ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

Transkript

1 ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete er der på skoleområdet dels identificeret en overordnet forandringsteori (figur 1 på næste side), og på baggrund af den forandringsteori udvalgt en række borgerrettede effektmål for chancelighed. Det drejer sig om mål der fokuserer på MÅL 1: Alle elever uanset social baggrund skal opnå gode faglige resultater i folkeskolen. Det mål dokumenteres konkret ved at måle på, at o Alle elever skal have mindst karakteren 2 i dansk/matematikskal være gode o Alle skoler skal formå at løfte karaktergennemsnittet for elever med en socioøkonomisk udsat position positivt, når der sammenlignes med landets øvrige skoler med en tilsvarende elevgruppe o Alle skoler skal indfri de nationale måltal fra de nationale tests Mål 2: Alle elever uanset social baggrund skal trives i folkeskolen. Det mål dokumenteres konkret ved at o Alle elever uanset social baggrund skal trives mens de går i folkeskole Mål 3: Alle forældre uanset social baggrund skal indgå i et konstruktivt forældresamarbejde o Det mål dokumenteres ved at fokusere på de forskellige aspekter af forældretilfredsheden konkret målt i forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelser For at sikre denne dokumentation er der i høj grad taget afsæt i de tilgængelige data, som findes i det ledelsesinformationssystem LIS, som Undervisningsministeriet har indført, hvor det er muligt at tilgå en lang række oplysninger vedrørende faglige resultater og resultater vedrørende elevernes trivsel og uddannelsesvalg. Dertil kommer oplysninger fra Skolesundhedsprofil og brugertilfredshed. I øvelsen her skal I som Skole 1 forberede jer til at indgå en aftale med det politiske niveau om hvilke måltal/målsætninger, som I skal prioritere at arbejde for at realisere i de kommende år.

2 JERES OPGAVE: Med afsæt i data så skal I konkret svare forsøge at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvordan klarer skole X/skole 1 sig aktuelt, når de kommer til at skabe chancelighed hvad fortæller de udvalgte målepunkter? o Er alle de udvalgte målepunkter lige relevante? o Er der behov for supplerende analyser/oplysninger for at kunne sige noget mere præcist? 2. Forsøg at opstille realistiske målsætninger/måltal i et treårigt perspektiv, for en række af de udvalgte målepunkter. Giv jeres bud på hvor man skal man ligge ved afslutningen af følgende skoleår o 2014/2015 o 2015/2016 o 2016/ Drøft hvad der skal til for at realisere jeres målsætninger o Vil der være behov for at ændre i jeres nuværende indsats hvordan og hvorfor/hvorfor ikke? o Vil det kræve en ressourcemæssig prioritering i givet fald hvordan? o Hvilken ledelsesmæssig indsats vil det kræve, hvis målsætningerne skal nås? Nedenfor findes i grafform de her udvalgte tilgængelige målepunkter den nuværende situation (baseline) sammenlignet med relevant kommune- og landsgennemsnit på målepunkter, hvor denne sammenligning er mulig. Det drejer sig om følgende Mål 1: Graf 1: skolens socioøkonomiske profil Graf 2: Socioøkonomisk reference for karaktergennemsnit for de seneste tre år - skolesammenligning Graf 3: Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Graf 4: Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik skolesammenligning Graf 5: Andel elever med gode resultater i dansk læsning Graf 6: Andel elever med gode resultater i matematik Graf 7: Andel elever med dårlige resultater i dansk læsning Graf 8: Andel elever med dårlige resultater i dansk matematik Mål 2: Graf 9: Diverse grafer vedrørende trivsel og sundhed Mål 3: Graf 10: Diverse grafer vedrørende forældretilfredshed

3 Figur 1: Forandringsteori med cirkel omkring mål, hvor det er prioriteret at dokumentere

4 Graf 1 Skolens socioøkonomiske profil Der er fastsat 6 sociale kriterier, der anses for at have betydning for elevernes sociale profil. De socio-økonomiske forhold, der benyttes, er: Familietype (børn af enlige forældre/ikke hjemmeboende børn under 18 år) Herkomst (indvandrere/efterkommere) Familiens højeste gennemførte uddannelse (grundskole/uoplyst) Familiens primære tilknytning til arbejdsmarkedet over året (arbejdsløs/uden for arbejdsstyrke) Familiens samlede indkomstniveau Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Skolernes andel af elever, der opfylder 3 eller flere af de 6 kriterier, er afgørende for skolens socioøkonomiske tyngde. Antallet af elever på en given skole, der opfylder 3 eller flere af kriterierne, holdes op imod det samlede antal af denne type elever i kommunen. De 6 kriterier er udvalgt, fordi der er empirisk belæg for, at disse i et vist omfang har betydning for, hvilket strukturelt udgiftsbehov der følger med den enkelte elev. Elever med socialt belastede kår har et større behov for støtte og segregeres i højere grad end andre elever.

5 Graf 2: Socioøkonomisk reference for karaktergennemsnit for de seneste tre år - skolesammenligning Skoleår 2011/ /2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Skole X 6,2 6,7-0,5 * Skole 2 6,6 6,6 0 Skole 3 6,8 6,3 0,5 * Skole 4 6,9 7-0,1 Skole 5 7,3 7,1 0,2 Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst. Altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.

6 Graf 3: Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.

7 Graf 4: Andel elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik skolesammenligning Samme tabelforklaring som tabel 3

8 Graf 5: Andel elever med gode resultater i dansk læsning I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde:

9 Graf 6: Andel elever med gode resultater i matematik Samme tabelforklaring som graf 5

10 Graf 7: Andel elever med dårlige resultater i dansk læsning Samme tabelforklaring som graf 5

11 Graf 8: Andel elever med dårlige resultater i dansk matematik Samme tabelforklaring som graf 5

12 Graf 9: Elevernes trivsel På skole X sammenlignet med landsgennemsnit Udvalgte resultater fra skolesundhedsprofilanalysen på Skole X, hvor der er tale om selvvurderinger fra skolens elever her resultater for 8. klasse. Der er samtidigt sammenlignet med landsgennemsnittet for 8. klasser.

13 Graf 10: Diverse resultater vedrørende forældretilfredshed for Skole X

14 Tabellerne viser resultaterne fra brugertilfredsundersøgelsen gennemført i 2014 på Skole X. De to grafer viser hhv. de fem spørgsmål med den største og den laveste brugertilfredshed