Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Web Dato: 7. marts 2018 Bilag 1. Orientering om ny overbelægningsindikator i regionens driftmålsstyring Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde i maj en ny indikator for overbelægning for medicinske afdelinger. Hensigten med indikatoren er at vise, hvor stor en andel af patienterne, der oplever overbelægning. Indikatoren ser på hele medicinsk blok under ét for hvert hospital opgjort pr. måned og adskiller sig fra traditionelle belægningsopgørelser, der normalt fokuserer på kapacitetsudnyttelse. Med henblik på at følge overbelægningen er indikatoren blevet implementeret i regionens driftsmålsstyring. Det har ikke hidtil været muligt, da der hen over sommeren og efteråret har været et arbejde i gang med at validere og tilrette data fra Sundhedsplatformen. Der foreligger nu data for overbelægning, og derfor vil indikatoren fremadrettet indgå i driftsmålsstyringen. Den seneste driftsmålsstyringsrapport fra marts indeholder data for overbelægningsindikatoren for 2016 og. Det blev besluttet på regionsrådets møde den 19. december, at ambitionsniveauet sættes til 100 %. Det betyder således, at ambitionen for driftsmålet er, at der ikke skal være nogen overbelægning, og at overbelægningsindikatoren skal være 0 %.

2 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer BILAG 2 Bilag Nøgletal 2 - Side for -1 de af nationale 5 mål for sundhedsvæsenet som også er i driftsmål Af diagrammerne nedenfor fremgår data fra den seneste rapport over nationale mål. Rapporten er fra 19. december. Der er derfor mål, hvor der i mellemtiden er offentliggjort nyere nationale data, fx udredningsret, hvor der nu er offentliggjort data for 4. kvartal. Rapporten med nationale mål offentliggøres løbende og findes på hvis man søger på nationale mål. Her findes også en gennemgang af, hvordan de enkelte mål opgøres. Læsevejledning til diagrammer: 1

3 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -2 af 5 2

4 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -3 af 5 3

5 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -4 af 5 4

6 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -5 af 5 5

7 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -1 af 6 Bilag 3. Løbende trivselsmåling - Q1 2018

8 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -2 af 6 Region H samlet svarfordeling I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører? (Fokus er på det arbejde, I udfører lokalt fx i jeres team, afsnit, enhed eller lign.) Gnsn. Score (mål) 3,9 (4) I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 3,9 (4) I hvilken grad kan du trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads? (Fokus er lokalt fx i dit team, afsnit eller lignende) 3,7 (4)

9 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -3 af 6 Region H samlet svarprocent

10 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -4 af 6 I hvilken grad er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, du og dine kolleger udfører? (Fokus er på det arbejde, I udfører lokalt fx i jeres team, afsnit, enhed eller lign.) Hospital / virksomhed Gennemsnit Amager og Hvidovre Hospitaler 3,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 3,8 Bornholms Hospital 3,7 Herlev og Gentofte Hospital 3,8 Nordsjællands Hospital 3,7 Rigshospitalet 4,0 Region Hovedstadens Psykiatri 3,8 Region Hovedstadens Apotek 4,0 Den Sociale Virksomhed 3,9 Region Hovedstadens Akutberedskab 4,0 Steno Diabetes Center Copenhagen 4,3 Koncerncentrene 3,9

11 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -5 af 6 I hvilken grad er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hospital / virksomhed Gennemsnit Amager og Hvidovre Hospitaler 3,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 3,9 Bornholms Hospital 3,7 Herlev og Gentofte Hospital 3,9 Nordsjællands Hospital 3,8 Rigshospitalet 3,9 Region Hovedstadens Psykiatri 3,8 Region Hovedstadens Apotek 3,9 Den Sociale Virksomhed 4,0 Region Hovedstadens Akutberedskab 3,8 Steno Diabetes Center Copenhagen 4,1 Koncerncentrene 3,8

12 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og Center for HR ambitionsniveauer Bilag 3 - Side -6 af 6 I hvilken grad kan du trygt udtrykke din mening om forhold på din arbejdsplads? (Fokus er lokalt fx i dit team, afsnit eller lignende) Hospital / virksomhed Gennemsnit Amager og Hvidovre Hospitaler 3,7 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 3,8 Bornholms Hospital 3,6 Herlev og Gentofte Hospital 3,7 Nordsjællands Hospital 3,6 Rigshospitalet 3,7 Region Hovedstadens Psykiatri 3,7 Region Hovedstadens Apotek 3,7 Den Sociale Virksomhed 3,8 Region Hovedstadens Akutberedskab 3,4 Steno Diabetes Center Copenhagen 4,1 Koncerncentrene 3,8

13 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 4 - Side -1 af 3 Bilag 4. Afrapportering af kongeindikatorer 1/2018 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Politisk mål Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Nat. mål Kongeindikator "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?" X Kliniske kvalitetsdatabaser - Bemærkning Tilfredshedsmålingen er nu næsten implementeret. Ambitionsniveauet 4,5 (somatik) 4,5 (psykiatri) Udvikling siden seneste måling Uændret Uændret Målopfyldelse Ja Somatik: 4,5 (februar 2018) Nej Psykiatri: 4,2 (februar 2018) 60% målopfyldelse Uændret Nej 51% målopfyldelse (september ) Ekspansive vidensmiljøer Hjemtagne eksterne midler i form af eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private finansieringskilder. Kongeindikatoren måler på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Øget årligt hjemtag på 80 mio. kr. i perioden (i alt 320 mio. kr.) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1. mia. kr. årligt. Ej direkte sammenlignelig Nej 12,9% (februar 2018)

14 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 4 - Side -2 af 3 Grøn og innovativ metropol. CO2-udledning for hovedstadsregionen som geografi For hovedstadsregionen som geografi trækkes data fra Energistyrelsens energi og CO2-regnskab. Finansieringen af værktøjet udløber i, og kommunerne og evt. øvrige investorer skal derfor betale, hvis de ønsker, at det fortsat skal eksistere. Der arbejdes pt. På at afklare fremtidig finansiering. Derfor er der ingen garanti for videreførelse af værktøjet på nuværende tidspunkt. Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt fokus på at reducere CO2- udledningen og energiforbruget. Kommunerne er således aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning. Den totale CO2-udledning i 2015 for hovedstadsregionen som geografi er ton. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015, så er der en stigning på 2% i den totale CO2-udledning. Ses der på fordeling af CO2-udledningen på sektorniveau, så udgør Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) langt de største. - Regionen som virksomhed er opgjort i klimaregnskab 2016 som blev offentliggjort i juni. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion på tons i baseluneåret 2013 til tons i For affald er ambitionsniveauet at For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2016, at den samlede CO2- udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var tons i 2016 mod Ja Udviklingen, som fremgår af Klimaregnskab og GDUkoncernstatus 2016, indikerer at målopfyldelsen

15 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 4 - Side -3 af 3 CO 2 -udledning for Region Hovedstaden som virksomhed øge den sparede CO2- udledning som følge af øget genanvendelse fra tons i baselineåret 2013 til tons i tons i baselineåret Den sparede CO2- udledning som følge af genanvendelse af affald var tons i 2016 mod tons i baselineåret for energi (el og varme) nås i 2025, mens der bliver foretaget korrigerende handlinger for at nå målene for transport og affaldsressourcer.

16 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -1 af 6 Bilag 5.: Status på driftsmål, Sundhed 1/2018 AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, der er indgår i de nationale mål, er markeret med X

17 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -2 af 6 Driftsmål, Sundhed Nationalt mål Ambitionsniveauet Tilfredshed Patienttilfredshed 4,5 Somatik 4,5 Resultat, Seneste måling Psykiatri 4,1 Udvikling siden seneste politiske forelæggelse Uændret Uændret Målopfyldelse Ja Nej Datakilde Data baseret på februar Kilde: Tilfredshedsmålinger på hospitalerne. Patientinddragelse (somatik) Patientinddragelse (psykiatri) Levering Ventetid akuttelefonen 4,5 4,6 90 % af opkaldene skal besvares inden for 3 min. Alle opkald skal besvares inden for 10 min. 4,1 3 min.: 39 % 10 min.: 64 % Fremgang fra 4,5 Fremgang fra 4,0 Fald fra 53 % Fald fra 87 % Ja Nej Nej Nej Målingen er fortsat ikke fuldt implementeret Data baseret på februar Kilde: Tilfredshedsmålinge r på hospitalerne. Målingen er fortsat ikke fuldt implementeret. Data baseret på februar Kilde: Region Hovedstaden Akutberedskabs datawarehouse

18 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -3 af 6 Overholdelse af standardforløbstid er i kræftpakker X Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 % 78 % Fremgang fra 69 % Nej Baseret på data fra februar Kilde: Data trækkes i Landspatientregistre t via Sundhedsdatastyrels en. Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbrev e) afsendt inden for én hverdag Overbelægning på medicinske afdelinger X 90 % skal være afsendt inden for en hverdag. 100 % målopfyldelse: overbelægningsindikator skal være 0 % 77 % Fald fra 81 % Nej Baseret på data fra februar Kilde: Leveres fra CSC. 0, 9% Overbelægningsindikatoren er Nej først i marts 2018 blevet implementeret i driftsmålsstyringen. Baseret på data fra marts Kilde: Data trækkes fra Sundhedsplatformen Overholdelse af udredningsretten X Somatik og psykiatri: 100 % skal være udredt inden for 30 dage Psykiatri opdeles i over og under 18 år Somatik: 70 % Psykiatri t.o.m. 18 år 43 % Psykiatri over 18 år 85 % Fremgang fra 48 % Tilbagegang fra 61 % Tilbagegang fra 91 % Nej Nej Ja Baseret på data fra oktober Kilde: Data trækkes i Landspatientregister et via Sundhedsdatastyrels en Kvalitet

19 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -4 af 6 Antibiotikaforbrug indkøb Antibiotikaforbrug, andel af penicilliner ift. det samlede forbrug 10 pct. reduktion over 3 år. Baseline er 95 addd pr. 100 sengedage i 2015, hvilket betyder at ambitionsniveauet er 86 addd pr. 100 sengedage. Andelen af penicilliner ift. det samlede forbrug udgør mindst 70 %. 111 DDD 48 % Fremgang fra 119 addd Uændret Nej Nej Baseret på data fra oktober februar februar 2018 Kilde: Indkøbsdata fra Region Hovedstaden Apotek (tæller = addd) og data fra Landspatientregister et (nævner = estimerede sengedage). Baseret på data fra februar Kilde: Data fra Region Hovedstadens Apotek.

20 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -5 af 6 Kliniske kvalitetsdatabaser X 60 % målopfyldelse 53 Fald fra 60 % Nej Baseret på data fra januar 2018 Kilde: Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformation ssystem, FLIS, baseret på data fra RKKP (Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsp rogram) Overlevelse ved uventet hjertestop X 30 % 31 % Uændret Nej Baseret på data fra decembert. Kilde: Nationale database: Danarrest Akutte genindlæggelser (somatik) X Løbende reduktion i Somatik antallet af genindlæggelser 8,1 % Stigning fra 7,8 % Nej Baseret på data fra december. Kilde: Sundhedsplatformen Tvang (antal bæltefikseringer) X Årlig reduktion med 20 % i antallet af bæltefikseringer 32 stk. Fald fra 59 stk. Ja Baseret på data fra januar 2018 Kilde: PLIS2 Psykiatriens ledelsesinformations system pba. manuel indberetning til SEI.

21 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 5 - Side -6 af 6 Medarbejdere og ledere Medarbejdertilfred shed, regionen total, regionen Medarbejdertilfred shed, Sundhed Produktivitet Generel: 3,0 Faglig kvalitet Generel: 4,0 Faglig kvalitet: 4,0 3,8 3,6 3,8 3, Nej Nej Nej Nej TrivselOP TrivselOP Budgetoverholdels e, økonomi (realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter fratrukket det tilsvarende budget i samme periode). Mål: => ,5 Fald fra 99,5 Nej Baseret på data fra februar Kilde: FLIS (Fælles Ledelses Informationssystem)

22 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 6 - Side -1 af 3 Bilag 6.: Status på driftsmål, Regional udvikling 1/2018 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Regional udvikling Ambitionsniveau Tilfredshed Tilfredshed i 4 (målt på skala fra 1-5, hvor forbindelse med V1- og 5 er bedst) 3,4 V2- kortlægning Levering Mål = 80% af endelige Ventetid på kortlægning kortlægninger (både V1 og (V1 og V2) V2) sendes inden for 3 uger Strukturfondsmidler, disponering 100 % disponeret over perioden Resultat, seneste måling 90 % Disponering: 59,8% Udvikling siden seneste politiske forelæggelse Fremgang fra 3,3 Målopfyldelse Nej Ja Faldende fra fra 92 % Fremgang fra 59,5% Nej Datakilde Baseret på data fra februar Baseret på data fra februar Kilde: JAR databasen (Jordforurening) Baseret på data fra februar Kilde: Referater af møder i vækstforum, oversigt over de disponerede midler. Kubikmeter beskyttet drikkevand (procent) Ambitionsniveauet for er 14,5 % 15,0% Fremgang fra 11,4 Ja Nye data. Baseret på data fra oktober. Data trækkes én gang årligt fra jordforureningsdata basen (JAR)

23 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 6 - Side -2 af 3 Antal skabte praktikpladser Kvalitet Ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation Der skabes 1200 praktikpladser om året Ambitionsniveauet er ændret til et absolut mål for øget årligt hjemtag i perioden på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1. mia. kr. årligt () (jan -februar) Faldende fra Ja 1001 Ej direkte sammenlign Nej eligt Baseret på data fra februar Kilde: Trækkes hver 2. måned fra database hos styrelsen for IT og læring. Baseret på data fra februar Kilde: Region Hovedstadens økonomisystem. Ændring i CO2- udledning for Region Hovedstaden som virksomhed Ambitionsniveauet er baseret på Energiplan 2025, men tager højde for der ikke ses en effekt før end de kommende ESCO projekter er igangsat. Derfor er det frem til 2019 ambitionen at elforbruget holdes på 100 % af 2013 forbruget eller derunder. Dette er i sig selv et ambitiøst mål på el, da elforbruget typisk er stigende for hospitalerne. Fra januar 2018 blev driftsmålet opdateret til at afspejle både el- og varmeforbruget i det omfang det er muligt. Det har i 2018 ikke været muligt at skaffe rettidige validerede data for varmeforsyningen. Dette har resulteret i at der ikke fremgår resultater for januar og februar i driftsmålsrapporten. Første evaluering af det opdaterede driftsmål 92 % i februar (Grundet manglende valide varmedata Ja præsenteres det tidligere driftsmål som udelukkend e indeholdt el.) Data stammer fra elleverandøren og varmeleverandørerne og dækker kun hovedmålere. Kilde: Ørsted, diverse varmeforsyningsselskaber Beregning af mål: internt udført.

24 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 6 - Side -3 af 3 Medarbejdere og ledere Generel: 4,0 Medarbejdertilfredshed Faglig kvalitet: 4,0 peger nu i retning af at implementeringen af varme i driftsmålet, skal udskydes til et mere stabilt datahåndteringssystem er etableret. 4,0 3,8 - - Ja Nej Baseret på TrivselOP Produktivitet Vækst i udgift/passager skal Udgift per passager i være mindre end eller lig den regionale kollektive med nul. trafik 2% fald i udgiften pr. passager i 4. kvartal i forhold til 4. kvartal 2016 til index Ja Data offentliggøres kvartalsvist. Baseret på data fra 4. kvt.. Kilde: Trafikselskabet Movia

25 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 7 - Side -1 af 1 Bilag 7.: Status på driftsmål, Det Sociale Område 1/2018 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Det Sociale området Tilfredshed Levering Belægningsprocent (antal dage pr. måned / antal dage, hvor beboeren er indskrevet) Kvalitet Ambitionsniveauet Resultat, seneste måling Udvikling siden seneste Målopfyldelse politiske forelæggelse 3,5 4,0 Fremgang fra 3,7-98,6 % 98,9 % Fremgang fra 96,6% Ja Magtanvendelser 10 / måned 10 Stigende fra 5 Ja Medarbejdere og ledere Medarbejdertilfredshed Produktivitet Generel tilfredshed: 4,0 Faglig kvalitet: 4,0 Budgetoverholdelse Index ,9 - Ja 4,0 3,7 - - Ja Nej Datakilde Baseret på data fra oktober 3. kvartal. Kilde: Egne interviews på 4 institutioner. Opgøres hver 3. måned på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Baseret på data fra februar Kilde: EKJ datavarehus og bearbejdes manuelt. Baseret på data fra februar 2018 Kilde: Data indsamles manuelt. TrivselOP Baseret på data fra februar 2018 Kilde: SAP og bearbejdes manuelt.

26 Punkt nr. 1 - Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 8 - Side -1 af 1 Sekretariatet Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Til: Forretningsudvalget CVR/SE-nr: Dato: 10. april 2018 Opfølgning på politisk tavlemøde tirsdag den 10. april 2018 Mål Årsag Aktion Overholdelse af udredningsretten Manglende sammenhæng mellem regional og kommunal indsats Sundhedskoordinationsudvalget inviterer Psykiatrien ind til drøftelse (Administrationen) Udredningsretten Åbenhed Behov for at fokusere tavlemøderne Driftsmålene vedrørende udredningsretten og vedrørende åbenhed drøftes på ale tavlemøder i 2018 (Administrationen) Mødeform fremover Mulighed for at komme tættere til klinikken Så vidt muligt afholdes der fremover et besøg i klinikken forud for politiske tavlemøder. (Administrationen) ( ) angiver den ansvarlige for aktion

27 Punkt nr. 2 - Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier Bilag 1 - Side -1 af 3

28 Punkt nr. 2 - Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier Bilag 1 - Side -2 af 3

29 Punkt nr. 2 - Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier Bilag 1 - Side -3 af 3

30 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Økonomi Indkøb BILAG 1 Til: Forretningsudvalget Strategisk Indkøb Kongens Vænge 2 Blok C, 1. sal 3400 Hillerød Telefon Direkte Web OPI Kompetencecenter etableret i Center for Økonomi, Indkøb OPI-projekter og innovative indkøb er et relativt nyt område med stort potentiale, men også med en vis risiko for uhensigtsmæssige og i værste fald ulovlige aftaler pga. høj grad af udbudsjuridisk kompleksitet. De udbudsjuridiske kompetencer skal fungere tæt sammen med kommercielle kompetencer, idet en stærk forhandlingsposition kræver indsigt i marked, teknologi, kliniske problemstillinger, stærkt internt netværk i regionen og samhørighed med forskningsmæssige aspekter med henblik på forhandling af immaterielle rettighed (IPR). Gennem læringen fra de hidtidige OPI-projekter har administrationen således identificeret følgende parametre som værende afgørende for succesfulde OPI-projekter: Netværk og relationer til klinikken, markedet og internationale samarbejdspartnere styrker projektet Projekter opstår ved opsøgende arbejde i dialog med eksempelvis klinikere og industrien Mindre governance og mere lokal bottom-up innovation gennem forankring i klinikken Skarpe udbudsjuridiske og kontraktuelle kompetencer Stærk projektledelse fra centralt hold følger projektet til dørs og giver først slip, når driften er klar til overlevering af projektet Helhedstænkning og samarbejde på tværs af centre sikrer de kommercielle, økonomiske, behandlingsfaglige og driftsmæssige forhold Data som grundlag for evident gevinstrealisering Kontinuitet, agilitet og forretningsudvikling sikrer en stabil pipeline af OPI-projekter Med en fokuseret indsats gennem OPI Kompetencecenter er det derfor ambitionen at udnytte det store potentiale i offentlig-privat-innovation ved: at styrke den multiple bundlinie (bl.a. økonomi, forskning, positionering, kvalitet, kommercialisering af immaterielle rettigheder) forbedret diagnostik og behandling øger klinisk kvalitet for patienten ny teknologi til gavn for forretningskritiske områder og kliniske flaskehalse styrket forskning gennem tæt samarbejde med den private partners forskning- og udviklingsafdeling højere grad af data- og kompetenceudveksling mellem privat og offentligt part at åbne konkurrencen i markeder, der præges af monopol at den private partner udfører opgaver helt inde i forretningens maskinrum og bidrager til optimering af interne processer og strukturer

31 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -1 af 22 Sag nr. 3 ved møde i Forretningsudvalget d. 10. april 2018 Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Lars Dahl Allerup, Center for Økonomi

32 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -2 af 22 Konstitueringsaftalen d. 22. november : Region Hovedstaden vil fortsætte sin årelange tradition for samarbejde mellem regionen og private aktører. Dette både i forhold til formelt OPP-samarbejde, udlicitering, forskningssamarbejde o.lign. 2

33 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -3 af 22 Potentialet i Offentlig-Privat Innovation Forbedrer den multiple bundlinje (bl.a. økonomi, forskning, positionering, kvalitet) Forbedret diagnostik og behandling øger klinisk kvalitet for patienten Ny teknologi til gavn for forretningskritiske områder og kliniske flaskehalse Styrket forskning gennem tæt samarbejde med den private partners R & D Højere grad af data- og kompetenceudveksling mellem privat og offentligt part Åbne konkurrencen i markeder der præges af monopol Den private partner bidrager til optimering af interne processer og strukturer Immaterielle rettigheder (IPR) øger kompleksiteten, men rummer også potentiale 3

34 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -4 af 22 Udfordringer og risici ved OPI Relativt nyt område hvor Region Hovedstaden har risiko for at indgå uhensigtsmæssige og i værste fald ulovlige aftaler (eks. ulovlig statsstøtte) En væsentligt anderledes proces end konventionelt transaktionsbaseret indkøb Høj grad af udbudsjuridisk kompleksitet En stærk forhandlingsposition kræver indsigt i marked, teknologi, kliniske problemstillinger, godt internt netværk i regionen og forhandling af IP-rettigheder Sammenhæng mellem kommerciel kontrakt og forskningskontrakt er afgørende Sikre robust finansiering af projekterne Dokumenteret opfølgning og gevinstrealisering 4

35 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -5 af 22 Læring til fremtidige OPI-projekter Projekter opstår ved opsøgende arbejde i dialog med eks. klinikere Mindre governance og mere lokal innovation Netværk og relationer til klinikken og markedet styrker projektet Skarpe udbudsjuridiske og kontraktuelle kompetencer Stærk projektledelse fra centralt hold følger projektet til dørs og giver først slip når driften er klar til overlevering af projektet Helhedstænkning og samarbejde på tværs af centre sikrer de kommercielle, økonomiske, behandlingsfaglige og driftsmæssige forhold Data som grundlag for evident gevinstrealisering Kontinuitet og forretningsudvikling sikrer stabil pipeline af OPI-projekter 5

36 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -6 af 22 OPI Kompetencecenter En central funktion med to grundlæggende formål: Sikre og drive en robust pipeline af forretningskritiske OPIprojekter til gavn for patienter, hospitaler, regionen og private virksomheder (vækst) på grundlag af de syv bærende principper og politisk prioritering Rådgivende støttefunktion vedr. OPI og innovative indkøb for centre, hospitaler og interne virksomheder til lokale projekter. 6

37 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -7 af 22 De syv bærende principper Klinisk relevans Bredde i anvendelsen Ny teknologi Skalerbarhed Forskning Markedsdialog Økonomisk perspektiv 7

38 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -8 af 22 Det kan være en udfordring for et offentligt sundhedsvæsen at møde virksomhederne med det rette markeds- og forretningsmæssige tankesæt Idé og modning af projekt Marked og teknologi Finansiering og godkendelse Udbud / forhandling og kontrakt Implementering og gevinstreal. Dokumentation Kommunikation 8

39 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -9 af 22 IPR immaterielle rettigheder Kompleks forhandling med den kommercielle kontrakt som løftestang Ikke så simpelt som enten, eller graduering er muligt Vidt forskellige muligheder fra projekt til projekt afhængig af en række faktorer - men der gives ikke køb på værdifulde rettigheder Afgjort det sværeste tema for de private virksomheder Oftest ved parterne ikke på forhånd om samarbejdet resulterer i IP 9

40 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -10 af 22 Sag nr. 13 ved møde i Forretningsudvalget d. 6. marts 2018 om forslag til OPI-projekter 1. Regionalt forskningskonsortium - hyperpolariseret MR 2. Optimering af CT- og MR-scanner kapacitet 3. Optimering af udredning og patientforløb - immunterapi til nyrekræft

41 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Center for Økonomi Bilag 2 - Side -11 af 22 Case om klinisk og forskningsmæssig værdiskabelse gennem OPI-projekter: Regionalt forskningskonsortium inden for hyperpolariseret MR Cheffysiker Brian H. Kristensen, Herlev og Gentofte Hospital Professor Hartwig R. Siebner, Amager og Hvidovre Hospital

42 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -12 af 22 Onkologisk Afdeling Stråleterapien Fremtidens muligheder for avanceret individualiseret og personlig strålebehandling Mere skånsom behandling for nogle Mere aggressiv behandling for andre

43 Problem: Stor variation i behandlingseffekt Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -13 af 22 0 Gy (enhed for stråling) 3 Gy x 10 Før behandling 3 mdr. efter behandling 79 år Lunge pt. Kræftknude forsvundet 54 år Lunge pt. Kræftknude forstørret

44 Biomarkør potentialer Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -14 af 22 Cellebevægelse målt med MR skanner Kræftknude forsvundet Kræftknude forstørret Mahmood et al. PMB Interventionsstudie 2018 Hvis patient ikke udviser positivt signal ved 3. behandling Øgning af stråledosis Faisal Mahmood Diffusion MRI response in brain metastases

45 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -15 af 22 Hvorfor en Hyperpolarisator og hvorfor lige nu?

46 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Onkologisk Afdeling / Stråleterapien Bilag 2 - Side -16 af 22 Research Lab Onkologisk ambulatorium Herlev and Gentofte Hospital, University of Copenhagen 16

47 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -17 af 22 Præmis for koncept Lokaliteter Tæt på patienten Tæt på teknologien Engagement Ledelse Personale Forskningsorganisation Sponsor Konsortium Samarbejde Regional akse (AHH, HGH og DTU) internationalt

48 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -18 af 22 Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans

49 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -19 af 22 Hvem er vi? Mere end 30 års erfaring med biomedicinsk MR-billeddannelse 2 professorer, 5 lektorer (3 DTU-Elektro, 2 DTU-Compute) 75 forskere arbejder i DRCMR: 20 forskellige nationaliteter Ekspertise: Bred vifte af akademiske discipliner Translationel forskning - Veludstyrede prækliniske forskningsfaciliteter I 2014 modtog DRCMR Global Excellence in Health Award af Region Hovedstaden for sin fremragende videnskab.

50 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -20 af 22 Forskningsinfrastruktur Dyrelaboratorium udstyret med ultra-højfeltsskanner (7 Tesla) og hyperpolarisator til små dyr 7T shielded MRI Bruker scanner Gradient: 600mT/m, insert: 1T/m CryoCoil - increase SNR 2-5 times Many new coils in all sizes Hypersense: for hyperpolarization Møde of C13. i Forretningsudvalget d Danmarks første ultrahøjfeltsskanner med feltstyrke på 7 Tesla (= gange jordens magnetfelt)

51 Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -21 af 22 Metodeudvikling og præklinisk validering i små dyr Klassificering af patologier hos kræftpatienter (Præcisionsmedicin) Lundell et al Butt et al 2013 Szczepankiewicz et al 2015 DRCMR, Hvidovre Hospital i samarbejde med DTU-Elektro Park et al 2015 Stråleterapien, Onkologisk Afdeling

52 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb Bilag 2 - Side -22 af 22 Afrunding og spørgsmål

53 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Bilag 1 - Side -1 af 4 Bilag 1. Hensigtserklæringerne Region Hovedstaden er med godt 1,6 mio. indbyggere landets største. Region Hovedstaden skal have landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt sygehusvæsen, der sammen med praksissektoren bl.a. arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Ønsket er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgere, og som kan måle sig med det bedste i verden. Patienter og pårørende skal opleve, at de bliver velinformeret og medinddraget i alle beslutninger, der vedrører behandlingen, og der skal laves en brugerpolitik, der fastlægger retningslinier for kommunikation og medindflydelse. Når der tales om behandling forstås dette bredt og omfatter forebyggelse, udredning, undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Planen for og tilrettelæggelsen af de somatiske hospitalers virke er et vigtigt redskab til at nå dette ønske. I Region Hovedstaden vil der parallelt med udarbejdelsen af en hospitalsplan blive udarbejdet en særlig plan for det psykiatriske område. Sammenhængen mellem de to områder skal fremgå af begge planer. De driftsøkonomiske rammer for sundhedssektoren er ganske stramme. Der er så meget man kan, og patienterne vil gerne have det hele. Hurtigt, effektivt og til tiden. I planerne må indgå overvejelser om, hvordan man bedst lever op til dette krav, så man får mest muligt for pengene. Derfor må der bl.a. indgå overvejelser om etablering af elektive funktioner og stordriftsfordele i planlægningen. Imidlertid findes der også stordriftsulemper, og der kan være fordele i at have mindre afdelinger, der kan sammenlignes. I nogle tilfælde kan højt specialiserede mindre afdelinger komme på tale. Behandlingskvaliteten skal være i top og varetages så tæt på borgerne som muligt. Og den skal udføres i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne i Region Hovedstaden, så der skabes sammenhæng i patientforløbene. Herudover skal behovet for præhospital behandling tænkes ind i planerne. Udover at være patienternes foretrukne valg skal hospitalerne i Region Hovedstaden også være attraktive arbejdspladser og dermed medarbejdernes foretrukne valg. Hospitalerne i regionen skal derfor bl.a. sikre uddannelse, udvikling og forskning af høj kvalitet både med hensyn til behandling, pleje og forebyggelse. Der skal være et tæt samarbejde mellem regionens højteknologiske universitetshospitaler, universitetet og erhvervslivet om udviklingen af nye behandlingsformer, lægemidler og apparatur, når dette er relevant for patienterne. På denne baggrund er partierne i forberedelsesudvalget enige om, at planlægningen i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden må følge disse overordnede grundprincipper: 1. Patienterne ønsker og har krav på behandling af høj kvalitet baseret på højeste opnåelige videnskabelige evidens, uanset behandlingssted og specialiseringsniveau. Kvaliteten skal dokumenteres. Fra den højst specialiserede behandling til den basale, almindelige undersøgelse skal Region Hovedstaden sikre det faglige

54 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Bilag 1 - Side -2 af 4 grundlag for en konstant, høj kvalitet. Uanset om man bor i byen eller på landet skal der altid være den rette hjælp at hente. Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale beredskab (vagtlæger, ambulancer, mv.) og kommuner, hvor der er behov herfor. Dette vil komme til udtryk i planlægningen vedr. det akutte beredskab, praksisplaner og sundhedsaftaler. Behandlingen bør kunne foregå så tæt på borgeren som muligt. Især for de mange kroniske patienter, hvoraf mange er ældre, vil dette have stor betydning. Der skal udarbejdes en egentlig plan for behandling mv. af den ældre medicinske patient. Specialeplanlægningen skal være udtryk for, at der ikke gås på kompromis med kvalitetskrav. Det midlertidige underudvalg vedrørende sygehusstruktur i hovedstadsregionen forventes at komme med en udredning for: hvilke befolkningsunderlag der henholdsvis mindst skal være og optimalt skal være for en bæredygtig og fremtidssikret afdeling inden for alle lægelige specialer og relevante fagområder, sundhedsfaglige sammenhænge mellem de enkelte specialer, der enten forudsætter eller taler for samme geografiske placering af specialerne - og som der bør tages højde for i den regionale specialeplanlægning. Dette materiale, og konklusionerne på den debat udredningen medfører, skal indgå i den videre hospitalsplanlægning. Der udarbejdes en tidsplan for det videre arbejde. I forlængelse af Regionsrådets vedtagelse af hospitalsplanen udarbejdes en plan for de nødvendige investeringer. 2. Behandlingen i Region Hovedstaden skal udføres så tæt på borgerne, som det ud fra en samlet vurdering er hensigtsmæssigt. Behandling, der indføres på specialiserede afdelinger, skal udbredes i hospitalsvæsenet, når rutine og andre faglige forudsætninger er til stede. Der skal laves aftaler om arbejdsdelingen mellem Region Hovedstadens hospitaler, som giver mulighed for så bredt et lokalt hospitalstilbud som muligt uden at der slækkes på de faglige krav og forventninger. 3. Hospitalerne i Region Hovedstaden skal sammen med det øvrige sundhedsvæsen være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed og sygdom er skævt fordelt. Alt for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. Der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden, hvori indgår, at forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle og medvirke til at skabe større lighed i sundhed. Med baggrund i sundhedsprofiler skal en målrettet forebyggende indsats tilrettelægges i samarbejde mellem praksislæger, kommuner og hospitalerne. Der skal følges op med en forskningspolitisk indsats, der skal indgå som en del af en kommende samlet forskningspolitik for Regionen. En fælles forebyggelsesstrategi skal udvikles, bl.a. gennem en række forsøg og projekter. Hospitalsplanen skal tilrettelægges med dette for øje. Faggrupperne skal sikres relevant uddannelse inden for området. God mad og ernæring skal i fokus. Maden skal ses som en integreret del af behandlingen på hospitalerne, hvor der sikres en velsmagende og nærende mad til patienterne. Der skal udarbejdes en egentlig kost- og ernæringspolitik for Regionen. Der skal i særlig grad fokuseres på de ernæringstruede grupper.

55 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Bilag 1 - Side -3 af 4 4. Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højkvalificeret hjælp i rimelig nærhed. 5. Kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed skal være i top. Ca. ti procent af de patienter, der udskrives fra hospitalerne, har været udsat for en skade som følge af en utilsigtet hændelse, f.eks.. infektion pga. manglende hygiejne. Der skal udarbejdes en kvalitetspolitik for Regionen, hvor arbejdet med patienttilfredshed, patientsikkerhed og hygiejne er vigtige elementer. 6. Der skal være sammenhæng i de enkelte patientforløb, og på hospitalerne i Region Hovedstaden skal man som patient ved første kontakt til hospitalet tildeles en sundhedsfaglig kontaktperson, som skal sørge for at vejlede og informere patienten gennem behandlingsforløbet og medvirke til at sikre, at forløbet opleves som en helhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. 7. Høj kvalitet i behandlingen kræver stærke faglige miljøer med forskning, udvikling og uddannelse. At følge med i og medvirke til at forbedre behandlingsformer, apparatur og hjælpemidler vil kunne forstærkes af et samarbejde med universiteter og erhvervsliv. Hospitalsplanen skal lægge op hertil, og der skal udarbejdes en særlig politik for regionens samarbejde med virksomheder og institutioner omkring forskning, erhverv og uddannelse. Rigshospitalet skal fortsat være landets spydspids. De øvrige hospitaler er som en del af hovedstadsregionens universitetshospitaler også bærere af miljøer og centre for den samlede forskningsindsats. Der skal nedsættes et særligt forskningsråd i regionen og udarbejdes en samlet regional forskningspolitik, hvori det betones, at Region Hovedstaden skal fastholde og styrke sin position som Danmarks markant største universitetshospitalsvæsen, samt at hospitalerne også fremover skal spille en rolle internationalt på en række af de højt specialiserede spydspidsområder. Det forudsætter et samarbejde om de højt specialiserede områder - både over Storebælt og over landegrænser samt med Københavns Universitet. 8. Hovedstadsregionen råder over en meget differentieret bygningsmasse, og hospitalerne vil derfor ikke være ens, men for borgerne skal der ikke være forskel i kvaliteten. Hospitalerne skal arbejde sammen, så de udgør et tilfredsstillende tilbud til alle borgere i Region Hovedstaden. Der vil derfor på en lang række områder efterfølgende skulle vedtages tværgående planer og politikker ud over de allerede nævnte. Bl.a. skal der udarbejdes en energipolitik, hvori det bl.a. skal betones, at der skal arbejdes aktivt med at reducere energiforbruget gennem grønne budgetter og regnskaber på regionens hospitaler og øvrige virksomheder.

56 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Bilag 1 - Side -4 af 4 9. Der stilles store krav til ledelse og medarbejdere på Region Hovedstadens hospitaler. Regionens økonomiske grundlag har som forudsætning fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, dagkirurgi og stadig flere patienter. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på og arbejde aktivt med at sikre et godt arbejdsmiljø, ligesom det er nødvendigt, at ledere og medarbejdere er veluddannede, har de rette kompetencer og er i stand til at omstille sig. Omstilling kræver mere end blot tilførsel af flere penge. Det kræver omorganisering af arbejdet, opgaveglidning mellem faggrupper, større frihed til hospitalerne og en fortsat stor opmærksomhed fra hospitalsledelserne på personaleudvikling og -pleje. Der skal i Region Hovedstaden udarbejdes en overordnet personalepolitik samt en arbejdsmiljøpolitik, som efter dialog mellem Regionsrådet, ledelse og medarbejdere skal vedtages af Regionsrådet. 10. At lave en sundhedsplan for Region Hovedstaden er at samle, vurdere og prioritere mellem mange forskellige hensyn med andre ord: Det muliges kunst. Forberedelsesudvalget har med dette papir angivet, hvor det vil hen, hvilke mål der skal nås, hvilke hensyn der skal tages som en del af styringen med arbejdet. Vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den 14. november 2006

57 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Psykiatrisk center Bilag 2 - Side -1 af 2 Gribskov PC Nordsjælland Helsingør Helsingør Halsnæs Hillerød Fredensborg Nord Hillerød Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Midt Psykoterapeutisk Center Stolpegård Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte PC Ballerup Ballerup Herlev Gladsaxe Byen Albertslund Glostrup Rødovre PC Amager PC Sct. Hans Høje-Taastrup Brøndby Glostrup Valby Hvidovre Vesterbro Amager Øst PC Glostrup og Hvidovre Ishøj Vallensbæk Hvidovre Amager Vest Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm PC København PC Bornholm Brønshøj- Husum Bispebjerg Østerbro Bornholm Vanløse Nørrebro Frederiksberg Indre by

58 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Akutmodtagelse Bilag 2 - Side -2 af 2 Akutklinik, hospital Akutklinik, sundhedshus Traumecenter Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Nord Nordsjællands Hospital Hillerød Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal Frederikssund Herlev og Gentofte Hospital Midt Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Herlev Gladsaxe Gentofte Ballerup Herlev Byen Rigshospitalet (Glostrup) Høje-Taastrup Ishøj Albertslund Vallensbæk Glostrup Rødovre Brøndby Glostrup Hvidovre Vesterbro Valby Hvidovre Amager Vest Amager Øst Amager og Hvidovre Hospital Amager Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Bornholm Brønshøj- Husum Rigshospitalet (Blegdamsvej) Vanløse Bispebjerg Frederiksberg Nørrebro Bispebjerg Østerbro Blegdamsvej Indre by

59 Punkt nr. 4 - Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Deltagere i dialogmøde vedr. ny hospitalsplan Patienter og pårørende Sundhedsfaglige Kommuner Praksissektoren Faglige organisationer Hospitalsdirektioner Regionspolitikere Regionsadministration Oplægsholdere Patientinddragelsesudvalget, Region Hovedstaden (PIU) Danske Patienter (fra foreningen) Udvalgte borgere Faglige repræsentanter udpeget af hospitalsdirektionerne (2 fra hvert hospital) Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) (5 kommunale, politiske repræsentanter) Den administrative styregruppe (DAS) (8 kommunale repræsentanter) Kommunaldirektører udpeget via K 29 (en fra hvert planområde) PLO Hovedstaden FAPS, Hovedstaden FAS, Hovedstaden YL, Hovedstaden DSR, Hovedstaden FOA, Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Region Hovedstadens Psykiatri Regionsrådets medlemmer 41 Koncerndirektion Center for Sundhed (direktion, EHP, ETU)

60 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -1 af 121

61 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -2 af 121 2

62 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -3 af 121 Indholdsfortegnelse Forord Præsentation af Region Hovedstaden Generelle bemærkninger Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Pengestrømsopgørelse Noter til resultatopgørelse og balance Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger Samlede oversigter Udgiftsbaseret Omkostningsbaseret Sundhedsområdet Aktivitetsregnskab Bevillingsområder Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Steno Diabetes Center Copenhagen Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Behandlingspsykiatrien Region Hovedstadens Akutberedskab Region Hovedstadens Apotek Center for It, Medico og Telefoni Center for HR Center for Ejendomme Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter mv. på sundhedsområdet Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Regional Udvikling Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljø Øvrig regional udvikling Administration Likviditet og renter Indtægter og finansielle poster Oversigt over overførte, uforbrugte bevillinger Investeringsoversigt Eventualrettigheder og -forpligtelser, herunder garantier Personaleoversigt Bilag 1 - Uforbrugte eksterne midler Bilag 2 Deponerede midler Bilag 3 - Langfristet gæld Bilag 4 Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner

63 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -4 af 121 Forord Regionen er ligesom det omgivende samfund under økonomisk pres, og det forgangne år bød således igen på svære prioriteringer og effektiviseringer, samtidig med et forsøg på at skabe rum for udvikling på kort og længere sigt. Vi politikere i regionsrådet tager ansvaret på os. Vi anerkender dog også, at de årlige, statsfastsatte krav om merproduktion ikke kan fortsætte for evigt. På trods af en presset økonomisk situation har Region Hovedstaden fortsat et strategiske arbejde med at gøre hovedstadsregionen til en grøn og innovativ metropol, med ekspansive vidensmiljøer samt et sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet, hvor patientens situation styrer forløbet. En vigtig udvikling i var den fortsatte implementering af Sundhedsplatformen (den fælles itplatform for alle de kliniske systemer, der samler alle patientens oplysninger i én elektronisk journal). Som instrument til forbedring af patientbehandlingen på længere sigt - og på baggrund af længere tids ønske om nyere og samlet IT-system påbegyndte Region Hovedstaden i 2016 implementeringen af Sundhedsplatformen, hvor Herlev Gentofte Hospital som det første gik live i maj, og Rigshospitalet fulgte efter i november. Implementeringen fortsatte på regionens øvrige hospitaler i marts og maj, hvorefter Region Sjælland fulgte efter i november. Det i 2016 etablerede sundhedsforskningsakademi Copenhagen Health Science Partner (CHSP) er den konkrete udmøntning af aftalen mellem Region Hovedstaden og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Aftalen skal fremme synergier og styrke samarbejdet mellem excellent forskning samt klinisk arbejde og uddannelse og på den måde bidrage til at styrke fremtidens sundhedsvæsen. Kernen i dette samarbejde er etablering af en række Clinical Academic Groups (CAG), der har til formål at realisere et fælles potentiale inden for et tværgående fagområde. De første CAGs blev præsenteret i juni, og i den seneste ansøgningsrunde modtog CHSP i alt 18 ansøgninger, hvoraf seks blev indkaldt til samtaler med det internationale evalueringspanel. Regionen har desuden, med udgangspunkt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), arbejdet ud over de nationale grænser og søgt at profilere hovedstaden internationalt. For at sikre vækst og jobskabelse er det erhvervspolitiske samarbejde i Greater Copenhagen blevet intensiveret. På miljøområdet skrider kortlægningen og oprensning af forurenet jord planmæssigt frem efter den vedtagne plan. Tilsvarende har man forsøgt at sikre sammenhænge for regionens borgere og pendlere ved at sætte en række initiativer i gang for at sikre en bedre kollektiv trafik på tværs af regionen. Dette er blot nogle af de mange begivenheder i. Tiltagene er sket under hensyntagen til, at der fortsat skal ske en tilpasning af økonomien på kort og langt sigt samtidig med, at der skabes rum for udvikling. Det har kun været muligt at opnå dette igennem det arbejde, som regionens dedikerede medarbejdere hver dag yder i ønsket om at gøre en forskel i borgernes liv. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 4

64 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -5 af Præsentation af Region Hovedstaden Hovedstadsregionen er Danmarks største region med 1,82 mio. indbyggere i de 29 kommuner. Kort over kommunernes beliggenhed i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er en politisk styret organisation, der har sit politiske og administrative hovedsæde i Hillerød. Regionsrådet med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i spidsen er Region Hovedstadens øverste organ, der styrer regionens anliggender. Regionsrådet består af 41 medlemmer, der også sidder i en række udvalg. Regionsrådet vælges for fire år ad gangen af borgerne i regionen, og den nuværende valgperiode løber til udgangen af

65 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -6 af 121 Regionen tilbyder borgerne i regionen et sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på hospitalsdrift og psykiatri samt forskning og uddannelse. Region Hovedstaden har desuden en række opgaver, som skal styrke udviklingen i regionen indenfor miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område. For at kunne løfte disse opgaver er der ansat godt medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. Regionsrådet tager de overordnede beslutninger og prioriteringer indenfor de økonomiske rammer, som regeringen stiller til rådighed. De økonomiske rammer er defineret indenfor de tre hovedområder: Sundhed Social- og specialundervisningsområdet Regional udvikling Regionsrådet kan prioritere inden for områderne, men de kan ikke fordele midler på tværs af områderne. Der skal desuden være balance mellem udgifter og finansiering inden for hvert område. Region Hovedstadens koncerndirektion består af en regionsdirektør og to koncerndirektører og fungerer som én samlet koncerndirektion. Koncerndirektionen har ansvaret for at føre politikernes økonomiske prioriteringer ud i livet. Regionens samlede strategi Fokus & Forenkling som regionsrådet har vedtaget, har fire politiske målsætninger: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Finansiering Region Hovedstadens budget er baseret på regionsrådets beslutninger om politiske prioriteringer, på strategien og på hospitalernes input til, hvordan politik og strategi føres ud i praksis. En stor del af finansieringen af sundhedsvæsenet kommer fra staten, men Region Hovedstaden får også finansiering fra kommunerne, hver gang én af deres borgere behandles i sundhedsvæsenet. Det regionale udviklingsområde finansieres både af staten og af et udviklingsbidrag fra kommunerne. Indenfor social- og specialundervisningsområdet betaler kommunerne for deres egne borgere, når de benytter sig af regionens institutioner. Organisation Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen, og målet er, at Region Hovedstaden også skal have landets førende sundhedsvæsen. Dette afspejler sig i Hospitalsplan 2020, der udstikker rammerne for en bedre og mere specialiseret struktur frem mod I dag har Region Hovedstaden således fire store akuthospitaler, et højt specialiseret hospital (Rigshospitalet), Bornholms Hospital samt et hospital for psykiatri. Samtidig er Region Hovedstaden ved at bygge nye hospitaler eller store tilbygninger til de eksisterende hospitaler. Det betyder, at flertallet af patienter og medarbejdere vil møde langt bedre fysiske rammer på hospitalerne om blot få år. 6

66 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -7 af 121 Foruden de syv hospitaler, består Region Hovedstaden af: Den Sociale Virksomhed, som driver 19 sociale bolig-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud Region Hovedstadens Akutberedskab 1 der modtager og håndterer opkald til akuttelefonen 1813 og alarmcentralen 112 Steno Diabetes Center, der er specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes samt uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes Apoteket, som producerer og leverer medicin til hospitalerne. Derudover administrerer Region Hovedstaden praksissektoren, som består af praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. Til at understøtte de ovennævnte funktioner har regionen en central administration, der består af syv centre og et sekretariat. Region Hovedstadens organisation pr. 31. december ser dermed således ud: Organisationsdiagram for Region Hovedstaden pr Den Præhospitale Virksomhed har pr ændret navn til Region Hovedstadens Akutberedskab 7

67 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -8 af Generelle bemærkninger Årsregnskabet for Region Hovedstaden er aflagt i overensstemmelse med regionsloven samt Økonomi- og indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Region Hovedstadens resultatopgørelse består af udgifter og omkostningselementer, der tilsammen udgør regionens samlede driftsregnskab. Region Hovedstadens samlede årsregnskab for udviser jævnfør resultatopgørelsen et omkostningsbaseret overskud på 434,4 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med et budgetteret overskud på 656,5 mio. kr. Der er således en forværring i forhold til bevillingerne på i alt 222 mio. kr. Der er en forbedring på 66 mio. kr. på driftsudgifterne og 26 mio. kr. vedrørende renter, som modsvares af en forværring på omkostningerne på 105 mio. kr. og i finansieringsindtægter med 209 mio. kr., som især vedrører en mindreindtægt i det statslige aktivitetstilskud Beløb i mio. kr. Regnskab 2016 Korrigeret budget Regnskab Afvigelse budget og regnskab Nettodriftsudgifter , , ,7 66,1 Omkostningselementer 754,3 698,6 804,1-105,5 Drift, i alt , , ,8-39,4 Finansieringsindtægter , , ,9-209,0 Driftsresultat, i alt -594,1-630,5-382,2-248,3 Nettorenteudgifter 44,9-26,0-52,2 26,2 Driftsresultat inkl. renter -549,1-656,5-434,4-222,1 Af resultatopgørelsen ses, at overskuddet for hovedsageligt vedrører sundhedsområdet, idet overskuddet på sundhedsområdet er opgjort til 426 mio. kr. Det endelige regnskabstal for finansieringsindtægterne vedrørende den statslige medfinansiering vil indgå i det endelige regnskab, som forelægges i august mio. kr. -priser Vedtaget budget Udgiftsloft * Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Sygehusvæsen , , , ,2 40,6 Diverse udgifter og indtægter 2.417, , , ,1 36,4 Praksis 6.546, , , ,7 26,4 Andel af administration 712,9 710,2 678,8 666,6 12,2 Sundhed i alt , , , ,6 115,6 Regional udvikling i alt 966,0 964,0 963,8 959,0 4,8 - heraf administrationsudgifter 19,2 19,2 18,3 17,9 0,4 * I forhold til det vedtagne budget er udgiftsloftet på sundhedsområdet blevet reduceret med 52 mio. kr. og på det Regionale udviklingsområde med 2 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for

68 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -9 af 121 Region Hovedstaden har i overholdt udgiftsloftet (likviditetsforbruget), der var aftalt med staten for. Udgiftsloftet, der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for, udgør mio. kr. I 4. økonomirapport, som svarer til det korrigerede budget, ligger udgifterne 92,8 mio. kr. lavere end udgiftsloftet. Det betyder, at regnskab samlet set ligger 208,4 mio. kr. under sundhedsrammen (udgiftsloftet). Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er samlet opgjort til ,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 115,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget. Sammenhæng mellem den løbende økonomirapportering og årsregnskabet Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, der ligger til grund for økonomiaftalerne med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet. Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter omkostningsbaserede principper. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at både det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab indeholder Løn, Øvrig drift samt Indtægter, hvortil det omkostningsbaserede regnskab yderligere indeholder omkostningselementerne afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydning i hensættelser til feriepenge og pensioner samt lagerforskydninger. 9

69 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -10 af 121 Nedenfor er vist det udgiftsbaserede regnskab i hele millioner kroner: Mio. kr., -priser Vedtaget budget Bevillingsændringer Korrigeret Regnskab budget Afvigelse Hospitaler ,8-485, , ,4 47,1 Sundhedsområdet, fælles 6.111,4 334, , ,0 0,6 Praksisområdet 6.546,9 11, , ,7 26,4 Social- og specialundervisningsområdet -30,4-10,4-40,8-52,4 11,6 Regional udvikling 946,8-1,2 945,6 941,1 4,5 Administration 748,6-35,8 712,8 699,9 12,9 Sundhedsområdet 713,0-34,2 678,8 666,6 12,2 Socialområdet 16,5-0,8 15,7 15,4 0,3 Regional udvikling 19,1-0,8 18,3 17,9 0,4 Nettodriftsudgifter i alt ,1-187, , ,7 103,1 Investeringer Kvalitetsfondsmidler 1.681,0-327, , ,4 22,5 Sundhedsområdet øvrigt 590,0 298,5 888,5 936,6-48,1 Social- og specialundervisningsområdet 25,0 19,9 44,9 42,4 2,5 Investeringer i alt 2.296,0-8, , ,4-23,1 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt ,1-196, , ,1 80,0 Finansiering Finansiering, sundhedsområdet ,1-99, , ,0-246,0 Finansiering, regional udvikling -960,9 0,0-960,9-960,9 0,0 Renter 27,9-53,9-26,0-52,2 26,2 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavender ,0-73, , ,3-184,6 Afdrag på lån 425,3 2,3 427,6 427,9-0,3 Lånoptagelse -226,9 66,2-160,7-160,7 0,0 Finansiering i alt ,7-159, , ,2-404,7 Likviditetstræk1-299,4 355,2 55,8-268,9-324,7 1) '-' = Forbrug af likvide aktiver, '+' = Kassehensættelse Bevillingsoverholdelse Regnskabsresultatet sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen viser samlet set et mindreforbrug på 208,4 mio. kr. Dette er tættere på en ramme end i regnskab 2016, hvor mindreforbruget var på 292 mio. kr. 10

70 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -11 af 121 Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er på ,7 mio. kr. og der er således tale om et mindreforbrug i forhold til det korrigerede nettodriftsbudget på 86,3 mio. kr. Mio. kr., -priser Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Hospitaler , , ,4 47,1 Sundhedsområdet, fælles 6.111, , ,0 0,6 Praksisområdet 6.546, , ,7 26,4 Andel af administration 713,0 678,8 666,6 12,2 I alt sundhed , , ,7 86,3 På social- og specialundervisningsrammen er der et mindreforbrug på 11,6 mio. kr., og på rammen vedrørende regional udvikling er der en mindreudgift på 4,5 mio. kr. Nøgletal i resultatopgørelsen Nedenfor er vist hovedtallene i resultatopgørelsen. Sundhed Socialområdet Regional udvikling Regionen i alt Resultatopgørelse i mio. kr. Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Driftsresultat Finansieringsindtægter Driftsresultat Regionen generelt Det samlede driftsresultat blev på mio. kr. mod mio. kr. i 2016 svarende til en stigning på 619 mio. kr. eller en stigning i udgifterne på 1,7 pct. i forhold til regnskab Finansieringsindtægterne er steget med 504 mio. kr. Dette resulterer i et overskud i driftsresultatet på 434 mio. kr. I tallene vedrørende finansiering er der indregnet 178 mio. kr. fra den statslige meraktivitet. Seneste skøn er 300 mio. kr. hvilket giver en forbedring på 122 mio. kr. ift. ovenstående tal. Det endelige regnskab vil blive korrigeret i overensstemmelse med den endelige indberetning til Landspatientregisteret. Når regnskab oversendes til revisionen, vil der blive foretaget en konsekvensrettelse i regnskabet. Det indgår i regnskabsforelæggelsen i august Sundhed For sundhedsområdet gælder, at der er en stigning i udgifterne på 634 mio. kr. således, at driftsresultatet blev på mio. kr. mod mio. kr. i 2016, svarende til en stigning på 1,8 pct. De tilhørende finansieringsindtægter er samtidig steget med 498 mio. kr. til mio. kr. mod mio. kr. i 2016, og det betyder et driftsresultatet for sundhed på 426 mio. kr. 11

71 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -12 af 121 Social- og specialundervisningsområdet Dette område er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et overskud på 1 mio. kr. Samlet udgør det akkumulerede resultat for området en gæld til kommunerne på 31 mio. kr. jf. balancen. Regional udvikling Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Samlet set er der regnskabsmæssigt overført 186 mio. kr. til næste år, jf. balancen. Investeringsområdet Som det fremgår af det udgiftsbaserede regnskabsresultat, er forbruget netto opgjort til 2.310,4 mio. kr., hvilket har øget værdien af regionens aktiver og forøger derfor egenkapitalværdien. Mio. kr., -priser Investeringer Vedtaget Ramme Korrigeret budget ændringer budget Regnskab Afvigelse Kvalitetsfondsmidler 1.681,0-327, , ,4-22,5 Sundhedsområdet øvrigt 590,0 298,5 888,5 936,6 48,1 Social- og specialundervisningsområdet 25,0 19,9 44,9 42,4-2,5 Investeringer i alt 2.296,0-8, , ,4 23,1 Som det fremgår af oversigten, er der samlet set godt 23 mio. kr. i merforbrug i forhold 4. økonomirapport. Finansiering I det korrigerede budget er der budgetteret med samlede indtægter på mio. kr. vedrørende sundhedsområdet og 961 mio. kr. vedrørende regional udvikling. Regnskabet afviger på sundhedsområdet med en mindreindtægt på 246 mio. kr. som vedrører mindreindtægten på den statslige medfinansiering. Medio marts 2018 viser, at regionen opnår en andel af regionens andel af det aktivitetsbestemte tilskud fra staten på 300 mio kr., der er ca. 122,1 mio. kr. højere end det bogførte. Den endelige opgørelse foreligger dog først ultimo april 2018, da der kan registreres aktivitet til og med den 10. april

72 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -13 af 121 Likviditet Samlet set er likviditetsforbruget i regnskab på 268 mio. kr. mod en budgetteret henlæggelse på 56 mio. kr. Det vil sige, at der er en likviditetsmæssig forværring på 324 mio. kr., som udelukkende kan henføres til betalingsforskydninger mellem årene. Mio. kr. Netto driftsudgifter Investeringsudgifter Finansieringsindtægter bloktilskud Lån og afdrag netto 267 Finansforskydninger og finansielle ændringer Likviditetsforbrug 268 Det skal dog bemærkes, at regionens likvide midler udgør mio. kr. ultimo året. Korrigeres der for uforbrugte eksterne midler, udgør de likvide midler -488 mio. kr. Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af opgjort til mio. kr. Egenkapital Egenkapitalen er ultimo opgjort til mio. kr. inklusiv driftsresultat for, svarende til en stigning på 1.270,5 mio. kr. set i forhold til ultimo Stigningen skyldes dels driftsresultatet for med 434 mio. kr. og formuereguleringer på 836 mio. kr. Der er nærmere redegjort herfor under note 17, egenkapitalforklaringen. 13

73 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -14 af Anvendt regnskabspraksis Generelt Region Hovedstadens regnskabspraksis er baseret på retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Regioner, og beskrevet i bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Dette bilag er løbende opdateret i nødvendigt omfang. Totalregnskab Selvejende institutioner med driftsoverenskomst er omfattet af regionens registreringer og indgår på samme måde som regionens egne institutioner. Generelt om indregning og måling Hovedreglen er, at alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, de vedrører, uanset betalingstidspunkt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at en fremtidig økonomisk fordel vil tilgå regionen. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt. Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder alle regnskabsårets indtægter og omkostninger, herunder afskrivninger, lagerforskydninger, forskydninger i feriepenge og hensættelser til pension mv. I det omkostningsbaserede regnskab indregnes og måles aktiver i balancen, og de afskrives over relevant levetid. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt regnskabsårets forskydning i likvider. Desuden vises likvid beholdning ved regnskabsårets begyndelse og afslutning. Balancen - Aktiver Indregning og måling af anlægsaktiver Som udgangspunkt aktiveres alle registreringer foretaget på dranst 3 (anlæg), mens registreringer foretaget på dranst 1 (drift) kun undtagelsesvist aktiveres. Anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. I balancen indgår anlæg under udførelse. Anlægsaktiver, samt forbedringer/opgraderinger af eksisterende aktiver, indregnes i balancen når aktivet: forventes anvendt i mere end et regnskabsår har værdi som kan måles pålideligt har en værdi, der er svarende til eller højere end kr. ekskl. moms. Øvrige anskaffelser udgiftsføres i anskaffelsesåret. 14

74 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -15 af 121 Op- og nedskrivning af aktiver kan finde sted, såfremt en værdiændring antages at være permanent, og den har baggrund i en faktisk hændelse, fx ny lovgivning. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver er defineret som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende eje eller brug. Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger år Tekniske anlæg, installationer, maskiner, og transportmidler 5-30 år Inventar, computer- og andet IT-udstyr 3-10 år Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver er defineret som identificerbare ikke finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende eje eller brug mv. I Region Hovedstaden vil der typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter erhvervet mod vederlag, internt oparbejdet samt visse softwareudgifter, herunder fx patenter, rettigheder og licenser. Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært med brugstid, der typisk fastsættes til mellem 3 og 10 år ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktiv. Grundet implementeringen af Sundhedsplatformen er afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver øget fra 8 år fra regnskabsår 2016 og tidligere og til 10 år gældende fra regnskabsår. Finansielt leasede aktiver Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Region Hovedstaden. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser ved anvendelse af leasingaftalens interne rentefod eller en tilnærmet værdi herfor. Den kapitaliserede leasingforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser. Indkøb af leasede aktiver (fx medicotekniske apparaturanskaffelser) forudsættes foretaget indenfor ét regnskabsår, og anskaffelsen aktiveres i anlægskartotek, når hele indkøbet er afsluttet. De oparbejdede renter i indkøbsperioden tilbagebetales sammen med den løbende leasingydelse. Anskaffelser, der fortsat er i etablering ved årets udgang, og som derfor ikke kan færdiganskaffes i året, bliver aktiveret samlet som anlægsaktiv under udførelse. Der vil efterfølgende ske en opdeling, når aktiverne er færdiganskaffet. For flerårige anskaffelser, hvor leasingfinansiering anvendes, fx Sundhedsplatform og Sterilcentraler, hvor det er planlagt, at anskaffelsen strækker sig over flere år, betales de påløbne renter løbende. Disse flerårige anskaffelser aktiveres som anlægsaktiver under udførelse, indtil de er endeligt anskaffet. 15

75 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -16 af 121 Omsætningsaktiver Region Hovedstaden medtager som udgangspunkt varebeholdninger og forbrugsmaterialer, når lagerværdien overstiger 1 mio. kr. Som følge af forskelligartede varebeholdninger opgør Regionslageret lagerværdien efter en glidende gennemsnitspris og Apoteket opgør lagerværdien efter historisk kostpris. Lagerforskydning modposteres på driften. Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktivet ikke anvendes i produktionen. Værdien måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdnings omkostninger, herunder omkostninger til byggemodning. Der foretages ikke afskrivning på bygninger til videresalg. Værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver, måles til kursværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger, indeståender i pengeinstitutter samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger. Værdipapirer optages til markedsværdi på balancedagen. Saldoen svarer som udgangspunkt til den tilstedeværende eller disponible beholdning. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi eller kursværdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Som hovedregel sker dette over driften. I regnskabet redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån. Som udgangspunkt anses tilgodehavender, der forfalder til betaling inden for et år, for kortfristede tilgodehavender. Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter et år, indregnes som langfristede tilgodehavender. Særligt fremhæves: For aktiver tilhørende fonde og legater gælder, at værdipapirer optages til kursværdi, og øvrige aktiver optages til nominel værdi. Pantebreve indregnes med det aktuelle resttilgodehavende. Noterede aktier indregnes til kursværdien pr. 31. december, og ikke-noterede aktier og andre kapitalandele indregnes efter den indre værdis metode (selskabets egenkapital). Tilgodehavende vedrørende Landsbyggefonden er optaget under eventualrettigheder, og indskud sættes til værdien 0 ultimo året. Ikke-likvide obligationer indregnes til den nominelle værdi. Balancen - Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette sker med baggrund i de værdiansættelsesprincipper, som er anvendt ved indregning af aktiver og forpligtelser. 16

76 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -17 af 121 Gaver/sponsorater og investeringstilskud Ved registrering af aktiver i balancen på baggrund af gaver/sponsorater samt modtagne tilskud til specifikke anlægsprojekter, optages der en tilsvarende gældspost/ forpligtelse direkte på egenkapitalen. Aktivet samt tilsvarende modpost på egenkapitalen indregnes med genanskaffelsesværdi. Hensættelser Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket, optages i balancen under hensættelser. Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på opgørelsesdagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, og det desuden er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer af uvis størrelse eller på uvist tidspunkt. Særligt fremhæves: For ydelsesbaserede ordninger (medarbejdere som hidtil har været ansat som tjenestemænd eller på tjenestemands-lignende vilkår) foretages hvert 3. år en aktuarmæssig beregning af nutidsværdien af de fremtidige ydelser på baggrund af forudsætninger om udvikling i lønniveau, rente, inflation og dødelighed mv. Seneste aktuarberegning er foretaget i For at udjævne de springvise stigninger i hensættelserne hvert tredje år, som følge af pensionsanciennitets stigning ændres regnskabsprincip for regulering af hensættelse til tjenestemandspensionsforpligtelsen for aktive tjenestemænd op til sluttrin 37 i årene mellem aktuarberegningerne. Pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd formindskes som følge af de faktiske pensionsudbetalinger. Hensættelser til arbejdsskader indregnes på baggrund af aktuarmæssig beregning. Hensættelser til patientskader måles og indregnes ud fra forudsætninger om skader anmeldt til Patientforsikringen, samt forventninger om anerkendelsesprocent og gennemsnitlige erstatningsbeløb på baggrund af tidligere års erfaringer. Seniorbonus indgår ikke som en hensættelse. Der hensættes ikke til uafklarede retssager. Fra 2016 hensættes til åremålsansættelser, som løbende optjenes og som forventes at blive aktuel over en årrække. Passiver tilhørende fonde og legater Indregnes som hovedregel til nominel værdi, dog indregnes værdipapirer til kursværdi. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til (real-) kreditinstitutter indregnes til det modtagne provenu ved lånoptagelsen fratrukket afholdte transaktionsomkostninger og nedskrives løbende til restgælden. Ved førtidsindfrielse af eventuelle leasingforpligtelser vil leasingforpligtelsen blive nedskrevet med den ekstraordinære leasingydelse. Kapitaliserede restforpligtelser på finansielle leasingkontrakter indregnes. 17

77 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -18 af 121 Kortfristede gældsforpligtelser Gæld som optages og afvikles inden for et år, anses som udgangspunkt for kortfristet gæld, og optages til nominel værdi. Særligt fremhæves: Uforbrugte eksterne midler (forskningsmidler mv.) optages ultimo regnskabsåret som kortfristet gæld. Under kortfristet gæld indgår også modtagne betalinger vedrørende indtægter efterfølgende år, samt køb hvor levering har fundet sted, men fakturaen endnu ikke er modtaget. Feriepengeforpligtelse Forpligtelsen vedrørende feriepenge og feriefridage (6. ferieuge) beregnes pr. 31. december som henholdsvis 12,5 % og 2,5 % af den ferieberettigede løn. Feriepengeforpligtelse vedrørende medarbejdere ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår udgiftsføres, når beløbet forfalder til betaling. Eventualrettigheder og -forpligtelser i øvrigt Operationelt leasede aktiver, afgivne garantier og eventualposter indregnes ikke i balancen. Der oplyses om afgivne garantier og eventualposter, der overstiger 1 mio. kr. i et særskilt kapitel til årsregnskabet. 18

78 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -19 af Resultatopgørelse Årsregnskabet indeholder en resultatopgørelse, jf. opstillingen i skemaet på næste side. Resultatopgørelsen indeholder sammenligningstal for sidste regnskabsår. Redegørelsen for væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab foretages i årsregnskabets afsnit Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger. Regionens resultatopgørelse viser regionens ressourceforbrug for året sammenlignet med foregående år. 19

79 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -20 af 121 Resultatopgørelse Regnskab Sundhed Regnskab Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Beløb i kr. Note 2016 Note 2016 Note 2016 Note 2016 Driftsindtægter Takstbetalinger Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger Personaleomkostninger Materiale- og aktivitetsomkostninger Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før Finansieringsindtægter Finansieringsindtægter Bloktilskud fra staten ( / ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( / ) Aktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Finansieringsindtægter i alt Driftsresultat

80 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -21 af Balancen Formålet med balancen er at vise regionens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen skal indeholde sammenligningstal for regnskabsåret før. Aktiver i kr. Note Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver Regionen i alt Regionen i alt Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar - herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 Aktiver tilhørende fonds og legater Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende hovedkonto Sociale opgaver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Øvrige tilgodehavender Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver i kr. Egenkapital Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt

81 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -22 af Pengestrømsopgørelse Formålet med pengestrømsopgørelsen er at vise pengestrømmen fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. I tilknytning til pengestrømsopgørelsen for social- og specialundervisningsområdet vises det likviditetsmæssige mellemværende mellem området og regionen. Pengestrømsopgørelse Sundhed Social og specialundervisning Regionaludvikling Regionen i alt Beløb i kr. Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat afskrivninger intern forretning /- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer* Likviditetsvirkning fra drift Likviditetsreguleringer fra investeringer - køb af anlægsaktiver igangværende arbejder Salg af anlægsaktiver Salg af anlægsaktiver i forbindelse med kvalitetsfondsinvesteringer Likviditetsvirkning af investeringer Likviditetsvirkning fra drift og investering Øvrige likviditetsforskydninger: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender /- forskydninger i kortfristede gældsforpl optagelse af eksterne lån afdrag på eksisterende lån hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte /- værdiregulering af likvide aktiver forretning af interne lån /- øvrige finansielle poster** Øvrige likviditetsforskydninger Årets samlede likviditetsforskydninger likvid beholdning primo regnskabsåret Likvid beholdning ultimo regnskabsåret * Periodiseringer vedrørende administration **Øvrige finansielle poster vedrører især forskydninger i langfristede tilgodehavender vedrørende kvalitetsfondsmidlerne 22

82 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -23 af Noter til resultatopgørelse og balance Note 1: Regnskabsposten fælles formål og administration Ved fordelingen af fælles formål og administration (hovedkonto 4) på de tre aktivitetsområder er der anvendt en fordeling svarende til de tre aktivitetsområders andel af regnskabssummen. Fordelingsregnskab - udgifter og omkostninger Beløb i 1000 kr. Fordelingsregnskab udgifter Korrigeret budget Regnskab Afvigelse +=bedre -=ringere end budget Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt Fordelingsregnskab omkostninger Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt Fordelingsregnskab i alt Sundhedsområdet Socialområdet Regional udvikling I alt På administrationsområdet opdeles omkostningsbevilling og omkostningsregnskab på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningerne opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budget- og regnskabssummer. Note 2: Regnskabsposten renter Regionens samlede nettorenteindtægter mv. registreret på hovedkonto 5 udgør i alt en nettoindtægt på 52,2 mio. kr. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens renteudgifter, renteindtægter og renteomkostninger skal i forbindelse med det omkostningsbaserede årsregnskab fordeles. Den samlede fordeling af renter i det omkostningsbaserede regnskab vedrører såvel drifts- som anlægskapital, herunder også anlægskapital i relation til igangværende investeringsarbejder. Dette indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktiviteten, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. 23

83 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -24 af 121 Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for er 1,47 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommunekredit. Dette indebærer, at der på hvert område pålægges en intern rente af værdien af aktivet pr. 1. januar. Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1, 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedrørende socialområdet udgør for regnskabsåret den bogførte værdi af de materielle anlægsaktiver primo året og ændres i året med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til sundhedsområdet og det regionale område således, at alle renter fordeles fuldt ud: Rentefordeling Beløb i kr. Renter Sundhed Renter Social- og specialundervisning Renter Regional udvikling I alt Note 3: Driftsomkostninger: Der henvises til resultatopgørelsens opdeling på de tre aktivitetsområder. Note 4: Regnskabsposten driftsresultat: Noten til driftsresultatet er samme note, som tilføjes balanceposten driftsresultater overført til næste år. Der henvises derfor til note 17 om egenkapitalen. 24

84 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -25 af 121 Note 5 til Immaterielle aktiver Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Primokorrektion Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Primokorrektion Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 6 til materielle aktiver - Grunde Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt Note 7 til materielle aktiver Bygninger Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt 25

85 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -26 af 121 Note 8 til materielle aktiver Tekniske anlæg, større specialudstyr, transportmidler mv. Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Primokorrektion Tilgang* Afgang* Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Primokorrektion Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver* Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr * inkl. tekniske korrektioner vedr. regionsinternt flyttede anlægsaktiver på under 6 mio. kr. I alt Note 9 til materielle aktiver - Inventar, herunder computere og andet IT-udstyr Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Primokorrektion Tilgang* Afgang* Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Primokorrektion Årets afskrivninger* Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver* Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr * inkl. tekniske korrektioner vedr. regionsinternt flyttede anlægsaktiver på under 1 mio. kr. I alt Note 10 til materielle aktiver - Materielle anlægsaktiver under udførelse Beløb i kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kostpris pr Primokorrektioner Tilgang Afgang Overført Kostpris pr Af- og nedskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr I alt 26

86 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -27 af 121 Note 11: Aktiver og passiver tilhørende fonde og legater Aktiver tilhørende fonde og legater Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Legater Deposita I alt Passiver tilhørende fonde og legater Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Legater Deposita I alt Ændringen i deposita på 31,2 mio. kr. består hovedsagelig i en teknisk korrektion, hvor deposita i er konteret på korrekt IM funktion Deposita. Samlet set er der en ultimo saldo på 28,7 mio. kr. Note 12: Langfristede tilgodehavender Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Aktier og andelsbeviser m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v I alt Aktier og andelsbeviser mv. udgør 14,8 mio. kr. ultimo. Aktierne er ikke børsnoterede, og værdien opgøres som regionens ejerandel af egenkapitalen. Bevægelsen i året vedrører regulering af Novi Innovation A/S aktier på 6,9 mio. kr. Andre langfristede udlån og tilgodehavender viser et fald på 28,9 mio. kr. Ændringen består hovedsagelig af en teknisk korrektion, hvor deposita i er konteret på korrekt IM funktion Deposita. Deponerede beløb for lån m.v. udviser en tilgang på netto 481,9 mio. kr., som dækker over betalingsforskydninger hen over kalenderåret vedrørende kvalitetsfonden på 432,8 mio. kr., samt forskydninger i deponeringer vedrørende indgåede lejemål på i alt 49,6 mio. kr. 27

87 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -28 af 121 Der er samlet set deponeret for 917,2 mio. kr. ultimo. Den specifikke oversigt over deponerede midler fremgår af bilag 2. Specifikation af de deponerede midler Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Deponeringer for leje- og leasingprojekter Garantier Kvalitetsfondsmidler jf. bekendtgørelse nr. 905 af 9. juli 2010 * I alt *) 20 mio. kr. hidrører fra salg af Helsingør Hospital i Samlet set er der deponeret 496,9 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsmidler, heraf udgør den akkumulerede rentetilskrivning 50,4 mio. kr. Note 13: Udlæg vedrørende hovedkonto 2 Som det fremgår af balancen kan det akkumulerede udlæg vedrørende sociale opgaver (hovedkonto 2) opgøres til - 31,0 mio. kr. Note 14: Tilgodehavende hos staten Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender hos staten er faldet med 13,3 mio. kr. til i alt 64,8 mio. kr. Hovedparten af tilgodehavenderne vedrører sundhedsområdet. Note 15: Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Andre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner I alt Samlet set er de kortfristede tilgodehavender steget med 216,6 mio. kr. i, fra et tilgodehavende primo året på 4.568,4 mio. kr. til 4.785,1 mio. kr. ultimo. Under andre tilgodehavender ultimo indgår et beløb på ca. 55 mio. kr. som tilgodehavender, hvor der af sparsommelighedshensyn er indgået kontrakter på køb af licenser (driftsudgifter), der løber over flere år. Regionen opnår betydelige besparelser på køb af disse licenser, der løber over flere år, men er opmærksom på, at man derved binder fremtidige regionsråd på disse driftsudgifter. 28

88 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -29 af 121 Under mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår, er der et fald på over 1 mia. fra primo til ultimo. Dette skyldes finansieringsomlægningen fra Kommunalt aktivitetsafhængigbidrag til bloktilskud. Under tilgodehavender hos kommuner og andre regioner er der en stigning på over 1 mia. kr. fra primo til ultimo. Hovedårsagen til denne stigning skyldes især manglende behandlingsindtægter og indtægter på særydelser på sundhedsområdet. Af de 2,5 mia. kr., er tilgodehavender hos kommuner på 192 mio. kr., mens resten dvs. 2,3 mia. kr. er hos Regionerne. En stor del af de 2,3 mia. kr. kan tilskrives regionens mellemværende med Region Sjælland, som ultimo var på omtrent 1,8 mia. kr. Det svarer til 78 pct. af de samlede tilgodehavender regionen har hos de andre regioner. Note 16: Likvide aktiver Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Obligationer I alt Den regnskabsmæssige likvide beholdning udgør ultimo, 1.157,1 mio. kr. Den likvide beholdning primo var opgjort til 1.337,2 mio. kr. Af oversigten ovenfor fremgår det, hvorledes de likvide midler er fordelt på de forskellige anbringelsesformer. Ultimo året udgør kontante beholdninger i alt 1,3 mio. kr. Der er en negativ saldo på ,9 mio. kr. på bankkonti i Danske Bank, som er den bank regionen har en bankaftale med. De resterende midler på mio. kr. er placeret i obligationer, kapitalplejeaftaler og egne obligationer med lav risiko. Anbringelserne er i overensstemmelse med regionens finansielle retningslinjer. Efter 4. økonomirapport blev ultimo kassebeholdningen skønnet til mio. kr. Det vil sige, at den faktiske beholdning er -236 mio. kr. mindre end forventet i årets sidste økonomirapport. Dette dækker over en lang række betalingsforskydninger mellem årene og

89 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -30 af 121 Likviditeten er opgjort som likvide beholdninger tillagt kortfristede tilgodehavender minus kortfristede gældsforpligtigelser. Der ses, at regionens nettolikviditet var på 1.293,2 mio. kr. primo, og ultimo er dette ændret til en likviditet på 565,2 mio. kr. Den reelle likviditet er således blevet forværret med 728 mio. kr. Reel likviditet Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Likvide aktiver i alt Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Kortfristet nettogæld i alt Feriepenge I alt excl. feriepenge

90 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -31 af 121 Note 17: Egenkapital Egenkapital mio. kr. Egenkapital primo (positiv egenkapital) ,2 Resultat for Sundhedsområdet: -425,8 Akkumuleret resultat for Social- og specialundervisning: Saldo primo -30,1 Årets resultat -0,9 Saldo ultimo året -31,0 Akkumuleret resultat for Regional udvikling: Saldo primo -177,9 Årets resultat -7,8 Saldo ultimo året -185,7 Årets samlede resultat, jf. resultatopgørelsen for -434,4-434,4 Direkte formuereguleringer på egenkapitalen Årets resultat på det sociale område 0,9 Forskydning i hensættelser til tjenestemænd 66,7 Forskydning i hensættelser til arbejdsskader -7,7 Forskydning i hensættelser til patientskader 6,2 Forskydning i hensættelser til åremålsansatte -11,6 Opgørelse af anlægsindtægter fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerier (dranst 3) -814,8 Andre anlægsreguleringer (dranst 3) -5,4 Øvrige formuereguleringer, netto -2,1 Direkte formuereguleringer på egenkapitalen i alt -767,8-767,8 Funktion modpost for donationer (gaver og tilskud) er forøget med 68,4 mio. kr. i og saldoen udgør således 550,6 mio. kr. ultimo. Saldoen indgår som en del af egenkapitalen. -68,4-68,4 Ændringer i alt ,5 Egenkapital ultimo (positiv egenkapital) ,7 31

91 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -32 af 121 Note 18: Hensatte forpligtelser Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Ikke-afdækkede pensionsforpligtigelser til tjenestemænd Åremålsansatte Arbejdsskadeforsikring Patientskadeforsikring Tilsagn vedr. regional udvikling I alt Tjenestemandsforpligtigelser Tjenestemandsforpligtelsen er i forøget med 131,1 mio. kr., der dækker over årets regnskabsbevægelser. Forpligtelsen opgøres til mio. kr. ultimo, på baggrund af en aktuarberegning foretaget ultimo 2016 og regnskab bevægelser. Ændringen på -131,1 mio. kr. består af en nettotilgang i det omkostningsbaserede regnskab på 68,5 mio. kr. svarende til, at der er hensat 20,3 % af skalatrinslønnen til tjenestemænd, samt en reduktion på 271,7 mio. kr. vedrørende de i udbetalte pensioner. Derudover en opskrivning af hensættelsen med 66,7 mio. kr. for stigning i pensionsancienniteten fra 2016 til samt trintillæg til seniorfratrædelser (tjenestemænd) på 5,4 mio. kr. Som beskrevet i afsnittet om Anvendt regnskabspraksis er der foretaget en ændring i regnskabsprincipperne vedrørende tjenestemandsforpligtelsen for. Der ændres regnskabsprincip for regulering af hensættelsen til tjenestemandsforpligtelsen for aktive tjenestemænd op til sluttrin 37 i årene mellem aktuarberegningerne. Ændringen i hensættelsen består derfor også fra i udjævning af de springvise stigninger i hensættelserne hvert tredje år, som i udgør 66,7 mio. kr. Baggrunden for ændringen er at udjævne de springvise stigninger i hensættelserne i aktuarberegningerne hvert tredje år, som følge af en stigning i pensionsancienniteten. Aktuarberegninger foretages hvert tredje år, således næste gang til regnskab Åremålsansatte Der er hensat i alt 36,4 mio. kr. til betaling af fratrædelsesgodtgørelse for åremålsansatte. Det drejer sig om i alt 30 personer, som i forbindelse med deres ansættelse har ansættelsesvilkår, der resulterer i en fratrædelsesgodtgørelse ved den aftalte periodes udgang. I 2016 var der 42 personer med åremålsansættelse og der har derfor været et fald på 12 personer fra 2016 til. Der er i ikke foretaget nye ansættelser på åremål. Arbejdsskadeforpligtigelser Regionen er selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtelserne til at udbetale erstatninger til ansatte i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Forpligtelsen gælder alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor regionen (og de tidligere amter) har været selvforsikrede. I aktuarrapporten for fremsendt fra regionens forsikringsmægler Willis Towers Watson er der nærmere redegjort for de aktuarmæssige principper. 32

92 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -33 af 121 Den opgjorte regnskabsmæssige forpligtelse viser, hvad der forventelig er tilbage for regionen at betale for tidligere skadeår. I de kommende år vil regionen som selvforsikret få forpligtelser på nye skader, mens der til gengæld vil være færre hensættelser fra tidligere skadeår på grund af det naturlige afløb. Aktuarberegningen fremsendt fra regionens forsikringsmægler viser, at arbejdsskadeforpligtigelsen ultimo er opgjort til 142,2 mio. kr. svarende til en reduktion på 7,6 mio. kr. i forhold til Reduktionen er primært en konsekvens af at der har været en økonomisk gunstig udvikling på både åbne og lukkede/tilkendte skadesager i. Den meget gunstige udvikling forventes dog ikke at være en varig tendens, og dette er der også taget højde for i den aktuarmæssige beregning. Der er udarbejdet et skøn over udviklingen i den samlede forpligtelse over de kommende 5 budgetår. Forpligtelsen skønnes at stige til 150,3 mio. kr. i 2019, for herefter at udvise en let faldende tendens til forventet 149,3 mio. kr. i Patientskadeerstatning Der er ultimo hensat 188,5 mio. kr. til patientskadeerstatninger for skader, som er indtrådt senest den 31. december. Der er tale om en beskeden tilvækst i hensættelsen på 6,2 mio. kr. i forhold til regnskab Tilvæksten skyldes, at der i er indsendt et stigende antal anmeldelser til patienterstatningen. Anerkendelsesprocenten er faldet fra 27 % i 2016 til 26 % i. Der er i anmeldt skader, mod anmeldte skader i 2016 og i Der er i årets løb truffet afgørelse i sager. Hensættelsesbeløbet er skønsmæssig beregnet ud fra foreliggende data og nedenstående beregninger: Antallet af resterende sager ved årets udgang: Det skønnes ud fra antal anmeldelser og afgørelser af sager i en længere årrække, at der samlet ultimo resterer omkring anmeldte skadessager vedr. Region Hovedstaden, som ikke er afgjort af Patientforsikringen. Med en anerkendelsesprocent på 26 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag vil de samlede udgifter til erstatninger vedr. disse sager skønsmæssigt kunne beløbe sig til 95,7 mio. kr. Antallet af skader der endnu ikke er anmeldt: Der er en lang række patientskader, som er sket i eller tidligere år, og som endnu ikke er anmeldt til Patientforsikringen. Skønsmæssigt sættes erstatningsudgifterne til disse endnu ikke anmeldte skader til at andrage 1/2 års skadesudgifter svarende til 92,9 mio. kr. Beløbet er beregnet som halvdelen af antallet af skadesanmeldelser i svarende til anmeldelser med en anerkendelsesprocent på 26 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag. Tilsagn vedrørende regionaludvikling Når regionen giver tilsagn om projekttilskud, skal hele det beløb, som der gives tilsagn om, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Tilsagnene omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet. 33

93 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -34 af 121 Tilsagn vedr. Regional Udvikling Beløb i kr. Primo Nye tilsagn Udbetaling af tilskud Ultimo Tilsagn kulturel virksomhed Tilsagn uddannelse Tilsagn turisme Tilsagn innovation og ny teknologi Tilsagn erhvervsservice og iværksætteri Tilsagn udvikling af menneskelige ressourcer Tilsagn øvrig regional udvikling I alt Note 19: Langfristet gæld Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Kommunekredit* Langfristet gæld vedrørende ældreboliger* Gæld vedr. kvalitetsfondsbyggerierne* Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver* I alt *Kommunekredit og Kommuneleasing Som det fremgår af oversigten, ligger den største gældsforpligtelse hos Kommunekredit og Kommuneleasing. Samlet set udgør gælden hos Kommunekredit 5.528,4 mio. kr. svarende til mere end 99 % af den samlede gæld. Ud af Region Hovedstadens samlede lånemasse på mio. kr. er 12,8 mio. kr. vedrørende ældreboliger (afdrag og renter på disse betales af lejerne i boligerne) og 12,7 mio. kr. vedrører gæld i selvejende institutioner. I det vedtagne budget er der budgetteret med et nettoafdrag på 198,4 mio. kr. og i det korrigerede budget var nettoafdraget opgjort til 266,9 mio. kr. Regnskabet udviser en ændring på 0,3 mio. kr. vedrørende den almindelige langfristede gæld i forhold til korrigeret budget. Afdrag og lånoptagelse Beløb i mio. kr. Vedtaget Budget Korrigeret Budget Regnskab Langfristet gæld primo året * , , ,3 Afdrag 425,3 427,6 427,9 Lånoptagelse Delvis lånoptagelse -205,0-123,2-123,2 Lånoptagelse energipulje -21,9-37,5-37,5 Afdrag og lånoptagelse 198,4 266,9 267,2 Langfristet gæld ultimo året ,4-4265, ,1 *Ultimo gæld i regnskab ekskl. leasing og kvalitetsfondslån 34

94 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -35 af 121 I budget er den langfristede almindelige gæld budgetteret til at udgøre 4.351,4 mio. kr. ultimo og rent faktisk udgør den langfristet gæld 4.265,1 mio. kr. En region kan kun optage lån efter meddelt dispensation fra økonomi- og indenrigsministeren. Dvs. at rammerne for refinansieringen fastlægges i den årlige økonomiaftale. Regionens andel er 123,2 mio. kr. af den afsatte lånepulje til refinansiering af regionale afdrag indenfor en ramme af 650 mio. kr. i. Til lånefinansiering af energibesparende foranstaltninger er der givet en generel dispensation til at optage lån. Det er i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen af 17. december Der er optaget et lån på 37,5 mio. kr. i baseret på forudsætningerne i 4. økonomirapport. De samlede udgifter udgør 39,5 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Det resterende forbrug til energibesparende foranstaltninger vil blive indregnet i lånoptagelsen for Gæld vedrørende kvalitetsfondsprojekterne Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering af investeringstakten fra den statslige kvalitetsfond på 59,78 pct. og en egenfinansiering på 40,22 pct. Egenfinansieringen er opdelt i en finansiering på 27,72 pct., som finansieres via de hensatte midler til kvalitetsfondsprojekter, som er afsat på en deponeringskonto. De resterende 12,5 pct. kan lånefinansieres, hvis der er behov herfor. Ministeriet er af den opfattelse, at regionerne skal anvende de opsparede midler, før der udbetales likviditetstilskud fra staten. Der er givet tilladelse til at optage lån for i alt 45,8 mio. kr. i, som er blevet hjemtaget i regnskab. Fordelingen fremgår nedenfor: Lånoptagelse Mio. kr. -priser Regnskab Langfristet gæld primo året 419,6 Energilån Herlev 45,8 Lånoptagelser 45,8 Langfristet gæld ultimo året 465,4 1) Fastlagt i revideret finansieringsprofil fra ministeriet. I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente. Af den langfristede gæld til Kommunekredit på mio. kr. er mio. kr. dækket af renteswaps og yderligere mio. kr. er lån til fast rente. 35

95 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -36 af 121 Renteswapaftalerne fordeler sig således: Nuværende rente Markedsværdi ultimo Hele kr. Restgæld på lån Startdato Udløbsdato Renteswap ND Nordea kontrakt nr / ,14% Renteswap ND Nordea kontrakt nr / ,42% Renteswap ND Nordea konraktnr / ,40% Renteswap ND kontrakt nr / ,68% Renteswap KK kontrakt nr.s2012z ,35% I alt Renteswap KK kontrakt nr. S16Z22640) ,27% 0 Markedsværdien er et udtryk for, hvor god en aftale, der er tale om. Værdien vil falde efterhånden som renten stiger. Markedsværdien er også det, der skal betales, hvis man ønsker, at indfri en swapaftale. Konkret vil der udover restgælden skulle betales 32,8 mio. kr., såfremt regionen ønsker at indfri swapaftalerne. Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver er finansieret via regionens rammeaftale på 2 mia. kr. med KommuneLeasing. Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Medicotekniske anskaffelser i administration * Medicotekniske anskaffelser i etablering Biler * Sundhedsplatformen i etablering Sundhedsplatformen i administration* Sterilcentral Rigshospitalet Sterilcentral Herlev og Gentofte OPP Bispebjerg Nødstrøm** OPP Bispebjerg ATES Anlæg** Fjernvarmekonvertering Bispebjerg Køl og Nødstrøm Glostrup i administration* Nødstrøm Herlev og Gentofte ESCO Hvidovre Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver *Færdigindkøbte anskaffelser, hvor tilbagebetalingen er påbegyndt ** Bispebjerg Nødstrøm og Bispebjerg ATES er i lagt sammen Ultimo udgør gælden vedr. leasingfinansierede anskaffelser 810,7 mio. kr. Der er i året betalt leasingydelse på medicotekniske anskaffelser samt på de biler, der er færdiganskaffet. Der er herudover indfriet gæld før tid på medicotekniske anskaffelser og Sundhedsplatformen for i alt 269,7 mio. kr. Gælden ultimo fordeler sig med 235,8 mio. kr. på Sundhedsplatformen, med 177,9 mio. kr. for de 2 sterilcentraler, medicotekniske anskaffelser (dvs. både medicotekniske puljer og lokale investeringsrammer) med 204,9 mio. kr., biler 9,6 mio. kr. samt en række konkrete projekter som er særskilt godkendt af regionsrådet med 182,6 mio. kr. 36

96 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -37 af 121 Note 20: Kortfristet gæld til staten Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Gæld til staten excl. kvalitetsfondsprojekter Likviditetsudlæg vedrørende kvalitetsfondsprojekter I alt Den kortfristede almindelige gæld til staten er steget med 252,8 mio. kr., som skyldes at der ikke er opnået det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag og derfor er der en tilbagebetaling på 252 mio. kr. Der er et samlet tilgodehavende i periodiseringen på godt 857,1 mio. kr., som vedrører likviditetsudlæg på kvalitetsfondsprojekterne. Note 21: Kortfristet gæld i øvrigt Beløb i kr. Primo Ændring Ultimo Kommuner og andre regioner Feriepenge Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Afstemnings- og kontrolkonto I alt Den kortfristede gæld er samlet set steget med 630,7 mio. kr. i. Således udgør gælden 8.257,6 mio. kr. ultimo året. De største ændringer er hhv. under anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager, mellemregningskonto og feriepenge på hhv. 249,3 mio. kr., 248,7 mio. kr. og 132,3 mio. kr. 37

97 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -38 af Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger Regnskabsoversigten for Region Hovedstaden er fordelt på de i alt 22 bevillingsområder og fremgår af de næste sider. Regionens driftsvirksomhed er i regnskab opdelt på: Hospitalernes 8 bevillingsområder og det øvrige sundhedsområdes 8 bevillingsområder, der tilsammen udgør hovedkonto 1. Det sociale- og specialundervisningsområdets bevillingsområde tilhørende hovedkonto 2. Det regionale udviklingsområdes fire bevillingsområder tilsammen tilhørende hovedkonto 3. Administrationen, der har sit eget bevillingsområde tilhørende hovedkonto 4. Udover de ovennævnte 22 bevillingsområder, der dækker regionens driftsvirksomhed, består regionens økonomi af yderligere fire bevillingsområder, der dækker: Det finansielle område vedrørende renteudgifter. Det finansielle område vedrørende indtægter. Finansiering på sundhedsområdet. Finansiering af regional udvikling. På de følgende sider gennemgås regnskaberne for de enkelte hospitaler, tværgående virksomheder samt øvrige bevillingsområder, og der kommenteres i det væsentligste på afvigelserne mellem korrigeret budget ifølge 4. økonomirapport og regnskab. I forhold til resultatopgørelsen indeholder den omkostningsbaserede bevillingsoversigt på de følgende sider ikke de samlede renteindtægter på 52,2 mio. kr., mens objektiv finansiering på 37,1 mio. kr. (finansieringsindtægt) indgår i den omkostningsbaserede bevillingsoversigt. 38

98 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -39 af Samlede oversigter Udgiftsbaseret Heraf Udgiftsbaseret (nettodriftsudgifter) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret vedligeholdelse i budget bevillinger budget Regnskab Afvigelser *) investerings- Beløb i mio. kr. kr. % budget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling ,8-485, , ,4 47,1 0,2% 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.326,0-241, , ,4-3,6-0,2% 0,0 Bornholms Hospital 404,0 1,1 405,1 407,3-2,2-0,5% 0,0 Steno Diabetes Center Copenhagen 60,0-9,2 50,8 50,7 0,1 0,2% 0,0 Herlev - Gentofte Hospital 4.445,1-43, , ,4 14,6 0,3% 0,0 Nordsjællands Hospital 2.358,9-107, , ,3 16,6 0,7% 0,0 Amager - Hvidovre Hospital 2.778,6-88, , ,4 27,0 1,0% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 3.138,1-182, , ,2 26,7 0,9% 0,0 (Psykiatrisk Hospital) Rigshospitalet - Glostrup 5.954,1 184, , ,7-32,1-0,5% 0,0 Sundhedsområdet, fælles 6.111,4 334, , ,0 0,6 0,0% 23,1 Region Hovedstadens Akutberedskab 728,9 3,0 731,9 717,0 14,9 2,0% 0,0 Region Hovedstadens Apotek 83,6 25,5 109,1 126,3-17,2-15,8% 0,0 Center for IMT 1.371,3-51, , ,1-4,4-0,3% 23,1 Center for HR 1.046,2-78,6 967,6 956,1 11,5 1,2% 0,0 Center for Ejendomme 6, , , ,2-6,4-0,5% 0,0 Sygehusbehandling uden for regionen 897,8 47,9 945,7 958,2-12,5-1,3% 0,0 Fælles drift for Sundhed 1.977,4-919, , ,2 14,6 1,4% 0,0 Praksisområdet 6.546,9 11, , ,7 26,4 0,4% 0,0 Center for Sundhed 6.546,9 11, , ,7 26,4 0,4% 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -30,4-10,4-40,8-52,4 11,6-0,0 Den Sociale Virksomhed -30,4-10,4-40,8-52,4 11,6-0,0 Regional udvikling 946,8-1,2 945,6 941,1 4,5 0,5% 0,0 Kollektiv Trafik 477,5 0,0 477,5 477,4 0,1 0,0% 0,0 Erhvervsudvikling 113,9 9,2 123,1 113,2 9,9 8,0% 0,0 Miljøområdet 142,0 3,9 145,9 145,9 0,0 0,0% 0,0 Øvrig regional udvikling 213,4-14,3 199,1 204,6-5,5-2,8% 0,0 Administration 748,6-35,8 712,8 699,9 12,9 1,8% 0,0 Sundhed 713,0-34,2 678,8 666,6 12,2 1,8% 0,0 Socialområdet 16,5-0,8 15,7 15,4 0,3 2,1% 0,0 Regional udvikling 19,1-0,8 18,3 17,9 0,4 2,4% 0,0 I alt driftsvirksomhed ,1-187, , ,7 103,1 0,3% 23,1 Investeringer, kvalitetsfondsmidler 1.681,0-327, , ,4 22,5 1,7% 0,0 Investeringer, sundhedsområdet øvrigt 590,0 298,5 888,5 936,6-48,1-5,4% 0,0 Investering, social- og handicapområdet 25,0 19,9 44,9 42,4 2,5 5,7% 0,0 Investeringer i alt 2.296,0-8, , ,4-23,1-1,0% 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt ,1-195, , ,0 80,1 0,2% 23,1 39

99 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -40 af Omkostningsbaseret Omkostningsbaseret (nettodriftsomkostninger) Beløb i mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser *) Heraf vedligeholdelse i investerings- kr. % budget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling ,4-597, , ,3-85,4-0,4% 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.425,3-273, , ,7-12,8-0,6% 0,0 Bornholms Hospital 430,1-0,7 429,4 433,9-4,5-1,0% 0,0 Steno Diabetes Center Copenhagen 60,0-9,2 50,8 67,5-16,7-32,8% 0,0 Herlev - Gentofte Hospital 4.707,1-61, , ,9-43,0-0,9% 0,0 Nordsjællands Hospital 2.475,4-113, , ,6 14,2 0,6% 0,0 Amager - Hvidovre Hospital 2.956,0-109, , ,0-0,5 0,0% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 3.212,8-186, , ,3 6,4 0,2% 0,0 (Psykiatrisk Hospital) Rigshospitalet - Glostrup 6.266,8 156, , ,5-28,7-0,4% 0,0 Sundhedsområdet, fælles 6.202,5 152, , ,5 23,8 0,4% 23,1 Region Hovedstadens Akutberedskab 734,0 4,6 738,6 724,0 14,6 2,0% 0,0 Region Hovedstadens Apotek 98,3-16,2 82,1 71,8 10,3 12,6% 0,0 Center for IMT 1.433,5-31, , ,5-30,6-2,2% 23,1 Center for HR 1.055,0-84,8 970,2 956,4 13,8 1,4% 0,0 Center for Ejendomme 6, , , ,1-19,1-1,4% 0,0 Sygehusbehandling uden for regionen 897,8 50,4 948,2 958,2-10,0-1,1% 0,0 Fælles drift for Sundhed 1.977, ,4 871,3 826,6 44,7 5,1% 0,0 Praksisområdet 6.546,9 11, , ,7 26,4 0,4% 0,0 Center for Sundhed 6.546,9 11, , ,7 26,4 0,4% 0,0 Social- og specialundervisningsområdet 0,3-1,3-1,0-11,7 10,7-0,0 Den Sociale Virksomhed 0,3-1,3-1,0-11,7 10,7-0,0 Regional udvikling 947,1-1,2 945,9 942,0 3,9 0,4% 0,0 Kollektiv trafik 477,5 0,0 477,5 477,4 0,1 0,0% 0,0 Erhvervsudvikling 113,9 9,2 123,1 113,2 9,9 8,0% 0,0 Miljøområdet 142,3 3,9 146,2 145,9 0,3 0,2% 0,0 Øvrig regional udvikling 213,4-14,3 199,1 205,5-6,4-3,2% 0,0 Administration 536,2-31,0 505,2 493,4 11,8 2,3% 0,0 Sundhed 510,7-29,6 481,1 470,0 11,1 2,3% 0,0 Socialområdet 11,8-0,7 11,1 10,8 0,3 2,4% 0,0 Regional udvikling 13,7-0,7 13,0 12,6 0,4 3,2% 0,0 I alt driftsvirksomhed ,4-467, , ,2-8,9 0,0% 23,1 Investeringer, kvalitetsfondsmidler 1.681,0-327, , ,4 22,5 1,7% 0,0 Investeringer, sundhedsområdet øvrigt 590,0 298,5 888,5 936,6-48,1-5,4% 0,0 Investering, social- og handicapområdet 25,0 19,9 44,9 42,4 2,5 5,7% 0,0 Investeringer i alt 2.296,0-8, , ,4-23,1-1,0% 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt ,4-475, , ,6-32,0-0,1% 23,1 40

100 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -41 af Sundhedsområdet Aktivitetsregnskab I årsregnskabet for udgør finansieringsindtægterne vedrørende det aktivitetsbestemte tilskud fra staten 177,9 mio. kr. Dermed er der i årsresultatet hensat 252,0 mio. kr. ud af regionens samlede andel på 429,9 mio. kr. Denne hensættelse er foretaget på baggrund af de aktivitetsprognoser, der forelå ved den posteringsmæssige regnskabsafslutning den 1. marts Den seneste prognose medio marts 2018 tyder imidlertid på, at regionen, på trods af udfordringerne med Sundhedsplatformen, opnår en andel af regionens andel af det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, der er ca. 122,1 mio. kr. højere end det bogførte. Den endelige opgørelse foreligger dog først ultimo april 2018, da der kan registreres aktivitet til og med den 10. april For en nærmere redegørelse af Region Hovedstadens aktivitetsregnskab henvises der til den særskilte sagsfremstilling og redegørelsen vedrørende indberettet aktivitet og aktivitetsbestemte tilskud mv. for, som behandles på forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august

101 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -42 af Bevillingsområder Amager og Hvidovre Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Amager og Hvidovre Hospital har et mindreforbrug i det udgiftsbaserede regnskab på 27 mio. kr., mens der er et merforbrug i det omkostningsbaserede regnskab på 27,5 mio. kr. Samlet set er der et merforbrug på driften på 0,5 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 61,9 mio. kr. og en mindreindtægt på 34,9 mio. kr. Særligt for Resultatet for på Amager og Hvidovre Hospital viser et mindreforbrug på den økonomiske ramme. Året igennem har der været stort pres på økonomien, men en fokuseret indsats i årets sidste kvartal sikrede, at et truende merforbrug er erstattet af et mindreforbrug. Lavere medicinudgifter inden for behandling af HIV og AIDS og behandling af Hepatitis C har også bidraget til mindreforbruget. Overgangen til Sundhedsplatformen har stillet store krav til omstilling af arbejdsgange og patientforløb. Der arbejdes med registreringsopgaven for at sikre, at alt udført aktivitet kommer med i opgørelserne for. Det til trods forventes aktiviteten i at blive lavere end de tidligere år. Gennem året har der været behov for en tæt opfølgning på aktivitet og økonomi for hele tiden at sikre, at patienterne har fået mest mulig behandling for midlerne. I efteråret blev en række ekstraaktiviteter iværksat for at opnå bedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Overholdelsen er steget fra 24 pct. i forsommeren til godt 60 pct. ved afslutningen af. Amager og Hvidovre Hospital vil arbejde på at fortsætte den gode udvikling i Samme fokus er på at overholde lovkrav om maksimale ventetider for alvorligt syge patienter. 42

102 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -43 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at hospitalet ville have en budgetoverskridelse på 20 mio. kr. i. Hospitalet tilføres 20 mio. kr. svarende til den forventede overskridelse, der skyldes en række mindreaktiviteter. Med tilførslen forventes budgetoverholdelse i. Der vil i forbindelse med genbevillingen i 2018 trækkes et tilsvarende tal fra hospitalets drift. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til 27,5 mio. kr. som genbevilges i Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 157,4 mio. kr., der fordeler sig med forbrug til kvalitetsfondsmidler på 142,3 mio. kr. og 15,1 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter. Disse 15,1 mio. kr. fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 1,4 mio. kr. og 13,7 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Amager og Hvidovre Hospital har afholdt forskningsudgifter for netto 83,4 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 125,3 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

103 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -44 af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 3,6 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 9,1 mio. kr. Samlet set har Bispebjerg og Frederiksberg Hospital et merforbrug på i alt 12,8 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 12,6 mio. kr. og en merindtægt på 9 mio. kr. Særligt for Året har på det økonomiske område været præget af en række større budgetændringer. Samlet set er hospitalets budget reduceret med netto 125,6 mio. kr. siden vedtaget budget, men dette dækker over en række større budgettilførsler og -reduktioner. Præstationsbudgettet forventes at udvise mindreaktivitet pga. indførelsen af Sundhedsplatformen pr. 20. maj. Det økonomiske resultat har været påvirket af merudgifter i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen og mindreaktivitet i den forbindelse. Blandt øvrige uforudsete udgifter kan bl.a. nævnes en ekstra afregning vedr. mikrobiologi, efterregulering af aconto barselsrefusioner fra 2016, tab på overhead samt underskud på Førtidspensionsreformen. 44

104 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -45 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ville have et mindreforbrug på 140,3 mio. kr. på udgiftsbudgettet, der hovedsagelig kan henføres til interne flerårige projekter, forskningsprojekter, byggeprojekter samt anskaffelser. Dertil kommer en generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Hospitalets budget reduceres svarende til det forventede mindreforbrug. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 133,6 mio. kr. som genbevilges i Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 287,8 mio. kr. fordelt på forbrug til kvalitetsfondsmidler på 202,8 mio. kr. og 85 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter. Disse fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 70,2 mio. kr. og 14,8 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har afholdt forskningsudgifter for netto 118,7 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 92,8 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

105 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -46 af Bornholms Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Bornholms Hospital har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 2,2 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 2,3 mio. kr. Samlet set har Bornholms Hospital et merforbrug på i alt 4,5 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 0,3 mio. kr. og en mindreindtægt på 1,8 mio. kr. Særligt for Bornholms Hospital har også i været præget af udviklingsaktiviteter og organisatoriske forandringer. Den nye Akutmodtagelse og de nye lokaler til 1813/akuthjælpen blev taget i brug, hvilket har givet langt bedre rammer til gavn for patienterne. Dermed er en god del af visionen om fremtidens hospital nu både synlig og konkret. Udviklingshospitalet og arbejdet med værdibaseret styring har i været godt i gang. Målet er at lade værdien for patienterne og de pårørende være det, der styrer hospitalet også økonomisk. Hospitalet har i været ekstra udfordret i forhold til rekruttering af speciallæger, hvilket øger forbruget af lægekonsulenter og vikarer, med deraf højere lønomkostninger. Hospitalet fik således i 4. økonomirapport tilført et budget på 4,6 mio. kr. svarende til den forventede overskridelse. Det blev samtidig i økonomirapporten forudsat, at det faktiske merforbrug tilbagebetales og udmøntningen af tilbagebetalingen sker i forbindelse med 1. økonomirapport

106 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -47 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Bornholms Hospitals ville have en budgetoverskridelse på 4,6 mio. kr. Hospitalet tilføres 4,6 mio. kr. svarende til den forventede overskridelse, der skyldes udgifter til læger. Efter regnskabskorrektioner er merforbruget opgjort til samlet - 3,6 mio. kr. Der genbevilges netto 0,8 mio. kr. som vedrører tidsforskydninger i projekter på 3 mio. kr., og modregning af afdrag på merforbrug på 2,2 mio. kr. Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 7,3 mio. kr. Disse fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 7,0 mio. kr. og 0,3 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Bornholms Hospital har afholdt forskningsudgifter for netto 51 t. kr. Bornholms Hospital har ingen eksterne forskningsmidler som er overført til kortfristet gæld. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld 0 47

107 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -48 af Herlev og Gentofte Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Herlev og Gentofte Hospital har i haft et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 14,6 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 57,6 mio. kr. Samlet set har Herlev og Gentofte Hospital et merforbrug på i alt 43 mio. kr. Dette skyldes en ekstraordinær afskrivning på Arkaden på 66 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 31,2 mio. kr. og en mindreindtægt på 16,6 mio. kr. Særligt for startede med yderligere organisatoriske omlægninger begrundet i fusionen af de to hospitaler i 2015: Den 1. februar skete der en sammenlægning af de medicinske afdelinger på tværs af matriklerne, således at der nu kun er en medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. I denne fusion blev akutklinikken udskilt fra Medicinsk afdeling på Gentofte matriklen og ledelsesmæssigt sammenlagt med Akutmodtagelsen på Herlev matriklen, dog uden fysisk flytning. Ligeledes blev den Gastromedicinske funktion udskilt før sammenlægning af de medicinske afdelinger og sammenlagt med Gastroenheden på Herlev matriklen. Pga. rekrutteringsudfordringer på lægesiden på Rigshospitalet blev HOP2020 planen om sammenlægning af de brystkirurgiske funktioner fremrykket, således at de brystkirurgiske afdelinger blev sammenlagt ledelsesmæssigt den 1. juni. Den fysiske sammenlægning afventer nybyggeriet og den afdeling, der er modtaget fra Rigshospitalet er fortsat placeret på Rigshospitalet, som en udefunktion. 48

108 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -49 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Herlev og Gentofte Hospital ville have et mindreforbrug på 10 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget øget til 25 mio. kr. som genbevilges i Det vedrører især interne overførsler fra Rigshospitalet og Center for ejendomme på i alt 15 mio. kr. og tidsforskydning vedrørende intern forskning af E-projekter på 10 mio. kr. Investeringsrammen De samlede investeringer i på i alt 678,1 mio. kr. fordeler sig med forbrug til kvalitetsfondsmidler på 500,3 mio. kr. og 177,8 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter, der fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 160,6 mio. kr. og 17,2 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Herlev og Gentofte Hospital har afholdt forskningsudgifter for netto 19,3 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 274,8 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

109 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -50 af Steno Diabetes Center Copenhagen Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Der er ultimo overført et mindreforbrug på 19,283 mio. kr. til status som kortfristet gæld. Økonomi Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) afholdt nettodriftsudgifter for 50,7 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Som en del af finansieringen modtog SDCC en bevilling på 149,1 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. For ca. 10,1 mio. kr. af denne donation er der købt udstyr, hvorfor denne andel indgår som anlægsindtægter under investeringsoversigten. Særligt i Det blev i maj 2016 efter aftale mellem Novo Nordisk A/S og regionsrådet i Region Hovedstaden besluttet, at der fra 1. januar skulle etableres et nyt regionalt center for diabetesbehandling og- forskning under navnet Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). SDCC er etableret med en bestyrelse med reference til Region Hovedstadens koncerndirektion og sammensat med bestyrelsesmedlemmer fra Region Hovedstadens koncerndirektion (formand) samt repræsentanter udpeget af Novo Nordisk Fonden, Københavns universitet, kommunerne, medarbejderne på SDCC, samt Herlev og Gentofte Hospitals hospitalsdirektør. Centret er etableres med enheder indenfor aktivitetsområderne: Behandling både standardbehandling og supplerende behandling Klinisk forskning Sundhedsfremme og forebyggelse Uddannelse Strategisk ledelsespulje SDCC tilbyder og udvikler løbende standardbehandlingen sammen med andre diabetesambulatorier og hospitaler i Region Hovedstaden og i resten af Danmark. Standardbehandlingen tager udgangspunkt i det nuværende behandlingstilbud i regionen, der omfatter ambulant diabetesbehandling, undervisning, rehabilitering samt screening for og status på sendiabetiske komplikationer. Behandlingen inkluderer både hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. SDCC tilbyder og udvikler et supplerende og udviklingsorienteret behandlingstilbud, der løfter og koordinerer behandlingen både for patienter tilknyttet SDCC og andre patienter i Region Hovedstaden. 50

110 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -51 af 121 For at rumme de fremtidige funktioner er opførelsen af den nye bygning ved Herlev Hospital i fuld gang. Bygningen forventes ibrugtaget i slutningen af Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at ville have som følge af tidsforskydninger i igangsættelser af projekter og generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 6,8 mio. kr. som genbevilges i Investeringsrammen Der er i ikke afholdt udgifter over den lokale investeringsramme. De 10,1 mio. kr., som er afholdt til køb af investeringer, er alle gavefinansierede aktiver og indgår derfor ikke som anlægsudgifter i investeringsoversigten. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Der er ultimo overført uforbrugte forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 34,6 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

111 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -52 af Nordsjællands Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Nordsjællands Hospital har i haft et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 16,6 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 2,4 mio. kr. Samlet set har Nordsjællands Hospitalet et mindreforbrug på i alt 14,2 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. og en merindtægt på 5,2 mio. kr. Særligt for Årsresultatet for Nordsjællands Hospital for viser umiddelbart et samlet mindreforbrug på 16,7 mio. kr. I forhold til det oprindeligt vedtagne nettodriftsudgiftsbudget for er der til og med 4. økonomirapport foretaget en række budgetkorrektioner, der samlet beløber sig til en budgetreduktion på 107,0 mio. kr. som bringer Nordsjællands Hospitals korrigerede nettodriftsbudget ned på 2.251,9 mio. kr. Heraf udgør lønbudgettet 1.833,7 mio. kr., budget for øvrige driftsudgifter 483,1 mio. kr. og indtægtsbudgettet 64,9 mio. kr. Af de samlede nettodriftsudgifter på 2.235,3 mio. kr. udgør lønudgifterne 1.759,8 mio. kr. der målt op mod budgettet giver et mindreforbrug på 73,9 mio. kr., mens øvrige driftsudgifter andrager i alt 545,6 mio. kr. med et merforbrug på 62,5 mio. kr. Indtægterne beløber sig til i alt 70,1 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. mere end budgetteret. Den samlede afvigelse fra budgettet efter 4. økonomirapport er et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. 52

112 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -53 af 121 Mindreforbruget skyldes således til dels, at hospitalet som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen og de deraf afledte usikkerheder omkring produktionstab og konsekvenser heraf har sikret en stram styring af økonomien i. Der er således udvist betydelig tilbageholdenhed hvor det har været muligt, ligesom der i årets løb har været reserveret midler til imødegåelse af en eventuel Mindreaktivitet i. Herudover skyldes mindreforbruget et lavere lønforbrug end forventet som følge af stillingsvakancer, både på pleje- og lægeområdet. Der har yderligere været en række tidsforskydninger på forskellige projekter og anskaffelser i driften, blandt andet vedrørende IT-anskaffelser til Sundhedsplatformen, innovations- og internt finansierede forsknings-projektmidler, pukkelafvikling, uddannelsespuljer, mindre byggearbejder mv. Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Nordsjællands Hospital ville have et mindreforbrug på 35 mio. kr. som følge af tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 46,9 mio. kr. som genbevilges i Af genbevillingen kan 35 mio. kr. henføres til tidsforskydninger og 9,9 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 162,2 mio. kr., der fordeler sig med forbrug til kvalitetsfondsmidler på 141,3 mio. kr. og 20,9 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter, der fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 0,1 mio. kr. og 20,8 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Nordsjællands Hospital har afholdt forskningsudgifter for netto 24,8 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 30,6 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

113 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -54 af Rigshospitalet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Rigshospitalet har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 32 mio. kr. samt et mindreforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 3,4 mio. kr. Samlet set har Rigshospitalet et merforbrug på i alt 28,6 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 411,9 mio. kr. og en mindreindtægt på 443,9 mio. kr. Særligt for På det organisatoriske område skal nedenstående ændring fremhæves: Organisatorisk udskillelse af brystkirurgien fra Rigshospitalet til Herlev og Gentofte Hospital pr Det er ikke lykkedes at komme op på det budgetterede aktivitetsniveau i. Det endelige aktivitetsresultat for er endnu ikke opgjort og der er fortsat usikkerhed omkring aktivitetsregnskabet. De udfordringer, som Sundhedsplatformen har givet, er forsøgt håndteret indenfor den givne udgiftsramme, med en række ekstraordinære indsatser i forhold til at få afviklet den efterspurgte aktivitet og til at arbejde med afhjælpning af de data- og registreringsmæssige forhold. I har der været merudgifter på sammenlagt 107 mio. kr. på medicin og særydelsesrammen, hvor 65 mio. kr. vedrører medicin og de resterende 42 mio. kr. vedrører behandlingssærydelser. Væksten i medicinudgifter vedrører hovedsageligt cancermedicin og blodpræparater, mens der har været en nedgang i udgifter til behandling af Hepatitis C og HIV, som har været afbødende for væksten. I forhold til behandlingssærydelser ses væksten på stents og implantater. 54

114 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -55 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Rigshospitalet ville have et mindreforbrug på 150 mio. kr. som følge af en række tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og mindre anskaffelser samt udviklingsprojekter mv. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 177,4 mio. kr. som genbevilges i Af genbevillingen kan 159,6 mio. kr. henføres til tidsforskydninger og 17,8 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. Investeringsrammen I har Rigshospitalet haft investeringsudgifter på i alt 591,3 mio. kr. Heraf udgør den lokale investeringsramme 79,8 mio. kr. Resten fordeler sig med 328,4 mio. kr. på kvalitetsfondsprojekter og 183,1 mio. kr. på den centrale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Rigshospitalet har afholdt forskningsudgifter for netto 646,8 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 902,6 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

115 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -56 af Behandlingspsykiatrien Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Behandlingspsykiatrien har i haft et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 26,7 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 20,3 mio. kr. Samlet set har Behandlingspsykiatrien et mindreforbrug på i alt 6,4 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 21 mio. kr. og en mindreindtægt på 5,7 mio. kr. Særligt for For Region Hovedstadens Psykiatri har været et år med fortsat fokus på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, det nationale indsatsområde i forhold til nedbringelse af brugen af tvang, hvortil kommer udvikling og implementering af bedre patientforløb, samt bedre forløb i forhold til kommunerne. For voksenområdet er indsatsen med at overholde udrednings- og behandlingsretten gået rigtig godt, mens der har været udfordringer på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Udfordringer har bl.a. skyldtes rekrutteringsproblemer, herunder bl.a. problemer med rekruttering af læger, samt en betydelig vækst i antallet af henvisninger. Hvad angår nedbringelsen af tvang ligger psykiatrien meget tæt på den nationale målsætning for nedbringelse af tvang som skal være nået i 2020, og der har gennem de seneste år været en rigtig positiv udvikling på dette område. 56

116 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -57 af 121 Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Behandlingspsykiatrien ville have et mindreforbrug på 44,5 mio. kr. som kan henføres til periodeforskydninger vedrørende renoveringsprojekter, periodeforskydninger vedrørende internt finansieret forskning samt periodeforskydninger i projekter vedrørende uddannelse og kompetenceudvikling. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 71,3 mio. kr. som genbevilges i Af genbevillingen kan 59,5 mio. kr. henføres til tidsforskydninger og 11,8 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. Investeringsrammen Der er samlede investeringer eksklusiv kvalitetsfondsprojektet i på i alt 48 mio. kr., der fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 47,3 mio. kr. og 0,7 mio. kr. på den lokale investeringsramme. På Kvalitetsfondsprojektet Nyt PC Sct. Hans er der i brugt 16,4 mio. kr. To anlægsbevillinger under 10 mio. kr. afsluttes med udgangen af. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Behandlingspsykiatrien har afholdt forskningsudgifter for netto 84,4 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 41,1 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

117 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -58 af Region Hovedstadens Akutberedskab Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Region Hovedstadens Akutberedskab har i haft et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 14,9 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 0,3 mio. kr. Samlet set har Region Hovedstadens Akutberedskab et mindreforbrug på i alt 14,6 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 13,4 mio. kr. og en merindtægt på 1,5 mio. kr. Særlig for Det primære fokus har været på forbedring af svartiderne på Akuttelefonen 1813, samt indførelse af den Mobile Behandlingsplads. Det har samtidig medført, at flere aktiviteter har måttet udskydes, eller ikke har kunnet færdiggøres i. Eksempelvis, har den forudsatte uddannelsesaktivitet ikke kunnet afholdes i fuldt omfang, hvorfor der overføres midler til 2018 til finansiering af denne aktivitet. Endvidere har en række projekter på vagtcentralen måttet udskydes til Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Region Hovedstadens Akutberedskab ville have et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. som følge af tidsforskydninger. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 17,6 mio. kr. som genbevilges i Af genbevillingen kan 14,7 mio. kr. henføres til tidsforskydninger og 2,9 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. 58

118 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -59 af 121 Investeringsrammen Der har i været et merforbrug på investeringsrammen på 2,4 mio. kr. Budgettet for den lokale investeringsramme var i på 16,1 mio. kr. efter korrektioner i forbindelse. med 4. ØR, hvor budgettet blev tilført 14,5 mio. kr. til finansiering af nye defibrillatorer til primært regionens ambulancer. Der har været anvendt i alt 18,5 mio. kr. af den lokale investeringsramme til indkøb af defibrillatorer, 3 stk. akutlægebiler, samt indretning af lokalerne på Telegrafvej 5. Derudover er der indrettet garageforhold for de mobile behandlingspladser og for Akutberedskabets øvrige specialkøretøjer i. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Behandlingspsykiatrien har afholdt forskningsudgifter for netto 15,7 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 4,2 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

119 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -60 af Region Hovedstadens Apotek Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Region Hovedstadens Apotek har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 17,2 mio. kr. samt et mindreforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 27,5 mio. kr. Samlet set har Region Hovedstadens Apotek et mindreforbrug på i alt 10,3 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 20,2 mio. kr. og en merindtægt på 3,1 mio. kr. Særligt for Årets omsætning af medicin inkl. salg til eksterne kunder er steget med 145 mio. kr. og udgjorde mio. kr., svarende til en stigning på 4,4 % i forhold til Hospitalernes medicinudgifter steg med 137 mio. kr. og udgjorde i alt mio. kr., svarende til en stigning på 4,4 % i forhold til Medicinforbruget styres i et samarbejde mellem apoteket, lægemiddelkomitésystemet og de sundhedsfaglige råd. Hospitalernes medicinudgifter er i de øvrige 4 regioner tilsammen steget med 10,4 % i. Væksten i Region Hovedstadens hospitalers medicinudgifter skyldes primært øget anvendelse af ny dyr kræftmedicin. Faldende priser på Hepatitis C og HIV-medicin har bidraget til at dæmpe udgiftsvæksten. Hovedparten af den medicin apoteket køber, har været i fællesregionale udbud, der varetages af Amgros. Den opnåede rabat i forhold til de officielle listepriser udgjorde mio. kr. svarende til en stigning på 141 mio. kr. i forhold til Danmarks samlede medicinomsætning i udgjorde 19,1 mia. kr. målt i listepriser, svarende til en stigning på 1,0 mia. kr. i forhold til % af landets samlede medicinomsætning passerer således gennem Region Hovedstadens Apotek. 60

120 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -61 af 121 Salget af egenproducerede lægemidler udgjorde 128 mio. kr. I udgifter udgør de egenproducerede lægemidler blot 3,7 % af omsætningen, men målt i antal pakninger udgør de 11 % af omsætningen. Regionens hospitaler købte medicinservice og klinisk farmaceutiske ydelser fra apoteket for 62,7 mio. kr. mod 57,0 mio. kr. i Genbevilling Der var ingen bevillingsændringer i 4. økonomirapport. Efter regnskabskorrektioner er merforbruget opgjort til samlet 17,1 mio. kr. som især vedrører periodeforskydninger vedrørende indkøb af lægemidler til varelager og andre forskydninger i mindre projekter med 17,4 mio. kr. Dette modsvares af 0,3 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for 2,8 mio. kr. over den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Region Hovedstadens Apotek har ikke budget eller udgifter til forskning finansieret af eksterne midler. 61

121 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -62 af Center for It, Medico og Telefoni Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 4,4 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 26,2 mio. kr. Samlet set har CIMT et merforbrug på i alt 30,6 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 28,2 mio. kr. og en merindtægt på 23,8 mio. kr. Særligt for var året hvor CIMT skulle arbejde med den fremadrettede drift- og videreudvikling af Sundhedsplatformen. Sundhedsplatformen er en central del af fremtidens CIMT, og forberedelsen til etableringen af drifts- og udviklingsorganisationen fra 1. januar 2018 i CIMT, har krævet omprioritering af ressourcer, kompetencer og økonomi. Dette for både at kunne løfte opgaven og honorere den samarbejdsaftale, der er indgået med Region Sjælland, men i lige så høj grad også for at tilpasse og prioritere CIMT's øvrige opgaver til de forventninger og krav, som der er til den resterende opgaveløsning. Som tidligere år har CIMT i haft en kompleks og omfattende projektportefølje bl.a. indeholdende it-infrastrukturprojekter, egenleverancer til Sundhedsplatformen, etablering af it-understøttelse af Steno Diabetes Center, det fællesoffentlige projekt Praksys.dk, understøttelse af hospitalsbyggerierne og RIS/PACS projektet. Ovenstående har i krævet en skarp prioritering af ressourcer og økonomi og CIMT har samtidig haft kontinuerligt fokus på effektiviseringer indenfor centerets ansvarsområde, hvilket har bevirket, at CIMT har kunnet egenfinansiere en betydende andel af årets nye aktiviteter og væksten på den almindelige drift. 62

122 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -63 af 121 Genbevilling Der var ingen bevillingsændringer i 4. økonomirapport. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 11,2 mio. kr. som genbevilges i Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 93,6 mio. kr. der fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 45,8 mio. kr. og 43,8 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning CIMT har ikke budget eller udgifter til forskning finansieret af eksterne midler. 63

123 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -64 af Center for HR Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Center for HR (CHR) har i haft et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 11,5 mio. kr. samt et mindreforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 2,2 mio. kr. Samlet set har CHR et mindreforbrug på i alt 13,8 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. og en merindtægt på 1,8 mio. kr. Særligt i Af særlige opgaver er der i arbejdet med et større projekt om en lokalaftaledatabase til at understøtte forhandlingsopgaverne i regionen. Der er igangsat et optimeringsprojekt vedrørende arbejdstidstilrettelæggelse hvor de første pilotprojekter er gennemført og flere kommer til i Der er gennemført udbud for lederudviklingsprogrammet og arbejdstidstilrettelæggelse/vagtplan og igangsat udbud for løn- og personalesag. Der er udarbejdet koncept for løbende trivselsmålinger så medarbejdertrivsel nu indgår i driftsmålstyringen. Endelig er der gennemført en større analyse af kompetence- og uddannelsesområdet i regionen, for at få et solidt afsæt for det videre arbejde med at sikre, at Region Hovedstaden har de kompetencer der er fundamentet i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Derfor er arbejdet med at styrke hele området for simulationstræning videreført, herunder at skabe et tættere nationalt samarbejde. Der har i fortsat været fokus på digitalisering og på videreudvikling af it-systemer samt anvendelsen af dem. På uddannelsessiden er det prioriteret at øge antallet af kurser der tilbydes som e-læring, bl.a. for at øge fleksibiliteten og den enkeltes mulighed for at indpasse kompetenceudvikling i en travl hverdag. I det regionale uddannelsescenter fortsatte uddannelsesaktiviteterne i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen i første halvår. Herefter er de fysiske rammer justeret, så det nu også er muligt at afvikle andre former for uddannelse end it-kurser, men SP-kurser til nyansatte udgør stadig en væsentlig del af aktiviteterne i centret. 64

124 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -65 af 121 I Center for HR er der placeret en række centrale lønpuljer, som er fælles for hele Region Hovedstaden. Det drejer sig om puljer til elever, uddannelseslæger og barselsfonden. Som følge af en omfattende ændring i uddannelsen af SOSU-elever er der i en periode væsentlig færre elever og hermed lavere omkostninger til denne elevgruppe. Center for HR administrerer tillige regionens tjenestemandspensioner. Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Center for HR ville have et mindreforbrug på 12,2 mio. kr. grundet tidsforskydninger i diverse projekter. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 13,8 mio. kr. som genbevilges i 2018., heraf 0,2 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for 2,2 mio. kr. over den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Center for HR har afholdt forskningsudgifter for netto 1,7 mio. kr. Der er ultimo året overført uforbrugte eksterne forskningsmidler til balancen under kortfristet gæld for 10,3 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

125 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -66 af Center for Ejendomme Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Center for Ejendomme (CEJ) har i haft et merforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 6,4 mio. kr. samt et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 12,7 mio. kr. Samlet set har CEJ et merforbrug på i alt 19,1 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 14,7 mio. kr. og en merindtægt på 8,4 mio. kr. Særligt for For Center for Ejendomme har været det første år i drift. Det har afstedkommet et stort fokus på de organisatoriske forhold, og et større arbejde med at få forankret de overførte bygge- og driftsafdelinger i den nye organisation. Målet for den sammenlagte organisering af bygningsdrift og byggeopgaver er at få mere for pengene, hvorfor der pågår et fortløbende arbejde med en mere effektiv og kvalitativ opbygning af organisationen, bedre prioritering af ydelser og opgaver, samt bedre tværgående prioritering af midler. Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Center for Ejendomme ville have et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. grundet tidsforskydninger i diverse driftsprojekter. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 10,1 mio. kr. som genbevilges i 2018., heraf 1,5 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. 66

126 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -67 af 121 Investeringsrammen Center for Ejendomme varetager regionens bygningsmæssige investeringer igangsat fra januar og frem. Derudover er der overført flere igangværende projekter fra hospitalerne. Der er samlede investeringer i på i alt 206,7 mio. kr., der fordeles med forbrug på den centrale investeringsramme på 147,1 mio. kr., og et forbrug 59,6 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

127 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -68 af Sygehusbehandling uden for regionen Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Lokal investeringsramme Økonomi Bevillingsområdet Sygehusbehandling udenfor regionen resulterede i et forbrug på 958,2 mio. kr. svarende til et merforbrug på 12,5 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport. Udgifterne på dette bevillingsområde er erfaringsmæssigt vanskelige at forudsige, idet forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg udviser betydelige udsving i udgifterne fordelt over året og fra det ene år til det andet. Særligt for Pr. 1. oktober 2016 trådte der skærpede krav til udredning og behandling i kraft, hvilket har gjort det vanskeligere at trække på erfaringerne fra tidligere år i forhold til prognosticeringen af udgifterne. Investeringsrammen Der er ikke budget eller udgifter på hverken den lokale eller den centrale investeringsramme inden for bevillingsområdet Sygehusbehandling uden for regionen. 68

128 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -69 af Fælles driftsudgifter mv. på sundhedsområdet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. Forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Der er i regnskab afholdt fælles nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet for 826,6 mio. kr. Der er registreret mindreforbrug af løn på 24,6 mio. kr., mindreudgifter på øvrige driftsudgifter andrager 115,7 mio. kr., og mindretægterne beløber sig til 125,6 mio. kr. Samlet er der 14,6 mio. kr. i mindreforbrug på driftsudgifterne og der er også et mindreforbrug på omkostningselementerne på 30,2 mio. kr. primært som følge af flere førtidsindfrielser af leasinggæld end forudsat i korrigeret budget. Der er samlet set et mindreforbrug på 44,7 mio. kr., og bevillingen er dermed overholdt. Særlig for I forbindelse med førtidsindfrielse af (nedbringelse af leasinggæld) vedr. Sundhedsplatformen, forbedres afskrivningerne med et tilsvarende beløb. En førtidsindfrielse af leasinggæld vil således samlet set ikke have nogen driftspåvirkning, men mindske afskrivningerne betragteligt. Derudover påbegyndes afskrivning af den egenfinansierede del af anlægsudgifterne til Sundhedsplatformen. Genbevilling I forbindelse med udarbejdelse af 4. økonomirapport er der indarbejdet en lang række reduktioner på i alt 261,7 mio. kr., mens der for omkostningselementerne var en reduktion på 206,2 mio. kr. Reduktionen af omkostningselementerne vedrører især førtidsindfrielse af leasinggæld vedrørende Sundhedsplatformen. 69

129 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -70 af 121 Genbevillingerne til 2018 blev i forhold til 4. økonomirapport (ØR) reduceret med 56,2 mio. kr. som hovedsagelig kan henføres til en reduktion vedrørende sundhedsstrategimidlerne. Genbevillinger til 2018 Beløb i kr. Overførsler til 2018 i 4. ØR Genbevillinger 1. ØR 2018 Ændring Praksisplanlægning, diverse områder samt tilgængelighedsundersøgelse Sundhedsaftalen, Tværsektorielt samarbejde mv Aktiv patientstøtte Telemedicinsk Videnscenter, diverse projekter Udvikling og kvalitet Ulighed i sundhed, rehab., Sundhedsprofiler mv Kompetencecenter for patientoplevelser Forskningsområdet Steno, egenfinansiering sundhedsplatformen Sundhedsstrategimidler Trafikale omlægninger Kræftplan IV Opfølgende hjemmebesøg m.m Sundhedsplatformen, projektudgifter, drift Øvrige projekter Fælles driftsudgifter mv Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Der er i afholdt forskningsmidler for netto 17,1 mio. kr. og der er ultimo overført uforbrugte eksterne midler til kortfristet gæld i balancen på 25,2 mio. kr. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld

130 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -71 af Praksisområdet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Der er i regnskabsåret afholdt nettodriftsudgifter på i alt 6.531,7 mio. kr. Det betyder, at praksisområdet har et mindreforbrug på nettodriftsudgifterne på 26,4 mio. kr., der udelukkende vedrører praksisområdet. Fordelingen af mindreudgiften fremgår af tabellerne nedenfor: Praksisområdet Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Praksisydelser ekskl. medicintilskud 4.935,8 70, , ,8 27,8 Medicintilskud 1.611,1-59, , ,9-1,4 Nettodriftsudgifter 6.546,9 11, , ,7 26,4 Praksisydelser ekskl. medicintilskud Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Almen lægehjælp 2.383,4 50, , ,9 11,0 Speciallægehjælp 1.531,8-7, , ,0 7,2 Tandlægebehandling 493,9 22,0 515,9 516,8-0,9 Øvrige praksisydelser 526,6 6,0 532,6 522,1 10,5 Nettodriftsudgifter 4.935,8 70, , ,8 27,8 Særligt i : Det oprindelige budget for praksisområdet var i på 6.546,9 mio. kr. Regnskab viser et forbrug på 6.531,7 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Mindreforbruget dækker over flere modsatrettede forløb inden for funktionsområderne på praksisområdet. 71

131 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -72 af 121 I det korrigerede budget for var forventningen, at nettodriftsudgifterne ville udgøre 6.558,1 mio. kr. Set i forhold til regnskab på 6.531,7 mio. kr. svarer det til et mindreforbrug på 26,4 mio. kr. Mindreforbruget består af et merforbrug vedrørende medicintilskud på 1,4 mio. kr. og et mindreforbrug vedrørende praksisydelser på 27,8 mio. kr. Der har i været et fald i udgifterne til medicintilskudsområdet på 1,6 % i forhold til Der har været stigende udgifter til insulinpræparater og til blodpropforebyggende medicin, mens der er faldene udgifter til nervemedicinområdet og respirationsområdet blandt andet på grund af patentudløb. Oprindeligt budget til medicintilskud var på 1.611,1 mio. kr., mens den faktiske udgift blev på 1.552,9 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 58,2 mio. på medicintilskudsområdet i forhold til budgettet for. Ved økonomirapport forventedes et forbrug på 1.551,5 mio. kr., som således er 1,4 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet. I har der i Center for Sundhed, i lighed med tidligere år, pågået en løbende controlling i forhold til afvigende ydere. Derudover følges der op via kontrolstatistikken for de enkelte overenskomstområder, hvor afvigende ydere udtages. Endvidere foretages opfølgning overfor yderne på overenskomstens øvrige bestemmelser for at sikre, at reglerne overholdes. Den flersidede opfølgning på praksisområdet i har resulteret i flere tilbagebetalingssager og pålæggelse af højestegrænser overfor afvigende ydere, som har en udgiftsdæmpende effekt. På almen lægeområdet har der tidligere været væsentligt stigende udgifter til den mikrobiologiske og patologiske praksisdiagnostik. Blandt andet som følge af en indsats fra Center for Sundheds side i samarbejde med hospitalslaboratorierne på diagnostikområdet har det været muligt at sikre en moderat udgiftsvækst i. Tandlægeområdets økonomi er i blevet stabiliseret set i forhold til udgiftsudviklingen i tidligere år. Udgifterne til tandlægeområdet steg med 5 mio. kr. fra 2016 til svarende til en udgiftsvækst på 1%. På fysioterapiområdet er udgiften og budgettet vedrørende Øfeldt Centeret i flyttet til Fremmede Sygehuse. Ændringen medfører, at der flyttes udgifter og budget for 11,9 mio. kr. fra Praksisområdet til Fremmede Sygehuse. På speciallægeområdet medvirker overenskomstaftalens økonomiprotokollat til en udgiftsdæmpende effekt, idet overskridelse af rammen modregnes i efterfølgende honorarreguleringer. Speciallægeområdet havde et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budgettet. 72

132 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -73 af Social- og specialundervisningsområdet Den Sociale Virksomhed Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) er omkostningsbaseret og desuden omfattet af balancekrav, hvor takstindtægterne skal dække regionens omkostninger ved at drive tilbuddene på området. Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Øvrige omkostningselementer/forrentning Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Økonomi Den Sociale Virksomhed (DSV) har et mindreforbrug på det udgiftsbaserede regnskab på 11,6 mio. kr. og et merforbrug på det omkostningsbaserede regnskab på 1 mio. kr. Samlet set har DSV et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. Nettodriftsudgifterne viser et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. og en merindtægt på 2 mio. kr. Særligt for DSV har i oplevet en uændret efterspørgsel efter pladser og ydelser, og har derfor haft en fortsat høj aktivitet på virksomhedens mange målrettede tilbud til borgere med vidt forskellige behov. I 2015 blev alle regionens sociale tilbud samlet under DSV, da de 3 socialpsykiatriske botilbud (Lunden, Orion og Skovvænget) overgik fra Region Hovedstadens Psykiatri. Der er i øjeblikket i alt 20 borgere på venteliste til et af disse tre tilbud. Lov om særlige psykiatriske pladser, der trådte i kraft den 15. juli, medfører, at Behandlingspsykiatrien i Region Hovedstaden skal oprette 47 særlige psykiatriske midlertidige pladser i løbet af De 32 pladser forventes at være indflytningsklar i juni 2018, mens de sidste 15 pladser forventes klar i efteråret Målgruppen for de særlige psykiatriske midlertidige pladser er beskrevet som borgere med svære sindslidelser, samtidigt misbrug og udad reagerende adfærd. Det er den samme målgruppe, der i dag bor på Lunden og Orion. Imidlertid er det præciseret, at målgruppen for de særlige psykiatriske pladser ikke skal kunne håndteres andetsteds. 73

133 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -74 af 121 Det formodes, at oprettelsen af 47 ekstra pladser vil få betydning for kommunernes anbringelsesmønster, men det er uklart, hvilken betydning det vil få for belægningen og søgningen til de regionale sociale botilbud. Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Den Sociale Virksomhed ville have et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. grundet tidsforskydninger. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 12,3 mio. kr. som genbevilges i 2018, heraf er 10,4 mio. kr. genbevilling til tilbud fra. Investeringsrammen Der er samlede investeringer i på i alt 42,4 mio. kr., som fordeler sig med forbrug på den centrale investeringsramme på 33,9 mio. kr. og med 8,5 mio. kr. på den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme Eksterne midler inklusiv eksternt finansieret forskning Der er ikke budget eller udgifter til forskning finansieret af eksterne midler. 74

134 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -75 af Regional Udvikling Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. Forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Indtægter objektiv finansiering Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Øvrige omkostningselementer Andel af fælles formål og administration Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Regional udvikling Center for regional udvikling (CRU) er opdelt i fem faglige enheder og et sekretariat. Bevillingsområderne dækker kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø og øvrig regional udvikling. Generelt er CRU s økonomi præget af mange projektafløb. Der er tale om projekter der dels ligger under regional vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) og de projekter som udmøntes via en indstilling fra Vækstforum. Dertil kommer store poster til den kollektive trafik og til miljøområdet. Yderligere er der en række medlemskaber, COPCAP og WOCO som fylder en del i det regionale budget. Samlet er det korrigerede budget for på i alt 945,8 mio. kr. Forbruget for det regionale udviklingsområde er på 942, mio. kr. hvilket giver et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. 75

135 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -76 af Kollektiv trafik Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Kollektiv trafik Regionen yder ifølge lov om trafikselskaber tilskud til trafikselskabet Movia. Regionen finansierer desuden de regionale busruter og lokalbanerne i regionen og dækker sammen med Region Sjælland selskabets administrative udgifter. For bevillingsområdet Kollektiv trafik følges bevilling og forbrug. 76

136 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -77 af Erhvervsudvikling Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt En stor del af bevillingen til erhvervsudvikling tilføres som basisbevillinger til Wonderfull Copenhagen og Copenhagen Capacity, samt pulje til Vækstforum. Bevillingsområdet erhvervsudvikling har for regnskab et mindreforbrug på 9,9 mio. kr. Dette skyldes primært en overførelse til øvrig regional udvikling i forbindelse med ReVUS projekterne. Investeringsrammen Der er i afholdt investeringsudgifter for 0,05 mio. kr. over den lokale investeringsramme. Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lokal investeringsramme

137 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -78 af Miljø Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Bevillingsområdet miljø dækker over regionens myndighedsopgave for miljøområdet, herunder kortlægning af mistanke om forurenede grunde i regionen, jordoprensning og afværgeanlæg, herunder grundvandsanlæg. For bevillingsområdet miljø er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. 78

138 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -79 af Øvrig regional udvikling Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Bevillingsområdet Øvrig regional udvikling omfatter uddannelses-, kultur-, og internationaliseringsområderne. Ligesom erhvervsområdet, vil Øvrig regional udvikling fremadrettet være præget af projekterne inden for ReVUS initiativerne. Nettodriftsudgifterne viser et merforbrug på 15,9 mio. kr. og en merindtægt på 10,3 mio. kr. Samlet set har bevillingsområdet et merforbrug på 6,5 mio. kr. 79

139 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -80 af Administration Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Afskrivninger Omkostningselementer i alt Nettoresultat i alt Lokal investeringsramme Indtægtsdækket forskning Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre -= ringere end budget Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt Indtægter Nettodriftsudgifter Uforbrugte eksterne forskningsmidler ultimo, overført til kortfristet gæld 0 Økonomi Nettodriftsudgifterne under administrationsbevillingen udgør 699,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. Mindreforbruget kan generelt forklares med afholdelse af et forsikringsudbud, der resulterede i lidt færre udgifter end forventet, afholdelsen af valget til regionsrådet i november, der ligeledes resulterede i lidt færre udgifter end forventet samt mindreforbrug på administrationsbudgettet ved dannelsen af Center for Ejendomme og Koncernregnskab. Særligt for Administrationens opgave er at understøtte den politiske styring, ledelse og udvikling af Region Hovedstaden, herunder bistå regionsrådet og forretningsudvalget med realiseringen af de overordnede politiske mål. En del af aktiviteterne under administrationsområdet er af en særlig karakter. Således afholdes under administrationsbevillingen udgifter for hele Region Hovedstaden til fx tjenestemandspensioner, forsikringsområdet, revision samt udgifter til drift og udvikling af regionens fælles økonomi-, indkøbs-, logistik- og lagersystem (SAP). Endvidere afholdes en række udgifter til 80

140 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -81 af 121 husleje, drift og vedligeholdelse mv. af administrationsbygningerne, kontingent til Danske Regioner samt politikerkonti mv. Under administrationsbevillingen afholdes endvidere lønudgifter til ansatte i koncerncentrene: Sundhed, Kommunikation og Økonomi samt Sekretariatet. Under administrationsbevillingen registreres også udgifter afholdt i forbindelse med en række arrangementer af både intern og borgerrettet kommunikationsmæssig karakter, som fx folkemødet på Bornholm. Der afholdes endvidere udgifter til etablering af nye digitale kommunikationsplatforme, herunder nye hjemmesider og intranet for hele regionen. Udgifterne til renoveringen og vedligeholdelsen af Regionsgården i forbindelse med projektet Regionsgårdens Fysiske Udtryk afholdes ligeledes over administrationsbevillingen. Genbevilling I forbindelse med 4. økonomirapport var det vurderingen, at Administration ville have et mindreforbrug på 20,6 mio. kr. grundet tidsforskydninger. Efter regnskabskorrektioner er mindreforbruget opgjort til samlet 24,5 mio. kr. som genbevilges i Investeringsrammen Der har ikke i regnskab været afholdt udgifter under den lokale investeringsramme. 81

141 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -82 af Likviditet og renter Likviditet Likviditeten i regnskabsåret har været præget af en lavere gennemsnitlig likviditet, hvilket skyldes manglende betaling af behandlingsindtægter og indtægter på særydelser på sundhedsområdet. Dette vedrører primært Sundhedsplatformen. Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 348 mio. kr. Primo året var likviditetsafvigelsen ultimo kassebeholdningen. Nedenfor er vist den faktiske udvikling, i såvel den gennemsnitlig månedlige beholdning, den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen og ultimo kassebeholdningen, i de enkelte måneder: Faktisk udvikling i likviditet Faktisk likviditet i Beløb i mio. kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning På trods af udsving i likviditeten i set i forhold til de oprindelige forudsætninger, viser en sammenligning med den faktiske udvikling, at der er en sammenhæng mellem likviditetsafvigelserne hen over året og størrelsen af de årlige genbevillinger og årets regnskabsresultat. Likviditetsafvigelser mellem oprindeligt budget og den faktiske udvikling viser, at den gennemsnitlige månedlige beholdning primo blev mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget, altså en forværring på 489 mio. kr. Ultimo, var den faktiske gennemsnitlige månedlige beholdning på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget, altså en forbedring på 109 mio. kr. Primo, var den faktiske ultimo kassebeholdning 713 mio. kr. lavere end antaget i det vedtagne budget. Ligeledes var ultimo kassebeholdningen 391 mio. kr. lavere i udgangen af året, end antaget i det vedtagne budget. 82

142 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -83 af 121 Nedenfor viser grafen den faktiske udvikling i likviditeten i : Grafen viser, at likviditeten har været faldende hen over månederne i. Dette kan primært tilskrives betalingsforskydninger, som især vedrører indtægtsforskydninger angående sundhedsplatformen. Renter Det finansielle område består af i alt fire bevillingsområder. Renter består af to bevillingsområder (renteindtægter og renteudgifter) og gennemgås i dette afsnit, mens de øvrige to bevillingsområder på det finansielle område (finansiering på hhv. sundhedsområdet og regional udvikling) gennemgås i det følgende afsnit. Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel: Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser += bedre - = ringere end budget Renteindtægter Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt Renteudgifter Renter af kortfristede gæld Renter af langfristet gæld Renter kvalitetsfondsmidler Kurstab og kursgevinster Renter mv. til fordeling Fordelte renter mv Nettorenteindtægten i blev på 52,2 mio. kr. eller en forbedring i forhold til korrigeret budget på 26,2 mio. kr. 83

143 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -84 af 121 Som det fremgår af den grafiske fremstilling nedenfor, er der i samlet set tilvejebragt et samlet afkast af anbringelserne på 2,2 pct. p.a., og der er betalt en gennemsnitlig rente på gælden på 0,6 pct. p.a. Der er til sammenligning vist udviklingen for regnskab 2016 og. Renteindtægterne i regnskabet blev på 75,9 mio. kr. mod det korrigerede budget på 60,5 mio. kr. svarende til en samlet forbedring på 15,4 mio. kr. Forbedringen er hovedsagelig i renter af likvide aktiver. Den gennemsnitlige forrentningsprocent blev på samlet 1,9 pct. p.a. Grundet den negative rente, gav indskud i pengeinstitutter -0,60 pct. p.a. og et obligationsafkast på 2,16 pct. p.a. De likvide beholdninger i er fordelt med 2 % i indskud i pengeinstitutter og 98 % i obligationer. Renteafkastet på deponerede midler blev samlet på 0,9 % p.a. for. Den gennemsnitlige deponeringssaldo for året blev 478 mio. kr. og et afkast på 9,2 mio. kr. Renteudgifterne i regnskabet blev på 34,8 mio. kr. i. Dette er en forbedring i forhold til korrigeret budget på 0,4 mio. kr. Renter af kortfristet gæld viser en udgift på 6,3 mio. kr., som især dækker over udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristet gæld i blev på 28,5 mio. kr. eller en forværring på 0,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Den gennemsnitlige rentesats blev på 1,9 % p.a. Det kan oplyses, at den langfristede gæld er faldet med 85 mio. kr., fra 5.626,1 mio. kr. primo til 5.541,1 mio. kr. ultimo. Samlet set har der været anbragt mio. kr. i og den samlede langfristede gæld udgør mio. kr. 84

144 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -85 af 121 Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens renteudgifter, renteindtægter og renteomkostninger skal i forbindelse med det omkostningsbaserede årsregnskab fordeles. Den samlede fordeling af renter i det omkostningsbaserede regnskab vedrører såvel drifts som anlægskapital herunder også anlægskapital i relation til igangværende investeringsarbejder. Dette indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktiviteten, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for er 1,47 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar. Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1, 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet og Regional udvikling ud fra omkostningsfordelingen således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen ser således ud: Rentefordeling Beløb i kr Renter Sundhed Renter Social- og specialundervisning Renter Regional udvikling I alt

145 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -86 af Indtægter og finansielle poster Som det fremgår af resultatopgørelsen er der i alt finansielle indtægter i regnskab for mio. kr. Hovedparten af indtægterne på mio. kr. vedrører sundhedsområdet, mens det objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør knap 37,1 mio. kr. og endelig 960,9 mio. kr. vedrører det regionale område. Indtægter til sundhed Finansiering til sundhed Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser +=bedre -=ringere end budget Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Statsligt bloktilskud Nettoindtægter Budgettet for den kommunale medfinansiering er baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i for så vidt angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og det statslige bloktilskud. Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres forbrug af de regionale sundhedsydelser. På det somatiske hospitalsområde betales 34 % af DRG-taksten dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse og godt kr. pr. ambulant besøg. På det psykiatriske hospitalsområde betaler kommunerne 60 % af sengedagstaksten for indlæggelser, dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse. For ambulante besøg betales 30 % af besøgstaksten, dog maksimalt godt 500 kr. pr. besøg. For besøg hos praktiserende speciallæger betales 34 % af honoraret dog maksimalt godt kr. pr. besøg. For besøg hos det øvrige praksisområde betales 10 % af honoraret. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 83 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 6 % og praksisområdet for ca. 11 %. Regnskab Beløb i kr. Aktivitetsafhængigt bidrag - stationær somatisk Aktivitetsafhængigt bidrag - ambulant somatisk Aktivitetsafhængigt bidrag - stationær psykiatri Aktivitetsafhængigt bidrag - ambulant psykiatri Aktivitetsafhængigt bidrag - praksissektoren (sygesikring) Aktivitetsafhængigt bidrag - genoptræning under indlæggelse -699 Indtægter i alt

146 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -87 af 121 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag På grundlag af aktivitetsopgørelser er der udarbejdet en prognose, der viser, at regionen desværre ikke opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 429,9 mio. kr. I tallene vedrørende finansiering er der indregnet 178 mio. kr. fra den statslige meraktivitet. Seneste skøn er 300 mio. kr. hvilket giver en forbedring på 122 mio. kr. ift. ovenstående tal. Det endelige regnskab vil blive korrigeret i overensstemmelse med den endelige indberetning til Landspatientregisteret. Når regnskab oversendes til revisionen, vil der blive foretaget en konsekvensrettelse i regnskabet. Det indgår i regnskabsforelæggelse i august Statsligt bloktilskud Det statslige bloktilskud er blevet lidt større end budgetteret. Dette skyldes, at der blev budgetteret mindre end forventet. Indtægter på det sociale område Det objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør 37,1 mio. kr. Indtægter til regional udvikling Beløb i kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab Afvigelser +=bedre -=ringere end budget Kommunalt udviklingsbidrag Bloktilskud fra staten Nettoindtægter Finansieringen inden for regional udvikling er baseret på ministeriets udmelding af de generelle tilskud til regionerne i. Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper. Samlet set udviser regnskab et overskud på 7,8 mio. kr. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette tillægges det akkumulerede resultat. Dermed bliver det akkumulerede resultat til og med på 185,7 mio. kr. Beløb i kr. Regnskab Akkumuleret resultat til og med Resultat Akkumuleret resultat til og med

147 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -88 af Oversigt over overførte, uforbrugte bevillinger Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i regionsloven, er driftsbevillinger etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Baggrunden for oversigterne på de næste sider er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for regionens økonomi. Oversigterne over overførte uforbrugte bevillinger viser det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget. Oversigterne bliver forelagt i Grundlag for genbevillinger i 2018 på regionsrådets møde i april

148 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -89 af 121 Overførsler fra til 2018 på driftsområdet. Beløb i kr. Endelig opgørelse Amager og Hvidovre Hospital Udvikling af hjertesvigt hos patienter med levercirrose 83 Kvantitativ billedanalyse af klinisk synkrotronbillededannelse Sygepleje gastroenterologisk efterudd. 31 Hjernen efter. tarmkræft 121 The effect of liraglutide (Saxenda) and physical exercise in patients with obesity and non-alcoholic steatohepatitis: a randomised placebo controlled trial 11 Tidlig og intensiv mobilisering til patienter der gennemgår Akut Højrisiko Abdominal kirurgi 50 Is pausing of Novel Oral AntiCoagulants (NOAC s) and ADP-Receptor Inhibitors (ADP-RI) neccesary in hip fracture surgery? A prospective observational study. 74 TDM-projekt 121 Whole Genome Characterization of Hepatitis C Virus in Clinical Infections 100 Effekt af styrketræning kombineret med protein og anabolsk steroid tilskud på rehabilitering af patienter med hoftebrud 697 Lungemedicinske Netværk i NEXT 39 Effekten af træning af patienter med KOL 159 Behandling af diabetes og overvægt via øget sekretion af tarmhormoner uden bariatrisk kirurgi 18 Forebyggelse af hjertestop ved non-iskæmisk hjertesvigt ud fra døgnundersøgelse af hjerterytmen 80 Bile acid homeostasis after gastric bypass and sleeve gastrectomy surgery altered enterohepatic recirculation? 62 Opkval. af sygeplejer indl.diabetespt. 10 Gastrisk sleeve, type Risk factors for invasive meningococcal disease in Danish children 2 Lektoransættelse på AU, Campus Emdrup 168 Ældre med risiko for underernæring 441 Info-65 Implementering 350 Patienter med artrose 910 HPV-Hjemmetest HPV-screening 1948før 421 Afprøvning af Copenhagen Interdisciplinary Medication Management Model (CIMMM) En tværsektoriel model til optimering af lægemiddelbehandling af ældre akutte medicinske patienter 650 Udgående palliative teams 710 Infektionsmedicinsk Netværk i NEXT 499 Oprettelse af akut ambulatorie 680 Stress Coach 300 Forebyggelse af voldelige episoder med særlig fokus på organisk delirium 340 Gave fra patient til brug for personalerettede aktiviteter i Infektions Medicinsk Afdeling 550 Forberedningsuddannelse, fejlagtig udgiftsført i 2018, men hører under 29 Årsmøde DSK, fejlagtig udgiftsført i 2018, men hører under 13 Direktionens interne forskningsmidler

149 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -90 af 121 Overførsler fra til 2018 på driftsområdet. Beløb i kr. Endelig opgørelse Hotflo projekt kapacitetsstyring 300 Ekstraordinære laboratorieindtægter Reg. Sj cpr udredning Revision af budgetudskillelse vedr. CEJ for 890,0 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Pulje 3 - forretningsdrevne projekter Akutpakke Palliatove og geriatriske teams Hensættelse til evt uoverensstemmelse med CEJ omkring opgaver Tværsektoriel forskningsenhed - drift og projekter SME (TTA og IDV) Byggeprojektet Forskningsenheden - projekter KFNM - projekter Kl. farmakologisk - projekter KBA - opsparing til ny lab.bygning Arbejdsmedicin - projekter hovedsageligt speciallægeerklæringer Øvrige projekter Opsparing til fremtidige flytteudgifter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Bornholms Hospital 762 Tidsforskydning projekter vedrørende SDCC og udv. Hospitaler mv Merforbrug (Bornholm tilbagebetaler merforbruget over en 3-årig periode af 3.676) Herlev og Gentofte Hospital Intern forskning E-projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Steno Diabetes Center Copenhagen Periodeforskydning af projekt vedr. brugerinvolvering Periodeforskydning af aktiviteter ifm. sammenlægning af diabetesfunktion Periodeforskydning, diverse projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen 808 Nordsjællands Hospital Tidsforskydning af anskaffelser i driften Tidsforskydning Innovationsprojekter, NHN Tidsforskydning af midler allokeret til diverse analyser af øvrig drift, OP-området mv Tidsforskydning - IT-anskaffelser Sundhedsplatformen Tidsforskydning af projekter i driften Tidsforskydning af aktivitet fra, der er planlægges udført i Tidsforskydning - mindre byggearbejder Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen

150 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -91 af 121 Overførsler fra til 2018 på driftsområdet. Beløb i kr. Endelig opgørelse Region Hovedstadens Psykiatri Renoverings og istandsættelsesprojekter Forskningsprojekter (internt finansieret) Forsinket uddannelse Inventar Frederikssund /særlige pladser Øvrige projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Satspuljer Rigshospitalet Forsknings- og uddannelsesprojektmidler Mindre uafsluttede byggearbejde Projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 190 Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Mindre anskaffelser Øremærkede bevillinger Øvrige overførsler Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Region Hovedstadens Akutberedskab Tidsforskydning i uddannelsesudgifter som følge af indførelse af mobil behandlingsplads Forsinkelse i afholdelse af lokalt nationalt kommunikationskursus for SFV'er Stigning i antallet af læger som får tillæg og høj sats på Akuttelefonen Udskydelse af øvrig uddannelsesaktivitet SFV Udskydelse af øvrig uddannelsesaktivitet Læger Forsinkelse af pulje-3-projekt vedr. ændring af lokaler i konsekvens af tilførsel af Aktiv Patientstøtte Forsinkelse af projekt vedr. ændring af visitationsguide for 1813-personale Forsinkelse af IT-løsning 112 Vagtcentral 550 Forsinkelse i projekt om sikring af redundant vagtcentral Herlev 900 Etablering af mobil vagtcentralløsning Øvrige overførsler 500 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Region Hovedstadens Apotek Periodeforskydning vedrørende indkøb af lægemidler til varelager Periodeforskydning vedrørende mindre projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen 324 Center for IT, Medico og Telefoni Tidsforskydning af SUM midler til LPR3 fra Tidsforskydning af udgifter grundet finansiering af "patientkald"

151 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -92 af 121 Overførsler fra til 2018 på driftsområdet. Beløb i kr. Endelig opgørelse Center for HR Basis (indtægtsdækket aktiviteter) Øvrige projekter Økologisk fødevaresatsning Patientansvarlig læge (3,4 : 2,1 mio. kr. til 2018 og 1,3 mio. kr. til 2019) Barselsfonden ( mindreforbrug ) 811 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen 222 Center for Ejendomme Etablering af nyt psykiatrisk behandling Frederikssund Trafikalt forarbejde, Glostrup Indkøb af bure, Logistik og Forsyning ELANA projektet Fremrykkede driftsudgifter (merforbrug) residualpost Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af rammen Fælles driftsudgifter mv Praksisplanlægning, diverse områder samt tilgængelighedsundersøgelse Sundhedsaftalen, Tværsektorielt samarbejde mv Aktiv patientstøtte Telemedicinsk Videnscenter, diverse projekter Ulighed i sundhed, rehab., Sundhedsprofiler mv Kompetencecenter for patientoplevelser Forskningsområdet Steno, egenfinansiering sundhedsplatformen Sundhedsstrategimidler Trafikale omlægninger Kræftplan IV Sundhedsplatformen, projektudgifter, drift Øvrige projekter Social- og specialundervisningsområdet Herberget, Personaleudvikling 120 Svendebjerggård, Studietur til England 99 Orion, Internatkurser foråret Solgaven, Kompetenceløft, teambuil. Og renovering Genbevilling

152 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -93 af 121 Overførsler fra til 2018 på driftsområdet. Beløb i kr. Endelig opgørelse Administration IT-projekter: sygesikring, SAS, Agenda management, valgsystem, SAP Personaleudgifter grundet tidsforskydning af projekter Udgifter til renovering af Regionsgården Projekter på kommunikationsområdet mv I alt

153 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -94 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for kvalitetsfondsprojekter. PSP 1000 kr. Endelig opgørelse Nyt Hospital Bispebjerg G Bygherreudgifter til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg G Etape G Somatik - Renovering 772 G Nybyggeri af Logistikbygning G Byggeplads G Flytning af koblingsstation 31 G Central køl / nødstrøm G IT & Medicoteknisk udstyr G Rådighedsbeløb Nyt Hospital Bispebjerg i alt Nyt Hospital Herlev G Delprojekt A Nyt Hospital Herlev i alt Nyt Hospital Nordsjælland G Byggestyring NHN G Arkæologiske udgravninger G Projektering G Grundkøb G Udførelsesbevilling til jordarbejder mm G Rådighedsbeløb Nyt Hospital Nordsjælland i alt Nyt Hospital Hvidovre G Entrepriseudgifter rokadeplan etape G Entrepriseudgifter nybyggeri inkl. parkering G Pilotprojekt sengestuer G Totalrådgiver G Rådighedsbeløb Nyt Hospital Hvidovre i alt Det Nye Rigshospital G Bygherreudgifter og omkostninger G Totalrådgiver, honorar efter kontrakt G Byggeudgifter G IT, Medico, teknologi, inventar Det Nye Rigshospital

154 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -95 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for kvalitetsfondsprojekter. PSP 1000 kr. Endelig opgørelse Ny Retspsykiatri Sct. Hans G Rådgiver og konsulenthonorar G Rådighedsbeløb Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt I alt

155 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -96 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for øvrige projekter. PSP 1000 kr. Endelig Opgørelse Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler A Lokal investeringsramme A Renovering 15, Tunnel BFH Gavl-B.60 FRH G Ny Psykiatri Bispebjerg G Nybyggeri af Logistikbygning G Fælles byggeplads G Hovedinstallationer 143 G Etape 1 - Psykiatri G Renovering psykiatri G Nedrivning af 15 og 19B G Rådighedsbeløb Psykiatri Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt Herlev og Gentofte Hospital A Onkologisk ambulatorium A Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg 473 A Vejtilslutninger, krydsændringer mv A CFT - Rådgivning A CFT - Donation A.P.Møller A Lokal investeringsramme A Nedrivning Arkaden og forsyninger A Scannerindkøb A Arv - til finansiering af scannerkøb G Totalrådgiver G Entrepriser og IT & inventar G Rådighedsbeløb -27 G Udgiftsbevilling G Indtægtsbevilling Herlev og Gentofte Hospital i alt Amager og Hvidovre Hospitaler A Lokal investeringsramme A Udmøntning midler til udstyr kræftområde 372 Amager og Hvidovre Hospitaler i alt Nordsjællands Hospital A Lokal investeringsramme Nordsjællands Hospital i alt

156 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -97 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for øvrige projekter. PSP 1000 kr. Endelig Opgørelse Region Hovedstadens Psykiatri A Lokal investeringsramme A S, 63501, Enestuer, PC Hvidovre A PCH14 Miljø forlig med BNS A PCSH15 Omlægning af forsyningsstruktur A PC Ballerup (Etape 2) - Udførelse Region Hovedstadens Psykiatri i alt Rigshospitalet A Etablering af tunnel til Nordfløjen 635 A Udstyr, dyrkning af stamceller investering A Dansk Hovedpinecenter, Udførelse G RSR Bygherreudgifter og omkostninger G RSR-Byggeri G-2-01 N-hus G Bygherrerådgivning G Totalrådgivning G Bygherreudgifter G Rådighedsbeløb 100 Rigshospitalet i alt Region Hovedstadens Akutberedskab A Central investeringsramme A Samlokalisering af Region Hovedstadens Akutberedskab Region Hovedstadens Akutberedskab i alt Region Hovedstadens Apotek A Lokal investeringsramme Region Hovedstadens Apotek i alt CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni A Central investeringsramme A Ledelsesinformation på medicinering A Implementering af Landspatientregistret CIMT, Center for It-, Medico- og Telefoni i alt

157 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -98 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for øvrige projekter. PSP 1000 kr. Endelig Opgørelse Center for Ejendomme A HEH bygningsarbejder ifm. nødgenerator A BørneRiget Bygherreudgifter (Genhusning A Forebyggelse af skybrud HVH 252 A Kloakrenov. og udskift af trykluftanlæg A Opdatering af el tavler (HPFI -relæer) A HEH Energibesparende A HEH - Renoverings pulje A BLV Fjernvarme A Udvidelse og forandring af H A Udførelse - konvertering fjernvarmedamp T A Etablering af kølekapacitet A Forsyningssagen - Rådighedsbeløb A BLEG Vinduesudskiftning A HGH-Tømning af Arkaden A HEH-HPFI-relæer A BLEG Isotopafkast A BBH HOPP A BBH HPFI A Energibesparende foranstaltninger -79 A BOH CEICAD A Ombygning af Klinisk biokemisk afd. HEH A Etableringsudgifter til realisering af H 110 A Investeringsbevilling A Indtægtsbevilling A Renoveringspuljen A Genhusning af funktioner i Rockefeller A GLO Forligssag, naturstensgulv i forhal 387 A Etablering af nye brandspjæld A GLO CEICAD A Lokal investeringsramme A Renoveringspuljen anlæg A Pulje 3 faktura Center for Ejendomme i alt

158 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -99 af 121 Overførsler fra til 2018 investeringsområdet for øvrige projekter. PSP 1000 kr. Endelig Opgørelse Fælles projekter - sundhedsområdet A Indendørs skiltning A Renoveringspulje A IT / Sundhedsplatform A Kræftplan IV A Etablering af særlige psykiatripladser A Steno - Anlæg Fælles projekter - sundhedsområdet i alt Samlet investeringsramme, sundhedsområdet, brutto Anlægsindtægter og tilskud A Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre A Satspuljemidler til bedre faciliteter i psykiatrien A LPR Anlægsindtægter og tilskud i alt Samlet investeringsramme, sundhedsområdet (netto) Den Sociale Virksomhed A Lokal investeringsramme A Modernisering af Rønnegård etape A Køb af areal ved Kamager 40 Den Sociale Virksomhed i alt Samlet investeringsramme

159 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -100 af Investeringsoversigt Investeringsoversigten er opdelt på hospitaler, virksomheder mv. samt underopdelt på de enkelte investeringsprojekter (oversigterne har samme opbygning som i økonomirapporterne). For det enkelte projekt er der så vidt muligt angivet oplysninger om det oprindelige budget, det korrigerede budget, forbrug registreret under anlæg (dranst 3) hhv. drift (dranst 1), projektets samlede bevilling, dato for bevillingsafgivelse i regionsrådet, forbrug før, det akkumulerede forbrug samt projektets status, dvs. hvorvidt projektet er afsluttet eller ikke afsluttet. På investeringssiden udviser regnskabet et samlet forbrug på 2.310,4 mio. kr. inkl. kvalitetsfondsbyggerierne, hvortil skal lægges de investeringsudgifter på netto 23,1 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for på 2.287,3 mio. kr., svarer det til et samlet merforbrug på ca. 23,0 mio. kr. Merforbruget forventes indarbejdet i genbevillingsgrundlaget i 1. økonomirapport 2018 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Der blev i 4. økonomirapport varslet overførsler (genbevillinger) for netto 963,0 mio. kr. Der er i færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 7 overstiger 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab i august måned forventes disse 7 investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspåtegning. Regnskaber for projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt, jf. Konkretisering af byggestyringsreglerne til brug for regnskabsaflæggelsen. Der aflægges ikke særskilte revisionspåtegnede regnskaber for medicotekniske rammebevillinger eller lignende rammebevillinger/puljer, ligesom udgifter afholdt under den lokale investeringsramme ikke revisionspåtegnes særskilt. Undtaget herfra er dog enkeltinvesteringer, der overstiger 10 mio. kr. 100

160 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -101 af 121 Nedenstående 7 afsluttede investeringsprojekter forventes forelagt for regionsrådet til endelig godkendelse i august 2018 Virksomhed PSP kr. Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investeringsarbejdet/-projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse BOH A Ny akutmodtagelse Afsluttet RR HGH A PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Afsluttet RR HGH A-16901/A Renovering af Sydfløjen Afsluttet RR HGH A Fondsbetalt CT-scanner Afsluttet HGH A Fondsbetalt CT-scanner Afsluttet RHP A PCSH 15 Ombygning af Platanhus Afsluttet RR CKO A Udendørs skiltning Afsluttet DSV A Køb af Skansegården Afsluttet 101

161 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -102 af 121 Investeringsoversigt kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Bispebjerg og Frederiksberg Hospital A m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet T Kræftpulje Afsluttet A Tunnelforstærkning & Fugtsikring Ikke afsluttet RR A Renovering af gavle på bygn. 60 (FRH) Afsluttet RR G Nyt Hospital Bispebjerg Ikke afsluttet G Ny Psykiatri Bispebjerg (medfin. af satspulje) Ikke afsluttet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i alt Bornholms Hospital T Lokal investeringsramme Afsluttet T Lokal investeringsramme Afsluttet A Energirenovering (CEICAD-projekt) Ikke afsluttet A Ny akutmodtagelse Afsluttet RR Bornholms Hospital i alt Steno Diabetes Center Copenhagen A Fondsfinansierede udgifter (SDCC) Afsluttet A Fondsfinansieret tilskud (SDCC) Afsluttet Steno Diabetes Center Copenhagen i alt Herlev og Gentofte Hospital A m.fl. Lokal investeringsramme A Onkologisk ambulatorium Ikke afsluttet RR A-00059/A Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Ikke afsluttet RR

162 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -103 af 121 PSP A-00068/CEJ Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse kr. Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Ikke afsluttet RR A PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Afsluttet FU Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning A (hp) - lånefinansieres Afsluttet RR A A Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur Ikke afsluttet Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling Ikke afsluttet FU A-16901/A Renovering af Sydfløjen Afsluttet A-19114/CEJ Renoveringspulje A-19115/CEJ HPFI (HE matrikel) A Fondsbetalt CT-scanner Afsluttet A Fondsbetalt CT-scanner Afsluttet A SDCC afledte udgifter - nedrivning Arkaden Ikke afsluttet Etableringsudgifter til realisering af HOPP A-19112/CEJ 2020 (Ortopædkirurgi) A Scannerindkøb via arv Ikke afsluttet A Scannerindkøb via arv Ikke afsluttet A Regionale apparaturpuljer Afsluttet G Samling af sterilcentraler, 2. etape Ikke afsluttet RR G Nyt Hospital Herlev Ikke afsluttet G Steno Diabetes Center Copenhagen Ikke afsluttet Herlev og Gentofte Hospital i alt Nordsjællands Hospital K-20108, T mv. Lokal Investeringsramme Ikke afsluttet A Renoveringspulje Afsluttet G Arkæologiske udgravninger etape 1 og etape Ikke afsluttet Etape 1: Etape 2: G /02/03 Projekteringsbevilling (projektering, byggestyring) Ikke afsluttet

163 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -104 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse G Grundkøb Ikke afsluttet Rådighedsbeløb Ikke afsluttet Nordsjællands Hospital i alt Amager og Hvidovre Hospital A Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Ikke afsluttet A Forebyggelse af skybrud HVH A Opdatering af eltavler (HPFI -relæer) T-21940, K m.fl. Lokal investeringsramme G Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Hvidovre Ikke afsluttet T Fejl vedr. gavefinansiering 750 Afsluttet Amager og Hvidovre Hospital i alt Rigshospitalet A Lokal investeringsramme Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse Udskiftning af vinduer (lånefinansieres) A Energirenovering (CEICAD-projekt) Etablering af tunnel fra centralkompleks til Nordfløjen Ikke afsluttet A Fondsdonation investeringsbevilling Ikke afsluttet Fondsdonation investeringsbevilling A (indtægt) Ikke afsluttet RR RR RR A Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb Ikke afsluttet A Dansk Hovedpinecenter - udførelse Ikke afsluttet G Det Nye Rigshospital - kvalitetsfondsbyggeri Ikke afsluttet RR RR / / /

164 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -105 af 121 PSP G G G G Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) kr. Oprindeligt budget Samlet bevilling RSR Samling af sterilcentraler, 1. etape - Bygherreomkostninger Ikke afsluttet RSR Samling af sterilcentraler, 1. etape - udførelse Ikke afsluttet RSR Samling af sterilcentraler, 1. etape - løsøre og inventar Ikke afsluttet Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet RSR Samling af sterilcentraler, 1. etape - rådighedsbeløb Ikke afsluttet G N-hus Bygherrerådgivning Ikke afsluttet G N-hus Totalrådgivning Ikke afsluttet G-2-01 m.fl. N-hus Udførelse Neurorehabilitering Ikke afsluttet N-hus Nybyggeri neurologiske patienter - G-2-99 rådighedsbeløb Ikke afsluttet BørneRiget Projektorganisation og - G forberedelse Ikke afsluttet Dato for bevillingsafgivelse RR RR RR RR RR RR G BørneRiget Byggeudgifter Ikke afsluttet G BørneRiget UFO og reserver Ikke afsluttet BørneRiget Fondsfinansierede udgifter og G indtægter Ikke afsluttet G BørneRiget Rådighedsbeløb Ikke afsluttet Rigshospitalet i alt Region Hovedstadens Akutberedskab A Lokal investeringsramme Ombygning Ballerup Anlæg Fase Ikke afsluttet A Ombygning Ballerup Anlæg Fase Ikke afsluttet ØR A IT udstyr Byggefase 2 VCT Ikke afsluttet A Licenser, nyt IT Ikke afsluttet A IT Infrastruktur Ikke afsluttet A Videokonference - Bornholm Ikke afsluttet A Opgradering af radioløsning Akutlægebiler Ikke afsluttet A Mobil Behandlingsplads Ikke afsluttet Budget A Indretning af garage Telegrafvej Ikke afsluttet 105

165 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -106 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse A Ombygning og indretning af Telegrafvej Ikke afsluttet T Akutlægebiler Afsluttet T Defibrilatorer Afsluttet Region Hovedstadens Akutberedskab i alt Center for IMT I m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet A m.fl. IT-strategi (herunder RIS/PACS) Ikke afsluttet A Udmøntning midler til udstyr på kræftområdet Afsluttet A Implementering af Landspatientregistret Ikke afsluttet A Ledelsesinformation på medicinering Ikke afsluttet Center for IMT i alt Region Hovedstadens Apotek A m.fl. Lokal investeringsramme Afsluttet Region Hovedstadens Apotek i alt Region Hovedstadens Psykiatri A Lokal investeringsramme B A S, 63501, Enestuer, PC Hvidovre Ikke afsluttet RR A Tilskud fra ISM, Enestuer PC Hvidovre Ikke afsluttet A Udvidet kapacitet PC Ballerup / Rådighed Ikke afsluttet 0 Satspuljeaftale A Samlede udgifter, Reduktion af tvang Afsluttet ØR 2014 A Tilskud fra ISM, Reduktion af tvang Ikke afsluttet A PCH14 Miljøforlig med BNS Ikke afsluttet RR A PCH13 Vedlh.& Renoveringspulje Afsluttet ØR 2014 A PCSH 15 Ombygning af Platanhus Afsluttet 943 RR

166 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -107 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse A PCSH15 Omlægn af forsyningsstruktur Ikke afsluttet RR A PC Ballerup (Etape 2) - Udførelse Ikke afsluttet RR A Renoveringspulje Afsluttet FU A PCG + BUC Glo16 - Overfaldsalarmer Afsluttet RR Ny Psykiatri Sct. Hans: Rådgiver og G konsulenthonorar Ikke afsluttet RR Region Hovedstadens Psykiatri i alt Center for Ejendomme A Energibesparende foranstaltninger BBH Ikke afsluttet RR A HPFI Ikke afsluttet RR A Etableringsudgifter til realisering af HOPP 2020 (Ortopædkirurgi) Ikke afsluttet RR A Ejendomssalg: Salg af Pæretræsdalen 10 Bornholm A Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Ikke afsluttet RR A HEH - Renoverings pulje Ikke afsluttet RR A HPFI Ikke afsluttet RR Etableringsudgifter til realisering af HOPP A (Ortopædkirurgi) Ikke afsluttet RR A SDCC forarbejder A SDCC Ombygninger Ikke afsluttet RR A Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ikke afsluttet RR A Renoveringspulje Ikke afsluttet RR A HPFI Ikke afsluttet RR A Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR A BLV Fjernvarme Højspændingssystem og forarbejder øvrige A forsyninger Ikke afsluttet RR A Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Ikke afsluttet RR

167 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -108 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse A Etablering af kølekapacitet Ikke afsluttet RR A Forsyninger - rådighedsbeløb Ikke afsluttet - A Renoveringspulje Ikke afsluttet RR / 3ØR 2016 A Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Ikke afsluttet ØR 2012 A Etablering af nye brandspjæld Ikke afsluttet RR A CEICAD Ikke afsluttet RR A BOH CEICAD Ikke afsluttet RR A Investeringsbevilling til renovering af kapel i Gentofte Ikke afsluttet RR A Indtægtsbevilling til renovering af kapel i Gentofte Ikke afsluttet (8.000) RR A Genhusning af funktioner i Rockefellerkomplekset Ikke afsluttet RR A Ombygning af Klinisk Biokemisk afd. på Herlev og Gentofte Hospital Ikke afsluttet RR A Renoveringspuljen Ikke afsluttet RR BørneRiget Bygherreudgifter (Genhusning af A Psykiatri) Ikke afsluttet RR A Udvidelse og opgradering af nødstrømsanlæg (ombygninger - Herlev) Ikke afsluttet RR A Isotopskorsten Ikke afsluttet RR A /03 Lokal investeringsramme Ikke afsluttet Center for Ejendomme i alt Sundhed Fælles A m.fl. Sundhedsplatformen A Sundhedsplatform Steno (anlæg) A Egenleverancer Sundhedsplatformen A Indtægter Region Sjælland integrationer Øvrige IT-investeringer Anskaffelse af udstyr Ikke afsluttet Ikke afsluttet Ikke afsluttet Ikke afsluttet

168 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -109 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse Mobil behandlingsplads Frasalgsomk. - Byggeret i P-hus A Lokal investeringsramme Center for HR Lokal investeringsramme Steno Fondsindtægter - Steno Diabetes Center Renoveringspulje Kræftplan IV Indkøb af apparatur A Udendørs skiltning Afsluttet A Patientvenlige danske skilte Ikke afsluttet Sundhed Fælles i alt Anlægsindtægter og tilskud A Indtægter som følge af ejendomssalg Afsluttet A Salg til Livsrum Afsluttet A Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Ikke afsluttet Tilskud til fysiske rammer i psykiatrien, der understøtter reduktion i tvangsanvendelsen Ikke afsluttet Satspuljemidler til bedre faciliteter i psykiatrien Ikke afsluttet LPR3 tilskud Ikke afsluttet Anlægsindtægter og tilskud i alt Sygehusmedicin tilskud Ikke afsluttet Samlet investeringsramme, sundhed (netto) Den Sociale Virksomhed A m.fl. Lokal investeringsramme A Modernisering af Rønnegård - etape Ikke afsluttet A Køb af Skansegården Afsluttet 109

169 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -110 af 121 PSP kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget efter 4. ØR Regnskab (dranst 3: anlæg) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 3 Akkumuleret forbrug (dranst 3) - afsluttede investeringsarbejder Akkumuleret forbrug (dranst 3) - IKKE afsluttede investeringsarbejder Regnskab (forbrug registreret på driften (dranst 1)) Forbrug før (dvs. til og med 2016) dranst 1 Status på investerings- arbejdet/- projektet Samlet bevilling Dato for bevillingsafgivelse A Køb af areal ved Kamager Afsluttet Den Sociale Virksomhed i alt Center for Regional Udvikling Center for Regional Udvikling i alt Lokal investeringsramme 50 Afsluttet Samlet investeringsramme (netto)

170 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -111 af Eventualrettigheder og -forpligtelser, herunder garantier Det er fastsat i regionsloven, at årsregnskabet, når det aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, skal indeholde en fortegnelse over regionens kautions- og garantiforpligtelser. Der medtages kun eventualrettigheder og - forpligtelser, herunder garantier, som overstiger 1. mio. kr. Leje- og leasingarrangementer Låneforpligtelser Patientforsikring Arbejdsskadeerstatninger Garantiforpligtelser mv. Movia Landsbyggefonden Verserende retssager Lejemålsforpligtelser Det selvejende tilbud Solgaven Bemærkninger Ved indgåelse af leasingaftaler med Kommune Leasing A/S har Region Hovedstaden samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale leasingtagere for de leasingkontrakter, som KommuneLeasing A/S har finansieret. Ved indgåelse af låneaftaler med KommuneKredit A/S har Region Hovedstaden samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale låntagere for de lån KommuneKredit A/S har finansieret. Region Hovedstaden har valgt at selvforsikre patientforsikring og hæfter derfor for de erstatninger, der senere måtte optræde i den anledning. Region Hovedstaden har valgt at være selvforsikrende på arbejdsskadeområdet for regionens medarbejdere og hæfter derfor for de erstatninger, der senere måtte optræde i den anledning. Der er stillet en garantiforpligtelse overfor Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og ONYX DENMARK PROPCO K/S vedr. lejemål i Fabriksparken. Desuden har regionen en hæftelse vedr. AMGROS I/S. Kommuner og regioner hæfter solidarisk for de lån som Movia optager. Den samlede låneforpligtelse for kommuner og regioner udgør 392,3 mio. kr. pr Region Hovedstadens andel af denne låneforpligtelse udgør 70,7 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden er regnskabsmæssigt neutraliseret ved afskrivning på balancekontoen (egenkapitalen). Fordringerne består, selvom de efter ministeriets regler ikke medtages i statusopgørelsen. Den nominelle værdi af lån ydet af det tidligere Hovedstadsråd udgør samlet 663,1 mio. kr. pr Ved Hovedstadsrådets nedlæggelse udgjorde andelen fra det tidligere Frederiksborg Amt og Københavns Amt 389,6 mio. kr. Indskudsandel henført til Region Hovedstaden, er 74 %. Det svarer til et indskud på 287,9 mio. kr. De typiske tilbagebetalingsregler er, at grundkapitalsindskuddene kan forventes afdraget, når de respektive boligselskabers økonomi tilsiger dette, eller efter 50 år. Regionen afventer det økonomiske udfald af klagesagen vedrørende Akuthusbyggeriet på Bispebjerg Hospital. Sagen har været forelagt for Regionsrådet i marts Der er problemer med et tidsplanskrav fra råhusentreprenøren på Nyt Hospital Herlev, hvor der ikke har kunnet opnås enighed. Sagen har været forelagt for Regionsrådet i marts Region Hovedstaden har indgået 13 huslejekontrakter, der indeholder bestemmelse om uopsigelighed. Bestemmelserne om uopsigelighed udløber i årene, 2019, 2020, 2022, 2024 og Den årlige husleje til disse lejemål udgør 40,2 mio. kr. I tilfælde af, at driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og det selvejende tilbud Solgaven ophører så vil Region Hovedstadens årlige afdrag på Solgavens prioritetsgæld forfalde til betaling. Pr udgør Region Hovedstadens afdrag på Solgavens prioritetsgæld 2 mio. kr. 111

171 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -112 af Personaleoversigt Antal fuldtidsstillinger og ansættelser på de 4 hovedkonti i : Antal fuldtidsstillinger Aktiverings- Timeløn- Elever Fondsløn- Overens- Tjeneste- Hovedkonto job nede m.m. nede komstansatte mænd Øvrige I alt Sundhed 14,6 636, , , ,6 642,0 136, ,7 Social og specialundervisning 1,2 53,9 18, ,3 30,6 20, ,6 Regional udvikling 0,2.. 1,0 215,3 1,0. 217,6 Fælles formål og administration 0,8 29,0 3,1 3,2 952,4 70,9 42, ,3 Regionen total 16,8 719, , , ,6 744,4 199, ,2 Denne statistik er dannet 12. marts 2018 I opgørelsen indgår alle ansættelsesformer - dvs. overenskomstansatte, tjenestemænd, timelønnede, aktiveringsordninger, elever og fondsaflønnede. Antal ansættelser pr. 31. december Aktiverings- Timeløn- Elever Fonds- Overens- Tjeneste- Hovedkonto job nede m.m. lønnede komstansatte mænd Øvrige I alt Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Regionen total Denne statistik er dannet 12. marts 2018 I opgørelsen indgår alle ansættelsesformer - dvs. overenskomstansatte, tjenestemænd, timelønnede, aktiveringsordninger, elever og fondsaflønnede. 112

172 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -113 af 121 Forbrug for samlede personaleomkostninger bogført under gruppering 010 Personale Aktivitetsområde Personaleomkostninger grp kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration I alt Art Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab Regnskab 2016 Regnskab 0.3 Pensionshensættelser vedr. tjenestemænd Feriepenge Hovedart 1 Lønninger Hovedart 2 Varekøb Hovedart 4 Tjenesteydelser Hovedart 5 Tilskud og overførsler Hovedart 7 Indtægter I alt Regionen har afholdt yderligere personaleomkostninger for ca. 51 mio. kr., der er bogført under kvalitetsfondsprojekterne (dvs. som anlægsudgifter (dranst 3)). Dette indgår ikke i ovenstående sammenligningstal. 113

173 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -114 af 121 Bilag 1 - Uforbrugte eksterne midler Koncerndirektionen tilsluttede sig tilbage i marts 2009 Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv. Af disse fælles retningslinjer, gældende for alle i Region Hovedstaden, fremgår det bl.a., at ikke forbrugte eksterne midler i et regnskabsår skal kunne identificeres og overføres til efterfølgende regnskabsår via balancen. I Region Hovedstaden registreres uforbrugte eksterne midler som kortfristet gæld på IMfunktion ultimo regnskabsåret. Fra 2014 overføres uforbrugte midler til status på F-PSPniveau. Midlerne genbevilges på F-PSP-niveau som budgetkorrektion i nyt år. Ved udgangen af 2010 var der uforbrugte eksterne midler for 990 mio. kr., og der har siden været en jævn stigning frem til 2015 med et lille fald i 2016, mens de igen er steget ultimo, hvor de uforbrugte eksterne midler beløber sig til 1.656,9 mio. kr. Det svarer til stort set regionens beholdning af likvide aktiver ultimo, der uden de uforbrugte eksterne midler udgør -499,8 mio. kr. mens i alt inkl. de uforbrugte eksterne midler udgør 1.157,1 mio. kr. Som udgangspunkt er det den enkelte virksomhed eller det enkelte koncerncenter, der modtager tilskudsmidlerne fra eksterne tilskudsgivere. Det er således virksomheden, der er projektudøver, og disponerer over tilskudsmidlerne, inden for de rammer som regionens fælles retningslinjer og tilskuddet fra den eksterne tilskudsgiver fastsætter. Hele kr. Primo Bevægelse netto Ultimo Heraf eksternt finansierede forskningsmidler ultimo Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Hospitaler i alt Region Hovedstadens Akutberedskab Center for HR Center for Sundhed Steno Diabetes Center Copenhagen Region Hovedstaden i alt Der er i samlet modtaget mio. kr. som eksterne midler. 114

174 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -115 af 121 Bilag 2 Deponerede midler Hele kr. Lejemål Dep. Dato for første frigivelse Beslutning i regionsrådet Københavns Biocenter (Bartholin Inst. og Finsenslaboratoriet) (2006) Nimbusparken (Peter Bangs Vej) (2006) Deponering vedr. mammografiscreening. Lejemål på Herlev Hospital Deponering vedr. indledende anlægsarbejder på Herlev Hospital som følge af hospitalsplanen aug okt-07 Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Rigshospitalets distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Glostrups distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. (Ishøj, Vallensbæk, og Høje Tåstrup). Lejekontrakt til Region Hovedstadens Psykiatri, Lejemålet Kristineberg 3, 2100 København Ø Lejemål til interimsforanstaltninger, Rigshospitalet. Lejemål i Aldersrogade 6 C Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Vibeholmsvej 17 i Brøndby Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup- 2.etape Lejekontrakt til Psyk Center Glostrups distriktspsykiatriske aktiviteter m.v. (Albertslund, Glostrup og Rødovre) Lejekontrakt Psykiatrisk Center Hvidovre - Gammel Kongevej 33, København feb apr apr sep dec maj jun mar-10 Psykiatrisk Center Ballerup - Gladsaxe Møllevej Søborg mar-10 Supplerende lejemål Borgervænget jun-12 Lejemål til OPUS team I apr-13 Supplering af regionens lejemål i Borgervænget til Center for IT, Medico og Telefoni Lejemål til forsknings- og innovationsaktiviteter (Parken Øster Alle 56) sep dec-13 Lejemål til Rigshospitalets journalarkiv maj-14 Udvidelse af lejemål på Borgervænget nov-14 Lejemål til infektionsmedicinsk forskningscenter (Persimune), Parken, P.H. Langs Allé feb-15 Donationslager, Glostrup april-16 Sundhedsplatform, Lyngbyvej (midlertidigt.lejemål forlænget ud over 3 år forventet ophørt ultimo 2018) Deponering lejemål i alt april-16 OPP Glostrup Køle- og nødstrøm (leasingfinansieret) nov-14 Behov for deponeringer i alt (ekskl. Kvalitetsfondsbyggeri)

175 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -116 af 121 Hele kr. Deponerede midler (ekskl. Kvalitetsfondsbyggeri) Dep. Obligationer markedsværdi Indestående bankkonto Faktisk Deponeringer i alt (ekskl. Kvalitetsfondsbyggeri) Det deponerede beløb overstiger kravet med 15,4 mio. kr., idet der ikke er reguleret for ophør af lejemål i Forskerparken COBIS samt renteindtægter ultimo året. Der vil medio 2018 blive foretaget en tilpasning svarende til de faktiske forhold. Hele kr. Deponerede midler Dep. Deponeret vedr. indtægt ved salg af Helsingør Hospital i I alt Hele kr. Kvalitetsfondsmidler Akkumuleret Dep. 900 Renter af hensatte beløb Hensættelser vedr. kvalitetsfonden Overført til projektspecifik egenfinansiering Tilskud vedr. kvalitetsfonds-investeringer Lån vedr. kvalitetsfonds-investeringer Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer Kvalitetsfondsmidler i alt Hele kr. Kvalitetsfondsmidler Dep. Bankindskud Obligationsporteføljer 0 Periodisering Kvalitetsfondsmidler i alt

176 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -117 af 121 Bilag 3 - Langfristet gæld Hele kr. Oprindelig hovedstol Udløbsdato Nom. Rente Primo Bevægelse Ultimo Selvejende institutioner med driftsoverenskomst ,46 % p.a Kommunekredit Lånenr Udlån model A* - fast rente ,14% Lånenr Udlån model A *** - fastrente ,40% Lånenr Udlån model A**** - fastrente ,35% Lånenr Udlån model A****' - fastrente ,68% Lånenr Udlån model A** fastrente ,42% Lånenr KKbasis ,26% Lånenr Kkbasis ,54% Lån til fast rente Variabel forrentet lån Lånenr Udlån model A DKK-ECP6M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lån til variabel rente Kommunekredit i alt Lånenr Kamager ,22% Langfristet gæld ældreboliger Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Lånenr Udlån model A DKK-ECP3M Gæld vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne Gæld total ekskl. Leasing Gæld vedrørende finansielt leasede teknisk anlæg Samlet langfristet gæld Der er foretaget renteswap aftaler på 6 lån. Hele kr. Restgæld på lån Startdato Udløbsdato Markedsværdi ultimo Renteswap ND Nordea kontrakt nr / )* Renteswap ND Nordea kontrakt nr / )** Renteswap ND Nordea konraktnr / )*** Renteswap ND kontrakt nr / ***** Renteswap KK kontrakt nr. S2012Z88949**** I alt Renteswap KK kontrakt nr. S16Z22640** Årsopgørelsen oplyser om lån og swaps, som er udbetalt eller har startdato inden opgørelsesperiodens udløb. Der er indgået renteswap som løber fra 27. februar 2018 og frem til udløb i februar

177 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -118 af 121 Bilag 4 Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner Virksomheder Anlægsaktiver (hele kroner) Primo Ultimo Amager og Hvidovre Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Bornholms Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Steno Diabetes Center Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler I alt Herlev- Gentofte Hospitaler Rigshospitalet Glostrup Nordsjællands Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Region Hovedstadens Apotek Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt

178 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -119 af 121 Virksomheder Anlægsaktiver (hele kroner) Primo Ultimo Region Hovedstadens Akutberedskab Sundhedsområdet, fælles HR It, Medico og Telefonivirksomheden Byggesagsstyring Region Hovedstadens Psykiatri Den Sociale Virksomhed Sekretariat Kommunikation Regional Udvikling og Miljø Center for Ejendomme Administration Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler I alt Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler I alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt I alt Region Hovedstaden

179 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -120 af 121 Immaterielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder Virksomhed (hele kroner) Primo Ultimo Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev Gentofte Hospital Amager og Hvidovre Hospital Rigshospitalet Glostrup Region Hovedstadens Akutberedskab IMT Region Hovedstadens Psykiatri Administration I alt Region Hovedstaden

180 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 1 - Side -121 af

181 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -1 af 7 Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge Hillerød Opgang C Afsnit stueetagen Til: Forretningsudvalget 10. april 2018 Telefon Direkte Mail finans.center-foroekonomi@regionh.dk Web Dato: 20 marts 2018 Uddybelse af enkelte ord ifm. regnskab Center for Økonomi har udarbejdet dette notat, hvori enkelte centrale ord i regnskabet er uddybet. Notatet tager udgangspunkt i henvendelser fra det politiske niveau, hvor nogle konkrete ord ønskes uddybet. Hvad består regionens årsregnskab af? Årsregnskabet i Region Hovedstaden består bl.a. af en resultatopgørelse, en balance, tilhørende noter samt en pengestrømsopgørelse. Der er krav om, at regnskabet skal aflægges efter omkostningsbaserede principper. Hvad betyder omkostningsbaseret? Både staten, kommuner og regioner er overgået til at anvende omkostningsprincipper ifm. budgetlægning og regnskabsføring. Til forskel fra det udgiftsbaserede princip, hvor der tages udgangspunkt i hvornår en udgift er afholdt, så betyder det omkostningsbaserede princip, at alle omkostninger medtages, og derefter fordeles over en periode. Endvidere tillægges følgeomkostninger (som fx andel af apparatur, medarbejdernes pensionsforpligtigelse mm.) også. Fx vil udgiften til indkøb af en scanner deles over det antal år som scanneren anvendes, og vil efter de omkostningsbaserede principper ikke alene belaste det år, hvor udgiften er afholdt (hvor man har betalt for scanneren). Endvidere vil følgeudgifter som fx apparaturets og bygningernes afskrivninger og medarbejderes pensionsforpligtigelse indgå i beregningerne. Følgeomkostningerne kaldes også omkostningselementer. Hvad er en resultatopgørelse? Resultatopgørelsen giver en oversigt over regionens samlede driftsomkostninger samt de samlede drifts- og finansieringsindtægter i regnskabsåret. En resultatopgørelse kan principielt også opstilles for en kortere periode (fx et kvartal eller et halvår), men i Region Hovedstaden udarbejdes resultatopgørelsen kun en gang om året i forbindelse med årsregnskabet. De samlede driftsomkostninger består dels af en række udgifter (løn og øvrig drift mv.) samt nogle omkostningselementer (afskrivninger, feriepenge mv.).

182 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -2 af 7 Resultatopgørelsen består af en venstre (debet) side og en højre (kredit) side. Omkostningerne føres i debetsiden, mens indtægterne føres i kreditsiden. Forskellen mellem de samlede omkostninger og de samlede indtægter er udtryk for årets resultat (nettoresultat). Hvis de samlede omkostninger er større end de samlede indtægter, er der tale om et (regnskabsmæssigt) underskud. Omvendt er der, hvis de samlede indtægter er større end de samlede omkostninger, tale om et (regnskabsmæssigt) overskud. En simpel resultatopgørelse af regnskab kan have følgende udseende: Resultatopgørelse for perioden 1. januar 31. december Omkostninger (mio. kr.) Indtægter (mio. kr.) Personaleomkostninger Driftsindtægter Afskrivninger 900 Takstbetalinger Øvrige udgifter Finansieringsindtægter Renteindtægter 52 Samlede omkostninger Samlede indtægter Årets resultat +434 Nettoresultatet udviser et overskud på 434 mio. kr. Hvad betyder mindreforbrug og hvad betyder mindreindtægt? Ordet mindreforbrug anvendes, hvis de samlede omkostninger har været lavere end forventet i det korrigerede budget. Når der står mindreindtægt hentydes der til, at indtægterne har været lavere end forventet i budgettet. Når resultatopgørelsen er opstillet, og man således har redegjort for det forløbne års aktiviteter, skal regionens økonomiske situation ved årets slutning opgøres. Det sker ved opstilling af en balance. Hvad er årsregnskabets balance? Formålet med balancen er at vise regionens aktiver og passiver opgjort ultimo regnskabsåret. Balancen viser altid den økonomiske situation primo året (dvs. 1. januar) og ultimo året (dvs. 31. december). De beløb der står primo år 2, skal svare til de beløb der står ultimo år 1. Aktiver og passiver skal altid balancere, dvs. summen af aktiverne skal svare til summen af passiverne (inkl. egenkapitalen). Ligesom resultatopgørelsen består også balancen af en venstre (debet) side og en højre (kredit) side. Debetsiden viser, hvorledes den i regionen bundne kapital er anvendt til fx varelagre, bygninger, inventar, teknisk udstyr, likvide beholdninger (som fx indestående i banker) mv. Disse poster udgør regionens aktiver. Side 2

183 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -3 af 7 Kreditsiden viser, hvorledes den i aktiverne bundne kapital er finansieret, hvilket kan ske ved at man har lånt penge, eller selv har pengene (egenkapitalen). Disse poster kaldes samlet for regionens passiver. En simpel balance kan have følgende udseende: Balance pr. 31. december Aktiver (mio. kr.) Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital Debitorer Kreditorer (leverandørgæld) Varebeholdninger 412 Anden gæld Likvide beholdninger (bank mv.) Aktiver i alt Passiver i alt Note: Summen af aktiver skal altid være det samme som summen af passiver. Samlet gæld Et anlægsaktiv er et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Dette kan fx være vores hospitalsbygninger og apparatur. Debitorer er dem som skylder regionen penge (hvilket kan være af kortere eller længere varighed). Omvendt med kreditorer. Her er der tale om dem som regionen skylder penge, hvilket tilsvarende kan være kortere eller længerevarende. Varebeholdninger svarer til den beholdning af varer pr. 31. december som regionen har. Varebeholdningerne vil indgå i det efterfølgende års aktivitet, som led i at producere ydelserne (behandle patienterne mm.). Det vedrører regionslageret og lageret på apoteket. Egenkapitalen skal altid være positiv, før der kan være tale om en sund virksomhed. Ellers har man mere gæld, end man har aktiver. Hvad betyder det, når anlægsaktiver måles til kostpris? At måle anlægsaktiver til kostpris betyder, at vores anlægsaktiver opgøres til den værdi som aktivet har, når alle former for omkostninger er indregnet i aktivets værdi, da man producerede aktivet. Dvs. at alle udgifter er indregnet i aktivets værdi på det tidspunkt, hvor aktivet blev dannet/produceret/købt. Kostprisen vil ikke svare til genanskaffelsesprisen, som er den pris der skal betales, hvis man skal genanskaffe aktivet. Denne pris kan både være lavere og højere end kostprisen. Hvad sker der når et aktiv op- eller nedskrives? Hvis et aktiv bliver mere værd skal der ske en opskrivning af aktivets værdi. Hvis en bygning fx bliver 1 mio. kr. mere værd, sker der en opskrivning med 1 mio. kr. Hvis et aktiv derimod bliver mindre værd, skal aktivet nedskrives. Side 3

184 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -4 af 7 Op- og nedskrivninger sker dog yderst sjældent. Op- og nedskrivningerne af aktiverne sker altid for at afspejle aktivernes reelle værdi. Der er dog også forskellige principper til at værdiansætte (se bl.a. bemærkning vedr. kostpris). Det er vigtigt, at det tydeliget fremgår, hvis man skifter opgørelsesprincipper, så det er tydeligt for regnskabslæseren (og læsere af andre økonomiske redegørelser), om en ændring af aktivernes værdier skyldes en reel værdiændring, eller alene metoderne man har brugt til at værdiansætte. Hvad er aktivets afskrivning? I modsætning til op- og nedskrivninger, afspejler afskrivningen aktivets forbrug. Der kan også være tale om en teknologisk forældelse, der skal indregnes. Fx vil en bygning, der vurderes at kunne holde (med alm. vedligeholdelse) i år, skulle afskrives i samme periode, og dermed påvirke regnskabsresultatet i hvert af de år, og ikke i det år, hvor bygningen er købt, hvis regnskabet opgøres efter de omkostningsbaserede principper. Hvad betyder det når noget hensættes i balancen? Når et beløb er hensat i balancen er der tale om at der er nogle udgifter (eller indtægter) der indgår i balancen. Hvis der er tale om en udgift der hensættes i balancen, betyder det, at det på opgørelsesdagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse som vil medføre et økonomisk træk på regionens økonomiske ressourcer i de kommende år. Hensættelserne i regnskab er formindsket med 150 mio. kr. til mio.kr. Hensættelserne består især af fremtidige udgifter som skal afholdes vedr. tjenestemandspensionsforpligtelsen. Hvad viser en pengestrømsopgørelse? Udover resultatopgørelse og balance (samt noter til resultatopgørelse og balance) indeholder årsregnskabet også en pengestrømsopgørelse, jfr. kravene fra ministeriet, der er beskrevet i Budget- og regnskabssystem for regioner. Formålet med pengestrømsopgørelsen er at vise pengestrømmen fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Pengestrømsopgørelsen viser desuden regnskabsårets forskydning i likvider (pengebeholdning) samt likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Hvorfra kommer finansieringsindtægterne? Finansieringsindtægter består af: Bloktilskud fra staten Udviklingsbidrag fra kommunerne Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne Objektive finansieringsbidrag (socialområdet og specialundervisning) Side 4

185 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -5 af 7 Hvad er en bevilling? Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra regionsrådet til at afholde udgifter til et nærmere angivet formål eller oppebære indtægter af en nærmere angivet art inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de generelle og/eller specielle vilkår, hvorunder bevillingen er givet/meddelt. Hvem kan give en bevilling (i regionerne)? Regionsrådet kan give bevillinger, og har ikke mulighed for at delegere bevillingsmyndigheden. Region Hovedstadens økonomi er inddelt i tre overordnede områder: Sundhedsområdet Regional udvikling Social- og specialundervisningsområdet. De tre områder finansieres særskilt og skal være i balance hver for sig. Den omkostningsbaserede regnskabsoversigt i årsregnskabet er opdelt på regionens i alt 22 driftsmæssige bevillingsområder og giver overblik over, om den enkelte bevilling er overholdt. På sundhedsområdet er der 16 bevillingsområder, svarende til at hvert hospital, Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed, Center for HR, Center for It, medico og telefoni, Center for Ejendomme, Sygehusbehandling uden for regionen, Fælles driftsudgifter samt Praksisområdet hver udgør et bevillingsområde. Regional udvikling er opdelt på fire bevillingsområder, administration er et bevillingsområde, og det sociale område er et bevillingsområde. Driftsbevillinger gives som en ramme til dækning af udgifter, indtægter, omkostningselementer samt statsrefusion. Der afsættes endvidere virksomhedsspecifikke, lokale investeringsrammer. Det finansielle område er opdelt i fire bevillingsområder. Heraf to vedrørende renter (renteindtægter og renteudgifter), ét vedrørende finansiering på sundhedsområdet (kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag, statsligt aktivitets-afhængigt bidrag og statsligt bloktilskud til sundhed), og ét vedrørende finansiering af regional udvikling (kommunalt udviklingsbidrag og statsligt bloktilskud til regional udvikling). Øvrige finansielle poster (forskydninger i kassebeholdningen, finansforskydninger, afdrag på lån og lånoptagelse) fremgår af balance og pengestrømsopgørelse. Bevilling til afdrag på lån og optagne lån opnås ved regionsrådets godkendelse af pengestrømsopgørelsen. Brutto- og nettobevillinger Hvornår gives hvad? Bevillinger kan i henhold til Social- og Indenrigsministeriets regler afgives enten som bruttobevillinger eller som nettobevillinger. Side 5

186 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -6 af 7 En bruttobevilling vil sige, at der gives såvel en omkostningsbevilling som en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb mulighed for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling fra regionsrådet anvendes til forøgelse af omkostningerne. En nettobevilling vil sige, at regionsrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoomkostningerne, dvs. omkostninger fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af omkostningerne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra regionsrådet. Regionens hospitaler og virksomheder er nettostyrede således, at der styres på en nettoramme. Bevillinger vedrørende de finansielle poster på hovedkonto 5 (renter m.v.) og hovedkonto 6 (beholdningerne) afgives som bruttobevillinger. Hvem er bevillingshavere? Regionsrådet giver en bevilling til fx et hospital, som herefter er bevillingshaveren. I løbet af budgetåret sker der tilpasninger af bevillinger. Dette sker ift. årets fire økonomirapporter (også benævnt som ØR). Tilpasninger kaldes også tillægsbevillinger og kan være såvel positive som negative. En bevilling til fx et hospital gives/meddeles som en samlet omkostningsbevilling. Indeholdt i denne bevilling er derfor alle hospitalets udgifter, indtægter og omkostningselementer. Man kan derfor sige, at spørgsmålet om bevillingsoverholdelse alene er et spørgsmål om, hvorvidt bundlinjen er overholdt. Udgiftselementer Indtægter Omkostningselementer Samlet omkostningsbevilling Lønudgifter Øvrige driftsudgifter = Driftsudgifter i alt Indtægter = Nettodriftsudgifter i alt Forskydning i hensættelse til tjenestemænd Hensættelse til tjenestemandspensioner Afskrivninger Lagerforskydning = Omkostningselementer i alt = Samlet omkostningsbevilling (nettoresultat) Væsentlige økonomiske forskelle mellem økonomiaftalen og regionens bevillinger. Når der i regionens økonomiske styring ofte er særligt fokus på nettodriftsudgifterne (de øverste grå felter i ovenstående tabel), skyldes det, at økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen indgås efter udgiftsbaserede principper. Omkostningselementerne indgår således ikke som en del af økonomiaftalen. Som region kan Side 6

187 Punkt nr. 7 - Årsregnskab Bilag 2 - Side -7 af 7 man derfor godt have overholdt økonomiaftalen, samtidig med at man har et regnskabsmæssigt resultat, der udviser et underskud, fordi der er tale om forskellige principper. Det ændrer imidlertid ikke på, at omkostningselementerne sammen med det udgiftsbaserede regnskab (de grå felter) indgår som en del af spørgsmålet om der er bevillingsoverholdelse (eller bevillingsoverskridelse) i et givent år. Den samlede omkostningsbevilling er af styringsmæssige hensyn opdelt i en række budgetposter. Hospitalerne får således ud af den samlede omkostningsbevilling tildelt et budget til løn, et budget til øvrig drift, et budget til indtægter samt et budget til omkostningselementerne. Tilsammen udgør disse budgetposter den samlede (omkostnings)bevilling. Der følges ifm. økonomiopfølgningerne (1. 4. ØR) op på de enkelte budgetposter. Hvad er dranst? Begrebet dranst er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dranst 1 = Drift Dranst 2 = Statsrefusion Dranst 3 = Anlæg Dranst 4 er Renter, Dranst 7 er Finansiering. Aktiver er dranst 8 og Passiver er dranst 9. Aktiver og Passiver udgør status, og dermed de sidste to bogstaver i dranst. Dransten anvendes ifm. konteringen, og er autoriseret, dvs. den kan ikke fraviges, når der konteres. Hvem sætter kravene til regnskabet? Der er fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fastlagt minimumskrav til formen, indholdet og begreber der anvendes, ved aflæggelse af årsregnskabet. Der er også mulighed for at medtage yderligere oplysninger i regnskabet. Reglerne findes i Budget- og regnskabssystem for regioner. Revision af årsregnskabet Reglerne til revisionen af regionens årsregnskab er beskrevet i regionsloven 23, 28 og 29, og uddybet i kapitel 4, i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det følger af bestemmelserne, at regionsrådet skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionen skal være sagkyndig og uafhængig, og vil bl.a. påse at regionen har efterlevet reglerne til regnskabsførelse og regnskabsaflæggelse som er fastsat af ministeriet. I Region Hovedstaden har vi altid valgt en statsautoriseret revisor, hvilket har indgået som et af kravene i udbudsmaterialet. Side 7

188 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -1 af økonomirapport - April 2018 Region Hovedstaden

189 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -2 af 73 KAPITEL 1: SAMMENFATNING KAPITEL 2: BEVILLINGSOMRÅDER 2.1 Amager og Hvidovre Hospital 2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2.3 Bornholms Hospital 2.4 Herlev og Gentofte Hospital Steno Diabetes Center Copenhagen 2.5 Nordsjællands Hospital 2.6 Region Hovedstadens Psykiatri 2.7 Rigshospitalet 2.8 Region Hovedstadens Akutberedskab 2.9 Region Hovedstadens Apotek 2.10 Center for IT, Medico og Telefoni 2.11 Center for HR 2.12 Center for Ejendomme 2.13 Sygehusbehandling uden for Regionen 2.14 Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet 2.16 Social- og specialundervisningsområdet 2.17 Regional Udvikling Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling 2.18 Administration KAPITEL 3: INVESTERINGSBUDGET Kvalitetsfondsprojekter Øvrige projekter KAPITEL 4: INDTÆGTER TIL SUNDHEDSOMRÅDET OG FINANSIELLE POSTER 4.1 Indtægter til sundhed 4.2 Finansielle poster

190 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -3 af 73 Fire gange om året udarbejder Region Hovedstaden en økonomirapport, der giver regionsrådet overblik over udviklingen i aktiviteter og udgifter inden for alle regionens områder i indeværende år: Sundhed Social- og specialundervisningsområdet Regional udvikling Dette er den 1. økonomirapport (bilag 1), udarbejdet i marts måned, i Region Hovedstaden. Rapporten indeholder prognoser for den økonomiske udvikling resten af året og redegør for, hvorvidt udgifterne forventes at holde sig inden for budgettet og det loft for regionens udgifter, som staten har fastlagt. Desuden indeholder rapporten administrationens forslag til økonomiske dispositioner, som regionsrådet kan foretage. Prognoserne for 2018 er udarbejdet på baggrund af det forventede regnskab for og forventningerne til 2018 med udgangspunkt i forbruget for januar måned. Prognoserne er derfor generelt behæftet med en vis usikkerhed. Økonomirapporten består af fire dele, hvor nærværende er første del. Anden del hedder 1. økonomirapport 2018 Bilag 2 og indeholder overblik over samtlige bevillingsændringer. Tredje del hedder Genbevillingsgrundlag 2018 og indeholder overblik over alle genbevillinger fra til I bilag 4 redegøres for forslag vedr. udmøntning af midler til nye behandlinger. Som led i indsatsen for at gøre økonomirapporten mere læsevenlig er der i denne rapport bl.a. indarbejdet et nyt afsnit vedr. aktivitet og sammenfatningen er generelt forkortet. Der er endvidere anvendt tekstbokse til at uddybe udvalgte begreber. Den aktuelle opgørelse af aktiviteter og økonomi viser, at Region Hovedstaden forventer at overholde sit budget på sundhedsområdet for Status pr. marts måned er, at regionen på en række modsatrettede poster samlet set forventer at bruge 9 mio. kr. mere end budgetteret. Der forventes bl.a. merudgifter vedr. praksisområdet og medicin på hospitaler mens der forventes mindreudgifter vedr. momsafregning af patienter på private hospitaler og respiratorpatienter. Udgiftsloftet, der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2018, udgør mio. kr., og forventes overholdt.

191 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -4 af 73 På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne på baggrund af tidsforskydninger i de seneste år at overstige det aftalte niveau for 2018 på 754,6 mio. kr. vedr. sundhedsområdet. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning. Den primære udfordring i 2018 bliver fortsat hospitalernes aktivitet, som har været reduceret i en længere periode i kølvandet på implementering af Sundhedsplatformen. Dette har potentielt konsekvenser både i forhold til statslig finansiering, kommunal medfinansiering og indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. Udviklingen vedr. aktivitet uddybes nedenfor i afsnittet Aktivitet på sundhedsområdet. I forbindelse med 4. økonomirapport blev der truffet beslutning om følgende dispositioner vedr. 2018: Etablering af garantiafdelinger 20 mio. kr. Lægesekretærer 22 mio. kr. Videreførelse af bæltefrie afsnit i psykiatrien 5 mio. kr. Midlerne udmøntes teknisk i forbindelse med nærværende økonomirapport. Særligt vedr. garantiafdelingerne kan det oplyses, at midlerne er udmøntet til etablering af i alt 5 garantiafdelinger inden for neurologi, kardiologi, ortopædkirurgi, radiologi samt Øre-, næse og halskirurgi. Alle afdelingerne går i drift i løbet af april og maj 2018 og de 5 afdelinger opfylder alle præmissen om, at prisen ikke må overstige referencepriser i private tilbud. Der er afsøgt muligheder for etablering af garantiafdeling vedr. kirurgi, men omkostningerne ved denne overstiger udgifterne til behandling på private hospitaler. Det høje omkostningsniveau skyldes bl.a. at den fysiske kapacitet på Amager og Hvidovre Hospital er så presset at eventuel meraktivitet må gennemføres i weekenden. Garantiafdeling vedr. kirurgi er derfor udgået af forslaget og midlerne anvendes til behandling af patienter på de øvrige garantiafdelinger. I overensstemmelse med regionens takststyringsmodel er hospitalernes indtægtsbudgetter for 2018 vedr. fremmede patienter justeret svarende til -niveauet. På baggrund af væsentlig samlet mindreaktivitet i udgør justeringen en samlet udgift på i alt 230 mio. kr. Dette er dels finansieret af den budgetterede buffer vedr. mindreindtægter på 90 mio. kr. og dels fremrykkede medicinindkøb på 170 mio. kr., som blev gennemført i slutningen af. Dermed resterer 30 mio. kr. af midlerne vedr. fremrykket medicinindkøb. Det foreslås, at der udmøntes følgende midler til kapacitetsudvidelser og renovering: Etablering af ECMO-behandling (akut behandling af patienter med hjerte- og lungesvigt) på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 20 mio. kr. Øget kapacitet vedr. trombektomi inden for en ramme på op til 10 mio. kr. Trombektomi er et kirurgisk indgreb, hvor en blodprop i hjernen enten fjernes eller opløses.

192 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -5 af 73 Øget kapacitet vedr. mammografi/brystkræftscreening på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 5 mio. kr. Øget kapacitet vedr. fødsler inden for en ramme på op til 10 mio. kr. Øget kapacitet vedr. psykoterapeutiske ambulatorier, hvor der behandles patienter med angst, OCD, drepression, PTSD, personlighedsforstyrrelser og AdHd 4 mio. kr. Samling af neurologiske funktioner på Rigshospitalets to matrikler, 10 mio. kr. (engangsmidler) Renovering af facader, overflader og patientnære områder på hospitalerne, 15 mio. kr. (engangsmidler) Udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien, 5 mio. kr. (engangsmidler) I forbindelse med 1. økonomirapport foreslås endvidere udmøntet i alt 26 mio. kr. til nye behandlinger herunder udredning og behandling af søvnapnø, analyser vedr. lymfekræft og neuromonitorering. Dette er uddybet i bilag 4. Ud over ovennævnte dispositioner er der i forbindelse med 1. økonomirapport indarbejdet en række overvejende tekniske korrektioner i budgettet. Samtlige korrektioner fremgår af oversigterne i bilag 2. Hospitalerne og psykiatrien har stor opmærksomhed på økonomistyringen, bl.a. på baggrund af den betydelige omstilling, som implementeringen af Sundhedsplatformen indebærer. Hospitalerne forventer samlet set et mindreforbrug på ca. 98 mio. kr. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes et mindreforbrug på ca. 98 mio. kr. primært vedr. opsparing til flytninger og opfyldelse af effektiviseringskravet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Bornholms Hospital viderefører underskud på 6,7 mio. kr. fra, som skal afdrages over tre år. Dette giver hospitalet nogle opgaver, som skal løses i budget Bornholms Hospital forventer at opnå balance. Alle øvrige hospitaler forventer balance. Den forventede afvigelse på 98 mio. kr. indgår ikke i den samlede prognose for regionens økonomi idet midlerne forudsættes overført til næste budgetår. I dette afsnit redegøres for udviklingen i regionens aktivitet på sundhedsområdet.

193 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -6 af 73 Aktiviteten opgøres dels for regionen samlet set bl.a. til opgørelse af statslig aktivitetsbaseret finansiering og dels for regionens enkelte sygehuse, hvor aktiviteten måles i forhold til det enkelte hospitals præstationsbudget. Aktiviteten måles i sygehusudskrivninger, ambulante besøg og DRG-produktionsværdi (se tekstboks). En sygehusudskrivning er en udskrivning af en indlagt patient fra et hospital. En overflytning mellem to afdelinger på samme hospital tælles ikke med og betegnes i stedet som en afdelingsudskrivning. Et ambulant besøg er en konsultation på et hospital uden indlæggelse. Resultatet i : I forbindelse med 4. økonomirapport blev den forventede produktion i vurderet i forhold til aktivitetsbudgettet og indtjening af den statslige aktivitetspulje samt indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner. Der blev på det tidspunkt forventet en mindreproduktion i forhold til hospitalernes præstationsbudget på ca. 1,4 mia. DRG kr., hvilket ville medføre, at der ikke skete optjening af statslig aktivitetspulje svarende til et tab på 430 mio. kr. Derudover skønnedes mindreindtægter vedr. patienter fra andre regioner på ca. 300 mio. kr. En vedvarende indsats vedr. registrering og politisk prioritering af bl.a. 30 mio. kr. i efteråret til udvikling af sundhedsplatformen, har medført væsentlige forbedringer. Der forventes nu optjent ca. 300 mio. kr. af den statslige aktivitetspulje, hvorved tabet reduceres til ca. 130 mio. kr. I dette tal indgår dog væsentlig usikkerhed idet der afventes ministeriets tilbagemelding vedr. korrektioner grundet omlægning af behandlinger (baselinekorrektioner). Mindreindtægterne er forbedret til ca. 230 mio. kr. Der pågår fortsat arbejde med løsning af tekniske udfordringer og registrering. Udviklingen er opsummeret i nedenstående tabel: DRG-taksterne udtrykker de landsgennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter inden for hver DRGgruppe (sygdomsgruppe). Den samlede produktionsværdi i DRG kr. udtrykker den summerede værdi af alle ydede patientbehandlinger (sygehusudskrivninger og ambulante besøg). Økonomiske konsekvenser af Forventning ved Aktuel Forbedring mindreaktivitet (mio. kr.) 4. ØR forventning Statslig aktivitetspulje Indtægter (udenregionale ptt.) I alt Samlet er de økonomiske konsekvenser vedr. mindreaktiviteten i således forbedret med 370 mio. kr. siden 4. økonomirapport. Forventninger til 2018: Hospitalerne er i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen fortsat udfordret med hensyn til opnåelse af aktivitetsmålene og der er usikkerhed om aktivitetsniveauet. Dette medfører usikkerhed vedrørende indtægter fra behandling af patienter fra andre regioner, samt finansiering fra det statslige aktivitetsafhængige bidrag. Der arbejdes intensivt på at sikre øget aktivitet og korrekt registrering af gennemførte behandlinger. Samlet regional aktivitet Den samlede regionale aktivitet omfatter alle sundhedsydelser til regionens borgere uanset om disse behandles på regionens egne hospitaler, private sygehuse eller på hospitaler i andre regioner.

194 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -7 af 73 Produktionen opgøres i DRG-produktionsværdi og sammenholdes med den statslige baseline/produktionsbudget for Region Hovedstaden inkl. eventuelle korrektioner. Der foreligger endnu ikke konkrete prognoser eller statslig baseline vedr. regionens samlede aktivitet i På baggrund af den positive udvikling i slutningen af og den fortsatte indsats vedr. aktivitet og registrering forventes foreløbig aktivitet svarende til fuld udmøntning af den statslige aktivitetspulje. Den samlede produktion inkl. korrektioner for omlægning af behandling forventes at ligge ca mio. DRG kr. over den statslige baseline, svarende til det niveau som er påkrævet for at sikre fuld udmøntning af den statslige pulje på 436 mio. kr Forventet regional aktivitet 2018 Produktionsværdi (mio. DRG kr.) Fuld indtjening af statslig pulje Ingen indtjening af statslig pulje I forhold til kommunal medfinansiering vurderes det, at regionen opnår den budgetterede finansiering. Statslig pulje Korrigeret statslig baseline Forventet produktion Hospitalernes aktivitet I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Hospitalernes præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport. På social- og specialundervisningsområdet forventes balance i 2018, dvs. overholdelse af budgettet. Inden for Regional Udvikling forventes ligeledes balance i 2018, dvs. overholdelse af budgettet. Administrationens seneste prognose for afvigelser fra budget på sundhedsområdet er vist i den følgende tabel. Hospitalernes forventede afvigelser er som udgangspunkt ikke medtaget i opgørelsen idet mer-/mindreforbrug på disse områder forudsættes overført til næste budgetår. Samlet viser prognosen et merforbrug i forhold til budgettet på 9 mio. kr., svarende til balance.

195 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -8 af 73 De vigtigste afvigelser er beskrevet nærmere nedenfor. Samtlige afvigelser er beskrevet nærmere i kapitel 2 under de enkelte bevillingsområder. På praksisområdet forventes et samlet merforbrug i forhold til budgettet på ca. 25 mio. kr. Prognosen bygger på et merforbrug på 35 mio. kr. på praksisområdet, eksklusiv medicin og et mindre forbrug end forudsat i budgettet på 10 mio. kr. vedrørende medicintilskud. De forventede merudgifter vedrører især almen lægehjælp og speciallægeområdet samt andre delområder. Udgiftspresset skyldes bl.a. øget aktivitet som følge af demografiudviklingen og stigende udgifter til ernæringspræparater og tilhørende remedier. Vedrørende medicintilskud forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. Mindreforbruget kan bl.a. henføres til fald i udgiften til nervemedicin og udløb af en række patenter. Området er i øvrigt kendetegnet af ny overenskomst vedr. praktiserende læger, hvor patienter med diabetes 2 og KOL fremadrettet skal varetages af egen læge i stedet for hospitalerne. Omlægningerne kan medføre øget prognoseusikkerhed i overgangsfasen.

196 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -9 af 73 På baggrund af regnskabsresultatet og forbruget i de første 2 måneder af 2018 forventes et merforbrug på 25 mio. idet der er indregnet forventede besparelser som følge af etableringen af garantiafdelinger i løbet af 2. kvartal Som det fremgår af oversigten ovenfor forventes et samlet mindreforbrug på 26 mio. kr. under Fælles driftsudgifter m.v.. Området består af en række delområder hvoraf nedenstående afvigelser kan fremhæves. Der er konstateret en vækst i medicinudgifter overvejende vedr. særlige områder på Rigshospitalet, som ligger ud over de afsatte budgetpuljer. Samlet ventes et merforbrug på 30 mio. kr. Der er afsat 343 mio. kr. til løn til hjælpere i forbindelse med respiratorbehandling i hjemmet. I 2018 ventes et reduceret antal patienter i ordningen med besparelser på ca. 20 mio. kr. til følge. Der blev i truffet beslutning om fremrykket indkøb af medicin for 170 mio. kr. Beløbet aflaster budgettet i 2018 med et tilsvarende beløb. I forbindelse med tilpasning af indtægtsbudgetter svarende til regnskabet for (mindreindtægter på i alt 230 mio. kr.) er der anvendt 140 mio. kr. af disse midler samt budgetteret pulje vedr. mindreindtægter på 90 mio. kr. Dermed resterer netto 30 mio. kr. af midlerne vedr. fremrykket medicinindkøb, som indgår i den samlede prognose. Afvigelserne vedr. fælles driftsudgifter er beskrevet nærmere i kapitel 2. I forbindelse med 4. økonomirapport blev der disponeret i alt 47 mio. kr. vedr Der blev afsat 20 mio. kr. vedr. etablering af garantiafdelinger, 22 mio. kr. vedr. lægesekretærer og 5 mio. kr. vedr. varig videreførelse af bæltefrie afsnit i psykiatrien. Tiltagene er finansieret via besparelser på momsbetaling vedr. private hospitaler, forventede besparelser vedr. behandling på private hospitaler som følge af etableringen af garantiafdelinger og indfrielse af lokal leasinggæld i. Disse dispositioner er teknisk indarbejdet i forbindelse med 1. økonomirapport Under udarbejdelsen af prognosen i denne 1. økonomirapport er det forudsat, at regionsrådet vedtager en række bevillingsændringer på driftsbudgettet. De gennemgås i det følgende.

197 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -10 af 73 Rapporten indeholder budgetomplaceringer mellem hospitalerne og omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, dvs. udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Endvidere indeholder rapporten omplaceringer fra især hospitaler til Center for Ejendomme. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra til 2018, hvor der søges genbevilget i alt netto 766,6 mio. kr., jf. tabellen nedenfor.

198 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -11 af 73 Budgetloven betyder, at opsparede midler for det regionale udviklingsområde hensættes i balancen. Det hensatte beløb udgør samlet for det regionale udviklingsområde 185,7 mio. kr. primo 2018, hvilket er en stigning på 7,8 mio. kr. i forhold til primo. Ud over ovenstående overføres netto 66,6 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Der er endvidere i rapporten foretaget en tilpasning af bevillinger for omkostningselementerne. Under udarbejdelsen af prognosen i denne 1. økonomirapport er det forudsat, at regionsrådet vedtager en række bevillingsændringer på investeringsbudgettet. De gennemgås i det følgende. Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter. Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2018 udgjorde 2.158,1 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet bevillingsændringer for i alt netto 204,3 der er sammensat hovedsageligt af mindreforbrug for for de seks kvalitetsfondsfinansierede byggeprojekter for samlet mio. kr., samt ,1 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekterne i 2018, idet bevillinger og rådighedsbeløb i 2018 er tilpasset til de aktuelle forventninger til regnskab Det korrigerede budget udgør herefter 2.362,4 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra til 2018, hvor der søges genbevilget i alt netto 700,5 mio. kr., jf. tabellen nedenfor. Projekterne indbefatter øvrigt anlæg, satspuljer og den lokale investeringsramme.

199 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -12 af 73 Det korrigerede investeringsbudget vedr. øvrige projekter udgør før 1. økonomirapport 762,3 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet en forhøjelse på 779,6 mio. kr., hovedsageligt i form af overførsler, jf. ovenfor. Investeringsbudgettet til øvrige projekter vil herefter udgøre i alt 1.521,2 mio. kr. I ovenstående indgår, at investeringsbudgettet er forhøjet med netto 66,6 mio. kr., der finansieres ved omplaceringer mellem driftsrammer og investeringsrammer. Dette er beskrevet yderligere i kapitel 3: Investeringsbudget.

200 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -13 af 73 Økonomirapporten indeholder en teknisk genbevilling af opsparingen af ubrugte eksterne midler, især forskningsmidler fra. Der søges om genbevilling på i alt 1.656,6 mio. kr. vedrørende ubrugte eksterne midler. I det følgende redegør administrationen for regionens standardiserede indberetning til staten, som vil blive foretaget på baggrund af 1. økonomirapport. Indberetningerne viser, hvordan årsresultatet - dvs. de samlede udgifter for hele året forventes at se ud i forhold til det udgiftsloft (se tekstboks), der er aftalt med regeringen. Region Hovedstaden forventer at overholde udgiftsloftet, såfremt regionsrådet beslutter administrationens anbefalinger til dispositioner, som nævnt ovenfor. Udgiftsloftet, (driftsrammen), betegner det nationale loft som regeringen har lagt over regionens samlede driftsudgifter. Regionen er underlagt lofter på henholdsvis sundhedsområdet og regional udvikling. Hvis loftet samlet set overskrides nedsættes bloktilskuddet det følgende år svarende til overskridelsen. 60 pct. af overskridelsen betales individuelt af den ansvarlige region og 40 pct. af regionerne i fællesskab. Udgiftsloftet begrænser dermed muligheden for at bruge ekstra midler som f.eks. uforbrugte penge fra tidligere år eller regionens kassebeholdning. Øgede nettoudgifter belaster regionens udgiftsloft såsom fremrykning af medicinindkøb eller faldende indtægter. Omvendt letter faldende nettoudgifter regionens udgiftsloft såsom overførsel af bevilling til det følgende år eller sti- I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsgende indtægter. budgetterne samt det forventede årsresultat for, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i Når resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance, der fremkommer under forudsætning af, at der senere indarbejdes budgetreduktioner i 2018 på 541 mio. kr. til genbevilling i Dette er uddybet i tabel nedenfor.

201 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -14 af 73 For regional udvikling er den forventede budgetoverholdelse anført i oversigten. I nedenstående tabel er vist ændringerne for udgiftsloftet på sundhedsområdet. Der er et udgiftsloft på mio. kr., der svarer til regionens andel af udgiftsloftet i økonomiaftalen for Udgiftsloftet belastes med 753 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsler fra til Der forventes desuden budgetkorrektioner (overførsel til investeringsbudgettet), der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med ca. 264 mio. kr. Omvendt forventes det at der afholdes driftsudgifter fra investeringsbudgettet svarende til ca. 43 mio. kr. hvilket belaster udgiftsloftet.

202 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -15 af 73 På driftsbudgettet forventes et merforbrug på 9 mio. kr. før dispositioner. På den baggrund skal der for at opnå balance i forhold til driftsrammen ske en ny forskydning eller overførsel af 541 mio. kr. I det følgende redegør administrationen for regionens standardiserede indberetning til staten, vedrørende anlæg. Tabellen er udarbejdet efter statens anvisninger for den standardiserede rapportering. For så vidt angår bruttoanlægsudgifter et det vedrørende sundhed (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) forudsat i oversigten, at der sker overførsler ud af året, så udgifterne svarer til oprindeligt budget. Der vil senere på grundlag af denne økonomirapport blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 1. kvartal, jf. økonomiaftalen.

203 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -16 af 73

204 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -17 af 73

205 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -18 af 73 Amager Hvidovre hospital havde ved 4. økonomirapport en forventning om et merforbrug på 20 mio. kr. Grundet tilbageholdenhed i de enkelte afdelinger og kompensation vedrørende tabte indtægter vedrørende patienter fra andre regioner kom Amager Hvidovre Hospital sammenlagt ud med et mindreforbrug på i alt 27,5 mio. kr. Dette beløb foreslås genbevilliget til fortsættelse af tidsforskudte projekter m.m. Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 66,8 mio. kr. i 1. økonomirapport. Af væsentlige sager indgår udover genbevillingen en tillægsbevilling til ansættelse af lægesekretærer, uddannelse til sygepleje på kræft- og intensivafdelinger, udmøntning af forskningsmidler og korrektioner på hospitalets medicinbudget og forventede patientindtægter. I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

206 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -19 af 73 Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 192,6 mio. kr. i 1. økonomirapport. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals indtægtsbudget korrigeres med 6,4 mio. kr. og medicinbudgettet tilføres 8,3 mio. kr. grundet tilpasning til regnskabet for. Der tilføres 2,3 mio. kr. til oprettelse af lægesekretærstillinger samt 5,0 mio. kr. til drift af garantiafdelinger. Den decentrale enhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed er overført fra Center for Sundhed til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Budgettet i 2018 udgør samlet 19,7 mio. kr. Driftsrammen øges med 9,3 mio. kr. fra den lokale investeringsramme. Genbevillingen af det samlede mindreforbrug for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra betyder at budgettet tilføres 133,6 mio. kr. Derudover er der en række andre bevillingsændringer. Herefter forventer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital budgetoverholdelse i I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

207 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -20 af 73 Der er i alt bevillingsændringer på driftsrammen for 3,9 mio. kr. i 1. økonomirapport. Bornholms Hospitals indtægtsbudget tilføres 1,7 mio. kr. og medicinbudgettet korrigeres med -0,6 mio. kr. grundet tilpasning til regnskabet for. Der tilføres 0,4 mio. kr. til oprettelse af lægesekretærstillinger. Genbevilling af 3,0 mio. kr. til forsinkede projekter indarbejdes i Det samlede merforbrug i på 6,7 mio. kr. er indarbejdet i budgetterne for med et årligt afdrag på 2,2 mio. kr. Tilsammen er effekten i 2018 en tilførsel på 0,8 mio. kr. Bornholms Hospital er udfordret med at overholde budgettet i Hospitalet arbejder med at indføre nye styringsredskaber med henblik på at sikre en mere aktiv og fremadrettet økonomistyring. Med budgetaftalen for 2016 er det besluttet, at Bornholms Hospital skal være udviklingshospital for styring efter værdi for patienten. Det betyder, at hospitalet undtages fra takststyringsordningen og dermed ikke skal følge op på aktivitetsbudgettet. Der skal i samarbejde med bl.a. hospitalet udarbejdes relevante styringsmål med fokus på høj faglig kvalitet og de bedste resultater for patienten.

208 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -21 af 73 Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 69,7 mio. kr. Genbevillingen af det samlede mindreforbrug fra betyder at budgettet tilføres 25,0 mio. kr. På baggrund af regnskabsresultatet for tilføres medicinbudgettet 60,2 mio. kr., mens indtægtsbudgettet vedrørende patientbehandling opjusteres med 6,8 mio. kr. Som konsekvens af implementering af HOP2020 reduceres budgettet med 32,7 mio. kr., hvor der flyttes optageområde i ortopædkirurgien til Nordsjællands Hospital, ændringer i opgavevaretagelsen for livmoderhalskræft, samt fusion af voksendiabetes ambulatorierne på Steno Diatetes Center Copenhagen. Fra tarmkræftscreeningsprogrammet udmøntes 2,2 mio. kr. og fra Kræftplan IV 7,2 mio. kr. til øget kapacitet, ligeledes udmøntes 9,3 mio. kr. til varetagelse af garantiafdelinger indenfor kardiologi og ortopædkirurgi, samt 2,4 mio. kr. til bedre udnyttelse af kapacitet på de urologiske afdelinger. Hospitalet tilføres 2,7 mio. kr. til nye behandlinger og 1,7 mio. kr. til behandling af patienter med spiseforstyrrelser. Etableringen og konsolidering af Center for Ejendomme og Koncernregnskab medfører, at hospitalets budget reduceres med 14,3 mio. kr. Der udmøntes 2,0 mio. kr. til uddannelsesinitiativer indenfor sygepleje, 4,3 mio. kr. til lægesekretærer, 2,9 mio. kr. til patientinddragelse, samt 3,3 mio. kr. fra forskningsfonden.

209 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -22 af 73 Hertil kommer mindre ændringer til budgettet. Herlev og Gentofte Hospital forventer budgetoverholdelse i I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

210 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -23 af 73 Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 17,8 mio. kr. Genbevillingen af det samlede mindreforbrug fra betyder at budgettet tilføres 6,8 mio. kr. På baggrund af regnskabsresultatet for reguleres indtægtsbudgettet vedrørende patientbehandling 0,5 mio. kr. Budgettet forøges med 10,5 mio. kr., som led i implementeringen af Hop2020, hvor det er besluttet at samle voksendiabetes ambulatorierne for optageområde Midt på Steno Diabetes Center Copenhagen. Steno Diabetes Center Copenhagen forventer budgetoverholdelse i Sammenlagt har Steno Diabetes Center Copenhagen aktivitet for sammenlagt 230,1 mio. kr. fordelt på følgende aktivitetsområder:

211 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -24 af 73 I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

212 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -25 af 73 Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 83,2 mio. kr. Heraf vedrører 46,9 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra. På baggrund af regnskabsresultatet for øges medicinbudgettet med 6,9 mio. kr., mens indtægtsbudgettet korrigeres med 2,6 mio. kr. grundet faldende patientindtægter. De væsentligste ændringer herudover er, at budgettet tilføres 2,4 mio. kr. til oprettelse af lægesekretærstillinger. Der tilføres 5,4 mio. kr. til budgettet til oprettelse af en garantiafdeling indenfor specialet øre-, næse- og halskirurgi. Desuden tilføres budgettet 16,8 mio. kr. som konsekvens af implementeringen af HOP 2020, hvor optageområdet indenfor akutte og elektive ortopædkirurgiske aktiviteter ensrettes. Hertil kommer en række mindre ændringer til budgettet. Nordsjællands hospital forventer budgetoverholdelse i Hospitalet har i øvrigt stor opmærksomhed på økonomistyringen, da der endnu, er stor usikkerhed i forhold til om hospitalet kommer op på fuldt aktivitetsniveau i 2018 svarende til aktivitetsniveauet før implementeringen af Sundhedsplatformen. I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

213 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -26 af 73 Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 77,1 mio. kr. Som følge af regnskabsresultatet for søges der om en genbevilling til 2018 på i alt 71,3 mio. kr., hvilket kan henføres til en række periodeforskydninger vedrørende interne forskningsprojekter og kompetenceudviklingskurser, byggerierne på PC Ballerup og PC Hvidovre, Pulje 3 projekter bestilt hos CEJ, renovering af Stjernevang og Badebygningen på PC Sct. Hans, inventar til etablering af 47 særlige pladser, etablering af alarmer, samt generel tilbageholdenhed på driftsrammen. Psykiatrien tilføres 3,4 mio. kr. vedrørende oprettelse af lægesekretærstillinger i 2018, og i alt 2,3 mio. kr. i forhold til sundhedsstrategimidler vedrørende patientinddragelse. Psykiatrien tilføres 5,0 mio. kr. vedrørende videreførelse af bæltefrie afsnit, som besluttet i forbindelse med 4. økonomirapport. Der tilføres 4,0 mio. kr. til kapacitetsudvidelser vedr. psykoterapeutiske ambulatorier. Herudover indgår en række mindre bevillingsændringer. Region Hovedstadens Psykiatri forventer herefter budgetoverholdelse i Region Hovedstadens Psykiatri forventer et aktivitetsniveau i 2018 der ligger i forlængelse af aktivitetsniveauet de senere år. Produktionskravet på 2% ikke er gældende for psykiatrien. For ambulan-

214 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -27 af 73 te besøg forventes et niveau svarende til regnskabsresultatet for 2016, og sengedage forventes et niveau svarende til regnskabsresultatet for. Det bemærkes, at den endelige aktivitet kan vise sig at blive lidt højere, da det fra 2018 bliver obligatorisk at indberette fysio- og ergoterapeutiske ydelser til LPR.

215 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -28 af 73 Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen for i alt 508,7 mio. kr. i 1. økonomirapport. Heraf vedrører 177,4 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra. På baggrund af regnskabsresultatet for øges medicinbudgettet med 86,7 mio. kr., mens indtægtsbudgettet korrigeres med 185,0 mio. kr. grundet faldende patientindtægter. Der tilføres 20,0 mio. kr. til en række nye behandlinger og 22,0 mio. kr. til implementeringsudgifter i forbindelse med de regionale sterilcentraler. Dertil kommer en række mindre korrektioner. Rigshospitalet forventer budgetoverholdelse i Hospitalet har i øvrigt stor opmærksomhed på økonomistyringen, da der endnu er stor usikkerhed i forhold til, om hospitalet kommer op på fuldt aktivitetsniveau i 2018 svarende til aktivitetsniveauet før implementeringen af Sundhedsplatformen. I forbindelse med overgangen til nyt takstsystem (DRG 2018) pågår der afklaring af afgrænsninger m.v. Præstationsbudgetter indarbejdes frem mod 2. økonomirapport.

216 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -29 af 73 Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 17,6 mio. kr. Heraf vedrører 14,2 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra. På lønsiden er der ingen korrektioner, mens øvrig drift er tilført 17,6 mio. kr. netto. Region Hovedstadens Akutberedskab forventer budgetoverholdelse i 2018.

217 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -30 af 73 Der er i alt bevillingstilførsel for 23,4 mio. kr. på driftsrammen. Der er overført -17,1 mio. kr. i primært vedr. forskydninger i medicinindkøb. Apoteket er tilført 1,6 mio. kr. vedr. korrektion af pris- og lønfremskrivning af bevilling vedr. fremrykkede medicinindkøb. Der er overført 8,1 mio. kr. fra apoteket til Center for Ejendomme vedr. renovering (pulje 3). Vedr. omkostningselementer er apoteket korrigeret for lagerforskydning vedr. fremrykkede medicinindkøb. Herudover er der gennemført nogle mindre bevillingsændringer. Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i 2018.

218 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -31 af 73 Center for IT, Medico og Telefonis driftsbudget foreslås netto reduceret med 67,2 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 11,2 mio. kr. fra og flytning til den lokale investeringsramme og mellem bevillingsområder på netto 78,4 mio. kr. Der overføres 75 mio. kr. til den lokale investeringsramme. Beløbet er afsat under driftsbudgettet, men skal efter budget- og regnskabsreglerne afholdes under investeringsbudgettet. I forbindelse med opgaveflytninger inden for koncerncentrenes område overføres der netto 6,2 mio. kr. til administrationsbudgettet. Derudover overføres der 4,8 mio. kr. til Center for Ejendomme til finansiering af forlængelse af huslejeaftalen vedr. Sundhedsplatformen. Til systemforvaltningsopgaver for sterilcentralerne tilføres CIMT 5,0 mio. kr., medens der til opgaver i forbindelse af Min sundhedsplatform mv. tilføres CIMT 2,6 mio. kr. Løn-, øvrig drift- og indtægtsbudgettet opskrives med 8,3 mio. kr. i forbindelse med tilretning af opgaver, der er indtægtsdækket (nul-løsning).

219 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -32 af 73 Center for HR`s budget foreslås netto forhøjet med 20,8 mio. kr. Der foreslås genbevilling fra på 13,7 mio. kr. og flytning mellem bevillingsområderne på netto 7 mio. kr. I forbindelse med opgaveflytninger inden for koncerncentrenes område overføres der netto 1,9 mio. kr. fra administrationsbudgettet, medens der tilføres 0,5 mio. kr. fra Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler til systemsupportopgaver. Af midler afsat til styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og læring i forhold til hurtigere diagnosticering overføres der i 2018 og 2019 hhv. 5,1 mio. kr. og 5,5 mio. kr. til kompetenceudvikling i form af formaliseret uddannelse for risikomanagere, simulationstræning i håndtering af patienter med uafklaret diagnose samt til læringskoncept om meningitis og meningokoksygdom ved brug af e- læring. Til ombygning af CAMES overføres 0,5 mio. kr. til Center for Ejendomme.

220 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -33 af 73 Center for Ejendommes driftsbudget foreslås netto forhøjet med 67,6 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 10,1 mio. kr. fra og flytning mellem bevillingsområderne på netto 57,5 mio. kr. Korrektioner til budgetudskillelsen i forbindelse med etablering af Center for ejendomme medfører engangstilførsel vedr. på 21,6 mio. kr. mens beløbet for 2018 og frem udgør 15,1 mio. kr. Derudover tilføres der 4,8 mio. kr. fra Center for It, Medico og Telefoni til finansiering af forlængelse af huslejeaftalen vedr. Sundhedsplatformen, og til diverse driftsprojekter mv. overføres der 12,2 mio. kr. fra hospitaler og virksomheder. I forbindelse med Center for Ejendommes overtagelse af transport for centralvaskeriet tilføres der 3,8 mio. kr. Derudover forhøjes udgifts- og indtægtsbudgettet med 6,4 mio. kr. i forbindelse med viderefakturering af forsyningsudgifter. Der tilføres 59 mio. kr. til den lokale investeringsramme, heraf genbevilling af 36,2 mio. kr. fra. De resterende 22,9 mio. kr. ved engangsoverførsler fra hospitaler og virksomheder vedr. projekter der skal aktiveres.

221 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -34 af 73 Der er i alt bevillingsændringer på 54,1 mio. kr. vedrørende sygehusbehandling uden for regionen. Ændringen skyldes overførsel af budget fra sygehusbehandling uden for regionen til oprettelse af garantiafdelinger på regionens hospitaler på 10 mio. kr. Derudover reduceres budgettet med 10,5 mio. kr. som følge af bedre udnyttelse af kapacitet på de urologiske afdelinger. Herudover reduceres budgettet med 33,6 mio. kr. på baggrund af en gennemgang af betalt moms vedrørende Fritvalgsområdet. På baggrund af regnskabsresultatet og forbruget i de første 2 måneder af 2018 forventes et merforbrug på 25 mio. men hertil kommer, at prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året er behæftet med usikkerhed, da der kun foreligger regnskabstal for 2 måneder. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der de senere år har været betydelige udsving i udgifterne.

222 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -35 af 73 Der forventes et mindreforbrug på i alt 26 mio. kr. på driftsrammen. Mindreforbruget er nærmere omtalt nedenfor. På driftsrammen på sundhedsområdets fællesudgifter m.v. er indarbejdet korrektioner på -418,1 mio. kr. Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner: Tilførsel til hospitalerne på 230 mio. kr. som følge af tilretning af niveauet for behandlingsindtægter Tilførsel til hospitalerne på 147,7 til dækning af stigende udgifter på medicin Tilførsel til hospitalerne på 26 mio. kr. til nye behandlinger Tilførsel til hospitalerne på 10,3 mio. kr. til stigende aktivitet på tarmkræftscreening Tilførsel til Praksisområdet på i alt 49,7 mio. kr. til varetagelse af kronikerplaner Tilførsel til Rigshospitalet på 22,0 mio. kr. til engangsudgifter vedr. sterilcentralen Tilførsel til fællesudgifter på 205 mio. kr. som følge af genbevilling af midler fra til 2018 Genbevillingerne udgør samlet 205 mio. kr. Genbevillingerne fremgår af nedenstående oversigt:

223 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -36 af 73 Der forventes et samlet mindreforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 26 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Væksten i medicinforbruget blev i i alt godt 180 mio. kr., hvilket betyder, at der tilføres 147,7 mio. kr. til hospitalernes budgetter i 1. økonomirapport 2018, svarende til en dækning på 80 pct. af væksten. I forhold til forventningen ved 4. økonomirapport er der en yderligere vækst på 45 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til særlige områder på Rigshospitalet. Det betyder, at der var et merforbrug på ca. 30 mio. kr. i forhold til det afsatte budget for.

224 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -37 af 73 I 2018 ventes yderligere vækst. Det er fortsat særligt kræftmedicin og sklerosebehandling, der giver stigende udgifter. Ved budgetlægningen for 2018 blev afsat en pulje til dækning af en vækst i medicinudgifterne på 150 mio. kr. På baggrund af regnskabet for de første måneder af 2018 ventes fortsat, at der vil være en vækst i denne størrelsesorden. Det betyder, at der samlet ventes et merforbrug for denne pulje på 30 mio. kr., sv.t. merforbruget for. Der forventes en mindreudgift på 20 mio. kr. i 2018 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Det samlede budget er på 343 mio. kr. Der er aktuelt omkring 200 hjemmeboende respiratorpatienter. I prognosen er der forudsat en mindre nettotilgang af hjemmeboende respiratorpatienter i I lighed med tidligere vil området blive overvåget med henblik på løbende at følge økonomien. Der blev i fremrykket indkøb af medicin for 170 mio. kr. fra Beløbet aflaster udgiftsniveauet i 2018 med et tilsvarende beløb. Regnskabet for har givet færre indtægter, for behandling af patienter fra andre regioner, end forventet. Der er i budget 2018 afsat en reserve på 90,0 mio. kr. til mindreindtægter til at imødegå ekstraordinære fald i indtægterne som følge af implementering af sundhedsplatformen, hjemtagning af behandling fra andre regioner mv. Konsekvensen for 2018 er mindreindtægter på 140 mio. kr. i forhold til budgettet. I blev fremrykket indkøb af lagervarer for at lette budgetpresset i Der har i været en vækst i anskaffelsen af insulinpumper og glukosecensorer, hvor væksten særligt skyldtes to forhold. I er Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) overgået til Region Hovedstaden, hvilket betyder, at puljen også skal dække væksten i pumper på SDCC, hvor den tidligere har været finansieret af forbruget på fremmede sygehuse. Endvidere er hospitalerne begyndt at indkøbe og udlevere glukosemålere (FreeStyleLibre) til patienterne. Og der var i var et merforbrug på ca. 9 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. I 2018 forventes yderligere vækst, hvor det fortsat særligt er udlevering af glukosemålerne, der giver stigende udgifter. Det forventede merforbrug for denne pulje er på 15 mio. kr. i Der forventes indenfor andre områder en mindreudgift på 15 mio. kr. Det kan her nævnes, at den særlige rabat til Region Sjælland for betaling for patientbehandling forventes at blive ca. 7 mio. kr. lavere end budgetteret som følge af lavere forbrug. Vurderingen er baseret på forbruget i. Endvidere omfatter mindreudgiften en del af momsbesparelsen på ca. 12 mio.kr. vedr. kontoen for sygehusbehandling i andre regioner.

225 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -38 af 73 Der er i budget 2018 afsat 163,3 mio. kr. til kapacitetsudvidelser. Puljen anvendes endvidere til dækning af udgifter i forbindelse med indførelse af nye behandlinger, samt regulering af indtægtsniveauet for indtægter fra den mellemregionale afregning af patientbehandling. Da takststyringsordningen ikke har været udmøntet i hospitalernes bevilling i, er der ikke korrektioner for hospitalernes mindreaktivitet i. Hospitalernes indtægtsbudgetter er reguleret med 230,3 mio. kr. som konsekvens af manglende patientindtægter. Der er indarbejdet korrektioner til nye behandlinger, som iværksættes i Der udmøntes 26 mio. kr. til en række nye behandlinger på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Amager og Hvidovre Hospital. Det drejer sig fx om nye analyser med henblik på mere målrettet behandling, om udvidet overvågning af patienter med søvnapnø, samt et nyt hornhindebehandlingsprincip. Desuden er der i økonomirapporten indarbejdet korrektioner for netto 2,8 mio. kr. mio. kr. til somatisk behandling af patienter med spiseforstyrrelser, apparatur til ændret visitation for urologi, samt forsinkelse i afvikling af venteliste af kæbeanomalier. Det foreslås at disponere i alt 45 mio. kr. til kapacitetsudvidelser til områder, der varetager behandling af livstruende sygdomme, højt specialiserede funktioner og kapacitetspres på baggrund af udefra kommende omstændigheder. Der er tale om følgende områder: 1. ECMO behandling på Rigshospitalet 2. Trombektomi 3. Mammografi/brystkræftscreening 4. Vækst på fødeområdet 5. Voksen psykiatri

226 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -39 af 73 Der resterer efter 1. økonomirapport i alt 69,7 mio. kr. til sundhedsstrategien, der fordeler sig som følger. Der er i 1. økonomirapport overført 66,1 mio. kr. fra til 2018 og der er udmøntet 49,7 mio. kr. til praksis til medfinansiering af de nye tiltag på praksisområdet vedrørende forløbsplaner og kronikerbehandling. Der er endvidere i 1. økonomirapport udmøntet 1,0 mio. kr. til uddannelse på praksisområdet, 18,1 mio. kr. til CSU til at forestå funktionen vedr. aktiv patientstøtte samt endelig 17,8 mio. kr. til hospitaler mv. til at styrke patientinddragelsen. De resterende 69,7 mio. kr. er i al væsentlighed disponeret til nye projekter. Der er fortsat disponeret 7,9 mio. kr. til indkøb af ny robot, hvor anskaffelsen afventer at der kommer flere leverandører på markedet. Endelig er 16,6 mio. kr. disponeret til innovative indkøb og forslag til OPI projekter inden for det medicotekniske område bl.a. til udredning og behandling af kræft. Det foreslås endvidere i en mødesag, som forelægges i april, at der udmøntes 7,9 mio. kr. til hospitalerne til varige kapacitetsudvidelser på skånsom kirurgi. De resterende midler til kvalitetsprojekter forventes anvendt til en række projekter indenfor værdibaseret styring i 2018 og I forbindelse med budgettet for 2018 er der gennemført en væsentlig reduktion i antallet af lægesekretærer på regionens hospitaler. Tilførsel af ekstra midler til lægesekretærer forventes at afbøde nogle af udfordringerne med registrering og kodning i Sundhedsplatformen og understøtte lægeressourcer til øget aktivitet inden for en samlet ramme på 22 mio. kr. (engangs). Bevillingen er teknisk indarbejdet i forbindelse med 1. ØR. Der er i 1. økonomirapport udmøntet 19,9 mio. kr. til oprettelse af garantiafdelinger inden for 5 specialer. Der bliver oprettet garantiafdelinger inden for følgende specialer: neurologi, kardiologi, ortopædkirurgi, radiologi samt øre-, næse- og halskirurgi. Garantiafdelingerne skal sikre kapacitet

227 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -40 af 73 til udredning og behandling, hvis de øvrige afdelinger inden for specialet ikke kan overholde udrednings- og behandlingsretten. Der er afsat midler til 12 måneders drift. Som annonceret i 4. økonomirapport tilføres psykiatrien 5 mio. kr. til videreførelse af bæltefrie afsnit, som blev etableret for satspuljemidler i perioden 2014 til. Der er i 1. økonomirapport udmøntet 10,3 mio. kr. til at kunne varetage den stigende aktivitet indenfor tarmkræftscreening. Der er til hospitalerne bl.a. udmøntet midler til at varetage et stigende antal koloskopier, flere patologiprøver samt flere analyser af indsendte fæces prøver. Endvidere er praksis tilført midler til at kunne udlevere udrensningsmedicin fra private apoteker. Der er i 1. økonomirapport udmøntet 12,2 mio. kr. fra den centrale renoveringspulje på driftsrammen under fælles driftsudgifter m.v. Der er bl.a. udmøntet 9,2 mio. kr. til automatisering af sengevasken på Herlev-matriklen. Sagen blev behandlet på regionsrådets møde i oktober. Derudover er der i 1. økonomirapport udmøntet 3 mio. kr. til ombygninger afledt af øget automatisering af Klinisk Biokemi på Herlev og Gentofte Hospitaler som regionsrådet behandlede på mødet i september. Der resterer efter ovennævnte udmøntning af midler i alt 121,1 mio. kr. på renoveringspuljen i Af disse er ca. 8,5 mio. kr. disponeret til opgradering og renovering af køle- og elforsyningen til stråleterapien på Rigshospitalet og Herlev Hospital som følge af de nye strålekanoner, som regionsrådet behandlede på mødet i maj. Det er forventningen at midlerne vil blive udmøntet i forbindelse med 2. økonomirapport Det foreslås, at udmønte 30 mio. kr. fra renoveringspuljen i 2018, til igangsættelse af renovering indenfor følgende områder: Påbegyndelse af en samling af de neurologiske funktioner på Rigshospitalets to matrikler, hvor der afsættes 10 mio. kr. Renovering af facader, overflader og patientnære områder på hospitalerne, hvor der afsættes 15 mio. kr. Påbegyndelse af en udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien, hvor der afsættes 5 mio. kr. Der er i 1. økonomirapport udmøntet 7,7 mio. kr. fra puljen til afholdelse af udgifter i 2018 vedrørende etablering af den såkaldte Nordblok på Bispebjerg matriklen. Sagen blev behandlet af regionsrådet på mødet i oktober. Der er efter denne korrektion, samt genbevilling på 27,5 mio. kr. fra, 21,2 mio. kr. tilbage i puljen i Hovedparten af disse midler er disponeret til udgifter til investeringer i infrastruktur som følge af det kommende Nordsjællands Hospital.

228 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -41 af 73 Regeringen offentliggjorde i august 2018 Patienternes Kræftplan IV. Den første kræftplan er fra Der er med de respektive kræftplaner blevet truffet beslutninger, udmøntet midler, prioriteret og sat fokus på initiativer med henblik på, at styrke kræftindsatsen i Danmark. Med Kræftplan IV er der blandt andet afsat midler til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer, som skal imødekomme den demografiske udvikling, hvor antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger på kræftområdet forventes at stige. Der er til Region Hovedstaden afsat driftsmidler for i alt 19,2 mio. kr. i 2018, 47,9 mio. kr. i 2019 og 86,2 mio. kr. i 2020 og frem. Midlerne skal blandt andet bruges til at sikre, at der fremadrettet er personale nok til at håndtere en stigning i antallet af patienter, der skal behandles for kræft. Hospitalerne i Region Hovedstaden har haft mulighed for at ansøge om 19,2 mio. kr. i 2018 og 47,9 mio. kr. i 2019 og frem. Der har således været mulighed for at ansøge om varige midler til initiativer, som starter op i 2018 for at være fuldt implementeret i Der er i 1. Økonomirapport udmøntet 19,2 mio. kr. i 2018 og 47,9 mio. kr. i 2019 og frem. Der resterer efter 1. økonomirapport i alt 11,7 mio. kr. til finansiering af aktiviteter i Kræftplan IV, som vil blive udmøntet/afregnet i 2018 til følgende aktiviteter: Udbredelse af beslutningsværktøjer hvor der er afsat 1,9 mio. kr. Screening for livmoderhalskræft hvor der er afsat 0,3 mio. kr. Høj og ensartet kvalitet hvor der er afsat 6,0 mio. kr. Udvikling af nye og målrettede behandlingsformer hvor der er afsat 3,5 mio. kr. Af de afsatte midler udmøntes der til hospitalerne samlet 11,1 mio. kr. til specialuddannelse af intensiv- og kræftsygeplejersker. I budgettet er afsat 22 mio. kr. i 2018 til engangsudgifter i forbindelse med idriftsættelsen af den regionale sterilcentral. Det drejer sig om udgifter til uddannelse, IT-systemer, projektledelse, instrumentindkøb mv. Der udmøntes 22 mio. kr. til Rigshospitalet til implementeringen af den regionale sterilcentral. Af midler afsat til styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet og læring i forhold til hurtigere diagnosticering overføres der i 2018 og 2019 hhv. 5,1 mio. kr. og 5,5 mio. kr. til kompetenceudvikling i form af formaliseret uddannelse for risikomanagere, simulationstræning i håndtering af patienter med uafklaret diagnose samt til læringskoncept om meningitis og meningokoksygdom ved brug af e- læring. Decentralisering af samtaleterapi og sygebesøg:

229 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -42 af 73 Regionerne gav ved sidste overenskomst med de praktiserende læger tilsagn om årligt at afsætte midler til opgaveudvikling i almen praksis i forlængelse af en aftale om decentralisering af samtaleterapi og sygebesøg. Imidlertid gik forhandlingerne om udmøntning af midlerne i stå, hvorfor budgettet i stedet anvendes i forbindelse med finansieringen af den nye overenskomst og budgettet på 28,9 mio. kr. overføres til praksisbevillingen. Kvalitet i almen praksis: Der er overført 13,9 mio. kr. fra praksisbevillingen til finansiering af de praktiserende lægers kvalitets- og efteruddannelsesudvalg herunder projekter under udvalget, decentral gruppebaseret efteruddannelse samt den danske kvalitetsmodel inden for området. Den decentrale enhed Forskningscentret for Forebyggelse og Sundhed er overført til Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og inkl. genbevilling til 2018 på 4,3 mio. kr. udgør det overførte budget 19,7 mio. kr. Der udmøntes 18 mio. kr. til hospitaler og virksomheder fra region Hovedstadens Forskningsfond.

230 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -43 af 73 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt 67,9 mio. kr. Budgettet reduceres med 13,9 mio. kr. som følge af tekniske budgetomplaceringer fra praksisområdet til Fælles driftsudgifter. I 1. økonomirapport er der desuden foretaget en budgetomplacering på 28,9 mio. kr. af tidligere afsatte overenskomstmidler som følge af ny overenskomst i almen praksis, samt foretaget en udlodning af finanslovsmidler for samlet 49,7 mio. kr. bl.a. til kronikerplaner i Endvidere er praksisområdet i 1. økonomirapport opskrevet med 1,7 mio. kr. med DUT-midler til tarmkræftscreening samt merudgifter som følge af udlevering af medicin på apotekerne, i stedet for som hidtil fremsendt fra hospitalerne. Som følge af omlægning af helicobaktordiagnostikken for

231 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -44 af 73 praksissektoren, opjusteres praksisområdet med 1,5 mio. kr. fra Amager og Hvidovre Hospital, der hidtil har varetaget opgaven. I 2018 forventes der stigende udgifter til medicintilskud i forhold til, hvor regnskabet udviste et forbrug på i alt 1.552,9 mio. kr. Basisbudgettet til medicintilskud er i 2018 på 1.580,5 mio. kr. Vedrørende medicintilskud ventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. i forhold til basisbudgettet for Dette kan bl.a. tilskrives et forventet fald i udgifterne til nervemedicin. Samlet forventes et merforbrug i forhold til budgettet på ca. 25 mio. kr.

232 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -45 af 73 Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter indgår som en del af Den Sociale Virksomheds bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af Den Sociale Virksomhed (DSV), samt et eventuelt indregnet over- eller underskud fra tidligere år i takstgrundlaget. Omkostningsbevillingen for DSV er specificeret i tabellen nedenfor. Sammensætningen af den samlede korrektion på 12,8 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel.

233 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -46 af 73 Det foreløbige regnskabsresultat for giver anledning til, at der søges en genbevilling på 12,3 mio. kr. I beløbet er der indeholdt midler til igangværende projekter for 1,9 mio. kr., der ikke blev afsluttet i, samt overførsel af 10,4 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på tilbudsniveau. Beløbet finansieres via det akkumulerede overskud. Desuden søges om en korrektion på 22,3 mio. kr. som følge af en tilpasning af det vedtagne budget til takstberegningsgrundlaget, da de endelige takster for 2018 er beregnet efter vedtagelsen af budget Driftsændringen skyldes især opjustering af pladser på flere af tilbuddene grundet øget efterspørgsel fra kommunerne. Selvom de fleste særtakster er omlagt til faste takster, indgås der stadig aftaler med kommunerne om levering af kortvarige særydelser. De indgåede særaftaler medfører merudgifter på 2,1 mio. kr., som finansieres af tilsvarende højere takstbetaling. Der anmodes om en samlet forhøjelse af omkostningselementer på 3,5 mio. kr. Dette skyldes primært et ændret beregningsgrundlag for afskrivninger. Ovenstående ændringer medfører i alt en samlet forhøjelse af budgettet til drift af regionens tilbud med 40,2 mio. kr. Ændringerne vedrørende takstgrundlaget og aftaler om særydelser finansieres af større takstindtægter. Samlet set øges takstindtægterne med 27,5 mio. kr., da der i forhold til det oprindeligt budgetterede anvendes 0,4 mio. kr. af overskuddet fra 2016 til at nedsætte taksterne med i 2018.

234 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -47 af 73 Samlet set forventes budgettet for 2018 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges.

235 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -48 af 73 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter udgiftsbestemte principper dog opgøres området efter omkostningsbaserede principper ift. det akkumulerede resultat. For eksternt drevne projekter gælder særlige regler svarende til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Dette betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud inden for disse områder, skal hele det beløb, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Tilsagnsbudgettering sker i overensstemmelse med den Regionale vækst- og udviklingsstrategi. De indirekte administrationsomkostninger er i 1. økonomirapport steget med i alt 0,8 mio. kr. ift. det budgetterede, stigningen skyldes primært genbevillinger. Når overførslen til 2019 indarbejdes i 4. økonomirapport 2018 forventes denne stigning at blive udlignet. Stigningen er derfor ikke indarbejdet i budgettet under det regionale udviklingsområde.

236 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -49 af 73 Omkostninger regional udvikling i alt Der forventes budgetoverholdelse. Ved indgangen til 2018 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 185,7 mio. kr. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret Det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte til hvilke områder inden for regional udvikling midlerne skal anvendes. Det akkumulerede overskud er afsat på status. De hensatte forpligtelser ift. tilsagnsbudgetterede projekter på området udgør primo 2018 i alt 206,4 mio.kr.

237 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -50 af 73 Der forventes budgetoverholdelse.

238 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -51 af 73 Der forventes budgetoverholdelse.

239 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -52 af 73 Der forventes budgetoverholdelse.

240 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -53 af 73 For området øvrig regional udvikling er der ikke lavet overførsler fra tidligere år grundet budgetloftet der betyder, at disse ikke må anvendes. De opsparede midler er hensat i balancen og udgør samlet for det regionale udviklingsområde primo ,7 mio. kr. Det forventes at når de opsparede midler frigives vil det være en politisk opgave at beslutte til hvilke områder inden for regional udvikling midlerne skal anvendes. Der forventes budgetoverholdelse.

241 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -54 af 73 Administrationsbudgettet foreslås netto forhøjet med 29,9 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 24,5 mio. kr. fra og flytning mellem bevillingsområderne på netto 5,4 mio. kr. Hovedparten af ændringen mellem bevillingsområderne skyldes opgaveflytninger inden for koncerncentrenes område, hvor der netto tilføres administrationsområdet 4,5 mio. kr. ved overførsel af netto 6,4 mio. kr. fra Center for It, Medico og Telefoni og sundhedsområdets fællesudgifter samt overførsel af 1,9 mio. kr. til Center for HR. Derudover tilføres der fra afsat pulje 0,4 mio. kr. til kommunikationsopgaver i forbindelse med Min sundhedsplatform. En mindre regulering mellem hospitalerne og det nyoprettede Koncernregnskab medfører tilførsel af 0,5 mio. kr. En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter. Således finansieres bl.a. diverse fælles udgifter for hele Region Hovedstaden såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem.

242 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -55 af 73 På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, Social- og specialundervisning samt Regional udvikling. Den samlede omkostningsbevilling fordeles ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer, og er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration.

243 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -56 af 73 Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2018 udgjorde 2.158,1 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet bevillingsændringer for i alt netto 204,3 der er sammensat hovedsageligt af mindreforbrug for for de seks kvalitetsfondsfinansierede byggeprojekter for samlet mio. kr., samt ,1 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekterne i 2018, idet bevillinger og rådighedsbeløb i 2018 er tilpasset til de aktuelle forventninger til regnskab Det korrigerede budget udgør herefter 2.362,4 mio. kr.

244 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -57 af 73

245 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -58 af 73

246 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -59 af 73

247 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -60 af 73 Det vedtagne investeringsbudget for 2018 vedrørende øvrige projekter udgør 762,3 mio. kr. I denne rapport søges der indarbejdet øvrige bevillingsændringer for i alt 759,3 mio. kr. sammensat af: -20,8 mio. kr. som følge af sager behandlet efter budgetvedtagelsen i september, 700,5 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekter fra, netto 66,6 mio. kr. som følge af omplaceringer mellem driftsrammer og lokale investeringsrammer, netto 13,9 mio. kr. til gennemførelse af mindre ombygningsprojekter på hospitalerne. Disse projekter finansieres af ledige midler på hospitalets driftsramme. Endelig er der indarbejdet korrektioner for netto 5,8 mio. kr. som konsekvenser af øvrige ændringer. Det korrigerede investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør således efter 1. økonomirapport 1.521,2 mio. kr.

248 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -61 af 73 Vedrørende tabellen kan uddybende oplyses: Regionsrådet godkendte på mødet i oktober ombygning og øget automatisering af sengevasken på Herlev-matriklen. I forbindelse med sagen blev der meddelt investeringsbevilling delvist finansieret af driftsmidler. Budgetforligskredsen for 2018 besluttede på møde i november at bevilge 2,5 mio. kr. at renoveringspuljen i 2018 til gennemførelse af en foranalyse, der skulle se på mulighederne for at etablere nye fysiske rammer for Børne- og Ungepsykiatrien. Med beslutningen omplaceres 2,5 mio. kr., fra investeringsbudgettet til Center for Ejendommes driftsramme i Der blev i forbindelse med 3. økonomirapport indarbejdet tidsforskydninger af udgifter fra 2018 til for netto 1,9 mio. kr. i forbindelse med etablering af SDCC i Herlev. Der blev i forbindelse med 4. økonomirapport fremrykket rådighedsbeløb for 0,4 mio. kr. som følge af tidsforskydninger af udgifter på nyt nødstrømsanlæg i Herlev fra 2018 til. Regionsrådet godkendte på mødet i oktober frigivelse af rådighedsbeløb til den regionale sterilcentral på Rigshospitalet. Udgifterne i blev finansieret af rådighedsbeløb i 2018, hvorfor der blev fremrykket godt 28 mio. kr. fra 2018 til. Samlet er der tale om ændringer, der har nedskrevet investeringsbudgettet i 2018 med netto 20,8 mio. kr. I 1. økonomirapport flyttes der budgetmidler fra drifts- til investeringsrammen for netto 66,6 mio. kr. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital omplaceres netto 9,3 mio. kr. fra hospitalets lokale investeringsramme til hospitalets driftsramme. På Amager og Hvidovre Hospital omplaceres 0,9 mio. kr. fra hospitalets driftsramme til den lokale investeringsramme. I Center for It, Medico og Telefoni omplaceres 75 mio. kr. fra centrets driftsramme til centrets lokale investeringsramme. Der er i forbindelse med 1. økonomirapport endvidere omplaceret for netto 13,9 mio. kr. fra hospitalernes driftsrammer til investeringsrammen i Center for Ejendomme til gennemførelse af mindre ombygningsarbejder på hospitalerne. Regionsrådet godkendte på mødet i september ombygning og øget automatisering af den kliniske biokemiske afdeling i Herlev og Gentofte. I forbindelse med sagen blev der meddelt investeringsbevilling til afholdelse af udgifter til nødvendige ombygninger finansieret af driftsmidler. Der overflyttes ved 1. økonomirapport 3,0 mio. kr. til ombygningerne.

249 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -62 af 73 Regionsrådet har afsat 20 mio. kr. til etablering af en række garantiklinikker med henblik på minimering af ventetider og deraf følgende henvisninger til private hospitaler. I den forbindelse tilføres Herlev og Gentofte Hospital 0,2 mio. kr. til indkøb af artroskopisøjle. Til finansiering af KOL-projektet flyttes der 4,5 mio. kr. fra investeringsrammen i Center for It, Medico og Telefoni til projektet. Samlet er der i forbindelse med 1. økonomirapport 2018 indarbejdet øvrige ændringer, der har nedskrevet investeringsbudgettet i 2018 med netto 12,5 mio. kr. Der er i forbindelse med 1. økonomirapport indarbejdet en samlet forhøjelse af investeringsbudgettet i 2018 for øvrige projekter på 700,5 mio. kr. som følge af tidsforskydninger af projekter fra. Samlet set udgør investeringsbudgettet på øvrigt anlæg således efter 1. økonomirapport 1.521,2 mio. kr.

250 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -63 af 73

251 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -64 af 73

252 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -65 af 73

253 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -66 af 73

254 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -67 af 73 Den samlede finansiering til sundhedsområdet udgør ,1 mio. kr. Der er budgetteret med finansielle indtægter efter den hidtidige model, dvs. inden omlægning af den kommunale medfinansiering og omfordeling af effektiviseringsgevinsterne i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Lovgivningen vedrørende de to områder er gennemført, og de finansielle indtægter vil blive korrigeret ved midtvejsreguleringen af bloktilskud m.v. i juni måned og derefter indarbejdet i budgettet. Det statslige aktivitetsafhængige bidrag er budgetteret svarende til forudsætningerne i økonomiaftalen. Som følge af ibrugtagning af Sundhedsplatformen er der større usikkerhed end normalt knyttet til vurderingen af finansieringen fra kommunal medfinansiering og statsligt aktivitetsafhængigt bidrag, jf. oven for. Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio marts 2018 samt konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen. Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på 2,5 mia. kr. og 0,5 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,0 mia. kr., som forrentes. Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til ca. 0,5 % p.a.

255 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -68 af 73 Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2018 skønnes at ligge 0,2 mia. kr. over det oprindeligt budgetterede gennemsnitlige likvide beholdning. Den langfristede gæld inkl. leasinggæld er på godt 5,5 mia. kr. ultimo og forventes at andrage knap 6 mia. kr. ultimo Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til en gennemsnitlig forrentningsprocent på 0,4 % p.a. for Nettorenteudgiften i 2018 forventes at blive uændret i forhold til det vedtagne budget 2018 på 5,1 mio. kr. Renteindtægter af likvide aktiver forventes fortsat at udgøre 15 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 0,5 % p.a. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2018 på 2,5 mia. kr. til forrentning, hovedparten af de likvide midler er placeret i obligationer. Der er p.t. kalkuleret med en rentesats på bankindskud på - 0,6 % men med 0,5 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 5,5 mio. kr. som er i overensstemmelse med regnskab. Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen af Kennedy Centret. Renter af langfristede tilgodehavender forventes at udgøre 2,0 mio. kr. svarende til en forværring på 2,9 mio. kr. Renter af kvalitetsfondsmidler skønnes til 0 mio. kr. og 2,0 mio. kr. i renteindtægter vedr. deponering for lejemål. Der forventes en forrentningsprocent på gennemsnitlig 0,5 % p.a. Renter af kortfristet gæld skønnes til en udgift på 9,0 mio. kr. Renteudgifterne vedrører udgifter til patienterstatninger med 6 mio. kr. samt øvrige renteudgifter på 3 mio. kr. især vedrørende oparbejdningsrenter vedr. finansiel leasing. Renter af langfristet gæld skønnes nu til 18,6 mio. kr. mod forudsat 25,5 mio. kr. i budget Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 0,5 % p.a. for hele låneporteføljen for Den

256 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -69 af 73 variable rente er fortsat lav i øjeblikket. Den budgetteres med en variabel rente på 0 for det resterende del af året. Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedr. renter: Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området. Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. Der er kalkuleret med en stort set uændret rente i forhold til, svarende til 1,47 pct. p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommunekredit. Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver til knyttet området samt årets nettodriftsudgifter og årets investeringer. Der forventes en udgift på social- og specialundervisning på 5,7 mio. kr. og -0,6 mio. kr. til sundhed og regional udvikling.

257 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -70 af 73 Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres jf. tabellen nedenfor.

258 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -71 af 73 De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor: I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsprojekterne finansieres regionens udlæg af de deponerede midler. Der er nu indregnet det fulde forbrug for alle projekterne. Det vil sige, at det ikke længere er nogen likviditetsudlæg for kvalitetsfondsprojekterne. Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser en teknisk indtægt, som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i investeringsbudgettet i Der forventes nu et forbrug på projekterne på 2.362,4 mio. kr. i 2018 svarende til et merforbrug på 204,3 mio. kr. i forhold til budget Deponeringer vedrørende lejemål er uændret i forhold til budget Udgiften til deponeringer er i budget 2018 opgjort til 92,2 mio. kr. og er deponeringer vedr. OPP projektet på Glostrup og Nødstrøm, fjernvarme og ATES-anlæg Bispebjerg. Nedenfor er vist den forventede udvikling i deponerede midler vedr. kvalitetsfondsprojekterne.

259 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -72 af 73 Finansieringsprofilerne for regionens kvalitetsfondsprojekter er i overensstemmelse med de opdaterede udgiftsprofiler. Resten skal regionen selv finansiere af de opsparede deponerede midler. Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofil af den 8. december og 23. december Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i 2. halvår Ved udgangen af 2018 skønnes der et samlet forbrug på kvalitetsfondsprojekterne på 6837,3 mio. kr. Det vil sige, at statens andel af udgifterne udgør 4,087,5 mio. kr., hvoraf der p.t er indregnet likviditetsfinansieret 3.108,9 mio. kr. Det vil sige et likviditetsudlæg på 978,6 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der en ændring i afdrag og lånoptagelse på netto 43,2 mio. kr. Der var i budget 2018 budgetteret med et afdrag på 666,8 mio. kr. som er uændret i forhold til budget I budget 2018 er der budgetteret med en lånoptagelse på 140 mio.kr. til refinansiering af årets afdrag svarende til den meddelte dispensation fra ministeriet. I budget 2018 var der budgetteret med en lånoptagelse til energiinvesteringer på 9,6 mio. kr. svarende til de budgetterede anlægsudgifter på området; idet der er mulighed for at låne 100 % af udgifterne til dette formål. Som følge af tidsforskydninger i gennemførelse af energibesparende investeringer fra til 2018 kan der i 2018 optages yderligere lån for 43,2 mio. kr. Således at den samlede lånoptagelse øges til 52,8 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i det vedtagne budget og nu forventet i 2018 fordeler sig således: Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Låneoptagelsen er fastlagt ud fra Øko-

260 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 1 - Side -73 af 73 nomi- og Indenrigsministeriets reviderede finansieringsprofil af den 8. december og 23. december Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes optaget i 2. halvår Lånoptagelsen svarer til de givne tilsagn fra ministeriet medio marts Nedenfor er der skematisk vist den faktiske leasinggæld ultimo og den nu forventede udvikling i 2018 baseret på Kommuneleasingstal medio marts Dette er beregnet ud fra de eksisterende aftaler og budgetforventninger. Det er pt. ikke indregnet nogen førtidsindfrielse i Der er indregnet en ordinær leasingydelse på 52 mio. kr. i Mulighederne for førtidsindfrielse af leasingaftaler som er sat i administration udgør 275 mio. kr.

261 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -1 af økonomirapport April 2018 Region Hovedstaden

262 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -2 af 29 BILAG 2.1: BEVILLINGSÆNDRINGER BILAG 2.2: OVERFØRSEL AF UFORBRUGTE EKSTERNE MIDLER BILAG 2.3: OMKOSTNINGSELEMENTER BILAG 2.4: EKSTERN FORSKNING BILAG 2.5: PENGESTRØMSOPGØRELSE BILAG 2.6: SUPPLERENDE OPLYSNINGER Bilag 2.6.1: Supplerende oplysninger til social- og specialundervisningsområdet Bilag 2.6.2: Supplerende oplysninger til administrationsområdet

263 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -3 af 29

264 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -4 af 29

265 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -5 af 29

266 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -6 af 29

267 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -7 af 29

268 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -8 af 29

269 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -9 af 29

270 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -10 af 29

271 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -11 af 29

272 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -12 af 29

273 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -13 af 29

274 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -14 af 29

275 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -15 af 29

276 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -16 af 29

277 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -17 af 29

278 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -18 af 29

279 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -19 af 29

280 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -20 af 29 Koncerndirektionen tilsluttede sig tilbage i marts 2009 Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv. Af disse fælles retningslinjer, gældende for alle i Region Hovedstaden, fremgår det bl.a., at ikke forbrugte eksterne midler i et regnskabsår skal kunne identificeres og overføres til efterfølgende regnskabsår via balancen. I Region Hovedstaden registreres uforbrugte eksterne midler som kortfristet gæld på IMfunktion ultimo regnskabsåret. Fra 2014 overføres uforbrugte midler til status på F-PSPniveau. Midlerne genbevilges på F-PSP-niveau som budgetkorrektion i nyt år. Ved udgangen af 2010 var der uforbrugte eksterne midler for 990 mio. kr., og der har siden været en jævn stigning frem til 2015 med et lille fald i 2016, mens de igen er steget ultimo, hvor de uforbrugte eksterne midler beløber sig til 1.656,6 mio. kr. Det svarer til stort set regionens beholdning af likvide aktiver ultimo, der uden de uforbrugte eksterne midler udgør -499,8 mio. kr. mens i alt inkl. de uforbrugte eksterne midler udgør 1.156,8 mio. kr. Som udgangspunkt er det den enkelte virksomhed eller det enkelte koncerncenter, der modtager tilskudsmidlerne fra eksterne tilskudsgivere. Det er således virksomheden, der er projektudøver, og disponerer over tilskudsmidlerne, inden for de rammer som regionens fælles retningslinjer og tilskuddet fra den eksterne tilskudsgiver fastsætter. Der er i samlet modtaget mio. kr. som eksterne midler.

281 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -21 af 29

282 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -22 af 29

283 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -23 af 29

284 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -24 af 29

285 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -25 af 29

286 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -26 af 29

287 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -27 af 29

288 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -28 af 29 De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, forøges med 0,7 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkost-ninger indgår i Den Sociale Virksomheds resultatopgørelse, men er ikke en del af drifts-bevillingen. I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed ikke indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling, som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. I denne 1. økonomirapport for 2018 er der indregnet en mindre takstnedsættelse på 0,4 mio. kr., som finansieres af det akkumulerede overskud på området. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2018 var der et akkumuleret overskud på 31,0 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2018 er der et underskud på 14,4 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra. Ultimo 2018 forventes et akkumuleret overskud på 16,6 mio. kr.

289 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 2 - Side -29 af 29 Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af oversigten herunder:

290 1. økonomirapport - April 2018 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -1 af 49 Region Hovedstaden

291 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -2 af 49 KAPITEL 1: SAMMENFATNING KAPITEL 2: GENBEVILLINGSGRUNDLAG FOR BEVILLINGSOMRÅDERNE 2.1 Amager og Hvidovre Hospital 2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2.3 Bornholms Hospital 2.4 Herlev og Gentofte Hospital Steno Diabetes Center Copenhagen 2.5 Nordsjællands Hospital 2.6 Region Hovedstadens Psykiatri 2.7 Rigshospitalet 2.8 Region Hovedstadens Akutberedskab 2.9 Region Hovedstadens Apotek 2.10 Center for IT, Medico og Telefoni 2.11 Center for HR 2.12 Center for Ejendomme 2.12 Sygehusbehandling uden for regionen 2.13 Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet 2.15 Social- og specialundervisningsområdet 2.16 Regional Udvikling 2.17 Administration KAPITEL 3: INVESTERINGSBUDGET BILAG 1 OVERFØRSLER FRA TIL 2018 PÅ DRIFTSOMRÅDET BILAG 2 OVERFØRSLER FRA TIL 2018 PÅ INVESTERINGSOMRÅDET (EKSKL. KVALITETSFONDSPROJEKTER)

292 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -3 af 49

293 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -4 af 49

294 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -5 af 49

295 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -6 af 49

296 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -7 af 49

297 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -8 af 49

298 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -9 af 49

299 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -10 af 49

300 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -11 af 49

301 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -12 af 49

302 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -13 af 49

303 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -14 af 49

304 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -15 af 49

305 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -16 af 49

306 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -17 af 49

307 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -18 af 49

308 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -19 af 49

309 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -20 af 49.

310 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -21 af 49

311 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -22 af 49

312 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -23 af 49

313 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -24 af 49

314 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -25 af 49

315 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -26 af 49

316 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -27 af 49

317 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -28 af 49

318 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -29 af 49

319 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -30 af 49

320 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -31 af 49

321 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -32 af 49

322 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -33 af 49

323 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -34 af 49

324 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -35 af 49

325 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -36 af 49

326 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -37 af 49

327 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -38 af 49

328 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -39 af 49

329 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -40 af 49

330 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -41 af 49

331 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -42 af 49

332 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -43 af 49

333 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -44 af 49

334 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -45 af 49

335 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -46 af 49

336 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -47 af 49

337 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -48 af 49

338 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 3 - Side -49 af 49

339 Punkt nr Økonomirapport 2018 Bilag 4 - Side -1 af 3 Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK Hillerød NOTAT Opgang Blok C - 1. sal Telefon Mail center-foroekonomi@regionh.dk Web EAN-nr.: CVR/SE-nr.: Dato: 5. april 2018 Bilag 4 Midler til nye behandlinger 2018 Region Hovedstaden indfører løbende nye diagnostiske undersøgelser og behandlinger. Region Hovedstaden har gennem en årrække haft et Råd for nye behandlinger, som har haft til formål at vurdere og prioritere forslag om nye behandlinger på et kvalificeret og veldokumenteret grundlag som led i regionens økonomistyring og hospitals- og specialeplanlægning. Rådet har bestået af direktører/vicedirektører fra Rigshospitalet og de fire akuthospitaler, og formandskabet har været varetaget af en koncerndirektør. Rådets vurdering og prioritering af nye behandlinger er sket på baggrund af forslag fra de sundhedsfaglige råd. Rådet foretager en første vurdering af forslagene og beder om at få udvalgte forslag kvalificeret ud fra en mini-mtv. En mini-mtv vurderer teknologi, patientforhold, organisatoriske konsekvenser, økonomiske konsekvenser. Der er i Rådets vurdering lagt særlig vægt på dokumenteret effekt, særlige etiske, psykologiske eller sociale aspekter og samlede økonomiske konsekvenser på tværs af organisatoriske enheder. Rådets anbefalede forslag indgår i den næstkommende budgetproces som en del af kapacitetspuljen. De forslag, som Rådet har peget på i til implementering i 2018, blev der afsat midler til i budget 2018med henblik på udmøntning i 1. økonomirapport De enkelte forslag er beskrevet nedenfor. Fremadrettet er det aftalt mellem Administrationen og hospitalerne, at der skal sikres et øget helhedssyn i prioriteringen af midler til øget kapacitet og nye behandlinger. Derfor vil midlerne til nye behandlinger fremadrettet blive vurderet som en del af kapacitetspuljen, hvilket vil give større fleksibelt mellem prioriteringen af øget kapacitet og nye behandlinger. Prioriteringen vil ske med afsæt i indstillinger fra hospitalerne. Som et led heri forventes Rådet for nye behandlinger ikke at fortsætte, idet dialogen med hospitalerne vil ske på anden vis.