Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Rapporten præsenterer vores handlingsplan for øget gennemførelse 2017, og omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Antal ansøgninger Antal ansøgninger TietgenSkolen TietgenSkolen 3 Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål TietgenSkolen (LER) TietgenSkolen (Nyborg) 6 11 I alt

2 Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til jeres skole positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Fra såvel faglige udvalg som uvm er der givet udtryk for, at det ikke er hverken målet eller forventningen at de merkantile erhvervsuddannelser skulle øge elevtallet og derved bidrage til mål 1 under 4 klare mål. Vores grundforløb landet over har således oplevet markante fald i ansøgertal landet over i 2015 og Med faldende tal for de årgange, der lige nu søger ungdomsuddannelser og vækst i søgningen til såvel STX som HF på Fyn er det ikke overraskende at vores gf1 ansøgertal går ned fra 123 til prioritetsansøgninger fra 2015 til Den negative udvikling ønsker vi dog at ændre på, så vi atter kan få vækst i antal ansøgere. Den geografiske fordeling på vort optag på kommuner i vores optageområde viser interessante tal, især de svage tal fra Nyborg og Assens kommuner kalder på særlige indsatser i disse lokaliteter. Med over halvdelen af vores ansøgere fra Odense Kommune påvirkes vi af by-fænomenet med meget høj overgang til gymnasiale uddannelser og tilsvarende lille til eud, i Odense ca. 14%. Dette har stor betydning for vores ansøgertal. Optag gf1 i % Odense 47,6 56,4 Nordfyn 10,6 11,9 Kerteminde 11,2 9,9 Nyborg 5,9 1 Assens 5,3 2 Faaborg/Midtfyn 4,1 9,9 Øvrige 15,3 8,9

3 Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? At kendskabet til erhvervsuddannelserne inklusive EUX fortsat er for ringe blandt mange elever, lærere og forældre i grundskolerne. Når samtidig ungdommens uddannelsesvejledning er mindre til stede på grundskolerne, bliver færre elevers valg udfordret. Vi skal øge kendskabet til vores uddannelser. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Brobygning og introduktionskurser af høj kvalitet, valgfagssamarbejde og U&J samarbejder med grundskoler i vores opland for at øge kendskabet til os for grundskolens elever. Informationsaftener og workshops rettende sig mod grundskolens lærere og forældre til børn i grundskolen, som overtager vejledningen fra UUO. Erhvervsambassadører blandt vores elever på besøg på de grundskoler, hvor de tidligere har gået. Deltagelse i uddannelsesmesser i lokalområdet Øget og aktiv indsats på de sociale medier med "de gode historier" om uddannelserne og skolen Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? At flere elever får kendskab til eud og derfor også vil vælge eud Hvorfor forventer I at indsatsen vil virke? Fordi vi søger at påvirke de vigtigste influenter i de unges valg, forældre, lærere, kammeraterne og UU-vejlederne. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Evalueringer på brobyg, intro og valgfag med grundskoler skal være i top. Kvantitativt vil vi måle på antallet af besøg på grundskoler. Hvordan vil ledelsen følge op på om indsatsen har den ønskede virkning Kvalitetssikring på ovenstående forløb med grundskoler. Vi vil registrere om besøg på grundskoler giver ansøgere fra disse skoler.

4 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Afdeling Tiet- gen- Skolen Institution Tiet- gen- Skolen (ELM) I hovedforløb Status Resultat Resultat, Resultat landsplan Resultat, Resultat landsplan Resultat, Resultat landsplan mål Uddannelsesaftale 20,1% 24,2% 22,8% 23,7% 23,8% 23,2% 25% Skolepraktik 7,0% 6,1% 8,7% 6,4% 9,9% 7,3% 15% Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 26,2% 26,0% 23,9% 26,2% 22,4% 24,4% 20% 42,1% 39,8% 38,3% 40,0% 38,4% 40,6% 35% 2,6% 1,9% 2,6% 2,1% 2,1% 2,3% 2,5% Status ukendt 1,9% 2,0% 3,6% 1,6% 3,5% 2,3% 2,5% I alt Ikke i hovedforløb Tiet- gen- Skolen (Nybo rg) I hovedforløb Uddannelsesaftale 6,9% 24,2% 16,4% 23,7% 15,2% 23,2% Skolepraktik 11,1% 6,1% 6,8% 6,4% 9,1% 7,3% Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 44,4% 26,0% 32,9% 26,2% 16,7% 24,4% 34,7% 39,8% 41,1% 40,0% 56,1% 40,6% 1,9% 2,1% 2,3% Status ukendt 2,0% 2,3% I alt Ikke i hovedforløb Tiet- gen- Skolen (TKC) Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet 26,0% I alt Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet.

5 Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Se mere om opgørelsen under Om data. Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået Socioøkonomisk kvalifikation - gennemsnit reference Forskel (* = signifikant) TietgenSkolen TietgenSkolen (ELM) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,61 0,65 0,04* TietgenSkolen (Nyborg) Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,73 0,67-0,06* Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra.

6 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Tiet gen Sko len Tietgen Skolen Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Elever /2017 Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, landsplan Institution Afdeling Resultatmål, andel Antal Elever Andel Andel, Resultatmål landsplan 79 9,1% 10,8% ,3% 12,2% ,3% 13,2% 13% 31 5,5% 4,1% 55 10,1% 6,1% 14 4,4% 5,6% 4% ,9% 59,6% ,3% 59,0% ,3% 59,3% 55% Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken).

7 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar- 31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellen. Det skal give et bedre grundlag for at kunne tilrettelægge målrettede indsatser, der kan bidrage til at forbedre resultaterne. Selvom data i tabellerne relateret til klare mål 2 udtrykker ét samlet tal for hele skolen (for alle skolens uddannelser), skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan fx se nærmere på udviklingen på nogle af frafaldsindikatorerne på enkelte uddannelser og de særlige udfordringer, der gør sig gældende. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddrage supplerende data (se vejledning)].

8 Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i fuldførelsen og frafaldet positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb efter 1 måned er højt, da en stor del af de elever der er i afgangsklasserne i januar ofte først får en uddannelsesaftale henover den følgende sommer. Største andel i frafaldet er i aldersgruppen % af de der bliver færdige i denne målgruppe starter ikke eller falder fra på HF, den samme tendens ser vi for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Frafald på hovedforløb kan udvise store procentuelle udsving, men ofte drejer det sig om et meget lille antal elever. Når vi vurderer på udviklingen i vores resultater, kan vi se en positiv udvikling i tallene for overgang til hovedforløb fra 27,1% i 2012 til 33,7% i kan blive vanskelige år at forbedre den relative andel, der går i hovedforløb, grundet "ekstra stor produktion" af grundforløbselever. Frafaldstal for grundforløbet i første år af reform viste sig højere end landstallene. Ved analyse af vores egne tal for det første år af reform, kan vi se, at vi taber relativt flest på eud men vi kan også se, at vores tal bliver markant bedre for samme målgruppe og for samme periode i Frafald på GF1, GF2 og EUX år 15/16 og 16/17 Forløb efterår 2015 forår 2016 efterår 2016 forår 2017 GF1 EUD unge *1, *9 25,3% 17,9% GF2 EUD unge *5, *10 15,6% 16,1% GF2 EUD unge voksne *2, *6, *11 20,7% 23,8% 17,5% GF1 EUX unge *3, *12 33,9% 11,1% GF2 EUX unge *7, *13 11,0% 13,1% GF2 EUX unge voksne *4, *8, *14 12,5% 4,4% 14,3% EUX-året start august 2015 EUX-året start januar 2016 *15 13,8% EUX-året start august 2016 *16 4,9%

9 Tendensen i vores tal viser dermed, at flere unge falder fra på GF1 end på GF2, og at frafaldet er større på eud end på eux. Af det frafald, som vi har haft på eux, kan en del af dette relateres til, at de ikke kunne klare det. Som skole stiller vi store krav til EUX-elever og det ændrer vi ikke på. En del af vores EUX elever drømmer om gymnasium og vi mistede elever efter GF1, som rykkede til et gymnasialt forløb. Egne opgørelser tyder på, at denne udvikling er stoppet og vi forventer derfor betydeligt bedre frafaldstal for På baggrund af fokusgruppeinterview med eleverne har vi konstateret at effektive indsatser omkring EUX handler om at øge elevers stolthed ved EUX, styrke dens identitet, holde den faglige fane højt og styrke kvaliteten af EUX, samt at sikre elevpladser til EUX elever. Et særligt område af skolen er nu EUX-land og et team af lærere undervisere vores EUX elever fra gf1 til studiekompetenceåret. For at reducere vores frafald, vil vi på grundforløbet igangsætte 3 indsatser. Indsats 1: Tidlig opfølgning gennem samtaler: Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Vi ønsker øget fokus på vores unge elever på EUD, som alt andet lige har det største frafald. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Den viden, som vores analyse af vores frafaldsmønter har givet, vil vi bruge aktivt i forhold til de særlige aktører, som i forvejen arbejder for at reducere vores frafald. Det gælder især vores kontaktlærere og vores studie- og trivselskoordinator. Vi kører i forvejen et meget tidlig opfølgning på fravær, og vi ønsker i øget grad at få studie- og trivselskoordinatoren tidligt på banen med samtaler, når kontaktlærerne begynder at spotte begyndende udfordringer med visse elevers fremmøde. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer at se et lavere frafald af elever på EUD og at indsatsen skal virke ved en meget tidlig opfølgning. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Indsats 2: Justering af fagligt indhold og række følge på GF1 Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? GF1.

10 Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vores 3 team er løbende i gang med at evaluere og forbedre fagligt indhold og rækkefølge på grundforløbet. De mange erhvervsfag på GF1 har i sagens natur været en ekstra stor udfordring for lærerne, da meget fagligt indhold her skulle bygges op helt fra grunden, ved indførelsen af ny reform. For hvert nyt forløb vi gennemføre, vil vi naturligt forfine og forbedre det indhold, som ligger på GF1. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer en bedre og mere sammenhængende afvikling af GF1, med større elevtilfredshed og dermed også med lavere frafald. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Indsats 3: Øget fokus på det praksisnære Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Vi tror på, at øget fokus på det praksisnære vil være med til at reducere vores frafald. Eleverne skal opleve, at det de lærer i fagene har et klart sigte, og de skal kunne relatere dette sigte i forhold til en konkret erhvervsfaglig virkelighed. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vi arbejder her på en række fronter. Indenfor det pædagogiske felt er vi stærkt optaget af at definere synlige læringsmål, således at eleverne aldrig må være i tvivl om, hvad det er de lærer, hvorfor de lærer det og ikke mindst give eleverne mulighed for at reflektere over, hvor de selv er i forhold til de læringsmål, som vi stiller op for dem. Samtidig har vi på et mere konkret plan indgået samarbejder med en lang række virksomheder gennem projekt adopt a classroom, som bl.a. rent fysisk har betydet, at vi har ændret det visuelle indtryk i vores klasser, da kæmpe fotostater ny pryder bagvæggene i undervisningslokalerne, og hvor motiverne er henter fra vores samarbejdsvirksomheder. Vi ønsker dermed helt konkret at få virkeligheden, erhvervslivet ind i vores klasselokale. Udover dette skal samarbejdet også bruges til, sammen med virksomhederne, at få skabt langt flere helt konkrete og autentiske opgaver til vores elever. Undervejs i elevernes grundforløb deltager de i en lang række fællesarrangementer, som vores erhvervsambassadør har etableret i samarbejde med virksomhederne. Formålet er her bl.a. at øge elevernes kendskab til virksomhederne og de forventninger, som virksomhederne har til deres elever. Endvidere igangsætter vi vores nye talentprogram, som bliver mere omtalt nedenfor, og hvor resultatet også naturligt vil blive, at virkeligheden og det praksisnære flytter langt tættere på, og i forhold til talentprogrammet i særdeleshed de procent af eleverne, som er knyttet til talentprogrammet.

11 Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen og hvordan forventer I, at indsatsen vil virke? Vi forventer generelt et lavere frafald, da øget fokus på det praksisnære vil øge elevernes motivation og lyst til at gå på uddannelsen. Hvordan vil I evaluere indsatsen? Det vil vi gøre ved at opstille samme statistik, som ovenfor og se på den udvikling, som der er i tallene. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ved at iværksætte sammenligningen og dermed også vurderingen af effekten. Parallelt med dette kan vi vurdere på resultater og kommentarer i undervisningsevalueringer og vi vil også følge udviklingen i vores elevtrivsel. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, fordelt efter institution, fra uddannelse og alder, 2015 I gang med HF Ikke i gang med HF Institution Fra uddannelse Aldersgr Uddannelsesaftale uppe Skolepraktik I gang med HF (I alt) Ingen overgang til HF Startet på HF, men faldet fra Ikke i gang med HF (I alt) -17 år 5,8% 5,8% 94,2% 94,2% Tietgen- Skolen Alle uddannelser år år 39,5% 11,5% 51,0% 45,9% 3,2% 49,0% 33,2% 14,5% 47,7% 48,5% 3,7% 52,3% 25+ år 21,2% 18,7% 39,9% 57,6% 2,5% 60,1% Vi vil i forbindelse med frafaldet mellem GF og HF fortsat have fokus på elevernes erhvervsparathed, jobsøgende og vores opsøgende indsats se afsnit derom. Vi vil have et særligt fokus på 25+ gruppen, da de udgør den største del af frafaldet dem der ikke kommer i hovedforløb.

12 Afhængig af herkomst er udfordringerne også store over 60% af anden herkomst kommer ikke i hovedforløb. Vi skal også være opmærksomme på, at de der vælger at læse videre eller noget helt andet, tæller med som frafald. Den nye gruppe i overgangen mellem GF og HF er 1 årige GF, der er yngre end tidligere hg elever. De er sikkert fagligt stærkere, men set i lyset af deres alder, vil de være mindre modne og deres sociale kompetencer måske mindre. Derfor er det vigtigt, de lærer mere om den kultur, der hersker i detailhandelen. Hvordan er adfærden? Hvad er service? Hvad kræves der af mig? Vi vil træne eleverne i personlig fremtræden, stil, kropssprog, gode og dårlige vaner, og hvad personlige signaler betyder for omgivelserne. Dette kombineret med en intensiv træning i udarbejdelse af den gode ansøgning og cv, skal være med til at nedbryde de barrierer, elever i overgangen måtte have i deres bestræbelser efter af fremfinde en praktikplads. Vi vil have meget fokus på elever af anden etnisk oprindelse end dansk, der måske har endnu sværere ved at læse den kultur og omgangsform, der er på det danske arbejdsmarked. Dette kan gøres ved at udlåne elever til virksomheden en kortere periode inden uddannelsesaftale indgås. Vi vil sætte disse overgangselever i kontakt med forskellige virksomheder. Dels gennem praktik. Dels gennem besøg af repræsentanter fra detailhandelen og endelig dels gennem kampagne i Odense Rådhus festsal, hvor eleverne kan møde 40 forskellige virksomheder, der fortæller om deres virksomhed og deres krav til deres nye elever, samt de karrieremuligheder der findes i detailhandelen. Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Vi forventer at nedbringe antallet af elever i skolepraktik samt øge antallet af uddannelsesaftaler. Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ovenstående dækkes senere i rapporten.

13 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan TietgenSkolen TietgenSkolen Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan 7,8 33,1 9,7 Tilgang eux 2,1% ,7% 5,0% 15% Tilgang talentspor 0,6% 15% Resultatmål, andel I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% ,7% 5,0% Tilgang talentspor 0,6% Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året.

14 Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Fastsættelse af resultatmål En af uddannelsesverdenens helt store udfordringer er at de elever, vi producerer, på en række områder ikke lever op til de forventninger, som aftagerne har til elevers faglige, personlige og sociale kompetencer. I tillæg hertil lever mange virksomheder og aftagere ikke op til de forventninger og krav, de unge har til en attraktiv arbejdsplads. Der er derfor behov for flere indsatser ift. denne komplekse problemstilling. Vi skal aflevere nogle elever som fagligt er dygtigere, har fag på højere niveauer og mere relevante og virksomhedsnære kompetencer Vi skal aflevere nogle elever, som er motiverede og klar til et arbejdsmarked eller videregående studier og socialt og personligt er kompetente Aftagere skal være klar til at arbejde med elever i det 21. århundrede, og møde elever med nye færdigheder og kompetencer. Dette møde mellem den nye elevtype og aftagere skal vi evne at facilitere. Som nedenstående tabel over alle ansøgere (eksklusive elever med stx/hhx baggrund) til grundforløb og studiekompetenceåret viser, er der betydelig vækst og interesse for at tage vores EUX forløb. Bemærk f. eks væksten i antallet af elever på EUX-året fra 2015 til 2016 fra 110 elever til 247 elever eller 124%.

15 Antal nyoptagne eud/eux elever fra august 2015 aug-15 jan-16 aug-16 jan-17 GF1 EUD GF2 EUD egne * GF2 EUD nye I alt EUD GF1 EUX GF2 EUX egne GF2 EUX nye GF2.2 EUX I alt GF EUX EUX studieår Totaler * inklusive overgangselever fra gammel ordning På grundforløbende indenfor vores hovedområde vil målingen på antallet af elever, der tager fag på højere niveau end krævet, være tæt på 0. Det skyldes at de i forvejen skal have fagene på højeste niveau (2,5 eller 8 fag på C-niveau på GF1 og GF2 afhængigt af mål). Talentspor og fag på ekspertniveau. Vores talentspor på grundforløbet kalder vi for Fremtidens Leder. Fra starten af skoleåret har vi indgået aftaler med 8 større virksomheder om særligt talentarbejde, hvor vi påtager os at screene og udvælge særlige talenter blandt vores elever, som virksomhederne så til gengæld gør noget særligt for. Vi planlægger endvidere at talentelever fra vores grundforløb som kommer i hovedforløb vil følge traineeforløb og her tage fagene på specialistniveau samt tage ekstra valgfag for at blive så dygtige de kan. På hovedforløbet arbejder vi med talenter på kontoruddannelserne og fra primo 2017 også på detailuddannelserne. Vi tilbyder eleverne et særligt tværfagligt forløb, hvor de får udfordringer svarende til de særlige kompetencer (talenter), som der er udvalgt efter. Faget læses på normalt niveau, men kaldes Tietgen talent. Talentforløbet Fremtidens Leder og Traineeforløbene er mere detaljeret beskrevet under årligt tema i slutningen af handlingsplanen, se punkt 5.

16 Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? At sikre at vores elever både vil og kan virksomhederne, og at virksomhederne både vil og kan eleverne Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Tættere samarbejde med virksomheder både i Fremtidens Leder og i Adopt a Classroom, hvor vi kommer tættere på virksomhederne private eller offentlige Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Øge overgangsfrekvensen til hovedforløb for vores elever Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Virksomheder, elever og lærere har taget meget positivt imod initiativerne Hvordan vil I evaluere indsatsen? På antallet af indgåede uddannelsesaftaler på de involverede parter, og mere kvalitativt ved at etablere en følgegruppe blandt virksomhederne, som evaluerer. Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Se ovenstående

17 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Tietgen Skolen Institution Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, landsplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdigudannede, landsplan Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, landsplan 0,68 0, ,67 0, ,67 0, Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold - positive som negative forhold - forventer I, kan have betydning for udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i jeres lokalområde for jeres uddannelser? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole/lokalområde/region i forhold til at øge elevernes beskæftigelsesmuligheder?]

18 Beskrivelse og vurdering af indsatser Beskæftigelsesfrekvenser året efter færdiggjort uddannelse Landsplan Uddannelse Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Beskæftigels es-frekvens Antal færdiguddannede Detailhandelsudd 0, , , annelse med specialer Kontoruddannelse 0, , , med specialer Detail TietgenSkolen 0, , , Handelsfagskolen 0, , ,7 807 IBC International 0, , , Business College Svendborg 0, , ,79 31 Erhvervsskole Aarhus Business 0, , , College Kontor TietgenSkolen 0, , , IBC International 0, , , Business College Svendborg 0, , ,72 30 Erhvervsskole Aalborg Handelsskole 0, , , Kilde: datavarehus 4. januar 2017 Ser vi på beskæftigelsesfrekvensen på Tietgens elever, ligger vi generelt på niveau med de skoler vi sammenligner os med. Tendensen for detailhandelsuddannelserne har været at niveauet er konstant på dette område. Vi forventer dog en mindre stigning, altså en bedre beskæftigelsesfrekvens indenfor dette område, da vi i 2016 har haft en pæn stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler (9,3% ifølge egne data). Desværre er tendensen på kontorområdet omvendt. Der følger vi ikke helt udviklingen som nogle af de skoler vi sammenligner os med har. Vi oplever det samme tendens når vi ser på tallene for indgåede uddannelsesaftaler (-6,8% ifølge egne data).

19 Detailbranchen er hårdt ramt i vores nærmiljø (Odense). De meste af byen er under ombygning og det sætter sit præg på handel og beskæftigelse det ser dog ud til at tendensen er ved at vende og at vi er på vej op. Niveau løft i forhold til VTU Vores netop gennemførte VTU viser at der er forbedringsmuligheder i forhold til de kompetencer, som eleverne får gennem deres uddannelse specielt indenfor detailområdet er det markant. Vi igangsætter i foråret 2017 en gennemgribende gennemgang af vores ordinære detailuddannelser og vil fokusere på at løfte uddannelsen indenfor gældende rammer. Det skulle gerne på sigt give en bedre beskæftigelsesfrekvens.

20 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan TietgenSkolen TietgenSkolen Elevtrivsel (Generel indikator) 3,9 4,0 4,0 Trivsel i praktik 3,9 4,1 4,1 Resultatmål Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i elevernes trivsel positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Beskrivelse og vurdering af indsatser Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Hvordan vil I evaluere indsatsen? Hvordan vil ledelsen følge op på, om indsatsen har den forventede virkning?

21 Fastsættelse af resultatmål På grundforløbet: Et tal for elevers trivsel på en uddannelse er en sum af en række faktorer, som betyder noget for elevernes samlede oplevelse af den uddannelse og institution, de går på. Herunder også forestillingen om, hvordan det er på konkurrerende uddannelser. Her tæller flere kategorier af faktorer: 1. Skolens fysiske rammer, rengøring, kantine, udendørsarealer, de fysiske studiemiljøer 2. Arrangementer og aktiviteter på skolen, socialt liv på skolen, atmosfære og tryghed i skolemiljøet og det generelle studiemiljø 3. Undervisningen og dens relevans, læreres faglige dygtighed, læreres relationskompetencer, undervisningens planlægning og afvikling 4. Uddannelsens placering i uddannelseshierarkiet, "kan man være uddannelsen bekendt" som elev. Hvilke udfordringer retter den enkelte indsats sig mod? Egne undersøgelser og analyser viser at vi mht. trivsel især er udfordret på 1-2 og 4 ovenfor. Især EUX-elever har en forventning om gymnasielignende forhold mht. rammer, fester, studiemiljø etc. De er meget bevidste om hierarkiet i uddannelserne og EUX skal arbejde for sin status på linje med gymnasiale uddannelser. Egne undersøgelser viser at vi scorer højt på kerneydelsen: undervisningen og dens tilrettelæggelse. Vores lærere er dygtige til deres håndværk og vi arbejder konstant på at holde fokus herpå. Faktor 4 er en umulig opgave for den enkelte skole at løfte. Vi må holde fokus på at brande og styrke vores uddannelser, i denne kontekst specielt EUX som er i mere direkte konkurrence med gymnasiale uddannelser. Hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang og hvordan? Vi har gennemført et facelift af afdelingens fysiske rammer, og vores kantine er blevet til cafe med ny og bedre forpagter. Vores studie- og trivselskoordinator understøtter elever og elevrådsarrangementer og fester. Vi arbejder hårdt på at brande og øge status på uddannelserne. Vores talentprogram Fremtidens Leder skal øge stoltheden ved at gå på vores uddannelser. Hvilket resultat forventer I at opnå med indsatsen? Forbedret trivsel og forbedret gennemførelse Hvorfor forventer I, at indsatsen vil virke? Fordi de tager afsæt i de områder, hvor vi ved vi er udfordret. Hvordan vil I evaluere indsatsen og følge op herpå? På trivselsindikatorer og ved andre mere kvalitative undersøgelser. Vi har generelt gode resultater mht. trivsel i praktik, vi har løbende dialog med vores virksomheder og netop dette vil vi intensivere, da det løfter væsentlige parametre som; trivsel, oplevede kvalitet etc. Vi skal på undervisningssiden blive stærkere i dialogen og dermed koblingen til virksomheden og praktikken. Vi kan se på de brancherettede hold at tilfredsheden er lidt højere. Det vil vi gerne løfte ind på de åbne hold.

22 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Instit 2014 ution ( ) Tietge nskol en OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I hoved - forløb Antal, instituti on Andel, instituti on Andel, Landspl an Antal, instituti on 2015 ( ) Andel, instituti on Andel, Landsplan I ordinær aftale ,68 28, ,92 27,40 25 I skolepraktik 89 12,70 12, ,38 12,93 16 I restaftale 1 0,14 1,03 2 0,31 1,11 0, ( ) RESULTATMÅL, andel Ikke i hoved - forløb I anden type aftale I uddannelse uden praktik Praktikpladssøge nde Ikke praktikpladssøgende 39 5,56 9, ,23 10, ,43 2,25 1, ,41 7, ,46 7, ,08 38, ,69 38,46 48,4 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater Vi har på Tietgen i perioden været inde i en negativ udvikling. Andelen af vores elever der er i ordinær praktik efter 3 måneder er markant mindre end på landsplan samtidigt med at den i perioden er faldende. Samtidigt eller måske derfor er andelen i skolepraktik steget fra et niveau under

23 landsplansniveauet til et niveau lidt over. Afgørende for denne udvikling har været at der er sket et fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på 12% indenfor detail. Årsagen til dette har været den generelle stemning på arbejdsmarkedet, hvor vi på Fyn har været lidt hårdere ramt og det har taget lidt længere tid at komme i gang igen. På detailområdet er udviklingen og tendensen også at der indgås markant færre uddannelsesaftaler en tendens vi også ser på landsplan. Data belastes også grundet de januar elever, der ikke søger i skolepraktik, men som søger ordinæraftale og som først får den midt på året altså mere end 3 måneder efter afsluttet grundforløb. Dette tal er dog i perioden blevet markant mindre. Andelen af elever der ikke er i hovedforløb og som ikke søger praktikplads er steget meget og er på et niveau markant over landsgennemsnittet. Dette skyldes især at vi aktivt begyndte at følge op på søgekøen. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Som storbyskole har vi haft den udfordring at vi har haft en større andel af svagere elever vi har oplevet og hørt blandt virksomheder at kvaliteten ikke har været på forventet niveau. Vi har altid været præget af en stor voksenafdeling på vort grundforløb og med den fokus der har været omkring tilskud til voksenelever, at tilskuddet er blevet mindre, har dette medført et stigende frafald her. Også efter reform har vi et stort antal voksne elever (18-24 år), som traditionelt har ringere overgang til hovedforløb.

24 Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) TietgenSkolen Gennemsnitligt antal dage i SKP, INDIKATORER medtaget VFU 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage i SKP Gennemsnitligt antal dage i SKP, medtaget VFU UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning.

25 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Instituti on Tietgen- Skolen OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage.

26 Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution 2013/2014 OPGØRELSESPERIODE ( ) 2015/2016 ( ) RESULTATMÅL, andel Tietgen- Skolen UDDANNELSER Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Landsplan Antal uden aftale 2014/2015 ( ) Andel uden aftale Andel, Landsplan [skolen fastsætter hvis relevant] 3,85 3,53 [skolen fastsætter hvis relevant] , ,94 [skolen fastsætter hvis relevant] 13,57 13,95 [skolen fastsætter hvis relevant] 58,80 56,58 [skolen fastsætter hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Tallene på landsplan indenfor det merkantile område er stigende vi er sikre på at det er samme billede for Tietgen. Vi oplever at virksomhederne har gratis praktikanter fra f.eks. jobcentrene og derfor ikke tager elever ind eller elever i vfu det påvirker vores udvikling negativt. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Særlige udfordringer for Tietgen har været at vi har haft mange svagere elever og en stor andel af voksne elever begge disse grupper her generelt sværere ved at finde en praktikplads.