Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet

Transkript

1 Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015 arbejdet på at etablere et fælles afsæt (målbillede) for et styrket strategisk samarbejde mellem de to organisationer, som skal løfte forskning, uddannelse og det klinisk arbejde til et nyt niveau. Parterne er i august 2016 nået til enighed om et fælles målbillede, der skal udgøre afsættet for det fremadrettede samarbejde. Som følge af de tætte forbindelser mellem KU s sundhedsvidenskabelige fakultet og regionens hospitaler har parterne valgt at starte med at styrke samarbejdet på sundhedsområdet. Parterne har til formålet etableret en fælles samarbejdskonstruktion "Copenhagen Health Science Partners"(CHSP). CHSP skal fokusere på et intensiveret samarbejde mellem forskning, klinik og uddannelse, med det sigte at højne forskningen samt kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Fælles prioritering og udvikling skal drive en række udvalgte satsningsområder og sikre ny eller større samfundsmæssig værdiskabelse. Den fælles ambition kan kun nås gennem målrettede indsatser og klar fokusering. Kernen i samarbejdet bliver en række Clinical Academic Groups (CAG) på områder med særligt potentiale. Fokusering via CAG`er skal både sikre forskningsbaserede nybrud i patientbehandlingen, international profilering og samtidig understøtte generel transformation af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Hvad er en CAG, og hvad skal den kunne? Formålet med en CAG er at etablere en stærk, fagligt orienteret samarbejdskonstruktion, der sikrer samarbejde mellem klinikere og forskere fra et hospital med forskere og undervisere på et universitet. Samarbejdet skal sikre, at eksisterende viden flyder frit, at ny viden udvikles i samarbejde, og at de

2 forskellige deltagere påvirker hinandens faglige dagsordener. Det vil sige, at klinikerne kan påvirke forskernes dagsorden, og at forskerne - på universitetet og på hospitalerne - kan være med til at påvirke det faglige arbejde i klinikken. Samarbejdet skal altså foregå begge veje. Samarbejdet i en CAG skal være med til at udvikle ny viden, føre ny viden ud i klinikken og sikre implementering af ny viden. Dermed bidrager CAG en til, at fremtidens patientbehandling sker på et højt fagligt niveau og kan foregå på en effektiv og innovativ måde. Implementeringen af ny viden skal ske hurtigere gennem CAG-konstruktionen. Samarbejdet i CAG en påvirker forskningsdagsordenerne, så forskningen nemmere kan være med til at adressere klinikkens og samfundets behov for ny viden. Samtidigt sikres, at forskningen får en optimal tilgang til patienter, og at forskningen dermed kan løftes kvalitetsmæssigt. CAG en skal således sikre, at forskningen både bliver af højere international kvalitet og mere relevant/implementerbar. Dermed vil CAG s også kunne fungere som en ramme, der har nemmere ved at søge funding - f.eks. gennem Horizon 2020, men også i en bredere kontekst. Afgørende for en CAGs succes er, at den faglige viden både ny og eksisterende bliver spredt og brugt. Derfor er undervisningsaktiviteter også helt afgørende for det arbejde, der foregår i en CAG. Både mht. undervisning på universitetet og undervisning på hospitalet. Et centralt spørgsmål for en CAG bliver: Hvordan sikrer man f.eks., at ny faglig viden inden for et område spredes til og bruges af sundhedspersonalet på hospitalerne og på undervisningsinstitutioner? Dette kræver samarbejde på tværs af organisatoriske skel. Dermed skal CAG en sikre mere praksisnær uddannelse baseret på den nyeste viden. Kernen i en CAG er altså både klinisk arbejde, forskning og uddannelse. Alle tre dele indgår i det faglige arbejde. En CAG er altså ikke kun en forskningssamarbejdskonstruktion. Faglig udvikling spiller selvfølgelig en meget vigtig rolle i CAG ens arbejde, men en CAG skal også bruge kræfter på at arbejde med at udvikle kliniske retningslinjer og med at sikre, at de bredt bliver brugt i den kliniske hverdag. Et mere sømløst samarbejde mellem universiteter og regionen er afgørende, og et samarbejde mellem forskellige afdelinger på forskellige hospitaler er afgørende for, om en CAG kan løfte sin opgave. En barriere i dag er fx, at der mangler fælles administrative systemer og fælles prioritering af ressourcer på tværs af organisatoriske enheder og sektorer.

3 Inddragelse af eksterne parter fx andre regioner, universiteter, hospitaler, private virksomheder og internationale miljøer kan i nogle tilfælde være helt afgørende for en CAG s succes. Kriterier, der skal opfyldes for at komme i betragtning til en CAG CAG s udvælges med afsæt i åbne opslag, og udvælges af Executive Committee for CHSP. De nærmere kriterier for de enkelte opslag af CAG s aftales/fastlægges løbende af parterne bag samarbejdet. For at kunne komme i betragtning som CAG (i første fase/2017) vil opfyldelsen af følgende kriterier (listet i ikke prioriteret rækkefølge) blive vægtet: Stor klinisk betydning for større patientgrupper En stærk fælles vision At den translationelle nødvendighed af forankring i klinikken er til stede Klar klinisk målbarhed og potentiel samfundsøkonomisk gevinst Excellent forsknings- og/eller klinisk miljø Skal kunne bidrage til udviklingen af uddannelsen indenfor CAG ens område En tydelig og stærk forskningsledelse der både har videnskabelig merit og organisatorisk kompetence Potentiale for kommunikation og outreach Stærkt internationalt netværk og plan for udvikling af det En klar og dokumentarbar implementeringsplan Troværdig gennemførlighed Potentiale for at opnå eksterne bevillinger Endvidere vil det indgå i vurderingen af den enkelte ansøgning, om området har behov for det organisatoriske løft, som ligger i udpegningen til CAG. Således vil et modent og fagligt stærkt miljø ikke nødvendigvis blive udpeget som CAG, hvis den fælles CAG-organisering og det faglige indhold ikke tilfører et markant fagligt løft af området til gavn for patienterne, og/eller at det foreslåede CAG-område i sig selv ikke tilføres væsentlig merværdi ved udpegningen. Incitamenter for at indgå i CAG er En velfungerende og moden CAG, der har dokumenteret, at den kan drive samarbejdet og den faglige udvikling, vil forventelig blive omdrejningspunktet/kernen/det naturlige afsæt for større strategiske prioriteringer på området i fremtiden. I den opbyggende fase vil de enkelte CAG er få adgang til følgende: Adgang til topledelserne i begge organisationer KU og Region H (adm. topledelse og hospitalsdirektører) i executive board via direktøren for CHSP. Dvs. ledelsesopbakning til at sikre gennemslagskraft og udbredelse mv.

4 Hjælp til at bygge og drive CAG erne fx adgang til bistand fra CHSP s sekretariat, management af økonomi i CAG, dokumentation af opsatte mål, afholde konferencer m.m. Easy access til bistand fra regionens og KU s støttefunktioner (funding, juridisk rådgivning, creodk, en indgang, etc. ) Basisfinansiering af hver CAG på 1 mio. kr. samt støtte til ph.d.-uddannelse (se opslagstekst). Organiseringen af CAG er Organiseringen af en såkaldt CAG kan foregå på mange måder, og organiseringsgraden kan være meget forskellig fra CAG til CAG. Allerede i dag eksisterer der CAG-lignende samarbejder af både formel og uformel karakter. Disse skal selvfølgelig fortsætte. At blive CAG i CHSP-regi forudsætter dog en mere officiel anerkendelse af samarbejdet og dets vigtighed i begge organisationer. Det er helt centralt, at CAG en har en tydelig faglig ledelse, som også er villig til at tage ansvar for den organisatoriske side af samarbejdet. CAG-ledelsen skal kunne sikre samarbejdet på tværs af de organisatoriske grænser og være udfarende i at udvikle en pallette af faglige tiltag. Strukturelt består en CAG af en række personer, der vil samarbejdet og sammen gennemfører en række tiltag for at styrke forskning og behandling. Personerne har fundet sammen om en eller flere faglige problematikker/emner. Personerne skal komme fra både region og universitet - typisk vil flere hospitaler og minimum ét fakultet på universitetet indgå i CAG en. Personer fra andre universiteter og organisationer kan også være en del af en CAG og dens aktiviteter. Ledelsen består af en eller flere stærke fagpersoner fra universitet eller region, som fagligt skal arbejde tæt sammen med direktøren for CHSP. Det er vigtigt, at en CAG-ledelse har meget stærke internationale meritter og stor legitimitet i de faglige miljøer, der indgår. Det faglige indhold i CAG er De faglige tiltag har CAG en selv ansvar for at planlægge og afholde. I det daglige arbejde er CAG er selvledende og må påtage sig et engageret ansvar for den tværgående udvikling af deres faglige område. De faglige tiltag kan være mangfoldige af karakter. Man kan afholde forskningsseminarer, organisere uddannelsesaktiviteter, sammen udvikle nye kliniske retningslinjer og organisere workshops, hvor man sammen diskuterer faglige udfordringer: Hvad består problemet af i hverdagen? Hvilken viden har vi allerede? Hvordan kan denne viden bruges? Hvilken viden mangler vi for at løse det kliniske problem? Et andet vigtigt fagligt tiltag er at udarbejde fælles, større internationale ansøgninger.

5 CAG er dokumenterer deres resultater og stiller dem til rådighed for andre for på den måde at inspirere til et generelt øget samarbejde mellem Region H og KU. Endemålet for en fuldtudviklet CAG er, at både forskning, klinik og uddannelse skal være enestående, og at det fulde potentiale inden for området realiseres. CAG er er ansvarlige for at identificere og iværksætte idéer og tiltag, der kan bidrage til et styrket samarbejde, og prioriteringen af disse tiltag sker på baggrund af gennemarbejdede forretningsplaner. Finansieringen af CAG er Finansieringen af en CAG skal se som en tretrinsraket. Første trin består af en basisfinansiering fra KU og Region H sammen. Denne finansiering dækker primært CAG-ledelsen og de grundlæggende faglige tiltag, der skal skabe fagligt liv i CAGkonstruktionen. En del af basisfinansieringen vil endvidere være i form af midler øremærket til ph.d.-projekter. Andet trin handler om, at det forventes, at CAG-konstruktionen kan tiltrække en høj grad af ekstern finansiering. Denne finansiering vil både kunne drive forskning, uddannelse og kliniske aktiviteter. Der vil blive givet støtte fra centralt hold til at udvikle den fornødne finansieringsstrategi. Tredje trin i raketten handler om, at en velfungerende og moden CAG, der har dokumenteret, at den kan drive samarbejdet og den faglige udvikling, forventelig vil blive omdrejningspunktet for større strategiske prioriteringer i fremtiden. Infrastruktur og netværksbyggende organisationer vil blive udviklet med CAG erne som basisstruktur. De første skridt i etableringen af en CAG Første skridt i etableringen af en CAG er således, at en række stærke fagmiljøer (repræsenteret af en række fagligt stærke fagpersoner) finder sammen omkring en klar faglig profil og en række ønskede faglige samarbejdsaktiviteter. Det er vigtigt at disse miljøer håndterer et svært strategisk dilemma. Man skal på den ene side have en klar profil med international højde. På den anden side er det vigtigt at skabe en bred opbakning til CAG ens arbejde gerne med repræsentation af alle relevante hospitalsafdelinger. Ligeledes er det vigtigt, at miljøerne finder sammen om en CAG leder og viceleder, der evner at løfte både det faglige og organisatoriske samarbejde. Første opgave bliver at beskrive CAG en og dens arbejde i en række dokumenter, som kan bruges i en officiel ansøgningsproces, der vil have fokus på at vurdere CAG ens evne til at opnå de skitserede ønskede effekter. Eksempel på en CAG.

6 En CAG kunne i fremtiden eksempelvis se sådan ud: En CAG-ledelse bestående af 6 personer har skabt CAG en. 4 af disse er kliniske professorer på forskellige hospitaler i regionen (1 af disse er også klinikchef på Rigshospitalet), 1 person er professor og viceinstitutleder på et af KU SUND s basale institutter, og 1 person er ledende overlæge på regionens største kliniske afdeling inden for dette faglige område. Flere fagpersoner har været med til udviklingen af CAG en og dens faglige indhold, men det er disse 6 personer der har været de drivende kræfter. Executive Board har udpeget den ene kliniske professor med størst forskningsportefølje som CAG-leder og KU-professoren som vicecag-leder. Disse to CAG-ledere refererer (i deres funktion som CAG-ledere) til direktøren for den nyoprettede samarbejdsorganisation Copenhagen Health Science Partners (CHSP). Den samlede CAG-ledelse har fået omkring mere end 75 aktive fagpersoner både på KU og i regionen med i samarbejdet. Kernen er en faglig profil og en række faglige samarbejdsprojekter, som man sammen vil tage ansvar for at drive fremad med stor kraft. CAG ens profil og dens samarbejde er beskrevet i en række tydelige dokumenter med blandt andet de faglige aktiviteter, der er tænkt gennemført i de første tre år. En række ledere i både KU og Region H regi er taget i ed omkring disse aktiviteter for at sikre bred organisatorisk opbakning til CAG ens arbejde og faglige udvikling. Dokumenterne har også været brugt i den ansøgningsproces, som CHSP har stået for hen over nytår 2016/17. Hermed opnåede CAG en sin officielle godkendelse.