PINNGORTITALERIFFIK. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk. 6. september 2017
|
|
- Agnete Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) FAX (+299) WEB 6. september 2017 Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling I forbindelse med projektet Grønlandshajens populationsstruktur fik jeg bevilget kr. Projektet er nu afsluttet og jeg vedlægger afrapportering for projektet. Jeg takker for støtten. Såfremt I ønsker en uddybning af projektets forløb står jeg meget gerne til rådighed. Med venlig hilsen Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D. Seniorforsker Grønlands Naturinstitut
2 Projekt Grønlandshajens populationsstruktur Projektgruppe Projektansvarlig: Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D., seniorforsker, Grønlands Naturinstitut Julius Nielsen, Ph.D. studerende Københavns Universitet Kim Præbel, assoc. prof. Ph.D. UiT The Arctic University of Norway Formål og projektbeskrivelse Grønlandshajen (Somniosus microcephalus) er for nylig fundet til at være verdens længstlevende hvirveldyr da et individ er blevet estimeret til at være mindst 272 år gammel (Nielsen et al. 2016). Grønlandshajen er til stede langs hele den grønlandske kyst, hvor den findes både på lavt og dybt vand. Der findes ingen estimater af deres antal i Grønland, men i første halvdel af 1900-tallet blev der pga. af den olieholdige lever fanget over hajer årligt (Anon 1942), hvorefter fiskeriet stoppede med opfindelsen af syntetisk olie. I dag fanges hajerne kun i begrænset antal som foder til slædehunde i Nordgrønland, samt som meget uønsket bifangst i fiskeriet. Der har været meget lidt forskning i grønlandshajens biologi, hvilket er blandt grundene til, at den er på IUCN s Near threatened liste (Kyne et al. 2006). Blandt andet ved man ikke noget om hajens populationsstruktur dvs. antallet af bestande, eventuelle lokale tilpasninger osv. En forståelse af populationsstrukturen på både rumlig og tidslig skala er afgørende for at forstå andre observationer af hajens biologi, f. eks om det fortrinsvis er hanner der migrerer over store afstande eller om hunnerne vender tilbage til et fælles gydeområde. Derudover er det afgørende for en forsvarlig forvaltning af Grønlandshajen, hvis der igen skulle opstå et større kommercielt fiskeri. Findes der en række mindre underpopulationer, vil det være nødvendigt med lokalt forvaltning for at undgå overfiskeri i nogle områder, og underfiskeri i andre. Endvidere er det observeret, at nogle Grønlandshajer migrerer over store afstande mens andre tilsyneladende er stationære (Fisk et al. 2012; Bushnell et al. upubliceret data). Således kan migrationsadfærd være linket til særlige populationer og tilpasninger, og både den generelle populationsstrukturen i hele udbredelsesområdet bør undersøges, men også på mindre skala bør det undersøges i hvor høj grad der er forskel mellem områder og individtyper (stationære vs. migrerende). I dette studie indsamles der genetikprøver fra kønsmodne hunner fra Grædefjorden (Kangerdluarssugssuaq) syd for Nuuk og hunnerne påføres satellitsendere så deres vandringer kan undersøges. Genetikprøverne analyseres og sammenlignes med prøver taget fra grønlandshajer fra hele Nordatlanten. Vi vil besvare spørgsmål om Grønlandshajens overordnede populationsstruktur samt se om der er forskel mellem hajer med forskellige migrationsmønstre. Studiet vil give indblik i Grønlandshajens populationsstruktur og særlige genetiske tilpasninger til dens specielle levevis biologiske aspekter som ikke tidligere har været undersøgt. Side 2 af 7
3 Resultater Indsamlingen i Grædefjorden i 2015 gik godt hvor seks kønsmodne hunner mellem cm blev fanget og mærket med satellitsendere. Satellitsenderne var programmeret til at til at udløse fra hajerne ca. 90, 180 og 420 dage efter og dette var altså de ønskede tidspunkter hvorfra GPS-position kunne opnås (satellitmærker på grønlandshajer kan kun give position samt data ved at udløse fra hajen og sende fra havoverfladen). Mærker fra alle hajer rapporterede hvilket først og fremmest vidner om at hajerne kan overleve at blive fanget, mærket og genudsat. GPS-positioner hvorfra mærkerne rapporterede viste at alle hajerne (på nær én) opholdte sig udenskærs på kontinentalsoklen i SV Grønland (Syd for Nuuk, vest for Kap Farvel) og dyrene var i dette område vandret mellem km (Fig. 1). Fig. 1. Vandringer for fem kønsmodne hun-hajer mærket Grædefjorden. Tallene ved hvert punkt angiver måneder efter mærkning hvor satellitmærket har udløst. Området i SV Grønland er ud fra parallelle undersøgelser af tilgængelige survey-databaser unikt i Nordatlanten ved at indeholde mange store kønsmodne grønlandshaj-hunner og vores satellitmærkerne bekræfter hermed at området er vigtigt på helårsbasis for grønlandshajer. En enkelt af de mærkede hajer fra Grædefjorden var migreret ud af SV-Grønland området. Satellitmærket rapporterede 3 måneder efter at hajen var fanget og da befandt den sig på midt-atlantiske ryg (Fig 2). Samme haj var efter 14 måneder tilbage i SV Grønland. Vi forventer at denne migrering på mere end 3500 km kan være relateret til at hajen har været gravid og født unger i dybhavets vandmasser under mærkeperioden. Denne haj er dermed den grønlandshaj som har vandret længst under en mærkning og den afslører et potentielt gydeområde som i hele Nordatlanten er ukendt for arten. Side 3 af 7
4 Fig. 2. En enkelt hajs vandring fra Grædefjorden til den midt-atlantiske ryg og tilbage igen til SV Grønland på i alt 14 måneder Vævsprøverne taget fra hajer i Grædefjorden til de genetiske undersøgelser (N=8), blev sammenlignet med 88 grønlandshajer fanget indenskærs og udenskærs i hhv. NV Grønland, SØ Grønland, NØ Grønland, Svalbard og Norge. De genetiske analyser omfatter mitogenomerne og består af massiv parallel sekvensering af hele det mitokondrielle genom for alle individer. Disse analyser blev finansieret af K. Præbel. Sekvenseringen af de i alt 96 individer resulterede i 14.8 millioner 250 paired-end reads. Efter sekvensdataen var blevet demultiplexet, kvalitetschecket og trimmet for primere og sekvenseringsadaptorer, blev sekvensdata for hvert individ alignet mod et mitokondrielt reference genom for grønlandshaj (Santaqueteria et al. 2017). Dette resulterede i 96 mitogenomer af høj kvalitet, bestående af basepar og med en gennemsnitlig sekvenseringsdybde på >500X. Der blev fundet 92 haplotyper i de 96 individer og haplotyperne grupperede sig i tre hovedgrupper (Fig. 3). Samme struktur blev fundet i en fylogenetisk analyse baseret på en Jukes-Cantor model og Approximate-maximum-likelihood boot-strapping i FAST TREE (Fig. 4). Sammenholdes disse resultater, må det antages at Grønlandshaj i Nordatlanten, baseret på den mitogenomiske variation, kan inddeles i tre populationer. Sammenholdes disse populationer med hvor grønlandshajerne var fanget, ses det at der ikke er nogen stærk sammenhæng mellem fangststed og genetisk stuktur (Fig. 3). Side 4 af 7
5 Fig. 3. Haplotype netværk for 96 grønlandshajer fra Nordatlanten. Der blev fundet 92 haplotyper i de 96 individer og hver haplotype er nummeret og gengivet som farvede cirkler, hvor farven angiver geografisk fangststed. Størrelsen på cirklerne viser antallet af individer med en given haplotype og kun fire haplotyper blev fundet i mere end et individ. De sorte prikker angiver antallet af mutationer som adskiller haplotyperne. Dette indikerer overordnet, at de fleste individer ikke er fanget på deres gydeplads, men derimod migrerer over lange distancer og derfor er blandet i de områder hvorfra vi har prøver. Hvis man ser isoleret på de to potentielle yngleområder (Grædefjord og Andørja) som er identificeret i kraft af stor tilstedeværelse af kønsmodne dyr i disse områder (Nielsen et al. in prep), og sammenligner med den genetiske gruppering, ses det at individerne fra disse fjorde til en hvis grad grupperer sig nært, og i nogle tilfælde monophyletisk, i det phylogenetiske træ (Fig. 4). Det betyder at flere individer fra disse to fjorde er beslægtede indenfor hver fjord, hvilket eksempelvis er tilfældet med to af de mærkede hajer (GS168 og GS170, Fig. 2). Videre viser haplotypenetværket at individer fra disse lokaliteter (haplotype 43, 51, 54, 74, 68, og 86) enten er primære eller sekundære noder (Fig. 3) i to af de tre haplotype-grupper. Det betyder at alle andre individer som forgrener sig fra disse noder er beslægtede. Når det samtidig er de eneste lokaliteter i studiet hvor, individer viser både geografisk og genetisk struktur, er det nærliggende at foreslå at disse to lokaliter som potentielle parringsområder for Grønlandshaj. Side 5 af 7
6 Fig. 4. Approximate-maximum-likelihood phylogenetisk træ baseret på en Jukes-Cantor model og genereret i FAST TREE. Træet blev struktureret (rooted) med reference mitogenomet for søskende-arten til grønlandhaj S. Pacificus (Pacific sleeper shark). Det er kun boot-strap værdier over 50 % som er vist. Sammenhængen mellem fangststed og genetisk gruppering er for individer fra hhv. Grædefjord og Andørja er vist med hhv. blå og lyserøde linjer. Den røde cirkel repræsenterer to af de mærkede hajer: GS168 og GS170. Konklusion Disse indledende undersøgelser af grønlandshajens populationsstruktur har vidst at Grædefjorden i Vestgrønland er unik på den måde at den indeholder meget store kønsmodne grønlandshajer. Tracking undersøgelsen viste dog også at hajerne forlod fjorden relativt hurtigt og derefter opholdte sig i udenskærs farvand. Alle hajerne (på nær én) blev i SV Grønland gennem hele mærkeperioden (op til 14 måneder) og den ene haj der forlod området vendte tilbage. Det tyder altså på at det ikke blot er Grædefjorden der er unik, men hele regionen SV Grønland som bør betragtes som havende stor betydning for kønsmodne grønlandshajer-hunner, da de ikke er observeret i så store tætheder i andre områder i Nordatlanten. De foreløbige genetiske undersøgelser er baseret på det komplette mitokondrielle genom og viser at der stor genetisk variation blandt grønlandshajer på tværs af Nordatlanten inklusiv mellem Grædefjord og Norge. Overordnet, blev tre potentielle populationer identificeret, men grønlandshajens vandringsadfærd gør at Side 6 af 7
7 populationerne ikke grupperer sig inden for et enkelt område. Dog tyder det på at der er genetisk forskel på kønsmodne hajer mellem Grædefjorden i Grønland og Andørja og det kan derfor tyde på at disse områder (som ud fra mærkedata kan udvides til at betegne SV Grønland) udgør potentielle parringsområder. Den endelige populationsstruktur planlægges at blive undersøgt nærmere dels ved at inkludere flere vævsprøver og dels ved at analysere det nukleare DNA. Fire haplotyper blev fundet i mere end ét individ hvilket viser at disse dyr er nærmere beslægtet med hinanden. Hvor tæt slægtskabet disse er, vil fremtidige undersøgelser det nukleare DNA vise. De mærkede dyr fra Grædefjorden opholdte sig alle udenskærs i samme region (SV Grønland) over længere perioder (inkl. hajen der svømmede til den midt-atlantiske ryg og tilbage). To af de mærkede hajer grupperede sig genetisk og ud fra trackingen var deres adfærd sammenlignelig eftersom de blev i SV Grønland. Fremtidig udvidelse af datasættet vil kunne afsløre om den populations disse hajer er en del af et yngleområde i netop SV Grønland. Det ikke lykkedes at mærke nogle hajer med decideret migrationsadfærd (udover hajen som vi forventer kan have født i mærkeperioden) og derfor har hypotesen om genetisk forskel på stationære og residente hajer ikke kunne undersøges på baggrund af det nuværende materiale. Budget Der vedhæftes et regnskab for projektet. Der er sket en mindre omfordeling i forhold til det ansøgte beløb, som dog fortsat er inden for de forventede rammer. Omfordelingen skyldes en mindre udgift til Indsamling og rejser end forventet. Disse midler er i stedet brugt på den genetiske analyse, som til gengæld blev dyrere end forventet. Referencer Anon (1942). Beretninger vedr. Grønlands Styrelse. Sammendrag af Statistiske Oplysninger om Grønland 1: (in Danish) Fisk AT, Lydersen C, Kovacs KM (2012). Archival pop-off tag tracking of Greenland sharks Somniosus microcephalus in the High-Arctic waters of Svalbard, Norway. Mar Ecol Prog Ser, volume 468: Kyne, PM, Sherrill-Mix SA, Burgess GH (2006). Somniosus microcephalus. The IUCN Red List of Threatened Species 2006: e.t60213a Nielsen J, Hedeholm RB, Simon M, Steffensen JF (2014). Distribution and feeding ecology of the Greenland shark (Somniosus microcephalus) in Greenland waters. Polar biology 37: Nielsen J et al. (2016) Eye lens radiocarbon reveals centuries of longevity in the Greenland shark (Somniosus microcephalus). Science 353: Santaquiteria A, Nielsen J, Klemetsen T, Willassen NP, Præbel K (2017). The complete mitochondrial genome of the long-lived Greenland shark (Somniosus microcephalus): characterization and phylogenetic position. Conservation Genetic Resources 9: Side 7 af 7
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePopulationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet
Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereKORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereGCRC-projektorganisation og -samarbejde
Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Institut for Biostatistik. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Læs afsnit.1 i An Introduction to Medical Statistics, specielt
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs mereDen grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven
Den grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven En fanger der stolt går udover isen med sin flok af slædehunde repræsenterer et billede hele verden forbinder med Grønland, hvor brugen
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
Læs merePROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål
1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter
Læs mereFangst-genfangst Biologi, AG 2017
Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Formål: Formålet med forsøget er at bestemme populationsstørrelsen af løbebiller i et repræsentativt udvalgt område. Man har set på forekomsten af løbebiller
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereUndersøgelse af fisk i ferskvand
Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet. Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik
Danmarks Tekniske Universitet Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik Indledning De følgende sider giver en gennemgang af de øverlser i har lavet under jeres besøg på DTU, som en del af
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereStatistik for Biokemikere Projekt
Statistik for Biokemikere Projekt Institut for Matematiske Fag Inge Henningsen og Helle Sørensen Københavns Universitet November 2008 Formalia Dette projekt udgør en del af evalueringen i kurset Statistik
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereBeredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit 1. Indledning a. Baggrund Lørdag d. 17. juni 2017 skete der
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereHerunder er vist en afstandsmatrice for fem pattedyr: Ulv (U), moskusokse (M), kænguru (K), isbjørn (I) og vildsvin (V).
Fylogenetiske træer Dette dokument indeholder først et eksempel på hvordan man kan bruge UPGMA-metoden til at danne fylogenetiske træer ud fra en afstandsmatrice, og derefter en række øvelser der illustrerer
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereBiowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet?
Biowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet? Tobias G. Frøslev, Ane Kirstine Brunbjerg, Hans Henrik Bruun, Anders J. Hansen, Rasmus Kjøller, Rasmus Ejrnæs T.G. Frøslev Biologisk Institut Sektion
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mere1. Har Naalakkersusiut modtaget henvendelse omkring krydsning af slædehunde med andre hunderacer i Nordgrønland?
Aalisilmermut. Piniarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet fot Asker! og Fangst NAALAKKERSUISUT GOVERN M ENT a F GREENLAND Uuma3ul Nakorsaqarfik lnwssuhsalerinennulu OqartUSSArt'ik lunio) Veterinær
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet
Læs mereSvar på spørgsmål om licens til fiskeri
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereGAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE
GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA
GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt
Læs mereNy Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua
Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Baggrund og rammer for uddannelsen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mere