1. Arbejdsulykker Ulykker - overordnet Ulykker, fravær og frekvens Ulykker og årsagskategorier...7

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse BILAG 1 - OVERBLIK OVER ARBEJDSULYKKER OG ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER Arbejdsulykker Ulykker - overordnet Ulykker, fravær og frekvens Ulykker og årsagskategorier Ulykker og jobtyper Ulykker og anciennitet Ulykker og fraværskategorier Arbejdsbetingede lidelser Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus Væsentligste tendenser Bilag Definition og beskrivelse af amternes årsagskategorier Bilag Tabel over ulykkernes fordeling på anciennitet BILAG 2 - EKSEMPLER PÅ INDSATSER I DRIFTSOMRÅDERNE BILAG 3 - TVÆRGÅENDE AKTIVITETER I KONCERN HR, UDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ BILAG 4 - ULYKKESINDSATSEN MED BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDER BILAG 5 - SKØN OVER OMKOSTNINGER VED ARBEJDSULYKKER I

3 Bilag 1 - Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser I henhold til 5 samt bilag 2 i Region Midtjyllands Arbejdsmiljøaftale skal der årligt ske en systematisk opfølgning på arbejdsulykker. Nedenfor præsenteres det samlede overblik over arbejdsskader (der består af ulykker og arbejdsbetingede lidelser). Overblikket omfatter analyse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser samt evaluering og opfølgning på antal og typificeringer. Formål 1. Overblikket skal give informationer om arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser til Region Midtjyllands administrative ledelse. 2. Overblikket skal gøre det muligt at identificere de overordnede udfordringer indenfor arbejdsmiljøet i Region Midtjylland, og gøre det muligt at igangsætte initiativer. Mål Målet er specifikt en kortlægning af ulykker og arbejdsbetingede lidelser med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Data Data for anmeldte arbejdsulykker for 2010 (såvel som data fra ) er leveret af Arbejdstilsynet ved udtræk fra EASY. EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem til anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De data, Arbejdstilsynet leverer, baserer sig på regionens egne udfyldte anmeldelser. Alle arbejdsulykker i denne oversigt følger hændelsestidspunktet for arbejdsulykken, og er således sket i kalenderåret i Det samme gælder for de oversigter, der er lavet for i Region Midtjylland. Denne opgørelsesmetode er valgt, fordi den giver de mest præcise data, når de enkelte år skal sammenlignes. Når Arbejdstilsynet selv offentliggør data over arbejdsulykker, omfatter året de arbejdsulykker, der er anmeldt i kalenderåret. Dette kan give en mindre variation, som skyldes anmeldetidspunktet. Data for erhvervsbetingede lidelser er leveret af Arbejdsskadestyrelsen. Data baserer sig på anmeldelser primært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker. Ulykkesfrekvens I dette overblik suppleres den gamle metode (antal anmeldte arbejdsulykker med fravær per 1000 præsterede fuldtidsstillinger) for udregning af ulykkesfrekvens med en ny og mere udbredt metode. Den nye ulykkesfrekvens defineres som arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Denne ulykkesfrekvens medtages, da det giver forbedret mulighed for sammenligning med en større gruppe af danske organisationer, da der efterhånden er mange af disse, der bruger denne definition. Der er ikke udregnet en separat ulykkesfrekvens på alle anmeldelser. En sådan vurderes ikke at være anvendelig grundet den usikkerhed, der er omkring hvilke faktorer, der påvirker antallet af anmeldelser fra år til år. F.eks. er det en udbredt antagelse at antallet af anmeldelser stiger blot ved at en indsats igangsættes lokalt eller overordnet. 3

4 Personaleforbrug Alle aflønnede ansatte er med i opgørelsen over personaleforbruget, som således omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte og timelønnede. En fuldtidsstilling svarer til en medarbejder, der får løn for 1931,4 timer i 2010 fordelt på arbejde og fravær med løn (herunder inkluderet sygefravær, barselsorlov, barns 1. og 2. sygedag og omsorgsdage). Anciennitetsgrupper I afsnit 1.5 behandles ulykker fordelt på anciennitetsgrupper. Ansatte med 0-1 års anciennitet er i denne forbindelse de ansatte, der har en ansættelsesdato, der ligger inden for 1 år fra skadesdatoen. Ansættelsesdatoen angives af udfylder, når ulykken anmeldes i EASY. For at kunne specificere ansættelsesdato yderligere f.eks. til, hvornår ansatte skifter fra en afdeling til en anden, kræves yderligere data. Ansatte med 0-1 års anciennitet omtales også som nyansatte. Data vedrørende fravær Årsagen til den betydelige usikkerhed i forhold til udregninger omkring fraværet skyldes, at der ikke kan foretages præcis registrering i EASY. Der arbejdes med fraværsgrupper (1-3 dage, 4-7 dage osv.), og det er ikke muligt at angive præcise tal. Der er desuden tale om forventet fravær ikke nødvendigvis reelt fravær. 4

5 1. Arbejdsulykker Dette afsnit omfatter som nævnt ulykker, der er hændt i Tilsvarende gør sig gældende for tallene for I Region Midtjylland anmelder vi alle ulykker, uanset om disse medfører fravær eller ej. 1.1 Ulykker - overordnet Tabel 1.1 viser alle arbejdsulykker for Region Midtjylland hændt i 2010 (sammenlignet med ). Tabellen viser også andelen af ulykker med fravær samt den andel, som ulykker med fravær udgør af det samlede antal anmeldelser. Tabel 1.1 År Anmeldelser * Heraf med fravær Ulykker med fraværs andel i % Frekvens % % % % 19 * Anmeldelsespligtige ulykker efter loven. Når der tales om ulykker med fravær, betyder det ulykker med fravær ud over ulykkesdagen. Af tabel 1.1 ses, at antallet af ulykkesanmeldelser er 2060 i Det samlede antal anmeldelser er således på stort set samme niveau som i Antal ulykker med fravær i 2010 er 512. I antal afviger det med en smule i forhold til 2009 med 11 færre anmeldelser. For alle fire år gælder, at cirka hver fjerde anmeldte ulykke medfører fravær (sidste kolonne). I 2008 var der færre anmeldelser samt ulykker med fravær end både 2007, 2009 og Det er vores vurdering, at dette blandt andet skyldes færre leverede arbejdstimer under strejken blandt dele af sundhedskartellets medlemmer. Der er i løbet af 2010 igangsat en større indsats omkring ulykkesforebyggelse, på tværs i Region Midtjylland, og det ekstra fokus på arbejdsulykker medfører antageligt i sig selv flere anmeldelser. I mange brancher ser man typisk en underrapportering på % og, at antallet af anmeldelser stiger, når der gennemføres indsatser på ulykkesområdet. Det antages således at der også i Region Midtjylland finder en underrapportering sted, hvad angår arbejdsulykker. Det er derfor forventeligt, at der i starten af en ulykkesindsats kan ske en stigning i antallet af anmeldte ulykker. 5

6 1.2 Ulykker, fravær og frekvens Tabel 1.2 viser de anmeldte arbejdsulykker i 2010, fordelt på driftsområder med specificering af fravær og frekvens. Tabel 1.2 Ulykker Anmeldelser Personaleforbrug ny Frekvens Frekvens Frekvens Frekvens Frekvens med i alt fravær Driftsområde Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ,0 Århus Universitetshospital, Skejby ,6 Regionshospitalet Randers, Grenå ,4 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel ,0 Hospitalsenheden Vest ,3 Regionshospitalet Viborg, Skive ,8 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup ,3 Psykiatri og Social inkl. stab ,5 Sundhedsstaben og Fællesstabe mv ,4 Regional Udvikling Social- og sundhedselever Hospice Djursland Region Midtjylland ,7 Tabel 1.2 viser antallet af anmeldelser og ulykker med fravær for 2010, fordelt på områder. Desuden ses ulykkesfrekvenser for 2007 til 2010 på hvert område. Det ses, at ulykkesfrekvensen for Region Midtjylland er uændret i forhold til 2009, men der er en række lokale udviklinger fra 2009 til Der ses et større fald i ulykkesfrekvensen på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter. Der ses desuden et fald på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Viborg, Skive og Psykiatri og Social. Der ses stigninger på Århus Universitetshospital, Skejby, Regionshospitalet Randers, Grenå og større stigning på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup. 6

7 1.3 Ulykker og årsagskategorier Alle anmeldte ulykker Nedenfor ses nærmere på fordelingen af alle anmeldte ulykker på årsagskategorier. Årsagskategorierne er de gamle amters årsagskategorier (bagerst i dette overblik kan beskrivelse og definition af kategorierne ses). Tabel og figur nedenfor viser alle anmeldte ulykker for Region Midtjylland fordelt på årsagskategori. Tabel Årsagskategorier Ulykker med udsættelse for smitterisiko Fysisk vold og psykisk vold Ulykker fysisk Ulykker kemisk Personforflytning og håndtering Håndtering af værktøj, ting og maskiner m.m Afværge af fald spontan indgriben Andet Ikke oplyst I alt Af tabel og figur ses, at antallet af anmeldelser indenfor årsagskategorierne fysisk vold og psykisk vold og ulykker fysisk er stigende over de 4 år. Antallet af anmeldelser indenfor håndtering af værktøj/ting/maskiner svinger op og ned. Antallet af anmeldte ulykker indenfor årsagskategorierne ulykker med udsættelse for smitterisiko, ulykker kemisk, personforflytning og håndtering, afværge af fald (spontan indgriben) og andet hverken stiger eller falder nævneværdigt over de 4 år. Årsagskategorien ikke oplyst var kun aktuel i året Figur

8 Alle anmeldte ulykker fordelt på årsagskategorier Ulykker kemisk Ulykker fysisk Ikke oplyst Andet Ulykker med udsæt. for smitterisiko Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ting/mas... Personforflytning og håndtering Afværge af fald (spontan indgriben) Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Antallet af ulykker med fravær er i tabel og figur fordelt på årsagskategorier. Tabel Antal Frekens Årsagskategorier Ulykker med udsæt. for smitterisiko <1 <1 <1 <1 Fysisk vold og psykisk vold Ulykker fysisk Ulykker kemisk <1 <1 <1 <1 Personforflytning og håndtering Håndtering af værktøj, ting, maskiner m.m <1 2 <1 Afværge af fald (spontan indgriben) <1 <1 <1 <1 Andet <1 <1 1 Ikke oplyst < I alt

9 Figur Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Ulykker kemisk Ulykker fysisk Ikke oplyst Andet Ulykker med udsæt. for smitterisiko Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ting/maskin.. Personforflytning og håndtering Afværge af fald (spontan indgriben) Af tabel og figur ses, at ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier viser et noget andet billede end alle anmeldte ulykker. Ulykker med fravær indenfor personforflytning og håndtering falder svagt i 2010 i forhold til de 3 foregående år. Ulykker med fravær indenfor Håndtering af værktøj/ting/maskiner falder i forhold til 2007 og Ulykker med fravær indenfor afværge af fald (spontan indgriben) falder også i forhold til de 3 foregående år, og specifikt med 65 % siden Det ses, at ulykker med fravær er steget indenfor årsagskategorien ulykker fysisk, og har været støt stigende over de målte 4 år. Stigningen er blevet mere og mere markant. Fra 2009 til 2010 er stigningen på 56 ulykker med fravær. Ulykkesfrekvenserne indenfor denne kategori er også støt stigende over de målte 4 år, og er i 2010 oppe på 10 ulykker med fravær pr præsterede fuldtidsstillinger. I de resterende årsagskategorier er antallet af ulykker med fravær relativt uændret. Sættes stigningen i antallet af ulykker indenfor årsagskategorien ulykker fysisk i forhold til ulykkefrekvensen for Region Midtjylland i 2007, 2009 og 2010 (som set i tabel 1.2 ovenfor), kan omtalte stigning indenfor årsagskategorien ulykker fysisk bekræftes. Det betyder også, at der så er et tilsvarende fald i antallet af ulykker indenfor en eller flere andre kategorier. 9

10 Alle anmeldelser fordelt på årsagskategori og driftsområde Ulykke med udsættel se for smitterisi ko Fysisk og psykisk vold Ulykke fysisk Ulykke kemisk Personforflytning og -håndtering Håndtering af værktøj, ting, mask Afværge af fald Sundhed Andet Århus Universitetshospital Århus Sygehus Århus Universitetshospital Skejby Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Viborg, Skive Regionshospitalet Horsens, Brædstrup Sundhedsstab, Regional Udvikling og Fællesstabe m.m. 1 5 Hospice Djursland 2 Psykiatri og Social Total Tabel viser, at ulykker med udsættelse for smitterisiko primært er en udfordring på sundhedsområdet, hvor alle hospitaler har betydelig andel af disse. Regionshospitalet Horsens, Brædstrup ligger lavt, idet de anvender et andet system til registrering af denne type ulykker, der ikke har fravær. 25 % af alle anmeldelser i Region Midtjylland ligger indenfor denne kategori. Fysisk vold og psykisk vold udgør 29 % af alle anmeldelser i Region Midtjylland i 2010, og er primært en udfordring for Psykiatri og Social området. Ulykker fysisk er en generel betydelig udfordring for hele regionen, da årsagskategorien udgør en stor del af alle anmeldelser (28 %) samtidig med, at de er fordelt jævnt ud over alle områder. Personforflytning og håndtering er også fordelt jævnt ud over alle områder, men udgør kun 9 % af alle anmeldelser. Det er dog de sidstnævnte to årsagskategorier, der genererer det meste fravær se tabel 1.6 nedenfor Fokus på årsagskategorien ulykker - fysisk Igen i år er der fokus på ulykker - fysisk grundet forøgelsen i antallet af ulykker med fravær. Indenfor årsagskategorien ulykker fysisk er der anmeldt 573 ulykker. Det svarer til 28 % af alle anmeldelserne i Af de 573 ulykker er det oplyst, at 271 af dem medfører fravær. 10

11 Det svarer til 53 % af alle ulykker med fravær i 2010 i Region Midtjylland. Herunder i tabel ses nærmere på underkategorierne. Tabel Underkategorier Akavet arbejdsstilling / bevægelse Andet (bestråling, elektrisk stød mv.) Fald (på vandret flade, på skrå flade, på trappe, fra, ned i) Alle 2009 Alle 2010 Fravær 2009 Fravær 2010 Frekvens 2009 Frekvens < Forbrænding <1 <1 Klemning <1 <1 Løft af materiel <1 <1 Sammenstød (rammer noget, rammes af noget, kollision) Skæreskade (uden smitterisiko - ved knive, <1 1 glasskår mv.) Stikskade (uden smitterisiko ved nåle, sakse mv.) <1 <1 Tandskade Trafikuheld <1 <1 I alt Navngivningen af underkategorierne er foretaget i 2009 i samarbejde med og med inspiration fra områderne. Underkategorier er navngivet med henblik på at præcisere, hvor der er potentiale for forebyggelse indenfor årsagskategorien ulykker - fysisk. Som det ses af tabel samt figur nedenfor, er størstedelen af anmeldelser og ulykker med fravær igen i 2010 fordelt på underkategorierne fald, akavet arbejdsstilling / bevægelse og sammenstød. Særlig indenfor underkategorien fald ses mange anmeldelser (10 % af alle anmeldelser i regionen i 2010) og ulykker med fravær (18 % af alle ulykker med fravær i regionen i 2010). Faldene omfatter fald ude som inde, på vandrette flader, ofte fordi gulve eller stier er glatte pga. væske, is eller små løse genstande (tabt mad, affald og lignende). Niveauforskelle og personens fart er ofte også årsag til ulykken. Faldene omfatter også fald på trapper grundet glatte eller løse trin. Også her er personens fart og niveauforskelle i flere tilfælde skyld i ulykken. Ulykkesfrekvensen viser 3 ulykker med fravær per 1000 præsterede fuldtidsstillinger. I 2010 omfatter underkategorien sammenstød 7 % af alle anmeldelser i regionen, og 11 % af alle ulykker med fravær. Ansatte rammer blandt andet ind i lamper, skabe, sprit-dispensere mv. Andre bliver ramt af automatiske døre, svingende ophængte monitorer, køretøjer / senge 11

12 osv. Også her er personens fart i flere tilfælde skyld i ulykken. Ulykkesfrekvensen stiger med 1 fra 2009 til 2010 Underkategorien akavet arbejdsstilling / bevægelse tegner sig i 2010 for 2 % af alle anmeldelser i regionen, og 8 % af alle ulykker med fravær. Ulykker i denne kategori omfatter længere tids akavet arbejdsstilling suppleret med pludselig, ofte hurtig bevægelse. Tilsammen omfatter de 3 ovenfor omtalte underkategorier 19 % af alle anmeldelser i regionen. 37 % af alle ulykker med fravær i 2010 (32 % i 2009) kan henføres til disse 3 underkategorier. Figur Antal Ulykker med fravær fordelt på underkategorier af Ulykker - fysisk Sammenstød Løft af materiel Klemning Forbrænding Fald Andet Akavet arbejdsstilling/bevægelse Trafikuheld Tandskade Stikskade (uden smitterisiko Skæreskade (uden smitterisiko Underkategorier 12

13 1.4 Ulykker og jobtyper Som det fremgår af tabellen nedenfor, skal det bemærkes, at jobtyperne ikke er præcise faggruppeangivelser. Flere af jobtyperne i EASY anvendes ved anmeldelse af arbejdsulykker relateret til arbejdsopgaven og ikke faggruppen. Et eksempel er jobtypen social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde, der anvendes ved anmeldelse af arbejdsulykker indenfor både Sundhedsområdet og Psykiatri- og socialområdet. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø undersøger i øjeblikket, hvordan der kan opsamles mere præcise data, hvad angår faggrupper. Tabel 1.4 viser alle anmeldte ulykker og ulykker med fravær 2010 fordelt på jobtyper. Af tabellen ses blandt andet, at den jobtype, der omfatter flest anmeldelser, er social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde, der omfatter 28 % af alle anmeldelser og 30 % af alle ulykker med fravær i 2010 i Region Midtjylland. Sygeplejearbejde er med 27 % af alle anmeldte ulykker og 18 % af alle anmeldte ulykker med fravær den næstmest udsatte jobtype i Den tredje mest udsatte jobtype er Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner med 10 % af alle anmeldelser og 13 % af alle ulykker med fravær. Tabel 1.4 % af alle Med fravær % af alle Jobtype Anmeldelser Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde Sygeplejearbejde Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner Lægearbejde Rengøring, køkkenhjælp mv. - ikke private hjem Teknikerarbejde indenfor biologi, biokemi, farmakologi og zoologi Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde Servicearbejde i øvrigt Jordemoderarbejde Omsorgsarbejde i øvrigt Tilberedning af måltider, f.eks. kok og køkkenleder Betjening af hospitalsudstyr Vaskeri- og renseriarbejde * Øvrige I alt * Over 80 øvrige jobtyper slået sammen 13

14 Figur 1.4 Ulykker med fravær fordelt på jobtype 200 Antal Jobtyper Sygeplejearbejde Lægearbejde Omsorgsarbejde i øvrigt Jordemoderarbejde Servicearbejde i øvrigt * Øvrige Vaskeri- og renseriarbejde Betjening af hospitalsudstyr Social- og sundhedspersonale på institutioner sa Teknikerarbejde indenfor biologi, biokemi, farmak... Rengøring, køkkenhjælp mv. - ikke private hjem Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og v... Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde Tilberedning af måltider, f.eks. kok og køkkenleder Figur 1.4 illustrerer ulykker med fravær i 2009 og 2010 fordelt på jobtype. Af figuren ses blandt andet, at antallet af ulykker med fravær for jobtypen social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde er faldet med 10 % fra 2009 til Jobtypen Sygeplejearbejde er faldet med 16 % fra 2009 til

15 1.5 Ulykker og anciennitet Af Arbejdstilsynets landdækkende statistik for anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 fremgik, at nyansatte (inden for et år) på landsplan er overrepræsenteret blandt personer, som har anmeldt en arbejdsulykke. I 2010 fordeles arbejdsulykkerne i Region Midtjylland igen på anciennitetsgrupper opgjort ud fra selvrapporterede data i EASY. Nedenfor ses status for 2010 og udviklingen Det skal bemærkes, at der i 2008 efter vores vurdering er færre anmeldelser, der formodes at skyldes et fald i præsterede arbejdstimer forårsaget af strejke. Figur Antal Anmeldelserne fordelt på anciennitet år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år år år år år år år år år år år År Af figur ses anmeldelserne for fordelt på anciennitet op til 20 år 1. Det ses, at antallet af anmeldelser for nyansatte (0-1 år) er faldet i 2010 sammenlignet med både Anciennitetsgrupper over 20 år er ikke med i 2010, da der i disse ikke sås en tydelig udvikling i 2008/

16 og Faldet tillægges den øgede fokus, der har været på ulykker, der involverer nyansatte samt et fald i antallet af nyansatte i 2010 i Region Midtjylland. Tal i Personaleredegørelsen viser at mængden af nyansatte i Region Midtjylland (0-1 års anciennitet) er mindre i 2010 end i de to foregående år. Der ses stigninger i anmeldelser på de efterfølgende 4 anciennitetsgrupper. Konklusionen er at fordelingen af ulykker på anciennitetsgrupper for stadig viser at der her er en særlig udfordring omkring ulykker for de lave anciennitetsgrupper. Data for 2010 viser at 556 af 2060 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1504 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Data for 2009 viser at 652 af 2045 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1393 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Data for 2008 viser at 616 af 1792 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1176 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Endeligt viser data at 52 % af alle anmeldelser i 2010 i Region Midtjylland involverer ansatte med 0 til 3 års anciennitet. I bilag 1.2 findes talmateriale, der danner baggrund for søjlerne i diagrammet. Kontroludregninger på ulykker med fravær viser tilsvarende tendenser Ulykker 0 til 1 års anciennitet Tabel viser ulykker 2010 fordelt på 3-måneders intervaller for ansatte med 0-1 års anciennitet, opgjort efter selvrapporterede data fra EASY. Tabel Anciennitet 2010 Alle anmeldelser % Heraf med fravær % 0 3 måneder måneder måneder måneder I alt Figur nedenfor illustrerer ulykker med fravær og disses procentvise fordeling på årsagskategorier, hvor anciennitetsgruppen 0-1 år sammenlignes med alle ulykker med fravær for Region Midtjylland i Denne sammenligning foretages for at undersøge, om anciennitetsgruppen 0-1 år har særegne karakteristika, når den sammenlignes med hele puljen af ulykker med fravær i 2010, når det gælder årsager. 16

17 Figur % Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier 0-1 års anciennitet Alle Ulykker kemisk Ulykker fysisk Fysisk vold og psykisk vold Ikke oplyst Andet Ulykker med udsæt. for smitterisiko Personforflytning og håndtering Årsagskategorier Håndtering af værktøj/ting/maskiner mv. Afværge af fald (spontan indgriben) 17

18 Af figur ses, at fordelingen af ulykker med fravær på årsagskategorier stort set er den samme for gruppen med 0-1 års anciennitet og alle ulykker med fravær for Der ses således ikke særlige udfordringer for nyansatte i sammenligning med alle ulykker med fravær - i forhold til årsagskategorier. 18

19 1.6 Ulykker og fraværskategorier Følgende fraværskategorier er dem, der bliver stillet til rådighed, når der udfyldes og anmeldes arbejdsulykker via EASY. Det er muligt for driftsområderne senere at berigtige fraværet, og de enkelte driftsområder har således mulighed for at placere den enkelte ulykke i den korrekte fraværskategori. Det er usikkert, i hvor høj grad dette foregår i praksis. Fraværsdata er i realiteten det forventede fravær, og skal således tages med forbehold. Tabel 1.6 illustrerer antal anmeldte ulykker med fravær i 2010 fordelt på fraværskategori og årsagskategori. Tabel 1.6 Fravær Dage Måneder I alt Årsagskategori Afværge af fald Fysisk og psykisk vold Håndtering af værktøj Personforflytning og håndtering Ulykke fysisk Ulykke kemisk Ulykke med udsættelse for smitterisiko Andet I alt Som det ses af tabel 1.6, er årsagskategorien ulykker fysisk i særklasse mest belastet af fravær af alle fraværskategorier. Fysisk vold og psykisk vold samt personforflytninger og håndtering oplyses også at være hårdt belastet af fravær. En indikator for det samlede fravær for alle ulykker i 2010 kan findes ved at gøre følgende: 1. Alle fraværskategorierne omregnes til dage 2. Medianen af hver kategori multipliceres med antal ulykker med fravær i kategorien 3. Alle kategorier summeres Herved fås en indikator for det samlede fravær for alle ulykker 2010 på 31 årsværk. I 2009 var tallet 35 årsværk, og i 2008 var tallet 27 årsværk. Med andre ord indikerer tallene, at hver enkelt præsterede fuldtidsstilling i Region Midtjylland i har mellem 2 og 2,5 timers fravær om året grundet arbejdsulykker. 19

20 2. Arbejdsbetingede lidelser Afsnittet omhandler de arbejdsbetingede lidelser, der af ansatte i Region Midtjylland er anmeldt til arbejdsskadestyrelsen. 2.1 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser Der er anmeldt 166 arbejdsbetingede lidelser i 2010 i Region Midtjylland. Tabel 2.1 Diagnose 2010 Andel af samlet Psykisk sygdom / gener % Bevægeapparat % Hudsygdomme % Kræftsygdomme 3 2 % Øvrige 13 8 % I alt % Tabel 2.1 viser alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser samt diagnosens tyngde i forhold til samlet antal anmeldte lidelser (i %). Over hver tredje anmeldelse drejer sig om bevægeapparat, og ca. en tredjedel går på psykisk sygdom / gener. Hver fjerde anmeldelse vedrører hudsygdomme. 2.2 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Tabel 2.2 viser udviklingen i anmeldte lidelser fordelt på diagnose. Tabel 2.2 Diagnose Psykisk sygdom / gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige I alt Af tabel 2.2 ses, at der i 2010 er anmeldt 52 færre arbejdsbetingede lidelser end i 2009, hvor der blev anmeldt 218 lidelser. Niveauet for anmeldelser i 2010 svarer til niveauet i 2007, men det er for tidligt at vurdere, om der er tale om en tendens. Hvis tallene sættes i forhold til antallet af præsterede fuldtidsstillinger samme år, fås følgende anmeldelsesfrekvenser (antal anmeldelser pr præsterede fuldtidsstilling): 2007: 6,6 2008: 7,1 2009: 8,1 2010: 6,1 20

21 Ovennævnte tendens er således også at se her. Når man ser på hver diagnose isoleret set, er udviklingen varieret. Der ses markant fald i anmeldelser indenfor diagnoserne bevægeapparat og kræftsygdomme fra 2009 til 2010, og mindre fald indenfor de øvrige diagnoser. Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at samme tendens ses på landsplan, når det gælder faldet i anmeldelser indenfor bevægeapparat og psykisk sygdom / gener. Af tabellen fremgår desuden, at niveauet for anmeldelse af hudsygdomme i 2009 fortsætter i Endelig ses, at niveauet for anmeldelser indenfor kræftsygdomme i 2010 svarer til 2007 niveau. Disse forhold og andre er også illustreret i figur 2.2. nedenfor. Figur 2.2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser Psykisk sygdom / gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige 2.3 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus Når anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen, bliver den til en sag. I tabel 2.3 ses de sager, der er anmeldt i 2010 fordelt på kendelse (status pr. 28. februar 2011) og på 3 diagnosekategorier. Tabel 2.3 Psykisk sygdom / gener Bevægeapparat Andre I alt Kendelse Anerkendt Afvist Henlagt Under behandling I alt

22 Tabel 2.3 viser, at langt de fleste anmeldelser indenfor både psykisk sygdom / gener og bevægeapparat bliver afvist. Hvorimod lidt over en tredjedel af anmeldelserne indenfor diagnosen andre indtil videre er blevet anerkendt. Af 166 sager er 22 indtil videre blevet anerkendt, 108 er afvist og 29 er stadig under behandling. Endeligt er 7 henlagt. Data rummer p.t. ikke mulighed for at vurdere hvad gruppen andre indeholder. I figur 2.3 er sagernes status for 2010 sammenlignet med Figur 2.3 Sagsstatus for anmeldte arbejdsbetingede lidelser 250 Antal Henlagt Afvist Under Behandling Anerkendt År Anerkendelsesprocenten er i %, 2008 er den 23 %, 2009 er den 25 %, og den pr. 28. februar 2011 noget mindre i Som det ses af figur 2.3, tyder det på, at antallet af anerkendte sager i 2010 ender på et niveau svarende til

23 3. Væsentligste tendenser Der er i løbet af 2010 igangsat en større indsats omkring ulykkesforebyggelse, der involverer hele regionen, og det ekstra fokus på arbejdsulykker medfører antageligt i sig selv flere anmeldelser. Det antages således også, at der generelt finder en underrapportering sted, hvad angår arbejdsulykker. Disse fænomener er observeret andre steder i forbindelse med indsatser. Det ses, at antallet af anmeldelser i 2010 niveaumæssigt følger Desuden ses, at antallet af ulykker med fravær også i store træk er på samme niveau som i 2009, dog med 11 færre ulykker. Ulykkesfrekvensen for hele Region Midtjylland ligger på samme niveau i 2010 som i 2007 og Det er årsagskategorien fysisk vold og psykisk vold der omfatter flest anmeldte ulykker (29 %). Dernæst kommer årsagskategorien ulykker - fysisk (28 %), efterfulgt af ulykker med udsættelse for smitterisiko (25 %). Derefter kommer som nummer fire personforflytning og håndtering (9 %). Fordeles ulykker med fravær på årsagskategorier ses, at årsagskategorien ulykker fysisk udgør 53 % af ulykkerne med fravær (41 % i 2009), og er den klart mest dominerende årsagskategori. Herunder dominerer underkategorierne fald og sammenstød, og udgør tilsammen 30 % af alle ulykker med fravær. Det ses ofte indenfor denne type ulykker, at tempoet er højt, og det antages derfor, at en væsentlig del af disse ulykker skyldes, at vedkommende af en eller flere grunde løber for hurtigt. Årsagskategorien personforflytning og håndtering omfatter 16 % af ulykkerne (20-23 % i perioden ). I 2010 blev der givet et mange-påbud af Arbejdstilsynet indenfor ergonomi, og der blev igangsat en indsats omkring ergonomi i Region Midtjylland. Som følge heraf har der i 2010 været gennemført en tværgående diskussion af, hvordan effekten af ergonomiindsatsen kan øges. Det er ikke muligt at afgøre, om faldet i antallet af ulykker indenfor dette område skyldes det skærpede fokus, men det kan ikke afvises. Når alle ulykker fordeles på jobtyper med størst antal ulykker ses, at det stadig er Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde (28 % af alle anmeldelser og 30 % af alle ulykker med fravær), Sygeplejearbejde (27 % af alle anmeldelser og 18 % af alle ulykker med fravær) og Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (10 % af alle anmeldelser og 13 % af alle ulykker med fravær), der er de mest udsatte jobtyper. Når ulykkerne fordeles på anciennitet, er ansatte med 0-3 års anciennitet stadig de mest udsatte (52 % af alle anmeldelser i 2010). 27 % af alle anmeldelser (24 % af ulykker med fravær) involverer nyansatte (anciennitet på 0-1 år), og der ses et fald i forhold til Faldet er formentlig forårsaget af færre nyansatte i regionen generelt. Der ses en ensartet fordeling på årsagskategorier uanset, om der ses på nyansatte eller hele ulykkesmængden. Som tidligere nævnt er et forsigtigt skøn, at fraværet grundet arbejdsulykker svarer til ca. 31 arbejdsårsværk i 2010 i regionen. Sættes tallene i forhold til personaleforbruget, skønnes det, at hver enkelt præsterede fuldtidsstilling i 2010 har et fravær på mellem 2 til 2,5 timer. Der er i 2010 sket et fald i antallet af anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Antallet af anmeldelser er faldet med 24 % i forhold til Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at en række diagnoser på erhvervssygdomslisten er blevet prøvet i nogle år, og at antallet af 23

24 anmeldelserne i 2010 har fundet et naturligt leje. Tendensen ses over det meste af landet, oplyser Arbejdsskadestyrelsen. 24

25 Bilag Definition og beskrivelse af amternes årsagskategorier Afværge af fald (spontan indgriben) Anvendes som årsag, når ansatte forsøger at gribe ind, for at afværge beboers/patients eller kollegas eventuelle fald Fysisk vold og psykisk vold Anvendes, når ansatte bliver udsat for fysisk vold eller psykisk vold. Det omfatter slag, spark, ramt af kasteskyts, men også psykiske påvirkninger som trusler og truende adfærd, mobning og (seksuel) chikane fra patienter / beboere. Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Anvendes, når ulykker sker i forbindelse med håndtering af værktøj, ting og maskiner. Det omfatter alle typer værktøj, el-drevne maskiner, møbler, bårer, hospitalssenge, mekaniske lifte m.m. Personforflytning og personhåndtering Anvendes ved ulykker, der sker i forbindelse med personhåndteringer, herunder mobilisering, forflytning og stabilisering (typisk, hvor den skadeslidte kommer til at bære hele eller dele af en anden persons vægt). Uheld fysisk Anvendes ved ulykker, der omfatter sammenstød, fald, akavet arbejdsstilling / bevægelse, klemning, forbrændinger, men også stik- og skæreskader uden smitterisiko m.m. Uheld kemisk Anvendes ved ulykker, hvor den ansatte kommer i forbindelse med kemiske stoffer, f.eks. ved fysisk kontakt med eller indånding af kemiske stoffer. Ulykker med udsættelse for smitterisiko Anvendes ved ulykker, hvor den ansatte udsættes for menneskers (patienter / beboeres) blod, urin, spyt og øvrige væsker. Typiske stikskader eller skæreskader med nåle, skalpeller eller andre skarpe genstande, der forinden har været i kontakt med mennesker. Også hvis de nævnte væsker rammer øjne og mund mv. Andet Hvis ulykken ikke kan indplaceres under en af de syv foregående kategorier, indplaceres ulykken under denne kategori. Herunder påvirkning, hvis man er vidne til andres selvmord, ulykker m.m. Kategorierne er ikke perfekte. Nogle ulykker ligger i et grænseland, hvor den i princippet kan falde i 2 forskellige kategorier. Her afgør en konkret vurdering, hvilken kategori den skal under. 25

26 Bilag Tabel over ulykkernes fordeling på anciennitet Tallene danner baggrund for illustration figur side 33 Perioder (dage) Anciennitet (0-365) 0-1 år ( ) 1-2 år ( ) 2-3 år ( ) 3-4 år ( ) 4-5 år ( ) 5-6 år ( ) 6-7 år ( ) 7-8 år ( ) 8-9 år ( ) 9-10 år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( ) år ( resten) Ej oplyst I alt

27 Bilag 2 - Eksempler på indsatser i driftsområderne Ulykker Udvikling af regneark, der giver overblik over og mulighed for mere systematisk arbejde med ulykker (Århus Universitetshospital, Skejby) Arbejde med sikkerhedskultur i Driftsafdelingen (Hospitalsenheden Vest) Fokus på arbejdsstillinger og langtidssygemeldte på en afdeling (Hospitalsenheden Vest) Fokus på at styrke bl.a. forflytningsvejledere i det forebyggende arbejde på Medicinsk Sengeafsnit (Hospitalsenheden Vest) Arbejder med analyse af stikskaderne og hvad er årsagerne til disse (Hospitalsenheden Vest) Forebyggelse af stikskader. Produkter har været undersøgt, med henblik på risikominimering (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Fokus på stik/skæreskader og kampagner (Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter) Indkøb af loftlifte til stort set alle sengestuer er medvirkende årsag til reduktion i antallet af arbejdsulykker i 2010 (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Stort fortsat fokus på ergonomi og ulykkesforebyggelse i 2010 (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Nye arbejdsgange på Hammel Neurocenter og stort fokus på introduktion og oplæring har haft indflydelse på reduktionen i antallet af forflytningsskader (Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter) Der er igangsat forebyggende indsats mod stikskader, da disse er begyndt at fylde meget i 2010 (Regionshospitalet Randers, Grenå) Data fra Arbejdsmiljøredegørelse for 2009 har afstedkommet en indsats omkring forebyggelse af vold (Psykiatri og Social) Ekstra stor fokus på ulykkesanalyse i 2010 (Psykiatri og Social) Ergonomi Udarbejdelse af en pjece omkring indretning af vagtkontor (ergonomisk indretning) (Hospitalsenheden Vest) Ergonomi og ulykkesforebyggelse (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Kompetent mobilisering (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Fokus på forflytningsteknik og køb af hjælpemidler (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Arbejdet med bariatriske patienter, som følge af regionalt bariatri-projekt. Der er udarbejdet en bariatrisk retningslinie i Edok. (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Indkøb af loftlifte på sengestuer, og det menes at have betydning for antallet af ulykker. (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Fokus på samspil mellem ergonomivejleder, forflytningsvejleder og arbejdsmiljøgrupper med gode resultater. (Regionshospitalet Viborg, Skive) Projekt O-tolerance er fortsat i 2010, der er procesevalueret, og det viser sig blandt andet, at fokus alene påvirker ansatte til i højere grad at bruge hjælpemidler ved personflytninger og håndteringer (Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus). Strategisk arbejde Ny procedure for udarbejdelse af lokal arbejdsmiljøaftale. Hvad skal man forholde sig til på LMU niveau.kvartalsvis tilbagemelding til central enhed (Hospitalsenheden Vest) Leder APV i en enkelt afdeling. Metoden er blevet godt modtaget, og måske et supplement til TULE (Hospitalsenheden Vest). Psykisk arbejdsmiljø, herunder vold og stress Forebyggelse af vold (Psykiatri og Social, Behandlingspsykiatrien) Ressourcer vs. Arbejdsmængde (Psykiatri og Social, Behandlingspsykiatri) Forbedret trivsel ved brug af Nursefinder i forhold til forstyrrelser (Regionshospitalet Viborg) Strategisk indsats med tilbud til alle sekretariater, der omhandler hjælp til arbejdsgangsanalyser ( find dine ben efter besparelser ) (Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus) 27

28 Sundhedsfremme Sundhedsfremmende initiativer som Zumba, Hulahopkursus etc. er udbredt på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup. Sundhedsfremmeinitiativer som lej en elcykel, kostkurser og motionskurser, meditation mv. (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus). Natarbejde Temadage halvårligt med Arbejdsmedicinsk Klinik og konsulent fra Fysisk Arbejdsmiljø omkring natarbejde og sundhed (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Fokus på natarbejde og helbredssamtale ved natarbejde. På intranet kan enhver medarbejder bestille en helbredssamtale. Tilgængelighed er vigtig her, og der er kommet mere viden. (Regionshospitalet Viborg, Skive) Initiativ med Tips og tricks om natarbejde (Regionshospitalet Randers, Grenå). Sygefravær Deltagelse med 5 afdelinger i Nærværsprojekt omkring nedbringelse af sygefravær. (Regionshospitalet Viborg, Skive) 28

29 Bilag 3 - Tværgående aktiviteter i Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø Ligesom tidligere år har Koncern HR haft afsat ressourcer til tværgående aktiviteter, som kan bruges til formål, der rækker ud over det enkelte område eller den enkelte afdeling/institution. Midlerne bruges blandt andet til, at erfaringer fra en del af Region Midtjylland udbredes til andre dele i organisationen. En stor del af arbejdet relaterer sig til arbejdsmiljøorganisationen på alle niveauer i Region Midtjylland. De løbende opgaver omkring servicering af arbejdsmiljøorganisationen med f.eks. den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og opfølgningskurser fortsætter. I 2010 er der afholdt både arbejdsmiljøkurser og et antal 2-dages opfølgningskurser, og der er foregået et stort arbejde i forhold til at blive klar til at tilbyde en ny arbejdsmiljøuddannelse i forhold til den lovændring, der trådte i kraft sidst på året i 2010 vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Herunder er listet en række konkrete tværgående aktiviteter, der blandt andet har været gennemført i 2010: Koordinering af netværket Flyt på tværs Netværk indenfor service- og rengøringsområdet Netværk for køkkenpersonale Arbejdsgruppe vedr. bistand til arbejdsmiljøvurdering ved indkøb i regionen samt deltagelse i konkrete arbejdsgrupper (handsker, dialyseapparatur, forsendelsesudstyr, møbler etc.) Arbejdsgruppe omkring sygehusbyggeri til kvalificering af arbejdet med arbejdsmiljørigtig projektering, blandt andet udvikling af designguide om sengestuer Tilbud om faglig bistand til rengøringsområdet på institutionerne Arbejdsmiljøkursus for medarbejdere i rengørings- og serviceområdet Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse der er afholdt udbudte kurser for nye personer i arbejdsmiljøorganisationen, virksomhedsrettede uddannelser og arbejdsmiljøuddannelse for brugere på beskyttede værksteder i samarbejde med Århus Kommune. Derudover opfølgningskurser for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere ERFA-gruppemøder vedr. service og rengøring Fælles netværksmøder for arbejdsmiljøkoordinatorer Natarbejde tværgående indsats Sundhedsfremme tværgående indsats Projekt Nærvær i arbejdet. Indeholdende 15 delprojekter i Region Midtjylland. Med midler fra Forebyggelsesfonden er målet at nedbringe sygefraværet. Afsluttes i Projekt Bariatri. Med midler fra Forebyggelsesfonden var målet at reducere belastninger for de personer, der håndterer bariatriske patienter. Blev afsluttet i Opfølgning og formidling af ændringer i Arbejdsmiljøloven Betjening af sikkerhedsorganisationen Undervisning af sosu-assistenter Vejledning til OP-personale Videreudvikling af elektronisk APV Organisering af og processtøtte til AKU-dialoger Udvikling af værktøj til Trivselsundersøgelser og Ledelsesevaluering (TULE) Forflytningsvejlederkursus for Region Midtjylland MUS udvikling i et sundhedsfremmeperspektiv 29

30 Udvikling af diverse undervisningsmateriale Generelt netværkssamarbejde og kontaktpersonordning Workshop Rengøring og Service Projekt om Ledelse af store afsnit Udarbejdelse af stresspolitik Udvikling af tværgående materiale vedrørende voldsforebyggelse Temadage for MEDudvalg Udvikling af oplæg på Personalepolitisk Messe 2010 Gå Hjem/fyraftensmøder f.eks. i samarbejde med BAR SOSU Understøttelse af omstillings- og spareplaner Arbejdsmiljøkonferencen 2010, tema om ulykkesforebyggelse Udarbejdelse af nyhedsbreve Konference 2010 Regionen i bevægelse Politik om Vold, Mobning og chikane 30

31 Bilag 4 - Ulykkesindsatsen med beskrivelse af indsatsområder Afholdelse af en Arbejdsmiljøkonference med temaet Forebyggelse af Arbejdsulykker for sikkerhedsorganisationen, samt relevante ledere. Konferencen blev afholdt den 7. oktober Indsamling af data om hvilke ulykkesanalyseredskaber/ -metoder, der anvendes til analyse af arbejdsulykker. Dataene analyseres, og de ulykkesanalyse-redskaber / -metoder, som fungerer bedst udpeges, som værende de ulykkesanalyseredskaber / -metoder, der fremadrettet skal anvendes i Region Midtjylland. Data blev indsamlet og analyseret i 2010, og det afsluttende arbejde foregår i I samarbejde med de øvrige regioner er der igangsat en udvikling af nye regionale årsagskategorier, der skal erstatte de tidligere amternes årsagskategorier, der tidligere blev udfyldt, når en arbejdsulykke blev anmeldt i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). Status er, at de 5 regioner har udarbejdet en række nye kategorier. Region Hovedstaden ønsker at få disse yderligere kvalificeret i forhold til nordiske og europæiske standarder. Region Midtjylland afventer et udspil fra Region Hovedstaden, hvad det angår. Desuden er Arbejdstilsynet blevet gjort bekendt med de nye kategorier. Arbejdstilsynets melding er, at de er interesseret i at samarbejde, og at de kontakter os, når deres udviklingsarbejde igangsættes. Der er i efteråret 2010 udviklet et videndelingsmodul i Arbejdsmiljøsystemet, hvor viden om interventioner, metoder o.l. kan placeres. Revision af Arbejdsmiljøaftalen på baggrund af ny arbejdsmiljølovgivning i slutningen af Arbejdet er påbegyndt i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, og forventes sendt i høring/til godkendelse i RMU og Strategisk HR-Forum i Udsendelse af temabrev til arbejdsmiljøorganisationen i Region Midtjylland om status på ulykkesforebyggelse 4 gange årligt. Der er udsendt to temanumre i Der har været afholdt møder mellem de enkelte Hoved-MEDudvalg, Arbejdstilsynet og Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø, hvor lokale ulykkesdata, sikkerhedskulturen og løbende lokale interventioner blev diskuteret. Ulykkesforebyggelse skal sættes i tale i forskellige sammenhænge dagligt, som grundlag for en mere aktiv sikkerhedskultur. Der arbejdes med at udvikle safety walk. Sikkerhedsrunderinger i et nyt perspektiv, hvor samtale i forskellige sammenhænge er en vigtig del af metoden, der får sikkerhed forankret i kulturen på de enkelte afdelinger. Der er arbejdet med dette i arbejdsgrupperne i Arbejdet er endnu ikke færdigt. Ulykkesøkonomi analyse af, hvad en ulykke koster. Arbejdet er igangsat i 2010 og fortsætter i Udarbejdelse af ansøgning om projektmidler til relevant fond om projektet Knæk ulykkeskurven. Et projekt, hvor der forventes deltagelse af afdelinger/afsnit fra alle hospitalsenhederne, samt Psykiatri og Social området. Trods projektansøgninger til 2 31

32 forskellige fonde var det ikke muligt at skaffe midler til projektet i Der arbejdes videre på projektansøgning til nye fonde i Ulykkesindsatsen fortsætter i

33 Bilag 5 - Skøn over omkostninger ved arbejdsulykker i 2010 Nedenstående beregninger er et groft skøn over de omkostninger, der er forbundet med de registrerede arbejdsulykker i region Midtjylland i Formålet med skønnet er at skabe grundlag for at styrke den forebyggende indsats generelt og synliggøre, at såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser af arbejdsulykker kan være undervurderet, og at forebyggelsespotentialet kan være større end hidtil antaget. Omkostningerne kan beregnes på mange måder. I beregningerne for omkostninger ved arbejdsulykker i Region Midtjylland i 2010 er ulykkerne fordelt i 3 grupper, nemlig ulykker med fravær, ulykker med udsættelse for smitterisiko og ulykker uden fravær. Ad 1. Ulykker med fravær (512) a. Direkte omkostninger Direkte omkostninger beløber sig i alt til ca. 11 millioner kroner. Direkte omkostninger er tabt produktion forårsaget af skadeslidtes fravær. Omkostningerne beregnes ud fra det forventede fravær forårsaget af en arbejdsulykke, der registreres sammen med ulykken i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). I Region Midtjylland er forventet fravær forårsaget af arbejdsulykker beregnet til at være ca. 2,4 % af det samlede fravær i 2010, og i 2009 ca. 2,6 %. De beregnede 2,4 % fravær på grund af arbejdsulykker i 2010 består af ca dages fravær, der hver især skønnes at koste Region Midtjylland kroner om dagen 2 (da den enkelte arbejdsplads i regionen selv afholder alle lønudgifter i forbindelse med sygefravær de første 21 dage af en sygdomsperiode). Desuden er der ca dages fravær, der hver især er skønnet til at koste Region Midtjylland ca kr. om dagen (på grund af dagpengerefusion). Samlet (4500 gange gange 1000) omkostning bliver ,- kr. b. Indirekte omkostninger Indirekte omkostninger skønnes derfor at beløbe sig i alt til ca. 16 millioner kroner for ulykker med fravær. De indirekte omkostninger antages at være 1,5 gange de direkte omkostninger. Denne antagelse sker på baggrund af de fund, der gøres i rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller Øje på arbejdsmiljøet (udgivet af Landsorganisationen i Danmark, nov. 2010, afsnit side 22), hvor COWI har samlet en række forskningsresultater og undersøgelser. Her finder COWI, at et forsigtigt og rimeligt bud på forholdet mellem direkte og indirekte omkostninger er 1:2. Dvs. at en arbejdsulykke, der koster kr. i direkte omkostninger samtidig koster kr. i indirekte omkostninger. I Region Midtjylland har vi forsigtigt sat de indirekte omkostninger til 1,5 gang. Beregningsmetoder, om omkostninger vurderes som direkte eller indirekte, brancher, jobtyper, ulykkestyper og andet har alle indflydelse på forholdet mellem direkte og indirekte omkostninger. COWI har, via Seniorkonsulent Per Tybjerg Aldrich, ydet bistand omkring disse udregninger og har kvalificeret disse. Faktoren eller forholdstallet er således bedste skøn fra de aktuelt tilgængelige undersøgelser. En sikrere faktor forudsætter analyse af egne forhold i Region Midtjylland. 2 Der regnes her med en gennemsnitlig timeløn er på kr. Skønnet er taget på baggrund af alle anmeldte ulykker i 2010 fordelt på jobtyper, hvor hovedparten af ulykkerne kan henføres til pædagog- eller sygeplejerelateret arbejde. Gennemsnitslønnen for en sygeplejerske ansat i regionen er ifølge Dansk Sygeplejeråd 220,- kr. i timen i 2010 inklusive ferie, tillæg og pension. 33

34 Under indirekte omkostninger regnes der f.eks. med omkostninger til anmeldelse, ulykkesanalyse og anden opfølgning, administration, nogen forebyggelse, informationsformidling, andres produktionstab og vikardækning m.m. Der regnes ikke med udbetalinger til mén, erhvervsevnetab og evt. mén, ekstern administration, behandlingsudgifter og lægeerklæringer. Der medregnes heller ikke sagsbehandlingstid ved forsikringsselskab, ligesom der f.eks. heller ikke regnes med aflyste aktiviteter, der eventuelt kunne være en følge af en arbejdsulykke. Samlet omkostning for ulykker med fravær skønnes derfor til ca. 27 millioner kroner (eller i gennemsnit ca kr. pr. ulykke). Ad 2. Ulykker med udsættelse for smitterisiko (523) Samlet omkostning ved ulykker med udsættelse for smitterisiko skønnes derfor til ca. 2,5 millioner kroner. Ud fra de data, som vi i Region Midtjylland har adgang til via EASY, skønnes det, at ca. 450 sygeplejersker eller ansatte på samme lønningsniveau i 2010 blev udsat for denne type ulykke. Ca. 70 læger blev i 2010 udsat for denne type ulykke. Det antages, at alle gennemgår et helt vaccinationsprogram (hepatitis), da der ifølge ulykkesbeskrivelserne er risiko for smitte. Vi har antaget, at ingen af de skadeslidte allerede er i gang med et vaccinationsforløb. Ud fra beregninger lavet af Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, Skejby anslås prisen for et helt vaccinationsforløb at koste ca. 4800,- kr. for sygeplejersker mv. og ca. 7000,- kr. for læger. Beløb omfatter tabt produktion forårsaget af fravær hos skadeslidte samt støttepersonale (arbejdsmiljørepræsentanter, administrativ hjælp, bioanalytiker, sygeplejerske, læge) samt produkter (fysisk indhold i vaccinationspakke). Den betydelige forskel på prisen på de to vaccinationsforløb skyldes primært skadeslidtes lønniveau. Lønniveauet er den betydeligste faktor i den tabte produktion, der følger af skadeslidtes fravær ved blodprøvetagning mv. Ad 3. Ulykker uden fravær (1025) Samlet omkostning for ulykker uden fravær beløber sig til ca. 1,1 million kroner. Ud fra de data vi har i EASY, er der anmeldt 1025 ulykker uden fravær. Eftersom ulykker med fravær defineres som ulykker med fravær ud over dagen for ulykken, er der ikke noget til hinder for, at der kan være fravær på ulykkesdagen på disse ulykker. I denne beregning antages det, at det er så almindeligt, at man flere steder går hjem efter nogle af disse ulykker, at der kalkuleres med en kvart dags fravær på grund af ulykken i gennemsnit. Der kalkuleres desuden med tabt produktion på grund af fravær hos skadeslidte samt støttepersonale (som f.eks. arbejdsmiljørepræsentant) til anmeldelse og efterbehandling. Her regnes med samlet fravær alt i alt pr. ulykke på ca. 5 timer. Det giver en omkostning pr. ulykke på omkring kroner. Samlede direkte og indirekte omkostninger over arbejdsulykker i 2010 Samlede omkostninger over arbejdsulykker i 2010 skønnes til ca. 31 millioner kroner 3. Samlede omkostninger over arbejdsulykker i 2009 er tidligere vurderet til ca. 33 millioner kroner ved samme beregningsmetode. Faldet i omkostninger skyldes hovedsageligt et fald i det forventede fravær på alle ulykker med fravær. 3 Beløbet er eksklusive Forsikringsenhedens udbetalinger til mén, erhvervsevnetab og evt. mén, ekstern administration, behandlingsudgifter og lægeerklæringer, der i beregninger over arbejdsulykker i 2009 blev skønnet til at koste ca. 23 millioner kroner. Beløbet er også eksklusive Forsikringsenhedens sagsbehandlingstid, der i beregninger over arbejdsulykker i 2009 blev skønnet til at koste ca kroner. 34

35