Hastighedsprofiler og forskydningsspænding
|
|
- Erling Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet, at bestemme en værdi for den ækvivalente sandrhed i strømningsrenden for anvendelse i den senere modellering af de målte hastighedsprofiler. På Figr 1 ses en skitse af strømningsrenden. Figr 1 Skitse af strømningsrenden. Udførelse Der er målt hastighedsprofiler ved 3 forskellige strømningshastigheder. Profilerne er målt 7 cm fra den ene væg i strømningsrenden. Hastighedsprofilerne er anvendt til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Til bestemmelsen af bndforskydningsspændingen er der anvendt 3 forskellige metoder. I det følgende er dførelsen af disse 3 metoder gennemgået. Teorien bag metoderne er gennemgået i det efterfølgende afsnit. Kraftbalancemetoden Med kraftbalancen er forskydningsspændingen bestemt d fra energiliniens gradient og den hydraliske diameter. Energiliniens gradient er bestemt ved måling af vandspejlshøjden i to pnkter med en afstand på cirka 1 m. Den hydraliske diameter er bestemt ved måling af vandspejlshøjden og bredden af renden. Friktionshastighedsmetoden Ved anvendelse af denne metode er forskydningsspændingen bestemt af friktionshastigheden, som er beregnet af Nikrads ligning for strømning over r flade. For at beregne friktionshastigheden er der, ved hjælp af en laser gennemført målinger af hastighedsprofilet. Måling med laseren ses på Figr. 1
2 Figr Måling af hastighedsprofil med laser. Inden laseren er anvendt til måling af hastigheden i renden, er fokal længden indstillet. Denne indstilling er nødvendig, da der måles gennem 3 medier: lft, glas og vand. En egentlig formel til bestemmelsen af fokal længden har ikke været i hænde, derfor er fokal længden bestemt ved kalibrering. Kalibreringen er foregået ved, at hastigheden i et pnkt er bestemt med en propel, som det ses på Figr. Hastigheden er målt i det samme pnkt med laseren, efter fokal længden er kalibreret på plads, så hastigheden målt med propellen og laseren stemmer overens. Ved måling med laseren er der målt i 30 seknders intervaller. Det betyder, at der til hver hastighedsbestemmelse er foretaget enkelte målinger, af det endelige resltat er middelværdien af disse målinger. Udover hastigheden er RMS-værdien også angivet. RMS-værdien er beregnet som spredningen af de enkelte målinger. For yderligere information om laseren og teorien bag måling med den se: Flktationsmetoden Ved denne metode er forskydningsspændingerne bestemt d fra Reynolds spændingerne. Disse er bestemt af RMS-værdier beregnet ved hjælp af laseren, som er drejet henholdsvis 45 og 135 grader i forhold til strømningsretningen. Teori I det følgende er teorien bag de 3 metoder gennemgået. Resltaterne af de 3 metoder er gennemgået i det efterfølgende afsnit. Kraftbalancemetoden Med metoden er forskydningsspændingen bestemt d fra kraftbalancen. Strømningen i renden er stationær og ensformig, med smmen af kræfter i projektion på strømningsretningen er lig 0. I nedenstående ligning er forskydningsspændingen sat lig tyngdekraftens påvirkning [Petersen, 1996]. τ 1 4 γ D I (1) τ er forskydningsspændingen [N/m ] γ er den specifikke tyngde [N/m 3 ] D er hydralisk diameter [m]
3 I er energiliniens gradient [m/m] Forskydningsspændingen, som er beregnet med kraftbalancemetoden, er en sm af glasvæggenes og bndens forskydningsspænding. Friktionshastighedsmetoden Ved anvendelse af denne metode er forskydningsspændingen bestemt af friktionshastigheden d fra nedenstående ligning [Petersen, 1996]. τ ρ U F () τ er forskydningsspændingen [N/m ] ρ er densiteten for vand [ kg/m 3 ] U F er friktionshastigheden [m/s] For at bestemme friktionshastigheden er Nikrads ligning for beskrivelse af hastighedsprofilet ved strømning over r flade anvendt, se nedenstående [Petersen, 1996]. y U U.46 ln U 8.6 (3) F k F U er hastigheden [m/s] k er den ækvivalente rhed [m] y er højden fra nlpnktet [m] Nlpnktet for højden, i målingerne med laseren er foretaget, er sat til ndersiden sandkornene. Nlpnktet for Nikrads ligning er i dybden k/33 nder oversiden af sandkornene. Det har derfor været nødvendigt, at korrigere målehøjderne. Korrigeringen er foretaget med nedenstående ligning. ( k k ) y h (4) 33 h er målehøjden [m] I ligningen er friktionshastigheden og den ækvivalente rhed kendte faktorer. Disse faktorer er bestemt ved at anvende Ecel s Problemløser til at finde minimm RMSE-værdien mellem de målte og beregnede hastigheder i forhold til højden. Nikrads ligning for beskrivelse af hastighedsprofilet ved strømning over r flade er kn gældende, når Karmans tal er større end 10 og i højden over det viskose væglag. For at ndersøge om ligningen er anvendelig til beskrivelse af de aktelle hastighedsprofiler, er Karmans tal beregnet af nedenstående ligning [Petersen, 1996]. k g D I Ka (5) ν 3
4 Ka er Karmans tal [-] g er tyngdeaccelerationen [m/s ] ν er den kinematiske viskositet [m /s] For at ndersøge om målingerne er foretaget over det viskose væglag og dermed er anvendelige i bestemmelsen af den ækvivalente sandrhed og friktionshastigheden, er tykkelsen på det viskose væglag beregnet af ligning 6 [Brorsen, 003] ν δ U F (6) δ er tykkelsen på det viskose væglag [m] Flktationsmetoden Med metoden er forskydningsspændingerne sat lig Reynolds spændingerne. Udtrykket for Reynolds spændingerne er angivet i ligning 7 [Brorsen, 003]. τ ρ (7) er middelværdien af prodktet af flktationer i og retningen [m /s ] Bestemmelsen af middelværdien af prodktet af flktationer i og retningen er gennemgået i det følgende. Ved at dreje laseren henholdsvis 45 og 135 grader i forhold til strømningsretningen er hastigheden og spredningen målt i retningerne skitseret på Figr 3. Figr 3 Skitse af måleretninger. RMS-værdierne og spredningen er dermed bestemt af hastighedsmålingerne i henholdsvis ()-retningen og (-)-retningen som nedenstående. (( W U ) ( W U )) i i RMS ( ) (8) N 4
5 5 ( ) ( ) ( ) ( ) N U W U W RMS i i (9) WU er hastighed i ()-retningen [m/s] er flktation i ()-retningen [m/s] W-U er hastighed i (-)-retningen [m/s] - er flktation i (-)-retningen [m/s] Middelværdien af prodktet af flktationer i og retningen er herefter bestemt som nedenstående [ Brorsen, 1978]. ( ) ( ) > 4 (10) Resltater I dette afsnit er resltaterne af beregningerne af forskydningsspændingerne samt delresltater i beregningerne med de 3 metoder angivet. På Figr 4 ses de 3 hastighedsprofiler, som er målt i de 3 forsøg.
6 0,5 0,0 Højde [m] 0,15 0,10 0,05 0,00 0 0,05 0,1 0,15 0, 0,5 0,3 Hastighed [m/s] Figr 4 Hastighedsprofiler for de 3 forsøg. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 Kraftbalancemetoden Forskydningsspændingen er bestemt ved gennemførelse af 3 forsøg med forskellig hastighed, af resltaterne for middelhastigheden, den hydraliske diameter, energiliniens gradient og forskydningsspændingen er angivet i Tabel 1. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 U [m/s] 0,178 0,08 0,01 D [m] 0,369 0,37 0,37 I [m/m] 0, , ,0005 Τ [N/m ] 0,53 0,65 0,47 Tabel 1 Forskydningsspændinger bestemt med metode 1. Det ses af Tabel 1, at den hydraliske diameter har været stort set ændret i de 3 forsøg. Da den specifikke tyngde er konstant, afhænger variationerne i forskydningsspændingerne af variationer i energiliniens gradient. Som tidligere beskrevet er forskydningsspændingerne en middelværdi af glasvæggenes og bndens forskydningsspændinger. Det vil sige, at bndforskydningsspændingen må forventes at være en del større end de beregnede værdier. Friktionshastighedsmetoden Som tidligere beskrevet er konstanterne den ækvivalente rhed og friktionshastigheden beregnet med Ecel s Problemløser. Konstanterne er bestemt gennem 3 forsøg med forskellig hastighed. Resltaterne af de 3 forsøg samt middelhastighederne ses af Tabel. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 U [m/s] 0,178 0,08 0,01 k [m] 0,0049 0,0050 0,0051 U F [m/s] 0,013 0,016 0,013 Tabel Faktorer til ligning 3. Som det ses af Tabel, varierer faktorerne ikke meget fra forsøg til forsøg. Korrektheden af værdierne for friktionshastigheden er middelbart svære at vrdere, men en typisk værdi for friktionshastighed er 7 % af 6
7 middelhastigheden [ Petersen, 1996]. Det vil sige, at de beregnede friktionshastigheder er sandsynlige, da de svarer til henholdsvis 7%, 8% og 6% af middelhastigheden. Herdover er det vrderet, at den ækvivalent rhed reelt er på 4-5 mm. Denne vrdering er foretaget d fra 10 målinger gennemført med en skydelære. Dermed stemmer den beregnede og den reelle værdi fint overens. For at ndersøge om Nikrads ligning for strømning over r flade kan anvendes i de 3 forsøg, er Karmans tal for de 3 forsøg beregnet. Resltaterne heraf ses af Tabel 3. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 Ka [-] 14,7 16,7 14,6 Tabel 3 Karmans tal for de 3 forsøg. Af Karmans tal for de 3 forsøg ses det, at Nikrads ligning for strømning over r flade er gældende for alle tre hastighedsprofiler, da Karmans tal i alle tilfælde er over 10. Resltaterne af ndersøgelsen, om at målingerne er foretaget over det viskose væglag, er angivet i Tabel 4, tykkelsen af det viskose væglag i de 3 forsøg er angivet. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 δ [m] 0,001 0,001 0,001 Tabel 4 Tykkelsen af det viskose væglag i de 3 forsøg. Af Tabel 4 ses det, at det viskose væglag i alle 3 forsøg er på 1 mm. Den ækvivalente sandrhed er beregnet til 5 mm, det vil sige, at målinger foretaget minimm 6 mm over ndersiden af sandkornene kan anvendes i bestemmelsen af friktionshastigheden og den ækvivalente sandrhed. De målinger med laseren, som er dført nærmest bnden, er dført 15 mm over ndersiden af sandkornene. Det betyder, at det viskose væglag ikke giver problemer ved anvendelsen af målingerne i Nikrads ligning. Nedenstående på Figr 5, Figr 6 og Figr 7 er de målte hastighedsprofiler afbilledet i forhold til de beregnede. Nlpnktet for y-akserne er korrigeret, så det stemmer overens med nlpnktet for ligning 3. 0,5 0,0 Højde [m] 0,15 0,10 0,05 0,00 0 0,05 0,1 0,15 0, 0,5 0,3 Hastighed [m/s] Målt Beregnet Figr 5 Beregnet og målt hastighedsprofil for forsøg 1. 7
8 0,5 0,0 Højde [m] 0,15 0,10 0,05 0,00 0 0,05 0,1 0,15 0, 0,5 0,3 Hastighed [m/s] Målt Beregnet Figr 6 Beregnet og målt hastighedsprofil for forsøg. 0,5 0,0 Højde [m] 0,15 0,10 0,05 0,00 0 0,05 0,1 0,15 0, 0,5 0,3 Hastighed [m/s] Målt Beregnet Figr 7 Beregnet og målt hastighedsprofil for forsøg 3. Figr 5, Figr 6 og Figr 7 viser, at de målte hastigheder er beskrevet godt med Nikrads ligning for strømning over r flade til en højde på 0,1 m. Over den højde kan ligningen ikke anvendes, da påvirkningen på strømningshastigheden fra rendens sider bliver for stor. Efter at have vist, at Nikrads ligning for strømning over r flade er gældende og beskriver hastighedsprofilet i de 3 forsøg godt, er forskydningsspændingen i de 3 forsøg beregnet med ligning. Resltaterne heraf ses af Tabel 5. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 ρ [kg/m 3 ] Τ [N/m ] 0,17 0,4 0,17 Tabel 5 Forskydningsspænding i de 3 forsøg. Resltaterne i Tabel 5 viser, at bndforskydningsspændingerne vokser med stigende hastighed, hvilket er korrekt. Flktationsmetoden Bestemmelsen af forskydningsspændingen med flktationsmetoden er gennemført ved forsøg med forskellige hastigheder. Forsøgene svarer til forsøg og 3 i kraftbalancemetoden og friktionshastighedsmeto- 8
9 den. RMS-værdien målt 45 og 135 grader i forhold til strømningsretning er angivet i Tabel 6 i forhold til målehøjden. Herdover er den beregnede forskydningsspænding angivet i forhold til målehøjden. Forsøg Middelhastighed Densitet [m/s] [kg/m 3 ] 0, , Målehøjde [m] RMS RMS - τ [N/m ] [m/s] [m/s] 0,015 0,0455 0,0011-0,4 0,0 0,0401 0, ,13 0,03 0,09 0, ,1 0,04 0,081 0, ,16 0,05 0,061 0, ,01 0,07 0,014 0, ,07 0,10 0,0455 0,0011-0,4 0,015 0,0378 0,0447 0,14 0,0 0,034 0,0406 0,1 0,03 0,0 0,068 0,06 0,04 0,0 0,035 0,14 0,05 0,08 0,071 0,05 0,07 0,03 0,065 0,05 0,10 0,0194 0,063 0,08 Tabel 6 Forskydningsspændinger beregnet med metode 3. I Tabel 6 er den beregnede forskydningsspænding angivet i forhold til målehøjden. På Figr 8 og Figr 9 er forskydningsspænding for henholdsvis forsøg og 3 plottet i forhold til målehøjden af RMS-værdien Højde [cm] Forskydningsspænding [N/m ] Figr 8 Beregnet forskydningsspænding i forhold til målehøjden af RMS-værdien samt tendenslinje for forsøg. Af forskydningsspændingerne på Figr 8 er der optegnet en tendenslinje. Tendenslinjen er kn optegnet efter de positive forskydningsspændinger, da de negative er realistiske. Linjens skæring med -aksen angiver forskydningsspændingen ved bnden, som på Figr 8 er på 0,1 N/m. 9
10 1 10 Højde [cm] Forskydningsspænding [N/m ] Figr 9 Beregnet forskydningsspænding i forhold til målehøjden af RMS-værdien samt tendenslinje for forsøg 3. Ud fra forskydningsspændingerne er der på Figr 9, som der også er på Figr 8, optegnet en tendenslinje. Tendenslinjens skæring med -aksen angiver forskydningsspændingen ved bnden, som på Figr 9 er 0, N/m. Sammenfatning Forskydningsspændingerne bestemt med de 3 metoder er sammenlignelige, da strømningshastighederne ikke er ændret i forhold til bestemmelsesmetoderne men i forhold til forsøgene. I Tabel 7 ses sammenligningen af forskydningsspændingerne. Forsøg 1 [N/m ] Forsøg [N/m ] Forsøg 3 [N/m ] Kraftbalancemetoden 0,53 0,65 0,47 Friktionshastighedsmetoden 0,17 0,4 0,17 Flktationsmetoden - 0,1 0, Afv. min-ma 70 % 68 % 64 % Tabel 7 Sammenligning af forskydningsspændinger. Det ses af Tabel 7, at forskydningsspændingerne bestemt med kraftbalancemetoden generelt er højere, end når de er bestemt med friktionshastighedsmetoden og flktationsmetoden. Afvigelsen mellem minimm og maksimm værdierne for forskydningsspændingerne er på henholdsvis 70, 68 og 64 % i de 3 forsøg. Kraftbalancemetoden til bestemmelse af forskydningsspændingerne er den hrtigste at gennemføre, da den stort set kn kræver bestemmelse af energiliniens gradient. De to øvrige metoder kræver mere måle- og regnearbejde. Ved benyttelse af kraftbalancemetoden i dette tilfælde, er det antaget, at strømningsrenden er i vatter. Hvis renden ikke er i vatter får det betydning for energiliniens gradient, med forskydningsspændingen bliver forkert. En forklaring på, at forskydningsspændingen, bestemt med kraftbalancemetoden, afviger så meget fra de øvrige metoder, kan være, at renden ikke har været helt i vatter. Af de 3 anvendte metoder til bestemmelsen forskydningsspændingen er det vrderet, at friktionshastighedsmetoden er den mest korrekte. Vrderingen er foretaget d fra, at Nikrads ligning for strømning over r flade beskriver hastighedsprofilerne godt i alle tre forsøg med korrelationskoefficienter på henholdsvis 0,989, 0,985 og 0,990. Dermed må værdierne for den ækvivalente sandrhed og friktionshastighederne være korrekte, med forskydningsspændingerne også bliver korrekte, da de er beregnet af friktionshastighederne. Friktionshastighederne er påvirket af både friktion med bnden og siderne i renden, derfor kan forskydningsspændingerne ikke ses som egentlige bndforskydningsspændinger. 10
11 En del af formålet med forsøgene er at bestemme den ækvivalente sandrhed for senere anvendelse i modelleringen af hastighedsprofilerne. De beregnede sandrheder er angivet i Tabel 8. Forsøg 1 Forsøg Forsøg 3 k [m] 0,0049 0,0050 0,0051 Tabel 8 Beregnede ækvivalente sandrheder. Af værdierne i Tabel 8 ses det, at der ikke er store afvigelser for bestemmelsen, hvilket indikerer, at sandrheden er godt bestemt. Flktationsmetoden er vrderet til at være meget sikker, da korrelationen mellem de beregnede forskydningsspændinger og tendenslinjerne er meget dårlige. Korrelationen for forsøg og 3 er på henholdsvis 0,75 og 0,51. Det betyder, at skæringen med -aksen, som angiver forskydningsspændingen ved bnden, bliver meget sikkert bestemt. Igen kan forskydningsspændingerne ved bnden ikke ses om egentlige bndforskydningsspændinger, da forskydningsspændingerne, som tendenslinjerne er optegnet efter, er påvirket af både bnden og siderne i renden. Der er gennemført en modellering af hastighedsprofilerne for forsøg 1 og med DHI s MIKE 3. I modelleringerne er den ækvivalente rhed for bnden på trods af den forholdsvis sikre bestemmelse anvendt som kalibreringsfaktorer. 11
Måling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereDel 3. Måling og modellering af turbulent strømning
Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del3\strukturkort\struktur3.gif Side 1 af 1 Intorduktion del 3 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\del3\introduktion\intro_turbulens.htm
Læs mereDokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereModul 12: Regression og korrelation
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 12: Regression og korrelation 12.1 Sammenligning af to regressionslinier........................ 1 12.1.1 Test for ens hældning............................
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereKapitel 11 Lineær regression
Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereBestemmelse af stofdispersion
Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereOscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen
Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra
Læs mereFeltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mereModellering af vandtransport med GMS MODFLOW
Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger
Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereMassespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Læs mereBestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereKapitel , altså 360. Hvad er matematik? 1 ISBN
Kapitel 1 Øvelse 1.4 En forklaring kan være, at man gerne vil se hvor godt modellen passer med de historiske data man allerede kender. Hvis modellen ikke passer med disse, kan man heller ikke forvente,
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereMåling af flow - Generelt INSA 1 / 14
Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Agenda Generelle flowterminologier Måleprincipper anvendelse og muligheder Dimensionering Montage / installation Spørgsmål INSA 2 / 14 Generelle flowterminologier
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereSandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereJournalark. Varmekapacitet
Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde
Læs mereMat 1. 2-timersprøve den 14. maj 2018.
Mat. 2-timersprøve den 4. maj 28. JE 9.5.8 Opgave restart:with(linearalgebra):with(plots): En reel fnktion f af to reelle variable er givet ved f:(x,y)-4*y*(x^2+/3*y^2-); expand(f(x,y)); f d x, y 4 y x
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereOpgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.
Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereMåling og beregning af strømningsmæssige parametre
Måling og beregning af strømningsmæssige parametre Formålet med målingerne i strømrenden er at kunne beskrive selve strømningen og de fysiske egenskaber der påvirker denne. Målte og beregnede parametre
Læs mereOversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Læs mereMatematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari
Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen
Læs mereDIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?
Stranden DIGER OG PORTE SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE GEOGRAFI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2faymgr) for at se videoen
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereHarmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereGrafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1
Oversigt [S]. Nøgleord og begreber Retningsafledt Gradientvektor Gradient i flere variable Fortolkning af gradientvektoren Agst, opgave 5 Delvis afledt [S]. Directional derivatives and te... Definition
Læs mere21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd
21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)
Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave 1 1 Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x 1 i [ 1,] drejes 360 om x-aksen.
Læs mereForelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Læs merePræsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.
Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned
Læs mereIndsvingning af 1. ordens system
Indsvingning af 1. ordens system Formål Formålet med øvelsen er at eftervise at en forøgelse af belastningen af et procesrør giver en hurtigere indsvingning af systemet. Forsøgsopstilling Procesrør Strømforsyning
Læs mereKapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 22 Generalisering fra stikprøve til population Idé: Opstil en model for populationen
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereNærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Læs merePerspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression
Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression Jens Ledet Jensen H2.21, email: jlj@imf.au.dk Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression p. 1/34 Program for i dag 1. Indledning: sammenhæng mellem
Læs mere½Opgavenummer 1.1. Antal point Eksempler Beskrivelser. Korrekt regneudtryk, korrekt facit. 2 point
½Opgavenummer 1.1 Korrekt regneudtryk, korrekt facit. Korrekt regneudtryk, ingen facit bidrager negativt til helhedsindtrykket Løsning med korrekte elementer 0 point 16 350 2 = 12 197 Det koster 12197
Læs mereMIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet
MIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet Projektets målsætning Bidrage til en bæredygtigt vejinfrastruktur gennem implementering af metode til
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereFlowkalibrering baseret på EN 16911
Flowkalibrering baseret på EN 16911 30 minutter Flowkalibrering baseret på EN 16911 Det, der er det gennemgående træk i denne standard, er omhyggeligheden, hvormed ændringer i flow profil er behandlet,
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereMorgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.
Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given
Læs mereTeori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen
Modeller af befolkningsudvikling Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen Af Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium Forord. Data er udtrukket fra Danmarks Statistiks interaktive
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereBrugsvejledning for Frit fald udstyr
Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereAfprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde
Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst
Læs mereMatematik A og Informationsteknologi B
Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og
Læs mereb. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.
Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereNormalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ
Normalfordelingen Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: f(x) = ( ) 1 exp (x µ)2 2πσ 2 σ 2 Frekvensen af observationer i intervallet
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereDokumentation til iltforhold i Østerå
Dokumentation ti itforhod i Østerå Beregning af mætningskoncentration Partiatryk af it i atmosfæren: V P Patm () Vatm P : Partiatryk af it P atm : Atmosfæretryk V V atm : Reativ voumenande af it i atmosfæren
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereLavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f
Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med forsøget er at undersøge det skrå kast, bl.a. med fokus på starthastighed, elevation og kastevidde. Teori Her følger der teori over det skrå kast Bevægelse
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereOpholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer
Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereOpgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning
Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001
Læs mereSprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech
Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech SAMMENFATNING 1. Biologisk betingede kanaler i sprækker kan spille en hovedrolle for strømning og forureningstransport til sekundært
Læs mere