BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK"

Transkript

1 KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver cellekerne Lav en tegneserie på fire billeder, der viser, hvad der sker, når en bananfluecelle deler sig og bliver til to. Hvor mange kromosomer findes der i æg- og sædceller hos bananfluen Her er en ægcelle og en sædcelle fra en bananflue.tegn kromosomerne i de to kønsceller. Forklar med dine egne ord, hvad der sker, når sædcellen og ægcellen smelter sammen:

2 KOPIARK 136 GENETIK En DNA-streng Stofferne cytosin (C), guanin (G), thymin (T) og adenin (A) sidder på DNA-strengen. Tegn de stoffer, der mangler på DNA-strengen. Skriv forbogstaverne på stoffernes navne. A A A A C T G G G C C T C T T A A G C A Skriv navnene på de fire stoffer:

3 KOPIARK 137 (1) GENETIK DNA og RNA 1 Når der skal fremstilles proteiner i cellerne, skal DNAet i cellekernen aflæses. DNA indeholder koderne for, hvilke aminosyrer proteinet skal sættes sammen af. Når DNA-koden skal bruges, skal den ud af cellekernen. Der bliver lavet en kopi af et stykke af DNAstrengen. Denne kopi kaldes en RNA-streng. RNA ligner DNA, men er enkeltstrenget og stoffet thymin,t, er erstattet af stoffet uracil, U. RNA-kæder er kopier af DNA. De bevæger sig gennem cellekernes membran og ud til ribosomerne. Sådan kan man forestille sig, at der går bud fra kromosomerne ud til ribosomerne i cellen: C A T C G U G A C T G C A T G G C C A T U G G A A C Her ses RNA-strengen: C G U A C U

4 KOPIARK 137 (2) GENETIK DNA og RNA 2 Koder for aminosyrer AUU AUC AUA AUG CUU CUC CUA CUG GUU GUC GUA GUG UUU UUC UUA UUG isoleucin startkode og methionin leucin valin phenylalanin leucin ACU ACC ACA ACG CCU CCC CCA CCG GCU GCC GCA GCG UCU UCC UCA UCG AAU AAC threonin prolin alanin serin asparigin AAA AAG CAU CAC CAA CAG GAU GAC GAA GAG UAU UAC UAA UAG lysin histidin glutamin aspariginsyre glutaminsyre tyrosin stopkoder AGU AGC AGA AGG CGU CGC CGA CGG GGU GGC GGA GGG UGU UGC UGA UGG serin arginin arginin glycin cystein stopkode tryptofan Man kan se, at der er flere forskellige koder for den samme aminosyre. Skriv, hvilken kæde af aminosyrer dette stykke RNA koder for: A U C U A U A A A A C U G G G C C U C U U A A G C C C U A A U U A U C A

5 KOPIARK 138 GENETIK Fra DNA til færdigt protein Her er vist en tegneserie, der fortæller om, hvordan et protein bliver sat sammen inde i en celle. Skriv under hvert billede, hvad der sker. Du kan hente hjælp på side 104 i Grundbog B.

6 KOPIARK 139 GENETIK Om kromosomer og DNA Sæt kryds ved det rigtige svar. DNA er en kemisk betegnelse for en bakterie store molekyler i cellekerner en plante, der bruges til medicin I DNA-strengen sidder guanin altid over for adenin cytosin thymin Kromosomer kan ses i mikroskop når I DNA-strengen sidder cytosin altid over for cellen deler sig adenin cellen dør guanin det er ægceller thymin Gener findes i: I DNA-strengen sidder thymin altid over for cellemembranen adenin cellekernens kromosomer guanin celleslimen thymin Aminosyrer er syrer, som opløser celler en slags fedtsyrer bestanddele af proteiner Histoner er historien om en celledeling proteiner, der indgår i et kromosom gener, der koder for en sygdom I DNA-strengen sidder adenin altid over for adenin guanin hymin

7 KOPIARK 140 GENETIK Mere om kromosomer, DNA, RNA og proteiner Sæt kryds ved det rigtige svar. Menneskeprotein opbygges af ca. 5 forskellige aminosyrer 30 forskellige aminosyrer 20 forskellige aminosyrer Alle organismer har over 100 kromosomer et lige antal kromosomer et ulige antal kromosomer En essentiel aminosyre er Mutationer kan skyldes en aminosyre, vi skal have gennem føden kemiske stoffer og ultraviolet lys en aminosyre vi kan undvære for lidt søvn en aminosyre fra en plante for lidt mad Budbringer-RNA Mutationer et stof, der bringer bud fra den ene celle til er altid skadelige den anden er altid gavnlige et stof, der bringer bud fra DNA i celle- kan være gavnlige eller skadelige kernen til ribosomer uden for kernen et stof, der får DNA-strengen til at åbne sig Transport-RNA er et stof, der transporterer aminosyrer hen til ribosomerne et stof, der transporterer DNA et stof, der transporterer celler Enzymer er en slags fedtstof et sukkerstof et protein

8 KOPIARK 141 GENETIK Lav et krydsningsskema Et krydsningsskema viser, hvordan generne fra to forældre kan kombineres hos deres afkom. Et eksempel:vi krydser en hvidblomstret ært med en rødblomstret ært. Den hvidblomstrede ært har generne hh for farve, og den røde har generne RR for farve. Genet R for rød farve dominerer over genet h for hvid farve. h h R Rh Rh R Rh Rh Alle de planter, der kommer ud af krydsningen, får generne Rh for farve. Hvilken farve får blomsterne Farv dem i den rigtige farve. Vi krydser to af de ærteblomster, der kom ud af krydsningen ovenfor. De har generne Rh for farve. Hvordan ser afkommet ud R h R h Kombinér generne (R og h) for farve på de fire mulige måder. Hvilke gener får afkommet Farv dem i de rigtige farver.

9 KOPIARK 142 GENETIK Hvilken farve får musene Nogle dyr og mennesker fødes uden at have evnen til at fremstille farvestof i hud, øjne, hår eller fjer. Dette fænomen er arveligt, og det kaldes for abinisme, og dyret/mennesket kaldes en albino. Man skal have to gener for albinisme for at være albino, da genet for albino er vigende. Albinisme er velkendt hos dyr i fangenskab, mens dyr, der bliver født som albinoer i naturen, har dårligere chancer for at klare sig end normalt farvede dyr. Hvorfor, tror du, albino-dyr har svært ved at klare sig i naturen En grå hanmus parres med en grå hunmus. Begge mus har et gen for albino a og et gen for grå pelsfarve G, men da genet for grå pels dominerer over genet for albino, er begge mus grå. De får 4 unger. På hvilke forskellige måder kan generne for pelsfarve kombineres Hvordan vil ungerne se ud G a G a Skriv ungernes gener for pelsfarve og giv ungerne den rigtige farve. Forklar begrebet albino med dine egne ord:

10 KOPIARK 143 GENETIK Lav selv krydsninger Hos kvæg dominerer hornløs (H) over hornet (h). Lav en krydsning, hvor tyren har horn, og hvor koen er hornløs.vis i skemaet nedenunder, hvilke muligheder for gen-sammensætning, der findes. Hvordan ser kalvene ud Betyder det noget for afkommet, om koen har generne HH eller Hh for anlæg af horn Hvilke farver får kalvene Hos kvæg dominerer rød pelsfarve (R) ikke over hvid pelsfarve (H). RR er rød, HH er hvid, mens HR er rød/hvidspættet. Udfyld et krydsningsskema, hvor du krydser en rød ko (RR) med en rød/hvidspættet tyr (RH). Brug skemaet på kopiark 144: Et krydsningsskema. Lav krydsninger med høns. Hos høns dominerer sort fjerdragt (S) ikke over hvid fjerdragt (H). En høne eller hane med generne HS er en mellemting, nemlig grå. Udfyld et krydsningskema, hvor du krydser en grå høne (HS) med en grå hane (HS). Brug skemaet på kopiark 144: Et krydsningsskema. Hvordan kan kyllingerne komme til at se ud

11 KOPIARK 144 GENETIK Et krydsningsskema Brug dette skema til genetik-øvelser, hvor du skal vise, hvad der sker, når man krydser dyr eller planter med forskellige arvelige egenskaber.

12 KOPIARK 145 GENETIK Menneskets blodtyper, A, B, 0 (nul)-systemet Vi taler om flere forskellige blodtypesystemer hos mennesket. De to almindeligst brugte systemer er AB0-systemet og Rhesus-systemet. I denne opgave vil vi kun arbejde med AB0-systemet. Hos mennesket findes tre forskellige gener for blodtype, nemlig A, B og 0. Men kun to af disse gener kan være til stede ad gangen, nemlig et gen fra moderen og et gen fra faderen. Type 0 Type A Type A Type B Type AB Type B A A A 0 B A B B B Man kan have fire forskellige blodtyper, nemlig: Type A Type B Type AB Type 0 A og B dominerer over genet 0, mens A og B ikke dominerer over hinanden. Har man begge disse gener, har man blodtype AB. Muligheder for blodtype: Type A har enten generne AA eller A0 Type B har enten generne BB eller B0 Type AB har altid generne AB Type 0 har altid generne 00 Brug krydsningskemaet fra kopiark 144 og find ud af hvilke blodtyper børn af en far med blodtype A (generne A og 0) og en mor med blodtype B (generne B og 0) kan få. Hvilke blodtyper kan børn af forældre, begge med blodtype AB, få Kan det passe Et barn har blodtype AB. Moderen har blodtype A, faderen har blodtype 0. Kan han være far til barnet Ja Nej I kan selv bestemme jeres blodtyper i klassen. Man kan hos de forretninger, der handler med skoleudstyr til naturfagene, købe de såkaldte Eldonkort til blodtypebestemmelse. Vær opmærksom på, at der nogle regler for, hvordan man opfører sig, når man arbejder med blod. Man skal være omhyggelig med ikke at blande blod. Man skal selv stikke sig i fingeren, når man skal bruge bloddråber til prøven.

13 KOPIARK 146 GENETIK Hvorfor er der flere farveblinde drenge end piger Mennesket har 23 par kromosomer (se foto s. 111 i grundbog B). Et af parrene kaldes kønskromosomer, fordi de er forskellige hos mænd og kvinder. Kvinder har to X-kromosomer, mænd har et X-kromosom og et Y-kromosom. Mors kønskromosomer med gen for farveblindhed Mor Fars kønskromosomer Nogle arvelige egenskaber sidder på X-kromosomet, men der er ikke de tilsvarende gener på Y-kromosomet. Far Datter Datter Gen for farveblindhed Generne for fx blødersygdom og for rød-grøn farveblindhed sidder på X-kromosomet. Genet for begge sygdomme er vigende. Søn Søn Svar på følgende spørgsmål: Hvorfor er der langt flere rød-grøn farveblinde drenge end piger En pige er rød-grøn farveblind. Hvordan er hendes forældres farvesyn med hensyn til rød og grøn En kvinde, der er bærer af genet for rød-grøn farveblindhed, får børn med en mand, der ikke er farveblind. Hvor stor en del af sønnerne vil være farveblinde (statistisk set) Hvor stor en del af døtrene vil være farveblinde (statistisk set) Hvor stor en del af pigerne vil være bærere af genet for farveblindhed Test klassens elever for farveblindhed. Det kan gøres ved farvede tavler i en farveblindhedstabel. Den kaldes Ishihara.Testen findes også flere steder på internettet. Se link på Hvad blev resultatet

14 KOPIARK 147 GENETIK Undersøgelse i klassen Lav en undersøgelse i klassen for følgende egenskaber: Dominerende anlæg Vigende anlæg Øjenfarve brun, grøn blå, grå Lillefingrenes form bøjede rette Formen på ørets overkant med spids uden spids Øreflippens form fri tilhæftet Hårgrænsens form i panden med spids lige eller buet Hudens pigmentering fregnet uden fregner Tungens bøjelighed kan u-bøjes kan ikke bøjes Hårfarve mørk lys, rød Hvilke egenskaber i tabellen har du Hvad kan du vide om dine gener for disse egenskaber, når du ser tabellens oplysninger om dominerende og vigende gener Find ud af hyppigheden i klassen for de forskellige egenskaber i tabellen.

15 KOPIARK 148 GENETIK Hvilke mutationer vil være gavnlige Forestil dig, at dette dyr formerer sig og spreder sig ud over store dele af Jorden. Det er et pattedyr, et rovdyr på størrelse med en cocker spaniel. Dyrets efterkommere vil forandre sig, fordi der hele tiden optræder mutationer i cellernes DNA. Efter 20 millioner år vil dyrets efterkommere have forandret sig meget. Hvilke mutationer vil være gavnlige, hvis dyret skulle tilpasse sig livet: i arktis på en savanne i en tropisk regnskov i havet Beskriv dyret og tegn det, som det vil se ud på de fire forskellige levesteder. KOPIMAPPE B S /10/05 11:03 Side 131

16 KOPIARK 149 GENETIK Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet DNA: Min forklaring på begrebet gen: Min forklaring på begrebet kromosom: Min forklaring på begrebet aminosyre: Min forklaring på begrebet protein: Min forklaring på begrebet: ribosom: Min forklaring på mitose: Min forklaring på begrebet mutation: Min forklaring på begrebet dominerende gen: Min forklaring på begrebet vigende gen: Skriv evt. videre på bagsiden af arket.

17 KOPIARK 150 GENETIK Tjek din viden Kromosomer findes a) kun i nogle dyr b) kun i nogle planter c) i alle levende organismer Kromosomerne består af a) DNA b) proteiner c) kulhydrater Et gen indeholder a) lager af næringsstoffer b) enzymer til nedbrydning af føden c) koden til et protein DNA findes a) i cellemembranen b) i cellekernen c) i celleslimen Proteiner er bygget af a) fedtsyrer b) aminosyrer c) vitaminer RNA er a) et giftstof for cellerne b) et affaldsstof, som udskilles i nyrerne c) en kopi af DNA Adenin, guanin, thymin og cytosin er a) forskellig slags medicin b) stoffer som indgår i DNA c) enzymer i tarmen Mutation er a) celledeling b) dannelse af æg- og sædceller c) forandring i et gen Ribosomer a) sørger for celledelingen b) fremstiller proteiner c) er en slags affaldsstof Mitose er a) celledeling b) dannelse af æg- og sædceller c) forandring i et gen Thallasæmi er a) et tropisk insekt b) en smitsom sygdom c) en arvelig blodsygdom Cystisk fibrose er a) en arvelig lungesygdom b) nogle fibre i underhuden c) en febersygdom

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid

Kromosomer med genet: Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid Kromosomer med genet: R R R r r r Genotype (= arveformel): RR Rr rr Fænotype (= fremtoning): Rød Rød Hvid P-generation: Kønsceller: RR rr Meiose R R r r Befrugtning F 1-generation: Meiose Rr Rr Kønsceller:

Læs mere

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Fra DNA til protein - lærerens tekst Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved

Læs mere

Modul 3: Sandsynlighedsregning

Modul 3: Sandsynlighedsregning Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 3: Sandsynlighedsregning 3.1 Sandsynligheder................................... 1 3.2 Tilfældig udtrækning fra en mængde........................

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Protein databases Rasmus Wernersson. (Slides af Henrik Nielsen & Morten Nielsen).

Protein databases Rasmus Wernersson. (Slides af Henrik Nielsen & Morten Nielsen). Protein databases Rasmus Wernersson (Slides af Henrik Nielsen & Morten Nielsen). Background- Nucleotide databases GenBank, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/genbank/ National Center for Biotechnology Information

Læs mere

3u BI, terminsprøve (Bio A)

3u BI, terminsprøve (Bio A) 3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.

Læs mere

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Ekstraordinær re-eksamen 2015 Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

DM01 DM01. 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 13/5-2003. Side 1 af 7

DM01 DM01. 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk. D12, Elias 13/5-2003. Side 1 af 7 DM01 DM01 4. Obl. Afl. Jacob Christiansen, 130282, jacob.ch@mail.tdcadsl.dk D12, Elias 13/5-2003 Side 1 af 7 DM01 Indholdsfortegnelse: BILAG:...2 1 FORMÅL:...3 2 KLASSER:...4 2.1 DNA2:...4 2.1.1 METODER:...4

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Velkommen. Præsentation

Velkommen. Præsentation Velkommen Præsentation Engergy Enhancer var oprindeligt opfundet til det amerikanske forsvar Stimulere ATP i cellen 2004 vinde de Amerikanske svømmerpiger flere guldmedalje og slår personlige rekorder

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Version 1.7 (2019) DNA

Version 1.7 (2019) DNA Version 1.7 (2019) DNA DNA er i dag det vig-gste paradigme inden for forståelsen af livs udtryk. Det bruges -l at bestemme slægtsskab, forstå hvordan muta-oner kan føre -l evolu-on, og grundet sin store

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Science Camp for folkeskole elever

Science Camp for folkeskole elever Science Camp for folkeskole elever Outbreak Folkeskoler Hvorfor er du som du er? Dine gener sladrer Nogle er rødhårede andre har sort hår, nogle har blå øjne andre har brune øjne, nogle kan ikke tåle mælk,

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nutrineal PD4 med 1,1 % aminosyrer, peritonealdialysevæske

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Nutrineal PD4 med 1,1 % aminosyrer, peritonealdialysevæske INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nutrineal PD4 med 1,1 % aminosyrer, peritonealdialysevæske Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

ZINZINO. Health Concept.

ZINZINO. Health Concept. ZINZINO Health Concept www.izinzino.com De fleste vil gerne Spise sundt, Være i god form eller Tabe sig Den mest almindelige sundhedsanbefaling er at dyrke motion. HVORFOR? Fordi motion bidrager til at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: bic124

Undervisningsbeskrivelse for: bic124 Undervisningsbeskrivelse for: bic124 Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: Herning HF og VUC (657248) Hold: biologi C dag Termin: Juni2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Steen Egholm Engelbøl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - juni 2018 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 HF og VUC Nordsjælland. Hillerød Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucns.dk. NB! Spørgsmålene kan

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: bic126

Undervisningsbeskrivelse for: bic126 Undervisningsbeskrivelse for: bic126 Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: Herning HF og VUC (657248) Hold: biologi C dag Termin: Juni 2017 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Steen Egholm Engelbøl

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther

Læs mere