Opmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter

Transkript

1 Sør-Norges Trålerlag Haugesund 4. februar 2008 Opmåling af tobis forekomster på videnskabelige togter Henrik Jensen,

2 Indhold Hvorfor skal der laves videnskabelig opmåling af tobisbestanden Hvilke udfordringer er der i forbindelse med den videnskabelige opmåling Tobisens biologi med relevans for videnskabelig opmåling af tobisbestanden Erfaringer med forskellige metoder til videnskabelig opmåling Metoder der anvendes og testes af ICES foreløbige konklusioner i relation til videnskabelig opmåling af tobisbestanden

3 Hvorfor er der indsamles fiskeriuafhængige oplysninger om tobisbestanden? Udviklingen i tobisbestandens størrelse er stærkt afhængig af størrelsen af tilgangen af nye fisk (rekrutteringen eller årgangsstyrken). Det skyldes at tobisen er udsat for stor dødelighed (naturlig dødelighed og fiskeri), så at bestanden er domineret af unge (1-årige og yngre fisk) fisk. Der er meget stor variation i årgangsstyrken (tilgangen af 0-årige fisk til bestanden) imellem årene. Det er ikke mulig ud fra oplysninger fra tobisfiskeriet (fangster og fangstsammensætning) at beregne hvor mange fisk der rekrutteres til bestanden. Siden 2004, hvor tobisbestanden var kritisk lille, har TAC for årets fiskeri været baseret på beregninger af bestandens størrelse ud fra oplysninger fra starten af årets tobis fiskeri (det såkaldte Realtid Moniterings Program) TAC en kan først fastsættes midt i fiskerisæsonen. Ændringer i tobisbestanden (nedgangen i bestanden) har betydet at der er en større usikkerhed i bestandsanalyserne. Fiskeriuafhængige data om tobisbestandens størrelse (fra f.eks. videnskabelige togter) kan nedbringe usikkerheden i bestandsanalyserne, og vil muliggøre at en TAC for årets fiskeri kan fastsættes flere måneder for starten af fiskerisæsonen.

4 Opmålingen af tobis i felten på videnskabelige togter Kortlægning af forekomster af tobis i havet igennem videnskabelige togter er en udfordring Der er især behov for målinger der kan anvendes til at beregne tilgangen af nye (0-årige) tobis til bestanden Tobisen adskiller sig på væsentlige områder fra mange af de fisk der gennemføres opmåling af på rutine togter Forskellen skal især findes i tobisens meget klumpede fordeling samt at tobisen lever nedgravet i havbunden i det meste af dens liv En række forskellige metoder undersøges, men der er endnu ikke klarhed over hvilken metode der er bedst til kortlægning af tobis forekomster i Nordsøen ICES vil i løbet af 2008 gennemføre en evaluering af de metoder der er anvendt

5 Havtobisens livscyklus De voksne tobis (1-årige og ældre) gyder lige over havbunden Gydning Dec/Jan Klækning fra Feb/Mar Sandkorn klæber fast til æggene, som bliver ligger sig på havbunden i gydeområderne Settling fra Maj Pelagisk fase Feb-Maj Settling sker omk. Maj måned når den nu juvenile tobis er omkring 4cm TL Tobislarven udvikler gode svømmeegenskaber fra den er omk.. 3 cm TL

6 Havtobisens nedgravningsadfærd Tobisen graver sig ned i havbunden når den ikke tager føde til sig i vandmasserne, dvs. når der er få fødeorganismer (zooplankton) eller når energi/olie indholdet i tobisen er tilstrækkeligt til at den kan overvintre/gyde Levesteder: Vægt procenten af silt/ler og meget fint sand (<0.09mm) i sedimentet<10 Vand hastighed over bunden > 30-60cm/s Dybde m Habitat i tæt tilknytning til frontområder

7 Habitat præference hos voksne (settlede) tobis Gennemsnits tætheder af tobis i sedimentet afbildet imod indholdet af finstof (silt/ler+meget fint sand svarende til partiker<0.09mm) i sedimentet a) Laboratoriet ved DFU b) Nordsøen 5 Sandeels per m** Weight % Silt/Clay + Very fine sand Sandeels m % Silt/clay+Very fine sand

8 Sediment præference forsøg med voksne/juvenile (settlede) tobis

9 Bundprøvehenter (box corer) anvendt til sedimentprøvetagning og måling af tætheder af tobis i havbunden. Billeder fra togt med DANA

10 Tobisens leveområder tværsnit fra transektundersøgelse ved Lille Fiskerbanke med Dana 16. til 19. Juli 1996 Isolinjer af vand densitet. Fyldte konturer repræsenterer relativ fluorescens/alge biomasse Depth Latitude ~6nmi

11 Tobisen findes i frontområder Kontureret stratifikations parameter (Simpson s, J m -3 ). Krydserne viser indsamlingspositionerne. Tætheder af dyreplankton>200µm (cirkler) per længdegruppe. Tætheder målt angivet som µ C m -3, længder i µm. Målinger gennemført 23. maj til 2. juni 1996

12 Plankton pumpe anvendt på Dana til måling af artssammensætning og tæthed af dyreplankton. Danmarks Tekniske Universitet

13 Survey strategi kontra tobisens biologi Opmåling af forekomster af æg på havbunden Gydning Dec/Jan Klækning fra Feb/Mar Opmåling af forekomster af tobis vandsøjlen Opmåling af forekomster af tobislarver i vandsøjlen Settling fra Maj Pelagisk fase Feb-Maj Opmåling af forekomster af settlede tobis i havbunden

14 Erfaringer med forskellige metoder anvendt til opmålingen af tobis i felten på videnskabelige togter FRS Marine Laboratory Aberdeen, har siden 1984 gennemført trawl surveys for tobis omkring shetland i August måned I alt er der 16 forskellige fiskepladser Survey data bliver anvendt til bestandsanalyser På grund af tobisens adfærd er fangsteffektiviteten af trawlredskabet aldersafhængig og sæsonafhængig. Kilde: FRS Marine Laboratory, UK Metoden ser umiddelbart ud til at fungere, også for 0-gruppe tobis (efterårs survey)

15 Erfaringer med forskellige metoder anvendt til opmålingen af tobis i felten på videnskabelige togter CEFAS UK, har forsøgt at måle effektiviteten af en modificeret muslingeskraber, ved at sammenligne fangsterne i redskabet med akustiske opmåling, på en fiskeplads i Dogger Banke området Undersøgelsen viste at: Muslingeskraberen fangede omk. 8% af de tobis der var i havbunden (målt til 10-15% i andre undersøgelser) Muslingeskraberens effektivitet var markant mindre på et enkelt togt Muslingeskraberen havde en mindre fangsteffeketivitet for større end på mindre tobis Kilde: CEFAS, UK Betydelig usikkerhed i den akustiske opmåling, pga. antagelser af target strength, og pga. antagelse om at hele bestande af tobis er tilgængelig i vandsøjlen under den akustisk opmåling.

16 Erfaringer med forskellige metoder anvendt til opmålingen af tobis i felten på videnskabelige togter I to ICES rektangler (30*30 sømil), ud for den skotske østkyst, er en intensiv kortlægning af tobisforekomster er blevet gennemført fra 1997 til Akustisk kortlægning blev gennemført på 6 transekter og 19 trawl stationer (markeret med cirkler) Grå områder angiver sandbanker med mindre end 50m dybde. Sort skravering angiver området kortlagt ved akustisk opmåling og trawl Trawl data og akustik data blev kombineret, ved anvendelse af model for hvor stor en del af tobisbestanden der var i vandsøjlen på opmålingstidspunktet. Model for tobisadfærd tager udgangspunkt i fødemulighederne for tobisen i området. Estimat af bestandsstørrelse blev sammenlignet med bundprøver hvor der er fanget tobis. Undersøgelsen viste at: -Der er samme information i akustiske data som i kommercielle CPUE data (der ikke tager højde for at tobisen kan være både i havbunden og i vandsøjlen) - Metoden er ikke særlig pålidelig for 0-gruppe tobis.

17 Redskaber der af DTU/DFU testes/anvendes til måling af tobis forekomster Metode 1: Indsamling af tobislarver med plankton redskab (1m MIK). Begge typer af indsamling gennemføres på kommercielle fartøjer i tæt samarbejde med fiskerierhvervet Metode 2: Indsamling af juvenile tobis fra havbunden med en modificeret muslingeskraber

18 Redskaber der af DTU/DFU testes/anvendes til måling af tobis forekomster Metode 1: Indsamling af tobislarver med plankton redskab (1m MIK). 0-gruppe havtobis, Ammodytes marinus, visende forvandling fra larve til juvenil fisk - Skala = 1 cm.

19 Tobislarver 11-30mm findes langt væk fra gydeområderne, tobislarver <10mm og >30mm findes tæt ved gydeområderne Tæthed af tobislarver (cirkler angiver tobis m -3 ) pr. længdegruppe, 23. maj til 5. juni De grå områder er tobisfiskepladser. Danmarks Tekniske Universitet

20 Indsamling af tobislarver med 1m MIK Antal træk med 1m MIK ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Month ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Sum ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Year Sum Šƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒœ

21 Indsamling af tobislarver med 1m MIK Antal tobislarver fanget i 1m MIK ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Month ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Sum ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Year Sum Šƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒœ

22 Indsamling af tobislarver med 1m MIK Forekomster af tobislarver (antal pr. m 3 ) målt med 1m MIK ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Month ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Sum Sum Sum Sum Sum Mean ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Year Mean Šƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒœ

23 Indsamling af tobislarver med 1m MIK Gennemsnitsstørrelser (TL mm) af tobislarver fanget i 1m MIK ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ Month ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Sum Sum Sum Sum Sum Mean ƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒˆƒƒƒƒƒƒƒƒ Year Mean Šƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒ ƒƒƒƒƒƒƒƒœ

24 Indsamling af tobislarver med 1m MIK Resultater af flowmeter kalibreringer anvendt til at estimere tobis larve forekomster Calibration of flowmeters used in 1m MIK; A: Allesøe and C: Cattleya; P: Pernille Kim F: flowmeter ID; numbers are julian day m 3 turn A F1 C C A C C A F3 F1 A F1 A F1 F3 A F2 A F2 C F2 C F4 A P P F1 F4 F3 P F Drd Av Calibration ID

25 Forekomster af tobislarver (antal pr. m3, de røde cirkler er proportionale med forekomsten) i april 2004 til 2007, målt med 1m MIK. 4 0'W 2 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 11 0'E 4 0'W 2 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 11 0'E 58 0'N 58 0'N 57 0'N 57 0'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N 2004 April Larvae per m**3 E E E EE E E E EE E E E 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N 2005 April Larvae per m**3 E E EE E E E E EE E E E E EE E E EE E E 'W 0 0' 3 0'E 4 0'E 7 0'E 8 0'E 10 0'E 2 0'W 0 0' 3 0'E 4 0'E 7 0'E 8 0'E 10 0'E 4 0'W 2 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 11 0'E 4 0'W 2 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 11 0'E 58 0'N 58 0'N 57 0'N 56 0'N 57 0'N 56 0'N E 55 0'N 54 0'N 53 0'N 2006 April Larvae per m**3 E EEE E E E E E E EEE E E E 'N 54 0'N 53 0'N 2007 April Larvae per m**3 E E E E EE 'W 0 0' 3 0'E 4 0'E 7 0'E 8 0'E 10 0'E 2 0'W 0 0' 3 0'E 4 0'E 7 0'E 8 0'E 10 0'E

26 Redskaber der af DTU/DFU testes/anvendes til måling af tobis forekomster Metode 2: Indsamling af juvenile tobis fra havbunden med en modificeret muslingeskraber

27 Forekomster af tobis i havbunden (antal pr. times fiskeri, de røde cirkler er proportionale med forekomsten) i december 2004 til 'W 4 0'W 3 0'W 2 0'W 1 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 10 0'E 5 0'W 4 0'W 3 0'W 2 0'W 1 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 10 0'E Dec 05 (E349/05) 58 0'N Dec 04 (E349/04) 57 0'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N No. per hour 'N No. per hour E349_05_nohour_loc_dec06.txt Events nohour 57 0'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N 'W 4 0'W 3 0'W 2 0'W 1 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 10 0'E 5 0'W 4 0'W 3 0'W 2 0'W 1 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 10 0'E 58 0'N Dec 06 (L151/06) 58 0'N Dec 07 (L151/07) 57 0'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N No. per hour 'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N 53 0'N No. per hour

28 Indsamling af tobis med modificeret muslingeskraber I Norsk område er fangstraterne i 2007 omtrent på samme niveau som i I Lille Fiskerbanke området er der en nedgang i fangstraterne i 2007 sammenlignet med 'W 4 0'W 3 0'W 2 0'W 1 0'W 0 0' 1 0'E 2 0'E 3 0'E 4 0'E 5 0'E 6 0'E 7 0'E 8 0'E 9 0'E 10 0'E 58 0'N Dec 07 (L151/07) Fangstraterne i Dogger Banke områder er i 2007 på omtrent samme niveau som i 2006 og lavere end i 'N 56 0'N 55 0'N 54 0'N No. per hour 'N I Elbow Spit området er fangstraterne i 2007 omtrent på niveau som i december 2003, hvor der var høje fangstrater. I Tail End området er fangstraterne markant højere end i tidligere år.

29 Sammenligning af felt målinger med ICES beregninger af årgangsstyrken ICES rekrutterings estimat (antal 0-årige tobis) relativt til 2005, plottet imod survey baserede estimater af årgangsstørrelse relativt til R (ICES 2007) relative to larvedata Abundance relative to 2005 Dredge 1m MIK 1m MIK

30 Videreudviklingen af feltbaserede metoder til opmåling af tobisbestanden Danmarks Fiskeriforening udvikler og tester, i samarbejde med, et nyt survey redskab til tobis målinger

31 Videreudviklingen af feltbaserede metoder til opmåling af tobisbestanden gennemfører undersøgelser af de forskellige skraberedskabers effektivitet

32 ICES foreløbige anbefalinger/konklusioner vedrørende tobis survey metoder Opmåling af tobisbestanden skal tage forbehold for at tobisen kan være både i vandsøjlen og i havbunden. Historiske Norske togter (togter gennemført frem til og med 2007) kan ikke anvendes til at beregne størrelsen af tobisbestanden, fordi andelen af bestanden i havbunden ikke kan kvantificeres ud fra de indsamlede informationer. Akustisk opmåling kan kombineres med kortlægning af tobis i havbunden, en sådan strategi vil have potentiale til at generere absolutte mål for tobisbestandens størrelse i de områder hvor opmåling foretages. Tidsserierne for survey data er på nuværende tidspunkt for korte til at de kan anvendes i bestandsanalyser. DK larve survey ser lovende ud, og har potentialet til at generere et indeks for 0-gruppe tobis, men geografisk dækning skal udvides. Fangstevnen af muslingeskraberen skal undersøges, herunder evt. påvirkning af vejr. Akustisk opmåling og målinger med muslingeskraberen har givet forskellige oplysninger om tobisbestandens størrelse i Dogger Banke området. Togtet med muslingeskraberen har potentiale til at genere mål for tobisbestandens størrelse, herunder til gangen af nye fisk til bestanden, der kan anvendes i bestandsanalyserne.

33 ICES foreløbige anbefalinger/konklusioner vedrørende tobis survey metoder Der skal gennemføres en detaljeret analyse og sammenligning af de anvendte metoder, med henblik på at identificere metodernes evne til at generere troværdige mål for tobisbestandens størrelse. ICES vil i efteråret 2008 gennemføre en evaluering af de forskellige feltbaserede metoder der anvendes til at måle tobisbestanden op med Evalueringen vil bla. Indeholde en sammenligning af signalerne i de forskellige feltbaserede metoder, samt en sammenligning af disse signaler til de signaler der er i oplysningerne fra det kommercielle tobisfiskeri og i ICES bestandsanalyser

34 Status og plan for evaluering og udviklingen af feltbaserede metoder til opmåling af tobisbestanden Danmark og Norge vil fortsætte med at teste og videreudvikle de feltbaserede metoder ICES gennemfører en evaluering af de forskellige feltbaserede metoder der anvendes til at måle tobisbestanden op med Evalueringen vil bla. Indeholde en sammenligning af signalerne i de forskellige feltbaserede metoder, samt en sammenligning af disse signaler til de signaler der er i oplysningerne fra det kommercielle tobisfiskeri og i ICES bestandsanalyser

35 Tak