Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Rapporten præsenterer vores handlingsplan for øget gennemførelse 2017, og omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Antal ansøgninger Antal ansøgninger TietgenSkolen TietgenSkolen 3 Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål TietgenSkolen (LER) TietgenSkolen (Nyborg) 6 11 I alt

2 Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til jeres skole positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Fra såvel faglige udvalg som uvm er der givet udtryk for, at det ikke er hverken målet eller forventningen at de merkantile erhvervsuddannelser skulle øge elevtallet og derved bidrage til mål 1 under 4 klare mål. Vores grundforløb landet over har således oplevet markante fald i ansøgertal landet over i 2015 og Med faldende tal for de årgange, der lige nu søger ungdomsuddannelser og vækst i søgningen til såvel STX som HF på Fyn er det ikke overraskende at vores gf1 ansøgertal går ned fra 123 til prioritetsansøgninger fra 2015 til Den negative udvikling ønsker vi dog at ændre på, så vi atter kan få vækst i antal ansøgere. Den geografiske fordeling på vort optag på kommuner i vores optageområde viser interessante tal, især de svage tal fra Nyborg og Assens kommuner kalder på særlige indsatser i disse lokaliteter. Med over halvdelen af vores ansøgere fra Odense Kommune påvirkes vi af by-fænomenet med meget høj overgang til gymnasiale uddannelser og tilsvarende lille til eud, i Odense ca. 14%. Dette har stor betydning for vores ansøgertal. Optag gf1 i % Odense 47,6 56,4 Nordfyn 10,6 11,9 Kerteminde 11,2 9,9 Nyborg 5,9 1 Assens 5,3 2 Faaborg/Midtfyn 4,1 9,9 Øvrige 15,3 8,9

3 Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? At kendskabet til erhvervsuddannelserne inklusive EUX fortsat er for ringe blandt mange elever, lærere og forældre i grundskolerne. Når samtidig ungdommens uddannelsesvejledning er mindre til stede på grundskolerne, bliver færre elevers valg udfordret. Vi skal øge kendskabet til vores uddannelser. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Brobygning og introduktionskurser af høj kvalitet, valgfagssamarbejde og U&J samarbejder med grundskoler i vores opland for at øge kendskabet til os for grundskolens elever. Informationsaftener og workshops rettende sig mod grundskolens lærere og forældre til børn i grundskolen, som overtager vejledningen fra UUO. Erhvervsambassadører blandt vores elever på besøg på de grundskoler, hvor de tidligere har gået. Deltagelse i uddannelsesmesser i lokalområdet Øget og aktiv indsats på de sociale medier med "de gode historier" om uddannelserne og skolen Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? At flere elever får kendskab til eud og derfor også vil vælge eud Hvorfor forventer I at indsatsen vil virke? Fordi vi søger at påvirke de vigtigste influenter i de unges valg, forældre, lærere, kammeraterne og UU-vejlederne. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Evalueringer på brobyg, intro og valgfag med grundskoler skal være i top. Kvantitativt vil vi måle på antallet af besøg på grundskoler. Hvordan vil ledelsen følge op på om indsatsen har den ønskede virkning Kvalitetssikring på ovenstående forløb med grundskoler. Vi vil registrere om besøg på grundskoler giver ansøgere fra disse skoler.

4 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Afdeling Tiet- gen- Skolen Institution Tiet- gen- Skolen (ELM) I hovedforløb Status Resultat Resultat, Resultat landsplan Resultat, Resultat landsplan Resultat, Resultat landsplan mål Uddannelsesaftale 20,1% 24,2% 22,8% 23,7% 23,8% 23,2% 25% Skolepraktik 7,0% 6,1% 8,7% 6,4% 9,9% 7,3% 15% Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 26,2% 26,0% 23,9% 26,2% 22,4% 24,4% 20% 42,1% 39,8% 38,3% 40,0% 38,4% 40,6% 35% 2,6% 1,9% 2,6% 2,1% 2,1% 2,3% 2,5% Status ukendt 1,9% 2,0% 3,6% 1,6% 3,5% 2,3% 2,5% I alt Ikke i hovedforløb Tiet- gen- Skolen (Nybo rg) I hovedforløb Uddannelsesaftale 6,9% 24,2% 16,4% 23,7% 15,2% 23,2% Skolepraktik 11,1% 6,1% 6,8% 6,4% 9,1% 7,3% Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 44,4% 26,0% 32,9% 26,2% 16,7% 24,4% 34,7% 39,8% 41,1% 40,0% 56,1% 40,6% 1,9% 2,1% 2,3% Status ukendt 2,0% 2,3% I alt Ikke i hovedforløb Tiet- gen- Skolen (TKC) Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 26,0% I alt Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet.

5 Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Se mere om opgørelsen under Om data. Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået Socioøkonomisk kvalifikation - gennemsnit reference Forskel (* = signifikant) TietgenSkolen TietgenSkolen (ELM) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,61 0,65 0,04* TietgenSkolen (Nyborg) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,73 0,67-0,06* Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra.

6 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Tiet gen Sko len Tietgen Skolen Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Elever /2017 Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, landsplan Institution Afdeling Resultatmål, andel Antal Elever Andel Andel, Resultatmål landsplan 79 9,1% 10,8% ,3% 12,2% ,3% 13,2% 13% 31 5,5% 4,1% 55 10,1% 6,1% 14 4,4% 5,6% 4% ,9% 59,6% ,3% 59,0% ,3% 59,3% 55% Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken).

7 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar- 31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellen. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Selvom data i tabellerne relateret til klare mål 2 udtrykker ét samlet tal for hele skolen (for alle skolens uddannelser), skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan fx se nærmere på udviklingen på nogle af frafaldsindikatorerne på enkelte uddannelser og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddrage supplerende data (se vejledning)].

8 Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i fuldførelsen og frafaldet positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb efter 1 måned er højt, da en stor del af de elever der er i afgangsklasserne i januar ofte først får en uddannelsesaftale henover den følgende sommer. Største andel i frafaldet er i aldersgruppen % af de der bliver færdige i denne målgruppe starter ikke eller falder fra på HF, den samme tendens ser vi for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Frafald på hovedforløb kan udvise store procentuelle udsving, men ofte drejer det sig om et meget lille antal elever. Når vi vurderer på udviklingen i vores resultater, kan vi se en positiv udvikling i tallene for overgang til hovedforløb fra 27,1% i 2012 til 33,7% i kan blive vanskelige år at forbedre den relative andel, der går i hovedforløb, grundet "ekstra stor produktion" af grundforløbselever. Frafaldstal for grundforløbet i første år af reform viste sig højere end landstallene. Ved analyse af vores egne tal for det første år af reform, kan vi se, at vi taber relativt flest på eud men vi kan også se, at vores tal bliver markant bedre for samme målgruppe og for samme periode i Frafald på GF1, GF2 og EUX år 15/16 og 16/17 Forløb efterår 2015 forår 2016 efterår 2016 forår 2017 GF1 EUD unge *1, *9 25,3% 17,9% GF2 EUD unge *5, *10 15,6% 16,1% GF2 EUD unge voksne *2, *6, *11 20,7% 23,8% 17,5% GF1 EUX unge *3, *12 33,9% 11,1% GF2 EUX unge *7, *13 11,0% 13,1% GF2 EUX unge voksne *4, *8, *14 12,5% 4,4% 14,3% EUX-året start august 2015 EUX-året start januar 2016 *15 13,8% EUX-året start august 2016 *16 4,9%

9 Tendensen i vores tal viser dermed, at flere unge falder fra på GF1 end på GF2, og at frafaldet er større på eud end på eux. Af det frafald, som vi har haft på eux, kan en del af dette relateres til, at de ikke kunne klare det. Som skole stiller vi store krav til EUX-elever og det ændrer vi ikke på. En del af vores EUX elever drømmer om gymnasium og vi mistede elever efter GF1, som rykkede til et gymnasialt forløb. Egne opgørelser tyder på, at denne udvikling er stoppet og vi forventer derfor betydeligt bedre frafaldstal for På baggrund af fokusgruppeinterview med eleverne har vi konstateret at effektive indsatser omkring EUX handler om at øge elevers stolthed ved EUX, styrke dens identitet, holde den faglige fane højt og styrke kvaliteten af EUX, samt at sikre elevpladser til EUX elever. Et særligt område af skolen er nu EUX-land og et team af lærere undervisere vores EUX elever fra gf1 til studiekompetenceåret. For at reducere vores frafald, vil vi på grundforløbet igangsætte 3 indsatser. Indsats 1: Tidlig opfølgning gennem samtaler: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Vi ønsker øget fokus på vores unge elever på EUD, som alt andet lige har det største frafald. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Den viden, som vores analyse af vores frafaldsmønter har givet, vil vi bruge aktivt i forhold til de særlige aktører, som i forvejen arbejder for at reducere vores frafald. Det gælder især vores kontaktlærere og vores studie- og trivselskoordinator. Vi kører i forvejen et meget tidlig opfølgning på fravær, og vi ønsker i øget grad at få studie- og trivselskoordinatoren tidligt på banen med samtaler, når kontaktlærerne begynder at spotte begyndende udfordringer med visse elevers fremmøde. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer at se et lavere frafald af elever på EUD og at indsatsen skal virke ved en meget tidlig opfølgning. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Indsats 2: Justering af fagligt indhold og række følge på GF1 Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? GF1.

10 Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vores 3 team er løbende i gang med at evaluere og forbedre fagligt indhold og rækkefølge på grundforløbet. De mange erhvervsfag på GF1 har i sagens natur været en ekstra stor udfordring for lærerne, da meget fagligt indhold her skulle bygges op helt fra grunden, ved indførelsen af ny reform. For hvert nyt forløb vi gennemføre, vil vi naturligt forfine og forbedre det indhold, som ligger på GF1. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer en bedre og mere sammenhængende afvikling af GF1, med større elevtilfredshed og dermed også med lavere frafald. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Indsats 3: Øget fokus på det praksisnære Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Vi tror på, at øget fokus på det praksisnære vil være med til at reducere vores frafald. Eleverne skal opleve, at det de lærer i fagene har et klart sigte, og de skal kunne relatere dette sigte i forhold til en konkret erhvervsfaglig virkelighed. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vi arbejder her på en række fronter. Indenfor det pædagogiske felt er vi stærkt optaget af at definere synlige læringsmål, således at eleverne aldrig må være i tvivl om, hvad det er de lærer, hvorfor de lærer det og ikke mindst give eleverne mulighed for at reflektere over, hvor de selv er i forhold til de læringsmål, som vi stiller op for dem. Samtidig har vi på et mere konkret plan indgået samarbejder med en lang række virksomheder gennem projekt adopt a classroom, som bl.a. rent fysisk har betydet, at vi har ændret det visuelle indtryk i vores klasser, da kæmpe fotostater ny pryder bagvæggene i undervisningslokalerne, og hvor motiverne er henter fra vores samarbejdsvirksomheder. Vi ønsker dermed helt konkret at få virkeligheden, erhvervslivet ind i vores klasselokale. Udover dette skal samarbejdet også bruges til, sammen med virksomhederne, at få skabt langt flere helt konkrete og autentiske opgaver til vores elever. Undervejs i elevernes grundforløb deltager de i en lang række fællesarrangementer, som vores erhvervsambassadør har etableret i samarbejde med virksomhederne. Formålet er her bl.a. at øge elevernes kendskab til virksomhederne og de forventninger, som virksomhederne har til deres elever. Endvidere igangsætter vi vores nye talentprogram, som bliver mere omtalt nedenfor, og hvor resultatet også naturligt vil blive, at virkeligheden og det praksisnære flytter langt tættere på, og i forhold til talentprogrammet i særdeleshed de procent af eleverne, som er knyttet til talentprogrammet.

11 Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer generelt et lavere frafald, da øget fokus på det praksisnære vil øge elevernes motivation og lyst til at gå på uddannelsen. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Parallelt med dette kan vi vurdere på resultater og kommentarer i undervisningsevalueringer og vi vil også følge udviklingen i vores elevtrivsel. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, fordelt efter institution, fra uddannelse og alder, 2015 I gang med HF Ikke i gang med HF Institution Fra uddannelse Aldersgr Uddannelsesaftale uppe Skolepraktik I gang med HF (I alt) Ingen overgang til HF Startet på HF, men faldet fra Ikke i gang med HF (I alt) -17 år 5,8% 5,8% 94,2% 94,2% Tietgen- Skolen Alle uddannelser år år 39,5% 11,5% 51,0% 45,9% 3,2% 49,0% 33,2% 14,5% 47,7% 48,5% 3,7% 52,3% 25+ år 21,2% 18,7% 39,9% 57,6% 2,5% 60,1% Vi vil i forbindelse med frafaldet mellem GF og HF fortsat have fokus på elevernes erhvervsparathed, jobsøgende og vores opsøgende indsats se afsnit derom. Vi vil have et særligt fokus på 25+ gruppen, da de udgør den største del af frafaldet dem der ikke kommer i hovedforløb.

12 Afhængig af herkomst er udfordringerne også store over 60% af anden herkomst kommer ikke i hovedforløb. Vi skal også være opmærksomme på, at de der vælger at læse videre eller noget helt andet, tæller med som frafald. Den nye gruppe i overgangen mellem GF og HF er 1 årige GF, der er yngre end tidligere hg elever. De er sikkert fagligt stærkere, men set i lyset af deres alder, vil de være mindre modne og deres sociale kompetencer måske mindre. Derfor er det vigtigt, de lærer mere om den kultur, der hersker i detailhandelen. Hvordan er adfærden? Hvad er service? Hvad kræves der af mig? Vi vil træne eleverne i personlig fremtræden, stil, kropssprog, gode og dårlige vaner, og hvad personlige signaler betyder for omgivelserne. Dette kombineret med en intensiv træning i udarbejdelse af den gode ansøgning og cv, skal være med til at nedbryde de barrierer, elever i overgangen måtte have i deres bestræbelser efter af fremfinde en praktikplads. Vi vil have meget fokus på elever af anden etnisk oprindelse end dansk, der måske har endnu sværere ved at læse den kultur og omgangsform, der er på det danske arbejdsmarked. Dette kan gøres ved at udlåne elever til virksomheden en kortere periode inden uddannelsesaftale indgås. Vi vil sætte disse overgangselever i kontakt med forskellige virksomheder. Dels gennem praktik. Dels gennem besøg af repræsentanter fra detailhandelen og endelig dels gennem kampagne i Odense Rådhus festsal, hvor eleverne kan møde 40 forskellige virksomheder, der fortæller om deres virksomhed og deres krav til deres nye elever, samt de karrieremuligheder der findes i detailhandelen. Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Vi forventer at nedbringe antallet af elever i skolepraktik samt øge antallet af uddannelsesaftaler. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ovenstående dækkes senere i rapporten.

13 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan TietgenSkolen TietgenSkolen Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan 7,8 33,1 9,7 Tilgang eux 2,1% ,7% 5,0% 15% Tilgang talentspor 0,6% 15% Resultatmål, andel I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% ,7% 5,0% Tilgang talentspor 0,6% Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året.

14 Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Fastsættelse af resultatmål En af uddannelsesverdenens helt store udfordringer er at de elever, vi producerer, på en række områder ikke lever op til de forventninger, som aftagerne har til elevers faglige, personlige og sociale kompetencer. I tillæg hertil lever mange virksomheder og aftagere ikke op til de forventninger og krav, de unge har til en attraktiv arbejdsplads. Der er derfor behov for flere indsatser ift. denne komplekse problemstilling. Vi skal aflevere nogle elever som fagligt er dygtigere, har fag på højere niveauer og mere relevante og virksomhedsnære kompetencer Vi skal aflevere nogle elever, som er motiverede og klar til et arbejdsmarked eller videregående studier og socialt og personligt er kompetente Aftagere skal være klar til at arbejde med elever i det 21. århundrede, og møde elever med nye færdigheder og kompetencer. Dette møde mellem den nye elevtype og aftagere skal vi evne at facilitere. Som nedenstående tabel over alle ansøgere (eksklusive elever med stx/hhx baggrund) til grundforløb og studiekompetenceåret viser, er der betydelig vækst og interesse for at tage vores EUX forløb. Bemærk f. eks væksten i antallet af elever på EUX-året fra 2015 til 2016 fra 110 elever til 247 elever eller 124%.

15 Antal nyoptagne eud/eux elever fra august 2015 aug-15 jan-16 aug-16 jan-17 GF1 EUD GF2 EUD egne * GF2 EUD nye I alt EUD GF1 EUX GF2 EUX egne GF2 EUX nye GF2.2 EUX I alt GF EUX EUX studieår Totaler * inklusive overgangselever fra gammel ordning På grundforløbende indenfor vores hovedområde vil målingen på antallet af elever, der tager fag på højere niveau end krævet, være tæt på 0. Det skyldes at de i forvejen skal have fagene på højeste niveau (2,5 eller 8 fag på C-niveau på GF1 og GF2 afhængigt af mål). Talentspor og fag på ekspertniveau. Vores talentspor på grundforløbet kalder vi for Fremtidens Leder. Fra starten af skoleåret har vi indgået aftaler med 8 større virksomheder om særligt talentarbejde, hvor vi påtager os at screene og udvælge særlige talenter blandt vores elever, som virksomhederne så til gengæld gør noget særligt for. Vi planlægger endvidere at talentelever fra vores grundforløb som kommer i hovedforløb vil følge traineeforløb og her tage fagene på specialistniveau samt tage ekstra valgfag for at blive så dygtige de kan. På hovedforløbet arbejder vi med talenter på kontoruddannelserne og fra primo 2017 også på detailuddannelserne. Vi tilbyder eleverne et særligt tværfagligt forløb, hvor de får udfordringer svarende til de særlige kompetencer (talenter), som der er udvalgt efter. Faget læses på normalt niveau, men kaldes Tietgen talent. Talentforløbet Fremtidens Leder og Traineeforløbene er mere detaljeret beskrevet under årligt tema i slutningen af handlingsplanen, se punkt 5.

16 Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? At sikre at vores elever både vil og kan virksomhederne, og at virksomhederne både vil og kan eleverne Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Tættere samarbejde med virksomheder både i Fremtidens Leder og i Adopt a Classroom, hvor vi kommer tættere på virksomhederne private eller offentlige Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Øge overgangsfrekvensen til hovedforløb for vores elever Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Virksomheder, elever og lærere har taget meget positivt imod initiativerne Hvordan vil I evaluere indsatsen? På antallet af indgåede uddannelsesaftaler på de involverede parter, og mere kvalitativt ved at etablere en følgegruppe blandt virksomhederne, som evaluerer. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Se ovenstående

17 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Tietgen Skolen Institution Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, landsplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdigudannede, landsplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, landsplan 0,68 0, ,67 0, ,67 0, Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold - positive som negative forhold - forventer I, kan have betydning for udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i jeres lokalområde for jeres uddannelser? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole/lokalområde/region i forhold til at øge elevernes beskæftigelsesmuligheder?]

18 Beskrivelse og vurdering af indsatser Beskæftigelsesfrekvenser året efter færdiggjort uddannelse Landsplan Uddannelse Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Detailhandelsudd 0, , , annelse med specialer Kontoruddannelse 0, , , med specialer Detail TietgenSkolen 0, , , Handelsfagskolen 0, , ,7 807 IBC International 0, , , Business College Svendborg 0, , ,79 31 Erhvervsskole Aarhus Business 0, , , College Kontor TietgenSkolen 0, , , IBC International 0, , , Business College Svendborg 0, , ,72 30 Erhvervsskole Aalborg Handelsskole 0, , , Kilde: datavarehus 4. januar 2017 Ser vi på beskæftigelsesfrekvensen på Tietgens elever, ligger vi generelt på niveau med de skoler vi sammenligner os med. Tendensen for detailhandelsuddannelserne har været at niveauet er konstant på dette område. Vi forventer dog en mindre stigning, altså en bedre beskæftigelsesfrekvens indenfor dette område, da vi i 2016 har haft en pæn stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler (9,3% ifølge egne data). Desværre er tendensen på kontorområdet omvendt. Der følger vi ikke helt udviklingen som nogle af de skoler vi sammenligner os med har. Vi oplever det samme tendens når vi ser på tallene for indgåede uddannelsesaftaler (-6,8% ifølge egne data).

19 Detailbranchen er hårdt ramt i vores nærmiljø (Odense). De meste af byen er under ombygning og det sætter sit præg på handel og beskæftigelse det ser dog ud til at tendensen er ved at vende og at vi er på vej op. Niveau løft i forhold til VTU Vores netop gennemførte VTU viser at der er forbedringsmuligheder i forhold til de kompetencer, som eleverne får gennem deres uddannelse specielt indenfor detailområdet er det markant. Vi igangsætter i foråret 2017 en gennemgribende gennemgang af vores ordinære detailuddannelser og vil fokusere på at løfte uddannelsen indenfor gældende rammer. Det skulle gerne på sigt give en bedre beskæftigelsesfrekvens.

20 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan TietgenSkolen TietgenSkolen Elevtrivsel (Generel indikator) 3,9 4,0 4,0 Trivsel i praktik 3,9 4,1 4,1 Resultatmål Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i elevernes trivsel positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning?

21 Fastsættelse af resultatmål På grundforløbet: Et tal for elevers trivsel på en uddannelse er en sum af en række faktorer, som betyder noget for elevernes samlede oplevelse af den uddannelse og institution, de går på. Herunder også forestillingen om, hvordan det er på konkurrerende uddannelser. Her tæller flere kategorier af faktorer: 1. Skolens fysiske rammer, rengøring, kantine, udendørsarealer, de fysiske studiemiljøer 2. Arrangementer og aktiviteter på skolen, socialt liv på skolen, atmosfære og tryghed i skolemiljøet og det generelle studiemiljø 3. Undervisningen og dens relevans, læreres faglige dygtighed, læreres relationskompetencer, undervisningens planlægning og afvikling 4. Uddannelsens placering i uddannelseshierarkiet, "kan man være uddannelsen bekendt" som elev. Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Egne undersøgelser og analyser viser at vi mht. trivsel især er udfordret på 1-2 og 4 ovenfor. Især EUX-elever har en forventning om gymnasielignende forhold mht. rammer, fester, studiemiljø etc. De er meget bevidste om hierarkiet i uddannelserne og EUX skal arbejde for sin status på linje med gymnasiale uddannelser. Egne undersøgelser viser at vi scorer højt på kerneydelsen: undervisningen og dens tilrettelæggelse. Vores lærere er dygtige til deres håndværk og vi arbejder konstant på at holde fokus herpå. Faktor 4 er en umulig opgave for den enkelte skole at løfte. Vi må holde fokus på at brande og styrke vores uddannelser, i denne kontekst specielt EUX som er i mere direkte konkurrence med gymnasiale uddannelser. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vi har gennemført et facelift af afdelingens fysiske rammer, og vores kantine er blevet til cafe med ny og bedre forpagter. Vores studie- og trivselskoordinator understøtter elever og elevrådsarrangementer og fester. Vi arbejder hårdt på at brande og øge status på uddannelserne. Vores talentprogram Fremtidens Leder skal øge stoltheden ved at gå på vores uddannelser. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Forbedret trivsel og forbedret gennemførelse Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Fordi de tager afsæt i de områder, hvor vi ved vi er udfordret. Hvordan vil I evaluere indsatsen og følge op herpå? På trivselsindikatorer og ved andre mere kvalitative undersøgelser. Vi har generelt gode resultater mht. trivsel i praktik, vi har løbende dialog med vores virksomheder og netop dette vil vi intensivere, da det løfter væsentlige parametre som; trivsel, oplevede kvalitet etc. Vi skal på undervisningssiden blive stærkere i dialogen og dermed koblingen til virksomheden og praktikken. Vi kan se på de brancherettede hold at tilfredsheden er lidt højere. Det vil vi gerne løfte ind på de åbne hold.

22 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Instit 2014 ution ( ) Tietge nskol en OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I hoved - forløb Antal, instituti on Andel, instituti on Andel, Landspl an Antal, instituti on 2015 ( ) Andel, instituti on Andel, Landsplan I ordinær aftale ,68 28, ,92 27,40 25 I skolepraktik 89 12,70 12, ,38 12,93 16 I restaftale 1 0,14 1,03 2 0,31 1,11 0, ( ) RESULTATMÅL, andel Ikke i hoved - forløb I anden type aftale I uddannelse uden praktik Praktikpladssøge nde Ikke praktikpladssøgende 39 5,56 9, ,23 10, ,43 2,25 1, ,41 7, ,46 7, ,08 38, ,69 38,46 48,4 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater Vi har på Tietgen i perioden været inde i en negativ udvikling. Andelen af vores elever der er i ordinær praktik efter 3 måneder er markant mindre end på landsplan samtidigt med at den i perioden er faldende. Samtidigt eller måske derfor er andelen i skolepraktik steget fra et niveau under

23 landsplansniveauet til et niveau lidt over. Afgørende for denne udvikling har været at der er sket et fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på 12% indenfor detail. Årsagen til dette har været den generelle stemning på arbejdsmarkedet, hvor vi på Fyn har været lidt hårdere ramt og det har taget lidt længere tid at komme i gang igen. På detailområdet er udviklingen og tendensen også at der indgås markant færre uddannelsesaftaler en tendens vi også ser på landsplan. Data belastes også grundet de januar elever, der ikke søger i skolepraktik, men som søger ordinæraftale og som først får den midt på året altså mere end 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Dette tal er dog i perioden blevet markant mindre. Andelen af elever der ikke er i hovedforløb og som ikke søger praktikplads er steget meget og er på et niveau markant over landsgennemsnittet. Dette skyldes især at vi aktivt begyndte at følge op på søgekøen. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Som storbyskole har vi haft den udfordring at vi har haft en større andel af svagere elever vi har oplevet og hørt blandt virksomheder at kvaliteten ikke har været på forventet niveau. Vi har altid været præget af en stor voksenafdeling på vort grundforløb og med den fokus der har været omkring tilskud til voksenelever, at tilskuddet er blevet mindre, har dette medført et stigende frafald her. Også efter reform har vi et stort antal voksne elever (18-24 år), som traditionelt har ringere overgang til hovedforløb.

24 Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) TietgenSkolen Gennemsnitligt antal dage i SKP, INDIKATORER medtaget VFU 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage i SKP Gennemsnitligt antal dage i SKP, medtaget VFU UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning.

25 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Instituti on Tietgen- Skolen OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage.

26 Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution 2013/2014 OPGØRELSESPERIODE ( ) 2015/2016 ( ) RESULTATMÅL, andel Tietgen- Skolen UDDANNELSER Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Landsplan Antal uden aftale 2014/2015 ( ) Andel uden aftale Andel, Landsplan [skolen fastsætter hvis relevant] 3,85 3,53 [skolen fastsætter hvis relevant] , ,94 [skolen fastsætter hvis relevant] 13,57 13,95 [skolen fastsætter hvis relevant] 58,80 56,58 [skolen fastsætter hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Tallene på landsplan indenfor det merkantile område er stigende vi er sikre på at det er samme billede for Tietgen. Vi oplever at virksomhederne har gratis praktikanter fra f.eks. jobcentrene og derfor ikke tager elever ind eller elever i vfu det påvirker vores udvikling negativt. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Særlige udfordringer for Tietgen har været at vi har haft mange svagere elever og en stor andel af voksne elever begge disse grupper her generelt sværere ved at finde en praktikplads.

27 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Udfordringer: Hvilke særlige udfordringer retter forskellige indsatser sig mod? Målgruppen: Hvem retter jeres indsatser sig særligt mod? (fx segmentering af virksomheder og elevgrupper) Tietgens praktikpladsopsøgende arbejde retter sig mod: 1) Virksomheder med godkendelser og med elever 2) Virksomheder med godkendelser og uden elever 3) Virksomheder uden godkendelser og dermed uden elever. De tre grupper af virksomheder prioriteres lige højt. Inden for sidstnævnte gruppe fokuseres på virksomheder med minimum to ansatte, fordi der her er en højere succesrate. I og med at Tietgen PraktikCenter er det eneste merkantile praktikcenter på Fyn, er Tietgen forpligtet til at foretage opsøgende arbejde på hele Fyn, dvs. også i nærområderne af de øvrige skoler, der udbyder merkantile grundforløb, nemlig Svendborg Erhvervsskole, Vestfyns Handelsgymnasium og Nyborg Gymnasium. Den forpligtelse lever Tietgen op til. Det er vigtigt for Tietgen at besøge så mange virksomheder som muligt, dog skal understreges, at kvantitet ikke er et mål i sig selv. Vi vil have kvalitet i besøgene. Det skal også pointeres, at vi opfatter opsøgende arbejde som mere og andet end fysiske besøg. Disse besøg suppleres således af kommunikation via platforme som facebook og LinkedIn, via en meget informativ hjemmeside, via diverse kampagner, fx direct mail, og naturligvis via telefon og mail. Det er vores mål at nå ud til alle fynske virksomheder med minimum to ansatte, som kunne tænkes at ansætte elever inden for det merkantile område. Tilrettelæggelse: Hvordan tilrettelægger I jeres praktikpladsopsøgende arbejde? (fx strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser) Organisering Omdrejningspunktet i Tietgens praktikpladsopsøgende arbejde er PraktikServices fire praktikkonsulenter. PraktikService er en selvstændig enhed, som er organisatorisk forbundet med såvel grundforløb, hovedforløb og PraktikCenter. To praktikkonsulenter har fokus på detail, de to øvrige på kontor, handel og event. Alle praktikkonsulenter har opsøgende funktioner, og alle har funktioner i forhold til Tietgens elever i større eller mindre grad. Som den romerske gud Janus er PraktikService således tohovedet. Det ene hoved kigger udad mod virksomhederne på Fyn, det andet kigger indad mod Tietgens elever. I lige så høj grad som virksomhederne

28 konstant skal bearbejdes til at ansætte elever, skal eleverne bearbejdes med relevant info, så de er klar over deres mange muligheder for at blive ansat som elever. Ikke mindst er det i den forbindelse vigtigt at sikre elevernes faglige og geografiske mobilitet. I denne proces arbejder konsulenterne i PraktikService tæt sammen med lærerne på grundforløbet, studievejlederne og en særligt udpeget erhvervsambassadør. Derudover indgår praktikkonsulenterne i et meget snævert samarbejde med vejlederne i Tietgen PraktikCenter. En løbende dialog mellem nævnte konsulenter og vejledere sikrer, at eleverne hele tiden er opsøgende i forhold til at finde muligheder for restlære og delaftaler og praktik. På den måde udgør eleverne i PraktikCenter (og eleverne på grundforløbet i øvrigt også) en ikke uvæsentlig del af Tietgens opsøgende kapital. Koordinering: Hvordan koordinerer I jeres indsats og får overblik over ledige praktikpladser? (fx koordinering med andre erhvervsskoler, faglige udvalg mv.) Når elever fra PraktikCenter er i virksomhedsforlagt praktik, koordineres indsatsen fra PraktikService og PraktikCenter, således at virksomhederne besøges under praktikken. Dermed følges der både op på indholdet af praktikken og på muligheden af at eleven kan fortsætte i en delaftale eller restlære og i forbindelse hermed ydes også praktisk assistance. Tietgens PraktikService samarbejder i øvrigt også med andre erhvervsskoler, både lokale og ikke-lokale skoler. Skolen deltager i jævnlige erfamøder og prioriterer konferencer, hvor repræsentanter for de faglige udvalg er til stede. Skolen har et udmærket samarbejde med flere kommuner og jobcentre. Skolen har et udmærket samarbejde med UU, erhvervsråd, faglige organisationer m.v. Skolen holder nøje øje med regionens arbejdsmarkedsbalancer og justerer - om nødvendigt - sit praktikpladsopsøgende arbejde i overensstemmelse med ændringer i disse. Indhold Vi vil holde en tæt kontakt med virksomheder, der har elever, for Tietgen yder sit i samarbejdet om at uddanne faglært arbejdskraft. Således skal vi servicere virksomheder igennem hele elevforløbet, lige fra rekrutteringsfasen til eleven er færdiguddannet. Vi skal informere om grundforløbene og hovedforløbene, om elevtyper, om forskellige former for uddannelsesaftale, om tilskudsmuligheder, om trepartsaftale, om ændringer af regler, om voksenelever, om eux osv. kort sagt hele vejen rundt. Derudover skal vi også bistå med den praktiske udarbejdelse af uddannelsesaftalen og tillæg til uddannelsesaftalen, ligesom vi også skal være klar, hvis der opstår problemer mellem virksomhed og elev. Vi skal med andre ord være fuldt tilgængelige i hele uddannelsesprocessen. Tietgen skal være sparringspartner i rekrutteringsprocessen, dvs. vejlede om indhold af stillingsopslag, invitere virksomheder ind på skolen, så de kan præsentere dem selv og deres elevuddannelser for skolens elever, sørge for at eleverne kommer på virksomhedsbesøg - også ved virksomheder der kan have vanskeligt ved at rekruttere elever, fx fylde en bus med praktikpladssøgende elever og køre rundt til butikker, der normalt ikke rangerer højt i elevernes bevidsthed. Når eleverne opsøger virksomheder, understøtter det skolens opsøgende arbejde, og derfor vil vi også bruge energi på at klæde vores elever på i jobsøgningsprocessen og motivere dem til at søge ind i mindre attraktive brancher. Desuden arrangeres en årlig karrieredag med ca. 30 virksomheder, så eleverne kan møde en bred vifte af uddannelsesmuligheder samt få lejlighed til at speeddate virksomhederne. Vi skal også have en så god forståelse for virksomhedernes behov og et så godt individuelt kendskab

29 til vores elever, at vi kan bidrage til at sikre det rette match mellem virksomhed og elev ved målrettet at henvise elever til ledige stillinger. Ved at oprette en særlig CV-bank for praktikpladssøgende elever inden for kontor, handel og event vil vi meget hurtigt kunne forsyne virksomheder med relevante CV er. Inden for detail sendes eleverne ud til butikkerne. Det handler også om at udbrede kendskabet til ledige stillinger i skolens område (samtidigt med at gøre opmærksom på mulighederne og tilskudsmulighederne ved at søge elevpladser i hele landet). Således opdateres dagligt Tietgens elektroniske jobportal, lige som ledige elevstillinger også annonceres via Facebook. I den forbindelse inddrages aktivt skolens SoMe-medarbejdere (elever). Forankring: Hvordan er jeres opsøgende arbejde forankret, og hvilken rolle har jeres eventuelle praktikcenter/de praktikcentre i samarbejder med i det opsøgende arbejde? Et særligt effektivt våben ved besættelsen af ledige stillinger er muligheden for at sende elever fra Tietgen PraktikCenter i virksomhedsforlagt praktik. Erfaringen viser, at praktik er en enestående Kirsten Giftekniv, fordi parterne kan se hinanden an inden et evt. ægteskab. Det er i praktikken, at eleverne får en konkret mulighed for at overbevise virksomhederne om, at de er det rette match. Af denne grund skal virksomhedspraktik (og delaftaler) bruges proaktivt og målrettet. Virksomheder med godkendelser og med elever skal have en udsøgt behandling. Det er vores ambition at besøge/kontakte disse virksomheder, mens deres elever endnu er i prøvetiden som et servicetjek, for at se om det kører, som det skal, og om der er uafklarede spørgsmål, om der er noget vi kan hjælpe med osv. Det kan selvfølgelig også være, at eleven har spørgsmål til os. Det er vigtigt, at Tietgen opsøger dialogen med virksomheder og elever, så begge parter får den bedst mulige oplevelse ud af forløbet. Vi vil dermed bidrage til en løbende forventningsafstemning, for en god forventningsafstemning er alfa og omega for et godt elevforløb. Forventede resultater: Hvilke konkrete resultater forventer I at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer I, at den enkelte indsats vil virke? Tietgen vil også kontakte virksomhederne inden for det sidste halve år af uddannelsen, dels for at høre om alt foregår, som det skal, og dels for at høre om vi kan hjælpe virksomhederne med en ny elev. Det er generelt vigtigt, at servicen over for virksomheder (og over for elever) ikke ophører, når der er indgået en uddannelsesaftale, men fortsætter indtil uddannelsen er gennemført, fordi uddannelsen er en proces, som både virksomhed, elev og skole har en væsentlig aktie i. Denne form for kontakt eller besøg skaber og vedligeholder i høj grad relationer med virksomhederne, og medvirker tillige til at gøre det nemt (eller nemmere) for virksomheder at ansætte og uddanne elever. Desuden kan de gode relationer til virksomhederne medvirke til en generel positiv omtale af skolen og erhvervsuddannelserne og dermed være en indirekte reklame for at ansætte elever.

30 I de tilfælde, hvor uddannelsesaftaler ophæves i utide, kontaktes virksomhederne (eleverne kontaktes i øvrigt også) med henblik på at høre om årsagen til ophævelserne og om mulighederne for at ansætte nye elever, evt. elever fra skolepraktik i restlære. Virksomheder uden elever (både med og uden godkendelser) kontaktes løbende. En stor del kontaktes via et eksternt telemarketingsbureau, der sørger for en kontinuerlig og systematisk kontakt og sætter møder op mellem virksomhederne og Tietgens praktikkonsulenter. Denne indsats retter sig mod virksomheder inden for kontor-, handels- og eventområdet. Inden for detailområdet opsøges butikkerne i skolens og praktikcentrets område regelmæssigt. For konkrete måltal se tabel ovenfor. En særlig udfordring er, at nogle virksomheder af og til modtager for få (relevante) ansøgninger fra Tietgens elever. Det kan fx gælde virksomheder inden for handel, virksomheder der ikke virker attraktive i elevernes bevidsthed og virksomheder i geografiske yderområder. Vi hører, at B2B-virksomheder efter 2015-reformen oftere oplever at modtage relativt få ansøgninger. Det hænger bl.a. sammen med, at strukturen af grundforløbene er blevet mindre smidig. Vi forsøger at løse problematikken ved at vejlede flere elever over i handelsuddannelsen på de informationsmøder, hvor kommende elever træffer valg om grundforløb, og i forbindelse med Åbent Hus-arrangementer. Derudover informeres intensivt om ledige handelsstillinger og arbejdes individuelt med eleverne i Tietgens jobcafé, der har åbent hver onsdag. Samtidig har vi ekstra fokus på, at få B2B-virksomhederne ind på skolen til at informere om deres uddannelse. Mht. såkaldt usexede uddannelser anvendes samme medicin, nemlig at arrangere direkte møder mellem virksomheder og elever, fordi ofte bunder elevernes opfattelse i uvidenhed. Således er vore tilbagevendende busture (se ovenfor) ganske effektive i den forbindelse, ligesom den årlige karrieredag og info på jobcaféen. Mht. virksomheder i yderområder laver vi målrettede søgninger i vore administrative systemer, så vi kan lokalisere elever i disse virksomheders nærområder og målrettet bede dem om at søge stillingerne. Derudover kommunikerer vi i sådanne situationer med de handelsskoler, der er tættes på virksomhederne, ligesom eleverne også gøres bekendt med mobilitetsfremmende tilskud fra AUB (oftest ved praktikpladser uden for Fyn). Vi har løbende fokus på udfordringen med for få ansøgninger, og vi arbejder løbende med at udvikle nye initiativer til at afhjælpe problemet. Evaluering og opfølgning: Vi vil først og fremmest forhold os til de fastsatte mål. Derefter en systematisk opfølgning hvad er gået godt hvad er ikke? Derudaf udarbejdes nye indsatser og handlingsplan.

31 Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Vi funderer FPDG på vores fælles værdier, som vi kalder de 6 leveregler. Vi vil skabe de bedste rammer for læring ved at vi:... møder vores elever med nærvær og respekt... ser eleven som en ressource... motiverer, engagerer og involverer... har fokus på erhvervslivet... ser forskellighed som en styrke... gør hvad vi siger, og gør det sammen Vores FPDG fokuserer på: 1. Synlige læringsmål og feedback: En effektiv undervisning, som sætter tydelige læringsmål, som evaluerer og giver feedback til elever, og som aktivt inddrager eleverne i undervisningen og i fastsættelsen af egne læringsmål og -metoder. 2. Øget brug af digitale redskaber i undervisningen 3. Differentiering: Alle elever skal blive så dygtige de kan, og derfor har vi et individuelt fokus, når vi møder vores elever. 4. Tydelig klasserumsledelse og relationskompetencer: Læreren viser klar og tydelig ledelse af det, der finder sted i klasserummet. Læreren er bevidst om gode elevrelationers betydning for læringsudbyttet. 5. Praksisrettet læring: En undervisning, som er helhedsorienteret, praksisrettet, aktuel og virkelighedsnær i sin form og i sit indhold. 6. Variation i undervisningen gennem inddragelse af bevægelse: Som en del af undervisningen indgår bevægelseselementer, svarende til, at hver elev bevæger sig 45 minutter pr. dag.

32 Vi vil i de kommende år have særligt fokus på punkt. 1, 2, 3 og 5. Punkt 1: Synlige læringsmål og feedback: En effektiv undervisning, som sætter tydelige læringsmål, som evaluerer og giver feedback til elever, og som aktivt inddrager eleverne i undervisningen og i fastsættelsen af egne læringsmål og -metoder. Dette fokus har vi arbejdet med siden august 2014, og vi er over perioden nået langt i forhold til målsætningen om, at vores elever bliver mødt af synlige læringsmål og feedback. I skoleåret 2015 deltog grundforløbet i et udviklingsarbejde Progressiv læring, under af Fastholdesestaskforce. Gennem dette udviklingsarbejde fik vi øget fokus og flere redskaber til at arbejde med synlig læring, og værktøjet PL-hjulet blev implementeret som et helt naturligt værktøj hos underviserne. Når vi fastholder dette fokusfelt som et særligt fokusfelt i endnu et år, er det fordi vi vurderer, at der endnu er et potentiale at høste på dette fokus. Hvilke tegn på forandring forventer I at se? Vi måler forandringen, da dele af vores undervisningsevaluering omhandler synlige læringsmål og feedback. Alle fag bliver midt i forløbet evalueret, og vi kører dermed en evalueringsrunde midt på efteråret og midt på foråret. Alt i alt har vi typisk mellem 600 og 700 besvarelser fra elever i en evalueringsrunde. Følgende spørgsmål i vore undervisningsevaluering afdække fokusfeltet: Synlige læringsmål og feedback: - Læreren forklarer, hvorfor vi skal lære det, som vi arbejder med i timerne - Læreren stiller krav, så jeg hele tiden må anstrenge mig lidt - Læreren er god til at give tilbagemeldinger på mine præstationer og min arbejdsindsats - Læreren hjælper mig, så jeg bliver bedre til at lære Som svarmulighed kan eleven angive: Helt enig = score 100, Noget enig = score 75, Noget uenig = score 25 og Helt uenig = score 0. Når vi måler på udviklingen i tallene under ny reform, ser udvikling sådan ud: Spørgsmål Ændring 1. sem. 1. sem. i % Læreren forklarer, hvorfor vi skal lære det, som vi arbejder med i timerne % Læreren stiller krav, så jeg hele tiden må anstrenge mig lidt % Læreren er god til at give tilbagemeldinger på mine præstationer og min arbejdsindsats %

33 Læreren hjælper mig, så jeg bliver bedre til at lære % Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at få den ønskede forandring? Udover at italesætte værktøjer fra Progressiv læring og foretage målinger gennem undervisningsevalueringer, observerer uddannelseslederne undervisning én gang pr. semester hos alle lærere, og her har fokus netop været PL-hjulet. Det er vores vurdering, at alle disse tiltage har haft betydning for den positive udvikling, som vi ser ovenfor. Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på den ønskede forandring? Vi vil gennem det kommende år fastholde fokus og de redskaber, som vi har bragt i spil, da vi kan se, at det virker. Det skal her blive spændende at se, om vi yderligere kan forbedre vores tal. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de valgte elementer bliver omsat i den enkelte lærers undervisning? Gennem 4 indsatsfelter: 1. Italesættelse af den pædagogiske dagsorden på afdelingen, 2. Fokus på omsættelse af FPDG lokalt i team, 3. Uddannelsesledere med ud og observere undervisning og 4. Måling gennem undervisningsevalueringer. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis?] Vi justerer løbende vores FPDG, da udfordringer skifter over tid. I den proces spiller vores undervisningsevalueringer en afgørende rolle, da de løbende indikererer den udvikling og dermed grad af målopfyldelse, som vi gennemgår. Punkt 2: Øget brug af digitale redskaber i undervisningen Vi er i dette skoleår i gang med en pædagogisk opkvalificering, hvor alle lærere, der mangler 10 ECTS i erhvervspædagogik, følger en kursusrække udbudt af LæringNu og UC-Sjælland i forening. Hvilke tegn på forandring forventer I at se? Øget brug af digitale redskaber er ikke et mål i sig selv, men vi ønsker at omsætte en øget brug af digitale redskaber som løftestang for øget differentiering i forhold til den enkelte elev samt øget variation i undervisningen.

34 Vi forventer derfor, at vi under og efter 10-ects-forløbet, som afsluttes juni 2017, vil kunne måle en øget brug af digitale redskaber i undervisningen, og at dette har givet et løft i forhold til målsætningerne om øget differentiering og øget variation. Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at få den ønskede forandring? Helt konkret kommer underviserne til at skulle udarbejde en eksamensopgave over foråret 2017, hvor de med afsæt i egen praksis skal formulere en problemformulering i forhold til øget inddragelse af digitale redskaber. Den proces forventer vi vil være til stor gavn for de målsætninger, som ovenfor er skitseret. Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på den ønskede forandring? Vi kan allerede nu, gennem vores undervisningsevalueringer følge udviklingen. Her er følgende spørgsmål centrale: Spørgsmål sem sem. Ændring i % Læreren opmuntrer mig til at bruge IT, når det er naturligt i undervisningen % Læreren underviser på forskellige måder % For at følge udviklingen tætter fremover, påtænker vi at inddrag mere specifikke spørgsmål i vores undervisningsevalueringer. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de valgte elementer bliver omsat i den enkelte lærers undervisning? Gennem 4 indsatsfelter: 1. Italesættelse af den pædagogiske dagsorden på afdelingen, 2. Fokus på omsættelse af FPDG lokalt i team, 3. Uddannelsesledere med ud og observere undervisning og 4. Måling gennem undervisningsevalueringer. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis?] Også her vil vi løbende justere vores FPDG, da udfordringer skifter over tid. I den proces spiller vores undervisningsevalueringer en afgørende rolle, da de løbende indikerer den udvikling og dermed grad af målopfyldelse, som vi gennemgår. Parallelt med dette bliver fokus på øget brug af digitale redskaber i undervisningen en central del af den pædagogiske debat på afdelingen, og den pædagogiske ledelse vil sætte dagsorden for dette.

35 Punkt 5: Praksisrettet læring Som tidligere beskrevet implementerer vi et særligt talentforløb fra august 2017, hvor vores dygtigste og mest målrettede elever allerede fra grundforløbets start kobles til en konkret virksomhed indenfor detail, handel eller kontor. Hvilke tegn på forandring forventer I at se? Vi forventer, at mellem procent af de elever, som starter hos os til august 2017 vil være en del af talentprogrammet, og vi forventer os i den forbindelse en række tegn på forandringer, herunder: Blandt alle elever: - At alle elever på skolen i øget grad får kendskab til de virksomheder og brancher, som efterspørger elever - At det bliver tydeligt for elever og ansatte, hvad uddannelsens mål er Blandt talenteleverne: - Øget kendskab til specifikke virksomheder. - Øget selvindsigt i forhold til de opgaver, som samarbejdsvirksomheden stiller. - Øget målrettethed i forhold til fremtidig karriere - Lavere frafald blandt disse elever på grundforløbet - Øget overgangsfrekvens til hovedforløb blandt disse elever. For skolen: - Stærkt øget samarbejde med en række virksomheder Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at få den ønskede forandring? Vi vil arbejde med en tæt og løbende dialog med samarbejdsvirksomheder og talentelever, herunder også en del konkret koordinering og planlægning i forhold til etablering af virksomhedsforlagt undervisning, fritidsarbejde i virksomheden osv. Skolens rolle bliver at koordinere kontakt og feedback mellem elev og virksomhed. Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på den ønskede forandring? Gennem løbende dialog med såvel talentelever som samarbejdsvirksomheder, hvor konceptet løbende evalueres og rettes til. Senere vil vi foretage målinger på talentelevernes frafald og overgangsfrekvensen til hovedforløb og sammenligne dette med tal fra elever, som ikke har deltaget i forløbet. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de valgte elementer bliver omsat i den enkelte lærers undervisning? Gennem grundig information om projektet og medinddragelse af lærerne.

36 Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis?] Vi vil løbende følge op på resultaterne fra projektet og ud fra disse justere projektet og i sidste instans også foretage løbende korrektioner af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Styrket undervisningsdifferentiering Det er afgørende vigtigt, at alle elever udfordres og bliver så dygtige, som de kan. Målsætningen er relateret til den inderste kerne af lærerens tilgang til eleven og til lærerens didaktiske refleksion. Hattie siger, at vi skal hjælpe eleverne til at blive deres egne lærere, og at lærerens mest effektfulde måde at tænke på, er som evaluator for den effekt, som man har på elevernes læring. Elever er forskellige, og har forskellige forudsætninger og tilgange, og ethvert arbejde med differentiering må derfor tage afsæt i, hvordan den enkelte elev lærer bedst. Vores arbejde med undervisningsdifferentiering er relateret til udviklingen af det mindset, som læreren har omkring sin rolle i undervisningen og den udvikling kræver en vedvarende proces, hvor tilgange og metoder prøves af og deles i en fælles pædagogisk refleksion. Pædagogisk ledelse har til mål at understøtte denne proces, og i vores arbejde med styrket undervisningsdifferentiering vælger vi at sætte fokus nedenstående elementer: Fokus på synlige læringsmål og feedback (selvstændigt fokusfelt i FPDG men som understøtter styrkelse af undervisningsdifferentiering) Pointen er, at hvis den enkelte elev skal blive så dygtig, som man kan, og læreren samtidig skal tænke individuelt i forhold til den enkelte elev og de mål, der er for den enkelte elev, så forudsætter dette også, at læreren får formuleret nogle helt klare og tydelige læringsmål og samtidig får meldt tilbage til eleven i forhold til fyldestgørende feedback. Vores arbejde med synlige læringsmål og feedback er dermed en del af fundamentet for at kunne arbejde med undervisningsdifferentiering. Adgang til opdateret, evidensbaseret viden om, hvordan eleverne lærer Vi har for år tilbage implementeret den faglige udviklingssamtale som et konkret værktøj til at øge elevernes fokus på egen læring og lærerens viden om, hvordan den enkelte elev lærer bedst. Den faglig udviklingssamtale gennemføres midt i semesteret, og før samtalen har eleven svaret på tre grundlæggende spørgsmål: 1. Hvordan går det i faget, og hvordan er min indsats? 2. Hvad vil jeg opnå i faget, og hvilken karakter arbejder jeg hen imod? 3. Hvad skal jeg arbejde med for at nå mine mål i faget? Det er vores erfaring, at disse faglige udviklingssamtaler er særdeles effektfulde, både for elever og lærere, da lærer og elev her får sat ord på læringsprocessen og de mål, som man har. Den faglige udviklingssamtale spiller derfor en vigtig rolle i forhold til lærerens viden om, hvordan eleverne lærer. Denne tilgang suppleres af løbende undervisningsevalueringer, hvor læreren får en opdateret og evidensbaseret input til den pædagogiske refleksion. Disse undervisningsevalueringer gennemføres midt i hvert semester, og alle fag evaluereres.

37 En stærk og involverende pædagogiske debat i teamet og på afdelingen Hvis vi for alvor skal rykke i forhold til de målsætninger, som implicit ligger i vores FPDG, herunder en styrket undervisningsdifferentiering, er det helt afgørende, at vi som pædagogisk ledelse formår at fastholde en insisterende pædagogisk debat. Ingen må på noget tidspunkt være i tvivl om, hvad det er for nogle overordnede pædagogiske målsætninger, som vi arbejder ud fra, og dette kræver en skarp prioritering, en vedvarende og insisterende dagsorden og endelig et mod til at holde fast i pædagogiske mål over en længere periode. Der er tale om processer, som tager tid, og derfor er det det lange seje træk, som skal gøre forskellen. Teamorganiserinen spiller her en vigtig rolle, da teamet er første og mest naturlige ramme for pædagogisk debat, refleksion og sparring. Processen her skal suppleres af processer i andre fora, herunder pædagogisk råd og lærerforsamlingsmøder. Hvilke tegn på forandring forventer I at se? Styrket undervisningsdifferentiering bør resultere i øget læringsudbytte, og derfor vil vi vurdere effekten af dette fokus på afgivne standpunktskarakterer og opnåede eksamensresultater. Hvordan skal digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Digitale midler indgår helt naturligt som aktivt redskab til styrket undervisningsdifferentiering, da vi gennem øget brug af digitale redskaber vil styrke den multimodale tilgang og dermed give flere læringsveje, for den enkelte elev. Vi er allerede i proces med at inddrage mange nye digitale redskaber, hvilket fremgår af en sammenligning af vores undervisningsevalueringer fra først semester af ny reform til 3. semester af ny reform. Her blev den største forbedring (7% point) målt på udsagnet: Læreren opmuntrer mig til at bruge IT, når det er naturligt i undervisningen. Vi forventer, at vores arbejde med det erhvervspædagogiske diplommodul med fokus på digital forandring yderligere vil sætte skub i denne udvikling, og hvor målsætningen er, at lærerne generelt skal blive bedre til at differentiere undervisningstilbuddet til den enkelte elev gennem øget inddragelse af digitale redskaber. Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på, at de valgte tilgange til undervisningsdifferentiering bidrager til, at eleverne når deres mål, og øger elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Det vil vi helt konkret gøre ved at måle på forskelle i standpunktskarakterer, eksamenskarakterer, elevtrivsel og frafald. Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte metoder bliver omsat i lærernes undervisning? Gennem de tiltag, som er beskrevet overfor. Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? Gennem de tiltag, som er beskrevet overfor. Årligt tema Uddannelser der fører til noget.

38 Styrket faglig identitet, stærk brancheorientering, tætte virksomhedsrelationer og samarbejder skal styrke vores uddannelsers brand og øge elevers målrettethed. Uddannelserne skal føre til jobs i private og offentlige virksomheder eller videregående professionsrettede studier. Foruden ovenstående pædagogiske fokusfelter, vil vi også i HP17 sætte tema på styrket fagidentitet. Når unge mennesker efter 9. eller 10. klasse skal træffe valg om ungdomsuddannelse, så falder valget i langt de fleste tilfælde på det almene gymnasium. Det valg skal vi udfordre ved at vi fremstår som skarpe i egen fagidentitet. Vores fagidentitet skal formuleres som den praktisk anvendelige faglighed og her skal et tæt samarbejde med virksomheder hjælpe os med at få dette budskab ud og dette gælder både i forhold til vores eksponering af EUD og EUX. Derfor er vi i proces med, at virksomheder, som kan tage vores elever i lære, adopterer et klasserum. Konkret opsætter i store fotostater med billeder fra virksomhederne i vores klasser, og vi inddrager konkrete virksomhedscases fra virksomhederne som fagligt fundament for vores undervisning. Parallelt med dette gennemfører vi vores nye talentforløb, hvor elever får mulighed for at blive knyttet til en virksomhed allerede fra starten af grundforløbet, med sigte på at blive Fremtidens Leder. Gennem dette samarbejde vil vi som skole få en langt større dialog med en række store virksomheder, som vil øge vores muligheder for at tegne en skarp fagidentitet. Vi oplever, at flere og flere virksomheder ikke tager det antal elever, som de selv angiver, at de har behov for. Begrundelsen for dette er bl.a., at virksomhederne vurderer, at mange ansøgere ikke har den tilstrækkelige modenhed og den tilstrækkelige sociale kompetence til at kunne begå sig i forhold til kunder, kolleger osv. Derfor har vi indgået aftaler med 8 meget store virksomheder, om et særligt talentforløb rettet mod såvel EUD som EUX. Arbejdstitlen for talentprojektet er Fremtidens leder, og projektet retter sig mod talentelever, som retter sig mod hovedforløbene: detail, handel og kontor. De fleste virksomheder er interesseret i elever på EUX, men enkelte er også interesseret i elever på EUD. Vi forventer, at mellem 10-20% af vores kommende elever, som starter til august 2017 knyttes til talentprogrammet. Kommende elever vil i løbet af foråret blive indbudt til en informationsaften om talentforløbet, og her vil vi som skole og de tilknyttede virksomheder informere om forløbet og de muligheder, som talentforløbet giver. De elever som tilkendegiver ønske om at deltage i talentforløbet vil i begyndelsen af august blive indkaldt til en samtale, hvor repræsentanter fra skole og virksomhed udvælger de bedst egnede elever. Kriterierne for at blive udvalgt kan variere fra virksomhed til virksomhed, men generelt er der ud over faglige kompetencer i høj grad også fokus på personlige kompetencer.

39 Når eleven er optaget på talentforløbet er det herefter målsætningen, at eleven skal knyttes til virksomheden, gerne ved at eleven har fritidsjob i virksomheden, og vi vil i det omfang det er muligt også sende eleven i virksomhedsforlagt undervisning i virksomheden. Parallelt med dette knyttes én af virksomhedens 2.-års-elever til vores grundforløbselev, således at eleven i hovedforløbet kan agere særlig mentor for grundforløbseleven. Elever der ikke knyttes til talentforløbet fra starten, men som senere bliver afklaret om uddannelsesmål, vil få mulighed for senere at blive knyttet til forløbet. Eleven vil i så fald skulle ansøge skolen om optagelse på forløbet. Undervejs i grundforløbet stilles der særlige krav til talenteleverne, fx skal eleverne udvise en god studieaktivitet og et lavt fravær. Virksomheder og skole vil under hele forløbet have en tæt dialog om eleverne, og virksomheden og skole følger løbende op overfor eleverne, således at eleverne ved, om forløbet passes tilfredsstillende. Når grundforløbet afsluttes er hverken elever eller virksomheder forpligtet på en uddannelsesaftale, men vi forventer, at forløbet vil munde ud i en række uddannelsesaftaler, da talentforløbet har skabt en unik relation mellem elever og virksomheder. At alle skal blive så dygtige som de kan, arbejder vi på hovedforløbet aktivt med på vores Detail Trainee forløb. Trainee forløbet er en ordinær elevuddannelse udbudt med specialistspor og ekstra valgfag her læses altså fag på et højere niveau. På sigt (fra medio 2017) er det planen at disse elever skal køres som særlige talentspor og altså dermed får en del af den obligatoriske uddannelse på et højere taxonomisk niveau. På kontorsiden forventes det også at vi udbyder fagene på flere niveauer så alle kan blive så dygtige, som de kan. Vi forventer at størstedelen af disse elever kommer fra talentforløbet Fremtidens Leder på grundforløbet og vi sikrer således en sammenhæng.