UDDANNELSESPLAN MC HOLM BØRNEHUS. MC Holm Børnehus Grønnegade 10 A 7900 Nykøbing Mors Telefon

Transkript

1 UDDANNELSESPLAN MC HOLM BØRNEHUS MC Holm Børnehus Grønnegade 10 A 7900 Nykøbing Mors Telefon Åbningstider: Mandag-torsdag kl Fredag kl

2 VELKOMMEN Vi vil gerne starte med at byde dig hjertelig velkommen til vores børnehus. Vi glæder os meget til at møde dig og lære dig at kende. Vi vil gerne give dig de bedste rammer til at udvikle dig personligt og fagligt. LIDT OM BØRNEHUSET MC Holm Børnehus er en kommunal integreret institution med omkring 180 børn i alderen 0 6 år. Vi er et stort hus med tre stier: Havestien: Radiserne (vuggestue 0,8 1,6 år) Rødbederne (vuggestue 1,6-2,9 år), Mariehønsene og Græshopperne (bh 2,9 3,6 år) Strandstien: Søstjernerne (5 årige), Krabberne (4 årige), Muslingerne (5 årige), Tanglopperne (4 årige) Skovstien: Uglerne (5 årige), Spætterne (4 årige), Pindsvinene (5 årige), Skovmusene (4 årige) VÆRDIGRUNDLAG Vi er helt nystartede 1.april 2016 så alt er meget nyt. Vi er ved langsomt at skabe et værdigrundlag og udvikle praksis. Derfor henviser vi til Mosaikken, som er Morsø Kommunes fælles værdisyn. ( Her er nogle uddrag fra praksisgrundlaget for arbejdet med børn og unge i Morsø Kommune: Fælles børne- og ungesyn Børn og unge er alle forskellige Udvikling af identitet og selvværd sker i fællesskaber Relationer er afgørende for børn og unges trivsel og udvikling Alle børn og unge har derfor krav på At møde tydelige voksne, der har en ressourceorienteret tilgang At høre til i fællesskaber At blive mødt med ligeværdighed, respekt og anerkendelse At blive støttet i udvikling og læring Sådan forstår vi centrale begreber i vores praksisgrundlag Forskellighed Vi ser børn og unges forskellighed som en ressource. Udvikling af identitet sker i fællesskaber: Vi mener, at fællesskaber er vigtige, fordi børn og unge udvikler identitet og selvværd i fællesskaber. Bevidstheden om, hvem man selv er som person, er en forudsætning for at skabe positive relationer til andre mennesker. Vi mener, at alle børn og unge har ret til at høre til i positive fællesskaber, hvor de kan udfolde og udvikle sig.

3 Selvværd Vi mener, at det er vigtigt, at børn og unge udvikler selvværd. Vi forstår det, som en følelse og oplevelse af at være værdsat, som dem de er og af at have ret til at være dem, de er. Selvværd udvikles i værdsættende relationer til andre mennesker. Selvværd grundlægges i barndommen, men kan svækkes eller styrkes hele livet. Relationer Vi mener, at det altid er den voksne, der har ansvaret for relationen og for at skabe udviklende samspil med børn og unge. Børn og unge kan være i problemer (i udsatte positioner), men de kan ikke være problemet. Problemer opstår i relationer og skal løses i relationer. Ligeværdighed, respekt og anerkendelse Ligeværdighed betyder for os, at alle mennesker er lige værdige, og derfor skal behandles med lige værdighed. Børn og unge har krav på at blive respekteret som de unikke mennesker, de er. De har krav på at blive anerkendt på grundlag af de forudsætning, de har. Tydelige voksne Vi mener, at tydelige voksne er ærlige og anerkendende voksne, som børn og unge kan have tillid til, som kan se, at alle børn og unge har ressourcer, og som giver dem mulighed for at udnytte disse ressourcer. Tydelige voksne, er voksne som vil børn og unge, og som også ved, hvad de selv vil. Udvikling og læring Vi mener, at udvikling og læring er af universel betydning for personlighedsudviklingen, fordi det er forudsætningen for børn og unges aktive skabelse af og tilpasning til deres tilværelser. Implementering på den enkelte institution / i den enkelte afdeling Der skal på alle institutioner og i alle afdelinger være udarbejdet et materiale, der beskriver, hvordan man arbejder ud fra det fælles børne- og ungesyn. Der tages udgangspunkt i 4 psykologiske teorier i arbejdet med børn og unge i Morsø kommune Det systemiske den relationelle tænkning Troen på: at relationer og helhed er vigtigere end individtænkning at relationerne mellem mennesker er helt afgørende for, hvordan vi lever vores liv at ændrede handlinger får konsekvenser for vores liv og for andres at vi derfor som voksne resursepersoner til stadighed må reflektere over vores handlinger at relationer er afgørende for menneskers trivsel og udvikling at vores reaktioner aldrig er forårsaget af andre, men et valg vi selv træffer blandt flere andre valgmuligheder Den anerkendende tilgang Troen på, at vi vokser, ved at have fokus på vores successer og ikke på vore fiaskoer at der skal sættes fokus på vores drømme, forhåbninger det er dem, der skaber vores handlinger Et øget fokus på sproget livet skabes gennem sproget Troen på, at sproget bliver skabt af vores oplevelser og

4 at vores sprog skaber vores oplevelser at vi gennem vores sprog/kommunikationsform kan skabe ønskværdige begivenheder (og omvendt) at ingen ord og handlinger er gratis at vi arbejder ud fra et eksternaliserende sprogbrug: Den narrative tilgang livet skabes gennem vores fortællinger Troen på: at vi forsøger, at skabe mening i vores liv gennem fortællinger at livet er et biologisk fænomen, så længe det endnu ikke er blevet fortolket at menneskelig erfaring derfor altid er bundet sammen af fortællinger, og vi kan kun forstå vores liv gennem disse at det at leve kort og godt er en søgen efter mening at den fortolkning af vores liv, som vi som mennesker foretager os, nødvendigvis sker i lyset af de fortællinger, der er tilgængelige i vores kulturfortællinger, dvs. en søgen efter at skabe mening med livet at gøre det til mere end en biologisk proces at vi undlader at lave fortolkninger eller hypoteser om det børn eller voksne siger. Vi ønsker derimod at se og forstå det, som mennesker siger, som det, der kan siges netop nu i dette øjeblik, og at det, der siges, kun er en lille del, af det der ydermere kan siges at ethvert udsagn således er at forstå som en lille del af en større fortælling, der endnu ikke er færdigformuleret, men som skal fortælles frem at vi ikke optræder skeptisk eller kritisk, men med tiltro til, at der altid er gode grunde til et barns/voksens handlinger og at børn, unge og voksne har en iboende livskraft at vi må lægge vores egen fortolkning af situationen på hylden at vi insisterer på, at der aldrig er en endelig objektiv sandhed at enhver såkaldt sandhed blot er en fortolkning som oftest i kamp med andre fortolkninger ICDP ICDP (International Child Development Program) Vi ved i dag at børns udvikling og læring foregår gennem deltagelse i samspil med kompetente voksne. Målet er at sensitivere omsorgsgivere og understøtte allerede eksisterende kvaliteter ved deres samspil, som anses for vigtige for at fremme barnets trivsel og positive udvikling. Centralt er at udvikle pædagogers og læreres evne til at møde børn på deres egne præmisser, både emotionelt og kognitivt. ICDP: International Child Development Program. ICDP er udviklet af Professorer i psykologi ved Oslo universitet, Henning Rye og Karsten Hundeide. ICDP programmet bygger på en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang og er en metode til at bevidstgøre og reaktivere de positive omsorgsidealer og færdigheder, der allerede eksisterer i de omgivelser, barnet skal vokse op i og udvikle sig i. Hundeides præmis er, at børns og unges udvikling og læring er afhængig af de voksne, der omgiver dem derfor er udvikling af den professionelles relations kompetence et centralt element i udviklingen af en inkluderende praksis. ICDP har to fokusområder for udvikling af den pædagogiske relations kompetence: Emotionel, ekspressiv kommunikation med barnet (at tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand) Mediering eller stilladseret læring handler om formidling og berigelse (at tilpasse sig barnets hensigter og kognitive niveau)

5 Der opereres med 8 samspilstemaer: 1. Vis positive følelser vis, at man er glad for barnet 2. Juster dig efter barnet og følg dets initiativ 3. Tal til barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale 4. Ros barnet for det som det kan, og anerkend barnet for at være den det er 5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så I har fælles oplevelse af omverdenen 6. Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet 8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen. Målet er, at når et barn kommer i vanskeligheder, at de professionelle voksne med udgangspunkt i egen væremåde arbejder ind i et subjekt/subjekt relation frem for tilbage til det traditionelle subjekt /objekt relation. De voksne støttes i at udvikle afstemthed og synkronisering med barnet, samt få øje på og blive sensitiv over for at følge barnets initiativer og tolke barnets udtryk positivt. I et relationelt perspektiv opstår vanskeligheder, udfordringer og problemer i interaktioner dvs. i samspil mellem mennesker. Derfor skal udfordringerne også løses ved at kvalificere samspillet. Det relationelle fokus er at skabe et udviklingsstøttende voksen / barn samspil, dvs. tryghed i relationen samtidig med at den voksne støttes i at skabe fælles opmærksomhed og mening for det "fælles 3." på en selvafgrænset måde, hvori den voksne tager lederskabet. Det ressourceorienterede perspektiv kommer til udtryk ved, at de voksne ser mulighederne og ressourcerne i ethvert samspil og fremhæver disse. Udgangspunktet er, at det er motiverende og vitaliserende at få forstørret det man mestrer, uanset om man er barn, forældre eller kollega. Den anerkendende, relations- og ressourceorienterende tilgang praktiseres gennem programmets 8 samspilstemaer 3 dialogformer delt i den emotionel ekspressive, den meningsskabende og udvidende dialog samt den regulerende dialog. Se endvidere her: LP LP-arbejdet har de seneste 3 år været indsatsområde i alle Morsø kommunes institutioner. Fra: LP-modellen, Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse, af Ole Hansen og Thomas Nordahl(red.). Modellen for læringsmiljø og pædagogisk analyse er en pædagogisk analysemodel baseret på forskningsresultater- Systemteori danner forståelsen for læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Den pædagogiske forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. LP-modellen er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, som kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling. LP-modellen giver ikke konkrete redskaber til at tackle de enkelte udfordringer for pædagogisk personale i hverdagen, men som analysemetode giver den en større forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og

6 opretholder trivsels-,adfærds- og læringsproblemer. Erfaringerne viser, at den større forståelse for de opretholdende faktorer gør det nemmere at finde pædagogiske strategier, der virker. LP-modellen skal anvendes systematisk. Der lægges vægt på, at det pædagogiske personale skal have fokus på interaktionen mellem barnet/eleven og omgivelserne og sammen med dette også se kritisk på egen praksis, undervisning og klasseledelse. LP-modellen henviser således til en systemteoretisk baggrund, der matcher den pædagogiske praksis Morsø kommune ønsker - som beskrevet i nærværende Mosaikken.org. (Artikel: LP og ICDP klær hinanden) HVERDAGEN Vi er gruppeopdelte til hverdag. Det vil sige, at vi har samling og forskellige aktiviteter på grupperne. Vi spiser også frokost på grupperne. Vi lukker også døren til stuerne kl. ca og åbner er på vores gruppe eller team om formiddagen, for at skabe lidt ro og tid til fordybelse. Resten af tiden kan børnene færdes frit på stien og udforske andre hjørner og kroge og gå på eventyr. Vi er hele tiden opmærksomme på vores rammer og flytter ofte rundt med vores møbler og legetøj for at skabe de bedste betingelser. Om formiddagen planlægger vi forskellige aktiviteter på gruppen. Vi veksler mellem forskellige aktiviteter som, motorik, massage, sang, klippe, læse, ture ud i det blå og mange andre former for aktiviteter. Leg og venskaber er meget vigtigt for os, så vi prøver at finde en balance mellem leg og voksenstyrede aktiviteter, hvor der bliver plads til nærvær og god leg. Over middag er alle ude og lege på vores legeplads. Her er der gode muligheder for at få brugt hele kroppen. En plan for vores hverdag; Morgenmad i fællesrummet Leg på tværs af grupperne Samling og aktiviteter på grupperne Frokost På legepladsen Eftermiddagsmad i fællesrummet Lege på tværs af grupperne Dagen afsluttes på Havestien

7 FORÆLDRESAMARBEJDE Vi vægter et godt og tæt forældresamarbejde højt. Vi forsøget at skabe en gensidig åbenhed og tillid og udveksler så ofte vi kan oplevelser med deres børn fra hverdagen med forældrene. Vi fortæller historier som vi oplevet med barnet og lytter gerne til at forældrene fortæller deres historier om børnene m.m.. Vi synes det er vigtigt at forældrene bliver trygge ved os og føler det er naturligt at tale med os dagligt, så vi får alle de oplysninger om barnet vi har behov for at få en så god dag som muligt. Det er både de gode og de mindre gode. Det er f.eks, vigtigt at vide om barnet har sovet meget dårligt, om nogle er meget syge i familien men også om sjove og gode oplevelser som vi kan tale med barnet om, son cirkusforestilling eller konfirmationsfest. Vi afholder samtaler med forældrene omkring barnets start Startsamtale, til barnets 4 års fødselsdag og i forbindelse med kommende skolestart. Ind i mellem ligger de samtaler hvor der vurderes et behov, det kan være et ønske fra forældrenes side eller vores. INTRANET/FACEBOOK På vores hjemmeside og det lukkede forældreintra, kan forældre og personale orientere sig. Her er der nyheder fra institutionen og billeder fra hverdagen. Her kan man også finde andre vigtige informationer vedr. institutionen. Du vil som studerende få et login, og vi forventer at du holder dig opdateret med information og evt. deltager i opdatering af siden. Vi har også en Facebookside som vi primær bruger til at fortælle forældrene, at vi har opdateret intra. KOST Vi har en mælkeordning i børnehaven, hvor forældrene betaler for mælk, brød og frugt og diverse maddage m.m. Som personale betaler vi ikke til ordningen. Vi medbringer hver dag to madpakker en til middag og en til eftermiddag. Vi medbringer ikke drikkevarer til hverdag, der har vi mælk og vand på bordet. Vi har dog en drikkedunk med på turdage. Vi forventer at du medbringer madpakke hver dag og spiser sammen med børnene. Hvis du møder tidligt har du mulighed for at få morgenmad med børnene her i børnehaven. TØJ Vi går i noget praktisk tøj til hverdag. Vi laver jo nogle gange motorik og diverse krumspring, så det er godt med noget tøj man kan bevæge sig i. Det er også godt at det er noget lidt gammelt tøj, da vi nogle gange maler m.m.., så det kan blive plettet. Husk også regntøj og gummistøvler skidragt og varme støvler om vinteren.

8 FRAVÆR OG SYGDOM Hvis du bliver syg eller forhindret i at møde op i din praktik skal du ringe til institutionen helt tidligt fra morgenen af og melde det inden kl Vi giver besked videre til kommunen. Raskmelding sker dagen før du er klar til arbejde igen senest FORBESØG Første gang vi ses er på dit forbesøg. Vi vil gerne have at du ringer og aftaler en dag. Her vil du møde din vejleder, der vil vise dig rundt i huset. Vi vil sætte os ned og tale om f.eks. : Kort om os (pædagogik, struktur, dagligdagen, aktuelle projekter..) Uddannelsesplan (Du får den udleveret og vi kan kigge i den sammen) Dig og din baggrund Vejleders baggrund Dine mål Du vil få udleveret: Uddannelsesplan Mødeplan (snak om ferieønsker) Datoer for P-møder samt diverse NA R DU STARTER De første 14 dage ser vi som en introperiode. Det er vigtigt, at du har ro og tid til at lære de enkelte børn og personale at kende. Det er også godt at have tid til langsomt at falde ind i husets rytme og rutiner. Du kan blive orienteret om vores: Madordning Praktisk påklædning Rygepolitik Mobiltelefon politik Pauser Møder VEJLEDNING Du vil modtage en times vejledning pr. uge. Vi kan tale om: Din logbog (stjernestunder, svære situationer m.m ) Dine mål Emner du har lyst til at tage op Emner din vejleder finder på

9 Vi har en bog til dig Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø som vi blandt andet skal bruge i vejledningen. Vi har desuden andre artikler m.m. til inspiration. Du er ansvarlig for dagsorden til vejledningen og det er dig der skriver referat efterfølgende. Vejleder vil gerne have dagsorden to dage før samt logbog. LÆRINGSMA L Dine læringsmål skal være klar i løbet af de første 2 uger. Det er det første vi tager hul på sammen. Vi laver den sammen og det er vejleders opgave at godkende dem. De er vigtige og et udtryk for hvad du vil med din praktik hvilken vej du vil gå! Det er dine læringsmål du vil blive bedømt på. Du opfordres til både at stille personlige og faglige mål. Det er vigtigt at du forholder dig til dig selv og dine styrker og udviklingspotientialer. Du kan evt. bruge spørgsmålene: Hvad, hvorfor og hvordan? AFSLUTNING Vi er først og fremmest en arbejdsplads, der skal have en hverdag til at hænge sammen derfor vil du ind i mellem opleve, at vejledningen bliver omplaceret eller i yderste konsekvens aflyst. Men vi ønsker, at du får mest mulig ud af dit praktik ophold, og vi vil derfor forsøge at skabe nogle rammer der gør dette muligt. Vi vil gøre vores bedste for at du får den viden og praksis erfaring du efterspørger. Rigtig god praktik og vi glæder os til at hjælpe en mulig kommende kollega på vej