Kompetenceprofiler. Sygeplejerske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceprofiler. Sygeplejerske"

Transkript

1 Kompetenceprofiler Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Sygeplejerske 1

2 Kompetenceprofiler, sygeplejersker I Slagelse Kommune er vi optaget af, hvordan vi bedst udnytter alle vores medarbejderes kvalifikationer og kompetencer, så vi bliver i stand til at løse alle opgaver og indsatser i vores center, og derved sikrer vore borgere/patienter et dækkende fagligt tilbud af en høj og ensartet kvalitet. Med baggrund i dette har vi udarbejdet kompetenceprofiler for sygeplejersker, social- og sundheds-assistenter 1 og social- og sundhedshjælpere 2. Kompetenceprofilerne beskriver de overordnede forventninger og krav der er til den enkelte faggruppe, og kompetenceudviklingsplanerne beskriver mere uddybende hvilke kvalifikationer og kompetencer der forventes. Kommunal sygepleje gives efter 138 i Sundhedsloven. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale sygepleje tilrettelægges således, at de behov for kommunal sygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes. Sygeplejerskerne er autoriserede qua der uddannelse. Det betyder, at den pågældende sygeplejerske er godkendt til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Autorisationen giver sygeplejersken et fagligt ansvar for at overholde de formelle forpligtelser: pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, tavshedspligt, pligt til at sikre information og samtykke og pligt til at dokumentere virksomhedsudøvelse. Autorisationen giver sygeplejersker kompetence til at udføre sundhedsfaglig virksomhed. Alle autoriserede sundhedspersoner og deres evt. medhjælpere skal føre patientjournaler 3 over deres virksomhed. Sundhedsloven Det er vigtigt at vide, hvornår medarbejderne handler efter henholdsvis sundhedsloven og servicelov, da der er forskel på patienternes retsstilling. Når der leveres indsatser efter sundhedsloven, skal det være klart for både patienter og medarbejdere at det fortsat er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar og patientsikkerhed, der er gældende. Delegation og videre delegation Det er væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af regler om delegation 4, videredelegation og rammedelegation, i sit udspring skal være lægeordinerede eller være en sundhedsydelse indenfor sygeplejerskens selvstændige virksomhedsfelt. Når hjemmesygeplejen vælger, at en læge ordineret opgave skal overgå fra den organisatoriske enhed hjemmesygeplejen til en anden organisatorisk enhed i kommunen, er der tale om en rammedelegation. Her har den organisatoriske enhed hjemmesygeplejen ansvaret for at sikre, at der er de fornødne faglige kompetencer til stede i den enhed, der skal varetage opgaven. Hjemmesygeplejen bevarer ansvaret for at følge op på den delegerede opgave. Videredelegation Når en sygeplejerske får delegeret en opgave fra en læge og f.eks. videredelegerer den til social- og sundhedsassistent eller til social- og sundhedshjælperer, er der tale om videredelegation. Den der videredelegerer har ansvaret for at sikre, at den der delegeres til, har de fornødne kompetencer, samt at der følges op på disse. 1 Hertil hører Plejehjemsassistenter 2 Hertil hører Hjemmehjælpere og Sygehjælpere 3 Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, KL Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) nr af 11/12/2009 2

3 Rammedelegation Når der med lægen er aftalt en ramme, som sygeplejersken handler indenfor. Sygeplejersken kan videredelegerer nogle af disse opgaver. F.eks. aftale om kontrol af blodsukkerværdier. Sundhedsopgaver der ofte delegeres er følgende Alle former for medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje, sonde- og sondeernæring, stomipleje, ernæringsudredning, ernæringsplaner, dialyse, telemedicin og diverse undersøgelser herunder blodsukkermåling. Når en sådan opgave henvises til sygeplejen, er der tale om, at lægen delegerer opgaven til sygeplejen. Sygeplejen vurderer herefter, hvilke karakter opgaven har, herunder graden af kompleksitet, og tager stilling til, om opgaven kan varetages af andre faggrupper. Når en sygeplejerske får delegeret en opgave fra en læge og delegerer den videre til fx. en socialog sundhedsassistent, er der tale om videredelegation. Det vil sige, at der foretages en videredelegation, når der delegeres fra en person til en anden. Den der videredelegerer, har ansvar for at sikre, at den der videredelegeres til, har de fornødne kompetencer. Ledelsen af sygeplejen har ansvar for, at personalet har de fornødne kompetencer til at løfte delegerede opgaver. Når en autoriseret sundhedsperson delegerer en opgave inden for en forud fastsat ramme, er der tale om rammedelegation. F.eks. kan der i visse situationer være tale om, at en sygeplejerske uden forudgående lægekontakt foretager en blodprøve, hvor f.eks en diabetespatient er blevet dårlig. I sådanne situationer kan det være hensigtsmæssigt, at sygeplejersken ved telefonisk kontakt til patientens praktiserende læge kan oplyse blodsukkerkoncentration. Ved rammedelegation er det den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, hvilke opgaver der kan delegeres i form af rammedelegation til sygeplejen. Når der foretages en rammedelegation til sygeplejen, har lægen ikke samme ansvar som ved konkret delegation. Lægen skal således ikke sikre, at personalet har de rette kompetencer, at personalet er instrueret eller føre tilsyn med personalet. Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der i kommunen er en ledelse, der kan sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre relevant tilsyn med opgaverne. Eksempler på delegation fra hverdagens praksis Delegation fra læge til sygeplejerske Give injektion B-12 vitatmin. Kontrol af blodtryk. Videredelgation fra sygeplejerske til social- og sundhedsassistent Anlæggelse af kompressionsforbinding. Rammedelgation fra læge til sygeplejerske Kontrollerer blodsukkermåling hos borger. Sygeplejerskens eget virksomhedsområde. Såvel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, udfører en række forebyggelses- og plejeopgaver, som ikke er lægeordinerede. Det kan være opgaver i relation til personlig pleje, ADL og anden form for aktivitet og træning. Fælles for den type opgaver gælder, at den enkelte sundhedsperson agerer og er ansvarlig inden for rammerne af egne faglige kompetencer. Ekempler på sygeplejen eget virksomhedsområde Terminal pleje Når en sygeplejerske vurderer, at der hos en borger er behov for ernæringsudredning og efterfølgende udarbejder ernæringsplan og kontinuerlig opfølgning, så er der tale om en opgave, der ligger inden for sygeplejens arbejdsfelt. 3

4 I praksis vil denne opgave ofte blive varetaget i samarbejde mellem flere faggrupper, og selvom det er sygeplejersken, der har ansvaret for at lede selve forløbet, så er det ikke i juridisk forstand tale om delegation. Der er i stedet tale om en samarbejdsrelation, hvor det er op til den enkelte kommune at fastlægge lokal praksis for, hvor ansvaret for de konkrete opgaver i forløbet er placeret. Juridisk er ansvaret for det samlede forløb placeret hos sygeplejersken og konkret hos den enkelte sygeplejerske, der leder forløbet, herunder også ansvaret for at inddrage lægen, hvis der er indikation for, at f.eks. ernæringstilstanden kræver lægelig behandling. Ansvar og kompetence herunder opfølgning på delegerede opgaver Sygeplejen har ansvar for oplæring og opfølgning på delegerede opgaver. For at sikre høj kvalitet i opgavevaretagelsen, udarbejder Sygeplejen instrukser i klinisk praksis på baggrund af kliniske retningslinjer, national og international evidens. Instrukser i klinisk praksis skaber et validt grundlag for kliniske beslutninger, oplæring og opfølgning. Sygeplejen bidrager til forskning ved ansættelse af ph.d studerende. Det sygeplejefaglige ansvar Det er sygeplejerskernes ansvar at leve op til kravene i den gældende lovgivning, herunder Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker 5, Borgerlig straffelov og Lov om patienternes retsstilling og Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. Ledelse På de enkelte arbejdspladser, hvor sygepleje udøves svarende til patienternes konkrete behov og problemstillinger, har den ledende sygeplejerske ansvar for, sammen med de øvrige sygeplejersker, at analyser hvilke patientbehov og krav, der er for sygepleje. Ledende sygeplejersker har ansvar for den overordnede kvalitet og prioritering, og for at fastlægge de rammer og retningslinjer, som skal være med til at sikre, at sygepleje og omsorg hos patienten kan udføres fagligt forsvarligt. Det giver ledelsen en forpligtelse til ud fra patienternes behov for sygepleje at sikre en forsvarlig og effektiv sygepleje i patientforløbene. Det skal være klarlagt, hvilke personalegrupper, der ud fra krav og faglige kompetencer er bedst til at udføre opgaverne. Hvis de økonomiske ressourcer ikke svarer til opgaverne, er det den ledende sygeplejerskes ansvar at orientere sine overordnede og evt. den politiske ledelse om konsekvenserne for kvaliteten i sygeplejen. Mål med profil og kompetenceudviklingsplaner for sygeplejersker Målet er, at beskrive de forventninger og krav, der er til sygeplejersker i Slagelse Kommune. Sygeplejerskeprofilen angiver den indsats, som den kommunale sygepleje skal kunne tilrettelægge og tilbyde borgerne, der bor eller opholder sig i Slagelse Kommune. Sygeplejerskeprofilen er skrevet med udgangspunkt i gældende lovgivning om hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje og KL s notat om Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, 19.august 2012 samt KL s Notat, Fællesindsatskatalog med faglige beskrivelser, 31. oktober De faglige kompetenceprofiler skal danne grundlag for håndtering af delegation og videredelegation. Det er formålet at kompetenceprofilerne, synliggør de tre faggruppers uddannelsesmæssige forskellighed, så der bliver sat fokus på, hvordan deres kompetencer kan supplere hinanden. 5 Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, Indenrigs- og sundhedsministeriet nr. 469 af 16/

5 Kompetenceprofilerne skal fungere som ramme for en årlig medarbejdersamtale, hvor den enkelte medarbejder og leder sammen vurderer og følger op på, om medarbejderen besidder de kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilerne, eller om der er et ønske om eller behov for efter- eller videreuddannelse. Ligeledes skal kompetenceprofilerne anvendes som en overordnet ramme, når der ansættes nye medarbejdere. Formål med den sygeplejefaglige indsats Formålet med den sygeplejefaglige indsats er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter i alle aldre. Kompetenceprofilen skal dermed sikre: - at patienten modtager sygepleje af høj kvalitet - at opnå en øget kvalitet og sikkerhed i sygeplejen - at et fælles grundlag for systematisk og individuel kompetenceudvikling og karriereplanlægning for den enkelte sygeplejerske - at markere en synlig fagprofil gennem synliggørelse af sygeplejerskers individuelle og samlede kompetencer Den sygeplejefaglige indsats skal være i overensstemmelse med de godkendte kvalitetsstandarder, interne instrukser i klinisk praksis og udøves indenfor givne økonomiske rammer. Det er sygeplejeindsatser, som kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer og således begrunde handlingerne ud fra sygeplejefaglig viden. Det er situationer, hvor patient eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom. Samarbejde på tværs Sygeplejerskerne arbejder tværfagligt med de øvrige faggrupper internt og eksternt. Sygeplejersker har ansvar for den sammenhængende indsats, der tilbydes, er tilpasset patientens aktuelle pleje, behandlings- og rehabiliteringsbehov. Medarbejderne i Sygeplejen kan arbejde alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede studerende og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på at opbygge et godt arbejdsmiljø. Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven Sygeplejersker er som følge af deres uddannelse autoriserede sundhedspersoner. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp (delegation, videredelegation og rammedelegation). Når sygeplejersken vælger, at en lægeordineret opgave skal overgå fra den organisatoriske enhed Sygeplejen til en anden organisatorisk enhed i kommunen, er der tale om rammedelegation. Her har den organisatoriske enhed Sygeplejen ansvaret for at sikre, at der er de fornødne faglige kompetencer til stede i den enhed, der skal varetage opgaven. Sygeplejen bevarer ansvaret for at følge op på den delegerede opgave. Profil og Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker Ved nyansættelse udleveres denne profil og kompetenceudviklingsplan svarende til grunduddannelsesniveau. Kompetenceudviklingsplanen skal sikre målrettet udvikling af kvalifikationer og kompetencer under ansættelsen, så Sygeplejen bliver i stand til at leve op til de forventninger og krav, der er beskrevet i profilen. 5

6 Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er bygget op med afsæt i de fire funktionsniveauer, som er nævnt i Vejledning om hjemmesygepleje 6, samt at Slagelse kommune værdsætter og vil udvikle de ansattes personlige kvalifikationer og kompetencer via uddannelsespolitikken Et trin højere. Profilen beskriver indenfor de fire områder, hvilke forventninger og krav der er til sygeplejersker i relation til: Slagelse kommunes kompetenceprofil på sygeplejersker Kompetenceudviklingsplanen indeholder fem kvalifikations- og kompetenceområder. De 4 funktionsområder 7 danner baggrund for den enkelte sygeplejerskes videre kompetenceplanlægning og karrierevej. Den sidste kompetence: kvalifikationer og kompetenceområde omhandler personlige kvalifikationer og kompetencer. Sygeplejersken udfører sygepleje Sygeplejersken planlægger og leder sygepleje Sygeplejersken formidler sygepleje Sygeplejersken udvikler sygepleje Personlige kvalifikationer og kompetencer At udføre sygepleje Personlige kvalifikationer og kompetencer At planlægge og lede sygepleje At udvikle sygepleje At formidle sygepleje 8 De første tre måneder af ansættelsen skal sikre, at den nyansatte sygeplejerske opnår basis kvalifikationer indenfor alle fem områder. Oplæring planlægges i samarbejde med daglig leder og kontaktperson. Sygeplejen tænker strategisk i udvikling af Sygeplejen og i varetagelse af ansættelse inden for alle 4 kompetence og karriereveje samt indefor alle kompetenceniveauer. Kompetenceniveauerne er beskrevet nedenfor. Kompetenceprofilen på sygeplejersker opererer med tre niveauer indenfor hvert område Kompetence niveauer Det er væsentligt at forholde sig til, at det næppe er sådan, at en sygeplejerske er på samme kompetenceniveau inden for alle kompetencegrundformer. Det kan meget vel være, at en sygeplejerske f.eks. er på basis niveau i at formidle sygeplejen og på rutineret niveau på i at udfører sygepleje. Sygeplejen i Slagelse kommune arbejder med tre kompetence niveauer, basis kompetence, rutineret kompetence og ekspert kompetence 9. 6 Sundhedsstyrelsen, VEJ nr. 102 af 11/12/ Sygeplejen 4 funktionsområder er inspireret af Marit Kirkevolds 4 sygeplejesituationer 8 Figuren illustrerer 5 kvalifikations og kompetenceområder 9 Kompetenceniveauerne er inspireret af Patricia Benner 6

7 Basis kompetence Rutineret kompetence Ekspert kompetence 10 Sygeplejens fremtidige roller Sundhedssektoren står i de kommende år overfor betydelige nye opgaveudfordringer som følge af kommunalreformens ændringer inden for sundheds- og sygehusvæsenetes, forskydninger i befolkningssammensætning og fokus på nye behandlingsmetoder. Disse ændringer sammenholdt med krav om sammenhængende behandlingsforløb der rummer behandling og pleje på et højt fagligt niveau, stiller krav til medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. I rapporten Arbejdsgruppe om fremtidens Sundhedsprofessionsuddannelser 11, har man kortlagt og analyseret de fremtidige kompetencebehov, og fundet frem til, at de sundhedsprofessionelle skal have kompetencer indenfor fem hovedområder som benævnes de sundhedsprofessionelles roller. De fem sundhedsprofessionelle roller De tre kompetence niveauer basis, rutineret og ekspert og de fem Sundhedsprofessionelle roller, belyser de kompetencer sygeplejersken skal have, for at kunne løse nuværende og fremtidige opgaver indenfor sundhedsvæsenet. I det følgende beskrives de sundhedsprofessionelles roller: Sundhedsfaglig ekspert Kommunikator Samarbejdspartner Udvikler Professionel Sundhedsfaglig ekspert Sygeplejersken har erhvervet sig kvalifikationer og kompetencer til at fungere selvstændigt indenfor professionsområdet. Sygeplejersken har ikke alene opbygget faglige kompetencer, men har også udviklet personlig professionel kompetence der sikrer, at sygeplejersken kan være til stede og udvise empati i samarbejdet med patienten. Kommunikator Sygeplejersken har udviklet kommunikative kompetencer og kan etablere faglige relationer til såvel patient, pårørende og samarbejdspartnere. Sygeplejersken kan kommunikere målrettet med patient og pårørende og her rumme hensynet til de sociale, kulturelle og ressourcemæssige forskelle hos patient og pårørende, for at sikre en diffentieret rådgivning og formidling. Samarbejdspartner Sygeplejersken kan på et fagligt velfunderet grundlag indgå i den tværfaglige opgaveløsning for at sikre et sammenhængende patientforløb. Her kan sygeplejersken, med respekt for de tværfaglige 10 Figuren illustrerer 3 kompetenceniveauer 11 Arbejdsgruppe om fremtidens Sundhedsprofessionsuddannelser, Undervisningsministeriet

8 samarbejdspartnere, formidle eget fag med henblik på at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbet. Derfor finder vi det vigtigt, at kunne udvise lydhørhed overfor andres kernekompetencer. Udvikler Sygeplejersken har udviklet kompetencer til, på forskellig niveauer, at medvirke til udvikling af professionens teoretisk viden og praksiskundskab. Sygeplejersken skal med andre ord kunne igangsætte og deltage i udvikling af eget fag, samt hvor der er relevant indgå i sammenhænge hvor der udføres forskning. Professionel Sygeplejerskens arbejde er præget af professionalisme og etisk ansvarlighed i relation til samarbejde med patient, pårørende og samarbejdspartnere. Sygeplejersken er i sin opgaveløsning ansvarlig og samvittighedsfuld, hvilket betyder at sygeplejens kvalitet bygger på opdateret praksiskundskab og aktuel teoretisk viden. Sygeplejersken er bevidst om og kan handle ud fra hensyn til egne faglige, etiske og personlige kompetencer. Sygeplejerskens samlede roller Sammenhængen mellem roller, kompetencer og sygeplejens fire funktionsområder er illustreret ved figur af den sundhedsprofessionelles roller. De 5 sundhedsprofessionell es roller Basis, rutineret og ekspert kompetencer Sygeplejen 4 funktionsniveauer og personlige kvalifikatione r og kompetencer 12 Kompetenceudvikling Formålet med Slagelse kommunes overordnede personalepolitik 13 er, at skabe udvikling gennem fælles ansvar med udgangspunkt i den enkelte medarbejder og dennes faglig ambitioner. Samt sikre handling bag ordene ved at sætte tydelige mål, som understøtter den strategiske udvikling på arbejdspladsen, samt skaber fokus på tværfaglig udvikling og er på forkant i forhold til udvikling i samfundet. Slagelse Kommunes Uddannelsespolitik Et trin højere op på alle niveauer rummer uddannelses-strategiske indsatser, hvor det er afgørende at fokusere på uddannelse i bred forstand. Arbejdspladsen sikrer systematisk og strategisk kompetenceudvikling. Vi har en gensidig forpligtelse til at sikre kompetenceudvikling, som understøtter den nuværende og fremtidige 12 Sammenhængen mellem roller, kompetencer og sygeplejens fire funktionsområder 13 Personalepolitik, henvisning: InSlag, kommunen, Politikker og strategier, Personale 8

9 opgaveløsning. Medarbejder udviklingssamtaler (MUS) er fundamentet for individuelle kompetenceplaner. Kompetenceudvikling i Sygeplejen Det er ledelsens ansvar, at Sygeplejen har den fornødne viden og kompetencer. Kompetenceudvikling skal afspejle kravet fra samfundet. Sygeplejen i Slagelse Kommune arbejder strategisk med kompetenceudvikling baseret på de kompetencer der efterspørges og med henblik på at øge de samlede kompetencer i Sygeplejen, med hensyntagen til kollektive behov og individuelle ønsker. Eksempel på kompetenceudvikling Der er oprettet specialefunktioner inden for kronikergrupperne. Der er nøglepersoner i hvert team, i forhold til den ældre medicinske patients behov for sygeplejeindsatser. Det tilstræbes at sygeplejersker på kompetenceniveau Rutineret, har videreuddannelse på diplom niveau inden specifikke faglige områder. Der er krav om, at sygeplejersker på kompetenceniveau Ekspert, har videreuddannelse på diplom niveau inden specifikke faglige områder. Sygeplejen bidrager til forskning ved at ansatte Ph.d. studerende. Introduktion og oplæring tilrettelægges individuelt, på baggrund af den enkeltes kompetencer. Der er udarbejdet introduktionsmateriale 14, nye medarbejdere får tilknyttet en til to kontaktpersoner. Sygeplejen arbejder målrettet med oplæring ved nye opgaver. Ved enhver ny opgave/indsat i sygeplejen, sikres forinden indsatsen udføres, den fornødne oplæring f.eks. via oplæring på sygehuset, sidemandsoplæring eller lignende. Det er acceptabelt, og den enkelte er selv ansvarlig for, at sige fra overfor indsatser, hvor der først skal opbygges kompetencer. Hvordan scorer medarbejderne i Sygeplejen sine egne kompetencer? Profil og kompetenceudviklingsplanen skal danne grundlag for hvordan, sygeplejerskerne i Sygeplejen, kan score sine egne kompetencer. Det er beskrivet i kompetenceudviklingsplanerne. Profil og kompetenceudviklingsplanen skal danne grundlag for hvordan, medarbejderne i Sygeplejen, kan score sine egne kompetencer. I Slagelse Kommune opdeler vi sundheds- og sygeplejen tre niveauer Det elementære niveau Er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil. Det er opgaver, der er forbundet med borgerens daglige livsførelse, hvad enten denne er delvis selvhjulpen, mere svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver, borgeren selv ville have udført, hvis den pågældende havde været i stand til det. Det grundlæggende niveau Er karakteriseret ved sammensatte, stabile forløb, hvor problemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Plejeforløbende udvikler sig langsomt og som forventet. Det komplekse niveau 14 F.eks. Introduktion til ansatte i Sygepleje og intromappe 9

10 Er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor behovet indsatser kan ændres hurtigt. Indsatserne er relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige og stiller skærpede krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Det elementære niveau Det grundlæggende niveau Det komplekse niveau 15 De forskellige faggruppers kompetenceområder Opgaver på det elementære niveau udføres fortrinsvis af social- og sundhedshjælpere, opgaver på det grundlæggende niveau udføres fortrinsvis af social- og sundhedsassistenter og opgaver på det komplekse niveau udføres af sygeplejersker. Social- og sundhedshjælpere Elementær sundheds- og sygepleje Grundlæggende sundheds- og sygepleje med videredelegation fra assistent eller sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Grundlæggende sundheds- og sygepleje med videredelegation fra sygeplejerske Sygeplejerske Kompleks sundheds- og sygepleje Specialiserede undersøgelser og behandlinger med delegation fra læge 16 Delegation 15 Figuren illustrerer tre niveauer i Sundheds- og sygeplejen i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse kommune 16 Figuren illustrerer arbejdet med at udvikle den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetencer, således at medarbejderen bliver i stand til at udføre opgaver/indsatser, som ligger ud over det kompetenceniveau, som grunduddannelsen giver 10

11 Alle opgaver, der er omfattet af regler for delegation og videredelegation, skal i sit udspring være lægeordinerede. Der er alene tale om delegation og videredelegation, når en opgave i udgangspunktet er kategoriseret som forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Faglig kompetenceprofil 17, Sygeplejerske At udføre sygepleje At planlægge og lede sygepleje Sygeplejersken udfører sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a. til borgere med kroniske lidelser, alvorlig syge og døende mv. Yder som udgangspunkt kompleks sygepleje til borgere, som er visiteret til sygepleje. Understøtter patienter i mestring af deres livssituation og varetager sundhedspædagoiske opgaver. Analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfter mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Kortlægger borgerens sundhedsbehov og sygdomsrisici på det fysiske, mentale og sociokulturelle plan. Iværksætter sygeplejefaglige indsatsområder og udarbejder handlingsplaner, som dækker borgers behov for sygepleje døgnet rundt. Handlingsplanerne skal have et sundhedsfagligt sigte. Udfører udredning, forebyggelse og opfølgning af bl.a. infektioner, inkontinens, demens, palliation, sår, underernæring og samarbejder med relevante samarbejdspartnere. Udfører lægeordinerede behandlingsopgaver. Observerer patientens tilstand og effekten af sygepleje og behandling. Observerer, rådgiver og varetager helhedspleje hos kronisk syge og svage borgere, og vurderer om den sygeplejefaglige indsats er tilstrækkelig. Søger løsninger der giver borgeren det bedste forløb. Sikrer at der følges op på sygeplejeindsatserne, medhenblik på at justere eller afslutte indsatsen på baggrund af en løbende observation og vurdering af borgerens helbredstilstand. Yder borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse med Sygeplejersken planlægger og leder sygepleje, bl.a.: sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje- og palliative forløb samt lægeordinerede behandlingsopgaver. Identificerer selvstændigt sygeplejebehov, opstiller målsætninger, udfører, evaluerer og justerer sygepleje for udvalgte patientgrupper. Medvirker til at sikre kontinuitet og koordinering i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper, den enkelte borger, pårørende, på tværs af sektorer og institutioner. Varetager overordnede og koordinerende samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, hospice, speciallæger, borgeren og de pårørende. Koordinerer sygeplejen i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale og vurderer, hvornår sygeplejefaglige ydelser kan uddelegeres. Har ansvar for at sikre, det sundhedsfaglige personale kan påtage sig de delegerede opgaver. Planlægger og leder indlæggelses- og udskrivningsforløb med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed. Koordinerer borgernes indlæggelse og udskrivelse i samarbejde med sygehuse, den praktiserende læge og hjemmeplejen. Vurderer hvilken pleje der er behov for at iværksætte, når borgeren udskrives akut. Sikrer sammenhæng i forhold til sociale ydelser. 17 Jf. KL beskrivelse af Faglig kompetenceprofil: Sygeplejersker, Notat, Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, 19. august 2012, Den faglige kompetence profil for sygeplejersker er udarbejdet med inspiration i bekendtgørelsen for sygeplejeuddannelsen fra

12 henblik på at bevare og styrke den enkelte borgers og grupper af borgeres sundhed. Yder psykisk pleje og omsorg til borgeren og dennes pårørende og foretager løbende opfølgning Arbejder sundhedsfremmende og formidler kontakt til hjælpergrupper, Sundhed og træning At formidle sygepleje At udvikle sygepleje 18 Samarbejder med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægning, koordinering, delegering, udførelse og evaluering af sygepleje. Rådgive, vejlede og undervise borgere, pårørende og øvrige sundhedsfaglige personalegrupper, herunder elever og studerende. Formidle sundhedsfremmende rådgivning, undervisning og vejledning til borgere i forhold til KRAM 19 og i forhold til forebyggelse af deres sygdom. Behersker almindelig dokumentationspraksis, anvender relevante dokumentationssystemer og administrative procedurer. Medvirke til at bevare og styrke borgerens sundhed via borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse f.eks. henvise borgerne til relevante samarbejdspartnere som f.eks. Sundhed og træning og de forskellige sundhedsfremmede tilbud i kommunen. Udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet samt Løbende vurderer, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten. Kan søge, sortere og vurdere viden om kliniske retningslinjer samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder der bør anvendes i sygeplejerskens virksomhed. Sætter systematisk sin egen viden og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle sygeplejefaget og værne om dets troværdighed. Udvikler og forbedrer kvaliteten og sikkerheden for borgeren, bl.a. gennem dokumentation og kvalitetsudvikling. Arbejder evidensbaseret ud fra bedste kliniske praksis og deltager i implementering af nye tiltag. Medvirker i analyse af lokale sundhedsbehov og rådgiver om det lokale sundhedsvæsens udvikling, bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds- og sociale tilbud mv. Holder sig orienteret om og tilegne sig ny viden om den sociale- og sundhedspolitiske udvikling og deltager i debatten herom. Arbejder analyserende og reflekterende og vurderer til stadighed den udførte pleje og justerer løbende med henblik på at forbedre plejetiltagene. Sygepleje udføres jf. fælles indsatskatalog i sygepleje, se bilag Den enkelte sygeplejerske eller den organisatoriske enhed 19 KRAM: Kost, rygning, alkohol og motion 12

13 Referencer Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygeplejen af 24, januar 2008 Slagelse Kommunes uddannelsespolitik, Et trin højere Henvisning InSlag, Kommune, Politikker og strategier, Personale ms/dispform.aspx?id Kommunal sygepleje, 138, Sundhedsloven Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, Indenrigsministeriet- og sundhedsministeriet nr. 469 af 16/6/2012 Vejledning om hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, VEJ nr. 102 af 11/12/2006 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed KL s beskrivelse af Faglig kompetenceprofil: Sygeplejersker, Notat,Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler 19. august 2012 Benner, P. 1995, Fra novice til ekspert mesterlighed og styrker i klinisk sygeplejepraksis Kirkevold M, Sygeplejeteorier Analyse og evaluering Fem kompetencedimentioner, Edvardsson, B og Thomasson, B, 1991 Kram: Kost, Rygning, Alkohol og Motion Slagelseskommunes koncept for Mus samtaler ult.aspx og årlige kompetenceudviklingsplaner Intromateriale til ansatte i Sygeplejen, Slagelse Kommune Intromappe til ansatte i Sygeplejen, Slagelse Kommune Arbejdsgruppen vedr. kompetenceprofiler af Sygeplejersker i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune Mette Lindelof, Uddannelseskonsulent Helene Lis Jørgensen, Centersygeplejerske Lene Theill Petersen, Sygeplejerske 13

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social og

Kompetenceprofil. Social og Kompetenceprofil Social og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Sygeplejerske Social og sundhedshjælper 1 Kompetenceprofiler, social og sundhedshjælper I Slagelse Kommune er vi optaget af, hvordan

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social og

Kompetenceprofil. Social og Kompetenceprofil Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælper Sygeplejerske Social og sundhedsassistent 1 Kompetenceprofiler, social og sundhedsassistent I Slagelse Kommune er vi optaget af, hvordan

Læs mere

Kompetenceprofil. Social og

Kompetenceprofil. Social og Kompetenceprofil Social og sundhedsassistent Social og sundhedshjælper Sygeplejerske Social og sundhedsassistent 1 Kompetenceprofiler, social og sundhedsassistent I Slagelse Kommune er vi optaget af, hvordan

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ad hoc arbejdsgruppe

Læs mere

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering Samsø Kommune Instruks for delegation og Sundhedsfaglige instrukser for autoriserede sundhedspersoner, ledere og medarbejdere i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og på plejehjem i Samsø Kommune. Formål At

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje [Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?...4 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage

Læs mere

Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Forstander, viceforstander,

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune [Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Agenda Sundhedsfaglig virksomhed Hvad er en sundhedsindsats? Delegering af indsatser efter Sundhedsloven Krav til

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen 1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Sundhedsfaglig virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger, kan med få undtagelser delegeres til andre personer.

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Delegation. Indhold. Den 11.maj Jnr G60 Sagsid Ref JJC/KMM/MSH Dir 3370

Delegation. Indhold. Den 11.maj Jnr G60 Sagsid Ref JJC/KMM/MSH Dir 3370 N OTAT Delegation Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 2 Baggrund... 4 Rettigheder og pligter i forhold til Autorisationsloven... 4 Regler om delegation... 5 Konkret delegation... 5 Rammedelegation...

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske Ældreområdet, Randers Kommune Profiler og Kompetenceudviklingsplaner Kompetenceprofiler og kompetenceudviklingsplaner på ældreområdet På ældreområdet er

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD Sygepleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sygepleje til borgere, som bor i eget hjem, på plejecenter eller på korttidsplads.

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler

Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler N OTAT Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Baggrund... 4 Regler om delegation, videredelegation og rammedelegation... 4 Rettigheder og pligter i forhold

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af

personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af Kvalitetskrav til private leverandører af personlig pleje og delegerede sygeplejeydelser Tillæg til Kvalitetskrav til private leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice September

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter

Læs mere

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt På Afsnit for Rygmarvsskade arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af rygmarvsskade patienter, para og tetraplegiker efter : Traumer Infektioner Medfødt

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Serviceinformation. Sygepleje

Serviceinformation. Sygepleje Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Center for Støtte og

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Frikommunenetværk Bilag 2.

Frikommunenetværk Bilag 2. Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret

Læs mere

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD

SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD DSÆT EMNE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTILBUD KL`s Handicap og Psykiatrikonference session 8 v/ Chefkonsulenterne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere