Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen

Transkript

1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Endelig udgave 12. september 2012 Revideret udgave af 12. marts 2013 NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN 1

2 1. FORMÅL OG BAGGRUND OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU RISIKOPROFIL AF NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS OMRÅDE RISIKOOBJEKTER OMFANG OG TYPEN AF UDRYKNINGER I NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER I NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSENS OMRÅDE FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN PROCESSEN BAG FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU OPBYGNING AF NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Overordnet organisation Operativt beredskab Stationsplacering og udrykningstider Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Køretøjer og materiel Indsatsledelse Vandforsyning Uddannelse og øvelser Frivillige Drift, ledelse og administration af det operative beredskab Forebyggende aktiviteter Forebyggende myndighedsopgaver Risikobaserede forebyggelsestiltag Overordnet ledelse og administration Samlede ressourcer til ledelse og administration Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Klimatilpasning og pumpeopgaver STYRING OG OPFØLGNING PÅ RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB PROCEDURE FOR STYRING OG OPFØLGNING MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE Vedlagt: 1) Bilag A: Udrykningssammensætninger 2) Bilag B: Aftale med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om brandslukning i Fredensborg Syd. 3) Oplæg til serviceniveau 4) Delrapport 1: Risikoidentifikation 5) Delrapport 2: Risikoanalyse 2

3 1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Nordsjællands Brandvæsen, som det kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Nordsjællands Brandvæsen fra medio 2012 og frem. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen, som blev påbegyndt i september Konkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikoidentifikation (september oktober 2010) 2. Risikoanalyse (oktober 2010) 3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau (november 2010 marts 2011) 4. Beredskabskommissionens behandling af forslag til opbygning af det fremtidige beredskab (marts 2011) 5. Udarbejdelse af pågældende planudkast (april 2011 september 2012) Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i byrådene. Herefter udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Forarbejdet og processen, der har ført til dette planudkast har været omfattende og er dokumenteret i de vedlagte delrapporter og tilhørende bilag, hvor interesserede kan få yderligere indblik i den bagvedliggende proces. 1.1 Opbygning af oplæg til serviceniveau Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Risikoprofil af Nordsjællands Brandvæsens område 2) Opbygning af Nordsjællands Brandvæsen i form af: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab c. Forebyggende aktiviteter d. Serviceopgaver, som skal løses af redningsberedskabet. 3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 3

4 2. Risikoprofil af Nordsjællands Brandvæsens område Nordsjællands Brandvæsen dækker et område med ca indbyggere fordelt på 236 km Risikoobjekter Kort 1: Kort over Nordsjællands Brandvæsens område De største risikoobjekter i Nordsjællands Brandvæsens område er: Kulturværdier i form af Kronborg Slot, Fredensborg Slot, Helsingør Domkirke og museer som Louisiana og Nivågaardsamlingen. Gammel tæt bebyggelse i Helsingør bymidte Virksomheder i form af medicinalvirksomheder som Coloplast, Milana, Elpatek, Bavarian Nordic, Shurgaard lagerhotel og større genbrugspladser som Skibstrup Losseplads. Trafikinfrastruktur i form af kystbanen, lokalbaner, motorvej, Helsingør-Helsingborg færgeoverfarten samt godstransporter til og fra Helsingør havn Naturområder som Esrum Sø, Tikøb og Øresundskysten Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder, etagebyggeri, heriblandt bygninger på over 3. sal samt landområder med rideskoler, stutterier og stråtækte ejendomme. 4

5 2.2 Omfang og typen af udrykninger i Nordsjællands Brandvæsen Der har i perioden halvår 2010 været 690 udrykninger pr. år i snit i Nordsjællands Brandvæsens område svarende til 1,9 udrykning pr. døgn. Nordsjællands Brandvæsens område ligger på niveau med landsgennemsnittet, hvad angår udrykninger pr. indbygger (0,007 alarmer pr. indbygger pr. år). Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens område fordeler sig på 2/3 som reelle alarmer (66 %) og 1/3 på blinde og falske (34 %). Det ligger tæt på landsgennemsnittet for samme periode, hvor 68 % er reelle alarmer og 32 % blinde og falske alarmer, men adskiller sig noget fra resten af region H, hvor 59 % er reelle alarmer og 41 % er blinde og falske alarmer. Nordsjællands Brandvæsens område Landplan Region H Alarmtype halvår 2010 I alt % % % I alt % 100 % 100 % Reelle ,4 % 67,6 % 59,1 % Blinde ,8 % 30,3 % 39,6 % Falske ,8 % 2,1 % 1,3 % Tabel 1: Udrykninger halvår 2010 fordelt på alarmtype Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger forholdsvist stabilt i perioden 2007 til og med 1. halvår Der er dog en lidt større andel af blinde og falske alarmer i 2009 og 1. halvdel af Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype halvår , 1. halvår Brand ,4 % Miljø ,8 % Redning ,0 % Diverse ,7 % Reelle i alt ,0 Tabel 2: Udrykninger halvår 2010 fordelt på opgavetype Det svarer til, at der er en brandopgave 30 gange om måneden, en miljøopgave 6 gange om måneden og en redningsopgave 3 gange om måneden. 5

6 Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 31,3 % af udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens område mod landsgennemsnit på 29,0 %. 2. Bygningsbrand: 18,3 %, hvoraf de største grupper er villa/rækkehus (4,0 %), etageejendomme (3,1), mindre brande (3,0 % ), institution (1,9 %) og industribygning (1,6 %), lejlighed (1 %), udhus fritliggende (1,0 %), mens resten fordeler sig på øvrige underkategorier. 3. Containerbrand: 11,5 %, som primært er container i det fri (6,5 %), affaldsoplag i det fri (1,8 %) og skraldespand i det fri (1,5 %) 4. Transportmidler (brand): 9.6 %., som primært udgøres af Brand-bil i det fri (4,9 %) og Brand- MC/Knallert (3,4 %) 5. Mindre forurening: 7,8 %, som primært er mindre spild (5,5 %) og mindre forurening ved færdselsuheld (1,6 %) 6. Naturbrand: 6,6 %, som primært er mindre brand (4,7 %) Fordeling på måneder Antal udrykninger svinger fra 36 op til 87 udrykninger pr. måned pr. år og er højest i december, januar og juni og lavest i august og november pga. et lavt antal af reelle alarmer. Fordeling på ugedage Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på tirsdage pga. et generelt højt niveau af alarmer og lavt om søndagen, hvilket primært skyldes et lavere niveau af alle typer af alarmer. Fordeling på tid på døgnet Antallet af udrykninger er højest fra kl og lavest fra kl. 0 til kl. 9. Jul og nytår I julen er der et lidt forhøjet niveau af udrykninger (2,6 udrykninger pr. døgn mod normalen på 1,9 udrykninger). I nytårsdøgnet (31/12 kl. 12 til 1/1 kl. 12) er der 4,2 gange så mange udrykninger som på et normaldøgn. Samtidige hændelser I det sidste år af perioden (1/ til 30/6 2010) har der været i alt 41 gange, hvor der har været samtidige udrykninger, heraf 17 gange, hvor der er to eller flere udrykninger samtidigt på samme station. Det har været Station Fredensborg 9 gange, Station Helsingør 5 gange, Station Espergærde to gange og Tikøb to gange. Tilkaldte assistancer Der har i perioden halvår 2010 været 26 hændelser, hvortil der er kaldt assistance. Af disse hændelser har der været tilkaldt niveau 1-beredskaber: 9 gange (heraf Gribskov Kommunes Beredskab: 4 gange, Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen: 3 gange, Allerød Kommunes Beredskab, 1 6

7 gang og Hillerød Brandvæsen: 1 gang), niveau 2-støttepunkt: 17 gange og niveau 3-beredskabet: 7 gange. 2.3 Geografisk placering af udrykninger i Nordsjællands Brandvæsens område Udrykningerne (analyseret for perioden halvår 2010) har været i det meste af kommunen, dog flest udrykninger i Helsingør by og opland. Hertil kommer klynger af udrykninger til de øvrige byer Espergærde, Fredensborg, Nivå, Kokkedal, Hornbæk og Ålsgårde/Hellebæk. Byerne er nævnt i den rækkefølge efter, hvor mange udrykninger der er. Kort 1 viser udrykninger i halvår 2010 kategoriseret i følgende alarmtyper: Rød = brand Orange = Redning Grøn = Miljø Grå = blinde og falske alarmer Blå = diverse Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Kort 2: Udrykninger halvår 2010 Brandopgaver forekommer i hele området, men en stor del ligger i og omkring Helsingør by samt i tilknytning til byerne i øvrigt. Miljøopgaver forekommer i og omkring Helsingør By, herunder i tilknytning til E47 samt 235-hovedvejen ind mod Espergærde. Herudover ligger miljøopgaverne primært i tilknytning til de øvrige byer i området. Redningsopgaver er forholdsvis spredt, dog med en vis koncentration i Helsingør by. En del redningsopgaver foregår i tilknytning til vejene, men derudover er der flere redningsopgaver omkring drukneulykker ved kystbyerne. Blinde alarmer forekommer med en væsentlig del i Helsingør by. Der er endvidere en del blinde alarmer i Fredensborg, Espergærde, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. 7

8 3. Fremtidigt serviceniveau for Nordsjællands Brandvæsen 3.1 Processen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikoidentifikationen og risikoanalysen fik beredskabskommissionerne og direktionerne i Helsingør og Fredensborg Kommuner forelagt en række modeller for det fremtidige beredskab i Nordsjællands Brandvæsen inden for hvert af følgende elementer Opbygning af det operative beredskab 1. Stationsplacering og udrykningstider 2. Bemandingsniveau 3. Køretøjer og materiel 4. Indsatslederfunktionen 5. Vandforsyning 6. Uddannelse og øvelse 7. Frivillige 8. Indkvartering og forplejning 9. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab 2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter 1. Forebyggende myndighedsopgaver 2. Risikobaserede forebyggelsestiltag 3. Samlede ressourcer til ledelse og administration 4. Serviceopgaver Efter politiske drøftelser indstillede beredskabskommissionen og direktionen til følgende: 1. Opbygning af det operative beredskab a. Stationsplacering og udrykningstider: Nuværende placering af stationerne bevares samtidig med, at der fortsat fokuseres på udrykningsområderne og udrykningstiderne i Nivå-Humlebæk og Hellebæk. De gennemsnitlige udrykningstider for byer med brandstationer (Hornbæk, Helsingør, Tikøb, Espergærde, Fredensborg og Kokkedal) må ikke overstige 10 minutter og for den øvrige del af slukningsområdet må de ikke overstige 15 minutter. b. Bemandingsniveau: De seks stationer tænkes i højere grad som seks udrykningsbaser, der supplerer hinanden på kryds og tværs i hele udrykningsområdet. Det indebærer, at stationerne så vidt muligt opbygges efter princippet om taktiske enheder på 1+3, der kan rykke ud og assistere de andre stationer. c. Køretøjer og materiel: Autosprøjter og tankvogne erstattes af tanksprøjter på flere stationer og der indføres i højere grad hjertestartere på de primære udrykningskøretøjer. d. Indsatslederfunktionen: Fortsætter uændret med to indsatsledervagter. 1 Interesserede kan se de forskellige modeller i Oplæg til serviceniveau. 8

9 e. Vandforsyning: Fortsættelse af nuværende strategi, hvor brandhaner med lav ydelseskapacitet nedlægges efterhånden som det er muligt og der vedligeholdes på brandhaner med høj ydelseskapacitet. f. Uddannelse og øvelse: Øget fokus på vedligeholdelse af holdlederens kompetencer g. Frivillige: De frivilliges uddannelse opdateres til nutidens behov. h. Indkvartering og forplejning: Indkvarterings- og forplejningskapacitet til 500 personer fastholdes. i. Drift, administration og ledelse af det operative beredskab: Se under punkt Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter a. Forebyggende myndighedsopgaver: Se under punkt 3. b. Risikobaserede forebyggelsestiltag: Der gennemføres tiltag inden for en række fokusområder. 3. Samlede ressourcer til ledelse og administration: De nuværende ressourcer fastholdes.. 4. Serviceopgaver: Fortsat fokus på opgaver, hvor der kan opnås en synergieffekt og hvor det giver god mening, at Nordsjællands Brandvæsen løser opgaven for de to kommuner. De valgte modeller beskrives i detaljer i det følgende, da de udgør rammerne for det fremtidige redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når planen har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt i byrådet. 3.2 Opbygning af Nordsjællands Brandvæsen Modellen for serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives hver for sig i det følgende: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab, herunder station, udrykningstider, bemandingsniveau, udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, indsatsledelse, vandforsyning, øvelse og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det operative beredskab c. Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede forebyggelsestiltag d. Serviceopgaver 9

10 3.2.1 Overordnet organisation Nordsjællands Brandvæsens organisation ser således ud: Beredskabschef Niels Mørup Sekretariat Beredskabsinspektør Allan Holst Kontorfuldmægtig Helle Hansen Kontorelev Maiken Samsøe-Jensen Beredskabsmester Ulrik Villum Hansen Medarbejdere tilknyttet omstillingen: Anne Hansen, Liselotte Lindberg, Claus Schnoor Hansen, Laila Bundgaard Forebyggende afdeling (samt Brandskolen) Viceberedskabschef Steffen A. Haagensen Operativ afdeling Viceberedskabschef Claus Larsen Beredskabsinspektør Martin Howardsen Viceberedskabsinspektør Kent Johansen Beredskabsmester Kristian Schiang-Franck Beredskabsmester Carsten Pedersen Beredskabsmester Bjørn Ikast Christensen Kursussekretær Bente Christensen Viceberedskabsinspektør Søren Sørensen Viceberedskabsinspektør Henrik Dippel Beredskabsassistent Jannik Larsen Indsatsleder Kim Welle Indsatsleder Preben Hesselberg Station Helsingør Station Fredensborg Station Tikøb Station Hornbæk Station Espergærde Station Hørsholm Figur 1: Organisationsdiagram for Nordsjællands Brandvæsen 10

11 3.2.2 Operativt beredskab 1. Stationsplacering og udrykningstider Ud fra de seks stationers placering i Hornbæk, Helsingør, Espergærde. Tikøb, Fredensborg og Hørsholm er hele Nordsjællands Brandvæsens område dækket indenfor 15 minutter (gul zone) og en stor del af området, herunder de største byer (Helsingør, Fredensborg, Espergærde og Hornbæk) indenfor 10 minutter (grøn zone). Nordsjællands Brandvæsens områdes naboberedskaber (Station Hillerød og Station Gilleleje) kan tilsammen nå hele Nordsjællands Brandvæsens område indenfor 30 minutter. Der er følgende to områder, hvor udrykningstiden har været i fokus: 1. Gul zone i Nivå-Humlebæk, da beregninger viste, at der er en udrykningstid på henholdsvis 11 og 12 minutter. 2. Gul zone Hellebæk, da beregninger viste, at der er en udrykningstid på 12 minutter. Krav til udrykningstider er: Kort 3: Udrykningstidszoner Gennemsnitlig udrykningstid for byerne med brandstationer (Hornbæk, Helsingør, Tikøb, Espergærde, Fredensborg og Kokkedal) ikke må overstige 10 minutter Gennemsnitlig udrykningstid for den øvrige del slukningsområdet ikke må overstige 15 minutter. De fremtidige slukningsområder ser ud som vist på kort 4. Områder, hvor to stationer er sat på området, betyder, at udrykninger i området dækkes i fællesskab af de to stationer (se uddybning af dette under afsnit 2 om bemandingsniveau og udrykningssammensætninger). 11

12 Kort 4: Slukningsområder 12

13 2. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Fremover tænkes de seks stationer som seks udrykningsbaser, der supplerer hinanden på kryds og tværs i hele udrykningsområdet. Det indebærer, at stationerne så vidt muligt opbygges efter princippet om taktiske enheder på 1+3, der både kan rykke ud i eget slukningsområde og assistere de andre stationer. Princippet er, at assistance kommer fra nærmeste station, der har rette køretøjer og materiel i forhold til den fastlagte udrykningssammensætning. Derudover vil udrykningssammensætningen være defineret på forhånd og koblet op på 112-picklistens forskellige meldingskoder. Det sikrer et ensartet serviceniveau til samme type opgave i hele udrykningsområdet. En række eksempler på, hvordan dette vil virke i praksis, er som følger: Udrykning til bygningsbrand i etageejendom i de mindre stationers områder vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt 1+5 fra den nærmeste store station i modsætning til i dag, hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station og 1+6/7 fra den store station. Udrykning til skorstensbrand hårdt tag i de mindre stationers områder vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt 2 mand fra den nærmeste store station i modsætning til i dag, hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station samt 1+7 fra den store station. Udrykning til brand i større container på genbrugsplads vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt 2 mand fra den nærmeste store station i modsætning til i dag, hvor der afsendes 1+3 fra den mindre station samt 1+7 fra den store station. Alt i alt vil Nordsjællands Brandvæsen således råde over seks stationer, der til sammen kan stille mellem syv og ni taktiske enheder bestående af 1+3. Det gør det muligt for Nordsjællands Brandvæsen at håndtere op til ni små hændelser eller fire større hændelser på samme tid. Derudover råder brandvæsnets over de frivillige mandskabsressourcer (se yderligere herom i afsnit 7). Udrykningerne, der involverer mandskab fra flere stationer, hvor der har været udfordringer i forhold til bemanding og udrykningstid, vil blive evalueret som fast punkt på indsatsledermøderne ca. hver anden måned. Ved udrykning til dykkeropgaver bliver vagtholdet på St. Helsingør tilkaldt (ni mand). Derudover vil alt mandskab, der er tilknyttet dykkerberedskabet (dykkere, lineholdere og bådførere) ved Nordsjællands Brandvæsen også blive tilkaldt. Dette svarer til ca. 15 personer ud over vagtholdet. Disse udrykninger forringer således ikke bemandingen på St. Helsingør og udrykningstiden vil stadig kunne overholdes. Konkret indebærer ændringen: at bemandingen på de to store stationer, Station Helsingør og Station Fredensborg, ændres til: o 1+5 i dagtimerne (6-17/18) på hverdage dels for at blive tilpasset til de erfaringer, der viser, at det typisk er mindre hændelser, der sker i dagtimerne 2, fordi der er 2 I dagtimerne er der aktiviteter og mennesker på de fleste risikoobjekter, hvilket er med til at gøre, at brand mv. typisk opdages tidligt i brandforløbet og derfor ikke udvikler sig så voldsomt. Samtidig med kan medarbejderne iværksætte en evakuering og klargøre til modtagelse af brandvæsenet. De store brande som f.eks. branden natten til den 22. januar 13

14 medarbejdere til stede på virksomheder og institutioner, som kan medvirke til at begrænse hændelsen samt evakuere bygninger og modtage brandvæsenet. o 2+6 i aftentimerne og weekend, hvor hændelserne erfaringsmæssigt kan blive større således at der her rådes over to taktiske enheder på hver station at bemanding på Station Tikøb ændres til 1+3 i dagtimerne på hverdage dels for at blive tilpasset princippet om de taktiske enheder samt for at blive tilpasset de reelle rekrutteringsmuligheder. at styrken på Station Espergærde og Station Hornbæk opnormeres med 2 mand på hver station. Bemanding på Station Hørsholm fastholdes på 1+6, da der er indgået kontrakt frem til 28. februar 2016 med Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen om dette, se bilag B: Aftale med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om brandslukning i Fredensborg Syd. Denne model giver således et mere robust, ensartet og fleksibelt beredskab end den nuværende model. Tabel 3 viser forskellen mellem det nuværende og det fremtidige bemandingsniveau. Nuværende niveau Fremtidigt niveau Station Styrke pt. Bemanding* Styrke Bemanding* Helsingør (ca. 400 udr. pr. år) Fredensborg (ca. 200 udr. pr. år) Espergærde (ca. 85 udr. pr. år) Tikøb (ca. 50 udr. pr. år) Hornbæk (ca. 45 udr. pr. år) Hørsholm Assistancebehov udefra 27, heraf 9 HL 27, heraf 7 HL 10, heraf 4 HL 12, heraf 3 HL 10, heraf 3 HL 46, heraf 10 HL min 27, heraf 9 HL min 27, heraf 9 HL min 12, heraf 3 HL min 12, heraf 3 HL min 12, heraf 3 HL Man-fre 6-17: min Man-fre 17-6 og weekend: min Man-fre 6-18: min Man-fre 18-6 og weekend: min min Man-fre 6-17: min Man-fre 17-6 og weekend: min min min min * Den styrke, som skal kunne afgå inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. 1 % af udrykninger = 6-7 gange årligt Tabel 3: Nuværende og fremtidigt bemandingsniveau for det operative beredskab i Nordsjællands Brandvæsen De konkrete fremtidige udrykningssammensætninger ud fra 112-picklistens meldingskoder er vedlagt som bilag A på en daginstitution i Humlebæk ville sandsynligvis ikke have udviklet sig til en stor brand i dagtimerne, da den ville blive opdaget af medarbejderne, således at branden ikke ville udvikle sig så voldsomt. 14

15 Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Nordsjællands Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Nordsjællands Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det daglige beredskab Niveau 2 og 3: De statslige beredskabscentre Det daglige beredskab i Nordsjællands Brandvæsen, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærved liggende kommuner Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Nærmeste kommuner: Gribskov, Hillerød, Allerød, Hørsholm Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Beredskabsstyrelsen Sjælland (Næstved) Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser 30 minutter To timer De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Nordsjællands Brandvæsen. 15

16 3. Køretøjer og materiel Nordsjællands Brandvæsen har prioriteret en modernisering af sit materiel siden den første risikobaserede dimensionering fra Denne modernisering har bl.a. medført følgende: På station Helsingør: o Ny 30 meter Magirus stigevogn o 14 meter håndskydestige på autosprøjte og vandtankvogn o Miljøtrailer i 2011 (trin 1 og 2) med to nye kemikaliedragter o Ny indsatsledervogn fuldt udstyret med GIS kort system, GPS, SINE mv. o Ny automobilsprøjte til de frivillige På station Fredensborg: o Ny renoveret 30 meter Magirus stigevogn, årgang 1992 o Ny vandtankvogn 8500 liter kabine til 5-6 mand o Ny indsatsledervogn fuldt udstyret med GIS kort system, GPS, SINE mv. Alle stationer: o På alle autosprøjter er der indført tågesøm, gennembrydningsborehammer til alle materialer, afstivningsmateriel til frigørelse og overtryksventilator o Navigationssystemer i alle køretøjer koblet på SINE-terminal med automatisk statusmelding i o Nye hjelme Ved større hændelser vil der ikke altid være tale om, at alle køretøjer fra en station vil deltage i en udrykning. Nordsjællands Brandvæsen prioriterer altid at opnå den bedste materielsammensætning til hver enkelt hændelse. Det gør det muligt at yde den optimale indsats med det nødvendige materiel. 16

17 Tabel 4 viser de køretøjer og materiel, som Nordsjællands Brandvæsen råder over pt. og med det nye serviceniveau. Ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt. Station Frem til RBD 2012 Efter RBD 2012 Helsingør Fredensborg Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr + termisk kamera Autosprøjte 1600 L Vandtankvogn 8000 L Stigevogn 30 m Miljøtrailer Dykkervogn Båd Autosprøjte 2400 L (frivillige) Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr og hjertestarter Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr + termisk kamera + hjertestarter Erstattes af HSE 800 L til fire personer + termisk kamera + hjertestarter Vandtankvogn 8000 L Stigevogn 30 m Miljøtrailer Dykkervogn Båd Autosprøjte 2400 L (frivillige) Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr og hjertestarter Espergærde Tikøb Hornbæk Uden for stationerne Vandtankvogn 8500 L 90 m. lavtryk Vandtankvogn 6500 L Stigevogn 30 m Miljøtrailer Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr Vandtankvogn 8500 L 90 m. lavtryk Udgår Stigevogn 30 m Miljøtrailer Erstattes af tanksprøjte 5000 L med hjertestarter og frigørelsesudstyr Mandskabstransportvogn med trin 1 Mandskabstransportvogn med trin 1 Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr Vandtankvogn 8000 L Slangetender med påhængspumpe Miljøtrailer Autosprøjte 4000 L med frigørelsesudstyr Mandskabstransportvogn med trin 2 og dykkerudstyr Højderedning fra Station Hørsholm Erstattes af tanksprøjte 5000 L med hjertestarter og frigørelsesudstyr Slangetender med påhængspumpe Miljøtrailer Autosprøjte 4000 L med frigørelsesudstyr + hjertestarter Mandskabstransportvogn med trin 2 og dykkerudstyr Højderedning fra Station Hørsholm Aftale med lokal døgnåben entreprenør om kranvogn, minigraver mv. til brug ved redningsopgaver 17

18 I alt 7 autosprøjter med 5 frigørelsessæt og en hjertestarter og et termisk kamera 4 autosprøjter, 2 tanksprøjter og 1 HSE med i alt 5 frigørelsessæt, 6 hjertestartere, og 2 termiske kameraer 4 vandtankvogne 2 vandtankvogne 3 miljøtrailere 3 miljøtrailere 2 stigevogne 2 stigevogne 2 mandskabstransportvogne med 1 trin 1, 1 trin 2 og dykkerudstyr 1 dykkervogn 1 båd 1 slangetender med påhængspumpe Højderedning fra Station Hørsholm 2 mandskabstransportvogne med 1 trin 1, 1 trin 2 og dykkerudstyr 1 dykkervogn 1 båd 1 slangetender med påhængspumpe Højderedning fra Station Hørsholm L vandkapacitet L vandkapacitet Indsatslederbiler 1 i Fredensborg med termisk kamera 1 i Helsingør med et termisk kamera Et reservekøretøj Aftale med lokal døgnåben entreprenør om kranvogn, minigraver mv. til brug ved redningsopgaver 1 i Fredensborg med termisk kamera 1 i Helsingør med et termisk kamera Et reservekøretøj Tabel 4: Køretøjer og materiel i det operative beredskab Udover de køretøjer og det materiel, der er oplistet i tabel 4, råder brandvæsnet efter aftale med Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen over tanksprøjte med 6500 L, stigevogn og pionerkøretøj til redningsopgaver til udrykninger i Fredensborg Syd. 4. Indsatsledelse Indsatslederen er Nordsjællands Brandvæsen repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunerne, som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunernes forebyggende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. På den anden side opbygges der viden om disse risikoobjekter gennem varetagelsen af brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er derfor relevant, at det fortsat er overlap mellem nogle af dem, der varetager indsatslederfunktionen og nogle af dem, der varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i kommunen med henblik på dels at sikre videnoverførsel og dels at styrke begge områder. Der fastholdes to indsatsledervagter, en i Fredensborg og en i Helsingør, for derved at sikre indsatsledernes lokalkendskab og sådan at der stadig kan håndteres samtidige hændelser. 18

19 5. Vandforsyning Nordsjællands Brandvæsen fastholder den nuværende strategi, hvor brandhaner med lav ydelseskapacitet nedlægges, når det er muligt, mens brandhaner med en høj ydelseskapacitet vedligeholdes. Som et led i denne strategi er Nordsjællands Brandvæsen i færd med; med inspiration fra bl.a. Hillerød Kommune; at se på den overordnede strategi for den fremtidige vandforsyning i forbindelse med brandslukning i de to kommuner. Nordsjællands Brandvæsen er i tæt dialog med Fredensborg og Helsingør kommune samt deres respektive forsyningsselskaber (Forsyning Helsingør og Fredensborg Forsyning) om udarbejdelse af en fælles strategi for sikring af en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Nordsjællands Brandvæsens forebyggende afdeling er med på råd ved alle former for omlægning af forsyningsnettet, som har betydning for vandforsyning til eventuel brandslukning. Der ses konsekvent på opdatering af GIS-kort, vandydelser og de lokale risici, når der omlægges en vandforsyning. Formålet er at skabe et samlet billede af vandforsyningsniveauet i hele dækningsområdet og at komme med forslag til fremtidige forbedringer og effektiviseringer af vandforsyningen. Nordsjællands Brandvæsen arbejder sammen med kommunernes forsyningsselskaber. på at færdiggøre en plan for dette i perioden som besluttet på beredskabskommissionsmøde d. 14. december Planen vil bl.a. bygge på følgende elementer: At alle brandhaner, der yder mindre end 500 l/min nedlægges i forbindelse med vandledningsarbejder på forsyningsselskabernes regning og ikke længere afprøves samt vedligeholdes. At der foretages en konkret vurdering af alle brandhaner der yder imellem l/min. om hvorvidt nedlæggelse er forsvarlig i forhold til lokale risici. Brandhaner som nedlægges skal ikke længere afprøves og vedligeholdes. At alle brandhaner der kan/skal nedlægges markeres på forsyningsselskabernes og brandvæsenets kort. De brandhaner der kan nedlægges og ikke længere skal afprøves og vedligeholdes, markeres med gul top i forbindelse med næste års afprøvning og kontrol af brandhaner. At nedlæggelser, opsætning af nye, reparationer mv. af brandhaner foretages i fortsat dialog med forsyningsselskaberne. 6. Uddannelse og øvelser Brandvæsnets politik er overordnet at være på forkant med den beredskabsfaglige udvikling gennem kompetenceudvikling og netværk. Det giver sig bl.a. til udtryk i, at en del af de fuldtidsansatte medarbejdere indgår i forskellige faglige netværk. Meget af det operative mandskabs uddannelse og øvelser gennemføres lokalt, da Nordsjællands Brandvæsen råder over en Brand- og Dykkerskole, hvilket mindsker transport- og opholdsudgifter forbundet med uddannelse og øvelser. 19

20 Det er besluttet: at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser. At holdledere hvert år skal vedligeholdelsesuddannes af en dags varighed for at vedligeholde og opdatere deres kompetencer. Uddannelsen afholdes i videst muligt omfang på Nordsjællands Brandskole. Brandmandskab Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: Førstehjælp uddannelsesniveau mellem - 12 timer Grunduddannelse Indsats - 74 timer Funktionsuddannelse Indsats timer I alt 234 timer Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået: Voksenpædagogisk Grunduddannelse - 37 timer Holdlederuddannelse Brand timer I alt udover brandmandsuddannelsen 234 timer svarende ca. 32 dage, dvs. sammenlagt er det 62 dage (12 uger og 2 dage). For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser for at vedligeholde deres brandmandskompetencer. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Derudover gælder det for de brandfolk, der indgår i beredskabet som dykkere, at de skal have gennemgået: Dykkerassistent: 1 uges dykkerassistent uddannelse Dykker: 5 ugers SCUBA erhvervsdykkeruddannelse og 2 ugers redningsdykkeruddannelse Både dykkerassistenter og dykkere skal have kursus i dykkerrelateret førstehjælp (6 timer) hver 18. måned. Derudover vil alle holdledere have gennemgået et årligt vedligeholdelseskursus. 20

21 Indsatsledere Indsatslederne er allerede i gang med overgangsuddannelsen (tre uger i alt) til den nye indsatslederuddannelse, hvoraf halvdelen er uddannet på nuværende tidspunkt. Derudover deltager indsatslederne i de tværgående øvelser, som afholdes i den operative stab under Nordsjællands Politi. Endvidere afholdes dilemmaøvelser m.v. i forbindelse med de interne indsatsledermøder i brandvæsenet. 7. Frivillige Nordsjællands Brandvæsen arbejder målrettet på en øget integration af de frivillige i brandvæsnets opgaveløsning. Målsætningen er at kunne stille med en fuld taktisk enhed med tre holdledere og ni brandmænd medio Denne enhed vil skulle indgå i den daglige bemanding på stationen i Helsingør. De frivillige udgør på nuværende tidspunkt et supplement til udrykningsberedskabet inden for opgaver som: Efterslukningsopgaver Pumpeopgaver Sneberedskab Brand- og førstehjælpsvagter ved arrangementer i kommunen f.eks. kræmmermarked mv. Det er muligt for de frivillige at kunne deltage ved udrykning som supplerende mandskab og ved øvelser. Formålet er at give de frivillige mulighed for at indsamle så meget praktisk erfaring som muligt. Der er på nuværende tidspunkt 40 aktive tilknyttet det frivillige beredskab i Nordsjællands Brandvæsen. Det er generelt besluttet, at de frivilliges uddannelse opdateres, da en stor del af dem har taget deres uddannelse for mange år siden. Alle frivillige vil således blive tilbudt Grunduddannelse Indsats og Funktionsuddannelse Indsats samt Grunduddannelse i Indkvartering og Forplejning samt i Kommunikation. 16 frivillige har siden januar 2011 gennemgået den nye grunduddannelse Indsats samt funktionsuddannelse Indsats og er dermed fuldt uddannede brandmænd. Derudover har Nordsjællands Brandvæsen indkøbt en ny sprøjte til de frivillige. Sprøjten har en 2400 liter vandtank og ansugningspumpe. Køretøjet er pakket op som automobilsprøjte suppleret med lysmateriel og dykpumper. 21

22 7.1 Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Nordsjællands Brandvæsen håndterer dette gennem følgende: I Helsingør Kommune: Forplejning gennem køkkenet på Hamlet ældreboliger samt Kvickly Prøvestenscentret og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller (Helsingør Hallen og Snekkersten Hallen) I Fredensborg Kommune: Forplejning gennem Lystholm Plejecenter i Fredensborg og Øresundshjemmet i Humlebæk og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller (Fredensborg Hallen, Baunebjerghallen og Egedalshallen). Nordsjællands Brandvæsen har i erkendelse af den ændrede samfundsstruktur valgt at nedbringe den akutte indkvarterings- og forplejningskapacitet fra ca personer til de nuværende 500 personer. Denne reduktion skal ses i lyset af det aktuelle og reelle behov i dækningsområdet. Det er Nordsjællands Brandvæsens holdning, at langt størstedelen af en persongruppe, som skal evakueres, vil søge egne indkvarterings- og forplejningsmuligheder gennem familie, venner eller via aftale med forsikring. De 500 personer skal derfor ses som akut indkvarterings- og forplejningskapacitet, som vil mindskes betydeligt allerede efter de første tolv timer. Der har siden sidste RBD fra 2007 været to hændelser, hvor der været behov for indkvartering og forplejning: Ved den store oversvømmelse i Jellerød (50 huse ramt) august 2011 blev der iværksat en evakueringsplan. Der var en del personer (ca. 15), som fik forplejning, og to som blev indkvarteret. Ved den store brand på lossepladsen i Toelt var der én person og dennes hund, som valgte at benytte sig af indkvartering. Nordsjællands Brandvæsen mener, at de sidste store hændelser, der kunne kræve behov for indkvarterings- og forplejningskapacitet, har vist, at akutte behov har ændret sig markant. 22

23 8. Drift, ledelse og administration af det operative beredskab Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er beskrevet i tabel 5. Opgaver relateret til det operative beredskab Ledelse af operativ afdeling, herunder personalesager, ansættelser, orlov og sygefraværssamtaler, afskedssager, MUS-samtaler, deltidsmandskab. adm. af vagtordninger, ferie mv. Administrative opgaver herunder dataregistrering i ODIN, udskrivning af brandvagter, hjemmeplejebiler, forsikringer, journalisering, mail og telefon besvarelser, webbetaling, udarbejdelse af SOP og instrukser, administration af brandhaner, kontrol, bestilling m.v. Indsatsledervagt og deltagelse i månedlige indsatsledermøder deltagelse i øvrige udrykningsaktivitet, samt krisestyring i forbindelse med pludselig opståede hændelser Ressourceforbrug i timer pr. år Drift af vagtcentral, IT SINE-kontrolrum samt procedurer m.v. 730 Kompetenceudvikling for fuldtidsansatte, herunder vedligeholdelse og opdatering af indsatslederuddannelsen og andre kompetencer Vedligeholdelse og reparation af materiel og køretøjer 900 Service og syn af køretøjer 240 Mundering depoter /lager m.v. 470 Interne møder 450 Eksterne møder (leverandører, netværk, Beredskabsstyrelsen mv.) 450 Vedligeholdelse af bygninger og arealer 590 Tyverivagtordning 210 Løfteordning for hjemmeplejen 330 Øvelser planlægning afholdes kursus adm. m.v. 250 Administration af frivillige 100 Forbrug i alt 8695 Tabel 5: Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab

24 3.2.3 Forebyggende aktiviteter 1. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Nordsjællands Brandvæsen gennem følgende aktiviteter: Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i tabel 6. Opgave Ressourceforbrug i timer pr. år Ledelse af forebyggende afdeling 100 Brandsyn i alt ca. 510 stk. samt opfølgning 2120 Brandteknisk byggesagsbehandling 1260 Interne møder 380 Borgerhenvendelser, mail, telefon m.m Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 100 stk. 50 Myndighedstilladelser af arrangementer, fyrværkeri mv. 210 Undervisning, messer, besøg, evakueringsøvelser m.v. 280 ABA kunder oprettelse og administration 500 Beredskabsplaner 200 Kompetenceudvikling og netværk 200 Forbrug i alt 6300 Tabel 6: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver Nordsjællands Brandvæsens forebyggende afdeling har en primær kontaktperson i henholdsvis Center for Plan & Miljø i Fredensborg og Teknik & Miljø i Helsingør. Gennem hele byggesagsbehandlingen føres der tæt dialog med den primære kontaktperson. Alle lokalplaner sendes i høring hos brandvæsenet. 24

25 2. Risikobaserede forebyggelsestiltag Der gennemføres følgende tiltag: Underkategori i fokus Nuværende forebyggelses -tiltag Yderligere forebyggelsestiltag Risikokategori Succeskriterier ABAalarmer Virksomheder Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn fortsættes herunder opfølgning på aftalte punkter (fælles temaer i forebyggende afdeling). Ændring i adfærd hos ABAanlægsejere fra sidste brandsyn til næste brandsyn Fortsat taktisk forebyggelse ved holdningsbearbejdning af adfærd m.m. Ikke påbud vedr. samme problem flere gange i træk Bemandede pleje- og døgninstitutioner Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn fortsættes herunder opfølgning på aftalte punkter (fælles temaer i forebyggende afdeling). Bygningsbrand Boligområder og skoler i områder med særlige udfordringer, herunder containerbrand Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn på skolerne Fortsat taktisk forebyggelse ved holdningsbearbejdning af adfærd m.m. via bl.a. skolelederne Aktiviteter om brandsikker adfærd mv., herunder brandog evakueringsøvelser på udvalgte skoler, 6 stk. om året Øget kontakt til boligselskaber i områder med særlige udfordringer Tryghedsvand ringer i samarbejde med SSP(K) Korrekt optælling af elever ved øvelser Bemandede pleje- og døgninstitutioner Målrettet rådgivning i forbindelse med Brand- og evakueringsøvelser på udvalgte institutioner, 6 stk. om året Fremmøde på korrekt mødested 25

26 brandsyn. Brand- og førstehjælpsin struktion tilbydes Anbefale opsætning af ABA-anlæg eller røgalarmanlæg som absolut minimum på de institutioner med soverumsafsnit < 10 personer. Korrekt optælling af beboere Virksomheder Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn herunder taktisk forebyggelse ved holdningsbearbejdning af adfærd m.m. Ændring i adfærd og holdninger fra sidste brandsyn til næste brandsyn Anbefale opsætning af ABA-anlæg eller røgalarmanlæg som absolut minimum. Ikke påbud vedr. samme problem flere gange i træk Øget antal virksomheder med alarmeringsanlæg Tabel 7: Fokusområder for forebyggelsestiltag Nordsjællands Brandvæsen har egen brandskole, hvor mange af Fredensborg og Helsingør kommuners ansatte hvert år gennemgår forskellige kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp. Der er på årsbasis tale om ca kursister fra de to kommuner. På brandskolen gennemgår desuden alle 8. klasser i de to kommuner et specielt sammensat kursus i sikker adfærd i større forsamlinger. Kurset er opstået som en følge af den tragiske diskotekbrand i Gøteborg i

27 3.2.4 Overordnet ledelse og administration Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af overordnet ledelse og administration er beskrevet i tabel 8. Opgave Ressourceforbrug i timer pr. år IT-support 190 Administration af økonomi, budget, regninger, journalisering, løn m.v Opdatering af hjemmeside + intranet 140 Ledelse og administration af telefonomstilling 140 Administration af støttepunkt 50 Beredskabskommissionsmøder/forberedelse m.v. 150 Interne møder 50 Revision af den risikobaserede dimensionering 300 Eksterne møder (forvaltninger/centre, Beredskabsstyrelsen mv.) 400 Kompetenceudvikling og netværk 200 Generel ledelse og kvalitetssikring 1200 Forbrug i alt 3930 Tabel 8: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af overordnet ledelse og administration Samlede ressourcer til ledelse og administration Der er i dag følgende faste administrative og ledelsesmæssige ressourcer ansat: Administration og ledelse: Tre på 37 timer, en på 12 1/3 time og en på 7,4 timer om ugen. Forebyggende afdeling: Tre på 37 timer og en på 12 1/3 time. Operativ afdeling: Tre på 37 timer, en på 12 1/3 time og 2 honorarlønnede indsatsledere I alt 10, 2 årsværk Derudover bruges der fire årsværk pr. år på Brand- og Dykkerskolen og der er tre medarbejdere ansat i omstillingen, som varetager telefonstilling for Helsingør Kommune. Derudover er der ni medarbejdere ansat på Hjælpemiddelcentralen. Disse tælles ikke med her, da de ikke indgår i det forebyggende eller operative beredskab. 27

28 Det nuværende behov er: Ressourceområde Ressourcebehov pr. år Ressourcer til drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcer til varetagelse af de forebyggende aktiviteter Overordnet ledelse og administration Ressourcer i alt 8695 timer 6300 timer 3930 timer timer = 11,32 årsværk Det samlede merforbrug/merbehov på 1,12 årsværk (11,32 årsværk 10,2 årsværk) varetages for nærværende af ledelsens merarbejde (0,56 årsværk) og udbetaling af merarbejde samt timelønnede (0,56 årsværk) Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Der er fortsat fokus på opgaver, hvor der kan opnås en synergieffekt og hvor det giver god mening, at Nordsjællands Brandvæsen løser opgaven for de to kommuner. Det løses i dag følgende serviceopgaver: 1. Drift af fælles hjælpemiddelcentral for Helsingør og Fredensborg Kommuner 2. Telefonomstilling for Helsingør Kommune i kommunens åbningstid 3. Overførsel af ABA-alarmer for Helsingør og Fredensborg Kommuner 4. Overførsel af nødkalds- og tyverialarmer for Fredensborg Kommune 5. Forflytning af borgere for hjemmeplejen i begge kommuner 6. Service af hjemmeplejens køretøjer for Fredensborg Kommune 7. Tyverivagt på kommunale bygninger i Fredensborg Kommune 8. Drift af Brandskolen Klimatilpasning og pumpeopgaver Store regnskyl og oversvømmelser forekommer oftere og oftere i kommunerne, hvilket også indebærer, at kommunerne får flere opgaver i form af pumpning af vand væk fra infrastruktur og kommunale bygninger. Det overvejes, hvorledes en fremtidig kapacitet til pumpeopgaver kan etableres på tværs af kommunerne og om Nordsjællands Brandvæsen skal varetage denne entreprenøropgave. 28

29 4. Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 4.1 Procedure for styring og opfølgning Nordsjællands Brandvæsen vil på sigt ved hvert års afslutning gennemføre en evaluering af det risikobaserede redningsberedskab, da denne anses som en dynamisk proces. Evalueringen vil bl.a. komme ind på: o Antal alarmer og karakteren af disse o Ændringer i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser) o Eventuelle nye risikoobjekter og nye scenarier der skal tages hensyn til o Egen kapacitet, dvs. i hvilket omfang redningsberedskabet selv har kunnet klare hændelserne i kommunen i forhold til i hvilket omfang tilkald af assistance har været nødvendigt o Effekt af eller erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag indenfor den forgangne periode 4.2 Målsætninger og målparametre Der vil overordnet blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som er målrettet det risikobaserede redningsberedskab: Område Målsætninger Målparamtre Forebyggelse Afhjælpende indsats Risikoniveauet indenfor de udvalgte fokusområder skal være faldende i hyppighed og konsekvens. Det operative beredskab kan håndtere 99 % af hændelserne i kommunen. Gennemsnitlige udrykningstider på 10 og 15 minutter overholdes. Måles i hyppighed og konsekvens Måles på antal hændelser, hvor der tilkaldes assistance i form af naboberedskaber mv. Måles på de registrerede udrykningstider Tabel 9: Målsætninger for Nordsjællands Brandvæsen 29

30 Nordsjællands Brandvæsen Klostermosevej 106 C 3000 Helsingør beredskab@helsingor.dk For mere information: NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN 30