Broen til ungdomsuddannelse

Transkript

1 Broen til ungdomsuddannelse Af Lisbeth Storm Henriksen konsulent I Tænketanken DEA På baggrund af: Rapport: Jeg en bro mig bygge vil Casesamling: Danmarks bedste brobygningsforløb

2 Om os Uddannelse Forskning Samfundets investeringer Innovation Værdiskabelse DU OG DIN ORGANISATION KAN VÆRE MED

3 Partnere i DEA

4 Hvad bygger vi på? Jeg en bro mig bygge vil //survey//spørgeskema//uu-ledere//80,4% Danmarks bedste brobygningsforløb //caseindsamling//interviews//udvalgte cases//8 stk plus input fra partnere//tænkeboks om brobygning

5 Lever forløbene op til formålet? I hvor høj grad mener du, at de lovbestemte brobygningsforløb (dvs. forløbene for unge i 9. og 10. klasse, som er vurderet ikkeuddannelsesparate) generelt lever op til deres formål jf. gældende Bekendtgørelse? [VÆRDI] [VÆRDI] I høj grad [VÆRDI] I nogen grad [VÆRDI] I mindre grad Slet ikke

6 De største 3 største udfordringer - Bekendtgørelsen er ikke fleksibel nok - Forløbene er ikke målrettet den enkelte unges behov - Forberedelsen hos ungdomsuddannelserne og grundskolen er ikke tilstrækkelig

7 What to do?

8 FØR Der er nærmest en køreplan, fordi det har været samme setup alle år, med tre samarbejdsdage, så det er ikke så svært at gå ind i som lærer, fordi der ligger en hel klar skabelon. Vi fandt ud af, at for at vi skulle få det ud over ledelsesniveauet, var det vigtigt, at det var lærer til lærer i planlægningen af det konkrete projekt [ ] Og først da man mødtes i de to lærergrupper kom der skred i det. Stefan Flensmark, tidl. faglig pædagogisk koordinator og historielærer på Næstved Gymnasium og HF (Nu Køge Gymnasium) Marianne Brusch, UU-vejleder/faglig koordinator, Ungecenter Frederiksberg Det er nødvendigt, at ledelsen fra både folkeskolen og EUD går med i projektet. Vi var heldige, at der var finansiering til projektet, men når der ikke er projektmidler til det, er det meget svært, bl.a. fordi erhvervsskolen skal stille en lærer til rådighed. Det er ofte mangel på tid og penge, som spænder ben for det Linn Bertram, Uddannelsesvejleder, UU Øresund

9 FØR: Investér (tidligt!) og tænk bredt! Samarbejdet skal startes tidligt fx i Uddannelse og job og Åben Skole Opnå ledelsesopbakning Brug lærerkræfter på planlægning i forløbet (fokus på dedikerede lærerteams og muligheden for modellérbare forløb)

10 UNDER Forældre har også en rolle i at vejlede eleven til at vælge uddannelse. Og der siger man jo stadigvæk at mor i sidste ende er udslagsgivende for hvad man vælger, og hvis forældrene kan se at stemningen er rar og de har lært noget, så går processen lidt lettere Tina Larsen, elevvejleder CELF Læreren er måske bedre pædagogisk end faglæreren. Desuden får de en enorm viden, men også nær kontakt til lærerne på EUD og kan hurtigt finde svar på elevernes spørgsmål. Morten Hougaard, Uddannelsesleder Step 10 Learnmark Horsens

11 UNDER: Jo flere, desto bedre // the more the merrier! Målret forløbene til elevernes behov Lav forløb for hele klasser og deres lærere! Alle elever har gavn af brobygning også de afklarede - og undgå stigmatiseri inddrag flere aktører fx forældre, lærere, elever fra UU, virksomheder osv.

12 EFTER Grundskoleelverne er superskarpe på, hvornår man prøver at proppe dem noget i halsen. Og ligeså snart man gør det, så er de allerede halvvejs ude af døren. Det skal derimod blive et kvalificeret til- eller fravalg Marianne Brusch, UU-vejleder/faglig koordinator, Ungecenter Frederiksberg Det er vigtigt, at der er en vekselvirkning, så eleverne ikke bare er ude på et enkelt besøg og så tilbage i folkeskolen men at de arbejder videre med det i folkeskolen Linn Bertram, uddannelsesvejleder UU Øresund

13 EFTER: Tal om det! Brug erfaringerne i undervisningen bagefter Undgå ensidigt fokus på valget Øjenhøjde Brobygning er en del af en læreproces udforsk udbyttet og sæt det i sammenhæng!

14 DEA-perspektiver Store regionale forskelle i unges uddannelsesvalg Der er tydelige regionale forskelle i unges uddannelsesvalg efter 9. klasse. Over halvdelen af de unge regner i Region Hovedstaden (54 pct.) og Region Sjælland (52 pct.) med at vælge en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. I de resterende tre regioner drejer det sig kun om lidt over en tredjedel af eleverne, henholdsvis 34 pct. i Region Midtjylland, 35 pct. i Region Nordjylland og 36 pct. i Region Syddanmark. I alle fem regioner ligger andelen mellem 3 pct. og 5 pct., når det kommer til gruppen af unge, som vil fortsætte direkte på en erhvervsuddannelse. De unge mangler viden om erhvervsuddannelserne men ville ikke vælge om De unge mangler viden om erhvervsuddannelserne og hvilke jobs, de fører til. Eksempelvis tror mange, at det ikke er muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis man ikke har en praktikplads. Når den unge skal vælge ungdomsuddannelse, vurderer et fåtal, at mere information ville få dem til at vælge anderledes. Kilde: Hvad driver unges uddannelsesvalg? (DEA 2018)

15 Krystalkuglen Vi er spændte på resultaterne af forhandlingerne kommer der flere praktiske fag i udskolingen? Åben skole store potentialer Måske ny ungdomsuddannelsesstruktur? Fx fælles indgang til uddannelserne i form af et grundforløb?

16 Hvad var det nu, vi skulle gøre? FØR: Investér (også tidligt) - og tænk bredt! UNDER: Jo flere, desto bedre EFTER: Tal om det!

17 Tak for jeres tid! Vi ses på: