Rapport Risikobaseret batchstyring for mindre tilbagekald
|
|
- Tobias Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Risikobaseret batchstyring for mindre tilbagekald Proj.nr CCH/PBAN/JUSS Claus Hindborg Kristensen og Peter Bisgaard Andersen Sammendrag Baggrund og formål Fund af Salmonella i fersk (eller marineret) kyllingekød udløser tilbagekald. Det er en relativ sjælden hændelse (Helwigh & Christensen, 2015), men da et tilbagekald som udgangspunkt omfatter en hel dags produktion, er omkostningerne betydelige. Et fund af Salmonella i fersk kyllingekød vil med al overvejende sandsynlighed stamme fra en enkelt besætning, og derfor reelt kun berøre en del af en dags produktion. Og hvis det, i forhold til risiko for forekomst af Salmonella, er muligt at inddele produktionen i batches, der mængdemæssigt er mindre end en hel dags produktion, vil omkostningerne ved tilbagekald kunne minimeres. Formålet med projektet var derfor at opstille principper for, hvordan produktionen, fra primærproduktion til pakning, kan styres mht. inddeling i batches, så et eventuelt tilbagekald omfatter mindst mulig tonnage. Konklusion I nogle situationer kan slagteriets egenkontrol-prøver anvendes til at afgrænse et parti. Det forudsætter dog, at alle prøver er negative, at de er udtaget repræsentativt for den mængde kød, der skal tilbagekaldes samt at virksomheden er villig til at udtage en stor mængde prøver. Prøverne kan dermed anvendes til at sandsynliggøre, at dele af dagsproduktionen ikke indeholder Salmonella og begrænse tonnagen ved en tilbagekaldelse. Ydermere vil et hurtigere mikrobiologisk analysesvar på slutprodukter gøre virksomhederne i stand til at agere inden videredisponering ud i detailleddet. Såfremt man identificerer processer (evisceration, skæreknive etc.), der giver anledning til øget krydskontaminering, er det muligt at intensivere rengøring eller andre former for intervention, som vil resultere i nedsat krydskontaminering. Det anbefales derfor at gennemføre en undersøgelse af, om der sker krydskontaminering på/i udstyr i løbet af slagtedagen. 1
2 Det kan derfor være en større og tidskrævende opgave at identificere alle produkter ved et evt. tilbagekald. Netop tiden er en afgørende faktor, og det kan derfor være en fordel at etablere systemer, der muliggør en hurtig lokalisering gennem hele produktions- og distributionskæden Indledning Baggrund og formål Fund af Salmonella i fersk (eller marineret) kyllingekød udløser tilbagekald. Det er en relativ sjælden hændelse (Helwigh & Christensen, 2015), men da et tilbagekald som udgangspunkt omfatter hel dags produktion, er omkostningerne betydelige. Et fund af Salmonella i fersk kyllingekød vil med al overvejende sandsynlighed stamme fra en enkelt besætning, og derfor reelt kun berøre en del af en dags produktion. Og hvis det, i forhold til risiko for forekomst af Salmonella, er muligt at inddele produktionen i batches, der mængdemæssigt er mindre end en hel dags produktion, vil omkostningerne ved tilbagekald kunne minimeres. Formålet med projektet var derfor at opstille principper for, hvordan produktionen, fra primærproduktion til pakning, kan styres mht. inddeling i batches, så et eventuelt tilbagekald omfatter mindst mulig tonnage. Fremgangsmåde Aktiviteter Det er beskrevet, hvilke faktorer, som påvirker forekomsten af Salmonella i fersk kyllingekød (risikovurdering), og krav i lovgivningen gengives i kort form. To kyllingeslagterier blev besøgt i oktober Den nuværende batchinddeling for de to virksomheder blev beskrevet og deres produktion blev gennemgået. Fokus var på datasystemer (sporbarhed), mikrobiologi, rengøring og andre tiltag, der kan være med til at minimere kontaminering i forbindelse med slagtning. BEK nr af 13/12/2013 Krav i lovgivningen Prøver fra Flokke Indsendelse af prøver Ejeren af et hus (lot) skal sikre, at der fra hvert hus indsendes prøver til et eksternt akkrediteret laboratorium til undersøgelse for Salmonella. Prøverne, der sendes ind, er sokkeprøver, hvor prøver af gødning er opsamlet under en rundgang i stalden ved hjælp af prøvemateriale (15 cm afklippet tubegaze) trukket udenpå rent fodtøj. Rundgangen i stalden skal ske på sådan en måde, at gødning opsamles repræsentativt for alle dele af de enkelte gulvafsnit, inklusiv arealer med strøelse eller riste. 2
3 15-21 dage før slagtning 7-10 dage før slagtning Der udtages 5 sokkeprøver af ejeren. Fødevarestyrelsen foretager prøvekontrol en gang årligt. Der udtages 5 sokkeprøver af en repræsentant fra slagteriet, et laboratorium eller fødevarestyrelsen. Prøveudtagningen kan dog foretages af ejeren under forudsætning af, at flokken slagtes på et slagteri, som slagter færre end 5000 slagtekyllinger om dagen. Prøver kan også udelades, hvis flokken er mindre end 5000 slagtekyllinger, skal slagtes uden for Danmark eller hvis prøven dage før slagtning er positiv. Begge omtalte prøver skal være negative, før kyllingeflokken anses for at være egnet til slagtning. Fra et hus udtages der kloaksvaberprøver fra 24 slagtekyllinger til undersøgelse for Campylobacter. Prøveudtagningen foretages af slagteriet. Der anvendes 12 vatpinde, der hver anvendes til to kloaksvaberprøver. De 12 prøver pooles til en samlet prøve. Kloaksvaberprøver Prøveundersøgelse Alternative analyse metoder På laboratoriet skal undersøgelsen af prøvematerialet senest være påbegyndt 48 timer efter modtagelsen og senest 96 timer efter prøveudtagningen. Til undersøgelse for Salmonella anvendes den seneste version af EN/ISO standard 6579 DS/EN ISO 6579/A1:2007 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer Horisontal metode til bestemmelse for Salmonella spp. Tillæg 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet. Denne metode indebærer opformering i buffer pepton vand efterfulgt af selektiv opformering på Modificeret Semi-solid Rappaport Vassiliadis agar i 1 døgn. Efterfølgende dyrkning udføres på Xylose Lysine Deoxycholate agar i 1 døgn. Prøverne til undersøgelse for Campylobacter skal analyseres efter ISOstandard :2006 som metode. Der kan anvendes alternative analysemetoder, hvis metoderne er validerede på basis af metoden, eller hvis der anvendes en metode, der er certificeret af en tredjepart i overensstemmelse med EN/ISO-standard eller andre internationalt anerkendte metoder. Alternativt kan en analysemetode, der er accepteret af fødevarestyrelsen, accepteres. Krav i Lovgivningen - Prøver fra fersk fjerkrækød Ugentligt udtages der 300 halsskindsprøver fra en tilfældigt udvalgt flok, hvor prøverne kan pooles således, at der maksimalt indgår 60 prøver i en pool. Hvis der i den foregående rotation er påvist Salmonella, tillader bekendtgørelsen slagtning af positive flokke, hvis flokken slagtes sidst på dagen og der udtages 300 halsskindsprøver af flokken. Prøverne, der udtages, skal analyseres senest dagen efter prøveudtagningen. Analysen kan fortages på virksomhedens eget laboratorium eller 3
4 sendes til et eksternt laboratorium. Prøverne analyseres på samme måde jf. prøveundersøgelse samt alternative analysemetoder. Opfølgning på fund af salmonellapositive flokke Hvis der findes Salmonella i prøverne nævnt i afsnittene Prøver fra flokke og Prøver fra fersk fjerkrækød, skal virksomheden foretage en grundig vurdering af de forhold, der kan være medvirkende til det positive fund. Vurderingen skal baseres på virksomhedens egenkontrol, således at der i relevant omfang foretages følgende: Tilbagesporing og gennemgang af den oprindelige besætnings salmonellastatus. Kritisk gennemgang af indfangning samt transporten. Kritisk gennemgang af slagteprocessen og den efterfølgende partering og pakning. Kritisk gennemgang af rengørings- og desinfektionsprocesser. Såfremt der ved vurderingen findes en sandsynlig årsag til den positive salmonellastatus skal virksomheden foretage en række korrigerende handlinger. De korrigerende handlinger skal sikre fjernelsen af den positive salmonellastatus. Hvis virksomheden derimod ikke kan finde den sandsynlige årsag til den positive salmonellastatus, skal virksomheden udarbejde en plan. Planen skal indeholde en procedure for udvidet prøveudtagning i form af flere rengørings- og halsskindsprøver. Prøveudtagningen udføres på baggrund af en konkret risikovurdering og planen skal godkendes af fødevarestyrelsen. Udkast til ny vejledning På baggrund af salmonellaudbruddene i 2014 udarbejdede FVST en vejledning om afgrænsning af partier af fersk hønse- og kyllingekød. Vejledningen er til 15 i BEK1512 af 13/12/2013. Denne vejledning beskriver, hvordan fjerkræslagterier kan afgrænse et parti kyllingekød, hvor der er fundet Salmonella. Fjerkræslagteriet er ansvarlige for: Afgræsningen af partier hønse/kyllingekød, der kan indeholde salmonella At undersøge om der er prøver, der kan hjælpe med at afgrænse mængden af varer, der tilbagekaldes At beskrive grundlaget for afgrænsningen af partiet til fødevarestyrelsen Som udgangspunkt er det en dagsproduktion, der skal trækkes tilbage, hvis der er påvist Salmonella, eller der ikke er gjort rent eller desinficeret i løbet af dagen. I nogle situationer kan slagteriets egenkontrols prøver anvendes til at afgrænse et parti. Det forudsætter dog, at alle prøver er negative og at de er udtaget repræsentativt for den mængde kød, der skal tilbagekaldes. Dermed kan prøverne anvendes til at sandsynliggøre, at dele af dagsproduktionen ikke indeholder Salmonella og dermed begrænse tonnagen ved en tilbagekaldelse. 4
5 Biprodukter Hovedprodukter Færdigvare Observationer fra virksomhedsbesøgene Generelt Sporbarhed Virksomhederne slagter dagligt omkring kyllinger. Sporbarheden ved processering af kyllinger er i dag på lot niveau, et lot er defineret som leverancen (typisk et hus) fra en leverandør og størrelsen på et lot varierer mellem og Sporbarheden igennem slagteriet foregår i dag på lot niveau for hovedprodukterne, lår, vinger, bryst mfl. Hovedprodukterne kører i store dele af produktionen på taktet conveyor systemer. Til at sikre adskillelsen mellem de enkelte lot indføres der et hul på kæden på ca. 150 bøjler. Til styring af lot igennem produktionen er kædestyringerne forsynet med synkroniseringsbøjler som retter evt. fejl i taktningen gennem produktionen, hvorved det er muligt at følge et lot igennem de enkelte produktionsafsnit. Pakning Lot Opdrat Transport Indlevering/ stald Slagtning Køling Patering Udbening Lot Batch Figur 1 Simplificeret figur til illustration af sporbarhed Undervejs i processen sker der en afskæring og afpudsning af produkter. Dette samles som biprodukter, der håndteres på batch niveau. Et batch består af op til flere lots. Disse biprodukter er fx tæer, lever, afpuds mm. og håndteres ofte i kar. En af udfordringerne ved at holde sporbarheden i den daglige produktion er, at der sker ikke-ønskede situationer, hvis fx produkt falder af kæde eller produkt af anden grund ikke følger den tiltænkte plan. Disse situationer gør, at en ellers klar batch adskillelse i starten af en produktion vil blive mere og mere uklar/flydende igennem den samlede produktion. Dette bevirker, at sporbarheden sidst i produktionen, ofte er behæftet med en støre usikkerhed ved batch/lot adskillelsen end i starten af produktionen. Dette er principielt illustreret med fire farvede batch gennem produktionen, hvor der ses en klar batch adskillelse mellem slagtning og køling og en stigende usikkerhed jo længere ud i produktionen vi kommer. 5
6 Batch ud Slagtning Køling Patering Udbening Lot Sikker batch Usikkerhed Den stigende usikkerhed gør, at der oftest må laves en større afgrænsning for at sikre sig ved et evt. tilbagekald. I ovenstående eksempel vil et tilbagekald af brun batch også kræve et tilbagekald af grøn batch, hvilket er væsentligt mere end der ønskes. En mulig vej at gå, i forhold til at kunne reducere evt. tilbagekald, er at etablere en yderligere underopdeling af de indkommende lot, således at der ikke tilbagekaldes i hele batch. Denne underopdeling kan ske enten tidsmæssigt eller ved implementering i den eksisterende taktstyring med flere mellemrum. Der benyttes i dag en kombination af taktning og tidsstyring af sporbarheden på de besøgte virksomheder. Hvorvidt en yderligere detaljering af sporbarhedsniveauet vil være fornuftig, bør anskueliggøres i en individuel vurdering, hvor risikovurdering og økonomiske investeringer indgår. Datasystemer Til produktions- og sporbarhedsdokumentation anvendes i dag IT-systemer, hvor alle lot og batch registreringer samles enten manuelt eller automatisk. Fra disse IT-systemer kan efterfølgende rapportering udtrækkes. Til produktregistrering benyttes dette generelle princip, som er illustrerede i nedenstående skitse. Lot ind Proces/område Dato og tid Indgående materialer Dato og tid Producerede materialer Dato og tid Producerede materialer Alle materialer, der tilgår et produktionsafsnit registreres ved indgangen. Dette sker typisk automatisk eller ved skanning af stregkode og ud fra lot nummer eller et internt nummer. 6
7 Inde i produktionsafsnittet holdes der typisk styr på produkterne ud fra en tidsstyring eller en taktning. Taktning benyttes typisk, hvor der er conveyor. Materialer, der forlader produktionsafsnittet sker i form af: - er, hvor lot information er bevaret - Nyt batch, indeholdende flere lot Og registreres ved afgang fra området, enten automatisk eller ved manuel skanning af materialekode. En yderligere opdeling af de oprindelige lot vil medføre flere lot skift og i tilfælde, hvor kar ikke kan fyldes helt inden for et del lot, vil det også medføre flere kar, end der benyttes i dag. Flere manuelle registreringer medfører yderligere arbejde, hvorfor det vil være en fordel med automatisk registrering i form af fx RFID således at arbejdsbyrden ikke øges eller ligefrem reduceres. En udbygning af eksisterende taktstyring, der evt. tilføjes flere batchvinduer, i kombination med RFID identificering af kar, må forventes at kunne eliminere et merarbejde ved en øgning af sporbarhedsniveauet. På de besøgte virksomheder var der flere typer af markering på de færdige produkter. Der var produkter med lot/batch nummer, produkter med dato-og tidsstempling og produkter med sidste anvendelsesdato. Ved en tydelig batch/lot/del-lot markering på alle varer, der sendes ud af huset, vil det åbne muligheden for hurtigere at identificere de lot/batch, som det pågældende produkt indeholder. Det at identificere og lokalisere de varer, der indgår i et tilbagekald kan være en kompliceret opgave. Sker tilbagekald fx pga. en positiv prøve vil produkterne ofte være distribueret til grossister og detailforretninger. En af udfordringerne er, at når produkterne forlader virksomheden, så sker der ikke længere en registrering i virksomhedens system, dvs. at skal der laves et tilbagekald skal produkterne identificeres i flere virksomheders IT systemer, se figur 2. Dette kan blive mere komplekst, da de enkelte virksomheder ikke behøver at benytte de samme r. Nogle benytter måske ordrenumre, andre varenumre eller anden vare. 7
8 Producent Grosist/Distribution Detail forretning Lot Wareflow Data Ordre referance Data Ordre referance Data Dataflow Figur 2 Traditionelt vare- og data flow Det kan derfor være en større og tidskrævende opgave at identificere alle produkter ved et evt. tilbagekald. Netop tiden er en afgørende faktor og det kan være en fordel at etablere systemer, der muliggør en hurtig lokalisering gennem hele produktions- og distributionskæden, se figur 3. Producent Grosist/Distribution Detail forretning Lot Wareflow Data Dataflow Figur 3 Optimeret vare- og data flow Med et optimeret data flow kan vare/produkter hurtigt lokaliseres direkte ud fra de indgående lot numre. Rengøring Der blev observeret større mængder produktrester og smuds ved roterende skæreknive til afskæring af fødder, lår mm. Med de nuværende slagtehastigheder findes det besværligt at optimere rengøringen af områderne omkring skæreknivene. Der vil dog være en øget risiko for vækst ved skæreknivene på grund af en øget temperatur tæt ved skæreklingen. 8
9 Mikrobiologi prøver der udtages rutinemæssigt Der bliver udtaget en lang række mikrobiologiske prøver på virksomhederne. I tabel 1 er et mindre udkast af prøvetyper opsummeret. Hvis prøve 2 testes positiv, igangsættes en aktionsrengøring af virksomheden. Denne aktionsrengøring har en varighed på 14 dage, hvor der rengøres ekstra grundigt. Ved Sveriges prøver (nr. 3) udtages prøven på færdige produkter. Hvis denne prøve samt andre prøver på slutprodukter testes positiv, kan det være problematisk for virksomhederne at lokalisere, hvorfra kontamineringen stammer. Ved en eventuel tilbagekaldelse kan det enten være et lot (et hus) eller en batch. En batch kan indeholde flere lots, hvilket problematiserer om kontamineringen stammer fra et lot, eller om den pågældende batch er kontamineret igennem produktionen. Virksomheden kan i dette tilfælde godt risikovurdere, hvorfra kontamineringen stammer, og hvor meget produkt, der eventuelt skal tilbagekaldes. Risikovurderingen skal dog godkendes af fødevarestyrelsen og i sidste ende vil det altid være fødevarestyrelsen, der beslutter omfanget af tilbagekaldelsen. De prøver, der bliver taget på slutprodukter sendes til et eksternt laboratorium, hvor svaret er i hænde ca. 3-5 dage senere. De testede produkter distribueres til detailkæderne før svaret fra prøven. Indenfor de dage er produkterne nået langt ud i detailledet og et tilbagekald kan medføre store økonomiske konsekvenser. Tabel 1: Udkast af bakteriologiske prøver ved virksomhederne. Nummer Bakterie Prøve Kommentar 1 Salmonella Hygiejneprøve - 2 Salmonella Gazeprøve ved skyllevand 3 Salmonella Sverige prøve Slutprodukt 4 E-coli Hygiejneprøve/produkt Farskød samt andre udskæringer 5 Pseudonomas Hygiejneprøve/produkt Køl 6 Listeria Hygiejneprøve/produkt - 7 Campylobacter Hygiejneprøve/produkt Kloaksvab ved slutslagtninger. Mulighed for at inddele/afgrænse i mindre lots I det følgende forudsættes, at den daglige rengøring effektivt fjerner Salmonella fra produktionsudstyret. Vejledningen til 15 i BEK1512 af 13/12/2013 åbner op for, at virksomhedens egenkontrols prøver kan være med til at afgrænse et parti. 9
10 Når der findes Salmonella i fersk kød, kommer bakterierne ind på slagteriet med et lot. Da det ikke vil være økonomisk rentabelt at friteste enkelte kyllinger, må alle kyllinger og biprodukter fra det pågældende lot betragtes som inficeret med Salmonella. Omvendt er de lots, der er slagtet før det kontaminerede lot, fri for Salmonella Skal der også afgrænses fremadrettet i produktions flowet for en slagtedag, er det nødvendigt at forstå risikoen for krydskontaminering, når der skiftes fra slagtning af salmonellapositive lots til salmonellanegative lots. Ydermere er det essentielt at vurdere, hvor lang tid krydskontamineringen kan vare efter slagtning af et positivt parti samt hvor i processen. Det er i tidligere studier blevet påvist, at risikoen for krydskontaminering fra positive flokke til negative flokke afhænger af, hvor i processen kontamineringen sker (Seliwiorstow, T. et al. 2016). Dette studie undersøgte kvantitativt Campylobacter kontamineringen fra slagtningen af et positivt lot til den efterfølgende slagtning af et negativt lot. Data blev indsamlet fire forskellige steder i produktionen hhv. skoldning, plukning, evisceration og vask ved 1 min, 10 min og 20 min. efter slagtestart af batches. Transmissionen af Campylobacter varierede fra <1.5 log CFU/g (skoldning) op til 4 log CFU/g (evisceration), se figur 1. Ydermere viste studiet, at antallet af overførte Campylobacter fra positive til negative partier faldt henover de første 20 minutter som en hale, men langsommere, end hvad der tidligere var blevet risikovurderet (Seliwiorstow, T. et al. 2016). Risikoen for krydskontaminering ved hakning af svinekød er også blevet modelleret (Møller, C.O.A. et al. 2011). I dette studie blev hale fænomenet også observeret. Det skal forstås således, at der sker en krydskontaminering fra positive partier til negative partier efter et tidsrum. Det er højst sandsynligt ikke alle processer, der giver anledning til det samme niveau af kontaminering. Jævnfør figur 1, er der forskel på niveauet af kontaminering ved forskellige processer. Såfremt man identificerer processer (evisceration, skæreknive etc.) der giver anledning til øget krydskontaminering, er det muligt at intensivere rengøring eller andre former for intervention, som vil resultere i nedsat krydskontaminering. Ydermere, hvis man identificere højrisikoprocesser for krydskontaminering, vil man opnå bedre forståelse for, hvordan man kan afgrænse sine partier samt hvor i processen man skal være opmærksom. Dette vil endeligt være et redskab til at mindske tonnagen til eventuelle tilbagekald. 10
11 Figur 4: Antal (log cfu/g) af Campylobacter på kyllingebryst skindprøver som er opsamlet i løbet af forskellige produktionsprocesser ved 1, 10 og 20 minutter efter påbegyndelse af slagtning af negative partier direkte efter slagtning af positive partier. * indikerer signifikant forskel (P<0.05.) (Seliwiorstow, T. et al. 2016). Svar tid på mikrobiologiske tests Jævnfør Mikrobiologi prøver der udtages rutinemæssigt er analysesvaret på en slutproduktprøve 4 dage eller mindre. En optimering af de mikrobiologiske metoder vil være en væsentlig faktor, der ville mindske omfanget af et eventuelt tilbagekald. Et hurtigere analysesvar vil gøre virksomhederne i stand til at agere inden videredisponering ud i detailleddet. Der findes en lang række hurtige real-time PCR metoder til påvisning af salmonella, blandt andet Salmonella Velox metoden. Denne metode er en hurtig test, som kan blive udført på 5,5 time (NMKL Nordval International, 2016). Metoden er godkendt til de tre Salmonella serovars Salmonella enteritidis, Salmonella typhimurium og Salmonella newport i kød heriblandt kyllingekød. Derudover findes der en lang række andre metoder baseret på PCR, antistoffer, assays mm. Det amerikanske organ The Food Safety and Inspection Service (FSIS) har lavet en liste over test kits for detektering af patogene mikroorganismer i fødevarer (FSIS, 2016). Metoderne er valideret af Assosciation of Analytical Communities (AOAC), Association Francaise de Normalisation 11
12 (AFNOR), Microval samt Nordval) og vil med stor sandsynlighed kunne anvendes som godkendte metoder til detektering af Salmonella. Opsætning Tolkning Konklusion Forslag til undersøgelser på virksomhederne Forsøg Hvis Salmonella kommer ind på slagteriet med det første lot kyllinger, der slagtes, og der ikke er mulighed for opformering i/på udstyr, vil slagtelinjen blive renset af de efterfølgende lots. Det anbefales derfor at gennemføre en undersøgelse af, om der sker krydskontaminering på/i udstyr i løbet af slagtedagen. Om der sker opformering eller ej kan belyses ved at undersøge for forekomsten af E. Coli på kyllinger i løbet af dagen. E.coli forekommer i tarmen hos alle kyllinger og formodentligt i samme niveau hos forskellige besætninger. Et forsøgs set up kunne være en kvantitativ undersøgelse af forekomsten af E. Coli i tarm og på krop, hvor der henover en slagtedag hver time udtages prøver fra 15 på hinanden følgende kyllinger og deres tarmsæt. Prøveudtagningen foretages umiddelbart før køling (efter evisceration for tarmsættenes vedkommende). Hvis det gennemsnitlige antal E. Coli stiger i løbet af dagen, forekommer der opformering på udstyr. Hvis antallet er uændret i løbet af dagen, forekommer der ingen opformering af betydning på udstyr. E. Coli ligner Salmonella så meget mht. vækstkrav, at de resultater, der findes for E. Coli med rimelighed vil kunne siges også at gælde for Salmonella. I nogle situationer kan slagteriets egenkontrol-prøver anvendes til at afgrænse et parti. Det forudsætter dog, at alle prøver er negative, at de er udtaget repræsentativt for den mængde kød, der skal tilbagekaldes samt at virksomheden er villig til at udtage en stor mængde prøver. Prøverne kan dermed anvendes til at sandsynliggøre, at dele af dagsproduktionen ikke indeholder Salmonella og dermed begrænse tonnagen ved en tilbagekaldelse. Ydermere vil et hurtigere mikrobiologisk analysesvar på slutprodukter gøre virksomhederne i stand til at agere inden videredisponering ud i detailleddet. Såfremt man identificerer processer (evisceration, skæreknive etc.), der giver anledning til øget krydskontaminering, er det muligt at intensivere rengøring eller andre former for intervention, som vil resultere i nedsat krydskontaminering. Det anbefales derfor at gennemføre en undersøgelse af, om der sker krydskontaminering på/i udstyr i løbet af slagtedagen. Det kan derfor være en større og tidskrævende opgave at identificere alle produkter ved et evt. tilbagekald. Netop tiden er en afgørende faktor, og det kan derfor være en fordel at etablere systemer, der muliggør en hurtig lokalisering gennem hele produktions- og distributionskæden. 12
13 Referencer FSIS, Tilgængelig på: Helwigh, B. Christensen, J., Annual report on Zoonoses in Denmark, Technical University of Denmark, Søborg. Møller, C.O.A. Nauta, M.J. Christensen, B.B. Dalgaard, P. Hansen, T.B., Modelling transfer of Salmonella Typhumurium DT104 during simulation of grinding of pork. Journal of applied microbiology. 112: NMKL Nordval International, Tilgængelig på: Seliwiorstow, T. Bare, J. Van Damme, I. Algaba, I. G. Uyttendaele, M. De Zutter, L Transfer of Campylobacter from positive batch to broiler carcasses of a subsequently slaughtered negative batch: A quantitative approach. Journal of food protection. 79:
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)
Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 39, stk.
Læs mereRapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereRapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)
BEK nr 1644 af 14/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2016-28-31-00261 Senere ændringer
Læs mereIndledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1)
Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 39, stk.
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)
BEK nr 1512 af 13/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2013-28-2301-01366 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)
Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 34, stk. 2, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og
Læs mereRapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød
Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød Marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereRapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereSlutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød
J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten
Læs mereSusanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium
Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne
Læs mereSammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereHøring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen
Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043211/04.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. maj 2017 (OR. en) 8950/17 AGRILEG 92 DENLEG 41 VETER 36 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 4. maj 2017 til: Komm. dok. nr.: D043211/04 Vedr.:
Læs mereÅrsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag
Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
BEK nr 227 af 02/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00089 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mereMikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereData anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er
Læs mereSalmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.: 2009-20-64-00171 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet er at afklare håndteringens
Læs mereAnalysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden
Analysemetoder i relation til: Myndighedskontrol og lovgivning nu og i fremtiden Niels Ladefoged Nielsen Fødevarestyrelsen Laboratoriet, Sektion for Mikrobiologi Billund d. 28. maj 2015 Eksempler på lovgivning
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om salmonella hos svin
Ref Susanne Kofoed Dato 23. oktober 2014 Side 1 af 5 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om salmonella hos svin Med henvisning til Fødevarestyrelsens
Læs mereProjektet formål var at tilvejebringe velbegrundede forslag til ændringer ved plucksudtagning, som kan reducere spredning af Salmonella.
Rapport Reduktion af salmonellaspredning ved plucksudtagning Slut-rapport Jannie Bøegh-Petersen & Flemming Hansen 21. dec 2015 2003019-15 JBOE/FH Sammendrag Baggrund Mundhule og svælg er sammen med blindtarm
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereListeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.
Listeria i mejeriprodukter Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014. Påvisning af Listeria i produkter Ved påvisning af Listeria Monocytogenes i produkt Isoler de berørte produkter og stop
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereVejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer
Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Udkast 02.04.14 Side 1 af 55 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige
Læs mereCampylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereMuligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS
Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens
Læs mereIndledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
BEK nr 1137 af 29/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00124 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
BEK nr 1134 af 27/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2013-28-2301-01340 Senere ændringer
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereBrug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?
Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd? Niels L. Nielsen Fødevarestyrelsen Kontoret for kontrolstyring Kontoret for kontrolstyring 1 Emner: Prøveudtagning hvorfor? Hvor sikre er beslutninger
Læs mereDen Europæiske Unions Tidende L 271/17
15.10.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 271/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i
Læs mereKritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereFødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010
Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN
EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor
Læs mereFormål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.
Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereVejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil 1)
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf.lovbekendtgørelse
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs merePro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef
Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereFoderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017
NOTAT 140, 140 Dyresundhed J.nr. 2017-14-33-00149 Ref. LMH Dato: 13-07-2017 Foderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017 TSE forordningens bilag IV (foderforbuddet) 1 indeholder
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereRapport Hygiejniske produktionsforhold 7. juni 2018 Slutrapport om dekontaminering af slagtekroppe med mælkesyre
Rapport Hygiejniske produktionsforhold 7. juni 2018 Slutrapport om dekontaminering af slagtekroppe med mælkesyre Mette Stenby Andresen og Claus Hindborg Kristensen Proj.nr. 2004275 Version 1.0 MSTA/CCH/MT
Læs mereBekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.
Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI
MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI KIRSTEN KIRKEBY QA SUPERVISOR LABORATORIUM DANISH CROWN HERNING Mikrobiologisk usikkerhed Den ekspanderede kombinerede usikkerhed U 2 x uc,abs.(log cfu/g) Den tilfældige analytiske
Læs mereForenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Læs mereRapport 4. august
Rapport 4. august 2017 2002291-16 Bedre holdbarhed ved målrettet optimering af produktionshygiejnen JBOE/JUSS Slutrapport Jannie Bøegh-Petersen Baggrund Sammendrag Kødindustrien udfordres konstant på at
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil 1)
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereVejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereEvaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010
1 Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Indhold 1 Introduktion...3 1.1 Formål med evalueringen...3 1.2 Baggrund
Læs mereAMU syd, Kolding 3. marts 2008
AMU syd, Kolding 3. marts 2008 Jette Aamann, Bureau Veritas Certification Denmark For the benefit of business and people AGENDA 1 Hvad er Bureau Veritas Certification 2 Lovgivningens krav til sporbarhed
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereNOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016
NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Gældende fra 1. januar 2019 Registrering som stalddørssælger Hvis man sælger æg ved stalddøren, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen.
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereProducent-info 1-2014 [07.02.14]
1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af
Læs mereRapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereTale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mere