NOTAT Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf:

Transkript

1 SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf: Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: [email protected] Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET TIL 10. KLASSE Dette notat tager afsæt i tre aftaler. Aftale om budget, skolestruktur og en helhedsorienteret indsats 0 25 år. Vi vælger at koble de tre aftaler sammen - og se dem i sammenhæng med målgruppen for 10. klasse - da udmøntningen af aftalen om skolestruktur omhandlende pejlemærker kan medvirke til at opnå det ønskede resultat vedrørende ændring i søgemønsteret til 10. klasse. MÅL FOR DEN POLITISKE AMBITION At andelen af unge, der søger 10. klasse, skal sænkes fra de nuværende knap 50 pct. af en årgang til omkring 33 pct. af en årgang. SUCCESKRITERIER At antallet af uddannelsesparate øges At de unge, som har behov for 10. klasse, søger Ballerup Kommunes 10. klassetilbud, Talent:10 på CPH WEST At flere unge søger direkte i ungdomsuddannelse efter 9. klasse POLITISK AFSÆT 1 BUDGETAFTALE Ændring i søgemønsteret til 10. klasse. Et moderne og tidssvarende 10. klassetilbud er begyndelsen på en ungdomsuddannelse, ikke afslutningen på folkeskolen. Derfor skal der gøres noget for at ændre søgemønsteret til 10. klasse, som i dag ikke anvendes som det grundlæggende er tænkt af for mange unge. I dag søger knap 50 pct. af en årgang, der afslutter folkeskolen i 9. klasse i Ballerup Kommune, videre til et 10. klassetilbud. De unge søger både efterskole, Ballerup Kommunes eksisterende 10. klassetilbud på Grantofteskolen og 10. klassetilbud i andre kommuner. I forlængelse af at Ballerup Kommune har indgået aftale med CPH WEST om den fremtidige drift af 10. klasse fra august 2015, er det et politisk ønske, at andelen af unge, der søger 10. klasse, skal sænkes fra de nuværende knap 50 pct. af en årgang til omkring 33 pct. af en årgang. Parterne er derfor enige om, at der skal udvikles en budgetmodel, som forpligter skolerne til at bidrage til denne målsætning. Parterne er enige om, at der kan opnås en besparelse på drift på 0,6 mio. kr. i 2016, 0,8 mio. kr. 2017, 1,2 mio. kr. i 2018 ved et ændret søgemønster til 10. klasse. Ekspeditions- Mandag og tirsdag , torsdag , fredag og telefontid Onsdag lukket

2 POLITISK AFSÆT 2 AFTALE OM SKOLESTRUKTUR PEJLEMÆRKER (udvalgte) Skabe stærke faglige miljøer på alle skoler, hvor der er økonomi til udvikling og efteruddannelse Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Det kunne fx være en naturfaglig, musisk eller idrætsfaglig linje Bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne, så flere elever fra Ballerup Kommune begynder på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse 10. klasse opleves som begyndelsen på en ungdomsuddannelse mere end som afslutningen på folkeskolen. POLITISK AFSÆT 3 EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 0 25 ÅR Skole med Vilje Det er vores opgave at tilbyde alle børn i Ballerup en skolegang, hvor de kan udvikle de kompetencer og den livsduelighed, der skal til for skabe sig et rigt liv både personligt og som deltagere i samfundslivet. Vi skal medvirke til at alle unge mestrer de basale færdigheder, når de forlader skolen 10. KLASSE MÅLGRUPPE 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Kilde: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, kapitel 2 a, & 19a. Elever der vælger 10. klasse på efterskole, har højere karakterer, deres mødre har et højere uddannelsesniveau, og de kommer typisk fra mindre byer end de elever der vælger10. klasse i folkeskolen. Elever der begynder i 10. klasse på efterskole, ser på mange måder ud at til at være noget mere uddannelsesparate end de elever der tager 10. klasse i folkeskolen. De er fx mere afklarede om deres valg, og de vurderer selv deres faglige kompetencer væsentlig højere end de elever der vælger folkeskolen. Profil af elever der vælger 10. klasse i folkeskolen 10. klasse i folkeskolen vælges især af unge fra større byområder. Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere 10. klasse i folkeskole end 10. klasse på efterskole. Størstedelen kommer fra hjem hvor grundskolen eller en erhvervsuddannelse er længste uddannelse. Deres karaktergennemsnit i dansk og matematik er lavere end gennemsnittet. De vurderer, at deres faglige kompetencer er forholdsvis begrænsede. Mange vurderer at de har svært ved at følge med i undervisningen og ikke deltager aktivt i timerne. 1/3 kan lide at gå i skole, og 12 % synes at undervisningen er spændende. I 2010 valgte ca. 27 % af 9.-klasse-eleverne at tage 10. klasse i folkeskolen. Profil af elever der vælger 10. klasse på efterskole 10. klasse på efterskole vælges især af unge fra mindre byer. Side 2

3 Især etnisk danske unge vælger efterskolen. Unge med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret på efterskolerne. Størstedelen kommer fra hjem hvor længste uddannelse er en erhvervsuddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Deres karakterer i dansk og matematik er højere end gennemsnittet. De vurderer deres faglige kompetencer som rimeligt gode. Knap halvdelen kan lide at gå i skole, mens 14 % synes at undervisningen er spændende. I 2010 valgte godt 22 % af 9.-klasse-eleverne at tage 10. klasse på en efterskole. Kilde: Hvor går de hen efter 9. klasse? EVA SØGEMØNSTER FOR UNGE I BALLERUP KOMMUNE Det faktiske søgemønster i Ballerup kommune vises i nedenstående tabeller. Søgemønstret skal ses i forhold til de elever der går i 9. Klasse året før. I praksis kan vi vejlede de elever der i 9. Klasse i egne folkeskoler og ikke 9. Klasse elever der går i privatskoler og efterskoler. Eleverne fordeler sig på 2013/ /15 Pct. Antal elever Pct. Antal elever Efterskole 32,1% ,5% 72 Privatskoler / friskoler 6,0% 19 8,5% klasse folkeskoler * 61,9% ,1% 177 I alt 100,0% ,0% 272 *10. Klasse i kommunale folkeskoler. 2013/ /15 Pct. Antal elever Pct. Antal elever Ballerup 10. Klasse Center 12,4% 39 12,9% 35 Egeskolen Furesø kommune 46,3% ,5% 132 Andre 10. klassecentre 3,2% 10 3,7% 10 I alt 61,9% ,1% 177 Andel af elever i 9. Klasse der vælger 10. klasse 2013/ /15 Elever i 9. Klasse året før klasse i alt Korrigeret for privatskoler Efterskole 1) klasse korrigeret Andel i 10. Klasse 52,1% 47,3% 1) Korrigeret for elever der gik i 9 klasse i efterskole. Hovedparten af de unge, der søger 10. klasse på Ballerup 10. klasse Center antages at tilhører den gruppe af unge, som 10. klasse er tiltænkt: elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Sammenlignet med det generelle søgemønster til 10. klasse, adskiller unge fra Ballerup Kommune sig markant. Unge velfungerende, som antages at være uddannelsesparate, vælger at tage et 10. skoleår, primært på Egeskolen. Kilde: Hvor går de hen efter 9. klasse? Danmarks Evalueringsinstitut, Side 3

4 HVAD KAN ÆNDRE SØGEMØNSTERET TIL 10. KLASSE Den primære målgruppe, hvor søgemønsteret kan ændres, bør findes i den gruppe af unge, der vælger at tage et 10. skoleår på Egeskolen. Aktuelt rummer denne gruppe 132 elever. En formodning kunne være at Egeskolen kompenserer for at ønsket om at søge et 10. skoleår på en efterskole. I Ballerup søger 26,5 % efterskole af de elever, der søger 10. klasse og til sammenligning søger 37 % i hovedstadsregionen efterskole i det 10. skoleår. Kilde: efterskoleforeningen.dk HVAD GØR VI ALLEREDE FOR AT ÆNDRE SØGEMØSTERET? I forbindelse med ikrafttrædelsen af Skolereformen har Center for Skoler og Institutioner intensiveret samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Bilag Den åbne skole. Samarbejdsmuligheder. Ballerup Kommune 2014/2015. Alene i dette skoleår har vi iværksat forskellige samarbejder, som alle skal styrke overgangen til ungdomsuddannelser efter 9. klasse. I alle samarbejder sætter vi fokus på rollemodeller og Ung til Ung faglig formidling, som skal skabe og styrke motivationen om påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Konkret har vi iværksat obligatorisk deltagelse i Speedating og Skills for samtlige 8. klasser i Ballerup Kommune. Vi har over 50 forskellige agentforløb kørende med deltagelse af klasser fra klasse. Dertil kommer fem adoptionsordninger med erhvervslivet., som skal skærpe ambitionen om uddannelsesvalg og fremtidige job. Ballerup Bibliotek koordinerer et nyt forløb, hvor elever på mellemtrinnet løser autentiske udfordringer fra virksomheder ved hjælp af innovative arbejdsmetoder. Hensigten er desuden, at eleverne får større viden om erhvervslivet og inspiration til senere uddannelsesvalg. For særligt udvalgte har vi stiftet en lokal afdeling af Talentspejderne som gennem en mentor fra en virksomhed skal genfinde motivationen og lysten til at gå i skole og en ungdomsuddannelse. Jobcenter, Erhvervsteam, Skoler og Institutioner og Ungeteam er indgået i et samarbejde med TEC og CPH WEST om udfordringen i at skaffe elev- og praktikpladser. UU - Vestegnen udbyder - i tråd med anbefalingen fra Unge ta r ordet - en kursusdag målrettet lokale fagfolk, som arbejder i skoler og klubber. Kurset er en opkvalificering med relevant information om uddannelsesmuligheder og optagelsesprocedurer. Bilag Overblik over afklaringsforløb for udskolingen og deres forældre i Ballerup Kommune 2015 HVAD SKAL DER YDERLIGERE TIL FOR AT ÆNDRE SØGEMØNSTERET? Realisering, konkretisering og ikke mindst implementering af de udvalgte pejlemærker i aftalen om skolestruktur anser vi for en stærk faktor for at nå målet om at ændre i søgemønsteret til 10. klasse. Vi skal etablere et udskolingsmiljø med en høj motivationsfaktor og for at starte direkte fra 9. klasse på en ungdomsuddannelse? ved at skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger ved at oprette linjer i udskolingen med styrket vejledning ved at styrke samarbejde med ungdomsuddannelserne derudover er det nødvendigt at arbejde med forventninger og krav til elever og forældre Side 4

5 Stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger I tråd med pejlemærkerne fra Aftale om Skolestruktur skal der skabes et stærkt udskolingsmiljø. Et af fundamenterne for at skabe en stærk udskoling må findes i resultatet af projektet Unge ta r ordet, som kommer med konkrete anbefalinger til at imødekomme de udfordringer, der er i forbindelse med unges valg af uddannelse. Den skarpeste anbefaling er at arbejde med RIO Respekt, Inddragelse og Overblik. Udskolingen skal - når eleverne skifter fra mellemtrin til udskoling have en tydelig retning og mål for alle udskolingselever og den enkelte elev. Udskolingen skal have det klare mål, at alle uddannelsesparate elever bør starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Udskolingen skal arbejde med progression og sammenhæng i faget Job og Udannelse i samarbejde med UU Vestegnen. Hvis en elev i 8. klasse vurderes ikke uddannelsesparat skal skolen i samarbejde med UU - Vestegnen være parat med et program, således at den pågældende elev tilbydes en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2g, stk. 3 Udskolingen skal intensivere arbejde med elevernes fremmøde At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt, og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne holder øje med og følger op på fremmødet. Det er ønskeligt at nedbringe antallet af fraværsdage. Fællesskab er afgørende for børns læring, og fællesskabet er i skolen derfor er det vigtigt for børns udvikling at være i skole. De unge, der har stort fravær i 8. og 9. klasse, søger ofte 10. klasse, fordi de hverken fagligt, socialt og personligt er afklarede i forhold til uddannelsesvalg. For de unge som ikke har mødt kontinuerligt i skole eller har gennemført mange skoleskift, bruges 10. skoleår som en mulighed for at opsamle og indhente de manglende faglige kompetencer. Ved at skabe konkrete tiltag gennem en tværfaglig indsatser bør andelen af unge, som ikke kommer i skole nedbringes. Motivation for at blive uddannelsesparat kombineret med fællesskabet i udskolingen bør være i fokus. Linjer i udskolingen Linjetænkningen bør samtænkes med flere formål øge den enkelte elev faglige kompetencer øge den enkelte elevs motivation være medvirkende til at øge den enkelte elevs uddannelsesparathed Styrket vejledning Samarbejde mellem lærere og vejledere for at styrke vejledningens placering i den uddannelsesforberedende indsats i udskolingen skal lærere i udskolingen i højere grad kvalificeres til vejledning af unge til ungdomsuddannelser. At styrke samarbejdet mellem lærere i udskolingen og UU - vejledningen Side 5

6 At lærere i udskolingen øger deres viden om og deres fokus på uddannelsesparathed som resultatmål At øge lærere, elevers og forældres viden om ungdomsuddannelser At udvikle nye metoder i vejledningen i udskolingen, eksempelvis at oprette valghold At udvikle integrerede UEA-forløb til udskolingen Styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne Samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal videreudvikles og kvalificere de allerede eksisterende samarbejder med ungdomsuddannelserne. Bilag Den åbne skole. Samarbejdsmuligheder. Ballerup Kommune 2014/2015. Bilag Afklaringsforløb for udskolingen og forældre i Ballerup Kommune Skabelse af nye netværk mellem udskolingsledere og studievejledere på ungdomsuddannelser kan være et bud på et styrket samarbejde. Forventninger og krav til elever og forældre Forældrenes indflydelse er afgørende, når unge vælger uddannelse. Forældreinddragelse i vejledningen ikke bare kan men skal finde sted ifølge lovgivning om vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledning Samarbejdet med forældre skal have det det formål at kvalificere og styrke dialogen mellem forældrene og de unge omkring de unges uddannelsesvalg. Side 6

7 Andel af unge i 10. klasse, som vælger efterskole - fordelt på regioner *kilde: Efterskoleforeningen, den Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Andel af regionens unge som vælger 10. klasse på efterskole (af regionens samlede søgning til 10. klasse) 37 % 57 % 53 % 48 % 50 % BILAG Bilag Den åbne skole. Samarbejdsmuligheder. Ballerup Kommune 2014/2015. Bilag Overblik over afklaringsforløb for udskolingen og deres forældre i Ballerup Kommune Side 7