Bilag. Region Midtjylland. Igangsættelse af fase 0 af anlægsprojekter i forlængelse af Akutplanen og Det Nye Universitetshospital i Århus

Transkript

1 Region Midtjylland Igangsættelse af fase 0 af anlægsprojekter i forlængelse af Akutplanen og Det Nye Universitetshospital i Århus Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 10

2

3

4 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Bilag B: Akutplanens pres på tidsplan i forhold til implementering af anlægsprojekter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Akutforliget: Fremtidssikret behandling af den akutte patient På baggrund af det politiske forlig vedtog 40 af Regionsrådets 41 medlemmer d. 24. oktober 2007 en Akutplan for Region Midtjylland. Med akutforliget ønsker Regionsrådet at fremtidssikre kvaliteten i behandlingen af den akutte patient, og aftalen indebærer dermed en række forbedringer i den akutte behandling. Af akutforliget fremgår blandt andet følgende hovedpunkter: Dato Sundhedsplanlægning Side 1 Regionsrådet vil etablere fælles akutmodtagelser i Randers, Horsens, Viborg, Vest og Århus, fordi den akutte patient skal mødes af specialister Regionsrådet vil bygge ét samlet hospital i Vestjylland Regionsrådet vil udvikle spydspidsfunktioner til gavn for patienterne Regionsrådet vil bevare de nuværende fødesteder Akutplanen for Region Midtjylland lever på denne vis op til grundtanken bag Sundhedsstyrelsens arbejde med specialeplanlægning nemlig sikringen af kvalitet i den akutte behandling uanset tid og sted. Det var således også et væsentligt formål med Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet gennemgang af akutberedskabet, at der skal ske en samling af de akutte funktioner på færre hospitaler med henblik på at sikre kvaliteten igennem volumen og sundhedsfaglig erfaring. I forlængelse heraf blev der i Sundhedsstyrelsens høringssvar til Akutplanen for Region Midtjylland udtrykt tilfredshed med, at Region Midtjylland følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om et befolkningsunderlag på indbyggere pr. akutmodtagelse. Derudover erklærede Sundhedsstyrelsen sig enig i Region Midtjyllands vurdering af, at der ikke fortsat er grundlag for modtagelse af akutte patienter på Skive og Ringkøbing. De anlægsmæssige konsekvenser af akutforliget Som det fremgår af Akutforliget er det helt afgørende for ændringerne i akutindsatsen, at der samtidig sikres de nødvendige bygningsmæssige ændringer, og at investeringer til anlæg tilvejebringes, så-

5 ledes at de bygningsmæssige ændringer kan påbegyndes i 2008 (Akutforliget, s.4). I tråd hermed påpegede Regionsrådet i Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens akutrapport, at man ved strukturreformen har tillagt Sundhedsstyrelsen en række nye beføjelser i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet. I forlængelse heraf vil Region Midtjylland gerne påpege behovet for, at anbefalingerne følges op af en sikring af, at de økonomiske vilkår understøtter de foreslåede ændringer (Region Midtjyllands høringssvar, s.11). Akutplanen indebærer en række anlægsmæssige investeringer. De største poster udgøres af beslutningen om at etablere ét samlet hospital i Vestjylland og beslutningen om at etablere fælles akut modtagelse på de 5 hospitaler Randers, Viborg, Herning, Horsens og Århus. Dertil kommer blandt andet de afledte anlægsmæssige konsekvenser som følger af, at den akutte indsats samles på færre enheder. Side 2 Det er ikke muligt at sætte Akutplanen på stand by. Akutplanen har således allerede bevæget sig ind i den implementeringsfase, hvor der er konkrete tidspunkter for flytning af aktivitet mellem de matrikler, som fremtidigt skal have fælles akutmodtagelse. Samtidig ændrer virkeligheden sig i overensstemmelse med de besluttede ændringer. Dette betyder, at der sker ændringer i patientflowet i retning af den nye akutstruktur. Det er vanskeligt at fastholde personale både på lægesiden og på plejesiden på matrikler, hvor det akutte indtag står overfor nedlukning. Dermed er der en omfattende aktivitet, som skal rummes på de matrikler, som ifølge akutplanen skal have fælles akutmodtagelse, men hvor den eksisterende bygningsmasse ikke rummer mulighed for at integrere aktiviteten uden bygningsmæssige ændringer. Der er således en række meget nødvendige kapacitetsmæssige ændringer på kort sigt. På anlægsområdet skal der ifølge Akutplanen endvidere tages hensyn til følgende forhold, at den akutte medicinske modtagelse på Skive lukkes, når der er mulighed for at integrere den fuldt ud på Viborg. De medicinske senge i Skive lukkes ligeledes, når det er muligt at integrere disse fuldt i Viborg at den akutte medicinske modtagelse på Ringkøbing lukkes

6 at der vil være modtagelse af akutte intern medicinske patienter på Silkeborg (og dermed hverken akutte kirurgiske eller akutte ortopædkirurgiske patienter) at der fastholdes og bevares fødsler på de nuværende 7 fødesteder, idet der etableres et samarbejde omkring komplicerede fødsler mellem Horsens og Randers, mellem Silkeborg og Viborg, og mellem Herning og Holstebro Derudover har Regionsrådet på møde d. 16. januar 2008 noteret sig den bemandingsmæssige situation på Holstebro, og besluttet at akutte patienter fra den nord-vestlige del af Region Midtjylland skal sikres optimal behandling. Som følge heraf er den akutte kirurgiske modtagelse på Holstebro lukket pr. 1. februar 2008 Side 3 Endelig kan der peges på en anden kapacitetsmæssig udfordring vedrørende diagnosticering og behandling af patienter, som mistænkes for kræft. På grund af ubalancen mellem kapacitet og patientpres på AUH-Århus Sygehus er der indført begrænsninger i patienternes mulighed for at vælge AUH-Århus Sygehus, således at patienter med bopæl uden for Århus Kommune, der mistænkes for kræft, skal henvises til regionshospitalerne (jf. beslutning på Regionsrådsmødet d. 16. april 2008). Beslutningen vil få betydning for patientstrømmene og dermed de kapacitetsmæssige behov på de regionshospitaler i Region Midtjylland, som diagnosticerer og behandler kræftpatienter.

7 Regionshuset Viborg Lægelig Uddannelse Sundhedsplanlægning Bilag C: Redegørelse for implikationer af omlægning af den lægelige videreuddannelse for akutfunktionen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Som led i Økonomiaftalen for 2008 har regeringen pålagt regionerne at gennemføre en omlægning af den lægelige videreuddannelse. Omlægningen indebærer blandt andet, at den nuværende turnusuddannelse på 18 måneders ansættelse erstattes af den kliniske basisuddannelse som er på 12 måneders ansættelse. Dato Sundhedsplanlægning Side 1 Forretningsudvalget er tidligere orienteret om, at dette for Region Midtjylland medfører, at hospitalerne allerede fra 1. halvår 2009 vil mangle ca. 100 læger i hospitalernes akutfunktioner. Det er endvidere påpeget, at dette betyder, at det er nødvendigt at fremskynde Akutplanens implementering for at sikre driften af akutfunktionen, herunder at fremskynde reduktionen i antal afdelinger med akut modtagefunktion. Formålet med denne redegørelse er at påpege, at en udskydelse af de nødvendige bygningsmæssige ændringer, der kan danne rammen herom, vil vanskeliggøre akutbetjeningen på regionens hospitaler yderligere eller i det mindste væsentligt fordyre denne. I turnusuddannelsen skal alle læger gennemføre 18 måneders ansættelse. Heraf foregår 12 måneder på hospitalsafdelinger, fordelt med 6 måneders ansættelse på ortopædkirurgisk eller kirurgisk afdeling efterfulgt af 6 måneders ansættelse på medicinsk afdeling. I den kliniske basisuddannelse indgår for de fleste af forløbene kun 6 måneders ansættelse på hospitalsafdeling (ortopædkirurgisk, kirurgisk eller medicinsk afdeling). Omlægning til den kliniske basisuddannelse træder i kraft for læger, der påbegynder ansættelse den 1. august 2008 og omlægningen vil være fuldt implementeret fra første halvår Region Midtjylland vil normalt hvert halvår blive tildelt ca. 100 basislæger. Da den tid, hvor basislægerne er ansat på hospital er reduceret med 6 måneder, vil omlægningen i praksis betyde, at regionens akutafdelinger på et givet tidspunkt vil have op til 100 færre læger i basisuddannelse. Læger i basisuddannelsen udgør en stor del af de læger, som indgår i

8 det akutte vagtberedskab. Af skemaet nedenfor fremgår det således blandt andet, at antallet af basislæger på ortopædkirurgisk afdeling på Herning reduceres fra 9 til 4 basislæger og på Viborg reduceres antallet af basislæger på ortopædkirurgisk afdeling fra 8 til 0. Oversigt over fordeling af turnusforløb (2X6 måneders hospitalsansættelse) på hospitalerne i Region Midtjylland sammenholdt med fordeling af de kommende forløb i den kliniske basisuddannelse (1x6 måneders hospitalsansættelse) Turnus Klinisk basisuddannelse Horsens Ringkøbing Herning Holstebro Viborg Skive Randers Silkeborg Aarhus Universitetshospital Ortopædkir /kirurgi /urologi Medicin Ortopædkir /kirurgi 4/3 7 7* Medicin 0/0 8 0/0 0 9/3 6 4/3 5 8/(2)/2 9 3/0 5 8/ ** /6 13 3/3 4 8/3 11 7/0 2 8/8/4 20 6/4 10 Side 2 *ansættelse i fælles akut modtageenhed **ansættelse i medicinsk afdeling med samarbejdsaftale med kirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling Tallene for den kliniske basisuddannelse er angivet for de forløb der netop har været opslået til besættelse 1. august Tallene for turnus er angivet for de aktuelt besatte forløb. Som det fremgår, har øgede krav til videreuddannelsens supervision i den korte basisuddannelse betydet, at regionens mindste hospitaler ikke længere indgår i basisuddannelsen. Som det fremgår, vil omlægningen have store implikationer for de ortopædkirurgiske, kirurgiske og medicinske afdelinger i regionen og varetagelse af akutberedskabet.

9 Den aktuelle mangel på læger og især speciallæger vil gøre det vanskeligt at skaffe læger til vikardækning og overarbejde og opretholdelse af uændret vagtdækning vil, hvis det overhovedet er muligt, kræve betydelige merudgifter til løn. Hvis speciallæger og andre mere seniore læger pålægges en øget vagtbyrde vil det desuden resultere i at fastsatte dagfunktioner på grund af bemandingssituationen må udskydes med kvalitetsforringelse og negativ indflydelse på ventetider, Kræftplan og andet. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har i sine retningslinier for Den Kliniske Basisuddannelse anbefalet, at den kliniske basisuddannelse fremover bedst varetages i fælles akutte modtagelser, hvor der vil være et stort indtag af uselekterede akutte patienter, og hvor der derfor vil være et godt uddannelsespotentiale såvel inden for Kirurgi og Ortopædisk kirurgi som inden for Intern medicin. Side 3 Det fremgår af tabellen ovenfor, at flere hospitaler allerede planlægger at lade basislægerne indgå i sådanne fælles akutmodtagelser, og det har været forventningen at endnu flere vil følge eksemplet fra Dette forudsætter imidlertid, at hospitalerne kan foretage de nødvendige bygningsmæssige justeringer hurtigt. De samme bygningsmæssige justeringer er endvidere forudsætningen for, at der kan ske nedlæggelse af vagtfunktioner på de mindste hospitaler, idet dette forudsætter etablering af den nødvendige kapacitet på de øvrige hospitaler. De bemandingsmæssige konsekvenser af omlægningen af den lægelige videreuddannelse betyder, at etablering af fælles akutte modtagelser skal ske hurtigt. I modsat fald vil regionen få såvel driftsmæssige som økonomiske problemer med opretholdelse af de nødvendige akutte beredskaber allerede fra En væsentlig forudsætning for en hensigtsmæssig drift er, at de nødvendige bygningsmæssige ændringer kan iværksættes tidligt.

10 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Bilag D: Kort beskrivelse af fase 0 anlægsprojekter i forlængelse af Akutplanen og Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Der er meget presserende at Region Midtjylland arbejder videre med den række af anlægsopgaver, som overordnet set kan opdeles i tre hovedgrupper: DNU fase 0/Helhedsplan Akutplan o De første faser af etablering af fælles akutmodtagelser o Styrkelse af Silkeborgs funktion inden for elektiv ortopædkirurgi Dato Sundhedsplanlægning Side 1 Nedenfor er en kort beskrivelse af de enkelte projekter, som alle er karakteriseret ved at udgøre den første fase af de nævnte store anlægsopgaver. Generelt skal der til de fleste af hospitalerne endvidere afsættes et beløb til rådgiverhonorar i forbindelse med den videre planlægning af de fælles akutmodtagelser. Anlægsprojekterne vil så hurtigt, som det er muligt, blive forelagt Regionsrådet enkeltvis. Sammenlagt er der tale om omkostninger, som estimeres til omkring 800 mio. kr., hvoraf projekter i relation til DNU beløber sig til cirka 640 mio. kr. 1. Det Nye Universitetshospital i Århus Notat fra Rådgivergruppen DNU I/S vedrørende Udredning af Fase 0- projekter på ÅUH, Skejby i relation til Det Nye Universitetshospital i Århus er vedlagt. 1a. Etablering af ny sterilcentral Flytning af den eksisterende sterilcentral på ÅUH, Skejby er en forudsætning for, at Intensivafdelingen i Skejby kan udvides og ombygges, jf. punkt 1c. Sterilcentralen på ÅUH, Skejby betjener alle afdelinger og afsnit på hospitalet. Den er opført og indrettet i 1987 og er siden ikke ombygget i væsentligt omfang, bortset fra almindelig løbende

11 vedligehold og nødvendige teknologiske tilpasninger. Maskinparken har et stigende behov for udskiftning, og enkelte af autoklaverne er meget tæt på helt at ophøre med at fungere. En ny sterilcentral, som også kan betjene dele af ÅUH, Århus Sygehus, foreslås etableret i en permanent bygning, som efterfølgende kan indgå i DNU, uanset om bygningen fremover skal huse sterilcentral eller andre funktioner. 1.b. Udflytning af Respirationscenter Vest Arbejdstilsynet har pålagt ÅUH, Århus Sygehus at udvide arealet af den intensive afdeling, som har til huse i samme bygning som Respirationscenter Vest (RCV). For at kunne efterkomme Arbejdstilsynets påbud om forbedrede forhold på intensivafdelingen, skal der hurtigst muligt ske en udflytning af RCV til ÅUH, Skejby. Placeringen af RCV i Skejby skal tænkes ind i den samlede plan for DNU. 1.c. Ombygning og udvidelse af intensiv på ÅUH, Skejby For at kunne leve op til et påbud fra Arbejdstilsynet om forbedrede pladsforhold på intensivafdelingen samt for at kunne fremtidssikre intensivafdelingen i at indgå i DNU, skal den nuværende intensivafdeling ombygges og udvides. Det anbefales, at intensivafdelingen forbliver på sin nuværende placering, men en større udvidelse af arealet er nødvendig. Dette kan ske ved inddragelse af etagen neden under, hvor sterilcentralen ligger (se evt. pkt. 1.a.). Hertil kommer, at udvidelsen også skal omfatte en mindre tilbygning. 1.d. Udvidelse af billeddiagnostiske funktioner/flytning af administrationen ÅUH, Skejby ønsker at etablere faciliteter til en PET_CT scanner. Scanneren med tilhørende faciliteter foreslås placeret i de nuværende lokaler til administrationen. Dette betyder, at der skal findes alternative lokaler til administrationen frem til, at DNU kan tages i brug. Nye lokaler skal placeres, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til byggeriet af DNU. 1.e. Udvidelse af strålekapaciteten Som en del af kræfthandlingsplanen skal strålekapaciteten i Århus udvides, så der kan ibrugtages to strålekanoner i 2010 og to strålekanoner i Der skal desuden disponeres plads til yderligere en strålekanon. Endvidere er der behov for en række birum, kontorfaciliteter m.v. Strålekanonerne skal anvendes til ambulante patienter. Placeringen af bygninger til stråleenheder i Skejby skal tænkes ind i den samlede plan for DNU. 1.f. Udbygning af hospitalsapotek På Regionsrådsmødet den 14. november 2007 blev der givet en anlægsbevilling på 11,1 mio. kr. til Hospitalsapoteket Århus på ÅUH, Århus Sygehus til en udvidelse og forbedring af lokaleforholdene på Århus Sygehus. Det skal vurderes, om det i lyset af de pladsmæssige problemer på Århus Sygehus, kan være hensigtsmæssigt i stedet at placere udbygningen af apoteket på ÅUH, Skejby. Placeringen i Skejby skal tænkes ind i den samlede plan for DNU. 1.g. Helhedsplan for DNU Som det første element i planlægningsarbejdet udarbejdes en helhedsplan for DNU med udgangspunkt i rådgivergruppens vinderprojekt. Helhedsplanen vil fastlægge de grundlæggende valg af principper for udførelsen af DNU, herunder kliniske, tekniske, medico Side 2

12 tekniske og bygningsmæssige konceptvalg. Dette arbejde vil være medvirkende til at skabe rammer for patientkvalitet, effektiviseringer og totaløkonomi i DNU. Der skal endvidere indledes et udbud af bygherrerådgivning. 2. Akutplan 2.a. Viborg 2.a.a. Etablering af 8 intermediære senge (intensiv senge) samt mere plads til en række ambulatorier. Med henblik på opstart af Akutplanen er det nødvendigt at skabe større kapacitet på det intensive område gennem etablering af 8 intermediære senge. Disse kan etableres på etagen, hvor den intensive afdeling/op/anæstesiafdelingen er beliggende, men det vil medføre flytning af andre afdelingers funktioner. Sammenholdt med flere afdelingers utilstrækkelige ambulante faciliteter i forhold til at præstere den forventede øgede kapacitet som følge af påbegyndelsen af Akutplanen, foreslås det at leje en bygning i Søndersøparken, der ejes af en privat investor. Bygningen har tidligere været anvendt til hospitalsformål i psykiatrien. 2.a.b.Etablering af en fælles akutmodtagelse for medicinske og organkirurgiske patienter I et tidligere sengeafsnit, som nu rummer børneafdelingens ambulatorium, kan der etableres fælles akutmodtagelse for medicinske og organkirurgiske patienter. Reetablering af børneambulatoriet foreslås at ske på en ny etage ovenpå ambulatoriebygningen, hvilket er byggeteknisk relativt ukompliceret. Logistikken i børneafdelingen vil fortsat være god, og nybygningen kan indgå som en del af den forventede generalplan for hospitalet. De bygningsmæssige forhold giver ikke mulighed for at etablere en komplet fælles akutmodtagelse, idet den ortopædkirurgiske funktion fortsat må organiseres separat, indtil generalplanen er gennemført. 2.b. Randers 2.b.a. Etablering af fælles medicinsk akutmodtagelse To tidligere medicinske afdelinger skal sammenlægges og herunder etableres et fælles modtageafsnit for de medicinske patienter. Der er tale om et organisatorisk delprojekt i forhold til etablering af en fælles akutmodtagelse på hospitalet. 2.b.b. Etablering af pavillon med henblik på plads til fælles akutmodtagelse og kræftområdet Arealerne til klinisk behandling/udredning er presset til det yderste. Presset er steget yderligere i forbindelse med akut kræft -projektet og med de første skridt til samling af den akutte medicinske modtagelse. Det er derfor nødvendigt at flytte kontorfaciliteter ud i en pavillon. 2.c. Horsens Anlægsbevilling til projekterne vedrørende Horsens er på dagsordenen i dag, og det vedrører følgende områder: Side 3

13 Udvidelse af medicinsk ambulatorium og genhusning af administrationen i pavillon Udarbejdelse af udbudsmateriale for sengeafsnit til medicinske patienter 2.d. Hospitalsenheden Vest 2.d.a. Løsning af de fysiske rammer vedr. flytning af den akutte kirurgi Den akutte kirurgi fra Holstebro er flyttet til Herning. Dette medfører et akut behov for yderligere modtagepladser i Herning samt for yderligere kapacitet på intensiv afsnittet. På Herning er det nødvendigt at udvide de fysiske rammer, og dette foreslås gjort ved opførelse af pavilloner. Herudover skal der tages højde for forhold omkring vagtværelser og ombygninger på intensiv afsnit, samt løsning af APV-mæssige forhold, som er kendte, og som relaterer sig til de områder, der berøres. 2.e. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Der er generelt et stort pres på de fysiske rammer på Århus Sygehus. Derfor overvejes mulighederne for udflytning af yderligere funktioner til Skejby umiddelbart i forlængelse af fase 0 af DNU. Herudover er der behov for at igangsætte arbejdet med: 2.e.a. Byggeri af Angiorum samt ombygning af operationsgangen Med henblik på etablering af bedre fysiske rammer for modtagelsen af de akutte patienter på ÅUH, Århus Sygehus, skal der i de indledende faser placeres et angio-rum i den eksisterende skadestue, hvor de sværest tilskadekomne patienter kommer ind. Endvidere er der via kræftpuljen bevilget en CT-scanner og tilhørende anlægsudgifter, som også skal placeres i skadestuen. Etablering af en fælles akutmodtagelse på hospitalet indebærer som en af de første faser endvidere en ombygning af den centrale operationsgang, hvis indretning på flere måder er uhensigtsmæssig og utidssvarende. Dette medfører en række afledte problemer i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt en yderst uhensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten. Det er derfor nødvendigt med en delvis ombygning af områderne omkring operationsstuerne. Ombygningen giver samtidig mulighed for at placere CT-scanneren i umiddelbar nærhed af traumemodtagelsen og skadestuen. 3. Silkeborg 3.a. Indretning af ny flowstue for at øge kapaciteten på det ortopædkirurgiskeområde RH Silkeborg har i forbindelse med Hospitalsplanen fået en særlig opgave i at udvikle funktioner inden for sygdomme i bevægeapparatet. Som en del heraf flyttes rygkirurgien fra Hospitalsenheden Vest til RH Silkeborg. Hovedparten af de ortopædkirurgiske operationer skal foregå på flowstuer. Den nuværende kapacitet på operationsgangen er udnyttet optimalt, hvilket ikke giver mulighed for at udvikle funktionen yderligere med mindre, at der etableres en ekstra flowstue. Endvidere oplevede Region Midtjylland i 2007, at operationsstuekapaciteten på det ortopædkirurgiske område ikke kunne imødekomme efterspørgslen. Side 4