Lønmodtagerne kræver fagforeningstvang afskaffet

Transkript

1 nr.16_side_-6.qxd 5-- 1:15 Side Arbejdsmarked Lønmodtagerne kræver fagforeningstvang afskaffet Oprør. Et flertal af lønmodtagerne ønsker frit fagforeningsvalg - Uddannelse, job og fagforeningen passer ikke altid sammen for den enkelte - Akademikernes forbund tager nu højde for presset fra medlemmerne, mens flere LO-forbund afviser frit valg - De frygter medlemsflugt og underminering af fagbevægelsen Op til fagbevægelsens internationale kampdag 1. maj sender de danske lønmodtagere nu et entydigt signal til deres fagforeninger. Næsten to ud af tre medlemmer af en fagforening mener, de bør have mulighed for frit at vælge, hvilken forening de vil være organiseret i. Og medlemmer ser det ikke blot som en bekvem rettighed, de kan have i baghånden. En fjerdedel overvejer reelt at skifte fagforening med det samme, hvis de fik mulighed for det. Det fremgår af en ny rundspørge blandt.1 danskere, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet. Resultatet er en klar udfordring til fagbevægelsen. Medlemmerne er trætte af, at fagforeningerne centralt dikterer, hvilket forbund de skal være medlem af. Det er mange mennesker, som mener, der bør være et frit valg. Og det er slående, hvor stort et antal af LOs medlemmer, der vil skifte forbund. Det er udtryk for, at de ansatte er havnet på en arbejdsplads, hvor de føler en tættere faglig tilknytning til et andet forbund. Det er uheldigt, hvis folk mener, at de er tvunget til at stå i en anden organisation end der, hvor de synes, de hører hjemme, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Steen Scheuer fra RUC i en kommentar til undersøgelsen. Han forudsiger, at en mere åben konkurrence om medlemmerne vil presse forbundene til at skærpe deres profil, yde en bedre service og fremtvinge fusioner, så fagbevægelsen bliver samlet på færre forbund. Men han peger dog på, at der skal være krystalklare spilleregler for, hvordan det frie valg organiseres. Hele 5 pct. af de adspurgte støtter frit valg-tanken. Kun hver tredje mener, at alle lønmodtagere skal tilhøre det forbund, der har overenskomst med arbejdsgiveren. Det er særligt medlemmer af de akademiske forbund, der ønsker at have muligheden for at kunne vælge frit. Men også et flertal inden for LO ønsker at slippe medlemmerne fri. Et spinklet flertal imod frit valg blandt FTFs medlemmer skyldes udelukkende en klar modstand i Danmarks Lærerforening. I alle andre FTF-forbund er tilslutningen så stor som i LO. Unge under år er de fremmeste fortalere for, at medlemmerne selv skal kunne vælge forbund. Se figur 1. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem lønmodtagernes holdninger og deres partivalg. Blandt de, der agter at stemme på Venstre, de Konservative eller Dansk Folkeparti, er omkring pct. for frit valg-modellen, mens kun pct. af Enhedslistens vælgere synes, det er en god ide. Når der er en majoritet i LO, der vil slippe medlemmerne fri, skyldes det måske, at der er et borgerligt flertal i alle de største forbund. Se også Ugebrevet nr.,. Man får ikke tilfredse medlemmer, hvis man skal tvinge dem til noget. Det bør i princippet være op til den enkelte at vælge sit forbund. Arne Johansen, formand for TIB Den konkrete interesse for faktisk at skifte forbund her og nu er også relativt stor. Det gælder særligt blandt medlemmerne af LO-forbundene: 1 pct. vil her helt sikkert eller sandsynligvis overveje at skifte forbund, hvis de får mulighed for det. Nogle forbund står således på kviksand, hvor blot selv en mindre åbning kan suge medlemsgrundlaget væk. Se figur 1, nederst. Nr. 16. april

2 nr.16_side_-6.qxd 5-- 1:15 Side Flere medlemmer vil gerne skifte til et forbund i en anden af de tre store hovedorganisationer, LO, FTF og. Men omkring halvdelen af LO og FTFs medlemmer ønsker at skifte til frie eller kristelige forbund uden for de tre store hovedorganisationer. Blandt akademikerne overvejer færre at skifte forbund med det samme. Det skyldes måske, at forbundene her er stærkt knyttet til en snæver profession, eller at en del af de privatansatte akademikere allerede har gode muligheder for at flytte forbund. Opgør i LO om valgfrihed Det er stærke kræfter, der arbejder for at skabe mere frit valg i fagbevægelsen. Flere overenskomster giver i dag medlemmerne ret til for at vælge mellem f.eks. ferie, løn eller fritid. Folketinget har givet mulighed for tværfaglige a-kasser, så lønmodtagerne i højere grad kan bestemme, hvor de vil melde sig ind. Og VKregeringen agter at forbyde arbejdsmarkedets parter at indgå de såkaldte eksklusivaftaler om medlemmerne. Se også Ugebrevet nr.,. Dele af fagbevægelsen er nu parat til at lade det frie valg omfatte forbundene: Man får ikke tilfredse medlemmer, hvis man skal tvinge dem til noget. Det bør i princippet være op til den enkelte at vælge sit forbund. Jeg så gerne, at vi får færre diskussioner mellem forbundene om medlemmerne, men mere debat af, hvordan vi får dem til at vælge os - frivilligt, fastslår formand Arne Johansen fra TIB. Han understreger, at det frie valg skal følges af en grundig vejledning af medlemmerne, så de er klar over konsekvenserne af deres valg. Men han har svært ved at se, at man kan argumentere for, at lønmodtagerne ikke er fornuftige nok til selv at vurdere, hvilke forbund de skal høre til. Formelt tillader vi ikke konkurrence mellem forbundene. Men indirekte har vi det jo alligevel. Vi konkurrerer på antallet af lokalafdelinger, pris osv. Derfor kan vi lige så godt have en åben konkurrence og forsøge at brande forbundene tydeligt på deres særkender, så vi bliver mere attraktive. Vi bør revurdere, hvordan vores demokrati fungerer. En af grundene til, at vi taber så mange unge medlemmer, er måske, at rammerne er for stramme. Jeg ser meget gerne, vi kan finde nogle modeller, hvor medlemmerne har nogle valgmuligheder, anbefaler Arne Johansen, der længe har været en af fagbevægelsens fritænkere. Han gør dog meget ud af at påpege, at det er fællesskabet, der giver den enkelte frihed og styrke. Flertal for frihed Er du mest enig med A eller B i følgende diskussion? Mest enig LO med A FTF Mest enig LO med B FTF LO FTF Figur 1: Hvis det står til fagbevægelsens medlemmer, vil de selv kunne betemme, hvor de er organiseret. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 6 Men LO-medlemmerne skal nu ikke regne med, at deres stemmer bliver hørt foreløbig. For tanken om det frie valg bliver pure afvist af flere af de store forbund. HKs formand, John Dahl, er f.eks. ikke i tvivl: Vi kan ikke styre den faglige virksomhed gennem et Gallup-demokrati. Hvis folk zapper rundt mellem Andel af adspurgte, der går ind for frit valg 6 5 A: Medlemmerne bør frit kunne vælge, hvilket fagforbund de ønsker at være medlem af. B: Lønmodtagerne skal tilhøre det forbund, der har overenskomsten med arbejdsgiveren Alder Hvis du frit kunne vælge, ville du så overveje at melde dig ind i et andet fagforbund? 1 LO FTF Ja, helt sikkert 11 1 Ja, sandsynligvis 1 Nej, sandsynligvis ikkesikkert Nej, helt ikke Nr. 16. april

3 nr.16_side_-6.qxd 5-- 1:15 Side Dyr men god Mener du dit fagforeningskontingent er for højt, for lavt eller passende? LO FTF Alt for højt For højt Passende For lavt Alt for lavt Hvordan mener du, at din fagforening fungerer? Figur : Fagbevægelsens medlemmer synes, de betaler for meget i kontingent og er ikke imponerede over forbundenes politiske indflydelse. Men de er glade for den information og rådgivning de modtager. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Overenskomstforhandlinger 5 forbundene, vil det ende i rent kaos. Frit valg er blot et modeord. Det vil ikke fungere i praksis. Det må nødvendigvis være sådan, at man er medlem af den faglige organisation, der forhandler overenskomsten, og som dagligt i samarbejde med tillidsrepræsentanterne skal håndhæve den. Hvis f.eks. en HK er melder sig over i KAD, opstår der et problem. For KAD kender ikke overenskomsten, da de ikke har forhandlet den, og de har ingen tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen. Resultatet er, at medlemmerne vil blive stillet ringere, siger han. John Dahl fremfører, at der under LO er tale om tusindvis af enkeltstående overenskomster, som behandles af forbundene og lokalt på virksomhederne. Information til medlemmerne 5 Rådgivning og hjælp til enkeltmedlemmer med problemer Politisk indflydelse Hjælp til ansatte ved omstruktureringer, nedskæringer o.l. Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt 1 Han vil f.eks. nægte at varetage interesserne for en rengøringsassistent på Rigshospitalet, hvis hun meldte sig ind i HK: Vi kender ikke arbejdspladsen eller overenskomsten. Det er fuldstændig urealistisk. Men Arne Johansen har en anden vurdering. Han tror ikke på, medlemmerne vil flygte over i andre forbund, når det kommer til stykket: Frygten for, at det frie valg vil gå op i hat og briller, er overdrevet. Hvorfor skulle smedene melde sig ind i HK eller en tømrer i SL? siger han. Forbundene frygter alles krig mod alle På store dele af LO-området er det rimeligt klart, hvem der organiserer hvilke arbejdspladser. Det har forbundene godt styr på, for at undgå at komme i totterne på hinanden. Opdelingerne er nu ikke altid lige logiske. Ofte skyldes det historiske årsager - dvs. hvilken organisaton der først fik foden inden for på virksomheden og tegnede den første overenskomst. På nogle strækninger er der en klar konkurrence om medlemmerne. Et eksempel er HK, som på funktionærområdet ligger i konkurrence med bl.a. organisationerne for ledere, socialrådgivere, jurister og økonomer, civiløkonomer eller sælgere samt andre gule forbund. Et andet er Forbundet af Offentligt Ansattes (FOA) buschauffører i hovedstaden. Overenskomsten ligger hos SiD. Medlemmerne betaler derfor kontingent til et forbund, der ikke kan forhandle for dem. På LOs seneste kongres i februar blev der vedtaget et vaskeægte kompromis for, hvordan forbundene løser slagsmål om medlemmerne - diplomatisk kaldet grænsekonflikter. LOs grænseudvalg skal afgøre sådanne tvister, hvis forbundene ikke selv kan finde ud af det. Medlemmerne må således ikke selv bestemme, hvor de hører hjemme. Udvalget skal godt nok tage hensyn til, hvor medlemmerne har et naturligt fagligt fællesskab. Men samtidig gælder reglen om, at medlemmerne skal være organiseret hos det forbund, der har overenskomsten på området. På kongressen argumenterede FOA ihærdigt for, at medlemmerne selv skal vælge, hvor de organiseres via urafstemninger, hvor flertallet bestemmer. Men ideen blev jordet af flere af de andre toneangivende forbund. Tanken om det frie valg skærer særligt i hjertet på Specialarbejderforbundet, HK og Dansk Metal. De frygter, at forbundene vil bekrige hinanden, og at pengene vil blive brugt på markedsføring og dobbeltarbejde. Hvis flere konkurrerer om at tilbyde de bedste lønvilkår, kan det medføre SAS-agtige tilstande og et pres Nr. 16. april

4 nr.16_side_-6.qxd 5-- 1:15 Side 5 på lønninger. I fagbevægelsen husker man stadig kampen mellem HK og Prosa for nogle år siden. Den var med til at presse forhandlingssystemet til det yderste. De mest stålsatte modstandere forudser tillige, at det frie valg kan underminere de kollektive overenskomster, så hovedparten af medlemmerne får deres egen private lønaftaler. Men først og fremmest frygter alle at få selve forbundenes livsnerve blottet: At tabe både kontingentkroner og forhandlingsretten på virksomhederne, hvis medlemmerne siver til andre forbund. Spørgsmålet er imidlertid om forbundene på sigt fortsat kan opretholde modstanden mod det frie valg. På det moderne arbejdsmarked føler mange ansatte sig mere knyttet til den jobfunktion og deres kolleger, end den uddannelse de oprindeligt havde med i bagagen. De nye tværfaglige kombinationsuddannelser passer ofte heller ikke ind i den måde, fagforeningerne har opdelt arbejdsmarkedet på. Og for andre medlemmer er situationen den, at de har job på en virksomhed, hvor de er den eneste af slagsen med deres uddannelse og forbund. Det kan være en meget udsat position. Vi kan ikke styre den faglige virksomhed gennem et Gallup-demokrati. Hvis folk zapper rundt mellem forbundene, vil det ende i rent kaos. John Dahl, formand for HK Resultatet er, at nogle føler, de ikke får den service fra forbundene, de forventer. Andre mener, at de står i et forkert forbund og finder det absurd, at de ikke må organiseres sammen med deres nærmeste kolleger. Det svækker slagkraften i forhold til ledelsen og skaber kunstige skel på jobbet. De hyppige jobskift mellem f.eks. det private og offentlige arbejdsmarked giver også problemer. Især FOA er godt træt af at skulle afgive medlemmer til SiD i forbindelse med udliciteringer. Fagbevægelsen og det frie valg Ugebrevets undersøgelse er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Zapera i perioden april..1 respondenter i alderen 1 år og opefter har deltaget. Af dem var.15 personer medlemmer af en fagforening. Det er disse svar, som ligger til grund for denne artikel. Alle interview er gennemført på internettet, og respondenterne er udvalgt i Zaperas Danmarkspanel på mere end 5. danskere. Den samlede svarprocent har ligget på 5,1. For at sikre et relativt stort antal interview i så mange forbund som muligt har Zapera benyttet følgende stikprøve: Over 1.5 interview er gennemført på landsplan, udvalgt proportionalt på køn, alder og region i forhold til oplysninger om sammensætningen af Danmarks befolkning. Yderligere er mere end 1. interview gennemført i HT-området med personer mellem 1-6 år (proportionalt fordelt på alder og køn inden for regionen). Dermed er der sikret et tilstrækkeligt antal besvarelser fra medlemmer af funktionær- og akademikerforbundene. Teoretisk ville undersøgelsen have en fejlmargen på ca. pct., hvis der udelukkende var benyttet tilfældig udvælgelse af stikprøven. Det vil sige, at der er 5 pct. sandsynlighed for, at undersøgelsens resultat ligger inden for +/- pct. af, hvad den danske befolkning mener. Stikprøven til denne undersøgelse er alene udvalgt blandt Zaperas faste respondenter og er således ikke en helt tilfældig udtrukket gruppe af Danmarks befolkning. Men da der er sket en såkaldt proportional udvælgelse (kvota-sampling), er undersøgelsens resultater tilnærmelsesvis sammenlignelige med undersøgelser blandt helt tilfældigt udvalgte personer. Akademikerne er blevet sat fri Akademikernes forbund har allerede taget skridtet fuldt ud og fjernet grænseaftalerne om medlemmerne. De store -forbund for civiløkonomer, læger, gymnasielærere, jurister og økonomer har - efter forhandlinger med Personalestyrelsen og de kommunale arbejdsgivere - givet hinanden håndslag på, at medlemmerne fra den. april i år selv kan bestemme, hvor de vil betale kontingent. IDA, Dansk Magisterforening og Erhvervssprogligt Forbund agter at tilslutte sig modellen. -medlemmer kan skifte frit, og forbundene kan overtage kollektive aftaler og overenskomster fra hinanden. Den generelle forhandling af overenskomsterne vil under den nye ordning høre til i den organisation, der har flest medlemmer på området. Spørgsmålet er dog endnu ikke helt afklaret. Ingen ved, om det vil medføre forandringer i forbundenes styrkeforhold. I Ugebrevets undersøgelse erklærer 1 pct. af -medlemmerne, at de enten helt sikkert eller sandynligvis vil overveje at skifte forbund. Tiden vil vise, om det sker i praksis. DJØF regner officielt ikke med de store medlemsvandringer: pct. føler sig godt nok repræsenteret. Men også for de pct. er det faktisk krænkende, at de Nr. 16. april 5

5 nr.16_side_-6.qxd 5-- 1:15 Side 6 pct. ikke kan få lov at flytte over i det forbund, hvor de mener, de mest logisk hører hjemme. Det frie valg er samtidig sundt for fagbevægelsen. Det presser hver enkelt organisation til i meget større udstrækning at overveje, hvorfor de er til - hvilket fagligt felt de dækker, og hvilke ydelser man vil tilbyde medlemmerne, fastslår direktør for DJØF, Mogens Kring Rasmussen. Han vedkender sig dog, at der skal være tale om et sobert frit valg. Det kan ikke nytte, at det ene forbund tilbyder en sølvbelagt kalender til nye medlemmer, hvorefter det andet laver en af guld. Det må ikke udvikle sig til en usund konkurrence for medlemmernes penge. Juristerne og økonomernes forbund er det medlem af -familien, der har arbejdet mest vedholdende for at indføre det frie valg. DJØF mener, at lønmodtagerne ikke længere vil finde sig i, at organisationerne bestemmer, hvilken faglig forening de hører til. Hvis forbundene fortsat blokerer udviklingen, er alternativet, at lønmodtagerne melder sig helt ud. Den holdning deles imidlertid ikke af alle i. Dyrlægerne, psykologerne og biliotekarerne har takket nej til at være med i ordningen. Nogle -forbund har for længst ændret deres optagelsespolitik, så medlemmer selv kan melde sig ind, hvis de banker på døren. På Ingeniørforeningens hjemmeside byder IDA nu velkommen til ikke blot landinspektører, arkitekter og matematikere, men sågar også farmaceuter, biologer, geologer og kemikere. Der er dermed lagt op til, at ingeniørerne går på strandhugst i forbund som Dansk Farmaceutforening og ikke mindst Magisterforeningen. På sigt kan det føre til, at IDA skifter karakter og bliver organisation for alle højteknologiske vidensarbejdere. Omvendt vil DJØF måske fremover virke mere attraktiv for ingeniører, der arbejder som forvaltningschefer i en kommune eller et amt, mens ingeniørerne på universiteter eller erhversskoler kan finde Magisterforeningen mest tillokkende. Selvom de fleste nok kun vil være tilbøjelige til at skifte forbund, hvis de skifter type af job, forudsiger Steen Scheuer, at selv en snigende udvikling kan sætte en voldsom dynamik i gang. Det er positivt, hvis konkurrencen fører til færre og større forbund. Det er sandsynligt, at valgfrihed vil give et skub i den retning. Inden for er der mange små og fragmenterede forbund. Derfor står de svagt på det private arbejdsmarked, siger han. For at undgå, at ordningen udvikler sig til det rene supermarked for medlemmerne, har -familien vedtaget et sæt af spilleregler. De sikrer også, at tandlæger og læger kan beskytte deres profession. Flertal klager over høje kontingenter Der kan være flere årsager til, at medlemmerne ønsker at skifte forbund. Ugebrevets undersøgelse viser, at der er en klar overvægt af tilfredse medlemmer i de enkelte forbund. Men mere end hver tiende medlem erklærer sig dog som alt i alt utilfreds eller meget utilfreds med deres fagforening. Det kan øge lysten til at skifte forbund. For mange er der måske tale om et økonomisk spørgsmål. Over halvdelen - 5 pct. - af lønmodtagerne mener, at deres fagforeningskontingent er for højt eller alt for højt. Det kan skyldes, at de finder det konkrete kronebeløb for stort eller servicen for ringe i forhold til, hvad de betaler. Eller det kan blot afspejle, at medlemmerne ikke oplever, at deres forbund er sparsommelige nok. Det er først og fremmest unge mellem 5 og år og særligt medlemmerne af forbund under LO, der klager over, at det koster for meget af være i en fagbevægelse. Blandt LOs medlemmer vurderer hele pct., at kontingentet er alt for højt. Se figur. Blandt undersøgelsens respondenter er der en bemærkelsesværdig stærk statistisk sammenhæng mellem de personer, der mener, at kontingentet er for højt, og dem, der er på nippet til at skifte forbund, hvis de får chancen. pct. af HKs medlemmer synes, at kontingentet er alt for højt, mens pct. siger for højt. John Dahl mener ikke, HK kan bruge oplysningen til så meget: Medlemmerne ved typisk ikke, hvor højt deres kontingent er. De ser det sammen med a-kasse- og efterlønsbidraget. Vores højeste faglige kontingent er kun 5 kr. om måneden. Selvfølgelig spiller prisen da en rolle for medlemmerne. Men jeg tror frem for alt, forbundene skal bruge kræfter på at synliggøre, hvor lidt det faktisk koster at være fagligt organiseret. Utilfredshed med kontingentets størrelse har langt større betydning for lønmodtagernes holdning til det frie valg end deres vurdering af andre forhold i fagbevægelsen. De sætter f.eks. pris på rådgivning og hjælp til enkeltmedlemmer med problemer. Mange mener derimod, at fagforeningerne klarer sig mindre godt, når det gælder politisk indflydelse. Vurderingerne er i denne del af undersøgelsen overraskende enslydende på tværs af forbund og hovedorganisationer. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk 6 Nr. 16. april