Præcis klokken ni ruller en sølvgrå Mazda 6 med en stor trailer ind på torvet i den lille

Transkript

1 KIRSTEN HANSEN 8. oktober :01 For to år siden tog Hans Ove Lauridsen (tv. i sort) initiativ til, at Agerbæks pensionister skulle holde den lille bys grønne områder pæne. I dag mødes en gruppe ældre hver torsdag og tager fat. Med plæneklipperen ses den 80-årige Arne Larsen, mens det er Rita Jensen i midten, der luger. Foto: Claus Fisker. I Agerbæk i Sydvestjylland har en flok ældre borgere påtaget sig at holde byen pæn. Den ugentlige arbejdsdag giver et godt socialt netværk og mange hyggelige stunder Præcis klokken ni ruller en sølvgrå Mazda 6 med en stor trailer ind på torvet i den lille sydvestjyske by Agerbæk ved Varde. Chaufføren mødes af seks mænd og kvinder med ens sorte og røde veste, som tøjbutikken bag dem har sponsoreret. Torsdagsholdet står der på ryggen. Det består hovedsagelig af pensionister og efterlønsmodtagere, som hver torsdag mødes på torvet iført arbejdshandsker og fornuftige sko. Sammen har de taget ansvaret for, at fællesarealerne i deres by ikke forfalder.

2 Det er ingen hemmelighed, at kommunen ikke har de samme midler som før, og det betyder, at det hele stod og forfaldt lidt. Det kunne vi ikke leve med. Hvis vi vil noget med byen, så skal her også se ordentligt ud, forklarer Hans Ove Lauridsen, som er formand for og initiativtager til Torsdagsholdet. Agerbæk ligger et fantastisk sted tæt på både Varde, Esbjerg og Trekantområdet. Vi har alt her, og der er masser af muligheder for at udvikle byen. Men det kræver jo også noget af os som borgere. Hvis jeg var tilflytter, ville jeg køre rundt og kigge i området, og jeg ville da vælge et sted, hvor der så pænt ud, siger han. For to år siden opsøgte han nogle af de mennesker, hvis hænder han vidste vendte rigtigt, for at spørge om de ikke havde lyst til at være med til at holde byen i stand. Ikke én sagde nej. Ikke én er faldet fra siden. I det hele taget er det sjældent, at der er frafald, for alle prioriterer den ugentlige arbejdsdag højt. I dag er der dog et par stykker, der ikke er mødt op, for der er guldbryllup i byen, og det er en lovlig undskyldning. Inden holdet går i gang med dagens arbejde, bliver det passet op af en kvinde på cykel. Det er Inge Bertelsen fra Caféen, der vil aflevere en frokostinvitation til Torsdagsholdet. Og sådan er det tit. Holdet er tidligere blevet inviteret på både suppe og wienerbrød, ligesom der af og til er en venlig sjæl, der stiller en kasse drikkevarer. Torsdagsholdet er værdsat i byen. Der er da også tit en forbipasserende, der kommer med en venlig kommentar eller en sjov bemærkning. I begyndelsen var der også af og til én, der stillede spørgsmål til, om ikke det er kommunens arbejde, holdet går og laver og om ikke det tager arbejde fra de kommunalt ansatte. Til det svarer Hans Ove Lauridsen:

3 Som sagt ved vi jo godt, at kommunen skal spare, så hvis vi ikke gjorde de her ting, ville de ikke blive gjort. Så spørgsmålet var, om vi ville nøjes. Og det ville vi ikke. Men der er da grænser for, hvad vi synes, der er vores opgaver. Mangler der for eksempel et fortov et sted, vil det stadig være kommunens opgave, siger formanden og tilføjer, at han oplever en stor velvilje fra kommunens side, som gør, at holdet sjældent får nej, når det beder om hjælp til noget. De fremmødte syv mænd og to kvinder holder en kort rådslagning for at afstemme dagens dagsorden, før presenningen på traileren bliver slået tilbage. Plæneklippere, koste, river, hakker og spande hives ud, og snart genlyder hovedgaden af lyde, der kan gøre enhver haveejer misundelig. Traileren har sin helt egen historie. Ligesom de farvestrålende blomster i bedet har det. Traileren byggede holdet sidste vinter. Et klogt hoved fandt på, at der kunne sættes reklamer på presenningen for at skaffe penge, og det bakkede byens forretningsdrivende op. Ellers kommer pengene til holdets aktiviteter hovedsagelig fra Borgerforeningen. Hvad blomsterne angår, er de et bidrag fra byens pensionerede skoleinspektør, Poul Bennedsen. Hans fingre er grønnere end de flestes. Hvert år den 17. marts sår han frø i hvide flamingokasser, som fylder borde, hylder og gulve i hans værksted og garage. Han passer og plejer planterne, indtil de er stærke nok til at klare udendørslivet og den danske sommer, hvorefter han overdrager dem til Torsdagsholdet. I dag er planen, at bedene på torvet skal renses for ukrudt, og græsset skal klippes. Der skal fejes, og så skal området omkring viadukten ved en af byens vigtigste indfaldsveje trimmes.

4 Her har Torsdagsholdet forandret et vildnis af højt græs og ukrudt til et smukt, lilleåndehul med blomster og bænke. 80-årige Arne Larsen er alderspræsident på holdet, og han har grebet ud efter plæneklipperen. Det gør han for det meste. Ryggen kan ikke længere klare at bære rundt på de tunge redskaber, så derfor foretrækker han den motoriserede del af arbejdet. Men ellers er der ingen faste rammer for, hvad man hver især skal lave. Man gør, hvad man er god til og har lyst til. For det skal ikke være sådan, at det altid er de samme, der skal gå og luge, siger formanden. Torsdagsholdet lægger hvert år en plan for, hvilke projekter, der skal fokuseres på. I år er der opsat byporte, og viadukten har fået en gang lys maling. Næste år er der nogle noget større projekter på bedding, nemlig anlæggelse af et stiområde, en sø og et madpakkeskur i den nærliggende skov. En gruppe, som kalder sig Skovtroldene, er allerede i gang med forberedelserne i form af tegninger, fondsansøgninger og tilladelser fra kommunen. Mens holdet arbejder, går snakken stille og roligt om hverdagsting og folk i byen. Et par sjove kommentarer bliver afleveret på den stilfærdige, jyske måde, og sådan går der en times tid. Så er det blevet tid til kaffen. I løbet af få minutter har et lille solfyldt hjørne af torvet forvandlet sig til et kaffebord. Fire klapstole, et havebord og en spånplade bliver

5 slået op foran bænken, og kaffen og rundstykkerne, som bageren hver torsdag sørger for, bliver fundet frem fra kurven. Nu skal der hygges lidt, inden arbejdet kalder igen. Jeg er sikker på, at det sociale sammenhold er en af grundene til, at vi næsten altid er fuldtallige. Vi har det sjovt sammen. Vi hygger os, samtidig med at vi udretter noget fornuftigt, siger Hans Ove Lauridsen og understreger, at holdet ikke er en lukket gruppe, men at alle, som har lyst, er hjerteligt velkomne. Peter Klovgaard, som for nylig er gået på efterløn, bekræfter, at det sociale islæt er vigtigt: Jeg har i mange år arbejdet i Esbjerg, så jeg er ikke kommet så meget i byen i dagtimerne. Jeg kender folk, som man gør i en lille by, men det er ikke så mange, jeg rigtigt har snakket med. Nu har jeg lært mange at kende. Jeg kan godt lide, at byen er ren og pæn. Det kommer jo også mig selv til gode. Men ellers er jeg her mest for hyggens skyld, fastslår han.