Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 1

2

3 Indhold Indledning... 5 Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 6 Mål 1. Analyse af datagrundlag... 9 Mål 1. Vurdering af udviklingen...10 Mål 1. Igangværende indsatser på Rybners...10 Mål 1. Vurdering af igangværende indsatser...11 Mål 1. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...11 Mål 1. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...12 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse...13 Mål 2. Analyse af datagrundlag...21 Mål 2. Vurdering af udviklingen...23 Mål 2. Beskrivelse af igangværende indsatser...23 Mål 2. Vurdering af igangværende indsatser...24 Mål 2. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...25 Mål 2. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...25 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...26 Mål 3. Analyse af datagrundlag...27 Mål 3. Vurdering af udviklingen...28 Mål 3. Beskrivelse af igangværende indsatser...28 Mål 3. Vurdering af igangværende indsatser...28 Mål 3. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...29 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 3

4 Mål 3. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...29 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens...30 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Analyse af datagrundlag...32 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Vurdering af udviklingen...32 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes...33 Mål 4. Vurdering af udviklingen...34 Mål 4. Beskrivelse af igangværende indsatser...34 Mål 4. Vurdering af igangværende indsatser...35 Mål 4. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...36 Mål 4. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...36 Praktikpladsopsøgende arbejde...37 Vurdering af udviklingen i resultater...37 Fastsættelse af resultatmål...38 Data for elever i skolepraktik...38 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål...41 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag...44 Beskrivelse af igangværende indsatser...47 Vurdering af gennemførte indsatser...48 Beskrivelse af fremadrettede indsatser...48 Årligt tema...49 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 4

5 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj i Rybners kvalitets- og strategiarbejde med erhvervsuddannelsesreformens målsætninger. Handlingsplanen indgår som en naturlig del af Rybners strategiproces og understøtter dermed arbejdet med at fastsætte mål og indsatser i skolens EFQM-planer. Handlingsplanen indeholder nedenstående afsnit: Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde erhvervsskolereformens fire klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Her har vi vurderet udviklingen i skolens resultater i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Endvidere er der beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Her har vi vurderet udviklingen i skolens resultater i forhold til egne resultatmål. Endvidere er der beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på hvordan Rybners systematisk arbejder med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Der er beskrevet, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på de kommende år, herunder bl.a. hvordan vi konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Data Tabeller med blå baggrundsfarve og tilhørende noter skrevet med kursiv, stammer fra den af Ministeriet udarbejdede skabelon til handlingsplanen. Tabeller med grøn baggrundsfarve er udarbejdet af Rybners på baggrund af data fra Ministeriets datavarehus. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 5

6 Klare mål Der er defineret i alt fire klare mål: Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Område Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål resultatmål Teknisk EUD * Merkantil EUD * I alt Tabel 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Note: Ovenstående tabel viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. Her opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Tallene er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned og viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 6

7 Grundforløbets 1. del Udvikling i antal ansøgere fra 9. og 10. klasse til de fire GF1-områder Antal ansøgninger i 2015 Antal ansøgninger i 2016 Udvikling i pct. Antal ansøgninger i 2015, hele landet Antal ansøgninger i 2016, hele landet Udvikling i pct. Hele landet Fødevarer, jordbrug og oplevelser % % Omsorg, sundhed og pædagogik % % Teknologi, byggeri og transport % % Kontor, handel og forretningsservice % % I alt % % Tabel 2. Udvikling i antal ansøgere fra 9. og 10. klasse til grundforløbets 1. del. Grundforløbets 1. del Fordeling af ansøgere mellem de fire GF1-områder Antal ansøgninger i 2016 Relativ fordeling Antal ansøgninger i 2016, hele landet Relativ fordeling i hele landet Fødevarer, jordbrug og oplevelser 39 12% % Omsorg, sundhed og pædagogik 21 7% % Teknologi, byggeri og transport % % Kontor, handel og forretningsservice 27 8% % I alt % % Tabel 3. Fordeling af ansøgere mellem de fire indgange på grundforløbets 1. del. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 7

8 Udvikling i antallet af ansøgere fra 2015 til 2016 indenfor Kontor, handel og forretningsservice hos øvrige udbydere i området Institution Antal ansøgninger i 2015 Antal ansøgninger i 2016 Udvikling i pct. Rybners % Vejen Business College % Haderslev Handelsskole % Business College Syd Mommark HkS % Sønderborg HS Handelsgymnasiet Ribe % Campus Vejle % IBC International Business College % Erhvervsgymnasiet Grindsted % Varde Handelsskole og % Handelsgymnasium Tønder Handelsskole % Region Syddanmark % Hele landet % Tabel 4. Udvikling i antallet af ansøgere fra 2015 til 2016 inden for Kontor, handel og forretningsservice hos øvrige udbydere i området Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 8

9 Mål 1. Analyse af datagrundlag Af tabel 1 fremgår at: På teknisk EUD har der fra 2015 til 2016 kun været en marginal tilbagegang i tilgangen af elever fra 9. og 10. klasse. Dermed ser det ud til, at det markante fald i antal ansøgere fra 2014 til 2015 er bremset. På merkantil EUD fortsætter tilbagegangen. Fra faldt ansøgerantallet med 8 og fra 2015 til 2016 faldt ansøgerantallet med 9. Den relative tilbagegang steg således fra 17% i 2015 til 24% i I forhold til den samlede målsætning for 2016 på 360 elever, endte resultatet på 327 elever - altså 9% under det forventede. Af tabel 2 fremgår at: Der ikke er væsentlige forskelle på de enkelte tekniske indgange på grundforløbets 1. del, dog sker den største tilbagegang inden for Omsorg, sundhed og pædagogik. Den absolut mest markante tilbagegang sker inden for Kontor, handel og forretningsservice I forhold til udviklingen på landsplan er der inden for Omsorg, sundhed og pædagogik en tilbagegang på 13% på Rybners mod en fremgang på 3% på landsplan Der inden for Kontor, handel og forretningsservice er en tilbagegang på 29% på Rybners mod en fremgang på 3% på landsplan. Af tabel 3 fremgår at: 73% af ansøgerne vælger Teknologi, byggeri og transport. De tre andre indgange på grundforløbets 1. del optager således tilsammen kun omkring en fjerdedel af ansøgerne fra 9. og 10. klasse Fordelingen mellem områderne på grundforløbets 1. del afviger markant fra fordelingen i hele landet på alle områder bortset fra Fødevarer, jordbrug og oplevelser Ud over de i tabellerne viste opgørelser, er det værd at bemærker, at den markante overvægt af ansøgere til Teknologi, byggeri og transport på Rybners ses også på de øvrige erhvervsskoler i regionen. På Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle vælger 84% af ansøgerne fra 9. og 10. klasse dette område, på EUC Syd er der tale om 82% og på Hansenberg 50%. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 9

10 I Tabel 4 er udviklingen inden for Kontor, Handel og Forretningsservice på Rybners fra 2015 til 2016 sammenholdt med udviklingen i regionen. Det ses at: Rybners har en tilbagegang i antallet af ansøgere på 29%. I region Syddanmark er der en noget mindre tilbagegang på 6% Nogle institutioner har en markant tilbagegang. Det gælder fx - ud over Rybners - Vejen Business College, Haderslev Handelsskole og Business College Syd Nogle institutioner har en markant fremgang. Det gælder fx Tønder Handelsskole, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium samt Erhvervsgymnasiet Grindsted Mål 1. Vurdering af udviklingen Det markante fald i elevtilgangen til merkantil EUD i perioden mener vi skyldes flere årsager, herunder effekten af EUDreformen. Vi regner dog med, at den væsentligste årsag er, at der i perioden er sket en forskydning af ansøgere fra merkantil EUD til hhx. Der har således i alle årene i perioden været en jævn stigning i elevtilgangen til hhx fra 199 i 2012 til 295 i Faldet i elevtilgangen på de øvrige tre indgange på grundforløbets 1. del fra 2015 til 2016 er så små, at de ikke er statistisk signifikante. Mål 1. Igangværende indsatser på Rybners På Rybners er der etableret et brobygningscenter, som en selvstændig organisatorisk enhed og en del af EUD organisationen. Brobygningscentrets formål er at: Udvikle og etablere et tæt samarbejde med omliggende kommuners folkeskoler for at medvirke til sikring af en gnidningsfri overgang til erhvervsuddannelserne. Udvikle nye og øge eksisterende muligheder for unges introduktion til erhvervsuddannelserne. Understøtte praksisnære og helhedsorienterede undervisningsforløb, som består af enkle læringselementer, der kan kombineres og varieres i forhold til målgruppe og tidsramme. Brobygningscentret arbejder i 2016 med at: Planlægge og gennemføre aktiviteter for folkeskoleelever, herunder Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 10

11 o Introduktionsforløb for 8. klasser o Ordinær brobygning for 9. og 10. klasser o Afklaring af uddannelsesvalg for klasser o Byg et hus for klasser Udvikle og etablere Hands-On-Linjen, som er undervisningsforløb over 5 uger i 8. og 9. klasse, hvor der undervises 2 dage på Rybners. Hands-On-forløb er: o Praksisnære, helhedsorienterede og målstyrede undervisningsforløb, som består af læringselementer, der er karakteriseret af en ensartet høj kvalitet. o En pædagogiske platform, der er i tråd med den pædagogiske udvikling i folkeskolen. o Meningsskabende, da det eleverne lærer i folkeskolen bringes i anvendelse på Rybners! o Afklarende og vejledende, da de kvalificerer elevens valg af fagretning. o Motivationsskabende i forhold til elevens engagement i uddannelsesvalg o Baggrund for mange faglige succesoplever for eleverne. Udvikle og etablere erhvervs-10. klasser i form af Business10 og Tech10 o Forløbene indeholder fag fra såvel 10. klasse som EUD-grundfag. o I forløbene indgår erhvervsrettede praksisorienterede emner og projekter. Udvikle og etablere tonede linjer i 7., 8. og 9 klasse, der er et aktivt tilvalg og retter sig mod erhvervsuddannelserne. Mål 1. Vurdering af igangværende indsatser Det er endnu for tidligt at vurdere effekterne af de igangværende indsatser. Vi forventer stadig, at indsatserne fremadrettet vil øge tilgangen til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10. klasserne, og indsatserne fortsætter derfor i Mål 1. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Vi forventer, at 298 elever fra 9. og 10. klasse vil søge in på teknisk EUD i 2017 og at 36 elever fra 9. og 10. klasse vil søge ind på merkantil EUD i Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 11

12 Mål 1. Beskrivelse af fremadrettede indsatser For at skabe større kendskab til og interesse for merkantil EUD og merkantil eux, igangsætter Rybners i 2017 en indsats, der skal skabe en klarere profil på uddannelsesområderne. Indsatsen vil bl.a. handle om at sikre en mere målrettet vejledning af elever fra 9. og 10. klasse, så de får bedre muligheder for at foretage studievalg mellem merkantil EUD, merkantil eux og hhx. Indsatsen defineres, igangsættes, vurderes og justeres som en del af Rybners strategiproces og beskrives i EFQM-planen for merkantil EUD. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 12

13 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i Område Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Teknisk EUD Merkantil EUD 2014 Resultat Resultat, landsplan 2017 Resultat mål I hovedforløb Uddannelsesaftal 42,3% 30,3% 40,8% 30,1% 42,2% 29,1% 44% e Skolepraktik 5,9% 8,0% 7,0% 8,2% 7,1% 8,7% 6% Ikke i Frafald under 33,3% 30,3% 31,2% 30,0% 30,4% 29,5% 30% hovedforløb grundforløbet Frafald efter 12,6% 26,3% 13,6% 26,9% 14,0% 27,2% 14% grundforløbet Ingen aftale, men 2,9% 2,5% 3,5% 2,5% 2,8% 2,6% 3% har haft Status ukendt 2,9% 2,7% 4,0% 2,4% 3,5% 2,8% 3% I alt I hovedforløb Uddannelsesaftal 19,6% 30,3% 23,4% 30,1% 20,6% 29,1% 25% e Skolepraktik 4,8% 8,0% 6,5% 8,2% 7,9% 8,7% 10% Ikke i Frafald under 34,7% 30,3% 36,9% 30,0% 31,7% 29,5% 30% hovedforløb grundforløbet Frafald efter 36,9% 26,3% 27,0% 26,9% 33,8% 27,2% 29% grundforløbet Ingen aftale, men 1,1% 2,5% 1,4% 2,5% 3,0% 2,6% 3% har haft Status ukendt 2,9% 2,7% 4,8% 2,4% 3,0% 2,8% 3% I alt Tabel 5. Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 13

14 Note: Tabellen viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 14

15 Område Teknisk EUD Merkantil EUD Uddannelsesgruppe Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Gruppe: Teknologi, byggeri og transport Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 2014 Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference 0,58 0,61 0,03 0,37 0,43 0,06 0,42 0,44 0,02 0,65 0,65 0 Forskel (* = signifikant) Tabel 6: Socioøkonomisk reference "Note: Tabellen viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald inden for denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 15

16 Frafalds indikatorer Antal Elever Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, landsplan Resultatm ål, andel 2015 Antal Andel Elever Andel, landsplan 2017 Resultatm ål Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) ,0% 14,0% ,5% 15,8% ,6% 15,1% 14% 36 5,8% 7,4% 30 5,0% 8,4% 45 7,0% 8,0% 5% 28 11,2% 23,7% 11% ,3% 45,7% ,3% 46,4% ,1% 46,3% 38% Tabel 7. Supplerende indikatorer for frafald "Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Tabellen viser, hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen, uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund- /hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 16

17 Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2015 fordelt på uddannelse Uddannelse Afbrud i alt Afbrud uden omvalg Pct. Antal elever pct. Antal elever Fødevarer, jordbr 26,3% 10 23,7% 9 Kontor, handel og 6,8% 4 5,1% 3 Omsorg, sundhed 20,0% 4 20,0% 4 Teknologi, bygger 8,8% 18 8,3% 17 Total Tabel 8. Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2015 fordelt på uddannelse Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2015 fordelt på elevtype Elevtypegruppe Uddannelse Afbrud uden omvalg EU9 Fødevarer, jordbrug og oplevelser 23,7% Kontor, handel og forretningsservice 5,3% Omsorg, sundhed og pædagogik 21,1% Teknologi, byggeri og transport 8,3% EUX Kontor, handel og forretningsservice - Teknologi, byggeri og transport 10,7% Tabel 9. Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2015 fordelt på elevtype Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 17

18 Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2015 fordelt på uddannelse Uddannelsesundergruppe Uddannelse Afbrud i alt i pct. Antal elever Gruppe: Fødevarer, jordbrug og Ernæringsassistent oplevelser Gastronom 20,0% 6 Tjener Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Kontoruddannelse med specialer 2,6% 3 Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Gruppe: Teknologi, byggeri og transport Frisør Tandklinikassistent Byggemontagetekniker 23,1% 3 Bygningsmaler 18,5% 5 Elektriker 11,8% 6 Lager- og terminaluddannelsen Murer Personvognsmekaniker 12,1% 4 Redderuddannelsen Skibsmontør Smedeuddannelsen 6,9% 4 Teknisk designer Træfagenes byggeuddannelse 9,6% 8 VVS-energiuddannelsen Total 39 Tabel 10. Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2015 fordelt på uddannelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 18

19 Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennmeførelse af grundforløbet, 2013, 2014, 2015 opgjort i pct. Tabel 11. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, 2013, 2014, 2015 opgjort i pct. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennmeførelse af grundforløbet, 2013, 2014, 2015 opgjort i antal elever I gang med HF Ikke i gang med HF Kalenderår Uddannelsesaftale Skolepraktik I gang med HF (I alt) Ingen overgang til HF Startet på HF, men faldet fra Ikke i gang med HF (I alt) ,6% 12,1% 60,7% 35,1% 4,2% 39,3% ,7% 11,0% 65,7% 30,6% 3,7% 34,3% ,6% 14,3% 61,9% 34,1% 4,0% 38,1% I gang med HF Ikke i gang med HF Kalenderår Uddannelsesaftale Skolepraktik I gang med HF (I alt) Ingen overgang til HF Startet på HF, men faldet fra Ikke i gang med HF (I alt) Tabel 12. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet, 2013, 2014, 2015 opgjort i antal elever Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 19

20 Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet fordelt efter uddannelse 2015 I gang med HF Ikke i gang med HF Fra uddannelse Uddannelses -aftale Skolepraktik I gang med HF (I alt) Ingen overgang til Startet på HF, men Ikke i gang med HF (I alt) HF faldet fra Tjener 100,0% 100,0% Tandklinikassistent 27,3% 27,3% 45,5% 27,3% 72,7% Handelsuddannelse med specialer 27,3% 36,4% 63,6% 63,6% VVS-energiuddannelsen 33,3% 38,1% 57,1% 61,9% Mad til mennesker 30,3% 10,6% 40,9% 51,5% 7,6% 59,1% Merkantil 24,3% 16,8% 41,1% 54,6% 4,3% 58,9% Strøm, styring og IT 44,7% 10,6% 55,3% 44,7% 44,7% Detailhandelsuddannelse med specialer 55,6% 55,6% 44,4% 44,4% Kontoruddannelse med specialer 36,0% 24,0% 60,0% 36,0% 40,0% Gastronom 30,8% 30,8% 61,5% 30,8% 38,5% Redderuddannelsen 61,5% 61,5% 38,5% 38,5% Bygningsmaler 62,5% 62,5% 37,5% 37,5% Teknisk designer 46,2% 23,1% 69,2% 23,1% 30,8% Produktion og udvikling 53,1% 18,8% 71,9% 20,3% 7,8% 28,1% Bil, fly og andre transportmidler 60,0% 12,0% 72,0% 28,0% 28,0% Træfagenes byggeuddannelse 61,5% 76,9% 23,1% Bygge og anlæg 66,2% 12,3% 78,5% 15,4% 6,2% 21,5% Sundhed, omsorg og pædagogik 64,7% 17,6% 82,4% 17,6% 17,6% Transport og logistik 86,4% 8,6% 95,1% 3,7% 4,9% Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 66,7% 66,7% Elektriker 78,3% 17,4% 95,7% Ernæringsassistent 50,0% 33,3% 83,3% Frisør 70,0% 80,0% Krop og stil 100,0% 100,0% Lager- og terminaluddannelsen 42,9% 42,9% 85,7% Murer 88,9% 88,9% Personvognsmekaniker 30,0% 50,0% 80,0% Skibsmontør 83,3% 83,3% Smedeuddannelsen 50,0% 50,0% 100,0% Vejgodstransportuddannelsen Tabel 13. Frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb 3 måneder efter gennemførelse af grundforløbet fordelt efter uddannelse 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 20

21 Mål 2. Analyse af datagrundlag I tabel 5 ses, at: Der på teknisk EUD ikke er nogen signifikant positiv eller negativ udvikling at spore fra Det er markant, at frafald efter grundforløbet er meget lavere på Rybners, end det er på landsplan. På Rybners er frafaldet for elever startet i 2014 således 14,0% og på landsplan 27,2%. På de øvrige områder ligger Rybners tæt på landsgennemsnittet. På merkantil EUD er der heller ikke nogen signifikant positiv eller negativ udvikling i perioden Generelt ligger frafaldet på Rybners merkantil EUD noget over frafaldet på landsplan. Der er på Rybners således 28,5% af eleverne, der startede på grundforløb i 2014, som efterfølgende fortsatte i hovedforløb. På landsplan er tallet 37,8%. Rybners ligger på alle frafaldsområder over landsgennemsnittene. I tabel 6 vises den socioøkonomisk reference, med angivelse af det faktiske elevfrafald angivet som andele samt det forventede elevfrafald angivet som andele, når der tages højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Tallene i tabellen viser ingen signifikante afvigelser mellem de reelle frafaldstal og de forventede frafaldstal beregnet på baggrund af socioøkonomiske forhold. Af tabel 7 fremgår, at: Frafaldet på grundforløbets 1. og 2. del ligger tæt på frafaldet på landsplan på omkring 15% dog med en lille stigning i Frafaldet på hovedforløbet ligger på ca. 6% i perioden men er steget lidt i 2015 i forhold til de to foregående år. Rybners ligger dog stadig under gennemsnittet for hele landet Frafaldet i overgangen mellem grundforløbets 1. og 2. del er 11,2% i 2015, hvilket er væsentlig lavere end på landsplan (23,7%). Frafaldet i overgangen mellem grund- og hovedforløb ligger på Rybners mellem ca. 34% - 40% i perioden, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på ca. 45% Tabel 8 viser, hvordan frafaldet på grundforløbet fordeler sig på indgange. Af tabellen fremgår, at: De største procentvise frafald knytter sig til indgangene Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Omsorg, sundhed og pædagogik. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 21

22 Med hensyn til antallet af elever, der falder fra på grundforløbet, er der flest på indgangen Teknologi, byggeri og transport, hvor 18 elever faldt fra i 2015 efterfulgt af indgangen Fødevarer, jordbrug og oplevelser med et frafald på 10 elever. I tabel 9 ses frafald på grundforløbet fordelt på elevgruppetype. Frafaldet for eux-elever ligger på 10,7%. I tabel 10 ses frafaldet 3 måneder efter start på hovedforløbet. Af tabellen ses, at De største procentvise frafald er sket på Gastronom (20%), Byggemontagetekniker (23,1%) og Bygningsmaler (18,5%) I alt 39 elever har afbrudt deres uddannelsen, mens de har gået på hovedforløbet. I tabel 11 og tabel 12 fremgår frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb i perioden Det fremgår, at Der for alle årene gælder, at cirka en tredjedel af de elever, der afslutter grundforløbet, ikke er i gang med hovedforløbet tre måneder efter, at de har afsluttet grundforløbet. Der ikke ellers er nogen signifikant udvikling i perioden. I tabel 13 er vist det procentvise frafald i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb fordelt på uddannelser. Tabellens indhold er sorteret i faldende orden i forhold til det samlede procentvise frafald. Det ses, at følgende uddannelsesområder ligger over gennemsnittet for Rybners: Tjener Tandklinikassistent Handelsuddannelse med specialer VVS-energiuddannelsen Strøm, styring og IT Detailhandelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Gastronom Redderuddannelsen Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 22

23 Mål 2. Vurdering af udviklingen Generelt ligger frafaldet på Rybners under landsgennemsnittet. En undtagelse er på merkantil EUD i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Vi forventer på baggrund af EUD-reformen styrkede faglige og personlige kompetencer hos de elever, der fuldfører grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del, og at dette fremadrettet på merkantil EUD vil bidrage til et mindre frafald i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. På grundforløbet inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser er der et relativt stort frafald. Det skyldes at en del elever vælger at springe fra grundforløbet for at gå i ny mesterlære. Mål 2. Beskrivelse af igangværende indsatser Der arbejdes i de enkelte afdelinger på Rybners Tekniske Skole og Rybners Handelsskole med forskellige længerevarende indsatser med henblik på at øge gennemførelsesgraden. Teknologi, byggeri og transport samt Omsorg, sundhed og pædagogik I afdelingerne holdes der jævnlige møder og samtaler mellem kontaktlærer, vejleder og afdelingsleder, hvor de enkelte elevers trivsel, motivation og læring vurderes. Ved møderne laves aftaler og fordeles ansvar, og der bliver overvejet forskellige perspektiver på konkrete problemstillinger. Dette vurderes at være af stor værdi for eleverne og for udviklingen af den pædagogiske praksis. Der tages i høj grad individuelle hensyn til elever med særlige udfordringer, hvor der laves aftaler mellem elev, vejleder, kontaktlærer og afdelingsleder. Kontaktlærer og øvrige undervisere samarbejder i fælles forberedelse om at videndele om forskellige pædagogiske/støttende tiltag omkring den enkelte elev, ligesom der samles op på muligheden for at give samlet feedback fra teamet til den enkelte elev. Dette får gode tilbagemeldinger fra eleverne og vurderes til at være værdifuldt i forhold til fastholdelse. Der arbejdes på at gøre læringsplaner, læringsmål og faglige mål tydelige og synlige for eleverne. Det er erfaringen, at det opleves værdifuldt i forhold til elevernes læring, progression og mulighed for at lave selvevaluering. Der tilbydes specialpædagogisk støtte til fagligt svage elever. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 23

24 Fødevarer, jordbrug og oplevelser På grundforløbet afholdes 5-ugerssamtaler mellem underviser og elev. Efterfølgende afholder ledelsen samtaler med hver kontaktlærer og vejleder omkring den enkelte elevs trivsel og læringstilvækst. Der udbydes et valgfag - Bonus og Støtte - hvor eleverne kan få hjælp til at træne netop de områder, hvor de ikke har tilstrækkelig viden, færdigheder eller kompetencer og hvor de kan fordybe sig i forskellige faglige områder. Eux Efter tilmeldingen og før eleven starter på uddannelsen inviteres eleven og elevens forældre til en samtale med afdelingslederen og en vejleder. Her orienteres eleven om uddannelsen og uddannelsens højere krav til elevens indsats. Ved uddannelsesstart gennemføres en tredages ryste-sammen-tur for eleverne. Turen gennemføres i samarbejde med Riber Kjærgaard. I afdelingen holdes hver måned teammøder, hvor undervisere, vejledere og afdelingsleder deltager. På disse møder gøres der status på fravær, aflevering og trivsel. Er der grund til at handle, tager kontaktlærer eller vejleder fat i eleven. Er eleven frafaldstruet, bliver forældre eller andre pårørende kontaktet og inviteret til et møde, hvor der bliver lagt en plan for det videre forløb. Alle hold er under uddannelsesforløbet på en studietur af tre dages varighed. Studieturen er med til at styrke det sociale sammenhold blandt eleverne. Mål 2. Vurdering af igangværende indsatser Samarbejdet mellem lærer, kontaktlærer, vejleder og afdelingsleder omkring den enkelte elevs trivsel anses for at have en gunstig virkning på Rybners forholdsvis lave frafaldstal, og indsatsen fortsættes derfor som hidtil. Arbejdet med synlige og tydelige læringsmål, synliggørelse af læringsprogression og feedback i undervisningen tror vi stadig har en positiv effekt på elevernes fastholdelse, og indsatsen udbredes på hele Rybners gennem projekt "Omlagt Undervisning" Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 24

25 Mål 2. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Frafaldet på de enkelte områder forventes i 2017 at blive reduceret yderligere. De konkrete måltal fremgår af tabel 5 og tabel 7. Mål 2. Beskrivelse af fremadrettede indsatser På Rybners vil vi i 2017 igangsætte en indsats, der skal afdække og analysere årsagerne til, at elever, der har gennemført grundforløbets 2. del, ikke starter på hovedforløbene. Indsatsen skal endvidere identificere forskellige handlemuligheder med henblik på at reducere frafaldet i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbene. På Rybners gennemfører vi i 2017 en job- og praktikmesse med deltagelse af alle elever, der går på grundforløbets 2. del og elever, der er tilmeldt det kommende grundforløb 2. del. Messen involverer de virksomheder, der har tilkendegivet, at de fremadrettet ønsker en eller flere elever. Vi forventer, at messen vil resultere i, at 25 elever vil indgå aftale med de fremmødte virksomheder. Begge ovenstående indsatser defineres, igangsættes, vurderes og justeres som en del af Rybners strategiproces og beskrives i EFQMplanen for de ansvarlige afdelinger. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 25

26 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel Fuldførte med fag på 10% ekspertniveau Tilgang til fag på 10% højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 88 4,6% 2,3% 94 6,2% 5,1% 25% Tilgang talentspor 0,6% 5% Tabel 14. Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 26

27 Område Andel elever der har valgt EUX Grundforløb Fødevarer, jordbrug og oplevelser 15,6% mangler Teknologi, byggeri og transport 26,6% mangler Omsorg, sundhed og pædagogik 0,0% mangler Kontor, handel og forretningsservice 37,0% mangler Hovedforløb Kontoruddannelsen med specialer ,7% Handelsuddannelsen med specialer ,1% Detailhandelsuddannelsen med specialer Eventkoordinatoruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 5,4% 8,2% 34,9% Mureruddannelsen Elektrikeruddannelsen Smedeuddannelsen Tabel 15. Andel elever, der har valgt eux fordelt på uddannelsesområder Mål 3. Analyse af datagrundlag I tabel 14 ses, at Andelen af elever, der læser eux på Rybners steg fra 4,6% til 6,2% i perioden I såvel 2014 som 2015 lå andelen af eux-elever på Rybners noget over andelen på landsplan. I tabel 15 ses, at: Der på grundforløbene i 2015 var relativt mange elever, der valgte eux. På Træfagenes byggeuddannelse er andelen af eux-elever steget markant fra , og godt en tredjedel af eleverne på uddannelsen har valgt eux. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 27

28 På murer-, elektriker- og smedeuddannelsen er der endnu ikke startet eux-elever På kontoruddannelsen med specialer og Handelsuddannelsen med specialer har relativt mange elever valgt eux henholdsvis 47,7% og 23,1%. På Detailhandelsuddannelsen med specialer samt på Eventkoordinatoruddannelsen er der endnu ikke startet eux-elever Der endnu ikke er elever, der følger talentspor Mål 3. Vurdering af udviklingen På Rybners har vi i 2016 haft fuld fokus på at opbygge og udvikle eux-områderne. Dette vil også være i fokus i Det er derfor naturligt, at der har været en positiv udvikling i elevantallet specielt på eux-området og i mindre grad på de øvrige områder. Mål 3. Beskrivelse af igangværende indsatser På Rybners: Gennemfører vi en målrettet vejledning af elever, der har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en eux-uddannelse. Dette forventes at medvirke til, at flere elever kommer i gang med at læse eux. Når en folkeskoleelev tilmelder sig en EUDuddannelse gennem den fælles koordinerede tilmelding, vil Rybners vejledere vurdere den enkelte elevs potentiale for at læse eux bl.a. på baggrund af elevens karakterniveau fra folkeskolen. Hvis en vejleder skønner, at en elev er egnet til at læse en af vore eux-uddannelser, kontakter vejlederen eleven og vejleder eleven om de konkrete muligheder. Arbejder vi med at fastlægge og beskrive forudsætninger og kriterier for at læse talentspor. Dette forventes at medføre, at flere elever vil følge talentspor med succes Udfører vi løbende monitorering af den enkeltes læringsprogression, hvilket betyder, at flere vil blive vejledt til at læse fag på højere niveau end det obligatoriske Mål 3. Vurdering af igangværende indsatser Det ser ud til, at den målrettede vejledningsindsats med henblik på at sikre, at egnede elever vælger eux, fungerer efter hensigten, og indsatsen forsætter derfor i uændret form i Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 28

29 Mål 3. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Andel af elever, der fuldfører fag på ekspertniveau: 10% Andel af elever, der fuldfører fag på højere niveau end det obligatoriske: 10% Andel af nye elever, der vælger eux: 25% Andel af nye elever, der vælger talentspor: 5% Mål 3. Beskrivelse af fremadrettede indsatser Der arbejdes i 2017 videre med projekt Omlagt Undervisning, der er med til at understøtte gennemførelsen af undervisningen i fag på ekspertniveau og gennemførelsen af undervisningen på talentspor. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 29

30 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens År Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddannede Antal færdiguddannede, landsplan ,74 0, ,76 0, ,81 0, Tabel 16. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 30

31 Beskæftigelses-frekvens Uddannelse Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 0,97 Bygningsmaler 0,57 0,84 Detailhandelsuddannelse med specialer 0,75 0,70 0,83 Ernæringsassistent 0,60 Frisør 0,61 Gastronom 0,76 0,78 0,80 Handelsuddannelse med specialer 0,81 Kontoruddannelse med specialer 0,76 0,74 0,81 Lager- og terminaluddannelsen 0,74 Mekaniker 0,73 0,90 0,84 Murer 0,52 0,68 0,74 Redderuddannelsen 0,97 0,86 0,97 Serviceassistent 0,98 1,01 Skibsmontør 0,62 0,87 Smedeuddannelsen 0,70 0,68 0,74 Sundhedsservicesekretæruddannelsen 0,38 0,39 Tandklinikassistent 0,39 Teknisk designer 0,83 Træfagenes byggeuddannelse 0,67 0,80 0,76 Tabel 17. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fordelt på uddannelsesområde Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 31

32 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Analyse af datagrundlag Af tabel 16 fremgår, at: Beskæftigelsesfrekvensen for elever, der har afsluttet deres uddannelse på Rybners i 2012, 2013 og 2014 er steget fra 0,74 0,81 Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen er højere end stigningen på landsplan. Beskæftigelsesfrekvensen i Rybners område generelt er højere end beskæftigelsesfrekvensen på landsplan. Af tabel 17 fremgår, at: Der er inden for de enkelte uddannelsesområder en klar tendens til en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen. Inden for nogle uddannelsesområder er beskæftigelsesfrekvensen markant under gennemsnittet. Det gælder uddannelserne til: Ernæringsassistent Frisør Sundhedsservicesekretær Tandklinikassistent Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Vurdering af udviklingen Vi forventer generelt øget beskæftigelse i regionen i Specielt forventes en øget vækst inden for detailhandel i Esbjerg-området bl.a. på baggrund af etablering af nye indkøbscentre. Faldet i olieprisen og den generelle usikkerhed omkring offshore-aktiviteterne på Nordsøen kan dog udfordre beskæftigelsesfrekvensen i regionen inden for fx smedeområdet. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 32

33 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1) Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Elevtrivsel (Generel 4,0 4,0 4,4 indikator) Trivsel i praktik 4,0 4,1 4,2 Mål 4: Elevernes trivsel Note: Tabellen viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i Praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i Praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 33

34 Mål 4. Vurdering af udviklingen Den generelle elevtrivsel på EUD-området på Rybners er steget fra 83 point 2015 til 84 point i point svarer til 4,4 på Ministeriets 5-trinsskala. Gennemsnittet for de skoler Rybners benchmarker op imod er faldet fra 84 i 2015 til 83 i 2016, og Rybners ligger således over gennemsnittet. Vi vurderer, at den positive udvikling i elevtrivslen på Rybners generelt vil fortsætte. Dette er bl.a. begrundet i de igangsatte pædagogiske tiltag på EUD. På enkelte områder kan elevtrivslen dog komme under pres pga. flytning af merkantil EUD fra Svendsgade til Sp. Møllevej og deraf afledte fysiske omrokeringer af andre afdelinger. Vi ved erfaringsmæssigt, at dette ofte påvirker elevtrivselsmålingerne i negativ retning mens det står på. Faldende elevtal på nogle områder kan betyde sammenlægninger af og samlæsning på hold. Dette kan erfaringsmæssigt også lægge pres på elevtrivslen. Mål 4. Beskrivelse af igangværende indsatser Der arbejdes i de enkelte afdelinger på Rybners Tekniske Skole og Rybners Handelsskole med forskellige længerevarende indsatser med henblik på at øge elevernes trivsel. Teknologi, byggeri og transport samt Omsorg, sundhed og pædagogik Kontaktlærer og øvrige undervisere samarbejder i fælles forberedelse om at videndele om forskellige pædagogiske/støttende tiltag omkring den enkelte elev, ligesom der samles op på muligheden for at give samlet feedback fra teamet til den enkelte elev. Dette får gode tilbagemeldinger fra eleverne og vurderes til at være værdifuldt. Vi har brug for i højere grad at systematisere denne indsats. Der arbejdes pt. på i højere grad at gøre læringsplaner, læringsmål og faglige mål tydelige og synlige for eleverne gennem anvendelse af progressiv læring i den pædagogisk-didaktiske praksis. Dette efterlyses af eleverne, hvilket tages som udtryk for, at det vil opleves værdifuldt i forhold til elevernes læring, progression og mulighed for at lave selvevaluering. Der tages individuelle hensyn til elever med særlige udfordringer, hvor der laves aftaler mellem elev, vejleder, kontaktlærer og afdelingsleder. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 34

35 I forhold til virksomhedernes tilfredshed ligger nøglen i muligheden for at involvere dem invitere dem ind i afdelingen og lade dem se hvordan vi uddanner deres lærlinge. Der arbejdes med følgende konkrete initiativer: o For uddannelsen til personvognsmekaniker er det fx sådan, at den personlige kontakt mellem værksted og underviser fortsat prioriteres i hovedforløbene med telefonopkald midtvejs i hver skoleperiode, og på grundforløbet med besøg af en underviser, når eleven er i praktik. o Vi er pt. undervejs med et initiativ på uddannelsen til personvognsmekaniker omkring et samarbejde med en indkøbsforening for ca frie autoværksteder i Danmark. Vi håber at kunne få en aftale med den lokale afdelingsformand om at invitere hans medlemmer ind på skolen, så de ved selvsyn kan konstatere at udstyret er ok, og få en personlig relation til underviserne. o Vi er ligeledes på uddannelsen til personvognsmekaniker i gang med at udvikle et påbygningsforløb i samarbejde med LUU medudgangspunkt i branchens behov her specifikt for kundeservice og kvalitetssikring. Vi forventer at lave et unikt produkt, og vil bruge dette miniprojekt som model for det fremtidige arbejde i teamet og i LUU. o På lager/transport har vi samarbejder med virksomheder i forbindelse med meritafklaringer og omkring styrkelse af undervisernes branchekendskab og virksomhedsrelationer. o Et initiativ i samarbejde med 3F transportgruppen omkring fokus på LUU s funktion og muligheder. Fødevarer, jordbrug og oplevelser Der arbejdes med at udvikle et lærerteam med høj social kvalitet med henblik på at styrke elevernes engagement og trivsel. Områdets pædagogiske ledelse har fokus på at udvikle undervisernes faglige niveau, så det ligger højt i national sammenhæng. Der arbejdes med etablering af underteams, der planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen for hvert enkelt hold for at sikre, at undervisningen bliver udsat for en løbende pædagogisk drøftelse. Mål 4. Vurdering af igangværende indsatser Vi vurderer, at de generelle indsatser, der allerede er i gang på Rybners med henblik på at øge elevtrivslen i et vist omfang virker efter hensigten. Indsatserne vil blive suppleret med og i nogle tilfælde erstattet af nye indsatser omkring projekt Omlagt undervisning herunder arbejdet med at udvikle en positiv og støttende atmosfære i klasserummet og på skolen generelt. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 35

36 Mål 4. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år I 2017 forventes den generelle elevtrivsel at ligge på 4,4 på Ministeriets 5-trins-skala (85 point i elevtrivselsmålingen) og trivslen i praktik forventes at ligge på 4,2 på Ministeriets 5-trins-skala (80 point i elevtrivselsmålingen). Mål 4. Beskrivelse af fremadrettede indsatser I 2017 vil vi på Rybners igangsætte følgende indsatser, som vi forventer vil have en positiv indflydelse på elevernes trivsel: Merkantil EUD og merkantil eux flyttes til sp. Møllevej, hvor uddannelserne placeres sammen med de tekniske eux-uddannelser og tæt på htx. Hermed etableres grundlaget for at udvikle et stærkt fælles studiemiljø for uddannelserne. Rybners planlægger at gennemføre forskellige sociale arrangementer med henblik på at styrke elevernes sociale relationer til hinanden. Der planlægges bl.a. med elevfester og en idrætsdag. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 36

37 Praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) 2015 ( ) 2016 ( ) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan RESULTATMÅL, andel I hovedforløb I ordinær aftale ,81 28, ,33 27,40 40 I skolepraktik ,07 12, ,04 12,93 15 I restaftale 18 1,81 1, ,54 1,11 5 I anden type aftale ,79 9, ,04 10,26 I uddannelse uden praktik 15 1,51 2,25 6 0,61 1,99 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 67 6,74 7, ,68 7,85 10 Ikke praktik-pladssøgende ,27 38, ,77 38,46 25 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater Vi forventer en stigning i antal elever i skolepraktik dels fordi, kvoterne er forsvundet på nogle af uddannelserne og dels fordi, der på de merkantile uddannelser i sommer 2016 var ekstra ordinært mange elever, der afsluttede grundforløbet og ikke havde en ordinær aftale men startede i skolepraktik. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 37

38 Vi forventer også en stigning i andel ordinære aftaler/anden type aftale/restaftaler, da vi primært på de tekniske erhvervsuddannelser har færre elever. Endvidere forventer vi med den nye erhvervsuddannelser flere målrettede og motiverede elever, som i højere grad ind tidligere får en ordinær praktikaftale. Fastsættelse af resultatmål Faldet i antallet af ikke praktikpladssøgende elever slår ikke helt i gennem i 2016 endnu, da vi som tidligere nævnt havde en stor gruppe af gamle elever, som afsluttede HG på de merkantile uddannelser, og som ikke ønskede at færdiggøre uddannelsen. I 2017 forventer vi et yderligere fald på dette område. Da der forventes færre elever på den nye erhvervsuddannelse forventes en stigning i andelen af elever med en aftale. Det er dog ikke usandsynligt, at flere elever vil få en kort aftale i stedet for en ordinær aftale. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) INDIKATORER Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal medtaget VFU medtaget VFU dage i SKP UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 38

39 Note: Tabellen viser, hvor mange dage en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele dage med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal dage, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. 1. delaftale/ korte aftale

40 Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal dage med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE UDDANNELSER Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) Andel, Landsplan RESULTATMÅL, andel Antal uden aftale Andel uden aftale Andel, Landsplan Antal uden aftale Andel uden aftale , , ,70 3,85 1 1,56 3, ,63 23, ,69 25, ,81 13,57 2 3,13 13, ,85 58, ,63 56,58 30 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 40

41 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Andelen af elever i skolepraktik er størst inden for områderne: Teknologi, byggeri og transport samt Kontor, handel og forretningsservice idet der har været mindre end 10 elever i skolepraktik inden for de to andre områder, og derfor er der ikke fastsat resultatmål for disse områder. Udviklingen i 2016 for de tekniske uddannelser er, at eleverne er kortere tid i skolepraktik inden de får en aftale og omvendt for de merkantile uddannelse. Faldet for de tekniske uddannelser skyldes, at eleverne er bedre og dermed hurtigere får en aftale. Stigningen i de merkantile uddannelser i 2016 skyldes, at ekstraordinært mange elever afsluttede i 2016, og mange af dem var udfordret på de personlige/almene og/eller faglige kompetencer, og derfor bliver de også hængende i længere tid i skolepraktikken. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Udfordringer: 1. Mangel på elever på de tekniske uddannelser 2. Ekstraordinært mange elever har afsluttet grundforløbet på de merkantile uddannelser/mange i skolepraktik 3. Elevernes praktikpladssøgning på grundforløbet Målgruppen: Ad 1: Tæt samarbejde med virksomheder, jobcentre, UU og produktionsskoler for at udbrede viden om hvor der er mangel på elever, (nemt at få elevplads) og hvor det kræver en ekstra indsats for dels at få flere elever til at vælge disse uddannelser, men også for at få virksomheder til at ansætte elever, før de starter på grundforløbet/tidligere på grundforløbet. Ad 2: En virksomhedskonsulent har næsten brugt al tid på praktikpladsopsøgende arbejde i 2017 for at skaffe flere elevpladser hos virksomheder, der ikke tidligere har haft elever Ad 3: Særlig indsatser på grundforløbene for at motivere eleverne til hurtigst muligt at komme i gang med deres praktikpladssøgning samt indsats for at få alle elever i en uges VFU på grundforløbets 2. del mhp. at få en elevplads i pågældende virksomhed. Tilrettelæggelse: Skolen har organiseret det opsøgende arbejde i Praktikcentret. Tre fuldtidsansatte besøger godkendte virksomheder, ikke godkendte virksomheder samt virksomheder uden elever inden for de geografiske og branchemæssige områder, som skolen dækker. Desuden er et korps af faglærere tilknyttet Praktikcentret. Faglærerne besøger virksomheder, der har elever, med henblik på at sikre, at virksomhederne er opdateret omkring rammer, regler og vilkår for at have elever. Faglærerne undersøger samtidigt, om der er potentiale for flere elevpladser. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 41

42 Målet er 1200 virksomhedsbesøg om året. Halvdelen af besøgene skal være hos virksomheder, som ikke har elever. Målene for besøgene i 2016 er: 800 uddannelsesaftaler 140 ny-godkendte virksomheder 40 ufaglærte i arbejde på virksomheder som meritvurderes og starter på EUV 25 nymesterlæreaftaler. I foråret laves en analyse af hvilke typer af virksomheder (nye virksomheder, godkendte u. elever eller virksomheder m elever) som har ansat elever det foregående år samt i hvilket geografiske område. Dette bruges som udgangspunkt for planlægning af det opsøgende arbejde i det kommende skoleår ift. virksomhedstyper og geografi. Endelig mål for den særlige indsats laves en måned før idet der også tages højde for antal skolepraktikelever på uddannelsen / antal søgende elever / antal grundforløbselever uden elevplads. Koordinering: Ved alle virksomhedsbesøg får virksomheden udleveret kontaktoplysningerne på de personer, der sidder i Praktikcentret på skolen. Virksomhederne bliver opfordret til at ringe til Praktikcentret, hvis de ønsker en elev, eller hvis de har andre spørgsmål omkring elever og praktik. Hvis virksomheden har en ledig praktikplads, kan den også henvende sig til Praktikcentret. Skolepraktikeleverne har i så fald første prioritet til den ledige praktikplads. Er der ingen skolepraktikelever på området, gives tilbuddet til grundforløbseleverne. Ellers sendes oplysninger om den ledige praktikplads efter aftale med virksomheden - til det pågældende jobcenter, der finder en person, som kommer på arbejdsprøvning i virksomheden med henblik på en uddannelsesaftale. Der har også været kontakt til andre erhvervsskoler mhp om nogle af eleverne i skolepraktik var flytbare. Fremadrettet og i forlængelse af trepartsaftalen skal der gøres en indsats ift. at de ledige elevpladser bliver lagt på fx praktikpladsen.dk så den er synlig for alle elever i landet. Sidst men ikke mindst deltager lederen af Praktikcentret løbende i LUU møderne. Desuden indkaldes formand og næstformand for LUU til fællesmøder to gange årligt hvor der i fællesskab drøftes indsatser ift. det opsøgende arbejde samt kvalitetssikring af arbejdet med skolepraktikeleverne. Forankring: De opsøgende medarbejder er ansat i Praktikcentret og arbejder tæt sammen med skolepraktikvejledere og de administrative medarbejder omkring arbejdet med at finde virksomheder der ønsker en elev og finde elever til ledige elevpladser. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 42

43 Forventede resultater: Alle uddannelser har en særlig indsats i løbet af skoleåret, hvor den opsøgende medarbejder besøger virksomheder om ugen i et antal uger afhængig af hvor stor en uddannelse det drejer sig om. Sammen med afdelingslederen laves en årsplan for de særlige indsatser og foreløbige mål med indsatsen. En måned før indsatsen start laves den endelig mål for indsatsen herunder at fastlægge succeskriterierne: antal besøg, antal nye praktikværter, antal elevpladser, antal grundforløbselever der mangler en plads. Evaluering og opfølgning: Ca. en måned efter den særlige indsats afholdes et evalueringsmøde, hvor der følges op på, om målet med indsatsen blev nået. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 43

44 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på Rybners, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Rybners mission: Rybners er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser, svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov Rybners vision: Rybners vil frem mod 2020 bidrage til vækst ved at tilbyde attraktive uddannelser præget af høj faglighed og stort engagement, så den enkelte elev opnår størst mulig læring. Uddannelserne skal udfordre eleverne, gøre dem livsduelige og så dygtige som muligt med sigte på optimale job og karrieremuligheder Rybners vil være førende med evidensbaseret faglig, pædagogisk udvikling og regionalt og nationalt påvirke uddannelseslandskabet gennem sit eksempel. Det vil sige, at der skal tages afsæt i en overordnet pædagogisk strategi som en gennemgående rød tråd i den fremadrettede løbende pædagogiske udvikling, således at forskellige tiltag til udvikling af undervisningsformer, undervisningsmaterialer, studiemiljø m.m. sker med reference hertil. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 44

45 Overordnet pædagogisk strategi som en gennemgående rød tråd i den pædagogiske udvikling. Den overordnede pædagogiske strategi på Rybners, inspireret af John Hatties forskning og resultater i forhold til forskellige parametres effekt på elevers læring, er beskrevet ved: Synlig læring Tydelige læringsmål og systematisk evaluering af elevens læring elevens egen evaluering såvel som lærernes som er synlig for eleven Lærerteam samarbejde med fokus på elevernes læring Fælles ansvar for kvaliteten i undervisningen, målt ved elevernes læringstilvækst Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 45