Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Transkript

1 Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010

2 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal), Note: Tallene er nettodriftsudgifter

3 1 Velkommen til børne- og kulturområdet! Efter kommunalvalget er der nye ansigter i kommunalbestyrelserne og i udvalgene med ansvar for børne- og kulturområdet. Området er mangfoldigt og levende med store politiske udfordringer, som kan virke overvældende. Hvor skal man starte, hvad skal prioriteres? Hvad er på tapetet lige nu? KL udgiver derfor en serie på seks pixier om: 1. Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet 2. Dagtilbud 3. Folkeskolen 4. Børn og unge med særlige behov 5. Kultur og fritid 6. Tidlig indsats og inklusion. Pixierne giver et indblik i aktuelle temaer inden for hvert enkelt fagområde og på tværs. De stiller skarpt på det, som kræver politisk debat og stillingtagen. Der er behov for at nytænke og effektivisere, hvis det skal lykkes at højne kvalitet og service i en tid uden meget økonomisk råderum. Pixierne er bygget op på samme måde. Pixi nr. 1 ligger til grund for de øvrige og bør læses først. På omslagets første side kan kommunalbestyrelsen få et overblik over, hvordan økonomien ser ud. Lagkagerne viser, hvor stor en del af kommunernes økonomi, der anvendes på børne- og kulturområdet og inden for hvert fagområde. Hvert tema har spørgsmål til politisk temadrøftelse og forslag til, hvordan kommunalbestyrelsen kan handle. København, maj 2010 Jan Trøjborg Peter Gorm Hansen

4 2 Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Kommunalbestyrelsen har et stort ansvar for, at alle børn og unge har et godt liv. De skal trives og have mulighed for at folde sig ud, så de får ballast og bliver livsduelige og aktive samfundsborgere. Forældre og børn skal opleve, at livet i familien og de offentlige tilbud til børn og unge hænger godt sammen. Børn og unge skal have omsorg, støtte og udfordres på et passende niveau også hvis ressourcerne i familien ikke er tilstrækkelige. For de udsatte børn og unge handler det desuden om at sikre, at de får de samme muligheder som andre og derved føler sig inkluderet i fællesskabet. Der har næppe før været så store forventninger til det gode børneliv, som der er nu. Forældre og interesseorganisationer er idérige, krævende og kritiske. De ønsker mangfoldige tilbud af meget høj kvalitet. Dialogen med forældrene om deres forventninger og deres forpligtelser må bringes i spil, for børnene er et fælles ansvar. I en tid med begrænset økonomisk råderum er det helt nødvendigt at kigge kritisk på, hvordan pengene bruges bedst muligt. Kommunalbestyrelsen bør overveje, hvordan helhed og sammenhæng i kommunens tilbud til børn og unge kan øge kvaliteten og reducere ressourceforbruget. Det er en spændende politisk opgave, men også en stor udfordring. Kommunalbestyrelsen må være innovativ! Ledere og medarbejdere kan i langt højere grad end i dag arbejde på tværs af faggrænser. Overgange mellem dagtilbud og folkeskole samt folkeskole og ungdomsuddannelser kan fungere endnu bedre end i dag. Og samspillet mellem almen- og specialområdet kan blive mere effektivt. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at vedtage en sammen-

5 3 hængende børne- ungepolitik. Målene kan sætte fokus på at gøre arbejdet på tværs af fagområder bedre end i dag. Dagtilbuds-, folkeskoleog serviceloven er den overordnede ramme for de lokalpolitiske mål og den daglige praksis i forvaltning og institutioner. Inden for de centralt fastsatte love er der er store muligheder for at udnytte det kommunale råderum, øge effektiviteten og løse opgaverne bedre. Også videndeling på tværs af kommuner kan inspirere til dette arbejde. Tema 1 Økonomi Udfordringen om bedre resultater for færre ressourcer kræver, at kommunalbestyrelsen går nye veje. Hvordan prioriterer kommunalbestyrelsen de penge, der er til rådighed, endnu bedre end i dag? Hvordan kan kommunalbestyrelsen sammen med forvaltning, ledere og medarbejdere nytænke og effektivisere det samlede børne- og kulturområde? Når det økonomiske råderum er mindre, skal der i højere grad være fokus på de vigtigste opgaver og resultater. Hvordan vil kommunalbestyrelsen sikre, at faglighed og økonomi går hånd i hånd? Hvordan vil kommunalbestyrelsen gå i dialog om nytænkning? Kommunerne bruger i dag (budget 2010) ca. 99 mia. kr. på det samlede børne- og kultur område. Nettodriftsudgifterne fordeler sig således: Dagtilbud: 28 mia. kr. Folkeskolen og sfo: 51 mia. kr. Udsatte børn og unge: 12 mia. kr. Kultur, biblioteker og folkeoplysning: 8 mia. kr. Den økonomiske krise og de kommende års mangel på arbejdsarbejdskraft vil påvirke kommunernes vilkår. Kommunerne er underlagt en stram offentlig udgiftspolitik med snævre økonomiske rammer. Den økonomiske krise begrænser det økonomiske råderum yderligere. Hvis kommunalbestyrelsen vil sikre sig handlemuligheder i den kommende valgperiode, skal der både arbejdes med tilpasning af udgifterne til ændringer i børnetallet og arbejdes systematisk med nytænkning og effektivisering.

6 4 Mange steder kan det måske være begrundet at begynde med et kasseeftersyn. Her kan skabes klarhed over antallet af børn og unge og prognosen herfor i de kommende år, enhedsudgifterne og det valgte serviceniveau på hvert område blandt andet set i forhold til andre kommuner. Kommunalbestyrelsen skal kende serviceniveauet og hovedårsagerne til, at udgifterne på henholdsvis dagtilbud, skole, området for børn og unge med særlige behov samt kultur- og fritid ser ud som de gør, og hvilke handlemuligheder, kommunalbestyrelsen har for at påvirke udgifterne. Når man ved, at det økonomiske råderum er begrænset økonomien kræver nytænkning og effektivisering økonomiske nøgletal kan give overblik over: udgiftsudvikling over år serviceniveau i forhold til gennemsnitsudgifter på landsplan og/ eller i forhold til andre kommuner, så bør kommunalbestyrelsen overveje, hvordan den kan fastlægge et sundt økonomisk udgangspunkt, omprioritere og effektivisere blandt andet ud fra nøgletal og sammenligninger så der bliver økonomisk plads til nye politiske initiativer, sætte tydelige mål og rammer for styring af økonomien inden for alle delområder, der vedrører børn og unge samt kultur- og fritid. Tema 2 Kvalitet og dokumentation Kommunalbestyrelsen har ansvar for kvaliteten på børne- og kulturområdet. Hvad ser kommunalbestyrelsen som god kvalitet på de enkelte fagområder dagtilbud, folkeskole, børn og unge med særlige behov samt kultur og fritid? Og hvilke konkrete udfordringer ønsker kommunalbestyrelsen at løse gennem den kommende valgperiode? (Se i øvrigt de følgende 5 pixier, som giver ideer til såvel kvalitet som aktuelle udfordringer). Når kommunalbestyrelsen har drøftet kvalitet og udfordringer, skal der fastsættes lokalpolitiske mål, som forvaltning og institutioner kan ar-

7 5 bejde efter. Efter en periode er det tid til, at kommunalbestyrelsen får en tilbagemelding om, hvordan det går med arbejdet. Hvordan ønsker kommunalbestyrelsen at få dokumentation for resultaterne? Og hvordan vil kommunalbestyrelsen følge op på resultaterne? Målstyring indebærer, at kommunalbestyrelsen fastsætter mål for børne- og kulturområdet for de enkelte fagområder dagtilbud, skole, børn og unge med særlige behov, kultur og fritid og på tværs af fagområderne for særlige indsatsområder, målene sætter retningen for forvaltningens og institutionernes daglige arbejde, mål og økonomi hænger sammen, kommunalbestyrelsen får dokumentation for resultaterne og følger systematisk op, dialogen om mål og økonomiske rammer mellem politikere, forvaltning, ledere, medarbejdere og brugere er konkret og fremadrettet. I dagtilbuds-, folkeskole- og serviceloven samt i lovgivningen for kultur og fritid har Folketinget fastsat de regler, der gælder inden for de enkelte fagområder. Kommunalbestyrelsen har gode muligheder for blandt andet at udvikle og drage fordele af arbejdet på tværs af lovgivning og fagområder. Der er mange gode muligheder for at øge kvalitet og effektivitet. Såvel de økonomiske som de faglige ressourcer kan anvendes bedre end i dag. I folkeskoleloven er der lovgivet om en kvalitetsrapport, som skal udarbejdes og forelægges kommunalbestyrelsen én gang om året. Den er et dialogredskab, som indeholder nøgletal blandt andet om elevernes læring og beskriver kvaliteten i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Kommunalbestyrelsen får dokumentation og overblik over, hvordan det går på skoleområdet og kan følge op, hvis den viser, at der er problemer.

8 6 På dagtilbudsområdet er der ikke lovgivet om, hvordan kommunalbestyrelsen kan følge op på kvaliteten. Men her har 1/3 af landets kommuner udarbejdet et forslag til en kvalitetsrapport, som både indeholder nøgletal, der kan sammenlignes på tværs af kommuner, og en kommunal del, som kommunen selv præger. Kvalitetsrapporter giver et godt udgangspunkt for kommunalbestyrelsens dialog og beslutningsproces. Samtidig vil oplysningerne i dem være et godt grundlag for at fastsætte kvantificerbare mål til kommunens kvalitetskontrakt. Når man ved, at kvalitetsudvikling af kerneydelsen afhænger af, at der fastsættes ambitiøse mål og følges op på dem, kommunalbestyrelsen kan følge kvaliteten på børne- og kulturområdet gennem nøgletal, dokumentation af resultater samt brugerundersøgelser, mængden af mulig dokumentation i en kommune er enorm, så bør kommunalbestyrelsen overveje, hvordan den vil følge op på dokumentation og nøgletal over tid og på tværs af kommunegrænser, fokusere på fagområdernes kerneydelser og tværgående indsatser, sikre en hensigtsmæssig balance mellem de ressourcer, der anvendes til dokumentation og udbyttet heraf. Kommunalbestyrelsen skal senest 1. juli 2010 vedtage og offentliggøre kommunens kvalitetskontrakt på I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen.

9 7 Tema 3 Årets gang Kommunalbestyrelsen skal vedtage budget og fastsætte mål og rammer for de enkelte fagområder på børne- og kulturområdet samt for tværgående indsatser. Hvornår skal kommunalbestyrelse fastsætte mål og rammer, for at de kan indgå i budgetlægningen? Kommunalbestyrelsen skal følge op på, om målene nås. Det skal ske ved, at forvaltning og institutioner dokumenterer resultaterne af deres arbejde. Hvornår/hvordan vil kommunalbestyrelsen have dokumentationen præsenteret, og hvornår/hvordan vil kommunalbestyrelsen følge op på målene? Gode politiske beslutninger kræver viden om praksis. Kommunalbestyrelsen kan fx få viden gennem dokumentation af væsentlige resultater og nøgletal, dialog med forvaltning, ledere, medarbejdere, brugere og fra forskning. Også gode idéer fra andre kommuner kan inspirere kommunalbestyrelsen og give bedre vilkår for at fastsætte mål, der videreudvikler og nytænker de kommunale opgaver. Det er vigtigt, at dokumentationen for resultaterne er til rådighed for kommunalbestyrelsen på hensigtsmæssige tidspunkter så det bliver muligt at tage hensyn til målene i budgetlægningen. Ligesom der skal være rum til at drøfte den fremlagte dokumentation og efterfølgende beslutte, hvordan der skal følges op på dokumentationen. Det er vigtigt at afsætte tid til dialogen med institutionernes ledere, medarbejdere og brugere for at afstemme den daglige praksis med de politiske forventninger og ønsker og omvendt. Kommunalbestyrelsen må derfor nøje overveje, hvornår der skal foreligge dokumentation, og hvordan kommunalbestyrelsen vil præsenteres for den. Nogle tidspunkter og intervaller er fastsat af lovgivning eller aftaler. De er angivet i årshjulet på næste side.

10 8 Kommunalbestyrelsens årshjul på børne- og kulturområdet Kommunalbestyrelsen: fastsætter selv, hvornår den beslutter den sammenhængende børnepolitik, herunder handlingsanvisende mål for det forebyggende arbejde, tidlig indsats og inklusion, beslutter mål og rammer for alle fagområder på børne- og kulturområdet, indhenter dokumentation for, om målene er nået, følger op på dokumentation og resultater, godkender de pædagogiske læreplaner i dagtilbud, drøfter evalueringer og opfølgning. Fra 2011 skal der hvert andet år afgives kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet. Tidspunktet er endnu ikke fastsat.

11 Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet KL, maj udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk

12 Denne pixi-serie indeholder et overblik over børne- og kulturområdets mest aktuelle politiske udfordringer. Læs om den brændende platform, hvordan kommunerne kan løse opgaven i fremtiden, og hvad der politisk skal til for at lykkes. Serien består af seks hæfter: 1. Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet 2. Dagtilbud 3. Folkeskole 4. Børn og unge med særlige behov 5. Kultur og fritid 6. Tidlig indsats og inklusion Følg med i aktuelle kommunalpolitiske sager på børne- og kulturområdet på og få mere information om de forskellige områder på Spørgsmål vedrørende pixi-serien og fremtidens kommunalpolitiske arbejde på børne- og kulturområdet kan stiles til KL s Børne- og Kulturkontor. KL Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr