Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Transkript

1 Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en del af deres hverdag. På samme måde kan de også sørge over fx kæledyret der dør, forældres skilsmisse, kammerater der rejser væk. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Men ens nærmeste er ofte selv hårdt ramt, og det kan derfor være svært at hjælpe andre, hvor gerne man end vil. Barnet har ofte brug for ekstrahjælp fra de voksne barnet dagligt har kontakt med i institutionen. Børn, der oplever forældrenes skilsmisse, livstruende sygdomme i familien, at miste en far, en mor, en bror, en søster eller bedsteforældre, har brug for særlig omsorg i en kortere eller længere periode fra den nærmeste familie og fra de nære voksne i daginstitutionen. Medarbejdere kan meget let føle sig magtesløs i livets svære øjeblikke, derfor har Børnegården forsøgt at give et redskab, der beskriver hvordan vi forholder os til børn, familier eller kolleger, der rammes af sorg. Der kan selvfølgelig ikke opstilles en færdig plan for, hvordan vi skal klare den enkelte situation, men en omsorgshandleplan vil være en god hjælp til at få afklaret, hvem der gør hvad i den enkelte situation. På den måde håber vi på at være mere parat til at yde den rigtige omsorg, på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde. Det kan bl.a. ske ved en nænsom, medfølende, åben og lyttende dialog. Vi har beskrevet en enkel handleplan på 4 områder, der hver for sig omhandler situationer med muligheder for sorg- og krisereaktioner: 1. Når barnet oplever forældres skilsmisse 2. Når barnets mister en far, mor eller søskende 3. Alvorlig ulykke dødsfald i institutionen 4. Alvorlig sygdom og dødsfald blandt medarbejderne 1. Når barnet oplever forældres skilsmisse Familiemønstrene er under stadig forandring og mange konflikter i ægteskabet ender med en skilsmisse. Det skønnes at hvert 3. danske barn oplever en skilsmisse i hjemmet og mange lever derfor adskilt fra den ene af forældrene. De fleste familier finder en fornuftig løsning som tager hensyn til børnene. Hvis børnene oplever adskillelsen som en psykisk belastning, vil det påvirke barnet hverdag i daginstitutionen. Barnet kan reagere med f.eks. gråd, klæbende adfærd, usædvanlig udadvendt eller indadvendt adfærd, problemer med at adskille fantasi og virkelighed, voldsomhed eller sårbarhed i forhold til konflikter, tanker om skyld. Disse signaler fra barnet må selvfølgelig tages alvorlig og snakkes igennem med forældrene. Hvis skilsmissen opleves kaotisk for barnet, kan vi gøre følgende: a) Når en medarbejder bliver bekendt med en skilsmisse er det vigtigt at alle medarbejdere bliver bekendt med dette, for at kunne støtte barnet bedst muligt. b) Den primære medarbejder opfordrer forældrene til at skabe en åben dialog omkring skilsmissen. c) I samarbejde med forældrene skal vi hjælpe barnet bedst muligt i hverdagen og give barnet den ekstra omsorg det har behov for. 1

2 d) Medarbejderne skal skabe klare aftaler i hverdagen vedrørende aflevering-afhentning og formidle de nødvendige oplysninger i institutionens afkrydsningssedler og stamkort. e) Vi skal undgå at blive part i sagen. f) Hvis situationen går i hårdknude for forældrene og statsamtet derved bliver inddraget i beslutningen omkring forældremyndighed og samkvemsret, skal vi have en tydelig information om aftalerne, så misforståelser undgås. g) Hvis konflikterne fortsætter vil kommunens sagsbehandler ofte blive inddraget og vi vil blive bedt om en udtalelse om barnets trivsel. h) Forebyggende samtalehjælp vil kunne tilbydes forældre og medarbejdere og der kan evt. bevilges eksta timer til stuen, så den fornødne tid vil være til stede i en periode. 2. Når barnet mister en far, en mor eller søskende Hvert år mister over danske børn under 18 år deres far eller mor. Derfor er det godt at være forberedt på hvordan vi skal handle, hvis situationen skulle opstå i institutionen. Hvis dødsfaldet sker pludseligt, har familien ikke haft mulighed for et sidste farvel, som ved et forventet dødsfald p.g.a. alvorlig sygdom. Ensomhed, fortvivlelse, vrede, kaos og uoverskuelighed kan derfor fylde hverdagen for de efterladte både voksne og børn. Det vil være en god hjælp, hvis vi som medarbejdere ikke er bange for at tale med de forældre og børn, der er ramt af sorg at kunne være nærværende. Vi må dog også respektere at vi som medarbejdere kan have personlige tab, der gør det ekstra svært at tale om døden. I tilfælde af en forældres død kan vi gøre følgende: a) Lederen kontakter så hurtigt som muligt hjemmet enten personligt eller ved et brev og udtrykker vor medfølelse. b) Lederen informerer kort de øvrige forældre ved opslag. c) Lederen informerer andre institutioner i området. d) Institutionens flag går på halv på selve dagen og ved begravelsen.(på hel efter begravelsen) e) De berørte stues medarbejdere og leder deltager i begravelsen/bisættelsen. f) Stuens medarbejdere sender en blomsterhilsen til ægtefællen. g) Den berørte ægtefælle tilbydes samtale med stuens medarbejdere og evt. leder. h) Der ydes ekstra omsorg til det berørte barn, så længe der er behov. i) Den primære medarbejder indfører en dagbog som hjælp til barnets sorgbearbejdning. Her kan barnet, forælder, medarbejdere fortælle historier, der lindre smerten og skaber afklaring og håb. j) Man kan evt. besøge gravstedet med barnet. 3. Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen En daginstitution er normalt et meget trygt sted at opholde sig og vi gør en stor indsats for at forebygge ved at være et skridt foran og ved opsyn. Bestyrelse, ledelse og medarbejdere har ansvaret for en optimal sikkerhed på legepladsen og at ture ud af huset foregår på betryggende måde. Derudover skal medarbejderne være rustet til førstehjælp og forebyggelse af brand. Ingen 2

3 kan dog gardere sig 100% imod at ulykker. Hvis "det, der ikke må ske, sker" - er der flere ting, der skal gøres: a) Stands ulykken: Skab overblik, bevar roen, og sørg for at sikre at de børn og voksne der ikke er kommet til skade, for at ulykken ikke skal blive større end den er. Skab overblik om der er nogen der skal have livgivende førstehjælp. b) Livreddende første hjælp. Første hjælperen skal: Sikre vejrtrækningen hos den tilskadekomne + Sikre cirkulationen hos den tilskadekomne.(se. Falck Førstehjælp) c) Kontakt alarmcentral 112 og få assistance fra ambulance/politi. Oplys det telefon nummer du ringer fra, samt navn og adresse. Hvor er ulykken sket. Hvad er sket. Hvor mange tilskadekomne.yd førstehjælp indtil hjælpen når frem. (se Falck førstehjælp) d) En medarbejder tager med barnet på skadestuen. e) Hvis ulykken sker på en tur, skal institutionen også kontaktes. f) I tilfælde af en dødsulykke, er det politiet der underretter forældrene. g) Derudover skal betyrelsesformand og kommunens leder af dagpasning underrettes af leder/souschef. h) Kontakt evt. Falck for krisehjælp til personalet i) Børnene samles evt. stuevis og får fortalt om ulykken på en enkel måde. j) Leder/souschef og en pædagog kontakter alle forældre med henblik på afhentning af børnene hurtigst muligt. Der ringes også til hjem med børn, der er fraværende. k) Leder/souschef skriver et kort og klart brev om forløbet, som hvert hjem får med ved afhentningen. Brevet sendes til fraværende børn. l) Alle medarbejderne bliver i institutionen og de medarbejdere der ikke er mødt, kontaktes og mødes med de øvrige. Situationen tales igennem. m)næste formiddag holdes en samling med flag på halv. Et lys tændes, stilhed i kort tid. Syng evt. en sang som den dræbte godt kunne lide. n) Efter aftale med familien gives evt. meddelelse om tid og sted for begravelsen/bisættelsen. I tiden efter dødsulykken, er det vigtigt af holde kontakt med familien. 4. Alvorlig sygdom og død blandt medarbejdere Ingen vil være uberørt, hvis en kolleger bliver alvorlig livstruende syg og siden dør. Det vil fylde meget i institutionen og der vil være behov for at der tales åbent om situationen. Medarbejderes indbyrdes relationer er forskellige og derfor vil man også opleve smerten med forskellig styrke. Hvis medarbejdere har andre tab i livet der ikke er færdigbearbejdet, så vil et dødsfald ofte aktivere en ny dyb smerte, som skal have tid til at læges. Under sygdom: a) Ved akut ildebefindende eller bevidstløshed skal pårørende straks kontaktes. Kontakt numre er på personale stamkortene, som står sammen med børnenes stamkort. Nye medarbejdere skal sørge for at lave et sådant stamkort. b) Det er vigtigt, at kollegerne fastholder kontakten til den syge ved besøg, breve, telefonsamtaler 3

4 samt sende nyhedsbreve fra institutionen. c) På personalemøderne tales om, hvordan vi bedst kan støtte den syge kollega bedst muligt og hvordan stuen kan støttes. d) Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, der skønnes nødvendigt. Ved dødsfald: e) Når dødsfaldet er sket, holder vi en samling med alle børn og personale, evt. stuevis, og hejser flaget på halv, tænder et lys, holder stilhed i kort tid. Syng evt. en sang som den døde godt kunne lide. f) Måske er det her vi taler om at være ked ad det, at savne og sørge - måske er det på stuen senere på dagen. Alle børn får et brev med hjem - brevet sendes til fraværende børn. g) Medarbejderne deltager så vidt muligt i begravelsen/bisættelsen og der sendes en buket fra institutionen. h) Den afdøde mindes på stuen en tid efter med et foto eller andre ting på en mindeplads. Lederen kan evt. tage kontakt til medarbejderens pårørende og udtrykke vor medfølelse. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. Men erfaringen viser, at sorg oftest tager tid, og det ikke nytter at flygte fra den. Ved at acceptere de tanker og følelser der kommer, kan sorgen langsomt lindres, og der vil igen være plads til glæde i livet. Litteratur: Fredman, Glenda: Samtaler om døden -Psykologisk forlag Jacobsen, Anne: Børn og sorg - om børns reaktioner på tab og død Hans Reitzels Forlag Sterlund, Jette: Må man få legetøj med i himlen? -Thorup Kübler-Ross, Elisabeth: Om børn og døden - Hans Reitzels Forlag Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? -Gyldendals Undervisning Dam, Anette m. fl.: Vi har mistet et barn -Idons Forlag Petersen, Hans Lauge: Kære Anne Stine -Jelling Bogtrykkeris Forlag Davidsen-Nielsen, Marianne: Den Nødvendige smerte -Gyldendal Davidsen-Nielsen, Marianne: Blandt løver -Socialpædagogisk Bibliotek Sønderbo, Susanne: Når Håbets Grene Bliver livets træ -Unitas forlag Brørup Mogens m. Flere: Den nye psykologihåndbog Gyldendals forlag Børnebøger: Du vil altid være min far;:de Bode, Ann -Flachs: Sådan var det, da Petras forældre blev skilt Gydal, Monica -Carlsen Far bor i Borgergade nu: Maar, Nele -Gyldendal Allerkæreste søster: Lindgren, Astrid -Gyldendal Musen Malle Knudsen, Per Holm Farvel Rune Kaldhol, MaritGyldendal Liv og død Velthuijs, Max alma Når man dør, får man det så bedre? Breebaart, Joeri & Piet Forum Marvi Myrebjørn fatter håb O Toole, Donna Ørnens Forlag Farfars Lajka Wahl, Mats -Carlsen Relevante telefonnumre: Ambulance 112 Kræftens Bekæmpelse: Falck Kriseberedskab:

5 Forældreforeningen "Vi har mistet et barn": GGK's Børnerådgivning: (uden for normal arbejdstid ) Institutionsleder Jens Ole Clausen: mobil Bestyrelsesformanden Erik Sparre Sørensen Psykolog i græsted-gilleleje kommune: Præst i Blistrup: Tina Hastrup von Buchwald