Risikobaseret dimensionering. for redningsberedskabet i Assens Kommune

Transkript

1 for redningsberedskabet i Assens Kommune Juni 01

2 Afsnitsoversigt Side: 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Assens Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab Fane 1: i Assens Kommune Risikoidentifikation Fane : Risikoanalyse Fane 3: Oplæg til serviceniveau Fane 4: Bilag Fane 5: 1: Udkald til FUF St. Glamsbjerg og st. Aarup. : Udkald og brug af tankvogn fra st. Glamsbjerg 3 : Aftale mellem Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner om brandslukning 4: Aftale om gensidig hjælp til brand- og redningsopgaver mellem de fynske kommuner 5: Brandhaner i Assens Kommune 6: Branddamme i Assens Kommune

3 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Assens Kommune Juni 01

4 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side: Indholdsfortegnelse Forord...3 Læsevejledning...3 Resume Formål og baggrund...4. Risikoprofil af Assens Kommune Generelle oplysninger om kommunen...4. Risikoprofil ud fra risikoidentifikation og risikoanalyse Fremtidigt serviceniveau for Assens Redningsberedskab Baggrund for fastlæggelse af serviceniveau Model for det fremtidige serviceniveau for Assens Redningsberedskab Styring og opfølgning på den risikobaserede dimensionering Procedure for styring og opfølgning Målsætninger og målparametre...17

5 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:3 Forord Folketinget besluttede i 00, at de kommunale beredskaber skulle tilrettelægges ud fra en vurdering af de risici, der findes i kommunen. Med en beskrivelse af kommunens risici samt udarbejdelse af en risikoprofil, er der dannet grundlag for at dimensionere det fremtidige redningsberedskab. Det giver kommunen større frihed til at opbygge det beredskab, som passer til den enkelte kommune. Det giver ligeledes byrådet et langt højere ansvar for det serviceniveau, som beredskabet skal præstere. Læsevejledning Faneblad 1 er den samlede konklusion af den risikobaserede dimensionering. I afsnittet er beskrevet det nuværende serviceniveau samt oplægget til det fremtidige serviceniveau af Assens Beredskab. Faneblad indeholder risikoidentifikationen som beskriver de forskellige risikomomenter der er i kommunen. Faneblad 3 indeholder risikoanalysen som beskriver udvalgte scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser. Faneblad 4 indeholder oplæg til fremtidig serviceniveau. Her forefindes der en uddybende beskrivelse af det serviceniveau som Assens Kommune ønsker. Serviceniveauet er først beskrevet som det nuværende og derefter det fremtidige. Faneblad 5 indeholder de relevante bilag. Resume Under faneblad 1, afsnit er der redegjort for Assens Kommunes geografiske og topografiske forhold, samt risikoobjekter i kommunen. Under faneblad 3 er der foretaget en risikoanalyse af kommunen. Analysen er foretaget med baggrund i risikoidentifikationen og består af scenarieanalyse, kapacitetsanalyse og analyse af hændelsesforløbet i perioden Scenarieanalysen omfatter analyse af kommunens risici. Niveauet fastlægges ud fra risicienes hyppighed og konsekvens. Der er udvalgt 30 repræsentative scenarier som er analyseret nærmere.

6 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:4 Under faneblad 4 er der redegjort for det nuværende serviceniveau, og udarbejdet et oplæg til det fremtidige serviceniveau for Assens Redningsberedskab. Oplægget er udarbejdet på grundlag af kommunens risikoprofil. Derudover er der redegjort for den forebyggende indsats i kommunen. Det nuværende serviceniveau er baseret på risikoprofilen udarbejdet i 007, og som det nuværende redningsberedskab er opbygget omkring. Det fremtidige serviceniveau er baseret på den nylig udarbejdet risikoprofil samt den foretagne analyse. Der vil ske enkelte ændringer i blandt andet slukningsområder samt bemanding og materiel. I afsnit 3 er den forebyggende indsats beskrevet. 1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Assens Kommune, efter reglerne i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab af den 3. august 005. Planen er en revision af den risikobaseret dimensionering af Assens Redningsberedskab vedtaget august 007. Den færdigt reviderede plan forventes sendt til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen primo juli 01, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastlægge serviceniveauet for brandvæsnet i Assens Kommune. Forarbejdet og processen, der har ført til denne revision af plan for risikobaseret dimensionering af Assens Redningsberedskab har været omfattende og er dokumenteret i de vedlagte analyser og risikoidentifikationer med tilhørende bilag, hvor interesserede kan få yderligere indblik i den bagvedliggende proces.. Risikoprofil af Assens Kommune.1 Generelle oplysninger om kommunen Beskrivelse af kommunen. Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning. Assens Kommune er beliggende på Vestfyn og består af de tidligere kommuner Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. Kommunen har et areal på ca. 51 km, og en udstrækning fra nord til syd på ca. 9 km og fra øst til vest på ca. 5 km. Herudover strækker halvøen Helnæs sig ud i Lillebælt, hvor også øen Bågø ligger.

7 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:5 Kommunens topografi. Kommunen gennemskæres i den nordlige del, øst/vest, af motorvej E 45 og hovedjernbanen over Fyn. Jernbanen forløber gennem Skalbjerg, Tommerup Stationsby, Bred og Aarup By. Motorvejen forløber tæt på Skallebølle, Vissenbjerg og Grønnemoseområdet, der er relativt tæt bebygget. Kommunen er præget af større sammenhængende skovområder. Der forløber en del vandløb i kommunen, herunder Brænde Å, Puge Mølleå, Holmehave Bæk, og Haarby Å, der alle er af stor miljømæssig og rekreativ værdi. I alt er der ca. 00 km vandløb. Kommunen har en kyststrækning på ca. 100 km. En del af kyststrækningen udgøres af halvøen Helnæs. Ud for Assens ligger øen Bågø med ca. 0 fastboende og op til ca. 400 personer pr. døgn i sommersæson. Desuden ligger halvøen Torø, som besøges af op til ca. 180 børn og voksne pr. døgn i sommerperioden. I kommunen findes ca. 900 km. kommunale veje. I Assens findes erhvervs- og trafikhavn og stor marina. Bebyggelsens art. Assens kommune er primært en bosætningskommune med de væsentligste bymæssige bebyggelser i Assens, Aarup, Vissenbjerg, Tommerup Stationsby, Tommerup (Knarreborg), Glamsbjerg, Haarby og Ebberup. Der er her ud over flere mindre bebyggelser. Der er primo 01 ca ejendomme i kommunen. Der er landbrugsejendomme, parcelhuse eller tæt/lav bebyggelse, 450 etagehuse/ flerfamiliehuse, 663 sommerhuse. Herudover er der ca..000 andre bygninger såsom fabrikker, værksteder samt diverse øvrige bygninger til offentlige formål. I kommunen er der ca. 400 ejendomme med dyrehold, hvoraf flere rummer store besætninger. Befolkningens fordeling. Kommunen rummer ca indbyggere fordelt på 51,6 km og har således en relativ lav befolkningstæthed på 81 indbyggere pr. km. Lokale risikomomenter. På jernbanen og motorvejen foregår transport med farligt gods i større mængder, og disse transportveje må anses for kommunens største risikomomenter.

8 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:6 Assens Havn frembyder ikke en nævneværdig risiko da den årlige godsmængde næsten udelukkende består af træflis. Industri: Dan-Foam A/S i Aarup by. Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 4. Men også andre større virksomheder må betragtes som risikomomenter, som f.eks. Plum A/S i Assens, møbelfabrikken Montana i Haarby og Stena Recycling i Vissenbjerg, ligesom der er en række fredede bygninger og herregårde m.v. i kommunen, dels i byområder dels i det åbne land. Kommunen hører under politikreds Fyn. Kort 1: Grundkort af Assens Kommune

9 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:7. Risikoprofil ud fra risikoidentifikation og risikoanalyse Risikoidentifikationen og risikoanalysen tegner følgende risikoprofil af Assens Kommune: Alarmniveau: I perioden var der i alt 1.63 alarmer. Det svarer til 0,86 alarm pr. døgn eller en alarm for hvert 1,15 døgn, hvoraf 81% er reelle og 19% blinde eller falske. Alarmfordeling på dag, nat og week-end: Alarmerne er nogenlunde fordelt jævnt på dag, nat og week-end. Samtidige hændelser: Der har i gennemsnit været mindre end 1 samtidig hændelse pr. år. Branddøde: I perioden har der været 5 branddøde...1 Særlige risikoobjekttyper. Virksomheden Dan-Foam A/S i Aarup (kolonne -virksomhed) er den mest risikobetonede virksomhed i kommunen. Under faneblad 5, bilag 4 er der lavet en opgørelse af udrykninger fordelt på de 3 brandstationer opdelt i dag, nat og week-end. Der er udarbejdet mødeplaner for virksomheder og institutioner med ABA anlæg. Der er etableret ABA anlæg på 5 virksomheder eller institutioner i kommunen. St. Assens St. Glamsbjerg St. Aarup Ialt Fremtidigt serviceniveau for Assens Redningsberedskab 3.1 Baggrund for fastlæggelse af serviceniveau Beredskabskommissionen i Assens Kommune besluttede på møde den 4. oktober 011 at det nuværende serviceniveau på kommunens 3 redningsstationer fastholdes, da der ikke er sket væsentlige ændringer i antallet af virksomheder og bebyggelser generelt. Processen bag fastlæggelse af serviceniveauet tager udgangspunkt i den risikobaserede dimensionering fra 007 samt analyse af indhentede data for perioden Det nuværende, og det fremtidige, operative beredskab er baseret på entrepriseberedskab. De 3 stationer er placeret hensigtsmæssigt i kommunen. Stationer, mandskab og materiel betragtes som ét samlet beredskab.

10 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:8 Det har i analysearbejdet vist sig, at den ekstra vandtankvogn stationeret på station Glamsbjerg, ikke har haft sin berigtigelse. Vandtankvognen har kun været i brug ganske få gange pr. år. Ved disse hændelser kunne der i stedet have været rekvireret vandtankvogn fra anden station. Se bilag. Ligeledes har analysearbejdet vist, at station Glamsbjerg kun har været i arbejde med deres frigørelsesværktøj op til 4 gange årligt, over en 4 årig periode. Se bilag 1. Efter en vurdering af denne analyse, vil det fremadrettet være svært at opretholde en rutineret professionel indsats på Station Glamsbjerg, på grund af de få årlige frigørelsesopgaver. Efter en analyse af de faktiske udrykningstider og beregnede køretider er udrykningsområderne tilpasset omkring Tommerup Stationsby, Kirke Søby, Sø Søby og Skovkrogen (Haarby). Forebyggende tiltag er tilpasset den besluttede normering i beredskabsafdelingen og omfatter lovpligtigt brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, engangstilladelser, beredskabsplanlægning samt opfølgning og tilsyn med entrepriseberedskabet Opbygning og virksomhed Beredskabsafdelingen er organisatorisk placeret i Byg, Beredskab og Ejendom, som refererer til By, Land & Kulturdirektøren, der refererer til kommunaldirektøren. Beredskabsafdeling er normeret med 1,3 årsværk, der ikke indgår i indsatsledervagten. Beredskabsafdelingens opgaver Assens Redningsberedskab har fokus på at løse de opgaver, som ligger i brandvæsenets opgavesæt med brandsyn, forebyggelse, brandteknisk byggesagsbehandling og udrykning til brand, miljø og redning (udliciteret til Falck) og løser ikke serviceopgaver udenfor beredskabslovgivningen. Beredskabet deltager i årlige møder med miljømyndigheden samt arbejdstilsynet i forbindelse med de årlige tilsynsbesøg på Dan-Foam A/S som risikovirksomhed. I de enkelte byggesager drøftes plangrundlaget med planafdelingen ligesom de brandtekniske forhold drøftes med byggeafdelingen, forinden tilladelser efter brandlovgivningen meddeles. Det nuværende operative beredskab er baseret på et entrepriseberedskab p.t. Falck s Redningskorps. Brandslukningskontrakten skal i udbud ultimo Model for det fremtidige serviceniveau for Assens Redningsberedskab 3.. Dimensionering og materiel Det daglige beredskabsniveau Stationer Assens Kommunen består af tre brandstationer på følgende adresser: 1) Station Aarup, Indre Ringvej 1

11 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:9 ) Station Glamsbjerg, Søndergade 50 3) Station Assens, Fåborgvej 83 Responstider Det fremgår af de responstider, der er målt fra de nuværende 3 udrykningsstationer, at det er nødvendigt at bibeholde de 3 eksisterende stationer (Assens Glamsbjerg Aarup), for at overholde responstid på max. 0 min. De beregnede responstider viser dog, at der er et mindre område af det sydlige Helnæs og en meget lille del af kommunens østlige del ved Render, som ikke kan nås indenfor de 0 min. De reelle køretider fra udrykningsrapporter i de givne områder viser dog, at responstiden er meget tæt på eller en smule under 0 min. Kort : Responstider til Render fra st. Glamsbjerg.

12 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:10 Kort 3: Responstider til Helnæs fra St. Assens

13 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:11 Kort 4: Responstider Kortet viser, hvor hurtigt brandvæsnet kan rykke ud til de forskellige områder af kommunerne. Assens Kommunes vejnet er generelt ikke hårdt belastet. Fremkommeligheden er derfor beregnet ud fra gennemsnitlige kørselshastigheder for de enkelte vejtyper sammenholdt med faktiske responstider fra de sidste 5 år. Afgangstiden er sat til 5 min. Grøn zone er responstid indenfor 10 min, gul zone er respons indenfor 15 min og rød zone er respons indenfor 0 min.

14 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:1 Byerne Assens, Glamsbjerg og Aarup dækkes indenfor 10 minutter, Haarby og Vissenbjerg på grænsen til 10 min, mens Tommerup St. dækkes indenfor 0 minutter. Størstedelen af kommunen dækkes indenfor 15 minutter. Mindre områder i den nordøstlige del ved Render og sydøstlige del af Helnæs nås dog først efter mere end 0 min. Målsætningen er, at minimum 95% af udrykningerne overholder disse responstider. Det svarer til, at der er maksimalt ca. 1 udrykninger pr. år, som ligger over disse tider. Slukningsområder Efter en analyse af de faktiske responstider og beregnede responstider er udrykningsområderne tilpasset omkring Tommerup Stationsby, Kirke Søby, Sø Søby og Skovkrogen (Haarby). Station Aarup Station Assens Station Glamsbjerg Kort 5: Nye slukningsområder

15 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:13 Assens redningsberedskab har, efter aftale med Faaborg-Midtfyns Kommune, en del af gamle Broby kommune som slukningsområde. Det har efter analyse vist sig, at denne del af Faaborg- Midtfyns kommune benytter station Glamsbjerg med ca udrykninger årligt. Station Aarup Station Assens Station Glamsbjerg Indsatsledelse Kort 6: Tidligere slukningsområder Indsatslederen er Assens Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Vagthold og udrykningssammensætninger Indsatsledervagten varetages af fire personer. Vagthavende indsatsleder alarmeres til alle udkald. Vagtordningen omfatter hele Assens Kommune. Transport foregår i indsatsledervogn. Holdlederne: der er på alle stationer min. 4 holdledere som har gennemgået Beredskabsstyrelsens uddannelse for holdleder som teknisk leder. Holdlederne er således i stand til at varetage den tekniske indsatsledelse, indtil indsatslederen møder på skadestedet.

16 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:14 Bemanding: Udrykningsberedskabet bygger på en holdleder og syv brandfolk i 5-minutsberedskab på alle tre stationer. Eventuelle tilpasninger af udrykningssammensætningerne foretages primo 013 og vil bygge på materiale, viden samt mandskabets kompetencer og uddannelse, som det er kendt i juni 01. Sammensætningerne vil løbende blive taget op til revision ud fra de erfaringer, der bliver gjort med den risikobaserede dimensionering. Torø. Torø er en halvø som er landfast ved Torøhuse, forbindelsen er en tilsandet dæmning, hvor kun et mindre 4- hjulstrukket køretøj kan passerer til øen. P.t. råder Beredskabet i Assens kun over en 4-hjulstrukket bil (indsatsleder). Bågø. Det stedlige beredskab på Bågø omfatter 1 brandfoged samt 3 brandsvende. Køretøjer og materiel De fremtidige udrykningssammensætninger bygger på følgende køretøjer, fordelt på nuværende og fremtidigt: Køretøj og materiel Station Assens Pt. Station Glamsbjerg* Pt. Station Aarup Pt. Fremover Fremover Fremover Autosprøjte X X X X X X Tankvogn X X X Kabinetankvogn X X X X Kæderedning Lifttender * X X Termisk kamera X X X X X X Overtryksventilator X X X X X X Frigørelse X X X Miljø land, trin 1, materiel X X X X X X Kemikaliedragter ( stk.) X X Båd til miljø-, brand og X X X

17 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:15 redningsopgaver Slangetender X X Ekstra 4-hjuls trukket køretøj til Torø * Lifttenderen på st. Assens er pakket som slangetender, der er således ikke tale om et selvstændigt køretøj. Skema 1 Da der kun har været 1 samtidig hændelse 1 gang over en 4-årig periode nedlægges tankvognen i Glamsbjerg. Ved brug af ekstra vandtankvogn rekvireres denne ved en af kommunens øvrige brandstationer. På grund af for lidt brug og for lidt rutine nedlægges frigørelsesværktøjet i Glamsbjerg. X Vandforsyning Siden 008 er vandforsyningen til brandslukning sikret via tankvogne og enkelte centralt placerede brandhaner. I forbindelse med løbende renovering af vandforsyningsnettet vil der blive fjernet/nedlagt brandhaner med lav ydelse i kommunen. Der vil dog fortsat være behov for at etablere brandhaner på strategisk hensigtsmæssige steder i kommune af hensyn til vandforsyningen af tankvogne. Enkelte branddamme påregnes opretholdt af samme årsag. Udvidet beredskab ved ekstraordinære hændelser Udover det daglige beredskab har Assens Kommune mulighed for at trække på ressourcer fra andre brandvæsner, beredskabscentre m.fl. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommunerne Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nordfyn og Odense, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Udover assistance fra nabokommuner og andre nærved liggende kommuner har Assens Kommune mulighed for at tilkalde de statslige støttepunkter og beredskabscentre. Beredskabet i Assens Kommune skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Assens Kommune. Indkvartering og forplejning Assens Kommune kan indkvartere og forpleje personer i situationer, hvor trafikanter strander i forbindelse med f.eks. snestorm. Der vurderes at være behov for at kunne indkvartere og forpleje 50 personer. Assens kommune arbejder sammen med Beredskabsforbundet Region Syddanmark på at etablerer en frivillig styrke i beredskabet. Indtil dette er etableret, vil ekstraordinært mandskab

18 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:16 til brug ved f.eks indkvartering i forbindelse med ekstremt vejrlig blive hentet fra kommunens entreprenørafdeling og entreprise brandvæsenet. Der er indgået en aftale med Centralkøkkenet i Assens omkring varetagelse af forplejning Forebyggelsestiltag Et vigtigt aspekt af udvikling af det risikobaserede brandvæsen er de forebyggende aktiviteter i kommunen. P.t. er der afsat 1,3 årsværk fordelt på 1 medarbejder og 0,3 årsværk til ledelse (beredskabschef) til varetagelse af disse opgaver, heraf til afvikling af de lovpligtige brandsyn ca. 0,8 årsværk. Disse medarbejdere varetager derudover beredskabsplanlægning, sekretærfunktionen for beredskabskommissionen m.v. I forbindelse med udarbejdelse af budget 013 udarbejdes ønskeblok på en ekstra medarbejder til øget forbyggende tiltag. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Assens Kommune gennem lovpligtige aktiviteter som: Brandsyn: Der er 63 brandsynsobjekter i kommunen, som rummer ca. 380 brandsyn om året. Brandteknisk byggesagsbehandling af nye byggerier og udbygninger Behandling af sæsonbetingede aktiviteter såsom affaldsafbrænding, festblus og fyrværkerisalg/-affyring samt midlertidige overnatningstilladelser m.v. Beredskabsplanlægning Et særligt fokusområde i fremtiden indenfor forebyggelsesarbejdet er at få udarbejdet decentrale beredskabsplaner på alle institutioner. Det skal sikres, at der sker en løbende efteruddannelse af de administrative medarbejdere. Målsætningen er, at hver medarbejder mindst hvert 5. år skal gennemgå et efteruddannelsesforløb, der sikrer den fornødne ajourføring og opdatering af det faglige niveau såvel ved den enkelte medarbejder som i beredskabsafdelingen i sin helhed. 4. Styring og opfølgning på den risikobaserede dimensionering 4.1 Procedure for styring og opfølgning Brandvæsnet vil hvert år i forbindelse med revisionen af visions - og målsætningsplanen for beredskabet gennemføre en evaluering af den risikobaserede dimensionering, da denne anses som en dynamisk proces.

19 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab Side:17 4. Målsætninger og målparametre Der er allerede i dag indarbejdet en række målsætninger, som Assens Redningsberedskab styrer efter, hvilket fremgår af visions- og målsætningsplanen for beredskabet. Derudover vil der blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som specifikt er målrettet den risikobaserede dimensionering Område Målsætninger Målparamtre Forebyggelse Gennemførelse af lovpligtige brandsyn Måles i antal, bemærkninger og påbud Afhjælpende indsats Responstider Det daglige beredskabniveau kan håndtere 95 % af hændelserne i kommunen Minimum 95%af udrykningerne overholder responstiderne. Måles på antal tilkaldte assistancer Måles på antal udrykninger der ligger over de fastsatte responstiderne

20 Risikoidentifikation Side: 1 Risikoidentifikation Indholdsfortegnelse 1 Strukturering af risici... Indsamling af information og inddragelse af relevante personer Udrykningsstatistik som central informationskilde...5. Resultater fra risikoidentifikationen som grundlag for risikoanalysen oversigt over repræsentative og særlige risici Udrykningsstatistik

21 Risikoidentifikation Side: Formål med risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Assens Kommune. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indebærer en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. Forløb for arbejdet med risikoidentifikation Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i tre hovedaktiviteter i april/maj 01: 1. Strukturering af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i 11 hovedkategorier med op til 9 underkategorier i hver.. Indsamling af information og inddragelse af relevante personer, hvor der bl.a. er hentet information fra udrykningsrapporter fra ODIN i en periode på 4 år ( ). Dertil kommer data fra brandsynsregister, fra miljøområdet, kommuneplan osv. såvel som gennem møder. 3. Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og der er indsamlet relevant dokumentation. I det følgende beskrives: punkt 1. Strukturering af risici og punkt. Indsamling af information og inddragelse af relevante personer. Punkt 3. Dokumentation af fasen udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag. 1 Strukturering af risici Med inspiration fra erfaringer fra arbejdet i andre kommuner blev der opstillet relevante kategorier af risici for Assens Kommune med tilhørende underkategorier. Det blev i alt til 11 hovedkategorier med op til 9 underkategorier i hver, hvilket er vist nedenfor. Hovedkategorier 1. Privat beboelse. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer Underkategorier 1. Etagebyggeri. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse 5. Sommerhuse 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Børnehaver, vuggestuer, fritidsklubber og SFO ere. Større udstillingslokaler 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner 4. Sports- og svømmehaller 5. Indkøbscentre og butikker 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer

22 Risikoidentifikation Side: 3 3. Steder med mange mennesker med natophold 4. Industri, produktion og lager 5. Steder med mange dyr 6. Kulturværdier 7. Naturområder 8. Trafikinfrastruktur 9. Forsyningsinfrastruktur 7. Teatre og biografer 8. Kontorer 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, ældrecentre, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler og fængsler. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater 1. Forbrugstankanlæg, benzinstationer o.l.. Kemikalievirksomhed og oplag 3. Radioaktive kilder 4. Fyrværkerioplag 5. Højlagre 6. Oplag af trykflasker 7. Sprøjtemalerværksteder, autolakerere o.l. 8. Genbrugsplads 9. Affaldscontainere i det fri 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr og kenneler. Landbrug med dyrehold 1. Fredede bygninger.. Kirker 3. Museer 4. Bevaringsmæssige bygninger 1. Naturparker, skove og parker. Campingpladser 3. Kystområder 1. Togpassagertrafik. Bil- og bustrafik 3. Farligt gods 4. P-anlæg 5. Fly- og helikoptertrafik 6. Skibstrafik 1. Elforsyning. Gasforsyning 3. Fjernvarme 10. Særlige arrangementer 1. Særlige arrangementer, herunder ikke-permanente bygninger 11. Ø-beredskab Der er forskellige risici: landbrug med dyr, campingplads, marina, sommerhuse, villaer og gårde i Bågø by.

23 Risikoidentifikation Side: 4 Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at efterhånden som risici blev identificeret, blev de puttet ind i den relevante kategori. Se oversigt over identificerede risici i afsnit 3.1, som er struktureret efter disse kategorier.

24 Risikoidentifikation Side: 5 Indsamling af information og inddragelse af relevante personer En lang række informationskilder er blevet gennemsøgt for at indsamle information om risici i Assens Kommune. Disse er: Informationskilder Hvad kan det fortælle os noget om? 1. Udrykningsrapporter Hvilke uheld sker der i kommunen og hvor sker de?. Brandsynsregister Hvor ligger de særlige objekter i kommunen? Hvor mange er der af hver brandsynskategori? 3. Beredskabsplan Hvor er der risikoobjekter? 4. Byggesager med brandteknisk byggesagsbeh. 5. Kommuneplan, byplaner og lokalplaner 6. Miljømyndigheders virksomhedsregister, herunder listevirksomheder.1 Udrykningsstatistik som central informationskilde Udrykningsstatistikken er blevet brugt som et centralt redskab til at få overblik over, hvilke ulykker der sker i Assens Kommune, hvor hyppigt de forekommer og hvilket omfang de har, når de forekommer. Afsnit 3. indeholder en udrykningsstatistik fordelt på brand, redning, miljø, blinde alarmer fordelt over dag, nat og weekend. De vigtigste iagttagelser om Assens Kommunes risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken er opsummeret i det følgende afsnit. Brandvæsnets udrykninger i Assens Kommune Kommende byggerier og udbygninger Kommende byggerier og udbygninger Hvilke virksomheder og anlæg er der af særlig miljømæssig karakter? Der er lavet udtræk på basis af udrykninger fra og med 1. januar 008 til og med 31. december 011, i alt 4 år. I perioden var der i alt 1.63 alarmer. Dette svarer til 0,86 alarm pr. døgn eller en alarm for hver 1,15 døgn. I udarbejdelsen af udrykningsstatistikken er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der fortæller, hvilke ulykker der sker i kommunen og således er med til at give et billede af Assens Kommunes risikoprofil. De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde:

25 Risikoidentifikation Side: 6 Fordeling af reelle alarmer Til brandopgaver 1 Til miljøopgaver Til redningsopgaver 3 Blinde og ABAalarmer Til diverse 4 Antal på 4 år Snit pr. døgn 0,53 udrykning svarende til hvert 1,8 døgn 0,08 udrykning svarende til hvert 1, døgn 0,06 udrykning svarende til hvert 19. døgn 0,16 udrykning svarende til hvert 6,09 døgn 0,04 udrykning svarende til hver 17,6 døgn %-andel af alle reelle alarmer 61 % 9,5 % 6,1 % 19,0 % 3,9 % Udrykningsstatistikkernes bidrag til Assens Kommunes risikoprofil Det fremgår bl.a. af de udarbejdede udrykningsstatistikker, at: 1. Fordeling på meldingstyper: De fleste alarmer har været til bygningsbrand (776), miljøopgaver (10 stk.), redningsopgaver (færdselsuheld og fastklemte (77), ABA (40).. Fordeling på dag, nat og weekend. Alarmerne er nogenlunde jævnt på dag, nat og weekend. 3. Samtidige hændelser. Der har i gennemsnit været mindre end 1 gang pr. år med samtidige hændelser. 4. Branddøde. Der har været 5 i perioden.. Resultater fra risikoidentifikationen som grundlag for risikoanalysen Udrykningsstatistikken, GIS-kortanalyserne og den udarbejdede liste over repræsentative og særlige risici er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i risikoanalysen. 1 såsom røglugt, ild i bil, container, lejlighed osv. såsom benzinspild, kemikalieudslip og gylleudslip 3 såsom færdselsuheld og fastklemte, båd (kun st.assens) m.v. 4 indsatsledereftersyn

26 Risikoidentifikation Side: oversigt over repræsentative og særlige risici Hovedkategorier Underkategorier Repræsentative og særlige risici 1 Beboelse 1. Etagebyggeri Central del af Assens og Glamsbjerg. Kollegier, klublejligheder, ungdomsboliger Poul Moseparken, Glamsbjerg Toftevej, Glamsbjerg Idrætsefterskolen, Glamsbjerg Sydvestfyns Efterskole, Glamsbjerg 3. Villaer og rækkehuse Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup 4. Kolonihaver Assens: Fåborgvej, Krabbeløkke, Skovvej 5. Sommerhusområder Assens: Aborg Sandager Næs Helnæs Asnæs Å Strand. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Daginstitutioner Haarby: Brunshuse Feddet Skovhaverne Generelt mange enkeltliggende og bymæssige boliger og gårde, eks. i: Skydebjerg Sandager Voldtofte Hjemstavnsgården Krengerup Gods Assens Glams.bj Aarup ialt Større udstillingslokaler Vedstårup Teglværk 3. Folke-, fri- og handelsskole og Assens Glamsbj. Aarup ialt gymnaisum Sports- og svømmehaller Assens Glamsbj. Aarup ialt

27 Risikoidentifikation Side: 8 5. Butikker Assens Gamsbj Aarup ialt Steder med mange mennesker med natophold 4. Industri, produktion og lager 6. ForsamlingsLokaler 8. Kontorer 1. Plejeinstitutioner. Hoteller/kroer, vandrehjem, efterskole, feriekolonier 1. Tankanlæg, benzinstationer o.l.. Brandfarlig virk somhed, oplag af kemikalier 6. Trykflasker, F-gaslæg. Kornsiloer 7. Sprøjtemaling 8. Genbrugspladser. Erhvervsparker Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt 1 5 Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt As Gl Aa ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt Assens Glamsbj. Aarup ialt Assems Glamsbj.- Aarup ialt Affaldscontainer i det fri Diverse placeringer ved virksomheder og boligområder 5. Steder med mange dyr 1. Rideskoler Assens Glamsbj. Aarup ialt 4 1 7

28 Risikoidentifikation Side: 9. Landbrug med dyrehold Dyrehold fordelt på ca. 400 ejendomme, hvoraf en stor del har svinehold, med den største Assensvej 4 med slagtesvin. Af andre former for bedrifter kan nævnes ejendommen Krengerupvej 84 med ca slagtekvæg og Lade gård Mark 53 med høns. Svin: Assens Glamsbj. Aarup I alt Over I alt Kvæg: Assens Glamsbj. Aarup I alt Over I alt Fjerkræ Assens Glamsbj. Aarup Ialt Høns: Ænder: Slagtekyllinger Fasaner: I alt Pelsdyr (mink) Assens Glsamsbj. Aarup Ialt Over I alt I alt store Assens Glamsbj. Aarup I alt dyrebesætninger Kirker Assens Glamsbj. Aarup ialt

29 Risikoidentifikation Side: Museer 4. Bevaringsmæssige bygninger 7. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker. Campingpladser Assens Glamsbj. Aarup ialt Generelt mange fritliggende bygninger samt bygninger koncentreret i bygmæssig bebyggelse bl.a. - Assens by - Aarup bymidte med ca. 15 registrerede bygninger - Glamsbjerg bymidte med ca. 10 registrede ejendomme - landsbyen Voldtofte med ca. 10 registrerede bygninger. Krengerupskolen Billeskov Favrskov Hagenskov Damsboskoven Erholm skov og park Assens Glamsbj. Aarup ialt Kystområder For denne gruppe er risikoen miljøuheld/forurening Kommunen har ca. 100 km. kyststrækning ved Assens, Haarby, Helnæs, Torø og Bågø. 8. Trafik 1 Togtrafik For denne gruppe er risici såvel brand som redning. Hovedbanestrækningen Middelfart-Nyborg forløber i kommunens nordlige del, med regionaltog stoppende i: Tommerup Skalbjerg Bred Aarup. Bil- og bustrafik For denne gruppe er risici brand, miljøuheld og redning. Kommunen har ca. 900 km. vejstrækning. Motorvej E45 forløber gennem den nordlige del af kommunen. 3. Farligt gods For denne gruppe er risici brand og miljøuheld. Store mængder transporteres både via jernbanen og motorvejen. 5. Fly- og helikopter-trafik Nyhuse Lundager 6. Skibstrafik For denne gruppe er risici såvel brand som redning. Bågøfærgen Assens Havn Assens Marina 9. Forsynings- 1. Elforsyning Transformerstationer

30 Risikoidentifikation infrastruktur 10 Særlige arrangementer Side: 11 Vindmøller. Gasforsyning MR-stationer er placeret: Langbygårdsvej, Glamsbjerg Gelstedvej, Aarup Lindebjerg, Aarup Vissenbjerg 3. Fjernvarme Assens Fjernvarme med oplag af træflis, Stejlebjergvej, Assens 1. Særlige arrangementer Frøbjerg Festspil Aarup herunder Sommerrock Assens ikke-permanente Tommerup Marked Glamsbjerg bygninger Røverfest i Vissenbjerg Aarup 11 Ø-beredskab Ø-beredskab Torø og Bågø

31 Risikoidentifikation Side: 1 3. Udrykningsstatistik Antal udrykninger i perioden St. Assens Dag Nat Week- Week- Week- Weekend end I alt Dag Nat end I alt Dag Nat end I alt Dag Nat Brand Miljø Frigørelse Båd Blinde og ABA-alarmer Indsatsledereftersyn Samtidige hændelser I alt I alt

32 Risikoidentifikation Side: 13 St. Glamsbjerg Dag Nat Weekend I alt Dag Nat Weekend I alt Dag Nat Weekend I alt Dag Nat Brand Miljø Frigørelse Blinde og ABA-alarmer Indsatsledereftersyn 9 Samtidige hændelser I alt I alt St. Aarup Dag Nat Weekend Weekend Week- Week- Weekend I alt Dag Nat end I alt Dag Nat end I alt Dag Nat Brand Miljø Frigørelse Blinde ABA-alarmer Indsatsledereftersyn Samtidige hændelser I alt I alt Indsatsledereftersyn: Der er ikke en fordeling efter tidspunkt på døgnet, men kun på hvilket postnr., der er kørt til i årene

33 Side: 1 Risikoanalyse Indholdsfortegnelse 1 Scenarieanalyse Udvælgelse af risikoobjekter og scenarier ved hjælp af risikomatrice Beskrivelse af scenarier... 4 Kapacitetsanalyse Fastlæggelse af kapacitetsniveau Differentiering af beredskabet henover døgnet og ugen Fastlæggelse af forebyggelsestiltag Risikoidentifikationen og risikoanalysen som grundlag for oplæg til serviceniveau Anvendelse af risikomatricen Fastlæggelse af hyppighed og konsekvens Risikomatricer Oversigt over udvalgte scenarier Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser... 4

34 Side: Formål med risikoanalysen Risikoanalysen har til formål at analysere de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici 1 og udpege relevante indsatskapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag. Risikoanalysen udgør sammen med risikoidentifikationen det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, hvorudfra Assens Kommunes kommunalbestyrelse fastlægger det fremtidige serviceniveau for Assens Beredskab. Forløb for arbejdet med risikoanalysen Risikoanalysen er gennemført over en periode på fire måneder fra marts til juni 01. Risikoanalysen bygger på resultaterne fra risikoidentifikationen i form af udrykningsstatistikken og listen over identificerede risici med de 11 hovedkategorier og arbejder videre med disse i tre hovedaktiviteter: 1. Scenarieanalyse, som har til formål at udvælge og beskrive scenarier, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Assens Kommuner.. Kapacitetsanalyse, som har til formål at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. 3. Dokumentation af fasen, som beskriver forløbet for risikoanalysen og resultaterne heraf. I det følgende beskrives forløb for og resultater af punkt 1. Scenarieanalyse og punkt. Kapacitetsanalyse. Punkt 3. Dokumentation af fasen udgøres af dette afsnit. 1 Scenarieanalyse 1.1 Udvælgelse af risikoobjekter og scenarier ved hjælp af risikomatrice Udgangspunktet for at udvælge scenarier, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Assens Kommune, er en matrice af hyppighed og konsekvens, kaldet risikomatricen, som er vist i figur 1 med risikokategorien 1.Brand i kollegielejlighed som eksempel, samt et ønske om at få de fleste grupperinger repræsenteret. Der er herudover taget hensyn til den geografiske spredning i kommunen, bl.a. for at tage hensyn til de forskellige udrykningstider indenfor kommunen. 1 Omfanget af kommunens risici = niveauet af risici i kommunen, dvs. hyppighed og konsekvens forbundet med de forskellige risici. Scenarier er tænkte ulykker og begivenheder til belysning af, hvordan en risiko kan udmønte sig i praksis i form af hændelsesforløb og konsekvenser.

35 Side: 3 > 10 pr. år pr. år Skorstensbrand i stråtækt hus Hyppighed 0,1-1 pr. år Brand i kollegielejlighed Brand i lejlighed,. sal 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Relativ Ubetydelig Mindre Varige Store Kritisk/ katastrofal Mennesker Ubetydelige Mindre kvæstelser, få personer Værdier < kr. Betydelig i mellem kr. Miljø Samfund Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre Forsinkelse på drift på < 1 dag Større påvirkning Kortere drift på < 1 måned En person livsfarligt kvæstede Alvorlig i mellem mio. kr. Risiko for varige Betydelige drift på > 1 måned Konsekvens Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk i mellem 1-10 mio. kr. Mindre varige Alvorlige driftsforstyrrels er. Forsinkelse af drift på > 3 måneder Figur 1: Risikomatricen med risikokategorien 1 Brand i kollegielejlighed. Flere/mange døde Katastrofal > 10 mio. kr. Større varige Kritisk for opretholdelse af funktion. De identificerede risici placeres i risikomatricen for at give et overblik over risiciene og et grundlag for at udvælge et repræsentativt udsnit af scenarier set ud fra hyppighed og konsekvens. Farverne i matricen markerer, hvilken konsekvensskala der er anvendt. Alle risikomatricerne kan ses i afsnit 4..

36 Side: 4 Fastlæggelse af risicis hyppighed og konsekvens Risikokategoriens hyppighed er fastlagt ud fra udrykningsstatistikken, som dækker udrykninger for perioden 1. januar 008 til 31. december 011. Hyppigheden for hændelser, som ikke er forekommet indenfor de 4 år, udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra landsdækkende statistik, erfaringer fra andre kommuner og erfaringer fra udlandet. Konsekvens fastlægges ved gennemgang af udrykningsrapporterne for perioden 1. januar 008 til 31. december 011. Konsekvens af hændelser, som ikke er forekommet indenfor de 4 år, som udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra scenariebeskrivelsen af den pågældende hændelse. Det markeres, hvilke konsekvensskalaer der anvendes som vist i figur 1. Udvalgte scenarier På grundlag af hver risikomatrice blev der udvalgt scenarier, som giver et repræsentativt billede af den pågældende risikokategori. Der blev udvalgt i alt 30 scenarier. Oversigt over de udvalgte scenarier findes i afsnit Beskrivelse af scenarier Hvert af de udvalgte scenarier er blevet beskrevet ud fra en fast skabelon som vist i figur med scenariet 1... Brand i kollegielejlighed som eksempel. Tema: beboelse 11 Picklisten: BBle Risikoobjekt: Kollegie Risiko: Brand på kollegiet Scenarietitel: 1... Brand i kollegielejlighed i stueetagen, Sydvestfyns Efterskole, Langbygårdsvej 14, 560 Glamsbjerg Tidspunkt: Geografisk beliggenhed: Ca. 1 km fra brandstationen Meteorologiske forhold: Mørkt, 5 grader, blæsende og tørt Objekt: Murstensbygning med fast tag i en etage. Situation ved ankomst: Kraftig røgudvikling fra lejligheden. Ved ankomst oplyses at der ikke er personer i lejligheden. Figur : Skabelon for scenariebeskrivelse med scenariet 1... Brand i kollegielejlighed som eksempel. Beskrivelser af alle 30 scenarier indgår i afsnit 6 Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser.

37 Side: 5 Kapacitetsanalyse Scenariebeskrivelserne ligger til grund for kapacitetsanalysen, som har sigte mod at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Hvert af de beskrevne scenarier er analyseret med henblik på at fastlægge: 1. Forebyggelseskapacitet: a. Eksisterende forebyggelsesinitiativer b. Ideer til fremtidige forebyggelsesinitiativer. Indsatskapacitet: a. Taktik b. Analyse af indsatsforløb Dette er vist herunder i figur 3 med scenariet 1... Brand i kollegielejlighed som eksempel. Indsatsopgaver X Indsatsledelse/ledelse Sikring af skadested Personredning Førstehjælp X Vandforsyning Følgeskade X Brandslukning Ventilering Forureningsbekæmpelse Forplejning/indkvartering Frigørelse fastklemte X Andet ekstern følgeskadebekæmpelse Analyse af indsatsforløb Opgave Tidsforløb Indsatspersonel Højst Antal personer +3 =5

38 Indsatsenheder 1 Indsatsleder 1 Indsatsledervogn 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 3 Brandmænd 1 Tankvogn Begrundelse for valg af scenarie: Forventelig hændelse Forebyggende foranstaltninger: Eksisterende: Ingen Nye: Oplysningskampagne om brandsikkerhed og serieforbundne røgalarmer Side: 6 Figur 3: Eksempel på kapacitetsanalyse med scenariet 1... Brand i kollegielejlighed som eksempel. Analyser af alle 30 scenarier indgår i afsnit 6 Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser..1 Fastlæggelse af kapacitetsniveau En gennemgang af de beskrevne scenarier sammenholdt med samtlige hændelser for perioden viser at nuværende kapacitet af redningsberedskabet i Assens Kommune har været tilstrækkelig. Der har kun været en hændelse på denne 4-årige periode hvor niveau 3 har været tilkaldt til standby.. Differentiering af beredskabet henover døgnet og ugen Udrykningerne ligger generelt nogenlunde jævnt fordelt over dag, nat og weekend. Hvilket ikke giver anledning til en differentiering af beredskabet henover døgnet og ugen. Afsnit 3. Udrykningsstatistik - under faneblad..3 Fastlæggelse af forebyggelsestiltag Forebyggende tiltag er tilpasset den besluttede normering i beredskabsafdelingen. Se i øvrigt afsnit 3..3 under faneblad 1. 3 Risikoidentifikationen og risikoanalysen som grundlag for oplæg til serviceniveau De vigtigste resultater fra risikoidentifikationen og risikoanalysen, som tilsammen udgør det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, er: o udrykningsstatistikken, o GIS-kortanalyserne, o oversigt over identificerede risici, o oplæg til udrykningssammensætninger samt o oplæg til forebyggelsestiltag.

39 Side: 7 4 Anvendelse af risikomatricen Der udarbejdes en risikomatrice for hver risikokategori, hvor risiciens hyppighed og konsekvens plottes ind. De udvalgte scenarier indenfor kategorien placeres også ind i risikomatricen for at give et billede af, hvordan risikoniveauet for de beskrevne scenarier er i forhold til risikoniveauet for de faktiske hændelser i kommunen. > 10 pr. år pr. år 4 Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Relativ Ubetydelig Mindre Varige Store Kritisk/ katastrofal Mennesker Ubetydelige Mindre kvæstelser, få personer Værdier < kr. Betydelig i mellem kr. Miljø Samfund Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre Forsinkelse på drift på < 1 dag Større påvirkning Kortere drift på < 1 måned En person livsfarligt kvæstede Alvorlig i mellem mio. kr. Risiko for varige Betydelige drift på > 1 måned Konsekvens Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk i mellem 1-10 mio. kr. Mindre varige Alvorlige driftsforstyrrels er. Forsinkelse af drift på > 3 måneder Flere/mange døde Katastrofal > 10 mio. kr. Større varige Kritisk for opretholdelse af funktion. Figur 4: Skabelon til risikomatrice Farverne i matricen markerer, hvilken konsekvensskala der er anvendt.

40 Side: Fastlæggelse af hyppighed og konsekvens Risikogruppens hyppighed fastlægges ud fra udrykningsstatistikken, som dækker udrykninger for perioden 1. januar 008 til 31. december 011. Hyppigheden for hændelser, som ikke er forekommet indenfor de 4 år, udrykningsstatistikken dækker, bliver fastlagt ud fra: Landsdækkende statistik Erfaringer fra andre kommuner Erfaringer fra udlandet Konsekvens fastlægges ved gennemgang af udrykningsrapporterne for perioden 1. januar 008 til 31. december 011. Konsekvens af hændelser, som ikke er forekommet indenfor de 4 år, som udrykningsstatistikken dækker, bliver fastlagt ud fra de scenariebeskrivelsen af den pågældende hændelse. Det markeres, hvilke konsekvensskalaer der anvendes.

41 Side: 9 4. Risikomatricer 1. Privat beboelse 1.1 Etagebyggeri 1. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 1.3 Villaer og rækkehuse 1.4 Kolonihavehuse 1.5 Sommerhus 1.6 Stråtækte bygninger og nedlagte landbrug > 10 pr. år pr. år Skorstensbrand i stråtækt hus Hyppighed 0,1-1 pr. år Brand i kollegielejlighed Brand i lejlighed,. sal 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Konsekvens

42 Side: 10. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer.1 Børnehaver og vuggestuer. Fritidsklubber og SFO ere.3 Skoler og udd.institutioner.4 Sportshaller og svømmehaller.5 Indkøbscentre og butikker.6 Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer.7 Teatre og biografer.8 Kontorer > 10 pr. år pr. år 4 Hyppighed 0,1-1 pr. år 0,01-0,1 pr. år Klorudslip i svømmehal.5.8. Ild i slagterafdeling indkøbscenter ABC.3.4. Skolerne i Glamsbjerg Ild i køkken.4.7 Ild i tårnet, Arena Assens < 0,01 pr. år Sammenstyrtning af del af sportshal.6.9 Brand i diskotek Konsekvens

43 Side: Steder med mange mennesker med natophold 3.1 Bemandede plejeinstitutioner (plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler mv.) 3. Hoteller, vandrehjem, kroer, pensionater m.v. > 10 pr. år pr. år 4 Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Ild i køkken i stueetage, Glamsbjerg Hotel 3..1 Ild i værelse, 1. etage, Gl. Avernæs Brand på 1.sal fællesstue, Lindebjerg Konsekvens

44 Side: 1 4. Industri, produktion og lager 4.1 Brandfarligt virksomhed og oplag 4. Kemikalievirksomheder og oplag 4.3 Radioaktive kilder 4.4 Fyrværkerioplag 4.5 Højlagre 4.6 Oplag af trykflasker 4.7 Benzinstationer og autoværksteder 4.8 Genbrugsplads 4.9 Affaldscontainer i det fri > 10 pr. år 5 Hyppighed 1-10 pr. år 4 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Ild i produktionshal, Bryggeriet Vestfyen A/S Brand i malerkabine kemikaliespild, 00 ltr.tønde Brand i container med fyrværkeri Brand i lager i hal, virksomheden Dan- Foam Aps Konsekvens

45 Side: Steder med mange dyr 5.1 Rideskoler, steder med forsøgsdyr og kenneler 5. Landbrug med dyrehold > 10 pr. år pr. år Gylleudslip. Landbrugsejendom Hyppighed 0,1-1 pr. år Ild i staldbygning med svin 0,01-0,1 pr. år Brand på rideskole < 0,01 pr. år Konsekvens

46 Side: Kulturværdier 6.1 Fredede bygninger mv. 6. Museer 6.3 Kirker 6.4 Bevaringsværdige bygning > 10 pr. år pr. år 4 Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år Værelsesbrand, Brahesborg Slot, Assens < 0,01 pr. år Konsekvens

47 Side: Naturområder 7.1 Naturparker, skove og parker 7. Campingpladser 7.3 Kystområder > 10 pr. år pr. år mindre børn drevet til havs i gummibåd Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år Brand i campingvogn Olieforureninaf kyst 7.1. Brand i skovområde < 0,01 pr. år Konsekvens

48 Side: Trafikinfrastruktur 8.1 Togpassagertrafik 8. Bil- og bustrafik 8.3 Farligt gods 8.4 P-anlæg 8.5 Fly- og helikoptertrafik 8.6 Skibstrafik > 10 pr. år pr. år Frigørelse af kvæstede Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Skibsbrand ved kaj på slæbebåd Trafikuheld med bus fastklemte 8..9 Motorvej spærret kraftigt sneog glatføre Toguheld med passagertog Konsekvens

49 Side: Forsyning 9.1 Elforsyning 9. Gasforsyning m.v. 9.3 Fjernvarme 10. Særlige arrangementer 10.1 Særlige arrangementer, herunder ikkepermanente bygninger 11. Ø-beredskab > 10 pr. år pr. år Gasudslip fra overgravet gasledning Hyppighed 0,1-1 pr. år 3 0,01-0,1 pr. år < 0,01 pr. år Konsekvens

50 Side: 18 5 Oversigt over udvalgte scenarier Hovedkategorier Underkategorier Repræsentative og særlige risici Udvalgte scenarier 1 Beboelse 1. Etagebyggeri Central del af Assens og Glamsbjerg 1. Brand i lejlighed på. sal, gl. byggeri i tre etager, Assens. Brand med personredning og evakuering.. Kollegier, klublejligheder, ungdomsboliger Poul Moseparken, Glamsbjerg Toftevej, Glamsbjerg Idrætsefterskolen, Glamsbjerg Sydvestfyns Efterskole,. Brand i kollegielejlighed. Glamsbjerg 3. Villaer og rækkehuse Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup 4. Kolonihaver Assens: Fåborgvej, Krabbeløkke, Skovvej 5. Sommerhusområder Assens: Aborg Sandager Næs Helnæs Asnæs Å Strand 3. Skorstensbrand i stråtækt hus. 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug Haarby: Brunshuse Feddet Skovhaverne Generelt mange enkeltliggende og bymæssige boliger og gårde, eks. i: Skydebjerg Sandager Voldtofte Hjemstavnsgården