Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Mave- og Tarmkirurgi Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Mave- og Tarmkirurgi, forkortes MTK, er en kirurgisk afdeling med lands og landsdels funktion indenfor lidelser i den øverste - og nederste del af mavetarm kanalen. Mave- og Tarmkirurgi er opdelt i nedenstående afsnit. Sengeafsnit 1 er et 7 døgns sengeafsnit og modtager patienter med lidelser i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, milt og galdeveje samt bugspytkirtel. Desuden modtager afsnittet patienter til behandling for almene sygdomme indenfor det øvre mave-tarmkirurgiske speciale fra eget optageområde i Aarhus. Sengeafsnit 1 består af følgende to teams: HPB-team (Hepar-Pancreas-Bilær), som overvejende udfører pleje og behandling til patienter med ondartede lidelser i lever, galdesystem, milt og bugspytkirtel ECV-team (Esophagus-Cardia-Ventrikel), yder pleje og behandler til patienter med godartede og ondartede lidelser i spiserør og mavesæk. Sengeafsnit 2 er et 7 døgns sengeafsnit og modtager patienter med lidelser i ileum, colon, rektum samt i analkanalen. Sengeafsnit 2 består af følgende to teams: RIA (Rectum - Inflammation - Anal), yder pleje og behandling til patienter med godartede og ondartede lidelser i den del af mavetarm kanalen. HAC (Høj - Avanceret - Cancer kirurgi), udfører pleje og behandling til patienter med kræft i den nederste del af mavetarm kanalen. Sengeafsnit 3 er et 7 døgns sengeafsnit og modtager akutte patienter med lidelser i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje samt bugspytkirtel. Desuden modtager afsnittet patienter til behandling for almene sygdomme indenfor det øvre mave-tarmkirurgiske speciale fra eget optageområde i Aarhus. Sengeafsnit 3 består af et team: GAT (Generel - Akut - Team), yder pleje og behandling til patienter med mavesår, galdesten, betændelse i bugspytkirtlen, blindtarmsbetændelse samt af traumepatienter. Til dette team hører en observationsstue, hvor der ligger patienter med behov for konstant observation. Klinik for kikkertundersøgelser er et dagsafsnit, der modtager patienter til diagnostik og behandling ved hjælp af kikkertundersøgelser. Fælles Skopienhed består af 10 stuer, hvor der henholdsvis udføres gastroskopier (fx hos patienter med kræft, oesophagusvaricer og mavesår), koloskopier (fx hos patienter med kronisk 2/8

3 inflammatoriske tarmsygdomme) og ERCP og EUS (fx hos patienter med galdesten, pancreascyster og kræft i galdevejene). Mave - og Tarmkirurgisk klinik modtager patienter med godartede og ondartede lidelser til ambulant udredning og opfølgning på udredning, eller til indlæggelse og opfølgning på indlæggelse. Stomiklinikken er en del af Mave - og Tarmkirurgisk klinik der modtager og tilbyder patienter og pårørende en samtale om livet med stomi. Efter udskrivelsen gives rådgivning og praktisk vejledning relateret til at have fået en midlertidig eller en permanent stomi. Motilitetsklinikken er et dagafsnit, der i samarbejde med Radiologisk afdeling, modtager patienter til funktionsundersøgelser af den øverste del af mave-tarmkanalen. Klinik for bækkenbundslidelser modtager Mave - og Tarmkirurgiske patienter til udredning, behandling og kontrol af funktionelle lidelser samt lidelser i og ved endetarmsåbningen. Forskningsafsnittet gennemfører forskningsprojekter med henblik på mere og kvalificeret viden til forbedring og udvikling indenfor pleje og behandling relateret til Mave- og tarmkirurgi. Ledelsen af MTK varetages af afdelingsledelsen bestående af en overlæge og en oversygeplejerske. Sengeafsnit og sengeafsnit 2 samt Klinik for kikkertundersøgelser ledes af hver deres afdelingssygeplejerske med uddelegering af den daglige ledelse til en daglig koordinator. Til hvert afsnit / team er tilknyttet overlæger, reservelæger, speciale ansvarlige sygeplejersker, social - og sundhedsassistenter samt sekretærer. Sekretærerne ledes af en ledende lægesekretær og sekretærerne er enten tilknyttet et af afdelingens teams eller én af klinikkerne i MTH eller varetager opgaver som eksempelvis koordinering af patientforløb, telefonkontakt med patienter og samarbejdspartnere, skriveopgaver og interne planlægningsopgaver. I MTK tilstræbes sammenhængende patientforløb i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. MTK samarbejder med Regionshospitaler og mange andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, såvel medicinske som kirurgiske afdelinger. Det er eksempelvis Bedøvelse og operation (herunder observationsafsnittet og intensiv), Fælles Akut Afdeling, Kræftafdelingen, Lever-, Mave - og Tarmsygdomme, Røntgen og skanning, Blodprøver og Biokemi, Patologi, Enhed for Lindrende behandling, smerteteam, hospitalspræst, socialsygeplejerske og socialrådgiver. Eksternt samarbejdes eksempelvis med hospice, praktiserende læger og sygeplejersker i patienternes hjemkommune samt relevante organisationer eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og COPA. 3/8

4 Internt i MTK samarbejdes der mellem afdelingens forskellige teams, læger, sygeplejersker, forløbskoordinatorer, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter, diætist, fysioterapeuter og ergoterapeuter. I MTK forbedres og udvikles patientforløb i samarbejde mellem afdelingens kliniske sygeplejespecialister og de specialeansvarlige sygeplejersker fra afdelingens respektive afsnit. De respektive afsnit har nøglepersoner, der fungerer som ressourcepersoner indenfor forskellige relevante fagspecifikke områder. I MTK tilrettelægges afviklingen af klinisk uddannelse i grunduddannelsen indenfor sygeplejen for sygeplejestuderende og social - og sundhedsassistentelever i samarbejde mellem den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, kliniske vejledere og praktikvejledere. MTK har desuden uddannelsesmæssige opgaver relateret til medicinstuderendes kliniske undervisning og har en uddannelsesansvarlig læge. Medicinstuderendes oplæring til at kunne varetage FADL-vagter foregår i sengeafsnit 1, 2 og 3. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til vores hjemmeside: Hjemmesiden er udviklet med patienter og pårørende som primære målgruppe og derfor findes der meget vejledningsmateriale på hjemmesiden. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Mave - og Tarmkirurgisk speciale omfatter undersøgelser, diagnosticering, behandling, pleje og opfølgning af patienter med sygdomme i mave - og tarmkanalen. Afdelingen modtager patienter i alderen fra 18 år og opefter. Patienter kan komme til ambulant undersøgelse og behandling i Mave- og Tarmkirurgisk klinik herunder Stomiklinikken, Klinik for kikkertundersøgelser, Motilitetsklinikken og Klinik for bækkenbundslidelser. For nogle patienter efterfølges dette af akut indlæggelse. Andre patienter indlægges planlagt i sengeafsnit 1 og sengeafsnit 2 via Mave - og Tarmkirurgisk klinik. Akutte patienter fra Fælles Akut Afsnit eller Skadestuen indlægges især i sengeafsnit 3. Både planlagte og akut indlagte patienter kan have behov for ambulant opfølgning i én af klinikkerne i Mave - og Tarmkirurgi. Andre patienter indlægges i sengeafsnit 1, 2 og 3 fra andre afdelinger eller sygehuse og kan udskrives til andre afdelinger, eget hjem, hospice eller til ambulant forløb i én af klinikkerne i Maveog Tarmkirurgi. Patienter, der indlægges planlagt, begynder deres forløb i Mave- og Tarmkirurgisk klinik og eventuelt med forundersøgelser, inden de indlægges til behandling. Nogle patienter indgår i optimerede patientforløb. 4/8

5 I sengeafsnit 1 og 2 får patienter med uhelbredelig sygdom, fra eget optageområde i Aarhus, etableret åben indlæggelse. Kompleksiteten i patienternes forløb varierer. MTK har både patienter med akutte, kroniske, godartede og eller ondartede sygdomme indenfor mave- og tarmkirurgi. Indlæggelsestiden varierer fra timer til uger og måneder. Link til afdeling/område på hjemmeside. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeproblemstillinger i Mave - og Tarmkirurgisk klinik er relateret til Sygepleje til patienter i korte kontakter i forbindelse med behandling og undersøgelse, herunder sygepleje til den nervøse patient, information og støtte samt håndtering af stor patient flow. Præoperativ sygepleje med klargøring af patienter med dertil hørende relevant og afstemt information, vejledning, undervisning og støtte til patienter forud for undersøgelse, behandling og operation samt om det peri- og postoperative forløb eksempelvis regler for faste, plan for smertebehandling, ernæring, mobilisering og instrumentelle forhold samt psykosociale problemstillinger. Sygepleje til patienter, der har udfordringer i forbindelse med at have fået anlagt stomi herunder smerter, indtagelses- og udskillelsesproblematikker, vægttab, almen svækkelse samt psykosociale problemstillinger. Sygepleje til patienter i udredning for abdominale sygdomme herunder smerter, indtagelses- og udskillelsesproblemer, vægttab og almen svækkelse. Sygepleje til patienter i udredning for kræft, herunder fysiske problemstillinger samt psykosociale problemer eksempelvis angst og krise knyttet til livstruende sygdom. Palliativ sygepleje til terminale patienter herunder eksistentielle og psykosociale problemstillinger, smerter, etiske problemstillinger og almen svækkelse. Kvalitetssikring og udvikling af sygeplejen, der skal bidrage til at sikre det gode patientforløb i forbindelse med ambulant undersøgelse og behandling samt ved indlæggelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige opgaver Den kliniske undervisning foregår som udgangspunkt i Mave- og Tarmkirurgisk klinik overvejende med patientkategorier relateret til sengeafsnit 2, som tidligere beskrevet i dokumentet. I Mave-og Tarmkirurgisk klinik ydes korttidssygepleje til patienter med godartede og ondartede lidelser. Patienterne modtages til ambulant udredning og opfølgning på udredning eller til opfølgning på indlæggelse. Det giver mulighed for at træne viden og færdigheder i situationsbestemt kommunikation sammen med en sygeplejerske i en afgrænset situation og periode af det samlede patientforløb. Målrettet og situationsbestemt kommunikation fordrer, at kommunikationen tilrettelægges og udføres ud fra årsagen til kontakten i Mave og Tarmkirurgi samt hensyntagen til patientens 5/8

6 oplevelser, behov, forventninger, viden, ressourcer og forudsætninger dvs. alder, køn, sociale, mentale og kulturelle baggrund. I kontakten og kommunikationen er der fokus på at skabe tryghed og etablere tillid i relationen til patienten og pårørende. Kommunikationen spiller også en væsentlig rolle, når patient og pårørende inddrages i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med kontakten til Mave-og Tarmkirurgisk klinik. I den situationsbestemte kommunikation i Mave- og Tarmkirurgisk klinik er knyttet mange vejlednings- og undervisningsopgaver. Disse tager afsæt i didaktiske og kommunikative overvejelser i forbindelse med ambulant kontakt eller i forbindelse med indlæggelse og klargøring til undersøgelse og behandling. Overvejelser tager afsæt i patientens symptomer på sygdom fx. ernæringsproblematikker, kvalme, udskillelsesproblematikker og smerter. Desuden indgår patienters og pårørendes reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge fx sorg, krise, angst og mestring. Der kan være etiske problemstillinger relateret til døden, livsforlængende behandling og psykosociale problemstillinger eksempelvis misbrug. I initiativerne skal der, hvor det er relevant være hensyntagen til sundhedsfremme, sundhedsbevarelse, sygdomsforebyggelse eller pallierende tiltag. Patientens autonomi skal sikres og der skal være fokus på patientsikkerheden. Klinisk beslutningstagen træffes på baggrund af patientens ønsker, sygeplejerskens observationer i den konkrete situation. I den kliniske beslutning indgår sygeplejerskens viden om sygdom, forekomst, risiko, interventioner og kliniske metode. Endelig indgår viden om patientoplevelsen af at være syg, at skulle opereres, at være til udredning eller at have en kræftdiagnose. De kliniske beslutninger træffes på baggrund af observation, vurdering, prioritering, koordinering, evaluering og justering af interventioner, der skal støtte patienten i at mestre den aktuelle situation og livssituation. Dokumentationen i EPJ skal bidrage til sikring af et sammenhængende patientforløb både i forbindelse med et ambulant forløb og/eller i forbindelse med indlæggelse i Mave-og Tarmkirurgi. I klinisk lederskab arbejdes der ud fra afdelingens procedurer, retningslinjer og instrukser i E-doc. Dette skal blandt andet medvirke til at bevare patientsikkerheden og sikre kvalitet i sygeplejen. I klinisk lederskab samarbejdes der tværprofessionelt og med andre afsnit internt i Mave-og Tarmkirurgi. For at optimere det sammenhængende patientforløb samarbejdes der med andre afdelinger internt på Aarhus Universitetshospital samt tværsektorielt. Klinisk lederskab fordrer refleksion over kvaliteten i patientforløbene herunder etiske overvejelser og handling relateret til forbedrings-og udviklings tiltag i Mave-og Tarmkirurgisk klinik. Dette skal medvirke til at styrke kvaliteten og sammenhængende patientforløb i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes med TOKS inklusiv beslutningsalgoritme til tidlig opsporing af kritisk sygdom. Hygiejniske principper. 6/8

7 E-lærings programmer. Ernæringsscreening til tidlig opsporing af ernæringstruede patienter. Ernæringsscreening, væske - og kostregistrering til at vurdere og følge ernæringstilstand og væskebalance. Tryksårsscreening til at forebygge udvikling, til revurdering samt behandling af tryksår. NRS score i forhold til optimering og evaluering af smertebehandling. Screening vedrørende opfølgende hjemmebesøg. Anvendelse af ISBAR som kommunikationsmetode. EPJ anvendes til dokumentation og kommunikation og samarbejde mellem egen læge, primær sektor og andre sygehuse i Region Midt. Kliniske retningslinjer, der danner baggrund for afdelingens instrukser, retningslinjer og procedurer i E-dok. Klinisk logistik til tværprofessionel koordinering og samarbejde af patientforløb mellem de forskellige afsnit internt på AUH og mellem afsnit i Region Midt. Sygeplejeprocessen til at indsamle, analysere, planlægge og evaluere sygeplejen hos patienten. Model for praktisk færdighedsudøvelse. Pædagogisk refleksionsmodel. Patientforløbsbeskrivelser. Der gennemføres løbende interne audits på forskellige sygeplejeområder med fokus på kvalitetsoptimering og kvalitetssikring. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 7/8

8 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. 8/8