Redegørelse for Tinglev-Bedsted. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Transkript

1 Redegørelse for Tinglev-Bedsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

2 Titel: Redegørelse for Tinglev-BedstedError! No text of specified style in document. Redaktion: Naturstyrelsen NIRAS Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: 4. udgave, version 2, april 2015 ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

3 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Vandforsyninger og kildepladser Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeafgrænsning Indvindingsoplande Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger Problemstillinger i indvindingsoplande uden for OSD...77 Redegørelse, Tinglev-Bedsted 3

4 7.1.1 Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Øvrige problemstillinger Problemstillinger ved specifikke vandværker Sammenfattende beskrivelse ved Bedsted Lø Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bedsted Lø Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Bjerndrup Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bjerndrup Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a Sammenfattende beskrivelse ved Bylderup Lendemark Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bylderup Lendemark Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Fogderup Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Fogderup Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Gåskær Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Gåskær Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Kisbæk Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Kisbæk Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Ravsted Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Ravsted Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Terkelsbøl Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Terkelsbøl Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Tinglev Vandværk - Skovfennen Grundvandsmæssige problemstillinger ved Tinglev Vandværk - Skovfennen Sammenfattende beskrivelse ved Tinglev Vandværk - Tømmersvinget Grundvandsmæssige problemstillinger ved Tinglev Vandværk - Tømmersvinget Sammenfattende beskrivelse ved Øster Højst Vandværk Grundvandsmæssige problemstillinger ved Øster Højst Vandværk Referencer Redegørelse, Tinglev-Bedsted

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Aabenraa Kommunes og Tønder Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Tinglev-Bedsted kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Sønderjyllands Amt i Regionplan 2001 som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår, hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme overfor, og 5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2011 til 2014 gennemført en række undersøgelser i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder. Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 5

6 Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rapporterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverdagen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler ). Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter, at kortlægningen er afsluttet, skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet, når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet ligger i Sønderjylland, vest for Aabenraa og udgør i alt 468 km², heraf udgør OSD (Rødekro-Aabenraa-Kliplev) 134 km². Kortlægningsområdet består af indvindingsoplandene til følgende vandværker beliggende uden for OSD: Bedsted Lø Vandværk, Bjerndrup Vandværk, Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a., Bylderup Lendemark Vandværk, Fogderup Vandværk, Gåskær Vandværk, Kisbæk Vandværk, Ravsted Vandværk, Terkelsbøl Vandværk, Tinglev Vandværk - Skovfennen 4, Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 og Øster Højst Vandværk. Desuden rækker kortlægningsområdet ind i OSD (Rødekro-Aabenraa-Kliplev), som er færdig. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises indvindingsoplande, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Der er ikke lavet ændringer af OSD i forbindelse med kortlægningen, da dette er tidligere. 6 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

7 Figur 1.1. Kortlægningsområdets afgrænsning, OSD og indvindingsoplande. På kortet er endvidere vist placering af vandværker, som er omfattet af kortlægningen og tilhørende indvindingsboringer. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeafgrænsninger og -justeringer. Endelig er der i kapitel 7 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i området. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 8. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummereret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 7

8 2. Sammenfatning I Tinglev-Bedsted kortlægningsområde er der 12 almene vandforsyninger, der alle er beliggende uden for OSD, som er omfattet af denne kortlægning. De omfattede vandværker er Bedsted Lø Vandværk, Bjerndrup Vandværk, Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a., Bylderup Lendemark Vandværk, Fogderup Vandværk, Gåskær Vandværk, Kisbæk Vandværk, Ravsted Vandværk, Terkelsbøl Vandværk, Tinglev Vandværk - Skovfennen 4, Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 samt Øster Højst Vandværk. Tinglev Vandværk, henholdsvis Skovfennen 4 og Tømmersvinget 15, har den største indvinding med en indvindingstilladelse på i alt m 3 /år. Størstedelen af vandindvindingen i området er til markvanding. Indvinding til almene vandværker udgør en fjerdedel og indvinding til dambrug m.m. udgør kun en meget begrænset del af den samlede indvinding. Grundvandsressourcen i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource, der fordeler sig på fire kvartære grundvandsmagasiner, KS1-KS4, hvoraf de tre nederste, KS2-Ks4, anses som primære magasiner, da vandværkerne hovedsageligt indvinder fra disse. Desuden er der to miocæne magasiner, Odderup Formationen og Bastrup Sand, hvor de almene vandværker indvinder fra Odderup Formationen. KS1 og Bastrup Sand regnes ikke for primære grundvandsmagasiner, da vandværker omfattet af kortlægningen ikke indvinder fra de to magasiner. De to øverste grundvandsmagasiner er i størstedelen af kortlægningsområdet hydraulisk sammenhængende og generelt dårligt beskyttede af lerdæklag. Beskyttelsen af de underliggende magasiner er generelt bedre, og særligt over det nederste primære magasin, Odderup Sand?!, er der god beskyttelse i form af lerdæklag. I de to øverste primære grundvandsmagasiner, KS2 og KS3, er der påvist nitrat i en række analyserede prøver, og der ses i begge magasiner overskridelser af kvalitetskravet for drikkevand. Mest udbredt er nitratindholdet i KS2, og samtidig ses der her de højeste koncentrationer. Der er påvist pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i det to øverste primære grundvandsmagasiner, KS2 og KS3, og i det overliggende terrænnære magasin, KS1. Pesticidkoncentrationen overskrider i en del tilfælde kvalitetskravet til drikkevand. Der er gjort enkelte fund af olieprodukter og klorerede opløsningsmidler i boringer i kortlægningsområdet, men under kvalitetskravet til drikkevand, og de vurderes ikke at udgøre et generelt problem i forhold til vandforsyningen i området. Størstedelen af kortlægningsområdet anvendes som landbrugsareal (84 %), mens byområder udgør 6 %, og skovarealer og naturområder tilsammen udgør tilsammen 9 %. Udbredelsen af skov og naturområder er størst i den syd-sydøstlige del af kortlægningsområdet. Der er foretaget en vurdering af nitratsårbarheden på baggrund af lertykkelser og grundvandskvalitet. Magasinernes sårbarhed over for nitrat varierer. Generelt er der i indvindingsoplande, hvor der indvindes fra terrænnære grundvandsmagasiner, særligt KS2, stor sårbarhed i forhold til nitrat, mens nitratsårbarheden er mindre i de dybereliggende grundvandsmagasiner. Odderup Sand er udelukkende kendetegnet ved lille nitratsårbarhed. Der er som en del af den hydrologiske kortlægning beregnet nye indvindingsoplande for de 12 vandværker, der er omfattet af kortlægningen. 8 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

9 Der er inden for de nyberegnede indvindingsoplande foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) på baggrund af nitratsårbarhed og gradientforhold. NFI er for nogle af indvindingsoplandene ændret væsentligt i forhold til tidligere udpeget NFI. Dele af NFI er afgrænset som indsatsområde (IO). Redegørelse, Tinglev-Bedsted 9

10 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2015 tilladt en samlet vandindvinding på 15,8 mio. m³. Der blev i perioden gennemsnitligt indvundet i alt 8,6 mio. m³/år. Heraf udgjorde indvindingen til almene vandforsyninger omkring 2,26 mio. m³/år, hvoraf indvindingen for de 12 vandværker, der er omfattet af kortlægningen, udgjorde gennemsnitligt 1,16 mio. m³/år. 3.1 Vandforsyninger og kildepladser I kortlægningsområdet er der 12 almene vandforsyninger, som indgår i kortlægningen. Den tilladte indvindingsmængde og den aktuelle indvinding vurderet som et gennemsnit for 5 år ( ) for hver vandforsyning fremgår af tabel 3.1 Vandforsyning/kildeplads Aktive boringer Tilladt indvinding (m³) Gennemsnitlig indvinding for (m³) Bedsted Lø Vandværk Bjerndrup Vandværk Bylderup Bov Vandværk amba ooo Bylderup Lendemark Vandværk Fogderup Vandværk Gåskær Vandværk Kisbæk Vandværk Ravsted Vandværk 4* Terkelsbøl vandværk ,5 Tinglev Vandværk - Tømmersvinget Tinglev Vandværk - Skovfennen Øster Højst Vandværk Figur 3.1 Vandværkernes tilladte og aktuelle indvinding (* heraf én ny boring fra 2014). Halvdelen af vandforsyningerne indvinder mindre end m³ årligt, mens den anden halvdel indvinder mellem m³ og mio. m³ pr. år. Den største indvinding ses ved de to vandværker i Tinglev, hhv. Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 og Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Udviklingen i indvinding de sidste 27 år for de almene vandforsyninger, som er omfattet af kortlægningen, er vist på figur 3.2. For Bylderup Lendemark Vandværk vurderes det markante vandforbrug i 1995 at afspejle en fejlregistrering, og tilsvarende er der tilsyneladende for en række af vandværkerne i 1999 registreret enten ingen indvinding eller meget små indvindingsmængder. Det samlede vandforbrug for vandværkerne er overordnet stigende frem til midten af 1990 erne, hvorefter det falder. For Tinglev Vandværk Skovfennen 4 topper indvindingen omkring Redegørelse, Tinglev-Bedsted

11 Figur 3.2 Årlige indvindingsmængder for vandværkerne i kortlægningsområdet. Tinglev Gamle Vandværk eksisterer ikke længere, og indvindingsboringen, DGU nr , er i dag registreret under Tinglev Vandværk- Skovfennen 4. Placering af de almene vandforsyninger og kildepladser fremgår af figur 3.3 i afsnit Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til markvanding og dambrug samt en lille andel til industriformål, gartnerier, sportspladser m.m. Beliggenhed af indvindingsanlæggene er vist på figur 3.3. Oplysningerne stammer fra Jupiter. Der er på figur 3.3 vist både indvindingsanlægget og indvindingsboringernes placering. Som oftest ligger indvindingsboringerne nær det anlæg, de er tilknyttet, dog fremgår det af figuren, at to anlæg ligger uden for afgrænsningen af kortlægningsområdet, mens de tilknyttede boringer ligger inden for kortlægningsområdet. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 11

12 Figur 3.3 Beliggenhed af indvindingsboringer og indvindingsanlæg. Hovedparten af indvindingsboringerne er knyttet til markvandingsanlæg, og disse er særligt koncentreret i den nordvestlige del af kortlægningsområdet. Der findes et enkelt dambrug ved Hellevad. Betegnelsen andet dækker gartnerier, industri, landbrug, havevanding, hoteller, institutioner m.m. Fordelingen af den tilladte og faktiske indvinding, vurderet ud fra de indberettede vandmængder og fordelt på de enkelte indvindingstyper, er vist på figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

13 1% m 3 0% % m m 3 Fordeling af tilladte indvindingsmængder Markvanding Privat fælles vandforsyning Dambrug Andet 83% m 3 Fordeling af indberettede indvindingsmængder 1% m 3 1% Markvanding m 3 Privat fælles vandforsyning Dambrug 26% Andet m 3 71% m 3 Figur 3.4 Fordelingen af den tilladte og de indberettede indvindingsmængder mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er primært de indberettede mængder fra For de indvindere, der ikke har indberettet i 2010, er der anvendt data fra det sidste år (inden for de seneste 5 år), der har indberettet en indvindingsmængde. Figur 3.4 viser, at langt hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til markvanding, 83 %, mens den tilladte indvinding til vandværkerne udgør 16 %. Af den faktiske indvinding i 2010 udgjorde indvindingen til vandværkerne dog 26 % og indvinding til markvanding kun 71 %. Ud over ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Sådanne husholdningsanlæg indvinder i størrelsesordenen 100 til 200 m³ årligt, og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 13

14 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database (GERDA) eller valg af National boringsdatabase (Jupiter) ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Model-databasen ). Den geografiske udbredelse af de gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af figur 4.1. Geofysiske kortlægninger Inden for kortlægningsområdet er der udført SkyTEM /1-3/, TEM /4-6/, slæbegeoelektrik /4/ og MEP og /7, 8/, der er fladedækkende geofysiske undersøgelser. De fladedækkende undersøgelser er valgt for at understøtte den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. SkyTEM er en vigtig kortlægningsmetode, hvor data fra store arealer indsamles ned til en dybde på ca. 200 m. MEP er mere nøjagtig i de øvre lag end SkyTEM. Alle metoderne giver fordelingen af sand og ler. Der er udført fire seismiske undersøgelser i kortlægningsområdet /9-12 og 20/. De seismiske data kaster lys over evt. forkastningsforløb, strukturer, aflejringsmønstre eller erosion af sedimenterne i undergrunden og anvendes som en støtte til den hydrostratigrafiske model. 14 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

15 Desuden er der udført geofysiske logs i en række boringer til nærmere belysning af lagskift og lithologi etc. For de nye boringer har logs understøttet filtersætningerne /13/. Den arealmæssige udbredelse af de geofysiske kortlægninger fremgår af figur 4.1 øverst. Undersøgelsesboringer Der er udført 2 dybe undersøgelsesboringer (DGU nr og DGU nr , se figur 4.1 øverst) i forbindelse med kortlægningen. Boringerne supplerer den sparsomme viden om de dybere jordlag i kortlægningsområdet, idet de giver viden om lagenes materialemæssige sammensætning (lithologi), alder (stratigrafi) og grundvandskemi. Tillige er der udført kemiske analyser (sedimentkemi) og aldersdatering på baggrund af fossiler (biostratigrafi) på jordprøver fra de to nye boringer. Kemiske undersøgelser I kortlægningsområdet er der udtaget 22 grundvandsprøver til kemisk analyse /14/. Kemianalyserne har til formål at vurdere grundvandskvaliteten og ikke mindst vurdere en eventuel udvikling i kvaliteten i forhold til tidligere analyser. Hydrostratigrafisk model Der er opstillet en hydrostratigrafisk model for kortlægningsområdet /15/. Den hydrostratigrafiske model sammenfatter den geologiske forståelse for området og tager ud over de udførte undersøgelser udgangspunkt i en geologisk forståelsesmodel /16/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning og afgrænses mod øst af kysten, mod nordvest af vandløbene Smedebæk, Lobæk og Brede Å og mod syd af Sønderå, se figur 4.1 nederst. Med den hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne dæklagene (lertykkelseskort). Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model i værktøjet GMS/MODFLOW /15/. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv. Af figur 4.1 fremgår, hvilke dele af kortlægningsområdet der er dækket af geofysiske undersøgelser. SkyTEM udgør arealmæssigt størstedelen af de geofysiske undersøgelser. På kortet er endvidere vist boringer af kvalitet 1, 2 og 3, som de er vurderet i den hydrostratigrafiske model /15/. Kvalitetskategorierne refererer til kvaliteten af sedimentbeskrivelsen. Kvalitet 1 betegner boringer, hvortil der er knyttet en geologisk beskrivelse udført af GEUS, kvalitet 2 betegner boringer med en udførlig brøndborerbeskrivelse, mens kvalitet 3 betegner boringer, hvor der udelukkende er beskrevet en hovedlithologi. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 15

16 Figur 4.1 Øverste kort viser de geofysiske undersøgelser, der er udført i kortlægningsområdet. Nederste kort viser boringer af kvalitet 1, 2 og Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde i 2014/15/. 16 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

17 4.2.1 Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag Betragtes kortet over terrænkoten i figur 4.2 ses de højeste koteniveauer, som er m, ved Hovedstilstandslinjen langs kortlægningsområdets østlige afgrænsning. Vest for Hovedstilstandslinjen ligger hedesletten, hvor koten falder fra ca m nær Hovedstilstandslinjen til godt 10 m i den vestlige del af aktivitetsområdet. På Toftlund Bakkeø ved Agerskov ligger terrænet overvejende i koteintervallet m. Figur 4.2 Højderelief ved Tinglev-Bedsted kortlægningsområde /17/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 17

18 På figur 4.3 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /18/. Figuren illustrerer, at de terrænnære aflejringer består af moræneler og smeltevandssand i området nord for Helleved og ved kortlægningsområdets østlige afgrænsning. Disse to områder udgør Toftlund Bakkeø, og morænelandskabet ved Hovedstilstandslinjen. På Tinglev Hedeslette, som udgør hovedparten af kortlægningsområdet, består de overfladenære aflejringer af sand, defineret som senglacialt ferskvandssand (orange) med indslag af flyvesand (gul) mellem Øster Højst og Ravsted samt postglacialt ferskvandssand (grøn) i lavninger og ådale. Figur 4.3 Jordartskortet 1: for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde /18/. Kortlægningsområdets nuværende landskab er dannet i den sidste istid, Weichsel, hvor Nordøst Fremstødet havde sin udbredelse ved Hovedstilsandslinjen, som forløber tæt på kortlægningsområdets østlige afgrænsning, fra Rødekro mod Bolderslev til Kliplev. Ved Hovedstilstandslinjen er landskabet præget af morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund i nord og sandbund i syd. I den nordlige del af kortlægningsområdet, mod Agerskov, udgør et højtliggende, morænepræget landskab Toftlund Bakkeø. Længere mod syd og vest for Ho- 18 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

19 vedstilstandslinjen ligger Tinglev Hedeslette, der tæt ved Hovedstilstandslinjen har et dødisrelief, hvilket tolkes som, at Nordøst Fremstødet har dækket området, inden isen stod ved Hovedstilstandslinjen. Dødisrelieffet har en udbredelse fra Rødekro til Ravsted mod vest og til Tinglev og Kliplev mod sydøst. Området fra Rødekro til Løgumkloster mod vest og til Bylderup-Bov og Tinglev mod syd er ud fra Per Smeds landskabskort karakteriseret som Hedeslette med smeltevandsdelta (Sandur). De nævnte landskabselementer er vist på figur 4.4, der er et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /19/. Figur 4.4 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /19/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem de miocæne og de kvartære lag kaldes Prækvartæroverfladen. Kortlægningsområdet ligger i det Nordtyske Bassin syd for Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Kortlægningsområdet gennemskæres fra vest mod øst af en sænkningsstruktur, som betegnes Tønder Graven. I Tønder Graven er de miocæne aflejringer dybt nedforkastede i forhold til tilsvarende miocæne aflejringer uden for Tønder Graven Redegørelse, Tinglev-Bedsted 19

20 /20/. Det har betydning for vandkemien og alderen af vandet, da grundvandet i Tønder Graven er ældre, reduceret vand modsat udenfor graven. Der ses flere markante dalsænkninger ned i prækvartæroverfladen, blandt andet inden for Tønder Gravens forkastningsstruktur, hvor der ydermere er sket erosion ned i de miocæne aflejringer. Nogle af disse dalsænkninger er som begravede dalsystemer i Projekt Begravede dale /21/. De e begravede dale er illustreret i figur 4.5. Det ses af figuren, at der ved Tønder er et omfattende dalsystem, som har en abrupt afslutning uden for kortlægningsområdet. Det er forventeligt, at dalene har en fortsættelse ind i kortlægningsområdet, men der er ikke på nuværende tidspunkt data til rådighed, som har kunnet understøtte en optegning af dalforløbet ind i kortlægningsområdet. Den udførte hydrostratigrafiske model antyder også en sammenhæng med dalsystemet vest for kortlægningsområdet. Figur 4.5 Begravede dale i kortlægningsområdet /21/. De øvre prækvartære aflejringer består inden for kortlægningsområdet af sedimenter fra den miocæne lagserie. Boringsdata viser, at de miocæne aflejringer ved prækvartæroverfladen oftest udgøres af Gram Formationen eller Odderup Formationen. 20 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

21 Den miocæne lagserie i Danmark er opbygget af marine og kystnære aflejringer bestående af en vekslen mellem kvartssand, glimmersilt, glimmersand og glimmerler. Aflejringerne er afsat under en vekslen mellem stigende og faldende havniveau samtidig med, at der er foregået en generel udbygning af kystlinjen fra den nordøstlige del af Danmark mod den sydvestlige del af Danmark. Under disse forhold udbyggedes gennem Tidlig og tidlig Midt Miocæn tre større prograderende deltakomplekser fra nord og nordøst repræsenteret ved hhv. Billund Formationen, Bastrup Formationen og Odderup Formationen. I forbindelse med mindre, transgressive begivenheder blev deltaudbygningerne afbrudt, og mellemliggende lerede og siltede marine aflejringer blev afsat, repræsenteret ved Vejle Fjord Formationen, Klintinghoved Formationen og Arnum Formationen /22/. Gennem Midt til Sen Miocæn dominerede marine forhold, og de lerede formationer Hodde, Ørnhøj og Gram blev afsat, efterfulgt af en fjerde og sidste miocæn deltaudbygning i sen Sen Miocæn repræsenteret ved Marbæk Formationen /22/. De overordnede miocæne formationer er, med undtagelse af Billund Formationen, til stede i kortlægningsområdet. Figur 4.6 viser den miocæne lagserie i Danmark. Figur 4.6 Lithostratigrafisk skema over den miocæne lagserie i Danmark, efter /22/. Kvartæret Fra perioden Kvartær er der aflejringer fra Elster Istid, Saale Istid og Weichsel Istid. Desuden er der enkelte steder i kortlægningsområdet truffet aflejringer fra Eem Mellemistid. De kvartære istidsaflejringer består dels af smeltevandssand, - grus og -sten, som udgør områdets vandførende grundvandsmagasiner. Desuden består de Redegørelse, Tinglev-Bedsted 21

22 kvartære aflejringer af moræneler og smeltevandsler, som er vandstandsende, såfremt det findes i sammenhængende lag og ikke er opsprækket. De aflejringer, der lokalt er truffet fra Eem Mellemistid, er beskrevet som saltvandssand, -silt og -ler. Figur 4.7 viser et eksempel på to boringer fra kortlægningsområdet, DGU nr og DGU nr , som ligger ved Fogderup. Boringerne er knapt 50 m dybe og repræsenterer en for kortlægningsområdet typisk kvartær lagserie med skiftende lag af smeltevandssand og moræneler/smeltevandsler. Figur 4.7 Eksempel på to boringer ved Fogderup (DGU nr og ). Som baggrund ses de hydrostratigrafiske lag, som de er tolket i den hydrostratigrafiske model. Boringerne ligger ikke på profillinjen, men er projiceret ind på den, og det er årsagen til, at der ikke er sammenfald mellem lagskift i boringerne og de tolkede laggrænser. I de begravede dale på figur 4.5 er der fyld af moræneler og smeltevandsmateriale fra de forskellige istider, som i dalene ofte forekommer i hyppigt vekslende lag. Erosionen fra Weichsel Istidens gletsjere kan dog have været så kraftig, at der kun træffes lag fra Weichsel som dalfyld Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er for kortlægningsområdet opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning /15/. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber. Det hydrostratigrafiske modelområde har samme udbredelse som Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 14 modellag, der består af primært enten sand eller ler, svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i kvartære og prækvartære lag, se figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

23 Periode Tid Formation Sedimenter og aflejringsmiljø Tinglev-Bedsted Hydrostratigrafiske Lag Lag i DKmodel Østjyske Till Sen- og postglaciale aflejringer, primært sand og tørv samt till fra den Østjyske Isstrøm Smeltevandssand og -grus fra den Østjyske Isstrøm KS0 KL1 Midt Danske Till Till fra Nordøstisen, Hovedfremstødet samt smeltevandsler afsat i denne forbindelse KL1 Kvartær Weichsel istid (inkl. Eem mellemistid) Ristinge Klint - Till? Smeltevandssand og -grus fra Sen Weichel (hedeslette med dødisrelief) Till fra Ristinge (eller Warthe) isfremstødet samt smeltevandsler afsat i denne forbindelse KS1 KL2 KS1 KL2 Cyprina Ler Tapes Sand, Smeltevandssedimenter (hedeslette) Marint ler, silt, sand, sporadisk forekomst i Trin 1-området KS2 Inkl. Saltvandssand og -silt fra Eem KS2 Lillebælt Till Till fra Warthe Isfremstødet samt smeltevandsler afsat i denne forbindelse KL3 Inkl. Saltvandsler fra Eem Smeltevandssedimenter KS3 Saale og Elster Till og smeltevandssedimenter (silt/ler) fra Drenthe og ældre Smeltevandssedimenter i begravede dale KL4 KS4 KL3 KS4 Moræne og Smeltevandsler under DS4 Neogen Miocæn Prækvartær overflade Marbæk Fm Gram Fm og Hodde Fm Odderup Fm inkl. Stauning Sand MB Sand Ler/silt Figur 4.8 De tolkede hydrostratigrafiske lag. Gram/Hodde (inkl.kl5) KL4 Vekslen ml. glimmersand Odderup PS1 Arnum Fm Ler/silt Arnum PL2 Bastrup Fm Vekslen ml. glimmersand Bastrup PS2-PS4 Klingtinghoved Kvartssand og glimmerler/silt Fm Klingtinghoved og Vejle Fjord Vejle Fjord Fm Ler/silt De kvartære sandlag består øverst af magasin KS0, der kun forekommer meget begrænset langs kortlægningsområdets østlige afgrænsning, da det er et lag, der er knyttet til sedimentfølgen på den østlige side af hovedstilstandslinjen. KS0 er tolket med henblik på den hydrologiske model og behandles ikke yderligere i denne rapport. Dernæst følger af KS1, som er udbredt på hedesletten, men ikke forekommer på Toftlund Bakkeø, og derunder af KS2, som er udbredt i hele kortlægningsområdet. Det næstnederste kvartære sandlag, KS3, er udbredt i størstedelen af kortlægningsområdet, men forekommer i varierende tykkelse. Det nederste kvartære sandlag, KS4, fin- Redegørelse, Tinglev-Bedsted 23

24 des typisk i dybe begravede dale. Ved udarbejdelsen af den hydrostratigrafiske model har det i nogle tilfælde været vanskeligt at placere grænsen mellem sandlagene KS3 og KS4, hvor der ikke har været et mellemliggende lerlag til stede. Tykkelsen af det enkelte af disse to sandlag kan derfor i dele af kortlægningsområdet være usikker. De miocæne sandlag består af enhederne Odderup Sand og Bastrup Sand. Odderup Sand er vidt udbredt i kortlægningsområdet og forekommer generelt med stor tykkelse. Bastrup Sand har ligeledes stor udbredelse og er kun fraværende ved den sydlige del af kortlægningsområdets østlige afgrænsning Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.8) er udbredelsen af de primære grundvandsmagasiner her nærmere gennemgået og præsenteret. På figur 4.9 ses tykkelsen af de primære magasiner, KS2, KS3, KS4 og Odderup Sand. Det øverste primære grundvandsmagasin er KS2. Magasinet har typisk en tykkelse på m, men lokalt kan der ses mægtigheder på op til m. Fra KS2 sker der indvinding til Bjerndrup Vandværk, Fogderup Vandværk, Gåskær Vandværk og Terkelsbøl Vandværk. Det underliggende grundvandsmagasin KS3 har mere varierende tykkelse, mens der overvejende ses tykkelser på m. Fra KS3 sker der indvinding til Bylderup Bov Vandværk og Bylderup Lendemark Vandværk. Øster Højst Vandværk indvinder delvist fra KS3 og delvist fra KS4. Grundvandsmagasinet KS4 er især knyttet til begravede dale, hvor det kan opnå stor tykkelse. Magasinet er stedvist mere end 100 m tykt, men oftest ligger tykkelsen inden for intervallet m. Fra KS4 indvinder Bedsted Lø Vandværk, Kisbæk Vandværk og Ravsted Vandværk samt delvist Øster Højst Vandværk. Det miocæne grundvandsmagasin Odderup Sand er generelt tykt, i en stor del af modelområdet mere end 50 m, og stedvist over 100 m. Fra Odderup Formationen sker der indvinding til Tinglev Vandværk - Skovfennen 4, og Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. I kortlægningsområdet findes desuden et øvre kvartært grundvandsmagasin, KS1, som er et terrænnært, stort set ubeskyttet magasin, der mange steder har direkte kontakt til det underliggende magasin, KS2. Der findes yderligere et miocænt magasin, Bastrup Sand, som er adskilt fra det overliggende Odderup Sand af Arnum Leret. De vandværker, der er omfattet af kortlægningen, indvinder ikke fra de to magasiner, og derfor betragtes de ikke som primære grundvandsmagasiner. 24 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

25 Figur 4.9 Udbredelse af de 3 kvartære magasiner KS2, KS3 og KS4 og det miocæne magasin, Odderup Sand. Disse er kortlægningsområdets primære grundvandsmagasiner Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Figur 4.10 viser den akkumulerede lertykkelse over de primære grundvandsmagasiner. Det bemærkes, at der er tale om den samlede lertykkelse, inklusiv oxideret ler. I afsnit 4.5 vises akkumuleret lertykkelse, hvor udelukkende den reducerede del af leret er omfattet. Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres af KS2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene KL1 og KL2. KL1, og det overliggende sandlag, KS0, er dog kun udbredt lokalt ved den østlige afgrænsning af kortlægningsområdet. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste. Det fremgår af figur 4.10, at der er begrænset til ingen lerdække over KS2 i stort set hele kortlæg- Redegørelse, Tinglev-Bedsted 25

26 ningsområdet. Hvor der optræder begrænset lerdække, er lertykkelsen 0-10 m. Undtaget er enkelte områder ved kortlægningsområdets rand, bl.a. ved Hovedstilstandslinjen, hvor lerdækket er op til 40 m. Det næstøverste primære grundvandsmagasin er KS3. Over dette magasin er der i en stor del af kortlægningsområdet sammenhængende lerdække med små og varierende lertykkelser, oftest inden for intervallet 0-40 m. Det fremgår af figur 4.10, at der er flere områder centralt i kortlægningsområdet, hvor lerdækket er tyndt eller mangler, og der således er ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet. Over det nederste kvartære grundvandsmagasin, KS4, er der i den centrale til østlige del af kortlægningsområdet begrænset til nogen beskyttelse, hvor lertykkelsen er lille og varierer inden for tykkelsesintervallet 0-20 m, jf. figur I resten af kortlægningsområdet er der ofte mere end 30 m lerdække over magasinet. De største tykkelser af lerdække over KS4 findes, hvor der formodentlig er sammenfald med udbredelsen af Tønder Graven. Over det nederste primære grundvandsmagasin, Odderup Sand, er der i den centrale til østlige del af kortlægningsområdet begrænset til godt lerdække med en lertykkelse på typisk 0-40 m, jf. figur I den sydvestlige del af kortlægningsområdet er der et mere sammenhængende lerdække med en lertykkelse på m og enkelte steder op til mere end 100 m. Den største tykkelse findes i sammenfald med den formodede udbredelse af Tøndergraven. Figur 4.10 Akkumuleret lertykkelse over de primære grundvandsmagasiner KS2, KS3, KS4 og Odderup Sand. 26 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

27 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel, der er opstillet for området /15/ Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Inden for kortlægningsområdet strømmer langt overvejende del af alle vandløb fra øst mod vest. Gennem området løber bl.a. Kisbæk mod nord, Arnå og dennes tilløb lidt længere mod syd, Hvirlå i den centrale del af kortlægningsområdet samt Grøn Å/Ugebæk og dennes tilløb, herunder Slogs Å/Rebbøl Å og Terkelsbøl Å i den sydlige del af kortlægningsområdet. Det topografiske vandskel er generelt beliggende lidt øst for kortlægningsområdets østlige afgrænsning. I området mellem Rødekro og Hjordkær ligger det topografiske vandskel dog lidt vestligere, og dermed lige inden for kortlægningsområdet, og vandløbene langs randen af kortlægningsområdet afstrømmer her mod øst, mod Aabenraa Fjord. Grundvandsskellet er beliggende vest for det topografiske vandskel, og vandløbsstrækningerne mod øst løber på tværs af dette. Disse vandløbsstrækninger på den forkerte side af grundvandskellet modtager formodentlig vand via overfladisk (dræn)afstrømning og/eller et terrænnært (sekundært) magasin. Inden for kortlægningsområdet er der 1 målestation (Arnå, Andrup 42.01), hvorfra der har været muligt at indhente vandføringsdata, se figur Derudover findes der yderligere én målestation (Genner Bugt, Elsted Bæk 41.10) med tilgængelige vandføringsdata inden for det hydrologiske modelområde (se afsnit 4.3.2). Redegørelse, Tinglev-Bedsted 27

28 Figur 4.11 Vandløb, søer og vandføringsmålestationer i kortlægningsområdet Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /15/. Grundvandsmodellen dækker et areal, der er større end kortlægningsområdet, og der refereres til det som det hydrologiske modelområde. Den gennemsnitlige nettonedbør i det hydrologiske modelområde er ca. 500 mm/år. Modellen viser, at afstrømningen af vand fra området foregår med 83% til vandløb og 11% til kysten, mens afstrømning til den vestlige trykrand udgør 3% af nettonedbøren. Kun 3 % af nettonedbøren oppumpes via indvinding i det hydrologiske modelområde. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne inden for kortlægningsområdet reduceres med dybden fra gennemsnitligt 135 mm/år til det øverste magasin KS1 (sekundært grundvandsmagasin), 80 mm/år til KS2, 54 mm/år til KS3, 46 mm/år til det nederste kvartære grundvandsmagasin, KS4, 18 mm/år til Odderup Sandet, og kun 5 mm/år til Bastrup Sand, som der ikke indvindes fra. 28 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

29 Figur 4.12 Grundvandsdannelse til de fire primære grundvandsmagasiner, KS2, KS3, KS4 og Odderup Sand. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Grundvandsdannelsen til de primære grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet er illustreret i figur Grundvandsdannelsen til det øverste primære magasin, KS2, er relativt stor i størstedelen af kortlægningsområdet og kraftigt påvirket af udbredelsen af det overliggende lerdæklag. Områder, hvor der er lerdæklag over KS2, ses på figur 4.12 som områder med mindre grundvandsdannelse, hvor der langs randen af lerdækket er stor grundvandsdannelse, hvilket forklares ved, at en del af grundvandet i det overliggende, sekundære grundvandsmagasin, KS1, strømmer af oven på lerdæklaget. For de øvrige primære grundvandsmagasiner, KS3, KS4 og Odderup Sand, er grundvandsdannelsen generelt størst langs ved Hovedstilstandslinjen, hvor der samtidig er vandskel, og på Toftlund Bakkeø, hvor der er potentialetoppunkt. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 29

30 Grundvandsdannelsen til KS3 og KS4 viser et overordnet ensartet billede med stor grundvandsdannelse langs Hovedstilstandslinjen ved kortlægningsområdets østlige rand og ved potentialetoppunktet på Toftlund Bakkeø. I store dele af det øvrige kortlægningsområde er der lille eller ingen grundvandsdannelse. I en stor bræmme langs de større vandløb og disses tilløb på hedesletten viser modellen, at der ikke sker grundvandsdannelse til KS3 og KS4, men derimod, at der er tale om udstrømningsområder til hedeslettens vandløb. I størstedelen af det nederste primære grundvandsmagasin, Odderup Sand, sker der ifølge modelberegningerne ingen eller lille grundvandsdannelse. Ved potentialetoppunktet mod nord ses der dog stor grundvandsdannelse. Langs vandskellet mod øst samt nord for Bylderup-Bov ses der nogen grundvandsdannelse. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin beregnet. Det simulerede potentiale for kortlægningsområdets fire primære grundvandsmagasiner fremgår af figur Figur 4.13 Simuleret potentiale i de fire primære grundvandsmagasiner. Afstanden mellem potentialelinjerne er 2 m. 30 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

31 Det ses af figur 4.13, at potentialetoppunktet findes ved kortlægningsområdets nordlige rand, på Toftlund Bakkeø, og potentialet falder overordnet fra øst-nordøst til vest-sydvest. I magasin KS2 er potentialet i toppunktet 54 m, mens det ved kortlægningsområdets vestlige afgrænsning er ca. 12 m Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag, hvorfra det strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande er beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne. I hver beregningscelle med indvindingsboringer er der indlagt ca partikler. Partiklerne er derefter fulgt baglæns ved partikeltracking til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt til ende og partikelbanerne derefter afskåret ved 200 år. Figur 4.14 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 31

32 Indvindingsoplandene er afgrænset af det areal, som yderkanten af partikelbanerne beskriver mellem indvindingsboringerne og grundvandsspejlet. Indvindingsoplandene er optegnet ved at tillægge partikelbanesimuleringer en buffer på 100 m. Endvidere er der i indvindingsoplandet indlagt 300 m zoner om indvindingsboringerne, jf. Geo-vejledning nr. 2 /g/ og Naturstyrelsens præcisering af denne /i/. Resultatet fremgår af figur Indvindingsoplandene strækker sig overordnet i en vest-sydvest til øst-nordøstgående retning, hvilket er i overensstemmelse med potentialekortet på figur 4.13, der netop viser, af grundvandet strømmer fra øst-nordøst mod vest-sydvest. Undtaget er indvindingsoplandene for vandværkerne ved kortlægningsområdets sydlige rand, der er orienteret henholdsvis syd-nord (Bylderup Bov/Bylderup Lendemark Vandværk og Tinglev Vandværker) og vest-øst (Bjerndrup Vandværk). De grundvandsdannende oplande udgør en varierende andel af de samlede indvindingsoplande. Bjerndrup Vandværk, Bylderup Bov Vandværk og Fogderup Vandværk er de vandværker, hvor de grundvandsdannende oplande udgør den største andel af de samlede indvindingsoplande. For Kisbæk Vandværk, Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15, og for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4 sker der ikke grundvandsdannelse inden for indvindingsoplandet. Der er foretaget flere scenariekørsler med ændring af nedbør og indvinding samt stokastisk beregnede oplande. Ved de stokastisk beregnede oplande er kørt 100 modelsimuleringer, hvor de hydrauliske ledningsevner for alle modellens lag samt vandløbskonduktanserne er varieret. Resultatet af dette kan anvendes til at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandene. I enkelte tilfælde har dette ført til mindre justeringer af de beregnede indvindingsoplande. Der er udtrukket data fra grundvandsmodellen, der viser, hvor mange år vandpartiklerne er undervejs til boringerne. Aldersfordelingen viser kun antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet. Under alle omstændigheder bør aldersfordelingen ikke opfattes ekstakt, men giver en god indikation om, hvorvidt der generelt er tale om ungt vand, dvs. vand fra de sidste 50 år eller gammelt vand, der er hundrede år eller mere. Aldersfordelingen fremgår af figur 4.15, der viser de fuldt udviklede oplande, dvs. hvor partikelbanerne ikke er afskåret ved 200 år. 32 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

33 Figur 4.15 Indvindingsoplande og aldersfordelingen inden for disse. Med aldersfordeling menes den tid, det tager for grundvandet at strømme mod indvindingsboringerne. Indvindingsoplandenes afgrænsning er en smule anderledes end afgrænsningen af aldersfordelingen. Dette hænger primært sammen med afgrænsningen af indvindingsoplandene: Indlæggelsen af en 100 m bufferzone langs partikelbanerne, indlæggelse og 300 meter zonen omkring vandværksboringerne samt afskæring af partikler ældre end 200 år. 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Beskrivelsen bygger på rapport om de grundvandskemiske forhold /15/. Dataene er Jupiter data, udtrukket i august måned Redegørelse, Tinglev-Bedsted 33

34 De følgende afsnit, som vedrører grundvandskvaliteten, dækker overordnet de fire primære grundvandsmagasiner, henholdsvis KS2, KS3, KS4 og Odderup Sand, idet disse særligt betragtes i forhold til vandindvinding og evt. filtrering. Desuden anvendes nitrat- og sulfatindholdet samt vandtype ved vurdering af nitratsårbarheden, og dermed som grundlag for afgrænsning af NFI og IO i netop de magasiner, der indvindes fra. I forhold til miljøfremmede stoffer kommenteres også de øvrige grundvandsmagasiner Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart over for nitrat, kan det betyde, at det også kan være sårbart over for andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkeligt med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Der er analyseret for nitrat i 231 filtre fra de primære grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet. For det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, er der nitrat i ca. 60 % af de analyserede boringer, og i omkring 20 % af boringerne er der påvist mere end 50 mg/l nitrat, som er kvalitetskravet for drikkevand. For 5 % af boringerne er nitratindholdet meget højt ( mg/l), men fælles for disse boringer er, at de er filtersat meget terrænnært, de fleste inden for 3,5 meter under terræn. Enkelte af de analyser, hvor der er konstateret forhøjet nitrat i KS2, er filtersat i stor dybde, ca. 40 m u.t. I KS3 findes få boringer med et indhold af nitrat, og af disse overskrides drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l i 3 boringer, svarende til 6 % af de analyserede prøver fra KS3. Der er ikke påvist indhold af nitrat i analyser fra de to nederste primære grundvandsmagasiner, KS4 eller Odderup Sand. På figur 4.16 er vist nitratindholdet i de fire primære grundvandsmagasiner. 34 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

35 Figur 4.16 Nitratindhold i boringerne i de fire primære grundvandsmagasiner (seneste analyse i hver boring). På figur 4.17 er nitratindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Data er inddelt efter magasinlag. De højeste nitratkoncentrationer er fundet i magasin KS2. Desuden er der i magasin KS3 påvist høje nitratindhold. Der er påvist nitrat ned til ca. 40 meter under terræn. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 35

36 0 Nitrat [mg/l] Filtertop (m u.t.) Odderup (11) KS4 (7) KS3 (53) KS2 (160) Figur 4.17 Nitratindhold sammenholdt med filtertop. Antallet af seneste analyser er vist i parentes for hvert magasin. Den blå streg viser drikkevandskvalitetskriteriet, som er 50 mg/l Koncentration [mg/l] (KS2) (KS2) (KS2) (KS3) Figur 4.18 Udviklingen i nitratindholdet for boringer med indhold af nitrat. Der er foretaget en tendensanalyse for udviklingen af nitrat i de analyserede filtre, og der ses ikke i det foreliggende datagrundlag, som er begrænset, nogen overordnet, klar tendens til hverken stigende eller faldende koncentrationsniveauer for nitrat. For KS2 har det for seks filtre været muligt at bestemme en tendens for nitratudviklingen, og her ses stigende nitrat i tre boringer, og faldende nitrat i tre boringer. For KS3 har det kun været muligt at bestemme tendens i 1 boring, og her er tendensen stigende nitrat. Figur 4.18 viser de fire boringer fra henholdsvis KS2 og KS3, hvor der er konstateret stigende nitrat. Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er påvist nitrat i mere end halvdelen af de filtre, der er knyttet til det øvre primære grundvandsmagasin, KS2, og at der tilmed lokalt er påvist forhøjet nitrat i relativt 36 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

37 stor dybde i KS2 og KS3 (ca. 40 m u.t.). De højeste nitratværdier dog er knyttet til terrænnære filtre. Endvidere er der påvist nitrat i KS3, men kun i få filtre er der konstateret værdier, som overskrider drikkevandskriteriet. På baggrund af dette kræver nitrat opmærksomhed i forhold til drikkevandsindvindingen i disse boringer. Der er ikke nogen entydig tendens i den tidslige udvikling af nitratindholdet. Sulfat Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et magasins sårbarhed over for især nitrat, men også pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der trænger ned til magasinet. Ligeledes kan et højt sulfatindhold skyldes påvirkning af residualt saltvand, men vil i givet fald være ledsaget af meget højt indhold af klorid. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Der er analyseret for sulfat i 240 filtre fra de primære grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet. Der er ikke i nogen af de analyserede prøver påvist sulfatkoncentrationer over drikkevandskriteriet på 250 mg/l. Det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, domineres helt af sulfatværdier over baggrundsniveauet på 10 mg/l. I KS3 overskrider ca. halvdelen af de fundne værdier for sulfat det naturlige nedre baggrundsniveau på 10 mg/l. I det nederste magasin, Odderup Sand, ses ligeledes nogle sulfatværdier over baggrundsniveauet på 10 mg/l, mens det nederste kvartære grundvandsmagasin, KS4, som det eneste magasin ikke har forhøjede sulfatværdier i forhold til baggrundsværdien for sulfat på 10 mg/l. Der er dog kun få målinger i magasinet. På figur 4.19 er illustreret sulfatindholdet i de fire primære grundvandsmagasin (seneste analyse i hver boring). Redegørelse, Tinglev-Bedsted 37

38 Figur 4.19 Sulfatindhold i boringerne i de fire primære grundvandsmagasiner (seneste analyse i hver boring). 38 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

39 0 Sulfat [mg/l] Top af filter (m u.t.) Odderup (11) KS4 (7) KS3 (52) KS2 (170) Figur 4.20 Sulfatindhold sammenholdt med filtertop. Antallet af seneste analyser er vist i parentes for hvert magasin. Sulfatkoncentrationer mindre end 10 mg/l skyldes ofte stærkt reducerede forhold (venstre røde, lodrette streg), og sulfatkoncentrationer over 10 mg/l, men især over 70 mg/l (højre røde, lodrette streg) kan indikere pyritoxidation. På figur 4.20 er sulfatindholdet sammenholdt med filtertop. Det fremgår af figuren, at i Odderup Sand stammer analyser med forhøjede sulfatværdier (>10 mg/l) alle fra filtre m u.t., mens sulfatværdier under 10 mg/l findes i filterdybder på m u.t. De forhøjede sulfatværdier (>10 mg/l) i Odderup Sand ser således ud til at være knyttet til de mere terrænnære filtre i magasinet. Der ses ikke i hverken magasin KS2 eller KS3 nogen sammenhæng mellem sulfatindhold og filterdybde. Der ses i KS2 og KS3 forhøjet sulfatindhold ned til ca. 50 m u.t. Koncentration [mg/l] (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS2) (KS3) (KS3) (Odderup) Figur 4.21 Tidsserie for sulfat i boringer med stigende tendens. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 39

40 Der er foretaget en tendensanalyse for udviklingen af sulfat i de analyserede filtre, og der ses ikke i det foreliggende datagrundlag nogen overordnet, klar tendens til hverken stigende eller faldende koncentrationsniveauer for sulfat i kortlægningsområdet. For KS2 har det for 16 filtre været muligt at bestemme en tendens for sulfatudviklingen, og her ses stigende sulfat i ni boringer og faldende sulfat i syv boringer. For KS3 har det kun været muligt at bestemme tendens i to boringer, og her er tendensen stigende sulfat. For Odderup Sand ses en stigende tendens i en enkelt boring. Figur 4.21 viser tidsserie for sulfat i de boringer, hvor der er konstateret stigende tendens. Sammenfattende for sulfat kan det konkluderes, at der er påvist sulfat over baggrundsniveauet i hovedparten af filtrene i det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, og i halvdelen af filtrene i KS3. Der ses en påvirkning med forhøjet sulfat (>10 mg/l)i den øvre del af Odderup Sand. Der ses ikke i nogen af de analyserede prøver overskridelser af drikkevandskriteriet for sulfat. Øvrige naturlige stoffer Der er konstateret højt indhold af jern nogle få steder i KS2 og KS3, hvor der ses overskridelser i forhold til at kunne overholde drikkevandskravet uden dobbeltfiltrering på vandværkerne. Der ses generelt højt indhold af mangan i området, også i de dybe magasiner, hvorfor dobbeltfiltrering bestemt er en overvejelse ved drikkevandsindvinding. Der er konstateret høje ammoniumindhold i alle magasiner, men i KS3, KS4 og Odderup Sand er det primært i den sydvestlige del af området, inden for Tøndergraven, at de høje værdier ses. De høje ammoniumværdier hænger sammen med det reducerede grundvand i disse magasiner. De konstaterede indhold af mangan og ammonium i området kan være en udfordring i forhold til overholdelse af drikkevandskravet for vandværker, der anvender enkeltfiltrering, men i særdeleshed for enkeltindvindere, der indvinder grundvand under redoxfronten. Methan og svovlbrinte ses enkelte steder i området og kan også udgøre en udfordring i forhold til overholdelse af drikkevandskravet, når der anvendes enkeltfiltrering. NVOC findes i en del af de meget terrænnære boringer i KS2. Desuden ses der enkelte boringer med NVOC over drikkevandskvalitetskravet i KS3, KS4 og Odderup Sand Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /d/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme, og de har indflydelse på vurderingen af magasinernes sårbarhed. 40 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

41 Figur 4.22 Vandtyper i de fire primære grundvandsmagasiner. I det øvre primære grundvandsmagasin, KS2, er alle vandtyper repræsenteret, men type AB, som repræsenterer vand, der indeholder nitrat, dominerer. KS3 er domineret af reduceret grundvand, primært vandtype C1, C2 og D. Det nederste kvartære grundvandsmagasin, KS4 domineres af de stærkt reducerede vandtyper, D og X3. Odderup Sand indeholder også kun reducerede vandtyper, C1, D, X2 og X3. Den geografiske fordeling af vandtyper er vist i figur Miljøfremmede stoffer Der er fra de primære grundvandsmagasiner undersøgt for pesticider i råvandsprøver i 155 boringer (i alt 172 filtre) i kortlægningsområdet. Der er i KS1 konstateret overskridelser af drikkevandskvalitetskravet for enkeltstoffer på 0,1 µg/l i 3 boringer. I KS2 er der konstateret overskridelser af drikkevandskvalitetskravet i 16 boringer, og i KS3 er der overskridelser i 3 boringer. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 41

42 Der er ikke påvist pesticider i det nedre kvartære magasin, KS4, eller i Odderup Sand. Figur 4.23 viser fordelingen af boringer, der er analyseret for pesticider, og hvorvidt der er fund af pesticider ved seneste analyse. Figur 4.23 Fordelingen af pesticidfund ved seneste analyse. Pesticidfund er, ud over de primære magasiner, illustreret for KS1, idet pesticidfundene i det terrænnære sand kan have betydning for de underliggende magasiner. Der er især tale om fund af BAM (2,6-Dichlorbenzamid), som er et nedbrydningsprodukt af Dichlobenil og dernæst chlorphenoxysyrer (Dichlorprop og Mechlorprop) og deres nedbrydningsprodukt 4-CPP. De fundne stoffer er vist i figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

43 DGU nr. Stof Status Filter Filter Filter Filter 3 Konc. [µg/l] Filtersætning [m u.t.] MS moderstof NP nedbrydningsprodukt (Udf) Udfaset BAM = 2,6-Dichlorbenzamid som er nedbrydningsprodukt af Dichlobenil udfaset siden 1996 Figur 4.24 Pesticidfund i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Prøve analyseret [år] Magasin BAM NP (Udf) 0,19 1,7-2, KS1 Glyphosat MS 0,39 1,7-2, KS1 Mechlorprop MS 0,41 1,7-2, KS1 4-CPP NP 1,6 1,7-2, KS1 Bemærkning Moniteringsboring/- overvågning/kontrol/grumo Moniteringsboring/- overvågning/kontrol/grumo Moniteringsboring/- overvågning/kontrol/grumo Moniteringsboring/- overvågning/kontrol/grumo BAM NP (Udf) 0,13 5,8-6, KS1 Vandforsyning/sænkning/nødværge Atrazin MP (Udf) 0, KS1 Brønd Terbuthylazin, desethyl Atrazin,desisoprop yl Bentazon MS 0, Bentazon MS 0,29 NP (Udf) 0, KS1 Brønd NP (Udf) 0,186 2,9-3, KS2 GRUMO 11,5-17,5 10,8-16, KS KS Atrazin MS (Udf) 0, KS BAM NP (Udf) 0, KS NP (Udf) 0, BAM NP (Udf) 3,1 12,5-18,5 12,5-18, KS KS2 Sløjfet vandværksboring Hellevad Vandværk Sløjfet vandværksboring Hellevad Vandværk Sløjfet vandværksboring Røde Kro Nord Vandværk Sløjfet vandværksboring Røde Kro Nord Vandværk Sløjfet vandværksboring Røllum-Torp Vandværk Sløjfet vandværksboring Røllum-Torp Vandværk Simazin MS (Udf) 0, KS2 Geoteknisk boring Dichlorprop Dichlorprop Dichlorprop MS MS MS 0, KS2 0, KS2 0, KS Dichlorprop MS 0, KS2 Sløjfet vandværksboring Tinglev Vandværk Sløjfet vandværksboring Tinglev Vandværk Sløjfet vandværksboring Tinglev Vandværk Sløjfet vandværksboring Tinglev Vandværk Bentazon MS 0,15 0-3, KS2 Ingen anvendelse Glyphosat MS 0,39 1,9-2, KS BAM NP (Udf) 0, Atrazin, desethyl- 16,8-19, KS2 NP (Udf) 0, KS BAM NP (Udf) 1, KS2 Atrazin, desethyl- Moniteringsboring/- overvågning/kontrol/grumo Tilhører Rise Vandværk A.M.B.A. anvendelse: Andet Sløjfet vandværksboring Røllum-Torp Vandværk Sløjfet vandværksboring Røllum-Torp Vandværk BAM NP (Udf) 0, KS2 Brønd BAM NP (Udf) 0, KS BAM NP (Udf) 0,4 38,85-42, KS BAM NP (Udf) 0, KS Atrazin MP (Udf) 0, KS3 GEUS-projekt: Pesticid i små vandforsyninger. Sønderskovvej 13, Tinglev Sløjfet vandværksboring Vollerup Vandværk Vandforsyningsboring/- nødvandsforsyningsboring/sænkning Sløjfet vandværksboring Vollerup Vandværk Redegørelse, Tinglev-Bedsted 43

44 Der er analyseret for klorerede opløsningsmidler i 27 boringer (40 filtre), og af disse er der påvist klorerede opløsningsmidler i 5 boringer, men der forekommer ikke overskridelser af kvalitetskravet for drikkevand, og der er kun i et enkelt tilfælde påvist klorerede opløsningsmidler ved den seneste analyse. Der er analyseret for tjære- og olieprodukter i 24 boringer (37 filtre), og der er påvist 84 fund fordelt på 18 boringer. Der er en enkelt overskridelse af kvalitetskravet for drikkevand. Generelt vurderes olieprodukter og klorerede opløsningsmidler ikke at være problematisk for vandforsyningen i kortlægningsområdet. Tønder Kommune har oplyst, at der er fundet flammehæmmere i en boring nær Bedsted Lø Vanværks indvindingsboring, hvilket kan være en lokal forurening Nitratfront og nitratreduktion Redoxgrænsen adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Dybden til redoxgrænsen er fastlagt på baggrund af borejournaler ved farveskift fra gullige, røde og brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Ved sammensatte farver er den sidstnævnte farve, der er anvendt (ex. gråbrun tolkes som oxideret, mens brungrå tolkes som reduceret). Den øverste redoxgrænse er anvendt ved bestemmelse af redoxfladen. Redoxgrænsen ligger i store dele af kortlægningsområdet 0-15 meter under terræn, og den ligger typisk inden for det øverste primære grundvandsmagasin, KS2. Dette stemmer overens med, at boringerne med højt nitratindhold i mange tilfælde er filtersat i KS2, se figur Nitraten i det nedsivende grundvand reagerer med jordlagenes tilgængelige del af organisk kulstofstof, pyrit og ferrojern. Der er i forbindelse med udførelse af DGU nr ved Knivsig og DGU nr ved Tinglev udtaget prøver til sedimentkemisk analyse, i forhold til jordlagenes evne til at omdanne nitrat. Der er foretaget en vurdering af, hvor hurtigt redoxgrænsen vil flytte sig nedad. De udførte beregninger viser, at redoxfrontens vandring gennem smeltevandssand går hurtigt, 8 år pr. meter /15/. Det er derfor konkluderet, at der er ringe reduktionskapacitet i de reducerede sandlag, men denne er forventeligt noget højere i de reducerede dæklag. 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der er for hvert indvindingsopland vurderet nitratsårbarhed over for det grundvandsmagasin, der indvindes fra. Er der filtersat i flere magasiner, er nitratsårbarheden vurderet i forhold til det øverste af disse. På figur 4.25 er vist, hvilket grundvandsmagasin der er det primære i de enkelte indvindingsoplande. Øster Højst Vandværk indvinder fra både KS3 og KS4, og nitratsårbarheden er vurderet ud fra en betragtning af KS3. 44 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

45 Figur 4.25 Oversigt over, hvilket magasin der anses for det primære i de forskellige dele af kortlægningsområdet. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/, se figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted 45

46 Nitratsårbarhed Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 4.26 Kriterier for nitrat sårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af de enkelte primære magasiner. På figur 4.27 er det akkumulerede, reducerede lerdæklag over det primære grundvandsmagasin og vandtyperne i dette magasinlag vist. I det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, er alle vandtyper repræsenteret, men vandtype AB dominerer. Sammen med vandtype X1 repræsenterer de vand, der indeholder nitrat. Der er også mange boringer med de reducerede vandtyper C1, C2 og CD, som kun indirekte er påvirket fra overfladen. C2 er en vandtype med sulfat over 70 mg/l, så den kan være tegn på nitratpåvirkning fra jordoverfladen. C1 vandtypen kan også, hvis der er stigende sulfat, indikere nitratpåvirkning fra jordoverfladen. Der er generelt ingen eller meget ringe lerdække over magasinet, så der ses umiddelbart ingen tydelig sammenhæng mellem lerdække og vandtyper. KS3 er domineret af reduceret grundvand, primært vandtype C1, C2 og D. Der ses få boringer med oxiderede vandtyper, men disse falder ikke umiddelbart sammen med områder, hvor magasinet er i hydraulisk kontakt med terræn på grund af manglende lerdække. KS4 domineres af de stærkt reducerede vandtyper D og X3, hvor X3 betegner en reduceret vandtypen, der kan optræde uden at der sker væsentlig sulfatreduktion som led i redoxprocesserne. Desuden ses en enkelt prøve med vandtype X2, en vandtype der hverken indeholder nitrat eller jern, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om prøven er reduceret eller svagt reduceret. Odderup Sand, som generelt er godt beskyttet, indeholder udelukkende reducerede vandtyper, C1, D, X2 og X3. 46 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

47 Figur 4.27 Akkumuleret, reduceret lertykkelse og vandtype for KS2, KS3, KS4 og Odderup Sand. Ud fra kriterierne i figur 4.26 er nitratsårbarheden i kortlægningsområdet, som vist på figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted 47

48 Figur 4.28 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat. Nitratsårbarheden varierer for de enkelte indvindingsoplande. For Bjerndrup Vandværk, Fogderup Vandværk, Gåskær Vandværk og Terkelsbøl Vandværk, som alle indvinder fra det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, ses stort set udelukkende stor nitratsårbarhed. Omvendt ses der for, henholdsvis Tømmersvinget 15 og Skovfennen 4, som indvinder fra det nederste primære grundvandsmagasin, Odderup Sand, udelukkende lille nitratsårbarhed. For de resterende vandværker, som indvinder fra de mellemliggende magasiner, KS3 og KS4, er nitratsårbarheden ikke så entydig inden for det enkelte indvindingsopland. Ved vurdering af nitratsårbarhed er tykkelsen af lerdæklaget vægtet højere end vandtype, og der er eksempelvis ved Bylderup Bov Vandværk, Bylderup Lendemark Vandværk, Ravsted Vandværk og Øster Højst Vandværk vurderet nogen-stor sårbarhed i hele eller dele af indvindingsoplandene trods reducerede vandtyper. 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource, som fordeler sig på fire kvartære grundvandsmagasiner, KS1-KS4, hvoraf de tre nederste anses som primære magasiner, idet vandværkerne indvinder fra disse. Desuden er der to miocæne magasiner, Odderup Sand og Bastrup Sand, hvor vandværkerne indvinder fra det øverste grundvandsmagasin, Odderup Sand. 48 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

49 KS1 og Bastrup Sand regnes ikke for primære grundvandsmagasiner, da vandværker omfattet af kortlægningen ikke indvinder fra de to magasiner. De to øverste grundvandsmagasiner, KS1 og KS2, er i størstedelen af kortlægningsområdet hydraulisk sammenhængende og generelt dårligt beskyttede af lerdæklag. Beskyttelsen af de underliggende magasiner er generelt bedre, og særligt over det nederste primære magasin, Odderup Sand, er der god beskyttelse i form af lerdæklag. I de to øverste, primære grundvandsmagasiner, KS2 og KS3, er der påvist nitrat i en række analyserede prøver, og der ses i begge magasiner overskridelser af kvalitetskravet for drikkevand. Mest udbredt er nitratindholdet i KS2, og der ses her de højeste koncentrationer. Der er påvist pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i de to øverste primære grundvandsmagasiner, KS2 og KS3, og i det overliggende terrænnære magasin, KS1. Pesticidkoncentrationen for enkeltstoffer overskrider i en del tilfælde kvalitetskravet til drikkevand. Der er gjort enkelte fund af olieprodukter og klorerede opløsningsmidler i boringer i kortlægningsområdet, men under kvalitetskravet til drikkevand, og de vurderes ikke at udgøre et generelt problem i forhold til vandforsyningen i området. Magasinernes sårbarhed over for nitrat varierer. Generelt er der i indvindingsoplande, hvor der indvindes fra terrænnære grundvandsmagasiner, særligt KS2, stor sårbarhed i forhold til nitrat, mens nitratsårbarheden er mindre i de dybereliggende grundvandsmagasiner. I Odderup Sand er der udelukkende lille nitratsårbarhed. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 49

50 5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området (kap. 7). 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Figur 5.1 Arealanvendelsen i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Ukendt referer til arealer, der er registreret som udefineret/uklassificeret. 50 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

51 Arealanvendelsen i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde, består primært af landbrug og i mindre grad af skov, bebyggelse, sø samt veje, åben bebyggelse og mv. Der er kun få og relativt små naturarealer inden for kortlægningsområdet, og det største sammenhængende skovareal er Åsted Plantage i den sydøstlige del af kortlægningsområde, se figur 5.1. Data er fra AIS arealanvendelse. Landbrug er dominerende i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde og udgør 83,5 % af arealanvendelsen, mens byområder udgør 5,9 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen 9,2 %. Udbredelsen af skov og naturområder er størst i den syd-sydøstlige del af kortlægningsområdet. Den procentvise fordeling af arealanvendelsen kan også illustreres, som angivet på figur 5.2. Figur 5.2 Fordeling af arealanvendelsen for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker udgør de største trusler for grundvandet. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syddanmark, der udarbejder råstofplaner i dette område. På figur 5.3 er vist de nuværende og de planlagte byzoner i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. På figuren er endvidere vist råstofgraveområderne og råstofinteresseområderne. Dataene er hentet fra (råstofområder) og (byzone). Redegørelse, Tinglev-Bedsted 51

52 Figur 5.3 By, planlagt by samt råstofgraveområde og råstofinteresseområder i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Inden for kortlægningsområdet er der 2 råstofinteresseområder og 16 råstofgraveområder. 2 af råstofinteresseområderne ligger delvist uden for kortlægningsområdet. Områderne findes kun i den østlige del af kortlægningsområdet, tæt på enkelte byzoner. Et enkelt område tæt ved Kliplev er registreret som lokalplanforslag, dvs. område planlagt til byzone Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler. Figur 5.4 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper inden for kortlægningsområdet. Data er hentet fra 52 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

53 Figur 5.4 Beskyttede naturtyper i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Det er forholdsvis få områder, der er registreret som beskyttede naturområder i kortlægningsområdet. De naturtyper, der findes i kortlægningsområdet, er primært eng og mose. Mosearealerne er fortrinsvis knyttet til engarealerne, og disse er primært beliggende tæt ved et eller flere vandløb. De beskyttede naturtyper er hovedsageligt beliggende i den sydlige og sydøstlige del af kortlægningsområde. Derudover findes nogle mindre hedearealer og søer i kortlægningsområdet. Inden for OSD, men uden for kortlægningsområdet, er de beskyttede naturtyper primært beliggende i den sydøstlige del. De største områder med beskyttede naturtyper, inden for indvindingsoplandene, ses inden for indvindingsoplandet til Terkelsbøl Vandværk, samt i indvindingsoplandet til Tinglev Vandværk Skovfennen 4 og Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. De beskyttede naturtyper er henholdsvis eng og mose. I indvindingsoplandet til Ravsted Vandværk, Øster Højst Vandværk og Bjerndrup Vandværk er der mindre arealer med beskyttet eng. Derudover er der beskyttet engareal knyttet til Slogs Å, som løber igennem indvindingsoplandet til Bylderup Lendemark Vandværk, hvor der også findes et mindre område med beskyttet mose. Et mindre areal med beskyttet mose ses også inden for indvindingsoplandet til Bylderup Bov Vandværk. I de øvrige indvindingsoplande er der kun små arealer med beskyttet eng eller mose. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 53

54 5.1.3 Skov, skovrejsningsområder og SFL Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside På figur 5.5 ses eksisterende skov og skovrejsningsområder. Data er fra (skovrejsningsområder) og (Fredskov), samt skovrejsningsdata fra Aabenraa Kommune modtaget den 17. december Figur 5.5 Eksisterende skovområder, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket i Tinglev- Bedsted kortlægningsområde. Den sydlige del af indvindingsoplandet til Bylderup Bov Vandværk og den sydvestlige del af Bedsted Lø Vandværk samt nordlige del af Bylderup Lendemark Vandværk er udpeget som skovrejsningsområde. Det gælder også for enkelte mindre områder inden for indvindingsoplandet til Øster Højst Vandværk og Tinglev Vandværk Tømmersvinget 15. I de øvrige indvindingsoplande er der ikke udpeget skovrejsningsområder. 54 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

55 Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Skovrejsning er uønsket i store dele af OSD og er primært uønsket i den østlige og sydlige del af Tinglev-Bedsted kortlægningsområde, hvor der findes råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Skovrejsning er også uønsket i de områder, hvor der er beskyttede naturtyper. Disse beskyttede naturtyper findes, som tidligere nævnt, primært i den sydlige og sydøstlige del af kortlægningsområdet. Skovrejsning er uønsket i store dele af indvindingsoplandet til Tinglev Vandværk, Skovfennen og Tinglev Vandværk, Tømmersvinget. Derudover er skovrejsning uønsket inden for dele af indvindingsoplandet til Terkelsbøl Vandværk, Ravsted Vandværk, Bylderup Lendemark Vandværk og Bjerndrup Vandværk. De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i Inden for SFL er MVJ ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. For oplysning om støttemulighederne inden for SFL, og i øvrigt også inden for Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til NaturErhvervstyrelsen hjemmeside På figur 5.6 ses de Særligt Følsomme Landbrugsområder. Data er hentet fra Redegørelse, Tinglev-Bedsted 55

56 Figur 5.6 Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. I Tinglev-Bedsted kortlægningsområde er der udpeget SFL for både natur, overfladevand og grundvand. SFL udpeget i forhold til grundvand findes primært i den nordøstlige del af kortlægningsområdet samt enkelte steder i nord og ved Bolderslev i syd. Hovedparten af disse ligger inden for OSD-området. SFL udpeget i forhold til natur findes kun i begrænset omfang, omkring Hjordkær. De udpegede SFL i forhold til overfladevand er forholdsvis jævnt fordelt i kortlægningsområdet, men dominerer dog i den sydlige del af kortlægningsområdet. Den sydvestlige del af indvindingsoplandet til Bedsted Lø Vandværk er SFL udpeget i forhold til grundvand. Dele af indvindingsoplandene til samtlige almene vandværker, undtagen oplandet til Kisbæk Vandværk, er udpeget SFL i forhold til overfladevand. Der er ingen dele af indvindingsoplandene, der er udpeget som SFL i forhold til natur. 5.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder. 56 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

57 Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab. Placeringen af de enkelte bedrifter (punktdata) stammer fra de adresser, som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det centrale husdyrregister (CHR), register for Gødningsregnskab eller Enkeltbetalingsordningen (GLR). Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale om registerdata for perioden De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen af ConTerra /6/. Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på, at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle steder, hvor bedriften har aktiviteter (adresser). Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog, at det kan variere fra år til år, hvilke marker der indgår i en markblok, samt at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. På figur 5.7 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Antallet af dyreenheder er beregnet ud fra gødningsregnskaberne. Bedrifter med ingen dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af sprøjtemidler vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge uden for kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger uden for kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer inden for området. Hvor flere ejendomme drives sammen, fremgår det samlede antal DE ved hver af de aktuelle ejendomme. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 57

58 Figur 5.7 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet er, som nævnt, primært potentielt landbrug, og det ses, at husdyrtrykket er forholdsvis jævnt fordelt inden for kortlægningsområdet. Der er 209 bedrifter, der er over 250 DE, hvoraf 18 er beliggende inden for et indvindingsopland. Der er kun i indvindingsoplandene til Bjerndrup Vandværk, Bylderup Lendemark Vandværk, Bylderup Bov Vandværk samt Tinglev Skovfennen og Tinglev Tømmersvinget, hvor der ikke er bedrifter >250 DE. Generelt er bedrifterne er jævnt fordelt inden for kortlægningsområdet. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der på store husdyrbedrifter ofte findes andre forureningskilder som eksempelvis opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. 58 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

59 Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden , og resultatet fremgår af figur 5.8. Data er fra NST (Con Terra Potentiel nitratudvaskning ). Figur 5.8 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Den potentielle nitratudvaskning varierer betydeligt inden for kortlægningsområdet, fra <25 mg/l til over 100 mg/l. Der er kun få områder, hvor nitratudvaskningen er under 25 mg/l. Således ses en overvægt i markblokke med nitratudvaskning på 75 mg/l eller derover (orange og røde farver), specielt i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. Der er dog også forholdsvis stor nitratudvaskning langs den nordlige, vestlige og sydlige del af kortlægningsområdet samt enkelte områder centralt i kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene helt eller delvist inden for indvindingsoplandene i kortlægningsområdet, beregnet ud fra markblokkens areal, er 58 mg/l. Den tilsvarende gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblokkene i hele kortlægningsområdet er 55 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være en del lavere. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 59

60 Den potentielle nitratudvaskning på figur 5.8 bygger som nævnt på gennemsnitdata fra I forhold til denne redegørelsesrapport og det efterfølgende indsatsplanarbejde skal kortet udelukkende anvendes som en screening, der indikerer, hvor der kan være en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. 5.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet primært med udgangspunkt i de e jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Syddanmark i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Syddanmarks prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark forestår kortlægning af forureningslokaliteter inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Kortlægningen er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet, og der pågår fortsat adresseindsamling og V1- kortlægning. Region Syddanmark prioriterer indsamling af oplysninger i OSD og indvindingsoplande højest og er derfor længst fremme i processen i den nordøstlige del af kortlægningsområdet, ved OSD. Arbejdet forventes afsluttet i I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, prioriteres indsatsen af regionen. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Syddanmark den findes der i tilknytning til kortlægningsområdet 293 lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne er angivet på figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

61 Figur 5.9 Kortlagte forureningslokaliteter i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. 110 lokaliteter er V2 e, mens 168 lokaliteter er V1 e. 15 lokaliteter er både som V1 og V2. Inden for de 12 indvindingsoplande er 18 lokaliteter v2 e, mens 49 lokaliteter er V1 e. Forureningslokaliteterne er primært beliggende i byområderne, herunder bl.a. Bolderslev, Tinglev, Rødekro samt de mindre byer Bedsted og Ravsted. I tabellen i figur 5.10 ses status pr. december 2014 for de e V2 lokaliteter i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde, som udgør eller kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 61

62 Tabel 5.1 Kortlagte muligt forurenede eller forurenede lokaliteter inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Status (V1/ V2) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Forventet grundvandsrettet indsats OSD Tidl. Smede- og maskinforretning Tidl.fyldpl ads - Bedstedbjerg Almindelige maskinforarbejdningsprocesser V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- C10-C25 kulbr.frakt (Poreluft), C25-C35 kulbr.frakt (Jord), Zink (Jord), Tetrachlorethylen (Poreluft), Lossepladsperkolat (Grundvand), Undersøgelse, videregående, kontaktrisiko Indsats, ingen, pga. afværge Indvindingsoplande Tidl.fyldpl ads, øster Terp Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord), Indsats, ingen, pga. afværge Losseplads - Svendborgvej Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Jord), Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Losseplads - Bjergvej 6 Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Jord), Lossepladsperkolat (Jord), Undersøgelse, videregående, grundvand Købmand med benzinsalg Tidligere benzinsalg Slagge depot - Mårbækvej Slaggedepot - Holmevej Servicestationer V2- Servicestationer V2- Ikke specificeret, udlægning af slagge Ikke specificeret, udlægning af slagge Ikke specificeret, udlægning af slagge Ikke specificeret, udlægning af slagge Slaggedepot V2- V Slaggedepot V2- V2- Benzen (Poreluft), Benzen (Jord), BTEX (sum) (Jord), Benzin (Jord), Fyringsolie (Jord), Xylen (Poreluft), C5-C10 kulbr.frakt (Poreluft), Benzen (Poreluft) Olie (Grundvand), Bly (Grundvand), Benz[a]pyren (Grundvand), Cadmium (Grundvand), Olie (Grundvand), Bly (Grundvand), Benz[a]pyren (Grundvand), Cadmium Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller Indsats, ingen, pga. undersøgelse undersøgelse, videregående Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen, pga. undersøgelse Bedsted Lø VV 62 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

63 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Status (V1/ V2) 19 (Jord), Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Forventet grundvandsrettet indsats OSD Indvindingsoplande Vellerupvej Slaggedepot - Højsetvej 6 Ikke specificeret, udlægning af slagge Drift af affaldsbehandlingsanlæg Ikke specificeret, flyveaske udlagt V Flyveaskedepot V2- V2- Lossepladsperkolat (Jord), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Jord), Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Indsats, ingen, pga. risikovurdering Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Bedsted Lø VV Tidl. Fyldplads, Kristiansmindevej, Årslev Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Jord), Undersøgelse, indledende (V2) OSD Tidl. losseplads Rangstrupvej Tidl. Fyldog lossepl., Lunderup Markvej Smede- /maskinv ærkst. - Hovedgaden Tidl. Korn og foderstoffirma (Vinkelvej 3) Tidl.Røde kro Fjernvarmeværk Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt Engroshandel med korn, såsæd og foderstoffer Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- V2- V2- Varmeforsyning V2- Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord), Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord), Lossepladsperkolat (Jord), Lossepladsperkolat (Grundvand), C10-C25 kulbr.frakt (Jord), Dibenz(ah)anthracen (Jord), C25-C35 kulbr.frakt (Jord), Benz[a]pyren (Jord), Olieprodukter (Jord), Bly (Jord), Polyc.arom.kulbr.PAH (Jord), C25-C35 kulbr.frakt (Jord), Bly (Jord), Fyringsolie (Grundvand), Fyringsolie (Jord), Olieprodukter (Jord), Polyc.arom.kulbr.PAH (Jord) Fyringsolie (Jord), Olieprodukter (Grundvand), Olieprodukter (Jord), Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen, pga. risikovurdering Undersøgelse, videregående, grundvand undersøgelse, videregående Indsats, ingen, pga. risikovurdering OSD OSD OSD OSD OSD Tidl. Vognmand, Nr. Hostrupvej 21 Vognmandsvirksomhed. V2- Dieselolie (Grundvand), Dieselolie (Jord), Dieselolie (Jord), Dieselolie (Jord), Dieselolie afventer indsatsplan OSD Redegørelse, Tinglev-Bedsted 63

64 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Status (V1/ V2) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) (Jord), Dieselolie (Jord), Forventet grundvandsrettet indsats OSD Indvindingsoplande Tidligere renseri, Clip Rens, Fladhøjvej 1, 6230 R Nedlagt vognmandsforretning med tanke Autoværksted og smedeværksted med benzinsalg Vognmandsvirksomhed. V1 og V2 Servicestationer V2- Renserier V2- Ikke specificeret, udlægning af slagge Slaggedepot V2- Olieprodukter (Grundvand), Olieprodukter (Jord), Dieselolie (Grundvand), Dieselolie (Jord) Benzin (Jord), Olieprodukter (Jord), Benzin (Jord), C10-C25 kulbr.frakt (Poreluft), C25-C35 kulbr.frakt (Jord), Benzen (Poreluft) Chlorerede opl.midl. (Grundvand), Chlorerede opl.midl. (Jord), Chlorerede opl.midl. (Poreluft), Chlorerede opl.midl. (Grundvand), Dieselolie Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand) afventer indsatsplan Undersøgelse, videregående, grundvand monitering, naturlig nedbrydning undersøgelse, videregående OSD OSD OSD OSD Ikke specificeret, flyveaske udlagt Ikke specificeret, udlægning af slagge Flyveaskedepot V2- Hotel- og restaurationsvirksomhed V Olieforurening - Øbeningvej Slaggedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Fyringsolie (Grundvand), Fyringsolie (Jord) Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand) undersøgelse, videregående Indsats, ingen, pga. risikovurdering Indsats, ingen, pga. risikovurdering OSD OSD OSD Slaggedepot - Nybøl skovvej 4 Ikke specificeret, udlægning af slagge V2- Tungmetaller (Jord), Tungmetaller (Grundvand) Indsats, ingen, pga. risikovurdering OSD Muldvarpegift - Søndervænget 11 Ikke specificeret V2- Pesticider, sum (Jord), Thallium (Jord), Afværge, Kontaktrisiko OSD 64 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

65 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Tidl. Olieforurening - fjernet? Status (V1/ V2) Ikke specificeret V2- Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Olieprodukter (Grundvand), Olieprodukter (Jord) Forventet grundvandsrettet indsats Indsats, ingen, pga. undersøgelse OSD OSD Indvindingsoplande Rødekro Station Kranservice, Rossen Kraner Hjordkær Maskinst. - Tøndervej 26 A og B P. Bruhn & Søn orgelbyggeri Jernbaner V2- Gartnerier og planteskoler Autoværksted med benzinsalg - Hærvejens Autocenter Auto og mekanikerværksted, Autoreparationsværksteder Andre trykkerier i øvrigt Maskinindustri Skjernings Planteskole V2- V1 og V2 Autoreparationsværksteder V2- Mjøls Comet Transport - Nr. Hostrupvej 3B Vognmandsvirksomhed. V2- Anden landtransport V2- V1 og V2 V1 og V2 Olieprodukter (Grundvand) Simazin (Grundvand), Atrazin (Grundvand), Pesticider, sum (Grundvand), Nikkel (Jord), DDT, p,p'- (Jord) Dieselolie (Jord) C10-C25 kulbr.frakt (Jord), Dieselolie (Poreluft), Bly (Jord), Benzin (Poreluft), Cadmium (Jord) Olieprodukter (Jord), Polyc.arom.kulbr.PAH (Jord) C10-C25 kulbr.frakt (Grundvand), C10-C25 kulbr.frakt (Jord), C25-C35 kulbr.frakt (Jord), C5-C10 kulbr.frakt (Jord) Olieprodukter (Grundvand), Olieprodukter (Jord), Pesticider, sum (Grundvand), Pesticider, sum (Jord) Bly (Jord) Indsats, ingen, pga. undersøgelse Undersøgelse, videregående, grundvand Undersøgelse, videregående, grundvand Undersøgelse, indledende (V2) Indsats, ingen, pga. risikovurdering Undersøgelse, Indledende (V2), boliganmodning Undersøgelse, videregående, grundvand Indsats, ingen, pga. undersøgelse Undersøgelse, indledende (V2) OSD OSD OSD OSD OSD OSD OSD Rudolf Brink A/S Autoreparationsværksteder V1 og V2 Olie-benzin (Jord), Indsats, ingen, pga. risikovurdering OSD nedl. Akkumulatorfabrikation - Grønnevej Akkumulator- og tørelementfabrikker V2- Bly (Jord), Zink (Jord), Cadmium (Jord) risikovurdering Tinglev VV - Skovfennen 4 Redegørelse, Tinglev-Bedsted 65

66 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Tidl. Autoværksted - Viaduktvej Tidl. Fyldplads, Status (V1/ V2) Autoreparationsværksteder V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Olie (Grundvand), Olie (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) Forventet grundvandsrettet indsats Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet OSD Indvindingsoplande Tinglev VV - Skovfennen nedl. Gartneri Gartnerier og planteskoler V2- Fyringsolie (Grundvand), Fyringsolie (Jord) risikovurdering Tinglev VV - Skovfennen 4 Fremstilling af kunstgødning mv nedl. MAN- GANSUL- FATFA- BRIK nedl. Losseplads LILLE KNIV- SIGVEJ BREDE- VADVEJ V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Tungmetaller (Jord), Cyanid, total (Ikke oplyst), Andre metaller (Jord), Sulfat (Grundvand), Cyanid (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) risikovurdering Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Bylderup Mark Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Jord) Undersøgelse, videregående, grundvand Bylderup Lendemark VV nedl. Losseplads TINGLEV SYD JERNBA- NEN/J. SCHIL- GENVEJ Losseplads - Tinglev Nord (Mads Clausensvej) BIRKE- KÆR Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) Pesticider, sum (Grundvand), Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Indsats, ingen, pga. risikovurdering Undersøgelse, videregående, grundvand Tinglev VV - Tømmersvinget 15 Tinglev VV - Tømmersvinget 15 Tinglev VV- Skovfennen Tidl. losseplads, Uge, gammel del Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Grundvand) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Tidl. losseplads, Uge, ny del Gl. Losseplads - Todsbøl Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Lossepladsperkolat (Grundvand), Lossepladsperkolat (Jord) Lossepladsperkolat (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet 66 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

67 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Ravsted gl. mejeri Fremstilling af mejeriprodukter Status (V1/ V2) Indvindingsoplande V2- Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Fyringsolie (Grundvand), Fyringsolie (Jord) Forventet grundvandsrettet indsats risikovurdering OSD Ravsted VV Nedlagt smedje - Gåskær Byvej Nedl.smed eværkst. - Fogderup Bygade Autoværksted med benzinsalg Hovedgaden Tidl. smede- og maskinv. med benzinsalg samt tidl Tidligere benzinsalg Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt V2- V2- Servicestationer V2- Autoreparationsværksteder V2- Servicestationer V2- Olieprodukter (Jord), Polyc.arom.kulbr.PAH (Jord), Bly (Jord), Zink (Jord), Cadmium (Jord) Olieprodukter (Ikke oplyst), Olieprodukter (Jord), Polyc.arom.kulbr.PAH (Ikke oplyst), Polyc.arom.kulbr.PAH (Jord), Olieprodukter (Jord), Olieprodukter (Grundvand), Trichlorethylen (Jord), Benzen (Poreluft) Olie (Grundvand), Olie (Jord), Polyc.arom.kulbr. PAH (Jord), Bly (Jord), Benz[a]pyren (Jord), Petroleum (Grundvand), Petroleum (Jord) Olieprodukter (Jord) risikovurdering Indsats, ingen, pga. afværge Undersøgelse, videregående, kontaktrisiko undersøgelse, videregående Indsats, ingen, pga. undersøgelse Gåskær VV Tinglev VV Skovfennen 4 Ravsted VV Tidligere benzinsalg, smede- og autoværksted Servicestationer V2- Benzin (Grundvand), Benzin (Jord), Benzen (Poreluft), Benzen (Grundvand), Undersøgelse, indledende (V2) Ikke specificeret, flyveaske udlagt Flyveaskedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Tinglev VV- Tømmersvinget 15 Ikke specificeret, flyveaske udlagt Flyveaskedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Tinglev VV - Tømmersvinget 15 Ikke specificeret, flyveaske udlagt Flyveaskedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Ikke specificeret, udlagt slagger Slaggedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Ikke specificeret, flyveaske udlagt Flyveaskedepot V2- Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Redegørelse, Tinglev-Bedsted 67

68 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Slaggedepot, Havsted Vesterkær 2 Ikke specificeret, udlagt slagger Status (V1/ V2) V2- Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Tungmetaller (Grundvand), Tungmetaller (Jord) Forventet grundvandsrettet indsats Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet OSD Indvindingsoplande SMOK Ikke specificeret, modtager af kemikalier V2-1,1,1-trichlorethan (Grundvand), Pesticider, sum (Grundvand), Chlorerede opl.midl. (Grundvand) Afværge, grundvand Tinglev VV- Skovfennen Tidl.smed e-og maskinværksted, Bolderslev Maskinindustri V2- Olie (Poreluft), BTEX (sum) (Poreluft), Nikkel (Jord) Undersøgelse, videregående, kontaktrisiko OSD Parkerings- og garageanlæg Tidl.rutebi lejer, Ravsted V2- Dieselolie (Jord), Benzen (Poreluft), Fyringsolie (Jord) Indsats, ingen, pga. undersøgelse slagger - Sottrupvej 4 Landbrug V2- Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet slaggeudlægning - Gl. Tøndervej 34 Landbrug V2- Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen, pga. risikovurdering slaggeudlægning - Højsetvej 3, Agerskov Landbrug V2- Tungmetaller (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Tidl. losseplads, Heiselvej, Bedsted tidl. autoværksted mejeri, Terkelsbøl Bygade autolakering Indsats, ingen, pga. undersøgelse Overfladebehandling af metal Drift af affaldsbehandlingsanlæg V2- Mejerier og mælkekondenseringsfabrikker V2- V2- Autolakererier V smed Engroshandel med korn, såsæd og foderstoffer V2- Tjære (Jord), Olie (Poreluft), Benzen (Poreluft), Bly (Jord), Benz[a]pyren (Jord) Olieprodukter (Poreluft), Trichlorethylen (Poreluft) Olie (Poreluft), Xylen (Poreluft), Benzen (Poreluft), Bly (Jord), Cadmium (Jord) Benzen (Poreluft) Indsats, ingen offentlig, MBL Indsats, ingen, pga. risikovurdering Indsats, ingen, pga. undersøgelse Indsats, ingen, pga. undersøgelse Landtransport, rørtransport Oliepipeline, Tågeholmvej V2- Olie (Jord) Indsats, ingen offentlig, ikke omfattet Ind- 68 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

69 Lokalitetsnr Navn Anvendelse (branche) Status (V1/ V2) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Forventet grundvandsrettet indsats OSD Indvindingsoplande Syd, Hellevad sats, Forsvaret Inden for kortlægningsområdet findes én lokalitet, som indgår i opgørelsen over store forureningssager fra 2007 /7/. Forureningssagen er et spild ved et tidligere renseri i Rødekro, Fladhøjvej 1 (lokalitetsnummer: ). I 2006 gennemførte Sønderjyllands Amt en oprensning af en kraftig forurening med PCE (Perchlorethylen). PCE er et renserikemikalie, som siden 1960 erne er blevet anvendt af renseriet. Mere end 95 % af forureningen blev oprenset (ca kg PCE), og resten udvaskes langsomt til grundvandet. Oprensningen blev afsluttet i slutningen af Den del af fanen, der er kraftigst forurenet, løber under plantagen syd for Fladhøjvej 1. I forhold til risikoen for grundvandsressourcen har Sønderjyllands Amt gennemført monitoreringsundersøgelser af forureningens spredning, og i forbindelse med strukturreformen er det videreført til Region Syddanmark. Forureningen bliver spredt med grundvandet. I 2010, som er tidspunktet for seneste tilgængelige opdatering, har forureningsfanen bredt sig 2 km nedstrøms for det tidligere renseri, og i ca. 70 meters dybde. Det vil sige, at der er et stort volumen, som er forurenet. Der er foretaget en risikovurdering, der viser, at grundvandsressourcen er forurenet pr. 2010, men drikkevandsforsyningen i området (Rødekro og Rise vandværker, uden for kortlægningsområdet) er ikke påvirket, da indvindingen ikke foregår i/ved forureningsfanen Øvrige forureningskilder Ud over de e jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Sprøjtemidler I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af fylde- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af fylde- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som fylde- og vaskeplads. Der kan der være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Der er konstateret fund af pesticider eller nedbrydningsmidler i 85 boringer i kortlægningsområdet, hvoraf drikkevandskvalitetskravet for summen af pesticider på 0,5 µg/l overskrides i 8 boringer. I seneste analyse er der fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i 1 vandværksboring (DGU nr ) tilhørende Rise Vandværk A.M.B.A. Anvendelsen af boringen er angivet som Andet. Derudover er der konstateret pesticider eller nedbrydningsprodukter i 11 sløjfede vandværksboringer fra i alt 6 vandværker. Fund af sprøjtemidler er geografisk spredt over hele kortlægningsområdet, men de højeste koncentrationer (>0,5 µg/l) ses langs den østlige og sydlige grænse af kortlægningsområdet omkring Rødekro, Tinglev og Torp. Ydermere ses der høje koncentrationer omkring byerne Vollerup og Øster Højst i den sydvestlige del af kortlægningsområdet. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 69

70 Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /8/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt. Motorvej E45 går igennem den østlige og sydøstlige del af Tinglev-Bedsted kortlægningsområde, og der findes også flere større landeveje, der går gennem kortlægningsområdet, blandt andet hovedlandevej 401 mellem Tinglev og Løgumkloster og landevej 175 fra Kliplev til Agerskov, der går igennem kortlægningsområdet fra nord til syd, via Bolderslev. Kloridkoncentrationerne inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde er generelt lave, og der ses ingen direkte sammenhæng mellem kloridkoncentrationerne og vejsaltning fra vejene. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. De kan derfor udgøre en særlig risiko. 70 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

71 6. Områdeafgrænsning Den oprindelige udpegning af OSD/OD og NFI er foretaget af Sønderjyllands Amt i regionplanen 2001 ud fra daværende eksisterende data. Der er forud for den aktuelle kortlægning udført kortlægning i det eksisterende OSD, og i den sammenhæng er der afgrænset NFI og IO inden for OSD. Den nu udførte kortlægning har tilvejebragt ny viden, som er anvendt ved beregning af indvindingsoplande til vandværker uden for OSD. Inden for disse nyberegnede indvindingsoplande er der på baggrund af den aktuelle kortlægning afgrænset NFI og IO. Udelukkende i de tilfælde, hvor de nyberegnede indvindingsoplande har en udbredelse, som rækker ind i OSD, er der foretaget ny afgrænsning af NFI og IO i det eksisterende OSD. I dette kapitel redegøres for afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i de indvindingsoplande, som er omfattet af kortlægningen. Inden for NFI er der afgrænset indsatsområder (IO), hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til at beskytte grundvandet i forhold til nitrat. Ved præsentationen af nyberegnede indvindingsoplande samt afgrænsning af NFI og IO er der angivet en afgrænsningspolygon, som angiver det område, justeringerne og nye afgrænsninger vil gælde inden for, og hvor de oprindelige udpegninger samtidig vil blive erstattet. Alle de nævnte områder udpeges formelt i en bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven. Områderne vil herefter kunne ses i bekendtgørelsen og på Danmarks Miljøportal. 6.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3, er indvindingsoplandene til de almene vandværker beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det areal på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Til bekendtgørelsen om udpegning og administration af drikkevandsressourcer udpeges kun de indvindingsoplande til almene vandværker, som helt eller delvist er beliggende uden for OSD. I grundvandsmodellen er der gennemført en partikelbanesimulering, hvor partikler placeret i indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvandsspejlet nær terræn. Indvindingsoplandene er efterfølgende optegnet som yderkanten af partikelbanerne tillagt en buffer på 100 m. Endvidere er vandværksboringernes 300 zone medtegnet i oplandet. For de nærmere detaljer om optegningen af indvindingsoplandene henvises til afsnit Indvindingsoplandene fremgår af figur 6.1. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 71

72 Figur 6.1 Indvindingsoplande for de 12 vandværker i Tinglev-Bedsted kortlægningsområde. Der er samtidig med beregningen af indvindingsoplandene foretaget en beregning af de grundvandsdannende oplande til vandværkerne vha. den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3.3, der nærmere redegør for grundvandsmodellen og disse beregninger. 6.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Der er ikke ved kortlægningen foretaget justering af OSD og OD, idet OSD inden for kortlægningsområdet allerede er fastlagt ved en tidligere kortlægning udført af Naturstyrelsen. Nuværende, ujusterede OSD fremgår af figur Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Med udgangspunkt i kortlægningen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for nitrat inden indvindingsoplandene til de almene vandforsyninger, der er omfattet af kortlægningen. De omfattede vandværker er beliggende uden for OSD. 72 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

73 Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Områder med grundvandsdannelse er vurderet og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.3 (hydrologiske forhold), mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.4 (grundvandskemi). Endelig er der i kapitel 4, afsnit 4.5, foretaget en sårbarhedszonering af de primære magasiner jf. /d/. På figur 6.2 er nitratsårbarhedszoneringen vist sammen med områder med ingen eller lille grundvandsdannelse. Grænsen for lille grundvandsdannelse er sat til 1 mm/år. De grundvandskemiske forhold indgår allerede i sårbarhedszoneringen. Se også kapitel 4, figur 4.25 og Figur 6.2 Sårbarhedszonering og områder med ingen eller ringe grundvandsdannelse. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 73

74 Af figur 6.2 fremgår det, at der i størstedelen af de indvindingsoplande, hvor magasinet har nogen eller stor sårbarhed, sker grundvandsdannelse. Den mest markante undtagelse derfra er en del af indvindingsoplandet til Terkelsbøl Vandværk, som gennemskæres af et vandløb. Alle de dele af magasinet, der har nogen nitratsårbarhed, er vurderet at skulle afgrænses som nitratfølsomme indvindingsområder. På figur 6.3 er vist de nitratfølsomme indvindingsområder sammen med de tidligere nitratfølsomme indvindingsområder. Der er taget udgangspunkt i sårbarhedszoneringen i områder med grundvandsdannelse. Figur 6.3 Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og tidligere nitratfølsomt indvindingsområde. I forbindelse med grundvandskortlægningen er NFI for Ravsted Vandværk, Terkelsbøl Vandværk og Øster Højst vandværk ændret markant. For Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a., Bylderup Lendemark Vandværk, Fogderup Vandværk og Gåskær Vandvæk har der ikke tidligere været afgrænset NFI, og der er således også tale om en ændring for disse vandværker. 74 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

75 Ved afgrænsning af NFI er tykkelsen af lerdæklaget vægtet højere end vandtype, og der er derfor ved vandværkerne ved Bylderup Bov, Bylderup Lendemark, Ravsted og Øster Højst afgrænset NFI i områder med nogen nitratsårbarhed, uanset at vandtypen er stærkt reduceret. I indvindingsoplandet til Øster Højst ses områder med stor og nogen sårbarhed, hvor der er lille/ingen grundvandsdannelse (mindre end 1 mm/år) til det magasin der indvindes fra. De samme arealer er dog også dækket af det grundvandsdannende opland til vandværkerne. Der sker således ikke grundvandsdannelse på arealerne til de magasiner der indvindes fra, men der sker grundvandsdannelse til et overliggende magasin. Da grundvandet fra det overliggende magasin andetsteds strømmer til magasinet der indvindes fra, vil der være behov for en fremadrettet beskyttelse af arealerne. Derfor er de dele af indvindingsoplandene, der har nogen og stor nitratsårbarhed og har grundvandsdannende opland vurderet til være nitratfølsomme indvindingsområder. 6.4 Indsatsområder (IO) Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. I forhold til at opnå sammenhængende områder, er der ved afgrænsningen af IO anvendt et afgrænsningskriterie på 3 ha. En stor del af arealanvendelsen i det nitratfølsomme indvindingsområde udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der er eller potentielt kan være en relativt høj nitratudvaskning. Disse arealer afgrænses som indsatsområder, da det vurderes, at der er behov for en særlig beskyttelse med hensyn til nitrat. For indvindingsoplandene til Bylderup Lendemark Vandværk, Gåskær Vandværk, Ravsted Vandværk og Terkelsbøl Vandværk er det primært inden for beskyttede naturtyper, der ikke er afgrænset IO inden for NFI, og desuden er der nogle mindre, fredede områder og områder med skov. Ved Bedsted Lø Vandværk, Bylderup Bov Vandværk og Øster Højst Vandværk er det områder med fredskov, hvor der ikke er afgrænset IO inden for NFI. For Kisbæk Vandværk er hele NFI er afgrænset til IO. Vurderet ud fra sårbarheden og arealanvendelsen i området udgør indsatsområderne de arealer, som er vist på figur 6.4. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 75

76 Figur 6.4 Indsatsområder (IO) i indvindingsoplande uden for OSD. 76 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

77 7. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger I dette kapitel sammenfattes problemstillinger, som grundvandskortlægningen har belyst i de 12 indvindingsoplande uden for OSD. For almene vandforsyninger er der specifikt givet en sammenfatning i kapitel 7.2. Til det videre brug af kortlægningens resultater i forbindelse med indsatsplanlægning henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/. I vejledningens afsnit om foranstaltninger og retningslinjer findes inspiration til valg af indsatser. 7.1 Problemstillinger i indvindingsoplande uden for OSD Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i forhold til indvindingen i det enkelte indvindingsopland generelt har stor sårbarhed, hvor der indvindes fra det øverste primære magasin KS2, primært fordi der er begrænset eller slet intet beskyttende lerlag over magasinet. I de dybere magasiner, KS3 og KS4, er indvindingsoplandene præget af delområder med henholdsvis lille, nogen og stor nitratsårbarhed. For det nederste magasin, der indvindes fra, Odderup Sand, er der udelukkende lille nitratsårbarhed. De steder, hvor der er nogen og stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til det pågældende magasin, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats over for nitrat, se figur 6.6. Indsatsens indhold og omfang fastlægges i forbindelse med indsatsplanlægningen i de pågældende kommuner Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der er konstateret fund af sprøjtemidler i form af pesticider/nedbrydningsprodukter fra pesticider over grænseværdien i to af de primære grundvandsmagasiner, KS2 og KS3, og desuden i det øvre, sekundære magasin KS1, hvorfra der ikke indvindes af de vandværker, der er omfattet af kortlægningen Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er i de analyserede boringer i kortlægningsområdet påvist indhold af klorerede opløsningsmidler og af olieprodukter i de to øvre, primære grundvandsmagasiner KS2 og KS3. Kun i et enkelt tilfælde er der for olieprodukter en overskridelse af kvalitetskravet for drikkevand, og derfor vurderes olieprodukter og klorerede opløsningsmidler generelt ikke at være problematiske for vandforsyningen i kortlægningsområdet. Naturligt forekommende stoffer Der er konstateret højt indhold af jern nogle få steder i KS2 og KS3, hvor der ses overskridelser i forhold til at kunne overholde drikkevandskravet uden dobbeltfiltrering på vandværkerne. Der ses generelt højt indhold af mangan i området, også i de dybe magasiner, hvilket kan kræve dobbeltfiltrering. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 77

78 Der er konstateret høje ammoniumindhold i alle magasiner, men i KS3, KS4 og Odderup Sand er det primært i den sydvestlige del af området, inden for Tøndergraven, at de høje værdier ses. De høje ammoniumværdier hænger sammen med det reducerede grundvand i disse magasiner. De konstaterede indhold af mangan og ammonium i området kan være en udfordring i forhold til overholdelse af drikkevandskravet for vandværker, der anvender enkeltfiltrering, men i særdeleshed for enkeltindvindere, der indvinder grundvand under redoxfronten. Methan og svovlbrinte ses også enkelte steder i området og kan også udgøre en udfordring i forhold til overholdelse af drikkevandskravet, når der kun anvendes enkeltfiltrering. NVOC findes i en del af de meget terrænnære boringer i KS2. Desuden ses der enkelte boringer med NVOC over drikkevandskvalitetskravet i KS3, KS4 og Odderup Sand Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er en række V1- og V2-e forureningslokaliteter, beliggende inden for indvindingsoplandene. Disse lokaliteter prioriteres til undersøgelse og evt. oprydning af Region Syddanmark. Der er inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde hovedsageligt råstofgraveområder i det østlige kortlægningsområde, ved Rødekro og sydøst for Bolderslev. Endvidere er der et råstofinteresseområde mellem Bolderslev og Hjordkær. Råstofgravning kan efterlade grundvandsmagasinerne sårbare, hvis beskyttende lerlag fjernes. 7.2 Problemstillinger ved specifikke vandværker I dette afsnit beskrives problemstillinger ved de enkelte almene vandforsyninger. Der henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/, afsnittene om foranstaltninger og retningslinjer som inspiration til valg af indsatser Sammenfattende beskrivelse ved Bedsted Lø Vandværk Bedsted Lø Vandværk indvinder fra tre boringer. DGU nr er etableret i Boringen er 90 m dyb og indvinder fra intervallet 69 til 87 m u.t. DGU nr er etableret i Boringen er 97 m dyb og indvinder fra intervallet 77 til 95 m u.t. DGU nr er etableret i Boringen er 120 m dyb og indvinder fra intervallet 107 til 117 m u.t. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

79 Figur 7.1 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Bedsted Lø Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.2 optegnet et geologisk profilsnit for Bedsted Lø Vandværk. Profilsnittet er orienteret sydvestnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS4, som ifølge modellen har en mægtighed på m ved kildepladsen. Der forekommer over magasinet to lerlag, som tilsammen har en tykkelse på omkring 30 m. Dybden til grundvandsspejlet er 2-5 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 79

80 Figur 7.2 Forståelsesmodel for Bedsted Lø Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Bedsted Lø Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 7.1. I det nederste profilsnit er der zoomet ind på de tre indvindingsboringer. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. 80 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

81 Figur 7.3 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Bedsted Lø Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.3 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Bedsted Lø Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland er lidt større end indvindingsoplandet. Det vand, der indvindes, fordeler sig i to aldersgrupper. 1/3 af det indvundne grundvand er ifølge modelberegninger meget ungt grundvand på 0-10 år, som er dannet tæt ved kildepladsen. Størstedelen af grundvandet er ældre end 200 og dannes langt fra kildepladsen. Dette stemmer godt overens med vandtype D, der indikerer gammelt grundvand, mens vandtyperne X2 og X3 angiver en redoxkonflikt Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bedsted Lø Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS4, i mindre dele af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov Redegørelse, Tinglev-Bedsted 81

82 for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at størstedelen af indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, idet der bl.a. er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset NFI eller indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur 7.4. Figur 7.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Bedsted Lø Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Kisbæk Vandværk Der er ved seneste analyse ikke registreret fund af nitrat i indvindingsboringerne. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l, i mindre områder er nitratudvaskningen dog >75 mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Bedsted Lø Vandværk. 82 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

83 Kortlægningen har dog vist, at der i DGU nr nær kildepladsen er fundet spor af sprøjtemidler (BAM, bentazon, nedbrydningsprodukter af atrazin samt ethylenthiurea) under drikkevandskvalitetskravet i seneste analyse. Derudover er der i DGU nr centralt i indvindingsoplandet fundet sprøjtemidler (glyphosat og bentazon) over drikkevandskvalitetskriteriet i seneste analyse fra hhv og 2010 samt spor af sprøjtemidler (AMPA og simazin samt nedbrydningsprodukter af terbutylazin og atraziner) under drikkevandskvalitetskriterierne i de seneste analyser fra perioden Begge boringer er filtersat i KS2. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist andre miljøfremmede stoffer end sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter efter disse i indvindingsboringerne til Bedsted Lø Vandværk. Kortlægningen har dog vist, at der i DGU nr nær kildepladsen i seneste analyse fra 2006 er fundet spor af klorerede opløsningsmidler (vinylchlorid) under drikkevandskvalitetskriteriet. Derudover har kortlægningen vist, at der er fundet spor af oliestoffer under drikkevandskvalitetskriteriet i DGU nr Begge boringer er filtersat i KS2 centralt i indvindingsoplandet. Tønder Kommune har oplyst, at der er fundet flammehæmmere i en boring nær Bedsted Lø Vanværks indvindingsboring, hvilket kan være en lokal forurening. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V1-, potentielt forurenet lokalitet, og én V2-, forurenet lokalitet, nær kildepladsen. Der findes yderligere en V2- forureningslokalitet, centralt i indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Bjerndrup Vandværk Bjerndrup Vandværk indvinder vand fra to boringer, DGU nr etableret i 1971 og etableret i Boringerne er henholdsvis 16,5 og 24 m dybe. DGU nr er filtersat fra 16 til 22 m og indvinder fra magasin KS2. For boring er filterniveauet ikke oplyst i GEUS Jupiter database, men det er på baggrund af kortlægningen vurderet, at boringen indvinder fra KS2. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur 7.5. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 83

84 Figur 7.5 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Bjerndrup Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.6 optegnet et geologisk profilsnit for Bjerndrup Vandværk. Profilsnittet er orienteret vest-øst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på m. Det fremgår, at magasin KS2, som der indvindes fra, har en mægtighed på ca. 20 m, og at der stort set ikke forekommer lerdæklag over magasinet, men er direkte kontakt mellem KS2 og det overliggende magasin, KS1. Dybden til grundvandsspejlet er ikke oplyst i GEUS Jupiter database, men det vurderes ud fra den geologiske tolkning at være tale om et magasin med frit grundvandsspejl. 84 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

85 Figur 7.6 Forståelsesmodel for Bjerndrup Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Bjerndrup Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 7.5. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra øst mod vest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 85

86 Figur 7.7 Aldersfordelt fuldt udviklet indvindingsopland for Bjerndrup Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.7 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Bjerndrup Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Vandværket indvinder relativt ungt grundvand, da alt grundvandet ifølge modelberegningerne er år gammelt Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bjerndrup Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS2, i hele indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at en mindre del af indvindingsoplandet, som ligger vest for indvindingsboringerne, ikke er sårbart over for nitrat, idet der ikke sker grundvandsdannelse. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområde. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

87 Figur 7.8 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Bjerndrup Vandværk. Der er ved seneste analyse ikke fundet nitrat i indvindingsboringerne. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Bjerndrup Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Bjerndrup Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger Der findes ingen V1-e- eller V2-e forureningslokaliteter inden for vandværkets indvindingsopland. I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V1-, potentielt forurenet lokalitet umiddelbart vest for kildepladsen Sammenfattende beskrivelse ved Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. indvinder fra tre boringer: DGU nr og DGU nr etableret i 1993 samt DGU nr etableret i DGU nr er 70 m dyb og filtersat fra 30 til 37 m u.t. DGU nr er 44 m dyb og filtersat fra 28 til 38 m u.t. DGU nr er 45 m dyb og filtersat fra 32-42,5 m u.t. Alle tre boringer indvinder fra KS3. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur 7.9. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 87

88 Figur 7.9 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Bylderup Bov Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.10 optegnet et geologisk profilsnit for Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Profilsnittet er orienteret omtrentlig sydvest-nordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS3, som ifølge modellen har en mægtighed på m langs profilsnittet. Magasinet overlejres af et lag kvartært ler, som særligt ved kildepladsen har stor mægtighed, mens det tynder ud opstrøms indvindingsboringerne. Dybden til grundvandsspejlet er 2-5 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. 88 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

89 Figur 7.10 Forståelsesmodel for Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 7.9. Der foreligger ikke data for nitrat og sulfat for DGU nr Tendens kan kun bestemmes for Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 89

90 Figur 7.11 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.3 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland strækker sig længere mod nord-nordøst end indvindingsoplandet. Vandvandet indvinder ifølge modelberegninger grundvand, som gennemsnitligt er 90 år gammelt. Størstedelen af grundvandet er år gammelt Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS3, i størstedelen af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. Tykkelsen af lerdæklaget er i vurderingen af nitratsårbarhed vægtet højere end vandtypen, hvor der ved Bylderup Bov Vandværk A.m.b.a. er tale om en vandtype D. 90 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

91 De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at en mindre del af indvindingsoplandet, kildepladsen og området sydvest herfor ikke er sårbart over for nitrat, idet der bl.a. er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset NFI eller indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Figur 7.12 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Bylderup Bov Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Bylderup Lendemark Vandværk Der er registreret et enkelt fund af nitrat på 0,58 mg/l i DGU nr i seneste analyse fra 2012, som dog ligger under drikkevandskvalitetskravet. En mulig forklaring på nitratfundet kan være, at boringen er utæt, idet der er tale om en vandtype D og sulfatindholdet ikke er stigende. Der er ikke påvist nitrat i DGU nr i seneste analyse, mens der ikke foreligger tilgængelige nitratanalyser fra DGU nr Redegørelse, Tinglev-Bedsted 91

92 Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l; i den sydligste del af oplandet, syd for kildepladsen, dog > 75 mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsoplandet til Bylderup Bov Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Bylderup Bov Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet i koncentrationer, der muligvis vil kræve udvidet vandbehandling. Der er ligeledes fundet methan over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der ikke findes nogen forurenede eller muligt forurenede (V1- eller V2-e) lokaliteter inden for indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Bylderup Lendemark Vandværk Bylderup Lendemark Vandværk indvinder fra tre boringer. DGU nr , som er etableret i 1949, DGU nr , som er etableret i 1970, og DGU nr , som er etableret i DGU nr er 35,5 m dyb og er filtersat 28,5 til 33,5 m u.t. DGU nr er 33 m dyb og er filtersat 28 til 33 m u.t. DGU nr er 34 m dyb og filtersat fra 27,5 til 33,5 m u.t. Boringerne er filtersat i KS3. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

93 Figur 7.13 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Bylderup Lendemark Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.14 optegnet et geologisk profilsnit for Bylderup Lendemark Vandværk. Profilsnittet er orienteret omtrentligt fra sydøst mod nord, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS3, som ifølge modellen har en mægtighed, der varierer fra ca m. Der forekommer over magasinet et lerlag, der centralt over kildepladsen er mere end 15 m tykt, men som tynder ud og kun er godt 5 m tykt på den nordlige del af kildepladsen. Dybden til grundvandsspejlet er 2-3 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 93

94 Figur 7.14 Forståelsesmodel for Bylderup Lendemark Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Bylderup Lendemark Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Retningen for de to strømningspile skyldes potentialebilledet lokalt ved vandværket. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur I det nederste profilsnit er der zoomet ind på de tre indvindingsboringer. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nord mod sydøst, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. 94 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

95 Figur 7.15 Aldersfordelt fuldt udviklet indvindingsopland for Bylderup Lendemark Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.15 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Bylderup Lendemark Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland er langt større end indvindingsoplandet. En stor del af det fuldt udviklede opland er beliggende øst for indvindingsoplandet. Vandværkets kildeplads ligger tæt ved Rebbøl Å, som her har stor påvirkning på potentialebilledet. Størstedelen (ca. 55 %) af det grundvand, vandværket indvinder, er ifølge modelberegninger mere end 200 år gammelt. Resten ligger primært inden for aldersintervallet år, mens kun 10 % er mindre end 100 år gammelt. En del af det indvundne grundvand på kildepladsen kommer fra nord for kildepladsen, inden for det nærliggende Bylderup-Bov Vandværks indvindingsopland, mens hovedparten af det meget gamle grundvand dannes langt øst og nordøst fra kildepladsen. Derfor er den beregnede grundvandsalder væsentligt ældre for Bylderup Lendemark Vandværk end for nabovandværket Bylderup Bov Vandværk. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 95

96 7.2.8 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bylderup Lendemark Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS3, i en stor del af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. I vurderingen af nitratsårbarhed er tykkelsen af lerdæklaget vægtet højere end vandtypen, hvor der ved Bylderup Lendemark Vandværk er tale om en vandtype D. På grund af aldersintervallet af det indvundne vand, på år, har en stigning af nitrat mulig ikke nået boreringerne endnu. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at den sydøstlige del af indvindingsoplandet, herunder kildepladsområdet, ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. er der et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset NFI eller indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

97 Figur 7.16 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Bylderup Lendemark Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Bylderup Bov Vandværk Der er ikke fundet nitrat i indvindingsboringerne i seneste analyse. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l; i store dele af indvindingsoplandet er der dog ikke beregnet nitratudvaskning, da det er skovarealer. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsoplandet til Bylderup Lendemark Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Bylderup Lendemark Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet, i koncentrationer, der vil kræve udvidet vandbehandling. Der er ligeledes fundet methan over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproble- Redegørelse, Tinglev-Bedsted 97

98 matisk. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V1-, muligt forurenet lokalitet, nær kildepladsen. Der findes yderligere to V1-e- og én V2-, forurenede, forureningslokaliteter i den østlige del af indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Fogderup Vandværk Fogderup Vandværk indvinder fra to boringer. DGU nr etableret i 1939 og DGU nr etableret i DGU nr er 36 m dyb og filtersat 34 til 36 m u.t., mens DGU nr er 37 m dyb og filtersat 33 til 37 m u.t. Begge boringer indvinder fra KS2. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet knapt m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Figur 7.17 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Fogderup Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. 98 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

99 Geologiske forhold Der er på figur 7.18 optegnet et geologisk profilsnit for Fogderup Vandværk. Profilsnittet er orienteret sydvestnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS2. Magasinet har ifølge modellen en mægtighed på op til 30 m ved kildepladsen, men tynder ud i retning mod nordøst. Der forekommer lokalt over magasinet et lerlag på op til 7 meters tykkelse. Udbredelsen af lerlaget er begrænset, og på den centrale del af profillinjen er lerlaget helt fraværende. Dybden til grundvandsspejlet er ca. 3 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med delvist spændt grundvandsspejl. Figur 7.18 Forståelsesmodel for Fogderup Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Tendenspilen indikerer et stigende sulfatindhold, men der er tale om en lille stigning, som er baseret på få analyser (fra mg/l i tre analyser). Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 99

100 Figur 7.19 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Fogderup Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.19 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Fogderup Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Figuren viser, at det fuldt udviklede opland ligger inden for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger ungt grundvand, hvor knap 60 % er år gammelt. Kun godt 1 % er ældre end 60 år, og resten af grundvandet er år gammelt. Den gennemsnitlige grundvandsalder er 25,5 år, og det stemmer ikke godt overens med, at der er tale om en vandtype X Grundvandsmæssige problemstillinger ved Fogderup Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS2, i hele indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. 100 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

101 Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Figur 7.20 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Fogderup Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Ravsted Vandværk. Der er ikke fundet nitrat i indvindingsboringerne i seneste analyse. Der ses et svagt stigende sulfatindhold i DGU nr , men stigningen er meget lille og baseret på få analyser (fra mg/l i tre analyser). Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsoplandet til Fogderup Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Fogderup Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium og methan over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 101

102 Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er to V1-e, potentielt forurenet lokaliteter inden for indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Gåskær Vandværk Gåskær Vandværk indvinder fra én boring. DGU nr etableret i Boringen er 45 m dyb og er filtersat 36 til 42 m u.t. i KS2. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Figur 7.21 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Gåskær Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.22 optegnet et geologisk profilsnit for Gåskær Vandværk. Profilsnittet er orienteret sydvestnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. 102 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

103 Vandværket indvinder grundvand fra KS2, som ifølge modellen har en mægtighed på m ved kildepladsen, mens det tynder ud i retning mod nordøst. Der er kun langs en lille del af profilet et tyndt lerdæklag over KS2. Dybden til grundvandsspejlet er ca. 4 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med frit grundvandsspejl. Figur 7.22 Forståelsesmodel for Gåskær Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 103

104 Figur 7.23 Aldersfordelt fuldt udviklet indvindingsopland for Gåskær Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.23 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Gåskær Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at langt størstedelen af det fuldt udviklede opland ligger inden for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder grundvand, som aldersmæssigt fordeler sig i tro grupper: cirka to tredjedele af vandet er mindre end 50 år gammelt, mens den sidste tredjedel er mere end 90 år gammelt, heraf er 14 % mere 200 år gammelt Grundvandsmæssige problemstillinger ved Gåskær Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS2, i hele indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

105 Figur 7.24 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Gåskær Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Terkelsbøl Vandværk. Der er ikke fundet nitrat i indvindingsboringen i seneste analyse. For sulfat er der konstateret en stigende tendens, som indikerer, at der sker omsætning af nitrat. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Gåskær Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Gåskær Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboring fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 105

106 Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V2-, forurenet lokalitet umiddelbart nedstrøms kildepladsen samt yderligere 6 V1-e, muligt forurenede lokaliteter og én V2-, forurenet forureningslokalitet længere opstrøms i indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Kisbæk Vandværk Kisbæk Vandværk indvinder fra én boring, DGU nr etableret i Boringen er 70,5 m dyb. Filterniveauet ikke oplyst i GEUS Jupiter database, men det er på baggrund af kortlægningen vurderet, at boringen indvinder fra KS4. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Figur 7.25 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Kisbæk Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.26 optegnet et geologisk profilsnit for Kisbæk Vandværk. Profilsnittet er orienteret sydvestnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. 106 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

107 Vandværket indvinder grundvand fra KS4, som ifølge modellen varierer i tykkelse langs profillinjen og lokalt ved kildepladsen har en mægtighed på knapt 10 m, der er over sandmagasinet et lerlag med en mægtighed på godt 10 m. Dybden til grundvandsspejlet er ca. 2 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Figur 7.26 Forståelsesmodel for Kisbæk Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Kisbæk Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 107

108 Figur 7.27 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Kisbæk Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.27 ses det aldersfordelte fuldt udviklede indvindingsopland for Kisbæk Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det ses på figuren, at det fuldt udviklede indvindingsopland strækker sig sydøst langs indvindingsoplandet og nordøst for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger grundvand, som er mere end 200 år gammelt. Dermed er det dannet uden for indvindingsoplandet, idet dette er afskåret ved 200 år Grundvandsmæssige problemstillinger ved Kisbæk Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS4, i en mindre del af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Det er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. 108 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

109 Kortlægningen har desuden vist, at størstedelen af indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, idet der bl.a. er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Figur 7.28 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Kisbæk Vandværk. Det nitratfølsomme indvindingsopland og indsatsområde, som ligger uden for vandværkets indvindingsopland, er knyttet til det nærliggende Bedsted Lø Vandværk. Der er ved seneste analyse ikke registreret fund af nitrat i indvindingsboringerne. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsoplandet til Kisbæk Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Kisbæk Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboring fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Der er ikke Redegørelse, Tinglev-Bedsted 109

110 fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der ikke findes nogen forurenede eller muligt forurenede (V1- eller V2-e) lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kisbæk Vandværk Sammenfattende beskrivelse ved Ravsted Vandværk Ravsted Vandværk indvinder fra fire boringer. DGU nr etableret i 1979, DGU nr etableret i 1984, DGU nr etableret i 1986 og DGU nr er nyetableret i DGU nr er 38 m dyb og filtersat 30 til 36 m u.t. i KS3. DGU nr er 43 m dyb og filtersat 36 til 42 m u.t. i KS3. DGU nr er 65,5 m dyb og filtersat 53 til 65 m u.t. i KS3. DGU nr er 109 m dyb og filtersat m u.t. i KS4. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Figur 7.29 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Ravsted Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologiske profilsnit. 110 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

111 Geologiske forhold Der er på figur 7.30 og 7.31 optegnet geologiske profilsnit for Ravsted Vandværk, hvis indvindingsopland har en todelt facon. Profilsnittene er orienteret henholdsvis sydvest-nordøst og SSV-NNØ, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilernes længder er henholdsvis m (nordvestligt profil) og m (sydøstligt profil). Figur 7.30 Forståelsesmodel for Ravsted Vandværk. På grund af indvindingsoplandets form er der udarbejdet to profilsnit, hvor dette præsenterer indvindingsoplandets sydøstlige del. Øverst ses profilet i hele dets længde, og nederst er der zoomet ind på de fire indvindingsboringer. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Ravsted Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Det nordvestlige profilsnit er præsenteret i figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted 111

112 Figur 7.31 Profilsnit for den nordvestlige del af indvindingsoplandet for Ravsted Vandværk. Der er ved Ravsted Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Vandværket indvinder grundvand fra KS3 og KS4, som ifølge modellen mellemlejres af et lerlag af ca. 20 meters tykkelse. Indvindingsboringerne indeholder ikke et tilsvarende tykt lerlag, og boringernes lithologi tyder på, at der ikke er tale om et massivt lerlag, men en sekvens af ler, som veksler med lag af sand. Ved kildepladsen er andelen af ler i denne sekvens begrænset. Mægtigheden af magasin KS3 og KS4 og ligeledes mægtigheden af det mellemliggende lerlag varierer ifølge modellen betydeligt langs særligt det sydlige profilsnit. Dybden til grundvandsspejlet er i de tre boringer, der er filtersat i KS3, ca. 3 m, mens dybden til grundvandsspejlet i DGU nr , der indvinder fra KS4, er ca. 20 m. Grundvandspotentialet i de to magasiner må således være markant forskellige. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. 112 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

113 Figur 7.32 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Ravsted Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.32 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Ravsted Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland er væsentligt større end indvindingsoplandet. Tvedelingen af indvindingsoplandet er et resultat af grundvandspotentialet i de enkelte magasiner, og ikke et resultat af, at der indvindes fra to magasiner. Alderen på det grundvand, der indvindes, varierer ifølge modelberegninger fra ca. 25 år til mere end 200 år. Størstedelen (49 %) er dog mere end 200 år gammelt. Den store spredning i alder kan relateres til både indvinding i forskellige magasiner (KS3 og KS4) og det tvedelte indvindingsopland, hvor det yngste vand dannes i den vestlige del af den vestlige gren af indvindingsoplandet Grundvandsmæssige problemstillinger ved Ravsted Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS3, i størstedelen af indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 113

114 De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at en mindre del af indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, idet der bl.a. er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Figur 7.33 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Ravsted Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland er knyttet til indvindingsoplandet for det nærliggende Fogderup Vandværk. Der er ved seneste analyse ikke registreret fund af nitrat i indvindingsboringerne. Nitratudvaskningen varierer fra mg/l og op til > 100 mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der er fundet spor af sprøjtemidler (BAM) under drikkevandskvalitetskriterierne i indvindingsboringen DGU nr I indvindingsboringen DGU nr er der ligeledes fundet spor af sprøjtemidler (BAM og bentazon) under drikkevandskvalitetskriterierne. Der er ikke påvist sprøjtemidler, eller 114 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

115 nedbrydningsprodukter fra sådanne, over drikkevandskvalitetskriterierne i indvindingsoplandet til Ravsted Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer end nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i indvindingsoplandet til Ravsted Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium og methan over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V2-, forurenet lokalitet i umiddelbar nærhed af kildepladsen. Derudover findes der endnu én V2-, forurenet, og 3 V1-e, muligt forurenede lokaliteter i nærheden af kildepladsen. Længere opstrøms i indvindingsoplandet findes derudover 2 V1- e, muligt forurenede lokaliteter og umiddelbart uden for indvindingsoplandet tillige 2 V2-e, forurenede lokaliteter Sammenfattende beskrivelse ved Terkelsbøl Vandværk Terkelsbøl Vandværk indvinder fra én boring, DGU nr etableret i Boringen er 26 m dyb og filtersat 21,5 til 26 m u.t. i KS2. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted 115

116 Figur 7.34 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Terkelsbøl Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.35 optegnet et geologisk profilsnit for Terkelsbøl Vandværk. Profilsnittet er orienteret sydvestnordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS2, som ifølge modellen har en mægtighed på m. Ler forekommer kun sporadisk over magasinet. Dybden til grundvandsspejlet er ca. 3 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med et overvejende frit grundvandsspejl. 116 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

117 Figur 7.35 Forståelsesmodel for Terkelsbøl Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 117

118 Figur 7.36 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Terkelsbøl Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.36 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Terkelsbøl Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland strækker sig øst og nordøst for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger grundvand, som primært fordeler sig i tre aldersgrupper, henholdsvis helt ungt grundvand, der dannes tæt på kildepladsen (18 %), grundvand med en alder på 40-90, som dannes i den fjerne ende af indvindingsoplandet (61 %) samt gammelt grundvand, der dannes uden for indvindingsoplandet (20 %) Grundvandsmæssige problemstillinger ved Terkelsbøl Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS2, i hele indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

119 Figur 7.37 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Terkelsbøl Vandværk. Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde uden for vandværkets indvindingsopland, er knyttet til indvindingsoplandet til det nærliggende Gåskær Vandværk. Der er ved seneste analyse ikke registreret fund af nitrat i indvindingsboringen. Der ses stigende sulfatindhold i indvindingsboringen. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsoplandet til Terkelsbøl Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet til Terkelsbøl Vandværk. Naturligt forekommende stoffer Der er i vandværkets indvindingsboringer fundet ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet i koncentrationer, der vil kræve udvidet vandbehandling. Der er ikke fundet koncentrationer af øvrige naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 119

120 Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V1-, potentielt forurenet lokalitet tæt på kildepladsen Sammenfattende beskrivelse ved Tinglev Vandværk - Skovfennen 4 Tinglev Vandværk - Skovfennen 4, indvinder fra 2 boringer, DGU nr og DGU nr er etableret i Boringen er 244 m dyb, filtersat i m og indvinder fra Odderup Sand. DGU nr er fra Boringen er 240 m dyb, filtersat m u.t. og indvinder fra magasin Odderup Sand. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år fra de to boringer. DGU nr har i en del af perioden har været knyttet til Tinglev gamle Vandværk, som i dag er nedlagt. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Figur 7.38 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologiske profilsnit. 120 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

121 Geologiske forhold Der er på figur 7.39 optegnet to geologiske profilsnit for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Profilsnittene er orienteret vest-øst samt syd-sydøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittene er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilernes længde er begge m. Vandværket indvinder grundvand fra magasin Odderup Sand. Ifølge modellen har Odderup Sand en tykkelse på 20 m ved kildepladsen. Der forekommer over Odderup Sand tre lerlag, som tilsammen har en tykkelse på omkring 165 m, hvor Gram ler udgør 120 meter sammenhængende ler. Dybden til grundvandsspejlet er 2-5 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 121

122 Figur 7.39 Forståelsesmodel for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Profilernes længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Der er ved Tinglev Vandværk - Skovfennen 4, ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af de viste profilsnit fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

123 Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Figur 7.40 Aldersfordelt, fuldt udviklet indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.40 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede indvindingsopland strækker sig langt øst og østnordøst for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger grundvand, som er mere end 200 år gammelt, og dermed er det dannet uden for indvindingsoplandet, idet det afskæres ved 200 år Grundvandsmæssige problemstillinger ved Tinglev Vandværk - Skovfennen 4 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 123

124 Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland fremgår af figur Figur 7.41 Indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Nitratsårbarheden er i hele indvindingsoplandet lille, og der er derfor ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsoplande og indsatsområder. Der er ikke ved seneste analyse påvist nitrat i indvindingsboringerne. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Kortlægningen har dog vist, at der i flere boringer i indvindingsoplandet, og relativt tæt på kildepladsen, er fundet spor af sprøjtemidler (2,6-Dichlorbenzamid, simazin, atrazin samt hexazinon) i det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, hvor alle er over drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkelt pesticid, men flere er af ældre analysedato før Redegørelse, Tinglev-Bedsted

125 Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne til Tinglev Vandværk - Skovfennen 4. Naturligt forekommende stoffer Der er med undtagelse af methan og ammonium ikke fundet koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Methan indholdet er i DGU nr i 2014 målt med koncentration på 1,7 mg/l. Der er desuden påvist ammonium over drikkevandskvalitetskriteriet, men da det findes i koncentrationer, der fjernes ved almindelig vandbehandling, vurderes det at være uproblematisk. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det inden for indvindingsoplandet konstateret, at der er 11 V1-e, potentielt forurenede lokaliteter relativt tæt på kildepladsen. Der findes endvidere 6 V2-e forureningslokaliteter, ligeledes relativt tæt på kildepladsen Sammenfattende beskrivelse ved Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 indvinder fra t0 boringer. DGU nr etableret i 2008 og DGU nr etableret i Boringerne er hhv. 250 og 119 m dybe. DGU nr er filtersat i hhv og m, men indvinder fra øverste filter. Boring DGU nr er filtersat i m. Begge boringer indvinder fra magasin Odderup Sand. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted 125

126 Figur 7.42 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland og grundvandsdannende opland for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.43 optegnet to geologiske profilsnit for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Profilsnittene er orienteret vest-øst samt sydvest-nord, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittene er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilernes længde er hhv og m. Vandværket indvinder primært grundvand fra Odderup Sand. Ifølge den hydrostratigrafiske model, som figur 7.43 er baseret på, er det dybeste filter i DGU nr placeret i Arnum Ler. At der kan placeres et filter i et lag, der hydrostratigrafisk tolkes som ler, skyldes, at de miocæne lag består af hyppigt vekslende lag af sand og ler, jf. afsnit 4.2.1, og der vil internt i de enkelte lerlag være lag af sand og tilsvarende indeholder sandmagasiner lag af ler. Ifølge modellen har Odderup Sand en tykkelse på 60 m ved kildepladsen. Der forekommer over Odderup Sand tre lerlag, som tilsammen har en tykkelse på omkring m. 126 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

127 Dybden til grundvandsspejlet er 2-5 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Figur 7.43 Forståelsesmodel for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. På grund af indvindingsoplandets form er der udarbejdet to profilsnit. Det øverste profil er et øst-vestgående profil gennem oplandet, mens det nederste profil er et sydvest-nordgående profil gennem den nordlige afstikker af oplandet. Begge profilers længde svarer til længden af indvindingsoplandet. Beliggenheden af de viste profilsnit fremgår af figur Der er ved Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15, ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nord mod sydvest og øst mod vest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 127

128 Figur 7.44 Aldersfordelt fuldt udviklet indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.44 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede indvindingsopland strækker sig langt øst og nordøst for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger grundvand, som er mere end 200 år gammelt, og dermed er det dannet uden for indvindingsoplandet, idet det afskæres ved 200 år Grundvandsmæssige problemstillinger ved Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinet. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset nitratfølsomme indvindingsoplande og indsatsområder 128 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

129 Det fremgår af figur 7.45, at der ikke er afgrænset nitratfølsomme indvindingsoplande, og dermed heller ikke indsatsområder. Figur 7.45 Indvindingsopland for Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15, hvor nitratsårbarheden i hele indvindingsoplandet har været lille, og der er derfor ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsoplande og indsatsområder. Der er ikke påvist nitrat i de to indvindingsboringer. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 129

130 Kortlægningen har dog vist, at der i flere boringer i indvindingsoplandet er fundet spor af sprøjtemidler (2,6- Dichlorbenzamid, simazin, atrazin samt hexazinon) i magasin KS2, hvor alle er over drikkevandskvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkelt pesticid, men flere er af ældre analysedato før Ved boring med DGU nr er der senest målt for pesticider (BAM) i 2014 med en koncentration på 0,07 µg/l. Boringen er filtersat i KS2 og beliggende i den sydlige del af indvindingsoplandet. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne til Tinglev Vandværk - Tømmersvinget 15. Kortlægningen har dog vist, at der i DGU nr , et stykke fra kildepladsen, i seneste analyse fra 2013, er fundet spor af oliestoffer (Toluen, Xylen og M+P-xylen) under drikkevandskvalitetskriteriet. Naturligt forekommende stoffer Der er ikke fundet koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der inden for indvindingsoplandet er 15 V1- e potentielt forurenede lokaliteter, hvor de 11 ligger umiddelbart nordøst for indvindingsboringerne. Der findes yderligere 3 V2-e forureningslokaliteter inden for indvindingsoplandet Sammenfattende beskrivelse ved Øster Højst Vandværk Øster Højst Vandværk indvinder fra tre boringer. DGU nr er 44 m dyb og indvinder fra intervallet m u.t., DGU nr er 51 m dyb og indvinder fra intervallet m u.t., mens DGU nr er 100 m dyb og indvinder fra intervallet m u.t. Boringerne er etableret i henholdsvis 1966 og Øster Højst Vandværk har endvidere en moniteringsboring fra 2009, DGU nr , med 4 indtag i Odderup Sand hhv , , og m u.t. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet ca m 3 /år. Beliggenheden af indvindingsoplandet fremgår af figur Redegørelse, Tinglev-Bedsted

131 Figur 7.46 Beliggenhed af indvindingsboringerne samt udbredelse af indvindingsopland- og grundvandsdannende opland for Øster Højst Vandværk. Figuren viser endvidere forureningse lokaliteter samt placering af geologisk profilsnit. Geologiske forhold Der er på figur 7.47 optegnet et geologisk profilsnit for Øster Højst Vandværk samt et profil, hvor der er zoomet ind på kildepladsen. Profilsnittet er orienteret syd-sydvest til nord-nordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilets længde er m. Vandværket indvinder grundvand fra KS3 og KS4, som ifølge modellen har en samlet tykkelse på ca. 60 m ved kildepladsen. Den samlede tykkelse angives da, der her ikke er meget lerdække imellem de to magasiner. Der forekommer over magasinerne to lerlag, som tilsammen har en tykkelse på omkring 15 m. Dybden til grundvandsspejlet er 2-5 m, og det vurderes ud fra den geologiske tolkning, at der er tale om et magasin med spændt grundvandsspejl. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 131

132 Figur 7.47 Forståelsesmodel for Øster Højst Vandværk. Profilets længde svarer til længden af indvindingsoplandet. For DGU nr er der præsenteret analysedata fra tre indtag. DGU nr er en moniteringsboring. Der er ved Øster Højst Vandværk ikke tilstrækkelige kemidata til at vurdere tendens for stigende/faldende nitrat/sulfat. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur I det nederste profilsnit er der zoomet ind på de tre indvindingsboringer samt moniteringsboringen. Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra nord- nordøst mod syd-sydvest, hvilket også afspejles i udbredelsen af indvindingsoplandet, som er beregnet ud fra den opstillede grundvandsmodel /15/. 132 Redegørelse, Tinglev-Bedsted

133 Figur 7.48 Aldersfordelt fuldt udviklet indvindingsopland for Øster Højst Vandværk. Indvindingsoplandet er afskåret ved 200 år. På figur 7.48 ses det aldersfordelte, fuldt udviklede indvindingsopland for Øster Højst Vandværk. Figuren viser den tid, det tager for grundvandet at strømme til indvindingsboringerne, fra det som nedbør rammer grundvandsspejlet. Det fremgår, at det fuldt udviklede opland strækker sig langt øst og nordøst for indvindingsoplandet. Vandværket indvinder ifølge modelberegninger grundvand af varierende alder. Ca. 38 % af grundvandet er ifølge modelberegningerne mellem år gammelt, knap 36 % er år gammelt, og godt 25 % af grundvandet er mere end 200 år gammelt og dermed dannet uden for indvindingsoplandet Grundvandsmæssige problemstillinger ved Øster Højst Vandværk Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS3, i store dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, fordi der ikke, eller kun i noget omfang, findes beskyttende lerlag over magasinet. Ved vurderingen af nitratsårbarhed er der ikke god overensstemmelse mellem lertykkelse og vandtype, og der er lertykkelsen vægtet højest, idet at en ændring af grundvandets kemi, på grund af grundvandets alder, endnu ikke målt i vandværkets boringer. Redegørelse, Tinglev-Bedsted 133

134 De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er afgrænset som nitratfølsomme indvindingsområder. Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandet over for nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen over for nitrat fastsættes i forbindelse med kommunens indsatsplanlægning. Kortlægningen har desuden vist, at en mindre del af indvindingsoplandet, som ligger nordøst og øst for indvindingsboringerne, ikke er sårbart over for nitrat, idet der ikke sker grundvandsdannelse. Det betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset nitratfølsomme indvindingsopland og indsatsområder. Afgrænsningen af nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde fremgår af figur Figur 7.49 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområder for Øster Højst Vandværk. Der er ikke påvist nitrat i de tre indvindingsboringer. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet fundet til at være mg/l. Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist sprøjtemidler, eller nedbrydningsprodukter fra sådanne, i indvindingsboringerne til Øster Højst Vandværk. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Kortlægningen har vist, at der ikke er påvist miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne til Øster Højst Vandværk 134 Redegørelse, Tinglev-Bedsted