Indhold. Handleplan for forebyggelse af rygning

Transkript

1 Handleplan for forebyggelse af rygning

2 Indhold 1 Indledning Befolkningens tobaksvaner og tobaksforbrug Børn og unge Voksne Sociale og geografiske forskelle Rygningens samfundsmæssige konsekvenser Status på indsatser vedr. rygning samt lovgivning på området Forebyggelsesindsatser under Inuuneritta II Lovgivning på rygeområdet Udarbejdelse af handleplanen Videns og evidensgrundlag Handleplanens opbygning Økonomi Forebyggelsesindsatser Information og kampagner Inspirationskatalog Rygestopaktiviteter Lovgivning Monitorering og evaluering Tidsplan for de forebyggelsesindsatser for rygning for i overblik Kilder Handleplan for forebyggelse af rygning Departementet for Sundhed, 2017 Forfatter: Nadja Frederiksen / Arnannguaq Jakobsen Sags. nr

3 1 Indledning Grønland har den højeste andel af rygere blandt unge og voksne i de nordiske lande. Rygning tilskrives endvidere som et af Grønlands største folkesundhedsproblemer, hvis man alene ser på de helbredsmæssige konsekvenser og risikoen for tidlig død (1). Der er derfor et stort potentiale for at forebygge og fremme sundheden indenfor rygning til gavn for den enkelte borger og samfundet. Handleplan for forebyggelse af rygning , herefter omtalt som handleplanen, er bygget op omkring målene og indsatsen i Inuuneritta II - Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden , med særlig fokus på at forebygge at børn og unge begynder at ryge. Målene for rygning i Inuuneritta II er at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, at begrænse passiv rygning og at reducere andelen af rygere og disses tobaksforbrug mest muligt. Indsatsen er rettet mod: At gravide ikke ryger At forebygge, at børn og unge begynder at ryge At begrænse andelen af rygere i befolkningen, så børn ikke oplever rygning som en naturlig del af dagliglivet (2) Handleplanen indeholder de indsatser på rygeområdet, som Departementet for Sundhed har ansvaret for at forberede, udvikle, implementere og evaluere i perioden for Inuuneritta II, med start primo Handleplanens indsatser er et supplement til de indsatser, der allerede er iværksat af Selvstyret og PAARISA, og som fortsætter i uændret form. 2 Befolkningens tobaksvaner og tobaksforbrug Af røgtobak er cigaretter det mest anvendte produkt i Grønland. Derfor er det også rygning i forhold til cigaretter, der er primært fokus på i nærværende handleplan. Snus hører under kategorien røgfri tobak, som også findes på det grønlandske marked. Første gang der er indsamlet data vedr. borgernes forbrug af snus er i befolkningsundersøgelsen 2014, hvor data viser, at 3,2 % havde brugt snus fordelt på hhv. 6,1 % mænd og 1,3 % kvinder (3). E-cigaretter sælges ikke i etablerede butikker i Grønland, men e-cigaretter kan indføres til Grønland via bl.a. internethandel. Det vides ikke hvor udbredt brugen af e-cigaretter er i Grønland, men det er et produkt, der appellerer til de unge, og som kan være begyndelsen på et liv som ryger (4). Udviklingen af brugen af e- cigaretter er derfor noget, der skal holdes øje med fremadrettet både i forhold til den strukturelle og borgerrettede forebyggelse. 2.1 Børn og unge Sammenlignet med andre lande er der blandt grønlandske børn og unge høje prævalenser af rygere. Tal fra WHO s internationale undersøgelse Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som Grønland 2

4 deltager i, viser, at en høj andel af grønlandske skoleelever i alderen år ryger, med særligt mange i aldersgrupperne år. Sammenlignet med tidligere HBSC-undersøgelser er der generelt i alle aldersgrupperne sket et fald i antallet af daglige rygere i Den største forandring ses for de 13-årige, hvor 16 % angav at ryge dagligt i 2006, 24 % i 2010 til kun 6 % i 2014 (5). På trods af den positive tendens er der stadig en høj andel af unge rygere, hvilket de forebyggende indsatser i denne handleplan skal være med til at reducere Procent år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Figur 1: Udviklingen i andelen af unge i Grønland der ryger dagligt ( ) (5) 2.2 Voksne Tal fra befolkningsundersøgelserne viser, at der for voksne (18+) er sket nogle positive ændringer i udviklingen af befolkningens tobaksvaner, særligt blandt lejlighedsrygere, personer der aldrig har røget og eks-rygere. Der er også sket positive ændringer i det gennemsnitlige cigaretforbrug blandt dagligdagsrygerne. I 1993 var 68 % af de deltagende i befolkningsundersøgelsen dagligrygere. I 1999 var dette tal faldet til 58 %. Siden 1999 er der ikke sket store ændringer, da andelen af dagligrygere i 2014 lå på 57 % med en fordeling på 56 % mænd og 57 % kvinder. Det gennemsnitlige cigaretforbrug blandt dagligrygere er dog faldet fra hhv. 11,3 cigaretter i 1993 til 8,1 cigaretter i 2014, hvilket er en positiv tendens (3). Fra er andelen af lejlighedsrygere faldet fra 10 % til 2,7 %, andelen af aldrig-rygere er steget fra 10 % til 14 % og andelen af eks-rygere er steget fra 13 % til 27 % (3) 3

5 Rygere (total) Dagligrygere 100 Procent Figur 2: Udviklingen i andelen af voksne (18+) rygere (daglig og lejlighedsrygere) og dagligrygere ( ) (3) Når det kommer til andelen af storrygere 1 er der igen sket positive ændringer. I alt var 7,2 % storrygere i befolkningsundersøgelsen 2014, fordelt på 11 % mænd og 3,3 % kvinder. I 1993 var andelen af storrygere mere end dobbelt så højt. Andelen lå på 30 % for mændene og 15 % for kvinderne (3). 2.3 Sociale og geografiske forskelle Økonomisk ulighed medfører ofte ulighed i sundhed. Dette ses også i andelen af rygere i forhold til længde af uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der også forskel på den geografiske fordeling af rygere i Grønland. I Vestgrønland er 56 % af befolkningen daglige rygere, hvorimod 68 % er daglige rygere i Østgrønland (1). Der er altså væsentligt flere rygere i Østgrønland end i Vestgrønland. 1 En storryger er defineret som en der har et cigaretforbrug på >15 cigaretter dagligt 4

6 Mænd Kvinder Procent Ingen videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang og lang videregående uddannelse Figur 3 Andel af dagligrygere blandt mænd og kvinder fordelt på uddannelsesniveau, 2014 (3). Succes med tobaksforebyggelse for den generelle befolkning kan i begyndelsen medføre øget ulighed i sundhed, fordi de bedst stillede ofte vil være de første til at efterleve anbefalingerne og dermed opnå helbredseffekten (6). Med en generel holdnings- og adfærdsændring i befolkningen vil den sociale ulighed på sigt blive mindre, da det vil have en afsmittende effekt i befolkningen. 3 Rygningens samfundsmæssige konsekvenser Rygning er klart det største folkesundhedsproblem i Grønland, når man ser på forekomsten af kræft og andre kroniske sygdomme, som eksempelvis hjertekarsygdomme og KOL, tidlig død og tabte gode leveår (1). Rygning kan forårsage kræft forskellige steder i kroppen, men den hyppigste rygerelaterede kræftform er lungekræft (6). I perioden var 26 % af alle kræftdødsfald i Grønland tilskrevet lungekræft (3). Rygning er også dyrt for samfundet, fordi rygere ikke kun lever i kortere tid, men de har også færre leveår fri for sygdom. Dermed er de oftere fraværende fra arbejde og de trækker mere på sundhedsvæsenets ressourcer. Sundhedsvæsenet oplever således et øget pres i forhold til sundhedsydelser som følge af rygning, og samfundet vil opleve et produktionstab (1,7). Som folkesundhedsproblem har rygning derfor stor indflydelse på samfundsøkonomien og derfor er der et stort samfundsmæssigt incitament til at forebygge rygning. 5

7 4 Status på indsatser vedr. rygning samt lovgivning på området 4.1 Forebyggelsesindsatser under Inuuneritta II Røgfri Klasse konkurrence for mellemtrinnet (4-7 kl.) i folkeskolen. Røgfri Nu! Gratis sms-tjeneste til støtte til rygestop. Kampagnen Omfavn Ungdommen med tilhørende borgermødemateriale. Programserien Grib Muligheden med tilhørende borgermødemateriale, livsstilsmagasin, pixibog, undervisningsmateriale mv. Røgfri Uge 22. Der udvikles en gadget til uddeling hvert år. Fold-ud pjece Hvad ved du om rygning? til børn og unge Rygestopinstruktørkursus afholdt i maj 2014 i samarbejde med CSR Greenland med fokus på voksne i grupper og marts 2015 med fokus på børn og unge for forebyggelseskonsulenter. Målrettet forebyggelseskonsulenter og andre fagfolk i kommunerne og på arbejdspladserne. 4.2 Lovgivning på rygeområdet I januar 2005, trådte Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer i kraft, der bl.a. forbyder salg af tobak til personer under 18 år samt reklamering for tobaksvarer. I oktober 2010 fulgte Inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning. Lovens formål er at fremme befolkningens sundhed, samt at forebygge at personer ufrivilligt udsættes for skadelige følger af passiv rygning. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 6 af 10.april 2015 om mærkning af tobaksvarer. Her fremgår det, at der efter den 1. august 2016 skal være kombinerede (tekst og billede) advarsler på alle tobaksvarer, der indføres med henblik på videresalg i Grønland. Bestemmelserne gælder ikke for røgfri tobak. 5 Udarbejdelse af handleplanen 5.1 Videns og evidensgrundlag Videns- og evidensgrundlaget for udarbejdelsen af handleplanens indsatser bunder i WHO s rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol - Framework Convention on Tobacco Control. I alt har 174 lande verden over tiltrådt rammekonventionen, som indeholder de mest effektive instrumenter for at begrænse brugen af tobak. Det gælder bl.a. følgende elementer: At overvåge brugen af tobak At adfærdsregulere ved at forhøje afgifter/priser på tobak At sikre og håndhæve forbud mod tobaksreklamer og sponsorering af tobaksprodukter At sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og offentlige steder At yde en omfattende informations indsats herunder undervisning At advare om farerne ved tobaksrygning ved advarsler på tobaks/cigaretpakninger At sikre rygestoptilbud for afhængighed af tobak (8). 6

8 5.2 Handleplanens opbygning Handleplanen er udfærdiget med udgangspunkt i målene og indsatsområderne for rygning i Inuuneritta II. Der har været inddraget relevante interessenter fra de tre indsatsområder, (at gravide ikke ryger, at forebygge, at børn og unge begynder at ryge og at begrænse andelen af rygere i befolkningen, så børn ikke oplever rygning som en naturlig del af dagliglivet) for at finde frem til de konkrete indsatser, der skal arbejdes med i resten af perioden for Inuuneritta II. Der har været etableret en arbejdsgruppe med fagpersonale, der arbejder med gravide og barslende kvinder, der har været afholdt faglige møder med forebyggelseskonsulenter fra hele landet, der har været lavet gruppeinterview med gravide kvinder fra patienthotellet i Nuuk og afholdt en workshop med unge fra NUIF i Nuuk. De konkrete indsatser i handleplanen er udfærdiget med udgangspunkt i arbejdet med interessenterne og i viden fra WHO s rammekonvention. Forebygge rygestart (Blandt børn og unge) Fremme røgfri miljøer (Beskytte især børn og unge mod rygning og passiv rygning) Fremme denormalisering af rygning (Så rygning ikke betragtes som normalt i det grønlandske samfund) Fremme rygestop (Blandt rygere der er motiveret for et rygestop) Handleplan for forebyggelse af rygning - indsatser - Information og kampagner Inspirationskatalog Rygestopaktiviteter Lovgivning Figur 4 Opbygningen af handleplan for forebyggelse af rygning Handleplanens konkrete indsatser omhandler primært den borgerrettede forebyggelse, som retter sig mod raske borgere. Formålet er at motivere borgerne til at leve et liv uden røg, for at forhindre eller mindske risikoen for at rygerelateret sygdom opstår, med særlig fokus på børn og unge. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde sker, når indsatserne er flerstrengede, spiller sammen og sker på flere niveauer. Derfor er samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer samt 7

9 frivillige organisationer vigtigt for at få indsatserne til at lykkes. Det gælder både i indsatsernes udviklingsfase, men også under implementeringen. Vigtige og relevante samarbejdspartnere er bl.a. kommunerne, skolerne, sundhedsvæsenet, MIO, Neriuffik, CSR-Greenland mv. De allerede etablerede og årligt tilbagevendende indsatser, som Røgfri Uge 22 og Røgfri Klasse, vil fortsat være en del af årsværket for arbejdet på rygeområdet. Røgfri Nu! Gratis støtte til rygestop fortsætter ligeledes i sin nuværende form. 5.3 Økonomi Den økonomiske ramme for arbejdet med de indsatser i handleplanen, ligger indenfor rammerne af den fastsatte bevilling i finansloven for rygning, under Inuuneritta, konto Forebyggelsesindsatser Forebyggelsesindsatserne for er organiseret som følger: 1. Information og kampagner 2. Inspirationskatalog 3. Rygestopaktiviteter 4. Lovgivning Det er sundheds- og forebyggelsesafdelingen PAARISA i Departementet for Sundhed, som er ansvarlig for at initiere de forebyggelsesindsatser, med mindre en anden afdeling står anført som ansvarlig under den enkelte indsats. For hver indsats er der endvidere defineret et mål samt estimeret et budget til udviklingen af indsatsen. Budgetterne er kun estimater og kan ændres, hvis arbejdet med indsatserne ændres eller prioriteres anderledes. Skal indsatserne eksempelvis udgives igen senere, er det under et nyt budget. Bliver Departementet for Sundhed bekendt med andre tiltag vedr. forebyggelse af rygning, som har stor gavnlig effekt for befolkningen eller dele af befolkningens sundhed, kan disse blive prioriteret frem for dele af handleplanen. 6.1 Information og kampagner Informationsindsatsen har til formål at øge befolkningens sundhed ved at oplyse og formidle viden om rygning og dens skadevirkninger. Kampagneindsatsen har til formål at påvirke befolkningens eller dele af befolkningens viden, holdning eller adfærd i en bestemt retning, gennemført over en afgrænset periode Opdatering af eksisterende materialer og online informationer om rygning Gennemgang af eksisterende materialer om rygning fra materialelageret (DIH) skal ske, for at få et overblik over, hvilke materialer der stadig er gældende, hvilke der skal opdateres og hvilke der skal kasseres. Alle gældende materialer skal også være tilgængelige online på peqqik.gl enten til bestilling og/eller til download og print. Artiklerne om rygning på peqqik.gl skal ligeledes gennemgås og tilrettes, så de er opdaterede. Endvidere skal der suppleres med informationer om snus og e-cigaretter. 8

10 Mål: At tilbyde alle borgere løbende opdateret viden indenfor rygning og rygerelaterede emner på grønlandsk og dansk Informationsfolder til den gravide familie om røgfri graviditet Udvikling af en simpel og overskuelig informationsfolder målrettet den gravide familie omkring røgfri graviditet. Til uddeling ved en af de første graviditetssamtaler med en fagperson. Der skal i tilknytning til folderen udvikles en mini manual målrettet fagpersonalet til brug ved snakken om røgfri graviditet. Mål: At oplyse den gravide familie omkring røgfri graviditet, og hvilken betydning det har for det nye barn. Budget: kr Udgivelse og implementering af undervisningsmateriale målrettet børn og unge Udgivelse og implementering af Grib Muligheden undervisningshæfte målrettet mellemtrinnet i folkeskolen. Materialet går på tværs af indsatserne i Inuuneritta II og indeholder læring omkring kost, fysisk aktivitet, alkohol/hash og rygning. Mål: At tilbyde skolerne nyt og opdateret undervisningsmateriale målrettet elever på mellemtrinnet omkring kost, fysisk aktivitet, alkohol/hash og rygning. Budget: kr Fold-ud folder målrettet voksne Udvikling af informationsfolder målrettet forældre og andre voksne med fokus på voksenansvar. Indholdet skal afspejle en guide til, hvordan man som forældre og voksen bedst støtter sine egne og andres børn og unge til at forblive røgfri. Folderen skal passe ind i rækken af fold-ud foldere, som Departementet for Sundhed har lavet og være supplement til den eksisterende folder Hvad ved du om rygning? Til børn og unge Mål: At oplyse voksne og forældres omkring deres ansvar i forhold til børn, unge og rygning. Budget: kr Kampagne målrettet børn og unge Cool uden røg Udvikling af kampagne målrettet børn og unge i alderen år med fokus på holdningsændring i forhold til cigaretter. Fokus på ikke-rygerne under budskabet Det er sejt at sige nej eller Cool uden røg. Kampagnen skal bygges op omkring enten ung til ung kommunikation eller grønlandske forbilleder/idoler, som ikke ryger. Kampagnen skal have sit primære liv på de sociale medier som Facebook og Instagram, og må gerne gøre brug af edutainment 2 i sin opbygning. Mål: At påvirke målgruppens adfærd og opfattelse af rygning i en positiv retning. Budget: kr. 2 Edutainment er et sammensat begreb, som er opstået ud fra de engelske ord "edu"cation og enter"tainment". Betegnelsen bruges om eksempelvis undervisningsmaterialer, der både underholder og lærer. 9

11 6.1.6 Kampane målrettet borgere Uge 22 Uge 22 er forholdsvis ny i landet, og på baggrund af det, er det vigtigt at vi præsenterer uge 22. Kampagne uge 22 er TV kampagne, målrettet voksne i alderen 18 år og op. Den skal indeholde korte informations spots om rygning, med fokus på børnenes syn på rygning og tobak, men også give støtte til forældre/familie om hvordan man kan forebygge rygning. Kampagnen skal køres i KNR og Facebook. Mål: Oplysningskampagne om Uge 22 og at oplyse voksne omkring deres ansvar i forhold til rygning blandt børn og unge. Budget kr Forebyggelse af rygning blandt børn og unge Kampagnen er målrettet på børn og unge med alderen 7-17 år med fokus på holdningsændring i forhold til cigaretter. Der skal være sammenhæng imellem de signaler de børn og ung møder, både når det handler om hvad læreren fortæller i skolen, hvad børn og unge ser i frikvartererne og hvad de hører derhjemme. Mål: Visionen for arbejdet med at forebygge rygning er, at rygning blandt eleverne på Grønlands folkeskoler og ungdoms uddannelser nedsættes. Budget: kr. 6.2 Inspirationskatalog Inspirationskatalog vedr. tobak målrettet kommunerne Udvikling af et inspirationskatalog (eksempelvis et ringbind eller en anden mappe, hvor der løbende kan suppleres med nyt materiale) vedr. tobak målrettet kommunerne. Inspirationskataloget skal hjælpe kommunerne i arbejdet med at skabe ideer og rammer for lokale indsatser indenfor rygning og tobak. Inspirationskataloget skal være dynamisk, og kan løbende udvides med mere inspiration i takt med, at kommunerne selv gør sig erfaringer og i takt med at Selvstyret udvikler nye indsatser, der kan være gavnlige på kommunalt niveau. Inspirationskataloget er endvidere en dynamisk drejebog for de indsatser, der kommer fra Selvstyret på rygeområdet. Mål: At give kommunerne et værktøj, de kan bruge i dagligdagen i forhold til ideer for lokale indsatser indenfor rygning. Budget: kr. 6.3 Rygestopaktiviteter Analyse og kortlægning af de landsdækkende rygestoptilbud I samarbejde med sundhedsvæsenet og kommunerne analyseres og kortlægges de landsdækkende muligheder for rygestoptilbud på by- og bygdeniveau. I analysen skal det konkretiseres hvilke(n) rygestopmetode(r), der anvendes og hvilke(n) målgruppe(r), der tilbydes rygestop. På baggrund af analysen skal resultaterne evalueres, så vi kan blive klogere på hvilke(n) rygestopmetode(r), der anvendes med størst succes i Grønland. Resultaterne skal lægges på peqqik.gl når de er færdige. Mål: At kortlægge de landsdækkende rygestoptilbud til gavn for borgere og fagpersonale. 10

12 6.3.2 Puljemidler til lokale rygestopaktiviteter Som pilotprojekt, skal der i 2018 udbydes puljemidler til støtte af lokale rygestopaktiviteter. I 2017 skal regelsæt for ansøgning og ansøgningsmateriale udvikles. Puljen til lokale rygestopaktiviteter kan eventuelt følge Inuuneritta Puljens ansøgningsfrister. Mål: At styrke det lokale arbejde med rygestop. Budget: kr. 6.4 Lovgivning Ændringer af den grønlandske rygelov Med baggrund i de internationale anbefalinger på tobaksområdet, og muligheden for at øge befolkningens sundhed ved at forebygge rygning gennem lovgivning, skal der foretages ændringer til den eksisterende lovgivning på området. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kigge nærmere på, hvilke områder lovgivningen skal fokusere på. Ansvarlig: Juraafdelingen i samarbejde med PAARISA i Departementet for Sundhed 7. Monitorering og evaluering Monitorering og evaluering af alle indsatser, der vedrører forebyggelse af rygning, er en nødvendighed, hvis indsatsen mod rygning løbende skal kunne forbedres. Denne handleplan igangsættes i midten af perioden for Inuuneritta II, og der er ikke foretaget en egentlig baselineundersøgelse, der kan bruges som udgangspunkt for en måling af resultaterne af nærværende handleplans indsatser. Dog monitoreres landets borgeres sundhed hvert 4. år igennem skolebørns- og befolkningsundersøgelserne. Seneste undersøgelser er foretaget i 2014, hvorfra størstedelen af dataene i handleplanen stammer. Der findes dog en række indikatorer, som kan følges årligt. Det er bl.a. den årlige import af cigaretter samt landskassens afgiftsindtægter på tobaksvarer. Derudover er det muligt at benytte sig af et analyseinstitut i forbindelse undersøgelser af de enkelte indsatser til brug ved evaluering. Der skal dog udvælges nogle indikatorer der er væsentlige at undersøge/følge, førend undersøgelserne kan sættes i gang. 11

13 8. Tidsplan for de forebyggelsesindsatser for rygning for i overblik Indsatser Information og viden Opdatering af eksisterende materialer og informationer om rygning Informationsfolder til gravide om røgfri graviditet Implementering af undervisningsmateriale målrettet børn og unge Fold-ud folder målrettet voksne Kampagne målrettet børn og unge Cool uden røg Inspirationskatalog: Inspirationskatalog vedr. tobak målrettet kommunerne Rygestopaktiviteter: Analyse og kortlægning af de landsdækkende rygestoptilbud Puljemidler til rygestoptilbud Udvikling Udvikling Implementering Implementering Udvikling Udvikling Udvikling Implementering Analyse Resultater Udvikling Implementering Lovgivning Ændringer af den grønlandske rygelov Udvikling Fremsættelse i Inatsisartut Etablerede initiativer i drift Røgfri Nu! Røgfri Uge 22 Røgfri Klasse Implementering Implementering Igangsættelse 12

14 9. Kilder 1. Bjerregaard P, Niclasen B, Frederiksen N, Aidt EC. Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland Departementet for Sundhed; Inuuneritta II - The Government of Greenland. Inuuneritta II Dahl-Petersen IK, Larsen CVL, Nielsen NO, Jørgensen ME, Bjerregaard P. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grana R, Benowitz N, Glantz SA. Background paper on E-cigarettes (electronic nicotine delivery systems). Cent Tob Control Res Educ Univ California, San Fr a WHO Collab Cent Tob Control Prep World Heal Organ Tob Free Initiat [Internet]. 2013;(December): Available from: 5. Niclasen B. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Departementet for Sundhed. Forslag til kræftplan Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke tobak. Sundhedsstyrelsen [Internet]. 2012;1 29. Available from: 8. World Health Organisation. WHO Framework Convention on Tobacco Control. WHO Press. 2005;1(3):