HARRESTRUP Å SUPPLERENDE BEREGNINGER MED HENBLIK PÅ KLIMATILPASNING

Transkript

1 Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato September 2013 Hydraulisk udredning af en fremtidig Harrestrup Å i forhold til overfladeafstrømning i forbindelse med skybrud HARRESTRUP Å SUPPLERENDE BEREGNINGER MED HENBLIK PÅ KLIMATILPASNING

2 HARRESTRUP Å SUPPLERENDE BEREGNINGER MED HENBLIK PÅ KLIMATILPASNING Revision 04 Dato Udarbejdet af Kristine Elisabeth Mulbjerg, Linda Bredahl, Dorte Harrekilde, Henrik Thorén Kontrolleret af Christian Nyerup Nielsen, Jesper Rasmussen, Peter Bønløkke Adamsen Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Hydraulisk udredning af en fremtidig Harrestrup Å i forhold til overfladeafstrømning i forbindelse med skybrud Ref. LF PEBA.docx Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 INDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Forudsætninger Hydrologisk model Modelopsætning MIKE Urban Damhusledning i Hvidovre Damhusledning i København Afstrømningsdata MIKE URBAN bidrag til Harrestrup Å MIKE Forudsætninger Grøndals Å Scenarier EcoLab (Vandkvalitet) Oplande Hydrauliske barrierer Terræn Biologiske forhold, vandkvalitet Resultater Fremtidig afledning af regnvand til Harrestrup å Fysiske forhold Erosionsrisiko Oversvømmelser Fæstningskanalen Vandstand i Kalveboderne Grøndals Å Østligt forløb ved Damhussøen Hydrauliske barrierer Vandkvalitet Næringsstoffer Suspenderet og organisk stof samt hygiejnisk vandkvalitet Miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller Helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å Grøndalsåen Oplandene opstrøms Fæstningskanalen Fæstningskanalen Konklusioner Fysiske forhold (hydraulisk kapacitet og vandhastigheder) Biologiske forhold (Vandkvalitet) Anbefalinger Referencer 54

4 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Oversvømmelseskort opstrøms Damhussøen, 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,25 m i Kalveboderne Oversvømmelseskort nedstrøms Damhussøen, 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,25 m i Kalveboderne Oversvømmelseskort opstrøms Damhussøen, 5 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,25 m i Kalveboderne Oversvømmelseskort nedstrøms Damhussøen, 5 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,25 m i Kalveboderne Oversvømmelseskort opstrøms Damhussøen, 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,94 m i Kalveboderne Oversvømmelseskort nedstrøms Damhussøen, 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,94 m i Kalveboderne Længdeprofil af Harrestrup Å fra Helhedsplanen Længdeprofil af Harrestrup Å med østligt forløb Harrestrup Å med angivelse af stationering Oversvømmelseskort Damhusengen, 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen og 0,25 m i Kalveboderne

5 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Københavns Kommune har anmodet Rambøll om at udarbejde en hydraulisk udredning af, hvorvidt Harrestrup Å kan anvendes som primær afledningsvej i forbindelse med skybrud for byområderne Vanløse, Husum, Brønshøj, Frederiksberg Vest og Valby. Rambøll har for Københavns Kommune i udarbejdet en helhedsplan for restaurering af Harrestrup Å, der tidligere har haft funktion som spildevandskanal og bl.a. som konsekvens heraf, er flisebelagt i bunden og siderne og uden nogen form for fysisk variation på hele den ca. 10 km lange strækning gennem Københavns Kommune. Da arbejdet med udarbejdelse af helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å blev iværksat i forsommeren 2011 var der ikke i samme grad fokus på, at Harrestrup Å skulle benyttes som skybrudsvej, hvilket der siden er kommet med skybrudsplanlægningen for Brønshøj, Husum, Vanløse, Frederiksberg Vest og Valby. Figur 1 Oversigtskort for projektstrækning angivet med røde markeringer. Harrestrup Å fra Fæstningskanalen til udløb i Kalveboderne. Helhedsplanens primære fokus har været restaurering af selve Harrestrup Å med henblik på, at opfylde målsætningerne om god økologisk tilstand i Vandplanen for hovedvandopland Køge Bugt. Helhedsplanens sekundære fokus har været at skabe en langt bedre sammenhæng mellem Harrestrup Å og de mange parker, som åen gennemløber under sin vej til udløbet ved Kalveboderne en sammenhæng med henblik på at forbedre de rekreative udfoldelsesmuligheder til gavn for borgerne i nærområdet. Endelig har et sidste fokuspunkt i helhedsplanen været at tilpasse åens profil til at rumme de meget varierende afstrømninger, hvor der er stor afstand mellem minimums- og maksimumsvandføringer. Profilet af Harrestrup Å er således designet til at have tilstrækkelig vanddybde og terrænnærhed ved minimumsvandføringer, men samtidig at kunne rumme de store afstrømninger op til 2-5 års hændelser. Beliggenheden af en fremtidig Harrestrup Å er endvidere valgt ud fra, hvor det er muligt at foretage kontrollerede oversvømmelser af terræn. I helhedsplanen er der indledningsvist set på de afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende områder ved skybrudshændelser, men der er ikke foretaget en egentlig hydraulisk udredning af, hvorvidt Harrestrup Å kan benyttes som skybrudsvej for deloplandene for Brønshøj, Husum, Vanløse og Valby. I helhedsplanen er der arbejdet med det eksisterende afløbssystem med de planlagte udbygninger af dette langs åen, særligt de tunnelerede ledninger på ø2,5 m og ø3,0 m i henholdsvis Hvidovre og Københavns Kommuner. Udbygningen af afløbssystemerne er

6 2 foretaget med afsæt i Vandplanens krav om at reducere aflastningerne til åen under regn og på Hvidovres side tillige for at reducere risikoen for oversvømmelser. Rambøll har for HOFOR i 2013 udført kapacitetsberegninger på Harrestrup Å i dens nuværende tracé og profil med henblik på dels at fastlægge effekten af de to store bassinledninger, der er under udførelse langs åen. Formålet med ledningerne er at reducere aflastninger til åen under regn samt for at reducere risikoen for oversvømmelser i Hvidovres opland langs åen. Rambøll er pt. for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ved at udarbejde en konkretisering af skybrudsplanlægningen for deloplandene Brønshøj, Husum, Frederiksberg Vest, Vanløse og Valby. Dette arbejde skal være færdig august-september 2013 og nærværende hydrauliske udredning skal indgå som et element i konkretiseringsarbejdet. Med baggrund i Helhedsplan for restaurering af Harrestrup Å, Reduktion af aflastninger til Damhusåen og Reduktion af aflastninger til Harrestrup Å for HOFOR har Rambøll udarbejdet nærværende hydrauliske udredning. Formålet med denne udredning er, at revurdere vandsystemernes hydraulik og massebalance for at klarlægge, om, og i hvilket omfang, de eksisterende vand(løbs-)systemer Harrestrup Å og Grøndalså kan benyttes til afledning af store vandmængder under skybrud og hverdagsregn i form af LAR. Der er således fokus på at afklare, hvilke muligheder der måtte være, og på hvilke barrierer eller afgrænsninger disse muligheder har. De miljømæssige interesser er særligt interessante med baggrund i Vandplaner, handleplaner og Københavns Kommunes planer om restaurering af Harrestrup Å. I forhold til biologien i en restaureret Harrestrup Å, er der i opgaven set på vandhastigheder, erosionspotentiale og vandkvalitet, såfremt Harrestrup Å i fremtiden i større eller mindre grad skal benyttes som skybrudsvej. De tre overordnede temaer for den hydrauliske udredning er følgende: Hydraulisk kapacitet af Harrestrup Å med det profil, der er foreslået i Helhedsplanen, herunder de nuværende hydrauliske barrierer i form af vejbroer og underføringer. Vandhastigheder ved skybrudshændelser, herunder erosionspotentialet og risikoen for skader på profilet af Harrestrup Å og dermed biologien knyttet til vandløbet. Vandkvalitet i Harrestrup Å, herunder betydningen for biologien i og ved Harrestrup Å i forbindelse med almindelige regnhændelser og ved skybrudshændelser. Nærværende rapport beskriver således, hvorvidt Harrestrup Å kan benyttes som afledning af vand i forbindelse med skybrud i oplandene for Brønshøj, Husum, Vanløse, Frederiksberg Vest og Valby, og under hvilke forudsætninger dette i givet fald kan ske.

7 3 2. FORUDSÆTNINGER 2.1 Hydrologisk model For at undersøge mulighederne for at benytte Harrestrup Å som skybrudsvej, blev den eksisterende modelopsætning fra Helhedsplanen udbygget og tilpasset således at modelopsætningen kunne danne grundlag for konsekvensvurderingerne af Harrestrup Å under et skybrud. Nedenstående afsnit er en teknisk beskrivelse af den til dette projekt benyttede hydrologiske model for Harrestrup Å Modelopsætning Den hydrologiske model er opsat i beregningsprogrammerne MIKE11 og MIKE Urban. MIKE11 håndterer vandløbsberegningerne, dvs. vandstandsniveauer og afstrømning i Harrestrup Å og Grøndalsåen. MIKE Urban håndterer kloaksystemet og eventuelle overløb fra dette til overfladearealer og dermed også til åbne vandløb som Harrestrup Å og Grøndalsåen (fremtidigt scenarie hvor åen åbnes og løber til Harrestrup Å). Modellerne er opsat særskilt, men er efterfølgende koblet i MIKE Flood. MIKE Flood er et beregningsprogram, som kan benyttes til sammenkobling af modeller opsat i MIKE11, MIKE Urban og MIKE 21. Sammenkobles alle tre modeller, kan MIKE Flood generere oversvømmelseskort, som viser hvor der kan opstår oversvømmelser i systemet. Det er også muligt blot at koble MIKE11 og MIKE Urban, hvorved de to modeller spiller sammen og bidrager med oplysninger til hinanden. Samlet bidrager dette til et mere sammenhængende billede af konsekvenserne ved et skybrud MIKE Urban Mike Urban modellen blev opbygget i 2008 for Lynettefælleskabet, i forbindelse med projektet Intelligent Spildevandshåndtering (Figur 2) og er siden detaljeret og udbygget med planlagte tiltag. Modellen er opbygget på baggrund af detailmodeller og ledningsdatabaser for kommunerne i Renseanlæg Damhusåens opland. Ledninger med en dimension mindre end ø300 mm er fjernet fra modellen for at få et ensartet detaljeniveau i alle kommuner.

8 4 Figur 2 Grafisk oversigt over MIKE Urban modellen Der er opbygget en ny hydrologisk overflademodel som er ensartet for alle kommuner. Nye afløbskoefficienter og afstrømningstider er beregnet på baggrund af geografisk information om huse, veje, parkeringspladser m.m. Spildevandsstrøm er tilføjet modellen på baggrund af opmålt vandforbrug. Både den hydrologiske og hydrauliske Mike Urban model er kalibreret mod regnmåler, flowmåler og pumpestationer i oplandet og på renseanlægget. HOFOR har planlagt udførelse af to dybe bassinledninger på hver sin side af Harrestrup Å nedstrøms for Roskildevej i Vigerslevparken (Figur 3). Arbejdet er igangsat og forventes færdigt i 2017/2018. De to planlagte rørledninger langs Harrestrup Å (også kaldet Damhusåen nedstrøms for Roskildevej) i Hvidovre og København er beskrevet i modellen ifølge beskrivelsen nedenfor.

9 5 Figur 3 Oversigt over de to Damhusledninger Damhusledning i Hvidovre Det fælleskloakerede afløbssystem i Hvidovre Kommune udbygges i de kommende år langs hele Damhusåen. Udbygningen strækker sig fra Åmarkens Pumpestation, der ligger syd for Gl. Køge Landevej nær ved Damhusåens udløb i Kalveboderne, til Hvidovre Station i den nordlige del af Hvidovre Kommune (op til Dæmningen). Ledningen fungerer som transportledning mod Åmarkens Pumpestation, der i daglig drift pumper regn- og spildevand til Renseanlæg Damhusåen. Ved Åmarksvej etableres to nye pumpestationer. En pumpestation til overpumpning af vand til Renseanlæg Damhusåen, og en pumpestation der kan pumpe vand direkte til Damhusåen. Sidstnævnte sikrer, at der kan aflastes vand ved fremtidige højere vandstande i Kalveboderne og Damhusåen. Ledningsanlægget etableres både til transport og som bassin og dimensioneres for overløb til recipient 5 gange årligt som et gennemsnit. Udbygningen af hovedtransportsystemet forventes gennemført i perioden fra 2013 til Udbygningen af de opstrøms systemer forventes efterfølgende udført over en periode på år og med start omkring Det er planlagt at etablere en Ø2500 mm tunneleret ledning fra Åmarksvej i syd til Sønderkær, en Ø2000 mm ledning fra Sønderkær langs Damhusåen til Hvidovregade, en Ø1600 mm ledning fra Hvidovregade til Landlystvej og en Ø1200 mm ledning fra Landlystvej til Hvidovre Station i nord. Der etableres ligeledes flere større ledninger ind i oplandet for at kunne sænke stuvningsniveauet.

10 6 Med det nye anlæg fås et bassinvolumen på ca m 3, hvilket er tilstrækkeligt til at vandplanernes retningslinjer om overløb af regn fortyndet spildevand til Harrestrup Å bliver opfyldt. De fleste af de eksisterende udløb til Damhusåen på det fælleskloakerede afløbssystem bibeholdes, men overløb til Damhusåen (Harrestrup Å) vil primært foregå ved Åmarken Damhusledning i København Bassinledningen opsamler overløbsvand fra primært København og Frederiksberg. Bassinledningen starter i Vigerslevparken nord for vejen Ved Dæmningen. Derfra går den sydpå og krydser under banedæmningen ved Hvidovre Station. Bassinledningen forløber i Vigerslevparken langs den østlige side af Damhusåen og krydser Vigerslev Allé, Holbækmotorvejen og Gl. Køge Landevej ved Renseanlæg Damhusåen. Etableringen af ledningen vil foregå ved tunnelering. På strækningen etableres syv bygværker, der fungerer som presse- og modtagegruber i anlægsfasen og i driftssituationen som tilløbsbygværker for overløbsvand fra de eksisterende bygværker. Der etableres ikke ledningstilslutninger mellem bygværkerne. Ledningen har en diameter på Ø3000 mm og er ca m lang. Dermed har ledningen et volumen på ca m 3. Dertil kommer at de nye bygværker har et samlet volumen under maksimal stuvningsniveau på omkring m 3 og det samlede volumen i bassinledningsanlægget er således ca m 3. Længst mod syd etableres en tømmepumpestation og et overløbsbygværk ud til Damhusåen. Overløbsbygværket forsynes med tromlesier samt underløbs-klapper og en fast overløbskant til nødoverløb ved gravitation. Tunnelledningen har en stor hydraulisk kapacitet og vil også kunne indgå som en del af skybrudssikringen af området Afstrømningsdata I beregningerne i MIKE URBAN anvendes såkaldte CDS-regn (Chicago Design Storm), som er "kunstige" regnhændelser genereret ud fra historiske regndata. CDS-regn bruges generelt som dimensioneringsregn ved analyse af afløbssystemet. CDS-regnene, der er anvendt til beregningerne, er taget fra Spildevandskomiteen, Skrift 28: Regional Variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). Den anvendte CDS regn har en gentagelsesperiode på 100 år, og der regnes med en klimafaktor på 1,4, svarende til udviklingen i regn om 100 år MIKE URBAN bidrag til Harrestrup Å CDS-regnen genererer et flow i afløbssystemet på baggrund af de befæstede arealer, der er kortlagt og implementeret i modellen. På strækninger, hvor flowet overskrider kapaciteten i afløbssystemet, vil der ske overløb til overfladen via brønde eller recipienter via overløbsbygværker. Disse overløb kan således både være tilsigtede og utilsigtede. En del af overløbsvandet ender i Harrestrup Å, dette er i scenarierne medregnet via en koblet MIKE11 MIKE URBAN opsætning. Figur 4 viser bidraget summeret for samtlige overløb til Harrestrup Å gennem simuleringsperioden. Den samlede maksimale afstrømning fra afløbssystemet i oplandene langs Harrestrup Å i København er på 15,7 m 3 /s ved en 100 års hændelse og denne afstrømning finder sted umiddelbart efter skybruddets start. Dertil kommer afstrømningen i den øvre del af Harrestrup Å systemet, der maksimalt udgør ca m 3 /s ved en 100 års hændelse.

11 7 Figur 4 Det samlede bidrag fra MIKE URBAN til Harrestrup Å i simuleringsperioden ved en 100 års hændelse den kunstige regn, CDS-regnen, har en varighed på 1 døgn og er startet MIKE11 MIKE11-modellen beskriver Harrestrup Å fra Fæstningskanalen til Kalveboderne, samt forholdene på terræn i parkerne langs Harrestrup Å. Som basismodel er benyttet Projekt -modellen fra Helhedsplanen, denne opsætning benytter de foreslåede fremtidige profiler og terrænforhold ved blandt andet Damhusengen. I forhold til Projekt -modellen i Helhedsplanen, er nærværende model udbygget, idet Grønddals Å er blevet tilføjet som åbent vandløb fra C.F. Richsvej, med rørlagt tilløb umiddelbart efter Damhussøen ved Roskildevej. På Figur 5 er det muligt at se udbredelsen af MIKE11 modellen over Harrestrup Å og Grøndals Å. De hvide firkanter angiver placeringen af strukturer så som broer og underføringer. Der er i opbygningen af modellen udvalgt de væsentligste strukturer ud fra betragtninger om, hvilke der potentielt kan udgøre en hydraulisk begrænsning. Mindre gangbroer er f.eks. ikke medtaget, da disse ikke vurderes, at kunne skabe væsentlige vandføringsmæssige problemer op- og nedstrøms eller relativt enkelt ville kunne ombygges.

12 8 Figur 5 Kortet viser udbredelsen af MIKE11 modellen over Harrestrup Å og Grøndals Å, fra Fæstningskanalen i nord til Kalveboderne i syd. De hvide firkanter angiver strukturer så som underføringer og broer. Der er i basisopsætningen ikke ændret på eksisterende strukturer som underføringer og broer. Dog er der foretaget mindre justeringer på baggrund af HOFORs opmåling af åen. I forbindelse med undersøgelsen af de hydrauliske barrierer i Harrestrup Å, er der foretaget systematiske opdateringer i modelopsætningen i forhold til de indlagte strukturer. Ændringerne er foretaget med fokus på at identificere særligt problematiske bygværker og konsekvenserne af ændringer i disse bygværker. Strukturer, som hydraulisk begrænsning i Harrestrup Å, bliver omtalt nærmere i afsnit 2.3. Figur 6 viser en oversigt over de strukturer der er inkluderet i opsætningen af Harrestrup Å og Grøndals Å. Figur 6 Oversigt over indlagte strukturer i MIKE11 opsætningen af Harrestrup Å og Grøndals Å.

13 Forudsætninger For at vurdere muligheden for at benytte Harrestrup Å som skybrudsvej, regnes der på konsekvenserne ved en 100 års hændelse. Der er i Harrestrup Å foretaget vandføringsmålinger af flere omgange og gennem kortere og længere perioder. Det er dog ikke muligt ud fra det tilgængelige datagrundlag at identificere en egentlig 100 års hændelse. Der er derfor i beregningerne benyttet en modificeret CDS-regn svarende til en 100 års gentagelsesperiode og med en klimafaktor på 1,4. Regnhændelsen er hentet som udtræk fra en detaljeret MIKE Urban opsætning af København og omegns kommuner. Udtrækket er hentet umiddelbart opstrøms Fæstningskanalen (Figur 7) og viser vandføringen i Harrestrup Å ved den pågældende lokalitet under en simuleret 100 års hændelse. Udtrækket er den mest nøjagtige angivelse af en 100 års hændelse, da der ikke findes egentlige tidsserier for en 100 års hændelse ved Fæstningskanalen. Lokaliteten, hvor udtrækket er foretaget, er dog ikke nøjagtigt beliggende, hvor Harrestrup Å krydser under Fæstningskanalen, hvorfor vandføringen på 11 m 3 /s i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen kan være lettere underestimeret. Kagsåen løber til Harrestrup Å mellem lokaliteten for udtrækket og Fæstningskanalen, og der er i konkretiseringen af skybrudsplanerne umiddelbart regnet med en tilladt tilledning fra Kagså systemet på 1,1 m 3 /s. Den faktiske tilledning fra systemet under en 100 års hændelse, vil under de nuværende forhold givet vis være større. Modelopsætningen i MIKE Urban af Kagså oplandet, samt de øvrige oplande til Harrestrup Å opstrøms Fæstningskanalen, er behæftet med usikkerheder, hvilket betyder, at vandføringen ved Viemosevej kan være overestimeret. Samlet er det derfor ikke er muligt at fremkomme med en præcis angivelse af vandføringen i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen under en 100 års hændelse. Det antages at de 11 m 3 /s er i en korrekt størrelsesorden. For at tage højde for usikkerheder, er beregningerne af den hydrauliske kapacitet i Harrestrup Å, endvidere udført med en vandføring på 19 m 3 /s, hvilket svarer til en skønnet vandføring som det sås under skybruddet 2. juli Dette sikrer at der tages højde for ekstreme vandføringer og at anbefalingerne for Harrestrup Å, som skybrudsvej, dækker over et bredt spænd.

14 10 Figur 7 Angivelse af lokaliteten hvorfra udtrækket fra MIKE Urban er hentet Efterfølgende er udtrækket modificeret, således at det er tilpasset dynamikken i et vandløb, hvor reaktionshastigheden er længere end i et rørlagt system. Tidsserien er derfor forlænget med et døgn. Nedenstående figur viser det modificerede udtræk fra MIKE Urban, ud fra dette ses, at en 100 års hændelse giver anledning til en vandføring på 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen i peak situationen. Når der i de efterfølgende afsnit refereres til vandføringer er det alle med udgangspunkt i 11 m 3 /s som opstrøms rand ved Fæstningskanalen. Figur 8 Vandføringen i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen under en 100 årshændelse, modificeret udtræk fra MIKE Urban.

15 11 Til dimensionering af profiler og underføringer er der desuden benyttet viden om de karakteristiske vandføringer sommermedian og medianmaksimum. Tabel 1 viser en oversigt over de anvendte karakteristiske vandføringer. Tabel 1 Karakteristiske vandføringer i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen Vandføring Harrestrup Å Sommermedian Medianmaksimum 100 års hændelse [m3/s] 0,07 2,48 11,0 For projektstrækningen af Harrestrup Å fra Fæstningskanalen til udløbet i Kalveboderne skal der i henhold til Helhedsplan for restaurering af Harrestrup Å ske en udskiftning af den eksisterende flisebelagte bund og sider med naturligt bundsubstrat i form af sten, grus og vandplanter. Der er derfor for hele vandløbsstrækningen i modellen regnet med et Manningtal på 15, hvilket svarer til en karakteristisk årsmiddel. Manningtallet vil afhænge af mængden af grøde i vandløbet og bundbelægningen, og vil derfor kunne variere gennem året. I underføringer er Manningtallet sat til 60, da der vil være væsentlig mindre ruhed i disse Grøndals Å Københavns Kommune har iværksat en åbning af en delstrækning af Grøndals Å, og hvor åen i fremtiden vendes således at den får udløb i Harrestrup Å. Detailprojektet udføres af Orbicon og er beskrevet i rapporten Genåbning af Grøndals Å fra Det er oplysninger fra denne rapport, der har dannet grundlag for implementeringen af Grøndals Å i MIKE11 opsætningen. Grøndals Å er i rapporten dimensioneret efter en vandføring på 0,3 m 3 /s ved udløbet til Harrestrup Å ved Roskildevej og der er, hvis ikke andet er nævnt, regnet med denne vandføring i nærværende rapport. Ved anvendelse af Grøndals Å som skybrudsvej vil vandføringen fra denne kunne blive større Scenarier Muligheden for at benytte Harrestrup Å som skybrudsvej afhænger af en række forskellige parametre. For at afklare mulighederne og identificere begrænsninger er der opsat forskellige scenarier til beregningerne i MIKE11 og MIKE Flood. Scenarierne har haft fire omdrejningspunkter: 1. Fæstningskanalen: Muligheden for at benytte Fæstningskanalen som aflastning for oplandet opstrøms for dermed at kunne reducere belastningen på Harrestrup Å nedstrøms for Fæstningskanalen. 2. Tilledning fra Grøndals Å: Betydningen af en øget tilledning fra Grøndals Å til Harrestrup Å 3. Nyt østligt forløb omkring Damhussøen: Øget mulighed for opmagasinering i oplandet under skybrud, samt øget sammenhæng i blå og grønne korridorer i bymiljøet 4. Ændrede underføringer/profiler: fokus på begrænsende faktorer i eksisterende underføringer og profiler. Ad. 1: Det ønskes at undersøge om etableringen af enten en pumpestation ved Fæstningskanalen eller øget opmagasineringskapacitet i det opstrøms liggende opland kan øge kapaciteten i Harrestrup Å nedstrøms. For at belyse dette er der kørt simuleringer med forskellig pumpekapacitet for oppumpning fra å til kanal. Simuleringerne under dette scenarie er desuden blevet brugt til at belyse betydning af havvandstandstigning i Kalveboderne. Tabel2 viser en skematisk oversigt over simuleringerne kørt under scenarie 1. Som det fremgår, er der for hver fastsat pumpekapacitet (eller opmagasineringskapacitet) kørt simuleringer med vandstand i Kalveboderne på henholdsvis 0,25 og 0,94 m.o.h.

16 12 Tabel 2 Skematisk oversigt over simuleringerne kørt i forbindelse med scenarie 1 Pumpekapacitet [m 3 /s] Vandføring i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen [m 3 /s] 0 11,0 3,0 8,0 6,0 5,0 Vandstand Kalveboderne [m.o.h.] 0,25 0,94 0,25 0,94 0,25 0,94 Ad. 2: Som skrevet i afsnit er der som udgangspunkt regnet med et bidrag fra Grøndals Å på 0,3 m 3 /s i de forskellige scenarier. Der er dog kørt enkelte simuleringer med et bidrag fra Grøndals Å på 1,5 m 3 /s, for at belyse effekten af at benytte Grøndals Å som skybrudsvej. Ad. 3: For at skabe opmagasineringsplads i oplandet og et mere sammenhængende forløb mellem Harrestrup Å og Grøndals Å med optimering af en spredningskorridor for både den våde og den tørre natur, samt styrke den grønne korridor mellem parkerne i København, undersøges mulighederne i at inddrage en del af Damhussøen (Figur 10). Det inddragede område giver mulighed for etablering af en ådal/regnvandspark langs Damhussøens østlige side. For at sikre et jævnt forløb for Harrestrup Å gennem ådalen, skal terrænet ved indløbet ligge omkring kote 6 m og falde gennem ådalen til kote 3,5 m. Dette betyder at terrænet er væsentlig under vandspejlet i Damhussøen, som ligger omkring kote +8,5 m (flodemål kote +8,71 m). Ådalen er derfor simpelt konstrueret i modellen med en spuns mod vest, i en højde der sikrer adskillelse af Damhussøen og ådalen. På den nye dæmning mellem Damhussøen og Harrestrup Å vil det være muligt at etablere gang- og cykelsti langs Damhussøen. Mulighederne er mange for en udformning af en ådal langs den østlige bred af Damhussøen, hvilket vil skulle beskrives særskilt, hvis der arbejdes videre med et sådant forløb af Harrestrup Å og Grøndalsåen. Nedenfor er beskrevet en af de mange mulige udformninger, og den udformning som ligger til grund for den hydrauliske analyse. Det foreslås, at Ådalen de første ca m vil være 70 m bred, med Harrestrup Å i et let mæandrerende forløb. Harrestrup Å er på strækningen dimensioneret efter en sommermedian vandføring, således der sikres et konstant flow. Mod øst skråner ådalen mod vejen Ved Damhussøen, skråningen sikrer at ådalen falder naturligt ind i området. Figur 9 viser det simple tværsnit af den nye ådal implementeret i MIKE11.

17 13 Figur 9 Konceptuelt tværsnit af den nye ådal Efter godt meter breder ådalen sig ud i en større åben regnvandspark, hvor Grøndals Å løber til i et åbent forløb. Ådalen etableres med skråningsanlæg mod Damstien og Peter Bangs Vej, så der dannes en naturlig overgang fra bymiljøet til den nye park. Efter tilløbet fra Grøndals Å løber Harrestrup Å videre mod syd i ådalens vestlige side. Ved Roskildevej etableres en ny underføring, denne dimensioneres efter en medianmaksimum afstrømning, hvilket sikrer, at vandet holdes tilbage i ådalen ved større nedbørshændelser. Harrestrup Å løber herefter ned gennem Vigerslevparken og kobles på det eksisterende forløb umiddelbart opstrøms Dæmningen. Figur 10 viser en koncepttegning over det foreslåede østlige forløb af Harrestrup Å.

18 14 Figur 10 Koncepttegning over et nyt østligt forløb af Harrestrup Å ved Damhussøen. Atelier Dreiseitl august Ad. 4: For at undgå utilsigtede oversvømmelser langs Harrestrup Å afklares kapaciteten på eksisterende underføringer på strækningen. Desuden afklares det, om vandløbsprofilerne fra Helhedsplanen er tilstrækkelige i forhold til Harrestrup Ås evne til at fungere som skybrudsvej EcoLab (Vandkvalitet) Der er efter aftale med Københavns Kommune valgt ikke at opsætte en overbygning på den hydrologiske model i form af en Ecolab-model grundet et for spinkelt datagrundlag. Opsætning og efterfølgende kalibrering og validering af en EcoLab-model kræver flere sammenhængende måleserier af en vis varighed. Da dette ikke er tilgængeligt på Harrestrup Å, er det valgt at foretage den vandkvalitetsmæssige vurdering på baggrund af fortyndingsprincipper og faglig viden om stoftransport. Se afsnit 2.5 og Oplande I masterplanerne for skybrudsoplandene langs Harrestrup Å er der foretaget en underinddeling i deloplande efter topografiske forhold (naturlige strømningsveje), kloakoplande, samt by- og trafikplanmæssige forhold (Figur 11). I de opstrøms oplande er de foreslåede masterplaner meget ens, mens der for de nedstrøms oplande Gåsebækrenden og Teglholmen er forskellige varianter med større eller mindre udledning til Harrestrup Å.

19 15 Figur 11 Deloplande Harrestrup Å (Damhus Sø) og Harrestrup Å (Vigerslev Park) leder begge til åen med større centrale forsinkelse-elementer på Damhusengen og i Vigerslevparken. Gåsebækrendens nordlige og sydlige oplande vil naturligt søge mod lavpunkter i terrænet og der skal her etableres større afledningselementer enten mod Harrestrup Å eller Kalveboderne. Teglholmen vil skybrudssikres med udløb til Sydhavnen. I Figur 12 er vist det masterplanforslag der har størst opland tilsluttet Harrestrup Å. De overordnede skybrudsveje på terræn er: Harrestrup Å, Grøndals Å, samt udvalgte vejtracéer. Mens de større mulige skybrudsveje i ledninger er: Damhusledningen, Gåsebækrenden, Søndersøledningen, Belvedereledning samt i nogen udstrækning skybrudsledningen i Ladegårdsåoplandet i forhold til den nordlige del af Frederiksberg.

20 16 Figur 12 Masterplanforslag med størst opland tilsluttet Harrestrup Å 2.3 Hydrauliske barrierer Alle væsentlige underføringer langs Harrestrup Å er undersøgt i forhold til afklaring af hydraulisk kapacitet. Kapaciteten er bestemt via en dynamisk simulering i MIKE11, hvor der er anvendt en ekstrem afstrømning, svarende til et skønnet maksimum ved Fæstningskanalen på 19 m 3 /s ved skybrudshændelsen den 2. juli Efterfølgende er resultatet analyseret og kapaciteten for de enkelte underføringer er bestemt ud fra, hvornår det fulde gennemløb blev udnyttet og der dermed vil opstå stuvning opstrøms med

21 17 en vandstand højere end topkoten på underføringen. Tabel 3 Væsentlige underføringer langs Harrestrup Å, med angivelse af lokalitet, dimensioner og hydraulisk kapacitettabel 3 viser en skematisk oversigt over de væsentligste underføringer langs Harrestrup Å. Tabel 3 Væsentlige underføringer langs Harrestrup Å, med angivelse af lokalitet, dimensioner og hydraulisk kapacitet Lokalitet Fæstningskanalen St. 30 m Slotsherrensvej St m Jyllingevej St m Roskildevej St m Bjørnevej St m Damhusdalen St m Dæmningen St m Gangbro 7.6 St m Gangbro 7.4 St m Landlystvej St m Gangbro 6.5 St m Vigerslev Allé St m Bane DK St m Folehaven St m Sønderkær St m Bro 5.8 St m Vestkærs Allé St m Risbjerggårds allé St m Antal underføringer Dimensioner [L*B*H] / [m] Top-kote i underføringen, DVR90 [m] Hydraulisk kapacitet [m3/s] 1 98 x 5 x 2,6 9,5 8, x 2,75 x 3 9,5 18, x 3,1 x 1,95 7,88 8, x 2 x 1,75 6,35 6, x 3 x 1,8 4,14 7, x 3 x 1,8 3,35 4, x 2 x ,84 1-2,197 10,98 1-2,027 9, x 2,5 x 2 2,077 10,01 1-1,95 9, x 3,5 x 2 1,59 7, x 8,25 x 1,88 1,87 8, x 3,5 x 2 1,59 6, x 2,5 x 2 1,445 6, , x 2,6 x 2 1,31 3,5 2 6 x 2,5 x 2 1,02 6,82 Underføringen med laveste hydrauliske kapacitet er Bro 5.8 umiddelbart nedstrøms Sønderkær. Bro 5.8 er en rørbro og da der foreligger planer om en ændring af denne i forbindelse med Helhedsplanen, vil den ikke blive behandlet yderligere i nærværende rapport. Vestkærs Allé har også en relativ lille hydraulisk kapacitet. Harrestrup Å er dog på denne strækning stuvningspåvirket af Kalveboderne og en øget kapacitet under Vestkærs Allé vil derfor umiddelbart ikke medføre væsentlige forbedringer i vandføringen, se afsnit 3.3. Underføringen ved Damhusdalen har en hydraulisk kapacitet på 4,6 m 3 /s. Strækningen af Harrestrup Å, hvor underføringen er beliggende, har dog det største fald på hele Harrestrup Å gennem Københavns Kommune. Faldet på strækningen betyder derfor, at der kun opstår begrænset stuvning opstrøms underføringen.

22 Terræn Til den detaljerede hydrauliske beregning (MIKE Flood) af det nye landskab er opbygget en 3Dhøjdemodel ud fra terrændata fra Danmarks Højdemodel. Modellen er tilpasset således, at bygninger repræsenteres via bygningsgrundkort. På resten af terrænet, dvs. for alle overflader på nær bygninger, er terrændata benyttet. Således er denne model renset for støj som træer, biler, skraldespande etc. Terrænmodellen har oprindelig en opløsning på 1,6 m * 1,6 m i horisontalt plan, men for at reducere beregningstiden er den ændret til 3,2 m * 3,2 m. Den vertikale garanterede usikkerhed er generelt 10 cm på landsplan, men er normalt lavere. Bygninger er indsat i modellen ud fra et grundkort med deres placering, og simuleret i modellen ved at hæve terrænet 10 m ved hver bygning. Endvidere er der indbygget diverse underføringer i modellen. Det i dag eksisterende dige på Hvidovre-siden af Damhusåen er indbygget i modellen og ligeledes er det fremtidige dige indbygget således at det repræsenterer 3 m.o.h. indtil Sønderkær. 2.5 Biologiske forhold, vandkvalitet Vandkvaliteten i Harrestrup Å/Damhusåen er i dag overvåget ved hjælp af målestationer i åen. Fra 1996 er der udtaget vandprøver 1-2 gange hver måned ved målestationen, som ligger hvor åen krydses af Landlystvej (se Figur 13). Målestationen er aktiv for vandkemi, men ikke længere aktiv på målinger af smådyrsfauna og fysisk indeks /1/. I 2009 er der også målt supplerende vandkemi inkl. miljøfremmede stoffer på en del andre lokaliteter i åen (Figur 13) den 3. september og 2. november. Endvidere er der målt for bakterier i 2009 og Disse er alle taget i recipienten efter fortynding (pers. komm. Jørgen Krogsgaard, DHI, via Palle Sørensen, KK). Dette afsnit beskriver resultaterne af feltmålingerne og repræsenterer dermed den forudsatte kvalitet af vandet i Harrestrup Å i dag. Vandkvaliteten er dermed primært beskrevet ud fra vandkemi men ikke ud fra fauna og flora-undersøgelser. Ud fra Dansk Vandløbsfaunaindeks 1 (DVFI) har den opstrøms del af Harrestrup Å - omkring krydset med Fæstningskanalen ringe biologisk vandløbskvalitet. Ved Landlystvej har åen ud fra DVFI noget forringet biologisk vandløbskvalitet, mens den nedstrøms del nær Åmarken har meget ringe biologisk vandløbskvalitet /1/. Vandløbskvaliteten er altså noget svingende gennem å-forløbet og er generelt ringe i diversiteten af smådyrsfaunaen. Målsætningen, ifølge Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, er for Harrestrup Å opstrøms Ballerup Boulevard DVFI=5, mens den nedstrøms Ballerup Boulevard for Harrestrup Å/Damhuså er DVFI=4. I henhold til Vandplan for Køge Bugt, så skal store dele af strækningerne af Harrestrup Å gennem sit forløb i Københavns Kommune opnå målsætningen God økologisk tilstand. Opfyldelse af målsætningen er udskudt til efter første planperiode, dvs. at opfyldelse af målsætningen sandsynligvis vil skulle ske senest med udgangen af anden planperiode, der forløber fra /3/. Harrestrup Å er ikke en del af Natura2000-områder, men er 3-beskyttet på hele strækningen fra krydset med Fæstningskanalen og til udløb på nær den lille del fra Roskildevej til åen løber ind i Vigerslevparken før jernbanen /1/. 1 Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) går fra 1 7 og hvor faunaklasse 7 er at betragte som uforurenet med en stor artsvariation af smådyr i vandløbet. Faunaklassen vurderes ud fra sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbet. Faunaen og sammensætningen heraf er bl.a. afhængig af at vandets renhed og egnede levesteder. God økologisk tilstand er udtrykt ved en faunaklasse 4 for blødbund og ellers normalt faunaklasse 6 eller 5.

23 19 Landlystvej Figur 13 Placering af målelokaliteter for vandkvalitet i Herudover måles på den aktive målestation, som ligger hvor Landlystvej skærer Harrestrup Å. Stofkoncentrationer og iltforbrug målt den 3. september og 2. november 2009 er generelt højere sammenlignet med målingerne ved Landlystvej resten af 2009 (Figur 14, Figur 15, Figur 16). Dette indikerer enten en forskel i målemetode, hvilket ikke forventes, da koncentrationerne også er højere ved Landlystvej 2. november, eller det kan være resultaterne efter markante regnhændelser i dagene inden d. 3. september og 2. november. Det er dog undersøgt, at der ikke har forekommet skybrud eller regnhændelser af større varighed eller intensitet i perioden 30. august 3. november 2009 /17/, så dette er ikke grunden til de umiddelbart specielle målinger. Som følge af disse forskelle vil målingerne ved Landlystvej være det primære udgangspunkt for den overordnede vurdering af vandkvaliteten, mens de supplerende målinger bruges til at se på variationen i vandkvaliteten på Harrestrup Å strækningen (fra krydset i Fæstningskanalen til udløbet i havet).

24 20 Figur 14 Målinger af total-p i Harrestrup Å i Enhed: mg/l. UH11 er udtaget af graf pga. formodet fejl (110 mg P/l). Figur 15. Målinger af total N i Harrestrup Å i Enhed: mg/l. Figur 16 Målinger af BI 5 i Harrestrup Å i Enhed: mg O 2/l.

25 Næringsstoffer I statens vandplaner er der fokus på de totale mængder af fosfor og kvælstof, idet disse er støtteparametre til klorofylindholdet, der er miljømålsparameter for søer, og idet kvælstof er støtteparameter til dybdegrænsen for ålegræs, der er miljømålsparameter for kystvande. Miljømålene relaterer sig således alene til klorofyl og ålegræs, mens støtteparametrene fosfor og kvælstof angiver det forventede niveau for en eller begge ved den angivne miljømålsparameter /2/. Grundet Vandplanernes fokus på kvælstof især, men også på fosfor i sø-sammenhæng beskrives niveauet af kvælstof- og fosforindhold i Harrestrup Å i denne rapport. For hele vandløbsstrækningen (dvs. supplerende målinger) er indholdet af kvælstof og fosfor henholdsvis 3 mg N/l og 0,6 mg P/l, hvilket for begge er lidt højere end hvad man generelt antager som middelkoncentrationen i urenset vejvand. Stofkoncentrationerne i urensede regnvandstilløb er i henhold til erfaringstal på vejvand fra Miljøstyrelsen /6/ omkring 2 mg kvælstof/l og 0,5 mg fosfor/l. Sidstnævnte sandsynligvis også lidt lavere (0,3 mg P/l /8/). Denne fosforværdi for urenset vejvand ligger på niveau med lokale værdier af total-p i vand afstrømmet fra veje på forskellige lokaliteter i Storkøbenhavn /7/ og de nævnte N og P værdier korresponderer ligeledes til niveauerne fundet i typisk urban regnafstrømning og vejvand i øvrigt /8/. Fosfor-indholdet på målelokaliteten ved Landlystvej er resten af 2009 væsentlig lavere, omkring 0,15 mg P/l (ses også på Figur 14), hvilket også er det niveau, der er målt pr år siden Fosforkoncentrationen i Harrestrup Å er altså ikke mindsket gennem de sidste år (Figur 17). Variationerne over året har heller ikke noget udpræget mønster (Figur 18). Til gengæld ligger fosforniveauet omkring gennemsnittet af vandføringsvægtede P-årsmiddelværdier for danske vandløb med punktkildeudledning /9/. Ved målinger af vejvand i Ørestad, over 21 regnhændelser, er der ligeledes konstateret P-værdier, der gennemsnitligt ligger under ovennævnte gennemsnit og med meget lave orto-p koncentrationer. Figur 17 Fosfor indhold pr måling (øverst) og pr år (nederst) i Harrestrup Å ved Landlystvej. Enhed: ug/l.

26 22 Figur 18 Fosfor-indhold på månedsbasis i Harrestrup Å. Total-P og orto-p målt i perioden henholdsvis og Enhed: ug/l Figur 19 Målinger af total fosfor i Harrestrup Å på to datoer i Enhed: mg/l. Målelokalitet UH11 er udtaget pga. formodet fejl (110 mg P/l). Fra åen krydser Fæstningskanalen til dens udløb varierer koncentrationen af fosfor alt efter hvor på å-strækningen der er målt. Hvor der er målt lige omkring et udløb, UD21 og UD19, som er omkring jernbanekrydsningen (Figur 13), er koncentrationerne væsentligt højere i åen (Figur 19) og langt højere end middelværdier for urenset spildevand. Det samme tegner sig for kvælstofindholdet som også stiger betragteligt ved disse udløb (Figur 20). Kvælstof-indholdet på målelokaliteten ved Landlystvej er omkring de 1-2 mg N/l resten af 2009 på nær februar (Figur 15). Der er en betragtelig årstidsvariation i kvælstofkoncentrationen i åen, idet niveauet er ca. 50 % højere i vintermånederne (Figur 21). Den fundne høje kvælstofkoncentration i de supplerende målinger på i snit 3 mg N/l (Figur 20) kan dog ikke forklares ved årstidsvariation, da disse målinger til dels foregik i september. Kvælstof-niveauet i åen er faldet støt de senere år fra 1993 til nu. Dette skyldes et fald i nitratindholdet (Figur 22). Nitratindholdet er de sidste ca. 4 år nede på at udgøre ca. halvdelen af bidraget til den samlede kvælstofkoncentrationen i å-vandet. Den samlede kvælstofkoncentration er omkring 2 mg/l, hvilket er højt, da det svarer til middelkoncentrationen i urensede vejvandstilløb. Sammenholdt med kvælstofkoncentrationen i andre danske vandløb er niveauet dog ikke højt /9/, men det skyldes, at Harrestrup Å er et vandløb omgivet af primært urbane omgivelser i stedet for dyrkede arealer.

27 23 Figur 20 Målinger af kvælstof i Harrestrup Å på to datoer i 2009: 3. september (øverst) og 2. november (nederst). Enhed: mg/l. Figur 21 Kvælstof-indhold på månedsbasis i Harrestrup Å målt over perioden Figur 22 Kvælstof indhold pr måling (øverst) og pr år (nederst) i Harrestrup Å ved Landlystvej. Enhed: ug/l Organisk stof og suspenderet stof I tråd med næringsstofindholdet er indholdet af let omsætteligt organisk stof målt som biologisk iltforbrug (BI 5 ) også væsentligt højere i målingerne omkring udløbene UD21 og UD19 i forhold til opstrøms disse (Figur 23). Ses samlet over å-strækningen er BI 5 i 2009 i snit ca. 5 gange højere end hvad der er målt gennem hele 2009 ved Landlystvej (Figur 16). Der er dog også store udsving alt efter hvornår der er målt ved Landlystvej. Her er BI 5 gennem mg/l på nær den 2. november, hvor det er 47

28 24 mg/l. Denne høje værdi den 2. november er ekstraordinær høj set gennem årrækken fra 1993 og frem (Figur 24) og vidner om, at også målingerne gennem å-strækningen den 2. november er specielt høje. De er dog ikke høje sammenlignet med søstermålingerne gennem å-strækningen den 3. september (Figur 16, Figur 23 tv.). Det overordnede billede ud fra de tilgængelige målinger viser, at det biologiske iltforbrug, BI 5, de seneste 5 år har ligget omkring de 3 mg/l i snit. Heraf er der perioder med meget højt BI 5 svarende til meget højt indhold af let omsætteligt organisk stof i åen. Figur 23 Målinger af BI 5 (tv) og COD (th) i Harrestrup Å på to datoer i 2009: 3. septembert (blå) og 2. november (rød). Enhed: mg O 2/l. Figur 24 Målinger af BI 5 ved Landlystvej. Bemærk at målingerne er taget i 1993 og først herefter de senere år. Enhed: mg O 2/l. Målinger af suspenderet stof er over årene i snit 15 mg/l ved Landlystvej (Figur 25). I 2009 er det i snit 11 mg/l, når man ser bort fra den 2. november. Igen er målingerne den 2. november betragteligt højere - faktisk 9 gange forhøjet indhold af suspenderet stof. Ses bort fra denne størrelsesorden er mængden af suspenderet stof væsentligt lavere i å-forløbet opstrøms udløb UD21 (Figur 26).

29 25 Figur 25 Målinger af suspenderet stof ved Landlystvej (øverst) samt årsmiddelværdier (nederst). Enhed: mg/l. Figur 26 Målinger af suspenderet stof 2. nov Enhed: mg/l Tungmetaller Der er målt på 6 tungmetaller Pb, Cd, Cr, Cu, Ni og Zn - ned gennem Harrestrup Å- strækningen på to datoer i 2009 se Figur 27. Figuren viser en overordnet tendens til at tungmetalkoncentrationen stiger lige nedstrøms et udløb (UH11, UD21) for derefter at falde jo længere nedstrøms åen formodentlig på grund af fortynding og/eller fældning.

30 26 Figur 27 Målinger af metalindhold i Harrestrup Å på to datoer i 2009: 3. sept (blå) og 2. nov (rød). Enhed: ug/l. Én måling er udtaget pga. formodet fejl (402 ug Ni/l fra N1). Tabel 4 Gennemsnitsværdier for miljøfremmede stoffer i blandet tag- og vejvand og i tagvand fra Ørestaden /4, 5/. Sammenlignes med koncentrationer af tungmetaller i tagvand i Ørestad skal det bemærkes, at stoffer fra vand på tage af Cu, Bb og Zn vil være højere i Harrestrup Å opland end i Ørestad. Koncentrationerne af målte tungmetaller i Harrestrup Å (Figur 27) ligger alle indenfor de respektive intervaller af fundne koncentrationer i og emission af tungmetaller fra befæstede overflader /5/ på nær Ni, som er lavere i Harrestrup Å. Disse intervaller er meget brede, men koncentrationerne af tungmetaller i åen ligger som forventet i den lave ende af intervallerne. I forhold til vejvand (Tabel 4) er koncentrationerne af Pb, Cd, Cu og Zn i Harrestrup Å alle lavere end i overfladeafstrømning (s. 74 i /5/). Krav til udledninger til blandt andet vandløb /11/ er blevet meget skærpede siden ikrafttræden af den nye bekendtgørelse nr i Der skelnes mellem det generelle og så korttidsudledningskravet 2. Harrestrup Å s indhold af tungmetaller oversteg i 2009 overordnet de gene- 2 Korttidskravet er en maksimal acceptabel koncentration for akut effekt. Korttidskravet gælder for udledning af højst 24 timers varighed, som må forekomme i gennemsnit højst 1 gang om måneden, dog med intervaller på mindst 6 dage mellem hver udledning /11/.

31 27 relle krav til udledninger (Tabel 5). Mere specifikt ligger koncentrationen af Cu over det generelle krav og langt over korttidskravet, mens Cd, Cr og Ni ligger omkring og lidt over det generelle udlederkrav, men under korttidskravet. Koncentrationerne af Pb og Zn i åen er begge langt over kravene (Tabel 5 og Figur 27). Koncentrationen af tungmetaller i åen ligger alle højere end den generelle baggrundskoncentration i atmosfærisk deposition /5/ på nær Cd, hvis koncentrationer derfor anses for lave i Harrestrup Å. Grundet udledningskravene anses indholdet af Cr og til dels Ni i åen også for værende lavt. Dato Pb Cr Cu Ni Cd Zn G.snit Udlederkrav Pb Cr-III Cu Ni Cd (DVFI-4) Zn Generelt Korttids Tabel 5. Middelkoncentrationer af tungmetaller i Harrestrup Å på to datoer i 2009 samt udlederkrav til vandløb ifølge gældende bekendtgørelse /11/. Enhed: ug/l. Én måling er udtaget pga. formodet fejl (402 ug Ni/l) Hygiejnisk vandkvalitet Der er målt på antallet af enterokokker og E. coli (termotole Coli) langs Harrestrup Å den 3. september og 2. november 2009, men der er ikke målt resten af året. Herudover er der målt på fire datoer i Da forureningsniveauet i de andre måleparametre er relativt højt de nævnte måledage i 2009 overrasker det ikke at Figur 28 viser meget høje antal af E. coli på de datoer i I 2010 er vandprøverne udtaget i august omkring det større skybrud, som hændte i Københavnsområdet den 14. august. Ses kun på 2010 forefindes også høje tal af E. coli både før og efter den 14. august se Figur 29. Til sammenligning er kvalitetskravet for ferskvandsbadevand af god kvalitet 1000 E. coli pr. 100 ml /10/. Den hygiejniske vandkvalitet må derfor siges at være utrolig dårlig i Harrestrup Å.

32 28 Figur 28. Mængden af E.Coli i feltmålinger 2009 samt aug D. 14. og 15. aug er der kun målt på statin V4 og N1. Én måling er taget ud af grafen (130 mio E.coli/100 ml fra V3 den 2. november 2009 kl 13.25). Figur 29. Mængden af E.Coli i feltmålinger i august D. 14. og 15. aug er der kun målt på statin V4 og N1. Deludsnit af Figur Andre miljøfremmede stoffer Ifølge Vandplan for Køge Bugt er der i Harrestrup Å kun gennemført få målinger af miljøfarlige stoffer og det vurderes ifølge planen, at datagrundlaget er så mangelfuldt, at det for vandløbet ikke er muligt på et fagligt grundlag at vurdere effekterne af de miljøfarlige stoffer på åens tilstand /2/. Der er målt på miljøfremmede stoffer flere steder i Harrestrup Å (jf. målestationerne Figur 13) den 2. november Enkelte PAH ere er også målt den 3. september 2009 og de er i samme størrelsesorden som målingerne den 2. november

33 29 Figur 30. Målte koncentrationer af henholdsvis PAH er og fenoler den 2. november Enhed: ug/l. Figur 31. Målte koncentrationer af kulbrinter d. 3. september (tv) og 2. november (th) Søjlerne repræsenterer den samlede sum af de tre målte kulbrinter. Enhed: ug/l. Figur 32. Målte koncentrationer af pesticider d. 3. sept (tv) og 2. nov. (th) Enhed: ug/l. Generelt stiger indholdet af samtlige miljøfremmede stoffer ved udløbene UD19 og UD21 (Figur 30, Figur 31, Figur 32). For pesticiderne (Figur 32) ses der en forventelig årstidsvariation, idet målingen fra 3. september viser belastning ved udløbene med AMPA og glyphosat fra sommerens ukrudtsbekæmpelse, hvorimod målingerne fra 2. november viser en mere jævn belastning igennem systemet svarende til, at ukrudtsbekæmpelsen stort set er ophørt i efteråret. Sammenlignes de påviste indhold af miljøfremmede stoffer med miljøkvalitetskravene i /11/ ses følgende: Indholdet af klorerede opløsningsmidler i å-vandet er væsentligt under miljøkvalitets-

34 30 kravene og indholdet af PAH, nonylphenoler/nonylphenolethoxylater (NPE) og DEHP overskrider miljøkvalitetskravene. Der findes ikke et miljøkvalitetskrav for summen af kulbrinter (olie-/benzinkomponenter) eller for de to analyserede pesticider (glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA). De påviste indhold viser dog, at miljøkvalitetskravet for benzen ikke er overskredet, og at det samlede indhold af kulbrinter i øvrigt ligger godt under det indhold, der tillades udledt efter olieudskillere. De påviste indhold af glyphosat og AMPA ligger under de værdier, hvor der er observeret effekter på vandlevende organismer /15, 16/. De påviste indhold af kulbrinter og pesticider vurderes derfor ikke at true åens miljøkvalitet i dag. For PAH'erne er der påvist overskridelser af miljøkvalitetskravene for den tungere halvdel af PAH'erne, der også har de laveste miljøkvalitetskrav. For nonylphenolerne og NPE er der påvist overskridelser af miljøkvalitetskravene for 2 ud af 11 prøver. Tilsvarende er der for blødgøreren DEHP konstateret overskridelser af miljøkvalitetskravet indtil 4 gange for 6 ud af 11 prøver. Hertil bemærkes dog, at det samlede indhold af hhv. PAH, nonylphenoler og NPE samt DEHP er indenfor det normale for lavt belastede regnvandsudledninger, jf. /5/ og /14/.

35 31 3. RESULTATER 3.1 Fremtidig afledning af regnvand til Harrestrup å Beregningerne i denne rapport er baseret på den indstrømmende vandmængde i Københavns Kommune ved Fæstningskanalen. Der er regnet på forskellige scenarier. For at kommunerne i Harrestrup å s opland i fremtiden kan planlægge de klimatilpasningstiltag der skal gennemføres i den enkelte kommune er det nødvendigt, at hver kommune ved hvor meget regnvand der kan ledes til Harrestrup å, og at der opnås enighed om en fordeling heraf. Kommunerne i oplandet har derfor oprettet en formel gruppe med det formål, at løse problematikken omkring, hvor meget vand kommunerne i fremtiden kan aflede til åen. Gruppen er en undergruppe af Regnvandsforum. 3.2 Fysiske forhold I helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å er der primært fokus på, at genskabe så naturlige bundforhold som det er muligt, med udlægning af bundsubstrat som grus og sten i et nyt slynget forløb af åen. Dette, sammen med etablering af undervandsvegetation, skal sørge for, at Harrestrup Å kan opfylde målsætningen om god økologisk tilstand. Det er derfor væsentligt, at eksempelvis udlagte materialer i en restaureret Harrestrup Å ikke skylles væk i forbindelse med, at åen benyttes til afledning i skybrudssituationer, hvor den hydrauliske belastning (vandmængde og vandhastighed) vil være meget stor. I det følgende afsnit vil konsekvenserne for de fremtidige fysiske forhold i Harrestrup Å (forhold ved gennemførelse af Helhedsplanen) derfor blive belyst ud fra beregningerne i MIKE. Fokus har, som nævnt ovenfor, været på hvilke konsekvenser et skybrud vil have for erosionsrisikoen i Harrestrup Å, vandstanden i Harrestrup Å og risikoen for oversvømmelser langs Harrestrup Å. Det er i nedenstående belyst, hvilken betydning introduceringen af forskellige tiltag, så som pumpe ved Fæstningskanalen og et nyt østligt forløb af Harrestrup Å, vil have for konsekvenserne af et skybrud Erosionsrisiko På strækningen fra Fæstningskanalen og ned til underføringen ved Roskildevej, skal der udlægges sten og grus i Harrestrup Å for at forbedre de fysiske forhold i åen. Der skal etableres flere gydebanker på strækningen. I gydebankerne udlægges gruset i en tykkelse af på ca. 30 cm. Blandingen af gydegrus skal bestå af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % som en blanding af singels og håndsten (32-80 mm). Sammensætningen af gydegruset følger anbefalinger fra DTU Aqua. Derudover udlægges større strømsten op til 150 mm på gydebankerne (ca. 1-2 stk. pr. m 2 ). På strækningen nedstrøms Roskildevej og frem til Kalveboderne, betyder den hydrauliske belastning fra vandhastigheder, samt stuvningszonen fra Kalveboderne, at det ikke er muligt at etablere optimale forhold til udlægning af gydegrus. MIKE11 modellen giver mulighed for at lave et udtræk af den beregnede bundforskydningsspænding, der i følgende bliver betegnet erosionsrisiko. Bundforskydningsspændingen er en funktion af dybden i vandløbet og faldet i promille. Værdien beskriver det tryk som vandet udsætter vandløbets bund for og er derfor også et udtryk for vandets evne til at mobilisere og transportere sediment. Nedenstående tabel viser hvilke tal de forskellige sedimenttyper kræver for at blive sat i bevægelse.

36 32 Tabel 6 Bundforskydningsspænding og sedimentstørrelser /13/ Tabellen viser, at jo større partikler, jo større bundforskydningsspænding kræves for at partiklerne mobiliseres. Sediment sammensætning Bundforskydningsspænding (N/m 2 ) Kvartssand 0,2-0,4 mm 1,8-4,0 Grovkornet sandblanding 6,0-7,0 Tæt pakket sand og fint grus 8,0-12,0 Lerblandet grus (kohæsivt) Grov kvartsgrus 4-5 cm 44 For at sikre, at det udlagte grus og sten ikke eroderes væk under skybrud, er der i MIKE11 regnet på erosionsrisikoen i Harrestrup Å under en 100 års regn. Som det fremgår af ovenstående, vil erosionsrisikoen variere ned gennem vandløbet, alt afhængig af vandstanden og faldet på strækningen. Der er derfor udvalgt fem fokus lokaliteter, som repræsenterer væsentlige strækninger. De første to er i henholdsvis Krogebjergparken og Damhusengen, de er udvalgt, da der på disse strækninger i henhold til Helhedsplanen er stor fokus på at forbedre de fysiske og biologiske forhold. De næste to lokaliteter er umiddelbart op- og nedstrøms for Kongeslusen ved Roskildevej. Strækningen opstrøms er med begrænset fald og karakteriseret ved stuvning grundet Kongeslusens begrænset hydrauliske kapacitet. Strækningen nedstrøms er omvendt med relativt kraftigt fald og grundet dette ses højere vandhastigheder. Den sidste strækning er godt 1 km opstrøms udløbet i Kalveboderne, Harrestrup Å er her stuvningspræget af Kalveboderne. Figur 33 til 37 viser erosionsrisikoen ved de fire lokaliteter. Der er i MIKE11 beregnet bundforskydningsspænding på samtlige simuleringer, i de nedenstående figurer, er udvalgte repræsentative resultater angivet. Desuden er angivet det kritiske interval for transport af gydegrus, samt den kritiske gennemsnitsværdi ud fra grus-sammensætningen. Figur 33 Erosionsrisikoen i Krogebjergparken ved tre forskellige vandføringer. Gydegrus har en diameter på mellem 16 og 32 mm, og dette vil blive udsat for transport når bundforskydningsspændingen overstiger henholdsvis 16 og 32. I Krogebjergparken vil der kunne ske en transport af grus under et skybrud, en normal vandføring vil ikke give anledning til transport.

37 33 Figur 34 Erosionsrisikoen på Damhusengen. På Damhusengen er hældningen så begrænset, at selv ved høje vandstande, vil der ikke ske en væsentlig transport. Samtidig vil der ved skybrud ske en fordeling af vandet ud over et stort areal, hvorfor vandstrømmen ikke koncentreres på et meget begrænset område. Strækningen af Harrestrup Å på Damhusengen vil derfor være oplagt til udlægning af gydegrus, da gydebankerne her vil være upåvirket selv under store nedbørshændelser. Figur 35 Erosionsrisikoen umiddelbart opstrøms underføringen ved Roskildevej. Opstrøms underføringen ved Roskildevej vil der kunne ske en transport af de mindste fraktioner i eksempelvis en gydegrus blanding, mens der nedstrøms vil ske en transport af over halvdelen af eventuelt udlagt gydegrus. Figur 36 viser desuden, at der er meget begrænset forskel på de tre forskellige vandførings-scenarier på strækningen nedstrøms Roskildevej. Dette skyldes, at vandstanden på strækningen, er så styret af vandføringskapaciteten i Kongeslusen, at det her ikke gør den store forskel, hvorvidt vandføringen ved Fæstningskanalen begrænses eller ej.

38 34 Figur 36 Erosionsrisikoen umiddelbart nedstrøms underføringen ved Roskildevej. På strækningen opstrøms Kalveboderne er faldet igen så begrænset, at der ikke umiddelbart vil ske en transport. Her er vandkvaliteten og de øvrige fysiske forhold dog ikke i en tilstand som gør strækningen interessant i forhold til at etablere gydebanker for ørreden. Figur 37 Erosionsrisikoen ved Kalveboderne. Det er naturligt, at der i vandløb sker en vis transport af sediment og større og mindre partikler. Under et skybrud vil erosionspotentialet alt andet lige være større end under normale vandføringer, det samme gælder i Harrestrup Å, hvor der under et skybrud vil være øget erosionsrisiko. På den væsentlige strækning, i forhold til gydeområder for ørreden, ved Damhusengen, medfører de beregnede vandføringer (100 års) dog ikke risiko for transport af større partikler og brugen af Harrestrup Å som skybrudsvej vil altså ikke umiddelbart medføre forringede forhold i vandløbet. I forhold til afværgeforanstaltningen med etableringen af en pumpe ved Fæstningskanalen (reduktion af flowet i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen), har denne ingen nævneværdig betydning for erosionsrisikoen. Omlægningen af Harrestrup Å til et nyt østligt forløb, vil ikke have betydning

39 35 for erosionsrisikoen i Krogebjergparken og Damhusengen. Men idet det nye forløb skaber et længere mere udjævnet fald på strækningen fra Damhusengen til Dæmningen, vil der på strækningen i den nye ådal, være begrænset erosionsrisiko og dermed gode muligheder for etablering af gydebanker. På strækningen gennem Vigerslevparken lige syd for Damhussøen vil bundforskydningsspændingen under et skybrud medføre risiko for erosion af de mindste fraktioner i grussammensætningen. Dette er relativt uproblematisk og kan imødegås ved en ændret sammensætning af bundmaterialet eller ved vedligehold efter skybrud Oversvømmelser Profilerne i Helhedsplanen for Harrestrup Å er dimensioneret således, at der vil ske overløb ved en 100 års hændelse i Krogebjergparken og Damhusengen forudsat et afløbssystem som det eksisterende. Længdeprofilet i Figur 38 viser faldet ned gennem Harrestrup Å og terrænet langs åen. Her ses det, at der er lavt terræn ved Krogebjergparken og Damhusengen, således at vandet disse steder kan bredde sig ud ved større vandføringer. Disse tilsigtede overløb fungerer som mini-ådale eller buffer og opmagasinering af vand fra oplandet under f.eks. skybrud kontrollerede oversvømmelser. Figur 38 Længdeprofil af Harrestrup Å, med angivelse af underføringer. Vandføringen svarer til et indløb ved Fæstningskanalen på 11 m 3 /s og en vandstand i Kalveboderne i 0,25 m Der er via en koblet MIKE FLOOD model udarbejdet oversvømmelseskort for strækningen langs Harrestrup Å (se bilag 1-6) for scenarierne med vandføring ved Fæstningskanalen på 11 m 3 /s og 5 m 3 /s samt vandstand i Kalveboderne i kote 0,25 m. Desuden er lavet oversvømmelseskort for scenariet med vandføring ved Fæstningskanalen på 11 m 3 /s og vandstand i kote 0,94 m i Kalveboderne. På Figur 39 og Figur 40 ses udbredelsen af oversvømmelserne på Damhusengen ved en vandføring ved Fæstningskanalen på henholdsvis 5 m 3 /s og 11 m 3 /s.

40 36 Figur 39 Oversvømmelseskort med Damhusengen, scenarie med 5 m 3 /s og 0,25 m i Kalveboderne. Signatur: Mørk blå 0-0,1 m over terræn, lys blå 0,1-0,5 m over terræn, gul 0,5-1,0 m over terræn. Figur 40 Oversvømmelseskort med Damhusengen, scenarie med 11 m 3 /s og 0,25 m i Kalveboderne. Signatur: Mørk blå 0-0,1 m over terræn, lys blå 0,1-0,5 m over terræn, gul 0,5-1,0 m over terræn. Som det fremgår af kortene, bliver udbredelsen af oversvømmelsen ikke væsentlig større ved 11 m 3 /s end ved 5 m 3 /s (vandføring ved Fæstningskanalen), til gengæld stiger vandstanden i de berørte områder. Beregninger viser at ved en vandføring på 5 m 3 /s ved Fæstningskanalen, vil der opmagasineres omkring m 3 på Damhusengen. Hvis vandføringen i stedet ligger på 11 m 3 /s vil der opmagasineres omkring m 3.

41 37 På begge kort kan der også konstateres vand på veje, disse oversvømmelser skyldes ikke overløb fra Harrestrup Å, men stammer i stedet fra overløb på afløbssystemet. I forbindelse med konkretiseringen af skybrudsplanerne, arbejdes der med en udvidelse af afløbssystemet og etablering af skybrudsveje på terræn, så vandet kan blive transporteret bort fra gader og veje. Oversvømmelseskortene angiver desuden den maksimale udbredelse af vandmængderne og der er således ikke tale om en statisk tilstand, men derimod en tilstand som vil udvikle sig over tid Fæstningskanalen Beregningerne viser, at det generelt vil sænke vandstanden med 10 cm i og omkring Harrestrup Å ved at sænke vandføring i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen, ved enten at opmagasinere mere vand på terræn opstrøms for Fæstningskanalen eller ved at etablere en pumpe ved Fæstningskanalen. Sænkningen af vandføring sker i spidsbelastningssituationer ved, at der maksimalt er en vandføring på 5 m 3 /s i Harrestrup Å ved Fæstningskanalen. På strækningen umiddelbart opstrøms Kalveboderne, er Harrestrup Å dog så stuvningspræget, at der ikke kan konstateres en vandstandsændring ved hverken en havvandstand på 0,25 m eller 0,94 m. Som beskrevet i ovenstående afsnit, vil en sænkning af vandføringen ved Fæstningskanalen til 5 m 3 /s fremfor de 11 m 3 /s, medfører at der etableres en buffervolumen på Damhusengen på m 3. Disse vil kunne udnyttes til afledning af skybrudsvand fra det umiddelbare opland til Damhusengen og dermed begrænse risikoen for ukontrollerede oversvømmelser. Sænkes opmagasineringskapaciteten således, at der eksempelvis sker en oppumpning til en maksimal vandføring på 8 m 3 /s i Harrestrup Å, vil dette give anledning til en vandstandssænkning på knap 5 cm i Krogebjergparken, mens ændringen vil være mindre på Damhusengen. Figur 41 Udviklingen i vandstanden ved St i Krogebjergparken. Vandstanden er angivet i meter DVR Vandstand i Kalveboderne Vandstanden i Harrestrup Å er på den nederste strækning afhængig af vandstandsforholdene i Kalveboderne og der opstår perioder med stuvning eller indadgående vandstrømning ved vandstandsstigning i Kalveboderne. Det er forventet, at vandstanden i Kalveboderne i fremtiden vil stige og der er derfor kørt simuleringer med varierende vandstand i Kalveboderne. Da Harrestrup Å er stuvnings påvirket, er der desuden kørt en simulering, hvor effekten af en vandstand i Kalveboderne i kote 0,0 m er vurderet. I nedenstående figur vises vandstanden ved St (umiddelbart syd for Holbækmotorvejen) under simuleringsperioden ved varierende vandstand i Kalveboderne. Som det ses, har vandstanden i Kalveboderne stor betydning for vandstanden i Harrestrup Å. Forskellen i vandstanden har størst betydning under normale vandføringer. Her ses en forskel på godt en halv meter ved den nuværende vandstand i Kalveboderne i kote 0,25 m og en

42 38 fremtidig vandstand i kote 0,94 m. Under en skybrudssituation udlignes denne forskel væsentligt, idet den reduceres til ca. 20 cm. Ved at holde vandstanden kunstigt lav i Kalveboderne via eksempelvis en pumpe-sluse løsning, kan der hentes cm ved normale vandføringer, mens simuleringerne viser, at den lavere vandstand ikke har nogen væsentlig betydning under et skybrud, hvor vandstanden i Harrestrup Å vil nå samme niveau som ved en vandstand i Kalveboderne i kote 0,25. Figur 42 Vandstanden i Harrestrup Å St (syd for Holbækmotorvejen) ved varierende vandstand i Kalveboderne og vandføring ved Fæstningskanalen. Figur 43 og Figur 44 viser området opstrøms Kalveboderne og oversvømmelserne ved en vandstand i Kalveboderne i henholdsvis kote 0,94 m og 0,25 m. Forskellen i oversvømmelsen er størst i Vigerslevparken syd for Holbækmotorvejen og på strækningen langs den gamle Stadsrenden, som nu er rørlagt.

43 39 Figur 43 Oversvømmede arealer omkring Harrestrup Å ved en vandstand i kote 0,94 m i Kalveboderne og en vandføring på 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen. Signatur: Mørk blå 0-0,1 m over terræn, lys blå 0,1-0,5 m over terræn, gul 0,5-1,0 m over terræn. Det skal til ovenstående Figur 43 bemærkes, at de gule områder langs med Harrestrup Å i helhedsplanen er planlagt til netop kontrollerede oversvømmelser. Samtidig skal det igen bemærkes, at oversvømmelser på veje ikke skyldes vand fra åen. Oversvømmelserne stammer derimod fra kapacitetsproblemer i kloaksystemet, hvor der kan opstå stuvning, som medfører, at vandet ikke kan ledes fra terræn.

44 40 Figur 44 Oversvømmede arealer omkring Harrestrup Å ved en vandstand i kote 0,25 m i Kalveboderne og en vandføring på 11 m 3 /s ved Fæstningskanalen. Signatur: Mørk blå 0-0,1 m over terræn, lys blå 0,1-0,5 m over terræn, gul 0,5-1,0 m over terræn Grøndals Å Der er i Orbicons rapport over genåbningen af Grøndals Å disponeret med en kapacitet i den genåbnede strækning på 300 l/s. Da der under et skybrud kan blive behov for at kunne bortlede væsentlig større vandmængder fra oplandet, er der kørt en simulering med en vandføring på l/s i Grøndals Å. Der ikke ved denne taget højde for konsekvenserne omkring Grøndals Å, da det vurderes, at det vil være nødvendigt med en tilpasning af profilet og selve Grøndalsparken, hvis Grøndals Å skal benyttes som skybrudsvej. Simuleringen viser, at det under et skybrud vil medføre en vandstandsstigning på ca. 5 cm på strækningen af Harrestrup Å ved Vigerslevparken, hvis tilledningen fra Grøndals Å øges fra 0,3 m 3 /s til 1,5 m 3 /s. På bilag 1 og bilag 3 fremgår det, at der vil ske oversvømmelser umiddelbart nedstrøms Flintholm station. En nærmere undersøgelse af højdemodellen for området viser, at der er en lavning på denne lokalitet og det vil derfor kunne være nødvendigt med afværgeforanstaltninger, hvis oversvømmelser på Grøndals Parkvej skal undgås Østligt forløb ved Damhussøen Formålet med et østligt forløb af Harrestrup Å ved Damhussøen, er at øge opmagasineringsvolumen i oplandet og dermed begrænse udbredelsen af oversvømmelser langs Harrestrup Å under et skybrud. Det foreslåede forløb har derudover de klare fordele, at det medfører større sam-

45 41 menhæng mellem de grønne områder i Københavns Kommune, samt forbedrer de fysiske og biologiske forhold for Harrestrup Å og Grøndals Å i væsentlig grad. Det tænkte længdeprofil af Harrestrup Å ved en østlig føring ved Damhussøen kan ses på Figur 45. Den tydelige stuvningszone ca. midt på det nye forløb skyldes en tænkt vandbremse, som regulerer vandføringen til medianmaksimum ved den nye underføring under Roskildevej, således at der kan tilbageholdes vand i den nye ådal/regnvandspark. Figur 45 Længdeprofil af Harrestrup Å med nyt østligt forløb ved Damhussøen. Den røde stiplede linje angiver den maksimalt registret vandstand. Længdeprofilet kan sammenlignes med længdeprofilet i Figur 46 som viser de nuværende forhold. Som det ses vil en østlig løsning give et mere jævnt fald på strækningen langs Damhussøen og frem til Dæmningen. Figur 46 Længdeprofil af Harrestrup Å, forløb fra Helhedsplanen. Den røde stiplede linje angiver den maksimalt registret vandstand.

46 42 Den øgede opmagasineringsvolumen i den nye ådal medfører ca. 10 cm lavere vandstand på Damhusengen Figur 47, samtidig sikres der en hurtigere bortledning af vandet fra Damhusengen. Nedstrøms, ved St. 7813, har det østlige forløb ingen væsentlig betydning for vandstanden under et skybrud. Forskellen i vandstand på Figur 45 og Figur 46 skyldes, at resultatudtrækket stammer fra forskellige tidspunkter i simuleringen. Figur 47 Vandstanden i Harrestrup Å på strækningen ved Damhusengen under forskellige scenarier Beregningerne viser, at der vil kunne skabes et opmagasineringsvolumen på ca m 3, ved at etablere en ådal i den angivne størrelsesorden. Det vil give en maksimal vandstand på 1,2 m i ådalen og det vil tage ca. 16 timer at opnå fuld udnyttelse af opmagasineringsvolumen. Det er teknisk muligt at opnå højere maksimal vandstand, men ved for høje vandstande mister parken sin rekreative værdi. Det vurderes derfor, at det samlet vil give mest værdi, at holde en maksimal vandstand på 1,2 meter i parken. 3.3 Hydrauliske barrierer Som nævnt i afsnit 2.3 er de eksisterende underføringer i Harrestrup Å gennemgået for at vurdere, hvilke af disse der kan fremstå som hydrauliske barrierer. I dette afsnit bliver resultatet af analysen gennemgået. Analysen er først og fremmest foretaget ved en maksimal belastning af Harrestrup Å, med en vandføring ved Fæstningskanalen på 19 m 3 /s. Figur 48 viser et længdeprofil af Harrestrup Å under maksimal belastning. De forskellige underføringer er angivet på længdeprofilet, placeringen på den vertikale akse er givet af koten i indløbet til underføringen (se Tabel 3). Som det ses, vil der ved en så stor vandføring opstå kapacitetsproblemer ved størstedelen af underføringerne.

47 43 Figur 48 Længdeprofil af Harrestrup Å under simulering med en vandføring på 19 m 3 /s ved Fæstningskanalen Der er kørt en række systematiske simuleringer for at identificere, hvor og hvornår der opstår begrænsninger ved de eksisterende underføringer i Harrestrup Å. Analysen af simuleringerne viser, at den største hydrauliske barriere i Harrestrup Å er underføringen ved Roskildevej. Der er flere andre underføringer nedstrøms Roskildevej, hvor der opstår mindre stuvning. Harrestrup Å er på denne strækning så stuvningspåvirket af Kalveboderne, at analysen viser, at en ændring i kapaciteten af disse underføringer kan have en begrænset effekt. Tabel 7 opsummerer resultatet af analysen. Effekten, af udvidelsen af en given underføring, er her angivet som differensen mellem vandstanden på en given lokalitet før og efter udvidelsen. Blå felter angiver, at effekten ikke er undersøgt for pågældende lokalitet. Som det fremgår, vil ud udvidelse af underføringerne ved Landlystvej, Vesterkærs Allé og Risbjerggaard Allé ikke medføre en betydelig ændring i vandstanden. Dette skyldes, som skrevet tidligere, at strækningen her er så stuvningspåvirket, at det ikke er underføringerne på strækningen, som virker begrænsende.

48 44 Tabel 7 Opsummering af effekten ved udvidet kapacitet ved en række underføringer i Harrestrup Å. Effekten er beregnet som differencen i vandstanden på en given lokalitet før og efter udvidelsen af underføringen. Scenarie Ændring i maksimal vandstand, i meter, fra nuværende forhold ved Vandføring og ændrede forhold angivet station [m] Q = 19 m 3 /s St St St St St Kongesluse 3x2.5 m -1,12 0,24 Kongesluse 3.5x3 m -1,26 0,24 Kongeslusen fjernet -1,34 0,26 0,14 Landlystvej udvidet -0, Vesterkærs Allé og Landlystvej -0,05-0,05 0 udvidet Vesterkærs Allé, Landlystvej og Risbjerggaard Allé -0,07-0,06-0,03 udvidet Alle underføringer fjernet fra -1,33-0,14 0,03 0,02 0,13 modellen Q = 11 m 3 /s St St St St St Kongeslusen 2x3.5 m 0,36-0,005 0,001 0,001 0,006 Kongeslusen 4x3 m 0,45 0 0,011 0,004 0,008 Underføringen ved Roskildevej har i dag følgende dimensioner [l x b x h]: 100 x 2 x 1,75 m. Der er kørt simuleringer, hvor dimensionerne gradvist er blevet øget og hvor vandføringen ved Fæstningskanalen er henholdsvis 11 m 3 /s og 19 m 3 /s. Resultaterne viser, at det ved en vandføring på 11 m 3 /s er bredden på underføringen i sammenspil med profil og hældning opstrøms, der er den begrænsende faktor. Nedstrøms er profilet smallere, men her er faldet så stort, at det smalle profil ikke har samme begrænsende effekt. Ved større vandføringer bliver underføringens højde begrænsende. Her vil vandet stuve op over topkoten i underføringen og underføringens fulde kapacitet vil dermed blive udnyttet. Under en 100 års hændelse vil den begrænsende faktor altså være sammenspillet mellem de relative smalle profiler op og nedstrøms underføringen ved Roskildevej og bredden på selve underføringen, der vil virke begrænsende. En øget bredde på underføringen, vil ikke give øget kapacitet, da profilerne, fortrinsvis de opstrøms, er for smalle til at udnytte den øgede kapacitet. En øget højde på underføringen, vil først give anledning til øget kapacitet ved større afstrømninger end en 100 års regn vil generere. Ønskes det derfor at øge kapaciteten og dermed begrænse oversvømmelserne opstrøms Roskildevej, er det nødvendigt at udvide profilerne i Harrestrup Å. Et nyt østligt forløb af Harrestrup Å, vil kunne afhjælpe kapacitetsproblemet, da der her vil skulle konstrueres en ny underføring, skabes et mere jævnt fald, samt etableres nye bredere profiler opstrøms underføringen, desuden vil opmagasineringskapaciteten opstrøms være væsentligt øget med den nye ådal.

49 Vandkvalitet De i denne rapport beskrevne og målte stofkoncentrationer formodes at repræsentere hverdagsregn, og det formodes, at stofkoncentrationerne i vandet udledt under et skybrud vil indeholde lavere middelværdier. Dette skyldes at skybrudsvandet ofte vil fortynde stofmængderne. De målte stofkoncentrationer anses at kunne repræsentere skybrudsvand, eftersom de således foranlediger vurderinger på skybrudsvand med relativ ringe vandkvalitet. Vandkvaliteten er kun vurderet ud fra vandkemi og ikke direkte for fauna og flora. Da blandt andet skybrudsplanen for en del af Harrestrup Å s opland /12/ indeholder planer i form af forudsætninger for separatkloakering i oplandet og dermed lukning af overløb fra fælleskloakerede oplande og ud i åen, medfører alene denne indsats samlet set en bedre vandkvalitet i udledningerne til åen og dens recipienter. I den forbindelse skal vandet fra hverdagsregn som hovedregel renses inden udledning. Vejvand fra mindre trafikerede gader og veje kan udledes til recipienter som Harrestrup Å efter simpel rensning, mens tagvand kan udledes urenset bortset fra bundfældning i et sandfang /12/. Udledninger af skybrudsvand vil som hovedregel ikke blive renset, men den første lille andel af skybrudsvandet, inklusiv det såkaldte first flush, vil kunne drage nytte af de opstillede renseforanstaltninger for hverdagsregn Næringsstoffer Grundet Vandplanernes fokus på kvælstof og fosfor som støtteparametre til miljømålsparametrene for recipienter, jf. afsnit 2.5.1, vurderes niveauet for kvælstof- og fosforindhold i samt belastninger af disse til Harrestrup Å. Det nuværende fosforniveau i åen - ud fra målinger ved Landlystvej og ud fra målingerne mest opstrøms - er væsentlig lavere (0,15 mg P/l) end middelværdierne for urenset regnvand (0,5 mg P/l) men dog lidt højere end Københavns Kommunes skærpede krav om udledning af fosfor (0,1 mg P/l). For ikke at forringe de eksisterende fosforforhold i Harrestrup Å og dennes recipient bør kompenseres for udledning af eventuelt urenset skybrudsvand i fald dette indeholder en højere fosforkoncentration. Vandplanen /2/ indikerer, at fosfortilførslen til alle kystvandene inden for oplandet til Køge Bugt, herunder oplandet til Harrestrup Å, bør reduceres for at sikre opfyldelsen af miljømålene, og at der er behov for at sikre en fortsat progressiv reduktion af den menneskeskabte fosforpåvirkning af kystvandområderne fra blandet andet punktkilder. Udover at separatkloakeringer i Harrestrup Å s opland vil medføre et lavere fosforbidrag til åen, vil der kunne ske deponering af partikulært fosfor i de nye tidligere omtalte mini ådale. Når disse områder opmagasinerer vand fra oplandet efter et skybrud, og dette vand derfor formodes at have temmelig lav vandhastighed, vil der midlertidigt være tid til at fosforholdige partikler kan bundfælde og deponeres. Dette vil yderligere være med til at forbedre P-forholdene i recipienterne i forhold til i dag. Det gælder områderne for de planlagte kontrollerede oversvømmelser i dele af Damhusengen, Krogebjergparken og Vigerslevparken ved Gl. Køgelandevej. De to sidstnævnte er noget mindre end den på Damhusengen men vil stadig kunne give anledning til fosfor-deponering. Selve Harrestrup Å som skybrudsvej vurderes at kunne håndtere et vist niveau af fosfor. Begrænsningen, i forhold til Vandplanerne, vil kunne opstå i det øjeblik vandløbsvandet løber ud i Kalveboderne eller pumpes over i fx Damhussøen. Da vandet i dag kun pumpes til Damhussøen, når det overholder bestemte vandkvalitetskrav, og det ikke er planen at ændre dette, og da kystvandet Kalveboderne forventes at være kvælstofbegrænset som regel, vurderes fosforniveauet i Harrestrup Å som skybrudsvej ikke at være et problem for vandkvaliteten i recipienterne (Harrestrup Å, Kalveboderne og Damhussøen). Den samlede kvælstofkoncentration i Harrestrup Å er på de omkring 2 mg/l, svarende til middelkoncentrationen i urensede regnvandstilløb fra veje. Kvælstof har relativt lille betydning for miljøet i et vandløb som Harrestrup Å - især da Harrestrup Å s opland består af hovedsagelig urbant område. Det skal dog sikres, at der ikke opstår forhøjede koncentrationer af dels ammoniak, der har giftvirkning på smådyr og fisk og dels ammonium-n, der kan udelukke tilstedeværelsen af visse vandplanter i vandløb /9/. Til gengæld er Harrestrup Å en vigtig transportvej for kvælstof til Kalveboderne og videre ud i Køge Bugt, hvor kvælstof er det begrænsende næringsstof. Set i denne større sammenhæng og i sammenhæng med Vandplanens miljømålskrav for kystvande /2/ vurderes kvælstofrensning at være mest relevant i de mest nedstrøms dele af åen (Damhusåen) og dermed udledninger tættest på Kalveboderne. Alene med separatkloakering af dele af Harre-

50 46 strup Å's og Damhusåens opland og deraf følgende lukning af fælleskloakerede overløb vil kvælstofudledningen til åen mindskes. Men også i forbindelse med separatkloakeringen vil ca. 40 % af kvælstofniveauet i et vejvandsudløb kunne renses væk vha. et veldimensioneret vådt regnvandsbassin /8/. Derudfra vurderes indholdet af kvælstof fra disse udløb at kunne forbedres. Derudover vil mini-ådalene langs Harrestrup Å også i kvælstofsammenhæng kunne bidrage med rensning, idet en del af kvælstoffet i åen vil kunne omsættes på de førnævnte oversvømmede arealer (dele af Damhusengen, Krogebjergparken og Vigerslevparken ved Gl. Køgelandevej). Hvor meget kvælstof, der kan omsættes, afhænger af opholdstiden, samt størrelsen på de arealer som vil blive oversvømmet af skybrudsvandet Suspenderet og organisk stof samt hygiejnisk vandkvalitet Det overordnede billede viser, at det biologiske iltforbrug de seneste 5 år har ligget omkring 3 mg ilt/l i snit og at der er herudover perioder med meget højt biologisk iltforbrug i Harrestrup Å. Samme periodiske mønster ses for suspenderet stof. Mængden af suspenderet stof må i udledningsvand ikke være højere end 25 mg/l ifølge Københavns Kommunes krav, og da målingerne ligger i størrelsesordenen 15 mg/l i Harrestrup Å vurderes, at åen godt kan klare tilledning af vand fra tage og veje. Skal vandkvaliteten i forhold til suspenderet stof holdes på det nuværende niveau, bør skybrudsvandet være af en højere kvalitet end kravet til indholdet af suspenderet stof fra Københavns Kommune. Dette er også sandsynligt, da skybrudsvand generelt forventes at indeholde lavere koncentrationer af suspenderet stof end hverdagsregnvand, idet skybrudsvandet efter first flush vil foretage hvad man kan kalde en fortynding af stofkoncentrationen. I fremtiden vil dette også være tilfældet: I takt med, at de planlagte forbedringer af afløbssystemet vil blive udført, vil udledninger af suspenderet stof og især let-omsætteligt organisk materiale mindskes væsentligt. Derudover vil mini-ådalene, hvor vandet i tiden efter et skybrud forventes at strømme forholdsvist roligt, give mulighed for bundfældning og dermed nedsættelse af mængden af suspenderet stof i å-vandet. Da den hygiejniske vandkvalitet, på baggrund af stikprøverne i 2009, vurderes til at være utrolig dårlig i Harrestrup Å, vil tilledning af skybrudsvand sandsynligvis kunne forbedre den hygiejniske vandkvalitet, idet der med skybrudsvandet udledes en langt lavere koncentration af E.coli, og dette ville alt i alt fortynde den nuværende koncentration af E.coli. i Harrestrup Å. Som udgangspunkt forventes det dog, at indholdet E.coli bakterier i vandet først og fremmest vil mindskes efter separatkloakering af dele af Harrestrup Å s opland. Denne vurdering er dog på baggrund af prøver, som formodes at vise et forureningsniveau over hverdagsmiddel (jf. afsnit 2.5) Miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller Næsten alle årsmidler af de i åen målte tungmetaller overstiger allerede i dag (2009) de generelle udledningskrav og halvdelen af dem overstiger korttidskravene. Vejvand og tagvand, som tilledes Harrestrup Å, bør derfor ikke indeholde større koncentrationer af tungmetaller. Tilledes vand, som overholder udledningskravene, vil det have en fortyndende og dermed forbedrende effekt i Harrestrup Å. Hertil skal dog overvejes ophobning i sedimentet, hvorfor tilledning af tungmetaller bør undgås som hovedregel. Indholdet af kulbrinter og pesticider truer ikke åens miljøkvalitet i dag. Tilsvarende vurderes de påviste indhold af klorerede opløsningsmidler ikke at være til hinder for, at åen kan opnå en god økologisk tilstand. På baggrund af erfaringsopsamlingen i /5/ og /14/ vurderes det ikke muligt at opnå en bedre vandkvalitet for en å, der ligger midt i et byområde, hvor der sker en betydelig deposition af PAH og der må forventes øget belastning med samtlige stoffer, undtagen hvis der etableres rensningsforanstaltninger. På denne baggrund vurderes de påviste indhold af miljøfremmede stoffer (PAH, nonylphenoler og NPE samt DEHP) ikke at true den ønskede vandkvalitet i Harrestrup Å. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, om de udtagne prøver repræsenterer den gennemsnitlige vandkvalitet, og om der i kortere eller længere perioder kan forekomme højere koncentrationer, der kan udgøre en trussel mod god økologisk tilstand i åen. Det må forventes, at nogle af de miljøfremmede stoffer (f.eks. indholdet af glyphosat) vil stige under en skybrudshændelse, hvorimod andre vil falde. Data for miljøfremmede stoffer gør det dog ikke muligt at vurdere disse forventede variationer i vandkvalitet. Sammenlignes de påviste

51 47 niveauer af miljøfremmede stoffer med generelle erfaringer fra andre recipienter og forventede variationer i forbindelse med skybrud, vurderes at der kan opnås god økologisk tilstand i Harrestrup Å ved tilledning af skybrudsvand til åen. 3.5 Helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å Helhedsplanens profiler er generelt tilpasset de store variationer, der forekommer i vandføringerne i Harrestrup Å og repræsenterer samtidig det muliges kunst i forhold til de mange tekniske bindinger og parkmæssige hensyn der er at tage på strækningen af Harrestrup Å gennem Københavns Kommune. Nærværende hydrauliske udredning har vist, at der ved at ændre forløbet af Harrestrup Å ved Damhussøen fra den nuværende vestlige placering til et østligt forløb (med en ny ådal med opmagasineringskapacitet) kan skabes en forbedret afledning for områderne nord for Damhussøen ved skybrud. Samtidig giver dette ikke anledning til en væsentlig forøgelse af vandstanden nedenfor Roskildevej. Da realiseringen af helhedsplanen har et tidsmæssigt perspektiv på 8-10 år, er det vigtigt, at der i forbindelse med detailprojekteringen af de enkelte delstrækninger i helhedsplanen foretages fornyede beregninger på et opdateret hydraulisk grundlag og eventuelt mindre tilpasninger i profilernes udformning foretages. Overordnet vil der ikke være væsentlige forbedringer at hente i forhold til afledning af skybrudshændelser ved at udvide helhedsplanens åprofiler, da skybrud repræsenterer afstrømninger så store, at vandet ikke kan rummes indenfor normale åprofiler. Det er i sådanne situationer, at ådalen kommer i spil og de steder, hvor det har været muligt at benytte ådalen er dette gjort i helhedsplanen (dele af Krogebjergparken, Damhusengen og Vigerslevparken ved Gl. Køgelandevej). Generelt er ådalen for Harrestrup Å karakteriseret ved at have et terræn, der er relativt ens med terrænet for de omkringliggende beboede områder. Såfremt ådalen for Harrestrup Å skal have en større funktion ved skybrud, så vil det være nødvendigt mange steder, at etablere en egentlig ådal ved at fjerne betydelige mængder jord, så et fremtidigt terræn i parkerne er lavere end det nuværende. Dette vurderes ikke umiddelbart realistisk bortset fra ved etableringen af et østligt forløb omkring Damhussøen. 3.6 Grøndalsåen Hvis afledningen i oplandet til Grøndals Å beregnes på baggrund af kravet i Vandplanen på 2 l/s/ha, kan der afledes 1000 l/s. I det nuværende projekt for åbning af Grøndals Å er der oprindeligt lagt op til en kapacitet på kun 300 l/s i åen. Der kræves betydeligt større afledning under skybrud end l/s for at overholde serviceniveauet i skybrudsplanen, selv ved betydelig lokal forsinkelse i oplandene til Grøndalsåen, hvorfor der er behov at indtænke muligheder for forsinkelse langs åen. Af nedenstående figur er vist muligheden for at placere centrale forsinkelseselementer langs Grøndalsåen. Implementeringen af forsinkelseselementerne betyder, at det vil være muligt at overholde serviceniveauet.

52 48 Figur 49 Muligheder for forsinkelse langs Grøndalsåen 3.7 Oplandene opstrøms Fæstningskanalen Det samlede opland opstrøms Fæstningskanalen udgør ca. 50 km 2, hvoraf ca. 15 km 2 er befæstet. Belastningen af Harrestrup Å under skybrud vil nedsættes, såfremt der sker en højere grad af forsinkelse i de opstrøms kommuner end det er tilfældet i dag. I tidligere beregninger for HOFOR er det vist, at vandføringen i Harrestrup Å, hvor denne krydser under Fæstningskanalen bør søges begrænset til maksimalt l/s ved en 100 års hændelse under hensyntagen til kapaciteten af åen og en ligelig fordeling af denne i forhold til oplandene. Dette svarer til ca. 1 l/s pr. hektar. Allerede i dag forsinkes en stor del af regnvandet i åbne bassiner, søer og moser inden udledning til Harrestrup Å, men for at reducere afløbet ved en 100 års hændelse til l/s kræves yderligere betydelige afkoblinger til søer og bassiner mv. eller andre former lokal afledning af regnvand. Dette indebærer store anlægsudgifter med en langvarig implementeringsperiode og det er derfor ønsket at undersøge mulighederne for i stedet for at pumpe større mængder vand fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen. Dette vil dog kun være aktuelt i forbindelse med skybrud og ikke ved

53 49 normale vandføringer i Harrestrup Å, da alt vandet i udgangspunkt skal føres i Harrestrup Å, såfremt målsætningen om god økologisk tilstand skal opnås. Den primære parameter for at vurdere om det er mest økonomisk hensigtsmæssigt at afkoble eller at oppumpe, afhænger primært af hvor store arbejder, der alligevel skal udføres i kloaksystemerne for at klimatilpasse disse, så de overholder serviceniveauet i forhold til oversvømmelser også i det fremtidige klima. 3.8 Fæstningskanalen Som alternativ til at forsinke vandet yderligere i de opstrøms oplande kan det overvejes, at pumpe større mængder vand fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen under skybrud. Allerede i dag findes mulighed for at oppumpe mindre mængder fra åen til kanalen med henblik på at øge vandudskiftningen. Muligheden for overpumpning vil dels kræve, at der etableres en stor pumpestation og et større buffervolumen i området ved Tårnvej/Islevdalsvej/Brunevang dels at den nuværende regulering af Fæstningskanalen ændres således at der kan føres større vandmængder mod syd. Det er væsentligt, at en eventuel oppumpningsløsning udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for at fauna og fisk (ørreder i en fremtidig Harrestrup Å) tilgår pumpen eller Fæstningskanalen. Fæstningskanalen indeholder ikke N2000-områder, men er 3-beskyttet. Den kategoriseres i Øresund Vandplan som kunstigt vandløbsområde og skal derfor opnå et godt økologisk potentiale (ikke tilstand). Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt gennemført i 1. planperiode.

54 50 4. KONKLUSIONER I indledningen er der opstillet følgende temaer for nærværende hydraulisk udredning: Hydraulisk kapacitet af Harrestrup Å med det profil, der er foreslået i Helhedsplanen, herunder de nuværende hydrauliske barrierer i form af vejbroer og underføringer. Vandhastigheder ved skybrudshændelser, herunder erosionspotentialet og risikoen for skader på profilet af Harrestrup Å og dermed biologien knyttet til vandløbet. Vandkvalitet i Harrestrup Å, herunder betydningen for biologien i og ved Harrestrup Å i forbindelse med almindelige regnhændelser og ved skybrudshændelser. Udredningen har vist, at det vil være muligt at benytte Harrestrup Å som afledningsvej i forbindelse med større nedbørshændelser (skybrud) i oplandet for Brønshøj, Husum, Vanløse, Frederiksberg Vest og Valby. Konklusionerne for de undersøgte temaer fremgår af nedenstående underafsnit. 4.1 Fysiske forhold (hydraulisk kapacitet og vandhastigheder) Konsekvenserne for de fysiske forhold i Harrestrup Å som skybrudsvej er i nærværende rapport blevet undersøgt ud fra parametre som erosionspotentiale, vandstandsændringer og hydrauliske barrierer. I forhold til erosionspotentialet viser undersøgelsen at på strækningen fra Fæstningskanalen og frem til Damhusengen via Krogebjergparken, vil der være en risiko for erosion af alle fraktiler i en gydegrus blanding under et skybrud. På strækningen langs Damhusengen, vil der derimod umiddelbart ikke være risiko for erosion af eksempelvis gydegrus under et skybrud. På strækningen langs Damhussøen og frem til Roskildevej vil der være risiko for erosion af de mindste fraktiler i en gydegrus blanding. Nedstrøms Roskildevej og frem til Dæmningen, vil der under et skybrud ske erosion af over halvdelen af fraktilerne i en grus blanding. På den stuvningsprægede strækning opstrøms Kalveboderne er der ingen erosionsrisiko. Da strækningen langs Damhusengen er essentiel for fremtidige gydebanker for ørreder, betyder den reducerede risiko for erosion, at Harrestrup Å med profiler og forløb fra Helhedsplanen, ud fra erosionspotentialet, godt kan benyttes som skybrudsvej. Et østligt forløb langs Damhussøen, vil kunne sænke risikoen for erosion på strækningen mellem Damhusengen og Dæmningen, og dermed yderligere forbedre forholdene i Harrestrup Å under et skybrud. De steder, hvor erosionspotentialet er stort nok til at sætte eksempelvis gydegrus i bevægelse, vil det være mest økonomisk fordelagtigt, at genudlægge supplerende gydegrus materiale efter de forholdsvis sjældne hændelser, hvor Harrestrup Å benyttes til afledning af store afstrømninger som ved skybrud, fremfor ikke at benytte Harrestrup Å som skybrudsvej. Undersøgelsen viser, at oversvømmelser langs Harrestrup Å, som direkte kan forbindes med afstrømningen i Harrestrup Å, hovedsageligt sker på strækninger udlagt til kontrollerede oversvømmelser. Dette gælder blandet andet på Damhusengen og Vigerslev Parken. De kontrollerede oversvømmelser er med til at sikre bufferkapaciteten i oplandet. Ønskes større udledning fra oplandene til Harrestrup Å, kan det være nødvendigt enten at skabe større opmagasineringsvolumen langs Harrestrup Å eller begrænse mængden af vand fra oplandene opstrøms Fæstningskanalen. Et større opmagasineringsvolumen kan eksempelvis skabes ved at etablere en ådal langs den østlige side af Damhussøen. De indledende beregninger viser, at der vil kunne skabes et volumen på ca m 3 i en sådan ådal. Ved at begrænse afstrømningen fra oplandet opstrøms Fæstningskanalen til 5 m 3 /s, viser beregninger at der på Damhusengen vil kunne skabes en øget bufferkapacitet på m 3. I forhold til de hydrauliske barrierer i Harrestrup Å viser en systematisk analyse af de eksisterende underføringer, at den første begrænsende faktor er Bro 5.8 ved Sønderkær. Denne bro er allerede påpeget som hydraulisk begrænsning i Helhedsplanen, og nærværende rapport anser også denne underføring som havende første prioritet, hvis kapaciteten i Harrestrup Å ønskes udvidet.

55 51 De videre analyser viser, at efter Bro 5.8, er Kongeslusen ved Roskildevej den største hydrauliske barriere. Undersøgelsen viser, at Kongeslusen ved en 100 års hændelse er begrænset af sin bredde i samspil med bredden og faldet på strækningen umiddelbart opstrøms. Først ved ekstreme regnhændelser kommer højden på underføringen i spil som en hydraulisk begrænsning. For at udvide kapaciteten omkring Kongeslusen og dermed mindske risikoen for oversvømmelser opstrøms, er det derfor nødvendigt at udvide profilerne umiddelbart opstrøms. Dette kan dog være vanskeligt grundet Damhussøen, som efterlader begrænset plads til Harrestrup Å på strækningen. Løsningen kan være et østligt forløb af Harrestrup å omkring Damhussøen. Dette vil desuden lede Harrestrup Å uden om underføringen ved Damhusdalen, som også har en begrænset hydraulisk kapacitet, men som i dag kun giver anledning til begrænset stuvning grundet det store fald på strækningen. Der kan opstå mindre stuvningszoner ved underføringerne nedstrøms Dæmningen. Men da Harrestrup Å på denne strækning er meget stuvningspåvirket af Kalveboderne, vil en udvidelse af disse ikke give anledning til en væsentlig forbedring af den hydrauliske kapacitet i Harrestrup Å. Samlet viser nærværende undersøgelse, at Harrestrup Å med udformning som foreslået i Helhedsplanen og nuværende oplandstilstrømning vil kunne håndtere afstrømninger svarende til en 100 års nedbørshændelse. Med konkretiseringen af skybrudsplanerne for Københavns Kommune, vil der dog være et øget behov for tilledning af skybrudsvand til Harrestrup Å. For i fremtiden at kunne rumme de nødvendige vandmængder, viser beregningerne, at der kan være behov for at øge bufferkapaciteten langs Harrestrup Å. Hvis ikke opmagasineringsvolumen øges, vil der kunne opstå problemer med kapaciteten ved de ovennævnte underføringer. 4.2 Biologiske forhold (Vandkvalitet) I overensstemmelse med Vandplanen for Køge Bugt anbefales det at udføre foranstaltninger i form af fosfor-rensning af vejvand, inden det udledes, idet det kan være afgørende for vandkvaliteten i Harrestrup Å. Set i forhold til udledning til kystvandet anbefales også at rense for kvælstof fra eventuelle større mængder vejvand især jo længere nedstrøms og dermed tættere på Kalveboderne, at vandtilledning vil forekomme. Med separatkloakering af dele af Harrestrup Å s opland, her opfattet som en form for renseforanstaltning, forventes vandkvaliteten alene derudfra at blive væsentlig forbedret i åen og dens recipienter, især med hensyn til indholdet af E.coli bakterier og let-omsætteligt organisk materiale men også for de opløste næringsstoffer kvælstof og fosfor. Skal vandkvaliteten i forhold til suspenderet stof holdes på det nuværende niveau, skal det suspenderede stof fra afløbssystemet udledes med en lavere koncentration end kravet fra Københavns Kommune. I takt med, at de planlagte forbedringer af afløbssystemet vil blive udført, vil også udledninger af suspenderet stof mindskes, så dette vurderes at være muligt. Dertil indeholder skybrudsvand i snit en lavere koncentration af suspenderet stof end vejvand fra hverdagsregn, idet skybrudsvandet efter first flush vil bevirke en fortynding af stofkoncentrationen. Med Harrestrup Å som skybrudsvej vurderes eksistensen af og potentialet i de såkaldte miniådale at have stor betydning for vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne. Det gælder områderne for de planlagte kontrollerede oversvømmelser i dele af Damhusengen, Krogebjergparken og Vigerslevparken ved Gl. Køgelandevej. Når disse områder midlertidigt oversvømmes med vand fra oplandet i tiden efter et skybrud (eller en karakteristisk større afstrømning) og dermed tillader en bundfældning, vil denne bundfældning ikke kun mindske mængden af suspenderet stof, men også det dertil bundne fosfor og kvælstof. Fosfor vil med tiden deponeres og opløst kvælstof vil i en vis grad blive omsat på de temporære våde enge. Fosfor-niveauet i Harrestrup Å som skybrudsvej vurderes ikke at være et yderligere problem for vandkvaliteten i recipienterne (Harrestrup Å, Kalveboderne og Damhussøen), da vandet i dag kun pumpes til Damhussøen, når det overholder bestemte vandkvalitetskrav, og det ikke er planen at ændre dette, og da kystvandet i Kalveboderne forventes at være kvælstofbegrænset som regel. Den største konsekvens ved en utilstrækkelig omsætning af kvælstof i mini-ådalene vil være en negativ effekt i Kalveboderne i form af større kvælstof-indhold dér. Det forventes dog, at der med gennemførelsen af Helhedsplanen for restaurering af Harrestrup Å vil kunne skabes oversvømmelsesarealer, således at den samlede belastning af Kalveboderne med kvælstof vil blive

56 52 reduceret set i forhold til den nuværende situation, hvor der ikke findes mulighed for omsætning af kvælstof på de omkringliggende arealer. Ud fra måleresultaterne af tungmetaller vurderes, at en tilledning af vand, som overholder udledningskravene for tungmetaller, vil have en fortyndende og dermed forbedrende effekt på tungmetalkoncentrationen i Harrestrup Å. Som hovedregel bør tungmetaller dog undgås og en rensning for tungmetaller, hvor det er muligt, anbefales derfor før tilledning af vejvand til Harrestrup Å.

57 53 5. ANBEFALINGER På baggrund af nærværende notat anbefaler Rambøll at der arbejdes videre med muligheden for et nyt østligt forløb af Harrestrup Å. En sådan løsning vil have en række fordele, så som forbedret fysiske forhold til Harrestrup Å, større opmagasineringskapacitet under skybrud, et bedre sammenhæng mellem parkerne i København, samt reducerer behovet for ombygning af underføringerne på den nuværende vestlige strækning. Et nyt østligt forløb understøtter endvidere det centrale element fra Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan, som lægger vægt på, at løsningerne også skal være med til at forbedre københavnernes livskvalitet her og nu, samtidig med at de er effektive og økonomisk forsvarlige /19/. I Klimatilpasningsplanen nævnes blandt andet et ønske om flere rekreative muligheder og et forbedret lokalmiljø med mere grønt. Det er Rambølls vurdering, at et nyt østligt forløb, vil være både effektivt, økonomisk forsvarligt og samtidig skabe et nyt grønt og sammenhængende byrum med mulighed for rekreative aktiviteter. Det anbefales endvidere, at der i forbindelse med en eventuel detailprojektering udføres mere detaljerede hydrauliske beregninger, omkring implementeringen af de forskellige skybrudstiltag der foretages i oplandene i Københavns og Frederiksberg Kommune. De i denne rapport udvalgte næringsstoffer, kvælstof og fosfor er valgt af hensyn til betydningen af disse som støtteparametre for Vandplanernes miljømålsparametre for søer og kystvande. Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i urenset vejvand er som nævnt fastsat ud fra erfaringer indtil i dag. Da Københavns Kommune i skrivende stund har udbudt en nærmere undersøgelse af, hvad koncentrationerne af forskellige stoffer er i skybrudsvand /18/ vil denne viden formodentlig bedres i nærmeste fremtid. Det anbefales derfor at sammenholde resultater af den undersøgelse med vandkvalitetsvurderingerne i denne rapport og med eventuelle senere beregninger af vandkvaliteten i Harrestrup Å som skybrudsvej. Det anbefales at følge op på, hvad koncentrationerne af forskellige stoffer er i oplandets skybrudsvand og at gøre dette ved at foretage registreringer af forureningskomponenter i skybrudsvandet. Det anbefales, at der inden projektet iværksættes, udtages vandprøver fra Harrestrup Å i forbindelse med skybrudshændelser til analyse for miljøfremmede stoffer, for at verificere vurderingen af disse.

58 54 6. REFERENCER juli Vandplan Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4. Vanddistrikt: Sjælland 3. Uddrag af Helhelsplan Harrestrup Å. Fra tidligere spildevandskanal til natur og rekreativt prakstrøg. Udviklet for Københavns Kommune. Juni Københavns Kommune. LAR-projekthåndbog. Tagvand og vejvand Indhold af miljøfremmede stoffer. okalafledningafregnvand/yderligereoplysninger. 5. Miljøprojekt nr Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Litteraturgennemgang og konkrete undersøgelser. Miljøstyrelsen. 6. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr Jensen, M.B., Bjerager, P.E.R. og Fryd, O Rensning af vejvand i delområde i Københavns Kommune ved brug af filterjord eller Dobbeltporøs Filtrering skitseforslag vedr. dimensionering, placering, design og økonomi. Skov & Landskab, KU-LIFE. 8. Jes Vollertsen et. al. Aalborg Universitet. Det beskidte vejvand. Trafik og Veje september 2012 s Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 2012: Vandløb NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Miljøministeriet BEK nr 939 af 18/09/2012. Bekendtgørelse om badevand og badeområder. 11. Miljøministeriet BEK nr 1022 af 25/08/2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 12. Konkretisering af skybrudsoplande Københavns Vest og Frederiksberg Vest Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune 13. Mangelsdorf, J et al (1990) River Morphology A Guide for Geoscientists and Engineers 14. Miljøprojekt nr Biologiske effekter af toksiske stoffer i regnvandsbetingede udløb. 15. PAN Pesticides Database, RAMregn. System, der viser data (regnhændelser) for DMI's regnvandsmålere rundt om i landet. 18. Københavns Kommune. Udbud om Vandkvalitet i skybrudsvand, august 2013 på: Københavns Kommune. Klimatilpasningsplan,

59

60

61

62

63

64

65 Projektnr. Dato Konst./Tegn Kontrol krem peba Harrestrup Å supplerende beregninger Københavns Kommune Godk. peba Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Bilag 7 Længdeprofil af Harrestrup Å, Helhedsplanen Tegning nr. 1 Rev. 0

66 Projektnr. Dato Konst./Tegn Kontrol krem peba Harrestrup Å supplerende beregninger Københavns Kommune Godk. peba Englandsgade 25, 5000 Odense C Tlf Fax Bilag 8 Længdeprofil af Harrestrup Å, nyt østligt forløb Tegning nr. 1 Rev. 0

67

68