Transkript

1 Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november 2008 løftede forskerne sløret for de seneste resultater, som bl.a. er opnået ved brug af helt nyudviklet mærknings-teknologi og populationsgenetiske analyser. Ålebestanden i Europa er gået kraftigt tilbage de seneste 30 år - og der er ingen tegn på fremgang. Der er mange ting, som man endnu ikke ved om ålens liv og færden. Og det gør det svært at sikre den optimale livsbetingelser i naturen og i opdræt. Et forskningsteam ledet af DTU Aqua er blandt verdens mest succesfulde, når det gælder kunsten at reproducere ål. Den 4. november 2008 inviterede DTU Aqua til temadag om den europæiske ål og samlede forskere, forvaltere, opdrættere, foderproducenter, fiskere, studerende og interesseorganisationer for at gøre fælles status over de nyeste forskningsmæssige landvindinger og udfordringer i kampen for at sikre den europæiske åls overlevelse. Seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua fortæller om de banebrydende danske resultater med at få vilde ål til at formere sig i fangenskab. Foto: Line Reeh Opdræt af ål er i dag udelukkende baseret på glasål, som er fanget i naturen, og glasål er blevet færre. Derfor arbejder de danske åleproducenter og akvakulturindustrien sammen med DTU Aqua og Københavns Universitet om at udvikle metoder og teknologi til produktion af glasål i opdræt for at sikre en bæredygtig akvakultur. Forskerne har skelet til russiske og japanske forskeres arbejde - fx for at finde ud af, hvordan man bedst modner hunnerne, så de bliver klar til at gyde uden først at svømme den lange tur til Sargassohavet. Men der skal også nytænkning til, forklarede teamet på konferencen. Som de første i verden har forskerholdet opnået at masseklække ålelarver og få laverne til at overleve

2 Side 2 af 5 gennem det kritiske blommesækstadie. En af årsagerne til succesen er, at lipid-eksperter fra DTU Aqua som led i projektet udvikler et helt nyt foder til moderålene. Foderet, som udvikles sammen med det danske foderfirma Biokar, er baseret på studier af fedtsyresammensætningen hos vilde ål. På konferencen demonstrerede forskere fra KU-Life, hvordan man i projektet med reproduktion af ål i akvakultur bruger ultralyd til at følge modningen af hunålene, til de er klar til at gyde. Foto: Line Reeh Hunål scannes med ultralyd for at følge udviklingen af ovariet (æggene). Foto: Line Reeh Mærkning af ål I disse måneder er der også ål på dagsordenen i laboratoriet hos populationsgenetikerne hos DTU Aqua i Silkeborg. Postdoc Thomas Damm Als og professor Michael Møller Hansen fortalte om deres arbejde med at analysere genetisk variation på DNA-niveau i flere hundrede ålelarver, som forskerne indsamlede i Sargassohavet under Galathea-projektet. Det skal løse en gåde, som har optaget de europæiske åleforskere i årevis: Udgør den europæiske ål én stor bestand eller flere genetisk forskellige bestande? Svaret har stor betydning for, hvordan man bedst kan forvalte ålen i naturen og regulere fiskeri på ål.

3 Side 3 af 5 Professor Michael Møller Hansen kunne også løfte sløret for de første resultater af et projekt, som skal aflure, hvilken rute ålen vælger til Sargassohavet for at gyde. Ved hjælp af nyudviklet teknologi - i form af specialudviklede satellit-sendere - har forskere fra DTU Aqua mærket ål ved de europæiske kyster og fulgt ålenes vandring mod gydeområderne 4000 km væk. Hovedkraften bag mærkningen af ål seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua, er netop nu i Irland selvfølgelig for at mærke endnu flere ål med satellit-sendere! Vigtigt at fastholde indsatsen Prorektor Knut Conradsen, DTU åbnede konferencen om ålens reproduktion i natur og kultur med en række betragtninger om ålens betydning, inden han gav ordet til Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Fødevareminister Eva Kjer Hansen på åletemadagen. Foto: Line Reeh "Vi står i en meget kritisk situation. Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, vurderer, at bestanden af europæisk ål er, hvad man kalder uden for sikre biologiske grænser. Det er en udmelding, som vi er nødt til at tage meget alvorligt," sagde Fødevareminister Eva Kjer Hansen til salen. Fødevareministeren roste de seneste års store fremskridt i dansk åleforskning, hvor DTU Aquas-forskerne har udnyttet en bred vifte af teknologier til at bygge videre på området: "Vi oplever, at den danske åleforskning er meget anerkendt af forskere i andre lande. Det lover godt for at sikre bestanden af vilde ål. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Jeg vil gøre mit til, at vi fra Fødevareministeriets side fortsætter interessen og opbakningen til fortsat forskning og innovation i området," lød løftet fra ministeren.

4 Side 4 af 5 Den nu pensionerede DTU Aqua-forsker Inge Boëtius er kendt som den første, der opnåede befrugtning af æg fra europæiske ål i 1980 erne. Foto: Line Reeh I pauserne kunne deltagerne besøge en række boder og få vist udstyr fra Galathea-ekspeditionen, se "hjemmelavede" ålelarver, opleve en ål blive scannet og snakke med forskere fra DTU Aqua, Københavns Universitet og Århus Universitet, åleproducenter og andre repræsentanter fra akvakulturindustrien, som er med i DTU Aqua-projekter om reproduktion af ål i kultur eller natur. Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jonna Tomkiewicz DTU Aqua jt@aqua.dtu.dk Professor Michael Møller Hansen DTU Aqua mmh@aqua.dtu.dk Se også: På sporet af ålens vandring Danske åleforskere sætter ny verdensrekord

5 Side 5 af af Line Reeh, lre@aqua.dtu.dk