Beretning. Skovdyrkerforeningen Vestjylland. Regnskabsåret juli juni 2018

Transkript

1 Beretning Regnskabsåret juli juni 2018 Skovdyrkerforeningen Vestjylland

2 Formandstanker Det er skovens produktion af gavntræ og biomasse, der bærer erhvervet. Der er brug for begge dele i en verden med globalt stigende efterspørgsel, men der er brug at udvikle den rette, fremtidige anvendelse af biomassen i vores energisystem og fra skovbruget tilbyder vi samfundet et kinderæg! I år vendte flismarkedet, og efter en tid med sivende priser, fik vi igen kurven til at pege opad. Men det bliver aldrig mere, som det var - efter mange års udbygning af forbruget er det i dag meget store aktører på forbrugssiden, der svinger taktstokken, og tiden hvor lange kontrakter, leveringssikkerhed og loyalitet altid blev betalt bedre end spotmarkedet ser ud til at være ovre. Presset på dansk flis forsætter og selvom vi for den kommende sæson har sikret os en prisstigning, der kan mærkes på skovens bundlinie, må vi konstatere, at flisen både markedsmæssigt og politisk er blevet en mere uforudsigelig størrelse. I skovbruget har vi i de seneste 10 år fortalt vidt og bredt, at der er mulighed for væsentligt at øge produktionen af biomasse fra skovene - måske op til en fordobling - og at dette kan ske på en måde, så man både får den ekstra høst og en forbedret blivende skov med tømmerproduktion. Vi har også selv efterlevet dette udsagn, og tilrettet dyrkningspraksis i skoven i overenstemmelse hermed. Vi ved bare af erfaring, at succes med denne satsning, kræver at der er et marked for flisen, når den skal ud af skoven. Når man planter ammetræer, eller bare flere træer på mindre afstand, med henblik på at er skovbruget i risiko for at blive samspilsramt i de omstillinger af energisystemet, der i øjeblikket lægges op til Selv om produktionen af det værdifulde gavntræ er hovedformålet, er flis en helt afgørende komponent i det vestjyske skovbrug det er på grund af en effektiv flishåndtering, at vi får passet vores skove med de vigtige, tidlige tyndinger og det er udnyttelsen af affaldstræ til flis, der får den samlede økonomi til at hænge sammen. Derfor er vi naturligvis også meget optaget af det politiske spil, der hele tiden foregår i energisektoren - og selv om ingen er i tvivl om det enorme potentiale, der ligger i biomasse fra skovene, som ressource i den fremtid, hvor vi skal finde fornybare råstoffer til det meste, er skovbruget i risiko for at blive samspilsramt i de omstillinger af energisystemet, der i øjeblikket lægges op til. Her er vind, sol og varmepumper udset til at være næste generation vedvarende energi, og skovflisen ikke for alvor indtænkt. tage flis ud af skoven i de første fx 20 år af en omdrift, kan det ikke hjælpe, at markedet ikke kan aftage flisen til en fornuftig pris, når træerne er hugstmodne. Hvis de ekstra træer ikke bliver høstet, bliver effekten den modsatte, nemlig at den blivende skov bliver skadet og dårligere end ved de plantningsmodeller, der har været moderne ind til for kort tid siden. For at holde fokus på skovflisens vigtige rolle i en bæredygtig samfundshusholdning, arbejder Skovdyrkerne, HedeDanmark og Dansk Skovforening, sammen i samarbejdet Træ til Energi. Her analyserer og oplyser man om muligheder i træ som ressource i energiforsyningen, og peger på nye løsninger til skovflisens indpasning i energisystemet. Ud over vores medfinansiering, har vi også overtalt vores tidligere sekretariatschef, Svend Christensen, til at tage en tørn som faglig sekretær for dette samarbejde. side 1

3 En af de seneste muligheder, vi fra skovens side har fremlagt for at øge værdien af biomassen, er en ide om at lave termisk forgasning i stor skala med en efterfølgende berigelse af gassen. Grundlæggende kan teknikken sammenlignes med de gen-gas generatorer, der under krigen blev sat på bilerne for at omdanne benzinmotorer til at køre på gas. Altså først og fremmest en mulighed for at lave gas, der kan lagres. Denne gas kan opgraderes med brug af støtte den stabile prisudvikling på skovbiomasse og ikke mindst for at understøtte offentlighedens opfattelse af skovbrug, som et grønt og klimavenligt erhverv. I forlængelse heraf, kan der også komme et fornyet fokus på skovrejsning, ikke kun som et middel til at forbedre vandmiljøet, men med det hovedformål at binde CO2. Hvis man kigger på målsætningen om at et kinderæg som bekendt en gave, der kan hele tre ting.. nemlig konvertering af biomasse til flydende brændstof, oplagring af vindmøllestrøm og lagring af CO2 billig (overskuds)strøm, fra perioder, hvor alle vindmøllerne kører, til en brændstofform, der er velegnet til tung transport, som skibe, lastbiler og fly, der vanskeligt lader sig elektrificere - eller til videre raffinering i kemiindustrien. Endelig er der mulighed for, at den kul- eller koksfraktion, der er et restprodukt af processen, kan benyttes til jordforbedring. Denne fraktion er meget tungt omsættelig og bliver i jorden i mange hundrede år og derved kan den bidrage til, at CO2 fra luften, gennem træernes vækst, høst og forarbejdning, kan tages ud af kredsløbet og derved give et lille bidrag til at mindske den temperaturstigning jorden langsomt udsættes for. Så den rigtig gode nyhed er, at med forgasningsscenariet tilbyder skovbruget faktisk et kinderæg som bekendt en gave, der kan hele tre ting i energisystemet nemlig konvertering af biomasse til flydende brændstof, oplagring af vindmøllestrøm og lagring af CO2. Samtidig giver processen jordforbedring til glæde for kommende generationer. Det er fordele, som ingen andre teknologier kan tilbyde. Måske lidt teknisk og nørdet - og lidt fjernt fra det skovbrug vi normalt fokuserer på - men ikke desto mindre en meget vigtig indsats, både for at underfordoble det danske skovareal (fra 1989), mangler der stadig at blive plantet små ha. Beregninger fra Københavns Universitet viser, at hvis den målsætning føres ud i livet, vil CO2-optaget i dansk skovbrug modsvare ca. 1/3 af danskeres samlede CO2-aftryk! Tænk engang, hvis det i det politiske landskab og i den offentlige debat kunne blive lige så respektabelt at tale om tilvækst som biodiversitet! Per Kamp, Bestyrelsesformand side 2

4 Skovens værdiproduktion Er vi efter flere års prisstigninger på træ efterhånden derhenne, hvor skovbrug ikke længere er så ringe en forretning og hvad betyder det for prisen på skoven? Der findes et par klassiske sandheder om den dårlige økonomi i skovbruget den bedste er, at man kan sagtens skabe sig en mindre formue i skovbruget man skal bare starte med en stor! Den lader vi lige stå et øjeblik. Grundlæggende om skov og investering Lidt mere grundlæggende er skov som aktivklasse karakteriseret af: Stor kapitalbinding Lavt afkast Langsom omsættelighed På den baggrund kan man måske undre sig over, at der overhovedet er nogen, der ønsker at købe skov. Men det er der jo og det er der mange gode grunde til. Investering i et værdifast aktiv, jagt og simpelthen ejerglæde er nogle af dem, og det er karakteristisk for prisdannelsen på skov i Danmark, at den har handlet om næsten alt muligt andet end produktion. Denne tilgang er et særsyn i forhold til vores mere skovrige - nabolande. Her handles skov i langt højere grad efter deres skovbrugsmæssige produktionsværdi her ses f.eks. den svenske prisstatistik (2018), hvor prisen på skov opgives i SEK pr. m3 træ. Man kunne derfor spørge, hvor stor en del af prisen på en skov, man kan forklare ud fra en rationel, driftsøkonomisk betragtning? Det ser vi nærmere på, idet vi af hensyn til overskuelighed og relevans holder os til en vestjysk plantage. Skovens værdiproduktion Hvis vi holder specialproduktioner, som juletræer og pyntegrønt, ude af billedet et øjeblik det er forretningsområder, der har deres egen krævende logik og fokus er den kommercielle værdiskabelse i skoven knyttet til: Vedproduktion - træ og flis Jagt Anden produktion (fx mos) Prisstigning på skoven som aktiv Strategiske og skattemæssige fordele Vedproduktion Ser man på prisrelationer og på, hvor stor en del af hugsten, der ligger i den sene del af omdriften, bliver det hurtigt klart, at flis er en vigtig forudsætning for driften men det er i gavntræet pengene ligger. Priserne på nåletræ har over lang tid ikke imponeret og ligger i faste priser ikke højere i dag end for 20 år siden. Men aktuelt er træpriserne på vej op - afregningsprisen på korttømmer er f.eks. i løbet af de seneste 5 år steget med ca. 20% i faste priser. Der vil givetvis forekomme konjunkturudsving, men prognoser peger på, at den globale efterspørgsel efter træ vil blive 3-4 doblet inden 2050 det er inden for en trægeneration. Så det er en fair antagelse, at træproduktionens betydning for prisdannelsen for skov vil være stigende, og at vi hvis vi tager udgangspunkt i dagens priser er ganske konservative. Priser på skov i Sverige opgjort i SEK pr. m3 stående masse. side 3

5 Modelskoven For klarheds skyld antager vi, at vi ser på en skov (Skovdyrkerskoven) med følgende karakteristika: 60 ha Kun én træart Sitkagran (bonitet 2,5) i 60 årig omdrift (svarende til god plantagejord). Det er en normalskov med lige repræsentation af alle aldre (1 ha af hvert alderstrin 1-60 år). Hugstbehandling 6 hugster (3 flis og 3 gavntræ) + hugststop efter alder 45. Aktuelle priser på træ og flis (samt oparbejdning og dyrkningsomkostninger). Renteforudsætning: 2,5 % p.a. (afspejler langsigtet sikker investering). Skoven er af gennemsnitlig vestjysk kronvildtbonitet. Væksten og hugsten i Skovdyrkerskoven er beregnet efter en dynamisk vækstmodel (Vidar) erfaringsmæssigt korrigeret til en bevoksningskvotient på 90% (vækstmodeller forudsætter fuld bevoksning og der er næsten altid huller). Resultaterne i praksis vil nok overraske mange se nedenfor. Skovdrift: Samlet produktion Afdrift Tynding Kasseoverskud Skovøkonomisk værdi Jagtleje Jagtleje pr. ha Kapitaliseret jagtleje 795 m3 ha 475 m3 ha 320 m3 ha kr ha år kr ha 650 kr ha år kr ha Resultaterne viser, at den rationelle investor, der planlægger at leje jagten ud til 650 kr pr. ha om året har råd til at give næsten kr pr. ha for Skovdyrkerskoven hvilket er pænt over det nuværende markedsniveau for skov i området. Er skov så en overset guldgrube og skal man straks købe alt, hvad man kan? På den ene side så ja fordi skoven som indledningsvist nævnt har så mange kvaliteter og giver så meget ejerglæde. På den anden side, så ud fra et køligt økonomisk rationale, så nej med mindre, man kan finde en hel skov, der svarer til Skovdyrkerskoven, og den findes jo ikke. I alle plantager er der bevoksninger af lavere bonitet og kvalitet og der er lysåbne arealer, krat, moser og andre elementer, der i sig selv rummer kvalitet, men ingen eller mindre produktionsværdi. Dertil kommer, at man som investor kan have andre krav til forrentning end den forudsatte, og at der kan opstå stormfald og andre uregelmæssigheder. Men eksemplet fremhæver to vigtige ting: Den rå skovproduktion på de rigtige lokaliteter og passet rigtigt, er ikke så dårlig endda og mindre ringe, end den har været for få år siden. Hvis man går i investeringstanker omkring en skov, kan det betale sig at lave en konkret vurdering af træværdiens betydning for prisen. Det hjælper på argumentationen over for både bank og hjemmestyre (hvis man skulle have brug for at spørge ét af stederne). Dertil kommer naturligvis både muligheden for en værdistigning og ikke mindst de mange andre fordele ved at eje skov så måske er den gamle sandhed ved at være udlevet. Driftsøkonomisk værdi i alt kr ha Nøgletal efter vækstmodellering af økonomi i sitkagran bonitet 2,5 under ovenstående forudsætninger. Skovøkonomisk værdi er venteværdien ved en helt jævn aldersfordeling i skoven. side 4

6 Foreningens drift Stor aktivitet både i skoven og på kontoret. Selv om det mest konstante vilkår er forandring ligger udviklingen i driftsåret i naturlig forlængelse af de senere års udvikling og vækst. Medlemsgrundlag Medlemmerne udgør både foreningens eksistensberettigelse og væsentligste forretningsgrundlag. Det er derfor tilfredsstillende, at den positive udvikling fortsætter, og at vi oplever en stabil vækst i medlemsgrundlaget Hektar 0 Areal 100- ha Areal ha Areal 0-50 ha Aktive medlemmer Medlemmer (antal) Medlemstilfredshed Som erhvervsdrivende forening er jeres tilfredshed med foreningens evne til at leve op til jeres forventninger helt afgørende. Og selv om den positive udvikling i vores medlemsgrundlag er en form for pejlemærke, har vi længe ønsket at komme lidt tættere på at kunne opgøre medlemmernes tilfredshed med os for at kunne gøre det endnu bedre. Efter forskellige tilløb, bla. med ret omfattende og derfor også ret tunge kortlægninger i 2013 og 2016 besluttede vi os for i stedet at satse på et både simpelt og anerkendt målesystem NetPromoterScore (NPS) - baseret på ét enkelt spørgsmål: Foreningens medlemsgrundlag de seneste 5 år opgjort i antal medlemmer og medlemsareal. Især har vi igennem den seneste periode oplevet en tilgang af større ejendomme og dermed en betydelig vækst på det tilknyttede medlemsareal. Opgjort pr , ultimo regnskabsåret , har foreningen 554 aktive medlemmer med i alt ha. Vi har dermed allerede på nuværende tidspunkt overhalet vores 2020 målsætning om ha. Væksten er meget velkommen, men det vigtigste er vores fokus på betjeningen af de eksisterende medlemmer, og vi er derfor meget glade for en anden markant udvikling. Nemlig at flere og flere medlemsejendomme indgår i de særlige Partneraftaler, der skruer op for foreningens engagement på ejendommen - og ned for avancen på driftsaktiviteterne. Efterhånden er mere end ha af vores samlede medlemsareal forankret i administrations- og partneraftaler. - hvor der samtidig gives mulighed for en individuel kommentar med begrundelse for svaret. Denne medlemsundersøgelse har vi rullet ud i perioden fra december 2017 til juni 2018 i passende portioner, således at der også var mulighed for at følge op på kommentarer og evt. utilfredshed, mens svarene var friske. Hele skalaen er blevet brugt, og vi har fulgt op på alle bedømmelser under 6 med en direkte kontakt. Det har givet mange reaktioner og afdækket både reel utilfredshed og misforståelser, der nemt kunne afhjælpes. Mange har også ment at en bedømmelse på 5-6 stykker er da lige midt i skalaen og ikke så ringe men her siger både teorien bag NPS-systemet og vores eget ambitionsniveau noget andet. side 5

7 Det samlede resultat af undersøgelserne er et gennemsnit på 7,9 på skalaen overfor og en samlet NPS score på 31 (skalaen går fra 100 til + 100). Det kan være vanskeligt at omsætte noget så abstrakt som tilfredshed til et enkelt tal. Men efter systemteori og benchmark med andre brancher er resultatet ikke så ringe. Det vigtigste er dog naturligvis ikke tallet i sig selv men at vi nu har fået et redskab til at måle og forbedre medlemstilfredsheden. Allerede nu har vi en ret acceptabel besvarelsesprocent på omkring 40 men den kan godt komme højere op og vi opfordrer alle medlemmer til at besvare vores NPS spørgsmål, når det dukker op i mailboksen så hjælper I os med at leve op til jeres forventninger! Rådgivning Hos Skovdyrkerne starter og slutter det altid med rådgivningen i skoven og en meget stor del af vores samlede rådgivningsaktivitet sker i forbindelse med skovfogedens regelmæssige konsulentbesøg på medlemsejendommene. Vi har i årets løb besøgt 364 medlemmer med i alt ha mindst én gang. Med en besøgsfrekvens på areal på 81% rammer vi vores målsætning, men som led i vores stærke fokus på medlemstilfredshed er det dog vores ambition, at vi skal i kontakt med alle medlemmer i løbet af et driftsår. Det er også selv om der på en mindre ejendom måske ikke er behov for et årligt besøg, men vi vil gerne styrke den regelmæssige, individuelle kontakt. Man skal kunne mærke, at man er ønsket som medlem! Som noget nyt er vi i overgået til, at rapportere til vores juletræsproducenter i form af dyrkningsplaner, udarbejdet i MarkOnline. Det er vores oplevelse, at juletræsproducenterne sætter pris på den meget strukturerede og direkte anvendelige dokumentation. side 6

8 Ud over den løbende bedriftsrådgivning, har vi i årets løb også løst en række større konsulentopgaver. Det drejer sig bla. om: Driftsplanlægning nu hvor tilskuddet til de grønne driftsplaner er bortfaldet, har vi udviklet en lidt slankere model, med et mere klassisk fokus på skovproduktion og jagt. Vi har i årets løb løst en række opgaver, både grønne og klassiske. Strategi og akkvisition vi har bidraget med både struktureret, strategisk udvikling af større skovejendomme og køberrådgivning i forbindelse med erhvervelse. Tilskudsansøgninger vi oplever fortsat god interesse for skovrejsning, selv om det snævre fokus på at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet, giver en lavere prioritet i tildelingen af midler i vores landsdel. Samtidig giver vores koncept for læplantning fortsat en del aktivitet. Kollektiv rådgivning Den kollektive rådgivning finder sted både i marken vi har i årets løb afholdt markvandring og sorteringsmøde for juletræer samt en meget velbesøgt ekskursion i anledning af skovriderens 25 års jubilæum Foreningens hjemmeside indeholder aktuel og relevant viden for Skovdyrkere. og i stuen, hvor man kan læse medlemsbladet Skovdyrkeren i lænestolen og browse på hjemmesiden på computer, tablet eller mobil. Medlemsbladet Skovdyrkeren er udkommet 7 gange i løbet af året. Med sin blanding af faglige artikler og ikke mindst levende portrætter af skove og deres ejere er Skovdyrkeren populær hos medlemmerne. Skovriderens 25 års jubilæum blev markeret med en ekskursion til Sandfeld, hvor der var rig mulighed for at høre om og ved selvsyn se hvordan kartoffeljord gradvist er omdannet til en spændende skovejendom. side 7

9 Vil man holde sig opdateret om, hvad der rører sig af interesse for skovbruget, er der dog ingen vej uden om vores hjemmeside og nyhedsbreve. Her er der et løbende flow af lettilgængelig viden om både dyrkning, markedsforhold og nyt fra den del af den politiske verden, der er relevant for skovdyrkere. Organisation og personale Udviklingen i organisationen har haft et dobbelt fokus, hvor der både er sket udskiftning og udvikling, samtidig med at vi har arbejdet med implementering af ændringerne fra sidste år. Først og fremmest trådte Team Juletræer med skovfoged Emil Fabricius Poulsen og skovfoged Johan Stubkjær Madsen i karakter og afviklede under vanskelige markedsbetingelser en meget tilfredsstillende sæson i Den indsats er kompetent fulgt op i dyrkningssæsonen 2018, hvor vi har efterlevet vores egne ambitioner og tiltro til, at kvalificeret dyrkningsrådgivning og rettidig omhu kan skabe værdi i juletræsproduktionen. Implementering var dog ikke det eneste omdrejningspunkt for arbejdet med vores organisation, der både har budt på omrokeringer, forfremmelser, fratrædelser og gensyn: Skovfoged og TeamChef Bo Trads Simonsen fratrådte i maj måned efter eget ønske sit job til fordel for et job som privatansat godsskovfoged. Skovfoged Anders Kruse Elmholdt - ansat siden er forfremmet som TeamChef i Team Nord og dermed den direkte afløser for Bo. Indsatsen i Team Nord er tillige forstærket med skovfoged Johan Stubkjær Madsen - ansat siden som herved har fået en større medlemsportefølje. Desuden vil skovfoged Anders Brøgger Jensen fremover fungere som assistent i den nordlige geografi. I en nyoprettet stilling som TeamChef i Team Skovrider havde vi fornøjelsen af at byde velkommen hjem til en gammel kending. Skovfoged Jacob Husted Christensen vendte hjem efter to år i Sverige. Jacob har fået driftsansvaret for en del af de større ejendomme, der er tilgået i løbet af 2018 og vil tillige fra sin base i Varde, være en styrkelse af vores ressourcer i den sydlige geografi. I TeamSyd fortsætter TeamChef Thomas Holm Pedersen uændret mens skovfoged Hans Grove Buch er fratrådt. Endelig har vi trimmet funktionsområdet for pyntegrønt i det både skovfoged Jan Hollænder Christensen og skovfoged Jeppe Rathkjen Jeppesen er indtrådt i teamet, der med skovfoged Kristian Ruth Løvgren som funktionsansvarlig hermed har fået tilført ekstra slagkraft. Den nye organisation er i fuld drift og alle medlemmer, der er direkte berørt, har fået behørig besked og mange har allerede hilst på deres nye skovfoged. Bestyrelsen Der var på den ordinære generalforsamling i efteråret 2017 ingen ændringer i bestyrelsen, som konstituerede sig uændret med Per Kamp som formand. Ud over det løbende bestyrelsesarbejde, har bestyrelsen bl.a. deltaget i Skovdyrkernes fælles halvårsmøde med fokus på strategiudvikling. Økonomi Foreningens økonomi udviser igen i år et tilfredsstillende resultat. Det eksterne regnskab og en nærmere beskrivelse af aktivitet og markedsforhold for de forskellige forretningsområder findes andetsteds i denne beretning - men i koncentreret form ses udviklingen i de økonomiske nøgletal for de seneste 3 år i tabellen nedenfor. Nøgletal Regnskabsår Omsætning (tkr) Overskud efter skat (tkr) Egenkapital (tkr) Foreningens nøgletal (i kr) for de seneste tre regnskabsår afspejler en tilfredsstillende udvikling og en solid konsolidering. Det samlede billede udtrykker foreningens rolle som en stabil og driftssikker samarbejdspartner, hvor både indtjening og konsolidering er i balance med de nøgletal, som bestyrelsen har vedtaget. side 8

10 Forretningsområderne Samlet set ser det lige nu ikke så ringe ud. Der er højkonjunktur på gavntræ, flismarkedet har fået et løft og pyntegrøntet har god omsættelighed. Kun juletræerne halter fortsat men der ér lys for enden af tunnelen. Tørkeskaderne er omfattende og der kan estimeres et samlet tab for foreningens medlemmer på over 25 mio kr. Vejret sætter rammerne for driften I skovbruget arbejder vi sammen med naturen og vi er dybt afhængige af vejrliget. I driftsåret har vi været udfordret på den konto vi har oplevet dyrkningsbetingelserne gå fra den ene yderlighed til den anden, i begge tilfælde med betydelig indvirkning både i medlemmernes skove og vores drift. Efteråret var det vådeste i mands minde (siden 1984) og de omkring 400 mm regn, der faldt i perioden, kom oven i en våd sommer, hvor jorden i forvejen var godt våd. I en gennemblødt skov er både bevoksninger og veje meget sårbare, så vi havde store udfordringer med færdslen med de tunge maskiner til skovning og flishugning. Det er især et problem for flisproduktionen, hvor varmeværkerne er afhængige af et stabilt flow, og derfor løbende aktivitet i skoven. Efterår blev til vinter der på mange måder blev ret gennemsnitlig og alt vandet fra efteråret lå stadig i skoven og besværliggjorde færdsel. Vinteren bed dog fra sig til sidst med frost og sne der lå lagt ind i foråret. Det gav store udfordringer i planteskolerne, hvor man i forvejen var bagud efter en stort set aflyst efterårsplantesæson på grund af for meget vand i skoven. Fra våd og kold gik vi direkte over i varm og tør. Sommeren 2018 brød alle meteorologiske rekorder. Allerede fra midten af april blev det varmt og i hele perioden fra maj til starten af august afløste rekorderne hinanden. Vigtigst for plantevæksten er naturligvis vandbalancen og den væltede helt! Med en samlet fordampning på 4-5 mm pr. dag og en nedbør (uens) fordelt ud over hele sommerperioden på kun mm ophobede der sig et rekordstort vandbalanceunderskud på 336 mm. Det svarer til, at en afgrøde skulle have tilført 336 mm vand i perioden for at undgå produktionstab. Den tidligere rekord var fra 1992 og var på kun 258 mm. Billedet af akut nedbørsunderskud var vedvarende - på landsplan bød sommeren på ikke mindre end 55 dage, hvor DMI s tørkeindeks var på 9 eller 10 svarende til, at der næsten ikke er plantetilgængeligt vand i jorden. Den ekstreme sommer 2018 er statistisk set en 100-års begivenhed det håber vi holder stik! Konsekvenserne for skoven og driften er mange og omfattende. De omtales kort under de enkelte driftsgrene med det forbehold, at vi endnu ikke kender det fulde omfang. Inden for rammerne af dette forbehold, har vi dog i den følgende gennemgang af vores forretningsområder lavet et estimat over, hvor store skader, tørken har forvoldt i skoven alene hos vore medlemmer. Planter og kulturarbejde Plantearbejdet er naturligvis et af de forretningsområder, som først og mest direkte påvirkes af tørken. Som beskrevet, startede plantesæsonen relativt sent og den sluttede meget brat og noget tidligere end sædvanligt. Der var ingen grund til at eksperimentere med at plante i knastør jord i bagende sol. side 9

11 Med en sen start og tidlig afslutning er det ikke overraskende, at vores planteaktivitet i foråret lå 15-20% under normalniveau. Erfaringen er, at veletablerede og velpassede plantninger er relativt robuste. Men som sommeren udviklede sig, passerede vi målstregen for almindelige erfaringer og dermed steg bekymringen for trivslen i nykulturerne. Velanlagt og særdeles velrenholdt skovrejsning. Plantet i maj 2018 foto august Ingen vanding. Bekymringen var ikke uberettiget langt de fleste kulturer var presset og vi har set nogen planteafgang i 2018 plantningerne også hele kulturer. Men samlet set holder erfaringerne om, at velanlagte og velpassede kulturer er robuste og planteafgangen er mindre end forventet måske 15% som gennemsnit. Mens 2018-plantningerne klarede sig godt, så vi desværre en del planteafgang i lidt ældre kulturer typisk i tilfælde, hvor man havde sluppet renholdelsen i forventningen om, at kulturen kunne klare sig selv. Helt ekstraordinært har vi tillige set veletablerede træer i helt op til 6-8 m højde gå helt ud mest udsat har lærk, indblandet som ammetræer, været. De står fuldt eksponeret og den store kronevækst overhaler til tider rodsystemet. Tørkeskader i kulturer: 15% planteafgang 2018-planteårgang 5% planteafgang i planteårgange Spredt planteafgang i ældre kulturer Økonomisk tab: kr. Råtræ Krisen er aflyst og afløst af en højkonjunktur. Den globale økonomi vokser og der er stor efterspørgsel efter træ af næsten alle kvaliteter og dimensioner se evt. nærmere i artiklen om skovens værdiproduktion på side 3 og 4. Hos os i Vestjylland er løvtræ et eksotisk indslag og hele det kommercielle fokus er rettet mod nåletræ. Her oplever vi i disse år den specielle situation, at det gode kvalitetstræ anvendes i dansk eller tysk træindustri mens det ringere træ af store dimensioner fragtes helt om til den anden side af jorden til vækstcentre som Indien, Kina og Vietnam til videre forarbejdning. Den uforholdsvis lange fragt af disse middelmådige produkter lader sig gøre, fordi prisen på skibsfragt retur til de store eksportlande er meget billig. Samlet set betyder dette afsætningsmønster, at der er fuld afsætning på alle kvaliteter og dimensioner til gode og stigende priser de bedste, som vi har set de seneste 10 år. Den gode afsætning giver en høj aktivitet vi har i år skovet og afsat ca. 50% over en normalhugst. Blandt andet i kraft af tilgangen af større medlemmer med Partneraftaler vokser den gennemsnitlige projektstørrelse og vi kan tydeligt se de afledte stordriftsfordele i form af lavere oparbejdningsomkostninger. Den samlede betydning for skovens bundlinie er betydelig. Sammenligner vi en gennemsnitlig skovning i 2008 (for 10 år siden) med en gennemsnitlig skovning hos en af vore partnermedlemmer i dag er forskellen på bundlinien en vækst på omkring 80%. Samtidig med den gode aktivitet, kan vi glæde os over, at den danske savværksindustri, der i perioder har haft det svært med konkurrenceevne og indtjening, har fået stabiliseret tingene og igen kører med sorte tal. Tørkens betydning for træproduktionen er meget kompleks - den allervigtigste faktor er det usynlige tilvæksttab altså fraværet af optimal tilvækst. Her er det vigtigt at understrege, at uanset om tabet er usynligt er det helt reelt. Selv om skovbruget ikke, som landbruget, høster sin tilvækst hvert år, ind- side 10

12 bygges den jo i det stående lager til senere høst. Der er stor forskel på træarter og lokaliteter men det er helt øjensynligt, at både bladmasse og topskudslængder har været mindre i Da skovbevoksninger i høj grad er flerårige afgrøder er det desværre heller ikke sådan, at forholdene normaliseres, når regnen er faldet. På grund af skader i finrodssystemet og generel svækkelse, kan der gå flere år før en træbevoksning genvinder fuld vitalitet og vækst. Ud over den tabte tilvækst ser vi også kvalitetstab (stammerevner, døde træer og forøgede insektangreb i den stående masse). Tørkeskader i træproduktion: 35% tilvæksttab i vækstsæson % tilvæksttab i vækstsæson % tilvæksttab i vækstsæson % kvalitetsforringelse af vedmasse (sprækker, insekter m.v.) De seneste års sivende priser beror givetvis i vid udstrækning på dette forhold. Markedet fik imidlertid en brat opvågnen i løbet af efteråret og vinteren. De meget vanskelige betingelser i skoven, var ikke bare et dansk fænomen der var også ekstremnedbør i Baltikum, og mange af de aktører, som havde baseret deres forsyning på import, måtte stå på havnen og spejde forgæves efter det næste skib. Stabilitet og forsyningssikkerhed kan virke som abstrakte størrelser indtil man helt konkret mangler flis til sit varmeværk og lageret er tomt. Disse omstændigheder gav en del tumult og hype i spotmarkedet. I denne periode kunne vi med tilfredshed konstatere, at vores setup er robust og at vi til punkt og prikke overholdte alle indgåede leveringsaftaler. Økonomisk tab: kr. Flis Træbaseret biomasse er et helt centralt element i den danske energiforsyning. Energistatistikken fra 2016 fortæller, at energi fra biomasse udgør omkring 55% af den danske produktion af vedvarende energi næsten dobbelt så meget som det samlede bidrag fra vindmøllerne. Træ i form af skovflis, brænde, træpiller og træaffald er den største komponent i biomassen, og udgør over halvdelen heraf. Der er dermed tale om big business - og den udvikler sig voldsomt. Som tabellen nedenfor viser, udbygges forbruget kraftigt i disse år i et tempo, der er langt større, end den danske produktion kan følge med til. Handelsbalance for træflis (TJ) Dansk skovbrug (flis og energitræ) Øvrige kilder (træindustri, landskab, pil etc.) Dansk produktion i alt Forbrug (varme og el) DK egenproduktion 95% 51% Estimat over den danske handelsbalance produktion og forbrug af skovflis. Data i energienheder (Terajoule). Konsekvensen af den stærkt stigende import er et mere uroligt flismarked, hvor svingninger i verdensmarkedet rykker meget tæt på det lokale varmeværk. Lokalt produceret flis er i skarp konkurrence med importeret biomasse. Her er det flis fra en terrængående flishugger der tippes af direkte i container. Dette forhold har vi naturligvis og rimeligvis brugt som et stærkt salgsargument i forårets prisforhandlinger og vi kan med tilfredshed konstatere, at vi de fleste steder har fået den prisstigning, der afspejler markedssituationen. Det er dog ikke alle kunder, der accepterer vores præmisser nogle har enten en anden vurdering eller en anden risikoprofil. Det bliver meget spændende at følge situationen hen over vinteren, hvor det vil vise sig, om nogle af de store spillere har set rigtigt eller om de kommer til at mangle flis. Tørkepåvirkning i form af reduceret tilvækst m.v. er indregnet som en del af træproduktionen overfor. side 11

13 Juletræer I hovedoverskrifter bød sæson 2017 på to vigtige nyheder en god og en træls. Den trælse nyhed var at de dårlige priser og den meget hårde sorteringslinie fortsatte. Den gode nyhed var at der blev udsolgt på salgsstederne og at der var ikke restmængder af opskovede træer tilbage i Danmark. På den korte bane er den trælse nyhed mere træls end den gode er god. Men man skal ikke undervurdere betydningen af, at vores kunder har haft en god sæson. De fleste af dem løber en ganske betydelig risiko, og udsolgt giver dem ro i maven og tro på fremtiden. Bevæger man sig lidt ned under hovedoverskrifterne viser der sig nogle vigtige tendenser. Som forventet var der salgbare træer tilbage på rod rundt omkring i landet. Men det var alene træer af III. og IV. Kvalitet der var udsolgt af de gode træer over 1,75 m. Markedet efterspurgte i løbet af sæsonen flere træer af god kvalitet, end der kunne leveres. Bevæger vi os helt ned i juletræshøjde og analyserer vores egen sæson, kan vi konstatere: Vi løftede den opgave og den tillid, som vores producenter gav os. Der blev udsolgt af alle de træer, som producenterne ønskede at sælge til prisen. En mindre mængde af ringere træer blev ikke skovet fordi medlemmerne fandt prisen for dårlig. Vi havde en mindre nedgang i mængderne, bla. på grund af alger. Alger er almindeligt forekommende og normalt ikke et større problem, men det var det i 2017, hvor nogle producenter var meget hårdt ramt og fik hele kulturer som ellers var mærket og godkendt kasseret. Vi havde et stort fokus på kvalitetsstyring og logistik. Dette fokus resulterede i en meget velordnet sæson uden reklamationer af nogen som helst betydning. Alt i alt et billede, der understøttede den vurdering, som vi kom med allerede i 2016, nemlig at 2017 ville blive bunden og fra 2018 vil det småt begynde at vende og det var vi helt klar til! Om vores spådom om, at 2018 bliver et klik bedre end 2017 går i opfyldelse er det endnu for tidligt at afgøre. I det tidlige marked (juni-august) er der modstridende signaler og en del positionering helt naturligt er de tunge spillere, som selv er under pres fra indkøberne i de store kæder meget påholdende, mens andre kunder er lidt mere modtagelige for at drøfte pris og markering. Under alle omstændigheder arbejder vi stenhårdt på, at spådommen går i opfyldelse og på at sikre den bedst mulige markedsadgang. Det gør vi både gennem Skovdyrkernes fælles eksportselskab GreenProduct, hvor du som medlem kun er et håndtryk væk fra dine egne sælgere placeret i både Tyskland og i Polen - som hver dag arbejder Den velpassede kultur er nu engang det bedste afsæt for en god handel. med at afsætte medlemmernes træer - og gennem vort gode og mangeårige samarbejde med danske eksportører af den rette støbning. Vores afsætning tager altid udgangspunkt i den enkelte producent og den enkelte kultur - netop her arbejder vi anderledes end de fleste aktører - vi tager ikke udgangspunkt i hvad markedet vil have - men i hvad vores medlemmer er tjent med at sælge. Den barske vækstsæson har naturligvis også berørt juletræerne i flere faser af omdriften. I etableringsfasen er der nyplantninger, som er helt eller delvist tørkeskadet. I veletablerede kulturer kan der være problemer med røde nåle, gamle årsnåle der falder af inde i træet side 12

14 (som ved mideangreb), uregelmæssig topskudsvækst og dårlig gødningsoptagelse her har den megen grøde i august dog heldigvis muliggjort en effektiv farvegødskning. Tørkeskader i juletræerne: Planteafgang indeholdt i skader på kultur Kvalitetsforringelse Øgede dyrkningsomkostninger Det sidste har vi desværre set tydeligt i sommertørken, hvor vi har oplevet betydelig planteafgang i 4-5 år gamle, ellers veletablerede, kulturer. Vi må også konstatere, at der er klippebevoksninger med så massive skader, at der ikke kan klippes. I de værst ramte bevoksninger er fremtiden usikker og vi skal hen i næste vækstsæson, før vi kan se, hvordan det udvikler sig. I mange af disse bevoksninger vil skade og udbyttetab være flerårigt. Økonomisk tab: kr. Pyntegrønt Sæson 2017 lå i direkte forlængelse af de foregående år vi oplevede en god omsættelighed af de fleste sorteringer af fornuftig kvalitet og vi fik i store træk både udsolgt og indfriet vores budgetmængde. Desværre kneb det igen med at få den prisstigning hjem, som vi ellers ihærdigt har prøvet på de seneste 2-3 år. Selv om udbuddet af grønt af god kvalitet er faldet gennem de seneste 5 år, er det som om, kunderne stadig kan finde alternativer, hvis vi presser dem for hårdt. Vi oplever i disse år en stille, men konstant forskydning igennem aldersklasserne. Det betyder, at vi skal hente en stadig stigende del af grøntet højt oppe. Det gør det dyrere at hente ned og vi ser også, at tørke, kogler, hanblomster, alger, slid, neonectria - og andre former for bøvl tolder i de gamle bevoksninger. Heldigvis oplever vi samtidig en tilgang af nye medlemmer, der bidrager med gode klippebevoksninger, og vi er grundlæggende positive i forhold til de kommende års udvikling i marked og produktion. Nobilis har mange kvaliteter, men dyrkningsmæssigt er den sart, bla. med sin vandhusholdning, den tåler hverken at stå i vandlidende jord eller er særlig tørkeresistent. Nobilis er desværre ikke så tørkeresistent. Vi ser en del skader, både i form af betydende planteafgang og som her bevoksninger som er så skadet, at der ikke kan klippes. Tørkeskader i nobilis ses over store dele af landet. Det reducerer udbuddet, og selv om det er en ringe trøst for de tørkeramte, satser vi på, at det skal være et brækjern for en mindre prisstigning. Tørkeskader i pyntegrøntet: Skadede kulturer (omplantning og værditab) Skadede klippebevoksninger (udbyttetab og værditab) Generel udbyttenedgang ( ) Økonomisk tab: kr. side 13

15 Skovdyrkerne Efter sidste års udskiftning af både landsformand og sekretariatschef har fokus været på etablering af sekretariatet i Skovdyrkernes Hus i Ry og organisering af det fælles arbejde omkring dette udgangspunkt. Skovdyrkernes fællesskab omfatter i dag: 5 lokale skovdyrkerforeninger Sekretariatet 2 datterselskaber Fællesskabet har i gennem de senere år undergået en betydelig udvikling. Det er blevet mere forpligtigende og flere vigtige opgaver løses i dag i fællesskab. Men den primære drift - betjeningen af skovejerne og løsning af driftsopgaverne - er, sammen med ledelseskraften og økonomien, et lokalt anliggende, sådan som det altid har været og sådan som det fortsat skal være. Vores nye sekretariatschef Kristian Gernow, der tiltrådte 1. september sidste år, har som sin første vigtige opgave organiseret sekretariatet omkring Skovdyrkernes Hus i Ry. I den forbindelse er der ansat ny kommunikationsmedarbejder og redaktør for Skovdyrkeren - Jens Mathiasen (39 år) har afløst Per Hilbert (70 år). Samtidig er andre opgaver og funktioner tilskåret og outsourcet med henblik på en fokuseret og effektiv drift af kerneopgaverne, som fremgår af nedenstående figur, der samtidig viser hvordan en krone bliver brugt i det fælles arbejde. Lokalforeninger og strukturudvikling Der har i perioden ikke været foretaget ændringer i Skovdyrkernes landkort. Fokus har været på, at implementere de to, relativt nye og store fusionsforeninger MIDT (2015) og ØER (2016). I begge tilfælde har det vist sig, at fusion ikke er slutningen på en proces men starten på en ny, og at der på mange planer skal arbejdes for at høste de stordriftsfordele og synergieffekter, der er hensigten bag. Efter et par års omstillingsspil der for ØER s vedkommende tillige har budt på flere udskiftninger i ledelsen er signalet nu, at det går den rigtige vej, og at de nye organisationer er ved at konsolidere sig. Fælles - Hovedbestyrelse og sekretariatet Der har i perioden ikke være udskiftninger i den fælles hovedbestyrelse, som uændret har konstitueret sig med Lars Skou Gleerup, Skovdyrkerne Midt, som landsformand og Frede Andersen, Skovdyrkerne Syd som næstformand. Personalets repræsentant som kommitteret i hovedbestyrelsen er fortsat vores egen forstfuldmægtig Katrine Bang Hauberg. side 14 Datterselskaberne Green Product (GP) er Skovdyrkernes fælles eksportselskab for juletræer og pyntegrønt. GP er med til at sikre, at foreningerne har en koordineret og professionel tilgang til det europæiske marked. GP ledes fra kontoret i Ry af direktør Brian Boeberg og har desuden egne sælgere ansat i Tyskland og Polen. Danish Forestry Extension (DFE) er Skovdyrkernes fælles selskab for international rådgivning. DFE drives som en non-profit virksomhed (NGO) med systemeksport af skovdyrkerforeninger som kernekompetence. De sunde værdier, som ligger bag vores forretningskoncept kan også bruges andre steder i verden - hvor vores dygtige medarbejdere også kan bidrage til at skabe værdi for lodsejere og jordbrugere.

16