje den aktivitetsstigning, der er set indtil nu. Samtidig forventes det, at stigningen i ledigheden vil have en afsmittende og afdæmpende effekt på stigningen i antallet af sygemeldte den omvendte effekt af den registrede tilgang til området fra slutningen af 2006 til 2008, som kom i forlængelse af faldet i ledigheden. Jobcenter Gentofte har fokus på at støtte borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. 85

87 BORGERE MED HANDICAP GENTOFTE-PLAN 2009 Borgere med handicap Vision Gentofte Kommune ønsker, at borgere med handicap lever en så selvstændig tilværelse som mulig baseret på egne ønsker og behov. Baggrund og perspektiver Gentofte kommune har myndigheds-, forsynings-, tilsyns-, og finansieringsansvaret på det sociale område. Det betyder, at kommunen er borgernes indgang til handicapområdet og området for særligt udsatte borgere. Kommunen har ansvaret for at drive tilbud til borgere med handicap, psykiske lidelser og til socialt udsatte voksne. Nogle tilbud er specialiserede og henvender sig til bestemte målgrupper med særlige behov, mens andre tilbud dækker en bredere målgruppe. De tilbud kommunen driver er både rettet mod kommunens egne borgere og borgere fra andre kommuner. Kommunerne har nemlig i fællesskab ansvar for tilbud indenfor det højt specialiserede område. Gentofte Kommune lægger vægt på, at kommunens borgere kan få et relevant tilbud med en høj kvalitet og at der så vidt muligt findes et tilbud i eget nærmiljø. De nye opgaver som kommunen overtog fra amtet er nu integrerede kommunale driftsopgaver. Det gælder områder som misbrugsbehandling og kompenserende specialundervisning. Indenfor disse områder, er der nu basis for at afdække forbrugsmønstre og anvende denne viden til yderligere dialog med nuværende og kommende leverandører om indholdet i de ydelser, vi får leveret samt sammenhæng mellem kvalitet og pris. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde med at afdække behovet for bo- og dagtilbud inden for handicapområdet med henblik på at sikre de nødvendige pladser til de borgere, der ønsker et sådant tilbud. Drøftelser af kapacitetsbehov og løsningsmodeller sker løbende i samarbejdet med kommunerne i Region Hovedstaden. I 2008 blev der vedtaget en ny lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. I samarbejde med bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning er kommunen i gang med at afdække mulighederne på området. Gentofte Kommune og Herberget Overførstergården søgte og modtog i 2007 sats-puljemidler til at gennemføre et 3½-årigt projekt på hjemløseområdet. Projektet, som hedder "Bedre kvalitet i arbejdet for hjemløse" er et metodeudviklingsprojekt, som har til formål at give hjemløse og funktionelt hjemløse Gentofteborgere øgede muligheder for at opnå et bedre liv med job, egen bolig og uden misbrug. Gentofte Kommunes handicappolitik er med til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af opgaveområderne. Der iværksættes en række konkrete initiativer gennem en årlig handleplan. Gentofte Kommunes tilbud understøtter selvbestemmelse og valgfrihed. Der er fokus på at fremme muligheder for bolig, fritidsaktiviteter, beskæftigelse, uddannelse og for deltagelse i det almindelige samfundsliv. Borger- og brugerindflydelse på kommunens tilbud er central for sikring af kvaliteten i tilbudene. Kommunen vil skabe de bedst mulige rammer for indflydel- Beskrivelse af området Området omfatter: En fast støtte/kontaktpersonordning, som har til formål at opsøge stof- og alkoholmisbrugere samt de mest isolerede sindslidende i kommunen. Bostøtter, som yder praktisk hjælp og støtte til sindslidende. Hjemmevejledere, som yder støtte til hjemmeboende med nedsat funktionsevne med henblik på udvikling og fastholdelse af almene færdigheder. Sagsbehandlerteams med fokus på handicap, misbrug og psykiatri samt på integration. 3 dagtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 1 klubtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 9 botilbud, enkelte er helhedstilbud, til borgere med nedsat funktionsevne. 5 botilbud til borgere med sindslidelser. 4 dagtilbud for sindslidende og andre udsatte. Idrætstilbud til sindslidende. 86

88 GENTOFTE-PLAN 2009 BORGERE MED HANDICAP se for den enkelte selv eller dennes pårørende, hvor det er relevant. Nye brugerbestyrelser på kommunens tilbud for voksne med udviklingshæmning, sindslidelser og socialt udsatte skal styrke arbejdet med brugerindflydelse. Et tiltag, der lægger op til nye kompetenceudviklingstiltag både for brugere, personale og pårørende. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune sikrer relevante bo-, aktivitets-, undervisnings-, og beskæftigelsestilbud 2. Gentofte Kommune sikrer, at voksne borgere i kommunen med sociale problemstillinger kan få hjælp til at komme ud af misbrug, hjemløshed eller vælger andre veje 3. Gentofte Kommune sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for borgerne med et handicap og deres pårørende- herunder at brugere og pårørende inddrages i henhold til de principper for brugerinddragelse, der er fastlagt politisk i Gentofte Kommune 4. Gentofte Kommunes ledere og medarbejdere sikrer gennem videndeling og anvendelse af ny viden og forskningsresultater kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Borgere med handicap Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Individuelle hjælperordninger Boliger med social pædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige sociale behov Botilbud for længerevarende ophold Misbrugsbehandling Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Specialpædagogisk bistand og særlig ungdomsuddannelse Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

89 BORGERE MED HANDICAP GENTOFTE-PLAN 2009 Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Botilbud, boliger og aktivitetstilbud er rammestyret, medens individuelle hjælperordninger, misbrugsbehandling, specialpædagogisk bistand mv. er efterspørgelsesstyret. Kommunale og selvejende bo- og dagtilbud Budgetgrundlag for antal pladser i botilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofteborgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Personer med særligt behov I alt Budgetgrundlag for antal pladser i dagtilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofteborgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede I alt Individuelle hjælperordninger Budgetgrundlag for borgere med individuelle Antal borgere hjælperordninger Under 56 timer ugentlig 2 Fra 56 til 112 timer ugentlig 8 Over 112 timer ugentlig 17 I alt 27 Gentofte Kommune sikrer relevante beskæftigelsestilbud for mange borgere med handicap. 88

90 GENTOFTE-PLAN 2009 PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Pleje og omsorg for ældre Vision Gentofte Kommunes pleje- og omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig. Det sker altid i dialog med den enkelte bruger og de pårørende. Baggrund og perspektiver Borgerens ret til frit at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælpen, er et centralt omdrejningspunkt i udførelsen af hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Borgerne i kommunen kan vælge mellem 12 forskellige leverandører af hjemmehjælp, herunder også den kommunale leverandør Gentofte Hjemmepleje, som fortsat har størsteparten af markedet med godt 88 procent. Gentofte Kommune arbejder løbende med udvikling af kvaliteten i både afgørelserne om hjælp og i selve udførelsen af hjælpen til borgerne. Det sker eksempelvis ved, at kommunen har fokus på inddragelse af pårørende og tidligere ansatte som frivillige til dagcentre og plejeboliger. I Gentofte Kommune satses der aktivt på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på plejeog sundhedsområdet. Senest er der indført et resultatlønsprojekt, hvor medarbejdere honoreres for at skaffe en ny kollega. Hertil kommer målrettede tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling og der arbejdes med nye og forbedrede introduktionsforløb, herunder en mentorordning. Der gives også tilbud om motion og rygestop. Medarbejdertrivsel prioriteres højt og trivslen søges sikret gennem anerkendelse og ved at skabe gode rammer for faglig udvikling. Som noget nyt på området har Gentofte Kommune indført en indkøbsordning. Ældre, som har brug for hjælp til indkøb og selv er i stand til at bestille, modtage og afregne sine varer, visiteres til ordningen. Indkøbsordningen udføres af en privat leverandør. I Gentofte Kommune er der et særligt fokus på den palliative indsats (pleje og omsorg af uhelbredeligt syge og døende) i samarbejde med sygehusene, praktiserende læger og hospice. I 2009 fortsætter kommunen arbejdet med modernisering af ældre- og plejeboligerne. I år færdiggøres eksempelvis moderniseringen af plejeboligerne med fast personale (plejehjem) på Adelaide. Den påbegyndte udvidelse af det nuværende Rygårdcenter med ca. 40 nye plejeboliger med fast personale (plejehjem) forventes færdig med udgangen af I Gentofte Kommune arbejdes der målrettet på at sikre en smidigere overgang mellem hospital, praktiserende læge og kommunens tilbud, når en borger udskrives efter endt hospitalsbehandling. Dette sker via nøje planlagte forløb, ligesom der iværksættes en egentlig overgangsmodel fra hospital til kommune med henblik på at tage hånd om borgeren hele vejen. Beskrivelse af området Området omfatter: Hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, linnedservice. Ældreboliger, Plejeboliger med hjemmehjælp og Plejeboliger med fast personale (plejehjem), daghjem, og aflastningspladser. Dagcentre og klubber for ældre. Området er generelt præget af mange valgmuligheder. På f.eks. hjemmehjælpsområdet kan borgeren vælge leverandør blandt private firmaer og Gentofte Hjemmepleje. 89

91 PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE GENTOFTE-PLAN 2009 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer 2. Gentofte Kommune sikrer, at der sker en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i både myndighedsafgørelser og i de ydelser der leveres til brugerne 3. Gentofte Kommune ønsker fokus på kommunikation i forhold til de kommunale ydelser for at sikre forventningsafstemning og for at fremme dialog med borgere og pårørende 4. Gentofte Kommune vil medvirke til at forebygge eventuel over- og fejlmedicinering af ældre 5. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler, og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser til borgerne De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Pleje og omsorg for ældre Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) Hjemmesygepleje Plejeboliger og plejehjem Dagcentre, klubber mv Ældreboliger Øvrige Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Pleje og omsorg for ældre Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

92 GENTOFTE-PLAN 2009 PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Plejehjem, plejeboliger og ældreboliger er rammestyret. Hjemmehjælp, hjemmesygepleje mv. er styret via en budgettildelingsmodel, hvor både demografi og efterspørgsel har indvirkning på budgettildelingen. Pleje- og ældreboliger Budgetgrundlag for antal plejeog ældreboliger Antal boliger drives af Gentofte Kommune Antal boliger sælges til andre kommuner Antal boliger købes hos andre kommuner Antal boliger vedr. Gentofteborgere Plejeboliger med fast personale (plejehjem) Plejeboliger med hjemmehjælp *) Ældreboliger *) I alt *) For de to kategorier Plejeboliger med hjemmehjælp og Ældreboliger er der tale om refusionsforpligtelse i forhold til de ydede hjemmehjælpstimer. Hjemmehjælp Antal hjemmehjælps- brugere *) Hos Gentofte Hjemmepleje Hos private leverandører Omfattet af indkøbsordning Antal brugere i alt Praktisk hjælp Personlig pleje i dagtimer Personlig pleje på ubekvem tid I alt *) Det totale antal hjemmehjælpsbrugere udgør ca , idet en bruger tæller i hver enkelt ydelseskategori, som den pågældende modtager. Derudover er der de 273 beboere i plejeboliger med hjemmehjælp. Gentofte Kommunes pleje- og omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig. 91

93 SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG REHABILITERING GENTOFTE-PLAN 2009 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Vision Gentofte Kommunes borgere skal have adgang til informationer og viden, der fremmer den generelle sundhedstilstand og et aktivt liv. Borgere i risikogrupper tilbydes forebyggelse rettet mod udvikling af og følger af sygdom. Borgere med færdighedstab eller risiko for forværring af sygdom tilbydes rehabilitering. Baggrund og perspektiver Kommunen har ansvaret for at kommunens borgere får den nødvendige genoptræning efter endt sygehusindlæggelse. Gentofte Kommune har i den forbindelse indgået et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune om genoptræningen af de tre kommuners borgere. De primære formål med samarbejdet er, at sikre en optimal udnyttelse af de tre kommuners samlede genoptræningskapacitet, så genoptræningen kan starte hurtigst muligt og at sikre genoptræning på et fortsat højt fagligt niveau. Pr. 1. august 2008 overtog Gentofte Kommune myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fysioterapi til personer med varig, svært fysisk handicap. Lovgivningen på området giver borgeren frihed til at vælge om den vederlagsfri fysioterapi skal finde sted hos en af landets privat praktiserende fysioterapeuter eller på et kommunalt træningscenter i bopælskommunen eller en anden kommune. Gentofte Kommune arbejder i 2009 med videreudvikling af såvel udvikling af egne tilbud såvel som samarbejdet med de privat praktiserende fysioterapeuter på området. Den vederlagsfri fysioterapi er omfattet af samarbejdsaftalen med Lyngby- Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Kommunen deltager i samarbejde med Region Hovedstaden i forbindelse med initiativer for særlige patient-grupper og initiativer, der skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb. Det foregår både i regi af de lovpligtige sundhedsaftaler og via deltagelse i konkrete projekter. Det drejer sig for eksempel om initiativer i forhold til KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), diabetes, apopleksi og palliativ behandling. Som led i sundhedsaftalerne arbejdes der fortsat med at udvikle sammenhængende patientforløb og bedre kommunikationen i forbindelse med både indlæggelse og udskrivelse fra sygehus. Sundhedsaftalerne omkring genoptræning og hjælpemidler er også under fortsat udvikling i forhold til at bedre overgangen mellem primær- og sekundærsektor. Gentofte Kommunes sundhedspolitik og implementeringen af de konkrete indsatser der er fastlagt i etårige handleplaner vil præge området i 2009 og frem. Der vil parallelt med implementeringen af de konkrete initiativer i sundhedspolitikken blive arbejdet med en afdækning af mulighederne for gennemførelse af forskellige undersøgelser og forsøg, der skal bibringe kommunen ny viden om borgernes sundhed, vaner, ønsker og behov. Beskrivelse af området Tranehaven er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Genoptræning og efterfølgende vedligeholdelsestræning kan foregå ambulant på Tranehaven og Skt. Lukasstiftelsen eller under indlæggelse til aflastning på Tranehaven eller Skt. Lukasstiftelsen. Indsatsen skal være med til at sikre, at borgeren kan opnå at fastholde det bedst mulige funktionsniveau fysisk, socialt og psykisk. Hjælpemidler servicerer borgere med behov for hjælpemidler. Det drejer sig f.eks. om rollatorer, kørestole, handicapbiler og hjælp til f.eks. speciel boligindretning. 92

94 GENTOFTE-PLAN 2009 SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG REHABILITTERING Kommunen har det samlede ansvar for alle typer af hjælpemidler, bortset fra de der benyttes i forbindelse med behandling i hospitalsregi. Der visiteres til en bred vifte af hjælpemidler for eksempel kørestole, gang-redskaber, plejesenge, tryksårsforebyggende hjælpemidler, handicapbiler, høreapparater og proteser. På området arbejdes der efter LEANprincipper og der vil fortsat gennem 2009 ske en kontinuerlig optimering af arbejdsgange til gavn for borgerne og de involverede medarbejdere. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer 2. Gentofte Kommune sætter fokus på tværgående opgaveløsning i Social & Sundhed i forhold til udsatte borgere 3. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i indsatsen vedrørende forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering 4. Gentofte Kommune kvalitetsudvikler tilbud om genoptræning til beboere i plejeboliger 5. Gentofte Kommune styrker sin profil på sundhedsområdet De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Kommunen har ansvaret for at kommunens borgere får den nødvendige genoptræning efter endt sygehusindlæggelse. 93

95 SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG REHABILITTERING GENTOFTE-PLAN 2009 Økonomisk driftsramme Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Aktivitetsbestemt medfinan siering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Tranehaven inkl. aflast ningspladser på Skt. Lukas Hjælpemidler Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Tranehaven inkl. aflastningspladser på Sankt Lukasstiftelsen er rammestyret, medens aktvititetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, andre sundhedsudgifter og hjælpemidler er efterspørgselsstyret. Antal døgnpladser Tranehaven 83 Skt. Lukasstiftelsen 20 94

96 GENTOFTE-PLAN 2009 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Vision Gentofte Kommune er en professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet, kvalitet og kommunikation i opgaveløsningen. Der tages udgangspunkt i borgernes og brugernes behov og den samfundsmæssige udvikling. Beskrivelse af området Området dækker kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset samt administrationen og driften af kommunens udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 17 medlemmer (fra 2010 dog minimum 19 medlemmer) samt Økonomiudvalg og 6 stående udvalg. Pr. 1/ reduceres de stående udvalg til 5 udvalg: Socialudvalget Teknisk Udvalg Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Byplanudvalget Bygningsudvalget Derudover findes en række politiske råd og nævn, og endvidere er der valgt mere lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen er opdelt i en række opgaveområder: Kommuneservice m.m. Teknik og Miljø Kultur og Bibliotek Skole og Fritid Børn og Forebyggelse Social og Sundhed Tværgående funktioner (IT, Økonomi, Personale, Jura, Strategi og Udvikling) Administrationen har 3 typer af opgaver: Myndighedsopgaver Serviceopgaver Tilvejebringelse af politiske beslutningsgrundlag Udlejningsejendomme Efter lov om social service har kommunen pligt til at anvise husly til boligløse borgere. Kommunen er ligeledes, i henhold til integrationsloven, forpligtet til at boligplacere flygtninge, der visiteres til kommunen af Udlændingeservice. Kommunen løser denne forpligtelse dels ved selv at eje en række udlejningsejendomme, og dels via anvisningsret til en række almene boliger i kommunen. Kommunen ejer udlejningsejendomme, der i alt har ca lejemål, der anvendes til: Boliger til husly samt pensionist- og ældreboliger Boliger til boligplacering af flygtninge Ungdomsboliger Erhvervsejendomme Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme vare-tages af Dansk Almennyttigt Boligselskab. 95

97 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME GENTOFTE-PLAN 2009 Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og kommunikation de overordnede pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgave- og helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke, og Gentofte Kommune bestræber sig på at skabe fyldestgørende information i alle situationer, så borgerne og brugerne kan føle sig velinformerede og forstå baggrunden for kommunens beslutninger. Borgerinddragelse Involvering og inddragelse af borgere og brugere i den politiske beslutningsproces og i forbindelse med lokale og konkrete aktiviteter er ikke alene en forudsætning for at udvikle det lokale demokrati. Det er også med til at sikre, at servicen tager udgangspunkt i brugernes behov. Teknologi og digitalisering: Bedre og mere effektiv service I Gentofte Kommune arbejder vi strategisk og taktisk på at forbinde forretningsudvikling med digitalisering, hvor service, hurtig sagsbehandling og effektive helhedsløsninger er i centrum. Vi er i gang med at udvikle digitale værktøjer, der gør det nemmere for borgere og brugere at komme i kontakt med kommunen og dermed klare eventuelle mellemværender. Genvej, som findes via Gentofte.dk, er et eksempel på en digital og sikker løsning, der giver adgang til personlige data og selvbetjening for Gentofte-borgere. Herudover satser vi på at udvikle teknologi, der gør administrative rutiner mere effektive og sikrer en opgaveløsning af høj kvalitet. Service med respekt for borgerne Hovedomdrejningspunkterne i kvalitetsreformen er, at borgerne skal opleve sammenhæng mellem den service, som forskellige myndigheder tilbyder, og at offentlige arbejdspladser skal være attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø er i centrum. I Gentofte Kommune fungerer Kommuneservice som borgernes primære indgang til det offentlige, hvor borgere og brugere kan henvende sig og få hjælp til at få afklaret spørgsmål. Borgerbetjeningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov med fokus på at give en nærværende og professionel service, hvor kvaliteten er i højsædet og hvor der er respekt for borgerens situation og tid - uanset om borgerne ønsker personlig, telefonisk eller elektronisk betjening. Fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads En fortsat udvikling af kommunens service og ydelser til borgerne kræver, at medarbejdernes viden bliver brugt til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Der er fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer så nye idéer og nye måder at arbejde på kan føres ud i livet. Medarbejdernes kompetenceudvikling er et vigtigt element i at gøre administrationen til en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Lige så vigtigt er det aktivt at anvende personalepolitikken, der sætter rammerne for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Effektiv drift af kommunens udlejningsejendomme Kommunens udlejningsejendomme administreres professionelt efter de økonomiske målsætninger, der er for ejendomsdriften, og med rimelig hensyntagen til beboernes ønsker og behov. Udlejningsejendommene skal løbende vedligeholdes, så de lever op til krav om tidssvarende boliger under hensyntagen til en økonomisk ansvarlig drift. Prioriteringen heraf sker i forhold til udarbejdede vedligeholdelsesplaner og bygningssyn. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Kommunalbestyrelsen arbejder med den fremtidige politiske organisering i Gentofte Kommune med henblik på implementering af en ny politisk struktur senest fra Kommunens administration udvikler fortsat brugen af borger- og brugerdialog 3. Organisationen og servicetilbud tilpasses, så borgerne og brugerne oplever kommunen som den naturlige indgang til det offentlige. Dette skal bl.a. ske ved udvikling af nye digitale borgerservicetilbud og udbredelse af kendskabet til disse, så den digitale kanal bliver borgernes og brugernes foretrukne kanal 4. Kommunens administration har fokus på at fastholde, rekruttere og kompetenceudvikle medarbejdere således, at kommunen fortsat kan løse opgaverne kvalificeret og effektivt 5. Kommunens administration har fokus på arbejdet med Kvalitetsreformen 96

98 GENTOFTE-PLAN 2009 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Politisk ledelse Administration Udlejningsejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Administration Udlejningsejendomme m.v Tilskud til Experimentarium, Bydelscentre m.v Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er rammebudgettering og en videreudvikling af kvaliteten og effektiviseringen af servicen overfor borgere og brugere. 97

99 BRAND GENTOFTE-PLAN 2009 Brand Vision Brandvæsenet skal skabe tryghed og sikkerhed for kommunens borgere i forbindelse med forebyggelse af brande og ulykker og sikre et højt fagligt og materielt beredskab til indsættelse, når brande og ulykker indtræffer. Baggrund og perspektiver Det kommunale redningsberedskab er tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering frem for statsligt fastlagte regler for dimensionering. Gentofte Brandvæsen har gennemført en risikovurdering af kommunen, som danner baggrund for det serviceniveau, som Gentofte Brandvæsen skal levere. Kommunalbestyrelsen har i juni 2008 besluttet at hæve serviceniveauet, således at Gentofte Brandvæsen stadig håndterer 71 % af forekommende opgaver selvstændigt, men at der kommer faste kontrakter med Københavns Brandvæsen og Lyngby-Taarbæk om assistanceudrykning. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Gentofte Brandvæsen skal kunne udføre overfladeredning. Gentofte Brandvæsen indgår derfor i et samarbejde med Dansk Søredningsselskab, som stiller en miljø- og redningsbåd til rådighed i Skovshoved Havn. Gentofte Brandvæsen har indført et nyt vagtcentralsystem. Teknologien er forberedt til at møde de krav, der vil blive stillet, når det landsdækkende kommunikationsnetværk SINE etableres af staten. Kommunalbestyrelsen har besluttet at sende Gentofte Brandvæsens opgaver i udbud. Resultatet af udbudsprocessen vil foreligge først i Beskrivelse af området Brandvæsenet er en serviceorganisation, som varetager brand-, rednings- og miljøtjeneste. Hertil kommer en række serviceopgaver. Brandvæsenet er organiseret med 54 medarbejdere, der alle arbejder med base på brandstationen. Brandvæsenet råder over 18 køretøjer. Brandstationen er døgnbemandet med fuldtidsansatte brandmænd. Brandvæsenet er delvist skattefinansieret og brugerbetalt. Brandvæsenet varetager: udrykninger til brand og miljøuheld bådberedskab: udrykning til ulykker på søer, vandløb og Øresund handicapkørsel tyverialarmer på kommunale institutioner gennemførelse af lovpligtige brandsyn overvågning af trygheds- og tekniske alarmer hjælpemiddeldepot graffitibekæmpelse Responstider på brand skal være blandt landets hurtigste. 98

100 GENTOFTE-PLAN 2009 BRAND Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Beredskabets sammensætning skal afspejle det faktiske behov med udgangspunkt i den lokale risikovurdering 2. Kommunens døgnbemandede ressourcer skal anvendes optimalt 3. Responstider på brand skal være blandt landets hurtigste De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt gældende for brandvæsenet. Økonomisk driftsramme BRAND Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Grundlaget for Brandvæsenets budget er volumen i opgaverne. De budgetterede indtægter for 2009 samt mængden af opgaver fremgår af nedenstående: BRAND Indtægter 2009 (hele kr.) Kommune Øvrige Kr. i alt handicapkørsler incl. Tranehaven opkald til Vagtcentralen timers brandvagter blinde brandalarmer tyverialarmer samt øvrige alarmer kørsler med hjælpemidler Øvrige serviceydelser I alt

101 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2009 Investeringsoversigt Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i Efter oversigten er projekter med beløb i 2009 kort beskrevet i Bemærkninger til investeringsoversigten. Investeringsoversigten viser for hvert udvalg syv kolonner, hvis indhold er kort forklaret her: Forbrug Kolonnen viser, hvor meget der er brugt til projektet i perioden Er kun vist for projekter og puljer som er enkeltstående og tidsafgrænsede, mens forbrug for projekter af gentagen/varig karakter ikke er medtaget. Korr. budget pr Kolonnen viser det korrigerede budget for 2008 opgjort den 31. august Dvs. det oprindelige budget for 2008 tillagt overførte/genbevilliget beløb fra 2007 og tillagt øvrige tillægsbevillinger givet for 2008 frem til den 31. august. Anlægsprojekter, som blev berostillet den 9. maj 2008 er fratrukket. Forventet overført 31.8 til 2009 Kolonnen viser skønnet over genbevillinger fra 2008 til 2009, som er forventet i budgetopfølgningen den Endvidere tillagt de anlægsprojekter, som blev berostillet den 9. maj De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Budget 2009 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som er afsat til at gennemføre anlægsprojekterne i Projekter markeret med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der er givet anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. For øvrige projekter skal der inden projektet igangsættes søges en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som i budgetoverslagsårene er afsat til at gennemføre projekterne i Det store anlægsniveau fortsætter i de kommende år med ny- og ombygninger, renovering og modernisering af kommunens bygninger, faciliteter og infrastruktur. I investeringsoversigten gives et overblik over de planlagte projekter de kommende fire år. 100

102 GENTOFTE-PLAN 2009 INVESTERINGSOVERSIGT ALLE UDVALG - INVESTERINGSOVERSIGT Forventet overført til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 1000 kr ) SKATTEFINANSIERET OMRÅDE: Teknisk udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget - udgifter Økonomiudvalget - indtægter Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt - netto TAKSTFINANSIERET OMRÅDE: Takstfinansierede område i alt ALLE UDVALG I ALT - UDGIFTER ALLE UDVALG I ALT - INDTÆGTER ALLE UDVALG I ALT - NETTO ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for

103 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2009 TEKNISK UDVALG - INVESTERINGSOVERSIGT Kontonummer Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget 1000 kr ) ) ) FORSYNING Renovering af varmeforsyningsnettet Forsyningsvirksomheder i alt PARK OG VEJ Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Parker og grønne områder Bellevue Strandpark Renovering af legepladser Cykelstier, nye Trafik- og Miljø pulje Signalanlæg, amtsveje Vejbelysning, amtsveje Kabellægning og fortove Renovering af veje Veje, udrykningshold Cykelstier, renovering Signalanlæg - ensartet design Bydelscentre, udrykningshold Fortove, renovering Pulje til større akutte reparationer af Bev veje, fortove og cykelstier Renovering af havne Kystsikring langs Øresund Renovering af bygværker Skattefinansieret område i alt TEKNISK UDVALG I ALT ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2008 inkl. overførte beløb fra 2007 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr samt reduceret med berostillelser af anlægsprojekter vedtaget 9. maj ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. 102

104 GENTOFTE-PLAN 2009 INVESTERINGSOVERSIGT KULTUR OG FRITIDSUDVALGET - INVESTERINGSOVERSIGT Kontonummer Korr. Forventet Forventes afholdt i Forbrug budget pr overført 31.8 til Budget (rådighedsbeløb) 1000 kr ) ) ) IDRÆT OG FRITID årspuljen Bev Kildeskovshallen, generelt Kildeskovshallen, betonrenovering Idræts- og bevægelsespolitik Bev Kunstgræsbane/lysanlæg HIK Gentofte Stadion Klubfaciliteter på Skovshoved Havn Bevægelsesklare områder Tennisbaner - klubhus Christiansholm Tennishal Skovshoved Klubrum m.v., idrætsanlæg Kunstgræsbane ved GVI - bane og jordarbejder KULTUR OG BIBLIOTEK Indførelse af selvbetjeningsløsning på bibliotekerne Indkøb af IT biblioteket Bev Øregård Museum, publikums- og udstillingsfaciliteter KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET I ALT ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2008 inkl. overførte beløb fra 2007 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr samt reduceret med berostillelser af anlægsprojekter vedtaget 9. maj ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. 103

105 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2009 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET - INVESTERINGSOVERSIGT Kontonummer Korr. Forventet Forventes afholdt i Forbrug budget pr overført 31.8 til Budget (rådighedsbeløb) 1000 kr ) ) ) SKOLE IT Folkeskolen Bev Lejrskoler og feriekolonier Bev Evaluering og dokumentation af børns læring Bev Max. klassekvotient i børnehaveklasser på Tjørnegård - bygningsændringer Forbedring af akustik på Hellerup Skole Indkøb af IT til skoleområdet Bev kronerspulje til vedligeholdelse Bev Kompetenceudviklingsprojekter, Skoleområdet Bev Kompetenceudviklingsplan - skole, Bev GFO og Fritidscentre Rengøringsprojekt på skolerne Bev Indretningspulje GFO Bev Salg af Hellerup Fritidscenter Indretningspulje fritidscentre Bev Skoleudbygningsprojekt SKUB - Tvistpulje SKUB - forventede indtægter fra tvistpulje DAGTILBUD TIL SMÅBØRN Ordruphus - skovbørnehave og naturværksted Fortsat renovering af legepladser på institutioner Bev Vedligeholdelse af daginstitutioner Bev Renovering af institutioners legepladser Kompetenceudvikling - dagtilbud Bev Effektivitet og kvalitet Bev kronerspulje til vedligeholdelse Bev Legepladspulje daginstitutioner Bev Indretningspulje til daginstitutioner Bev BØRNE- OG SKOLEUDVALGET I ALT ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2008 inkl. overførte beløb fra 2007 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr samt reduceret med berostillelser af anlægsprojekter vedtaget 9. maj ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. 104

106 GENTOFTE-PLAN 2009 INVESTERINGSOVERSIGT SOCIALUDVALGET - INVESTERINGSOVERSIGT Kontonummer Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget 1000 kr ) ) ) PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Rygårdcentret - byggeri af 45 plejeboliger efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer Etablering af servicearealer ved byggeri af 45 plejeboliger på Rygårdcentret Kløckerhave - ombygning til 34 plejeboliger med hjemmehjælp efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer a) Etablering af servicearealer ved ombygning af Kløckershave Pulje til ved ombygning og nybyggeri at etablere nye plejeboliger efter lov om almene boliger Pulje til at etablere servicearealer i tilknytning til nye plejeboliger, der ved ombygning og nybyggeri etableres efter lov om almene boliger Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Biler til Gentofte hjemmepleje Bev Pulje til etablering af fællesarealer Moderniseringsplan for plejeboliger Palliativ indsats Bev Aktiverende fysioterapi og træning Bev Nødkaldsanlæg i plejeboliger Rekruttering og fastholdelse af Bev hjemmehjælpere Vedligeholdelse af Bev ældreinstitutioner Ekstraordinær vedligeholdelse Bev Sansehaver i plejeboliger SOCIALUDVALGET I ALT ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2008 inkl. overførte beløb fra 2007 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr samt reduceret med berostillelser af anlægsprojekter vedtaget 9. maj ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for a) Projektet er igangsat før Forbrug før 2005 er ikke medtaget. Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. 105

107 INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2009 ØKONOMIUDVALGET - INVESTERINGSOVERSIGT Kontonummer Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 1000 kr ) ) ) POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME Køb og salg af ejendomme og grund Handicaptilgængelighedspulje Boliger til boligsociale formål Ordrup Jagtvej 4 c-d og 8 h Bygningsfornyelse (ejersag) a) Jægersborg Allé 170 (Ibstrupsgaard) genopretning Hyldegårdsvej 11 A-D Bygningsfornyelse (ejersag) Charlottenlundvej 8 A-B Bygningsfornyelse (ejersag) Ordrup Jagtvej 4 c-d og 8 h Bygningsfornyelse (myndighedssag) a) Søndersøvej Bygningsfornyelse (myndighedssag) Hyldegårdvej 11 A-D Bygningsfornyelse (myndighedssag) Charlottenlundvej 8 A-B Bygningsfornyelse (myndighedssag) Indfasningsstøtte, Bygningsfornyelse ØKONOMIUDVALGET overført til næste side

108 GENTOFTE-PLAN 2009 INVESTERINGSOVERSIGT ØKONOMIUDVALGET - INVESTERINGSOVERSIGT (FORTSAT) Kontonummer Korr. Forventet Forventes afholdt i Forbrug budget pr overført 30.4 til Budget (rådighedsbeløb) 1000 kr ) ) ) POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME (FORTSAT) Arkitektkonkurrence for Skovshoved Havn Bydelscentre, Aktivitetshus Forskønnelse af Bydelscentre Tilskud til Experimentarium Bygningsopretning Energispareprojekt Pavillon ved Rådhuset Rådssalen - AV-faciliteter mv. og udvidelse Energimærkning Digital byggesagsarkiv EDB-anskaffelser Byggestyring af anlægsprojekter Centrale pulje til ekstra vedligeholdelse Central vedligeholdelse Bev Digitale borgerservices/genvej Bev Børneintra/Etablering af ITinfrastruktur til daginstitutioner Digital udvikling Bev Projekt "Flere elever - bedre Bev rekruttering" Økonomiudvalget i alt - udgifter Økonomiudvalget i alt - indtægter ØKONOMIUDVALGET I ALT ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2008 inkl. overførte beløb fra 2007 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr samt reduceret med berostillelser af anlægsprojekter vedtaget 9. maj ) Inkl. forventet overførsel af de anlægsprojekter, som Kommunalbestyrelsen berostillede den 9. maj 2008 i budget De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for a) Projektet er igangsat før Forbrug før 2005 er ikke medtaget. Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. 107

109 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT GENTOFTE-PLAN 2009 I bemærkninger til investeringsoversigten er de enkelte projekter på oversigten beskrevet. Bemærkninger til investeringer Dette afsnit indeholder bemærkninger til de anlægsprojekter på investeringsoversigten, hvor der er afsat rådighedsbeløb i For hvert anlæg er oplyst kontonummeret, der står med grå skrift. Teknisk udvalg FORSYNING Renovering af varmeforsyningsnettet ( ) Til renovering af varmeforsyningsnettet er der på investeringsoversigten afsat 4,1mio. kr. i I er der tillige afsat 4,1 mio. kr. pr år. PARK OG VEJ Parker og grønne områder ( ) Der er i 2009 samt overslagsårene 2010 og 2012 afsat 2,6 mio. kr. til parker og grønne områder. Der er i 2011 afsat 1,9 mio. kr. I 2009 planlægges de 2,6 mio. kr. anvendt til henholdsvis vejopretning og nyt slidlag på asfaltstier i Øregård Park, udskiftning af pontonbroen på Gentofte Sø og div. anlægsarbejder. Bellevue Strandpark ( ) Bestyrelsen for Bellevue Strandpark I/S, har besluttet at iværksætte en renovering af boldværker, badebroer samt bygninger til en samlet pris på 5,4 mio. kr. Gentofte Kommunes andel udgør 0,7 mio. kr. i