Oplæg til udflytningstakt til DNV-Gødstrup

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Staben Plan og strategi Oplæg til udflytningstakt til DNV-Gødstrup Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel Baggrund Forudsætninger Udflytningstaktens kompleksitet Flytte ud samlet Flytte en stor matrikel først Flytte elektiv eller akut først Flytte/ændre små matrikler Kriterier for udflytning Akutområdet som udgangspunkt Bekrivelse af udflytningsmodel Fase Samlet udflytningsmodel...8 Dato Ole Teglgaard Tel J.nr Side 1 1. Baggrund I dette notat gives et overordnet bud på, i hvilken rækkefølge udflytningen fra de eksisterende matrikler i Hospitalsenheden Vest til DNV hensigtsmæssigt kan foregå. Der er fokus på at sikre en logisk sammenhængende udflytningstakt samtidigt med, at de tilbageværende funktioner på de eksisterende matrikler skal kunne fungere, indtil alle funktioner er flyttet til DNV. Det vil være hensigtsmæssigt, at udflytningstakten i videst muligt omfang koordineres med byggetakten. Det bemærkes, at dette oplæg bygger på 2010-viden. Indflytning i de første dele af DNV forventes at foregå i løbet af Der påregnes derefter en yderligere byggeperiode på omkring 4 år, det vil sige, at indflytning af de sidste funktioner forventes at foregå i Med det tidsperspektiv for øje må det forudses, at der kan komme forudsætningsændringer undervejs i processen. Oplægget har været drøftet i Styregruppen for DNV-Gødstrup, afdelingslederkredsen og HMU samt med psykiatriledelsen.

2 2. Forudsætninger Det er af udbudsmæssige årsager besluttet, at første fase af byggeriet skal omfatte omkring halvdelen af det samlede byggeri. Den anden del af byggeriet kan opdeles i en række mindre faser. I første omgang er det vigtigt at få afklaret, hvad der skal indgå i fase 1. Derefter kan de efterfølgende faser i et vist omfang tilpasses og varieres. I dette notat gives et oplæg til fase 1 samt et overordnet oplæg til faseinddeling af den sidste halvdel af byggeriet. 3. Udflytningstaktens kompleksitet Der kan tænkes en lang række forskellige modeller og varianter over modeller for udflytning til DNV. Dette er illustreret ved de ovale bobler i figuren. Dertil kommer en række forhold, som kan influere på udflytningen, hvilket er illustreret med de blå skyer. Figur 1: Udflytningstaktens kompleksitet Flytte ud samlet Personale Flytte elektiv el. akut først Politik Flytte/ændre små matrikler Ledelser Flytte en stor matrikel først DNV fælles kultur 3.1. Flytte ud samlet Det nemmeste ville principielt være at færdiggøre hele byggeriet og derefter flytte ind på én gang. Problemet ved den model er, at noget af byggeriet dermed vil komme til at stå tomt i en årrække, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til vedligehold og teknologisk udvikling. Side 2

3 3.2. Flytte en stor matrikel først Såfremt udflytningen skal foregå opdelt på en række faser, ville det alt andet lige være hensigtsmæssigt at flytte én stor matrikel det vil sige Regionshospitalet Herning eller Regionshospitalet Holstebro på én gang. Derved ville bygningerne kunne sælges, vedligehold undgås og samtidig drift af flere matrikler undgås. Imod en sådan løsning vil tale, at man derved starter DNV med enten en Herning eller en Holstebro kultur. Desuden vil en sådan løsning gøre takten mellem byggeri og udflytning vanskelig at koordinere, idet man vil skulle projektere og formentlig bygge f.eks. en hel medicinsk afdeling, selvom alene halvdelen flyttede ind i første fase. Endvidere kunne der være byggeri og apparatur, som man ønskede at afskrive over en længere periode - eksempelvis Onkologihuset i Herning, hvor apparaturet efter planen afskrives over en 10 årig periode Flytte elektiv eller akut først En anden måde at inddele udflytningsfaserne på er en opdeling i akut og elektiv aktivitet. Såfremt man vælger at flytte den akutte aktivitet først, vil der indgå akutte funktioner fra både Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro. Desuden vil der skulle flyttes en række kliniske servicefunktioner som anæstesi, røntgen og laboratorier med til DNV for at kunne håndtere de akutte patienter forsvarligt. Udgangspunktet vil være en sammensmeltning af Akutafdelingens aktiviteter i Herning og Holstebro. Dertil vil naturligt komme en række akutte patienter, som i dag ikke modtages gennem Akutafdelingen, blandt andet kardiologiske patienter. Såfremt man flytter den elektive aktivitet først, vil der indgå funktioner fra både Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Ringkøbing og Regionshospitalet Lemvig. En sådan løsning vil ligeledes stille krav om flytning af en række kliniske servicefunktioner, men fokus vil være på drift i dagtiden. Alt andet lige ville det være relativt ukompliceret at samle de elektive funktioner først. Imod en sådan løsning vil tale, at byggeri af elektive funktioner ikke støtter aktivt op om planlægningen af et nyt samlet akuthospital. Projekteringen af byggeriet vil komme til at tage udgangspunkt i de elektive funktioner, og det meget væsentlige akutte område vil risikere at blive en residual af den elektive aktivitet. En af de helt store udfordringer ved at flytte det elektive eller akutte område først vil være at kunne drifte både DNV og de tilbageværende funktioner samtidigt under byggeperioden. Det vil i praksis kræve, at der ikke stilles krav om ekstra vagtlag inden for eksempelvis anæstesien, da det bemandingsmæssigt og økonomisk ikke vil være en realistisk løsning. Side 3

4 3.4. Flytte/ændre små matrikler Regionshospitalerne i Tarm, Ringkøbing og Lemvig skal indtænkes i flyttetakten. I den sammenhæng skal der tages hensyn til de fremadrettede funktioner, som skal være på de pågældende matrikler, dvs. akutklinik i Ringkøbing, akuthus i Lemvig og kommunalt sundhedscenter i Tarm. Alt andet lige vil det være en fordel at undgå drift af for mange matrikler samtidigt i byggeperioden. Det kunne tale for at ændre de små matrikler til deres fremadrettede funktioner fra byggeperiodens start. Hospitalsaktiviteterne i Tarm og Ringkøbing vil relativt let kunne integreres på en af de store matrikler, mens rehabiliteringsafsnittet i Lemvig stiller krav om særlige fysiske rammer, som ikke umiddelbart er tilgængelige andre steder. Ulempen ved at ændre de små matriklers funktioner fra start vil være, at disse funktioner risikerer at skulle flytte flere gange, eksempelvis først til Holstebro og dernæst til DNV. 4. Kriterier for udflytning Neden for er vist en række kriterier, som naturligt vil indgå i vurderingen af udflytningstakten. Figur 2: Kriterier for udflytning Høj patientsikkerhed Fælles DNV-kultur Forrentning/ afskrivning Begrænse dobbeltflytninger Afgrænsning af hospitalsfunktioner Bemanding Hensigtsmæssige patientforløb Driftsøkonomi Salg af matrikler Begrænse opsplitninger Side 4

5 Kriterierne kan uddybes som følger: Høj patientsikkerhed Begrænse dobbeltflytninger Hospitalets kerneydelse må der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved som følge af byggeri og flytning. Patienternes sikkerhed må ikke forringes. Ved dobbeltflytning vil en afdeling/funktion eksempelvis blive flyttet fra Herning til Holstebro i byggeperioden for afslutningsvist at blive flyttet til DNV. Dobbeltflytninger kan være nødvendige, men vil ofte medføre afledte udgifter og en midlertidigt faldende produktivitet. Begrænse opsplitninger Afdelinger/funktioner på den enkelte matrikel skal som udgangspunkt ikke opsplittes yderligere i flytteperioden af hensyn til patientforløb og bemanding. Som eksempel kan det være hensigtsmæssigt at flytte en hel afdeling/funktion til DNV, i stedet for at opdele flytningen på akutte-elektive patienter. Hensigtsmæssige patientforløb Afgrænsning af hospitalsfunktioner Fælles DNV-kultur Bemanding Driftsøkonomi Forrentning og afskrivning Der skal være fokus på at give patienterne så gode patientforløb som muligt. Det kan formentlig ikke undgås, at byggeri og flytteproces vil medføre visse uhensigtsmæssigheder, f.eks. øget transport, for patienter. Udgangspunktet for DNV er de eksisterende hospitalsfunktioner i Hospitalsenheden Vest. Inden byggeriet ibrugtages kan der ske ændringer i funktioner, teknologi, specialefordeling, mv. På DNV bliver det afgørende vigtigt at få opbygget en ny fælles kultur fra start. Flyttetakten må ikke bidrage til at opretholde de tidligere matrikelkulturer. Alle hospitalsaktiviteter skal kunne fortsætte i byggeperioden. Det stiller krav om, at funktionerne i DNV samt på de eksisterende matrikler kan bemandes. Den største udfordring vil givet blive vagtdækning på lægeområdet. Derfor er det et krav til flytteprocessen, at den ikke må skabe behov for yderligere beredskaber. Driftsøkonomien i forbindelse med flytteprocessen vil dels relatere sig til opbygning af nye funktioner på DNV, dels til drift af de eksisterende funktioner/matrikler. Driftsøkonomien vil hænge en del sammen med behovet for vagtberedskaber. Forrentning og afskrivning relaterer sig primært til bygninger og apparatur på de eksisterende matrikler. Den eksisterende bygningsmasse skal anvendes hensigtsmæssigt og apparatur, der er særligt dyrt eller ikke kan flyttes, skal så vidt muligt afskrives inden ibrugtagning af DNV. Side 5

6 Salg af matrikler Med henblik på at tilvejebringe finansiering af DNV-byggeriet vil salg af bygninger og hele matrikler udgøre et bidrag. Bygninger vil formentlig være nemmest at sælge, såfremt hele matriklen er rømmet for hospitalsaktivitet. Alternativt kan salget gennemføres successivt med udgangspunkt i den besluttede flytteproces. 5. Akutområdet som udgangspunkt Ud fra en samlet afvejning af fordele og ulemper ved modellerne (afsnit 3) samt kriterierne for udflytning (afsnit 4) er det valgt at tage udgangspunkt i en model, hvor hovedparten af det akutte område flyttes først til DNV. Begrundelsen for dette valg er: ønsket om at bygge et nyt akuthospital, som specifikt designes til at kunne håndtere akutbetjening af et stort optageområde, jf. ansøgningen om foreløbigt finansieringstilsagn 1 behovet for at få en byggeteknisk rådgiver, som har den fornødne faglige indsigt i byggeri af hospitalsfunktioner som OP, intensiv, sengeafdelinger, laboratorier, mv. Ved at planlægge, bygge og flytte ind i den akutte del af byggeriet først, vil hele hospitalsbyggeriet blive centreret om hospitalets kernefunktioner Hospitalenheden Vest s målrettede fokus på at være i front med etablering og udvikling af akutkonceptet i Danmark. De eksisterende fysiske ressourcer er på visse områder en begrænsende faktor for denne udvikling 6. Bekrivelse af udflytningsmodel Oplægget bygger på, at hovedparten af de akutte aktiviteter flyttes til DNV i fase 1 og at disse aktiviteter samlet set vil udgøre omkring halvdelen af det samlede byggeri. Der er lagt vægt på, at den akutte aktivitet på DNV skal kunne fungere, samtidig med at de tilbageværende funktioner på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro skal kunne fungere fagligt, bemandingsmæssigt og økonomisk forsvarligt i byggeperioden. Det skal understreges, at der er tale om et oplæg, som sætter de overordnede rammer for flytteprocessen. Der vil løbende være behov for at foretage justeringer og yderligere detaljering af modellen. 1 Nyt Hospital i Gødstrup patientens hospital, Ansøgning om foreløbigt finansieringstilsagn, april 2010 Side 6

7 6.1. Fase 1 Den første fase består af en række akutfunktioner koblet med de nødvendige kliniske og ikkekliniske tværgående funktioner. De tværgående funktioner skal i et vist omfang være til stede på DNV fra start, men skal også håndteres via en hensigtsmæssig logistik i byggeperioden. Figur 3: Model for fase 1 Fase 1: AKUT DNV-Gødstrup Fælles akutmodtagelse: skadestue, modtagelse, sengeafsnit, visitation, vagtlæge, mv. Medicin Kirurgi Urologi Gynækologi Akut ortopædkirurgi, traumer ØNH Pædiatri/neonatal Fødsler/obstetrik Nødvendig anæstesi, intensiv, OP og inter-mediær Nødvendig røntgen og nuklear Nødvendig klinisk biokemi Blodudlevering Klinisk farmaci Nødvendige drifts- og tekniske funktioner Hovedindgang inkl. reception/omstilling Som følge af gennemførelsen af fase 1 vil DNV få ovenstående profil. De tilbageværende hospitaler vil få følgende kliniske profil: Regionshospitalet Herning: onkologi og psykiatri Regionshospitalet Holstebro: akutklinik 2, neurologi, øjne, brystkirurgi, elektiv ortopædkirurgi, døgndækket anæstesi samt psykiatri. Regionshospitalet Lemvig vil fortsætte uændret med neurorehabilitering. Derudover skal der etableres et akuthus 3. 2 Plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland, Region Midtjylland, Plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland, Region Midtjylland, Side 7

8 Regionshospitalet Ringkøbing: fortsat akutklinik. Regionshospitalet Tarm: fortsat kommunalt sundhedscenter Samlet udflytningsmodel I forlængelse af den første fase skal den resterende del af byggeriet planlægges. Et overordnet bud på en samlet faseinddeling er som følger: Fase 1 Akutafdeling, medicin, kirurgi, urologi, gynækologi, akut ortopædkirurgi, obstetrik, pædiatri og ØNH udflyttes først sammen med de nødvendige kliniske og ikke-kliniske tværgående funktioner (2016/2017) Fase 2 Psykiatri samt Hospitalsledelse og Stab flyttes (2018) Fase 3 De tilbageværende funktioner på Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Lemvig flyttes, dvs. Øjenafdelingen, Neurologisk Afdeling, Brystcentret, Patologisk Institut, den elektive ortopædkirurgi samt resterende kliniske og ikke-kliniske tværgående funktioner (2019/2020) Fase 4 De tilbageværende funktioner på Regionshospitalet Herning flyttes, dvs. Onkologisk Afdeling, Arbejdsmedicinsk Klinik, Apoteket samt resterende kliniske og ikke-kliniske tværgående funktioner (2019/2020) Der skal ske en hensigtsmæssig koordinering mellem fase 3 og 4, således at sammenhængende områder som udgangspunkt flyttes samlet til DNV. Side 8