Mapping af Guldborgsund Kommune Bilag til proces med visionskommuner.

Transkript

1 Mapping af Guldborgsund Kommune Bilag til proces med visionskommuner. Som udgangspunkt for den lokale dialog om et forhandlingsnotat for idrætten i forbindelse med aftaleforløbet med kommende visionskommuner udarbejder landsdelsforeningen en mapping af den enkelte kommune. Nedenstående er en idé-liste til, hvad en sådan mapping kan indeholde. I forhold til facilitetsdelen udarbejdes der fra DIF et notat, der beskriver kommunen set i forhold til rum og rammer for idræt og bevægelse i kommunen. Denne del er derfor udeladt specifikt i nedenstående liste, men rum og rammer vil selvfølgelig kunne indgå i beskrivelsen af de øvrige punkter. 1. Generel demografi udvikling i kommunen de næste 5 år Befolkningsfremskrivning Guldborgsund Kommune 1

2 Befolkningsfremskrivning 2018 efter område, køn, alder og tid Guldborgsund Mænd 0-9 år år år år år år år år år år år I alt Kvinder 0-9 år år år år år år år år år år år I alt

3 2. Udvikling i foreningsaktive de sidste 5 år tal fra CFR Aldersgruppe Køn Forskel I alt Børn år Damer Herrer Unge I år Damer Herrer Unge II år Damer Herrer Voksne år Damer Herrer Senior år Damer Herrer Aldersgruppe Køn Befolkningstal 2017 % af befolkning medlem af idrætsforening 2017 I alt Børn år Damer ,73 % Herrer ,84 % Unge I år Damer ,95 % Herrer ,03 % Unge II år Damer ,23 % Herrer ,70 % Voksne år Damer ,04 % Herrer ,30 % Senior år Damer ,43 % Herrer ,52 % 3. Skoler og institutioner a. Hvordan sikre kommunen arbejdet med den åbne skole? Hver enkelt skole skal 1. gang årligt beskrive hvordan de arbejder med det omgivende samfund. Dette indgår i kvalitetsrapporten til Børn, Familie og Uddannelsesudvalget. Vedhæftet er fra skoleåret 16/17. I Guldborgsund Kommune har man nedsat en arbejdsgruppe som hedder Sundhed i skolerne. Denne gruppe arbejder med sundhed- og trivselsfremmende tiltag i Dagtilbud og Skoler. Arbejdsgruppen arbejder ud fra den nationale trivselsmåling. Sundhedsprofilerne på skolerne 3

4 danner baggrund for indsatserne, der forbedrer børn og unges trivsel og sundhed i skoletiden. Som en del af indsatserne ind tænkes det lokale foreningsliv. b. Hvordan sikre kommunen 45 min motion om dagen i skolerne? Der er ingen central udmelding om hvordan skolerne skal sikre de 45 min motion det er uddelegeret til den enkelte skole og der er ikke krav om dokumentation af dette. 3 skoler er de seneste år blevet certificeret som DGI-profilskole. En profilskole er et koncept, som er udviklet af Dansk Skoleidræt og DGI, for certificering af skoler med særlig fokus på idræt, leg og bevægelse som en naturlig og integreret del af hele skoledagen. Som profilskole sætter man nye standarder for, hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen på tværs af skole-, familie-, fritids- og foreningsliv. For både familie og idrætsforeninger er vigtige medspillere i forhold til skolen, når det handler om at fremme børn og unges lyst til bevægelse i bred forstand. c. Har kommunen en politik for udvikling og renovering af skolerne, hvor der er fokus på bevægelse? Der er afsat 3 millioner årligt til renovering af udemiljø på skolerne. Der er ikke opsat specifikke krav til et særligt bevægelses fokus, men da det er ift udemiljø er bevægelse i fokus. d. Hvordan arbejder kommunen for, at der på dagtilbudsområdet sikres at børn for bevægelse m.m. 2 daginstitutioner + en SFO er certificereret som DGI-profildaginstitution/SFO. Vores læreplansarbejde i dagtilbud som vi kalder KOMPAS indeholder et modul hvor man særligt arbejder intensivt med KROP-og BEVÆGELSE. Her laves målrettede pædagogiske forløb netop med krop og bevægelse i centrum. Desuden er der stor fokus på både det indenog udendørs læringsmiljø, der sikrer børnene mulighed for varieret sansemotorisk stimuli. 4. Uddannelse a. Hvad er der af ungdomsuddannelser i kommunen i. Gymnasier Katedralskolen Nykøbing: udbyder ordinær studentereksamen (STX) og en 2 årig HF uddannelsen CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster): udbyder Teknisk Gymnasium (HTX) og Handelsgymnasium (HHX) VUC Storstrøm: udbyder den 2-årige HF uddannelse og/eller HF enkeltfag ii. Erhvervsskoler CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster): udbyder en lang række erhvervsuddannelser (ca. 26 mulige retninger) SOSU Nykøbing Falster: udbyder 3 erhvervsuddannelser (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent) iii. Videregående uddannelser Professionshøjskolen Absalon: udbyder 4 videregående uddannelser (pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, leisure management) Erhvervsakademi Sjælland: udbyder 3 videregående uddannelser (markedsføringsøkonom, multimediadesigner, produktionsteknolog) iiii. Tilbud til restgruppen (Produktionsskoler m.m.) Multicenter syd: produktionsskole for unge mellem år. Udbyder erhvervsgrunduddannelse (EGU), Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU). Centralt for læringsmiljøet er, at der tilbydes læring gennem praksis. 5. Beskæftigelse 4

5 a. Hvordan ser det ud med arbejdsløshed i kommunen? Ledigheden i kommunen har været faldende gennem de seneste år, men ligger fortsat over landsgennemsnittet. I marts 2018 var ledigheden på 5,1 %, svarende til personer. I landet som helhed var ledigheden på 4,2 %. Ledigheden var højst de årige, hvor ledigheden var på 9,3 %. b. Gør kommunen noget specielt for at arbejdsløse får tilbud om motion? AM-Bevægelse er en del af Guldborgsund Kommunes beskæftigelsesindsats, som går ud på at motivere sygemeldte borgere med fysiske og psykiske gener til gennem motion og coaching at finde de personlige ressourcer, der kan føre dem tilbage til arbejdsmarkedet. Sammen med Lolland Kommune, Region Sjælland og DBU Lolland Falster deltager Guldborgsund Kommune i projektet Krop og kultur, hvor en gruppe aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere fra Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune gennemfører et uddannelsesforløb bestående af DBU s træneruddannelse kombineret med moduler om sundhed, viden og træning i, hvordan man skaber inkluderende idrætsfællesskaber. Forløbet skal gøre deltagerne mere uddannelses-/jobparate. 6. Sundhed a. Tal fra den regionale sundhedsprofil fra 2017 Sundhedsprofilen 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne i Region Sjælland og regionens 17 kommuner. 77 % (svarende til personer) i Guldborgsund Kommune er tilfreds med livet. Dette er 2 % lavere end 20 % (svarende til personer) har dårligt selvvurderet helbred. Dette er 1 % højere end 27 % (svarende til personer) har højt stressniveau. Dette er helt på niveau med resten af 66 % (svarende til personer) har mindst én langvarig sygdom. Dette er helt på niveau med resten af 38 % (svarende til personer) har en multisygdom (2+). Dette er 1 % højere end Region 9,7 % (svarende til personer) har sjælden kontakt med familie. Dette er 0,5 % højere end 7,1 % (svarende til personer) er ofte uønsket alene. Dette er 0,4 % højere end Region 8,3 % (svarende til personer) føler sig ensom. Dette er på niveau med 19 % (svarende til personer) har et usundt kostmønster. Dette er 2 % højere end Regions 21 % (svarende til personer) er svært overvægtige. Dette er på niveau med Region 22 % (svarende til personer) er daglig ryger. Dette er 3 % højere end 9,6 % (svarende til personer) føler passiv rygning bland ikke-rygere. Dette er 2 % højere end 7,4 % (svarende til personer) har et alkoholforbrug over højrisikogrænsen. Dette er 0,4 % over Region Sjælland 18 % (svarende til personer) har problematisk alkoholadfærd. Dette er 1 % lavere end 33 % (svarende til personer) er inaktive eller utilstrækkeligt fysisk aktiv i fritiden. Dette er på niveau med 48 % (svarende til personer) er stillesiddende mere end 8 timer dagligt. Dette er 5 % lavere end 11 % (svarende til personer) sover under 6 timer dagligt. Dette er 1 % højere end Region 12 % (svarende til personer) sover alt i alt dårligt om natten. Dette er på niveau med Data er hentet fra følgende side: 5

6 b. Centrale forebyggelses tiltag? Folkeskolen: Røgfri fremtid. Et partnersamarbejde mellem Guldborgsund Kommune, Tryg Fonden og Kræftens bekæmpelse. Vi har lige modtaget de nye Forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen, hvor der bl.a. er en der omhandler fysisk aktivitet. den nye Kommuneplan: hvor en af de 3 strategiske målsætninger er gode rammer for sundhed og hverdagsliv de nuværende og kommende politiske strategier. Vi har pt. en stratetisk målsætning fra vores udvalg, der hedder Forbedring af borgerens Sundhedstilstand de nuværende og kommende målaftaler, der skal implementerer strategierne Der arbejdes målrettet i Folkesundhed med at øge fokus på den strukturelle forebyggelse, så borgerne, der bl.a. færdes på de kommunale institutioner og i andre arenaer i kommunen børn, unge og voksne har den lette adgang til at træffe de sunde valg i hverdagen bl.a. at bruge naturen til at få mere bevægelse/fysisk aktivitet i hverdagen. c. Hvordan arbejder kommunen med brobygning mellem de kommunale sundhedstilbud og foreningslivet. Det er et af de områder som Folkesundhed igennem længere tid har ønsket at udvikle i Folkesundhed da det giver helt vildt god mening. Folkesundhed indgår i arbejdsgruppen vedr. tiltag med foreningslivet når der udarbejdes partnerskabsaftaler. Vores målgrupper er især de børn, unge og voksne, som af en eller anden grund har svært ved at få den vigtige bevægelse ind i hverdagen. Eksempler på samarbejde: Vi har et godt samarbejde med nogle frivillige på Nr. Vedby Skole, hvor målgruppen er familier med overvægtige børn. Vi leverer noget kostvejledning, og de frivillige har et samarbejde med de lokale idrætsforeninger, som bidrager til at familierne får bevægelsesdelen ind i tilbuddet. Vi oplever god effekt af denne kombination af tilbud. Vi deltager i et DBU projekt, som Arbejdsmarkedsområdet er hovedaktør på, hvor vi leverer kostvejledning, og DBU giver nogle særlige sårbare unge et fodboldtrænerkursus for at få dem ud i foreningslivet på en eller anden måde, så de får mere selvværd til evt. at kunne tage en uddannelse eller få et ufaglært job. Vi har i Folkesundhed planer om, at vi til efteråret skal ud i lokalområderne og afdække muligheden for at få en samskabelsesproces af en eller anden form med frivillige i lokalområdet herunder idrætsforeningerne med det formål at kombinere nogle af vores sundhedstilbud med mere fysisk aktivitet. 7. Socialområdet a. Hvad er der af sociale boligområder hvilke har en boligsocial helhedsplan? Hvad gøres der her i forhold til idræt/bevægelse I Guldborgsund Kommune har vi et socialt boligområde som hedder Lindholm. Her er der igennem boligforeningen ansat en række medarbejdere, som skaber aktiviteter i området. Aktiviteter med fokus på at få integreret boligområdet. b. Er der landsbyer mindre bysamfund som har større sociale problemer. 6

7 I Guldborgsund Kommune har man oprettet en række landsbyordninger. I Guldborgsund Kommune har hovedformålet med etablering af Landsbyordninger været, at skabe lokale rammer for et tæt og forpligtende samarbejde om et lokalområdes udvikling og bæredygtighed generelt og specifikt på børneområdet. Dette samarbejde kan ligeledes danne grundlag for lokale tiltag og samarbejdsformer der både involverer borgerne samt øvrige private og kommunale tilbud. Dermed kan eksisterende og nye aktiviteter og tilbud i højere grad tilpasses og udvikles målrettet de lokale behov, ønsker og demografiske udvikling. I denne udviklingsproces kan skoler og dagtilbud med fordel udgøre lokalområdets samlingssteder og således i højere grad blive byens hus for mange typer aktiviteter. Dette kan fremme en optimal udnyttelse af faciliteter og kompetencer 8. Centrale politikker a. Hvilke centrale politikker ligger der i kommunen som kan være det politiske ophæng til aftalen: - Kommuneplanstrategien: I denne tegnes bl.a. en fremtid og ønske om at styrke borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber, hvor man herunder sikrer rammer for det gode og sunde liv. - Idrætspolitik: Denne spiller helt i tråd med den samlet Bevæg Dig For Livet vision. - Facilitetsstrategi: Denne spiller helt i tråd med den samlet Bevæg Dig For Livet vision. - Udvalgsstrategi: Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget: Denne er under udarbejdelse. - Udvalgsstrategi: Børn, Familie og Uddannelsesstrategi. Fra den gamle: I denne er der opstillet mål for at arbejde med en en krop i bevægelse samt styrke en meningsfuld inddragelse af tværsamarbejde med eksempelvis foreninger. - Denne er under udarbejdelse - Frivillighedspolitik - Folkeoplysningspolitik. Denne vil blive revideret inden for nærmeste fremtid. Øvrige emner som kunne være spændende at se på: - De selvorganiserede - Integration 7