Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Transkript

1 Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige, som var i overklassen i slutningen af 40 erne, i gennemsnit har knap kr. i indkomst efter skat, så har de 70-årige, som var i arbejderklassen, i gennemsnit en disponibel indkomst på knap kr. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 26. november 2012 Analysens hovedkonklusioner De 70-årige, som var i overklassen i slutningen af 40 erne, har i gennemsnit har knap kr. i indkomst efter skat. Samtidig har de typisk en nettoformue på næsten 2 mio. kr. De 70-årige, som var i arbejderklassen, har i gennemsnit en disponibel indkomst på knap kr., og en typisk nettoformue på kr. Opgøres forskellen på person- i stedet for familieniveau er indkomstforskellen endnu større. De 70-årige, som var i overklassen opgjort på personniveau, har således en indkomst på kr. som 70-årig. Samtidig har de en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. De personer, der var i arbejderklassen, har i gennemsnit en indkomst efter skat på kr. Indkomstforskellene som pensionist er større, end de var for de samme personer, dengang de var i slutningen af 40 erne. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse er der fokus på indkomstforskellene mellem pensionister opdelt efter, hvilken social klasse de tilhørte i arbejdslivet. I analysen er de 70-årige i 2010 opdelt efter, hvilken socialklasse de var i dengang de var 48 og 49 år. Årgangen er opdelt i 5 sociale klasser ud fra oplysninger om uddannelse, status på arbejdsmarkedet og indkomst dengang de var 48 og 49 år. Kun de personer, der var i samme sociale klasse både som 48-årig og 49-årig, er taget med i beregningerne. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er der vist indkomster og formuer for de 70-årige i Dette er fordelt efter, hvilken social klasse de var i, dengang de var i slutningen af 40 erne. Klasserne er opgjort på familieniveau, dvs. den voksne i familien, som havde den højeste sociale status, bestemmer hele familiens sociale status, ligesom indkomsterne er vist på familieniveau. Af tabellen fremgår det, at de 70-årige, som var i overklassen i slutningen af 40 erne, i gennemsnit har knap kr. i indkomst efter skat. Samtidig har de typisk en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Dette er opgjort uden pensionsformue. De 70-årige, som var i arbejderklassen, har i gennemsnit en disponibel indkomst på knap kr. og en nettoformue på kr. Ser man på dem, der var i underklassen, så er deres typiske nettoformue på godt kr. Der er altså væsentlige forskelle på indkomster og formuer som pensionist, afhængig af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. 2

3 Tabel 1. Indkomster for 70-årige i 2010, familieniveau kr. Overklasse 489,8 866, ,3 Højere middelklasse 319,2 479, ,4 Middelklasse 224,1 322,9 738,5 Arbejderklasse 192,4 266,6 418,6 Underklasse 159,5 212,8 25,6 Anm: Disponibel indkomst og samlet indkomst er vist husstandsækvivaleret, mens formuen er fordelt ligeligt mellem de voksne personer i husstanden. Den sociale klasse er opgjort på familieniveau, da de var år. I tabel 2 er indkomster og formuer vist som et indeks relativt til arbejderklassen for at vise forskellen mellem klasserne. Af tabellen fremgår det, at overklassens indkomster er 2,5 gange så store som arbejderklassens, mens deres formuer er 4,5 gange så store. Samtidig ses det, at underklassens indkomster udgør 83 pct. af arbejderklassens, når de er 70 år. Samtidig er underklassens formuer markant mindre end nettoformuen for alle de andre klasser. Tabel 2. Indkomster for 70-årige, familieniveau, indeks, 2010 Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Underklasse Anm: Som tabel 1. Endnu større forskelle opgjort på personniveau I stedet for at opgøre klasserne og indkomsterne på familieniveau kan man alternativt opgøre det på personniveau. I tabel 3 er der således taget udgangspunkt i, hvilken klasse man havde på personniveau og koblet med indkomster og formuer på personniveau som 70-årig. Ikke overraskende er indkomstforskellene endnu større med denne opgørelse. De 70-årige, som var i overklassen opgjort på personniveau, har således en indkomst på kr. som 70-årig. Samtidig har de en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. De personer, der var i arbejderklassen, har i gennemsnit en indkomst efter skat på knap kr. 3

4 Tabel 3. Indkomster for 70-årige, personniveau, kr. Overklasse 643,7 1203, ,0 Højere middelklasse 317,4 485, ,3 Middelklasse 188,3 272,8 640,3 Arbejderklasse 162,5 228,7 344,6 Underklasse 134,0 178,3 40,3 Anm: Disponibel indkomst, samlet indkomst og nettoformue er vist på personniveau. Den sociale klasse er opgjort på personniveau da de var år. I tabel 4 er indkomster og formuer vist som indeks i forhold til arbejderklassen. Af tabellen ses det, at som 70-årig har overklassen en indkomst efter skat, som er knap 4 gange så stor som indkomsten for de 70-årige fra arbejderklassen. Samtidig er overklassens nettoformue 8 gange så stor som nettoformuen for arbejderklassen, når man opgør klasser og formuer på personniveau. Tabel 4. Indkomster for 70-årige, personniveau, indeks Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Underklasse Anm: Som tabel 3. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Indkomstforskelle i arbejdslivet Det er svært at vurdere, om forskellene mellem klasserne som pensionister er blevet større eller mindre. Det skyldes, at det man datamæssigt ikke kan komme længere tilbage end Med den ovenstående metode, kan man altså ikke undersøge udviklingen i forskellene mellem indkomster som pensionister. Fremadrettet vil man dog sandsynligvis se en indsnævring af indkomstforskellene mellem pensionister, specielt fordi arbejderklassen i langt højere grad sparer op til pension, end de tidligere har gjort pga. udbygningen af arbejdsmarkedspensioner. Det, man kan undersøge, er indkomstforskellene i denne årgang, dengang de var på arbejdsmarkedet. I tabel 5 er denne generations indkomster og formuer således vist i 1988, da de var 48 år. Dvs. det år, hvor klasserne er opgjort. Indkomster og formuer er vist som et indeks relativt til arbejderklassen. Af tabel 5 ses det, at i arbejdslivet havde overklassen en disponibel indkomst, der var 1,9 gange så stor som arbejderklassens disponible indkomst. Som 70-årige er overklassens disponible indkomst 2,55 4

5 gange så stor som arbejderklassens, jf. tabel 2. Indkomstforskellen mellem arbejderklassen og overklassen er altså større som pensionister, end den var i arbejdslivet. Det er også interessant, at middelklassen i arbejdslivet havde en lavere disponibel indkomst end arbejderklassen, men som 70-årig har en højere disponibel indkomst end arbejderklassen. En årsag til dette er, at flere fra middelklassen er offentligt ansatte (fx skolelærere, sygeplejersker, pædagoger osv.) og tidligere gik i gang med at udbygge arbejdsmarkedspensioner. Samtidig er der langt flere fra middelklassen, der modtager tjenestemandspension, end der er fra arbejderklassen, hvilket er med til at trække indkomsten som 70-årig for middelklassen op. Tabel 5. Indkomst som 48-årig i 1988, familieniveau Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Underklasse Anm: Disponibel indkomst og samlet indkomst er vist husstandsækvivaleret, mens formuen er fordelt ligeligt mellem de voksne personer i husstanden. Den sociale klasse er opgjort på familieniveau, da de var år. I tabel 6 er indkomsterne i arbejdslivet vist, hvis man i stedet opgør indkomster og socialklasse på personniveau. Også her ses det, at indkomstforskellene som pensionister er større, end når man måler i arbejdslivet. Som 48-årig har overklassen en disponibel indkomst, der er 2,9 gange så stor som arbejderklassens, mens den som 70-årig altså er næsten 4 gange så stor. Tabel 6. Indkomst som 48-årig i 1988, personniveau Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Underklasse Anm: Disponibel indkomst, samlet indkomst og nettoformue er vist på personniveau. Den sociale klasse er opgjort på personniveau, da de var år. Der er flere forklaringer på, hvorfor indkomstforskellene er større som 70-årig end som 48-årig. Bl.a.: De højere klasser har i højere grad indbetalt penge på pensionsordninger. Det trækker den disponible indkomst som 48-årig ned (fordi en del af indkomsten trækkes fra som indbetalinger på pensioner og dermed ikke indgår som disponibel indkomst), og den disponible indkomst som 70-årig op (da pensionerne bliver udbetalt) 5

6 Ved at måle som 48-årig undervurderer man indkomstforskellene mellem klasserne. I overklassen og den højere middelklasse er der mange, der indkomstmæssigt topper i slutningen af 50 erne, mens almindelige arbejdere sjældent stiger i indkomst i slutningen af arbejdslivet. Flere fra arbejderklassen trækker sig tidligt tilbage via fx efterlønsordninger, hvilket gør, at de har færre år til at spare op til pension. Der er langt flere fra overklassen, som stadig har en erhvervsindkomst som 70-årig, hvilket trækker deres indkomst som 70-årig markant op i forhold til bl.a. arbejderklassen. Overklassens store formue betyder også, at afkastet herfra fylder meget i overklassens indkomst som 70-årig, mens det fylder meget mindre for arbejderklassen. I tabel 7 er den samlede indkomst som 70-årig opgjort på personniveau dekomponeret i de forskellige indkomstkomponenter. Tabel 7. Sammensætning af bruttoindkomst som 70-årig, personniveau, 2010 Private pensioner Folkepension mv.* kr. Erhvervsindkomst Tjenestemandspension Kapitalindkomst mv.** Andet Højere middel 339,6 239,9 22,4 77,5 514,8 9, ,4 78,2 163,6 44,7 88,6 103,4 7,2 485,8 Middel 24,5 40,0 44,6 105,1 54,6 3,9 272,8 Samlet bruttoindkomst Overklasse Arbejder Underklasse 14,3 29,7 16,7 121,2 40,6 6,2 228,7 5,3 12,3 4,3 123,7 19,0 13,7 178,3 Anm: Alle indkomster er vist på personniveau. Den sociale klasse er opgjort på personniveau, da de var år. * Indeholder alle andre pensioner end private pensioner og tjenestemandspensioner. ** Bl.a. kapitalindkomst, imputeret afkast af ejerbolig, aktieindkomst mv. Fremadrettet vil man sandsynligvis se mindre indkomstforskelle mellem klasserne, da specielt arbejderklassen i langt højere grad sparer op til pensionen, end de gjorde tidligere. I modsat retning trækker dog, at man i de sidste 25 år har set, at indkomstforskellene mellem overklassen og de andre klasser i arbejdslivet er blevet større. Boks 2. Metode I analysen er der set på den årgang, der er 70 år i Deres indkomster og formuer er beskrevet som 70-årig. For at fastlægge, hvilken social klasse de var i dengang de var på arbejdsmarkedet, kobles dette med informationer om uddannelse, indkomster og status på arbejdsmarkedet, dengang de var 48 og 49 år, dvs. i 1988 og Det er kun de personer, som er bosat i Danmark i 1988/89 og 2010, som er taget med. Dvs. personer, som er afdøde i perioden eller fraflyttet landet, er ikke med i opgørelsen. Derudover ses der kun på de personer, som er i samme sociale klasse i både 1987 og 1988, og som er taget med i opgørelsen. 6