Punkt nr Status for arbejdet med Sund planlægning, herunder vagtplanlægning, i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr Status for arbejdet med Sund planlægning, herunder vagtplanlægning, i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for HR Sekretariat NOTAT c/o Gentofte Hospital Kildegårdsvej Hellerup Opgang Opgang 10B Telefon Direkte Web EAN-nr.: Dato: 4. september 2018 Bilag til FU-sag - Status for arbejdet med Sund planlægning i Region Hovedstaden Sagen er efter den 14. august tilrettet som det fremgår af nedenstående afsnit for at undgå misforståelser omkring motivationen med hensyn til at der planlægningsmæssigt sker en bedre anvendelse af de ansattes arbejdstid og afdelingernes ressourcer: BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Rigsrevisionen konkluderede i en undersøgelse fra marts 2015, at hospitalers og virksomheders brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere blandt andet ved en bedre brug ved at udnytte mulighederne iaf overenskomsterne og have en bedre styring af personaleressourcerne.

2 Punkt nr. BECH-BRUUN 21 - Status på whistleblowerordning Bilag 1 - Side -1 af 1 Oversigt pr. 1. august 2018 over WB-indberetninger fra 3. januar 2018 til den 1. august Nedenfor gengives i anonymiseret form temaer og konklusioner for de 4 afsluttede sager, som er indberettet til Region Hovedstadens whistleblowerordning i perioden 3. januar 2018 til den 1. August Indberetning - tema Konklusion 1 Privat benyttelse af enhedens facilite- Afsluttet efter enhedens tilbagemelding**) ter. 2 Indkøb af elektronisk udstyr til privat Advarsel formål 3 Overtrædelse af tavshedspligt Afsluttet efter enhedens tilbagemelding**) 4 Klage over ledelse Afvist - Ikke omfattet af RH's WB-ordning*) *)Afvistesager har alle drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i WB-ordningen. **) Sagerne, som er afsluttet efter enhedens tilbagemelding, er alle blevet behandlet af enheden og afsluttet, da enheden ikke fandt kritisable forhold. Vi har ikke haft sager i perioden, hvor vi har været uenige i den afgørelse, som er truffet af den pågældende enhed. 1. august 2018

3 Punkt nr Status på whistleblowerordning Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for HR Løn og Forhandling c/o Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, opg.10b 2900 Hellerup Telefon Web 1. august 2018 Periode Fra dato Til dato 21. oktober august 2018 Antal indberetninger År Antal Indberetninger Antal Anonyme 37 Ikke anonyme 3 Antal problemstillinger Problemstillinger Antal Omfattet af whistleblowerordningen 30 Ikke omfattet af whistleblowerordningen 10 Emner Problemstillingens emne Omfattet af ordningen Administration Andet Arbejdsmiljø og sikkerhed 3-3 Borgerbetjening 4-4 Miljø Økonomi 4-3 Ikke omfattet af ordningen HR/personaleadministration Datasikkerhed 2-2 Samlet antal Udfald af indberetninger Indberetningen har medført Nye retningslinjer 1 Anmeldelse til politi 1 Påtale/advarsel/tjenstlig samtale 4 Ingen sanktioner Afvist 10 Andet Antal 20 (+ 2 igangværende sager) 1 sag har medført, at medarbejderen omrokerede til en anden stilling 1 sag medførte både politianmeldelse og skærpelse af interne procedurer

4 Punkt nr Status på whistleblowerordning Bilag 3 - Side -1 af 2 Retningslinjer for Region Hovedstadens whistleblowerordning Formål og opgave 1 Region Hovedstaden etablerer en whistleblowerordning for regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, benævnt Region Hovedstadens whistleblowerordning. Ordningen befæster de ansattes ret til at fremsætte lovlige ytringer vedrørende regionen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ytringsfrihed, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Stk. 2 Formålet med whistleblowerordningen er at sikre regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, adgang til i god tro at videregive oplysninger om grove fejl eller forsømmelser eller væsentlige fejl og forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening. Ordningen skal bidrage til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening og skal sikre, at regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, uden at frygte for ansættelsesretlige reaktioner og lignende kan videregive information om fx lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, tilfælde af omsorgssvigt og lignende. Stk. 3 Ordningens administration skal sikre, at oplysninger fra regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, behandles med fornøden diskretion og anvendes til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening. Stk. 4 Med henblik på at sikre ordningens uvildighed forankres administrationen hos en ekstern juridisk rådgiver (administrator). Retten til at afgive oplysninger 5 Enhver ansat eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan indgive oplysninger til regionens whistleblowerordning om a. grove fejl eller forsømmelser, b. væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening, c. begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser, d. manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, e. fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, f. fare for miljøet, g. tilfælde af omsorgssvigt og lignende, såfremt oplysningerne er væsentlige for regionens opgaveløsning. Stk. 2 Retten til at afgive oplysninger tilkommer endvidere enhver ansat i regionen for så vidt angår oplysninger om negative konsekvenser for ansatte, der har afgivet sådanne oplysninger. Stk. 3 Oplysninger som nævnt i 5 kan indberettes med navn eller anonymt til whistleblowerordningen. Stk. 4 Ansatte, der i god tro indberetter sådanne oplysninger, er beskyttet i overensstemmelse med de almindelige regler om offentligt ansattes ytringsfrihed 6 Den, der indgiver oplysninger som nævnt i 5 skal om muligt have orientering om sine rettigheder, proceduren for sagens behandling, samt status på sagens behandling og udfald. Stk. 2 Ansatte, der indgiver oplysninger, orienteres om den lokale tillidsrepræsentants og om MEDrepræsentantens funktion.

5 Punkt nr Status på whistleblowerordning Bilag 3 - Side -2 af 2 7 Såfremt oplysninger tyder på, at det har haft negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til ordningen, skal den ansvarlige direktion orienteres snarest muligt. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at orientere koncerndirektionen. Behandlingen af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen 8 Whistleblowerordningen anmeldes til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser. 9 Administrator foretager den indledende vurdering af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen. Stk. 2 Oplysninger om forhold, der falder uden for ordningens formål og opgavebeskrivelse skal afvises af administrator med en tilbagemelding til den, der har indgivet oplysningerne. Såfremt oplysningerne er indgivet anonymt, henlægges sagen uden videre. Stk. 3 Administrator skal for enhver oplysning vedrørende forhold som nævnt i 5 foretage en vurdering af forholdets grovhed og mulighederne for at dokumentere forholdet gennem videre undersøgelser med henblik på at konstatere, om regionen har handlet eller handler i strid med gældende ret eller på anden har gjort sig skyldig i grove fejl eller forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser. Stk. 4 Administrator videresender oplysninger indgivet til ordningen til behandling ved den relevante instans i regionen. Instansen foretager efter egen praksis det videre i anledning af videresendelsen. Stk. 5 Administrator kan i særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, selv forestå undersøgelse af forhold indgivet til ordningen. Koncerndirektionen skal orienteres om sager, som administrator undersøger. Vedrører forholdet regionens øverste administration orienterer administrator Forretningsudvalget. Opfølgning og underretning 10 Administrator skal underrettes om udfaldet af sager, der er oversendt til behandling ved en instans i regionen. Stk. 2 Er administrator uenig i sagens udfald, orienteres koncerndirektionen herom. Stk. 3 Hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning om forhold som nævnt i 5 har haft ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter, underrettes koncerndirektionen derom. 11 Forretningsudvalget orienteres halvårligt om antallet af indberetninger til Region Hovedstadens whistleblowerordning. Vedtaget af regionsrådet den

6 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -1 af 8 Samarbejdsaftale for Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) Et partnerskab for klinisk og translationel sundhedsforskning, uddannelse og innovation Indgået mellem: Københavns Universitet (betegnet KU ) Nørregade 10, 1017 København K CVR-nr Region Hovedstaden (betegnet Region H ) Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød CVR-nr Danmarks Tekniske Universitet (betegnet DTU ) Anker Engelunds Vej 1, Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby CVR-nr Region Sjælland (betegnet Region Sj ) Alléen 15, 4180 Sorø CVR-nr Tilsammen benævnt parterne og hver for sig part

7 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -2 af 8 1. Formål Parterne er med denne aftale enige om at etablere et styrket strategisk samarbejde på sundhedsområdet mellem de fire organisationer, som gennem fælles prioritering og udvikling af udvalgte områder skal løfte forskning og innovation, uddannelse og kompetenceudvikling samt klinik til et nyt niveau til gavn for patienterne og samfundet. Parterne lægger med samarbejdet vægt på at skabe et tættere samarbejde mellem klinikere og forskere på hospitaler og forskere og undervisere på universiteter, så det sikres, at eksisterende viden flyder frit, at ny viden udvikles i samarbejde, at tilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling etableres, og at parterne påvirker hinandens faglige dagsordener. Parterne etablerer til det formål en fælles samarbejdskonstruktion benævnt Greater Copenhagen Health Science Partners forkortet GCHSP. 2. Fælles ambition Samspillet mellem forskning og klinik skal være gensidigt og fungere så sømløst som muligt. Organisatoriske grænser, unødigt bureaukrati og kulturforskelle må ikke hæmme udviklingen og samarbejdet. Parterne må have modet og viljen til at lave de fælles valg, beslutninger, forandringer og investeringer. Samarbejdet og den fælles ambition bygger på et tæt samspil mellem excellent forskning, klinisk praksis og uddannelse: Excellent forskning Hvis borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i ydelser og services, må sundhedsvæsenet til stadighed udvikle sig med baggrund i den sidste nye viden. Den excellente forskning er afgørende for, at vi kan skabe nybrud og faglig udvikling. Forbedret patientbehandling og samfundsmæssig værdiskabelse gennem den kliniske praksis Gennem styrket samarbejde på tværs, skal GCHSP være med til at forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling og bidrage til samfundsmæssig værdiskabelse. Reel værdiskabelse for borgerne kræver, at den excellente forskning sættes hurtigt og rigtigt i anvendelse i den kliniske praksis. Klinisk impact og implementering af forskning har dermed stor betydning for parterne. Udvikling af uddannelser og sikring af en stærk kompetenceudvikling Forandringen på sigt sker kun, hvis vi også udvikler vores uddannelser og sikrer en stærk kompetenceudvikling. Det er blandt andet gennem relevant og målrettet uddannelse og 2

8 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -3 af 8 kompetenceudvikling at ny forskning og viden hurtigere kan implementeres i de relevante kliniske og universitære miljøer. Samarbejdet og ambitionen løftes gennem etablering af en række Clinical Academic Groups (CAGs) på områder med særligt potentiale. Gennem samspil med andre relevante samarbejdspartnere, herunder erhvervslivet, bidrager GCHSP og CAGs til forskning, nytænkning og innovation, som både vil gavne patienter og borgere, og tiltrække investeringer, talenter og arbejdspladser til Greater Copenhagen. En nærmere beskrivelse af hvad en CAG er, findes i bilag 1: Greater Copenhagen Health Science Partners Clinical Academic Groups. 3. Styring og beslutningskompetence i GCHSP GCHSP har nedenstående organisering: Board of Partners Executive Board GCHSP-direktør og sekretariat + Clinical Academic Groups Advisory Board CAG ledelsesgruppen 3.1 Board of Partners GCHSP ledes af et Board of Partners, hvor hver organisation har to medlemmer: Region H Region Sj DTU KU Regionsdirektør Adm. direktør Rektor Rektor Formandskabet i Executive Board 3

9 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -4 af 8 Board of Partners har til opgave at sikre den ønskede fremdrift i det fælles samarbejde og godkende strategi for og finansiering af GCHSP. Det er Board of Partners, der efter indstilling fra Executive Board tager stilling til udviklingen i antal af CAGs og den overordnede struktur for CAGs. Board of Partners mødes som udgangspunkt to gange årligt. Rollen som mødeleder varetages af den repræsentant, der ligger fysiske rammer til mødet. Beslutninger i Board of Partners træffes i fællesskab. 3.2 Executive Board Executive Board driver udviklingen og samarbejdet på tværs af partnerne i GCHSP. Executive Board består af repræsentanter fra parterne, som sikrer, at der varetages interesser indenfor både forskning, klinik og uddannelse. Parterne udpeger hver især 3 medlemmer til Executive Board: Region H Region Sj DTU KU Formandskab: Direktøren for Center for Regional Udvikling (fast medlem) Formandskab: Direktøren for Produktion, Forskning og Innovation Formandskab: Prorektor (fast medlem) Formandskab: Dekan, KU SUND (fast medlem) Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende (fast medlem) Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende Medlem på direktionsniveau el. tilsvarende Institutleder for Institut for Klinisk Medicin Prodekan for forskning KU SUND Executive Board ledes af et formandskab bestående af fire faste medlemmer - en formand og tre næstformænd. Formanden vælges for ét år ad gangen ved første ordinære møde hvert år. Direktøren for GCHSP indgår som observatør i Executive Board. CAGledelsesgruppen fungerer som Advisory Board for Executive Board. Formandskabet skal sikre koblingen til Board of Partners. Executive Board giver en årlig redegørelse til Board of Partners vedrørende fremdriften i GCHSP, herunder status for økonomi og fundingaktiviteter, valg af og status for CAGs, gennemførte og planlagte faglige tiltag samt gennemførte og planlagte kommunikationsaktiviteter. 4

10 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -5 af 8 Executive Board mødes efter behov, som udgangspunkt 4 gange årligt. Beslutninger i Executive Board træffes i fællesskab. 3.3 CAG formandskaberne som Advisory Board CAG formandskaberne på tværs af alle CAGs fungerer sammen med direktøren for GCHSP som et Advisory Board for Executive Board. Advisory Board sekretariatsbetjenes af GCSHPsekretariatet. Formålet er at sikre, at Executive Board kan hente relevant faglig sparring og rådgivning i udviklingen af GCHSP. 3.4 Direktøren og sekretariatet for GCHSP Direktøren for GCHSP udpeges af Board of Partners. Direktøren støttes af et smalt sekretariat, som varetager den daglige drift og udvikling af GCHSP. Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse og aktivitetsstyring i GCHSP i tæt dialog med formandskabet i Executive Board. GCHSP-direktøren er ansættelsesmæssigt tilknyttet KU SUND og refererer personalemæssigt til dekanen på SUND. Direktøren har desuden i GCHSP-faglig sammenhæng direkte adgang til Board of Partners. GCHSP-direktøren og sekretariatet forbereder, sekretariatsbetjener og følger op på møder i Executive Board og i Board of Partners. Sekretariatet støtter en succesfuld etablering og udvikling af partnerskabet samt udvælgelsen af CAGs. I samarbejde med og med bistand fra partnerorganisationerne understøtter sekretariatet koordinering på tværs af partnerorganisationerne, kommunikationsaktiviteter, økonomistyring og planlægning ift. GCHSPs samlede drift og udvikling. Herudover understøtter sekretariatet ligeledes de enkelte CAGs ift. udarbejdelse af en samlet udviklingsstrategi herunder med fokus på yderligere ekstern finansiering, administration og koordinering. 3.5 Etablering og udvælgelse af Clinical Academic Groups (CAG s) Kernen i GCHSP er en række Clinical Academic Groups (CAGs) på områder med særligt potentiale. 5

11 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -6 af 8 Ved etablering af nye CAGs har Executive Board ansvaret for, at der udarbejdes calls, der beskriver forventninger og støtte til CAGs og kriterier for udvælgelse. For yderligere information omkring CAGs, etablering og udvælgelse, se bilag 1: Greater Copenhagen Health Science Partners Clinical Academic Groups. 3.6 Evaluering af GCHSP GCHSP-samarbejdet evalueres én gang årligt for at sikre, at der fortsat tilføres værdi til miljøerne og sundhedsvæsenet gennem CAGs. Evalueringen skal desuden belyse, hvorvidt der sættes ind med aktiviteter de rette steder, og om partnernes ambitionsniveau for samarbejdet står mål med indsatserne. 4. Økonomi - Finansiering af GCHSP s aktiviteter Parterne afsætter hver følgende til samarbejdet i perioden : Greater Copenhagen Health Science Partners INDTÆGTER Akkumuleret Samlet finansiering til CHSP Region H * * KU (1,8 mio. kr. af KUs bidrag er årligt bundet på phd. medfinansiering) * * DTU (0,9 mio. kr. af DTUs bidrag er årligt bundet på phd. medfinansiering) Region Sjælland Rammefinansiering *Er allerede bevilliget og indgår i CHSP/GCHSPs samlede regnskab. GCHSP-direktøren udarbejder hvert år et budget til drøftelse og godkendelse i Board of Partners. GCHSP-direktøren har et eget basisbudget til at oprette et smalt sekretariat. Dette basisbudget udgør som udgangspunkt 2,0 mio. kr. årligt, inklusiv løn. GCHSP-direktøren afrapporterer årligt ift. forbrug til Executive Board og Board of Partners 6

12 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -7 af 8 5. Ikrafttræden, revision af aftalen og ophør Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringer eller tilføjelser skal foreligge i form af et skriftligt tillæg underskrevet af alle parter. Aftalen træder i kraft ved alle parters underskrift og kan revideres efter 1 år. Denne aftale kan opsiges af alle parter med 6 måneders varsel. Ved opsigelse udarbejdes en aftale mellem parterne om, hvordan den opsigende part økonomisk fratræder samarbejdet. En eventuel opsigelse skal meddeles skriftligt. 7

13 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 1 - Side -8 af 8 På KU s vegne Dato: På Region H s vegne Dato: Henrik C. Wegener Rektor, Københavns Universitet Hjalte Aaberg Regionsdirektør, Region Hovedstaden På DTU s vegne Dato: På Region Sj s vegne Dato: Anders Overgaard Bjarklev Rektor, Danmarks Tekniske Universitet Per Bennetsen Adm. direktør, Region Sjælland 8

14 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -1 af 6 Greater Copenhagen Health Science Partners - Clinical Academic Groups - Indledning Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et styrket strategisk samarbejde på sundhedsområdet mellem Københavns Universitet (KU), Region Hovedstaden (Region H), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Region Sjælland (Region Sj). Gennem fælles prioritering og udvikling af udvalgte områder løfter GCHSP forskning og innovation, uddannelse og kompetenceudvikling samt klinikken til et nyt niveau til gavn for patienterne og samfundet. Et tættere samarbejde mellem klinikere og forskere på hospitaler og forskere og undervisere på universiteter sikrer, at eksisterende viden flyder frit, at ny viden udvikles i samarbejde, at tilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling etableres, og at parterne påvirker hinandens faglige dagsordener. Kernen i GCHSP er en række Clinical Academic Groups (CAGs) på områder med særligt potentiale. Hvad er en CAG? Tæt integration af forskning og klinik En CAG er en samarbejdskonstellation, der skal sikre samarbejde mellem klinikere og forskere fra hospitaler med forskere og undervisere på universiteter. I en CAG flyder eksisterende viden frit, og nye ideer til forskning, innovation, uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag udvikles i samarbejde, samtidig med at deltagerne påvirker hinandens faglige dagsordener. CAG-konstellationen er med til at skabe en smidig samarbejdsstruktur, som sikrer, at implementering af ny forskning sker hurtigere i klinikken, blandt andet gennem inddragelse af relevante klinikledelser og afdelingsledelser, og derpå hurtigere skaber værdi for patienter og borgere. En CAG ledes af en CAG-formand og en CAG-næstformand. CAG-formandskabet skal sikre, at klinik- og afdelingsledelser samt institut- og centerledere inddrages i arbejdet, og at der er en general bred ledelsesmæssig forankring på tværs. Gennem det styrkede samarbejde er forskerne på universiteterne og hospitalerne med til at påvirke det faglige arbejde i klinikken, ligesom klinikken er med til at påvirke forskernes dagsorden. Forskningsbetingelserne styrkes Samarbejdet i CAG en påvirker forskningsdagsordenerne, så forskningen bedre kan være med Side 1

15 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -2 af 6 til at adressere klinikken og løse samfundsmæssige udfordringer. Ligeledes får forskningen en optimal tilgang til data og patienter, som løfter kvaliteten i forskningen. CAG en sikrer, at forskningen både bliver af højere international kvalitet og mere relevant og implementerbar. Dermed kan CAGs også fungere som en ramme, der har nemmere ved at søge finansiering, både nationalt og internationalt. Praksisnær uddannelse og kompetenceløft En CAG skal sikre mere praksisnær uddannelse og kompetenceløft baseret på den nyeste viden. Det er afgørende for en CAGs succes, at den faglige viden både ny og eksisterende bliver spredt og anvendt af sundhedspersonalet på hospitalerne og af forskere og undervisere på universiteterne. Derfor er undervisningsaktiviteter en meget vigtig del af det arbejde, der foregår i en CAG. Det kræver samarbejde på tværs af organisatoriske skel. Inddragelse af eksterne parter Det kan være fremmende for en CAG s succes at inddrage eksterne parter f.eks. andre regioner, universiteter, hospitaler, private virksomheder og internationale miljøer. De bør inddrages i CAG en i det omfang, det giver mening. Kernen i en CAG er altså både det kliniske arbejde, forskning og innovation samt uddannelse og kompetenceudvikling. Alle dele skal indgå i CAG ens arbejde. Kriterier for at komme i betragtning som en CAG De overordnede kriterier for en CAG-ansøgning er dokumenteret excellent forskning inden for det givne område og et klart mål for den kliniske impact. En CAG skal have et strategisk sigte og et fagligt fokus, der går på tværs af miljøer på både universiteter og regionenernes hospitaler og gerne inddrager flere miljøer i hver organisation. Hver CAG har et formandskab bestående af en CAG-formand og en CAG-næstformand. Det er et kriterie, at de to personer i formandskabet skal have forskellige hovedansættelser (hhv. regional og universitær). Alle fire partnerorganisationer skal indgå i hver CAG som repræsenteret blandt enten CAG-formandskabet eller key-members, med mindre der undtagelsesvis fraviges herfra gennem godkendt dispensation fra formandskabet for Executive Board forud for fremsendelse af ansøgning. Ud over de overordnede kriterier vil der i forbindelse med det enkelte call være en række mere specifikke kriterier der skal opfyldes. Side 2

16 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -3 af 6 Målet Fremme uddannelse og excellent forskning. Det kan i forskellige CAGs ske inden for alle discipliner på det sundhedsvidenskabelige område og relevante teknisk videnskabelige områder Skabe værdi for forskning, patienter/borgere og samfund Løfte en stærk fælles ambition der tåler international revision Sikre et klart klinisk outcome Organisering Proven excellence eller potentiale herfor Konkret aktivitetsplan for konsolidering af CAG en, herunder udbredelse af viden, uddannelse og kompetenceudvikling, outreach og innovation Klar og realistisk beskrivelse af governancestrukturen i relation til CAG en internt og i relation til både universitet/-er og hospitaler Stærkt internationalt netværk Gennemførbarhed Konkret og realistisk aktivitetsplan for hvad CAG en vil opnå de første år inden for forskning, klinik og uddannelse Konkrete forslag til innovative uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag inden for CAG'ens område Konkret finansieringsplan for tiltrækning af den nødvendige finansiering af aktiviteter i CAG en Specifikation af egne mål og succeskriterier inden for de første 2 år Endvidere indgår det i vurderingen af den enkelte ansøgning, om området har behov for det organisatoriske løft, som ligger i udpegningen til CAG. Således vil et modent og fagligt stærkt miljø ikke nødvendigvis blive udpeget som CAG, hvis den fælles CAG-organisering og det faglige indhold ikke tilfører et markant fagligt løft af området til gavn for patienterne, borgerne og samfundet. Udvælgelse af CAGs CAG s udvælges med afsæt i åbne opslag og i et tæt samarbejde mellem et internationalt panel og formandskabet i Executive Board. Det er sekretariatet og formandskabet i Executive Board, der indledningsvist screener ansøgninger i forhold til de formelle krav. Sekretariatet sender ansøgningerne til et Side 3

17 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -4 af 6 internationalt panel, som vurderer, om ansøgningerne er CAG-kvalificerede. Herefter udvælger det internationale panel blandt de CAG-kvalificerede et antal ansøgere til interview. Efter interviewrunden rangerer det internationale panel ansøgningerne ift. kriterierne, den faglige kvalitet og det gennemførte interview. Rangeringen leveres til formandskabet i Executive Board. Formandskabet i Executive Board udarbejder på baggrund af rangeringen samt øvrige strategiske og organisatoriske hensyn en indstilling til Board of Partners. Indstillingen indeholder en anbefaling til, hvilke ansøgninger der bør udnævnes til CAG. Godkendes indstillingen af Board of Partners sendes den til politisk godkendelse i de to regionsråd. Fordelene ved etablering af en CAG En velfungerende og moden CAG, der har dokumenteret, at den kan drive samarbejdet og den faglige udvikling, forventes at blive et omdrejningspunkt for større strategiske prioriteringer på området i fremtiden. Mulighed for at realisere en faglig ambition For mange forskere og klinikere på hospitalerne og for forskere og undervisere på universiteterne er både faglige og altruistiske ambitioner svære at nå på egen hånd og kræver ofte et samarbejde, som de traditionelle organisatoriske rammer ikke i tilstrækkelig grad understøtter. Etableringen af en CAG er en gensidig forpligtelse mellem forskere og klinikere på hospitaler og forskere og undervisere på universiteter. De forpligter sig sammen til at realisere en fælles faglig ambition med konkret klinisk impact for øje, mens GCHSP, regionerne og universiteterne forpligter sig til at understøtte realiseringen af ambitionen. Adgang til organisatorisk, administrativ og ledelsesmæssig støtte En CAG indtager en nøgleposition i regionernes og universiteternes fremadrettede forskningsog sundhedsstrategiske samarbejde, og kan forvente en høj grad af organisatorisk, administrativ og ledelsesmæssig opbakning. Politisk, organisatorisk og administrativ støtte til CAG ens udviklingsstrategi, herunder blandt andet udarbejdelse af en overordnet finansieringsstrategi gennem nem adgang til de fire organisationers støttefunktioner (finansiering, juridisk rådgivning etc.) Administrativ bistand fra GCHSPs sekretariatet til at etablere og drive samarbejdet fremad Synlighed både eksternt og internt gennem strategiske kommunikationsindsatser Opbakning fra og adgang til topledelsen i de fire organisationer gennem GCHSPs direktør Et tættere samarbejde mellem hospitaler og universiteter i en CAG giver samtidig større mulighed for at drage nytte af hinandens ressourcer og infrastruktur. Side 4

18 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -5 af 6 Intern og ekstern økonomisk støtte Der følger en basisfinansiering med det at blive CAG i form af frie midler og støtte til ph.d.- forløb. Det forventes, at den enkelte CAG efterfølgende er i stand til at tiltrække en høj grad af ekstern finansiering til sit fortsatte arbejde. På sigt forventes den velfungerende og modne CAG at udgøre en basisstruktur, der bliver omdrejningspunkt for fremtidige strategiske prioriteringer i den fælles organisation GCHSP. Organiseringen af en CAG Organiseringen kan være meget forskellig fra CAG til CAG. En CAG i GCHSP forudsætter en officiel anerkendelse af samarbejdet og dets vigtighed i organisationerne. Det er helt centralt, at CAG en har en tydelig faglig ledelse, som også er villig til at tage ansvar for den organisatoriske side af samarbejdet. Det vil sige, at der ud over den interne organisering i CAG en også er behov for en organisering og håndtering af tilgrænsende funktioner, som måske ikke er direkte involveret i CAG en. CAG-ledelsen skal samtidig med udvikling og fremdrift af CAG en, sikre samarbejdet på tværs af de organisatoriske grænser. Ledelsen i en CAG består af én CAG-formand og én CAG-næstformand, som er stærke fagpersoner. Disse skal fagligt arbejde tæt sammen med direktøren for GCHSP. Formandskaberne fra alle CAGs indgår i en ledelsesgruppe sammen med GCHSP-direktøren, hvor videndeling af mere strategisk og organisatorisk karakter i GCHSP drøftes, ligesom gruppen fungerer som Advisory Board for GCHSPs Executive Board. En CAG har desuden op til ti key-members, som hver repræsenterer et miljø/organisation, der bidrager til CAG ens arbejde. Der er mulighed for at medtage key-members fra regioner og universiteter uden for GCHSPs partnerskabskreds samt virksomheder, så længe de er en aktiv del af CAG ens drift og udvikling. Det faglige indhold i en CAG De faglige tiltag har CAG en selv ansvar for at planlægge og afholde. I det daglige er CAG en selvledende og må påtage sig et engageret ansvar for den tværgående udvikling af det faglige område. CAG en dokumenterer sine resultater og stiller dem til rådighed for andre for på den måde at inspirere til et generelt øget samarbejde mellem Region H, KU, DTU og Region Sj. I en moden CAG er det fulde potentiale inden for området realiseret. Det vil sige at både forskning og innovation, implementering i klinik samt uddannelse og kompetenceudvikling er på et højt internationalt niveau. Et sømløst samarbejde på tværs af organisationerne og prioritering af nye tiltag sker på baggrund af gennemarbejdede udviklingsplaner. Side 5

19 Punkt nr Godkendelse af samarbejdsaftale og budget for Greater Copenhagen Health Science Partners Bilag 2 - Side -6 af 6 Finansieringen af en CAG Finansieringen af en CAG skal ses som en tretrinsraket. Første trin består af en basisfinansiering fra KU, Region H, DTU og Region Sj i regi af GCHSP, som består af frie midler og midler øremærket til ph.d.-forløb. Denne finansiering skal være med til at skabe fundamentet for den faglige udvikling i CAG en. Andet trin handler om, at CAG en skal tiltrække en høj grad af ekstern finansiering. Denne finansiering skal sikre fremdriften i CAG en på målene inden for forskning, uddannelse og kompetenceløft samt klinisk impact kan realiseres. Der vil blive givet støtte fra centralt hold til at udvikle en overordnet finansieringsstrategi, ligesom GCHSP på et mere strategisk niveau, vil arbejde for CAG-konstruktionen hos flere nationale og internationale fonde. Tredje trin handler om, at en velfungerende og moden CAG, der driver samarbejdet på højt niveau, kan forventes at blive omdrejningspunkt for større strategiske prioriteringer hos de fire partnerskabsorganisationer i GCHSP. Evaluering af CAGs Alle etablerede CAG s evalueres løbende for at sikre at CAG en bevæger sig succesfuldt fremad i forhold til udgangspunktet og for at identificere mulige udfordringer på tværs af partnerorganisationerne. GCHSP varetager evalueringen af CAG en med baggrund i dialog med de enkelte CAG s og på baggrund af statusrapporteringer udfyldt af den enkelte CAG. Hver CAG skal jf. kriterierne i deres ansøgning angive en række konkrete mål og succeskriterier for de første 2 år. Målene opstilles indenfor CAG ens egen beskrivelse af målet, organisering og gennemførbarhed. Evalueringen sker med baggrund i, hvor i værdikæden (fra basal forskning til klinisk impact) CAG en befinder sig. Alle CAG-statusrapporter bliver drøftet i Executive Board én gang årligt. Executive Board vurderer, om CAG en fortsat har potentiale til at være CAG. Side 6

20 Punkt nr Godkendelse af høringssvar til nyt erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Vækst og Viden NOTAT Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 8. august 2018 Baggrundsnotat om SOPU København og Nordsjællands ansøgning om grundforløb 2 i Helsingør Region Hovedstaden har ansvaret for at koordinere det samlede udbud af ungdomsuddannelser i hele hovedstadsregionen. Målet er at sikre et dækkende og varieret udbud, så de unge kan få en uddannelse, der passer dem. Uddannelsesdækning: Nedenstående uddannelsesinstitutioner har i dag udbudsret til at udbyde grundforløb 1 omsorg, sundhed og pædagogik i følgende byer i Region Hovedstaden: Uddannelsesinstitution UC Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsuddannelse Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere SOPU København og Nordsjælland SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret NEXT Uddannelsen København Uddannelsessted Frederiksberg København N København V, Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Farum Brøndby, Herlev, Søborg, Taastrup København NV, Taastrup, Ishøj Nedenstående uddannelsesinstitutioner har i dag udbudsret til at udbyde grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i følgende byer i Region Hovedstaden: Uddannelsesinstitution UC Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsuddannelse SOPU København og Nordsjælland SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret Uddannelsessted Frederiksberg København V, Frederikssund, Hillerød Brøndby, Herlev, Søborg, Taastrup

21 Punkt nr Godkendelse af høringssvar til nyt erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 3 For elever i Nordsjælland, der gerne vil påbegynde grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, er det nærmeste uddannelsessted SOPU i Hillerød og Frederikssund og SOSU C i Herlev. Transportafstand til eksisterende uddannelsestilbud: Nedenstående tabel viser tilgængeligheden fra Helsingør station til grundforløb 2 uddannelsessteder i afstand (kilometer) i bil og i afstand (tid) med offentlig transport. Uddannelsesinstitution Uddannelsessted Afstand km. (fra Helsingør st.)* Afstand tid (fra Helsingør st.)** SOPU København og Nordsjælland Frederikssund 46 km. 1 t. 29 min. Hillerød 25 km. 44 min. København V 48 km. 58 min. SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret Herlev 45 km. 1 t. 24 min. Brøndby 53 km. 1 t. 25 min. Søborg 39 km. 1 t. 8 min. Taastrup 62 km. 1 t. 28. min. UC Diakonissestiftelsen Frederiksberg 50 km. 59 min. *Google Maps i bil ** Rejseplanen.dk Elevgrundlag og søgning til erhvervsuddannelserne: SOPU København og Nordsjælland forventer, at elevgrundlaget til det nye grundforløb 2 i Helsingør vil komme fra lokalområdet. Udover unge fra grundskolen og grundforløb 1 forventer SOPU, at en stor del af eleverne vil være over 25 år, som enten er ufaglærte eller med anden ungdomsuddannelse. Den største del af de unge, der bor i Helsingør Kommune, valgte i 2017 og 2018 en gymnasial uddannelse efter 9. og 10. klasse. Nedenstående tabel viser søgningen efter 9. og 10. klasse i Helsingør Kommune. I 2018 var der en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne i forhold til Tallene er beregnet ud fra elever, der har bopæl i Helsingør Kommune. Der var i alt 122 unge med bopæl i Helsingør Kommune, der søgte en erhvervsuddannelse direkte efter 9 og 10 klasse i Heraf søgte 19 grundforløb 1 omsorg, sundhed og pædagogik. Tilmeldinger 2017 og 2018 fra 9. og 10. klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune, Helsingør Kommune Uddannelse: Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 95 12,8% ,0% Gymnasiale uddannelser ,5% ,3% 1 Elever, som vælger 10. klasse, er ikke medregnet. Baggrundsnotat om SOPU København og Nordsjællands ansøgning om grundforløb 2 i Helsingør Side 2

22 Punkt nr Godkendelse af høringssvar til nyt erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 7 0,9% 5 0,6% Øvrig 35 4,7% 50 6,1% I alt Undervisningsministeriets søgetal fra 2018 viser (opgjort på bopælskommune), at 15 pct. af de unge i Helsingør Kommune valgte en erhvervsuddannelse, mens 78,3 pct. valgte en gymnasial uddannelse efter 9. og 10 klasse. Søgetallet til erhvervsuddannelserne i Helsingør ligger en anelse over regionens gennemsnitssøgetal på 13,7 pct. Den politiske målsætning er, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Tilmeldinger til Grundforløbets 1. del, 2017 og 2018 fra 9. og 10. klasseeleverne, som forlader grundskolen, grupperet på bopælskommune, procent. Samlet for Region Hovedstaden Fødevarer, jordbrug og oplevelser 9,8% 9,6% Kontor, handel og forretningsservice 21,7% 22,2% Omsorg, sundhed og pædagogik 19,3% 17,9% Teknologi, byggeri og transport 49,2% 50,3% I 2017 og 2018 søgte ca. en femtedel af 9. og 10. klasseeleverne i Region Hovedstaden, der søgte en erhvervsuddannelse, grundforløb 1 omsorg, sundhed og pædagogik. Det er det grundforløb, der leder op til grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Baggrundsnotat om SOPU København og Nordsjællands ansøgning om grundforløb 2 i Helsingør Side 3

23 Punkt nr Godkendelse af høringssvar til nyt erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden SOPU København og Nordsjælland Skelbækgade København V Att: Inger Margrethe Jensen Kongens Vænge Hillerød Høringssvar til SOPU København og Nordsjælland vedr. grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i Helsingør SOPU København og Nordsjælland har ved brev af 15. juni 2018 anmodet regionsrådet om høringssvar, i forhold til stedlig placering af nyt udbud af grundforløb 2 til social og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i Helsingør. Region Hovedstaden takker på denne baggrund for modtagelsen. Region Hovedstaden arbejder for at sikre, at flere i regionen vælger en erhvervsuddannelse, og sikre et dækkende og varieret udbud, så eleverne kan få en uddannelse, der passer dem. Det er derfor vigtigt, at der er en god geografisk uddannelsesdækning af grundforløb i regionen, så erhvervsuddannelserne kommer tættere på eleverne. Det er ligeledes betydningsfuldt at styrke sammenhængen i uddannelsesforløbet for eleverne gennem samarbejde mellem uddannelsessteder, der udbyder hhv. grund- og relevant hovedforløb. Der vil i fremtiden være mangel på faglært arbejdskraft i regionen. Dette gør sig også gældende på social- og sundhedsuddannelserne. Med et grundforløb 2 i Helsingør vil de unge og elever over 25 år få et uddannelsestilbud lokalt og tættere på deres bopæl. En række undersøgelser viser, at transportafstand til ungdomsuddannelserne har betydning for søgningen og fastholdelsen på uddannelserne. Ved at få placeret et udbud i Helsingør skabes et bedre grundlag for, at flere, herunder også ufaglærte og elever over 25 år, vil påbegynde en erhvervsuddannelse. Det er Region Hovedstadens vurdering, at et nyt udbud i Helsingør ikke mærkbart vil påvirke og få konsekvenser for øvrige udbudsgodkendte uddannelsesinstitutioner. Region Hovedstaden noterer sig derudover, at der ikke har været indvendinger i høringssvarene fra Esnord, Diakonissestiftelsen, SOSU C, ZBC og Knord. På baggrund af ovenstående bakker Region Hovedstaden op om SOPU København og Nordsjællands anmodning om placering af grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i Helsingør. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen

24 Punkt nr Status på erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 1 Status på udbud af grundforløb 1 1. halvår 2018 Bornholm Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Frederikssund Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Albertslund Rødovre Glostrup København Frederiksberg Høje-Taastrup Grundforløb 1 Udbud fortsætter uændret (36) Brøndby Hvidovre København Ændringer i udbud (4) Ishøj Udbud/institution lukket ned (3) Tårnby Dragør

25 Punkt nr Status på erhvervsuddannelsesudbud i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 1 Status på udbud af grundforløb 2 1. halvår 2018 Bornholm Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Frederikssund Gentofte Herlev Gladsaxe Ballerup Albertslund Frederiksberg Rødovre Glostrup Høje-Taastrup København Hvidovre Grundforløb 2 Udbud fortsætter uændret (39) Ishøj Brøndby Tårnby Ændringer i udbud (6) Udbud/institution lukket ned (4) Dragør

26 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 1 - Side -1 af 1 The organisation of National Experimental Therapy Partnership (NEXT) STEERING COMITTEE 5 I NDUST R Y M E M B E R S 5 R E G I O NS 1 GTS I NST I T U T E 1 I NNOVAT I O N FUND 1 P R O J E C T D I R E C T O R P ROJECT DIRECTOR NEXT CENTER COORDINATOR NEXT CENTER FOR ONCOLOGY & HAEMATOLOGY NEXT BIOINFORMATICS CENTER COORDINATOR NEXT CENTER FOR DERMATO LOG Y NEXT LINK 1 COORDINATOR CENTER COORDINATOR NEXT CENTER FOR RESPIRATORY MEDICINE NEXT LINK 2 COORDINATOR CENTER COORDINATOR NEXT CENTER FOR INFECTIOUS DISEASES

27 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Regionsrådet Telefon Direkte Web Dato: 22. august 2018 Uddybende om NEXT Det offentlig-private partnerskab NEXT (National Experimental Therapy Partnership), bestående af de fem regioner og en række lægemiddelvirksomheder, blev etableret d. 1. november NEXT-samarbejdet fokuserer på at fremme antallet af tidlig fase kliniske forsøg, hvor nye lægemidler første gang testes på mennesker. Ambitionen for NEXT-partnerskabet er at medvirke til at gøre Danmark til et foretrukket land for lægemiddelvirksomheder til at foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter. NEXT arbejder for at optimere alle processer involveret i opstart og gennemførsel af kliniske forsøg, hvor blandt andet optimering af juridiske og myndighedsmæssige processer er højt prioriteret. En høj grad af forudsigelighed i de kliniske forsøg er også en del af NEXT. Forsøgene startes som planlagt, og det aftalte antal patienter rekrutteres. NEXT tilbyder lægemiddelindustrien og hospitalsforskere en one-stop-shop: Let tilgængelighed til landets stærkeste kliniske forskningsmiljøer inden for eksperimentel forskning i de tidlige faser, national rekruttering af patienter og etablering af patientdatabaser samt optimerede administrative og regulatoriske processer. NEXT har etableret centre inden for onkologi & hæmatologi, dermatologi, lungemedicin, infektionsmedicin og bioinformatik. Virksomheder, som ønsker hjælp til at finde samarbejdspartnere inden for andre sygdomsområder, kan få hjælp hos regionernes Én Indgang. Innovationsfonden har af to omgange investeret i NEXT-partnerskabet med i alt 92,4 mio. kr. (hvor de 12 mio. kr. kommer fra regionerne) i projektperioden 2014 frem til 2019, og bliver jævnligt fremhævet som en stor succes, der har været med til at sikre en markant stigning i antallet af kliniske forsøg. Ud over at tiltrække virksomheder til Danmark har NEXT bidraget til, at patienter har kunnet få tilbudt den nyeste medicin når andre muligheder var udtømt (fx på kræftområdet).

28 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 2 - Side -2 af 2 NEXT har dermed opnået stor betydning som en professionel aktør, der kan sikre en god kobling mellem hospitalsafdelinger og virksomheder ved gennemførelse af kliniske forsøg af nye lægemidler mv. I målsætningen for den nye nationale organisation for kliniske forsøg (NEXT 2.0) indgår et markant større ambitionsniveau, herunder en markant udvidelse af NEXT s virkefelt således at den nye organisering ikke blot har fokus på lægemiddelforsøg i de tidlige faser, men fremover også skal rumme kliniske forsøg i alle udviklingsfaser og medicinsk udstyr. Alle lægefaglige specialer kommer dermed efter planen gradvist med i det samlede tilbud om let adgang til de danske hospitalers forskningsmiljøer i et nationalt perspektiv. Side 2

29 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -1 af 19 1 Vedtægter For Foreningen til fremme af kliniske forsøg i Danmark

30 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -2 af 19 2 Indholdsfortegnelse 1. NAVN STATUS HJEMSTED OG ADRESSE FORMÅL Økonomisk drift Aktiviteter Forholdet til andre sammenslutninger MEDLEMSFORHOLD Optagelse og betingelser for medlemskab Medlemsbidrag Medlemsrettigheder og -pligter GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Møderet og fuldmagt Elektronisk kommunikation Afstemning Dirigent og protokol BESTYRELSEN Sammensætning Opgaver Bestyrelsesmøder og beslutninger FORENINGENS ADMINISTRATION Direktøren Direktørens orientering og pligtmæssige indkaldelse af bestyrelsen Sekretariat RÅDGIVENDE UDVALG INHABILITET TAVSHEDSPLIGT OG OFFENTLIGHED TEGNINGSRET OG HÆFTELSE REVISION OG REGNSKAB UDMELDELSE OG EKSKLUSION OPHØR OG OPLØSNING TVISTER UNDERSKRIFTER AF BESTYRELSESMEDLEMMER... 19

31 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -3 af NAVN Foreningens navn er Foreningen til fremme af kliniske forsøg i Danmark, og benævnes i disse vedtægter Foreningen. Bestyrelsen vedtager foreningens brand name, der anvendes i forbindelse med Foreningens kommunikation. Det er en forudsætning, at navnet er godkendt af de statslige medlemmer i Foreningen. 2. STATUS Foreningen har status som juridisk person. Foreningen er en ideel forening. 3. HJEMSTED OG ADRESSE Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 4. FORMÅL Foreningen skal arbejde for til at tiltrække flere investeringer i kliniske forsøg i Danmark og fremme virksomhedssamarbejder, for herved at øge Danmarks relative andel af helt eller delvist virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i Europa. Foreningen skal bidrage til at forbedre danske patienters adgang til den nyeste medicin og medicinske teknologi og til at skabe hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning for danske læger og forskere til gavn for danske patienter. Foreningen fungerer som en samlet indgang for virksomheder og forskere til helt eller delvist virksomhedsfinansierede kliniske forsøg i hele Danmark. 4.1 Økonomisk drift Foreningen har ikke til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser via erhvervsdrift, og medlemmerne har intet krav på udlodning. Foreningens midler skal administreres med henblik på iværksættelse af aktiviteter på et økonomisk forsvarligt grundlag med principper om omkostningsbevidsthed og en effektiv udnyttelse af midler for øje og således, at midlerne i størst muligt omfang anvendes til opfyldelse af Foreningens formål og afholdelse af aktiviteter. Foreningen hæfter efter de regler, der fremgår af punkt Aktiviteter Til fremme af formålet skal Foreningen bl.a. fokusere på: At udbygge og sammenlægge det nuværende NEXT partnerskab og Clinical Trials Office Denmark (Én Indgang) for at skabe én indgang for virksomheder og forskere som ønsker at etablere forskningssamarbejder om kliniske forsøg med lægemidler eller medicinsk udstyr med hospitalsafdelinger i Danmark. At sikre hurtig adgang for forskere og virksomheder til at gennemføre kliniske forsøg i Danmark.

32 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -4 af 19 4 At optimere forhold omkring patienters involvering og kendskab til deltagelse i kliniske forsøg. At etablere og facilitere nationale, kliniske forskningscentre og netværk, og hjælpe med at identificere egnede hospitalsafdelinger i hele Danmark inden for alle terapiområder. At bidrage til at styrke hospitalsafdelingers fokus på samarbejde med virksomhederne om at gennemføre kliniske forsøg. Dette gøres ved at opbygge en stærkere infrastruktur for klinisk forskning og smidiggøre samarbejde om gennemførelse af kliniske forsøg på danske hospitaler. At styrke hele det kliniske udviklingsforløb fra basal klinisk forskning til kliniske forsøg. At være på forkant med trends i kliniske forsøgsdesign for at sikre, at det er attraktivt at placere kliniske forsøg i Danmark. At bidrage til markedsføring af e Danmark som foretrukket land for kliniske forsøg i ind- og udland. At reducere barrierer for udførelse af kliniske forsøg i Danmark Det forudsættes, at finansiering af aktiviteterne sker i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler, jf. punkt 7.2 om bestyrelsens opgaver. Foreningen finansieres af alle Foreningsmedlemmer i fællesskab som angivet i pkt Forholdet til andre sammenslutninger Foreningen kan inden for sit formål og lovgivningen i øvrigt oprette, være ejer i, være medlem af eller observatør i andre sammenslutninger. 5. MEDLEMSFORHOLD 5.1 Optagelse og betingelser for medlemskab Som medlemmer af Foreningen kan optages offentlige og private juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, organisationer, institutioner, universiteter og private virksomheder m.v., der har interesser og kompetencer inden for klinisk forskning. Offentlige myndigheder defineres efter principperne herfor i offentlighedsloven. For så vidt angår private virksomheder kan det fx være CRO er samt biotek-, pharma-, medico- og life science virksomheder. Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og de fem regioner er medlemmer af Foreningen på stiftelsestidspunktet. For at sikre, at Foreningen kan opfylde sit formål, er det væsentligt, at Foreningen til stadighed udgør et samarbejde mellem private parter, regioner og statslige parter. Nye medlemmer kan til enhver tid optages i Foreningen, såfremt det vil fremme foreningens formål, jf. pkt. 4. Optagelse af nye medlemmer kræver godkendelse ved simpelt flertal blandt bestyrelsesmedlemmerne. Spørgsmålet om optagelse af nye medlemmer kan behandles af bestyrelsen uden indkaldelse til bestyrelsesmøde. Der tegnes medlemskab for et kalenderår ad gangen.

33 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -5 af 19 5 En fortegnelse over Foreningens medlemmer med angivelse af medlemmets juridiske karakter, medlemsbidrag og tidspunktet for optagelse i Foreningen, vil fremgå af en konsortieaftale, der indgås mellem Foreningens medlemmer og godkendes på generalforsamlingen. 5.2 Medlemsbidrag Medlemmerne yder støtte til drift af Foreningen ved bidrag. Medlemsbidraget kan erlægges kontant eller i in-kind ydelser. Betalingsforpligtelsen for hvert kalenderår består uanset udmeldelse eller eksklusion i medfør af vedtægternes punkt 14. Såfremt et medlem ikke ønsker at fortsætte medlemskabet, skal dette meddeles Foreningens formand og direktør senest tre måneder, inden udgangen af det pågældende kalenderår Medlemsbidrag for statslige medlemmer Medlemsbidraget for statslige medlemmer gives som årlige tilskud på i alt 19,2 mio. kr. for perioden fordelt på i alt 5,7 mio. kr. i 2018 og i alt 6,9 mio. kr. årligt i perioden , jf. aftalen af 19. april 2018 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om initiativer i vækstplan for life science. For så vidt angår statens tilskud tages almindeligt forbehold for bevillingens tilstedeværelse på bevillingsloven Medlemsbidrag for regionale medlemmer De fem regioner bidrager til Foreningen med kontante og/eller in-kind bidrag, og finansierer aflønning af regionale medarbejdere samt vedligeholdelse af de nationale kliniske forskningscentre og netværk. Regionernes samlede årlige bidrag udgøri perioden til foreningens aktiviteter udgør 12,6 mio. kr. i 2020 samt 12,6 mio. kr. i For så vidt angår regionernes bidrag tages almindeligt forbehold for at finansieringen godkendes via regionernes budgetter. Regionernes bidrag til Foreningens aktiviteter reguleres via mål- og resultatplan mellem parterne Medlemsbidrag for øvrige medlemmer Medlemsbidrag for de øvrige medlemmer, herunder private virksomheder, udgør på stiftelsestidspunktet for hvert medlem kr. årligt i perioden Der skal på den årlige generalforsamling tages stilling til, om medlemsbidraget skal justeres. En beslutning om justering af medlemsbidraget træffes ved enstemmighed af generalforsamlingen, jf. pkt Medlemsbidrag for disse medlemmer betales forud og forfalder til betaling ved udgangen af januar hvert år. 5.3 Medlemsrettigheder og -pligter Medlemmerne udøver deres rettigheder på generalforsamlingen. Alle medlemmer har ret til at deltage på generalforsamlingen med hver én stemme, der vægtes med 1,0. Medlemmerne skal til enhver tid handle loyalt over for Foreningen samt dennes formål. De afstår fra på enhver måde at skade Foreningen eller dennes omdømme. Medlemmer, der udfører kliniske forsøg,

34 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -6 af 19 6 forpligter sig til at bistå Foreningens sekretariat med relevante data om antal forsøg og forsøgsgennemførsel, såsom nationale opstartstider og patientrekrutteringsmål. Medlemmerne har ret adgang til løbende support til kliniske forsøg, regelmæssige bilaterale møder med Foreningens sekretariat og årlige møder med Foreningens centre og netværk oprettet i samarbejde mellem Foreningen og Medlemmerne. Private medlemmer skal lade sig repræsentere på generalforsamlingen og i relevant omfang i bestyrelsen ved personer, der er ansat inden for forskning og udvikling. 6. GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen er Foreningens øverste organ. Generalforsamlingen har kompetence til at træffe beslutning om ethvert anliggende vedrørende Foreningen, herunder vedtægtsændringer, valg af private medlemmer af bestyrelsen, ændring af antallet af bestyrelsesmedlemmer, ændring af medlemsbidrag, godkendelse af foreningens årsrapport, fastlæggelse af foreningens budget, valg af revisor, opløsning af foreningen og opsigelse af sekretariatet. 6.1 Ordinær generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være Foreningen i hænde skriftligt senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal bl.a. indeholde følgende punkter: Valg af dirigent. Bestyrelsens beretning om Foreningens aktiviteter siden sidste ordinære generalforsamling. Godkendelse af årsrapport. Fastsættelse af budget for det kommende år, herunder medlemsbidrag. Valg af revisor. Valg af de fem ikke-offentligt udpegede medlemmer af bestyrelsen Indkomne forslag. Eventuelt. Der kan ikke på generalforsamlingen træffes beslutning i andre sager end de på dagsordenen opførte eller de, som naturligt har sammenhæng med disse. Generalforsamlingen indkaldes og tilrettelægges af bestyrelsen. Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre fire ugers varsel. Indkaldelsen skal være skriftlig og angive tid og sted for generalforsamlingen. D samt dagsorden for generalforsamlingen fremsendes til med-

35 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -7 af 19 7 lemmerne mindst 14 dage før afholdelse, hvoraf det fremgår, hvilke emner der skal behandles på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal indkaldes skriftligt til alle medlemmer. Indkaldelsen fremsendes til den e- mailadresse eller adresse, som medlemmet har oplyst til Foreningen. 6.2 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst to medlemmer af Foreningen eller revisor har indsendt skriftlig begæring herom med nøjagtig angivelse af de spørgsmål, der ønskes drøftet. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest seks uger efter, at den skriftlige begæring er kommet Foreningen i hænde. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst to ugers skriftligt varsel og ledsages af en dagsorden. 6.3 Møderet og fuldmagt Møde- og stemmeberettiget på generalforsamlingen er alle Foreningens medlemmer. Forud for generalforsamlingen skal det enkelte medlem af Foreningen skriftligt have tilmeldt sig til Foreningens sekretariat inden for den angivne frist. Sekretariatet fører en tilmeldingsliste med de mødendes navne. Et medlem, der er forhindret i at give møde, kan give andre mødende fra egen virksomhed eller organisation eller et medlem af bestyrelsen fuldmagt til at afgive stemme på medlemmets vegne. 6.4 Elektronisk kommunikation Foreningen kan anvende elektronisk kommunikation mellem Foreningen og medlemmerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Elektronisk kommunikation kan vedrøre alle meddelelser og dokumenter mv., som udveksles mellem Foreningen og medlemmerne. Foreningen anmoder medlemmerne om en adresse, hvortil meddelelser mv. kan sendes. Det er medlemmernes ansvar at sikre, at Foreningen til enhver tid er i besiddelse af den korrekte adresse. Medlemmerne kan ved henvendelse til Foreningen få nærmere oplysninger om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. 6.5 Afstemning Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede eller repræsenteret ved fuldmagt. Hvert medlem af foreningen har én stemme på generalforsamlingen. Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt flertal, medmindre andet følger af disse vedtægter. Følgende beslutninger træffes ved kvalificeret flertal på 4/5 af de fremmødte stemmeberettigede blandt Foreningens medlemmer:

36 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -8 af 19 8 Beslutning vedrørende forslag om ændring af foreningens vedtægter. Opløsning af foreningen. Beslutning om opsigelse af sekretariatet. Beslutning om at udvide eller indskrænke antallet af medlemmer i bestyrelsen. 6.6 Dirigent og protokol Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen. Dirigenten skal sikre, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Generalforsamlingsprotokollen skal indeholde alle Foreningens generalforsamlingsbeslutninger. 7. BESTYRELSEN Foreningen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter den stiftende generalforsamling. 7.1 Sammensætning Bestyrelsen består af 12 medlemmer, der er sammensat som følger: - Bestyrelsesformanden udpeges af de private virksomheder, der er medlemmer af Foreningen, i forening. - Fire bestyrelsesmedlemmer (foruden bestyrelsesformanden) og fire suppleanter herfor udpeges af de private virksomheder, der er medlemmer af Foreningen, i forening. Hvert af disse fire bestyrelsesmedlemmer skal repræsentere en privat virksomhed, der helt eller delvist finansierer kliniske forsøg placeret i Danmark eller har givet tilsagn om at finansiere sådanne kliniske forsøg i Danmark. - Fem bestyrelsesmedlemmer, herunder to næstformænd for bestyrelsen, og fem suppleanter herfor udpeges af de regionale medlemmer, således at hver region udpeger ét bestyrelsesmedlem og én suppleant herfor. Regionerne vælger i forening, hvilke af de regionale bestyrelsesmedlemmer, der skal være næstformænd. - To bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter herfor udpeges af staten, således at Erhvervsministeriet udpeger ét bestyrelsesmedlem og én suppleant herfor, og Sundhedsministeriet udpeger ét bestyrelsesmedlem og én suppleant herfor. Bestyrelsesformanden, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en periode på to år med mulighed for genvalg Bestyrelsesformanden og Næstformændene Bestyrelsen ledes af bestyrelsesformanden, og i formandens fravær af de to næstformænd i forening. Bestyrelsesformandens opgave er at lede bestyrelsens møder samt påse, at bestyrelsen træffer beslutnin-

37 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -9 af 19 9 ger på et informeret grundlag. Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøde, når der er behov herfor, jf. punkt I tilfælde af, at bestyrelsesformanden er forhindret i at deltage i et bestyrelsesmøde, varetager de to næstformænd i forening de opgaver vedrørende det pågældende bestyrelsesmøde, som efter denne vedtægt og forretningsordenen mv. tilkommer formanden. I tilfælde af, at bestyrelsesformanden udtræder af bestyrelsen, varetager de to næstformænd i forening de opgaver, som efter denne vedtægt og forretningsordenen mv. tilkommer formanden, indtil der er udpeget en ny formand. Formanden og de to næstformænd bør have ledelsesmæssig ekspertise samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold. Generelt bør medlemmerne af bestyrelsen have sammenligneligt ledelsesmæssigt niveau. Formanden eller de to næstformænd kan vælge at nedlægge sit hverv ved skriftlig meddelelse herom og med et passende varsel til bestyrelsen. Ved nedlæggelsen af hvervet kan den pågældende fortsætte som almindeligt bestyrelsesmedlem. Formanden eller de to næstformænd kan afsættes, såfremt bestyrelsen træffer beslutning herom ved kvalificeret flertal på 4/5 af bestyrelsen på et møde, hvor samtlige bestyrelsesmedlemmer er til stede Generelt for bestyrelsesmedlemmerne Foreningens direktør kan ikke udpeges som bestyrelsesmedlem. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes og udskiftes af den, der har udpeget den pågældende. Udtræder et medlem af bestyrelsen, og sker det ikke som følge af Foreningsmedlemmets udmeldelse eller eksklusion, er generalforsamlingen berettiget til at udpege et nyt medlem til bestyrelsen. Ved udmeldelse eller eksklusion af et medlem af Foreningen, jf. punkt 14, udtræder det bestyrelsesmedlem, som er udpeget af det udmeldte eller ekskluderede medlem med virkning fra tidspunktet for udmeldelsen eller eksklusionen. Forhenværende bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges til hvervet som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlemmer kan, om nødvendigt, give møde ved suppleant, eller i tilfælde af suppleantens forfald ved befuldmægtiget. Ethvert bestyrelsesmedlem har taleret under bestyrelsens møder samt ret til at fremkomme med forslag til beslutninger, der fremmer Foreningens formål. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme i bestyrelsen. Dette omfatter også formanden og den delte næstformandspost.

38 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -10 af Bestyrelsen udarbejder snarest muligt en forretningsorden for bestyrelsen, herunder nærmere regler for møder i bestyrelsen. Forretningsordenen må ikke stride mod denne vedtægt og skal på førstkommende bestyrelsesmøde godkendes af den samlede bestyrelse. Innovationsfonden og Bioneer vil være observatører i bestyrelsen frem til april Observatører har ikke stemmeret ved bestyrelsesanliggender, men kan fremkomme med ønsker til dagsordenspunkter i forbindelse med indkaldelse til bestyrelsesmøder. 7.2 Opgaver Bestyrelsen har til opgave at varetage de overordnede retningslinjer for Foreningens virke med henblik på virkeliggørelse af Foreningens formål. Bestyrelsen skal udarbejde en strategi til fremme af Foreningens formål, og fastsætter som led heri de nærmere mål og visioner for Foreningen. Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at Foreningens aktiviteter ligger inden for Foreningens formål, samt at tidsplanen og budgettet overholdes. Bestyrelsen træffer beslutning om følgende forhold: - Strategiske og politiske forhold vedrørende Foreningen. - Alle dispositioner af usædvanlig karakter eller omfang. - Om Foreningens økonomiske stilling til enhver tid er forsvarlig i forhold til Foreningens drift. - Bestyrelsen påser, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter Foreningens forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsen ansætter en direktør, der varetager den daglige ledelse af foreningen og således har driftsansvaret for Foreningen. Bestyrelsen fastsætter i den forbindelse direktørens ansættelsesvilkår. I den forbindelse skal bestyrelsen udarbejde en instruks for direktøren, der bl.a. fastlægger direktørens opgaver og den indbyrdes fordeling af opgaver mellem bestyrelse og direktøren samt retningslinjer for rapportering og forelæggelse af beslutninger for bestyrelsen. Bestyrelsen har desuden kompetencen til at afskedige direktøren. Bestyrelsen skal forud for tildeling af midler til aktiviteter vurdere og sikre foreneligheden med EU's statsstøtteregler. Bestyrelsen kan forelægge spørgsmål om forenelighed med statsstøttereglerne for Erhvervsministeriet, der kan indhente Regeringens Statsstøtteudvalgs anbefaling og vejledning om, hvorvidt aktiviteten indebærer statsstøtte, der vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen jf. EUFtraktatens artikel 107 og 108. Forelægges aktiviteter for Erhvervsministeriet og Regeringens Statsstøtteudvalg, afventer tildeling af midler til aktiviteter vurderingen af de statsstøtteretlige spørgsmål. Ud over den delegation af opgaver, som er beskrevet i nærværende vedtægt, kan bestyrelsen delegere opgaver til direktøren og administrationen i det omfang, bestyrelsen skønner det nødvendigt. Ethvert bestyrelsesmedlem er ansvarlig for at rapportere til det medlem af Foreningen, der har udpeget denne. Medlemmer af bestyrelsen oppebærer ikke honorar.

39 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -11 af Bestyrelsesmøder og beslutninger Bestyrelsesmøder generelt Bestyrelsen holder ordinært møde tre gange årligt. Bestyrelsesmøder afholdes på Foreningens hjemsted, medmindre der i indkaldelsen angives andet. Herudover indkalder formanden bestyrelsen så ofte, som formanden finder det nødvendigt. Ethvert medlem af bestyrelsen, direktøren eller revisor kan desuden forlange, at formanden indkalder til møde senest 14 dage efter, at anmodning herom er fremsat til direktøren eller bestyrelsesformanden. Indkaldelse sker med mindst dages varsel, medmindre alle bestyrelsesmedlemmer giver samtykke til forkortet eller forlænget varsel. DIndkaldelsen skal indeholde dagsorden for bestyrelsesmødet med samtlige af de forslag, der skal behandles på bestyrelsesmødet, udsendes mindst 14 dage før mødeafholdelse. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres på et bestyrelsesmøde, såfremt alle bestyrelsesmedlemmer samtykker heri. Forslag, der ønskes behandlet på et bestyrelsesmøde, skal være bestyrelsesformanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen i hænde med mindst syv dages varsel. Såfremt forslag om vedtægtsændring skal behandles på et bestyrelsesmøde, skal forslagets fulde ordlyd angives i indkaldelsen. En vedtægtsændring kan udelukkende godkendes på Generalforsamlingen, jf. pkt 6.5. Direktøren er berettiget til at deltage i bestyrelsesmøder og skal deltage, såfremt bestyrelsen beslutter det, eller årsrapporten skal behandles på bestyrelsesmødet. Direktøren har taleret under bestyrelsesmøderne og kan komme med forslag til bestyrelsen. Direktøren har ikke stemmeret. Revisor er berettiget til at deltage i bestyrelsesmøder og skal deltage, såfremt bestyrelsen beslutter det, årsrapporten skal behandles på bestyrelsesmødet, eller der er tale om bestyrelsesmøder, hvorunder tilførsler til revisionsprotokollen eller andre erklæringer eller rapporter mv., der indeholder påtegning af revisor, behandles. Revisor har taleret under bestyrelsesmøderne. Revisor kan dog ikke selvstændigt stille forslag til vedtagelse af bestyrelsen, og revisor har ikke stemmeret. Bestyrelsen beslutter, i hvilket omfang andre personer, herunder fx en referent, deltager i bestyrelsesmøder. Disse personer deltager i bestyrelsesmøderne med ret til at udtale sig men uden stemmeret eller ret til at stille forslag. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres referat efter bestyrelsens nærmere bestemmelser, idet referatet indføres i bestyrelsesprotokollen, som skal forelægges på hvert bestyrelsesmøde. Kopi af referat fremsendes til bestyrelsens medlemmer med anmodning om, at der meddeles eventuelle bemærkninger inden for en fastsat frist. Bestyrelsesprotokollen underskrives på førstkommende møde af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Ikke-tilstedeværende medlemmer har pligt til at underskrive bestyrelsesprotokollen umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor protokollen blev underskrevet af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Såfremt et bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmødet, som referatet vedrører, underskriver bestyrelsesmedlemmet bestyrelsesprotokollen med bemærkningen læst. Såfremt et bestyrelsesmedlem, direktøren eller revisor ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har vedkommende ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

40 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -12 af Ved forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter. Uanset dette kan et medlem af bestyrelsen eller direktøren forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Bestyrelsesformanden kan beslutte, at afholde bestyrelsesmødet ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Bestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Bestyrelsesmøderne er ikke åbne for offentligheden, medmindre bestyrelsen træffer beslutning om andet. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang offentligheden har ret til at foretage bånd-, film- eller fotooptagelser på mødet Beslutninger i bestyrelsen Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller de to bestyrelsesmedlemmer, der varetager næstformandsposten, og mindst to tredjedele af dens medlemmer er til stede, herunder ved evt. anvendelse af elektroniske medier. Beslutninger må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Bestyrelsen træffer afgørelse ved simpelt flertal, medmindre vedtægterne foreskriver andet. Ved "simpelt flertal" i denne vedtægt forstås et flertal af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. I tilfælde af stemmelighed i formandens fravær er stemmerne, fra de to næstformænd udslagsgivende, idet det forudsættes, at de to næstformænd i formandens fravær handler og stemmer i forening på formandens vegne. 8. FORENINGENS ADMINISTRATION 8.1 Direktøren Direktøren varetager den daglige ledelse af Foreningen og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Direktøren er ansvarlig for den løbende administration af igangværende Foreningsaktiviteter, jf. pkt. 4.2., og sekretariatsbetjening af Foreningen. Sekretariatsbetjeningen udføres af et sekretariat, der ledes af direktøren. Direktøren udfører sine opgaver i samarbejde med de regionale koordinatorer, herunder regionernes Juridisk Netværk. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Dispositioner over kr. anses altid for usædvanlige, jf. pkt.12. Den daglige ledelse omfatter ligeledes ikke iværksættelse af nye Foreningsaktiviteter, jf. pkt Sådanne dispositioner kræver bestyrelsens forudgående godkendelse.

41 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -13 af Dispositioner af usædvanlig art eller af stor betydning kan direktøren kun foretage efter bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Direktøren bør have forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertise samt indsigt i samfunds- og erhvervsforhold. På det bestyrelsesmøde, hvorunder årsrapporten behandles, redegør direktøren for Foreningens virke og drift samt fremlægger forslag til strategiplanen for det kommende år. Direktøren har navnlig ansvaret for: Implementering af bestyrelsens beslutninger efter dennes nærmere anvisning, herunder beslutninger om iværksættelse af en bestemt aktivitet. Direktøren skal således udføre de beslutninger, som bestyrelsen bemyndiger direktøren til, herunder indgåelse af sædvanlige kontrakter med leverandører med henblik på opfyldelse af Foreningens formål. Ledelse af Foreningens sekretariat, jf. punkt 8.3. Faglig inddragelse og samarbejde med ledelse af de regionale koordinatorer, der tidligere indgik i det regionale samarbejde En Indgang, samt jurister i regionernes Juridisk Netværk, når disse regionalt eansatte medarbejdere udfører opgaver for Foreningen i henhold til den aftalte målog resultatplan mellem Foreningen og regionerne. Samarbejdet skal samtidig iagttage relevante habilitetsregler. Varetagelse af at Foreningens bogføring sker under iagttagelse af gældende regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Varetagelse af, at Foreningens aktiviteter udføres i overensstemmelse med relevante sikkerhedsmæssige forskrifter herom. I sammenhæng hermed skal direktøren sikre, at der tegnes behørig ansvarsforsikring for det ansvar, som Foreningen påtager sig, herunder særligt i forhold til de af Foreningens aktiviteter, som måtte være risikable. Under udførelse af sit hverv skal direktøren i øvrigt iagttage den direktionsinstruks, som bestyrelsen har vedtaget, jf. punkt 7.2. Direktøren kan efter de anvisninger, som bestyrelsen har fastsat i direktionsinstruksen, nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af Foreningens formål og aktiviteter til fremme heraf, jf. punkt 4. Bestyrelsen træffer på Foreningens vegne beslutning om indgåelse af ansættelsesaftale med en direktør ved simpelt flertal på et bestyrelsesmøde, jf. pkt Direktørens ansættelsesmæssige forhold, herunder løn, fastlægges nærmere ved aftalen.

42 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -14 af Direktørens orientering og pligtmæssige indkaldelse af bestyrelsen Direktørens orientering af bestyrelsen Direktøren skal holde bestyrelsen orienteret om Foreningens status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold på bestyrelsesmøderne. Herudover kan direktøren orientere bestyrelsesmedlemmerne ved udsendelse af skriftlig orientering, såfremt forholdet ikke kan afvente indkaldelse af bestyrelsesmøde. Direktøren skal skriftligt orientere bestyrelsen om: Væsentlige beslutninger, der af direktøren vurderes at være af særlig interesse for bestyrelsen. Beslutninger, der er en følge af og/eller medfører væsentlige ændringer af de forudsætninger, der ligger til grund for de af bestyrelsen trufne beslutninger. Direktøren skal endvidere på begæring herom af et bestyrelsesmedlem stille enhver oplysning om Foreningens virksomhed til rådighed for bestyrelsen, medmindre dette er i strid med ufravigelige bestemmelser i lovgivningen. Direktøren skal stille de samme oplysninger til rådighed for alle bestyrelsesmedlemmer, således at bestyrelsesmedlemmerne er i besiddelse af de samme informationer om Foreningen. Direktøren er forpligtet til at orientere bestyrelsesmedlemmerne om forhold vedrørende Foreningens virksomhed, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategisk betydning, herunder om hændelser der medfører større fravigelser ift. tidligere udmeldte forventede resultater, væsentlige ændringer i Foreningens strategi og beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Direktøren er herudover forpligtet til løbende at holde bestyrelsen orienteret om Foreningens økonomi og likviditet. Direktøren er endvidere forpligtet til at sikre, at bestyrelsen inddrages i realiseringen af aktiviteterne og holdes løbende orienteret om udviklingen heraf. Orientering kan ske på bestyrelsesmøder eller ved skriftlig orientering af bestyrelsesmedlemmerne. Orientering skal så vidt muligt ske i så god tid, at bestyrelsesmedlemmerne får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag Direktørens pligtmæssige indkaldelse af bestyrelsen Direktøren skal foranledige, at bestyrelsesmøde afholdes hurtigst muligt og senest otte uger efter, at Foreningen inden for de seneste tre måneder har tabt halvdelen af sin formue. På bestyrelsesmødet skal direktøren redegøre for Foreningens økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder Foreningens opløsning. 8.3 Sekretariat Direktøren er bemyndiget til at antage fornøden assistance i form af et sekretariat til opfyldelse af Foreningens formål, herunder til at varetage Foreningens bogholderi, administrative og operative opgaver, jf. pkt Direktøren har ledelses- og instruktionsbeføjelse over sekretariatet.

43 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -15 af I det omfang, bestyrelsen måtte have brug herfor, varetager sekretariatet ligeledes de opgaver, som bestyrelsen anviser, herunder ydelse af bistand til arbejdsgrupper såfremt der måtte være nedsat sådanne i henhold til direktionsinstruksen i overensstemmelse med punkt 8.1. Sekretariatet består dels af medarbejdere, der hyres af direktøren til sekretariatsbetjening af Foreningen. Sekretariatet består kan desuden trække på viden og kompetencer hos af jurister og regionale koordinatorer, som er ansat af regionerne/universiteterne. Opgaver, som disse jurister og koordinatorer løser i regi af Foreningen, vil ske under faglig ledelse i et samarbejde med af direktøren i henhold til mål- og resultatplanen, der indgås mellem Foreningen og regionerne. Det nærmere omfang af og de nærmere vilkår for udførelsen af opgaver for Foreningen vil blive fastlagt i mål- og resultatplanen. Ved direktørens ansættelse af medarbejdere med ledende stillinger skal direktøren orientere bestyrelsen herom. De principper for løn- og ansættelsesvilkår, som Finansministeriet har aftalt eller fastsat for statsligt ansatte, finder tilsvarende anvendelse på direktøren og de medarbejdere, som ansættes ved sekretariatet. 9. RÅDGIVENDE UDVALG Der tilknyttes rådgivende udvalg til Foreningen. De rådgivende udvalg nedsættes af bestyrelsen. Det samlede antal medlemmer i et rådgivende udvalg fastsættes nærmere af bestyrelsen. Et rådgivende udvalgs rolle er at rådgive bestyrelsen og sekretariatet om den strategiske retning for Foreningen, herunder at identificere og udpege fagligt relevante aktiviteter, der kan fremme sammenhæng, synergi og synliggørelse af Foreningens indsatser, og bidrage til realisering af foreningens formål. De nærmere rammer for det rådgivende udvalg, herunder udpegelse af medlemmer, rolle, inddragelse mv. fastsættes af bestyrelsen. 10. INHABILITET Bestyrelsen, direktøren og sekretariatet er omfattet af forvaltningslovens almindelige regler om inhabilitet (kapitel 2 i forvaltningsloven), hvortil der henvises. Dette indebærer bl.a. at personlige, familiemæssige og erhvervsmæssige forhold og relationer, kan medføre inhabilitet. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktøren må således ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem Foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem Foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod Foreningens. Bestyrelsesmedlemmer har pligt til at underrette hinanden om ethvert forhold, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af inhabilitet.

44 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -16 af Direktøren har pligt til at underrette bestyrelsen om ethvert forhold, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af inhabilitet. 11. TAVSHEDSPLIGT OG OFFENTLIGHED Ved udførelsen af deres hverv er medlemmerne af bestyrelsen, direktøren, revisorer og andre med indseende i Foreningen underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gælder dog ikke i forhold til medlemmerne af Foreningen. Dog er der tavshedspligt i forhold til medlemmerne af Foreningen angående medkontrahenters, samarbejdspartneres og forhandlingsparters personlige eller rent interne forhold. Hvis medlemmerne af Foreningen modtager fortrolige oplysninger fra bestyrelsesmedlemmer, skal medlemmerne af Foreningen iagttage tavshedspligt. Ubeføjet brud på tavshedspligten anses som en strafbar handling, jf. straffelovens 152. Direktøren har bemyndigelse til at fremsætte konkrete udtalelser om foreningens daglige arbejde og drift, herunder i forhold til pressen og andre medier, inden for en ramme fastsat af bestyrelsen. Foreningen er omfattet af lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen. 12. TEGNINGSRET OG HÆFTELSE Foreningen tegnes af formanden for bestyrelsen og direktøren i forening, eller af den samlede bestyrelse. Direktøren indgår aftaler, der er sædvanlige for Foreningens drift, jf. herved afgrænsningen af direktørens dispositionsadgang i punkt 8.1. Dispositioner over kr. vil dog altid skulle godkendes af bestyrelsen og anses således altid for usædvanlige. Foreningen er en forening med begrænset hæftelse. Foreningen hæfter selv for egen optaget gæld og skal egenhændigt arbejde for at afvikle en eventuel gæld. Der påhviler ikke Foreningens medlemmer nogen hæftelse for de forpligtelser, der påhviler Foreningen. Foreningen vil sigte imod at ophøre uden gæld. Foreningens erstatningsansvar, såvel inden for som uden for kontrakt, hæfter alene Foreningen for. Over for tredjemand hæfter medlemmerne af Foreningen selvstændigt for egne handlinger i det omfang, disse uafhængigt af Foreningen er erstatningsansvarlige. I tilfælde af konkurrerende erstatningsansvar over for tredjemand mellem Foreningen og dens medlemmer vil der gælde en primær hæftelse for Foreningen. Såfremt et eller flere medlemmer har udbetalt erstatning for ansvar, som ligeledes påhviler Foreningen, er Foreningen i det indbyrdes forhold forpligtet til at dække medlemmernes tab, i det omfang medlemmet handlede i Foreningens interesse eller på dennes vegne. Dette gælder dog ikke, såfremt erstatningsansvaret skyldes medlemmets forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

45 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -17 af REVISION OG REGNSKAB Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra tidspunktet for Foreningens stiftelse til udgangen af Årsrapporten skal fremlægges og behandles på et bestyrelsesmøde inden udgangen af 1. kvartal i det år, der følger efter det regnskabsår, som årsrapporten vedrører. Årsrapporten for 2018 kan dog fremlægges og behandles på et bestyrelsesmøde frem til udgangen af 2. kvartal Bestyrelsen får et udkast til årsrapport til kommentering i så god tid, at bestyrelsesmedlemmernes eventuelle bemærkninger kan blive indarbejdet og den endelige årsrapport sendt til bestyrelsen sammen med udkast til revisionsprotokollen senest en uge forud for det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten skal behandles. Ved Foreningens ophør skal der endvidere udarbejdes et ophørsregnskab. Årsregnskabet skal være i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav med de tilpasninger, der følger af Foreningens karakter. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen. Det af bestyrelsen godkendte årsregnskab sendes til alle medlemmer af Foreningen. Foreningens årsrapport eller ophørsregnskab skal før det bestyrelsesmøde, hvorunder rapporten skal vedtages, være revideret af en revisor valgt af bestyrelsen. På det bestyrelsesmøde, hvorunder rapporten behandles, redegør bestyrelsen i en beretning for Foreningens regnskab og øvrige økonomi, mens revisor redegør for revisionen, herunder konklusionen på revisionen af det aflagte regnskab. Endelig vedtagelse af Foreningens årsrapport eller ophørsregnskab kræver godkendelse på Generalforsamlingen jf. pkt. 6. Revisor skal være godkendt revisor, jf. lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (lov nr af 9. september 2016 med senere ændringer). Revisor vælges for ét regnskabsår ad gangen med mulighed for genvalg. Revision foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i 3 i rigsrevisionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Revisionen udføres i overensstemmelse med almindeligt gældende krav og standarder for godkendte revisorers virksomhed samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et årsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven. Revisor kan til enhver tid forlange indsyn i Foreningens regnskabsbilag og formuebeholdning og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende. Revisor skal ved revision af årsregnskabet og ophørsregnskabet føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres en beretning om, hvilket revisionsarbejde, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Revisionsprotokollen skal underskrives af bestyrelsen. Fratræder revisor, skal generalforsamlingen træffe beslutning om valg af en ny revisor senest 14 dage efter, at fratrædelsen er meddelt Foreningen.

46 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -18 af Direktøren, eller den, direktøren måtte antage dertil i sekretariatet, indkasserer Foreningens indtægter. Direktøren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at Foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri. Foreningens regnskaber kan udleveres til gennemgang af Rigsrevisor efter rigsrevisionslovens 4, stk. 1, nr. 2, jf UDMELDELSE OG EKSKLUSION Udmeldelse skal ske skriftligt til direktøren med et varsel på mindst tre måneder. Direktøren kan indstille til generalforsamlingen, at den ekskluderer et medlem af foreningen, der ikke opfylder de af medlemskabet flydende forpligtelser, eller som handler til skade for Foreningen. Beslutning herom kan indbringes på førstkommende ordinære generalformsaling, eller om nødvendigt ved indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen kan, hvis den finder det formålstjenligt, med simpelt flertal, jf. punkt Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.7.3.2, beslutte at tildele et medlem af Foreningen en advarsel, såfremt denne skønner, at medlemmet handler til skade for Foreningen eller i strid med dens formål eller lovgivningen i øvrigt, eller på anden måde undlader at efterleve de af medlemskabet følgende forpligtelser. Eksklusion er dog ikke betinget af tildeling af advarsel. 15. OPHØR OG OPLØSNING Foreningen opløses efter samme fremgangsmåde som ved en vedtægtsændring. Opløsning af Foreningen skal ske i overensstemmelse med selskabsloven med de tilpasninger, der følger af Foreningens karakter. Ved Foreningens ophør skal direktøren på passende vis gøre kreditorer opmærksomme på at rette eventuelle udestående krav mod Foreningen. Ethvert resterende overskud og aktiv i Foreningens formue tilbageføres til medlemmerne. Tilbageførslen skal ske efter en fordelingsnøgle, som fastsættes i forhold til det enkelte medlems indbetaling af medlemsbidrag. Aktiver kan realiseres eller fordeles efter bestyrelsens nærmere bestemmelse herom. I så fald skal aktivets værdi modregnes i medlemmets andel af det resterende overskud. 16. TVISTER Nærværende vedtægt er undergivet dansk ret. Såfremt der opstår en uoverensstemmelse i forbindelse med nærværende vedtægt, skal de pågældende medlemmer med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt og muligt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i medlemmernes organisationer. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal medlemmerne søge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.

47 Punkt nr Godkendelse af vedtægter for NEXT fremme af kliniske forsøg Bilag 3 - Side -19 af Når det i andet afsnit beskrevne har været forsøgt, skal enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne vedtægt, afgøres endeligt ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler. Klageren kan i sit klageskrift komme med forslag til sin voldgiftsdommer mens indklagede i sit svarskrift kan komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af Det Danske Voldgiftsinstitut, medmindre medlemmerne inden udløbet af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand. Stedet for voldgift er aftalt til København. Processproget - for skrifter såvel som for den mundtlige forhandling - er dansk. I tilfælde af påstand om opløsning af Foreningen anlagt i overensstemmelse med punkt 0015 skal sag dog anlægges ved Københavns Byret efter retsplejelovens bestemmelser herom. 17. UNDERSKRIFTER AF BESTYRELSESMEDLEMMER Ved denne vedtægts undertegning bekræfter bestyrelsesmedlemmerne bestyrelsens beslutning om, at denne vedtægt skal være gældende for [NAVN]. [navn på bestyrelsesformanden], Formand for Foreningen [NAVN] København den XX. 2018

48 Punkt nr Igangsættelse af udarbejdelsen af en regional udviklingsstrategi (RUS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Overordnet tidsplan for RUS (regional udviklingsstrategi) Afklaring af fremtidigt budget til strategiske arbejde med regional udvikling Politiske drøftelser af strategisk fokus for RUS Dialog med interessenter om RUS Politiske drøftelser af udkast til RUS Høring af Danmarks Erhvervsfremme -bestyrelse Offentlig høring (8 uger) Vedtagelse af RUS i regionsrådet September 2018 Efterår 2018 Efterår 2018 Primo 2019 Forår 2019 Forår 2019 Sommer 2019

49 Region Hovedstaden Punkt Center nr. 27 for - Udsættelse Regional Udvikling af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -1 af 12 VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

50 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -2 af 12 VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. Vi tager vores ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforureninger alvorligt. Derfor har vi med budgetforlig 2015 tilført ekstra 15 mio. kr. årligt til indsatsen på jordforureningsområdet. Vi prioriterer beskyttelsen af vores fælles grundvandsressource højest. Det gør vi først og fremmest for at sikre, at vi også fremover kan bruge grundvandet i hovedstadsregionen til drikkevand uden at skulle rense det først. Vi har besluttet, at 80% af grundvandet skal sikres indenfor 10 år. Samtidig prioriterer vi et sundt indeklima i boliger. Borgerne i hovedstadsregionen skal kunne bo i deres huse og lejligheder uden at deres sundhed bliver påvirket af jordforurening. Indsatsen overfor jordforurening baseres på en kortlægning af forurenede grunde. Vi har allerede kortlagt forurenede grunde i store dele af regionen, og vi vil fortsætte kortlægningen i de resterende områder. Kortlægningen sikrer det overblik, som er nødvendigt, for at vi kan prioritere oprydning af jordforurening på et velfunderet og oplyst grundlag. Vi kan ikke løse opgaven alene. Vi har brug for samarbejde med bl.a. kommuner, vandforsyninger, universiteter og det private erhvervsliv for at opnå de bedste helhedsløsninger og for at få udviklet nye metoder til undersøgelse og oprensning af forurenet jord. Herigennem skabes øget vækst og flere job i de brancher, der arbejder med grønne løsninger. Ren jord og rent vand går hånd i hånd med ønsket om at skabe vækst og udvikling i samspil med vores samarbejdspartnere. Jordforurening er et nationalt styrkeområde med stærke kompetencer både offentligt og privat. Derfor har vi besluttet at øge ressourcerne til udvikling og innovation af nye metoder og øge samarbejdet. Gode samarbejdsparter er vigtige for vores succes. Sidst men ikke mindst vil vi øge servicen overfor borgerne. Borgerne i hovedstadsregionen skal altid kunne få relevante oplysninger om eventuel jordforurening på netop deres grund. Sophie Hæstorp Andersen Formand for Region Hovedstaden Jordforureningsloven Regionerne har en række myndighedsopgaver på jordforureningsområdet. Denne pjece beskriver, hvordan indsatsen overfor jordforurening prioriteres i hovedstadsregionen. De politisk prioriterede indsatsområder i Region Hovedstaden samt midler til opgaven i 2015: Hurtigere rent grundvand, mio. kr. Fortsat kortlægning af forurenede grunde, mio. kr. Indsats på boliggrunde, 5-10 mio. kr. Øget innovation og partnerskaber, ca. 8 mio. kr. Øget borgerservice og samarbejde, ca. 7 mio. kr. 2

51 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -3 af 12 HURTIGERE RENT GRUNDVAND Regionernes opgave er at sikre grundvandet mod forurening fra forurenede grunde. Imidlertid er alle forureninger ikke lige farlige for grundvandet og dermed for indvindingen af drikkevand. I hovedstadsregionen har vi besluttet at øge indsatsen, så vi sikrer 80 % af grundvandet på 10 år. Det betyder, at vi i de områder, hvor 80 % af drikkevandet indvindes, vil opspore og undersøge alle særligt forurenede grunde, og reducere forureningen tilstrækkeligt på 10 år. Når vi reducerer forureningen, betyder det, at Region Hovedstaden gennemfører en indsats overfor de forurenende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler. På Kort 1 på næste side viser den mørkerøde farve de områder, hvor Region Hovedstaden vil fokusere indsatsen mod jordforureninger med klorerede opløsningsmidler de kommende 10 år. I de mørkerøde områder indvindes 80 % af drikkevandet i regionen. Det er samtidig i disse områder, det vil være billigst at beskytte grundvandet. I ganske særlige situationer, f.eks. med stor forurening meget tæt på drikkevandsboringer, vil Region Hovedstaden også gennemføre en indsats overfor andre stoffer end klorerede opløsningsmidler, der kan forurene grundvandet. Det kan for eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. På en del af de forurenede grunde vil det være nødvendigt at gennemføre en oprensning, der indebærer en aktivitet på grunden ud over de 10 år, f.eks. fortsat oppumpning af forurenet grundvand. Indsats mod jordforurening En indsats mod jordforurening dækker over mange forskellige aktiviteter. Indsatsen kan f.eks. være at grave forureningen væk, at opstille et teknisk anlæg, der sikrer grundvand eller indeklima mod forurening eller at overvåge forureningen, for at holde øje med, at den ikke spreder sig. En indsats fjerner derfor ikke nødvendigvis al jordforurening, men sikrer, at forureningen ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller det grundvand, der bruges til drikkevand. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler er typisk anvendt til rengøring af metaldele og tøjrensning. Stofferne spredes let i jord og grundvand. Selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke indeklimaet. 3

52 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -4 af 12 Kort 1: Region Hovedstadens omkostninger ved at sikre grundvandet mod jordforurening. 4

53 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -5 af 12 PRIORITERING AF GRUNDVANDSINDSATSEN 1) Værdifulde grundvandsområder beskyttes først Region Hovedstaden prioriterer grundvandsbeskyttelsen i værdifulde grundvandsområder højt. Højeste prioritet i de næste 10 år er at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 80 % af drikkevandet indvindes. Disse områder er angivet med mørkerød farve på Kort 1. Region Hovedstaden prioriterer at færdiggøre indsatsen indenfor det enkelte indvindingsopland frem for at sprede indsatsen på mange indvindingsoplande. Områder med stor indvinding af drikkevand af god kvalitet og få forureninger prioriteres højere end områder med mindre indvinding af mindre god kvalitet og mange forureninger. 2) Der tages konkrete lokale hensyn For at beskytte fremtidens vandforsyning vil der også kunne ske en indsats i de næsthøjest prioriterede områder. Disse områder er angivet med rød farve på Kort 1. Det sker, hvis Region Hovedstaden vurderer, at forureningen på en konkret grund er stor, og forureningen ligger tæt på drikkevandsboringer. Af samme årsag vil en indsats udenfor indvindingsoplande i områder med særlige drikkevandsinteresser kunne ske, hvis de lokale vandforsyninger og kommuner har planlagt at flytte vandboringer derud, fordi området har bedre beskyttet grundvand af god kvalitet og færre forurenede grunde. Områder med særlige drikkevandsinteresser er angivet med blå streger på Kort 1. 3) Eksisterende indsatser vil blive revurderet Region Hovedstaden har i dag en række tekniske anlæg, som fjerner forurening. Regionen vil løbende optimere driften af disse anlæg. Uden for de højest- og næsthøjest prioriterede grundvandsområder vil en fortsat drift af anlæggene afhænge af en vurdering af omkostningerne og effekten af dem. Opretholdelse af driften på disse anlæg kan ske, hvis der påvises en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet inden for en rimelig tidshorisont. Omkostningerne skal være proportionelle set i forhold til alternative metoder til at skaffe rent drikkevand til borgerne. Værdifulde grundvandsområder områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Et indvindingsopland er det geografiske område, hvor en vandforsyning henter sit drikkevand. I 2015 forventer Region Hovedstaden at bruger mio.kr. på at beskytte grundvandet. Indsatsen retter sig i 2015 specielt imod at sikre syv oplande til vandforsyninger, igangsætte nye undersøgelser og 4-6 nye oprensninger, fortsætte 50 undersøgelser og 20 oprensninger, fortsætte drift og overvågning på regionens anlæg. 5

54 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -6 af 12 Kort 2: Kortlægningen af forurenede grunde i Region Hovedstaden. 6

55 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -7 af 12 KORTLÆGNING SKABER OVERBLIK OVER FORURENEDE GRUNDE I Region Hovedstaden har vi i dag kendskab til 6500 grunde, hvor jorden er forurenet eller kan være det. Og der dukker hele tiden nye forureninger op. Vi kortlægger de forurenede grunde for at holde styr på dem, så vi kan beskytte grundvandet og borgerne mod forureningerne. Hidtil er kortlægningen sket i de grønne områder på Kort 2. Kortlægning Region Hovedstaden fortsætter med at skabe overblik over forurenede grunde, så regionen har et godt grundlag for en optimal prioritering af en helhedsorienteret indsats. Samtidig gennemfører regionen undersøgelser på kortlagte boliggrunde inden for et år, når boligejere anmoder om det. Region Hovedstaden kortlægger forurenede grunde i kommunerne på Vestegnen og i tilstødende kommuner udenfor København og Frederiksberg kommuner frem til og med Kortlægningen sker på baggrund af viden om brancher, der har benyttet forurenende stoffer eller på anden måde erfaringsmæssigt kan have forurenet jorden. Kortlægningen omfatter også indledende undersøgelser af de forureninger, som kan være kritiske overfor grundvandet. Kortlægningen sikrer, at regionen har det nødvendige overblik over truslerne fra jordforureninger, bedst muligt kan prioritere den offentlige indsats med undersøgelser og oprensninger, og dermed sikre, at den vigtigste indsats gennemføres først, og kan give den rigtige rådgivning til borgerne i forhold til jordforurening. Forurenende brancher Jordforurening stammer typisk fra virksomheder og industri, der gennem tiden har brugt mange kemikalier. Den måde, stofferne har været håndteret på, er årsagen til, at jorden og grundvandet er forurenet mange steder. Utætte tanke eller ødelagte kloakledninger kan også være skyld i, at olie og kemikalier har forurenet jorden. Efter 2017 vil Region Hovedstaden fortsætte kortlægningen i endnu ikke kortlagte kommuner. I 2015 forventer Region Hovedstaden at bruge mio. kr. på kortlægning af jordforurening. Indsatsen retter sig i 2015 specielt imod at fortsætte kortlægningen i 6 kommuner, undersøge 115 grunde af hensyn til grundvandet, undersøge 60 boliggrunde, fortsætte kortlægningen af hensyn til overfladevand og natur. 7

56 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -8 af 12 JORDFORURENING PÅ BOLIGGRUNDE I hovedstadsregionen er der også forurenede grunde dér, hvor borgerne bor. Vi ønsker, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor gør Region Hovedstaden en indsats i boliger, hvor der er høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening. Klorerede opløsningsmidler og olieog benzinstoffer er stoffer, der typisk kan udgøre en høj risiko for indeklimaet. Og vi giver råd om, hvordan borgerne bedst muligt kan beskytte sig mod den forurenede jord. I 2015 forventer Region Hovedstaden at bruge 5-10 mio. kr. til indsatsen på boliggrunde. Indsatsen retter sig i 2015 specielt mod at undersøge 10 grunde for indeklimarisiko, fortsætte oprensning på én grund og drift af oprensning på 23 grunde. Vi prioriterer at beskytte indeklimaet i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at mennesker har sværere ved at undgå forurening, som påvirker indeklimaet end den forurening, som er et problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt med forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås ved at følge nogle få råd. Problemer med forurening af indeklimaet skal derimod løses ved hjælp af tekniske tiltag, der ofte skal holdes i gang i mange år. 8

57 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -9 af 12 OVERFLADEVAND OG NATUR Regionerne har ansvaret for at sikre overfladevand, f.eks. søer, vandløb og kystvande, og internationale naturbeskyttelsesområder mod påvirkning fra kortlagte forurenede grunde. Rene søer, vandløb og ren natur er med til at gøre hovedstadsregionen til et attraktivt sted at bo. Vores arbejde med at sikre overfladevand og natur mod påvirkning fra kortlagte forurenede grunde er derfor vigtigt og understøtter visionen om en grøn metropol. I perioden vil Region Hovedstaden skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevandet og naturen. Hvis der viser sig en akut trussel overfor overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, gennemfører vi en indsats på den forurenede grund. 9

58 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -10 af 12 INNOVATION OG GODE VÆKSTVILKÅR Innovation og udvikling af nye metoder på både grundvands- og indeklimaområdet er afgørende for, at vi kan sikre den rette håndtering af udfordringerne på jordforeningsområdet. Specielt i forhold til påvirkning af indeklima i boliger er de metoder, vi har i dag, ikke tilstrækkelige til at kunne håndtere forurening optimalt. Derfor vil vi øge innovation og udvikling af nye metoder. Region Hovedstaden beskriver rammerne for udfordringerne og løser dem i samarbejde med vores danske og internationale offentlige og private samarbejdspartnere. Region Hovedstaden prioriterer udvikling af billigere, hurtigere og mere klimavenlige metoder højt til gavn for både økonomi og mindre CO2-udledning. Vækst og internationalisering Udviklingen af nye metoder betyder, at vores danske samarbejdspartnere har up front viden på mange områder og derfor mulighed for at øge deres vækst gennem salg til andre regioner og salg på udenlandske markeder. Region Hovedstaden vurderer, at der bl.a. er et stort potentiale for danske firmaer på jordforureningsområdet i Kina. For at hjælpe danske firmaer har Region Hovedstaden derfor indgået et samarbejde med Jiangsu-provinsen i Kina. Samarbejdet sker dels direkte mellem hovedstadsregionen og Jiangsu-provinsen, dels gennem Danish Soil Partnership. Innovationsgaragen Region Hovedstaden driver en testgrund innovationsgaragen - på en forurenet grund i Skovlunde. Her afprøver regionen nye metoder til oprensning af forurening i jord og grundvand. Innovationsgaragen indeholder også laboratorie- og mødefaciliteter og kan fungere som arbejdsplads for forskere, rådgivere, entreprenører og producenter. Innovationsgaragen giver dermed mulighed for at styrke vidensdeling på tværs af faggrænser. Danisk Soil Partnership Danish Soil Partnership er et samarbejde mellem virksomheder i jordforureningsbranchen, universiteter, Danske Regioner og Miljøstyrelsen. Formålet er at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale, fremme udvikling af nye produkter og synliggøre danske løsninger i udlandet. Eksempler på innovationsprojekter Udvikling af nye stoffer, som kan nedbryde klorerede opløsningsmidler i jorden, uden at jorden skal graves væk. Udvikling af nye metoder til at spore klorerede opløsningsmidler i grundvand og indeklima. I 2015 forventer Region Hovedstaden at bruge ca. 8 mio. kr. på innovation af nye løsninger. Det drejer sig i 2015 blandt andet om 15 innovationsprojekter 2-3 udviklingsseminarer og oplæg på internationale konferencer. 10

59 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -11 af 12 SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE I Region Hovedstaden har vi lang tradition for et bredt samarbejde med blandt andet kommunerne om helhedsløsninger på jordforureningsområdet til gavn for mere ren jord og rent vand. Samarbejde Region Hovedstaden vil øge samarbejdet med kommunerne om deres ønsker til rækkefølgen af kortlægning af forurenede grunde, f.eks. i forbindelse med byudvikling. Gennem vilkår til byggeri på forurenede grunde sikres boliger uden indeklimagener fra jordforurening. Vi ønsker også at arbejde tættere sammen med vandforsyningerne og kommunerne om grundvandsbeskyttelse. Når Region Hovedstaden planlægger nye aktiviteter, f.eks. kortlægning i en kommune eller oprydning i et indvindingsopland, holder vi møde med kommunen og vandforsyningen, så deres ønsker til indsatsen kan tilgodeses bedst muligt. Region Hovedstaden vil afsøge nye samarbejdsformer om helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Hvor det er muligt, indgår vi i partnerskaber om de bedste løsninger på området. Selvbetjeningsløsninger Hvert år modtager Region Hovedstaden ca henvendelser om jordforurening fra ejendomsmæglere, borgere, virksomheder m.v. For at øge servicen etablerer vi selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside, så borgerne nemmest muligt kan få fat i de informationer om jordforurening, de måtte være interesseret i. Information Region Hovedstaden informerer om forurenet jord på regionens hjemmeside og udarbejder pjecer om bl.a. gode råd til borgere, der bor på en forurenet grund. I 2015 forventer Region Hovedstaden at bruge ca. 7 mio. kr. på borgerservice, it-løsninger m.v. Der vil ske et øget samarbejde med de kommuner, hvor der sker kortlægning og byudvikling på forurenede grunde og ske et øget samarbejde med de vandforsyninger, hvor der sker en grundvandsindsats. offentliggøres jordforureningsdata for otte kommuner på nettet, så data for i alt 17 kommuner er offentliggjort. Dialog med borgerne Når Region Hovedstaden igangsætter konkrete aktiviteter i et større område, inviterer vi borgerne til møde, så de kan blive bedst muligt orienteret om den kommende indsats. Vi ønsker, at borgerne skal opleve, at de får en hurtig afklaring af deres forureningssag, da ventetid kan have stor betydning for handlemuligheder i forhold til f.eks. salg og byggeri. Derfor vil vi spørge berørte borgere om, hvad Region Hovedstaden gør godt og hvad vi kan blive bedre til. 11

60 Punkt nr Udsættelse af justering af Jordplanen Bilag 1 - Side -12 af 12 VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND I Region Hovedstaden kortlægger, undersøger og oprenser vi forurenet jord, for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og på offentlige legepladser. Vi sikrer også, at jordforurening ikke ødelægger søer, vandløb, havet og natur. Det er en stor og vigtig samfundsopgave, vi løser. Region Hovedstaden har ikke ressourcer til at løse forureningsproblemerne på en gang. Derfor har vi i denne pjece beskrevet, hvordan vi prioriterer indsatsen. Prioriteringerne understøtter grøn vækst og styrker vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt samarbejde om forurenet jord. Region Hovedstadens arbejde på jordforureningsområdet er dermed en vigtig brik i at opnå målene om grøn vækst i vores regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Grafisk Design: RegionH Design design@regionh.dk Ordrenr: Foto: Colourbox og Region Hovedstaden Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: miljoe@regionh.dk

61 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag UDMØNTNING Side -1 af 3 AF ANLÆGSMIDLER TIL LOKALBANERNE I 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 "Visionsplan for Lokalbanen ", hvori der er angivet investeringstiltag til videreførelse af fremgangen af passagérvæksten på lokalbanerne. De i sagen beskrevne forslag til de nye investeringer i 2017, er en del af disse investeringstiltag. Den 16. august 2016 besluttede regionsrådet, at det årlige rådighedsbeløb fremover øremærkes til investeringer i lokalbanen. Region Hovedstaden modtager årligt et statsligt tilskud til gennemførelse af anlægsinvesteringer til de lokalbaner, der er beliggende i hovedstadsregionen. I 2017 udgør rådighedsbeløbet 15 mio. kr. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende forslaget til nye investeringer på lokalbanen og 2. at godkende udmøntningen af i alt 15 mio. kr. til lokalbanerne i 2017 til realisering af de foreslåede projekter. POLITISK BEHANDLING Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 2. maj 2017: Anbefalet. Udvalget efterspurgte en forklaring på begrebet skinneudveksling inden videre politiske behandling. (Vedlagt som bilag 2). Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2017: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) og Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 16. maj 2017: Godkendt. Erik R. Gregersen (A), Ole Stark (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Thomas Bak (V). SAGSFREMSTILLING Forslag til nye investeringer På regionsrådsmødet den 16. august 2016 behandlede regionsrådet sag om Realiseringsplan for investeringer i Lokalbanen. Heri blev der forelagt forskellige scenarier, som beskriver de kommende anlægsprojekter for lokalbanen, som blandt andet er nødvendige i forhold til at kunne drive en effektiv lokalbane i fremtiden. Regionen har ansvar som trafikkøber og betaler for de fleste investeringer i materiel og infrastruktur på lokalbanen. Beslutninger om investeringer sker i tæt dialog mellem trafikselskabet, banen og regionen. Lokalbanen er organiseret i et aktieselskab (Lokaltog a/s) hvor majoriteten af aktierne er ejet af Movia. Lokaltog ejer infrastrukturen og har ansvaret for driften af den. Regionen finansierer via Movia driftsunderskuddet i Lokaltog A/S i form af et årligt driftstilskud. I forbindelse med udmøntning af 15 mio. kroner i anlægsmidler til lokalbanerne, foreslår administrationen i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S følgende projekter i 2017 (se projekternes placering på kortbilag 1): Side 23 af 47

62 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 1 - Side -2 af 3 Nr. Projekter: Optimering af stationsplaceringer (projektforslag) Beløb: 1. Laugø Helsinge Nord Brødeskov Nørre Herlev Kronborg v. Kulturværftet 1 mio. kr. 2. Renovering af perroner på Frederiksværk st. 1 mio. kr. 3. Skinneudveksling på Gribskovbanen 8 mio. kr. 4. Udveksling af sporskifter og skinnekryds på Gribskovbanen 5 mio. kr. 1) Optimering af stationsplaceringer Scenarie 3 i realiseringsplanen (Plus optimering af stationsplaceringer) indeholder en flytning af mindre standsningssteder til en bedre placering i forhold til brugerne. Stationsflytningerne er forbundet med relativt få ekstra omkostninger for regionen i forhold til en forventet stigning i billetindtægterne. Cowi har i en rapport fra 2014 anslået at anlægsomkostningerne ligger på omkring 4 mio. kr. for flytning af hver station samt et skøn på over flere passagerer pr. år, hvilket vil reducere regionens årlige driftstilkud med 6 mio. kr. Det drejer sig om Gribskovbanen (Laugø flyttes til Helsinge Nord), Frederiksværkbanen (Brødeskov flyttes til Nørre Herlev) samt forslaget om etablering af et nyt standsningssted på Hornbækbanen, nemlig Kronborg (ved Kulturværftet i Helsingør). Apperup på Hornbækbanen er også nævnt i realiseringsplanen men tages ikke med her, da Lokaltog har bedt om at denne station ses i sammenhæng med et andet sporprojekt på Hornbækbanen. Helsingør kommune har afsat kr. til design af et velkomstpunkt ved Kulturværftets trinbræt, som skal koordineres med projektforslaget for Kronborg. For at komme nærmere en realisering af stationsflytningerne skal der udarbejdes projektforslag herunder ses nærmere på effekterne ved flytningerne. Administrationen foreslår at anvende 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for stationerne Helsinge Nord, Nørre Herlev og Kronborg. 2) Renovering af perroner på Frederiksværk station Regionsrådet besluttede på møde den 16. juni 2016, at en del af anlægsmidlerne for 2016 blandt andet skulle gå til modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk station. Projekt er i gangsat i 2016 i og forventes afsluttet primo Hovedformålet er at give buslinje 320R en betydeligt forbedret fremkommelighed, som giver besparelser i køreplanen på op til 5 minutter per afgang i begge retninger. Et andet formål er at modernisere stationsforpladsen, så der skabes bedre forhold for pendlerne i byen, herunder en forbedret cykelparkering. Projektet omfatter en omlægning af stationspladsen, men omfatter ikke perronerne på stationen, da de kræver en særlig tilladelse at foretage anlægsarbejder på. Derfor vil Lokaltog A/S gerne selv foretage renovering af perronerne med hensyn til etablering af belægninger og ledelinjer til blinde og svagtseende af hensyn til øget tilgængelighed, så der kan opnås en sammenhæng og helhed med det igangværende projekt. Administrationen foreslår derfor at anvende 1 mio kr. til renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med ombygning af Frederiksværk station. 3 og 4) Generelle vedligeholdsarbejder til sikring af en stabil drift Movia udarbejdede i 2010 sammen med det daværende Lokalbanen A/S og Regionstog A/S en infrastrukturanalyse, der for hver lokalbanestrækning beskrev den aktuelle tilstand for skinner, sveller, broer, dæmninger, signalsystemer mv. Analysen beskrev for perioden fra 2011 og frem til 2025 tre forskellige modeller for levetidsforlængelse og fornyelse af infrastrukturen, så lokalbanedriften kan opretholde sin funktionalitet minimum frem til 2025 i forhold til den køreplan, der afvikles i dag. Side 24 af 47

63 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 1 - Side -3 af 3 Lokaltog A/S har siden da anvendt analysens resultater til planlægning af vedligeholdelse og fornyelse. Analysen blev opdateret i 2014 med den nyeste viden, og indgår desuden i Realiseringsplanen. I scenarie 1 i realiseringsplanen indgår levetidsforlængelse af infrastrukturen, som er højest prioriteret sammen med etablering af trinbræt ved Favrholm station. Lokaltog A/S har aktuelt vurderet, at der i 2017 vil være behov for fremrykning af vedligeholdelsesarbejder på enkelte strækninger på Gribskovbanen, hvilket udløser et behov for tilskuds til investeringsmidler på 13 mio. kr. Vurderingen indeholder skinneudveksling (udskiftning af skinner, hvor sveller og ballast bliver liggende) på strækningen Helsinge Tisvildeleje til 8 mio. kr. samt udveksling af sporskifter og skinnekryds på Kagerup station til 5 mio. kr. Administrationen foreslår, at der udmøntes i alt 13 mio. kr. til vedligeholdelsesarbejdet. Udmøntning af midler I 2017 udgør rådighedsbeløbet til anlægsmidler til lokalbanen 15. mio. kr. og det foreslås, at anvende dem til: Projektforslag for stationsflytninger (1), Renovering af perroner på Frederiksværk station i forbindelse med modernisering af terminalforholdene ved Frederiksværk St.(2) samt Vedligeholdelsesarbejder, som er vigtige for opretholdelse af en stabil drift på lokalbanerne (3 og 4). KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen betyder, at arbejdet igangsættes hurtigst muligt i løbet af 2017 med de afsatte midler fra statsstøtten til anlægsprojekterne. Særligt vedligeholdelsesarbejderne er vigtige, og konsekvensen ved ikke at tiltræde indstillingen, for så vidt angår denne del, vil være, at Region Hovedstaden vil skulle finde alternative måder at sikre økonomisk tilskud for at kunne opretholde en stabil drift på lokalbanerne i samarbejde med Movia og Lokaltog A/S. Med hensyn til renovering af perroner på Frederiksværk station, vil projektet opnå en større helhed hvis indstillingen tiltrædes. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Lokaltog A/S bærer det økonomiske ansvar, i forhold til, hvis projekterne bliver dyrere end først antaget. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgiften på de 15 mio. kr. afholdes af de i Budget afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2017 og regionsrådet den 16. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 til sag om Udmøntning af anlægsmidler til lokalbanerne Forklaring på skinneudveksling Side 25 af 47

64 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -1 af 29 Idéfaserapport Lokaltog Kulturværftet standsningssted Projektnummer: Dato: Udarbejdet af: Martin Duekilde Kontrolleret af: Jens B. Meyer Godkendt af: J. Christensen

65 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -2 af 29 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Pladsdisponering Løsning 1: Perron langs Værftsmuseets bygning Disponering Opbygning og konstruktion: Belægninger Aptering Belysning Læskærm Værn på Rækværker Øvrig møblering Areal mellem perron og bygning Løsning 2: Perron mod havnen Tændsted for overkørsel Løsning Køreplan Arealforhold Opmålinger Ejendomme Arbejdspladsarealer og materialedepot Miljø VVM-anmeldelse Miljøpåvirkninger Jordhåndtering Jordmængder til bortskaffelse Jordforurening Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord Bortkørsel til kartering ved godkendt jordmodtager Forklassificering Kartering på midlertidig omlasteplads på Helsingør Station Genanvendelse af overskudsjord som perronfyld Elforsyning Belysning og aptering Forsyning og fremføring Spærringer ved udførelse Spærringsmønstre Kommentarer til tidsestimat Ibrugtagningstilladelse Jernbanesikkerhed Interoperabilitet Side 2 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

66 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -3 af Anlægsestimat Bilag Bilag 1: Pladsdisponeringsskitse Bilag 2: Anlægsestimat Bilag 3: Spærringstidsplan Bilag 4: Illustration Versionshistorik Version Dato Indhold/Ændring Redaktionelle præciseringer fra Lokaltog indarbejdet Første udgave Side 3 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

67 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -4 af 29 1 Indledning I Lokaltogs Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen af juli 2014 er det forudsat, at der skal arbejdes videre med udarbejdelse af idéfaserapport for nyt standsningssted, den er hermed udarbejdet og afleveres til Movia for den videre beslutningsproces. I denne idéfaserapport arbejdes der videre med nyt standsningssted Kronborg ved Kulturværftet mellem Helsingør station og Grønnehave. Formålet er primært at betjene større passagermængder i forbindelse med arrangementer på Kulturværftet, men det er også hensigten, at togene generelt skal stoppe der, også i hverdagen. Det præcise standsningsmønster skal i det videre forløb afklares i drøftelser mellem parterne; Movia, Lokaltog og Helsingør Kommune. Kulturværftet ligger i et byrum mod havnen, som i forvejen rummer megen infrastruktur på begrænset plads, og som desuden er arkitektonisk gennemtænkt for at være et attraktivt sted at opholde sig. Det er derfor vigtigt at finde frem til en løsning, passer ind i miljøet, tillader fortsat færden af alle trafiktyper, og fremstår harmonisk i den samlede byarkitektur. Stationens etablering afhænger af om den kan udformes på en måde, så perronen ikke virker skæmmende på udsigten fra havneområdet mod Kronborg og Søfartsmuseet. Projektet er ikke blevet underlagt en samfundsøkonomisk analyse. Der vil blive præsenteret den foretrukne løsning med perron langs Værftsmuseets gamle bygning. Endvidere nævnes kort som alternativ en løsning med perron delvist mod havnen. 2 Sammenfatning De konkrete udfordringer, der må tages højde for, er dels tændstedet for overkørslen ved Kronborgvej, som skal få bommene til at gå ned automatisk når toget nærmer sig. Tændstedet ligger ud for værftsmuseets sydlige hjørne, hvor det vanskeligt kan undgås at en del af den ny perron vil komme til at ligge, med konflikt med den automatiske styring af overkørslen til følge. Figur 1 - Oversigtskort Side 4 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

68 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -5 af 29 En anden hindring er indkørslen til Siemens parkeringsplads, som ikke kan bibeholdes hvis den foretrukne placering af perronen skal gennemføres. Der er to fodgængerpassager dels ved hjørnet af Værftsmuseet, dels ud for Hestemøllestræde, som kan blive spærret ved en sydlig placering af perronen med mindre der etableres en afbrudt perron, som til gengæld er til ulempe ved på- og afstigning. Samtidig vil dette spærre adgangen for køretøjer. Figur 2 - Overkørsel ved Kronborgvej - Google Figur 3 Allegade med Siemens overkørsel midt i billedet Google Løsningen er i rene fysikpriser - estimeret til 3,9 mio. kr. i 2017-priser. Hertil er der tillagt tværgående omkostninger på 15%, dvs. 0,6 mio. kr. Med 50% s korrektionstillæg i overensstemmelse med principperne i ny anlægsbudgettering - bliver det endelige anlægsskøn på dette niveau 6,7 mio. kr. Hvis der skal vælges særlige materialer, som er mere omkostningsfulde end de normalt anvendte i Lokaltog, skal en eventuel øget anlægsomkostning drøftes og afhandles mellem parterne inden endelig beslutning, ligesom evt øgede vedligeholdsudgifter begrundet i materialevalget ligeledes skal afklares mellem parterne. 3 Pladsdisponering 3.1 Løsning 1: Perron langs Værftsmuseets bygning Der bygges 90 m perron langs med Værftsmuseets bygning, fra bygningens sydlige hjørne og hen til et stykke forbi indkørslen til Siemens grunden, Overkørsel C. Denne overkørsel må derfor nedlægges og adgang til parkering vil fremover ske fra modsatte side, via Kulturværftets parkeringsområde, fra Kronborgvej. Parkeringslayout må sandsynligvis justeres. Side 5 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

69 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -6 af 29 Figur 4 - Disponering af perron ved forslag 1 Under almindelig drift, vil toget (med ét togsæt) stoppe nærmest Kulturværftets indgange, "perronsektion a", i begge køreretninger. Dette giver kortest afstand mellem stationen og attraktionerne, og ift. tændstedet giver det mindst forstyrrelse på overkørslen ved Kronborgvej. Figur 5 - Toget, med ét togsæt vil ca. standse som vist på billederne. Rampeadgang til perron vil foregå parallelt med perronen, på perronens bagside. Perronens dybde, inkl. opholds- og møbleringszoner betyder at der ikke længere kan være adgang på eksisterende terræn, mellem perron og bygning. Derfor vil fodgængeradgang mellem kulturværftets plads og hhv. Værftsmuseets indgang og Siemens bygningen skulle ske via perronen. Mellemrummet mellem perron og bygning bliver behandlet landskabeligt, og skal sikre dagslys til bygningens lavt siddende kældervinduer og lysskakter. De eksisterende Bronzefigurer Værftsarbejderne, som i dag står foran Værftsmuseet, må flyttes. Det forventes dog at de kan integreres på perronen, som en del af møbleringszonen, blot skal det før Side 6 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

70 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -7 af 29 beslutning herom sikres, at de kan tåle salt, idet perronen skal kunne saltes. Endvidere skal det i den forbindelse præciseres, at ansvar for rengøring/graffiti eller andet vedligehold af figurerne fortsat påhviler ejeren af disse "Overgang A" og "Overgang B" er uændrede Disponering Se Figur 6 eller, i bedre opløsning, bilag 1. Den 90 m. lange perron placeres ca. 0,945 m. fra nærmeste skinne, og disponeres, som vist på nedenstående Pladsdisponeringsskitse. I tværsnittet, vil perronen være inddelt i følgende zoner: Sikkerhedszone: 0,85 m. Gangzone: 1,60 m. Støttemur, linjedræn, belysning og rækværk: 0,30 m. Møbleringszone og adgangsrampe: 1,60 m. Støttemur og rækværk: 0,20 m. I alt: 4,55 m. Der er ca. 6,8 m. mellem nærmeste spor og Værftsmuseets bygning (dette varierer lidt, da bygningen har forskellige fremspring). Det efterlader kun ca. 1,3 meter mellem bagsiden af perronen og bygningen. Dette er som nævnt ikke nok til at give adgang på det eksisterende terræn. Derfor vil området mellem perron og bygning blive behandlet landskabeligt. Det foreslås at zonen med møblering, trapper og ramper ikke er gennemgående i hele perronens længde. Startende i den sydøstlige ende, gives der adgang med rampe til perronen og en første møbleringszone, som løber det meste af den sydlige halvdel af perronen. I den sydlige perronende Figur 6 Pladsdisponeringsskitse, forslag 1 Side 7 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

71 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -8 af 29 er der yderligere adgang via trappe. Ud for porten til Værftsmuseet etableres en trappe, som danner afslutning på møbleringszonen og åbner for adgang til det eksisterende terræn. Herfra vil man kunne få adgang ind i Værftsmuseet og rundt om bygningen til Siemens bygningen. Et stykke forbi det nordlige hjørne af Værftsmuseet, ud for Siemens bygningen, etableres en anden rampe og et mindre område med møbleringszone, til at servicere den nordlige ende af perronen Opbygning og konstruktion: Perron konstruktion udføres, som standard perron 55 elementer bestående af beton pladefundamenter og beton bagplader, der forbindes med HEB profiler pr. 3 m. I forbindelse med etablering af perronforkanter, udføres der udgravninger til undersideniveau for fundamentsplader. Efter færdigmontering af fundamenter og perrronforkantselementer påfyldes jorden og sporet genetableres som følgende: Mod sporet: Grus Ballast profil Mod bygningen: Fyld (her regnes der med at eksisterende jord fyld genanvendes så vidt det er muligt) Bundsikring 300 mm Stabilgrus 200 mm Figur 7 - Princip tværsnit for perron 55. Bagsiden af perronbelægning mod bygningerne afgrænses af betonstøttevægge på hele perronlængden. Betonstøttevæggen støbes på stedet. Støttevæggen estimeres til 250 mm tyk L-formet betonvæg. Støttevæggen skal detailprojekteres i næste fase af projekteringsforløbet. Der udføres ligeledes betonstøttevægge ved perronender og imellem ramperne og perronen. Boltegruppen til lysmasterne indstøbes i støttevæggen. Lysmaster placeret uden for støttevæggen monteres på beton punktfundamentselementer. For at undgå at sporet og eksisterende bygninger undermineres, sker udførelsen af perronforkanter og støttevægge i etaper. Ved etapeopdeling af arbejdet kan afstivningsprojektet ifm. udgravninger mod sporet og mod bygninger minimeres. Afstivning af udgravningen mod eksisterende bygninger og sporet, under anlægsarbejdet, skal detailprojekteres i næste fase af projekteringsforløbet. Der er 3 muligheder når der skal besluttes om der skal udføres afstivninger af jorden mens der udføres udgravninger eller ej: Etablering af afstivning af udgravningen i hele perronlængden. Afstivningen kan være i form af spunsvæg langs bygninger og langs sporet. Dybden af spunsen kan bestemmes via geotekniske jordberegninger. Denne løsning kan give kortere spærringstider for sporet da arbejdet på perron kan udføres på én gang. Til gengæld kan den være omkostningsfuld og samtidig ikke så skånsom ift. eksisterende bygninger når spunsen skal bankes. Side 8 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

72 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -9 af 29 Etablering af afstivninger for udgravningen etapevis. Dette kan ske ved at man udfører udgravninger i mindre etaper langs sporet og eksisterende bygninger. På denne måde kan afstivningen muligvis være i form af mindre københavnervæg eller stålplader, der etableres ved udgravningen. Denne proces er skånsom for eksisterende bygninger men den kan tage længere tid og dermed medføre længere sporspærringer. Der er også den mulighed, at Finite-element beregninger ifm geoteknisk analyse af jord deformationer ved udgravning, kan vise at ingen tiltag er nødvendige når der udføres udgravninger Belægninger Det tilstræbes at perron og øvrige tiltag i forbindelse med at etablere stoppested ved Kulturværftet, bliver designet således at det indpasses i de eksisterende omgivelser, som er domineret af Kulturværftets bygning og havnepladsen (fra 2010), samt komplementerer og iscenesætter Værftsmuseets historiske bygning. Havnepladsen ved kulturværftet er udført med granit chaussesten i lyse grålige toner. Her er anvendt kløvede sten på de store arealer og skårne sten i de områder hvor man har villet understrege ganglinjerne. Der er lagt bordurfliser, udført i lys granit med jævn overflade i dimensioner på ca. 30x90 cm, i områder hvor der er tænkt færdsel med køretøjer og for at hjælpe gangbesværede. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er udført i ubehandlet støbejern, ligesom linjedræn, som er afsluttet med støbejernsrist. En mulighed er, at der på perronen anvendes samme type bordurfliser (30x90 cm) i toner af lys grå granit, som der benyttes på havnepladsen. Fliserne lægges i længderetningen, og følger perronens retning. Ramper og trapper belægges med samme flisemateriale som selve perronen. Ligeledes foreslås indlagte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, udført i ubehandlet støbejern, ligesom at perronens linjedræn bliver afsluttet med støbejernsrist. Evt. andre dæksler og riste på perronens overflade kan også udføres med støbejern. Til perronens betonstøttemure, som delvist vil være synlige i enderne og på bagsiden af perronen, foreslås en enkel overflade der fremstår som lys grå, glat overflade med lodrette fuger i fast rytme på f.eks. 1,20 m. Side 9 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

73 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -10 af 29 Figur 8 - Nuværende belægninger på havnepladsen danner inspiration for perronens belægninger Aptering Generelt for apteringen af perronen lægges der igen vægt på at designet passer med havnepladsen og at det komplementerer Værftsmuseets bygning. Sidstnævnte er en velholdt rødstensbygning fra ca. år 1900, som er fornyet med enkelte moderne tiltag, som f.eks. tagkarnapper i zink, brandtrapper uden på facaden (åbne og semilukkede) i, hvad der ligner, galvaniseret stål, samt vinduessprosser og ventilationsriste i mat antracitgrå farve. Pga. den lidt specielle placering af stoppestedet ved Kulturværftet, foreslås det, at der afviges fra Lokaltogs vanligt anvendte katalog af møblerings- og apteringselementer. Møblering af perronen foreslås udført med moderne, minimalistisk designede apteringselementer, som holder stilen fra havnepladsen og som stilmæssigt ikke konkurrerer med værftsmuseet. Materialer bør være, som vi kender det fra området, primært: mat antracitgrå metal, galvaniseret stål, glas, få træflader, som kunne illudere drivtømmer og rustent støbejern, som det ses på f.eks. affaldsspande og belysning på havnepladsen. Belysning Ved valg af mast og armatur, er der lagt vægt på belysningen bliver jævn og tilstrækkelig til at opnå den nødvendige sikkerhed på perronen. Samtidigt ønskes det at minimere både lysgener på og i værftsmuseets bygning, mens belysningens visuelle indtryk komplementerer bygningen med et moderne og minimalistisk design. Der er taget inspiration fra den eksisterende belysning på havnepladsen ved Kulturværftet. Her er benyttet høje master i galvaniseret stål, med flere spots per mast, som lyser i forskellige retninger, hvilket giver en flot effektbelysning af pladsen. Figur 9 - Eksisterende pladsbelysning på havnepladsen ved Kulturværftet. Side 10 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

74 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -11 af 29 Det vil dog ikke være muligt at benytte en identisk løsning på perronen, bla. pga. kravene til belysning på perronområder. Her foreslåes det at benytte en løsning, som det viste eksempel, til højre. Relativt lave master, 3,5 4 m høje, placeret med fast rytme af 9 m indbyrdes afstand, giver et roligt og enkelt udtryk, foran værftsmuseet. Mast og armatur tænkes udført i mat antracitgrå metal, for at holde materiale og farveholdningen på perron og mod bygning. Ligesom belysningen på havnepladsen bliver armaturerne monteret på mastens side, i stedet for i toppen af masten. Dette giver en fleksibel løsning, da armaturets type, effekt, højden af armaturets placering, samt vinkel kan varieres. Yderligere kan der placeres to eller flere armaturer per mast, f.eks. der hvor der både skal oplyses mod perronforkanten og bagtil, mod møbleringszonen. Masterne står i en linje mellem gangzone og møbleringszone. Dette giver en rumlig inddeling mellem de to områder, men det giver også en afstand mellem bygning og belysning, som er større end hvis masterne placeres på perronbagkant. Masterne monteres på punktfundamenter, på nær i de situationer hvor belysningszonen også er perronbagkant. Her monteres de direkte på støttemuren. Læskærm Figur 10 - Foreslået belysningssystem som: Fluxa Mini LED, fra Willy Meyer Placering af læskærm på perronen vil betyde at der bliver meget kort afstand (omkring 1,5 meter) mellem bygning og bagsiden af læskærm, hvorfor det bør overvejes om det er noget man vil etablere eller udelade. Dels vil et læskærmen forstyrre udkig og lysindfald i Værftsmuseets bygning, dels er det et stort element der potentielt kan skæmme bygningens udseende. Der er i denne løsning taget udgangspunkt i at der etableres to læskærme på perronen, en i den sydlige del, foran værftsmuseets bygning, hvor de fleste passagerer vil færdes, og en i den nordlige ende, foran Siemens bygningen. Det foreslås at der anvendes en meget minimalistisk løsning der syner let og transparent, for at minimere indvirken på Værftsmuseet. Samtidig kan en sådan løsning komplementere designet af kulturværftets moderne bygninger. Derfor foreslås det at der anvendes en læskærm som typen der er illustreret herunder. Denne læskærm er designet i et samarbejde mellem C. F. Møller og Veksø og bliver i dag anvendt på Aarhus letbane. Designet er let, enkelt og transparent i udtrykket, nordisk stil, samtidigt med at det er robust og funktionelt, med mange muligheder. Der er til dette projekt disponeret med en kort udgave, ca. 4 m. med en bænk og lidt ståplads. Læskærmens konstruktion fremstår i antracitgrå metal, mens alle flader er dækket af store glasflader med meget minimale rammer. Side 11 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

75 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -12 af 29 Figur 11 - C.F. Møller og Veksøs læskærm, designet til Aarhus letbane. Værn på Rækværker Det anbefales, af sikkerhedsmæssige hensyn, at der ud over ved trapper og ramper, opsættes et værn på bagkanten samt i den nordlige ende af perronen. Som før nævnt, forslår vi at der tages inspiration fra designet og detaljerne på havnepladsens område. Værn og rækværk på perronens bagkanter, samt ved trapper og ramper, tænkes udført som eksemplet på billedet til højre. Et enkelt og let modulært system, som giver tryghed og danner barriere, uden at syne for lukket. Dette vil give den bedste oplevelse af den historiske bygning bagved. Værnet er tænkt malet i antracitgrå, for at harmonere med øvrige elementer. Værnmodulerne er opbygget af balustre og overkant i fladstål, med to gennemgående tværlæggere af stålstænger. Der kan yderligere monteres håndlister i træ, hvor det kræves, ved trapper og Figur 12 - Værn ved broen til Kronborg, ved Søfartsmuseet. ramper. Værn monteres direkte på perronens støttemur. Rækværket bliver udført med skrå overkant, således at man ikke kan sidde på det og risikere at falde ned. Side 12 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

76 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -13 af 29 Øvrig møblering Perronens øvrige møblering består hovedsageligt af fritstående bænke, affaldsbeholdere, samt de nødvendige rejsekortstandere, dynamiske informationsskilte og Tryk-for-stop knap. Til disse benyttes standardprodukter fra Normkatalog for Lokalbanens stationer. Infovæg og plakatholder foreslås monteret på en mere enkel og let ramme, fremfor lokaltogets standard, som rummer en del mørkfarvede trælameller og et temmelig dominerende saddeltag, som ikke vil komplementere Værftsmuseets bygning. Som fritstående bænk kunne man benytte Lokaltogs standard bænk eller plint, som begge ville kunne komplementere den øvrige indretning og foreslåede stil. Specielt plintens enkle og minimalistiske udtryk er passende. Det skal undersøges om man kan benytte disse bænke med den foreslåede læskærm, eller om der i stedet skal benyttes en model bænk, som både kan gå i forbindelse med læskærm og som fritstående. Mindst en bænk eller plint bør forsynes med armlæn. Dette kunne f.eks. være de bænke der placeres i læskærmene. Figur 13 - Lokaltogs standard bænk og plint. Figur 14 - Affaldsbeholder på havnepladsen ved kulturværftet. Her set med andre materialer og elementer på stedet. Som affaldsbeholder foreslås det at benytte samme eller lignende model, som i dag er benyttet på havnepladsen ved Kulturværftet. Den helt enkle cylindriske form, udført i jern med rusten overflade vil passe godt til de øvrige elementer og materialer på perronen, samtidigt med at de vil bidrage til at perronområdet føles som en integreret del af havnepladsen Areal mellem perron og bygning Som nævnt skal en del af området mellem den nye perron og Værftsmuseets bygning bearbejdes landskabeligt. Der vil ikke være tilstrækkelig plads til at bevare fodgængeradgang mellem perron og bygning, så belægningen i dette område skal have til formål at indikere til brugere, at dette ikke er et sted man skal færdes. Samtidigt skal belægningen komplementere den historiske bygning og bidrage til vandafledning. Her tre muligheder for hvordan denne belægning kan udføres: Side 13 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

77 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -14 af 29 Den første løsning benytter havnepladsens kløvede granit chaussesten i lyse grålige toner. Fordelen ved denne løsning er, at der allerede er brugt denne belægning på den sydlige og østlige side af bygningen, og ved at lægge chaussesten rundt om og bag perronen, bindes dette område til havnepladsen. En anden løsning benytter de gamle eksisterende brosten, som i dag ligger foran værftsmuseet. Belægningen vil formegentligt skulle genlægges, da perronarbejderne antageligt vil påvirke belægningen udenom. Fordelen ved denne løsning er, ud over genbrugsfordele, at den eksisterende belægning komplementerer den gamle bygning på en fin måde og at noget af historien omkring værftet bevares. Som en sidste løsning foreslås det at der lægges skærver, støbt i beton, således at der dannes en form for stenbed i mellemrummet mellem bygning og perron. Fordelen ved denne løsning er at den tydeligere viser at dette ikke er et sted man skal færdes. En anden fordel er at der dannes en tydelig visuel bufferzone, som klart adskiller de to elementer. Ved alle løsningsforslag skal der findes en løsning på håndtering af overfladevandet, så hverken bygningsfundamentet eller perronfundamentet beskadiges. Her kunne man f.eks. etablere en åben vandrende i belægningen, der sørger for at overfladevandet bliver opsamlet væk fra konstruktionerne, og bliver ledt via et langsgående fald til nærmeste brønd. Vandrende kunne fx laves synligt, med belægningssten sat i beton. Alternativt ikke synlig som en beton rende under et skærvelag eller som dræn. Figur 16 - Eksisterende belægning foran Værftsmuseet. Figur 15 - Skærver lagt i beton giver et udseende som stenbed. Yderligere ses en åben vandrende. Side 14 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

78 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -15 af 29 Figur 17 Nuværende belægning med kløvede granit chaussesten på den sydlige og østlige side af Værftsmuseet. 3.2 Løsning 2: Perron mod havnen Som alternativ kan perronen placeres længere mod sydøst, delvist foran havnekajen, se Figur 18. Det vil indebære den ulempe, at perronen deles med et mellemrum hvor "overgang B" krydser gennem perronområdet. Denne løsning kendes ikke fra andre projekter og der kan imødeses problemer med myndighedsgodkendelse, hvilket imidlertid ikke er nærmere undersøgt. Perronen vil blive delt således at et tog med ét togsæt kan standse ud for den sydlige sektion a, således at dørene åbner til denne sektion. Hvis der køres med to togsæt åbner dørene på det andet togsæt mod sektion b. Men under alle omstændigheder må en delt perron forventes at være til ulempe for påstigende, da man ville skulle bevæge sig ned og op ad trapper eller ramper for at komme mellem de to sektioner. Dette betyder mere tid, besvær og risiko for fald, hvis man har placeret sig på den forkerte sektion, før togets ankomst og pludselig skal skynde sig over på den anden halvdel af perronen. Også for fodgængere der krydser Allegade og sporet ved overgang B, vil der være en øget risiko. Fra havnesiden har man ringere oversigtsforhold af vejen, hvis toget står standset ved sektion a. Toget ville skulle sætte i gang hen over en ureguleret fodgængerovergang, hvilket kan medføre at fodgængere der krydser vejen fra by siden, kan blive fanget i trafikken mellem vej og spor. Pga. perronens længde, må "Overgang A" ved Hestemøllestræde laves ca. 5 m smallere end i dag, nedlægges eller flyttes mod syd-øst. Fodgængerpassagen ved Hestemøllerstrædet bruges i dag som adgang for køretøjer til den by-vendte del af kulturværftets og havnens byrum. Det er såvel ærindekørsel som brandvejsadgang til dette område. Placeres der en perron tilstødende denne fodgængerpassage, lukkes der for muligheden for at få adgang med køretøjer, da afstanden mellem spor og havnekant ikke er tilstrækkelig. Endvidere vil denne løsning vanskeligt kunne undgå konflikt med forudsætningen om, at perronen ikke må virke skæmmende på udsigten fra havneområdet. Dette alternativ kan derfor ikke umiddelbart anbefales og behandles i det efterfølgende derfor kun overfladisk. Side 15 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

79 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -16 af 29 Figur 18 - Disponering af perron ved forslag 2 4 Tændsted for overkørsel Umiddelbart nord for den nuværende overgang ved Kulturværftet (overgang B ) er tændstedet for ovk. 01 placeret. Uanset løsningsvalg vil det ny standsningssted konflikte med tændstedet: Løsning 1: Toget vil i alle tilfælde (uanset om det består af 1 eller 2 togsæt) aktivere tændstedet. Håndtering af dette uddybes i følgende afsnit. Løsning 2: Toget vil, hvis det består af 2 togsæt, aktivere tændstedet. Hvis toget består af 1 togsæt vil det holde før tændstedet, og tænding vil fungere som i dag. Dette problem vurderes som minimalt, og da løsning 2 af tidligere nævnte årsager ikke anbefales uddybes dette ikke yderligere. 4.1 Løsning 1 Hvis tændstedet for overkørsel 01 flyttes til en placering umiddelbart efter den nye perron (så det først aktiveres når toges starter fra perronen), vil det ligge 116 m foran det O-mærkede indkørselssignal til Grønnehave station, se Figur 19. Sikringstiden for en overkørsel med halvbomme er 23 sek. Med en hastighed på 25 km/ svarer det til 160 m. Toget vi således skulle standse foran I-signalet, og vente på at overkørslen bliver sikret. Endda skal overkørslen være sikret når toget er i bremseafstand foran signalet, altså mindst 64 m før signalet, hvis toget ikke skal generes. Vendes regnestykket om, skal toget køre med en gennemsnitshastighed på ca. 10 km/t, for ikke at komme til at standse foran signalet. Side 16 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

80 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -17 af 29 Figur 19: Afstande mellem perron, signal og overkørsel En alternativ mulighed er, at tændestedet bevares på sin nuværende placering, men at der i overkørselsanlægget indbygges en justerbar tidsforsinkelse på tændingen. Som udgangspunkt, sættes tiden til den forventede holdetid ved perronen. Efterfølgende kan tiden finjusteres, efter de konkrete erfaringer på stedet. Det betyder naturligvis, at hvis toget holder kortere tid ved perronen end påregnet, vil det være nødvendigt at køre lidt langsommere frem mod signalet, og at hvis toget holder længere tid en påregnet ved perronen, vil bommene være tilsvarende længere til nede. Det har været foreslået, at løse problemet, ved at etablere radiotænding tilsvarende det der findes enkelte andre steder på Lokaltogs strækninger (f.eks. ved Helsingør station og ovk. 106 og 107 ved Hundested station). Der har været rettet en telefonisk forespørgsel til Banedanmarks TSA for overkørsler. Han oplyser, at i henhold til Anlægsbestemmelserne for overkørsler er denne form for tænding ikke længere tilladt at etablere, og at det er usandsynligt at der vil kunne opnås dispensation for dette. 5 Køreplan Der er udarbejdet en analyse af effekten på køreplanen på baggrund af den udleverede grafiske køreplan for trafikdøgn , TIB for Gilleje-Helsingør. Til analysen er der foretaget køretidsberegninger i RailSys og undersøgt mulige korrespondancer til Kystbanetog i Helsingør med udgangspunkt i køreplanen for 2018 (K18). Analysen omfatter kun strækningen mellem Gilleleje og Helsingør, men for begge retninger. På baggrund af analysen vurderes det umiddelbart at etableringen af standsningssted ved Kulturværftet har en minimal indflydelse på køreplanen. Strækningshastigheden mellem Grønnehave og Helsingør station er 15 km/t og derfor har accelerationstiden og bremsetiden mindre indflydelse på denne strækning. Beregningerne angiver at et stop ved Kulturværftet vil koste sekunder inklusiv en holdetid på 30 sekunder, og 5-10 sekunder til nedbremsning og acceleration. Lokaltog har til K18 justeret køreplanen for strækningen for at skabe en robust køreplan og sikre korrespondancer til kystbanetogene. Side 17 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

81 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -18 af 29 Sammenholdes K18 med køretidsberegningerne foretaget af Atkins, for strækningen Grønnehave - Helsingør, angiver resultaterne at køretidstillægget i køreplanen er væsentlig højere end de UIC anbefalede 5 %, se nedenstående tabel. Dog har andre dele af strækningen et køretidstillæg der umiddelbart ligger tæt på 5 %. Dette indikerer at der til K18 er lagt ekstra køretid på den sidste del af Hornbækbanen for at opnå rettidig ankomst i Helsingør, og dermed sikre korrespondance til Kystbanen.. Tabel 1: Køretider mellem Helsingør og Grønnehave Strækning / køreretning Grønnehave-Helsingør Helsingør- Grønnehave K s 240 s Minimum teknisk køretid 210 s 206 s Køretid med UIC-tillæg 5% 220 s 216 s K18 ift. min. Teknisk køretid + 43 % + 17% K18 ift. køretid med 5%-tillæg + 36 % + 11% Udover køretidstillægget er der i retning mod Helsingør Station to minutters holdetid på Grønnehave Station. Med et standsningsmønster der afhænger af behovet tryk stop for standsning kan der være store udsving i køretiden, og med usikkerheden er det altid nødvendigt at have ekstra luft i køreplanen. Her er der dog en krydsning 1,6 km tidligere, i Højstrup, hvor de store usikkerheder fra tidligere på banen bør være indarbejdet i køreplanen, så krydsningen sker rettidigt. Den ekstra holdetid på Grønnehave Station vurderes at skulle opsamle et eventuelt stop på Marienlyst Station. På Figur 20 er vist korrespondancer på Helsingør Station mellem kl. 7 og 8. Det ses at lokaltog og korresponderer med kystbanetogene RE2024 og RE4415. Senere på timen ses det at korrespondancerne ikke er nær så gode. Så derfor fokuseres der på at korrespondancerne for og bevares. Det vurderes at det køretidstillægget mellem Grønnehave og Helsingør kan inddrages ved standsning på Kulturværftet Station i køreretning mod Helsingør Station. Køreplanen angiver behov for minimum fire minutters skiftetid på Helsingør Station (markeret med gul på Figur 20), for at sikre korrespondance med kystbanetogene. Med K18 er skiftetiden fra lokaltog til kystbanetogene netop fire minutter, hvilket fremover vil kunne opretholdes. Lokaltog med afgange fra Helsingør mod Gilleleje vurderes ligeledes muligt at kunne opretholde den nuværende køreplan. Det kan dog overvejes at justere afgangstiden fra Helsingør Station således lokaltoget afgår ét minut tidligere end i K18 (stiplet linje påfigur 20). Rykkes afgangstiden ændres skiftetiden fra fem minutter i K18 til fire minutter (markeret med orange på Figur 20), samtidig kommer krydsningen i Højstrup ikke i fare. Side 18 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

82 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -19 af 29 Figur 20: Oversigt over korrespondancer med kystbanetog. Lokaltog (rød), skiftetid (gul), kystbane til Helsingør (sort) og kystbane til København (grå) Køreplanen ændres hvert år, så når beslutning om nyt standsningssted foreligger skal der foretages en simulering for hele strækningen Gilleleje-Helsingør. 6 Arealforhold 6.1 Opmålinger Atkins har foretaget situationsopmåling på lokalbanen mellem Helsingør station og Grønnehavens trinbræt KM Der er foretaget opmåling af spor, bygninger, tekniske genstande og belægningsskift. Opmålingen er foretaget med totalstation og overholder en relativ nøjagtighed bedre end 10 mm i planet og koten. Opmålingen er knyttet til systemnet KP2000S ved anvendelse af GPSreferencen. Opmålingen er knyttet til højdenettet DVR90 ved trigonometrisk indmåling af GI-kotebolt (K ) fæstnet på Kulturværftets facade mod banen. Opmålingsdata er leveret som Inrail OPM-fil, Microstation DGN-fil og AutoCad DWG-fil. Der er i forbindelse med opmålingen lavet en foto- og videodokumentation af forholdene på stedet. 6.2 Ejendomme Hele projektområdet er beliggende i byzone. Kulturværftet er beliggende på matrikel nr. 70 a, Helsingør Bygrunde og er ejet af Helsingør Kommune. Skellet mellem Kulturværftet og banen ligger langs værftsmuseets facade mod banen. Ud for Kulturværftet ligger jernbanesporet på matrikel nr h, Helsingør Bygrunde, som er et udskilt vejareal ejet af Helsingør Kommune. Parallelt med og sydvest for banen ligger Allegade på matrikel nr af, Helsingør Bygrunde, som er et udskilt vejareal ejet Side 19 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

83 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -20 af 29 af Helsingør kommune. En mindre del af arealet umiddelbart nord for jernbaneovergangen ved Kulturværftets sydøstlige hjørne ligger matrikel nr. 570 a, Helsingør Bygrunde, som er ejet af Helsingør Selvstyrehavn. Se bilag 1. Ved løsning 1 bygges perronen helt på kommunens grund. Ved løsning 2 vil en del af perronen blive bygget på havnens areal. 6.3 Arbejdspladsarealer og materialedepot Figur 21: Arbejdsplads og depotareal Arbejdsplads- og depotarealet placeres på parkeringspladsen hos Siemens, en del af matrikel 7000h. Der skal indgås aftale om dette med Helsingør Kommune, som lodsejer og Siemens, som lejer. Der skal sikres erstatning for de inddragede p-pladser. Det forventes at arealet skal være til rådighed en måned. Der er plads til materialer til brug for byggeriet og til opstilling af skurvogne/pavilloner til mandskabsfaciliteter, værktøj med mere. Mandskabs- og velfærdsfaciliteter skal opfylde gældende arbejdsmiljølov, bekendtgørelser og sikkerhedskrav for sådanne arbejdspladser. Figur 22: P-plads der kan bruges til arbejdsareal Adgang til pladsen sker via Ny Kronborgvej. Arbejdspladsen skal være indhegnet forsvarligt med trådhegn (højde 1,80m), og der skal være aflåselig port for til- og fra kørsel til pladsen. Dog skal der sikres fremkommelighed for ambulance og andre typer redningskøretøjer til bygningerne, og til ståltrappen/flugtvejen ved gavlen af Værftsmuseet. Side 20 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

84 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -21 af 29 7 Miljø 7.1 VVM-anmeldelse De miljømæssige påvirkninger ved etablering af ny perron ved Kulturværftet skal VVM-anmeldes som ét projekt og skal vurderes ifølge VVM-bekendtgørelsens (BEK nr. 448 af 10/05/2017) 16 herunder Bilag 2, pkt. 10 b Anlægsarbejder i byzoner. VVM-anmeldelsens formål er at fremlægge projektet på et niveau, der er tilstrækkeligt til, at den kompetente myndighed kan foretage en VVM-screening og vurdere, om projektet er VVM-pligtigt eller ej. Anmeldelsen skal udarbejdes, når skitseforslaget er fastlagt og skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig: a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet. 2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet. 3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af: a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet. I forbindelse med udarbejdelsen af skitseforslagene er det hensigtsmæssigt at optimere projektet i forhold til miljømæssige hensyn. I VVM-anmeldelsen vil der blive lagt vægt på at fremlægge eventuelle afværgetiltag og forslag til beregninger til afklaring af, om afværgetiltagene vil kunne minimere væsentlige negative miljøpåvirkninger. 7.2 Miljøpåvirkninger Den nye perron skal etableres i et byområde, hvorfor de miljømæssige forhold primært omhandler plan-, støj-, lysmæssige samt kulturhistoriske forhold. Inden for projektområdet ved Kulturværftet er der indledningsvis identificeret følgende miljøforhold, som kan påvirkes. Disse forhold vil indgå i VVM-anmeldelsen til kompetente myndighed. Tabel 2: Miljøforhold der evt. påvirkes ved etablering af ny perron ved Kulturværftet Miljøforhold Planforhold Relevans Løsning 1 er omfattet af rammekommuneplan 1.D7, hvor der bl.a. gælder følgende, som der bør tages hensyn til: - Der skal i alle henseender tages størst mulige miljømæssige, arkitektoniske og trafikmæssige hensyn til den nære beliggenhed til byen og Kronborg. Side 21 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

85 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -22 af 29 Miljøforhold Relevans - Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone ind- og udsigtslinjer for Kronborg. Løsning 2 er omfattet af rammekommuneplan 1.D9, hvor der bl.a. gælder følgende, som der bør tages hensyn til: - Ny bebyggelse og nye anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til den nære beliggenhed ved Kronborg og bykernen. - Området er omfattet af retningslinjer for bufferzone ind- og udsigtslinjer for Kronborg. Projektområdet uanset løsning 1 eller 2 er endvidere omfattet af Lokalplan nr Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet. Heraf fremgår følgende som der bør tages hensyn til: - Skønt fuldstændig ombygget har bygningen (Kulturværftet) stor bevaringsværdi i forhold til værftets historie (save 4). - Stikrydsningerne med HHG-banen, som er beliggende øst for bygning 10 og ud for porten i bygning 10 (Kulturværftet) sikres løbende ud fra de trafikale forhold - Der må ikke opføres bygninger eller anlæg som kan være udsynsbegrænsende for HHG-banen. Monumenter Jordforurening Støj Lys Der er foran Kulturværftet placeret nogle monumenter/skulpturer, som der bør tages hensyn til ved projekteringen. Hele området, hvor Kulturværftet er beliggende, er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Det kortlagte område har Lokalitets nr I Jordforureningsattesterne fra Region Hovedstadens database over kortlagte lokaliteter står der bare, at der er konstateret forurening på matriklerne (70a og 70 b), og at matriklerne derfor er kortlagt på vidensniveau 2. Området, hvor der skal etableres perron, ligger lige uden for det V2 kortlagte område. Hele projektområdet er områdeklassificeret. Områdeklassifikation er en generel klassifikation af grunde i byzone som "lettere forurenet". Normalt taler man om "kortlægning" af forurenede grunde i forbindelse med jordforurening, men så er der tale om et konkret kendskab til en forurening eller en begrundet mistanke om en forurening. Med områdeklassifikation er store områder klassificeret, primært fordi de ligger i byzone. Idet banen allerede findes, og toget kører på strækningen i dag, er området i forvejen påvirket af støj fra banen. Der vil dog være en ændring i støjbilledet ift. bremse- og accelerationslyde fra toget samt evt. signallyde ved dørlukning. Der forventes dog ikke et støjniveau, som ligger over de vejledende grænseværdier. Lysforholdene i området vil blive forandret, idet der vil blive behov for oplysning af perronen. Det anbefales, at vælge belysningsarmaturer og lyskilder, som giver mindst mulig lysspredning til omgivelserne. Side 22 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

86 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -23 af 29 Miljøforhold Dispensationer og tilladelser Relevans Ansøgninger om dispensationer og tilladelser skal udarbejdes for følgende forhold: - VVM-anmeldelse til Helsingør Kommune - Anmeldelse af evt. flytning af jord til Helsingør Kommune 8 Jordhåndtering 8.1 Jordmængder til bortskaffelse Der skal afgraves jord i forbindelse med etablering af en perron ved det nye standsningssted. Det gælder hvad enten det drejer sig om Løsningsmodel 1 eller Løsningsmodel 2. Der vil formentlig være en lille forskel i de helt eksakte jordmængder, der skal afgraves i forbindelse med de to løsningsmodeller, men på nærværende tidlige stadie af projektet giver det ikke mening at forsøge at differentiere jordmængderne yderligere. Perronen bliver 90 meter lang med en gennemsnitsbredde på 4 meter. Der etableres perronkonsoller og perronforkanter ud mod sporet og en støttemur på bagsiden af perronen. Både perronkonsoller og støttemuren funderes 1,25 meter under eksisterende terræn (m.u.t.) på et 10 cm tykt gruslag. Der skal således bortgraves (90 x 4 x 1,35) m 3 = 486 m 3 jord i forbindelse med etableringen af perronen ved det nye standsningssted svarende til 875 tons. 8.2 Jordforurening Banedanmark har et stort erfaringsmateriale med jordforurening på banens frie strækninger og på stationsarealer. På stationsområder fordeler forureningen ifølge Banedanmark sig erfaringsmæssigt på følgende vis: Klasse 0/1 jord (ren jord): 50% Klasse 2/3 jord (lettere forurenet / forurenet jord): 25% Klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord): 25% På de frie arealer fordeler forureningen sig ifølge Banedanmark erfaringsmæssigt på følgende vis: Klasse 0/1 jord (ren jord): 96% Klasse 2/3 jord (lettere forurenet / forurenet jord): 8% Klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord): 1% Arealet, hvor den nye perron skal etableres, kan ikke betegnes som et egentligt stationsområde og der er heller ikke tale om et egentligt frit stræk, da perronen skal etableres i byzone. Det må derfor forventes, at jorden ikke er helt så forurenet som det kan ses på stationer, men det må også forventes, at jorden er lidt mere forurenet end tilfældet er på det frie stræk. Side 23 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

87 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -24 af 29 Som det er nævnt i afsnit 7 Miljøpåvirkninger, så er hele projektområdet områdeklassificeret, det vil sige kategoriseret som "lettere forurenet", men ligger lige uden for det V2 kortlagte område inde på selve Kulturværftet. Det vurderes derfor, at den procentvise fordeling af jordklasser vil fordele sig som i Tabel 3: Tabel 3: Jordklasser Jordklasser %-del Mængde (tons) Klasse 1 75% 656 tons Klasse 2/3 20% 175 tons Klasse 4 5% 44 tons I alt 100% 875 tons 8.3 Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord kan ske på følgende vis: Bortkørsel af jord til kartering ved godkendt jordmodtager. Forklassificering og efterfølgende bortkørsel til godkendt jordmodtager. Oplægning af jorden i miler på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted med henblik på efterfølgende kartering og bortkørsel til godkendt jordmodtager Bortkørsel til kartering ved godkendt jordmodtager Den nemmeste måde at bortskaffe overskudjorden, som genereres i forbindelse med etablering af den nye perron / det nye standsningssted er at køre den til kartering ved et godkendt modtageanlæg. Det kræver, at jorden er anvist til kartering ved Helsingør Kommune, og at der er indgået en aftale med den valgte og godkendte jordmodtager. Der betales et fast gebyr pr. tons for kartering og analyser og deponering af klasse 0/1 jord (ren jord). Der betales et tillæg pr. tons for klasse 2/3 jord (lettere forurenet jord) og et tillæg pr. tons for klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord). Al afregning til entreprenøren og efterfølgende dokumentation over for Helsingør Kommune sker via vejelister og vejesedler som modtages fra den godkendte jordmodtager Forklassificering Der kan eventuelt udføres en forklassificering af jorden inden for de områder, hvor der skal graves jord. Man ved nøjagtigt, hvor der skal graves og den forventede jordmængde, der skal bortgraves i forbindelse med projektet er også kendt og herefter beregnes antallet af jordprøver der skal udtages til analyse. Antallet af jordprøver (prøvetagningsfrekvensen) og analyseparametrene skal aftales med Helsingør Kommune, men det vurderes, at 1 prøve pr. 30 tons kan komme på tale og at der skal analyseres for den såkaldte Jordpakke. Der skal udarbejdes et oplæg til en sådan forklassificeringsundersøgelse, som skal forelægges og godkendes af Helsingør Kommune. Når forklassificeringsundersøgelsen er godkendt og man er blevet enige om prøvetagningsfrekvensen med Helsingør Kommune, kan undersøgelsen sættes i gang. Jordprøverne udtages, prøvetagningsstederne indmåles med GPS og prøverne sendes til analyse på akkrediteret laboratorium. Når analyseresultaterne foreligger, udfærdiges der et notat med jordklasser, prøvebeskrivelse, analyseresultater og en tegning (graveplan). Side 24 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

88 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -25 af 29 Forklassificering rummer følgende fordele: 1. Man kender forureningsgraden på forhånd, og det kan give én et bedre økonomisk overblik over prisen for bortskaffelse af overskudsjord inden projektet opstartes. 2. Jordhåndteringsplanen kan godkendes af Helsingør Kommune på forhånd, inden gravearbejdet opstartes og jordflytningen kan samtidigt anmeldes. Dermed kan jorden efter opgravning bortkøres direkte til godkendt modtager uden forsinkelser. 3. Man kan genindbygge overskudsjord jord fra områder, hvor forklassificeringen har påvist, at jorden er ren, såfremt man skulle få behov for dette. 4. Man undgår at blande ren og forurenet jord sammen. Om forklassificering af jorden, som skal opgraves og bortskaffes, er en løsningsmodel, som man skal gå videre med, vil blive vurderet nærmere i en senere fase i projektet Kartering på midlertidig omlasteplads på Helsingør Station Denne løsningsmodel fravælges, da det vurderes at der ikke er plads til at oplægge større mængder jord i miler inden for området eller på arbejdsplads- og depotarealet som placeres på parkeringspladsen hos Siemens. Det kræver for øvrigt også, at der indhentes en 19 tilladelse til oplægning af jord og kartering af jord fra Helsingør Kommune Genanvendelse af overskudsjord som perronfyld Den opgravede jord, som er genereret i forbindelse med etableringen af perronen, kan som udgangspunkt ikke forventes genanvendt som fyld bag perronforkanterne eller bag støttemuren. Årsagen til det er, at den opgravede jords geotekniske egenskaber ikke uden nærmere undersøgelse kan forventes at være gode nok til dette formål. 9 Elforsyning 9.1 Belysning og aptering Der skal på perronen etableres forsyning og styring af belysning belysningen, som skal leve op til de gældende regler og normer i DS/EN for perroner med lavt passagertal. Derudover skal der etableres forsyning til rejsekortstandere og evt. en billetautomat. Lys i venterum kommer til at forudsættes forsynet sammen med perronbelysningen. 9.2 Forsyning og fremføring Det forventes at der skal etableres en forsyning fra forsyningsselskabet på 25A Der etableres en hovedtavle med grupper til forsyning af aptering og lys, samt der etableres styring for belysningsanlægget. Kabler føres rundt i perronen i rør så det er muligt at udskifte dem i forbindelse med fejl på installationen. Side 25 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

89 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -26 af Spærringer ved udførelse 10.1 Spærringsmønstre Arbejdet med Kulturværftet holdeplads kan opfyldes med følgende to løsningsmuligheder: Løsning, hvor perronforkant bygges på en gang: Etablering af perronforkant i én arbejdsgang samt efterfølgende opsætning af midlertidigt sikkerhedshegn mod spor (7 dages fuld spærring). Løsning, hvor perron bygges etapevis: Etablering af perron etapevis og på skånsom vis stabilisere og minimere arbejdet med at beskytte nærtstående bygning. Etablering af midlertidigt sikkerhedshegn. (21 dages fuld spærring) Kommentarer til tidsestimat Tidsestimat ses som Gantt-diagram i bilag 3. Tabel 4: Bemærkninger til bygning af perronforkant på en gang Linie nr. Varighed Kommentar / yderligere information 5 8 dage Byggeplads 7 7 dages spærring. Fuld spærring: Etablering af perronforkant og forberedelse til gravning tæt på eksisterende bygning samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn mellem byggeplads og eksisterende spor. Tabel 5: Bemærkninger til etapevis bygning af perronforkant Linie nr. Varighed Kommentar / yderligere information 11 8 dage Byggeplads dages spærring. Fuld spærring: Etapevis etablering af perronforkant og samtidigt minimere etablering af stabilitetsstyrkende konstruktioner mod eksisterende bygninger, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn mellem byggeplads og eksisterende spor. 11 Ibrugtagningstilladelse I forhold til spørgsmål om Ibrugtagningstilladelse er der to uafhængige forhold at tage stilling til, hhv. jernbanesikkerhed (CSM forordningen) og interoperabilitet (TSI). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens er både sikkerheds- og interoperabilitetsmyndighed på jernbaneområdet. Side 26 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

90 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -27 af Jernbanesikkerhed Med udgangspunkt i nyanlæg af perron, samt eventuelle ændringer i sikringsanlæg, vurderes det umiddelbart at ændringen er signifikant i henhold til CSM forordningen (402/2013). Dette medfører at de fælles sikkerhedsmetoder til risikoevaluering og -vurdering (CSM) skal anvendes fuldt ud, samt at der er behov for ibrugtagningstilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Interoperabilitet Med udgangspunkt i nyanlæg af perron, vurderes det umiddelbart at ændringen er omfattet af de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for infrastruktur (TSI INF) samt tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede (TSI PRM). I TSI INF og TSI PRM stilles der krav til bl.a. adgangsveje og længder som kan have stor indflydelse på design. Det anbefales at indlede en forhåndsdialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at undersøge muligheden for undtagelse fra disse. 12 Anlægsestimat Anlægsoverslaget vedrørende Kulturværftet er bygget op i overensstemmelse med den statslige struktur og metode, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreskriver, at f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet skal anvende. Anlægsoverslaget bygger på estimat af mængder ganget med erfaringspriser, hvorved det samlede fysikoverslag fremkommer. Fysikken samles i 11 hovedposter + en 12. post for tværgående omkostninger, der sammen med prisjustering giver de samlede anlægsomkostninger. Anlægsøkonomien er beregnet på fase 1 niveau, dvs. definitionsfaseniveau, hvorfor der tillægges et korrektionstillæg til de samlede omkostninger på 50%. For så vidt angår ikke-fysik-posten Tværgående omkostninger er der anvendt 15%. Denne lidt lave sats er anvendt, fordi antallet af fag, der indgår, er relativt lavt. Tværgående omkostninger omfatter bl.a. projektering, rådgivning, projektledelse, myndighedsbehandling etc. Anlægsoverslaget er efter aftale med Lokalbanen udregnet i 2017-priser 1. 1 Priser er justeret i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens reguleringsindeks vedrørende anlæg, jf. Side 27 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

91 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -28 af 29 Tabel 6: Anlægsoverslag vedrørende Kulturværftet Af tabellen fremgår, at det samlede anlægsoverslag - inklusive tværgående omkostninger og korrektionstillæg andrager 6,7 mio. kr. Det fulde NAB-estimat findes i bilag 2. Det bemærkes, at den tungeste post i anlægsbudgettet er hovedpost 2 anlægsarbejder, der andrager 3,3 mio. kr. ud af 3,9 mio. kr. vedrørende fysikposterne eller sagt med andre ord; omkring 85% af anlægsoverslaget. Side 28 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

92 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 2 - Side -29 af Bilag Bilag 1: Pladsdisponeringsskitse Bilag 2: Anlægsestimat Bilag 3: Spærringstidsplan Bilag 4: Illustration Side 29 af 29 Kulturværftet standsningssted Idéfaserapport

93 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -1 af 27 Idéfaserapport Lokaltog Helsinge Nord standsningssted Projektnummer: Dato: Udarbejdet af: Martin Duekilde Kontrolleret af: Jens B. Meyer Godkendt af: J. Christensen Side 1 af 27

94 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -2 af 27 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Pladsdisponering Overordnet disponering Ejerforhold Adgang og eventuel parkering Perron og møbleringszone Standsningsstedets indretning Belysning Passagerinformation Rejsekortstandere Cykelparkering Ventefaciliteter Sporforløb Signalforhold Passagersignal Overkørsler Overkørsel 81a, Valbyvej Overkørsel 81, Nygade og overkørsel 83, Kurrebrovej Arealforhold Opmålinger Arbejdspladsarealer og materialedepot Nedlæggelse af Laugø Miljø Jordbund Jordbundsforhold Geoteknik Jordhåndtering Jordmængder til bortskaffelse og/eller genanvendelse Genanvendelse af opgravet jord Jordforurening Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord Bortkørsel til kartering ved godkendt jordmodtager Forklassificering Kartering på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted Elkraft Demontering af Laugø Belysning og aptering Forsyning og fremføring Udførelse Spærringsmønstre Kommentarer til tidsestimat Ibrugtagningstilladelse Side 2 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

95 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -3 af Jernbanesikkerhed Interoperabilitet Anlægsestimat Bilag Bilag 1: Pladsdisponeringsskitse Bilag 2: Anlægsestimat inkl. fjernelse af Laugø Bilag 3: Spærringstidsplan Versionshistorik Version Dato Indhold/Ændring Tilføjet fjernelse af Laugø samt indført redaktionelle præciseringer Første udgave Side 3 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

96 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -4 af 27 1 Indledning I Lokaltogs Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen af juli 2014 er det forudsat, at der skal arbejdes videre med udarbejdelse af idéfaserapport for nyt standsningssted, den er hermed udarbejdet og afleveres til Movia for den videre beslutningsproces. I denne idéfaserapport arbejdes der videre med nyt standsningssted på Gribskovbanens Tisvildegren i Helsinge Nord, som foreslås etableret i forbindelse med udvikling af nyt boligområde nord for Helsinge. Standsningsstedet erstatter det nuværende Laugø, der er placeret ca. 800 meter længere mod nord. Figur 1: Standsningssted ved nyt boligområde Helsinge Nord. Kilde: Lokalbanens handlingsplan 2014 Citat fra Gribskov kommuneplan : (..) vil en station på dette sted gøre det muligt fra starten at indtænke den kollektive trafik som en central del af adgangen til dette område. Udover omstigningsmulighederne for pendlere, der i dag anvender det overordnede vejnet til pendling mod særligt Hillerød og København, vil lokalisering af nye stationer ved kommunens største by, Helsinge, betyde en klar forbedring af pendlingsmulighederne med kollektiv trafik til Helsinge, hvortil der foregår en betydelig indpendling fra både Gribskov og Halsnæs Kommune. Der planlægges pendlerparkering ved standsningsstedet. Det forventes, at vejanlæg samt P-pladser henhører under den kommunale vejbestyrer. For så vidt angår finansiering af disse anlæg samt Kiss and Ride vil dette blive drøftet mellem parterne, Movia og Gribskov kommune, i forbindelse med endelig beslutning. Parkering nævnes i denne rapport derfor kun i det omfang det er for at vise sammenhæng mellem station og parkering. Side 4 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

97 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -5 af 27 2 Sammenfatning Perronen skal ligge vest for sporet og bør placeres så tæt som muligt mod overkørslen ved Valbyvej, se Figur 3 på side 7, for at tilstræbe at holde projektet på Gribskov kommunens matrikel og for at tilgodese byudviklingen på området vest for Laugøvej, Troldebakkerne, mest muligt. Desuden er det ønskeligt at holde perronen på den sydlige side af km , for at undgå konflikt med signaler. Perronen placeres derfor i Km til Den kan ikke placeres sydligere pga. sporets hældning, der ville medføre en perron med for stor hældning iht. sporreglerne (se kapitel 4). Perronen udstyres efter gældende regler med belysning, passagerinformation, rejsekortstander, læskærm og bænke jf. Movia Moment, og der etableres cykelparkering nærved. Parkeringsplads for biler skitseres, men er udenfor Lokaltogs projekt da det sorterer under kommunen. Etableringen af Helsinge Nord hænger sammen med at det nærliggende Laugø Trinbræt nedlægges. Aptering og installationer herfra kan delvis genanvendes på Helsinge Nord. Projektet forventes ikke at få køreplansmæssige konsekvenser, idet holdetiden på Helsinge Nord forventes at blive nogenlunde den samme som hidtil på Laugø. Før projektering påbegyndes anbefales udført en geoteknisk undersøgelse af området, samt afvandingsforhold. Endvidere bør der tages stilling til TSI omfattelse og overenstemmelse før detailprojektering indledes. Det skal drøftes med Trafik -, Bygge- og Boligstyrelsen hvilke TSI krav, der skal opfyldes. Løsningen er i rene fysikpriser - estimeret til 2,9 mio. kr. i 2017-priser. Hertil er der tillagt tværgående omkostninger på 15%, dvs. 0,4 mio. kr. Med 50% s korrektionstillæg i overensstemmelse med principperne i ny anlægsbudgettering - bliver det endelige anlægsskøn på dette niveau 5 mio. kr. Side 5 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

98 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -6 af 27 3 Pladsdisponering 3.1 Overordnet disponering Det er tilstræbt at placere perronen så sydligt som muligt mod overkørslen ved Valbyvej, for at optimere arealanvendelsen på Gribskov kommunens matrikel (17f). Samtidigt er der taget højde for byudviklingen på området vest for Laugøvej, Troldebakkerne, således at adgangsvej og -sti til standsningsstedet ligger ud for adgangsvej og -sti i byudviklingsområdet. Perronen placeres vest for sporet i Km til Det er ikke muligt at placere perronen sydligere pga. sporets hældning i længdeprofilet. Desuden er det ønskeligt at holde perronen på den sydlige side af km , for at undgå konflikt med signaler. Perronens møbleringszone og standsningsstedets forplads placeres ud for perronen, men må afsluttes lidt før perronen (6 m), i den nordlige ende, da kommunens planregulerede areal slutter her. Den kombinerede møbleringszone og forplads er 5 m. bred. Se i øvrigt afsnit Ejerforhold. Området med pendlerparkering, bus- og taxiholdeplads, samt kiss & ride er placeret længst mod nord inden for matriklen, og lægger sig parallelt ud for forpladsen og møbleringszonen, men strækker sig længere mod syd og vest. Som nævnt er denne funktionalitet på kommunens matrikel ikke behandlet yderligere i dette dokument. Det illustrerede layout med ankomst, parkering mv. er udelukkende vist for at illustrere et eksempel på, Figur 2 - Oversigtstegningen viser tiltagenes placering på området. hvordan dette kunne tage sig ud og relatere til selve stationsfunktionerne. Med den valgte disponering opnås den optimale balance mellem stedets forudsætninger, bindinger, adgangsforhold og teknisk mulige scenarier ift. den eksisterende sporgeometri og terrænets udformning. Side 6 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

99 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -7 af Ejerforhold Området for Helsinge Nord standsningsted er delt mellem to aktører, Gribskov Kommune og Lokaltog. Hele projektområdet er beliggende i landzone. Hovedstadens Lokalbaner, som er datterselskab af Lokaltog, er ejer af selve banearealet. De offentlige veje Valbyvej syd for projektområdet og Laugøvej vest for projektområdet er ejet af Gribskov Kommune. De standsningsstedsorienterede elementer, som perron, ventefaciliteter og møblering som henvender sig til togdriften, hører til Lokaltogs projekt, mens ankomstvej- og sti, parkering, holdeplads samt ventefaciliteter som ikke henvender sig til togdriften, hører til kommunens projekt. Atkins har ikke været i dialog med kommunen om deres intentioner for pendlerparkering og andre faciliteter, og som nævnt er disse funktioner udelukkende vist af illustrative grunde og for at anskueliggøre den overordnede disponering af elementerne indbyrdes. Den sydlige del af matrikkel 17f er det område, der er udlagt til pendlerparkering i kommuneplan for Gribskov Kommune. Matriklens østlige afgrensning løber langs sporets matrikkel, ca. 6 til 9 m fra spormidte. Afgrænsningen er altså ikke retlinjet. Hvor standsningsstedets møbleringszone og forplads placeres, ligger afgrænsningen hen over. dvs. at dette område formelt tilhører begge projekter. Det anbefales at ejerforhold og projektgrænser afklares inden der projekteres for de to projekter. I det følgende beskrives møbleringszonen og forpladsen som en del af Lokaltogsprojektet, mens anlægsoverslaget deler omkostningerne til opbygning og belægning mellem Lokaltog og kommunen 50/50%. Ift. møblering medtages kun de specifikke elementer, som er tænkt som en del af Lokaltogs projekt. Inden forplads og møbleringszone projekteres, bør det afklares hvordan ankomst og parkeringsarealer på kommunens matrikel udformes, således at placering, mængder og valg af indretning tager højde for dette. Se i øvrigt afsnit Adgang og eventuel parkering. 3.3 Adgang og eventuel parkering Figur 3 - Diagram for områdets ejerforhold, set ift. projektets dele. Adgang til det kommende Helsinge Nord Standsningssted vil kunne etableres fra Laugøvej, vest for standsningsstedet. Som beskrevet i afsnit Ejerforhold, er adgangsforholdene og øvrige faciliteter frem til møbleringszonen en del af kommunens projekt for pendlerparkering, beskrevet i Kommuneplan for Gribskov Kommune. Som det er vist på nedenstående skitse, anbefales det at der etableres adgangsvej og -sti fra Laugøvej, overfor tilsvarende adgangsvej og sti til Troldebakkerne, vest for Laugøvej. Således gives der en direkte rute mellem standsningsstedet og byudviklingsområde. Dette er samtidigt den mest trafiksikre løsning, da der ville kunne etableres et regulært vejkryds i stedet for forskudte sideveje til Laugøvej. Det kan overvejes om vej og sti bør samles til ét trace på begge sider af Laugøvej, således at man undgår separate vejkryds og fodgængerovergang, men i stedet kan nøjes med et enkelt vejkryds med fodgængerovergang. Side 7 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

100 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -8 af 27 Hvor adgangsvejen etableres, er der ca. 80 m mellem Laugøvej og forplads- og møbleringszonen. Her forventes det at Gribskov Kommune vil etablere pendlerparkering. Der foreligger umiddelbart ikke et program for dette område, og det er som nævnt ikke en del af denne rapports omfang. Som illustreret på nedenstående skitse, er det valgt at vise et design med pendlerpladser til 100 biler, omkranset af en cirkulationsvej, som mod forplads- og møbleringszonen udvider sig til at indeholde handicapholdepladser, kiss & ride område, samt holdepladser til 1 rutebus. Adgangsstien krydser cirkulationsvejen og passerer parkeringsområdet mellem to rækker parkeringsbåse. Dette layout kan med samme princip for cirkulation, udvides med parkeringspladser mod vest og syd, indenfor matriklen. I en minimalløsning for adgangsvejen kunne man nøjes med en stikvej, som slutter i en vende- og afsætningsplads foran forplads- og møbleringszonen. En sådan løsning betragtes dog fortsat som værende en del af kommunens projekt. Figur 4 - Arealdisponeringsskitsen viser tiltagenes udformning på området. 3.4 Perron og møbleringszone Den 90 m lange perron følger sporets hældningsgradient (under 10, faldende i retning mod Helsinge) med en fast højde af 0,55 m over skinnens overkant. Perronen vil være inddelt i følgende zoner: Sikkerhedszone: 0,85 m. Opholdszone: 1,60 m. Linjedræn, belysning: 0,40 m. Forplads- og møbleringszone: 5,00 m. I alt: 7,85 m. Side 8 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

101 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -9 af 27 Forplads- og møbleringszonen er bredere en det behøves for at etablere ventefaciliteter. Men da området skal kunne fungere som forplads og ankomstareal for pendlerparkering mm, samt kunne rumme cykelparkering, er der disponeret med den angivne bredde. Det eksisterende terræn, hvor standsningsstedet placeres, er relativt kuperet. Terrænet anbefales justeret, således at der undgås støttemure, trapper og ramper. Mod forplads- og møbleringszonens bagkant kan der etableres skråning, indtil parkerings- og ankomstarealet etableres. Det er intentionen at også dette areal, på nær en almindelig kantstenshøjde, forholder sig niveaufrit til forplads- og møbleringszonen. Perronområdet samt forplads- og møbleringszone tænkes belagt med betonfliser, som f.eks. lys grå bordurfliser. Der kan evt. laves et retningsskift eller et skift i flisedimensioner, mellem opholds- og møbleringszone, således at inddelingen bliver tydeliggjort. Der anlægges ledelinjer i kontrasterende farve. Figur 5 - Eksempel på betonflisebelægning, som vist i Normkatalog for lokalbanens stationer. 3.5 Standsningsstedets indretning Perron og stationsforplads møbleres og apteres med standardelementer fra Normkatalog for lokalbanens stationer. I det følgende gennemgås de elementer der placeres på perron og møbleringszone. Der er taget højde for et scenarie, hvor der bliver etableret ankomst, parkering og busog handicapholdepladser, som angivet på disponeringsskitsen. Placering, mængder og eventuelt typer af inventar bør revideres afhængigt af hvordan ankomst og parkeringsarealet udformes. Figur 6 - Eksempel på Movias perronudstyr fra Normkatalog for lokalbanens stationer. Side 9 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

102 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -10 af Belysning Der placeres 6 master i belysningszonen, mellem opholds- og møbleringszonen. Det foreslås at benytte dobbeltarmatur modellen, således at der skabes en jævn og tryg belysning, både mod perronforkanten og på forplads og møbleringszonen, frem mod bus- og handicapholdepladserne Passagerinformation Figur 7 - Dobbelt armatur fra Normkatalog for lokalbanens stationer. Der placeres 1 stk. infovæg, af typen: Movia Moment mini, centralt på møbleringszonen, så den er tilgængelig ved ankomst. Herudover er der taget højde for stationsnavneskilte til montering på hver anden lysmast, samt et antal vejvisningsskilte. Da udformning af station, inkl. ankomst og parkering ikke er endeligt afgjort, kendes antal og typer endnu ikke Rejsekortstandere På Laugø station står i dag et sæt rejsekortstandere til ind- og udcheckning. Disse tænkes genbrugt på den nye Helsinge Nord station, hvilket er muligt såfremt det ene sæt flyttes før driften overgår til det ny standsningssted, og det andet sæt efter, så passagererne i en kort periode må nøjes med eet sæt. Afhængigt af omfanget af ankomst- og parkeringsområdet, kan der blive behov for at placere et ekstra sæt standere, således at gangafstande ikke bliver for store, og så de to sæt er placeret hensigtsmæssigt ift. de forskellige bevægelsesmønstre på stationsområdet Cykelparkering Hovedparten af den cykelparkering, Figur 8 - Rejsekortstandere på Laugø standsningssted. som er vist på arealdisponeringsskitsen, er tænkt som en del af ankomst- og parkeringsprojektet. Altså en del af Gribskov Kommunes projekt. En mindre del, 18 pladser, er dog tænkt etableret, som en del af Lokaltogs projekt. Denne cykelparkering kan etableres uafhængigt af hvordan parkeringsprojektet udformes. Side 10 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

103 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -11 af Ventefaciliteter Der placeres en læskærm med bænk, af typen: Movia Moment Medi. Læskærmen placeres centralt i forplads- og møbleringszonen. Hvis ankomst og parkeringsprojektet ender med også at rumme busholdepladser til rutebusser, således at stationen bliver en omskiftningsstation, kan det overvejes at placere to læskærme eller en dobbeltsidet læskærm. Dette er dog ikke medtaget på nuværende tidspunkt. Der placeres yderligere en fritstående bænk med noget afstand til læskærmen, således at det bliver muligt at hvile sig på flere steder. Både ved den fritstående bænk og ved læskærmen placeres en affaldsbeholder. Figur 9 - Standard bænk og affaldsbeholder fra Normkatalog for lokalbanens stationer. På nedenstående arealdisponeringsskitse, ses yderligere 2 fritstående bænke. Disse er tænkt som en del af ankomst- og parkeringsprojektet. Figur 10 - Arealdisponeringsskitsen viser perron og møbleringszonen. Side 11 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

104 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -12 af 27 4 Sporforløb Der er foretaget opmålinger af sporet fra overkørsel 81a (Valbyvej, Km ) og ca. 200m nordover. Figur 11 Sporforløb nord for Valbyvej. Grøn er ret spor, blå en overgangskurve og rød er en standardkurve. På basis af opmålingerne er der beregnet en sporgeometri for sporets aktuelle beliggenhed. Længdeprofilet for sporet har indflydelse på den mulige placering af en ny perron. Det vil ligeledes være ønskeligt at der ikke er overhøjde i sporet langs perronen. Sporreglerne 1 foreskriver at sporets længdeprofil ikke må falde med mere end 10, hvis der skal opføres en perron langs sporet (gælder kun for perroner, hvor der som her ikke forekommer til og frakobling af passagervogne). Figur 12: Længdeprofil 1 Sporreglerne 1987, version , afsnit 2.10 Side 12 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

105 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -13 af 27 Det er valgt at placere perronen fra Km , hvor sporet er forbi overgangskurven, se Figur 11, og ligger i ret spor uden overhøjde. Længdeprofilet for sporet på den pågældende placering opfylder også kravet om, at sporet langs perronen ikke må falde med mere end Signalforhold 5.1 Passagersignal Helsinge Nord udstyres med passagersignal. Da Laugø trinbræt samtidig nedlægges, flyttes passagersignalet herfra. 5.2 Overkørsler Placeringen af standsningssted Helsinge Nord tæt ved overkørsel 81a har naturligvis betydning for denne. Men da standsningssted Helsinge Nord ligger tættere end 950 meter på både overkørsel 81 og 83 har dens etablering også betydning for dem Overkørsel 81a, Valbyvej Den nye perrons placering i forhold til overkørsel 81a, Valbyvej, er helt analog til det nuværende Laugø trinbræts placering i forhold til overkørsel 83, Kurrebrovej. Standsningsstedet er placeret på stykket mellem overkørslen og pilemærket. Da anlægsbestemmelserne kræver, at overkørslen skal melde sikret 1 sek. før toget passerer pilemærket, er eneste umiddelbare mulighed, at bevare den nuværende tændestedplacering. Det betyder, at spærretiden for overkørsel 81a bliver ligeså meget længere som holdetiden ved Helsinge Nord perronen. Figur 13: Afstandsskema Funktionen sen tænding kan ikke anvendes, med mindre der etableres et O-mærket hovedsignal (DS- eller AM-signal) foran overkørslen. Dette er en meget dyr løsning, som ikke er set før på en privatbane, og som kun findes ganske få steder på Banedanmarks strækninger. Side 13 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

106 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -14 af 27 Det har været overvejet at føre Valbyvej på en bro over banen, hvilket ville være den signalmæssigt ideelle løsning og eliminere alle de her nævnte problemer. Denne mulighed ligger imidlertid udenfor nærværende rapports omfang og formål og er ikke undersøgt nærmere Overkørsel 81, Nygade og overkørsel 83, Kurrebrovej Overkørslernes tændesteder ligger i begge tilfælde før den nye Helsinge Nord perron, dvs tændsted for ovk.83 ligger syd for perronen og aktiveres af nordgående tog, og tændsted for ovk.81 ligger nord for perronen og aktiveres af sydgående tog. Det simpleste er også her at acceptere, at overkørslernes spærretider forlænges med den tid toget holder ved perron Helsinge Nord. Dette anbefales. Det er dog her tilladt at etablere sen tænding således at der for hver af de to overkørsel etableres et ekstra tændested placeret efter Helsinge Nord perronen. Dette skal indkobles med en fjernstyringsordre, når køreplanen viser, at der er tale om et standsende tog. Men da disse tog kun standser hvis der er passagerer at optage eller afsætte, vil de tog som ikke standser blive generet af denne sene tænding. Etablering af fjernstyringsordre til dette vil desuden kræve etablering af forbindelse fra Helsinge sikringsanlæg til de to overkørsler. Sen tænding trigget af fjernstyringsordre anbefales derfor ikke. Funktionen sen tænding styret af passagersignalet er ikke tilladt ifølge anlægsbestemmelserne. Figur 14: Perronens omtrentlige placering ift. overkørsler ved Kurrebrovej, Valbyvej og Nygade (Helsingørvej er ført på bro over banen) 6 Arealforhold 6.1 Opmålinger Atkins har foretaget situationsopmåling på lokalbanen mellem Helsinge station og Laugø trinbræt KM Der er foretaget opmåling af spor, Km-tavler, grøft, skråningskanter og fladenivellement i et meter bredt bælte umiddelbart sydvest for sporet. Opmålingen er foretaget med totalstation og overholder en relativ nøjagtighed bedre end 10 mm i planet og koten. Opmålingen er knyttet til systemnet KP2000S og højdenet DVR90 ved anvendelse af GPS-referencen. Opmålingsdata er leveret som Inrail OPM-fil, Microstation DGN-fil og AutoCad DWG-fil. Der er i forbindelse med opmålingen lavet en foto- og videodokumentation af forholdene på stedet. Side 14 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

107 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -15 af Arbejdspladsarealer og materialedepot Arbejdsplads og materialedepot placeres på den sydlige del af matrikkel 17f i forbindelse med anlægsområdet. Det vil være en del af aftalegrundlaget for projektet med Gribskov Kommune. Der er plads til materialer til brug for byggeriet og til opstilling af skurvogne/pavilloner til mandskabsfaciliteter, værktøj med mere. Mandskabs- og velfærdsfaciliteter skal opfylde gældende arbejdsmiljølov, bekendtgørelser og sikkerhedskrav for sådanne arbejdspladser. Arbejdspladsen skal være indhegnet forsvarligt med trådhegn (højde 1,80m), og der skal være aflåselig port for til- og fra kørsel til pladsen. Adgang til pladsen sker via Skolegade/Valbyvej og Laugøvej. Figur 15: Arbejdsplads og materialedepot 7 Nedlæggelse af Laugø Etableringen af Helsinge Nord hænger sammen med at det nærliggende Laugø Trinbræt nedlægges. Perronen skal fjernes, så man ikke kan se, den har været der, dvs. perronforkanten skal bort. Aptering og installationer skal desuden demonteres og fjernes, og kan delvis genanvendes på Helsinge Nord. Endvidere foreslås at begrænse adgangen til den nedlagte perron, f. eks ved at plante stien til med buske samt evt. skilte med adgangsforbud. Det hvide skur på billedet Figur 16 er teknikhytten til overkørslen og skal naturligvis ikke berøres. Figur 16: Det nuværende Laugø standsningssted Figur 17: Det nuværende Laugø standsningssted Side 15 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

108 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -16 af 27 Der er etableret en perronforkant langs Laugø Station. Perronforkanten rager måske en cm op over skærvelaget og perronforkanten burde vel egentlig være i niveau med perronmaterialet som synes at bestå af grus. Der er tilsyneladende sket en mindre indsynkning af perronmaterialet op mod perronforkanten, hvilket fremgår af Figur 16 og Figur 17. Perronforkanten er mellem 20 og 25 cm tyk og er ca. 90 meter lang ifølge flyfotos over området. Den er etableret ved at en skinne, der er sat horisontalt som en skinnestolpe, er nedsat i en betonklump, hvorefter der er påsat en betonplade øverst. Betonen i jorden kan man lade være, og blot trække skinnestolperne og betonpladerne op. Dette skal dog undersøges nærmere inden metode til bortfjernelse endeligt kan vurderes. Sporets beliggenhed bør dokumenteres med krabbemålinger både før og efter dette anlægsarbejde, således at det kan dokumenteres, om der er sket (eller ikke er sket) sætninger i sporet i forbindelse med anlægsarbejdet. 8 Miljø Etablering af nyt standsningssted ved Helsinge Nord er ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 448 af 10/05/2017) og skal således ikke VVM-anmeldes til Gribskov Kommune. Dog anbefales det at kontakte Gribskov Kommune for en bekræftelse af dette. Det nye standsningssted er beliggende i landzone 2, hvorfor der skal ansøges om landzonetilladelse til projektet. Standsningsstedet er endvidere planlagt beliggende inden for kommuneplanramme 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord, som er bl.a. omfatter arealreservation til station/trinbræt med tilhørende parkeringspladser og busholdeplads. Nedenfor er listet de miljøforhold, som projektområdet er omfattet af. Tabel 1: Miljøforhold der evt. påvirkes ved etablering af nyt standsningssted ved Helsinge Nord Miljøforhold Planforhold Relevans Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord, som beskriver følgende: - Området må anvendes til offentlige formål som station/trinbræt med tilhørende parkeringspladser og busholdepladser. - Der må kun være bebyggelse i begrænset omfang og kun til formål relateret til anvendelsen som station/trinbræt, herunder læskure, toiletbygninger mv. - I forbindelse med den konkrete planlægning af området skal der ske en samtænkning af adgangen til stationen og adgangen til byudviklingsområdet Helsinge Nord. Den endelige løsning, skal derudover tage højde for, at den samlede trafiksituation omkring jernbanen, Laugøvej, Valbyvej og Helsingørvej indrettes med så få krydsningspunkter som muligt 2 Den ny bydel gør kun arealet vest for Laugøvej til byzone, ikke arealet mellem vejen og banen. Side 16 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

109 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -17 af 27 Miljøforhold Relevans - Overfladevand skal søges håndteret under hensyntagen til drikkevandsinteresser. Støj Lys Jord Grundvand Dispensationer og tilladelser Projektområdet er derudover beliggende i et område som af Gribskov Kommune er udpeget som skovrejsningsområde. Idet banen allerede findes, og toget kører på strækningen i dag, er området i forvejen påvirket af støj fra banen. Der vil dog være en ændring i støjbilledet ift. bremse- og accelerationslyde fra toget samt evt. signallyde ved dørlukning. Der forventes dog ikke et støjniveau, som ligger over de vejledende grænseværdier for de nærmeste boliger. Lysforholdene i området vil blive forandret, idet der vil blive behov for oplysning af perronen. Det anbefales, at vælge belysningsarmaturer og lyskilder, som giver mindst mulig lysspredning til omgivelserne. Jorden i projektområdet er ikke kortlagt, men forventes at være ren. Hele projektområdet (bortset fra Laugø Station) ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Hele området er også registreret som indvindingsopland (inden for OSD). I OSD-områderne skal grundvandet først og fremmest levere drikkevand til befolkningen. Derfor skal grundvandet beskyttes effektivt mod forurening. Opgaven er fordelt sådan, at regionerne har til opgave at kortlægge og fjerne de gamle forureninger som truer grundvandet, mens kommunerne skal sørge for at der ikke opstår nye forureninger. - Anmeldelse af flytning af jord til Gribskov Kommune - Landzonetilladelse 9 Jordbund 9.1 Jordbundsforhold Jordbundsforholdene er beskrevet ud fra data udtrukket fra følgende offentlige databaser og tilgængeligt kortmaterialemateriale: (Jupiter boringsdatabasen) Det geologiske jordartskort 1: Det fremgår af det geologiske jordartskort at de øverste jordlag inden for området, hvor det nye standsningssted skal etableres, overalt udgøres af glacialt moræneler, se Figur 18. Side 17 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

110 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -18 af 27 Figur 18: Jordbundsforhold (Fra (Jupiter boringsdatabasen)) Mørk brun = moræneler. Grøn = post-senglaciale blødbundsaflejringer Figur 19: Registrerede boringer (Fra (Jupiter boringsdatabasen)). Side 18 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

111 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -19 af 27 Der er ikke registreret boringer i selve området, hvor det nye standsningssted skal placeres, se Figur 19. Nærmeste boring (DGU nr ) ligger ca. 570 meter vestnordvest for det kommende standsningssted. Der er tale om en vandforsyningsboring tilhørende Helsinge Vandværk. Under et 0,3 meter tykt muldlag ses glacialt moræneler med varierende indhold af sand og grus til 18,7 meter under terræn (m.u.t.). Fra 18,7 m.u.t. og ned til 79,1 m.u.t. ses vekslende lag af smeltevandssand, moræneler og smeltevandsler. Fra 79,1 m.u.t. og ned til boringen bund i 114 meters dybde ses prækvartære kalk- og kridtaflejringer. Ca. 220 meter syd for det kommende standsningssted ligger boring DGU-nr Der er tale om en privat vandindvindingsboring. Boringen er udført i en 5,85 meter dyb brønd. Jordlagene fra terræn og ned til 5,85 m.u.t. er i sagens natur ikke beskrevet og brøndens alder kendes ikke. Fra 5,85 m.u.t. og ned til 21,8 m.u.t består jordlagene af ler (sandsynligvis moræneler ifølge geologbeskrivelsen). Herunder og ned til boringens bund (29,3 m.u.t.) ses glacialt smelteandssand. Den oprindelige brønd er formodentlig etableret i moræneler med varierende indhold af sand og grus. Denne brønd har formentligt kun kunnet yde vand til en lille husholdning, fordi den står i moræneler som ikke er permeabelt og derfor ikke er særlig vandførende. Man har på et tidspunkt valgt at udføre en boring i bunden af brønden for at skaffe mere vand. Boringen er filtersat fra 24 m.u.t. til 29,3 m.u.t. i smeltevandssandet. Endelig er der boring DGU-nr som ligger 920 meter nord for det kommende standsningssted. Der er tale om en såkaldt DAPCO boring udført af Danish American Prospecting Company. Der er tale om et såkaldt shot hole udført i forbindelse med gennemførelsen af seismiske undersøgelser for olie. Af samme årsag har man ikke været særligt interesseret i at beskrive den geologiske lagfølge specielt detaljeret i den type boringer. I denne boring ses ler med sandsten fra terræn og ned til 15,8 m.u.t. Herunder og ned til 22 m.u.t. ses ler med lag af flint. Der ses en lang række andre DAPCO boringer i nærheden af området, som ikke medtages i nærværende beskrivelse af jordbundsforholdene i området, da lagbeskrivelserne er for dårlige og ikke giver yderligere oplysninger om jordbundsforholdene. 9.2 Geoteknik Når oplysningerne på det geologiske jordartskort sammenholdes med oplysninger fra de tre nærmest beliggende boringer, hvor de øverste mange meter er beskrevet som moræneler og ler, og hvor der er indicier på at de øverste jordlag udgøres af moræneler, så er vurderingen, at jordlagene i området, hvor der skal etableres et nyt standsningssted for togene, udgøres af et relativt mægtigt lag af glacialt moræneler med indhold af sand og grus. Moræneler er normalt bæredygtigt med hensyn til fundering. Man kan imidlertid ikke udelukke, at der findes opfyldte dødishuller inden for området med moræneler som ikke er kommet med i kortlægningen. På nedenstående kortudsnit, se Figur 20 fremgår det, at der er et enkelt sted inden for området, hvor der er mistanke om at der findes et opfyldt dødishul. Side 19 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

112 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -20 af 27 Figur 20: Potentielt dødishul / blødbundsområde (Fra I et tidligere tilfælde, på en anden lokalitet hvor der skulle etableres et regnvandsbassin, blev geoteknisk undersøgelse fravalgt. Gravearbejderne stødte efterfølgende på fyldjord med mange bygningsbrokker, som tilmed var olieforurenet. Dette medførte en række store ekstraudgifter til en miljøundersøgelse og til en renbundsundersøgelse samt til bortskaffelse af denne del af overskudsjorden. Det må derfor stærkt anbefales, at der udføres en egentlig geoteknisk undersøgelse på det sted, hvor der skal etableres nyt standsningssted / perron. Den geotekniske undersøgelse kan med fordel kombineres med en miljøteknisk undersøgelse, hvor man udtager jordprøver til analyse fra udvalgte dybder i de udførte boringer. 9.3 Jordhåndtering Jordmængder til bortskaffelse og/eller genanvendelse Der er på baggrund af de opmålte terrændata og en simpel 3D-model af perronen lavet jordberegninger af de nødvendige afgravnings- henholdsvis påfyldningsmængder. Beregningerne er lavet ud fra tværsnit i programmet Power Rail Track V8i (SS2). Det er beregnet, at der skal afgraves i størrelsesordenen 678 m 3 jord svarende til 1220 tons i forbindelse med etablering af perronen ved det nye standsningssted. Man må forudsætte, at der også skal foretages mindre gravearbejder i forbindelse med etablering af føringsveje, etablering af brønde m.v. hvilket formentlig vil generere jord i størrelsesordenen 30 tons. Samlet vurderes det, at der skal afgraves jord i størrelsesordenen 1250 tons. Det er beregnet, at der skal påfyldes i størrelsesordenen 1190 m 3 jord svarende til 2140 tons i forbindelse opfyldning på bagside af perron og diverse terrænreguleringer Genanvendelse af opgravet jord Det er beregnet, at der skal afgraves i størrelsesordenen 1250 tons. Samtidigt er det beregnet, at der skal påfyldes i størrelsesordenen 2140 tons i forbindelse opfyldning på bagside af perron og diverse terrænreguleringer. Hvis al eller næsten al den opgravede jord kan genanvendes, så skal der indkøbes jord i størrelsesordenen 890 tons. Side 20 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

113 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -21 af 27 Det er vurderet, at jordlagene under mulden med stor sandsynlighed udgøres af glacialt moræneler. Den foreslåede geotekniske undersøgelse vil bekræfte eller afkræfte denne formodning. Noget af denne jord kan formentlig genanvendes som opfyld på stedet. Såfremt der samtidigt udtages jordprøver i udvalgte dybder til kemisk analyse i forbindelse med gennemførelse af den geotekniske undersøgelse, kan man samtidigt få bekræftet eller afkræftet, at jorden inden for projektområdet stort set kan betragtes som ren. I forbindelse med en eventuel genanvendelse af overskudsjord skal der forinden have været en dialog med Gribskov Kommune. Denne dialog kan med fordel ske inden man udfører den geotekniske undersøgelse, således at Gribskov Kommune har mulighed for at komme med eventuelle forslag eller ændringer til antallet og placeringen af boringerne samt antallet af prøver der udtages til kemisk analyse Jordforurening Banedanmark har et stort erfaringsmateriale med jordforurening på banens frie strækninger og på stationsarealer. På de frie arealer fordeler forureningen sig ifølge Banedanmark erfaringsmæssigt på følgende vis: Klasse 0/1 jord (ren jord): 91% Klasse 2/3 jord (lettere forurenet /forurenet jord): 8% Klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord): 1% Tabel 2: Sandsynlig fordeling af jordklasser, Helsinge Nord Jordklasser %-del Mængde (tons) Klasse 1 91% 1138 tons Klasse 2/3 8% 100 tons Klasse 4 1% 12 tons I alt 100% 1250 tons Da perronen jo skal etableres uden for selve banetracéet kan det ikke udelukkes, at den procentvise andel af ren jord kan være endnu større Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord Klassificering og bortskaffelse af overskudsjord kan ske på følgende vis: Bortkørsel af jord til kartering ved godkendt jordmodtager. Forklassificering og efterfølgende bortkørsel til godkendt jordmodtager. Oplægning af jorden i miler på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted med henblik på efterfølgende kartering og bortkørsel til godkendt jordmodtager. Bortkørsel til kartering ved godkendt jordmodtager Den nemmeste måde at bortskaffe overskudjorden, som genereres i forbindelse med etablering af den nye perron / det nye standsningssted er at køre den til kartering ved et godkendt modtageanlæg. Det kræver, at jorden er anvist til kartering ved Gribskov Kommune, og at der er indgået en aftale med den valgte og godkendte jordmodtager. Der betales et fast gebyr pr. tons for kartering og analyser og deponering af klasse 0/1 jord (ren jord). Der betales et tillæg pr. tons for klasse 2/3 jord (lettere forurenet jord) og et tillæg pr. tons for klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord). Al afregning til entreprenøren og efterfølgende dokumentation over for Gribskov Kommune sker via vejelister og vejesedler som modtages fra den godkendte jordmodtager. Side 21 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

114 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -22 af 27 Forklassificering Der kan eventuelt udføres en forklassificering af jorden inden for de områder, hvor der skal graves jord. Man ved nøjagtigt, hvor der skal graves og den forventede jordmængde, der skal bortgraves i forbindelse med projektet er også kendt og herefter beregnes antallet af jordprøver der skal udtages til analyse. Antallet af jordprøver (prøvetagningsfrekvensen) og analyseparametrene skal aftales med Gribskov Kommune, men det vurderes, at 1 prøve pr. 30 tons kan komme på tale og at der skal analyseres for den såkaldte Jordpakke. Der skal udarbejdes et oplæg til en sådan forklassificeringsundersøgelse, som skal forelægges og godkendes af Gribskov Kommune. Når forklassificeringsundersøgelsen er godkendt og man er blevet enige om prøvetagningsfrekvensen med Gribskov Kommune, kan undersøgelsen sættes i gang. Jordprøverne udtages, prøvetagningsstederne indmåles med GPS og prøverne sendes til analyse på akkrediteret laboratorium. Når analyseresultaterne foreligger, udfærdiges der et notat med jordklasser, prøvebeskrivelse, analyseresultater og en tegning (graveplan). Fordele ved forklassificering: 1. Man kender forureningsgraden på forhånd, og det kan give én et endnu bedre økonomisk overblik over prisen for bortskaffelse af overskudsjord inden projektet opstartes. 2. Jordhåndteringsplanen kan godkendes af Gribskov Kommune på forhånd, inden gravearbejdet opstartes og jordflytningen kan samtidigt anmeldes. Dermed kan jorden efter opgravning bortkøres direkte til godkendt modtager uden forsinkelser. 3. Man kan genindbygge overskudsjord jord fra områder, hvor forklassificeringen har påvist, at jorden er ren, såfremt man skulle få behov for dette. 4. Man undgår at blande ren og forurenet jord sammen. Om forklassificering af jorden, som skal opgraves og bortskaffes, er en løsningsmodel, som man skal gå videre med, vil blive vurderet nærmere i en senere fase i projektet. Kartering på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted En alternativ til forklassificering er at man karterer / klassificerer den opgravede overskudsjord på en midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at der indhentes en 19 tilladelse til oplægning af jord og kartering af jord fra Gribskov Kommune. Når der skal karteres skal jorden oplægges i miler af maksimalt 5 meters bredde og 2,5 meters højde. Udtagning af prøver til analyse skal som udgangspunkt ske med én prøve pr. 30 ton. Nedsat prøvetagningsfrekvens kan kun ske med Gribskov Kommunes godkendelse. Analyser skal foretages af et autoriseret analyselaboratorium. Analyseprogrammet fremgår af anmeldebekendtgørelsen for flytning af jord (Jordpakken). Entreprenøren skal på grundlag af analyseresultaterne foretage anmeldelse om bortskaffelse af henholdsvis ren jord og forurenet jord til Gribskov Kommune. Det påhviler entreprenøren at træffe aftale med og transportere jorden til en godkendt modtager, og at dokumentere at en sådan godkendelse foreligger. Ved anmeldelse skal Gribskov Kommunes anmeldeskemaer benyttes, idet det suppleres med kort over afgravningsområde og analyseresultater. Side 22 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

115 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -23 af Elkraft 10.1 Demontering af Laugø På Laugø skal demonteres den eksisterende installation og bortskaffes Belysning og aptering Der skal på det nye standsningssted Helsinge Nord st. etableres forsyning og styring af belysning belysningen skal leve op til de gældende regler normer i DS/EN for perroner med lavt passagertal. Derudover skal der etableres forsyning til rejsekortstandere og evt. en billetautomat. Lys i venterum kommer til at forsynes sammen med perronbelysningen Forsyning og fremføring Det forventes, at der skal etableres en forsyning fra forsyningsselskabet på 25A Der etableres en hovedtavle med grupper til forsyning af aptering og lys, samt der etableres styring for belysningsanlægget. Kabler føres rundt i perronen i rør så det er muligt at udskifte dem i forbindelse med fejl på installationen. 11 Udførelse 11.1 Spærringsmønstre Arbejdet med Helsinge Nord standsningssted kan opdeles som følgende i de to løsningsmuligheder: Samlet spærring: Etablering af perronforkant inkl. forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. Demontering og genetablering af passagersignal. (11 dages spærringer) Etablering af aptering og belægning på perron (14 dage) Dette er den traditionelle måde at gøre det på, som oftest anvendes. To-delt spærring: Etablering af perronforkant, uden forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. Demontering og genetablering af passagersignal. (7 dages spærring) Etablering af aptering og belægning på perron (13 dage) Etablering af forkantsfliser. (weekendspærring) Dette er en alternativ fremgangsmåde, hvor der i første omgang kun bygges perronforkanten, og resten af arbejdet med belægning, aptering m.m. udføres efterfølgende, uden at der er spærring imens. Dog skal der spærres under afsluttende montering af forkantsfliser. Fordelene ved dette er bl.a. at det giver bedre mulighed for at stampe materialet bag perronforkanten før forkantsfliserne lægges på Kommentarer til tidsestimat Tidsestimat ses som Gantt-diagram i bilag 3. Side 23 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

116 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -24 af 27 Tabel 3: Bemærkninger til tidsplan for samlet spærring Linie nr. Varighed Kommentar / yderligere information 5 8 dage Byggeplads 7 11 dages fuld spærring. Fuld spærring: Etablering af perronforkant med forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. Demontering og genetablering af passagersignal. Tabel 4: Bemærkninger til tidsplan for todelt spærring. Linie nr. Varighed Kommentar / yderligere information 11 8 dage Byggeplads 13 7 dages fuld spærring. Fuld spærring: Etablering af perronforkant, uden forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. Demontering og genetablering af passagersignal dages spærring Weekend spærring: Etablering af perronforkantsfliser 12 Ibrugtagningstilladelse I forhold til spørgsmål om Ibrugtagningstilladelse er der to uafhængige forhold at tage stilling til, hhv. jernbanesikkerhed (CSM forordningen) og interoperabilitet (TSI). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens er både sikkerheds- og interoperabilitetsmyndighed på jernbaneområdet Jernbanesikkerhed Med udgangspunkt i nyanlæg af perron, vurderes det at ændringen umiddelbart er signifikant i henhold til CSM forordningen (402/2013). Dette medfører at de fælles sikkerhedsmetoder til risikoevaluering og -vurdering (CSM) skal anvendes fuldt ud, samt at der er behov for en ibrugtagningstilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Interoperabilitet Med udgangspunkt i nybyggelse af perron vurderes det at ændringen er omfattet af de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for infrastruktur (TSI INF) samt bevægelseshæmmede (TSI PRM). TSI INF og TSI PRM indeholder krav som forventes at have stor indflydelse på designet. Der er krav til bl.a: Perroners længde og højde Formidling af information, skiltning, afmærkning, højtalerinformation Adgangsveje, herunder handikapparkering Udstyr til billetsalg I tilfælde af at Normkatalog for lokalbanens stationer ikke er blevet opdateret til at reflektere disse interoperabilitetskrav (TSI har indtil 1/1/2015 kun omfattet TEN-T netværket) anbefales det at: Side 24 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

117 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -25 af 27 Tage stilling til TSI omfattelse og overensstemmelse med Normkatalog for Lokalbanens stationer Indlede en forhåndsdialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at undersøge omfang og eventuel mulighed for undtagelse af enkelte krav. Givet den potentielle indvirkning på design lægges der vægt på at der tages stilling til TSI omfattelse og overenstemmelse før detailprojektering indledes. 13 Anlægsestimat Anlægsoverslaget vedrørende Helsinge Nord er bygget op i overensstemmelse med den statslige struktur og metode, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreskriver, at f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet skal anvende. Anlægsoverslaget bygger på estimat af mængder ganget med erfaringspriser, hvorved det samlede fysikoverslag fremkommer. Fysikken samles i 11 hovedposter + en 12. post for tværgående omkostninger, der sammen med prisjustering giver de samlede anlægsomkostninger. Anlægsøkonomien er beregnet på fase 1 niveau, dvs. definitionsfaseniveau, hvorfor der tillægges et korrektionstillæg til de samlede omkostninger på 50%. Anlægsoverslaget omfatter, at Laugø standsningssted fjernes. For så vidt angår ikke-fysik-posten Tværgående omkostninger er der anvendt 15%. Denne lidt lave sats er anvendt, fordi antallet af fag, der indgår, er relativt lavt. Tværgående omkostninger omfatter bl.a. projektering, rådgivning, projektledelse, myndighedsbehandling etc. Anlægsoverslaget er efter aftale med Lokalbanen udregnet i 2017-priser 3. Anlægsoverslaget fremgår af nedenstående tabel 5. 3 Priser er justeret i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens reguleringsindeks vedrørende anlæg, jf. Side 25 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

118 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -26 af 27 Tabel 5: Anlægsoverslag vedrørende Helsinge Nord standsningssted løsningsforslag Af tabellen fremgår, at det samlede anlægsoverslag - inklusive tværgående omkostninger og korrektionstillæg andrager 5,0 mio. kr. Anlægsoverslaget omfatter to hovedposter, det vil sige hovedpost 2 Anlægsarbejder, der andrager 2,3 mio. kr. og Hovedpost 5 Stærkstrøm, der andrager 0,6 mio. kr. Det betyder, at Hovedpost 12 Tværgående omkostninger havner på 0,4 mio. kr. Anlægssummen er herefter 3,3 mio. kr. og med 50% s korrektionstillæg bliver fase 1 anlægsoverslaget 5,0 mio. kr. Det fulde NAB-estimat findes i bilag 2. Side 26 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

119 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på Idéfaserapport anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 3 - Side -27 af Bilag Bilag 1: Pladsdisponeringsskitse Bilag 2: Anlægsestimat inkl. fjernelse af Laugø Bilag 3: Spærringstidsplan Side 27 af 27 Helsinge Nord standsningssted Idéfaserapport

120 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -1 af 37 Nørre Herlev standsningssted Idéfaserapport Lokaltog A/S 3. maj 2018

121 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -2 af 37 Notits Dette dokument og dets indhold er udarbejdet udelukkende som information til Lokaltog A/S til brug i forbindelse med vurdering af mulighed for etablering af nyt standsningssted Nørre Herlev. SNC-Lavalin/Atkins påtager sig intet ansvar for nogen anden part i forbindelse med eller som følge af eller i forbindelse med dette dokument og/eller dets indhold. Dette dokument har 37 sider inkl. forside. Dokumenthistorik Revision Formål Udarbejdet Kontrol Godkendt Dato Udg 1.0 Første udgave Martin Duekilde Udg 1.1 Præciseringer fra Lokaltog vedr Brødeskov tilføjet Martin Duekilde Jens Meyer Johnny Christensen Johnny Christensen Johnny Christensen Kunde Lokaltog A/S Projekt Lokaltog 4 idéfaserapporter Projektnummer SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 2 af 37

122 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -3 af 37 Indhold Indledning 5 Sammendrag 6 1. Pladsdisponering Overordnet disponering By-sammenhæng Eksisterende forhold Eksisterende Landskab Eksisterende arealanvendelser Ankomst Perron Opbygning og konstruktion Alternativ: Perron på piller Belægning Standsningsstedets indretning, møblering og aptering Passagerinformation Rejsekortstandere og tog-stop-stander Ventefaciliteter Belysning Rækværker Cykelparkering Beplantning Sporforløb Signalforhold Køreplan Arealforhold Opmåling Ejendomsforhold Arbejdsplads Nedlæggelse af Brødeskov Miljø VVM-anmeldelse Miljøforhold Jordhåndtering Jordbundsforhold Geoteknik Jordhåndtering Jordmængder til bortskaffelse og/eller genanvendelse Genanvendelse af opgravet jord Jordforurening Klassificering og eventuel bortskaffelse af overskudsjord Elforsyning Demontering Brødeskov station 33 SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 3 af 37

123 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -4 af Forsyning og fremføring Belysning og aptering Nørre Herlev station Spærringer ved udførelse Spærringsmønstre Kommentarer til tidsestimat Ibrugtagningstilladelse Jernbanesikkerhed Interoperabilitet Anlægsestimat 35 SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 4 af 37

124 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -5 af 37 Indledning I Lokaltogs Handlingsplan for udvikling af Lokalbanen af juli 2014 er det forudsat, at der skal arbejdes videre med udarbejdelse af idéfaserapport for nyt standsningssted. Den er hermed udarbejdet af SNC Lavalin/Atkins for Lokaltog og afleveres videre til Movia for den videre beslutningsproces. I denne idéfaserapport arbejdes der videre med nyt standsningssted Nørre Herlev, som skal erstatte perronen ved Brødeskov station, der fremover kun vil tjene som teknisk krydsningsstation. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 5 af 37

125 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -6 af 37 Sammendrag Flytning af standsningsstedet fra den nuværende Brødeskov krydsningsstation, til området ved Engparken, vest for Lyngevej, medfører flere fordele. Først og fremmest kommer standsningsstedet nærmere til flertallet af Nørre Herlevs beboere, hvorved flere formodentlig vil benytte toget. Desuden opnås en større trafiksikkerhed, da færre fodgængere, især skolebørn, skal krydse Lyngevej I Handlingsplan for Lokalbanen, 2014 er skitseret en perronplacering, som er hensigtsmæssig i forhold til adgang fra gaderne Engparken og Bygaden, men som er i konflikt med I-signalet for indkørsel til Brødeskov krydsningsstation fra vest, som står omtrent midt for den angivne perron. Se lyserød streg på Figur 0-1 Figur Perronplacering ift. I-signal Som løsning på dette kan nævnes tre muligheder: 1. Perronen placeres vest for I-signalet, fra km til km (lyseblå streg på Figur 0-1). Dermed kan signalet blive stående og projektet får et minimalt signalteknisk indhold. Denne løsning anbefales og viderebearbejdes i nærværende rapport. Ulempen er lidt længere adgangsvej fra Engparken, og også lidt længere ved ad Engparken fra Bygaden. Ulempen er yderligere at perronen skal etableres på et vanskeligt terræn, med en 4-5 m høj dæmning. 2. I-signalet flyttes mod øst, så perronen kan ligge på den i rapporten Handlingsplan for Lokalbanen, 2014 angivne placering. Dermed bevares den centrale beliggenhed ift. Engparken og Bygaden. Imidlertid kommer signalet tættere på krydsningsstationen hvorved hastigheden må sættes ned (sandsynligvis fra 100 til 90 km/t), hvilket kan få betydning for køreplanen. Endvidere koster flytning af et signal nogle penge, og det kan risikeres, at nye krav vil træde i kraft, som signalet måske ikke opfylder i dag. Denne løsning uddybes ikke. 3. I-signalet flyttes vest for perronen, hvilket også bevarer perronens central beliggenhed ift. Engparken og Bygaden. Men perronen kommer til at ligge indenfor stationsgrænsen, og dermed vil et holdende tog spærre for, at et modgående tog kan køre ind og holde parat i krydsningssporet. Ganske vist krydses der ikke på stedet i normal drift, men i tilfælde af SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 6 af 37

126 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -7 af 37 afvigelser vil yderligere forsinkelse kunne opstå som følge af at et vestgående tog må vente med at køre ind i krydsningssporet indtil det østgående tog har forladt perronen. Desuden samme ulemper som i løsning 2 vedr. omkostninger til flytning af signal m.m. Denne løsning uddybes ikke. I normal drift benyttes Brødeskov krydsningsspor ikke, hvorfor det ny standningssted normalt ikke vil have trafikale konsekvenser. Dog kan der i tilfælde af forsinkelser være behov for krydsning på Brødeskov, og i et sådant tilfælde kan det ny standsningssted medføre øget forsinkelse. Banens beliggenhed på en dæmning, samt tilstedeværelsen af dæmningen fra den nedlagte bane mod sydvest, medfører behov for omfattende flytning, til- og bortkørsel samt genindbygning af jord. Det anbefales, at der udføres en kombineret geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse, med det formål at få klarlagt om det forhåndenværende afgravede jord er geoteknisk egnet til genindbygning som perronfyld og få klarlagt forureningsniveauet. Endvidere giver den sydlige dæmning en vis støjskærmning, som vil reduceres på det sted, den graves bort, hvorfor en støjundersøgelse vil være relevant. Terrænet udgør desuden en udfordring med hensyn til at placere et arbejdspladsområde, samt kørevej dertil. Der vil skulle afsættes tid og inddrages midlertidige arealer til anlæg af arbejdsplads. Det hidtidige standsningssted ved Brødeskov krydsningsstation nedlægges og perron 1 fjernes. Perron 2 bevares til brug i særlige tilfælde ved standsning på krydsningsstationen. Sidesporet til baneafdl's oplagsplads skal bevares. Det skal undersøges i detailprojekteringen, hvordan overgangsanlægget på Brødeskov skal håndteres. Det skal enten bevares, men sættes ud af funktion, eller nedtages helt og anvendes et andet sted på Lokaltogs strækninger. Der er fundet forskellige ejeroplysninger til matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev. Denne matrikel er ifølge Den Offentlige Informationsserver OIS ejet af Hillerød Kommune, mens matriklen ifølge tingbogen er ejet af Jernbanen Hillerød FR Værk. Selskabet Jernbanen Hillerød FR Værk er ved fusion senere blevet til Hovedstadens Lokalbaner A/S. Den juridiske ejer af matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev findes ved at følge tingbogen og matriklen antages derfor ejet af Hovedstadens Lokalbaner A/S, men det bør endelig bekræftes. Endvidere findes imidlertid en korrespondance fra 2012, der omhandler muligt salg af en del af matrikel 66 fra Banedanmarks side, hvilket antyder, at dette har været i Banedanmarks ejerskab, men det nævnes ikke i OIS eller tingbogen, hvorfor det er uvist om dette var eller fortsat er tilfældet. Endelig er den østlige del af projektområdet omfattet af kommuneplanramme NH.FL.B.5 samt Lokalplan nr. 387 Tæt-lav boliger med grønne tage i Nørre Herlev, som reserverer området til boligområde og udlægger det til byzone. Der nævnes i den forbindelse bevaringsværdig beplantning, men omfanget heraf er usikkert. Det er således nødvendigt at komme helt til bunds i hvad der er gældende omkring ejerforhold, tinglysninger og lokalplaner, i samråd med bl.a Hillerød Kommune og Banedanmark, før projektering påbegyndes. Ændringerne i dette projekt vurderes signifikant i henhold til CSM forordningen (402/2013) hvorfor der er behov for en ibrugtagningstilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, med hvem der desuden bør indledes forhåndsdialog for at undersøge omfang og eventuel mulighed for undtagelse af enkelte TSI-krav til interoperabilitet. Løsningen er i rene fysikpriser - estimeret til 4,0 mio. kr. i 2017-priser. Hertil er der tillagt tværgående omkostninger på 17%, dvs. 0,7 mio. kr. Med 50% s korrektionstillæg i overensstemmelse med principperne i ny anlægsbudgettering - bliver det endelige anlægsskøn på dette niveau 6,9 mio. kr. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 7 af 37

127 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -8 af Pladsdisponering Dette afsnit dækker følgende emner: Overordnet disponering By-sammenhæng Eksisterende forhold Ankomst Perron - Opbygning og konstruktion Belægning Standsningsstedets indretning, møblering og aptering - Passagerinformation - Rejsekortstandere og tog-stop-stander - Ventefaciliteter - Belysning - Rækværker - Cykelparkering 1.1. Overordnet disponering By-sammenhæng Med flytning af standsningsstedet fra den nuværende placering ved Stationsvej, øst for den trafikerede Lyngevej, til området ved Engparken, vest for Lyngevej, opnås flere fordele. Først og fremmest kommer standsningsstedet nærmere Nørre Herlevs boligområder, hvilket giver en mere bekvem afstand for beboerne, som kan føre til at flere vil benytte toget. Desuden opnås en større trafiksikkerhed, da man ikke længere skal krydse Lyngevej, ved det forskudte kryds: Lyngevej, Bygaden, Stationsvej. Krydset er ikke reguleret og har heller ikke en fodgængerovergang. Slutteligt, vil skolevejen mellem standsningsstedet og Hanebjerg Skole blive mere sikker. I dag kan fodgængere enten gå via den trafikerede Lyngevej, som ikke har fortov, eller krydse Lyngevej, for at gå via Bygaden, som heller ikke har fortov, men som trods alt er noget mindre trafikeret, og så krydse Lyngevej via stitunnellen mellem Herlevgårdvej og Brødeskovvej. Man undgår altså at skulle gå langs med eller krydse Lyngevej på vejniveau. Dette vil også gælde for beboerne i Brødeskovparken, som vil kunne benytte samme rute som skolevejen. Beboere i Nørre Herlev vil få primær adgang til standsningsstedet via Bygaden og Engparken. Desuden vil der være sekundær stiforbindelse til standsningsstedsområdet via Enghavegårdvejs tre vestlige sideveje og en fjerde stiforbindelse kan etableres fra den østligste sidevej. Det kan overvejes om stiforbindelsen skal opgraderes, drænes og belægges med evt. grusbelægning. Dette er dog ikke medtaget i projektet. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 8 af 37

128 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -9 af 37 Figur Oversigtskort, Nørre Herlev 1.2. Eksisterende forhold Udgangspunktet for standsningsstedets nærmere disponering er: Perronens placering fra km til km Eksisterende landskabsforhold Eksisterende arealanvendelser Perronens placering er selvfølgeligt ikke et eksisterende forhold, men er her nævnt da den valgte placering danner udgangspunkt for standsningsstedets nærmere disponering. For yderligere forklaring, se afsnit 3 Signalforhold Eksisterende Landskab Baneområdet, hvor standsningsstedet skal placeres, er i dag præget af den nuværende Frederiksværkbane, samt en nedlagt bane, som ser ud til at havde været en udgrening mod sydvest, fra netop dette sted, i retning mod Slangerup. Banen er fjernet, men der er fortsat en vold, som danner buffer mellem boliger mod sydøst og banen mod nordvest. Frederiksværkbanen ligger ligeledes på en vold, ca. 0,8 m. lavere end den nedlagte bane. Figur Terræn ud for det kommende perronområde. Fotoet er taget mod sydvest, på den nedlagte banes vold. TV kan Engparken anes. TH ses frederiksværkbanen SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 9 af 37

129 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -10 af 37 Højdekoter på det eksisterende terræn, hvor perronens placeres, er i den sydvestlige ende, ca. 24,6 m. på Frederiksværksbanens vold. I dalen mellem de to volde er koten ca. 20,0 m. Toppen af den nedlagte banes vold ligger i ca. 25,8 m, mens terrænet syd for denne vold ligger i ca. 22,2 m. Engparken, som løber parallelt med den nedlagte bane og umiddelbart sydøst for denne, ligger i kote ca. 22,4 m, så altså lidt højere end voldens underkant. I perronens nordøstlige ende er afstanden kortere til den nedlagte banes udgrening, derfor overlapper skråningerne på de to volde. Her er koten ca. 25,1 m. på toppen af Frederiksværksbanens vold. I dalen mellem de to volde er koten ca. 23,5 m. Toppen af den nedlagte banes vold ligger her i ca. 25,8 m, mens terrænet syd for denne vold ligger i ca. 22,5 m. Engparken ligger i kote ca. 22,8 m. Det samlede billede er altså et komplekst terræn, hvor der kræves udbygning af volden ved banen, for at etablere perron, samt udligning af den nedlagte banes vold, for at skabe adgang for passagerer mellem Engparken og perron. Den nedlagte banes vold, samt området mellem de to volde er bevokset med græs, buskads og træer af varierende størrelse. Bevoksningen ses som et aktiv for området og fungerer som visuel og støjmæsig buffer mellem banen og landsbyen Eksisterende arealanvendelser Engparken er en rolig, blind sidevej til Bygaden, som er landsbyens hovedgade. Engparken tager afsæt i nordøst og svinger rundt om et lille græsområde og byens gadekær, matrikel 67a. Se Bilag 5. Fra Bygaden, som ligger højere, er der kig ned over gadekæret til den nedlagte banes vold. Bygaden fortsætter sydvest, langs med volden og ender i en lille vendeplads ved en gruppe rækkehuse. Matrikel 5f rummer disse rækkehuse, det meste af Engparken, en stor del af den nedlagte banes vold (op til ca. midten af den kommende perron), et fælleshus på volden, samt et stort grønt areal nordvest for volden. Der er 22 parkeringspladser til rækkehusene, langs Engparkens sydvestlige ende. Figur Engparken svinger rundt om byens gadekær. Bag gadekæret vil standsningsstedets ankomstområde ligge. TH. ses Bygaden Mellem gadekæret og rækkehusene, sydøst for Engparken, liggger 3 matrikler: 44, 45b og 46. Alle tre matrikler har primær adgang fra Engparken, mens bygningerne er trukket væk fra denne. Matrikel 45b er ubebygget, men udlagt til boligformål. Matrikel 46, nærmest gadekæret, rummer tre bygninger med rækkehuse. Mellem bygninger og Engparken ligger en lille parkeringsplads for beboerne. Nordøst for Engparken ligger matrikel 47b som rummer en bolig med udsigt til gadekæret. Mellem matrikel 47b og banen ligger matrikel 6p, som bliver brugt til erhvervsfomål. Dette område, samt en del af den nedlagte banes vold er dog lokalplanlagt til boligformål. Se yderligere i afsnit: 5.2 Ejendomsforhold. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 10 af 37

130 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -11 af 37 Figur Oversigtsplan. Se også bilag 1 Figur TV: Engparken set mod nordøst. TH: Engparken set mod sydvest Ankomst I nedenstående arealdisponeringsskitse Figur 1-6, foreslås det at placere et ankomstområde, indeholdende en afsætnings- og vendeplads, længst mod nordøst ved Engparkens sving og overfor gadekæret. Denne placering er ud for perronens nordøstlige ende. Terrænet fra ankomstområdet til perronen udlignes (og bevoksningen fjernes), således at der skabes en jævn og fladere skråning med en hældning på ca. 1:5 frem for de eksisterende voldes 1:2 hældning. Den fladere skråning benyttes til at anlægge et slangeformet sti/rampeforløb, samt en terræntrappe, som skaber adgang til perronen. Dette ses som den mest fordelagtige placering af ankomstområdet af følgende grunde: 1. Ved at placere ankomstområdet længst mod Engparkens afsæt ved Bygaden, undgås det at trafikken til og fra standsningsstedet, med dertilhørende støj og lysgener, generer beboerne længere nede af vejen. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 11 af 37

131 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -12 af Åbningen i volden og bevoksningen mod perronen og banen åbner også for støj. Med placeringen af ankomstområdet generes færrest naboer, og mindst muligt. 3. Da de to volde overlapper ud for denne ende af perronen, er niveauforskellen mellem voldene mindre og dermed vil der skulle flyttes mindre jord for at udligne til en jævn skråning. 4. Der skabes et kig fra Bygaden, over området med gadekæret og helt op til perronen, hvilket giver følgende fordele: a. Der skabes en form for byrum, hvor standsningsstedet knyttes til gadekæret og Bygaden. Dette vil være identitetsfremmende for landsbyen. b. Den visuelle forbindelse giver øget mulighed for at orientere sig og finde vej til og fra standsningsstedet. c. Synligheden til den oplyste perron vil give øget tryghed for passagerer der opholder sig på standsningsstedet. Figur Arealdisponeringsskitse viser de foreslåede tiltag på området. Se også bilag Perron Den 90 m lange perron følger sporets hældningsgradient (under 5, faldende mod sydvest) med en fast højde af 0,55 m over skinnens overkant. Perronen vil blive anlagt, så den afvander mod bagkant, med et 20 fald til et linjedræn, langs bagkanten. I den nordøstlige ende, hvor ankomsten er placeret, vil perronens overkant være i kote ca. 26,0 m. hvilket er ca. 3,45 m over ankomstområdet ved Engparken. Pga. de udfordrende terrænforhold og et vurderet relativt lavt passagertal, holdes perrondybden på et minimum. Perronen vil være inddelt i følgende zoner: Sikkerhedszone: 0,85 m. Opholdszone: 1,60 m. Møbleringszone 1,60 m. Linjedræn, belysning: 0,40 m. I alt: 4,45 m. Sporet ligger på en vold der varierer i højde fra ca. 1,5 m. i den nordøstlige ende af perronen til ca. 4,5 m. i den sydvestlige ende af perronen. Perronen foreslås konstrueret ved udbygning af sporets vold, således at der opfyldes til en skråning på minimum 1:2 fra bunden af dalen mellem de to volde SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 12 af 37

132 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -13 af 37 til bagkanten af perronen. På denne måde undgås dyre støttemure. Ved ankomstområdet i den nordøstlige ende af perronen, vil den fladere skråning på ca. 1:5 have samme funktion ift. perronens opbygning Opbygning og konstruktion Perron konstruktion udføres, som standard perron 55 elementer bestående af beton pladefundamenter og beton bagplader, der forbindes med HEB profiler pr. 3 m. I forbindelse med etablering af perronforkanter, udføres der udgravninger til undersideniveau for fundamentsplader. Her tages der forbehold på at der er bæredygtig jord ved fundamentets underkant (FUK). Efter færdigmontering af fundamenter og perrronforkantselementer påfyldes jorden og sporet genetableres som følgende: Mod sporet: Grus Ballast profil Mod bagkanten: Fyld (her regnes der med at eksisterende jord fyld genanvendes så vidt det er muligt) Bundsikring 300 mm Stabilgrus 200 mm Perronender afsluttes med en skråning og afgrænses med en støttevæg parallelt med sporet. Perronbelægningen afsluttes med en kantsten, hvor der etableres en terrænskråning på bagsiden af kantstenen. Figur Princip tværsnit for perron Alternativ: Perron på piller Et alternativ, der vil kræve mindre jordflytning, kunne være at konstruere en perron som står på piller på skråningen. Den reducerede jordmængde vil muligvis gøre denne løsning billigere; dette er imidlertid langt fra sikkert, da konstruktionen ikke kan projekteres før der foreligger detaljerede geotekniske undersøgelser. Usikkerheden omkring denne løsning er i nuværende fase for stor til at det giver mening at gå i nærmere detaljer derom Belægning Perronen belægges med betonfliser, som f.eks. lys grå bordurfliser. Belægningen afsluttes mod perronforkantselementerne og mod linjedrænet i bagkanten. Mod perronenderne afsluttes med SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 13 af 37

133 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -14 af 37 kantsten. Der anlægges ledelinjer i kontrasterende farve. Sti/rampeforløb, samt fortov og cykelparkering i ankomstområdet belægges med samme betonfliser, som perronen. Terræntrappen udføres med trappetrin i beton og der lægges beton fliser på de fladere stykker mellem trapperne. Afsætnings- og vendepladsen anlægges, som Engparken med asfalt. Figur Eksempel på betonflisebelægning, som vist i Normkatalog for lokalbanens stationer 1.6. Standsningsstedets indretning, møblering og aptering Perron og ankomstområde møbleres og apteres med standardelementer fra Normkatalog for lokalbanens stationer. I det følgende gennemgås de elementer der placeres på perron og i ankomstområdet. Der er taget højde for et scenarie, hvor der bliver etableret ankomst, som angivet på arealdisponeringsskitsen. Placering, mængder og eventuelt typer af inventar bør revideres afhængigt af hvordan ankomst og parkeringsarealet endeligt udformes. Figur Eksempel på Movias perronudstyr fra Normkatalog for lokalbanens stationer Passagerinformation Der placeres et stk. infovæg, af typen: Movia Moment mini, i møbleringszonen, i den nordøstlige ende af perronen, hvor der er adgang fra ankomstområdet. Herudover er der taget højde for stationsnavneskilte til montering på hver anden lysmast, samt et antal vejvisningsskilte. Da udformning af station, inkl. ankomst og parkering ikke er endeligt afgjort, kendes antal og typer endnu ikke Rejsekortstandere og tog-stop-stander På det eksisterende Brødeskov standsningssted står i dag et sæt rejsekortstandere til ind- og udcheckning. Da standsningsstedet ikke nedlægges før det nye på Nørre Herlev åbnes, kan disse nok ikke genbruges her, men måske bruges et andet sted. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 14 af 37

134 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -15 af 37 Der opstilles et sæt nye rejsekortstandere til ind- og ud-checkning i den nordøstlige ende af perronens møbleringszone, hvor der er adgang fra ankomstområdet. Figur Rejsekortstandere på Brødeskov standsningssted Den eksisterende tog-stop-stander på Brødeskov standsningssted er forældet. Der opsættes en ny togstopstander i den nordøstlige ende af perronens møbleringszone, hvor der er adgang fra ankomstområdet Ventefaciliteter Der placeres en læskærm med bænk, af typen: Movia Moment Medi. Læskærmen placeres, i den nordøstlige ende af perronens møbleringszone, hvor der er adgang fra ankomstområdet. Der placeres yderligere en fritstående bænk med noget afstand til læskærmen, ca. midt på perronens længde, således at det bliver muligt at hvile sig på flere steder. Både ved den fritstående bænk og ved læskærmen placeres en affaldsbeholder. Figur Standard bænk og affaldsbeholder fra Normkatalog for lokalbanens stationer Belysning Målet for belysningen af standsningsstedet er at skabe en jævn og tryg belysning, både på perronen og i ankomstområdet. Der placeres 6 master i belysningszonen, i perronens bagkant. Der benyttes enkelarmatur modellen, som illustreret på nedenstående foto. Herudover vil infovæg og læskærm være oplyst af indbygget belysning. Ved ankomstområdets afsætnings- og vendeplads opstilles to master med enkeltarmatur, for at oplyse dette område. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 15 af 37

135 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -16 af 37 Figur Enkelarmatur fra Normkatalog for lokalbanens stationer. Billedet er fra Gilleleje. Sti/rampeforløb, terræntrappe oplyses af pullertbelysning, som oplyser gangflader, men ikke blænder når de ses fra det lavere terræn. Figur Eksempel på pullertbelysning langs sti SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 16 af 37

136 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -17 af Rækværker Der etableres håndlister i to højder langs Sti/rampeforløbet og ved terræntrappen. Der skal findes et design der lever op til TSI kravene, det kunne være af typen, vist herunder. Det vurderes at der ikke er behov for at opsætte rækværk eller hegn ved perronen, da den afgrænses af skråning. Figur Forslag til dobbelt håndliste til trapper og ramper Cykelparkering Det foreslås at der opstilles cykelparkering med plads til ca. 12 cykler. Cykelstativerne kan opsættes bag det lille fortov ved afsætningsområdet, umiddelbart ved siden af trappen til perronen. Figur Eksempel på cykelparkering, som vist i Normkatalog for lokalbanens stationer Beplantning Det foreslås at der plantes 5 nye træer ved ankomstområdet. Her foreslås træer som Prunus Avium (fuglekirsebær), som skalamæssigt og visuelt adskiller sig fra det eksisterende landskab. Prunus bliver maks. 12 m. og har en unik hvid blomstring. Med kontrasten til det eksisterende landskab, skabes en naturlig markering af ankomstområdet for standsningsstedet. På skråningen i ankomstområdet, foreslås en løsning med naturligt græsdække tilsvarende den eksisterende græsbeplantning på voldene. Et alternativ (ikke medtaget i anlægsoverslaget), der vil tilføje stationsområdet en stærkere karakter, kan være etablering af et tæt blomstrende bunddække eller en blomstereng med blanding af markblomster. Blomsterengens kan bestå af en blanding af valmuer, kornblomster, margueritter mm., som sikrer området en lang blomstringsperiode. Bunddækket kan bestå af Geranium (storkenæb), hvor en ensartet højde vil give et sammenhængende grønt tæppe med en diskret blomstring, som i efteråret vil stå frem med sine SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 17 af 37

137 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -18 af 37 røde høstfarver. Begge løsninger vil give området et særligt præg og vil begrænse etablering af uønskede trampestier. På de nye voldanlæg bag den sydvestlige del af perronen, foreslår vi en løsning med naturligt græsdække tilsvarende den eksisterende græsbeplantning på voldene. Figur TV: Bunddække Geranium. MF: Blomstereng. TH: Fuglekirsebær (Prunus Avium). 2. Sporforløb Det er valgt at placere perronen fra Km På den pågældende beliggenhed ligger perronen langs ret spor uden overhøjde på de første 50m. Langs de resterende 40m ligger sporet langs en overgangskurve med stigende overhøjde (0-35mm). Der er foretaget opmålinger af sporet fra overkørslen ved Lyngevej, ca. Km , og ca. 370m vestover. Figur Sporforløb, planprofil SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 18 af 37

138 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -19 af 37 På basis af opmålingerne er der beregnet en sporgeometri for sporets aktuelle beliggenhed. Det vil være ønskeligt at der ikke er overhøjde i sporet samt at sporet ikke falder med mere end 2.5 hvor sporet ligger langs med perronen. I Sporreglerne afsnit 2.03 er det foreskrevet at overhøjde i spor langs en perron kan tillades så længe overhøjden ikke overstiger 60mm. Krav til overhøjde langs en perron er overholdt i den nuværende geometri. Normalbestemmelserne i Sporreglerne afsnit 2.10 foreskriver at spor langs en ny perron ikke må falde med mere end 2.5. Figur Sporforløb - længdeprofil Det kan aflæses på ovenstående længdeprofil at sporet falder jævnt med på størstedelen af den opmålte strækning. Med dette stigningsforhold, er det nødvendigt at anvendes Undtagelsesbestemmelserne, som tillader at sporet falder med max 10 langs en perron. Det kræver en dispensation fra teknisk systemansvarlig. 3. Signalforhold De eksisterende signalforhold har afgørende indflydelse på placeringen af det ny standsningssted. I-signal A fra Gørløse står i km U-signal B mod Hillerød står i km Det er 679 m efter I-signalet Mrk. Stop for U-signal i spor 2 står i km Det er 608 m efter I-signalet Mrk. Stop for U-signal i spor 1 står i km Det er 422 m efter I-signalet. Figur Afstandsskema Det fælles U-signal gælder som togvejens endepunkt. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 19 af 37

139 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -20 af 37 Ifølge SODB Anlægsbestemmelser er kravet til togvejslængde 727 m ved 100 km/t, altså længere end de eksisterende 679m. Dette er tilladt så længe anlægget forblver uberørt, men hvis forholdet ifm ændring skal lovliggøres, og hastigheden opretholdes, skal I-signalet (og F-signalet) flyttes mindst 48 m længere mod vest. Altså til km Det vil overordnet set passe udmærket med en placering af den nye perron i ca. km , men det betyder, at så længe der holder tog ved perronen, er Brødeskov krydsningsstation optaget. Omvendt, at flytte I-signalet længere mod øst vil fordre, at indkørselshastigheden sættes ned. Hvis I-signalet f.eks. flyttes til km 5.158, så bliver togvejslængden 596 m, hvilket præcis passer med kravet til 90 km/t. For at undgå evt. køreplanskonsekvenser af nedsat hastighed lægges derfor op til at placere den nye perron udenfor nuværende I-signal, fra km til km Dermed kan projektet desuden gennemføres uden signalmæssige ændringer. 4. Køreplan Jævnfør køreplanen for 2018 er der ikke planlagt krydsninger på Nørre Herlev / Brødeskov, se grafisk køreplan i bilag 4. I normal drift vil en flytning af standsningsstedet dermed ikke have nogen konsekvens. Der kan ved uregelmæssig drift opstå situationer hvor krydsninger må forekomme ved de eksisterende krydsningsspor. I sådanne tilstande er prioriteringen af krydsninger meget afhængigt af forsinkelsessituationen, og der er mange forhold, der påvirker de enkelte prioriteringer. Der vil kunne opstå situationer hvor et tog fra Hillerød er nødt til at afvente på et af krydsningssporerne, mens et andet tog fra Hundested foretager passagerudveksling ved det nye standsningssted og derefter kører ind på krydsningssporene, jf. Figur 4-1. Det kan særligt for passagererne der vil benytte Nørre Herlev give en situation, der opfattes som en unødvendig ventetid. Derudover kan hele netværket blive forsinket yderligere, da toget vil opbygge en større forsinkelser der hurtigt vil spredes yderligere i netværket og misse flere krydsninger. Figur Situation hvor et forsinket tog mod Hundested (T1) afventer et rettidigt tog mod Hillerød (T2) I andre situationer vil toget i retning mod Hillerød blive tvunget til at afvente i Gørløse, mens et forsinket toget mod Hundested foretager passagerudveksling i Nørre Herlev. Dermed reduceres togets forsinkelser ud på resten af strækningen, og sammen med diverse køretidstillæg vil man kunne indhente en del af det tabte. Dette vil qua Figur 4-2 dog skabe en ny forsinkelse for toget mod Hillerød. Generelt er det ikke fordelagtigt at forsinke øvrige tog, men i nogle tilfælde kan det være nyttigt. Særligt hvis den nye forsinkelse er begrænset til at toget ankommer til Hillerød således at SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 20 af 37

140 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -21 af 37 minimumsvendetiden, for at toget skal igen afgå mod Hundested rettidigt, overholdes. Derved begrænses forsinkelser yderligere for hele strækningen. Figur Situation hvor et rettidigt tog mod Hillerød (T2) afventer et forsinket tog mod Hundested (T1) i Gørløse, og deraf forsinkes Generelt set er mange af disse situationer meget sammenlignelige med konsekvenserne ved uregelmæssig drift i dagens situation. Dog kan et togs forsinkelse øges hurtigere. Den største forskel findes ved at fleksibiliteten reduceres, da tolerancen for hvornår en forsinkelse påvirker et andet tog reduceres med omtrent ét minut. Svarende til holdetiden ved Nørre Herlev plus nedbremsning og acceleration. Nedenfor på Figur 4-3 er illustreret situationen fra Figur 4-1, sammen med tilsvarende situation i dagens trafik. Det ses at forsinkelsen, den grønne stiplede linje, øges væsentlig ved det nye stop da det bliver til et langt stop ved Brødeskov og et kort stop ved Nørre Herlev. Hvor den nuværende infrastruktur kan nøjes med et kortere stop ved Brødeskov. Figur Illustration af effekten af situationen fra Figur 4-1, hvor effekten af et stoppested i Nørre Herlev fremfor Brødeskov sammenlignes. Hvor de tomme streger illustrerer effekten ved et stoppested i Brødeskov. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 21 af 37

141 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -22 af Arealforhold 5.1. Opmåling SNC-Lavalin/Atkins har foretaget situationsopmåling på lokalbanen ved Nørre Herlev umiddelbart sydvest for Brødeskov station KM Der er foretaget opmåling af spor, signal, brønde, hegn, Km-tavler, grøft, skråningskanter, kørebanekanter, beplantning (herunder særlig større træer med en diameter over 50 cm), bygninger og terrænpunkter. Opmålingen er foretaget med totalstation og overholder en relativ nøjagtighed bedre end 10 mm i planet og koten. Opmålingen er knyttet til systemnet KP2000S og højdenet DVR90 ved anvendelse af GPS-referencen. Opmålingsdata er leveret som Inrail OPM-fil, Microstation DGN-fil og AutoCad DWG-fil. Derudover er der af terrænopmålingerne genereret en terrænmodel af området i henholdsvis DTM og DGN formatet. Der er i forbindelse med opmålingen udfærdiget fotodokumentation af forholdene i projektområdet samt af den eksisterende Brødeskov station Ejendomsforhold SNC-Lavalin/Atkins har til brug for bygning af nyt trinbræt nord for Nørre Herlev udfærdiget en overordnet ejendomsundersøgelse af projektområdet. Den nye perron anlægges på jernbanematriklerne matr. nr. 71a og 66 Herlev By, Nr. Herlev, som begge ligger i landzone. Matr. nr. 71a Herlev By, Nr. Herlev er ejet af Hovedstadens Lokalbaner A/S, hvorimod der er fundet forskellige ejeroplysninger til matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev. Denne matrikel er Ifølge Den Offentlige Informationsserver OIS ejet af Hillerød Kommune, mens matriklen ifølge tingbogen er ejet af Jernbanen Hillerød FR Værk. Selskabet Jernbanen Hillerød FR Værk er ved fusion senere blevet til Hovedstadens Lokalbaner A/S. Den juridiske ejer af matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev findes ved at følge tingbogen og matriklen anses derfor ejet af Hovedstadens Lokalbaner A/S. Langt størstedelen af perronen bygges på matr. nr. 71a Herlev By, Nr. Herlev mens ca. 25 meter af den nordøstlige perronende bygges på matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev. Figur 5-1 Matrikelforhold, se også bilag 5 Den nye afsætning- og vendeplads samt de to stiadgange fra pladsen til perronens nordøstlige ende anlægges på lokalbanens matr. nr. 66 Herlev By, Nr. Herlev (ejerforhold jf. ovenstående SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 22 af 37

142 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -23 af 37 beskrivelse). Ud- og indkørsel fra Engparken til afsætning- og vendepladsen samt den afgrænsende rabatkile mellem Engparken og afsætning- og vendepladsen anlægges på matr. nr. 5f Herlev By, Nr. Herlev, som er ejet af Hillerød Boligselskab. Det berørte areal af matr. nr. 5f Herlev By, Nr. Herlev er registreret som privat fællesvej. De sidste 40 meter af Engparken (dvs. fra svinget) til tilslutning til Bygaden er udskilt vejareal (matr. nr. 67a Herlev By, Nr. Herlev ) og ejet af Hillerød Kommune Arbejdsplads Bygge- og arbejdspladsarealerne er delt op i tre arealer: 1) Materialeoplag, depot og maskiner, 2) areal til skurby og parkering, 3) den egentlige byggeplads langs spor. Figur Arbejdspladsareal til brug for bygning af den nye perron Området er vanskeligt tilgængeligt, i og med arealet begrænses af to banedæmninger: dæmningen til den eksisterende bane og dæmningen fra den nedlagte bane. Det skitserede areal til materialeoplag, depot og entreprenørmaskiner er på ca m 2. Pladsen er beliggende på matrikelnummer 5 f med Hillerød Kommune som ejer. Hvorvidt indretning og brugen af arealet vil fordre en egentlig muldafrømning, eller om planum kan forstærkes med udlægning af stabilgrus eller GAB er uvist. Mulden kan lægges i depot til genudlægning i forbindelse med reetablering, eller bruges i projektet, hvis den er geotekniske egnet. Den sidste løsning vil kræve en aftale/tilladelse med Hillerød Kommune. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 23 af 37

143 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -24 af 37 Adgangsvejen vil blive fra Enghavegårdsvej og via en interimsvej langs den gamle banedæmning, på matrikelnummer 4 ah. Grundejer er Hillerød Kommune. Banedæmningen er gennemgravet ved materialepladsen for at skabe adgang til jordstykket. Fra materialepladsen skal der skabes adgang til den egentlige byggeplads. Adgangsvejen etableres langs banedæmningen. Det vil omfatte rydninger og jordarbejder. Som supplement kan der etableres skurby og parkering på Engparken 13, matrikel 45 b. Matriklen er ubebygget og på 1000 m2. Den er i privat eje, så bygherre skal indgå lejeaftale med ejer. Der skal etableres adgangsvej fra Engparken, ca 10 meter, henover matrikel 5f, som er ejet af Hillerød Boligselskab, hvilket ligeledes skal aftales med ejer. Etableringen af adgangsvej vil kræve rydning og jordarbejder. Arealet skal reetableres efter brug efter aftale med ejeren. 6. Nedlæggelse af Brødeskov Etableringen af Nørre Herlev hænger sammen med, at den nærliggende Brødeskov Station nedlægges. Begge perroner er lavet med skinnestolper og betonplader. Perron 1 (som ligger på den side hvor stationsbygningen er placeret) er delvis skredet og skal fjernes. Den midtliggende sideperron ved spor 2 er i bedre stand og vælges bevaret til anvendelse i nødsituationer og andre særlige tilfælde, se Figur 6-1. Perron 1 skal fjernes så meget, at man ikke foranlediges til at tro, at der stadigvæk er tale om et aktivt standsningssted for tog. Det vil sige, at perronforkanten skal væk og ca. 1 til 1,5 meter af asfalten ud for perronforkanten skal afrømmes. Overskudsjord fra perronforkanten og ind til 1 til 1,5 meter af perronforkanten afrømmes i fornødent omfang, så der skabes en naturlig overgang fra det tidligere perronområde og sporet. Aptering og installationer skal desuden demonteres og fjernes, og kan delvis genanvendes på Nørre Herlev standsningssted. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at opretholde belysningen på begge perroner, da en del af belægningen på den nedlagte perron 1 fortsat vil kunne bruges som adgangsvej til bygningen. Grøften fra vest mod øst skal re-etableres igennem nuværende perron 1 Figur Brødeskov trinbæt, blik mod vest Figur Perronforkant på Brødeskov Perronforkanten rager ca cm op over skærvelaget, se Figur 6-2 og er mellem 20 og 25 cm tyk og er ca. 124 meter lang ifølge flyfotos over området. Den er etableret ved skinneprofiler, der er støbt vertikalt nedsat i en betonklump, hvorefter der er påsat en betonplade øverst. Betonen i jorden kan man lade være, og blot trække skinnestolperne og betonpladerne op. Dette skal dog undersøges nærmere inden metode til bortfjernelse endeligt kan vurderes. Det antages, at skinneprofilerne er DSB45 skinner, er 1,5 meter lange og står placeret med 2 meters mellemrum på den 124 meter lange perron. En DSB45 skinne vejer 45 kg pr. meter (deraf navnet). Der skal bortkøres i størrelsesordenen: (1,5 x 60 x 45) kg = kg = 4 tons jern. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 24 af 37

144 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -25 af 37 En overslagsberegning viser, at der skal fjernes og bortkøres i størrelsesordenen (124 x 0,25 x 0,5) m 3 = 15,5 m 3 beton. Vægtfylden for beton ligger i størrelsesordenen 2,35 tons pr. m 3. Der skal således fjernes og bortkøres ca. 36 tons beton til godkendt modtager Asfaltlaget på perronen vurderes at være 10 cm tykt. Der skal således fjernes og bortkøres i størrelsesordenen (124 x 0,10 x 1,5) m 3 = 18,6 m 3 asfalt. Vægtfylden for asfalt (knust) ligger i størrelsesordenen 1,6 tons pr. m 3. Der skal således fjernes og bortkøres ca. 30 tons beton til godkendt modtager. Endelig vurderes det, at der skal afrømmes (124 x 0,4 x 1,5 x 0,5) m 3 = 37,2 m 3 jord (fra den yderste 1,5 meter af perronen). Med en vægtfylde for jord på 1,8 tons pr. m 3 svarer det til 70 tons som skal fjernes og bortkøres Figur Arbejdspladsareal til brug for perronarbejderne ifm. nedlæggelsen af Brødeskov Station Det skitserede arbejdspladsareal er på ca m 2. Der vil være plads til materialeoplag, entreprenørmaskiner og skurby med velfærdsfaciliteter. Beton, jord og andre materialer fra perronarbejderne, som skal bortkøres skal holdes adskildte. Til- og frakørsel vil ske ad Lyngevej og Stationsvej. Sporets beliggenhed bør dokumenteres med krabbemålinger både før og efter dette anlægsarbejde, således at det kan dokumenteres, hvorvidt der er sket sætninger i sporet i forbindelse med anlægsarbejdet. 7. Miljø Fordi den østligste del af projektet for etablering af Nørre Herlev standsningssted overlapper et område, som ved lokalplan skal overgå til byzone, skal det afklares med Hillerød Kommune, hvorvidt etablering af standsningsstedet skal VVM-anmeldes og vurderes iht. VVMbekendtgørelsens (BEK nr. 448 af 10/05/2017) 16 herunder Bilag 2, pkt. 10 b Anlægsarbejder i byzoner VVM-anmeldelse VVM-anmeldelsens formål er at fremlægge projektet på et niveau, der er tilstrækkeligt til, at den kompetente myndighed kan foretage en VVM-screening og vurdere, om projektet er VVM-pligtigt SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 25 af 37

145 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -26 af 37 eller ej. Anmeldelsen skal udarbejdes, når skitseforslaget er fastlagt og skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig: a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet. 2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet. 3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af: a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet. I forbindelse med udarbejdelsen af skitseforslagene er det hensigtsmæssigt at optimere projektet i forhold til miljømæssige hensyn. I VVM-anmeldelsen vil der blive lagt vægt på at fremlægge eventuelle afværgetiltag og forslag til beregninger til afklaring af, om afværgetiltagene vil kunne minimere væsentlige negative miljøpåvirkninger Miljøforhold Inden for projektområdet ved Nørre Herlev standsningssted er der indledningsvis identificeret følgende miljøforhold der kan påvirkes. Disse forhold vil indgå i VVM-anmeldelsen til kompetente myndighed. Tabel Miljøforhold der evt. påvirkes ved etablering af nyt standsningssted ved Nørre Herlev Relevans Planforhold Den østlige del af projektområdet er omfattet af kommuneplanramme NH.FL.B.5 samt Lokalplan nr. 387 Tæt-lav boliger med grønne tage i Nørre Herlev, som reserverer området til boligområde og udlægger det til byzone. Jf. lokalplanens kortbilag B, er der, i den del af lokalplanområdet som projektet berører, beplantning, der er udpeget som bevaringsværdig. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive behov for at rydde noget af beplantningen. Dog er det usikkert, hvorvidt beplantningen i dette område reelt er bevaringsværdigt, i det det alene er træerne langs Bygaden, som nævnes specifikt i teksten (afsnit 8.3 og 8.4). Dette bør evt. afklares med Hillerød Kommune. Lokalplanens afgrænsning ligger helt ind over banen, hvilket formodes at være en fejl i lokalplanen. Støj Idet banen allerede findes, og toget kører på strækningen i dag, er området i forvejen påvirket af støj fra banen. Der vil dog være en ændring i støjbilledet ift. bremse- og accelerationslyde fra toget samt evt. signallyde ved dørlukning. Endvidere vil den sydlige dæmnings støjskærmende virkning reduceres når en del af den bortgraves. Der forventes dog ikke et støjniveau, som ligger over de vejledende grænseværdier for de nærmeste boliger, men dette bør kontrolleres ved en støjsimulering. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 26 af 37

146 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -27 af 37 Relevans I Lokalplan nr , 12.1, er der fremsat krav om følgende: Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at opholdsarealerne overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj og vibrationer fra jernbane. Det anbefales, at der gøres opmærksom på det ændrede støjbillede, således at støjberegningerne vil blive udført på det rette grundlag og forudsætninger. Ud over støj fra banen, vil der også forekomme trafikstøj fra biler som kører til og fra standsningsstedet. Hvorvidt en øgning i trafikken langs Bygaden og Engparken, kan give anledning til støjpåvirkning over de tilladte grænseværdier på de nærliggende naboer, er usikkert. Lys Jord Lysforholdene i området vil blive forandret, idet der vil blive behov for oplysning af adgangsområde (afsætningssted, trappe og rampe) samt perronen. Det anbefales, at vælge belysningsarmaturer og lyskilder, som giver mindst mulig lysspredning til omgivelserne. Projektet omfatter en del jordhåndtering. Projektområdet ligger ikke i et område, som er kortlagt eller områdeklassificeret. Det kan dog ikke afvises, at topjorden på den gamle banedæmning kan være forurenet. Området, som grænser umiddelbart op til projektområdet langs Engparken, er dog områdeklassificeret jf. Jordforureningsloven. Ved evt. flytning af jord herfra, skal det anmeldes til kommunen, og der skal tages prøver af den jord, som skal flyttes. Grundvand Hele projektområdet ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). I OSD-områderne skal grundvandet først og fremmest levere drikkevand til befolkningen. Derfor skal grundvandet beskyttes effektivt mod forurening. Opgaven er fordelt sådan, at regionerne har til opgave at kortlægge og fjerne de gamle forureninger som truer grundvandet, mens kommunerne skal sørge for at der ikke opstår nye forureninger. Natur Gadekæret, matr. nr. 67a, Herlev By, Nr. Herlev, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved en besigtigelse af gadekæret i juli 2012 er det konstateret, at den centrale del af gadekæret (ca. 150 m2) stort set helt er dækket af planten krebseklo. Krebseklo er en forudsætning for tilstedeværelsen af grøn mosaikguldsmed, idet guldsmeden kun lægger sine æg på krebseklo. Det kan ikke udelukkes at grøn mosaikguldsmed yngler i gadekæret. Grøn mosaikguldsmed er optaget på habitatdirektivets bilag IVa. Dens levesteder skal derfor beskyttes. Dispensationer og tilladelser - Da en stor del af det nye standsningssted er beliggende i landzone, skal der ansøges om landzonetilladelse til projektet - Dispensation fra Lokalplan nr Evt. VVM-anmeldelse SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 27 af 37

147 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -28 af 37 Relevans - Evt. anmeldelse af flytning af jord til Hillerød Kommune 8. Jordhåndtering 8.1. Jordbundsforhold Jordbundsforholdene er beskrevet ud fra data udtrukket fra følgende offentlige databaser og tilgængeligt kortmaterialemateriale: (Jupiter boringsdatabasen) Det geologiske jordartskort 1: Det fremgår af det geologiske jordartskort at de øverste jordlag inden for området, hvor det nye standsningssted skal etableres, overalt udgøres af postglacial ferskvandstørv, se Figur 8-1. Det fremgår endvidere, at de øverste jordlag umiddelbart nordøst for det kommende standsningssted og ved den eksisterende Brødeskov Station udgøres af glacialt smeltevandssand. Det geologiske jordartskort viser hvad der befinder ned til 1 meter under terræn, så den vertikale udbredelse eller tykkelsen af ferskvandstørven kendes ikke. Figur Jordbundsforhold (Fra (Jupiter boringsdatabasen)) Mørk brun = moræneler (ML). Grøn = post-senglaciale blødbundsaflejringer (FT). Lyserød = smeltevandssand (DS). Mørk rød = smeltevandsgrus (DG). På det sted, hvor det kommende standsningssted skal etableres, er banedæmningen ca. 4 meter høj. Der er ikke kendskab til om banedæmningen er etableret direkte på blødbundsaflejringerne i området eller om man har afgravet disse forinden. Der er heller ikke kendskab til hvilke materialer som indgår i opbygningen af banedæmningen ved det kommende standsningssted. Der er ikke registreret boringer i selve området, hvor den nye holdeplads skal placeres, og der er heller ikke registreret geotekniske boringer i selve banedæmningen, som ville kunne have givet oplysninger om opbygningen af banedæmningen, se Figur 8-2 SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 28 af 37

148 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -29 af 37 Figur Registrerede boringer (Fra (Jupiter boringsdatabasen)). Nærmeste boring, som indeholder nogle få oplysninger om geologien i området, er DGU nr , som ligger ca. 300 meter nordnordøst for det kommende standsningssted. Der er tale om en geoteknisk boring. Under et 0,5 meter tykt muldlag ses ler med varierende indhold af silt til boringens bund 2,0 meter under terræn (m.u.t.) En boring, som indeholder reelt brugbare oplysninger om geologien i området, er DGU nr , som ligger ca. 920 meter vestnordvest for det kommende standsningssted. Der er tale om en vandforsyningsboring tilhørende Nørre Herlev-Freerslev Vandværk. Under et 0,5 meter tykt muldlag ses glacialt smeltevandssand og -grus ned til 4,8 m.u.t. Fra 4,8 m.u.t. og ned til 32,2 m.u.t. ses moræneler med varierende indhold af sand og grus. Fra 32,2 m.u.t. og ned til boringens bund (43 m.u.t.) ses prækvartære kalkaflejringer (kalksandskalk). Ca. 220 meter syd for det kommende standsningssted ligger boring DGU-nr Der er tale om en privat vandindvindingsboring. Boringen er udført i en 10 meter dyb brønd. Jordlagene fra terræn og ned til 10 m.u.t. er i sagens natur ikke beskrevet og brøndens alder kendes ikke. Fra 10 m.u.t. og ned til 43 m.u.t består jordlagene af glacialt smeltevandssand. Herunder og ned til boringens bund (62 m.u.t.) ses prækvartær kalksandskalk. Den oprindelige brønd er formodentlig etableret i moræneler med varierende indhold af sand og grus. Denne brønd har formentligt kun kunnet yde vand til en lille husholdning, fordi den står i moræneler som ikke er permeabelt og derfor ikke er særlig vandførende. Man har på et tidspunkt valgt at udføre en boring i bunden af brønden for at skaffe mere vand. Endelig er der boring DGU-nr som ligger 820 meter nordøst for det kommende standsningssted. Under et 0,6 meter tykt muldlag ses glacialt moræneler til 9,1 meter under terræn (m.u.t.). Fra 9,1 m.u.t. og ned til boringens bund (37 m.u.t.) ses vekslende lag af smeltevandssand, moræneler og prækvartær kalk og flint. Der ses en lang række andre boringer i nærheden af området, som ikke medtages i nærværende beskrivelse af jordbundsforholdene i området, da lagbeskrivelserne er for dårlige og ikke giver yderligere oplysninger om jordbundsforholdene. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 29 af 37

149 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -30 af 37 Som nævnt tidligere er banedæmningen ca. 4 meter høj på det sted, hvor det kommende standsningssted skal etableres, og de geologiske forhold uden for dæmningen har derfor kun en indirekte betydning for funderingsforholdene for den kommende perron. Dæmningen vurderes at ligge placeret på moræneler og/eller på smeltevandssand og -grus, hvilket er geoteknisk stabile materialer. Der er dog ikke kendskab til om banedæmningen er etableret direkte på blødbundsaflejringerne i området eller om man har afgravet disse forinden. Såfremt banedæmningen er opbygget af materialer fra nærområdet, må man forvente, at der indgår moræneler og/eller smeltevandsgrus og -sand i opbygningen af denne Geoteknik Med udgangspunkt i beskrivelsen af geologien og jordbundsforholdene i området må det konkluderes, at der ikke er reelt kendskab til hvilke materialer som indgår i opbygningen af banedæmningen ved det kommende standsningssted. Det må derfor stærkt anbefales, at der udføres en egentlig geoteknisk undersøgelse i banedæmningen på det sted, hvor der skal etableres nyt standsningssted / perron. Den geotekniske undersøgelse kan med fordel kombineres med en miljøteknisk undersøgelse, hvor man udtager jordprøver til analyse fra udvalgte dybder i de udførte boringer. Der skal endvidere afgraves en væsentlig mængde jord fra banedæmningen ved siden af banedæmningen med hovedsporet. Denne jord skal genindbygges bag den nye perron og benyttes som opfyldsmateriale inden for projektområdet (terrænregulering). Det må anbefales at der udføres en kombineret geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse her med det formål at få klarlagt om dette perronfyld er geoteknisk egnet til genindbygning og få klarlagt forureningsniveauet Jordhåndtering Jordmængder til bortskaffelse og/eller genanvendelse Der er på baggrund af de opmålte terrændata og en simpel 3D-model af perronen lavet jordberegninger af de nødvendige afgravnings- og påfyldningsmængder, se Tabel 8-1. Beregningerne er lavet ud fra tværsnit i programmet Power Rail Track V8i (SS2). Tabel Oversigt over jordmængder der skal afgraves og/eller påfyldes/genindbygges Afgravning Påfyldning Perronforkant og gamle 613,3 m 3 0,0 m 3 dæmning ( ) Bag perron og som terrænudjævning 0,0 m ,5 m 3 Perron (nye materialer i selve perronen) 0,0 m ,0 m 3 Rampe-R 22,6 m 3 26,9 m 3 Rampe-L 103,1 m 3 9,7 m 3 Diverse mindre 20,0 m 3 0,0 m 3 gravearbejder I alt 759,0 m ,1 m 3 Perron Det er beregnet, at der skal afgraves i størrelsesordenen 613 m 3 jord i forbindelse med etablering af perronen ved det nye standsningssted. Denne jordmængde inkluderer den mængde som skal afgraves fra den sydlige banedæmning og som, hvis egnet, skal bruges som opfyldsmateriale inden for projektområdet. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 30 af 37

150 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -31 af 37 Jordrampe Der skal etableres en jordrampe op til perronen. Det er beregnet, at der skal afgraves henholdsvis 23 m 3 og 103 m 3 jord og genindbygges henholdsvis 27 m 3 og 10 m 3 jord ved i forbindelse med etablering af denne rampe. Diverse mindre gravearbejder Man må forudsætte, at der også skal foretages mindre gravearbejder i forbindelse med etablering af føringsveje, etablering af brønde m.v. hvilket formentlig vil generere jord i størrelsesordenen 20 m 3. Samlede afgravede og påfyldte jordmængder Samlet vurderes det, at der skal afgraves jord i størrelsesordenen 759 m 3 svarende til 1366 tons Det er samtidigt beregnet, at der skal påfyldes i størrelsesordenen 2808 m 3 jord svarende til 5054 tons i forbindelse opfyldning på bagside af perron og diverse terrænreguleringer. Umiddelbart vurderes at der vil opstå et jordunderskud på 2049 m 3 svarende til 3688 tons Genanvendelse af opgravet jord Det er beregnet, at der skal afgraves jord i størrelsesordenen 1366 tons. Samtidigt er det beregnet, at der skal påfyldes i størrelsesordenen 5054 tons i forbindelse opfyldning på bagsiden af perron og i forbindelse med diverse terrænreguleringer. Det er vurderet, at jordlagene i banedæmningerne med stor sandsynlighed udgøres af glacialt moræneler og/eller smeltevandssand og -grus. Den foreslåede geotekniske undersøgelse vil bekræfte eller afkræfte denne formodning. En stor del af denne jord kan formentlig genanvendes som opfyld på stedet. Såfremt der samtidigt udtages jordprøver i udvalgte dybder til kemisk analyse i forbindelse med gennemførelse af den geotekniske undersøgelse, kan man samtidigt få bekræftet eller afkræftet, om jorden inden for projektområdet kan betragtes som ren. Hvis al den opgravede jord kan genanvendes skal der indkøbes jord i størrelsesordenen 3688 tons. Ud fra et forsigtighedsprincip vurderes det dog, at ca. 10% af den afgravede jord, svarende til 137 tons, ikke kan genanvendes enten på grund af dårlige geotekniske egenskaber, for mange planterester eller måske på grund af at jorden vurderes at være forurenet. Det vil sige, at der så skal indkøbes i størrelsesordenen 3825 tons jord. I forbindelse med en eventuel genanvendelse af overskudsjord skal der forinden have været en dialog med Hillerød Kommune. Denne dialog kan med fordel ske inden man udfører den geotekniske undersøgelse, således at Hillerød Kommune har mulighed for at komme med eventuelle forslag eller ændringer til antallet og placeringen af boringerne samt antallet af prøver der udtages til kemisk analyse. Hillerød Kommune vil givetvis kræve at der bliver indhentet en 19 tilladelse til genindbygning af lettere forurenet jord inden for projektet Jordforurening Banedanmark har et stort erfaringsmateriale med jordforurening på banens frie strækninger og på stationsarealer. På det frie stræk på banen fordeler forureningen sig ifølge Banedanmark erfaringsmæssigt på følgende vis: Klasse 0/1 jord (ren jord): 91% Klasse 2/3 jord (lettere forurenet /forurenet jord): 8% Klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord): 1% I nedenstående Tabel 8-2 ses den sandsynlige fordeling af jordklasser og beregnede jordmængder for det jordparti på ca. 137 tons som vurderes at skulle bortkøres til godkendt jordmodtager. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 31 af 37

151 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -32 af 37 Tabel Sandsynlig fordeling af jordklasser, Nørre Herlev Jordklasser %-del Mængde (tons) Klasse 1 91% 125 tons Klasse 2/3 8% 11 tons Klasse 4 1% 1 tons I alt 100% 137 tons Da perronen skal etableres på banedæmningen på en frit strækning og uden for selve banetracéet kan det ikke udelukkes, at den procentvise andel af ren jord kan være endnu større. På den anden side, så kan der i princippet være tilkørt fyld i forbindelse med opbygningen af banedæmningen fra steder som kan have været mere eller mindre forurenede og så vil den procentvise andel af ren jord være mindre. Det kan man ikke vide på forhånd, så den procentvise fordeling i Tabel 8-2 bibeholdes, når der skal beregnes anlægsoverslag Klassificering og eventuel bortskaffelse af overskudsjord Klassificering og eventuel bortskaffelse af overskudsjord kan ske på følgende vis: Bortkørsel af jord til kartering ved godkendt jordmodtager. Forklassificering og efterfølgende bortkørsel til godkendt jordmodtager. Oplægning af jorden i miler på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted med henblik på efterfølgende kartering og bortkørsel til godkendt jordmodtager. I nærværende projekt skal der kun bortskaffes mindre jordmænger som ikke kan genanvendes inden for projektet, eksempelvis på grund af ringe geotekniske egenskaber. Bortkørsel til kartering ved godkendt jordmodtager Den nemmeste måde at bortskaffe mindre mængder af overskudjorden, som genereres i forbindelse med etablering af den nye perron er at køre den til kartering ved et godkendt modtageanlæg. Det kræver, at jorden er anvist til kartering ved Hillerød Kommune, og at der er indgået en aftale med den valgte og godkendte jordmodtager. Der betales et fast gebyr pr. tons for kartering og analyser og deponering af klasse 0/1 jord (ren jord). Der betales et tillæg pr. tons for klasse 2/3 jord (lettere forurenet jord) og et tillæg pr. tons for klasse 4 jord (kraftigere forurenet jord). Al afregning til entreprenøren og efterfølgende dokumentation over for Hillerød Kommune sker via vejelister og vejesedler som modtages fra den godkendte jordmodtager. Forklassificering Der kan eventuelt udføres en forklassificering af jorden inden for de områder, hvor der skal afgraves jord. En forklassificering vil med fordel kunne kombineres med de foreslåede geotekniske undersøgelser. Man ved nøjagtigt, hvor der skal graves og den forventede jordmængde, der skal bortgraves i forbindelse med projektet er også kendt og herefter beregnes antallet af jordprøver der skal udtages til analyse. Antallet af jordprøver (prøvetagningsfrekvensen) og analyseparametrene skal aftales med Hillerød Kommune, men det vurderes, at 1 prøve pr. 30 tons kan komme på tale og at der skal analyseres for den såkaldte Jordpakke. Der skal udarbejdes et oplæg til en sådan forklassificeringsundersøgelse, som skal forelægges og godkendes af Hillerød Kommune. Når forklassificeringsundersøgelsen er godkendt og man er blevet enige om prøvetagningsfrekvensen med Hillerød Kommune, kan undersøgelsen sættes i gang. Jordprøverne udtages, prøvetagningsstederne indmåles med GPS og prøverne sendes til analyse på akkrediteret laboratorium. Når analyseresultaterne foreligger, udfærdiges der et notat med jordklasser, prøvebeskrivelse, analyseresultater og en tegning (graveplan). Fordele ved forklassificering: 1. Man kender forureningsgraden på forhånd, og det kan give én et endnu bedre økonomisk overblik over prisen for bortskaffelse af overskudsjord inden projektet opstartes. 2. Jordhåndteringsplanen kan godkendes af Hillerød Kommune på forhånd, inden gravearbejdet opstartes og jordflytningen kan samtidigt anmeldes. Dermed kan jorden efter opgravning bortkøres direkte til godkendt modtager uden forsinkelser. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 32 af 37

152 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -33 af Man kan genindbygge overskudsjord jord fra områder, hvor forklassificeringen har påvist, at jorden er ren, såfremt man skulle få behov for dette. 4. Man undgår at blande ren og forurenet jord sammen. Om forklassificering af jorden, som skal opgraves og genindbygges og/eller bortskaffes, er en løsningsmodel, som man skal gå videre med, vil blive vurderet nærmere i en senere fase i projektet. Det skal vurderes, om der skal udtages, så mange prøver til kemisk analyse ved den geotekniske undersøgelse at det kan gøre det ud for en forklassificeringsundersøgelse. Kartering på midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted En alternativ til forklassificering er at man karterer / klassificerer den opgravede overskudsjord på en midlertidig omlasteplads i området tæt på det nye standsningssted. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at der indhentes en 19 tilladelse til oplægning af jord og kartering af jord fra Hillerød Kommune. Når der skal karteres skal jorden oplægges i miler af maksimalt 5 meters bredde og 2,5 meters højde. Udtagning af prøver til analyse skal som udgangspunkt ske med én prøve pr. 30 ton. Nedsat prøvetagningsfrekvens kan kun ske med Hillerød Kommunes godkendelse. Nedsat prøvetagningsfrekvens kan komme på tale for den del af jorden som skal genindbygges på stedet (1 prøve pr. 120 tons). Analyser skal foretages af et autoriseret analyselaboratorium. Analyseprogrammet fremgår af anmeldebekendtgørelsen for flytning af jord (Jordpakken). Entreprenøren skal på grundlag af analyseresultaterne foretage anmeldelse om bortskaffelse af henholdsvis ren jord og forurenet jord som ikke kan eller må genindbygges til Hillerød Kommune. Det påhviler entreprenøren at træffe aftale med og transportere jorden til en godkendt modtager, og at dokumentere at en sådan godkendelse foreligger. Ved anmeldelse skal jordweb på Hillerød Kommunes hjemmeside benyttes, idet der suppleres med kort over afgravningsområdet og analyseresultater. 9. Elforsyning 9.1. Demontering Brødeskov station Eksisterende installation for aptering i form af rejsekortstandere demonteres og fjernes. Belysningsanlæg bibeholdes således at perronerne kan benyttes af personale hos lokaltog Forsyning og fremføring Der skal etableres ny forsyning fra det lokale elforsyningsselskab. Det forventes at der skal bruges omkring 35A. Det hele forsynes via en hovedtavle der placeres hensigtsmæssigt i forhold til de enkelte forbrugsenheder og fremtidigt vedligehold. Der etableres føringsvej langs bagkanten af perronen således at der lægges rør på tværs af perronen til de enkelte apteringer og belysningsmaster Belysning og aptering Nørre Herlev station Fra hovedtavlen trækkes der kabler til forsyning af belysningsanlæg, billetautomat, informationsskilte og perronskure. Der etableres belysning langs adgangsvejen fra afsætningspladsen op til standsningsstedet. Styringen for belysningsanlæg indbygges i hovedtavlen. Belysningsmaster placeres således at belysningen på perronen opfylder DS/EN SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 33 af 37

153 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -34 af Spærringer ved udførelse Spærringsmønstre Arbejdet med Nørre Herlev standsningssted kan opdeles som følgende to løsningsmuligheder: Samlet spærring: Etablering af perronforkant inkl. forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. (17 dages spærringer) Etablering af aptering og belægning på perron (14 dage) Dette er den traditionelle måde at gøre det på, som oftest anvendes. To-delt spærring: Etablering af perronforkant, uden forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. (14 dages spærring) Etablering af aptering og belægning på perron (14 dage) Etablering af forkantsfliser. (weekendspærring) Dette er en alternativ fremgangsmåde, hvor der i første omgang kun bygges perronforkanten, og resten af arbejdet med belægning, aptering m.m. udføres efterfølgende, uden at der er spærring imens. Dog skal der spærres under afsluttende montering af forkantsfliser. Fordelene ved dette er bl.a. at det giver bedre mulighed for at stampe materialet bag perronforkanten før forkantsfliserne lægges på Kommentarer til tidsestimat Tidsestimat ses som Gantt-diagram i bilag 3. Tabel 3: Bemærkninger til tidsplan for samlet spærring Linie nr. Varighed Kommentar / yderligere information 5 10 dage Byggeplads 7 17 dages fuld spærring. Fuld spærring: Etablering af perronforkant med forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn. Demontering og genetablering af passagersignal. Tabel 4: Bemærkninger til tidsplan for todelt spærring. Linie Varighed Kommentar / yderligere information nr dage Byggeplads dages fuld spærring. Fuld spærring: Etablering af perronforkant, uden forkantsfliser, samt opsætning af midlertidigt beskyttelseshegn dages spærring Weekend spærring: Etablering af perronforkantsfliser 11. Ibrugtagningstilladelse I forhold til spørgsmål om Ibrugtagningstilladelse er der to uafhængige forhold at tage stilling til, hhv. jernbanesikkerhed (CSM forordningen) og interoperabilitet (TSI). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens er både sikkerheds- og interoperabilitetsmyndighed på jernbaneområdet. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 34 af 37

154 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -35 af Jernbanesikkerhed Med udgangspunkt i nyanlæg af perron, vurderes det at ændringen umiddelbart er signifikant i henhold til CSM forordningen (402/2013). Dette medfører at de fælles sikkerhedsmetoder til risikoevaluering og -vurdering (CSM) skal anvendes fuldt ud, samt at der er behov for en ibrugtagningstilladelse udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Interoperabilitet Med udgangspunkt i nybyggelse af perron, vurderes det at ændringen er omfattet af de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for infrastruktur (TSI INF) samt bevægelseshæmmede (TSI PRM). TSI INF og TSI PRM indeholder krav som forventes at have stor indflydelse på designet. Der er krav til bl.a: - Hindringsfri adgangsveje - At der skal være ramper til handicappede og bevægelseshæmmede personer, som ikke kan benytte trapperne, hvor der ikke er elevatorer. De skal have moderat hældning. Ramper med stejl hældning er kun tilladt over korte afstande. - At når der hører et parkeringsområde til standsningsstedet, skal der så tæt som muligt på en tilgængelig indgang i tilstrækkeligt omfang reserveres egnede parkeringspladser inden for parkeringsområdet til handicappede og bevægelseshæmmede personer, som har ret til at benytte dem. - Belysning - Perroners længde og højde - Formidling af information, skiltning, afmærkning, højtalerinformation, Udstyr til billetsalg mm. Det anbefales at indlede en forhåndsdialog med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at undersøge omfang og eventuel mulighed for undtagelse af enkelte krav. Givet den potentielle indvirkning på design lægges der vægt på at der tages stilling til TSI omfattelse og overenstemmelse før detailprojektering indledes. 12. Anlægsestimat Anlægsoverslaget vedrørende Nørre Herlev er bygget op i overensstemmelse med den statslige struktur og metode, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreskriver, at f.eks. Banedanmark og Vejdirektoratet skal anvende. Anlægsoverslaget bygger på estimat af mængder ganget med erfaringspriser, hvorved det samlede fysikoverslag fremkommer. Fysikken samles i 11 hovedposter + en 12. post for tværgående omkostninger, der sammen med prisjustering giver de samlede anlægsomkostninger. Anlægsøkonomien er beregnet på fase 1 niveau, dvs. definitionsfaseniveau, hvorfor der tillægges et korrektionstillæg til de samlede omkostninger på 50%. For så vidt angår ikke-fysik-posten Tværgående omkostninger med underpost projektering og administration er der anvendt 10%. Denne sats er fundet ved i udgangspunktet at regne med 15% (der er lidt lavt sat pga a, at kun få fag er i spil). Det særlige ved dette projekt er imidlertid, at tilgang til arbejdspladsen er vanskelig. Arbejdsplads andrager normalt ca. 1/3 af de tværgående omkostninger, dvs. her 5%, hvorfor der arbejdes med (15%-5%=) 10%. Arbejdsplads er herefter vurderet til at skulle andrage 5% + 2%, dvs. i alt 7% af de samlede anlægsomkostninger. Tværgående omkostninger omfatter således bl.a. projektering, arbejdsplads, rådgivning, projektledelse, myndighedsbehandling etc. og andrager i alt 17% af anlægsomkostninger, dvs. som det ses af nedenstående tabel ,7 mio. kr. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 35 af 37

155 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -36 af 37 Tabel 12.1: Anlægsoverslag vedrørende Nørre Herlev Anlægsoverslaget er efter aftale med Lokalbanen udregnet i 2017-priser 1. Af tabellen fremgår videre, at det samlede anlægsoverslag - inklusive tværgående omkostninger og korrektionstillæg andrager 6,9 mio. kr. Anlægsoverslaget omfatter to hovedposter, det vil sige hovedpost 2 Anlægsarbejder, der andrager 3,1 mio. kr. og Hovedpost 5 Stærkstrøm, der andrager 0,9 mio. kr. Anlægssummen er herefter 4,6 mio. kr. og med 50% s korrektionstillæg bliver fase 1 anlægsoverslaget 6,9 mio. kr. Det bemærkes, at en underpost som kortvarig arealleje ikke indgår i anlægsoverslaget. Denne omkostning vurderes i den store sammenhæng at være relativt begrænset og må skønnes ikke at påvirke anlægsoverslagets betydende cifre. Det fulde NAB-estimat findes i bilag 2. 1 Priser er justeret i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens reguleringsindeks vedrørende anlæg, jf. SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 36 af 37

156 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag 4 - Side -37 af 37 Bilag Bilag 1: Pladsdisponeringsskitse Bilag 2: Anlægsestimat Bilag 3: Udførelsestidsplan Bilag 4: Grafisk køreplan Frederiksværkbanen Bilag 5: Matrikelforhold SNC-Lavalin/Atkins rapport nørre herlev.docx april 2018 Side 37 af 37

157 Punkt nr Orientering om kommende udgifter til lokalbanen samt status på anlægsmidler bevilget i 2017 Bilag Ombygning 5 - Side af -1 Frederiksværk af 1 Station December 2017 Foto: Ulrik Jantzen 2018

158 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -1 af 7 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 31. august 2018 Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2017 og månedsfordelt Enhed for Patientvejledning omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i de første 6 måneder af 2018 samt hele Af grafen fremgår det, at der i juni måned 2018 er viderevisiteret behandlinger. Fordelingen i 2018 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdshospitaler, og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg

159 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -2 af 7 (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Nedenfor ses antallet af omvisiterede frem til og med juni måned i 2017 og 2018, fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, ligger radiologiske procedurer og øjenoperationer højere end i Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), uden kode og øjenoperationer (grå stær mv.), udgør de 3 største områder. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet, og er primært urologiske ydelser. Side 2

160 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -3 af 7 Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2018 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 78 % af alle omvisiteringer stammer fra Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Herlev og Gentofte Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2018 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2018 fordeler sig på 38 privathospitaler, og fordelingen ser ud som nedenfor. Side 3

161 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -4 af 7 Udredningsret I graferne nedenfor fremgår udviklingen indenfor overholdelse af udredningsretten, på henholdsvis det somatiske, det voksenpsykiatriske og børnepsykiatriske område. Inden for hvert af områderne er en graf, der viser hvor stor en andel (i %) af patientforløbene, hvor udredningsretten er overholdt, samt en graf, der viser hvor stor andel (i antal) af patientforløbene, hvor udredningsretten er overholdt. I selve modellen for udredningsretten er det muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage. Det skal bemærkes, at datagrundlaget i 2017 har været påvirket af implementeringen af Sundhedsplatformen. Somatik Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt på det somatiske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb indenfor det somatiske område. Side 4

162 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -5 af 7 På det somatiske område er ventetiderne til udredning korrigeret for patientinitieret ventetid. Voksenpsykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt på det voksenpsykiatriske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb indenfor det voksenpsykiatriske område. Side 5

163 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -6 af 7 Børnepsykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb, hvor udredningsretten er overholdt på det børnepsykiatriske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb, hvor udredningsretten er overholdt i forhold til det samlede antal forløb indenfor det børnepsykiatriske område. Side 6

164 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Udredningsretten og udviklingen inden for det udvidede frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -7 af 7 Side 7

165 Punkt nr. 6 - Meddelelse - Lovforslag om forskellige ændringer i valglovgivningen og ændring af kommunestyrelsesloven Bilag 1 - Side -1 af 102 Enhed Valgenheden Sagsbehandler Camilla Leidesdorff Laudrup Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale valg, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, partiregnskabsloven og lov om kommunernes styrelse (Forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrådet m.v.) 1 I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. december 2017, som ændret ved 1 i lov nr. 242 af 24. marts 2018 og 27 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer: 1. I 21, 1. pkt., indsættes efter»økonomi- og indenrigsministeren«:»på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside og«. 2. Overskriften før 38 affattes således:»opstillingsformer og partiliste«. 2 I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 3. april 2018, som ændret ved 26 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og 2 i lov nr. 748 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer: 1. I 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»personer, der har valgret efter 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de lovligt har bopæl.«2. I 8, stk. 5, og 9, stk. 1 og 2, indsættes efter»der har valgret efter«:» 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller«.