Arkæologisk udgravning Rapport. HOM 3150 Årupvej, Hedensted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hedensted Sogn, Årup Ejerlav, matrikelnr.

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Rapport HOM 3150 Årupvej, Hedensted Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hedensted Sogn, Årup Ejerlav, matrikelnr.: 1bk Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0012 I forbindelse med en arkæologisk udgravning forud for anlæggelse af en kunsgræsbane i udkanten af Hedensted by blev der indenfor et 3,3 ha. stort areal udgravet i alt 6-7 huse af forskellig type og alder. Husene omfatter 3 toskibede huse af to forskellige typer, 1-2 treskibede langhuse samt 2 mindre, formodede udhuse. Med en vis usikkerhed dateres alle de toskibede huse til senneolitikum mens de(t) treskibede langhus ligesom de to udhuse dateres til yngre bronzealder. Af andre anlæg fremkom blot en enkelt grube, der på baggrund af keramik relateres direkte til det ene bronzealderhus Per Borup Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 4 MÅLESYSTEM 4 UDGRAVNINGSMETODE 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 6 Toskibede huse (senneolitikum) 7 Treskibede huse (yngre bronzealder) 10 Udhuse 11 Gruber 12 Sammenfatning 13 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 14 ANLÆGSLISTE 15 ANLÆGSBESKRIVELSE 23 FUNDLISTE 58 FUNDBESKRIVELSE 61 FOTOLISTE 67 Side 2 af 71

3 Undersøgelsens forhistorie Horsens Museum foretog i maj 2014 en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 3,3 ha. stort areal forud for anlæggelsen af en ny kunstgræsplæne ved Årupvej i den vestlige udkant af Hedensted (jf. forundersøgelsesrapport). Der blev herved påvist forhistoriske bebyggelsesspor i form af et par sikre hustomter foruden nogle mere tvivlsomme men dog formodede huse. Der blev på denne baggrund udpeget 3 områder til en egentlig udgravning. De to sikre huse kunne umiddelbart dateres typologisk til henholdsvis neolitikum og yngre bronzealder, og med vores viden om denne tids bebyggelse, som normalt består af enkelt- og spredtliggende huse, blev der derfor udpeget relativt store arealer til udgravning. Fig.1. Det undersøgte areal nord for Årupvej markeret med rødt Administrative data Bygherre: Hedensted Kommune Anvendt maskine: gravemaskine på bånd med en 2 m bred skovl Entreprenør: Ejvind Laursen A/S, 8722 Hedensted Ansvarlig for undersøgelsen: Horsens Museum v. museumsmedarbejder Jan Jensen og arkæolog Per Borup (leder) Hedensted kommune udbeder sig bemærkninger til kommende lokalplan for Kunstgræsbane på et 3,3 ha. stort område Horsens Museum forelægger Hedensted Kommune et budget for en arkæologisk forundersøgelse budget godkendes af Hedensted Kommune budget godkendes af Kulturstyrelsen Arkæologisk forundersøgelse. Side 3 af 71

4 Topografi Det pågældende areal ligger indenfor Hedensted hedeslette og er karakteriseret af et nærmest helt plant terræn. Der findes ingen lavere liggende eller fossile vådområder på stedet, men afstanden til Hedensted Mose mod syd og Gesager å mod vest er kun henholdsvis 230 m og 1 km. De to vådbundsområder indgår i en lang række af omkringliggende åer og fossile sø- og engområder, som er med til at karakterisere landskabet omkring Hedensted. Undergrunden består på næsten hele det pågældende flade areal af rent sand, nogle steder dog af mere leret sand. Fig. 2. Lokaliteten angivet på reliefkort, hvor den flade hedeslette ses omgivet af talrige spor efter forskellige senglaciale afvandingssystemer. Målesystem Alle fremkomne anlæg er blevet indmålt med museets højpræcitions-gps, Trimble R8 i projektion UTM Zone 32 ETRS89. Der blev ikke foretaget opmålinger eller registreringer af anlæg eller profiler i lokale målesystemer. Opmålingerne er efterfølgende blevet bearbejdet og redigeret i MapInfo. Udgravningsmetode Resultaterne af forundersøgelsen var med til at vise, at det pågældende areal udgør en del af et større bopladsområde med huse fra både neolitikum og yngre bronzealder, en bebyggelse der sandsynligvis også omfatter den nærliggende lokalitet HOM Da denne tids større bebyggelser er kendetegnet ved, at spredt liggende huse fra en flere faser kan brede sig over meget store arealer, og det samtidig er velkendt, at hustomterne hyppigt ligger isolerede uden andre nærliggende, bopladsindikerende anlægstyper, var det hensigten at afrømme store arealer omkring de påviste huse i et forsøg på at lokalisere alle større og mindre huse indenfor arealet. Indenfor de tre udpegede områder blev størstedelen af pløjelaget først afrømmet med en dozer, hvorefter den resterende del blev afgravet på normal vis, her med en gravemaskine på bånd. Muldafrømningen foregik efterfølgende ved, at der blev udvidet omkring de væsentlige anlæg, der var afdækket og undersøgt i forundersøgelsen. I de tilfælde, hvor der var registreret stolpehuller, blev udvidelserne foretaget, så mulige huse eller andre stolpekonstruktioner var frilagt med et vist frirum til Side 4 af 71

5 alle sider med mulighed for efterfølgende afsøgning i fladen for yderligere stolper. Der fremkom i hele undersøgelsen kun ganske få gruber og andre anlægstyper end de registrerede huse, og en meget væsentlig del af udgravningen bestod derfor i oprensning og afsøgning af fladen med det formål at lokalisere alle påviselige stolper til de enkelte huse. Fig. 3. Den sidste muldafrømning med gravemaskine efter at det øverste muldlag først var fjernet med dozer. Th. en del af det afrømmede område I set fra syd. I områder med stolpehuller og andre væsentlige anlæg blev udvidelserne foretaget under løbende vurdering af anlægsintensiteten i forhold til det afrømmede areal. Herved blev de afrømmede arealer i alle tre områder mindre end de udpegede områder (jf. fig.4). Sammenlagt blev der i de tre områder afrømmet et areal på 6225 m 2. I alle tre områder måtte den afrømmede jord af praktiske årsager lægges i midlertidige jorddepoter, som derefter kom til at ligge som uafrømmede områder midt i eller langs kanten af udgravningsfelterne. I flere tilfælde blev det på grund af fravær af anlæg rundt om disse jorddynger vurderet, at lempning og afgravning ikke ville stå mål med arbejdet hermed. Fig. 4. De enkelte udgravningsfelter set i forhold til de oprindeligt udpegede områder. Med turkis er angivet hele det undersøgte og nu frigivne areal. Side 5 af 71

6 Der er tidligere på det pågældende areal blevet dyrket juletræer, fra hvilke der stadig var synlige rester i undergrunden, men generelt havde påvirkningen fra træernes rødder ingen nævneværdig indflydelse på hverken iagttagelsesforhold eller de arkæologiske resultater. Et større problem var resultatet af den tidligere jordbearbejdning med landbrugsmaskiner, således kunne der overalt iagttages moderne plovog grubespor et stykke ned i undergrunden. Dette forårsagede en vis risiko for at fjerne især mindre stolpehuller under muldafrømningen. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra en række udvalgte stolpehuller. Formålet hermed var først og fremmest at fremskaffe egnet materiale til 14 C-dateringer, men herudover også forkullet korn eller andet organisk materiale i et forsøg på at påvise og eventuelt funktionsbestemme udhuse eller særlige rum i langhuse. Vejret var i de pågældende dage præget af tørt og solrigt vejr, hvilket hurtigt udtørrede den sandede flade. I forbindelse med muldafrømningen var undergrunden tilpas tør/fugtig. Undersøgelsens resultater. Udgravningen resulterede i relativt få nye anlæg. Der blev således i forhold til forundersøgelsen blot registreret 66 nye anlæg, også her overvejende i form af stolpehuller. Som forventet var anlægsintensiteten relativt lav, og da det samtidig på baggrund af de løbende erfaringer blev vurderet, at der kun var små chancer for at påtræffe yderligere huse, blev de oprindeligt udpegede områder ikke afdækket fuldt ud (fig. 1). Der blev under udgravningen påvist 4-5 nye hustomter, så det samlede antal herefter er 6 eller 7 huse. Husene består dels af flere to- og treskibede langhuse dels af nogle mindre udhuse, og de dateres indtil videre alle dog med en vis usikkerhed - til enten senneolitikum eller yngre bronzealder. Udover selve hustomterne blev der ikke registreret andre relaterede anlægstyper, eneste undtagelse er den i forundersøgelsen fremkomne grube A3, som ret sikkert kan relateres direkte til det nærliggende langhus A191. Fig. 5. De i alt 7 påviste hustomter (A ) fra henholdsvis senneolitikum og yngre bronzealder. Side 6 af 71

7 Toskibede huse (senneolitikum). Tre af de udgravede huse var toskibede og dateres foreløbigt alle til senneolitikum. To af husene (A190 og A192) lå i område I med blot et par meters indbyrdes afstand, det tredje (A193) i område II ca. 75 nordvest herfor. Kun det ene af husene var tilsyneladende bevaret med alle de oprindelige stolper, alligevel synes de, på trods af en formodet arkæologisk samtidighed, at repræsentere to vidt forskellige hustyper. Således var de to huse i område I relativt små og rektangulære, mens A193 er et af periodens mere karakteristisk langhuse med let afrundede gavle. Langhuset A193 var nordvest-sydøst-orienteret og lå umiddelbart isoleret indenfor område II. Huset bestod af 3 relativt store midtsuler (A70, A156 og A158), hvortil der blev påvist 10 vægstolper (A162, A165, A168-A172, 174-A176). Vægstolperne, som generelt var bevaret i en dybde af cm, var ret ens i størrelse, og i fladen omtrent halvt så store som midtsulerne. I et enkelt tilfælde kunne der iagttages et stolpespor, som viste, at den midterste midtsule (A156) bestod af en ca. 21 cm bred stolpe. Stolperne repræsenterer tilsammen en bygning med let afrundede gavle og en huslængde på ca. 13,8 m og en bredde på 4,8 m. Der ses hverken spor efter indgange eller indre anlæg. Afstanden mellem tagstolperne er henholdsvis 4,8 og 3,9 m. Der synes således at være tale om et af senneolitikums karakteristiske beboelseshuse, hvor en bredde på under 5 m. er med til at indikere en relativ tidlig datering indenfor perioden (formentlig SNI). Fig. 6. Det toskibede hus A193 med angivelse af husbredden og den indbyrdes afstand mellem tagstolperne. Fig. 7. To af midtsulerne, A156 (tv) og A158, i hus A193 set i snit. Side 7 af 71

8 Omtrent 75. m. sydøst herfor lå i område I, med blot få meters indbyrdes afstand, de to hustomter A190 og A192. Husene er tydeligt mindre end hus A193 og synes ved første blik at have mere karakter af udhuse end beboelseshuse. Den mindste af bygningerne, A190 synes at være bevaret med alle oprindelige stolper. Også dette hus er opført med 3 midtsuler (A34, A39, A44) men kun 8 vægstolper (A33, A35, A37, A38, A40, A43, A45, A48), som tilsammen indgår i en konstruktion med udpræget symmetri, hvor tag- og vægstolper danner lige rækker på begge led. Den yderste tagstolpe er i begge ender placeret helt ude i gavlen, hvor fire af vægstolperne samtidig udgør husets hjørnestolper. Herved opnår huset sin rektangulære grundform. Husets længde kan fastslås til blot 6,7-7 m, mens bredden er 4,2 m. Størrelsen af samtlige 11 stolpehuller er, både hvad diameter og dybde angår, relativt ens, dog udgør de tre midtsuler også samtidig tre af husets fire største stolper. Næsten tilsvarende store er begge de midterste vægstolper, mens de fire hjørnestolper er lidt mindre. Kun de to vægstolper A37 og A43, som nærmest optræder som ekstra stolper i væglinjen, skiller sig ved både en ringe dybde og en mindre diameter ud fra de øvrige. I forhold til stolpernes funktion i den samlede konstruktion kan de alle have haft betydning for understøttelsen af taget, undtaget er dog de kun moderat nedgravede stolper A37 og A43. Hvorvidt disse i stedet indgår i et par modstillede indgangs-partier er usikkert men nærliggende at antage, da placeringen i den østlige halvdel i så fald vil svare til normen for tidens langhuse. I to af tagstolpehullerne, A39 og A44, kunne der iagttages spor efter selve stolperne, som i begge tilfælde har haft en diameter på cm (fig. 9). Stolperne er således tilsyneladende noget mindre end midtsulen i hus A193, men størrelsesmæssigt kan de udmærket tåle sammenligning med de stolper, der hyppigt anvendtes i både samtidige og senere tiders langhuse. En formentlig tilsvarende, men dårligere bevaret, tomt blev afdækket få meter nord for A190. Også her bestod huset (A192) af tre midtsuler (A32, A46, A143), men herudover blev der kun erkendt to væg/hjørnestolper A31, A141). Husets længde kan på baggrund af de bevarede stolper anslås til 8,75 m, mens bredden er 4,5 m, og det er dermed et par meter længere end nabohuset, mens bredden næsten er den samme i de to huse. Sporene efter henholdsvis en hjørnestolpe (A141, 14 cm) og en midtsule (A143, 17 cm) viste, at størrelsen på stolperne svarer til den i det lidt mindre nabohus. Den nære indbyrdes afstand mellem de to tomter tyder dog på, at husene ikke var samtidige men må repræsentere et enkelt hus i to faser. Dette antydes muligvis også af, at husene ikke har haft helt den samme orientering. Fig. 8. De to formodentlig senneolitiske toskibede hustomter A190 og A192 i område I. På tegningen tv. er angivet henholdsvis bredde og dybde på de enkelte stolpehuller, th. den indbyrdes afstand mellem stolperne. Side 8 af 71

9 Fig. 9. To af midtsulerne, A39 og A44, fra hus A190 samt midtsulen A143 (th.) fra hus A192 set i snit. I alle tre fremtræder stolpesporene tydeligt, mens dette kun for A143 er tilfældet for selve stolpehullet. De to småhuse adskiller sig på flere måder fra andre kendte typer af forhistoriske beboelseshuse, og hverken typologisk eller dateringsmæssigt kan de umiddelbart relateres til lokalitetens øvrige bebyggelse. Ligeså vanskeligt er det at sammenligne husene med andre fund fra Danmark, hvor veldokumenterede og -daterede huse af denne type ikke optræder i litteraturen. Nogle nærmest helt tilsvarende småhuse kendes fra flere østsjællandske bopladser, men disse er ikke dateret naturvidenskabeligt, og bygningerne antages derfor generelt for at være nogle af jernalderens økonomibygninger (eks. Langkjær, L.G. Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup ). Intet tyder på en datering af husene ved Årupvej til jernalderen, men indtil resultaterne fra nogle 14 C-dateringer foreligger, kan forskellige andre forhold være med til at indikere en foreløbig datering. Der er indenfor de senere år også indenfor museets ansvarsområde blevet udgravet 3-4 huse, som både størrelses- og konstruktionsmæssigt minder meget om hus A190 og A192 fra Årupvej (HOM 808, HOM 1018, HOM 1437 og HOM 2676). De relativt små huse havde en længde på blot ca. 6-9 m og en bredde på 4-6 m og indeholdt alle 9-12 tag- og vægstolper, som giver huset et kvadratisk til let rektangulært grundrids. Nærmest tilsvarende, men langt større, langhuse kendes fra området fra begyndelsen af SNII (fig. 11). Ingen af disse huse er endnu blevet dateret naturvidenskabeligt, og dateringen er derfor også her ret usikker, men ligesom genstandsfund tyder også andre fundomstændigheder på, at husene alle disse steder skal dateres til neolitikum (de arkæologiske dateringer er på de enkelte lokaliteter enten tragtbægerkultur eller enkeltgravstid). Ved Årupvej er der kun påvist spor efter bebyggelse fra to forskellige arkæologiske faser, som indtil videre synes at være senneolitikum og yngre bronzealder, og derfor vil det også være nærliggende at datere husene til en af disse perioder. Vigtigst i forhold til en datering er foreløbig fundet af en fladehugget pile- eller spydspids (fig. 10) i det ene af stolpehullerne (A33) til hus A190. En nøjere typologisk datering af denne piletype end til perioden senneolitikum-ældre bronzealder er vanskelig, men i forhold til stedets to bebyggelsesfaser vil en datering til senneolitikum være nærliggende. En konstruktionsmæssig sammenligning mellem hus A192 og langhuset A193 er måske samtidig med til at indikere en arkæologisk samtidighed mellem disse to huse. Foruden den helt samme orientering af husene er også afstanden mellem de to yderste tagstolper helt ens, nemlig 8,7 m, et element der dog kan være tilfældigt. Fig. 10. Fladehugget pile- eller spydspids fremkommet i et stolpehul (A33) fra det toskibede hus A190. Side 9 af 71

10 Fig.11. Tilsvarende rektangulære småhuse fra henholdsvis Provstlund (HOM 2676, A3001)) og Lund (HOM 808, A100). I midten th. ses et kun lidt større beboelseshus fra Vilholt (HOM 586, A2) og th. et formmæssigt lignende, senneolitisk langhus fra Skjelborg (HOM 2612, A2). Økonomibygninger og forskellige typer af udhuse optræder allerede på de senneolitiske bopladser, hvor de kendes som mindre bygninger med forsænkning og her optræder sammen med tilsvarende toskibede langhuse. Først fra bronzealderen bliver udhusene lettere genkendelige på grund af en mere systematisk stolpesætning af tag- eller vægstolper. Men flere fund fra museets område er med til at indikere, at nogle af periodens små og mindre huse også kan være anvendt til beboelse. Ved Voervadsbro (HOM 586 Vilholt) i den nordlige del af museets ansvarsområde blev der for nogle år siden udgravet et mindre, senneolitisk langhus (A2) med en længde på 11 og en bredde på blot 4 m. Huset var rektangulært med væggrøft i den ene ende. Det indeholdt 3 midtsuler og var i midten opdelt af en skillevæg, som har opdelt huset i to næsten lige store rum. Vi må regne med, at en beboelse her var begrænset til det ene af rummene, som i så fald har haft et areal på blot 20 m 2. Til sammenligning har hus A190 ved Årupvej været m 2 og det lidt større hus A192 knap 40 m 2. Men også et andet, og måske vigtigere, element kan være med til at indikere en beboelsesfunktion i de små huse, nemlig tilstedeværelsen af et ildsted, som normalt anses for at være en af de vigtigste indikatorer for beboelse i neolitiske huse (eks. T. Sarauw, Bejsebakken, 2006). I et mindst 32 m 2 stort hus fra Provstlund ved Lund (HOM 2676, A3001) blev der i gulvniveau netop påvist et ildsted centralt i huset (fig. 11). Der foreligger som nævnt endnu ingen sikre dateringer af de relativt små, rektangulære huse, som også omfatter huse A190 og A192 fra Årupvej, men hvis en datering til neolitikum kan bekræftes af kommende 14 C-dateringer, repræsenterer disse huse en ny hustype, som ikke tidligere er blevet erkendt og dokumenteret på de danske bopladser. Treskibede huse (yngre bronzealder). Der blev lokaliseret flere huse og stolpekonstruktioner med en formodet datering til yngre bronzealder. Det eneste sikkert daterede hus er foreløbig det treskibede langhus A191 i den sydlige del af område I, hvor en typologisk datering underbygges af det nærliggende og formodentlig samtidige grubekompleks A3. Hus A191 (fig. 12), som blev lokaliseret i forundersøgelsen, formodes at bestå af mindst 5-7 sæt tagstolper (A99-101, A104, A106, A108, A , A150), derimod blev der ikke påvist nogen vægstolper. Stolperne var med til at afsløre en kraftig nedpløjning af området, de var således generelt blot bevaret i en dybde af cm, kun 4 af stolperne mellem cm. Dette kan også være årsagen til, at ingen vægstolper eller andre spor efter et vægforløb var bevaret. Der synes ikke at kunne erkendes nogen tydelig systematik blandt tagstolperne, dog ses de dybeste stolper umiddelbart i den nordlige række, hvilket kan skyldes en uensartet nedslidning af huset. Dette må også anses for at være årsagen til, at de to østlige tagstolper tilsyneladende mangler i den sydlige række. Formmæssigt var 6 af Side 10 af 71

11 stolpehullerne fladbundede med lodrette sider, 4 med et mere uregelmæssigt forløb mens kun et enkelt var rundbundet (A100). Tværspændet mellem tagstolperne varierer mellem 2,95 og 3,05 m. Med en afstand mellem de yderste påviste stolper på 20 m har huset haft en længde på mindst 22 m. Huset er imidlertid ikke sikkert afgrænset mod øst, hvor det støder op til feltkanten, og det kan derfor ikke udelukkes, at det har været endnu længere. Måske er en mindre variation af spændet mellem stolpesættene med til at afspejle en rumopdeling af huset. Den tydeligste afvigelse forekommer midt i huset, hvor der et ekstra stolpesæt er placeret mellem det 3. og 5. par. Her indenfor lå også en enkelt kogestensgrube (A155), som uden tvivl er samtidig med huset. Fig. 12. Det treskibede hus A191(tv) samt (th) nogle stolper og en kogestensgrube fra et muligt tilsvarende hus (A196). Fig. 13. Et henholdsvis rundbundet (A100) og et fladbundet (A150) stolpehul samt kogestensgruben A155, alle fra det treskibede langhus A191. Et muligt tilsvarende treskibet hus, A196 (fig. 12), lå i område III 60 m. sydvest herfor. Af huset var kun bevaret nogle få stolper, men især den samme centrale placering af en kogestensgrube (A14) mellem to af stolperne som i hus A192 er med til både at sandsynliggøre en typologisk lighed og en arkæologisk samtidighed mellem disse to huse. Netop kogestensgruber forekom ellers kun sjældent, og måske kun i relation til huse, på lokaliteten. Tværspændet mellem de to synlige stolper (A11 og A18) er 3 m. Udhuse. Der blev i to af områderne, den nordlige del af område I og den sydlige del af område II og med en indbyrdes afstand af 85 m, påvist to ret ensartede stolpekonstruktioner, som formodes at repræsentere udhuse (fig. 14). Begge konstruktioner består af 4 stolper, der formmæssigt nærmest danner et aflangt parallelogram. Størrelsesmæssigt er konstruktionerne ikke helt ens, således måler den mindste (A195) Side 11 af 71

12 ca. 6,5 x 2-2,5 m, den største (A194) 7,7 x 3-3,2 m. I begge tilfælde ses yderligere en enkelt stolpe placeret næsten centralt mellem de fire øvrige (A177 og A95). Ingen af de to formodede bygninger ligger i nærheden af eller med umiddelbar tilknytning til andre huse, og det er derfor i første omgang vanskeligt at vurdere, om de har hørt til gårdsanlæg fra den neolitiske eller yngre bronzealders bebyggelse. Foreløbigt anses det sidste dog for mest sandsynligt. Formodningen beror ikke mindst på en sammenligning mellem stolperne i A195 og langhus A191, som både med hensyn til form og fyld virker meget ensartede (jf. fig. 13 og 15). Størrelsesmæssigt er stolpehullerne i den mindre bygning A195 markant større end i langhuset, men først og fremmest i forhold til dybden, som for de fire stolper var mellem cm. Netop den større dybde er formentlig i højere grad et udtryk for en mindre, lokal nedslidning af terrænet end stolpernes størrelse, men samlet er de med til at afspejle en relativ kraftig stolpekonstruktion. Fig. 14. To mindre huskonstruktioner og formodede udhuse A195 (tv) og A194 vist med stolpestørrelser. Herunder ses tre af de relativt kraftige stolper (A137, A138 og A72) i A195. Fig. 15. Tre af de relativt kraftige stolper (A137, A138 og A72) i udhus A195 set i snit. Grube. Der blev udover selve husene stort set ikke fundet andre bopladsspor, således heller ingen gruber. En enkelt undtagelse er grubekomplekset A3, som blev lokaliseret i forundersøgelsen og lå 25 m. nordøst for langhuset A191. Gruben indeholdt et lidt større keramik-materiale, og udover den nære indbyrdes beliggenhed tyder en typologisk datering af hus og keramik på ikke blot en arkæologisk men også en reel samtidighed anlæggene imellem. Grubekomplekset sås i fladen som en enkelt, ca. 3,3 x 2,5 m stor, hjerteformet grube. Der blev udlagt en øst-vest-gående balk på tværs af gruben, som efterfølgende blev udgravet på begge sider af denne. Efter afgravningen af et godt 10 cm tykt, homogent, gråbrunt sætningslag opløste gruben sig i flere mindre, regelmæssige gruber (fig. 16). De to største af disse fremstod som nærmest langovale, gravlignende gruber, og blev derfor i første omgang udgravet som mulige grave. Dette viste sig dog ikke Side 12 af 71

13 at være tilfældet. Nogle andre gruber var mindre og mere cirkulære. Samtlige nedgravninger var tilnærmelsesvis fladbundede og nedgravet i en næsten ensartet dybde af mellem cm under den afrømmede overflade. Fylden var ligeledes i alle gruberne næsten ens og bestod af heterogen, sterilt sand. Der fremkom som nævnt et større skårmateriale fra gruberne, men alt sammen i det øverste dækkende sætningslag (lag a). Ingen af gruberne indeholdt nogen genstande eller andre spor efter menneskelig aktivitet, og deres betydning eller funktion må anses for uvis. Da alle nedgravninger fremstår som regelmæssige gruber, der samtidig er nedgravet oveni hinanden indenfor et meget lille område, anses de ikke for at stamme fra råstofudtagning (sand). Fig. 16. Grubekomplekset A3 set i fladen under udgravning og i snit (herunder). I det første tilfælde ses den oprindelige grube opløst i nogle lidt mindre gruber, i profil ses i alt 5 gruber gravet mere eller mindre ned i hinanden. Sammenfatning. Samlet set anses alle de registrerede anlæg for at repræsentere bebyggelsesspor med hustomter fra to eller tre faser indenfor to forskellige perioder, senneolitikum og yngre bronzealder. Fundene er med til at give et fint og karakteristisk billede af denne tids bopladsområder. I begge perioder består bebyggelsen af et enkelt eller nogle få spredtliggende huse, som indenfor en længerevarende periode flyttede rundt indenfor et større boplads- og ressourceområde. Dette område omfatter formentlig også den tidligere undersøgte bebyggelse HOM 2273 nogle hundrede meter nord herfor. Side 13 af 71

14 Der blev udtaget i alt jordprøver til flotering. Formålet hermed var først og fremmest at fremskaffe materiale til 14 C-dateringer. Der er i budgettet afsat midler til 8 dateringer, som vil blive fordelt på husene A Fremtidigt arbejde på stedet. Efter udgravningens afslutning er hele det undersøgte areal blevet frigivet (fig. 1). Sker det mod forventning, at der ved et kommende anlægsarbejde alligevel påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Side 14 af 71

15 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Naturfænomen Udgår Udateret-Udateret 2 Naturfænomen Udgår Udateret-Udateret 3 Grube Grubekompleks Yngre 5 Naturfænomen Udgår Udateret-Udateret 8 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Udgår Udgår Udateret-Udateret 10 Udgår Udgår Udateret-Udateret 11 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 12 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Udgår Rodhul Udateret-Udateret 15 Udgår Udgår Udateret-Udateret 16 Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret 18 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 20 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 21 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 22 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 24 Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret 26 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 28 Udgår Udgår Udateret-Udateret 30 Udgår Dyregange Udateret-Udateret 46 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 192 Side 15 af 71

16 49 Udgår Dyregange Udateret-Udateret 50 Fyldskifte Fyldskifte Udateret-Udateret 51 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 52 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 54 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 55 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 56 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 58 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 59 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 61 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 62 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 63 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 64 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 66 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 67 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 69 Naturfænomen Naturfænomen Udateret-Udateret 71 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 73 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 74 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 75 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 76 Udgår Bioturbation Udateret-Udateret 77 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 78 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Side 16 af 71

17 79 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 80 Grube Koge-/ildgrube Ældre Senneolitikum- Yngre 81 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 82 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 83 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 85 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 86 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 87 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 88 Udgår Udgår Udateret-Udateret 89 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 90 Grube Grube Ældre Senneolitikum- Yngre 91 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 98 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 99 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 101 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Udgår Udgår Udateret-Udateret 104 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 106 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 110 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Side 17 af 71

18 111 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 114 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 115 Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret 116 Udgår Udgår Udateret-Udateret 117 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 7 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 14 Grube Koge-/ildgrube Ældre Senneolitikum- Yngre 31 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 32 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 33 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 34 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 35 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 37 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 38 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 39 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 190 Side 18 af 71

19 41 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 43 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 44 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 45 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 48 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 70 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre 72 Stolpehul Stolpehul Ældre Senneolitikum- Yngre Stolpehul Stolpehul Udateret Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre Udgår Udgår Udateret-Udateret 108 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre Udgår Udgår Udateret-Udateret 123 Udgår Udgår Udateret-Udateret 124 Ildsted Ildsted Senneolitikum-Ældre 125 Udgår Udgår Udateret-Udateret 126 Udgår Udgår Udateret-Udateret 127 Naturfænomen Rodhuller Udateret-Udateret 128 Naturfænomen Rodhuller Udateret-Udateret 129 Naturfænomen Rodvælter Udateret-Udateret 130 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 136 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 137 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Side 19 af 71

20 138 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 141 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 143 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 144 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 145 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre 146 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 147 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 148 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 150 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre Udgår Bioturbation Udateret-Udateret 152 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre 155 Grube Koge-/ildgrube Senneolitikum-Ældre 156 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre 158 Stolpehul Tagstolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 161 Udgår Udgår Udateret-Udateret Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Udgår Udgår Udateret-Udateret 164 Naturfænomen Dyregang Udateret-Udateret Side 20 af 71

21 165 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Udgår Udgår Udateret-Udateret 168 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 169 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 170 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 171 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 173 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 174 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 175 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 176 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 177 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 179 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 180 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 182 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 183 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 184 Stolpehul Stolpehul Senneolitikum-Ældre 190 Bygning 2-skibet hus Senneolitikum-Ældre 191 Bygning 3-skibet hus Yngre - Yngre 33, 34, 35, 37, 38, 39, 40, 43, 44, 45, 48 99, 100, 101, 104, 106, 108, 144, 145, 146, 147, Side 21 af 71

22 148, 150, Bygning 2-skibet hus Senneolitikum-Ældre 193 Bygning 2-skibet hus Senneolitikum-Ældre 194 Bygning Staklade Senneolitikum-Yngre 195 Bygning Staklade Senneolitikum-Yngre 196 Bygning 3-skibet hus Yngre - Yngre 31, 32, 46, 141, , 156, 158, 161, 162, 165, 168, 169, 170, 171, 174, 175, 176 6, 7, 95, 179, , 136, 137, 138, 177 8, 11, 12, 14, 18, 173 Side 22 af 71

23 Anlægsbeskrivelse Kampagne: Naturfænomen, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 3 2 Naturfænomen, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 3 3 8: Flække, Oldtid Grube, Grubekompleks, Yngre Sås i fladen som en enkelt, ca. 3,3 x 2,5 m stor, hjerteformet grube. Der blev udlagt en øst-vestgående balk på tværs af gruben, som efterfølgende blev udgravet på begge sider af denne. Efter afgravningen af et godt 10 cm tykt, homogent, gråbrunt sætningslag opløste gruben sig i flere mindre, regelmæssige gruber. De to største af disse fremstod som nærmest langovale, gravlignende gruber, og blev derfor i første omgang udgravet som mulige grave. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet. Nogle andre gruber var mindre og mere cirkulære. Samtlige nedgravninger var tilnærmelsesvis fladbundede og nedgravet i en næsten ensartet dybde af mellem cm under den afrømmede overflade. Fylden var ligeledes i alle gruberne næsten ens og bestod af heterogen, sterilt sand. Al den fremkomne keramik stammer fra det øverste dækkende sætningslag (lag a). Ingen af gruberne indeholdt nogen genstande eller andre spor efter menneskelig aktivitet, og deres betydning eller funktion må anses for uvis. Da alle nedgravninger fremstår som regelmæssige gruber, der samtidig er nedgravet oveni hinanden indenfor et meget lille område, anses de ikke for at stamme fra råstofudtagning (sand). Fyld lag a (øverste dækkende fyldlag): overvejende homogent, mellem gråbrunt, stedvis iblandet gult sand. Indeholdt et lidt større skårmateriale. lag b (i alle gruberne): heterogent, blandet mellembrunt, mørkt gråbrunt og gult sand. Sterilt. 1: Keramik diverse, Yngre ; 2: Afslag, Yngre ; 3: Trækul, Yngre ; 18: Forarbejdet flint, Yngre ; 19: Brændte knogler, Yngre ; 20: Ildskørnet, Yngre ; 21: Keramik diverse, Yngre 5 Naturfænomen, Udgår, Udateret-Udateret Side 23 af 71

24 Beskrivelse: S: rund Beskrivelse: homogent mørkrbrunt sand S: Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 2 10 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: rund irregulær skrå Beskrivelse: næsten homogent, mellem- til mørkebrunt sand, i den ene side iblandet gulbrunt sand. S: Side 24 af 71

25 rund Beskrivelse: let heterogent, blandet lysebrunt og mellembrunt sand. Midt i hullet lå en nævestor kantet sten. Beskrivelse: S: 2 S: : Trækul, Oldtid 13 Udgår, Rodhul, Udateret-Udateret Beskrivelse: 16 Naturfænomen, Dyregang, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 2 S: 2 15 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret lodret skrå Beskrivelse: mellembrunt let iblandet lysebrunt sand (tydeligt afgrænset) S: 2 Side 25 af 71

26 196 4: Trækul, Oldtid lodret Beskrivelse: Muligt stolpehul. Med lodrette sider, bunden blev ikke sikret afgrænset. Der kan være tale om et rodhul. Fyld: homogent mellembrunt, let leret sand. S: lodret flad Beskrivelse: mellembrunt til gulbrunt sand. S: 1 21 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret 12 4 Beskrivelse: Forment lig natur, lille mellembrunt fyldskifte. S: lodret flad Beskrivelse: mellem til mørkt gråbrunt sand, under pælehullet ses mere deffuse udfældninger med lidt lysere fyld. S: 1 Side 26 af 71

27 24 Naturfænomen, Dyregang, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 2 26 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Formentlig natur, vanskeligt at erkende i snit, en ujævn farvning ses øverst i snittet. Beskrivelse: S: 5 30 Udgår, Dyregange, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 5 S: 5 28 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: Formodet stolpehul. Vanskeligt at bestemme sikkert i det tørre sand. Fyld: overvejende mellem- til mørkebrunt sand. S: 5 Side 27 af 71

28 192 30: til flotering, Senneolitikum 49 Udgår, Dyregange, Udateret-Udateret Beskrivelse: udgår, dyregange S: 5 50 Fyldskifte, Fyldskifte, Udateret-Udateret Beskrivelse: Fyldskifte, relativt tyndt og diffust. S: rund Beskrivelse: Muligt stolpehul. Fyld: mellembrunt sand S: 5 52 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Usikker, formentlig natur S: 4 54 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Side 28 af 71

29 Beskrivelse: Usikker, formentlig natur S: 4 55 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Usikker, formentlig natur S: 4 56 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Usikker, formentlig natur S: 4 58 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Usikker, formentlig natur S: lodret flad Beskrivelse: mellem til mørkebrunt, let stenet sand S: 4 Side 29 af 71

30 lodret flad Beskrivelse: Formodet stolpehul. Fyld: mellembrunt sand. Undergrundsmaterialet omkring er gruset og lid lysere i farven. S: rund Beskrivelse: Som A61 S: Beskrivelse: Formodet stolpehul. Anes som et mere mellembrunt fyldskifte i en mellem rødbrun farve undergrund. S: lodret flad Beskrivelse: lagdelte horisonter. I den øvre halvdel homogent, mørkt gråbrunt sand, herunder et lag af gult sand og i bunden mørkebrunt sand. S: Side 30 af 71

31 rund Beskrivelse: S: lodret flad Beskrivelse: mellembrunt let iblandet gulbrunt sand. S: Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret-Udateret Beskrivelse: Udgår S: rund Beskrivelse: Formodet stolpehul. blandet mellembrunt og gult sand. S: irregulær flad Beskrivelse: let heterogent mellembrunt sand med et svagt skær af mørkt gulbrunt sand. Ses rimelig tydeligt. Undergrundsmaterialet er generelt mellembrun til lysebrun. S: 6 Side 31 af 71

32 lodret flad Beskrivelse: centralt homogent mellem- til mørkebrunt sand, i den vestlige side mellembrunt i den østlige blandet lysebrunt og gulbrunt sand. S: irregulær skrå Beskrivelse: overvejende mellembrunt sand S: 4 76 Udgår, Bioturbation, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: lodret flad Beskrivelse: Formodet stolpespor med svag antydning af stolpehullet. Stolpesporet fremstår som et fyldskifte af mellembrunt sand. Stolpehullet anes svagt som et lidt lysere brunt fyldskifte i den gulbrune undergrund. Stolpespor: ø 14 cm., dybde 27cm. S: 4 Side 32 af 71

33 rund Beskrivelse: Med uregelmessig rund bund og sider. Fyld: vanskeligt at beskrive da sandet er meget udtørret, men fremstår i snit som tydeligt lysere fyldskifte i den gullige undergrund. S: lodret flad Beskrivelse: mellembrunt, let iblandet gult sand. S: 9 80 Grube, Koge-/ildgrube, Ældre Senneolitikum-Yngre Beskrivelse: Ikke snittet S: flad Beskrivelse: Mulig bund af stolpehul. Fyld: mellembrunt sand. S: irregulær rund Side 33 af 71

34 Beskrivelse: centralt mørkebrunt, ididerne mellembrunt sand. Rimelig tydeligt afgrænset. S: lodret flad Beskrivelse: heterogent, blandet mellem- og mørkt gråbrunt, lysebrunt og gult sand med spredte småsten. S: lodret flad Beskrivelse: ovejende mellembrunt, let gruset sand. Vanskeligt at bestemme sikkert pga. udtørring. S: lodret rund Beskrivelse: Minder om A85, men fremstår tydeligere i snit. Fyld: homogent mellembrunt sand. S: lodret flad Beskrivelse: Tilnærmelsesvis fladbundet med lodrette sider, afgrænsningen er dog diffus. Fyld:mellem gråbrunt blandet med mellem- og lysebrunt sand. Indeholder i den øvre centrale del en del trækul. Der kan også være tale om en Side 34 af 71

35 udfældningshorisont. S: 7 88 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: Bioturbation S: Beskrivelse: med stolpespor. Er vanskeligt at afgrænse mod bund. Fyld: stenet mellembrunt, stenet sand, relativt tydeligt afgrænset. Stolpespor: ø 17cm., dybde 32 cm. S: 8 90 Grube, Grube, Ældre Senneolitikum-Yngre irregulær flad Beskrivelse: næsten homogent, mellembrunt, sterilt sand. S: lodret flad Beskrivelse: vanskeligt at beskrive i det udtørrede sand, nærmest lysebrunt sand. S: 8 Side 35 af 71

36 irregulær rund Beskrivelse: Nærmest homogent mellembrunt sand. S: lodret flad Beskrivelse: Næsten homogent mellembrunt, let iblandet lysebrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: : til flotering, Yngre lodret flad Beskrivelse: Overvejende mellem- til mørkrbrunt, i bunden let iblandet gult sand. S: Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Side 36 af 71

37 irregulær flad Beskrivelse: delte serier af øverst mellembrunt, herunder lyst gulbrunt og i bunden mellembrunt sand. S: lordet flad Beskrivelse: Blandet mørkebrunt og mellembrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: : til flotering, Yngre Beskrivelse: Formodet stolpehul. Ses i snit som en ekstra mørk(mørkebrun) farvning i kanten af en naturlig mellembrun farvning (bioturbation). Funktion og evt. afgrænsning er dog usikker. S: Beskrivelse: Tvivlsomt stolpehul. Ses på kanten af naturlig mørk farvning af mellem. til mørkebrunt sand. S: lodret flad Beskrivelse: næsten homogent mellembrunt sand S: 4 Side 37 af 71

38 lodret flad Beskrivelse: Med formodet stolpespor. Tilnærmelsesvus fladbundet med lige sider, pga. udfældninger er det dog ikke klart afgrænset mod bunden. Fyld: blandet lysebrunt og mellembrunt sand. Stolpespor: næsten homogent mellem- til mørkebrunt sand, der i øvre del breder sig ud i hullet. Stolpespor ø 14 cm. dybde 26 cm. 116 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: bioturbation S: 7 S: Naturfænomen, Dyregang, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: lodret rund Beskrivelse: Vanskeligt at beskrive i det udtørrede sand. Fyld: lysebrunt sand. S: 8 Side 38 af 71

39 Kampagne: lodret flad Beskrivelse: overvejende mellembrunt til gulbrunt sand i bunden mere lysebrunt ( heri findes også trækul). S: : til flotering, Senneolitikum-Yngre 14 Grube, Koge-/ildgrube, Ældre Senneolitikum-Yngre Bund af kogestensgrube. Består stort set kun af et enkelt lag af ildskørnede sten. To af stenene er ca. barnehovedstore, en tredje hovedstor mens fire andre er nævestore. På bunden af gruben under stenene ses et tyndt lag af sort sand. Undergrunden er herunder let orange-farvet efter varmepåvirkning. Ø 50 cm dybde 15 cm S: : til flotering, Yngre Beskrivelse: Formodet stolpehul. På trods af dyregange og farvning af undergrunden fremstår stolpehullet nogenlunde tydeligt. Fyld: lyst gråbrunt til grågult sand. S: Beskrivelse: Fladbundet med lige sider. Fyld: mellembrunt, i siderne let iblandet lysebrunt til gulbrunt sand. S: : til flotering, Senneolitikum 32 Side 39 af 71

40 23 26 Beskrivelse: fladbundet med lige sider. Fyld: overvejende mellem- til mørkt gråbrunt, let farvet med mørkt gulbrunt sand. I den vestlige side forstyrret af dyregang. S: : til flotering, Senneolitikum skrå flad Beskrivelse: heterogent, overvejende mørkebrunt, i centrum en plamage med mørkt gråbrunt, og i siderne overvejende lysebrunt og gulbrunt sand. Midt i fylden fremkom en mikroflække. S: : Fladehugget pilespids, Senneolitikum-; 13: Flække, Senneolitikum-; 14: Art: sten, ildskørnet, Senneolitikum-; 23: til flotering, Senneolitikum; 49: til flotering, Senneolitikum-Yngre lodret flad Beskrivelse: a) lyst gulbrunt sand. b) i den øvre del mørkere mellem gråbrunt sand. Stolpsspor? S: : til flotering, Senneolitikum lodret flad Beskrivelse: overvejende mellembrunt sand stedvis farvet med lidt mørkere gråbrunt sand. S: : til flotering, Senneolitikum Side 40 af 71

41 13 lodret flad Beskrivelse: Øverst mellembrunt sand, i bunden lysebrunt til gulbrunt sand : til flotering, Senneolitikum S: Flad Beskrivelse: Stolpehul bund af. Fyld: homogent mellembrunt sand, Tydeligt afgrænset Beskrivelse: Vanskeligt at afgrænse i den gulbrune undergrund. Fyld: blandet mellembrunt og gulbrunt sand. I midten et formodet stolpespor i form af næsten homogent, mellem gråbrunt sand. Stolpespor Ø 14 cm. dybde 16 cm. S: : til flotering, Senneolitikum S: Tilnærmelsesvis rundbundet med afrundede sider. Fyld: blandet mellem gråbrunt og lyst- til mellembrunt sand. bredde 22 cm dybde 12 cm lodret flad Beskrivelse: homogent mellembrunt sand. Ses tydeligt afgrænset mod vest og bund, mod øst mere diffust i den lysebrune undergrund. S: 7 Side 41 af 71

42 irregulær rund Beskrivelse: mellem gråbrunt, i bunden mere mørkt gulbrunt sand. S: lodret flad Beskrivelse: homogent mellembrunt sand. S: , stolpespor 13 cm 27 Med flad til let skrånende bund. Fyld: mellembrunt sand, ligger i kanten af et naturligt fyldskifte med næsten samme farve. I midten ses et formodet stolpespor i form af mørkere brunt sand. S: : Trækul, Neolitikum rund Beskrivelse: Homogent mellembrunt sand. En mulig nedgravning herunder ses i form af lyst beigefarvet sand, der især erkendes i det lyse gråhvide sand nederst. Op langs siderne er fylden vanskeligere at erkende i det lysebrune undergrundssand. Mulig nedgravning ø ca. 30 cm., dybde ca. 20 cm. S: Side 42 af 71

43 Fladbundet med lige sider og afrundede hjørner. Fyld: mellembrunt sand, tydeligt afgrænset. S: Fladbundet med lige sider. Hullet er i den vestlige side gennemskåret af en dyregang. Fyld: homogent mellembrunt sand. S: : til flotering, Senneolitikum Fyld: næsten homogent mellem til mørkt gråbrunt sand, tydeligt afgrænset S: : til flotering, Senneolitikum-Yngre 95 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Formodet stolpehul, ikke snittet Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre rund Beskrivelse: overvejende mellem til mørkebrunt let iblandet lysebrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: Rundbundet med let afrundede sider. Side 43 af 71

44 102 Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre lodret flad Beskrivelse: overvejende mellembrunt, i bunden blandet mod lydebrunt og gult sand. Beskrivelse: S: Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: 11 S: Udgår, Udgår, Udateret-Udateret 124 Ildsted, Ildsted, Senneolitikum-Ældre Beskrivelse: Ildsted, evt. bund af kogestengrube. Plamager af mørkt gråsort, blandet med gråbrunt sand, indeholder en del trækul. et er få cm. tykt og kraftigt forstyrret af dyregange. Indeholder et mindre stykke ilskørnet sten og et lille sideskår. Side 44 af 71

45 S: : Sideskår, Oldtid Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Udgår, Udgår, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Naturfænomen, Rodhuller, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Naturfænomen, Rodhuller, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Naturfænomen, Rodvælter, Udateret-Udateret Side 45 af 71

46 Beskrivelse: Antagelig rodvælte. Ses i fladen som et fyldskifte bestående af orangerødt sand med plamager af massivt brændt træ, nærmest som et ildsted. I snit er der tale om et dybere "hul" med karakter af en rodveælte. S: lodret flad Beskrivelse: mellem gråbrunt sand, indeholder trækul. S: 11 rund Beskrivelse: a) centralt homogent mørkebrunt sand. b) Langs siderne og bunden lysere blandet lysebrunt og gulbrunt sand. S: : til flotering, Senneolitikum-Yngre lodret flad Beskrivelse: overvejende mellem til mørkebrunt, iblandet lysebrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: : til flotering, Senneolitikum-Yngre lodret Side 46 af 71

47 flad Beskrivelse: næsten homogent, mellem til mørkebrunt sand, i bunden med pletter af gult sand efter dyregange. Tydeligt afgrænset. S: rund Beskrivelse: mørkt gråbrunt sand. S: lodret flad Beskrivelse: a) heterogent, blandet mellembrunt og gult sand. b) Et - muligvis to - stolpespor ses i form af mere homogent mørkebrunt sand. Stolpespor: ø 14 cm., dybde13 cm. og ø 14 cm., dybde 12 cm. S: : Sideskår, Neolitikum; 31: til flotering, Senneolitikum lodret flad Beskrivelse: a) blandet mellembrunt, lysebrunt og gulbrunt sand. b) Et stolpespor ses formentlig centralt i hullet i form af lidt mørkere, næsten homogent mellem gråbrunt sand. Hullet fremstår ret tydeligt. Stolpespor: ø 17 cm. S: : Afslag, Neolitikum; 32: til flotering, Senneolitikum 144 Side 47 af 71

48 Beskrivelse: Tvivlsomt stolpehul. Ses kun i fladen, i snit ses små dyregange. S: Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre irregulær rund Beskrivelse: næsten homogent mellem- til mørkt gråbrunt med skær af mellembrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: : til flotering, Yngre irregulær irregulær Beskrivelse: homogent mørkebrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: irregulær irregulær Beskrivelse: Blandet lysebrubt og lyst gråbrunt sand. S: Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre lodret flad Beskrivelse: næsten homogent mellem til mørkebrunt sand. S: 5 Side 48 af 71

49 rund Beskrivelse: centralt mørkt gråbrunt, i siderne mellembrunt sand. Ikke tydeligt afgrænset. S: Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre lodret flad Beskrivelse: let homogent, blandet mørkt gulbrunt og mellem gråbrunt sand. Tydeligt afgrænset. S: Udgår, Bioturbation, Udateret-Udateret Beskrivelse: S: Stolpehul, Tagstolpehul, Senneolitikum-Ældre irregulær flad Beskrivelse: mellem gråbrunt, delvist farvet med mellembrunt sand. S: Grube, Koge-/ildgrube, Senneolitikum-Ældre 70 Side 49 af 71