Direktionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013

Transkript

1 Direktionssekretariatet Beredskabsplan Norddjurs Kommune 2013 Sidst opdateret den:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Forord og formål Planens opbygning Ajourføring af beredskabsplanen Afprøvning af beredskabsplanen Aktivering og drift af krisestaben Indledning Alarmering og aktivering af krisestaben Krisestabens opgaver Mødeafholdelse Krisestabslokaliteter Afløsning Samarbejde med andre myndigheder Information til krisestaben Tilgang af informationer Behandling og vurdering af informationer Overvågning af kommunikationsmidler Iværksættelse af intern rapportering Udarbejdelse af det samlede situationsbillede Kommunikation fra krisestaben Krisekommunikation Kommunikationsmetoder Koordinering af handlinger og ressourcer Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over ressourcer Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Opfølgning af iværksatte tiltag Operativ indsats Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Oversigt over delplaner Specielt om terrortrusler eller terrorhandlinger Links til brug for krisestaben Bilagsliste Bilag nr. 1 Telefonliste krisestab intern Bilag nr. 2 Telefonliste krisestab ekstern Bilag nr. 3 Organisationsdiagram Bilag nr. 4 Logbogsskabelon Bilag nr. 5 Udkast dagsorden krisestab Bilag nr. 6 Krisestabens sekretariat Bilag nr. 7 Status- og situationsrapporter Bilag nr. 8 Samlet situationsbillede Bilag nr. 9 Ressourceoversigt Bilag nr. 10 Lovgiving Bilag nr. 11 Lokal beredskabsstab Østjyllands politi Bilag nr. 12 Beredskabsforanstaltninger, national beredskabsplan Bilag nr. 13 Forside til retningslinjer for indsatsledere Bilag nr. 14 Informationsteknik og tips Bilag nr. 15 Øvelseskalender 2

3 1 Indledning 1.1 Forord og formål Beredskabsplanen er udarbejdet efter principperne i beredskabsstyrelsens vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning og kan anvendes på tværs af flere forvaltninger som et enkelt og funktionelt værktøj til at yde en forsvarlig indsats ved ulykker, kriser eller katastrofer. Den samlede beredskabsplan er et hjælpemiddel, der beskriver hvorledes en uvant og kritisk situation hurtigt skal løses for, at der hurtigst muligt igen kan opstå en normaldrift og dagligdag for kommunens borgere og brugere. Beredskabsplanen skal anvendes af den kommunale ledelse ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige som i ekstraordinære situationer. Beredskabsplanen skal sikre en effektiv varetagelse af Norddjurs Kommunes ansvar og opgaver i forbindelse med at sikre, at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer beskrive hvorledes hændelser, der realistisk kan forekomme, og som går udover hvad der regnes som normalrisiko, konkret skal håndteres kunne iværksætte en alarmering internt såvel som eksternt kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø, ved ulykker og katastrofer herunder terror- og krigshandlinger skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver sikre, at beredskabsplanlægningen er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning indgår i daglige arbejdsrutiner på alle niveauer. 1.2 Planens opbygning Beredskabsplanen bygger på kommunens daglige organisation suppleret med etablering af en krisestab med tilhørende støttefunktioner. Skema over kommunens overordnede organisation findes i organisationsdiagrammet for Norddjurs Kommune i bilag nr. 3. De enkelte direktører er ansvarlige for, at aftaleholderne udarbejder delplaner og operative indsatsplaner for aftaleenheden, samt at disse løbende opdateres efter behov. Findes der flere enheder i aftaleenheden, udarbejdes der operative indsatsplaner for hver enhed. Direktøren for hvert fagområde er ansvarlig for, at der foreligger en komplet sikkerhedskopi af egne planer (delplan og operative indsatsplaner). Udvikling og ajourføring er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i den daglige arbejdsrutine på alle niveauer. Delplaner og operative indsatsplaner er ikke medtaget i den generelle del, men opbevares, hvor de påtænkes at skulle anvendes. Planen som helhed inkl. samtlige delplaner findes så vidt muligt på kommunens hjemmeside under punktet Norddjurs - planer. 1

4 En backup-udgave af den samlede beredskabsplan i papirform findes endvidere hos Brand og Redning Djursland. Kan rekvireres ved henvendelse til mailadressen brand@norddjurs.dk. Beredskabsplanen for Norddjurs Kommune er opdelt i 3 planer og består af: generel del delplaner operative indsatsplaner Principopbygning af kommunens samlede beredskabsplan. Delplaner Operative indsatsplaner : Angiver de fælles informationer og indeholder bl.a. aktivering og drift af krisestaben orienterings-, kommunikations- og informationshåndtering koordinering af handlinger og ressourcer operativ indsats generelt oversigt over delplaner links til relevante internetsider. 2

5 Delplaner: Udarbejdes for de forskellige forvaltninger med tilhørende institutioner. Opbygges efter samme princip som den generelle del. Sundhedsberedskabsplanen er en lovpligtig plan og en del af delplanen for sundhedsområdet. Operative indsatsplaner: Indeholder retningslinjer for den operative håndtering af konkrete hændelsestyper. Disse planer beskriver tiltag, der hurtigt skal iværksættes i forbindelse med et akut uheld, ulykke eller en krisesituation. Det er med andre ord førsteindsatsen og hjælpemidlet til at igangsætte de næste faser. Disse planer er udarbejdet af de enkelte forvaltninger, til varetagelse af den operative indsættelse ved pandemisk influenza, forurening af drikkevandet etc. Operative indsatsplaner kan også være lokale brand- og evakueringsplaner på institutioner etc. Instrukser skabeloner formularer lister opslag, er bilag til planer som kan være nyttige hjælpe/huskeredskaber. 1.3 Ajourføring af beredskabsplanen Den generelle beredskabsplan for Norddjurs Kommune ajourføres ved Brand og Redning Djurslands og direktionssekretariatets foranstaltning. Ajourføringen af delplaner og operative indsatsplaner er den enkelte aftaleholders ansvar. Rettelser skal indsendes til direktionssekretariatet, der vil foranstalte rettelserne udført på kommunens hjemmeside og i backup-udgaven hos beredskabsafdelingen. Mindst en gang i hver valgperiode, eller når udviklingen gør det nødvendigt, skal beredskabsplanens generelle del revideres og godkendes i kommunalbestyrelsen. For at gøre en løbende opdatering af kontaktoplysninger så smidig som mulig, vil disse ændringer ske uden politisk behandling. Operative indsatsplaner skal ajourføres én gang om året af de af direktørerne udpegede ansvarlige chefer og ledere i underliggende afdelinger, som planerne gælder for. Tidspunkt for ajourføring skal fremgå af de enkelte delplaner. Planerne på alle niveauer skal derudover holdes ajourført eller revideres når: lovgivningen stiller krav om det der er indikationer for, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det kommunens organisation eller ansvarsområder ændres væsentligt. 1.4 Afprøvning af beredskabsplanen Det skal tilstræbes, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesniveau. Den enkelte forvaltning skal tilstræbe, at der 1 gang årligt i forbindelse med ajourføring af egne planer foretages en varslet eller uvarslet alarmeringsøvelse ved en udvalgt hændelse. Såfremt der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig, kan der for at opsummere planer mv. afholdes en øvelse, hvor alle nøglepersoner deltager. Øvelsesaktiviteten for den generelle del fremgår af bilag nr

6 2 Aktivering og drift af krisestaben 2.1 Indledning Alle erfaringer viser, at det i krisesituationer er vigtigt, at der hurtigst muligt etableres en effektiv kriseledelse (her nævnt som krisestaben), som har den fornødne kompetence og grundlag til rationelt at kunne håndtere en akut kritisk situation. Krisestaben skal bl.a. være i stand til at samordne og koordinere med relevante myndigheder på andre niveauer og mellem forskellige sektorer samt sørge for, at de samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt. Krisestaben er omdrejningspunktet for kommunens samlede krisestyring. Afhængigt af den konkrete krise løser krisestaben en række generelle opgaver, som kommunen er ansvarlig for. 2.2 Alarmering og aktivering af krisestaben Etablering af krisestab Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Den kan også indgå via en institution eller en højere myndighed (eksempelvis fra sundhedsstyrelsen ved pandemisk influenza) til en forvaltningsdirektør eller borgmesteren. I henhold til den indkomne melding vil de derefter vurdere og iværksætte den nødvendige aktion ud fra den generelle plan og de operative indsatsplaner. Bedømmes situationen til at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en krisestyringsstab, vil dette foregå via direktionen, beredskabschefen, hans stedfortræder eller indsatslederen. Borgmesteren og/eller direktørerne vurderer sammen med beredskabschefen eller hans stedfortræder ulykkens eller katastrofens omfang og beredskabsniveau. Derefter alarmeres de personer, der skal indgå i krisestaben i henhold til beredskabsniveauet. Staben ledes, organiseres og bemandes eventuel yderligere ad hoc efter den konkrete krise (fastlægges på 1. møde i krisestaben). Se hertil udkast til dagsorden for krisestaben i bilag nr. 5. Krisestaben er det kommunale styreelement, der etableres, når henholdsvis beredskabsniveau I og II iværksættes. Beredskabschefen fungerer som krisestabens koordinator. Beredskabsniveau I iværksættes, når en hændelse indenfor kommunens område eller bredende sig ud over flere kommuners område, har en så alvorlig karakter dog uden at kunne betegnes som en større ulykke eller katastrofe, at det vurderes nødvendigt med en koordinerende krisestab. Alt efter beredskabsniveau består krisestaben typisk af: Beredskabsniveau I (lav) beredskabschefen samt involverede forvaltningsdirektører og forvaltningschefer kommunikationsmedarbejder og IT-medarbejdere i krisestabens sekretariat gruppen kan suppleres efter behov med interne og eksterne fag- og nøglepersoner. Til krisestabsmøderne deltager (afhængig af hændelsen) en logbogsfører og telefon/mailmedarbejder fra krisestabens sekretariat. 4

7 Såfremt det vurderes, at beredskabsniveau I skal aktiveres, iværksættes den nødvendige alarmering og der sker snarest muligt information til borgmesteren eller dennes stedfortræder samt kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabsniveau II iværksættes ved større ulykker, kriser og katastrofer, eventuelt bredende sig over flere kommuners område, hvor der kræves samarbejde, koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens fagforvaltningsområder samt eksterne myndigheder. Beredskabschefen kan i særlige tilfælde sætte dele af beredskabsplanen i kraft, ligesom forvaltningsdirektørene m.fl. kan sætte egne delplaner i kraft. I alle tilfælde skal der ske en information snarest til borgmester og kommunaldirektør eller til disses stedfortrædere. Alt efter beredskabsniveau består krisestaben typisk af: Beredskabsniveau II (høj) borgmesteren eller hans stedfortræder kommunaldirektøren eller hans stedfortræder direktionssekretæren med logfører, kommunikationsmedarbejder, referent involverede direktører beredskabschefen eller hans stedfortræder ad hoc funktioner, som er involveret i krisen. Støttefunktioner til krisestaben kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere miljø/teknik- medarbejdere (situationsbillede Gis-kort) logfører 2 sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) logistik (holdleder fra beredskabet). Om krisestabens sekretariats opgaver se bilag nr. 6. 5

8 GIS Teknik/miljø Stabschef Borgmester Log (2) Direktionssekretariatet Kriseleder Kommunaldirektør Krisestaben Referent Sekretariatschef Situationsbillede (1) Teknik/miljø Kommunikations medarbejder direktionssekretariatet Log (1) Sekretær Direktionssekretariatet Krisekommunikation (1) Sekretær Direktionssekretariatet Ad hoc* Direktør Ad hoc* Forvaltningschef Sikret kommunikation Beredskab indsatsleder (SINE) Logistik Beredskab holdleder Beredskabschefen IT (IT ENH) Støttefunktioner * antallet af direktører / forvaltningschefer i krisestaben kan variere alt efter krisens art og omfang. 6

9 Det skal af de enkelte delplaner fremgå, hvordan der skal ske alarmering. For liste over andre myndigheder og fagfolk, som alt efter krisens art med fordel kunne inddrages i krisestaben, se bilag nr. 2. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Når en større ulykke, krise eller katastrofe, f.eks. en naturkatastrofe, udvikler sig i et sådant omfang, at politidirektøren for Østjyllands Politi beslutter at etablere et overordnet styreelement ( Beredskabsstaben ), vil bl.a. koordineringen af de involverede kommuners ressourcer styres via dette element. I sådanne situationer, som i alle andre situationer, skal den kommunale krisestabs organisation og funktion kunne tilpasse sig fleksibelt i forhold til opgaven. Såfremt politidirektøren har etableret Beredskabsstaben, skal den kommunalt etablerede krisestab kunne afgive en eller flere forbindelsesofficerer til dette styringselement. Politidirektøren angiver retningslinierne for oprettelse af et lokalt eller regionalt, overordnet, tværgående koordinerende styringselement, Beredskabsstaben. Se kapitel 2.7 og lokalt beredskab ved politiet i bilag nr Krisestabens opgaver Krisestyringsstaben har til opgave at understøtte den tekniske indsats i indsatsområdet samt at koordinere kommunens øvrige opgaver i relation til den igangværende indsats. For eksempel omprioritering af kommunens samlede opgaver og omfordeling af kommunens ressourcer, indkvartering og forplejning af evakuerede m.fl. Der skal så hurtigt som muligt kommunikeres om den opståede krise til kommunens borgere og brugere, se nærmere herom i kapitel 4.1. Overblik over skadested og de dertilhørende stabe samt kommunikationslinjer: 7

10 2.4 Mødeafholdelse Krisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. Dagsorden for møde i krisestaben findes i bilag nr Krisestabslokaliteter Krisestaben kan udøve sin funktion fra mødelokale 250 på rådhuset i Grenaa (adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa). Er krisen alvorlig og fremkommet pludseligt, og alle kommunikationsmuligheder således er nedbrudt, skal niveau II - krisestaben mødes uden varsel i mødelokale 250 på rådhuset i Grenaa. Krisestabens lokaliteter består i sin helhed af: Operationsrummet med krisestabens medlemmer samt hjælpere (logbogsfører og telefon/mailpasser) Sekretariat med informationsmedarbejdere og IT-medarbejdere. I situationer hvor det ikke er muligt at benytte mødelokale 250 på rådhuset i Grenaa bruges undervisningslokalerne hos Brand og Redning Djursland som alternativ krisestabslokalitet (adresse: N. P. Josiassens Vej 1, 8500 Grenaa). 2.6 Afløsning Krisestaben vurderer selv, hvorvidt der skal iværksættes en afløsnings- og/eller vagtordning, såfremt krisen er langvarig. 2.7 Samarbejde med andre myndigheder En ulykke vil ofte kræve indsats fra flere forskellige myndigheder, der hver har deres ansvarsområder og ekspertise. Det gælder først og fremmest det kommunale redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet, men det kan også være relevant at samarbejde med nabokommuner og Region Midtjylland. Det kommunale redningsberedskab Beredskabsstyrelsen har i 2009 udgivet Retningslinjer for indsatsledelse, der beskriver grundlæggende og overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipperne ved alle former for indsatser og kriser med flere aktører. Retningslinjen kan tilgås via link i bilag nr. 13. Politiets beredskabsstabe Da det er politiet, der koordinerer den samlede indsats, er det vigtigt, at krisestaben allerede fra krisens begyndelse etablerer samarbejde med politiet. Politidirektøren etablerer en lokal beredskabsstab med henblik på varetagelsen af koordinerende opgaver. Se lokalberedskabsstab ved politiet, i bilag nr. 11. Politiets beredskabsstab indgår i Den nationale beredskabsplan og Plan for det landsdækkende atomberedskab. Disse planer forefindes hos beredskabschefen og er kun til internt brug. Disse planer beskriver også trusselsniveauer og hvordan der udsendes beredskabsmeddelelser. Se Nationale beredskabsplaner, i bilag nr

11 3 Information til krisestaben 3.1 Tilgang af informationer Krisestaben kan forvente at modtage informationer fra: den lokale beredskabsstab ved politiet - evt. via SIkkerhedsNEttet, herefter SINE Beredskabsstyrelsen - evt. via SINE kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner direkte fra et/flere indsatssteder - evt. via SINE kommunens borgere nationale og internationale medier etc. Informationerne kan tilgå i form af f.eks.: telefon mail SMS telefax SINE personlig henvendelse pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.). 3.2 Behandling og vurdering af informationer Alle ind- og udgående relevante informationer samt stabens beslutninger registreres i en logbog. Lederen af krisestabens sekretariat, informations- og logdelen udpeger logbogsførere. Logbog skal føres efter skabelonen i bilag nr. 4. Relevante informationer forelægges derefter stabslederen i krisestaben. Indkomne mails, fax og evt. relevante telefonopkald til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til stabssekretariatet hvor de vurderes. Relevante informationer føres ind i logbogen og forelægges derefter stabslederen. Informationer, der indikerer behov for øjeblikkelig tiltag (hastemeldinger), afleveres direkte til stabslederen og føres i logbog snarest derefter med anmærkning om hasteinformation. Øvrige informationer indgår i det samlede situationsbillede og behandles på de berammede stabsmøder. Hvis de informationer, der tilgår staben, er af klassificeret eller følsom karakter, skal der tages stilling til, hvorledes disse oplysninger håndteres og behandles. 3.3 Overvågning af kommunikationsmidler I forbindelse med alarmeringen af krisestaben besluttes det, hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer, der skal indføres forstærket overvågning af og hvem der skal overvåge kommunens telefonnumre, mailadresser og øvrige kommunikationsmidler. 9

12 3.4 Iværksættelse af intern rapportering Umiddelbart efter krisestabens oprettelse gives der besked til involverede forvaltninger og/eller til skadestederne om, at der snarest efter aftale skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Der gives endvidere besked til de involverede om at hastemeldinger skal indsendes på samme vis. Se Status og situationsrapporter i bilag nr Udarbejdelse af det samlede situationsbillede At opstille og holde situationsbilledet ajourført kan være omfattende. Lederen af stabssekretariatet skal afsætte de fornødne ressourcer til denne opgave - eventuelt fra andre forvaltninger og Brand og Redning Djursland. Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. Se kapitel 5.3 og 5.4 være så kortfattet som muligt, samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise være udarbejdet jf. samlet situationsbillede til krisestaben i bilag nr. 8 og resourceoversigt i bilag nr. 9 evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres være klar til brug ved planlagte stabsmøder vurdere kommunens særlig risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. 10

13 4 Kommunikation fra krisestaben 4.1 Krisekommunikation Kommunikationsmedarbejderen indgår i krisestabens sekretariat. Kommunikationsmedarbejderen deltager alt efter hændelsen ved stabsmøderne. Der skal så hurtigt som muligt kommunikeres om den opståede krise til kommunens borgere og brugere. Målet er at få truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til kommunens borgere, ansatte og medier. Krisestaben vurderer i hver enkelt filfælde hvad der skal til, for at sikre en hurtig kommunikation og evt. varsling af berørte eller truede borgere evt. ved brug af medierne oplistet i bilag nr. 2. Det er vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig om situationen for at undgå misforståelser. Kommunikationsopgaven varetages i tæt koordination med politiet, eksempelvis i tilfælde af terror. På krisestabens 1. møde skal følgende fastlægges hurtigst muligt: hvem der udtaler sig på kommunens vegne foreløbige budskaber eventuelle ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen hvem skal opdatere kommunens hjemmeside hvem varetager kontakt til samarbejdspartnere og hvordan det skal ske. en af krisestaben udpeget person er talsmand i hver konkret situation embedslægen kan udtale sig om de sundhedsfaglige forhold regionen kan udtale sig om overordnede sundhedsmæssige forhold forsyningsvirksomhedens repræsentant kan udtale sig om tekniske forhold politimesteren udtaler sig om det, der berører ordensmagtens arbejdsområde styrelse, direktorat, militærenhed, beredskabscenter eller lign. instanser udtaler sig om deres arbejdsområde. Alle andre bør ikke udtale sig af hensyn til ikke at skabe forvirring og utryghed. Ved større hændelser bør der i samarbejde myndighederne imellem aftales egentlige pressemøder efter behov. Det skaber en vis ro i en forvirrende situation i stedet for løbende meddelelser fra forskellige instanser. Ved et pressemøde kan panelet supplere eller rette den enkeltes udtalelser. De informationsmæssige opgaver varetages derfor i tæt koordination med politiet og evt. beredskabsstyrelsens centrale kommunikationstjeneste. 4.2 Kommunikationsmetoder Kommunikationsmetode, sprog og symboler mv. vurderes alt efter krisen og den tidshorisont, der er til rådighed for at få informationen ud i tide. Det vigtigste er, at alle får korrekte informationer hurtigst muligt. Der henvises til informationsteknik og tips i bilag nr. 14. Kommunens borgere m.fl. skal have nem adgang til kontakt til kommunen og hjemmesiden vil hurtigst muligt blive opdateret med relevant viden. Pårørende, borgere, medier, ansatte m.fl. skal så tidligt som muligt og løbende orienteres om situationen samt om de tiltag kommunen foretager sig for at genoprette normal drift. 11

14 Informationer er en forudsætning for effektiv krisestyring. Et højt informationsniveau er krævende - både for afsendere (krisestaben og sekretariatets kommunikationsmedarbejder) samt for modtagere (medier, borgere og brugere). Planen bygger derfor på, at mest mulig information udarbejdes skriftligt, og at stabsmøderne ikke anvendes til orienteringer, men til koordination og beslutninger. 12

15 5 Koordinering af handlinger og ressourcer 5.1 Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Målet med krisestabens koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således en krise kan begrænses og der hurtigst muligt kan ske en normalisering. 5.2 Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Den enkelte forvaltning, afdeling, skole eller institution iværksætter selv sine handlinger og ressourcer, indtil krisestaben beslutter andet. Handlinger skal så vidt muligt følge relevante delplaner, indsatsplaner og operative planer. 5.3 Overblik over ressourcer For at krisestaben kan have et overblik over indsat-, klargjort- og ikke aktiverede ressourcer, opstilles disse i følgende kategorier og indgår i det samlede situationsbillede. Se kapitel 3.5 Indsat personel og materiel Aktuelle og klargjorte ressourcer af personel og materiel forberedt til umiddelbar indsættelse Ikke aktiverede ressourcer (reserver af personel og materiel). Ressourcer der er kritiske (dvs. ressourcer, som ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang, eller som der risikerer at blive mangel på, på længere sigt) markeres, jf. samlet situationsbillede og ressourceoversigt i bilag nr. 8 og bilag nr Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Krisestaben har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende kommunens handlinger og anvendelse af ressourcer. De enkelte anmodninger om bistand drøftes som udgangspunkt på stabsmøderne. Ved akut behov for iværksættelse af tiltag træffer stabschefen en beslutning og orienterer staben om det på næste stabsmøde. Alle beslutninger noteres i logbogen og udarbejdes i nødvendigt omfang som skriftlige ordre. 5.5 Opfølgning af iværksatte tiltag Krisestaben følger op på iværksatte handlinger på stabsmøderne ud fra følgende stikord: Afventer Iværksat Gennemført Annulleret. 13

16 6 Operativ indsats 6.1 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Denne generelle del af beredskabsplanen beskriver primært arbejdsopgaverne for krisestaben og krisestabens sekretariat. Kommunens principopbygning med en helhedsorienteret beredskabsplan betyder, at de mindre administrative opgaver i en krisesituation samt de operative opgaver findes i de enkelte forvaltningers delplaner og operative indsatsplaner, jf. kapitel Delplaner Der vil blive igangsat en proces for udfærdigelse af delplaner og der arbejdes på at sikre planernes tilgængelighed. Der findes følgende delplaner: Brand og Redning Djursland (Fælles med Syddjurs Kommune) Sundhedsberedskabsplan 6.3 Specielt om terrortrusler eller terrorhandlinger Politiets efterretningstjeneste (PET) foretager løbende en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Norddjurs Kommune skal være parat til en koordineret indsats. Politiet varetager den samlede koordinering og ledelse i tilfælde af større hændelser. Kommunernes og derved beredskabets ansvarsområder er de samme, uanset om en ulykke er forårsaget af terror eller ej, jf. sektoransvarsprincippet. Der kan være tale om 2 typer terror: Konventionel terror, der sker ved hjælp af bomber, sprængstoffer, håndvåben o.l. CBRM-terror er terror med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer. Har hidtil været begrænset, grundet det er vanskeligt at forberede og gennemføre CBRN-terror. Ved modtagelse af terrortrussel eller udført handling kontaktes straks. Meddelelse om en terrorhandling eller terrortrussel vil typisk indgå kommunen via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. I henhold til den indkomne melding vurderes og iværksættes det nødvendige jf. kapitel 2. Politi og redningsberedskab vil i samarbejde koordinere indsatsen. I tilfælde af terrorhandlinger eller terrortrusler over et større geografisk område, vil indsatsleder politi og beredskabschefen vurdere, om der er behov for at nedsætte den lokale beredskabsstab. Se vejledning om lokale beredskabsstabe. Ved operativ indsats med redningsberedskab, evakuering og forplejning mm. Informationsopgaven til borgere varetages i en terrorsituation normalt af politiet. 14

17 Supplerende informationer kan udsendes af kommunen efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kapitel 4. Beredskabsplanen er godkendt af Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse i møde den 10. december Jan Petersen borgmester / Jesper Kaas Schmidt kommunaldirektør 15

18 Links til brug for krisestaben Relevante links: Linket er beredskabsstyrelsens afsnit om kommunalt redningsberedskab med information om den kommunale opgave indenfor redningsberedskabet (Beredskabsloven) T.pdf Linket er information om indsatstaktik og stabsledelse Andre relevante links: Beredskabsstyrelsen Politiet Region Midtjylland Norddjurs Kommune Nyhedsindeks Sundhedsportal Brand og Redning Djursland Bilagsliste Bilag nr. 1 Telefonliste krisestab intern Bilag nr. 2 Telefonliste krisestab ekstern Bilag nr. 3 Organisationsdiagram Bilag nr. 4 Logbogsskabelon Bilag nr. 5 Udkast dagsorden krisestab Bilag nr. 6 Krisestabens sekretariat Bilag nr. 7 Status- og situationsrapporter Bilag nr. 8 Samlet situationsbillede Bilag nr. 9 Ressourceoversigt Bilag nr. 10 Lovgiving Bilag nr. 11 Lokal beredskabsstab Østjyllands politi Bilag nr. 12 Beredskabsforanstaltninger, national beredskabsplan Bilag nr. 13 Forside til retningslinjer for indsatsledere Bilag nr. 14 Informationsteknik og tips Bilag nr. 15 Øvelseskalender 16

19 Bilag nr. 1 Telefonliste til brug for krisestab og krisesekretariat Nøglepersoner Funktion Navn Kontakt nr. Kommunalbestyrelsen Borgmester Jan Petersen Økonomiudvalget Viceborgmester Torben Jensen Miljø- og Teknikudvalget Udvalgsformand Jens Meilvang Børne- og Ungdomsudvalget Udvalgsformand Mads Nikolajsen Voksen- og Plejeudvalget Udvalgsformand Niels Erik Iversen Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgsformand John Saaby Jensen Kultur- og Udviklingsudvalget Udvalgsformand Lars Møller Kommunalstab Funktion Navn Kontakt nr. Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Sekretariatschef Kim Bruun Nielsen Kommunikationsmedarbejder Mathilde Nørgaard Direktørområde Funktion Navn Kontakt nr. Direktør Kenneth Koed Nielsen Velfærd Skole- og dagtilbud Myndighedsafdelingen Sundheds- og omsorg Socialafdelingen Udvikling Kultur og udvikling Byg- og miljø Vej- og ejendomme Økonomi Økonomi og indkøb It Arbejdsmarked og borgerservice Løn og bogholderi Digitalisering Direktør Kim Kofod Hansen Direktør Eva Holm Iversen Lokalt beredskab Funktion Navn Kontakt nr. Brand og Redning Beredskabschef Leif Bang Djursland Viceberedskabschef Jan Recke Indsatsleder Stationen i Grenå Vagt Central Vagt Hoved nr. REKO

20 Bilag nr. 2 Telefonliste for ekstern bistand til krisestab Myndighed / virksomhed Funktion Navn/sted Kontakt nr. Regionen AMK (Akut Medicinsk Regionshuset Viborg Koordination) KOOL ( Koordinerende læge) Embedslægerne Midtjylland Support Administration Døgn telefon Miljøstyrelsen Support Administration Arbejdstilsynet Support Admin. Hadsten FødevareAarhus og Veterinær- Support Århus kontor Nord Østjyllands politi Support Århus Forsvaret Support Skive kaserne Hjemmeværnet HVK Djursland Support Vagttelefon Beredskabsstyrelsen Support Herning Midtjylland Falck Support Skejby Via indsatsleder Arbejdsmedicinsk klinik Support Århus ArbejdsMiljøcenter Randers (uden for åbningstid ringes direkte til Psykologgruppen af 1984 Aftale om psykologisk krisehjælp Randers ( ) Beredskabsstyrelsens Support Døgnvagtnummer kemikalieberedskabsvagt Giftlinjen Bispebjerg hospital Support For læger og andre prof. For alle andre Center for Biologisk beredskab Statens Serum Institut Support København Statens institut for strålehygiejne Support Døgnvagtnummer Sundhedsstyrelsen Naturatyrelsen Support København Miljøvagt i Norddjurs Kommune Support Akut Miljøservice Medier Medietype TV2 Østjylland TV Skejby P4 Østjyllands Radio Radio / TV Århus Djurslandsposten/Grenaa Bladet Ugeavis Grenaa Radio ABC / ALFA Radio Randers Århus Stifttidende Avis - netavis Århus Randers Amtsavis Avis - netavis Randers Midtjyllands avis Avis - netavis Silkeborg Lokalavisen Norddjurs Ugeavis Kolind

21 Bilag nr. 3 Organisationsdiagram

22 Bilag nr. 4 Logbogsskabelon Krisestaben Logbog Hændelse : Dato / Tidspunkt Bemærkninger : (oplysninger/ordrer/notater m.m.) Logbogsfører

23 Bilag nr. 5 Dagsordener for krisestaben Forslag til dagsordener til møder i krisestaben Dagsorden for 1. møde i krisestaben 1. Deltagere og referent 2. Situationen 3. Opgave 4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig 5. Fastlæggelse af organisation (daglig organisation, skeletbemanding af staben eller fuld bemanding af staben) 6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling) 7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere 8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl., økonomi, herunder bemyndigelser) 9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora 10. Krisekommunikation 11. Orientering og information af personale og borgere (evt fastlæggelse af pressemøde) 12. Erfaringsopsamling 13. Eventuelt 14. Opsummering af væsentlige beslutninger 15. Næste møde Dagsorden for efterfølgende møder i krisestaben Status og opdatering 1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede 2. Nøgleopgaver Koordination og beslutning 3. Opgave 4. Opgave 5. Krisekommunikation Andet 6. Punkter til erfaringsopsamling 7. Eventuelt 8. Opsummering af væsentlige beslutninger 9. Næste møde

24 Bilag nr. 6 Krisestabens sekretariat Krisestabens sekretariat Til støtte for krisestaben etableres et sekretariat bestående af medarbejdere fra direktionssekretariatet samt en medarbejder fra teknik/miljø (GIS-kort) og medarbejder til situationsbilledet fra teknik/miljø, hvis opgaver bl.a. er: Opgaver i krisens første fase: På 1. møde i krisestaben fastlægges, hvilke ansvarsområder og forvaltninger der er omfattet af krisen. Staben vurderer, om sekretariatets og stabens bemanding er tilstrækkelig. Skaffe oversigt over krisesituationen og hvilke konsekvenser den kan få for kommunens indbyggere og for kommunen som helhed. Udarbejde og iværksætte en handlingsplan. Sørge for at kommunens samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer. Samordne og koordinere med relevante myndigheder på alle niveauer og mellem forskellige sektorer. Informere kommunens indbyggere, brugere og evt. medier om situationen. Opgaver i krisestabens sekretariat Føre krisestabens log. Holde tæt kontakt med indsatsledelsen eller anden tilstedeværende på en lokalitet omfattet af en krise. Formidle de beslutninger, som krisestaben træffer. Sørge for tilstedeværelse af et effektivt kommunikationssystem. Oprette og lede et kommunikationscenter, der skal formidle information til borgerne og medierne om beredskabssituationen. Bistå krisestaben med praktisk og administrativ støtte efter behov. Udstyr Krisestabens rum og sekretariat kan alt efter situationen og tidshorisonten indrettes med følgende udstyr: møblement til hele staben PC med adgang til internettet printere øvrige kontorartikler såsom printerpapir, plastlommer og så videre kopimaskine til kopi af pjecer, pressemeddelelser med mere skriverekvisiter i tilfælde af strømsvigt Av-udstyr mulighed for TV-modtagelse whiteboard SINE-udstyr (SIkkerhedsNEttet. Myndighedernes krisekommunikationsudstyr) kort over kommunen og byerne køleskab med mad og drikkevarer.

25 Bilag nr. 7 Status- og Situationsrapporter Blanketer til status- og situationsrapporter (SITREP og meldeblanket) Melding nr. - til : Dato : Kl. : 1. Fra (Skadestedsadresse/navn/forvaltning): 2. Tidspunkt for hændelsen: 3. Hvad er der sket? 4. Hvor er det sket? 5. Hvordan er situationen? 6. Hvad er der iværksat? 7. Udfærdigelsestidspunkt og godkendelse 8. Bemærkninger

26 Bilag nr. 8 Kommunens samlede situationsbillede Udfærdigelsestidspunkt: dag den. 20 kl. Godkendt af: Samlet situationsbillede til krisestaben 1. Situationen (kort beskrivelse om hvad der er sket): 2. faktuelle oplysninger : Dræbte: Sårede: Berørte: Materielle skader: 3. Hvor er hændelsen/-erne sket 4. Trusselsvurdering ( fastsættes og vurderes af efterretningstjenesterne) 5. Det generelle beredskabsniveau (jf. National Beredskabsplan) Dagligt beredskab / let forhøjet beredskab / forhøjet beredskab / markant forhøjet beredskab / fuldt etableret beredskab 6. Kommunens beredskabsniveau 7. Kommunens beredskabsforanstaltninger og tiltag 8. Kommunens ressourceanvendelse: Aktuelle ressourcer (personale og materiel) klar til umiddelbar indsættelse: Disponerede ressourcer (personale og materiel) indsat hvor: Reserver (personel og materiel) klargøringstid: 9. Hvordan kan situationen udvikle sig (vurdering): 10. Mediebilledet og krisekommunikation: 11. Kort og illustrationer De aktuelle punkter kan udfyldes efter behov.

27 Bilag nr. 9 Ressourceoversigt manskab, materiel og varer Personel ressourceoversigt nr. Dato : Kl. : Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Total antal Leder ( L) Øvrige (Ø) Afsat i krisestab og krisestabens sekretariat Aktuel bemanding Reserve (kan tilkaldes) Bemærkninger (fx tilkaldelsestid) Kommunalstaben Voksen og pleje Skole og dagtilbud Kultur og udvikling Miljø og teknik Redningsberedskabet Frivillige Spildevand og affald Vej og Park Ressourceoversigt for materiel og varer Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Art af materiel eller vare Antal materiel og varer til rådighed I brug Disponibel Mangel Bemærkninger (fx udløbstid for materiel eller varer. Evt forslag til hvor der kan anskaffes mere) Kommunalstaben Voksen og pleje Skole og dagtilbud Kultur og udvikling Miljø og teknik Redningsberedskabet Frivillige Spildevand og affald Vej og Park

28 Bilag nr. 10 Lovgivning Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er: Beredskabslovens 12 og 25 (Lov nr. 137 af ) 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. Sundhedslovens 210 (Lov nr. 95 af ) 210. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Forud for regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til sundhedsberedskabsplan skal henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Til beredskabsloven og sundhedsloven er plankravene til kommunerne uddybet i bekendtgørelserne: Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, nr. 765 af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. nr af

29 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under Østjyllands politi i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i Østjyllands politikreds er en rammeplan, der skal sikre en effektiv, koordineret indsats i tilfælde af såvel varslede som uvarslede hændelser. Disse kan eksempelvis være større og omfattende ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser og andre omfattende hændelser og begivenheder, hvor der er behov for en tværgående koordination. Beredskabsstaben etableres med henblik på med kort varsel at varetage den lokale og regionale koordinering og samvirke, herunder håndtering af et sammenhængende øget beredskab for de relevante beredskabsmyndigheder og komponenter. 2. Formål Det er formålet, at der under politidirektørens koordinerende ledelse og under hensyn til sektoransvaret etableres et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder, og andre med ansvar og opgaver på beredskabsområdet, med henblik på: strategisk og operativt at kunne træffe beslutninger om en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, større begivenheder og i tilfælde af krise og krig at koordinere den endelige indsats i hele politikredsen herunder at sikre en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling at sikre en hurtig, fyldestgørende, samstemt og afpasset information og orientering intern og ekstern, herunder til borgerne og samfundet via medierne at sikre en klar og entydig kommunikation mellem politikredsen og eksterne samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder) at sikre en til situationen afpasset afslutning af den koordinerende indsats, herunder evaluering og erfaringsopsamling. 3. Stabens sammensætning Strategisk niveau Beredskabsstabens strategiske niveau i Østjyllands politikreds består af Politidirektøren (leder af staben), Chefpolitiinspektøren, Chefen for Totalforsvarsregion Midtjylland, Chefen for Beredskabsstyrelsen Midtjylland, en repræsentant fra Region Midtjyllands Sundhedssektor og en repræsentant for de kommunale beredskabschefer i politikredsen samt disses personlige rådgivere. Operativt niveau Det operationelle niveau varetages af liniechefen for beredskabet i Østjyllands Politikreds (politiinspektøren).

30 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Til støtte for politiinspektøren aktiveres kommandostationen (KSN) med bemanding af relevante sektioner. Til brug for det operationelle niveau (KSN) kan der - alt efter opgavens art og omfang tilknyttes repræsentanter og forbindelsesofficerer (FO) fra samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder), samt pressen. Derudover kan der situationsbestemt tilknyttes andre ressourcepersoner. Fælles for disse repræsentanter, forbindelsesofficerer, og ressourcepersoner er, at de skal have indgående kendskab til egne forhold, samt at de har forberedt eventuel afløsning ved længerevarende indsats På lavere operativt niveau, typisk på et skadested, kan der oprettes KST (Kommandostade). KST er en fælles operativ ledelsesplatform for indsatsledelsen på et skadested (politiets koordinerende ledelse, redningsberedskabets tekniske ledelse og koordinerende læge KOOL. Se endvidere kap. 6 i bilag 13, Retningslinier for indsatsledelse. 4. Kompetence Det samlede stabsapparat i Østjyllands Politikreds etableres som et forum for samarbejde og koordination, hvor hver enkelt myndighed deltager med egen kompetence, i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde. Dette indebærer, at politidirektøren: træffer beslutning om de nærmere praktiske forhold for stabens virksomhed, herunder placering og logistik m.v., tager initiativ til oprettelse af beredskabsstaben, leder møderne i staben, og gennem mødeledelsen skaber forudsætningerne for, at der bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer, forestår formidling af information til pressen og øvrige (under hensyntagen til sektoransvaret) på stabens vegne om stabens virksomhed, Orientering til andre myndigheder, herunder Rigspolitiet og den Nationale Operative Stab NOST tager ved indsatsens slutning initiativ til ophævelse af den lokale beredskabsstab og sammen med øvrige medlemmer af beredskabsstaben kontinuerligt forestår evalueringer og erfaringsopsamling. 5. Aktivering Beredskabsstaben i Østjyllands Politikreds, eller de i situationen nødvendige dele af den, aktiveres ved en alarmering iværksat af Politidirektøren, når der vurderes at være behov for en samlet koordinering. Enhver repræsentant af beredskabsstaben kan anmode Politidirektøren om at indkalde staben. Politidirektøren kan endvidere fra centralt hold blive anmodet om at indkalde Beredskabsstaben. Denne anmodning vil typisk komme fra Rigspolitiet eller den NOST, samt fra Beredskabsstyrelsen i relation til atomberedskabet etc.

31 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Ved beredskabsmæssige hændelser der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats. 6. Opgave Strategisk niveau Beredskabsstaben har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi, der sikrer optimal anvendelse af de respektive ressourcer og kompetencer. Strategien skal fastlægge de overordnede rammer for en ensartet og sammenhængende udførelse af de pålagte opgaver, såvel administrativt og planlægningsmæssigt som operativt. I en operativ situation følger beredskabsstaben, inden for rammerne af de for staben fastlagte kompetenceforhold, situationens udvikling i forhold til den fastlagte strategi. Staben understøttes i den forbindelse af den operative stabsfunktion (KSN) og en sekretariatsfunktion under beredskabsstaben. Operativt niveau Det operative ansvar for opgavens løsning påhviler liniechefen for beredskabet i Østjyllands Politikreds (politiinspektøren). Til støtte for politiinspektøren oprettes Kommandostation (KSN). Det operationelle niveau skal således på foranledning af staben omsætte de strategiske beslutninger til operationel handling, herunder varetage den operationelle koordinering ved alle aktuelle indsatser i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser, og derigennem sikre en effektiv og koordineret anvendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang. På lavere operativt niveau, typisk på et skadested, kan der oprettes KST (Kommandostade). KST er en fælles operativ ledelsesplatform for indsatsledelsen på et skadested (politiets koordinerende ledelse, redningsberedskabets tekniske ledelse og koordinerende læge KOOL. Se endvidere kap 6 i bilag 13, Retningslinier for indsatsledelse. 7. Beredskabniveauer Beredskabsstaben, opbygges trinvist og omfatter følgende tre TRIN: TRIN 1 Informationsberedskab Anvendes i situationer, hvor der er tale om en varslet hændelse, der kan indebære etablering af beredskabsstaben, således at berørte eksterne samarbejdspartnere varsles. TRIN 2 Stabsberedskab Anvendes i situationer, hvor der er tale om en varslet hændelse, der indebærer, at beredskabsstaben inden for en tidshorisont på ca. 2 timer kan få pålagt ansvaret for en opgaves løsning. TRIN 3 Operationsberedskab

32 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Anvendes i situationer, hvor der er tale om såvel varslede som uvarslede hændelser, der kræver umiddelbar indkaldelse af beredskabsstaben i Østjyllands Politikreds, herunder repræsentanter fra samarbejdspartnerne, til varetagelse af den koordinerende ledelsesopgave - tilpasset den aktuelle situation, jf kap 2. Beredskabsniveauerne iværksættes ved politidirektørens foranstaltning. 8. Pressen Informations-, medie- og pressefunktionen varetages af det strategiske og operative niveau og er forankret i Beredskabsstaben eller KSN. Funktionen varetages med udgangspunkt i en fælles pressepolitik og mediestrategi. Beredkabsstabens kompetence og ansvar i relation til presse- og informationsvirksomheden omhandler alene Beredskabsstabens virksomhed. 9. Sekretariatsfunktionen Politidirektøren er ansvarlig for oprettelse af en sekretariatsfunktion, der varetages af politikredsen. Sekretariatsfunktionen skal understøtte den samlede stabsorganisation, herunder varetagelsen af de administrative, planlægningsmæssige og operative opgaver, og dermed sikre: et effektivt samarbejde på tværs af myndighedsområder og virksomheder, registrering, sagsbehandling og arkivering af sager, udarbejde generelle og specifikke strategier, udarbejde og vedligeholde alle relevante plansæt til brug for operationel koordinering af konkrete indsatser og af uddannelses- og øvelsesvirksomheden, effektiv information og kommunikation, ajourføring af ressource- og objektdatabase, der udgør det operative dispositionsgrundlag for stabsfunktionens koordinerende opgave, logistik for stabsfunktionen, herunder indkaldelse til mødevirksomhed i koordinations- og planlægningsudvalget samt varetage sekretærfunktion i forbindelse hermed, indretning af stabs- og operationsrum (KSN) samt IT-understøttelse og kommunikationsmidler i øvrigt.

33 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Rigspolitiet Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen 1. februar 2007 Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v. 1. Indledning Politireformen, der træder i kraft den 1. januar 2007, indebærer bl.a. at den nuværende politiregionsordning ophæves, og at politiregionernes opgaver fremover som udgangspunkt vil skulle varetages af politikredsene. Ophævelsen af politiregionsordningen medfører, at de regionale koordinerende stabe på beredskabsområdet, som er oprettet i hver politiregion, ikke kan videreføres i deres nuværende form. Selv om der ikke er mulighed for at videreføre de regionale koordinerende stabe, er det naturligvis af afgørende betydning, at der sker en videreførelse af det arbejde, der hidtil har været udført i de regionale koordinerende stabe. Det er i den forbindelse afgørende, at den hidtidige stabsstruktur opretholdes, selv om stabsstrukturen nødvendigvis må indordnes de nye geografiske rammer, der er resultatet af politireformen. På denne baggrund er der truffet beslutning om, at stabsstrukturen forankres i de nye politikredse, således at der i hver enkelt politikreds oprettes en tværfaglig beredskabsstab. Hermed opnås også, at beredskabsstabene forankres hos den myndighed, der tillige har den koordinerende ledelse på skadesstedet i forbindelse med konkrete beredskabsindsatser, jf. bl.a. beredskabslovens 17, stk. 1. Beredskabsstaben vil som udgangspunkt have de samme opgaver, som de hidtidige regionale koordinerende stabe har haft, og vil således fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen - efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen - udpege en