Rækkefølgeplan for byfornyelse

Transkript

1 Rækkefølgeplan for byfornyelse Rækkefølgeplan for byfornyelse 2011 Udarbejdet af Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor

2 Rækkefølgeplanen Rækkefølgeplanen omfatter områdefornyelsesprojekter samt projekter inden for bygningsfornyelse og friarealforbedring. Projekterne er udvalgt på baggrund af Byfornyelsesstrategi 2010, som Randers Byråd vedtog den 12. juni Rækkefølgeplanen er en vejledende plan for de næste års byfornyelsesindsats. Byfornyelse skal forankres lokalt og have lokalt engagement. Arbejdet med sådanne foranderlige og omskiftelige størrelser har indflydelse på den forventede/ønskede tidsplan. Hvert enkelt projekt vil blive fremført for byrådet som forslag til endelig beslutning. Byfornyelsesstrategi 2010 Strategiens målsætning er, at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. at tydeliggøre kommunens mulighed for at påvirke udviklingen i byer og landsbyer igennem byfornyelse, Borgerinddragelse skaber større ejerskab til projektet. Øverst: workshop og idégenerering til friarealforbedring i en karré ved Østervold. Nederst: Skolebørn i Øster Tørslev tegner deres idéer til nye mødesteder i landsbyen. at sikre sunde og tidssvarende boliger der hvor markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse, at gøre opmærksom på at byfornyelse også gælder landsbyer, at igangsætte projekter, som er med til at sætte skub i lokale initiativer og som skaber interessante boligområder/byområder hvor kulturarven er indtænkt som katalysator for en positiv udvikling, at sikre en fælles forståelse for byfornyelsens potentialer. Vision for den fremtidige byfornyelsesindsats Kommuneplan 2009 for Randers Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i byerne, landsbyerne og på landet. Byfornyelse skal bruges aktivt til at skabe attraktive bosætningsområder og understøtte den positive udvikling - også i landdistrikterne. De fleste af de dårligste og mest nedslidte byområder i Randers by er nu fornyet, og fremover koncentreres indsatsen generelt i hele kommunen om forebyggende og helhedsorienteret byfornyelse, hvor der tages særlige initiativer til at beskytte områdernes særlige bevaringsværdige bygnings- og kulturmiljøer. 2

3 Før kommunesammenlægningen var det primære fokus for byfornyelse Randers by, men nu omfatter Randers Kommune en lang række landsbyer, som hver især har særlige kvaliteter, potentialer eller udfordringer. Byfornyelsesindsatsen kan bruges i forbindelse med en ønsket positiv udvikling i disse landsbyer. Byfornyelse sker i samarbejde mellem kommune og ejer. Kommunen kan foreslå støtte i henhold til byfornyelsesloven, men der skal også være lokalt initiativ og medfinansiering. Byfornyelsesloven og statstilskud Lov om byfornyelse og udvikling af byer beskriver de forskellige former for byfornyelse, der kan benyttes. I følge loven påhviler det blandt andet kommunelbestyrrelsen at medvirke til at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. Udgangspunktet for fordelingen af de vejledende udgiftsrammer (statstilskuddet) er de objektive fordelingstal, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Kommunen skal hvert år ansøge om at få del i statens udgiftsramme til byfornyelse, og den tildelte ramme udmeldes således i første kvartal hvert år. Kommunen bestemmer selv, hvorledes rammen skal fordeles på konkrete projekter. Støtten består i at staten refunderer en vis procentdel af kommunens udgifter til byfornyelsen. Eksempel på områdefornyelse - Østervold, omlagt Områdefornyelse Områdefornyelse er en helhedsorienteret fornyelse af nedslidte og problemramte byområder, mindre byer samt ældre erhvervs- og havneområder, der er udpeget til byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Støtten kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er også muligt at få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Kommunalbestyrelsen kan ved at udarbejde et byfornyelsesprogram ansøge indenrigs- og socialministeriet om reservation af midler (statsstøtte). Byfornyelsesprogrammet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer, en beskrivelse af de kommunale og private initiativer, en handlingsog tidsplan, et budget mv. Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Indenrigs- og Socialministeriet på grundlag af et program med strategi for inddragelse af lokale interesser. Eksempel på bygningsfornyelse - Buchwalds hus, istandsat

4 Ved områdefornyelse kan refusionen højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier) dog højst 10 mio. kr. Bygningsfornyelse Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som er opført før 1950 og er væsentlig nedslidte. Målet med bygningsfornyelsen er at etablere tidssvarende opvarmning, toilet og bad for beboerne, og kan f.eks. være i form af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, nedrivning og opførelse af tilbygning. Typisk yder kommunen ikke støtte til forbedringsarbejder, da udgifterne hertil kan lægges på huslejen, men støtter derimod genhusning, hvis det bliver aktuelt. Bygningsfornyelse med kommunal støtte til ejerboliger og andelsboliger kan kun ske i tilfælde, hvor der mangler tidssvarende opvarmning, toilet og bad eller hvor boligen, hvis den er bygget før 1950, er væsentlig nedslidt. Hvis der er udarbejdet en energimærkning, kan der også ydes støtte til at fremme energibesparelsen i bygningen. Byfornyelsesbeslutningen kan også omfatte istandsættelse af forsamlingshuse o. lign. samt bygninger, der indeholder erhverv. Hvis bygningen er bevaringsværdig, kan beslutningen ligeledes omfatte ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Eksempel på friarealforbedring i gården i karré Steen Blichers Gade / Fredensgade. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse (tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier). Friarealforbedring Kommunalbestyrelsen kan for at sikre tilfredsstillende og attraktive opholdsarealer, yde støtte til friarealforbedring, såfremt det vedrører fælles opholdsarealer for flere ejendomme. Friarealforbedring kan omfatte nedrivning af skure, rydningsarbejder, mindre reparationer, beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friareal. Friarealforbedring omfatter anlæg og møblering af opholdsarealerne, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystemer. Forfalden ejendom som ikke er egnet til beboelse. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med friarealforbedring (erstatning og kontant tilskud) Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger Kommunen vurderer om en beboelse er sundhedsfarlig. Skønnes en bolig eller dele af den at være sundheds- eller brandfarlig, kan der nedlægges forbud mod ophold og beboelse for mennesker - 4

5 kondemnering. Kommunen kan derefter kræve bygningen nedrevet eller istandsat. Kommunen kan yde tilskud til gennemførelse af forbedringsprojekter og i visse tilfælde erstatning i forbindelse med nedrivning. Hvis en bolig, som følge af kondemnering, skal fraflyttes, skal kommunen fremskaffe en erstatningsbolig med mulighed for indfasningsstøtte og godtgørelse af flytteudgifter. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med erstatningsboliger (støtte, erstatning og godtgørelse) og kondemnering (tilskud, erstatning, indgreb i bygningskonstruktioner og dækning af retableringsudgifter på naboejendomme). Randers Byråd har besluttet at afsætte 3,5 mio. kr. årligt til byfornyelse generelt. Budgettet for 2010 er imidlertid ikke blevet brugt og bliver overført til budget Dvs. at der 2011 er 7 mio kr. til byfornyelse. Dette beløb er netto. Kommunen har netop ansøgt Socialministeriet om økonomisk støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev. Staten har en særskilt pulje til områdefornyelse (50 mio. pr. år). Kommunen har søgt om støtte på 1,5 mio. kr. (1/3 del af 4,5 mio. som er den samlede udgift til projektet). Til ordinær byfornyelse har staten en anden pulje. I 2010 blev kommunen tildelt en ramme på 3,5 mio. kr., som der desværre ikke blev gjort brug af. Den statslige ramme kan ikke overføres. Randers Kommune skal hvert år søge om at få del i rammen, som udmeldes i marts måned. Rammen for 2011 kendes derfor ikke endnu, men forhåbentlig får Randers Kommune igen tildelt en ramme på 3,5 mio. kr. eller mere. Byfornyelsesprojektet kan lånefinansieres med 95 % af nettoudgifterne jf. Lånebekendtgørelsens 2. 5

6 Rækkefølgeplan 2010 Friarealforbedring i karré 168 og 169 ved Østervold Karré 168: Sandgade / Thorsgade / Østergade Karré 169: Østervold / Ved Volden / Thorsgade / Slotsgade I forbindelse med ansøgningen Områdefornyelsen af Østervold i 2002 blev det besluttet, at der også skulle ske ordinær byfornyelse i nogle udvalgte karréer tæt på Østervold. Karré 168 og 169 er to af de fire karréer, der blev udpeget. Projektet vedr. friarealforbedring i ovennævnte karréer har været i gang siden Kommunesammenlægningen i 2006 medførte imidlertid en række andre presserende opgaver, men ved udgangen af 2009 blev projektet opstartet på ny. I 2010 er der afholdt idégenererende workshops med borgerne i karréerne. Idéerne er samlet i et skitseprojekt, som projekteres... Projekterne for de to karréer kommer i udbud i starten af 2011, og det forventes at arbejderne udføres og afsluttes i Samlet udgift til karré 168 er vurderet til Samlet udgift til karré 169 er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er ca. 5,6 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. ca. 3,6 mio. kr.* * Beløbet trækkes ikke på budgettet for 2010, da bevillingen blev givet i forbindelse med Områdefornyelsen af Østervold i Rækkefølgeplan 2011 Områdefornyelse i Øster Tørslev I december 2008 ansøgte Randers Kommune Velfærdsministeriet om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev. Ansøgningen blev desværre ikke udvalgt. På baggrund af et revideret material og nye initiativer, ansøges der igen om støtte til områdefornyelse. Områdefornyelsen går på at styrke og forskønne den gamle bykerne i landsbyen, som i dag fremstår opløst og nedslidt, herunder anlæg af en offentlig sti langs åen samt rydning af faldefærdige bygninger. Samlet udgift er vurderet til Forventet indtægt i form af refusion fra staten Kommunens udgift (netto) er ca. 4,5 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. ca. 3 mio. kr. 6

7 Friarealforbedring i karré etape II og III Staldgårdsgade / Von Hattensstræde / Vestergade / Vestervold Der er tidligere afsat kr. til udgifterne i etape III. Der er forsat kr. tilbage til at igang projekter for. Kommunens udgifter (netto) til etape II vurderes til Etape I Etape I Etape II ca. 3,5 mio. kr. ca. 1,75 mio. kr. Bygningsforbedring Bakkegården Øster Tørslev I ansøgningen om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev peges der på den bevaringsværdige gård Bakkegården, Åløbet 6. Gården er den sidste firlængede gård i den gamle landsbykerne. Der drives ikke længere landbrug fra gården, men en ny anvendelse være med til at sikre den i fremtiden. Med områdefornyelsen tages der hånd om gårdens indretning, men med en ordinær byfornyelsesbeslutning, kan der gives støtte til tag og fag. Samlet udgift til renovering er vurderet til ca. 2 mio. kr. Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 1 mio. kr. Bygningsfornyelse Ejendommen på hjørnet af Vester Kirkestræde / Kirketorvet er beliggende nord for Sct. Mortens Kirke - dvs. ganske centralt i den gamle bykerne. Ejendommen er et byhus på 2½ etage hvoraf stueetagen er indrettet til butik/restauration og 1. samt tagetagen er indrette til boliger. Ejeren af ejendommen er interesseret i at istandsætte ejendommen samt renovere facader. Samlet udgift til renovering er vurderet til ca. 2 mio. kr. Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 1 mio. kr. 7 old gad e Nybyggeri Veste rv Ves ter Samlet udgift til etape II inkl. erhvervelse af ejendommen Staldgårdsgade 5 vurderes til Nybyggeri Etape III ade Staldgårdsg I 2005 blev der truffet en byfornyelsesbeslutning for karré 120 i latinerkvarteret. Beslutningen er opdelt i tre etaper hvoraf kun den første er gennemført.

8 Rækkefølgeplan 2012 Bygningsforbedring af Svaneapoteket Svaneapoteket er fredet og et ikon i Randers by. Efter manglende vedligehold fra tidligere ejere skred Kulturarvsstyrelsen i sommeren 2010 ind og sikrede bygningerne midlertidig mod yderlig forfald. Siden da er en ny ejer kommet på banen og ønsker at leje forhuset ud, for at finansiere restaureringen af resten af anlægget. Randers Kommune vil kræve en samlet plan for gennemførelsen og finansieringen af restaureringen, men er indstillet på i det omfang det er muligt at støtte ejer. Som sagt er huset en vigtig brik i Randers Kommunes kulturarv. Samlet udgift til renovering er vurderet til ca mio. kr. Kommunens netto udgifter ca. 4-5 mio. kr. i alt. Der skal træffes én samlet beslutning, men arbejderne opdeles i f.eks. 3 etaper over 3 år. Kommunens udgifter (netto) Etape 1 er ca. 2 mio. kr. Friarealforbedring Vesterport Karréen gård fremstår asfalteret og bruges til parkering. Gården er ikke egnet til ophold for ejendommens beboer. Ejendommen er opført med fladt tag hvilket oprindelig var tiltænkt ophold. I forbindelse med at ejer/ejerne ønsker at etablere egentlig møblerede tagterrasser, kan gården beplantes og indrettes til ophold og leg. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) er vurderet til Senn e Gården i karréen fremstår med hårde flader i beton og asfalt og bliver primært benyttet til parkering og renovation. Karréen ejes af et privat udlejningsselskab, som er indstillet på en del egen finansiering. Vib org vej Nyt friareal ade ca. 0,75 mio. kr. Friarealforbedring i karré 222 Sennelsgade / Viborgvej / Fyensgade / Jyllandsgade elsgad Fyensg ca. 3 mio. kr. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) 8 ca. 3 mio. kr. ca. 0,75 mio. kr.

9 Rækkefølgeplan 2013 Bygningsforbedring af Svaneapoteket Kommunens udgifter (netto) Etape 2 er ca. 2 mio. kr. Langå - områdefornyelse, byfornyelse, fortætning m.m. F.eks. kvarteret ved Bredgade. Det foreslås, at der som en start sættes en ramme af på 2 mio. kr. Det vil sige, at der kan igangsættes projekter med statsstøtte på op til 4 mio. kr. alt efter hvilke arbejder det drejer sig om. Samlet udgift er vurderet til ca. 4 mio. kr. Bredgade Kommunens udgifter (netto) ca. 2,7 mio. kr. 9

10 Rækkefølgeplan 2014 Bygningsforbedring af Svaneapoteket Kommunens udgifter (netto) Etape 3 er ca. 1 mio. kr. Friarealforbedring karré 170 Thorsgade / Ved Volden / Østervold / Nordregrave Nordregrave Nyt friareal Nybyggeri Thorsgade Opholdsarealerne i karré 170 fremstår som én stor grusparkeringsplads. I forbindelse med at der kan opføres bygninger ud til Ved Volden og Thorsgade, kan der etableres grønne fælles friarealer midt i karréen. Østervold Ved Volden Projektet kræver en bygherre til at opføre ny bebyggelse, der skal afslutte karréen. Samlet udgift er vurderet til Kommunens udgifter (netto) ca. 3 mio. kr. ca. 1,5 mio. kr. 10