Helhedsorienteret myndighedssagsbehandling. Kolding Kommune. Rapport oktober September 2016 Rapport

Transkript

1 Helhedsorienteret myndighedssagsbehandling Kolding Kommune Rapport oktober 2016 September 2016 Rapport

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 Datagrundlag og metode 1 2. Sammenfatning 3 Indsatser 3 Dagtilbud, skole og fritid 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet 4 Børnene/de unges funktionsniveau og trivsel 4 De voksnes funktionsniveau og trivsel 5 Udgifter til familierne 5 Progressionsindeks for børnene/de unge 5 3. Familierne udvikling og resultater Familiesammensætning og målgruppekarakteristik Indsatser Dagtilbud, skole og fritid Tilknytning til arbejdsmarkedet Funktionsniveau og trivsel Udgifter til familierne Progressionsindeks børnene/de unge 30 Børn og unge der har haft størst progression 31 Børn og unge der har haft mindst progression 31

3 1. Indledning Kolding Kommune ønsker at gå nye veje i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner med henblik på at opnå bredere og mere sammenhængende løsninger. Derfor har kommunen med udgangspunkt i Familierådgivningen igangsat et projekt, der skal afprøve og udvikle en ny arbejdsmodel for at finde løsninger på komplekse problemstillinger ved systematisk at indgå i et forpligtende samarbejde på tværs, ud fra en fælles vision, mål og plan. Deloitte Consulting har på den baggrund monitoreret og evalueret projektet. Med projektet ønskes der gennem et helhedssyn på familier med særlige behov at sætte ind over for hele familiens problemer, så familien kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen. Projektet skal samtidig sikre en bedre trivsel for det enkelte familiemedlem og understøtte, at børnene opnår større trivsel, får en stabil gang i dagsinstitutioner, har fritidsinteresser og fritidsarbejde samt følger skolegang eller ungdomsuddannelse. Målgruppen i projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde i Kolding Kommune er udsatte børn og unge i kommunen med særlige behov. Indsatsen i projektet gives til således til udvalgte børn, unge og deres familier (herefter benævnt projektgruppen ). I mange tilfælde er det familier, hvor én eller begge forældre modtager offentlig forsørgelse, og hvor familien har komplekse og sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, der involverer flere forvaltninger og indsatsområder i kommunen. Derudover er der udvalgt en kontrolgruppe af familier, som på udtrækstidspunktet matchede projektgruppen. Indsatsen for projektgruppen følges på baggrund af løbende registreringer igennem en række succeskriterier for familiernes trivsel, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, børnenes tilknytning til skole eller dagtilbud mv. Kolding Kommune indrapporterer disse oplysninger løbende i et samlet registreringsværktøj. For kontrolgruppen indrapporteres en række af de samme oplysninger. Nærværende rapport tager udgangspunkt i disse registreringer. Datagrundlag og metode De kvantitative data, der danner grundlag for rapporten, omfatter data for de enkelte familiemedlemmer vedr. de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes gang i dagtilbud og skole, indsatser i familierne, funktionsniveau og trivsel samt kommunernes registrantbogførte udgifter per familie i projektet. Disse data er løbende blevet indberettet i henholdsvis projektets registreringsværktøj og økonomiværktøj. Opgørelsen af resultater for projektet tager således udgangspunkt i en løbende opfølgning på og måling af udviklingen hos de voksne og børnene/de unge i projektet. Målepunkter i projektet Januar 2016 Marts 2016 September 2016 Den første måling og dermed baselinen for de fleste familier er foretaget i perioden frem til og med januar Disse familier har ved evalueringen været med i projektet i godt et år. Alle familier indgår dog i opgørelsen af resultater i evalueringen, uanset om de har været med fra starten i projektet eller først er indvisiteret på et senere tidspunkt. Familier, der er udtrådt af projektet 1

4 undervejs, er ligeledes med i opgørelsen, såfremt de har deltaget i mindst to målinger. Dvs. familier indgår ikke, hvis de har deltaget i projektet i så kort tid, at der kun findes en baselinemåling og ingen opfølgende måling for familien. Resultaterne er således ikke et tværsnit af populationen af familier i projektet eller kontrolgruppen ved henholdsvis baseline i januar 2016 og seneste måling i september 2016, men er et udtryk for familiernes udvikling mellem første og seneste gang, der er fulgt op på deres udvikling. Kontrolgruppen er ikke en del af projektet og modtager som sådan alene kommunens normale indsats, der alt andet lige ville have været givet til projektgruppen, hvis den ikke var blevet udvalgt til projektets særlige helhedsorienterede indsats. Fra et evalueringsperspektiv kan man i projektet tale, at der har været en gruppe, der har modtaget en særlig treatment, hvorfor man har brug for en non-treatment -gruppe til at kontrollere for et business as usual -scenario for en sammenlignelig målgruppe. Kontrolgruppen er derfor udvalgt efter en antaget og tilnærmelsesvis lige så stor sandsynlighed for at være i målgruppen for projektets fokus. 2

5 2. Sammenfatning I det følgende præsenteres en sammenfatning af de centrale resultater i projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde, der gennem et helhedssyn på familier med særlige behov at sætte ind over for hele familiens problemer, så familien kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen. Der er for de familier, der har været med i hele projektet, foretaget tre målinger i form af en baselinemåling og to efterfølgende opfølgninger. Der har per september 2016 været registreret i alt 214 aktive familier i projektet. Disse fordeler sig med 106 familier, som har modtaget projektet indsats (projektgruppen), og 108 familier i kontrolgruppen, som på udtrækstidspunktet matchede projektgruppen. Samlet set er der fulgt op på over 153 voksne og 134 børn/unge i projektgruppen samt 146 voksne og 134 børn/unge i kontrolgruppen. Indsatser 79 procent af børnene/de unge i projektgruppen har efter tre målinger en igangværende forebyggende indsats, mens 32 procent er anbragt. Hele 10 procentpoint flere af børnene/de unge er anbragt efter tre målinger, hvilket kan tyde på, at der med projektets særlige og intensiverede fokus på familierne kan dukke tidligere uopdagede ting op, som nødvendiggør anbringelse. Det er værd at bemærke, at projektgruppen generelt i højere grad modtager forebyggende indsatser end kontrolgruppen, og at flere i kontrolgruppen er anbragt. Der er på tværs af både projekt- og kontrolgruppen generelt tale om meget små forskydninger i fordelingen af de forskellige typer af indsatser fra første til tredje måling. I forhold til de forebyggende foranstaltninger har familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens 52 gennemgående været den hyppigste indsats for både projektgruppe og kontrolgruppe. Plejefamilie, herunder kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie, er den hyppigst anbringelsestype for både familierne i projektet samt i kontrolgruppen. Dagtilbud, skole og fritid Det er hensigten, at børnene og de unge i projektet får en stabil og/eller øget gang i dagtilbud og skole samt har et aktivt fritidsliv med fritidsinteresser og fritidsjob. Udviklingen viser i denne sammenhæng følgende: Der er mellem første og tredje måling sket et fald i fraværsprocenten for børn/unge (fra projektgruppen) i grundskolen. I gennemsnit er fraværet faldet fra 12,8 procent ved første måling til 11,6 procent ved tredje måling. For kontrolgruppen kan der konstateres et fald fra 10,8 procent til 10,3 procent. Andelen af børn og unge fra familierne i projektgruppen med fast fritidsarbejde er steget over de tre målinger, fra 6 procent ved første måling til 21 procent ved tredje måling. Børn/unge i kontrolgruppen er ligeledes gået frem, fra 5 til 11 procent. 3

6 Der er ligeledes flere børn og unge med en fast fritidsinteresse i projektgruppen. Andelen med en fast fritidsinteresse er steget fra 36 procent ved første måling til 54 procent ved tredje måling. I kontrolgruppen er andelen af børn/unge med en fast fritidsinteresse steget fra 45 procent til 58 procent. Tilknytning til arbejdsmarkedet Det er ydermere hensigten, at forældrene bringes tættere på arbejdsmarkedet. Udviklingen i beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlaget hos de voksne viser, at: Der er på tværs af både projekt- og kontrolgruppen generelt tale om små forskydninger i udviklingen i forhold til de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af voksne i projektgruppen, hvis primære forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp eller uddannelseshjælp er næsten uændret fra første til tredje måling og ligger således på 37 ved første og 39 procent ved tredje måling. Andelen af voksne i kontrolgruppen, hvis primære forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp eller uddannelseshjælp er steget en smule fra 23 til 26 procent fra første til anden måling. Børnene/de unges funktionsniveau og trivsel I projektet skal der for børnene og de unge i projektgruppen registreres et funktionsniveau for de fem temaer i den børnefaglige undersøgelse samt et samlet funktionsniveau. Herudover skal forældrene vurdere børnenes trivsel på baggrund af 25 spørgsmål (SDQ) om børnenes problemområder og styrker. SDQ-scoren viser, om børnene/de unge ligger inden for normalområdet i forhold til problemområder og styrker. Udviklingen for børnenes funktionsniveau og trivsel viser følgende: Andelen af børn/unge i projektgruppen, der vurderes at have lette eller ingen problemer/begrænsninger i forhold til funktionsniveau er steget fra 44 procent ved måling 1 til 55 procent ved måling 3. Samtidig er andelen af børn/unge i projektgruppen, hvis samlede funktionsniveau viser, at de har svære problemer/begrænsninger faldet fra 18 til 12 procent. Udviklingen i funktionsniveau varierer på tværs af aldersgrupper, og der ses en positiv udvikling for alle aldersgrupper men en særlig markant forbedring af funktionsniveauet hos de yngste børn og børn på 9-11 år. På tværs af de fem underliggende temaer i funktionsvurderingen kan der konstateres fremgang på samtlige temaer mellem første og tredje måling. De største udfordringer for børnene/de unge ligger fortsat inden for temaerne udvikling og adfærd samt familieforhold, mens børnene/de unge i begrænset omfang har udfordringer i forhold til sundhed. Der er begrænset forskel på funktionsniveauet for børn/ unge i projektgruppen, der er anbragt og børn/unge, der modtager en forebyggende foranstaltning. I forhold til trivsel er der sket en stigning i andelen af børn/unge, der ligger inden for normalområdet af trivsel (fra 48 procent af børnene/de unge ved første måling til 59 procent ved anden måling). Forældrene vurderer også, at børnene har forbedret deres sociale styrker. For kontrolgruppen er trivslen også forbedret (fra 58 til 67 procent af børnene/de unge inden for normalområdet af trivsel). 4

7 De voksnes funktionsniveau og trivsel Ligesom for børnene er der også for de voksne i projektgruppen registreret et samlet funktionsniveau på baggrund af en række underliggende temaer for funktionsvurderingen. Der registreres ikke funktionsniveau for de voksne i kontrolgruppen. Trivslen hos de voksne i projektet følges ved hjælp af et WHO-5-skema med fem spørgsmål, som den voksne selv skal besvare. Spørgsmålene handler om, hvordan den voksne har følt sig tilpas i de seneste to uger, hvilket giver en samlet indikator for den voksnes generelle trivsel og velbefindende. I forhold til det samlede funktionsniveau er andelen af voksne i projektgruppen, som har lette eller ingen problemer/begrænsninger stabilt fra første måling til tredje måling med en andel 52 procent i begge målinger. Samtidig er andelen af voksne i projektgruppen, som har mange og svære problemer/begrænsninger faldet fra 15 procent ved første måling til 9 procent ved tredje måling. Ses der på udviklingen på tværs af de ti enkelttemaer under funktionsvurderingen, viser der sig ikke en tydelig tendens. Der kan således konstateres små forskelle mellem måling 1 og 3. De største udfordringer for de voksne ligger inden for temaerne psykisk funktionsnedsættelse, socialt liv og netværk, mens de voksne har færrest udfordringer er i relation til mobilitet, fysisk funktionsnedsættelse og praktiske opgaver i hjemmet. De voksnes vurdering af egen trivsel (WHO-5-måling) er stabil i de tre målinger. Andelen, der ifølge WHO-5-målingen kan være stor i risiko for depression eller stressbelastning er således 23 procent. Kontrolgruppen har i forhold til WHO-5-målingen både haft bedre selvvurderet trivsel fra start, men har også haft en større progression end projektgruppen og er således gået fra 80 procent i kategorien uden for risiko til 92 procent. Udgifter til familierne Der er i analysen af de økonomiske registreringer udelukkende fokuseret på 103 familier, hvor der er registreret udgifter for alle tre perioder Der er stor variation i udgiftsniveauet til de enkelte familier. Kommunen har afholdt udgifter på kr. for 14 procent af alle familierne i projektgruppen og over en tredjedel af kontrolgruppefamilierne (36 procent). Samtidig er der for 31 procent af familierne i projektgruppen kommunale udgifter på over en million kroner i projektperioden. Denne gruppe tegner sig for hele 61 procent af alle udgifterne til familierne i projektgruppen. En underliggende hypotese i projektet er en forventning om, at familier, der modtager den særligt tilrettelagte indsats, på sigt vil blive billigere, såfremt de centrale målsætninger indfries. Tallene viser en forsigtig optimisme, men også at der forventeligt stadig er et potentiale. Der er således et mindre et mindre fald i udgifter over perioden for projektfamilierne (fra kr til ). Kontrolgruppen viser også et mindre fald i udgifter (fra til ). Progressionsindeks for børnene/de unge Nøgletallene, der er indsamlet i forhold til børnene/de unge og de voksne i Projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde peger næsten entydigt på, at den største fremgang er opnået for børnene/de unge, mens der er en mere begrænset udvikling hos de voksne. 5

8 Hvis man samler scorerne for SDQ, Fritidsaktiviteter og Fraværsprocent kan man få et samlet indeks for børnenes/de unges udvikling. Andelene af børn/unge, der scorer positivt på indekset, er generelt højere i projektgruppen end i kontrolgruppen, hvilket taler for en positiv effekt af projektet. Samlet set har projektgruppens børn/unge således rykket sig mere end kontrolgruppen. Børnene/de unge i projektgruppen, der har rykket sig mest har lavere fravær ved seneste måling (6,5 procent i gennemsnit) end gennemsnittet på 12 procent på tværs af alle børn/unge i projektgruppen. De har i højere grad fritidsjob og faste fritidsaktiviteter. Deres gennemsnitsalder er knap 12 år, og en fjerdedel af deres forældre er i fuldtidsbeskæftigelse. De får i høj grad familiebehandling og aflastningsordning, men kun få er anbragt. Børnene/de unge i projektgruppen, der har rykket sig mindst, har højere fravær ved seneste måling (14,2 procent i gennemsnit) end gennemsnittet på 12 procent på tværs af alle børn/unge i projektgruppen. De har i lavere grad fritidsjob og faste fritidsaktiviteter, har oplevet omsorgssvigt i større grad og har flere intellektuelle/kognitive forstyrrelser. Deres gennemsnitsalder er ligeledes knap 12 år, og også en fjerdedel af deres forældre er i fuldtidsbeskæftigelse. Til gengæld er dem, der har rykket sig mindst, i højere grad anbragt udenfor hjemmet. 6

9 3. Familierne udvikling og resultater Denne endelige rapport for projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde i Kolding Kommune viser de kvantitative resultater opnået over tid fra projektets begyndelse i september 2015 til september Rapporten giver en samlet status på udviklingen for henholdsvis de familier, der har været omfattet af projektet og dets metode, samt de familier, der har været udvalgt som kontrolgruppe. Der har per september 2016 været registreret i alt 214 aktive familier i projektet. Disse fordeler sig med 106 familier, som har modtaget projektet indsats (projektgruppen), og 108 familier i kontrolgruppen, som på udtrækstidspunktet matchede projektgruppen (se tabel 1 nedenfor). Samlet set er der fulgt op på over 153 voksne og 134 børn/unge i projektgruppen samt 146 voksne og 134 børn/unge i kontrolgruppen. Tabel 1. Oversigt over familier, voksne og børn/unge i projektet Familier og familiemedlemmer Antal Projektgruppe Kontrolgruppe I alt Familier Voksne Børn og unge Note: To familier, der først er registreret i projektet hhv. 24. og 26. august, er sorteret fra. 3.1 Familiesammensætning og målgruppekarakteristik Hvad angår forskellige familiekonstellationer i projektet, er størstedelen af familierne i såvel projekt- som kontrolgruppe (henholdsvis 55 og 63 procent) enlige forældre med 1-2 børn (se figur 1 på side 7). 40 procent af projektgruppen og 31 procent af kontrolgruppen er familier med 2 voksne og 1-2 børn. Kun en mindre andel af alle familier i projekt- og kontrolgrupperne har mere end 2 børn, selvom udsatte familier på landsplan i gennemsnit har flere børn end gennemsnitsbefolkningen. Figur 1. Antal familier fordelt på antal børn og voksne i hver familie 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 5 40% 31% 3% 3% 2% 1-2 børn 2+ børn 1-2 børn 2+ børn 1 voksen 2 voksne Projektgruppe Kontrolgruppe Note: n = 106 familier (projektgruppe); 108 familier (kontrolgruppe). 7

10 Målgruppen i projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde i Kolding Kommune er som nævnt ovenfor udsatte børn og unge i kommunen med særlige behov. Indsatsen i projektet gives til således til udvalgte børn, unge og deres familier. For at kunne vurdere forskellige indsatsers virkning og give en rammende karakteristik af målgruppen, kan det være væsentligt at bryde målgruppen ned i forskellige subgrupper Blandt børnene i projektet er der således fulgt op på, hvilke kendetegn de enkelte børn har i form af såvel fysiske som psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer. På den måde bliver det muligt at danne et overblik over den samlede målgruppe blandt børnene, der er visiteret til projektet og give en vurdering af tyngden i målgruppen. Ofte vil det være sådan, at en tungere målgruppe kan have større potentiale at realisere end en lettere, men vil ofte kræve tilsvarende meget at flytte. Til at definere målgruppeprofilen er anvendt et særligt målgruppeklassifikationsskema. Målgruppeklassifikationen er ophøjet til domænestandard og anvendes i en række databaser, herunder Sociale Begreber, Tilbudsportalen og VUM samt af Danmarks Statistik. Børnenes tilhør i en målgruppe beror på en faglig vurdering, men der er ikke tale om en egentlig udredning. Figur 2. Målgruppeprofil de typiske kendetegn for børn i indsatsgruppen 36% omsorgssvigt 43% 41% 2 udadreagerende adfærd 26% 23% 23% indadreagerende adfærd 22% 23% 1 andet socialt problem 1 1 social isolation 8% tilknytningsforstyrrelse 12% anden udviklingsforstyrrelse 6% udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder 6% opmærksomhedsforstyrrelse 4% anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse 6% 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% 4 50% Note: n = 121 børn med mindst én målgruppeprofilangivelse hver og 238 målgruppeprofilangivelser i alt. For 16 børn er der ikke angivet nogen målgruppeprofil. Bemærk, at et barn kan være kendetegnet ved mere end ét karakteristikum. Figur 2 ovenfor viser, at de sociale problemer blandt børnene/de unge i høj grad relaterer sig til, at børnene tilhører en målgruppe, der har oplevet omsorgssvigt. Derudover er der en del angivelser af, at mange af børnene og de unge er kendetegnet ved både indad- og udadreagerende adfærd det kan fx skyldes ADHD eller ADD. Sociale problemer og social isolation er ligeledes blandt de ti mest hyppige kendetegn ved målgruppen, og i forhold til kogniti- 8

11 ve/intellektuelle forstyrrelser vil det oftest være en form for udviklingsforstyrrelse, fx opmærksomhedsforstyrrelse eller tilknytningsforstyrrelse. Børnene/de unge er ligeledes ofte kendetegnet ved mere end ét af målgruppeprofilens karakteristika. Oftest er det en kombination af kognitive/intellektuelle forstyrrelser og sociale problemer eller flere sociale problemer, fx omsorgssvigt og social isolation. Målgruppeprofilen tegner et billede af en målgruppe med særlige udfordringer, hvilket kan henføres til de inklusionskriterier, der indledningsvist er lagt for optag i projektet. Der er ikke på samme måde blevet angivet en samlet profil for kontrolgruppen, men det antages, at billedet vil være sammenligneligt, idet familierne i kontrolgruppen er udvalgt, således at den på udtrækstidspunktet matchede projektgruppen. Fra det nationale STAR-projekt Helhedsindsats for udsatte familier, som opererer med en lignende målgruppe, er det erfaringen fra midtvejsevalueringen (februar 2016), at børnenes/de unges problemer og trivsel i høj grad hænger sammen med forældrenes situation. Der er ikke i Koldings Kommunes projekt angivet en målgruppeprofil for de voksne, men i det nationale projekt er det især depression, personlighedsforstyrrelse og stressbelastning i kombination med sociale problemer, der karakteriserer de voksne, hvoraf en del først bliver opdaget i forbindelse med en tværgående udredning. 3.2 Indsatser En hæmsko for progression i udsatte familier kan opstå, hvis der er iværksat indsatser uden klart formål, hvis indsatser er overlappende eller direkte er kontraproduktive over for hinanden. En vigtig forudsætning for at hjælpe og sørge for udvikling i familier med særlige behov er derfor at prioritere indsatserne og sikre, at de er rettet mod familiens konkrete mål og behov. Dertil er det nødvendigt i højere grad at tænke helhedsorienteringen specifikt i forhold til den praktiske tilrettelæggelse af indsatser. I projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde kan man tale om indsatser på to niveauer. Dels er selve projektet og dets særlige tilgang at betragte som en slags indsats, der for familierne ligger ud over den sædvanlige kommunale tilgang/indsats og derfor er ekstraordinær set i forhold hertil. De modtager den særlige indsats ud fra en hypotese om, at den kan være driver for flere forbedringer i familiens situation, end man ellers ville kunne opnå ad traditionel vej. Dertil kommer den vifte af indsatser, herunder lovbestemte, som kommunen råder over og kan iværksætte. På tværs af familierne bliver der givet en lang række forskellige af disse indsatser. Familierne i projektet modtager en række indsatser i form af beskæftigelses-, social-, og sundhedstilbud samt tilbud til børn og unge indsatser som det er arbejdet med at målrette. 79 procent af børnene/de unge i projektgruppen har efter tre målinger en igangværende forebyggende indsats, mens 32 procent er underlagt en form for anbringende foranstaltning (se figur 3). Det er lidt flere, der har en igangværende indsats end ved den første måling. På de anbringende foranstaltninger er det hele 10 procentpoint flere af børnene/de unge, der er omfattet af en anbringende indsats, hvilket kan tyde på, at der med projektets særlige og intensiverede fokus på familierne kan dukke tidligere uopdagede ting op, som nødvendiggør igangsættelsen af en anbringelsesforanstaltning. Det er værd at bemærke, at projektgruppen generelt i højere grad modtager forebyggende indsatser end kontrolgruppen, men at flere i kontrolgruppen modtager anbringende foranstaltninger. 9

12 Figur 3. Andel af børn/unge, der modtager en forebyggende eller anbringende indsats 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72% % 56% 50% 31% 3 34% 2 32% 22% Forebyggende Anbringelse Projektgruppe Kontrolgruppe På tværs af både projekt- og kontrolgruppen generelt tale om meget små forskydninger i fordelingen af de forskellige typer af indsatser fra første til seneste måling for såvel projektgruppe som kontrolgruppe set henover tid, jf. figur 4 og figur 4 nedenfor. I forhold til børnene er familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens 52 den hyppigste indsats inden for de forebyggende foranstaltninger for både projektgruppe og kontrolgruppe. Ser man på andelen af børn/unge, der modtager specifikke forebyggende foranstaltninger ud af alle børn/unge med forebyggende foranstaltninger inden for henholdsvis projektgruppen og kontrolgruppen, står det klar, at familiebehandling udgør en større andel i projektgruppen end i kontrolgruppen, jf. figur 4. Plejefamilie, herunder kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie, er ligeledes den hyppigst benyttede anbringelsestype for både familierne i projektet samt i kontrolgruppen, men udgør en større andel hos kontrolgruppen end hos projektgruppen, jf. figur 4. 10

13 Figur 4. Forebyggende foranstaltninger udvikling i andel børn/unge i forhold til foranstaltningstyperne Projektgruppe : n = 105 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 86 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 59 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Aflastningsordning (SEL 52, stk. 3, nr. 5) Fast kontaktperson (SEL 52, stk. 3, nr. 6) Anden hjælp (SEL 52, stk. 3, nr. 9) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehav er (SEL 52 a, stk. 1, nr. Anden forebyggende indsats Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (SEL 52, stk. 3, nr. 2) 11% 12% 1 12% 1 8% 14% 3% 3% 1% 2% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 76% 80% 73% Kontrolgruppe : n = 70 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 64 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 60 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Fast kontaktperson (SEL 52, stk. 3, nr. 6) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (SEL 52, stk. 3, nr. 2) Aflastningsordning (SEL 52, stk. 3, nr. 5) Rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL 11, stk. 4) Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehav er (SEL 52 a, stk. 1, nr. Døgnophold (SEL 52, stk. 3, nr. 4) Anden forebyggende indsats Anden hjælp (SEL 52, stk. 3, nr. 9) 24% 22% 20% 20% 1 22% 3% 4% 8% 3% 6% 6% 0% 2% 0% 0% 2% 0% 3% 2% 2% 5 50% 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Det skal bemærkes, at et barn kan modtage mere end én indsats, hvorfor kolonnerne ikke nødvendigvis summer til 100 procent for hver gruppe. 11

14 Figur 5. Anbringelse udvikling i andel børn/unge i forhold til foranstaltningstyperne Projektgruppe : n = 32 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Plejefamilie, herunder kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, Støtteperson ved anbringelse (SEL 54) 12% 66% 64% 63% : n = 33 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 24 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. Opholdssted (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 5) Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssteder (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 4% Døgninstitution (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 6) 18% 21% Kontrolgruppe Plejefamilie, herunder kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, 84% 9 92% : n = 44 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 38 børn/unge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger. : n = 39 børn/unge, der har modtaget forebyggende foran staltninger. Opholdssted (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 5) Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssteder (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. Døgninstitution (SEL 52, stk. 3, nr. 7, jf. 66, stk. 1, nr. 6) 8% 3% 2% 3% 0% 2% 3% 3% Anden anbringelsestype 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Note: Det skal bemærkes, at et barn kan modtage mere end én indsats, hvorfor kolonnerne ikke nødvendigvis summer til 100 procent for hver gruppe. 3.3 Dagtilbud, skole og fritid Det er hensigten, at børnene og de unge i projektet får en stabil og/eller øget gang i dagtilbud og skole samt har et aktivt fritidsliv med fritidsinteresser og fritidsjob. Fravær i folkeskoleårene er i denne sammenhæng relevante at monitorere på, da der er mange indikationer på, at fraværsprocenten i folkeskolen har stor forklaringskraft i forhold til sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Figur 6 viser, at spredningen i fraværet ved tredje måling er relativt vilkårlig henover alderstrin mellem henholdsvis projekt- og kontrolgruppe. Samlet set har de 6-17-årige lidt højere skolefravær i projektgruppen end i kontrolgruppen. 12

15 Figur 6. Skolefravær fordelt på alderstrin projektgruppe og kontrolgruppe ved tredje måling 30% 2 20% 1 10% 0% 24% 18% 11% 12% 10% 4% 6-8-årige 9-11-årige årige årige Samlet 6-17-årige Projektgruppe Kontrolgruppe Note: : n = 58 børn/unge (projektgruppe); 59 børn/unge (kontrolgruppe). Fraværsdata registreret i Projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde viser ikke nogen entydig tendens i den måde, skolefraværet har udviklet sig på i projektperioden. Der ses et lille samlet fald i fraværet for børn fra projektgruppen på et enkelt procentpoint fra måling 1 til måling 3 (jf. figur 7). Det relativt stabile samlede fravær henover perioden dækker dog over modsatrettede tendenser for henholdsvis de årige og alle andre alderstrin i skolealderen. Således er fraværet for de årige steget markant (fra 16 til 24 procent) som den eneste aldersgruppe, mens der på tværs af de 6-14-årige er sket fald i fraværet på mellem 2 og 4 procentpoint. Figur 7. Skolefravær fordelt på alderstrin blandt børn/unge i projektgruppen 30% 2 23% 24% 20% 1 10% 8% 4% 1 11% 11% 16% 14% 12% 0% 6-8-årige 9-11-årige årige årige Samlet årige Note: : n = 62 børn/unge (projektgruppe). : n = 70 børn/unge (projektgruppe). : n = 58 børn/unge (projektgruppe). Sammenlignes der med tallene for kontrolgruppen, ses det, at det samlede fraværsniveau her ligger tæt op ad det samlede niveau i projektgruppen, dog et par procentpoint lavere for alle 6-17-årige. For kontrolgruppen er det mindre entydigt og i højere grad vilkårligt, hvordan fraværet fluktuerer over tid for de enkelte alderskategorier. 13

16 Figur 8. Skolefravær fordelt på alderstrin blandt børn/unge i kontrolgruppen 2 24% 20% 1 10% 6% 1 11% 10% 14% 18% 11% 10% 0% 6-8-årige 9-11-årige årige årige Samlet årige Note: : n = 49 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 62 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 59 børn/unge (kontrolgruppe). Fraværsniveauet på 12 procent i projektgruppen kan i sig selv være arbitrært at tolke på som en gennemsnitsbetragtning, idet spredningen i fraværet viser, at der er få elever, der trækker meget op. Ved måling 3 er der således fem elever i projektgruppen, som har mellem 50 og 100 procents fravær. Det kan sammenholdes med, at der i alt blot er ni elever (16 procent), som har en fraværsprocent over 20 procent, eller hvad der svarer til en dag om ugen (se figur 8), og at 47 procent af børnene/de unge holder sig mellem 0 og 5 procents fravær. De fem elever med procents fravær har således stor betydning for gennemsnit på tværs, men tegner sig for en mindre andel af gruppen af børn/unge. Figur 9. Udvikling i skolefravær fordelt på intervaller projekt- og kontrolgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 14% 16% 18% 14% 16% 6% 10% 6% 10% 18% 1 24% 18% 1 24% måling 2. måling 3. måling 1. måling 2. måling 3. måling Projektfamilier Kontrolgruppe 0-5 procents fravær 6-10 procents fravær procents fravær procents fravær Over 20 procents fravær Note: : n = 62 børn/unge (projektgruppe); 49 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 70 børn/unge (projektgruppe); 62 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 58 børn/unge (projektgruppe); 59 børn/unge (kontrolgruppe). I forhold til børnene/de unge i alderen år er der gennem projektperioden fulgt op på, om de har fast fritidsarbejde. Et fast fritidsarbejde forstås her som, at barnet/den unge som udgangspunkt arbejder mindst én gang om ugen på det tidspunkt, hvor der følges op. Hvor fraværsniveauet var relativt ensartet set henover projektperioden, er rykket i andelen af børn/unge med fritidsarbejde mere markant. Kun en lille andel (6 pct.) havde fritidsjob ved måling 1, hvilket er over 20 pct. ved måling 3 (se figur 10). Dog er populationen for hver må- 14

17 Kontrolgruppe Projektgruppe Kontrolgruppe Projektfamilier ling så lille, at man skal være varsom med at tolke det som en signifikant ændring, der kan tilskrives indsatsen. Kontrolgruppen er således også gået frem fra 5 til 11 procent. Figur 10. Andel af børn/unge i alderen år med fritidsarbejde 6% 94% % % 8 11% 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har fritidsarbejde Har ikke fritidsarbejde Note: : n = 34 børn/unge (projektgruppe); 39 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 27 børn/unge (projektgruppe); 38 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 24 børn/unge (projektgruppe); 35 børn/unge (kontrolgruppe). Tendensen med fremgang i børnene/de unges fritidsliv, hvor signifikant den end måtte være, bekræftes af udviklingen i andelen af børn/unge i alderen år med faste fritidsaktiviteter. En fast fritidsaktivitet forstås her som, at barnet/den unge aktuelt deltager i en organiseret fritidsaktivitet mindst én gang om ugen. Figur 11. Andel af børn/unge i alderen 6-17 år med faste fritidsaktiviteter 36% 64% % 46% % 58% 42% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har fritidsaktiviteter Har ikke fritidsaktiviteter Note: : n = 84 børn/unge (projektgruppe); 96 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 71 børn/unge (projektgruppe); 91 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 57 børn/unge (projektgruppe); 86 børn/unge (kontrolgruppe). Af figur 11 fremgår det, at antallet af børn/unge med faste fritidsaktiviteter ved måling 1 var lavere i projektgruppen end i kontrolgruppen med knap 10 procentpoint. Bemærkelsesvær- 15

18 Kontrolgruppe Projektgruppe digt er det, at begge grupper er gået relativt meget frem, men projektgruppen har fra måling 1 til 3 tilnærmelsesvist lukket gabet til kontrolgruppen, og i begge grupper er der ved tredje måling over halvdelen af børnene/de unge, der har faste, ugentlige fritidsaktiviteter. 3.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet Projekt Helhedsorienteret myndighedssagsarbejde har fokus på familierne som et hele med udgangspunkt i børnene. En del af hensigten med projektet er ligeledes, at forældrene bringes tættere på arbejdsmarkedet, da forældrenes hverdagsmestring og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for børnene/de unges trivsel. Figur 12. Fordeling af de voksnes beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlag 34% 3 8% 4% 3% 4% 34% 10% 36% 4% 6% 3 3 6% 1% 3% 4 23% 1 1% 4% 52% 2 14% 3% 3% 3 3% 26% 16% 6% 3% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Beskæftigelse* SU-berettiget uddannelse Kontant- og uddannelseshjælp Førtidspension Sygedagpenge Ressourceforløb Dagpenge Andet** Note: : n = 145 voksne (projektgruppe); 124 voksne (kontrolgruppe). : n = 107 voksne (projektgruppe); 106 voksne (projektgruppe). : n = 70 voksne (projektgruppe); 100 (kontrolgruppe). *Beskæftigelse = 'Fuldtidsbeskæftigelse', 'Deltidsbeskæftigelse', 'Job på særlige vilkår (fleksjob, skånejob)' **Andet = Andet, Revalidering, Intet beskæftigelses- eller forsørgelsesgrundlag, Supplerende uddannelseshjælp, Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, Ledighedsydelse, Supplerende kontanthjælp. Udviklingen i beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlaget som vist i Error! Reference source not found. ovenfor hos de voksne viser, at en stor del af de voksne i projektgruppen er i arbejde gennem hele perioden lidt over halvdelen af de voksne er således i beskæftigelse eller SU-berettiget uddannelse gennem hele perioden. Andelen af de voksne på kontanthjælp stiger lidt i perioden (fra 37 til 39 procent), mens andelen på sygedagpenge og ressourceforløb falder. De voksne i kontrolgruppen er i højere grad i beskæftigelse ved 1. måling, men denne andel falder fra 47 til 39 procent i perioden, mens andelen på kontanthjælp samtidig stiger fra 23 til 26 procent. Alt andet lige kan det indikere, at projektet har formået at holde andelen af voksne i beskæftigelse bedre, end hvis man havde givet dem den normale indsats. 16

19 3.5 Funktionsniveau og trivsel Børnenes og de unges funktionsniveau og trivsel Et væsentligt element i opfølgningen på børnenes/de unges trivsel er vurderingen af børnenes/de unges funktionsniveau. I projektet er der således for børnene og de unge i projektgruppen blevet registreret et funktionsniveau for fem temaer samt et samlet funktionsniveau. De fem temaer har sammenhæng til den børnefaglige undersøgelse (samt Børnehandicapmetoden og ICS). Vurderingen af funktionsniveauet hos børnene/de unge i projektet foretages på baggrund af de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med udredningen af barnet/den unge eller i forbindelse med den løbende opfølgning i projektet, herunder afdækningen af både ressourcer og udfordringer. Skalabeskrivelse: 1 = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få) 2 = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle) 3 = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange) 4 = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). Funktionsniveauet fastlægges ud fra en faglig vurdering af medarbejderne i kommunen og kommer konkret til udtryk i en angivelse af vurderingen på en fempunktsskala (fra A til E for det samlede funktionsniveau og 0-4 for de enkelte temaer, hvor A eller 0 indikerer den totale ubetydelighed af et problem, mens E eller 4 modsat indikerer et fuldstændigt problem. Figur 13. Gennemsnitligt funktionsniveau på de fem temaer for børn/unge i projektgruppen Udvikling og adfærd Famileforhold Fritidsforhold og venskaber 1,1 1,1 1,5 1,4 1,8 1,7 1,6 1,9 1,7 Dagtilbud, skole og uddannelse (skoleforhold og læring) Sundhed 1,3 1,2 1,1 0,8 0,7 0, Note: : n = 126 børn/unge (projektgruppe). : n = 106 børn/unge (projektgruppe). : n = 72 børn/unge (projektgruppe). Der registreres ikke funktionsniveau for børnene/de unge i kontrolgruppen. 0 = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige); 1 = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få); 2 = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle); 3 = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange); 4 = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). På tværs af alle fem temaer i funktionsniveauvurderingen er der en klar tendens i data: Der sket forbedringer i projektgruppen på alle parametre, jf. figur 13. Udvikling og adfærd er fortsat det tema, i forhold til hvilket børnene/de unge har de største udfordringer, men også her er der fremgang at spore. Særligt i forhold til Fritidsforhold og venskaber har børnene/de unge rykket sig meget. 17

20 På baggrund af en helhedsvurdering ud fra den tematiske vurdering, vurderes børnenes/de unges samlede funktionsniveau. Det er værd at bemærke, at det samlede funktionsniveau ikke er et gennemsnit af de fem temaer, da forskellige problemer/begrænsninger kan fylde relativt mere hos det enkelte barn og betydningen heraf for det samlede funktionsniveau dermed kan variere fra barn til barn. For at understrege dette, scores det samlede funktionsniveau med bogstaverne A-E frem for med tal. Figur 14. Samlet funktionsniveau for børn/unge i projektgruppen Skalabeskrivelse: A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige) B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få) C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle) D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange) E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke) 14% 1 22% 30% 38% 33% Note: : n = 116 børn/unge (projektgruppe). : n = 102 børn/unge (projektgruppe). : n = 69 børn/unge (projektgruppe). Der registreres ikke samlet funktionsniveau for børnene/de unge i kontrolgruppen. A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige); B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få); C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle); D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange); E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). 38% 31% 32% 18% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% A B C D E Af figur 14 ses det, at der også i forhold til det samlede funktionsniveau er betydelig fremgang at spore blandt børnene/de unge i projektgruppen fra måling 1 til måling 3. Andelen med ingen problemer/begrænsninger er steget fra 14 til 22 procent over projektperioden, og andelen med svære problemer er tilsvarende faldet fra 18 procent til 12 procent. Endelig har vi set på funktionsniveau særskilt for børn og unge i projektgruppen, der har været anbragt i projektperioden. Af figuren nedenfor ses, således, at disse børn/unge ved måling 1 for to tredjedels vedkommende havde moderate eller svære problemer. Dette er ved måling 3 reduceret til knap halvdelen. Figur 15. Samlet funktionsniveau for børn/unge i projektgruppen, der i løbet af projektperioden har været anbragt 1 23% 42% % % 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% A B C D E Note: : n = 26 børn/unge (projektgruppe). : n = 27 børn/unge (projektgruppe). : n = 23 børn/unge (projektgruppe). Der registreres ikke samlet funktionsniveau for børnene/de unge i kontrolgruppen. A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige); B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få); C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle); D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange); E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). 18

21 Ser man samme opgørelse for børn og unge, der udelukkende har modtaget forebyggende foranstaltninger ses det, at andelen af børn og unge med moderate eller svære problemer ved første måling var på samme niveau som for anbragte børn, jf. figur figuren nedenfor. Dette er overraskende, da anbragte børn må forventes at have et dårligere funktionsniveau, end børn der udelukkende modtager forebyggende foranstaltninger. Figur 16. Fordeling af samlet funktionsniveau for børn/unge i projektgruppen, der i løbet af projektperioden udelukkende har modtaget forebyggende foranstaltninger 33% 3 18% 1 41% 2 11% 24% 33% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% A B C D E Note: : n = 93 børn/unge (projektgruppe). : n = 76 børn/unge (projektgruppe). : n = 48 børn/unge (projektgruppe). Der registreres ikke samlet funktionsniveau for børnene/de unge i kontrolgruppen. A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige); B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få); C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle); D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange); E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). Funktionsniveauet for børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger forbedres også i projektperioden og ligger ved 3. måling en anelse bedre end for de anbragte børn. Samlet set er der dog ikke den forventede forskel i funktionsniveauet for børn/unge, som er anbragt og børn/unge, som udelukkende modtager forebyggende foranstaltninger. Endelig har vi set på udviklingen i funktionsniveauet for børn fordelt på alderskategorier, jf. figuren nedenfor. Heraf ses det, at de yngre børn på 3-5 år i udgangspunktet har et bedre funktionsniveau end de ældre børn og unge og også har den største forbedring i funktionsniveau i projektperioden. Hvor 15 procent af børnene således blev vurderet til at være i kategorien ingen problemer ved måling 1, var to tredjedele af børnene i denne kategori ved 3. måling, mens resten af børnene blev vurderet til at have begrænsede problemer. Der er en tendens til, at de ældre børn har et dårligere funktionsniveau og jo ældre børnene/de unge var ved måling 1, jo dårligere blev deres funktionsniveau vurderet til at være. Ingen af de unge på år blev således vurderet til at have ingen problemer i udgangspunktet. Andelen af denne aldersgruppe med begrænsede problemer stiger dog fra 29 til 38 procent i projektperioden, mens andelen med svære problemer falder fra 29 til 19 procent. Ret markante ses også hos de 9-11 årlige, som i udgangspunktet lå forholdsvis lavt kun 7 procent havde ingen problemer og næsten en tredjedel havde svære problemer. Ved måling 3 er andelen der ikke har problemer steget til 25 procent, mens andelen med svære problemer er faldet til 5 procent. Samtidig har 5 procent dog totale problemer ved den sidste måling. 19

22 15-17-årige årige 9-11-årige 6-8-årige 3-5-årige Figur 17. Samlet funktionsniveau for børn/unge i projektgruppen per alderskategori 1 46% 23% 1 50% 38% 6 33% 0% 1 50% % 11% 31% 46% 23% 21% 41% 31% 0% 32% 40% 24% 4% 2 30% 3 4% 1 56% 22% 1 62% 14% 2 36% % 2 33% 40% 2 38% 44% 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% A B C D E Note: : n = årige ; årige ; årige ; årige ; årige ; årige. : n = årige ; årige ; årige ; årige ; årige ; årige. : n = årige ; årige ; årige ; årige ; årige ; årige. Der registreres ikke samlet funktionsniveau for børnene/de unge i kontrolgruppen. A = Ingen problemer/begrænsninger (ingen, fraværende, ubetydelige); B = Lette problemer/begrænsninger (en smule, få); C = Moderate problemer/begrænsninger (middel, nogle); D = Svære problemer/begrænsninger (omfattende, mange); E = Fuldstændige problemer/begrænsninger (totale, kan ikke). Foruden funktionsniveauvurderingen, der er foretaget som en faglig vurdering af sagsbehandlerne/familiementorerne, har forældrene vurderet børnenes trivsel på baggrund af 25 spørgsmål (SDQ) om børnenes problemområder og styrker. SDQ er udformet som et standardiseret spørgeskema med 25 udsagn, som besvares af forældrene omkring deres børns trivsel. I skemaet er det muligt at score passer ikke, passer delvist og passer godt på en række udsagn. Svarene giver en score på 0-10 inden for fire problemområder og en score på 0-10 for styrkeområder. De fire problemområder danner en samlet score for problemområder på en skala fra 0 til 40. For scoren vedrørende problemområder gælder, at jo lavere score, jo færre problemer. For scoren vedrørende styrkeområder gælder, at jo højere score, jo større sociale styrker. 20

23 Styrkeområder Problemer ift. jævnaldrende Hyperaktivitet/u opmærksomhed Adfærdsproble mer Emotionelle problemer Samlet score for problemområder Nedenstående figur 18 viser, at flere i projektgruppen flytter sig fra enten at være uden for normalområdet eller på kanten af normalområdet til at være inden for normalområdet end der gør i kontrolgruppen. Det er værd at bemærke, at såvel projektgruppe og kontrolgruppe flytter sig i positiv retning, hvilket kan pege på en form for bias, hvor adspurgte respondenter vil have en tendens til at vurdere, at det går bedre fra gang til gang uanset hvad. Men den relativt markante forskel på, hvor store andele, der flytter sig i hver gruppe, kan ikke forklares af dette alene. Derudover er det værd at lægge mærke til, at fremgangen er på tværs af alle temaer. Figur 18. Antal procentpoints forskel i andelen af børn inden for normal trivsel fra første til tredje måling projektgruppe og kontrolgruppe Projektgruppe 11 Kontrolgruppe 8 Projektgruppe 17 Kontrolgruppe 3 Projektgruppe 12 Kontrolgruppe 5 Projektgruppe 5 Kontrolgruppe 3 Projektgruppe 16 Kontrolgruppe 11 Projektgruppe 6 Kontrolgruppe Figur 19 nedenfor viser, at børnene/de unges SDQ-score har forbedret sig over projektperioden, at flere er kommet i kategorien Inden for normalområdet, og at deres trivsel dermed er øget. Sammenlignes med kontrolgruppen (figur 20) ses det, at forældrene i projektgruppen i gennemsnit vurderede ved første måling, at deres børn havde større problemer, end kontrolgruppeforældrene tilsvarende vurderede, at deres børn/unge havde. I forhold til hyperaktivitet/uopmærksomhed og problemer i forhold til jævnaldrende lignede grupperne ved måling 1 hinanden mere end i forhold til emotionelle problemer og særligt adfærdsproblemer, hvor projektgruppens børn/unge i betydeligt højere grad havde udfordringer. 21

24 Styrkeområder Problemer ift. jævnaldrende Hyperaktivitet/uo pmærksomhed Adfærdsproblem er Emotionelle problemer Samlet score for problemområder Figur 19. Børnene/de unges SDQ-score andel børn/unge fordelt på normal trivsel, gråzone og lav trivsel inden for problemområder og styrker (i projektgruppen) 48% 12% 40% 58% 16% % 23% 36% 50% 48% 1 36% 54% 14% 32% 50% 14% 36% 5 11% 32% 62% 11% % 74% 21% 70% 6% 24% 53% 1 32% 62% 32% 6 6% 2 86% 96% 4% 92% 4% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inden for normalområdet (normal trivsel) Uden for normalområdet (lav trivsel) På kanten af normalområdet (gråzone) Note: : n = 107 børn/unge (projektgruppe). : n = 91 børn/unge (projektgruppe). : n = 71 børn/unge (projektgruppen). 22

25 Styrkeområder Problemer ift. jævnaldrende Hyperaktivitet/uo pmærksomhed Adfærdsproblem er Emotionelle problemer Samlet score for problemområder Figur 20. Børnene/de unges SDQ-score andel børn/unge fordelt på normal trivsel, gråzone og lav trivsel inden for problemområder og styrker (i kontrolgruppen) 58% % 23% % 3 46% % 20% 30% 72% 10% 1 74% 8% 18% 7 14% 63% 6% 30% 66% % 5 18% 24% 62% 1 21% % 4% 91% 4% 91% 6% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Inden for normalområdet (normal trivsel) Uden for normalområdet (lav trivsel) På kanten af normalområdet (gråzone) Note: : n = 115 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 104 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 96 børn/unge (kontrolgruppe). Fra måling 1 til måling 3 har projektgruppens børn/unge således forbedret sig markant, så de har nået baselineniveauet for kontrolgruppen, som dog også har haft en fremgang dog ikke så signifikant som projektgruppens, jf. gennemsnitsscorerne vist i figur

26 Kontrolgruppe Projektgruppe Kontrolgruppe Projektgruppe Figur 21. Børnene/de unges gennemsnitlige SDQ-score problemområder 2,8 4,4 2,7 4,4 14,4 2,4 4,1 2,5 3,6 12,7 2,2 4,6 2,2 3,5 12,5 1,9 4,7 2,2 3,8 12,5 1,9 4,5 2,2 3,8 12,3 1,8 4,4 2,0 3,6 11, Adfærdsproblemer Problemer ift. jævnaldrende Hyperaktivitet/uopmærksomhed Emotionelle problemer Note: : n = 110 børn/unge (projektgruppe); 125 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 96 børn/unge (projektgruppe); 108 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 72 børn/unge (projektgruppe); 97 børn/unge (kontrolgruppe). Også i forhold til de sociale styrker har projektgruppens børn/unge forbedret sig relativt mere end i kontrolgruppen, jf. figur 22. Figur 22. Børnenes gennemsnitlige SDQ-score styrkeområder 7,9 8,5 8,5 8,5 8,7 8, Note: : n = 110 børn/unge (projektgruppe); 125 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 96 børn/unge (projektgruppe); 108 børn/unge (kontrolgruppe). : n = 72 børn/unge (projektgruppe); 97 børn/unge (kontrolgruppe). 24