BILAG UDFØRLIGT HØRINGSNOTAT

Transkript

1 NOTAT ENERGITILSYNETS MØDE DEN [X. MÅNED ÅR] 11. august 2016 Engros & Transmission BILAG UDFØRLIGT HØRINGSNOTAT 1. I forbindelse med behandlingen af Energinet.dks evaluering af reservationen i SK4 har Sekretariatet for Energitilsynet (SET) haft såvel Energinet.dks evaluering som udkastet til afgørelse i offentlig høring. I høringen er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi, DONG. Nordjyllandsværket og Statnett. 2. I nærværende notat er SETs kommentarer til høringssvarene samlet. GRUNDLAGET FOR OG VALIDITET AF SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER 3. I høringssvarene fra DONG og Nordjyllandsværket rejses kritik af grundlaget for beregningerne. DONG anfører således, jf. bilag 3, side 3: SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Energinet.dk s beregninger af den samfundsøkonomiske nytte er behæftet med stor usikkerhed, jf. sammenfatningens side 4, andet afsnit. DONG Energy deler denne opfattelse og vil i dette afsnit fremføre en række konkrete bemærkninger hertil.. DONG Energy er enig med Energinet.dk i, at det er vanskeligt at estimere referenceomkostningerne til levering af FRR-A reserver i Vestdanmark. Dog mener vi, at følgende forhold ikke er medtaget i tilstrækkeligt omfang af Energinet.dk: Det danske produktmiks betyder, at der i perioder kan leveres FRR-A af danske leverandører til langt under den norske pris (Se afsnit 5.2 i evalueringen) Op til SK4 aftalens ikrafttræden primo 2015 foregik indkøbet af FRR-A i DK1 i et symmetrisk månedsmarked, hvilket gjorde, at det var begrænset, hvor mange reserver fra dette produktmiks, der kunne finde vej til FRR-A markedet. Energinet.dk havde allerede i 2011 planer om at revidere FRR-A markedet, men skrinlagde selv disse planer efter indgåelse af SK4-aftalen. Dette har sandsynligvis påvirket prissætningen i perioden Et usikkert marked for FRR-A i DK fra 2011 og frem gav ringe incitament til at udvikle markedet for danske aktører. Modsat forholdt det sig for norske, jf. Energinet.dk s indledende bemærkning i den samlede vurdering: Den femårige løbetid på aftalen, samt at den indeholder både levering af FRR-A og FCR, bidrager i høj grad til den attraktive pris fra aktørerne i Norge og deres incitament til at investere i leveringen af systemydelserne Ny IT-protokol implementeret af Energinet.dk fra 2014 har åbnet op for, at flere danske leverandører kan levere FRR-A. DONG Energy mener derfor, at omkostningerne til reserverne i Vestdanmark ville have været under de af Energinet.dk anslåede mio. kr. pr. år. Med baggrund i Energinet.dk s analyse af omkostningsbasen som beskrevet i afsnit 5.1 i

2 Side 2/9 evalueringen, synes det mere rimeligt at vurdere omkostningerne til mio. kr. pr. år, hvilket stadig er behæftet med stor usikkerhed. 7 7 Energinet.dk vurderer den rene reservationsomkostning på et kulfyret kraftværk til 67 mio. kr. (Tabel 2) og omkostninger ved produktmiks til 90 mio. kr. (Tabel 4). 4. Tilsvarende anfører Nordjyllandsværket i deres høringssvar (bilag 4, side 1 Nordjylland), at: I beregning af forventede leveringsomkostninger, er der ikke medregnet levering fra andre typer af anlæg end centrale kraftværker. Det er vores opfattelse at langt flere aktører vil kunne deltage på markedet i dag end tidligere, og med flere forskellige typer af produktions- og forbrugsenheder, hvilket må forventes at medføre lavere priser. Energinet.dk har i den endelige evaluering medtaget vurderinger af flere typer af anlæg, men estimeringen af omkostninger for disse anlægs leveringsomkostning, er præget af mange antagelser og usikkerheder, og udfaldsrummet for omkostningsberegningen er af en sådan størrelse at fastsættelse af en specifik omkostning ikke kan foretages. Der anvendes historiske priser for levering af FRRa i DK1 som en slags verifikation af den opstillede model. Vi finder det særdeles uhensigtsmæssigt at anvende en sammenligning med historiske priser som en verifikation af modellen. Perioden der bruges til sammenligning var præget af lav konkurrence i et marked under afvikling. I evalueringen bør der for perioden op til 2015 oplyses forhold mellem indkøbt volumen af FRRa og volumen på indkomne tilbud (Bid-to-cover). Til sammenligning bør bid-to-cover oplyses for leveringsevnekontrakter for 2015 og Denne information vil kunne anvendes til at indikere en forventning om prisudvikling i perioden fra 2015 og frem. 5. SET bemærker, at Energinet.dk gør opmærksom på, at der er usikkerhed i estimeringen af danske FRR-A priser for 2015, således som DONG og Nordjyllandsværket også påpeger. 6. SET finder også, at der er en sådan usikkerhed. Som anført af DONG og Nordjyllandsværket ville vilkårene for et dansk FRR-A marked være væsentligt anderledes i dag, end det var op til 2015 fx i forhold til antallet af mulige aktører, der kunne byde ind på markedet, manglende incitamenter til markedsudvikling i et marked, der ville ophøre i 2015 mv. Hertil kommer yderligere, at konkurrencen på et sådant lukket, nationalt marked også ville være påvirket af den manglende konkurrence udefra. OPGØRELSEN AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI I EVALUERIN- GEN 7. Det fremgår af høringssvarene fra DONG og Dansk Energi, at de betvivler reservationens betydning for investeringsbeslutningen omkring etablering af SK4. Således anfører DONG, jf. bilag 3, side 2 (DONG høringssvar): Slutteligt deler DONG Energy ikke Energinet.dk s vurdering af, at reservationen var afgørende for SK4-projektets gennemførelse. Andre og mindre konkurrence-

3 Side 3/9 forvridende muligheder blev ikke belyst eller drøftet. Fx kunne en anden fordeling af omkostninger mellem Statnett og Energinet.dk være valgt. 8. Tilsvarende anfører Dansk Energi, jf. bilag 5, side 5: Energinet.dk argumenterer løbende med, at reservationen var nødvendig for at gennemføre SK4-projektet som helhed, for at gøre forøge fordelene som tilfalder Norge. Dansk Energi mener ikke, at dette er korrekt. Dansk Energi vil eksempelvis gerne fremhæve en alternativ model, der kan gøre den norske del af økonomien i SK4 mere attraktiv, herunder: - Energinet.dk betaler en højere andel af anlægsomkostningerne - Energinet.dk påtager sig større del af vedligeholdelsesarbejdet 9. Derimod anfører Statnett, jf. bilag 6, side 1, at: Avtalen var afggjørende for Statnett og Energinet.dks invetseringsbeslutning i SK4 da intekter fra spotmarkedet alene ikke gav tilstrekkelig samfundsøkonomisk lømsomhet for en investeringsbelutning, spesielt norsk samfunnsøkonomi. 10. SET skal i relation til ovennævnte bemærke, at SET ikke er bekendt med materiale eller forhold, der kan anfægte, at reservationen i SK4 var en blandt andre afgørende forudsætninger for, at projektet blev realiseret. SET vurderer således entydigt, at reservationen var en væsentlig og integreret del af investeringsbeslutningen omkring SK4 og dermed også en væsentlig forudsætning for etableringen. ANDRE SPØRGSMÅL 11. Høringssvarene fra DONG, Dansk Energi og Nordjyllandsværket rejser en række andre spørgsmål, som SET her skal kommentere. NETWORK CODE ON ELECTRICITY BALANCING OG RECIPROCITET I RESERVA- TIONER 12. I høringssvarene fra DONG (bilag 3, side 5) henvises således til network code on electricity balancing som vist neden for: DONG Ved behandlingen af reservationen på Storebæltsforbindelsen i 2010 fremhævede Energitilsynet, at tilsynet ved vurderingen af Energinet.dk s metode for reservation af kapacitet på en forbindelse grundlæggende skal påse, at metoden opfylder betingelserne om gennemsigtighed, rimelighed og ikke-diskrimination 5. Disse principper er i overensstemmelse med netværkskoden for Electricity Balancing, som Energinet.dk også refererer til i evalueringen: Chapter 2, Article 10: 1. This Network code shall facilitate the achievement of the following objectives: a. [ ] d. Fostering effective competition, non-discrimination and transparency in Balancing Markets; e. [ ] f. Ensuring that the procurement of Balancing Services is fair, objective, transparent and marketbased, avoids undue barriers to entry for new entrants, fosters the liquidity of Balancing Markets while preventing undue distortions from within the internal market in electricity; 6 5 Energitilsynet. 15. oktober Energinet.dk opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse. 12/ Version 3.0 fra august 2014, kapitel 2, artikel 10

4 Side 4/9 13. Dansk Energi henviser, jf. bilag 5, side 2, til, at der bør tages hensyn til lige muligheder og konkurrence på tværs af landegrænser: Indkøb uden lige muligheder for at konkurrere på tværs af landegrænser Dansk Energi støtter øget markedsintegration, da det både skaber bedre omsætningsmuligheder, og samtidig er med til at skabe mere velfungerende markeder. Det bør dog være et krav, at der er lige konkurrencevilkår på tværs af landegrænser, der medfører lige vilkår for køb og salg af ydelser. Princippet om reciprocitet i markedsdesignet bør stå meget stærkt, når der udformes markedsregler. Den konkrete sag med reservation på SK4 synes ikke at understøtte en øget markedsintegration, fordi der alene er tale om at norske aktører kan sælge FRR-A i Danmark, mens danske aktører ikke har tilsvarende mulighed for at sælge FRR-A i Norge. Uden reciprocitet skævvrides konkurrencen, hvor lukningerne i de danske markeder reducerer incitamenterne for eksisterende aktører til at opretholde deres evne til at kunne producere FRR-A, lige såvel som incitamentet for nye aktører til at investere også reduceres. Det betyder, at det danske marked for FRR-A afvikles frem for at udvikles. 14. SET skal indledningsvis bemærke, at hensynet til en konkurrencebaseret udvikling og ikke-diskrimination er væsentlige, generelle hensyn for markederne. Det væsentlige i den gældende regulering omkring reservationer er den samfundsmæssige værdi af reservationer og den mindst mulige begrænsning af kapaciteten i spotmarkedet. Der må således lægges vægt på, at reservationer kan begrundes samfundsøkonomisk. 15. SET skal yderligere bemærke at network code on electricity balancing ikke er endelig. Et udkast til koden er således i kommitologi procedure for øjeblikket. Energitilsynet kan således ikke inddrage forslaget til netværkskode i retsgrundlaget for en afgørelse. Hvorvidt netværkskoden, når den er vedtaget og trådt i kraft vil have konsekvenser for den gældende reservation i SK4 vil afhænge af det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt og de konkrete overgangsbestemmelser, som den endelige kode måtte indeholde. 16. Når netværkskoden er endelig vedtaget og trådt i kraft må den forventes at blive et væsentligt retsgrundlag for vurderingen af reservationer i grænseoverskridende elektricitetsforbindelser. 17. SET skal endelig bemærke, at kravene i den danske elforsyningslov vedrørende godkendelse af metoder gælder for det danske marked, og der kan ikke ud fra disse stilles krav om eksempelvis reciprocitet i en reservation. Som anført i Energitilsynets godkendelse i 2010 er det den samfundsmæssige værdi i en reservation, der skal lægges til grund for en vurdering. De samfundsøkonomiske beregninger viser, at reservationen er en væsentlig del af den samfundsøkonomiske værdi for Norge, mens den samfundsøkonomiske værdi for Danmark først og fremmest ligger i energihandel i spotmarkedet.

5 Side 5/9 OPHÆVELSE AF RESERVATIONEN I STOREBÆLTSKABLET 18. DONG og DE henviser endvidere til Energitilsynets ophævelse af Energinet.dks reservation i Storebæltskablet og Energiklagenævnets stadfæstelse heraf og drager en parallel til den foreliggende sag, jf. bilag 3, side 3 og bilag 5, side 4. DONG For at kunne vurdere om en samfundsøkonomisk nytte på 8 mio. kr. (70 pct. lavere end forventet) er tilstrækkelig til at opretholde et så betydeligt indgreb, som en reservation i day ahead markedet er, kan vi holde Energinet.dk s beregning op imod beregninger og afgørelser i sagen omkring reservationen på Storebæltsforbindelsen. Der står følgende i afgørelsen4: Sekretariatet for Energitilsynet lægger vægt på, at en effektivitetsgevinst på 18 mio. kr. pr. år er betydelig mindre end den effektivitetsgevinst på godt 90 mio. kr. pr. år, som Energinet.dk i 2010 skønnede ville være resultatet af reservationen. Størrelsen af den beregnede effektivitetsgevinst kan ses i sammenhæng med, at Energinet.dk i henhold til selskabets årsrapport købte reserver på elområdet for 922 mio. kr. i En effektivitetsgevinst på 18 mio. kr. pr. år er efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering ikke tilstrækkelig til at begrunde det betydelige indgreb i markedskræfterne, som reservationen er udtryk for. [DONG Energy s fremhævning.] I Storebæltssagen var den realiserede gevinst således 18 mio. kr. - altså 80 pct. lavere end forventet. I SK4-sagen er den (usikre og efter vores vurdering overvurderede) realiserede gevinst 8 mio. kr. - altså ca. 70 pct. lavere end forventet. 19. SET skal hertil bemærke, at der er væsentlige forskelle mellem de to sager, idet reservationen i Storebæltskablet ikke var en forudsætning for investeringsbeslutningen og dermed kablets etablering. Reservationen måtte derfor bedømmes isoleret ud fra den samfundsmæssige værdi den havde i forhold til alternativanvendelsen samt reservationens omfang og anvendelse. 20. I modsætning hertil finder SET, at reservationen i SK4 er en væsentlig og integreret del af investeringsbeslutningen omkring SK4 og dermed også en væsentlig forudsætning for etableringen. Dermed vurderer SET samtidig, at reservationens samfundsmæssige værdi må ses i sammenhæng med den samlede samfundsmæssige værdi af SK4 LANGSIGTEDE MARKEDSEFFEKTER, SYSTEMSIKKERHED OG INDIREKTE YDELSER VED INDKØB AF FRR-A I VESTDANMARK. 21. Dansk Energi anfører, jf. bilag 5, side 2, at reservationen vil have en række langsigtede effekter i markedet: Reservationen betyder en meget stor økonomisk omfordeling mellem danske elproducenter til norske producenter. Konsekvensen er, at muligheden for at producere systemydelser i Danmark falder. Det har konsekvenser for forsyningssikkerhed, fordi systemydelser er en del af indtjeningsgrundlaget på et kraftværk på trods af hvad Energinet.dk synes at mene i sammenfatningens side 9. Årsagen til Energinet.dk s synspunkt kan måske skyldes en forventning om, at producenternes fjernvarmekunder bærer denne ekstra byrde uden konsekvenser i forhold til deres valg af varmeleverandør. Systemydelsesmarkederne for primær reserve og sekundær reserve påvirkes på langt sigt, da manglende investeringer i det danske marked, betyder en forringelse

6 Side 6/9 af konkurrencen, når reservationen løber ud. Dermed er der tale om et samfundsøkonomisk tab efter reservationens udløb. I tidligere høringer i regi af Energinet.dk har Dansk Energi gjort opmærksom på dette forhold, men beregningen indregnes ikke i de tal som Energinet.dk fremlægger. 22. Nordjyllandsværket påpeger, jf. bilag 4, side 2, at reservationen har konsekvenser for systemsikkerheden og at der er indirekte ydelser ved indkøb af FRR-A i DK1, der ikke er prissat i den samfundsmæssige værdiberegning: System sikkerhed garanti for levering af FRRa Leveringsevnekontrakter i sin nuværende form skaber ikke sikkerhed for en egentlig evne til at levere, hvis et uventet behov opstår. Kravene for deltagelse medfører ikke at aktører skal eftervise evnen til at levere, efter at aktøren er blevet godkendt. Hvis der blev udbudt egentlige kontrakter på FRRa i DK1, ville det medføre en faktisk leverance fra aktører i DK1, hvilket vil medføre en eftervisning af den faktiske evne til at levere. Energinet.dk har således en skjult omkostning, i form af lavere systemsikkerhed. Denne problemstilling bør medtages i evalueringen. Indirekte ydelser ved indkøb af FRRa i DK1 Ved indkøb af FRRa i DK1, i hvert fald for så vidt angår kontrakter tildelt aktører med leverance fra centrale kraftværker, er ydelsen spændingsregulering ideholdt i FRRa. I evalueringen tages der ikke højde for at et indkøb ved aktører i DK1 kan mindske behovet for indkøb for anlæg til spændingsregulering på transmissionsnettet. Energinet.dk har indikeret et behov for et driftsklart anlæg tilsluttet transmissionsnettet hen over sommeren I de perioder, hvor FRRa indkøbes i DK1 og kontrakten vindes af et sådant anlæg, vil Energinet.dk ikke have behov for at indkøbe et driftsklart anlæg. Betydningen af dette forhold bør inkluderes i evalueringen. 23. I relation til de langsigtede effekter og den økonomiske omfordeling, reservationen er udtryk for, bemærker SET, at Energitilsynet ikke har hjemmel til at vurdere/godkende Energinet.dks investeringer. Efter den danske regulering ligger denne kompetence hos ejeren af Energinet.dk, der godkender Energinet.dks investeringsplaner og konkrete investeringer. 24. En stillingtagen til en investering i eksempelvis SK4 er også en stillingtagen til den økonomiske omfordeling som måtte følge af investeringen. I det konkrete tilfælde med SK4 kan der efter SETs vurdering ses en omfordeling først og fremmest mellem de danske forbrugere og de danske producenter. Den samfundsmæssige værdi af SK4 for Danmark ligger således på forbrugersiden med øget adgang til import fra et lavprisområde. Omvendt ligger den samfundsmæssige værdi for Norge først og fremmest hos de norske producenter med adgangen til højprisområde samt aftalen om køb af FRR-A. 25. I relation til Nordjyllandsværkets bemærkninger vedrørende systemsikkerhed og indirekte ydelser ved køb af FRR-A i Vestdanmark, bemærker SET, at systemsikkerheden og sikringen heraf er Energinet.dks ansvar og ikke forhold, som Energitilsynet skal tage stilling til. 26. SET bemærker endvidere, at der ikke foreligger oplysninger om, at leveringsevnekontrakterne ikke skulle lever op til deres formål eller at indehavere af leve-

7 Side 7/9 ringsevnekontrakter ikke har været i stand til at levere konkrete leverancer i de tilfælde, hvor det har været aktuelt. En eventuel risiko i forhold til den faktiske evne til at levere må vel endvidere antages at være den samme ved indgåelse af en kontrakt om levering af FRR-A. Som udgangspunkt er der jo principielt ikke nogen garanti for, at leverancen rent faktisk kan leveres, når behovet opstår. 27. I relation til det rejste spørgsmål om indirekte ydelser i forbindelse med levering af FRR-A fra Danmark skal bemærkes som førnævnt, at systemsikkerhed m.m. er Energinet.dks ansvar. SET henviser til Energinet.dks kommentarer til høringssvaret fra Nordjyllandsværket, jf. bilag 7, side 6ff: Energinet.dk har foretaget en opdeling af produkterne for systemydelser, for at skabe velfungerende markeder og transparens, hvor flest mulige aktører har mulighed for at deltage. En kobling af produkterne vil medføre et væsentlig lavere antal leverandører for systemydelser. Omfattende analyser af behovet for systembærende egenskaber foretaget i Vestdanmark har vist at, ved intakt net, er transmissionsnettet uafhængigt af, at kraftværkerne leverer systembærende egenskaber. Ved normaldrift i sommermånederne indkøber Energinet.dk fra sommeren 2016 derfor kun ét driftsklart anlæg i Vestdanmark, der kan beordres i drift, hvis der sker havari på enten udenlandsforbindelserne, eller centrale komponenter i nettet. Behovet for kraftværkerne, til at kunne opretholde systemsikkerheden, er derfor væsentlig anderledes end tidligere, og der er ikke længere behov for værker i drift i Vestdanmark. Derudover kan leveringen af FRR-A også ske fra decentrale kraftvarmeværker, hvilket medfører, at det er Energinet.dk s vurdering, at indkøbet af systembærende egenskaber ikke vil blive væsentlig påvirket af indkøbet af FRR-A i Norge. MARKEDSÅBNING MOD TYSKLAND 28. DE påpeger, jf. bilag 5, side 2, at: Energitilsynet lægger i metodegodkendelsen fra 2010 vægt på en række øvrige forhold så som åbning af nye markedsmuligheder for dansk elproducenter som erstatning for markeds-lukning på markedet for FRR-A. Markedsaktørerne har pointeret dette forhold på flere møder i systemydelsesgruppen. Dette aspekt bør nyde meget større opmærksomhed i evalueringen, men indgår kun i et meget begrænset omfang på s Tre forudsætninger om markedsåbning mod tyske markeder er ikke indfriet: Markedsåbningen for salg af FRR-A mod Tyskland er ikke sket som forudsat. Energinet.dk beskriver i 2010 som led i godkendelsen af reservation af kapacitet på SK4 en målsætning om, at skulle skabe et nordeuropæisk marked for udveksling af reserver og systemtjenester, som samtidig kan skærpe konkurrencen og øge afsætningsmulighederne for danske elproducenter betydeligt. Dette skulle ske samtidig med, at SK4 blev idriftsat. Målsætningen om markedsåbning gentager Energinet.dk i Strategi for systemydelser fra 2011 og i tillægget til strategien fra november 2013, hvor der specifikt står Det er Energinet.dk's hensigt og målsætning at kunne tilbyde de danske markedsaktører nye afsætningsmuligheder på det tyske marked, senest samtidig med at ovennævnte aftale træder i kraft.

8 Side 8/9 Ønsket om markedsåbning mod Tyskland ser ikke ud til at blive indfriet. Derved afskæres danske markedsaktører reelt fra afsætning af FRR-A på et marked, som de var stillet i udsigt ikke ville forsvinde, men derimod samlet set blive større. Markedsåbningen for FCR er ikke sket som forudsat. Den generelle kapacitetsudbygning mod Tyskland er ikke sket som forudsat. I Energitilsynets godkendelse i punkterne 36 og 104, fremgår det, at Udbygningen af Skagerrak 4 skal herudover ses i sammenhæng med en udbygning af forbindelserne mellem Danmark og kontinentet. Konkret er der i godkendelsen fra 2010 skrevet, at eksportkapacitet fra Jylland til Tyskland forventes udbygget til 2000 MW i 2012/2013, jf. punkt 104 i Energitilsynets godkendelse. Realiteten i 2014 er imidlertid, at eksportkapacitet er maksimalt 1780 MW, hvilket begrænser mulighederne for konkurrence mod syd. Samtidig er det værd at fremhæve, at den reelle rådighed på forbindelsen fra Jylland til Tyskland i 2015 gennemsnitligt lå på 13 procent af nominelle kapacitet, dvs. langt mindre end de forudsatte 2000 MW. Dertil står, at det er intentionen at udbygge forbindelsen mellem Jylland og Tyskland til 2500 MW i begge retninger fra 2017, hvilket tillige ser ud til at blive forsinket. Den tyske udbygning er forsinket, og der er risiko for, at den ikke bliver realiseret i planlagt omfang. Samlet set betyder den manglende udbygning af udlandsforbindelserne i forhold til forudsætningerne, at danske kraftværkers potentiale for at deltage i konkurrencen på kontinentet er væsentlig mindre end forventet. Derfor får de danske kraftværker ikke nye afsætningsmuligheder i takt med afsætningsmuligheder lukkes. 29. SET skal indledningsvis understrege, at en markedsåbning mod Tyskland ikke var et vilkår for Energitilsynets godkendelse af reservationen på 100 MW i SK4 i I Energitilsynets afgørelse fra 2010 står der således i pkt. 104: 104. Ved den samlede vurdering, bør der, for det første lægges vægt på, at Energinet.dk har oplyst, at reservationen er en væsentlig forudsætning for at der investeres i en ikke ubetydelig udbygning af en overførselsforbindelse. Skagerrak 4 indgår i Kommissionens prioriterede projekter for el infrastrukturen og er ét af 5 store nordiske net investeringer(de prioriterede snit). Skagerrak 4 skal herudover ses i sammenhæng med styrkelsen af det indre jyske net, Storebælts forbindelsen samt opgradering af handelskapaciteten mod Tyskland til henholdsvis 1500/2000 MW i løbet af 2 år samt den nu besluttede COBRA forbindelse til Holland. 30. Som det fremgår af pkt. 104 i afgørelsen fra 2010 er reservationen en væsentlig forudsætning for at der investeres i en ikke ubetydelig udbygning af en overførselsforbindelse. Herudover skal SK4 (ikke reservationen) ses i sammenhæng med flere andre projekter og forhold styrkelsen af det indre jyske net, Storebæltsforbindelsen samt opgradering af handelskapaciteten mod Tyskland. 31. Der er således tale om at se en sammenhæng mellem SK4 og andre netudbygningsprojekter og forventede markedsudvikling mv., og ikke at disse projekter/forventninger skal ses som en forudsætning for reservationen i SK SET bemærker også, at Sekretariatet for Energitilsynet er aktive i forhold til at få skabt afgørende forbedringer i den faktiske handelskapacitet mod Tyskland

9 Side 9/9 bl.a. gennem forhandlinger med den tyske regulator og TSO m.m. Hertil kommer en uformel dialog med ACER samt dialog med DG ENER. 33. For fuldstændighedens skyld skal SET i denne sammenhæng også henvise til den påbegyndte konstruktion af COBRA Cable forbindelsen mellem Vestdanmark og Holland og den potentielle forbindelse mellem Vestdanmark og England (Viking Link). 34. COBRA Cable vil få en kapacitet på 700 MW og forventes i drift primo Viking link er et forslag om en forbindelse på MW mellem Vestdanmark og England. Projektet er i undersøgelsesfasen med miljøhøringer m.v., men der er ikke truffet investeringsbeslutning m.m. 35. Endelig skal det nævnes, at der internationalt fortsat arbejdes med udvikling af såvel et nordisk som et europæisk reservemarked.