Roskilde Kommune. Referat af Temamøde om (Re)habilitering 4. november 2014

Transkript

1 Roskilde Kommune Referat af Temamøde om (Re)habilitering 4. november 2014 Indholdsfortegnelse: Pkt. nr. Pkt. Sidetal 1 Velkomst v/ fmd. for Beskæftigelses- og Socialudvalget Bent Jørgensen. 2 2 Oplæg/video med borgere med egne brugererfaring og egne oplevelser med rehabiliterings-støtte. 2 3 Ekstern oplægsholder om (Re)habilitering v/ Inge Storgaard Bonfils. 3 4 Hvad gør vi i dag i Roskilde Kommune? 5 5 Drøftelse: Hvor skal vi hen med den faglige tilgang og hvilke forslag er vigtige at tage med i udarbejdelse af politik for sociale indsatser? 7 6 Refleksion fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets medlemmer. 8 7 Andet. 8 Side 1 af 8

2 Pkt. nr. 1 Velkomst v/ fmd. for Beskæftigelses- og Socialudvalget Bent Jørgensen Formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget Bent Jørgensen byder velkommen. Temamødet er starten på en møderække om socialpolitikken i Roskilde Kommune. Møderne er til for at få dialog med brugere, borgere, medarbejdere og andre interessenter. Medlemmerne af Beskæftigelses- og Socialudvalget har været på rundtur for at besøge de kommunale tilbud, og har set en løsningsorienteret tilgang med fokus på borgerinddragelse. Politikken som resulterer af disse møder skal være visionær men også jordnær og realistisk. Spørgsmål Ingen spørgsmål Pkt. nr. 2 Oplæg/video med borgere med egne brugererfaring og egne oplevelser med rehabiliterings-støtte Der afspilles to videoer med fra henholdsvis Center for Socialpsykiatri (CFS) og Center for Handicap (CFH). I videoen fra CFS optræder Michael og Steffen, begge brugere af INSP! og begge til stede. Michael og Steffen uddyber efter videoerne kort med deres erfaringer. Steffen er diagnosticeret med Aspergers og arbejder som konsulent. Steffen lærte at bruge sig selv. Steffen har boet alene siden august I 2013 tog han for alvor på INSP! Steffen kommer fast hver onsdag eftermiddag. Steffen er glad for at komme på INSP! Han er glad for fællesskabet. Steffen havde hjemmevejleder da han flyttede ind i hans nuværende lejlighed, men har ikke længere brug for hjemmevejlederen. Kommunens tilbud har været en stor hjælp, men Steffen skylder også sine forældre en stor tak. Michael lider af paranoid skizofreni og har lige afsluttet en behandlingsdom. Michael er Social vært på INSP! og forklarer, at det at kunne hjælpe andre, som har det svært er befriende, når man selv har kæmpet. Michael mener at han med sine erfaringer kan hjælpe hjemmevejlederne med at forstå hvordan de unge har det. Spørgsmål Der bliver stillet spørgsmål til Michael af hans gamle hjemmevejleder Mafalda fra INSP! om hvornår han stopper med at være Social vært. Michael svarer at værtskabsfunktionen ender til april, hvilket han er meget ked af. Michael vil fortsætte med at arbejde med unge, hvis han kan. Side 2 af 8

3 Links til videoerne: Center for Handicap video: Center for Socialpsykiatri video: Pkt. nr. 3 Ekstern oplægsholder om (Re)habilitering v/ Inge Storgaard Bonfils Inge Bonfils er til dagligt ved Institut for Socialt Arbejde ved Metropol. Inge har været involveret i etableringen af handicapråd i kommunerne. Videoerne fra CFS og CFH siger meget omkring hvad rehabilitering er. Rehabilitering kommer af at give anseelse, ære og funktion tilbage. Når man kigger historisk, ses det første gang brugt i Tyskland omkring krigsveteranerne efter første og anden verdenskrig. Det handlede om at inkluderer mennesker i samfundet igen. Det handler om at samfundet har plads til mennesker med udfordringer. I Danmark er Rehabilitering kommet på banen i 2004 med hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet: "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats." - Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark Der er sket meget på de ti år siden hvidbogsdefinitionen blev udarbejdet, af professionelle og interessenter. Rehabiliteringsbegrebet genfindes i handicapkonventionen, hvilket er en af grundende til at Rehabilitering hænger sammen med Habiliteringsbegrebet. Handicap konventionens artikel 26 handler om Re- og Habilitering. Stater skal træffe foranstaltninger for at handicappede kan deltage i samfundet i alle forhold. Handicapkonventionen foreskriver tværfaglighed, frivillige og tæt tilknytning til lokalsamfund. Om Habilitering, Rehabilitering og Recovery. Rehabilitering er et professionelt begreb, mens Recovery er et brugerbegreb. Recovery er meget bredt i forhold til det at skulle mestre livet. Rehabilitering er mere i forhold til handicapområdet. Forskellen på Re- og Habilitering er, om der er erfaring med liv uden udfordringer. Rehabilitering baseres på borgeren. Borgeren er erfaringsekspert. Rehabilitering er en samarbejdsproces med borger og eventuelt pårørende. Borgers motivation og engagement er afgørende for effekten. Derfor skal de professionelles indsatser og mål tage udgangspunkt i borgerens mål. Det kan være en udfordring for den professionelle at sætte mål på denne måde. Den professionelle arbejder i et tidsperspektiv. Og fokuserer mere evaluerende. Tidsbestemt betyder ikke at indsatsen nødvendigvis hører op, men at der på et tidspunkt måske ikke længere er behov for den professionelles hjælp. Der er styringsudfordring i loven med hensyn til standarder og hvilke ydelser der er mulige. For eksempel stemmer pakkeforløb i behandlingspsykiatrien ikke overens med den rehabiliterende tilgang fordi denne er individuel. Side 3 af 8

4 Rehabilitering er en stor udfordring i Danmarks velfærdsstat. I konventionen står der koordineret og sammenhængende indsats og når man tænker rehabiliterende er det typisk behov for den tværfaglige tilgang. I Danmark har vi dog mange siloer. Når vi taler Rehabilitering taler vi om samarbejder på tværs af siloerne for at indsatsen skal virke. I Danmark kan borgere have mange planer, hvorfor der kan være mangel på sammenhæng mellem planerne. Det kan være problematisk hvis borgeren skal koordinere mellem planerne og de mange tilhørende professionelle. Forskningen viser at man får højere kvalitet og bedre resultater når man arbejder tværfagligt med borgerens mål. Borgeren kan have et team der alle arbejder sammen om borgerens mål. Der er også en løsning med en koordinator så der ikke er så mange kontaktflader for borger. Denne løsning gør yderligere at koordinatoren kan koordinerer indsatser mellem de professionelle. Når man arbejder vidensbaseret eller evidensbaseret, arbejder man med hvad forskningen siger er godt og hvad medarbejderne oplever i praksis. Forskere siger, at det bedste er at tilbyde en bred vifte af tilbud. Det er de professionelle der er nøglen til at få rehabilitering til at fungere i praksis. Den evidensbaserede metode Individuel planlagt jobstøtte (IPS) er udviklet i USA med henblik på mennesker med udviklingshæmninger. Man går væk fra at arbejde i beskyttet beskæftigelses regi, og går direkte ud på en normal arbejdsplads for at finde den udviklingshæmmedes udfordringer der. Jobkonsulenten flytter over i distriktpsykiatrien, og bryder dermed siloerne. Medarbejdere skal vide noget om både psykisk sygdom og job. IPS hviler på syv principper. Alle der ønsker at deltage i programmet kan gøre det, ingen bliver ekskluderet IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg Studier i EU, USA og Australien viser at op mod 50 % kommer i job ved denne metode, men effekten på sigt er ikke overbevisende. Metoden leder ikke til sværere psykiske symptomer. Rehabilitering handler om at arbejde med mål og målevaluering, motivationen hos borger, inkluderende i netværk ude i samfundet samt fokus på ressourcer og muligheder. Rehabilitering er en bevægelse fra, at de professionelle arbejder som eksperter til, at de arbejder mere faciliterende og coachende. Kan være udfordrende for brugere og pårørende, fordi det er svært at turde drømme og sætte egne mål. Rehabilitering kræver udvikling af kompetencer for bruger og pårørende og man skal være opmærksom på dilemmaer mellem systemets og borgers forventninger. Det er derfor vigtigt med forventningsafstemning. Spørgsmål Spørgsmål fra Jette, pårørende til ung med psykisk sygdom: Det undrer mig at ekspertrollen bliver trukket tilbage. De professionelle skal stadig bruge deres faglighed? Inge: Ja, de er stadig professionelle og eksperter. Forskellen er at sætte mål med i modsætning til for borgeren. Side 4 af 8

5 Spørgsmål fra Hans-Henrik fra Handicaprådet: Hvad er barriererne for at tænke i den samme indsats hvad enten hjerneskade er medfødt eller erhvervet? Inge: Udfordringen kan være omkring mangel på sprog. Det er svært at sætte mål med en der ikke kan artikulerer dem. Spørgsmål fra Kurt Hjortsø fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Hvis du skal pege på et sted, der minder om Danmark, er der så nogle steder, hvor vi kan hente inspiration til rehabilitering? Inge: Med hensyn til beskæftigelsesrettede indsatser er Lund et godt sted at kigge. Men inspiration kræver at man er meget specifik i hvad man gerne vil vide. Pkt. nr. 4 Hvad gør vi i dag i Roskilde Kommune? v/ Henrik Suhr Centerleder Center for Socialpsykiatri og Tina Boel Centerleder Center for Handicap HENRIK: Rehabilitering er en tidsbestemt samarbejdsproces. Vi er gået fra en indsats der gik på pleje til i dag have lagt stilen om så vi giver ansvaret tilbage til borgerne. Vi har skarpe pædagogiske handleplaner der går på at arbejde sammen med borgeren. Tidligere gjorde vi mange ting for borgeren. I dag er vi stillet om til at gøre tingene med borgeren. Hele den omlægning har været og er en stor udfordring for vores borgere og for vores medarbejdere. Meget af det går på hjælp til selvhjælp, men også på at sætte realistiske krav og motivation. TINA: Vi har drøftet Re- og Habilitering i CFH. For hvordan kan vi tale om Re når skaden er medfødt. For os handler det derfor om at vedligeholde og udvikle. Vi arbejder med meget pleje og omsorg. Vi kan ikke gå væk fra pleje og omsorg, medarbejderne laver stadig mange ting for borgerne. Vi har dog mere fokus på, hvad der kan klares af borger selv. Vi arbejder med det hele menneske, så vi har arbejdet med Rehabilitering i mange år, dog med andre ord. Måske er én borger og én plan vejen frem. Samarbejde i indsatsen betyder at der er sammenhæng i alle borgers kontaktflader vi mødes, det hele menneske og alle dets samarbejdsparter om et bord. HENRIK: Det er vigtigt at borger er helt inddraget. Det kræver en stor indsats, også for medarbejdere. Relationen til netværk og civilsamfund er vigtigt, hvorfor vi presser folk derud hvor de andre er. TINA: Med hensyn til borgerens eget ansvar, medvirken og beslutninger; har vi borgere der ikke selv er i stand til at udtrykke sig. Derfor betyder borgers eget ansvar også at de pårørende har et ansvar. Den gode udredning er især vigtigt og her har vi en stor fokus. Vi har et tæt samarbejde med myndighed om borger, et fælles mål vil styrke dette samarbejde. HENRIK: Vi har også et partnerskab med myndighed. Vi vil ikke bygge et dem og os system men ét system, hvor vi alle er kommunen og vi alle har ansvar. Side 5 af 8

6 TINA: Vi igangsætter et projekt omkring, hvad der er den nødvendige dokumentation. Vi har et særligt dokumentationsredskab kalder Bosted, hvor vi er i gang med at udvikle, hvordan vi måler indsats og mål. Det er en udfordring som er blevet større i forbindelse med Rehabilitering. HENRIK: Vi har meget vi kan lære endnu, især hvad angår netværk og pårørendesamarbejde. HENRIK: Vi er meget optaget af mindsteindgrebet og hjælp til selvhjælp. Vi er opmærksomme på potentialet i at skabe netværk og i at tale det samme sprog. Vores Ungeteam er for eksempel begyndt at have unge med i teammøderne. Vi er optaget af at gøre noget ved afstigmatisering. INSP! er et godt eksempel herpå. Vi sætter pust i folks drømme. Vi er yderligere optaget af peer to peer, som Michael er et godt eksempel på. Vi vil gerne udvikle det koncept. Vi vil have flere frivillige. HENRIK: Ved at Center for Alkohol- og Stofmisbrug og CFS har samme leder samt det tættere samarbejde med jobcentret er vi begyndt at nedbryde siloerne. Vi har taget fat på et ambitiøst projekt sammen med Regionen, Kendskab er Venskab. Vi har kommunale medarbejdere som kan følge Roskilde borgeren i Regionen. Vi udveksler medarbejdere med Regionen og vi holder oplæg hos hinanden for at udbrede kendskabet til hinanden. HENRIK: Vi har også nye projekter CTI 1 og Akut 2, er der noget vi kan klare selv så gør vi det. TINA: Der er stor forskel på de borgere der er i henholdsvis psykiatrien og på handicapområdet. Vi har en bred palet af borgere, som går fra de meget handicappede der har brug for hjælp til alt 24 timer i døgnet, til dem som kun har brug for få timers støtte i egen bolig. Det giver en udfordring der kræver et stærkt fagligt fokus. Neuropædagogik er den grunduddannelse medarbejderne i CFH skal have. I 2015/16 starter de sidste medarbejdere på uddannelsen. Neuropædagogikken gør, at vi kan yde den rigtige indsats for borgeren. Vi har oplevet, at vi har brugt år på at udvikle bestemte funktioner hos en borger, der aldrig kunne lade sig gøre. Vi bruger metoderne i kombination for at løse vores opgaver. I 2015 skal vi arbejde med en strategi der hedder Sund Borger. Vi skal se det hele menneske herunder også økonomien. Det er en udfordring at finde ud af hvad man kan spise, hvis man ikke har mange penge. Vi kigger ikke kun på borgeren men også på borgerens omgivelser og søger at gøre omgivelser bedst mulig for professionelle og for borgeren selv. TINA: Det er en udfordring at have en tæt dialog med de pårørende fordi de pårørende har mange følelser involveret, og fordi de unge selv er myndige. Hvordan skal vi pædagogisk motivere de unge til at imødekomme de voksnes ønsker. Der er ikke krav om at der skal være et pårørenderåd, men vi er afhængige af den tætte dialog med dem. Vi starter et nyt forsøg næste uge, hvor vi har dialogmøder. TINA: Vi har projekter i gang med frivilligecentret og med Sankt Hans have, og vi har fået midler fra ministeriet til et mestringskursus der skal give borgeren større forståelse for egen situation. Medarbejderne skal undervise borgerne. TINA: Det er besluttet politisk, at frivillige skal inddrages på Henrik Nielsens vej. De unge vil meget gerne have andre ind som ikke er pædagoger. Der er nogle unge mennesker fra Roskilde Katedralskole som gerne vil arbejde med de unge på Henrik Nielsens vej. 1 Critical Time Intervention Et metode der fokuserer på at hjælpe hjemløse tidligt med en koordineret indsats. Metoden bygger på Housing First princippet, om at al hjælp skal ske ud fra en tryg boligsituation. 2 Akut projektet går ud på at oprette et sted, hvor folk kan henvende sig i kortere tid for at afhjælpe en akut opstået psykisk krise fx i forbindelse med hjemflytning til egen bolig. Akuttilbuddet skal reducerer antallet af (gen)indlæggelser i psykiatrien. Side 6 af 8

7 TINA: Vi arbejder i høj grad med at få de unge ud i det rigtige erhvervsliv. STU arbejder på samme måde med praktikker i den rigtige verden. Men der er fortsat behov for beskyttet beskæftigelse. Spørgsmål Ingen Spørgsmål Pkt. nr. 5 Drøftelse hvor skal vi hen med den faglige tilgang og hvilke forslag er vigtige at tage med i udarbejdelse af politik for sociale indsatser? Deltagerne fordeles ud i grupper baseret på interesse for Handicapområdet, Socialpsykiatrien og en kombination af de to. Diskussionsspørgsmål: 1) Hvor langt rækker rehabiliteringstilgangen for forskellige borgere? 2) Hvornår skal man være omsorgsfuld og gøre noget for borgeren, selv om borgeren godt kan selv eller kan lære at mestre det selv? 3) Hvilke forpligtelser har borgeren til at medvirke positivt og aktivt? Hvor går grænserne? Plenumdebat Gruppe 1 Voksne unge mellem 30 og 40 år, som stadig føler sig som unge. Der er en mangel på tilbud til denne målgruppe. Derudover blev personalenormeringen i socialpsykiatrien diskuteret da det menes der ikke er nok. INSP! er et godt tilbud men der skal flere INSP! er i gang. Mere undervisning. Gruppe 2 Hvornår skal indsatsen stoppes? Er der et punkt hvor indsatsen ikke længere giver mening, og (hvornår) skal den erkendelse gøres? Rehabilitering er godt. Men for mange handicappede er Rehabilitering ikke en mulighed, hvorfor habilitering og fastholdelse af de funktioner de handicappede har, skal på dagsordnen. Gruppe 3 Fokus på hvordan vi sikrer at brugerne lærer hele livet. Fokus på skabelse og fastholdelse af sociale relationer. Flere INSP! er Gruppe 4 Forældrene efterlyser bedre dialog på tværs mellem bosted og STU eller beskyttet beskæftigelse. Generelt bedre og tættere dialog med forældrene. Side 7 af 8

8 Gruppe 5 Rehabilitering er en spændende tanke, men det er vigtigt at vi ikke mister grebet om det væsentligste, nemlig borgeren. Medarbejdernes opgave at ændre sig for at gøre plads til Rehabilitering Savner ungdomstilbud, gerne i samarbejde med frivillige. o Spørgsmål fra Kurt Hjortsø fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Hvad er ungdomstilbud i jeres billede? o Hanne fra Mariehusene: Der er ikke noget i vejen med en lille smule subkultur. Egenmestring betyder meget, alle mennesker har godt af at kunne så meget som muligt selv. Men vi skal passe på vi ikke svigter borgen. Vi skal huske, at vores borgere har en hjerneskade, og at de typisk har det bedst med dem der er lig dem selv. Gruppe 6 Fokus på beskæftigelse på almindelige arbejdspladser kan være svært for borgere der har for eksempel Downs. Inklusion på en arbejdsplads kan være svært når man skiller sig ud. Fokus på medbestemmelse. Udfordring at tage udgangspunkt i borgeres egen motivation når den er næsten lig nul. Er der muligt at give ansvaret tilbage til borgerne når de ikke vil tage det? Pkt. nr. 6 Refleksion fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets medlemmer Beskæftigelses- og Socialudvalgets medlemmer reflekterede over, hvad de vil tage med videre i politikprocessen. Pkt. nr. 7 Andet Temamøde om Inklusion og samskabelse med civilsamfund og erhvervsliv tirsdag den 18. november 2014 klokken til på INSP! Side 8 af 8