Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Lundbovej 10, 7140 Stouby

Transkript

1 Teknisk Afdeling Tjørnevej Uldum Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Lundbovej 10, 7140 Stouby Udbringningsarealer Lundbovej 10, 7140 Stouby 1

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. CVR/P nummer Ejer af ejendommen Ejer og forpagter af udbringningsarealer Driftsansvarlig Stoubylund Lundbovej Stouby 12 a, m.fl. Stouby By, Stouby / / / Jens Henrik Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby Jens Henrik Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby Jørgen Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby Birgit Pilegaard, Jellingvej 341, 7100 Vejle ejer Brugstype Slagtesvin, tungsvinsproduktion Godkendelsesbetegnelse Skema nr. i husdyrgodkendelse.dk Dato Revurdering af godkendelsen: Myndighed 16, jf. Husdyrloven og fiktivt skema XXX År 2024, medmindre der foretages ændringer af produktionen Hedensted Kommune Godkendelsen er udarbejdet af Mette Højby Lok. id 619-I Sags. Nr P Uldum d. XXX Mette Højby Alle luftfoto er Copyright Hedensted 2

3 Indhold 1. AFGØRELSE SAMMENDRAG Inddragelse af offentlighed VILKÅR Generelle forhold Drift af arealer Hensyn til grundvand Drift af arealer i Vejle Kommune Tilsyn og kontrol VURDERING Generelle forhold Opbevaring af gødning Transport Arealer Hensyn til grundvand Hensyn til overfladevand Hensyn til natur Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Samlet vurdering FORMALIA Lov m.m Klagevejledning Udnyttelse af godkendelsen Andet BILAG 1A. OPDATERET HØRINGSSSVAR FRA VEJLE KOMMUNE BILAG 1B. OPRINDELIGT HØRINGSSSVAR FRA VEJLE KOMMUNE BILAG 2. OVERSIGT OVER 3-BESKYTTEDE NATURTYPER NÆR UDBRINGNINGSAREALER

4 BILAG 3 OVERSIGT OVER BESKYTTEDE DIGER NÆR UDBRINGNINGSAREALER

5 1. AFGØRELSE Hedensted Kommune meddeler godkendelse af udbringningsarealer til: - Lundbovej 10, 7140 Stouby med CVR nr på i alt 719,94 ha. (Jens Henrik Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby) - Lundbovej 10, 7140 Stouby med CVR nr på i alt 510,09 ha (Jørgen Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby) - Jellingvej 341, 7100 Vejle med CVR nr på i alt 353,11 ha (Lerbæk Gods /v. Birgit Bech Pilegaard, Jellingevej 341, 7100 Vejle) Samlet set i alt 1583 ha efter 16 i Husdyrloven 1. Afgørelsen meddeles på de vilkår, som er beskrevet i afsnit 3. Miljøvurdering ses i afsnit SAMMENDRAG Konsulent Børge O. Nielsen, LMO har på vegne af Pilegaard Slagtesvineproduktion I/S den 2. september 2011 ansøgt om 16 miljøgodkendelse af udbringningsarealerne tilhørende Lundbovej 10, 7140 Stouby og Jellingvej 341, 7100 Vejle. Alle arealer er drevet af ejere. Miljøgodkendelsen til udbringning af husdyrgødning på arealerne er søgt i forbindelse med miljøgodkendelse af soproduktion på Langbjergvej 8, 7140 Stouby og Grundvej 6, 7140 Stouby. Ansøgningen vedrører 1583 ha med udbringning af svinegylle, fortrinsvis fra slagtesvineproduktion og derudover fra soproduktion. Der modtages dybstrøelse fra rugeægsproduktion. Arealerne ligger indenfor indsatsområde mht. nitrat. Ligeledes ligger arealerne indenfor nitratklasse 1 2. Der er stillet vilkår om forskellige dyrkningsmæssige tiltag, som skal sikre, at grundvandsinteresserne i området ikke påvirkes af det aktuelle projekt. Udbringningsarealerne grænser op til Natura2000 område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord, og flere arealer grænser direkte op til natur, som er udpegningsgrundlag for Natura2000 området. Der er stillet vilkår, som skal sikre en tilstrækkelig beskyttelse af habitatområdet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Arealerne er beliggende i tilknytning til flere vandløb samt naturområder beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Disse naturområder er vurderet til ikke at påvirkes ved driften af arealerne. Arealerne er ikke beliggende i nærheden af større heder/overdrev. I forbindelse med afgørelsen har Hedensted Kommune vurderet, at arealerne kan drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab og miljø Inddragelse af offentlighed Hedensted Kommunes afgørelse offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside den xx Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Husdyrloven) 2 Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug med senere ændringer (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) 5

6 I forbindelse med miljøgodkendelse er der foretaget parthøring af ejere. Ved udnyttelse af nærværende godkendelse vil der ikke ske væsentlige ændringer for naboer til udspredningsarealerne. Derfor foretages ikke nabohøring 3. Høringsliste: Ejere af arealer: Jens Henrik Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby Jørgen Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby Birgit Bech Pilegaard, Jellingevej 34, 7100 Vejle Ejere af forpagtede arealer: Jens Lykkefold Jensen, Urlev Kirkevej 13, 8722 Hedensted Børge Andersen, Barrit Langgade 71, 7150 Barrit Iver Brath Urban, Langbjergvej 15, 7140 Stouby Jørgen Nielsen, Dalbyvej 22, 8781 Stenderup Kjeld Refsing Andersen, Urlev Kirkevej 22, 8722 Hedensted Ib Christiansen, Bråskovvej 86, 7140 Stouby Jørn Søndergaard Pedersen, Lindevej 28 ST tv, 8783 Hornsyld Torben Juul Christensen, Brethvej 14, 7150 Barrit Karl Røjkjær, Brethvej 5, 7150 Barrit Kathrine Marie Nielsen, Nørløkkevej 4, 7150 Barrit Anders Christian Andersen, Randvej 30, 7150 Barrit Søren Smidstrup, Stevnsvej 2, 7140 Stouby Poul Einar Jensen, Hornsyldvej 12, 7140 Stouby Frode Smidstrup, Torvet 4, 7130 Juelsminde Ruth Annalise Sørensen, Vejlevej 112, 7140 Stouby Mads Lyse Hansen, Fakkegravvej 23, 7140 Stouby Pia Gaarn Hansen, Fakkegravvej 23, 7140 Stouby Søren Hedegaard Madsen, Tornsbjergvej 43, 7120 Vejle Øst Jens Ejner Overgaard Knudsen, Ulbækhusvej 80, 7120 Vejle Øst Anette Friis Brahe, Ulbækhusvej 80, 7120 Vejle Øst 3 Husdyrlovens 56 6

7 3. VILKÅR 3.1 Generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter de arealer, der fremgår af Figur 1, i alt 1582,98 ha. Der må ikke ske ændringer i udspredningsarealer eller den ansøgte gødningstype og -mængde, før ændringen er meddelt og godkendt af Hedensted Kommune. 2. Ændringer i ejerforhold skal meddeles til tilsynsmyndigheden. 3. Udnyttelsesfristen for godkendelsen er 2 år. 3.2 Drift af arealer 4. Der må maksimalt tilføres 1,38 DE/ha som gennemsnit på de godkendte udbringningsarealer. 5. På mark 4-0, 7-0 og 60-0 dvs. arealer, som grænser direkte op mod naturtyper, som er med i udpegningsgrundlaget for Natura2000 området (Figur 17), skal der være følgende drift: Ved udbringning af dybstrøelse skal dybstrøelsen nedfældes hurtigst muligt og senest inden 6 timer indenfor 100 m fra naturtypen Ved udbringning af svinegylle skal denne nedfældes eller forsures indenfor 10 m fra naturtypen Ved udbringning af kvæggylle skal denne nedfældes eller forsures indenfor 20 m fra naturtypen 6. Udbringning af husdyrgødning skal ske efter godt landmandskab, og der skal, så vidt det er muligt, tages hensyn til vind- og vejrforhold. 3.3 Hensyn til grundvand 7. Der skal på mark 3-0, 48,2, 65-0, 66-0 og 67-0, i alt 114,4 ha, i Stouby indsatsområde, etableres enten: a. Minimum 15,6 % ekstra efterafgrøder udover de generelle krav eller 10 % ekstra efterafgrøder og 3,2 % reduceret N-norm. Det er ansøgers forpligtigelse at sikre, at afgrøderne er vel etableret, eller b. Minimum 89 ha med tidlig såning af vinterhvede efter de, til enhver tid, gældende regler for anvendelse af tidlig såning, som alternativ til anvendelse af efterafgrøder, eller c. Øvrige godkendte alternative tiltag efter NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødnings- og harmoniregler kan anvendes efter den, til enhver tid, gældende omregningsfaktor som vejledningen fastsætter. d. Tiltaget skal iværksættes senest fra planår 2015/2016. Vilkåret skal overholdes som gennemsnit over 3 planår. Se yderligere vurdering i afsnit Der skal på mark 2-1, 9-0, 11-0, 11-1, 12-0, 12-1, 13-0, 14-0, 17-0, 17-1, 40-1 og 68-0, i alt 153,19 ha, i Stouby nitratfølsomt område, etableres enten: a. Minimum 5,0 % ekstra efterafgrøder udover de generelle krav. Det er ansøgers forpligtigelse at sikre at afgrøderne er vel etableret eller b. Minimum 31,3 ha med tidlig såning af vinterhvede efter de, til enhver tid gældende, regler for anvendelse af tidlig såning som alternativ til anvendelse af efterafgrøder eller 7

8 c. Øvrige godkendte alternative tiltag efter NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødnings- og harmoniregler kan anvendes efter den til enhver tid gældende omregningsfaktor som vejledningen fastsætter. d. Tiltaget skal iværksættes senest fra planår 2015/2016. Vilkåret skal overholdes som gennemsnit over 3 planår. Se yderligere vurdering i afsnit Der skal på mark 57-0, 59-0, 62-1, 63-0, 64-0, 64-1, 64-11, 64-12, 64-2, 64-31, 64-33, 64-4, 75-0, 76-0, 77-0, 78-0, 79-0, 80-0, 82-0, 82-1, 82-2, 82-3, 84-0 og 84-1, i alt 187,8 ha, i Barrit nitratfølsomt område og indsatsområde, etableres enten: e. Minimum 5,0 % ekstra efterafgrøder udover de generelle krav. Det er ansøgers forpligtigelse at sikre at afgrøderne er vel etableret eller f. Minimum 46,95 ha med tidlig såning af vinterhvede efter de, til enhver tid, gældende regler for anvendelse af tidlig såning som alternativ til anvendelse af efterafgrøder eller g. Øvrige godkendte alternative tiltag efter NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødnings- og harmoniregler kan anvendes efter den til enhver tid gældende omregningsfaktor som vejledningen fastsætter. h. Tiltaget skal iværksættes senest fra planår 2015/2016. Vilkåret skal overholdes som gennemsnit over 3 planår. Se yderligere vurdering i afsnit Der skal på mark 44-1, 44-3, 44-4 og 44-7, i alt 47,38 ha, i Stenderup nitratfølsomt område og indsatsområde, etableres enten: a. minimum 5,0 % ekstra efterafgrøder udover de generelle krav. Det er ansøgers forpligtigelse at sikre at afgrøderne er vel etableret eller b. Minimum 9,2 ha med tidlig såning af vinterhvede efter de, til enhver tid, gældende regler for anvendelse af tidlig såning som alternativ til anvendelse af efterafgrøder eller c. Øvrige godkendte alternative tiltag efter NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødnings- og harmoniregler kan anvendes efter den til enhver tid gældende omregningsfaktor som vejledningen fastsætter. d. Tiltaget skal iværksættes senest fra planår 2015/2016. Vilkåret skal overholdes som gennemsnit over 3 planår. Se yderligere vurdering i afsnit Drift af arealer i Vejle Kommune Ejede og forpagtede udbringningsarealer, dvs. marker begyndende med 27 og 28 med et samlet areal på 64 ha, må maksimalt tilføres husdyrgødning svarende til 1,19 DE/ha af hensyn til udvaskning af kvælstof til overfladevand. 12. Der skal på mark 122-0, ved hældning mod overdrevet mod vest, udlægges en permanent dyrkningsfri bræmme på 30 m, på grund af risiko for næringspåvirkning, samt risiko for erosion fra marken, se bilag 3.2. På den dyrkningsfri bræmme må der hverken dyrkes, sprøjtes eller udbringes handels- eller husdyrgødning. Bræmmen skal enten: a) ligge uforstyrret hen, evt. med slåning af den naturlige vegetation en gang årligt, b) ligge i permanent græs, som slås som høslæt en gang årligt, eller c) ligge i permanent græs med ekstensiv græsning af kreaturer, dvs. med et mak- 8

9 simalt gennemsnitligt dyretryk på 0,8 DE/ha i perioden 1. maj 1. oktober. 3.5 Tilsyn og kontrol 13. Hvis Hedensted Kommune forlanger det, skal virksomheden dokumentere anvendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning samt anvendelse af ekstra efterafgrøder, tidlig såning eller andre tiltag for overholdelse af krav til udvaskningen af nitrat indenfor grundvandsfølsomme områder. Registreringer i form af markplan og gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejle Kommune er på tilsvarende vis myndighed på de arealer, som er beliggende i Vejle Kommune. 4. VURDERING Nedenstående miljøvurderinger danner grundlag for de vilkår, der er meddelt i godkendelsen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det ansøgningsmateriale, der blev indsendt første gang den 2. september 2011 og senest den 12. juni 2014 (version 3), samt supplerende oplysninger. Der er i forbindelse med godkendelsens tilvejebringelse foretaget en besigtigelse af udvalgte udspredningsarealer, samt naturområder og vandløb i tilknytning dertil. Besigtigelserne er foretaget i sommeren 2009 i forbindelse med tidligere ansøgninger om de samme arealer. Vurderingerne skal belyse, om de virkemidler, der er planlagt til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningsmaterialet, opfylder kravet til naturtypernes beskyttelsesniveau, konsekvenser for påvirkningen på omgivelserne og anvendelse af bedst tilgængelige teknik. 4.1 Generelle forhold I nærværende miljøgodkendelse afgiver Pilegaard Slagtesvineproduktion I/S, Lundbovej 10, 7140 Stouby; Lundbechlund Smågriseproduktion I/S, Langbjergvej 8, 7140 Stouby og Lundevej 16, 7140 Stouby svinegylle på i alt 2112 DE og dybstrøelse fra rugeægsproduktion på i alt 71,4 DE til arealer drevet af de tre ejendomme under Pilegaard Slagtesvineproduktion I/S, Lundbovej 10, 7140 Stouby. Miljøgodkendelsen af udbringningsarealerne tilhørende Pilegaard Slagtesvineproduktion følger af krav om godkendelse af udbringningsarealerne i miljøgodkendelser meddelt til soproduktionen på Langbjergvej 8, 7140 Stouby og slagtesvineproduktionen på Grundvej 6, 7140 Stouby. Tabel 1: Oversigt over antal DE og indhold af N og P i gødning i nudrift og ansøgt drift. Bemærk, at forskellen i DE også kan skyldes ændret DE beregning. Nudrift Ansøgt drift DE N (kg) P (kg) DE N (kg) P (kg) Svinegylle 1422, , , , ,95 Dybstrøelse 71, , , Total 1.493, , , , , ,95 Ansøgningen er indsendt med 1,38 DE/ha udbragt i dybstrøelse og svinegylle. Af 9

10 fremgår typer af husdyrgødning, indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen, jf. norm 2010/2011 4, samt den aktuelle produktionstilladelse. I rækken svinegylle indgår 418,9 DE fiktiv svinegylle, der er indsat således at arealerne bliver godkendt med det maksimalt mulige dyretryk, her 1,38 DE/ha. 4.2 Opbevaring af gødning Husdyrgødning opbevares på de respektive ejendomme, hvorfra der modtages husdyrgødning. 4.3 Transport Arealerne er beliggende omkring de husdyrproduktioner, hvorfra der modtages gødning. Derudover er der flere andre ejendomme, hvor der transporteres gylle til afhængig af den givne praktik, der er for det pågældende år. Der søges at husdyrgødning transporteres så kort som muligt. 4.4 Arealer Afgørelsen omfatter de arealer som er vist i Figur 1, i alt 1583,14 ha. Arealerne drives under følgende tre forskellige CVR-numre i Vejle og Hedensted Kommuner: CVR nr (Jens Henrik Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby), markeret med blå i Figur 1. I alt 719,94 ha. CVR nr (Jørgen Lund Pilegaard, Lundbovej 10, 7140 Stouby), markeret med grøn i Figur 1. I alt 510,09 ha. CVR nr (Lerbæk Gods /v. Birgit Bech Pilegaard, Jellingevej 341, 7100 Vejle), markeret med rød i Figur 1. I alt 353,11 ha. 4 Da normer for indhold af kvælstof og fosfor ændres hvert år er dette forhold af mindre væsentlig betydning. Beregning for overholdelse af vilkår vil altid ske på baggrund af de normer, som var gældende ved ansøgningstidspunktet. 10

11 Figur 1: Oversigt over hvilke arealer der drives under de tre forskellige CVR-numre. Blå: CVR Grøn: CVR Rød: CVR Nærværende afgørelse rummer således tre separate afgørelser, men af hensyn til praktikken, med driften af arealerne og ejerforhold, er afgørelserne sammensat til én afgørelse. Da en del af udspredningsarealerne ligger i Vejle Kommune er dennes kommunalbestyrelse blevet anmodet om en vurdering, jf. 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 5. Vejle Kommunes høringssvar findes i bilag 1 og evt. vilkår, som følge heraf er inkorporeret i godkendelsen, se afsnit Hensyn til grundvand Nogle af udbringningsarealerne ligger indenfor områder der, af Naturstyrelsen, er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatområde mht. nitrat (ION) (Figur 2, grøn). Figur 2: Udbringningsarealer (rød) og deres beliggenhed i forhold til områder der er udpeget som NFI og ION af Naturstyrelsen (grøn), samt områder der er udpeget som særligt sårbare overfor nitrat i den kommunale indsatsplan (pink). Udbringningsarealerne ligger indenfor indsatsområderne Stouby, Barrit vest og Stenderup. Hedensted Kommunes Byråd godkendte i januar 2014 en indsatsplan for Stouby, Barrit og Juelsminde. Planen angiver, at hele området, som Naturstyrelsen har udpeget (NFI og ION), skal omfattes af kravet om ingen merbelastning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 6 bilag 3 og 4. I indsatsplanen er der angivet de langsigtede drikkevandsområder, hvilket er de områder, hvor områdets drikkevand dannes, og dermed er det også her, at der skal gøres en særlig indsats over for nitrat, for effektivt at sikre den fremtidige grundvandskvalitet. Indenfor de langsigtede drikkevandsområder, er de særligt sårbare grundvandsområder udpeget, hvilket er områder med stor sårbarhed overfor nitrat 7 (Figur 2, 5 BEK nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6 Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug mv. 7 Jf. kriterier i Zonering - Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3,

12 pink). Der er, i planen, 3 afgrænsede områder med tilhørende 4 områdeafgrænsninger og retningslinjer. I Stouby, Barrit øst og Klejs fastsætter indsatsplanen krav om neutralisering af husdyrgødning, dvs. der skal iværksættes tiltag, som reducerer udvaskningen fra husdyrgødningen til et niveau svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Generelle krav til reduktion af nitratudvaskningen er gældende i Barrit vest området. Indsatsplanen kan ses på Hedensted Kommunes hjemmeside, Udbringningsarealerne ligger indenfor indsatsområderne Stouby (Figur 3), Barrit vest (Figur 4) og Stenderup (Figur 5). Stouby, særligt sårbare arealer For markerne beliggende indenfor Stouby området (114,4 ha, Figur 3) er der følgende retningslinje i Indsatsplanen: I miljøgodkendelser, som udarbejdes for husdyrbrug med udbringningsarealer inden for det særlige indsatsområde, skal den merudvaskning af nitrat, som husdyrholdet medfører i forhold til planteavlsbrug, kræves neutraliseret. Figur 3: Arealer indenfor indsatsområde for grundvandsbeskyttelse i Stouby indsatsområde. NFI og ION udpeget af Naturstyrelsen = grøn. Områder særligt sårbare overfor nitrat, jf. kommunal indsatsplan = pink. I skema nr er der indsat tiltag, som medfører at der sker en neutralisering af husdyrgødningen i forhold til udvaskningen af nitrat. Som det fremgår af Tabel 2 er merbelastningen reduceret med 3 mg N/l, hvilket medfører at udvaskningen i ansøgt drift og udvaskningen svarende til et planteavlsbrug er den samme. Der er i ansøgningen indsat et tiltag lydende på 10 % ekstra efterafgrøder og 3,2 % reduktion af N normen, inden for dette område. 12

13 Tabel 2: Uddrag fra ansøgning Oversigt over udbringningsarealer (114,4 ha) indenfor særligt indsatsområde Stouby (Figur 3, pink), hvor der er krav om neutralisering af merudvasknigen af nitrat fra et husdyrbrug sammenlignet med et planteavlsbrug. Ansøger har oplyst, at der ikke ønskes anvendt ekstra efterafgrøder som tiltag, men at alternative virkemidler som f.eks. tidlig såning af vinterhvede ønskes anvendt. Mellemafgrøder kan også komme på tale. Som det fremgår af vilkår til beskyttelse af grundvandet kan ansøger frit vælge mellem de tiltag og tiltagenes virkning, som til enhver tid er fastsat af NaturErhvervstyrelsen. Godkendte tiltag og deres virkning fremgår af Vejledning om gødskning- og harmoniregler for det pågældende planår. Da husdyrgodkendelse.dk ikke kan regne med mere end 10 % ekstra efterafgrøder i et standardsædskifte S2, er der, i skema 28839, indsat 3,2 % reduktion af N norm. Dette tiltag kan omregnes til 15,6 % ekstra efterafgrøder, når N norm er 150 kg N/ha. Efter gældende regler svarer 15,6 % af 114,4 ha til 17,8 ha ekstra efterafgrøder. Ved anvendelse af tidlig såning skal dette praktiseres på 89 ha af de 114,4 ha hvert år, idet omregningsfaktoren ifølge Vejledning om gødskning- og harmoniregler, er 1 ha med efterafgrøder til 5 ha med tidlig såning. Ved anvendelse af f.eks. mellemafgrøder skal dette ske på 35,6 ha hvert år af de 114,4 ha, idet omregningsfaktoren er 1 ha med efterafgrøder til 2 ha med mellemafgrøder. Stouby, nitratfølsomme områder For de udbringningsarealer i Stouby-området, som ikke ligger indenfor det særligt sårbare indsatsområde, men som stadig ligger indenfor nitratfølsomt område, er der krav om ingen merbelastning. Der er i alt 153,19 ha beliggende i Stouby nitratfølsomt område. I fiktivt skema nr er der indsat tiltag, som medfører, at der ikke sker en merudvaskning af nitrat i forhold til nudrift, som følge af ændringen af gødningstilførslen i forbindelse med de miljøgodkendte udvidelser på de husdyrbrug, hvorfra arealerne i nærværende miljøgodkendelse modtager husdyrgødning fra. Som det fremgår af Tabel 3 over arealer beliggende i såvel Stouby, Barrit som Stenderup indsatsområde er der ingen merbelastning. Der er i ansøgningen skema nr indsat et tiltag lydende på 5 % ekstra efterafgrøder. Efter gældende regler svarer 5 % af de 153,19 ha til 7,65 ha ekstra efterafgrøder. Ved anvendelse af tidlig såning skal dette praktiseres på 38,29 ha af de 153,19 ha hvert år. Ved anvendelse af f.eks. mellemafgrøder skal dette ske på 15,32 ha af de 153,19 ha hvert år. 13

14 Figur 4: Arealer indenfor indsatsområde for grundvandsbeskyttelse i Barrit vest indsatsområde. NFI og ION udpeget af Naturstyrelsen = grøn. Områder særligt sårbare overfor nitrat, jf. kommunal indsatsplan = pink. Barrit vest Der er beliggende 187,8 ha indenfor Barrit vest nitratfølsomt indsatsområde. For markerne beliggende indenfor Barrit vest området (Figur 4), er der følgende retningslinje i Indsatsplanen: I miljøgodkendelser, som udarbejdes for husdyrbrug med udbringningsarealer indenfor dette særlige indsatsområde, må husdyrbrug ikke medføre en forøget nitratudvaskning, dvs. svarende til den generelle retningslinje. Som beskrevet i det ovenstående er der i Tabel 3 indsat et tiltag lydende på 5 % ekstra efterafgrøder. Efter gældende regler svarer 5 % af 187,8 ha til 9,39 ha ekstra efterafgrøder. Ved anvendelse af tidlig såning skal dette praktiseres på 46,95 ha af de 187,8 ha hvert år. Ved anvendelse af f.eks. mellemafgrøder skal dette ske på 18,78 ha af de 187,8 ha hvert år. 14

15 Tabel 3: Uddrag fra ansøgning Oversigt over udbringningsarealer indenfor indsatsområde Stouby (153,19 ha), Barrit (187,8 ha) og Stenderup (47,38 ha), hvor der er krav om ingen merbelastning. 15

16 Stenderup Tabel 3 medtager også arealer beliggende indenfor Stenderup indsatsområde (Figur 5). Der er beliggende 47,38 ha indenfor Stenderup nitratfølsomt indsatsområde. Der er endnu ikke godkendt en kommunal indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for dette område, hvormed kravet til udvaskningen af nitrat fra arealerne skal følge de generelle regler, fastsat af Naturstyrelsen. Som for arealerne i Stouby og Barrit vest er der i ansøgningen skema indsat 5 % ekstra efterafgrøder som medfører at der ingen merudvaskning er fra arealerne. Figur 5: Arealer indenfor indsatsområde for grundvandsbeskyttelse i Stenderup. NFI og ION udpeget af Naturstyrelsen = grøn. Områder særligt sårbare overfor nitrat, jf. kommunal indsatsplan = pink. Som beskrevet tidligere, ønsker ansøger ikke, at anvende ekstra efterafgrøder som tiltag, men anvendelse af alternative tiltag. Efter gældende regler svarer 5 % af arealet i Stenderup (47,38 ha) til 2,37 ha ekstra efterafgrøder. Ved anvendelse af tidlig såning skal dette praktiseres på 11,85 ha af de 47,38 ha hvert år. Ved anvendelse af f.eks. mellemafgrøder skal dette ske på 4,74 ha af de 47,38 ha hvert år. De nævnte omregningsfaktorer er jf. gældende regler for planår 2014/2015. Hvis der sker ændringer i omregningsfaktoren skal den gældende faktor til enhver tid anvendes. Vandindvinding Flere marker ligger i tilknytning til indvindingsboringer for vandværker og disses indvindingsoplande (Figur 6). Der er krav om 25 m dyrkningsfri areal rundt om indvindingsboringer 8. Nedenstående er en gennemgang af hvert alment vandværk, dets boringer og disses indvindingsoplande. Der gøres opmærksom på, at der i tilladelser til enkelt vandindvinding kan være beskyttelseskrav på f.eks. 10 m omkring boringen. Disse gennemgås ikke. 8 21b i Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 16

17 Mark 43-1 og 43-2 ligger i tilknytning til indvindingsboring, og delvist indenfor vandindvindingsområdet, for Urlev Vandværk. Der er krav om 25 m dyrkningsfri areal rundt om indvindingsboringen. Mark 17-0 ligger i tilknytning til 3 tæt samlede indvindingsboringer for Stouby Vandværk. Mark 17-0 og 3-0 ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til dette vandværk. Mark 65-0, 66-0 og 67-0 ligger i tilknytning til indvindingsboringer for Hyrup Vandværk og dennes indvindingsområde. Mark 48-2 ligger i tilknytning til indvindingsboring for Vrigsted Vandværk og dennes indvindingsområde. Mark 40-1 ligger også delvist indenfor indvindingsområdet. Figur 6: Udbringningsarealer (rød skravering) beliggende tæt på almene vandværker (blå prik) og tilhørende indvindingsområder (blå markering). Mark 64-2, 64-4, 75-0, 76-0, 79-0, 82-0, 82-1, 82-2, 82-3, 84-0, 84-1 og 85-0 ligger indenfor eller delvist indenfor indvindingsopland for Barrit Stationsby Vandværk, der har to boringer i Barrit Stationsby. Mark 78-0 og 79-0 ligger indenfor eller delvist indenfor indvindingsopland for Juelsminde-Klakring Vandværk. Mark 59-0, 64-2 og 64-4 ligger indenfor eller delvist indenfor indvindingsopland for Barritskovby Vandværk. Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at de vilkårsfastsatte tiltag til reduktion af udvaskningen af nitrat til grundvandet vil give en effekt på udvaskningen, så denne ifølge beregningerne, ikke vil medføre en merudvaskning for nitrat til grundvandet i forhold til planteavlsniveau i de sårbare drikkevandsområder i 17

18 Stouby indsatsområde. Samtidig vil tiltag, ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk, i Barrit vest, Stenderup og det resterende Stouby område medføre, at der ikke sker en merudvaskning af nitrat i forhold til nudriften. Drikkevandsinteressen i Stouby, Barrit og Stenderup vurderes således ikke at blive væsentlig påvirket som følge af projektet. Det vurderes at det gældende lovkrav om 25 m dyrkningsfri areal om indvindingsboringer, er tilstrækkelig beskyttelse af disse Hensyn til overfladevand De samlede udbringningsarealer for Lundbovej 10, er i Hedensted og Vejle Kommuner, fordelt i tre oplande: Oplandet til Bygholm sø og Horsens Inderfjord, der indgår i Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord (juni, 2013), samt oplande til henholdsvis Vejle Inder- og Yderfjord, der begge indgår i Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland (juni, 2013). Hovedparten af de ejede og forpagtede arealer (ca ha) afvander til Vejle Yderfjord, mens en mindre del (ca. 390 ha) afvander til Vejle Inderfjord. Et enkelt udbringningsareal ligger delvist i oplandet til Horsens Inderfjord (ca. 6,3 ha). Den beskedne størrelse på dette udbringningsareal taget i betragtning, foretages vurderingen kun ift. Vejle Inder- og Yderfjord. Figur 7: Oversigt over udbringningsarealer i Hedensted Kommune. A: Arealer nordvest for Bråskov- Hornsyld. B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld. C: Arealer omkring Stouby. D: Arealer nordøst for Hyrup og syd for Vrigsted. E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted. F: Arealer nord for Juelsmindevej ved Barrit Stationsby. G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit. H: Arealer ved Staksrode. Udbringningsarealerne i Hedensted Kommune afvander alle til Vejle Yderfjord. Der afvandes via 2 forskellige hovedvandløb Rohden Å og Rosenvold Å. For arealerne længst mod øst afvandes der til Rohden Å, via Lammebæk (arealer omkring Grund og vest for Stouby), via Fiskebæk (arealer omkring Langbjergvej), 18

19 via Sønder Aldum Bæk (arealer syd for Stenderup) og via Smedebæk (arealer omkring Hornsyld). Arealerne beliggende syd og øst for Stouby afvander via Bobæk til Rosenvold Å og arealerne ved Barrit enten direkte til Rosenvold Å eller via mindre tilløb. De omhandlende arealer behandles efterfølgende i 8 opdelte områder, som vist i Figur 7. Område A: Arealer nordvest for Bråskov-Hornsyld Arealerne afvander mod vest til Sønder Aldum Bæk, midt for, direkte til Rohden Å, mens de to nordligste arealer afvander gennem tilløb til Rohden Å (Bilag 2). Syd for mark 44-8 ligger en sø, der har forbindelse til et tilløb til Rohden Å. Markens terræn er næsten fladt. Fra markens kant til søen hælder det dog kraftigt og den mosebevoksning der står på det skrånende areal er, de første 4-5 m, meget præget af eutrofiering fra marken og helt domineret af nælder og tidsler. Den ikke-eutroficerede del er domineret af eng-rørhvene. Søen blev på besigtigelsestidspunktet vurderet som klarvandet og velfungerende. Den lovpligtige randzone, jf. randzonelovens 9 1 og bekendtgørelse om randzoner 10, vurderes at forhindre overfladeafstrømning til søen. Tilløb til Rohden Å løber forbi nord for mark Her er vandløbet målsat for god økologisk tilstand, jf. vandplanen 11. Der er registreret skrånende og erosionstruede arealer på marken ned mod vandløbet. Skråningen er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens stk. 3, hvormed der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med en hældning på mere end 6⁰ ned mod vandløb indenfor en afstand af 20 m mod vandløbets kant. Vest for mark 44-3 til 44-7 løber Sønder Aldum Bæk, mens Rohden Å løber syd for dette område. Begge vandløb har mål for god økologisk tilstand, og der er flere mindre søer i tilknytning til vandløbssystemet. Mark 44-7 ligger op af Sønder Aldum Bæk. Der er dog naturligt brede bræmmer på strækningen, og der vurderes ikke at være risiko for overfladeafstrømning til vandløbet. Syd for marken er der et vådområde, der leder vand til vandløbet, og her hælder terrænet fra marken til søen i en slugtform (Figur 8). Der er derfor risiko for afstrømning til vandløbet. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 13 må der ikke udbringes på en måde, så der opstår risiko for overfladeafstrømning til vandmiljøet. 9 LBK nr. 894 af 15. juli 2014 om randzoner, 1: Der må i landzone ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning. 10 BEK nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner. 11 Vandplan Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland BEK nr. 853 af 30. juni 2014, 30 stk. 3: Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og mineralsk gødning (handelsgødning) må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m² eller kystvande inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande 13 BEK nr. 853 af 30. juni 2014, 30 stk. 2: Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning) må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m² og kystvande. Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning) på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt. 19

20 Figur 8: Sydenden af mark Terrænkoterne er markeret med sort. Rohden Å løber tæt forbi mark 44-5, men der er på intet sted mindre end 10 m mellem mark og vandløb, og terrænet er her ret fladt. Der ligger en sø kilet ind i markens sydside og terrænet skråner mod søen. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre afstrømning til søen. På selve marken ligger en 3-beskyttet sø, der også vurderes at være beskyttet af randzonen. De øvrige marker i området har ikke nogle risikoområder mht. overfladevand. Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld Arealerne afvander mod vest direkte til Rohden Å og mod syd gennem tilløb til Fiskbæk videre til Rohden Å (Bilag 2). Mark 43-3 ligger tæt op af Rohden Å, der løber langs nordsiden. Mellem mark og å ligger 3-beskyttet mose og eng, der på det smalleste sted er ca. 17 m. På trods af at marken skråner mod åen er der derfor ikke risiko for betydelig afstrømning til åen. Øst for marken ligger en sø, der afvander gennem et vandløb til Rohden Å, men terrænets hældning forhindrer afstrømning til søen. Rohden Å løber langs med vest-siden af mark 42-6 og i den nordlige og sydlige ende er der 3-beskyttet eng i tilknytning til åen. Mellem engene langs med åen er der ingen arealer, der forhindrer overfladeafstrømning til Rohden Å. Terrænet hælder mod åen, og der skal holdes afstand mellem mark og vandmiljø, således at der ikke sker afstrømning, i henhold til 30 stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 13. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. Længere mod syd hvor Fiskbæk løber til Rohden Å, ligger mark 42-3, hvis vestlige side ligger direkte op af Fiskbæk. Terrænet skråner mod bækken i markens mest nordvestlige ende, der dog på selve stedet er ret fladt. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. Mark 42-8, 42-4 og 43-0, der også ligger tæt op af Rohden Å og Fiskbæk vurderes, ikke, at udgøre en betydelig risiko for afstrømning, da der her er naturligt brede bræmmer og engarealer mellem marker og vandløb. 20

21 Fra det sydøstlige hjørne af 43-2 løber et tilløb til Urlev Å, der 500 m opstrøms har målsætning om høj økologisk tilstand. Terrænet på marken er fladt og der er lille risiko for overfladeafstrømning. Mark 42-9 og skråner mod nordvest og overfladevand løber til to engarealer, hvorved der vurderes ikke at være risiko for direkte afstrømning til vandmiljøet. Terrænet på mark 42-2 skråner og ned mod skoven mod sydvest er hældningen kraftig (10 m fald på 70 m, svarende til 8⁰ hældning). 50 m inde i skoven løber et skovvandløb, som løber til Fiskbæk. Terrænet i skoven er mindre stejl end på marken og der vurderes, ikke, at være risiko for direkte overfladeafstrømning til vandløbet. De øvrige marker i området har ikke nogle risikoområder mht. overfladevand. Område C: Arealer omkring Stouby De vest og nordlige arealer afvander via Grund Bæk og Lammebæk til Rohden Å systemet, mens de østlige arealer afvander via tilløb til Bobæk og videre til Rosenvold Å (Bilag 2). De sydlige arealer afvander direkte til Ydre Vejle Fjord gennem flere forskellige vandløb. Mellem mark 17-0 og 17-1, der ligger lige nord for Stouby, løber Lammebæk til et sø- og moseområde nord for markerne. Herfra og vestpå er bækken 3- beskyttet. Fra midten af markerne og nordpå hælder terrænet ned mod bækkens forløb. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre afstrømning til vandløbet. Umiddelbart vest for markerne løber Fiskbæk tæt forbi mark 18-0, ved Kalmarvej 10, Stouby. Her er vandløbet målsat med en god økologisk tilstand. Terrænet hælder ned mod vandløbet. Det vurderes at den lovpligtige randzone vil forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. På mark 20-0, som ligger ved Grund, er der i forbindelse med tidligere vvmscreening af udvidelse af dyrehold på Grundvej 6 (Pilegard Slagtesvineproduktion I/S) stillet vilkår til en 10 m bræmme langs med Grund Bæk. Terrænet er meget kuperet og skrånende 6-12⁰, på mark 21-0 endda >12⁰, mod Grund Bæk og der er derfor risiko for overfladeafstrømning (Figur 9). Skråningen er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3, hvormed der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med en hældning på mere end 6⁰ ned mod vandløb indenfor en afstand af 20 m mod vandløbets kant 12. Figur 9: Mark 20-0 og Lysegrå skravering viser hvor der er registreret 6-12⁰ hældning. Mørkegrå skravering viser hvor der er registreret >12⁰ hældning. 21

22 På mark 21-0 ligger der endvidere en 3-beskyttet sø, der vurderes at være beskyttet mod afstrømning i kraft af randzone. Sydvest for Stouby er der ingen risiko for afstrømning til vandmiljø. Mark 14-0 er den eneste mark der ligger op af et vandløb. Den vestlige ende af marken hælder kraftigt ned mod vandløbet, men et minimum 10 m bredt engareal mellem markens afgrænsning og vandløbet forhindrer direkte afstrømning til vandmiljøet. Den nedre del af mark 1-0 er registreret at have en hældning på 6-12⁰ og er således omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3 12, de steder der ligger tættest på vandløbene (Figur 10). Figur 10: Mark 1-0. Blå markering viser registrerede vandløb. Lysegrå skravering viser hvor der er registreret 6-12⁰ hældning. Et tilløb til Bobæk løber langs mark 2-0s østside. Midt på strækningen mod syd løber vandet i en slugt omkranset af træer. Nord for slugten er der ingen træer, men marken skråner nogle steder. Der er, ifølge kortmateriale, en bræmme langs vandløbet og den lovpligtige randzone vurderes at ville forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. Skråningen er registreret at være 6-12⁰ og er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk (Figur 11). Figur 11: Mark 2-0. Lysegrå skravering ved vandløbet viser hvor der er registreret 6-12⁰ hældning. Længere mod vest, ved Bobækvej 4, ligger mark 68-0, der er omgivet af flere mindre søer i og rundt om marken. To i/ved den sydlige og tre i/ved den nordlige ende af marken. Terrænet ved de nordlige søer er fladt, og der er ikke risiko for 22

23 afstrømning til disse. I den sydlige ende er terrænet mere stejlt. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre afstrømning til søerne. De øvrige marker i området har ikke nogle risikoområder mht. overfladevand. Område D: Arealer nordøst for Hyrup og syd for Vrigsted Arealerne afvander mod nordvest via Fiskbæk, mod syd via Hyrup Bæk og mod sydøst via Tilløb til Søkærgrøften (Bilag 2). Den nordlige ende af mark 65-0 ligger tæt op ad Fiskbæk. der har B3 målsætning. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre afstrømning til vandløbet. I den sydøstlige del af marken starter et andet vandløb, som er 3-beskyttet og som ligger i et område der er klassificeret som mose. Marken er ned til vandløbets nordlige ende registreret som erosionstruet. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre afstrømning til vandløbet. Ved den nordlige ende af mark 66-0 ligger en 3-beskyttet sø på nabomarken, men det vurderes at den lovpligtige randzone vil forhindre afstrømning til søen. Mellem mark 48-0 og 48-1 ligger et moseområde, hvorfra der løber et vandløb, Tilløb til Søkærgrøften, der er 3-beskyttet og målsat med god økologisk tilstand. Der er en forholdsvis stejl hældning fra markerne ned mod vandløbet, og mark 48-1 har registrerede erosionstruede områder. Det skal derfor sikres, at der ikke sker overfladeafstrømning til vandløbet. De lovpligtige randzoner vurderes at forhindre dette. Søkærgrøften, der er 3-beskyttet og målsat en god økologisk tilstand, løber igennem området mellem mark 51-0, 54-0 og 55-0 ved Barrit Langgade 2, Barrit. Ved den sydlige ende af mark 51-0 er der kraftig hældning ned mod vandløbet, mellem 6-12⁰ og skråningen er dermed omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 3 12, hvormed der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på stejle skråninger med en hældning på mere end 6⁰ ned mod vandløb indenfor en afstand af 20 m mod vandløbets kant. Marken er registreret erosionstruet (Figur 12). På den vestlige strækning er der en naturlig bred bræmme der forhindrer afstrømning. Den lovpligtige randzone vurderes at forhindre direkte afstrømning til vandløbet på den resterende strækning. Figur 12: Mark 51-0, sydlig ende. Lysegrå skravering viser hvor der er registreret 6-12⁰ hældning. Mark 53-0, ved Ferdinandsvej 2, Stouby, grænser op til en lille sø mod øst. På grund af terrænets hældning er der risiko for afstrømning til søen, men det vurderes at den lovpligtige randzone vil forhindre overfladeafstrømning. 23

24 De øvrige marker i området har ikke nogle risikoområder mht. overfladevand. Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted Arealerne afvander via to tilløb til Smedebæk nord for arealerne (Bilag 2). Mod øst ligger markerne 42-1, 34-0, 35-0 og 36-0 op af Tilløb til Smedebæk, målsat en god økologisk tilstand. Terrænkoten er generelt faldende mod vandløbet og mange steder er markerne registreret erosionstruede. Især mark 34-0 skråner kraftigt (6-12⁰) på østsiden, ned mod vandløbet (Figur 13). Lovpligtig randzone langs vandløbet, på hele strækningen, vurderes at forhindre afstrømning til vandmiljøet. Skråningen er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk Figur 13: Mark Lysegrå skravering viser hvor der er registreret 6-12⁰ hældning. I den vestlige del af området løber endnu et Tilløb til Smedebæk, der også er målsat en god økologisk tilstand. Vandløbet løber langs noget af mark Terrænet er dog her ret fladt og der vurderes, ikke, at være risiko for overfladeafstrømning. Område F: Arealer nord for Juelsmindevej ved Barrit Stationsby Arealerne afvander hovedsageligt direkte til det 3-beskyttede vandløb Søkærgrøften, eller via tilløb dertil (Bilag 2). I forbindelse med Søkærgrøftens forløb ligger flere moser, enge og søer. Længst østpå ligger der et tilløb til Egelund Å, der muligvis modtager vand fra marker i det område. Søkærgrøften starter ved Barrit Stationsby, ved mark 75-0 og løber langs mark 82-0 og Terrænforholdende på mark 75-0 skaber ikke risiko for overfladeafstrømning, men på mark 82-0 og 84-1 hælder terrænet ned mod vandløbet og 82-0 er registreret erosionstruet. Der er risiko for overfladeafstrømning til vandløbet, hvilket de lovpligtige randzoner vurderes at forhindre. Længere nedstrøms Søkærgrøften ved mark 64-3, hvor vandløbet gennemløber et 3-beskyttet mose og engområde, er det ligeledes vurderet at lovpligtige randzoner vil forhindre direkte afstrømning af overfladevand til vandløbet. Endnu længere nedstrøms Søkærgrøften, ved mark 70-0, hælder terrænet 6-12⁰ mod vandløbet, og marken er registreret erosionstruet. Randzone vurderes at være tilstrækkeligt til at forhindre direkte overfladeafstrømning. Skråningen er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk Et vandløb, der er målsat en god økologisk tilstand, løber fra Breth mod syd til Søkærgrøften tæt forbi den vestlige ende af mark Terrænet hælder mod 24

25 vandløbet og områderne tættest på vandløbet er registreret erosionstruede. Randzoner vurderes at forhindre overfladeafstrømning til vandmiljøet. Udover de nævnte risikoområder, mht. vandløb, ligger der 3-beskyttede søer i østsiden af mark 64-4, på mark 77-0 og ved nordsiden af Randzoner beskytter disse mod overfladeafstrømning. De resterende marker har ikke risikoområder vedrørende overfladevand. Vådområdeprojekt ved Søkærgrøften: Som et led i implementeringen af Grøn Vækst og opfyldelse af vandplanens målsætning, arbejder Hedensted Kommune og Vandoplandstyregruppe Lillebælt/Jylland med at gennemføre et antal vådområdeprojekter med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Lillebælt. Projektet er ved at blive udviklet. Ifølge forundersøgelsen vil dele af mark 84-1 og 64-3, og blive påvirket af en evt. gennemførelse af projektet. Eventuel erstatningsjord, skal vurderes, hvis projektet bliver aktuelt. Område G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit Arealerne afvander via Elkærgrøften mod sydvest og via Avnsbæk mod sydøst (Bilag 2). Begge vandløb er 3-beskyttede. Syd for mark 59-0 ved Barrit løber Avnsbæk i sydgående retning fra en lille sø. Terrænet på marken hælder i en slugtform mod søen og vandløbet (Figur 14) og det skal sikres, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 2, at der ikke sker overfladeafstrømning til vandmiljøet. Figur 14: Mark 59-0, sydlig ende. Sorte koter viser terrænhældningen. Mørkeblå skravering viser 3- beskyttet sø. Længere mod syd løber Avnsbæk tæt forbi mark Terrænet hælder stejlt (>12⁰) ned mod vandløbet og marken er registreret erosionstruet (Figur 15). Randzoner langs strækningen vurderes at ville forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. Skråningen er desuden omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk

26 Figur 15: Mark Mørk lilla og blå skraveringer markerer 3-beskyttet mose og sø. Mørkegrå markering viser hvor der er registeret >12⁰ hældning. På mark 57-0 ligger en 3-beskyttet sø. Randzone forhindrer overfladeafstrømning til søen. De resterende marker har ikke risikoområder mht. overfladeafstrømning til vandmiljøet. Område H: Arealer ved Staksrode Arealerne afvander, via flere mindre 3-beskyttede skovvandløb, direkte til Vejle Yderfjord (Bilag 2). På mark 60-0 ligger en sø, men da marken er relativ flad er der ikke vurderet at være risiko for overfladeafstrømning. Overfladevand - kvælstof I ansøgning nr i husdyrgodkendelse.dk fremgår det, at et maksimalt dyretryk på 1,38 DE/ha uden virkemidler (DE max ) giver en udvaskning på 40,6 kg N/ha), mens den reelle udvaskning (DE reel ) er 38,8 kg N/ha. Da DE reel er mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt. Nitratklasse Den lovbestemte beskyttelse af vandområder mod nitrat er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 14 og er rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Arealer, som hører under kategorierne Nitratklasse 1, 2 eller 3 er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar, eller tilsvarende tiltag, end de generelle regler giver mulighed for. Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget de nitratfølsomme områder. Udbringningsarealerne tilhørende Lundbovej 10 ligger i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som opland til kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Derudover ligger nogle af udbringningsarealerne indenfor områder, der af Miljøstyrelsen er udpeget som Nitratklasse 1 (Figur 16). Der er 117,69 ha beliggende indenfor Nitratklasse 1. Overholdelse af Miljøstyrelsens krav sker via de vilkår, der er stillet til overholdelse af udvaskningen til grundvand. 14 Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 26

27 Figur 16: Lyseblå skravering markerer områder der, af Miljøstyrelsen, er udpeget som Nitratklasse 1. Vurdering i forhold til Natura-2000 områder Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, dvs. dermed vurdere om der er baggrund for at stille vilkår, der rækker ud over de lovfastsatte beskyttelsesniveauer. Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Vurderingen foretages jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejlednings afskæringskriterier. Miljøstyrelsens afskæringskriterier Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (WIKIvejledningen) rummer afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter Husdyrgodkendelsesloven. Ifølge vejledningen vil et projekt ikke som følge af nitratudvaskning medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder og levesteder og yngleog rastepladser for beskyttede arter, når vejledningens afskæringskriterier er overholdt. Afskæringskriterierne er: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, 27

28 hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ad. Pkt 1. Miljøstyrelsen har via Statsforvaltningen Nordjylland offentliggjort et kortmateriale, der viser udviklingen i antallet af dyreenheder i de forskellige kystvandsoplandene fra 2007 til og med Ifølge en tilhørende vejledning 15, er der foretaget en omregning af antal dyreenheder, for at tage højde for de ændringer i beregningen af dyreenheder, der er forekommet. Arealerne ligger i oplandet til: I oplandet til Vejle Inderfjord er der, jf. nævnte kortmateriale sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 16,7 % fra 2007 til og med I oplandet til Vejle Yderfjord er der, jf. nævnte kortmateriale sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 8,7 % fra 2007 til og med Hedensted kommune vurderer på denne baggrund, at der ikke er en stigende udvikling i antallet af dyreenheder i de nævnte oplande. Hedensted Kommune har ikke kendskab til andre kilder, der kan have medført en øget nitratudvaskning til vandområderne. Dermed vurderes pkt. 1 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen for overholdt, og projektet vurderes ikke, i kumulation med andre projekter, at påvirke vandoplandene negativt. Ad. Pkt. 2A. Arealerne til ejendommen Lundbovej 10 ligger primært i kystvandoplandet til Vejle Yderfjord. Dette vandopland vurderes ikke at være et lukket bassin eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Hedensted Kommune skal således vurdere, hvorvidt nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Jævnfør vandplanen for Hovedvandopland Lillebælt/Jylland, er oplandet til Vejle Inderfjord 389 km², og den samlede årlige vandbårne stofafstrømning, også angivet som Nuværende kvælstofpåvirkning , fra oplandet til vandområdet er i alt 683 ton kg N/år 16. Oplandet til Vejle Yderfjordfjord er ca. 390 km², og jævnfør vandplanen for Hovedvandopland Lillebælt/Jylland er den samlede årlige vandbårne stofafstrømning, også angivet som Nuværende kvælstofpåvirkning , fra oplandet til vandområdet er i alt 606 ton kg N/år 16. Hedensted Kommune fortager herunder en vurdering af udvaskningen fra det samlede udbringningsareal i forhold til det mindste af de oplande arealerne afvander til, hvilket er Vejle Inderfjord. Hvis alle arealer lå i det mindste af oplandene overholder afskæringskriteriet, så må den faktiske situation, med arealerne fordelt på flere oplande, også gøre det. Arealerne ligger fordelt på områder der er kategoriseret med tre forskellige reduktionspotentialer 17 for nitrat, henholdsvis %, %, samt 0-50 %. I 15 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, Miljøstyrelsen, den 28. februar Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland 17 Et reduktionspotentiale fortæller hvor meget kvælstof der forventes at blive omdannet eller fjernet fra vandet, inden det når ud i Randers. Jo større procentvis reduktionspotentiale, jo bedre for vand- 28

29 worst case beregningen benyttes det mindst effektive reduktionspotentiale på 0-50 %. I ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk er beregnet et dyretryk på 1,38 DE/ha og en udvaskning på 38,8 kg N/ha. I husdyrgodkendelse.dk beregnes ligeledes udvaskningen svarende til planteavlsbrug, 36,8 kg N/ha, hvormed husdyrbruget medfører en forøget udvaskning på 2,0 kg N/ha. Beregning af udvaskningen vurderes at være 1583 ha * 2,0 kg N/ha (merudvaskning fra husdyrbrug) = 3166 kg N. Jorden reducerer en del kvælstof, og efter jordens reduktion er der ca. (1-0,25) * 3166 kg N = 2374,5 kg N i udvaskning. Sammenholdes dette med den totale udvaskning til vandområdet på 683 ton N/år, bidrager ejendommen med 0,35 % af den samlede udvaskning til vandområdet pr. år ((2374,5 kg N/ kg N)*100). Dermed er den samlede udvaskning under kravet om maksimalt 5 %, til Vejle Inderfjord. Hermed vurderes pkt. 2 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen overholdt, og projektet vil derved ikke i sig selv påvirke Vejle Inder- og Yderfjord negativt. Overfladevand - fosfor Det lovbestemte beskyttelsesniveau af vandområder mod påvirkning af fosfor er rettet mod de oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, overbelastet med fosfor. Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget disse oplande. Indenfor disse områder, er der skærpede krav til tildelingen af fosfor på arealer bestående af drænet lerjord, drænede eller detailgrøftede sandjorder samt på arealer, der er udpeget som lavbundsarealer med forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Sådanne arealer medfører, ifølge lovgivningen, at der stilles krav til fosforoverskuddet, afhængig af arealernes fosforklasser 18. Den totale sum af fosfor i gødningen er ,95 kg P, jf. beregningen i husdyrgodkendelse.dk. Der bliver tildelt 28,7 kg P/ha, og fraført 24,8 kg P/ha med reference sædskiftet S2. Der er således et beregnet gennemsnitligt fosforoverskud på arealerne på 3,9 kg P/ha/år. Ifølge husdyrgodkendelse.dk er kravet til fosforoverskud overholdt med margin på 682,8 kg P. Arealerne er JB 5-7. Ingen af arealerne ligger indenfor fosforklasser, eller i oplande til Natura2000-områder belastet med fosfor. Der er derfor ikke anledning til at fastsætte vilkår vedrørende fosforoverskuddet på udbringningsarealerne. Vurdering - overfladevand Det er kommunens vurdering, at de generelle regler om 2 m bræmmer og randzoner er tilstrækkelige til at beskytte vandløb og søer mod overfladeafstrømning. Hedensted Kommune vurderer, at de lovbestemte krav til fosfor og kvælstof til overfladevand er overholdt, samt at projektet, hverken i sig selv eller i kumulation med andre, vil medføre en påvirkning af de vandområder, som arealerne ligger i opland til. Vilkår stillet til sårbare grundvandsområder betyder, at krav om overholdelse af nitratklasser er overholdt. miljøet. Reduktionspotentialekortet lavet af Danmarks Miljø Undersøgelser kan ses på under landbrug. 18 Fosforklasser omfatter drænet lerjorde med angivelse af jordens fosfortal eller lavbundsjorde, altså jorde, hvor der er risiko for fosforudvaskning. Der er i alt fire fosforklasser. 29

30 4.4.3 Hensyn til natur Der er ingen natur, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, på selve udbringningsarealerne. Flere marker grænser op til beskyttede naturområder (Kort findes i bilag 2). I nedenstående gennemgang af naturområder er alle naturområder, beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, beskrevet, da naturbeskyttelsesloven altid gælder. Område A: Arealer nordvest for Bråskov-Hornsyld Der er registreret beskyttet sø og mose langs tilløb til Rohden Å, ved mark 44-8 og 44-1, samt mose, søer og enge langs Sønder Aldum Bæk og Rohden Å, ved mark 44-7, 44-6 og Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld Der er registreret beskyttet mose ved mark 42-8 og 42-6, og beskyttet eng ved mark 42-4 og Derudover er der to overdrev midt og øst for arealerne. Der er 500 m til det nærmeste udbringningsareal (mark 42-2) fra dette overdrev. Skovområdet langs Urlev Å samt skovene syd for mark 42,9, og 42-2 er registreret som potentielt ammoniakfølsomme. Område C: Arealer omkring Stouby Der er registreret beskyttet mose i forbindelse med vandløbet nord for mark 17-0 og mark 14-0 ligger op ad beskyttet eng. Ved mark 10-0 og mellem mark 2-0 og 2-1 ligger registreret mose. Derudover er der registreret overdrev langs Lammebæk, tæt på mark 19-0, og langs Grund Bæk. Øst for Stouby, langs Bobæk, ligger også et ammoniakfølsomt overdrev. Potentiel ammoniakfølsom skov er registreret syd for mark 4-0 og 5-0 samt langs vandløbet øst for mark 1-0 og 2-0. Område D: Arealer nordøst for Hyrup og syd for Vrigsted Der er registreret beskyttet eng nord for mark 65-0 og mose syd for mark 65-0 og mellem mark 48-0 og Nord for mark 55-0 er registreret beskyttet overdrev. Smedkær skov samt skovområdet mellem mark 32-0 og 53-0 er registreret potentielt ammoniakfølsomme. Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted Der er registreret beskyttet eng syd for mark 37-0 og ved mark 35-0 og I østsiden af mark 34-0 er der registreret mose og mellem mark 34-0 og 42-1 er der registreret overdrev. Område F: Arealer nord for Juelsmindevej ved Barrit Stationsby Der er registreret beskyttet eng og mose i forbindelse med vandløbet Søkærgrøften og tilløb hertil. Derudover er der et moseområde mellem markerne 80-0, 80-1 og Område G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit Der er registreret beskyttet mose og overdrev i den sydvestlige ende af mark Ved den nordvestlige ende af marken er skovområdet registreret som potentielt ammoniakfølsomt. Område H: Arealer ved Staksrode m øst for mark 60-0 og 61-0 er der registreret beskyttede overdrev. 30

31 Habitatområdet Flere udbringningsarealer er beliggende indenfor Natura2000-område nr. 78 Skovene nord for Vejle Fjord, som også er Habitatområde nr. 67 og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 45. Natura2000-område nr. 78, er på 900 ha og består overvejende af skov, størstedelen heraf består af Bøgeskov på muldbund (over 80 %). Hovedparten af dette område er i gunstig bevaringsstatus og omkring 20 % er i ugunstig skovtilstand (klasse 3). For de øvrige skove gælder generelt, at disse er i god- til høj bevaringstilstand (klasse 1 og 2), hvor 1 er bedste bevaringstilstand ud af Markerne 4-0, 7-0 og 60-0 ligger direkte op ad udpegningsgrundlag for habitatområdet. Ved mark 4-0 og 7-0 er der registreret naturtypen Bøg på muld i en god naturtilstand. Ved mark 60-0 er der ligeledes registreret naturtypen Bøg på muld i en god naturtilstand sammen med naturtypen Ege-blandskov i en moderat naturtilstand (Figur 17). Figur 17: Udbringningsarealer (røde) og habitatområde (mørkegrøn baggrund). Derudover er angivet naturtilstanden af skovområdet. Mørkegrøn signatur karakteriserer høj naturtilstand af skoven, lysegrøn signatur karakteriserer god naturtilstand af skoven og gul signatur karakteriserer moderat naturtilstand af lysåben natur. Habitatskoven i nærheden af arealerne består altså overvejende af bøgeskov på muldbund. Ifølge Natura2000 planen skal disse skovområder være mere åbne, således at skoven består af træer med forskellig alder, så skoven kan regenerere sig selv og dermed bestå. Såfremt man påbegynder at tynde ud i skoven, vil det- 19 Natura2000 planen Skovene nord for Vejle Fjord Natura2000 område nr. 78, Habitatområde nr. 67 og Fuglebeskyttelsesområde nr

32 te danne grobund for nye skud samt øge omsætningen af det materiale, som er i skovbunden. Såfremt der er stor eutrofiering i luften, kan det medføre, at ugunstige arter, som stornælde, gederams og dernæst hindbær, vil vokse frem. Dette medfører, at nye bøgeskud får svært ved at etablere sig 20. Skovbunden er følsom om vinteren, hvor der ingen kronedækning er. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1330 Strandenge 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * betyder, at det er prioriteret natur Tålegrænser for naturtyper Tålegrænsen for naturtyperne Bøgeskov på muldbund og Ege- og blandskove er kg N/ha/år 21,22. Ifølge Natura2000 planen for habitatområdet skal reduktion af næringsstofbelastningen i forhold til de skovområder, der er indenfor habitatområdet, ske gennem de generelle retningslinjer, hvilket er virkemidler, som findes i Husdyrloven. Baggrundsbelastningen Hedensted Kommune har, efter forespørgsel hos DCE, fået de specifikke tal for baggrundsbelastningen for , opmålt i grid af 1 gange 1 km. Baggrundsbelastningen er gennemsnitlig set for de km², som udbringningsarealerne ligger indenfor, på 15,8 kg N/ha/år 24. I denne værdi er der bl.a. taget højde for eksisterende husdyrproduktioner, naturområdetyper, ruhed, vindforhold mv. 20 Natura2000 Basisanalyse. Skovene nord for Vejle Fjord Udarbejdet af landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i Habitatområde 67 og Fuglebeskyttelsesområde 45, 9. maj 2007, Skov- og Naturstyrelsen. 21 Jf. Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Findes på søg efter ammoniakmanual. 22 Definition på tålegrænse: En kvantitativ vurdering af den belastning med et eller flere forurenende stoffer, hvorunder effekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke forekommer vurderet med den bedste nuværende viden Altså er en tålegrænse således et simpelt mål for et områdets følsomhed og bør primært ses som en erstatning for egentlig dosis-/effekt relationer. Manual vedr. Vejledning vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåren kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Atmosfærisk deposition, Faglig rapport fra DMU nr. 30,

33 I henhold til Miljøstyrelsens WIKI-vejledning 25 er ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal et lokalt fænomen, og er der over 100 m mellem udbringningsareal og habitatområde vil der sjældent ske en påvirkning på over 1 kg N/ha, uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha, bortset fra de nærmeste 10 meter og effekten på habitatområdet ses derfor kun som et randfænomen. WIKI-vejledningen fastsætter, at såfremt der udbringes flydende husdyrgødning indenfor 10 m (20 m for kvæggylle) fra udpegningsgrundlag for habitatområdet, skal dette foregå ved nedfældning eller forsuring. For fast gødning fastsætter WIKI-vejledningen, at udbringning af husdyrgødning, nærmere end 100 meter fra udpegningsgrundlag for Habitatområdet, skal nedbringes i jorden hurtigst muligt, og inden 6 timer. Nogle af arealerne tilhørende Lundbovej 10 er beliggende indenfor habitatområdet eller grænser direkte op til habitatområdet. Derfor er der stillet vilkår, som følger WIKI-vejledningens angivelse for de marker, som grænser direkte op til naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. De strækninger, hvor der skal ske nedbringning, nedfældning eller forsuring afhængig af gødningstypen fremgår af (Figur 18), og vedrører mark 1-0, 4-0, 6-0, 7-0, 8-1, 10-0 og Figur 18: Udbringningsområder (rød) tilhørende Lundbovej 10 og habitatområde (mørkegrøn baggrund). Derudover er angivet naturtilstanden af udpegningsgrundlaget. Mørkegrøn signatur karakteriserer høj naturtilstand af skoven, lysegrøn signatur karakteriserer god naturtilstand af skoven og gul signatur karakteriserer moderat naturtilstand af lysåben natur. Lilla strækning markerer, hvor der skal ske ændret gødningstilførsel/etableres bræmmer afhængig af gødningstypen. Artsdata Flere arealer er beliggende i tilknytning til områder med registrerede artsdata. 25 Miljøstyrelsens digitale vejledning 33

34 I habitatområdet, i Stouby Skov, er der registreret Mørk barksvirreflue (Sjælden), Rødlig perlemorssommerfugl (Kritisk truet), Kejserkåbe (Truet) og Nikkende hullæbe (Fredet). Længere mod øst, i Staksrode Skov, ved mark 60-0, er der, ud over de førnævnte arter, også registreret Broget urtesvirreflue, der er sårbar; de sjældne arter Hestehov-urtesvirreflue, Langsporret gøgelilje, Tyndakset star, Otteradet ulvefod og Kastanie-rørhat; arterne Sort oliebille, Liden kantarel, Knippe-skørhat, Mørklægget skørhat, Gråfibret skærmhat, Blåtoppet kohvede der kræver særlig opmærksomhed; samt de fredede arter Stor gøgeurt, Tætblomstret hullæbe, Rederod, Skov-hullæbe, Ægbladet fliglæbe, Skov-gøgelilje, Tyndakset gøgeurt og stålorm. Flere af de nævnte arter er afhængige af urørt skov med stor artsvariation blandt træerne, samt tilstedeværelsen af lysåbne områder. Hvis området modtager for meget ammoniak vil lysningerne vokse til og reducere levestederne for flere arter. For arealerne uden for habitatområdet, er der registreret følgende artsdata: Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld I Urlev Å, langs mark 43-3 er der registreret Isfugl, der er sjælden. På engen sydvest for mark 42-3 findes den fredede Maj-gøgeurt, mens der i Borchsminde Skov, ved mark 42-2, 42-9 og 42-10, er registreret Tætblomstret hullæbe. På det 3-beskyttede overdrev øst for arealerne er der desuden registreret Plettet gøgeurt (fredet), Guldblomme, Nikkende kobjælde og Liden siv, der er karakteristiske for et lysåbent og næringsfattigt miljø. Område D: Arealer nordøst for Hyrup og syd for Vrigsted Langs vandløbet i den sydlige ende af mark 65-0 findes Maj-gøgeurt. I skovområdet ved Smedskær mellem markerne 48-0, 48-1, 50-0, 55-0 og 56-0 er registreret flere fredede arter, herunder Tætblomstret hullæbe, Skov-hullæbe, Ægbladet fliglæbe, Skov-gøgelilje, og Maj-gøgeurt. Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted I et skovområde med nærliggende eng sydvest for Hornsyld, ved mark 37-0 er registreret Tyndakset gøgeurt, Maj-gøgeurt, Engblomme og Hjertegræs. I de resterende områder er der ikke registreret sjældne eller beskyttede arter. Der er ikke registreret bilag IV-arter nær udbringningsarealerne. Diger Diger er beskyttet i henhold til Museumsloven 26. Der er beskyttede diger langs flere af markerne, som beskrevet nedenfor. På de marker hvor der dyrkes tæt på dige, henledes opmærksomhed på, at diget ved markdriften ikke må påvirkes af gødning eller sprøjtemidler, hverken direkte eller ved vinddrift. Der er registreret diger i umiddelbar nærhed af følgende arealer (Kortmateriale findes på bilag 3): Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld Langs sydøstsiden af mark Område C: Arealer omkring Stouby 26 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, 29 a: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. 34

35 I Natura2000-området er der mange diger. Disse ligger langs mark 1-0, 5-0, 7-0, 8-1, Der er også registreret dige i den nordlige del af mark 4-0, nord for mark 17-0 samt mellem denne og mark Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted Langs den nordlige side af mark Område G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit I den sydlige ende af mark 58-0 og langs østsiden af mark Område H: Arealer ved Staksrode Langs Habitatskoven ved mark 60-0s sydside, samt langs markens vestside. Vurdering Udbringningsarealerne er beliggende direkte op til natur beskyttet efter habitatbekendtgørelsen. Hedensted Kommune vurderer, at der skal stilles krav om en gødningsfri bræmme, eller nedbringning hurtigst mulig, og senest inden 6 timer, efter udbringning, afhængig af gødningstypen, langs alle markafgrænsninger, hvor disse grænser op til natur indenfor udpegningsgrundlaget i habitatområdet. På Figur 18 er disse strækninger markeret. Det er Hedensted Kommunes vurdering, at der ikke er væsentlig risiko for ændret påvirkning af naturområder og arters levesteder som følge af udbringning af husdyrgødning på anmeldte arealer fra den ansøgte produktion. På de arealer, som grænser op til naturområderne og som er med som udpegningsgrundlag for habitatområdet, vurderes disse med de stillede vilkår ikke at blive væsentlig negativ påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne. 4.5 Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Redegørelse for anvendt BAT og renere teknologi som angivet i ansøgningsmateriale ses nedenfor. BAT niveauet er fastlagt i BREF-referencedokument 27 samt Miljøstyrelsens vejledninger og Teknologiblade. Opbevaring Husdyrgødningen opbevares på de respektive ejendomme, hvorfra gødningen stammer fra. Udbringning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, krav til efterafgrøder), hvorfor det er et lovkrav at følge dem. 27 punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer 35

36 Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at Kommunens niveau for BAT på udbringning af husdyrgødning er overholdt. Ansøger overholder gældende lovgivning for opbevaring og udbringning af husdyrgødning i overensstemmelse med generelle regler. Gældende dansk lovgivning på dette område er dækkende for langt størstedelen af punkterne under opbevaring og udbringning af husdyrgødning i BREFreferencedokument. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle tillæg og senest ved revurdering af miljøgodkendelsen, vil overvejelserne omkring BAT blive taget op til fornyet vurdering Samlet vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet samt registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold vurderer Hedensted Kommune, at driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet eller Natura2000 området. Hedensted Kommune vurderer desuden, at udspredningen kan ske uden væsentlig gener for naboer og at arealerne drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). 5. FORMALIA 5.1 Lov m.m. Udbringning af husdyrgødning er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Følgende bekendtgørelser, regulativer og forskrifter er relevante for bedriften. Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 med senere ændringer Miljøbeskyttelsesloven, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug med senere ændringer Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 Kommuneplan for Hedensted Kommune 5.2 Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Hedensted Kommunes hjemmeside den xx Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Husdyrlovens En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men sendes til Hedensted Kommune, Teknik & Miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller på mail til: miljo@hedensted.dk 36

37 Kommunen vil umiddelbart efter klagefristens udløb sende klagen videre til Naturog Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Hedensted Kommune i hænde senest den xx 2014 kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: under Klage. Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrloven. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. 5.3 Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelse er meddelt. Anvendelse af miljøgodkendelsen er omfattet af Husdyrlovens regler om kontinuitet, jf. Husdyrlovens 33, stk. 3. Hedensted Kommune skal tage godkendelse op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelse jf. Husdyrlovens 41 stk. 3. Det er derfor planlagt at igangsætte den næste revurdering i Hvorvidt en eventuel klage har opsættende virkning, vil skulle afgøres af Naturog Miljøklagenævnet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af godkendelsen sker på eget ansvar, og ikke indskrænker klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 5.4 Andet Dyreenheder er beregnet efter omregningsfaktorer i Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Denne miljøgodkendelse er foretaget i forhold til det ansøgte antal dyr, uagtet at der senere måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder. Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige tilladelser/godkendelser efter anden lovgivning. Kopimodtagere: Konsulent Børge O. Nielsen, bon@lmo.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen NORD, senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening: dnhedensted-sager@dn.dk Det Økologiske Råd: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk 37

38 BILAG 1a. OPDATERET HØRINGSSSVAR FRA VEJLE KOMMUNE. Arealhøring for udbringningsarealer drevet under Lundbovej 10, 7140 Stouby - men beliggende i Vejle kommune. Vejle Kommune har tidligere afgivet høringssvar på udbringningsarealerne. I mellemtiden har lovgivningen ændret sig på forskellige punkter. Vejle Kommune har derudover forbehold for at kunne kræve ændringer i udbringningsarealerne, hvis det måtte vise sig at være at dele af et udbringningsareal er udpeget til 3 beskyttet natur. Med baggrund i tidligere vurdering er følgende vilkår blevet stillet (vilkår med rødt udgår): 3.4 Drift af arealer i Vejle Kommune 11. Ejede og forpagtede udbringningsarealer, dvs. marker begyndende med 27 og 28 med et samlet areal på 64 ha, må maksimalt tilføres husdyrgødning svarende til 1,19 DE/ha af hensyn til udvaskning af kvælstof til over-fladevand. (Fastholdes pga. at arealerne ligger i nitratklasse 1) Udbringning af husdyrgødning på markerne 27-0, 27-1, 27-2, 27-3, 27-4, 27-5, 27-6, skal ske ved direkte nedfældning. (Slettes da kravet er afløst af et generelt krav til nedfældning i husdyrgødningsbekendtgørelsen.) m dyrkningsfri bræmme langs med den sydøstlige del af mark 27-6 (se kortbilag). (Slettes da kravet er begrundet i erosion og overfladeafstrømning til overfladevand, hvor afvandingen sker til et område som ikke er Natura 2000 overfladevand belastet med fosfor) Der skal langs den vestlige del mod syd, langs søer på kant af mark nr , som vist på bilag 3.1, etableres to 10 m brede permanent dyrkningsfri bræmme. (Slettes da kravet er begrundet i erosion og overfladeafstrømning til overfladevand, hvor afvandingen sker til et område som ikke er Natura 2000 overfladevand belastet med fosfor) --- Der skal langs den nordlige markkant af mod sø, som vist på bilag 3.2, etableres en 30 m bred permanent dyrkningsfri bræmme. (Slettes da kravet er begrundet i erosion og overfladeafstrømning til overfladevand, hvor afvandingen sker til et område som ikke er Natura 2000 overfladevand belastet med fosfor) En del af mark ved hældning mod overdrevet mod vest skal hen-lægges i en permanent dyrkningsfri bræmme på 30 m. På grund af risiko for næringspåvirkning samt risiko for erosion fra marken, se bilag 3.2. (Kravet bibeholdes da der afvandes gennem et rigkær i Natura 2000 området Øvre Grejs Ådal. Rigkæret indgår i udpegningsgrundlaget og naturtilstanden er kun moderat. Denne naturtype er følsom overfor tilførsel af fosfor og kvælstof fra afstrømning. En påvirkning af tilstrømmende næringsstoffer vurderes at være minimal med det stillede vilkår. ) --- Der skal langs den sydlige del langs vandløb på kant af mark nr , som vist på bilag 3.3, etableres en 10 m bred permanent dyrkningsfri bræmme. (slettes da kravet er begrundet i erosion og overfladeafstrømning til overfladevand, hvor afvandingen sker til et område som ikke er Natura 2000 overfladevand ) --- På den dyrkningsfri bræmme må der hverken dyrkes, sprøjtes eller udbringes handels- eller husdyrgødning. Bræmmen skal enten: a) ligge uforstyrret hen, evt. med slåning af den naturlige vegetation en gang årligt, b) ligge i permanent græs, som slås som høslæt en gang årligt, eller c) ligge i permanent græs med ekstensiv græsning af kreaturer, dvs. med et maksimalt gennemsnitligt dyretryk på 0,8 DE/ha i perioden 1. maj 1. oktober Fosforoverskud på alle udbringningsarealerne må maksimalt være 4,6 kg P/ha/år. (Slettes da kravet er begrundet i erosion og overfladeafstrømning til overfladevand, hvor afvandingen sker til et område som ikke er Natura 2000 overfladevand belastet med fosfor) 28. maj 2014 Miljøgodkendelse Lundbovej 10, 7140 Stouby

39 BILAG 1b. OPRINDELIGT HØRINGSSSVAR FRA VEJLE KOMMUNE. MARKERNE 28-0 TIL 28-4 (20,22 HA) ER SIDEN HØRINGSSVARET UDGÅET FRA DET SAMLEDE UD- BRINGNINGSAREAL. Natur- og Miljøforvaltningen, Industri og Landbrug Skolegade 1, 7100 Vejle Tlf.: Fax: Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15, Torsdag kl , Fredag kl Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune i forbindelse med ansøgt arealgodkendelse af arealerne søgt under Lundbovej 10, 7140 Stouby i Hedensted Kommune. Hedensted Kommune har anmodet om en vurdering af de udbringningsarealer, som ligger i Vejle Kommune. Vi har foretaget vurderingen på baggrund af det digitale ansøgningsskema nr med tilhørende bilag. VURDERING GENERELLE FORHOLD Transport af husdyrgødning Vejle Kommune har vurderet, at der ikke vil være væsentlige trafikale eller miljømæssige gener som følge af transport af husdyrgødning. Der er stillet vilkår om opsamling af gødning. Såfremt der sker spild under transport. Til de udbringningsarealer, som ligger mere end 10 km fra anlægget, er der jf. 18 i bekendtgørelse nr af 23. november 2006 om husdyrhold og arealkrav m.v. lovkrav om, at transport af gylle skal ske med lastbil. AREALER Generelt Arealhøringen er delt i to områder, hhv. Jellingvej 341 og Assendrup (arealerne ligger primært syd for Assendrup). Arealerne ved Assendrup er tidligere vurderet i oktober Den samlede 16 godkendelse indeholder 1527 ha (pr. 27/6-2013). I arealhøringen for arealer under lundbovej 10 (skema nr ) indgår i alt 353,66 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer i Vejle Kommune (bilag 1.1 og 1.2). I det følgende er disse arealer i Vejle Kommune benævnt som arealhøringen. Det er oplyst, at der er anvendes standardsædskifte S2/S4, afhængig af jorbundstype (Som er JB4 eller JB6), for de ejede og forpagtede udbringningsarealer. På ejede og forpagtede arealer i arealhøringen er det maksimale dyretryk 1,40 DE/ha. Den samlede husdyrgødningsmængde til udbringning fremgår af ansøgningen om miljøgodkendelse nr med bilag. Udbringningen af husdyrgødning på arealerne under Lundbovej 10 er ansøgt som stigende. Vejle Kommune vurderer herunder, hvorvidt den påvirkning, som udbringning af husdyrgødning på arealerne giver anledning til med de angivne vilkår, er væsentlige eller ej. Vurderingen foretages på baggrund af statens kortværk over: nitratfølsomme indvindingsområder, nitratklasser, fosforklasser i oplande til Natura 2000-områder, som er overbelastet med fosfor, beskyttet natur jf. 7 i Husdyrloven. Endvidere er kommunens viden om særligt følsomme vand- og naturområder inddraget. 39

40 Arealer ved Assendrup og Ulbækhus. Generelt I arealhøringen for indgår i alt 64 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer (bilag 1.1). Det er oplyst, at der er anvendes standardsædskifte S2/S4, afhængig af jordbundstype (Som er JB4 JB7), for de ejede og forpagtede udbringningsarealer. På ejede og forpagtede arealer i arealhøringen er det maksimale dyretryk 1,19 DE/ha, pga. nitratklasse 1. Arealerne ved Assendrup og Ulbækhus omfatter de marker som begynder med 27 og 28 i ansøgningen. Lokalisering af arealer Udbringningsarealerne er beliggende i det åbne land. Alle markerne ligger helt eller delvist i særligt værdifuldt landskab. Arealerne har været i landbrugsdrift hidtil, og den fremtidige drift vurderes ikke at ændre den landskabelige karakter. Markerne 28-2 og 28-3 ligger i fremtidigt byudviklingsområde, dvs. byzone. Der er ikke behov for vilkår om dette. Markerne 27-3, 27-4, 27-5, 27-6 ligger i fredet område. Disse marker er omfattet af fredningsplan for Ulbækhusområdet (fredningssagsnummer 2036/69). Planen skal primært sikre de landskabelige værdier. I fredningsplanen er det indskrevet at Fredningen ikke skal være til hinder for, at arealerne udnyttes til landbrug. Markerne kan derfor dyrkes som hidtil. Hensyn til grundvand Udbringningsarealerne ligger uden for nitratfølsomt indvindingsområde og områder med indsatsplan for nitrat til grundvandet. Derfor er det kommunens vurdering, at der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af grundvandet. Hensyn til overfladevand Alle udbringningsarealer afvander til slutrecipienten Vejle Fjord. Mark 27-4 ligger ned til vandløb, der ikke er højt målsat i Regionplan I de efterfølgende afsnit vurderes påvirkningen og eventuelle hensyn til de forskellige recipienter først i henhold til det generelt fastlagte beskyttelsesniveau i Husdyrloven. Derefter vurderes om der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet af hensyn til de enkelte recipienter. En eventuel skærpelse sker med baggrund i kommunens forpligtelser i forhold til Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og de lokale natur- og miljøhensyn knyttet hertil. Fosforklasse Ingen af udbringningsarealerne ligger i fosforklasse Det generelle beskyttelsesniveau i Husdyrloven er dermed overholdt. Fosforoverskud på alle udbringningsarealerne i ansøgning er 4,6 kg P/ha/år. Der vurderes at være erosionsrisiko på mark Marken ligger i oplandet til Vejle inderfjord, men det vurderes ikke at udgøre en særlig risiko for fosforbelastning, pga. arealets størrelse. Nitratklasse Alle udbringningsarealerne ligger inden for nitratklasse Markerne 27-0, 27-1, 27-2, 27-3, 27-4, 27-5, 27-6, 28-0, 28-1, 28-2, 28-3, 28-4 og delvist 28-5, ligger i områder klassificeret som nitratklasse 1 i statens kortværk. Markerne ligger i opland til Vejle 28 Fosforklasse 1-3 omfatter arealer som afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor, der samtidig er på drænet lerjord med et fosfortal over 4 eller er lavbundsarealer med lavt indhold af jern. 29 Nitratklasse 1-3 omfatter arealer som afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder, og som har et reduktionspotentiale fra rodzone til Natura 2000-vandområde på mindre end 75 %. 40

41 inderfjord, der af Vejle Kommune vurderes som nitratfølsom. Disse marker må højst få tilført husdyrgødning svarende til et dyretryk på 1,19 DE. Brug af efterafgrøder bør målrettes til arealer beliggende i nitratklasse 1, da efterafgrøder vil have størst effekt her. Vejle Kommune vurderer på baggrund af dette, at der ikke som følge af projektet er risiko for en væsentlig påvirkning af overfladevand. Afvanding til Natura 2000-områder Arealer afvander gennem Natura 2000-område (Skove langs nordsiden af Vejle Fjord), som ikke er overbelastet med fosfor eller kvælstofsårbart. Vejle Kommunes vurdering af fosfor- og nitratklasse viser, at Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt, hvilket sandsynliggør, at der ikke sker en afstrømning af næringsstoffer fra arealerne via overfladevand, som kan medføre varige forringelser af naturtyper, levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som Natura 2000-området Skove langs nordsiden af Vejle Fjord er udpeget for. Yderligere vurdering Vejle Kommune har i forbindelse med risiko for tab af fosfor og kvælstof til fjorde og søer foretaget en yderligere vurdering af de af husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer, som ligger inden for Vejle Kommune. Ingen af udbringningsarealerne afvander til søer, hvor Vejle Kommune har særlig fokus på kvælstof eller fosfor 30. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke er nogen risiko for, at fosfor eller kvælstof fra husdyrbruget kan have en væsentlig påvirkning af nogen sø. Med hensyn til fosfor er Vejle Kommune opmærksom på erosionstruede arealer, hvorfra fosfor via overfladeafstrømning og erosion til vandløb kan føres til fjorde og til søer. Alle udbringningsarealerne ligger indenfor opland til Vejle Inderfjord. Vejle Fjord er et forholdsvist dybt fjordområde med dybder op til 21 meter. Tilførsel af fosfor og kvælstof fra landbruget har stor betydning for fjordens tilstand, ligesom tilførsel af fosfor fra spildevand også har stor betydning. Det er kommunens konkrete vurdering, at mark 27-4 er erosionstruet, men det vurderes at der ikke er en særlig risiko for fosforbelastning, pga. arealets størrelse. Mark 27-6 er tidligere, arealhøring fra 2009 (Bilag 2.1), korrigeret for størrelse. Marken er blevet ca. 0,2 ha mindre (Tidligere 5,35 ha mod nu 5,14 ha). Krav om dyrkningsfri bræmme blev stillet pga. at marken hælder mod en slugt og at marken er erosionstruet. Det er derfor vurderet at der er risiko for afstrømning fra den hældende mark, ned i slugten og ned mod vandløbet i bunden af slugten. Natur Vejle Kommune har vurderet, om der er behov for en beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder som følge af markdrift og udbringning af husdyrgødning på arealerne. Natura 2000-områder De nærmeste udbringningsarealer støder op til eller ligger i det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Udpegningsgrundlaget ses i tabel Vejle Kommune har særlig fokus på oplande til kvælstoffølsomme søer. Kommunen har desuden særlig fokus på opland til søer, hvor fosfor fra landbruget har stor betydning for søens miljøtilstand. 41

42 Nr. Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 78 Skove langs nordsiden 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) af Vejle Fjord 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Tabel 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Der ligger et enkelte udbringningsarealer i eller tæt på Natura 2000-området. Arealet mark 27-4 ligger i habitatområdet, og markerne 27-0, 27-3, 27-5 samt 27-6 støder direkte op til Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Mark 27-1 ligger inden for 300 m af habitatområdet. Øvrige marker ligger længere væk og der vurderes ikke yderligere på deres mulige påvirkning af habitatområdet ud fra deres afstand, at der ikke er en væsentlig erosionsrisiko på markerne samt at der ikke er vandløb, grøfter eller dræn der fører fra markerne til habitatområdet. Habitatområdet er beskrevet nærmere i basisanalysen, mht. naturtyper, arter, tilstand og trusler. I det følgende er vurderet hvorvidt driften af markerne 27-0, 27-3, 27-4, 27-5 samt 27-6 evt. vil påvirke arter og naturtyper i Skove langs nordsiden af Vejle fjord. De lysåbne naturtyper der er registreret i nærhed til markerne, omfatter Surt overdrev (6230) og Rigkær (7230). Kvælstofdeposition Den seneste beregning af baggrundsbelastningen fra 2009 viser at kvælstofdepositionen varierer fra 13,9 16,2 kg N/ha/år i habitatområdet. Naturtype Tålegrænse-interval (kg N/ha/år) Strandeng (1330) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Ikke næringsstoffølsom Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Bøg på mor m kristtorn (9120) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) Tabel 2: Tålegrænseintervaller for alle registrerede naturtyper i Skove langs nordsiden af Vejle Fjord mht. kvælstofdeposition. Trusler mod naturtyperne i habitatområdet fra luftbårent kvælstof omfatter fladefordampning af ammoniak og jordfygning fra marker. Disse trusler vurderes dels til at være meget små og pga. afstand fra marker til naturtyperne i habitatområdet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning. Med hensyn til driften af markerne er det lovkrav fra 2011 at flydende husdyrgødning på sort jord 42

43 og græsmarker skal nedfældes direkte, hvilket vil nedsætte et evt. bidrag af luftbårent kvælstof yderligere med en faktor 2-3. Markerne 27-0, 27-3, 27-5 samt 27-6 støder direkte op til arealer med skov i Natura 2000 området Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Disse arealer med skov betegnes som ammoniakfølsom skov. Den marknære skov omfatter primært naturtyperne med bøg på muld (habitatnaturtype 9130). Truslerne mod skoven vil bestå af dels afdrift af sprøjtegifte og dels af ammoniakfordampning (næringsstoftilførsel til skovtypen) ved udbringning af husdyrgødning. Bøgeskov på muld (habitatnaturtype 9130) vurderes til at have et stort udbredelsesareal og generelt en god bevaringsstatus i Danmark. Den potentielt største påvirkning af skoven ved markdrift vil forekomme i skovbrynet. Der er ikke fundet særligt truede arter i skovkanten. Påvirkningen af sprøjtegifte vurderes til ikke at være en trussel dels fordi korrekt sprøjtning skulle sikre at skovene ikke påvirkes og dels fordi der ikke er fundet særligt sårbare arter i skovkanten mod markerne 27-0, 27-3, 27-5 samt For ammoniak, forventes det at den potentielle påvirkning vil være størst de første m fra markkanten (efter 100 m forventes ingen påvirkning af skoven). Udbringning af gylle skal ske ved nedfældning, forsuret gylle (kan udlægges med slange) eller anden teknologi som er lovkrav efter Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vurderes at den det dels er en mindre del af skovarealet som potentielt berøres, og at skoven vil være tilstrækkeligt beskyttet ved de gældende lovkrav om udbringning af husdyrgødning og ved marksprøjtning efter gældende regler. Vejle kommune vurderer derfor at det ikke er nødvendigt at stille vilkår der kan begrænse kvælstoffordampningen eller afdrift af sprøjtegifte fra markerne, da det vurderes at dette ikke udgør en trussel mod naturtyperne i habitatområdet. Overfladeafstrømning af kvælstof og fosfor Vejle kommune vurderer at der ikke særlig risiko for overfaldeafstrøming jf. ovenstående. Der er derfor ikke behov for at stille vilkår herom. Bilag IV arter Bæklampret som er vurderet i basisanalysen til ikke at være truet og har en gunstig bevaringsstatus i Skove langs nordsiden af Vejle fjord. Stor vandsalamander er fundet i habitatområdet, Staksrode Skov, hvor den lever i et vandhul. Staksrode Skov er langt fra udbringningsarealerne. Der kan dog være bestande af Stor vandsalamander i andre vandhuller eller mindre søer. Der er ingen små vandhuller eller mindre søer i tilknytning til udbringningssarealerne. Det vurderes derfor at der ingen risiko er for at landbrugsdriften kan påvirke levestederne for stor vandsalamander. Derudover er der fundet arter af fugle, isfugl og hvepsevåge, omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Disse har hhv. en gunstig eller ugunstig bevaringsstatus. Hvepsevågen har en ugunstig bevaringsstatus, men vurderes ikke at blive påvirket af den fortsatte landbrugsdrift, da dette ikke er en særlig trussel mod ynglebestanden. Det vurderes derfor at driften af landbrugsarealerne ikke vil have en påvirkning af levestederne for arterne af fugle. Samlet vurdering af habitatområdet og bilag IV arter Idet der er vurderet at anvendelsen af husdyrgødning på marker begyndende med 27 eller 28, ikke udløser et særskilt krav om en anmeldelse og vurdering i medfør af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Endvidere har kommunen vurderet, at der ikke er behov for at stille skærpede krav til udbringning af husdyrgødning på arealerne, idet der ikke er risiko for negative påvirkninger af naturtypen eller levestedet for de beskyttede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde. Der ligger mange udbringningsarealer tæt på eller i Natura 2000-området, og der skal ske en væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, har kommunen undersøgt, om dette udløser krav om en miljøkonsekvensvurdering. Således er det kommunens vurdering, at udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke medfører negativ påvirkning af naturtyper eller levesteder for de beskyt- 43

44 tede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Bilag IV-arter og andre sjældne arter i forbindelse med udbringningsarealerne. Der er ikke registreret bilag IV arter, eller andre sjældne, fredede eller truede arter på udbringningsarealerne. I tilknytning til arealerne er der registreret flere truede eller sårbare arter af insekter samt Bjerg-mangeløv. De fundne arter omfatter rødlig perlemorssommerfugl, okkergul pletvinge og guldhale. Førstnævnte lever i skov og pletvingen findes på overdrev. Guldhalen findes i bevoksninger med slåen og mirabelle. Bevoksninger med slåen og mirabelle må derfor ikke ryddes, såfremt disse findes på eller langs udbringningsarealerne. Bjerg-mangeløv findes i skovene, men landbrugsdrift (herunder næringsstofpåvirkning), udgør ikke en trussel mod artens udbredelse. Øvrige naturområder ( 3 beskyttet natur og anden ammoniakfølsom natur) Ingen af de ejede og forpagtede udbringningsarealer er udpeget som 3 beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven eller som anden ammoniakfølsom natur efter Husdyrloven. Det nærmeste 3 beskyttede naturareal (overdrev) ligger ca. 300 m væk fra markerne 27-4 og Markerne 27-0, 27-1, 27-2, 27-3, 27-6, 28-0, 28-1, 28-2, 28-3 og 28-4 ligger inden for 1000 m af 3 natur (overdrev). Den største potentielle trussel vil være ammoniakfordampning ved udbringning, men afstanden til de 3 beskyttede arealer er mindst 300 m. Det vurderes at den berørte 3 natur (overdrev) vil være tilstrækkeligt beskyttet ved de gældende lovkrav om udbringning af husdyrgødning. Udbringning skal ske ved nedfældning, forsuret gylle (kan udlægges med slange), eller anden teknologi som er lovkrav efter Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Anden ammoniakfølsom natur omfatter ammoniakfølsomme skove. De berørte skove er alle beliggende i Natura 2000 området Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Disse er derfor beskrevet ovenfor. Det er kommunens vurdering, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning fra markdrift og udbringning af husdyrgødning på ammoniakfølsom natur i området. Diger og fortidsminder mm. Der er beskyttede diger langs markerne 27-0, 27-3, 27-6 og Der må ikke foretages ændringer i de beskyttede sten- og jorddiger, jf. Museumsloven. Der er ikke beskyttede fortidsminder på markerne, der indgår i arealhøringen. Ingen af markerne ligger indenfor område udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde. Vejle Museum skal derudover altid kontaktes jf. Museumslovens 27, når der dukker spor af fortidsminder op. Vejle Museum kan kontaktes på tlf KONKLUSION Det er Vejle Kommunes samlede vurdering at den ansøgte drift af udbringningsarealerne, begyndende med 27 eller 28, lever op til beskyttelsesniveauet i husdyrloven og ikke strider mod lokale miljø og naturhensyn, såfremt der i miljøgodkendelsen er stillet vilkår, der sikrer følgende. 1. Ejede og forpagtede udbringningsarealer, dvs. marker begyndende med 27 og 28 med et samlet areal på 64 ha, maksimalt må tilføres husdyrgødning svarende til 1,19 DE/ha af hensyn til udvaskning af kvælstof til overfladevand. Vejle Kommune vurderer samlet, at udbringningsarealerne kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt de nævnte vilkår overholdes. Jellingvej 341. Generelt I arealhøringen for Lundbovej 10 indgår i alt 353,66 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer (bilag 1.2). Det er oplyst, at der er anvendes standardsædskifte S2/S4, afhængig af jorbundstype 44

45 (Som er JB4 eller JB6), for de ejede og forpagtede udbringningsarealer. På ejede og forpagtede arealer i arealhøringen er det reelle maksimale dyretryk 1,40 DE/ha. Der ønskes derfor primært tilført husdyrgødning på udbringningsarealerne. Jellingvej 341 har tidligere udbragt dels handelsgødning og dels modtaget husdyrgødning (gylle fra svineproduktion). Udbringningen i kg kvælstof af handelsgødning og husdyrgødning er i seneste gødningsregnskab (planåret 2011/2012) sket i forholdet 8 (handelsgødning) til 5 (husdyrgødning). I planårene 2009/2010 og 2010/2011 var forholdet 2 (handelsgødning) til 1 (husdyrgødning). Udbringningen af husdyrgødning på arealerne ved jellingvej 341 er derfor ansøgt som stigende. Lokalisering af arealer Udbringningsarealerne er beliggende i det åbne land. Markerne 102-0, 103-0, 104-0, 111-0, 114-0, og ligger helt eller delvist i særligt værdifuldt landskab. Arealerne har været i landbrugsdrift hidtil, og den fremtidige drift vurderes ikke at ændre den landskabelige karakter. Markerne og ligger i kirkeomgivelser mellem Lerbæk Gods og Hover Kirke, og vurderes derfor til at ligge i særligt værdifuldt landskab. Arealerne har været i landbrugsdrift hidtil, og den fremtidige drift vurderes ikke at ændre den landskabelige karakter. Mark ligger i fredet område. Denne mark er omfattet af fredningsplan for Lerbæk Skovområdet (fredningssagsnummer af 8. juli 1929). Planen skal primært sikre de landskabelige værdier og undgå bebyggelse. I fredningsplanen er det indskrevet, at der ikke er restriktioner på den almindelige skovdrift eller dispositionsret. Marken kan derfor dyrkes som hidtil. Hensyn til grundvand Udbringningsarealerne ligger uden for nitratfølsomt indvindingsområde og områder med indsatsplan for nitrat til grundvandet. Derfor er det kommunens vurdering, at der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af grundvandet. Hensyn til overfladevand Alle udbringningsarealer afvander til slutrecipienten Vejle Fjord. En del af udbringningsarealerne ligger endvidere i tilknytning til vandløb, der er A målsat (Grejs Å med tilløb) i Regionplan I de efterfølgende afsnit vurderes påvirkningen og eventuelle hensyn til de forskellige recipienter først i henhold til det generelt fastlagte beskyttelsesniveau i Husdyrloven. Derefter vurderes om der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet af hensyn til de enkelte recipienter. En eventuel skærpelse sker med baggrund i kommunens forpligtelser i forhold til Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og de lokale natur- og miljøhensyn knyttet hertil. Fosforklasse Ingen af udbringningsarealerne ligger i fosforklasse Det generelle beskyttelsesniveau i Husdyrloven er dermed overholdt. Fosforoverskud på alle udbringningsarealerne i ansøgning er 4,6 kg P/ha/år. Nitratklasse Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for nitratklasse Det generelle beskyttelsesniveau i Husdyrloven er dermed overholdt. Afvanding til Natura 2000-områder Arealer afvander gennem den del af Natura 2000-område (Øvre Grejs Ådal), som ikke er overbelastet med fosfor eller kvælstofsårbart. 31 Fosforklasse 1-3 omfatter arealer som afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor, der samtidig er på drænet lerjord med et fosfortal over 4 eller er lavbundsarealer med lavt indhold af jern. 32 Nitratklasse 1-3 omfatter arealer som afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder, og som har et reduktionspotentiale fra rodzone til Natura 2000-vandområde på mindre end 75 %. 45

46 Vejle Kommunes vurdering af fosfor- og nitratklasse viser, at Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt, hvilket sandsynliggør, at der ikke sker en afstrømning af næringsstoffer fra arealerne via overfladevand, som kan medføre varige forringelser af naturtyper, levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som Natura 2000-området Øvre Grejs Ådal er udpeget for. Yderligere vurdering Vejle Kommune har i forbindelse med risiko for tab af fosfor og kvælstof til fjorde og søer foretaget en yderligere vurdering af de af husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer, som ligger inden for Vejle Kommune. Ingen af udbringningsarealerne afvander til søer, hvor Vejle Kommune har særlig fokus på kvælstof eller fosfor 33. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke er nogen risiko for, at fosfor eller kvælstof fra husdyrbruget kan have en væsentlig påvirkning af nogen sø. Med hensyn til fosfor er Vejle Kommune opmærksom på erosionstruede arealer, hvorfra fosfor via overfladeafstrømning og erosion til vandløb kan føres til fjorde og til søer. Alle udbringningsarealerne ligger indenfor opland til Vejle Inderfjord. Vejle Fjord er et forholdsvist dybt fjordområde med dybder op til 21 meter. Tilførsel af fosfor og kvælstof fra landbruget har stor betydning for fjordens tilstand, ligesom tilførsel af fosfor fra spildevand også har stor betydning. Der ligger flere udbringningsarealer som er erosionstruede og og som ligger i nærhed til dræn, grøft eller vandløb. Marker i tiknytning til dræn, grøft, vandløb eller søer med afløb omfatter 100-0, 102-0, 103-0, 104-0, 107-0, 108-0, 109-0, 110-0, (rørlagt vandløb løber under marken), 114-0, 120-0, 121-0, samt Af disse marker er det kun 100-0, 102-0, 103-0, 108-0, 109-0, 114-0, 120-0, 121-0, samt hvor der er erosionsrisiko i nærhed til dræn, grøft, vandløb eller søer med vandløb. I det følgende er disse marker vurderet. Det er Vejle Kommunes erfaring at afstrømning fra de fleste marker til vandmiljøet kan forekomme selvom hældningerne på marker eller erosionsrisikoen er beskeden. Vejle Kommune opfordrer derfor til at der ved markdrift altid tages hensyn for at minimere risikoen for afstrømning, f.eks. ved at være opmærksom på nedbør og valg af pløjeretning på hældende arealer. I denne arealhøring af Vejle Kommune er der kun stillet krav om bræmmer hvor risikoen for afstrømning til dræn, grøfter, vandløb eller søer med afløb er væsentlig. En væsentlig risiko er begrundet i nærheden til vandmiljø, Hældning på marken, erosionsrisiko samt hvor stort et areal der er risiko for afstrømning fra (se bilag 4, udsnit af udbringningsarealer og erosionsrisiko). Mark ligger op af skov mod nord (afvander til Øvre Grejs Ådal), hvor der i skoven er 2 vandløb ca. 20 og 40 m fra markkanten. Erosionsrisikoen fra marken er lille, og det er kun et mindre areal som hælder mod de to vandløb. Drift på mark vurderes ikke til at udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbene, og derfor stilles der ikke krav om bræmmer. Mark ligger op af skov mod nord (afvander til Øvre Grejs Ådal), hvor der i skoven er et vandløb ca. 15 m fra markkanten og et vandløb ved markkanten. Erosionsrisikoen fra marken er lille, men det hælder mere end 6 grader inde på marken og ned mod vandløbene. Det vurderes til kun at være mindre arealer som hælder væsentligt mod de to vandløb. Drift på mark vurderes ikke til at udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbene, og derfor stilles der ikke krav om bræmmer. Mark ligger op af skov mod nord (afvander til Øvre Grejs Ådal), hvor der i skoven er 3 vandløb, som starter henholdsvis ca. 10, 20 og 50 m fra markkanten. Der er flere vandløb i skoven, men disse ligger alle længere væk end 50 m. I den vestlige del af marken hælder denne mere end 6 grader og med erosionsrisiko ned mod et vandløb ca. 10 m fra markkanten. Det er kun et mindre areal som der reelt kan ske afstrømning fra. 33 Vejle Kommune har særlig fokus på oplande til kvælstoffølsomme søer. Kommunen har desuden særlig fokus på opland til søer, hvor fosfor fra landbruget har stor betydning for søens miljøtilstand. 46

47 Ved vandløbene henholdsvis 20 og 50 m fra markkanten, er der disse dele af marken ingen erosionsrisiko eller hældninger over 6 grader. Drift på mark vurderes ikke til at udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbene, og derfor stilles der ikke krav om bræmmer. På mark ligger dræn og langs med den sydlige del af marken løber et vandløb og ligger flere søer. Mellem vandløbet/søerne eng eller mose. Drift på mark vurderes ikke til at udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbene, og derfor stilles der ikke krav om bræmmer. Mark skråner ned mod en slugt med et vandløb i bunden (afvander til Øvre Grejs Ådal). Vandløbet er ca. 40 m fra markkanten. Vandløbet forsætter igennem skov. Der er moderat erosionsrisiko på den del af marken som grænser op til slugten. Det er kun en mindre del af marken hvor der er risiko for afstrømning. Marken vurderes ikke at hælde markant ned mod slugten. Derfor er der ikke stillet krav om bræmme. Den østlige del af mark (afvander til Øvre Grejs Ådal) hælder med mere end 6 og der er en moderat erosionsrisiko. Nærmeste vandløb ligger ca. 50 m fra den østlige kant af marken. Det vurderes at den hældende del af marken kun er et mindre areal, ikke er en væsentlig erosionsrisiko og god afstand til vandløbet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbet. Derfor stilles der ikke krav om bræmmer. Mark afvander til dels til Øvre Grejs Ådal. De omtalte områder af marken afvander ikke til Øvre Grejs Ådal. Marken har flere områder hvor marken er erosionstruet og har hældning på mere end 6 grader mod overfladevand. Særligt i den vestlige del af marken er der et område som er erosionstruet ned mod to søer og en vandførende grøft. Disse dele af marken udgør et væsentligt areal. Marken hælder mere end 6 grader, men flader ud til en lavtliggende afgræsning mod søer og grøft. Søer og grøft var på besigtigelsestidspunktet tæt på markens plovfure, og tidvis oversvømmelse af marken kan ikke udelukkes med deraf følgende fosforfrigivelse. Risikoen for overfladeafstrømning og fosfortilførsel vurderes derfor til at være stor. I arealhøringen er stillet krav om vilkår på 10 m brede dyrkningsfri bræmmer på mark (se bilag 3.1). Mark ligger op af skov mod nord (afvander til Øvre Grejs Ådal), hvor der er et vandløb ca. 10 m fra markkanten. Marken er ikke erosionstruet eller hældende ned mod vandløbet. Langs den østlige del af løber et vandløb 75 m fra markkanten. På baggrund af afstanden og besigtigelse vurderes det at der kun vil være en lille erosionsrisiko. Drift på mark vurderes ikke til at udgøre en væsentlig risiko for afstrømning til vandløbene, og derfor stilles der ikke krav om bræmmer. Mark afvander til Øvre Grejs Ådal og har flere områder hvor marken er erosionstruet og har hældning på mere end 6 grader mod overfladevand. Den nordlige del af marken er erosionstruet, har hældning på mere end 12 grader mod sø med afløb til habitatområdet Øvre Grejs Ådal og højt målsat vandløb. Denne del af marken hælder meget og flader ud til en lavtliggende afgræsning mod sø. Søen var på besigtigelsestids-punktet tæt på markens plovfure. I plovfuren blev der observeret planter som indgår i den normale vegetation rundt om søer. Tidvis oversvømmelse af marken kan ikke udelukkes med deraf følgende fosforfrigivelse. Risikoen for overfladeafstrømning og fosfortilførsel vurderes derfor til at være meget stor. I arealhøringen er der stillet krav om vilkår på 30 m bred dyrkningsfri bræmme ved sø på mark (se bilag 3.2). Midt på marken, den vestlige markkant, starter et vandløb ved markkanten. Vandløbet afvander gennem rigkær i habitatområdet Øvre Grejs Ådal. Omkring vandløbet er der overdrev. Der har på marken tidligere været overdrev. Det hælder mere end 6 grader ned mod vandløbet, og marken er erosionstruet ned mod vandløbet. Ved besigtigelse blev det konstateret at der skete overfladeafstrømning. Endvidere vurderes det at afstrømningen sker fra et væsentligt areal. Risikoen for overfladeafstrømning og fosfortilførsel vurderes derfor til at være meget stor. I arealhøringen er der stillet krav om vilkår på 30 m bred dyrkningsfri bræmme ved vandøbs-spids på mark (se bilag 3.2). Mark grænser mod syd op til et vandløb (afvander ikke til Øvre Grejs Ådal), og ved besigtigelse blev det konstateret at det på hele strækningen ligger indenfor 5 m af markkanten. Den del af 47

48 marken hælder 6 grader og nogen steder 12 grader, er væsentligt erosionstruet og udgør et væsentligt areal. Risikoen for overfladeafstrømning og fosfortilførsel vurderes til at være stor. I arealhøringen stillet krav om vilkår på 10 m brede dyrkningsfri bræmmer på mark langs vandløb (se bilag 3.3). Alle de ovennævnte marker er tillige omfattet af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor der ikke må køres husdyrgødning tættere på end 20 m fra overfladevand hvis hældningen er mere end 6 grader ned mod overfladevand. Det er Vejle Kommunes vurdering, at der med de krævede vilkår om udyrkede bræmmer ikke vil være risiko for, at fosfor fra husdyrbruget vil have en væsentlig påvirkning af Vejle Fjord som følge af erosion eller overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne. Natur Vejle Kommune har vurderet, om der er behov for en beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder som følge af markdrift og udbringning af husdyrgødning på arealerne, som fremgår af bilag 1.2. Natura 2000-områder De nærmeste udbringningsarealer støder op til eller ligger i det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. 70, Øvre Grejs Ådal. Udpegningsgrundlaget ses i tabel 1. Nr. Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 70 Øvre Grejs Ådal 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 70 Øvre Grejs Ådal. Der ligger et flere marker i eller i tilknytning til Natura 2000-området. Mark samt del af mark ligger i habitatområdet, og markerne 100-0, 102-0, 103-0, samt støder direkte op til Øvre Grejs Ådal. Markerne 109-0, 113-0, og ligger inden for 300 m af habitatområdet. Øvrige marker (105-0, 106-0, 107-0, 108-0, 120-0, 123-0, og 125-0) ligger enten længere væk end 300 m, og der vurderes ikke yderligere på deres mulige påvirkning af habitatområdet. Dels ud fra deres afstand, dels at der ikke er erosionsrisiko på markerne samt at der ikke er vandløb, grøfter eller dræn der fører fra markerne til habitatområdet. Mark er vurderet til ikke at kunne påvirke habitatområdet da marken ikke skråner ned mod habitatområdet, at der ikke er erosionsrisiko eller overfladevand der strømmer af fra marken til habitatområdet. Habitatområdet er beskrevet nærmere i basisanalysen, mht. naturtyper, arter, tilstand og trusler. I det følgende er vurderet hvorvidt driften af markerne 100-0, 102-0, 103-0, 110-0, 111-0, 109-0, 113-0, og evt. vil påvirke arter og naturtyper i Øvre Grejs Å dal. 48

49 De lysåbne naturtyper der er registreret i nærhed til markerne omfatter Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410), Rigkær (7230), Kildevæld (7220). Samt skovnaturtyperne Bøg på mor (9120), Bøg på muld (9130), Ege- og blandskov (9160) samt Elle- og askeskov (91E0), Kvælstofdeposition Den seneste beregning af baggrundsbelastningen fra 2009 viser at kvælstofdepositionen varierer fra 16,3 20,6 kg N/ha/år i habitatområdet. Naturtype Tålegrænse-interval (kg N/ha/år) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Ikke næringsstoffølsom Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Bøg på mor m kristtorn (9120) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Tabel 2: Tålegrænseintervaller for alle registrerede naturtyper i Øvre Grejs Ådal mht. kvælstofdeposition. De primære trusler fra driften af mark mod naturtyperne i habitatområdet fra luftbårent kvælstof omfatter fladefordampning af ammoniak og jordfygning fra marker. Disse trusler vurderes dels til at være meget små og pga. afstand fra marker til naturtyperne i habitatområdet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning. Med hensyn til driften af markerne er det lovkrav fra 2011 at flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal nedfældes direkte, hvilket vil nedsætte et evt. bidrag af luftbårent kvælstof yderligere med en faktor 2-3. Mark 100-0, og støder op til arealer med habitatnaturtypen Ege-blandskov (9160). Denne naturtype er følsom overfor ammoniaknedfald. Tilstanden af disse er alle god. Det vurderes at der ikke er behov for at kræve yderligere tiltag til nedsættelse af ammoniakfordampning fra markdriften. Mark og støder op til arealer med habitatnaturtypen Bøg på muld (9130). Denne naturtype er følsom overfor ammoniaknedfald. Tilstanden af disse er alle god. Det vurderes at der ikke er behov for at kræve yderligere tiltag til nedsættelse af ammoniakfordampning fra markdriften. Mark støder op til arealer med habitatnaturtypen Bøg på mor med kristtorn (9120). Denne naturtype er følsom overfor ammoniaknedfald. Tilstanden af disse er alle god. Det vurderes at der ikke er behov for at kræve yderligere tiltag til nedsættelse af ammoniakfordampning fra markdriften. Vejle kommune vurderer derfor at det ikke er nødvendigt at stille vilkår der kan begrænse ammoniakfordampningen fra markerne, da det vurderes at denne ikke udgør en trussel mod naturtyperne i habitatområdet. Overfladeafstrømning af kvælstof og fosfor Angående overfladeafstrømning er dette beskrevet under afsnittet om yderligere vurdering. Der knyttes en særlig vurdering til mark Overfladeafstrømning af kvælstof og fosfor sker til Øvre Grejs Ådal fra mark er særligt kendetegnet ved at afstrømning gennem vandløbet mod vest sker gennem habitatnaturtypen rigkær Denne naturtype er følsom overfor tilførsel af fosfor og kvælstof fra afstrømning. Tilstanden af dette areal er kun moderat. Det kan derfor ikke udelukkes at den fremadrettede markdrift med husdyrgødning ikke vil kunne påvirke naturtypen. Tidligere stillede krav om bræmme pga. af overfladeafstømning er derfor ligeledes begrundet i beskyttelsen af habitatnatur (se bilag 3.2). Udover ovennævnte bræmmevilkår til den erosionstruede mark (se ovenfor), vurderes det ikke nødvendigt at stille yderligere krav om bræmmer pga. afstrømning til Øvre Grejs Ådal. Med vilkår om dyrkningsfri bræmmer er det kommunens vurdering, at der ikke er risiko for, at udbringning af husdyrgødning på arealerne medfører negativ påvirkning af naturtyper eller levesteder 49

50 for de beskyttede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Bilag IV arter (i Øvre Grejs Ådal) I den del af habitatområdet der ligger lige nord for udbringningsarealerne er der fundet skæv vindelsnegl i rigkær, bæklampret og odder i vandløb samt stor vandsalamander. Skæv vindelsnegl sårbar over for tilgroning (bl.a. gennem øget næringsstoftilførsel), sprøjtning, afgræsning og udtørring. Bæklampret som er vurderet i basisanalysen til ikke at være truet i Øvre Grejs Ådal. Odderens trusler i Øvre Grejs Ådal vurderes til at være trafik, og deraf trafikdrab. Stor vandsalamander er fundet i habitatområdet, hvor den lever i vandhuller og mindre søer. Afstanden fra nærmeste udbringningsareal til levestedet er mindst 2 km, og det vurderes derfor at ingen risiko er for at landbrugsdriften kan påvirke dette levested for stor vandsalamander. Der er endvidere fundet stor Vand Salamander i et vandhul mellem bygninger på Jellingvej 341. Driften af markerne vil ikke kunne påvirke dette levested. Derudover er der fundet flere arter af fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Alle disse har en gunstig bevaringsstatus og er fundet omkring Fårup Sø som ligger opstrøms Grejs å og mindst 2 km fra nærmeste udbringningsareal. Det vurderes derfor at driften af landbrugsarealerne ikke vil have en påvirkning af levestederne for arterne af fugle. Samlet vurdering af habitatområdet og bilag IV arter Vurderingen af anvendelsen af husdyrgødning på disse arealer, udløser ikke et særskilt krav om en anmeldelse og vurdering i medfør af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Endvidere har kommunen vurderet, at der med stillede bræmmekrav, ikke er risiko for negative påvirkninger af naturtypen eller levestedet for de beskyttede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde. Bilag IV-arter og andre sjældne arter i forbindelse med udbringningsarealerne. Vejle Kommune har kendskab til levesteder for Bilag IV-arter tæt på eller i forbindelse med udbringningsarealerne. Der er fundet flere gul- og rødlistede insekter i vandløbene som afvander fra markene ned mod Øvre Grejs Ådal. Naturdata er gennemgået for registreringer af arealer med sjældne arter uden for Natura 2000 området. Hvilket ikke har medført krav om vilkår med bræmmer og restriktioner på sprøjtning. Øvrige naturområder I umiddelbar nærhed af enkelte marker ligger der naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Markerne skråner ned mod naturområderne eller er erosionstruede. Det drejer sig om hhv. mark nr (ned mod sø, mose og eng) og (ned mod overdrev, eng og mose). Ifølge Naturbeskyttelsesloven må driften af de tilstødende marker ikke medføre, at der sker en negativ påvirkning af naturområdet. Driften af markerne skal indrettes efter dette. Mark er tillige beskrevet mht. risiko for erosion, hældninger og afstrømning af fosfor til vandmiljøet. Kravet om 10 m brede dyrkningsfri bræmme vurderes til også at beskytte eng og mose i tilknytning til søerne, mht. erosion og tilførsel af næringsstoffer. Der stilles ikke krav om bræmme pga. eng og mose. Mark hælder ned mod et overdrevsareal som ligger i et hjørne af marken. Der stillet krav om bræmme (se ovenfor). Endvidere hælder mark med mere end 12 grader ned mod et eng og moseareal, hvor der løber et højt målsat vandløb (med afløb til habitatområdet øvre Grejs Ådal). Der blev ved besigtigelse konstateret tegn på erosion. Eftersom dette primært er et engareal, er arealet relativt robust for næringsstof påvirkning. Derudover vil risikoen for videre afstrømning af næringsstoffer ikke være væsentlig. Der er ikke stillet vilkår om bræmme. Vejle Kommune har vurderet, at der er behov for vilkår om bræmmer, så udbringning af husdyrgødning på de nærliggende arealer ikke medfører en tilførsel af næringsstoffer til naturområdet. Herved sikres, at projektet ikke medfører forringelser af naturtilstanden. 50

51 Diger og fortidsminder mm. Der er beskyttede diger langs markerne 100-0, 102-0, 103-0, 104-0, 105-0, 108-0, 109-0, 110-0, 114-0, 115-0, 120-0, 122-0, 123-0, samt Der må ikke foretages ændringer i de beskyttede sten- og jorddiger, jf. naturbeskyttelseslovens 4. Der er ikke beskyttede fortidsminder på markerne, der indgår i arealhøringen. Ingen af markerne ligger indenfor område udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde. Vejle Museum skal derudover altid kontaktes jf. Museumslovens 27, når der dukker spor af fortidsminder op. Vejle Museum kan kontaktes på tlf KONKLUSION Det er Vejle Kommunes samlede vurdering at den ansøgte drift af udbringningsarealerne, begyndende med til 125-0, lever op til beskyttelsesniveauet i husdyrloven og ikke strider mod lokale miljø og naturhensyn, såfremt der i miljøgodkendelsen er stillet vilkår, der sikrer følgende. 1. Der skal langs den vestlige del mod syd, langs søer på kant af mark nr , som vist på bilag 3.1, etableres to 10 m brede permanent dyrkningsfri bræmme. Der skal langs den nordlige markkant af mod sø, som vist på bilag 3.2, etableres en 30 m bred permanent dyrkningsfri bræmme. En del af mark ved hældning mod overdrevet mod vest skal henlægges i en permanent dyrkningsfri bræmme på 30 m. På grund af risiko for næringspåvirkning samt risiko for erosion fra marken, se bilag 3.2. Der skal langs den sydlige del langs vandløb på kant af mark nr , som vist på bilag 3.3, etableres en 10 m bred permanent dyrkningsfri bræmme. På den dyrkningsfri bræmme må der hverken dyrkes, sprøjtes eller udbringes handels- eller husdyrgødning. Bræmmen skal enten: a) ligge uforstyrret hen, evt. med slåning af den naturlige vegetation en gang årligt, b) ligge i permanent græs, som slås som høslæt en gang årligt, eller c) ligge i permanent græs med ekstensiv græsning af kreaturer, dvs. med et maksimalt gennemsnitligt dyretryk på 0,8 DE/ha i perioden 1. maj 1. oktober. 2. Fosforoverskud på alle udbringningsarealerne må maksimalt være 4,6 kg P/ha/år. Vejle Kommune vurderer samlet, at udbringningsarealerne kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt de nævnte vilkår overholdes. 51

52 52

53 53

54 54

55 BILAG 2.1 Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune i forbindelse med ansøgt miljøgodkendelse af slagtesvineproduktionen på Grundvej 6, 7140 Stouby, smågriseproduktionen på Langbjergvej 8, 7140 Stouby i Hedensted Kommune og revurderingen af miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Lundbovej 10, 7140 Stouby. Hedensted Kommune har anmodet om en vurdering af de udbringningsarealer, som ligger i Vejle Kommune. Vi har foretaget vurderingen på baggrund af de digitale ansøgningsskemaer med skemanr (version 3 af 4/ ) og 6888 (version 3 af 5/5 2009) med tilhørende GIS-kort. Arealer Vejle Kommune har udelukkende vurderet marker der begynder med nummeret 27 eller 28, i alt 64 ha, som er beliggende ved Tirsbæk. Andre mulige udbringningsarealer i Vejle Kommune er ikke vurderet. Disse må derfor ikke indgå som udbringningsarealer i de ansøgte produktioner, før at disse er godkendt. Til arealerne spredes gødning fra smågriseproduktion med en tilførsel på 96,0 kg N/DE og 23,8 kg P/DE samt fra slagtesvineproduktion med 97 kg N/DE og 17,5 kg N/DE. Arealerne ønskes godkendt til at modtage gødning fra såvel sohold og slagtesvineproduktion. Der vurderes på baggrund af et gennemsnitligt indhold af N og P i de to ansøgninger. Under sagens behandling har Vejle kommune fået oplyst, at arealerne flyttes rundt mellem de forskellige ansøgninger 6888 Langbjergvej 8, 4458 Grundvej 6 og Lundbovej 10, I 6888 vil der ikke indgå arealer, da gødningen afsættes til aftalearealer, som er ejet af ejerne af Lundbechlund Smågriseproduktion K/S, Langbjergvej 8, 7140 Stouby. Alle arealerne, som ligger ved Tirsbæk vil således indgå i enten ansøgning om revurdering af Lundbovej 10, 7140 Stouby, som ejes af Jørgen Pilegaard eller i ansøgning om udvidelse af slagtesvineproduktion på Grundvej 6, 7140 Stouby, som ejes af Jens Henrik Pilegaard. Da der er tale om samme gødningsmængde og type ændrer dette forhold således ikke på de vilkår som Vejle kommune ønsker at stille til driften af arealerne ved Tirsbæk. Såfremt der er væsentlig ændrede forhold, som kan ændre den vurderede miljøbelastning på omgivelser i nærværende udtalelse, skal Vejle kommune høres igen. Samlet Vurdering Det er Vejle kommunes samlede vurdering at den ansøgte drift af udbringningsarealer i kommunen lever op til beskyttelsesniveauet i husdyrloven og ikke strider mod lokale miljø og naturhensyn, såfremt der i miljøgodkendelsen er stillet vilkår, der sikrer følgende. 1. Kun marker begyndende med 27 og 28, som opgivet i ansøgningerne med numrene 4458 (version 3 af 4/ ) og 6888 (version 3 af 5/5 2009) må indgå i som godkendte arealer i godkendelser. 2. Ejede og forpagtede udbringningsarealer, dvs. marker begyndende med 27 og 28 med et samlet areal på 64 ha, maksimalt må tilføres husdyrgødning svarende til 1,19 DE/ha af hensyn til udvaskning af kvælstof til overfladevand. 3. Udbringning af husdyrgødning på markerne 27-0, 27-1, 27-2, 27-3, 27-4, 27-5, 27-6, 28-0, 28-1, 28-2, 28-3 og 28-4 skal ske ved direkte nedfældning m dyrkningsfri bræmme langs med den sydøstlige del af mark 27-6 (se kortbilag). 5. Korrektion (eller bortfald) af mark 28-4 skal ske inden godkendelse af arealer. 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 BILAG 2. OVERSIGT OVER 3-BESKYTTEDE NATURTYPER NÆR UDBRINGNINGSAREALER Signaturforklaring: Mørkeblå = Sø, Mørk lilla = Mose, Lys lilla = Eng, Gul = Overdrev, Grøn = Potentiel ammoniakfølsom skov. Område A: Arealer nordvest for Bråskov-Hornsyld De nye arealer Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld 60

61 Område C: Arealer omkring Stouby. For Natura 2000 natur, se Figur 19. Område D: Arealer nordøst for Hyrup og syd for Vrigsted 61

62 Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted Område F: Arealer nord for Juelsmindevej ved Barrit Stationsby 62

63 Område G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit Område H: Arealer ved Staksrode. For Natura 2000 natur, se Figur

64 BILAG 3 OVERSIGT OVER BESKYTTEDE DIGER NÆR UDBRINGNINGSAREALER Signaturforklaring: Gul = Beskyttede diger Område B: Arealer sydvest for Bråskov-Hornsyld. Område C: Arealer omkring Stouby. 64

65 Område E: Arealer mellem Hornsyld og Vrigsted. Område G: Arealer syd for Juelsmindevej ved Barrit 65

66 Område H: Arealer ved Staksrode. 66