Få overblik over klovtilstanden
|
|
|
- Birthe Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer
2 Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
3
4
5 Klovregistreringer - antal!
6 Klovbeskærere med skærme til registrering Siden april 2010 I alt 111 klovbeskærere i Danmark (heraf 5-10 med kun få beskæringer) 43 har købt den skærm `Kvæg` afprøvede 5 mere har bestilt én Blue Line Panel PC tommer skærm Trådløs internet Pris kr. Nogle få klovbeskærere har valgt en billigere løsning (papir eller anden skærm) EN BILLIG LØSNING KAN SAGTENS BRUGES
7 Registreringer fra klovbeskærere Klovregistreringer fra landmænd er ikke medtaget Nogle klovbeskærere har først lige bestilt en skærm og ikke fået den endnu Antallet af månedlige beskæringer fra klovbeskærere stiger stadig September:
8 Klovbeskærer registreringer siden april 2010 Antal: > dyr dyr/måned (maj - september) Besætninger: > 680
9 Sygdomsregistreringer i gennemsnit!
10 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Digital dermatitis, DD 20 %
11 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Sålesår 9 %
12 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Løs væg - Hul væg Byld i hvid linje 10 %
13 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Dobbelt sål 3 %
14 Klovlidelse % (klovbeskærere) % (Nynne Capion) DD Sålesår 9 6 Hul væg 10 8 Dobbelt sål 3 5 Såleblødning Balleråd 4 55
15 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oltober 2010) Såleblødning 11%
16 Hvad er registreret med det nye program hidtil? (1. oktober 2010) Balleråd 4 %
17 Sygdomsregistreringer på klovbeskærerniveau!
18 Ensartet registrering kræver interkalibrering Helt ensartet bliver det aldrig!! men hvor stor er forskellen???
19 Klovlidelse Let/Svær Alle % med anmærkninger Hul væg løs væg byld Nydannelse let svær Såleblødning let svær
20 Nytteværdi?
21 Hvilke muligheder giver disse data? 1. Detaljeret viden om forekomsten af de forskellige klovlidelser 2. En klar indikation af hovedårsagen til klovproblemerne 3. En indikation af, hvilke indsatsområder, der vil have størst effekt 4. Udvikling over tid 5. Brug af styringslister
22 Styringslister?
23 År 2000 til 2010 Besætningsstørrelse Antal klovbeskærerbesøg Udvikling mod beskæring af småportioner Udvælgelse af dyr efter halthedsscore Forebyggelse er blevet brandslukning
24 Ved klovbeskæring i småportioner ALTID udvælgelse af dyr ved hjælp af styringslister
25 Bondemand Klovgod
26 Bondemand Klovgod
27
28 Styringsliste - køer
29 Styringsliste - kvier
30 Output - hvad er det??
31 Klovbeskæreres registreringer Overblik Output Data Dyreregistrering Data Kvæg databasen
32 Landmand før klovbeskæring: Styringsliste, kvier Styringsliste, køer Landmand efter klovbeskæring Enkeltdyrsliste Sygdomsoversigt Opfølgningsliste Rådgiver før besøg Grafer
33 Enkeltdyrsliste
34 Sygdomsoversigt i % Kvæg
35 Opfølgningsliste Kvæg
36 Dyreregistrering klovbeskæringer Hvornår Hvor ofte Hvor mange (få dyr tit ><mange dyr få gange - repræsentativt?) Hvem(noter skift af klovbeskærer og kend `dine` klovbeskærere) Kvaliteten af registreringerne (Sygdomme i %)
37 Før et rådgivningsbesøg: Kendskab til: dødelighed overvejende hornrelaterede eller smitsomme p.t. aktuelt antal tilfælde af en bestemt klovlidelse er i forhold til det antal, det kunne have været hvornår i laktationen hvilke aldersgrupper
38 Laminitis Såleblødning 2-3 måneder
39
40 Såleblødning Sålesår Dobbeltsål Hul væg Sunde klove
41 Dobbeltsål Tynd dobbeltsål fjernet Blødninger under ny tynd sål Uden aflastning: ny dobbeltsål
42 Hul væg Sygdoms varighed: Til `sorte pletter` er fjernet Sygdoms varighed: 8-12 måneder Løs væg Byld i hvid linje Ubehandlet 2-3 uger
43 Klovgrafer - hvordan tyder jeg dem?? 3 eksempler.
44 Hent grafer Kvæg
45 Eksempel 1 Viden fra Dyreregistrering og årskøer Ko-dødelighed: 4,7 % 14,4 % Afgangsårsager: 7 køer aflivet, 4 slagtet 4 x klovregistreringer i alt Ophørt klovbeskærer: 3 x dyr Ny klovbeskærer: 1 X 113 dyr
46 Eksempel 1 - grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer
47 Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, dage pp Sammenligning - svær
48 Hvad siger graferne? Nydannelser: Overgroede og fugtige klove Såleblødninger med stigende paritet: stærkt forvoksede klove / forkert beskåret Såleblødninger < 60 dage pp: Manglende beskæring før goldning Såleblødninger > 120 dage pp: Manglende / forkert beskæring eller forkert fordring DD: Manglende opmærksomhed og behandling Kvierne?
49 Eksempel 2 Viden fra Dyreregistrering og årskøer Ko-dødelighed: 10,3 % 15,5 % Afgangsårsager: registrering Kun klovdata fra sidste beskæring: 54 dyr Viden fra klovbeskæreren: Han skal beskære i besætningen ca. hver 4. måned
50 Eksempel 2- grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer
51 Klovbeskæring grafer Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, dage pp Sammenligning - svær
52 Hvad siger graferne? Hornrelaterede 0-60 dage pp Såleblødninger 0-60 dage pp beskæring før goldning Kvierne? Såleblødninger 22 % men 40 % følger: Klovbeskæring kun brandslukning Nydannelser: Overgroede og fugtige klove
53 Eksempel årskøer Afgangsårsager: registrering Mange tydeligt halte dyr Klovbeskærer kommer ugentlig Der anvendes ingen styringslister
54 Eksempel 3 -grafer Kvier Hudrelaterede klovlidelser 1. kalvs køer Hornrelaterede klovlidelser 2. kalvs køer
55 Køer ældre end 2. laktation Slut laktation, > 120 dage pp Start laktation, 0-60 dage pp Sammenligning - mild Midt laktation, dage pp Sammenligning - svær
56 Sygdomsoversigt i % fra en anden klovbeskærer: Hvad vil du fortælle landmanden?
57 Hvad siger klovdata? Udskriftsperiode = 4 måneder: 110 dyr:for få beskæringer 110 dyr beskåret ved 141 beskæringer: Flere beskæringer end dyr: Svære hornrelaterede klovlidelser Kun registreret milde lidelser: Misforstået hensyn klovbeskærer vil ikke sætte landmand / sig selv i dårligt lys Registreringer uden værdi!
58 Hvis registreret ærligt og korrekt kan klovdata give Overblik Besætningsdiagnose Individ diagnose og prognose Avl mod bedre klove
59 Opgaver - gennemgang
60 Kategorisér følgende klovlidelser: (sæt kryds) Klovlidelse Smitsom Hornrelateret Begge Nydannelse Sålesår Spaltebetændelse Byld i hvid linje Løs væg Såleblødning Balleråd Dobbeltsål
61 Kategorisér følgende klovlidelser: (sæt kryds) Klovlidelse Smitsom Hornrelateret Begge Nydannelse Sålesår Spaltebetændelse Byld i hvid linje Løs væg Såleblødning Balleråd Dobbeltsål X X X X X X X X
62 2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis
63 2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for gruppen af smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis
64 2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? Svar: Laminitis er en sygdom som gør, at der 2-4 måneder senere kan ses blødninger i sålen 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis
65 2. Du har nu kategoriseret forskellige klovlidelser som smitsomme og/eller hornrelaterede. Nogle forfattere skriver om Infektiøse klovlidelser mens andre skriver om Hudrelaterede klovlidelser. Hvad forbinder du med disse betegnelser? Svar: Det er andre betegnelser for smitsomme klovlidelser 3. Hvad er forskellen på laminitis og såleblødning? Svar: Laminitis er en sygdom som gør, at der 2-4 måneder senere kan ses blødninger i sålen 4. Hvornår ses såleblødning primært? Samtidig med laminitis X 2-4 måneder efter laminitis 4-6 måneder efter laminitis
66
67 5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af disse tre beskæringer ligger i nykælverperioden? 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?
68 5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?
69 5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden (0-60 dage pp)? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. Svar: Hul væg, sålesår og dobbelt sål 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår?
70 5. I en besætning med en gennemsnitsydelse på kg årligt bør køerne beskæres tre gange årligt. Hvorfor er det uhensigtsmæssigt at den ene af beskæringerne ligger i nykælverperioden? Svar: Klovformen burde have været rettet før kælvning og de såleblødninger, man gerne vil hindre udvikler sig til sålesår eller hul væg kan tidligst ses to måneder pp 6. Hvilke klovlidelser kan såleblødninger udvikle sig til? Nævn 3 lidelser. Svar: Hul væg, sålesår og dobbelt sål 7. Hvad er forskellen på en såleknusning og et sålesår? Svar: Betegnelsen såleknusning anvendes ikke længere. Såleknusning var betegnelsen for et sår i sålens bagerste del. I dag anvendes betegnelsen sålesår for et sår et eller andet sted i sålen
71
72 8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? 9. Hvad er en tånekrose? Hvordan opstår den? Hvordan registreres den? Hvad er prognosen for en tånekrose?
73 8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? Svar: Byld i hvid Løs væg er linje er den den mildeste >>3 uger>> sværeste form for Hul form for Hul væg væg <<8-12 mdr.<< 9. Hvad er en tånekrose? Hvordan opstår den? Hvordan registreres den? Hvad er prognosen for en tånekrose?
74 8. Hvad er forskellen på en Løs væg og en Byld i den hvide linje? Svar: Byld i hvid Løs væg er linje er den den mildeste >>3 uger>> sværeste form for Hul form for Hul væg væg <<8-12 mdr.<< 9. Hvad er en tånekrose? Svar: En byld i den del af den hvide linje, som ligger i tåen Hvordan opstår den? Svar: Ved en mekanisk skade Hvordan registreres den? Svar: Som svær hul væg Hvad er prognosen for en tånekrose? Svar: Slet
75
76 10.Du kigger på klovgrafer fra to forskellige besætninger med mange såleblødninger. I besætning A ses næsten kun såleblødninger hos køer, som har kælvet 3 mdr. tidligere. I besætning B stiger tendensen til såleblødning, jo længere hen i laktationen køerne kommer. Hvor vil du koncentrere din indsats i henholdsvis besætning A og besætning B?
77 10.Du kigger på klovgrafer fra to forskellige besætninger med mange såleblødninger. I besætning A ses næsten kun såleblødninger hos køer, som har kælvet 3 mdr. tidligere. I besætning B stiger tendensen til såleblødning, jo længere hen i laktationen køerne kommer. Hvor vil du koncentrere din indsats i henholdsvis besætning A og besætning B? Svar: Besætning A: Kælvningsmanagement Besætning B: Fodring / Klovbeskæring
78 11.En landmand begyndte for 1-2 år siden at beskære sine jersey køer selv. Nu er hans ko-dødelighed steget markant, da han må aflive en del på grund af halthed. Når du går igennem stalden, synes du umiddelbart, klovene efter beskæring har en fin form med vinkler på grader. Hvad kan årsagen være?
79 11.En landmand begyndte for 1-2 år siden at beskære sine jersey køer selv. Nu er hans ko-dødelighed steget markant, da han må aflive en del på grund af halthed. Når du går igennem stalden, synes du umiddelbart, klovene efter beskæring har en fin form med vinkler på grader. Hvad kan årsagen være? Svar: Manden skar tåen til blods, når han afrundede spidsen af klovene fortil. Herved udviklede en del af køerne tånekroser.
80 12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger?
81 12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. Svar: Der skæres spredeklove 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger?
82 12.I én af dine besætninger er der registreret store nydannelser hos over 50 % af køerne. Nævn en mulig årsag. Svar: Der skæres spredeklove 13.Har du i din praksis nogle besætninger, som har klovproblemer? Ved du, om der i disse besætninger registreres klovlidelser ved beskæring? Ved du hvem klovbeskæreren i disse besætninger er? Hvad ville du kunne få ud af at vide, hvem der klovbeskærer i disse besætninger? Svar: - værdifuld viden, som ikke registreres nogen steder - kendskab til klovbeskærerens vaner og uvaner - fælles fodslag mod bedre klove
83 14.I en besætning med stor ko-dødelighed og mange klovproblemer kommer klovbeskæreren hver måned. Der er blevet registreret klovlidelser de sidste 8 måneder. Landmanden separerer hver gang de dyr fra, som han synes halter og derfor skal beskæres/efterses. Du vil gerne forbedre klovsundheden i besætningen og har en mistanke om, at landmanden ikke er for god til at finde de halte dyr. Du aftaler derfor med landmanden, at du ved dine ugentlige besøg fremover vil hjælpe landmanden med at udpege halte dyr. Du sørger herved for, at dårlig brandslukning bliver til lidt bedre brandslukning!! Hvordan kunne du have gjort det bedre?
84 14.I en besætning med stor ko-dødelighed og mange klovproblemer kommer klovbeskæreren hver måned. Der er blevet registreret klovlidelser de sidste 8 måneder. Landmanden separerer hver gang de dyr fra, som han synes halter og derfor skal beskæres/efterses. Du vil gerne forbedre klovsundheden i besætningen og har en mistanke om, at landmanden ikke er for god til at finde de halte dyr. Du aftaler derfor med landmanden, at du ved dine ugentlige besøg fremover vil hjælpe landmanden med at udpege halte dyr. Du sørger herved for, at dårlig brandslukning bliver til lidt bedre brandslukning!! Hvordan kunne du have gjort det bedre? Svar: Du kunne have lært landmanden at udtage dyr til klovbeskæring ved at bruge styringslister
85 15.Udskriv klovgrafer fra en besætning tilknyttet din praksis. Udskriv den, så du sammenligner resultater fra sidste beskæring med resultater fra forrige beskæring og samtidig sorterer det ind imellem klovbeskæringerne fra.
86 15.Udskriv klovgrafer fra en besætning tilknyttet din praksis. Udskriv den, så du sammenligner resultater fra sidste beskæring med resultater fra forrige beskæring og samtidig sorterer det ind imellem klovbeskæringerne fra. Find dato for de to seneste beskæringer
87 16.Vurder ud fra klovgraferne om eventuelle klovproblemer primært skyldes forkert eller for lidt beskæring, dårlig kælvnings management, dårlig goldko management, dårlig klov management, fodringen eller forhold vedrørende stalden 17.Hvilket andet klovværktøj ville være relevant at inddrage i den samlede vurdering af klovsundheden i en besætning? 18.Hvilke andre mennesker (rådgivere, konsulenter, andre) ville med fordel kunne inddrages i løsningen af en besætnings klovproblemer?
88 16.Vurder ud fra klovgraferne om eventuelle klovproblemer primært skyldes forkert eller for lidt beskæring, dårlig kælvnings management, dårlig goldko management, dårlig klov management, fodringen eller forhold vedrørende stalden 17.Hvilket andet klovværktøj ville være relevant at inddrage i den samlede vurdering af klovsundheden i en besætning? Svar: KlovRisk 18.Hvilke andre mennesker (rådgivere, konsulenter, andre) ville med fordel kunne inddrages i løsningen af en besætnings klovproblemer? Svar: Bankrådgiver, Bygningskonsulent, Avlsrådgiver, Sælger (af klovvasker/gummigulve/andet) Klovbeskærer, Fodringskonsulent m.fl.
89 Spørgsmål?
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Forebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Styr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management i Danmark v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Kvæg Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister Klovgrafer - hvordan tyder
Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge
Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:
Klovregistreringer og udskrifter
Klovregistreringer og udskrifter Dansk Kvægs Klovseminar Maj 2009 Pia Nielsen Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Kvæg Overordnede emner: 1) Hvem ønsker registreringer og hvorfor? 2) Den elektroniske
Registrering af klovlidelser
Registrering af klovlidelser Bredsten - den 18. januar 2010 Klovregistreringsprogrammet Klovregistrerings program Overblik! Data Central Kvæg database Udskrifter / Output Data Dyreregistrering Krav til
Klovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Avlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Registreringer fra klovbeskærere
Registreringer fra klovbeskærere Anders Fogh og Pia Nielsen Indledning Klovsygdomme Beskrivelse Dataopsamling Danmark Sverige Finland Disposition NAV avlsværdital for klovsundhed Sammenhæng mellem egenskaber
Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Nordisk klovatlas. Beskrivelse af klovlidelserne. Et samarbejde mellem nordiske klov-eksperter
Nordisk klovatlas Beskrivelse af klovlidelserne Et samarbejde mellem nordiske klov-eksperter Nordisk klovatlas Det nordiske klovatlas indeholder billeder af alle de lidelser, der kan registreres med det
Registrering af klovlidelser Klovbeskærere. Lovkrav Nødvendigt udstyr Økonomisk tilskud
Klovbeskærere Lovkrav Nødvendigt udstyr Økonomisk tilskud Indhold Lovkrav før opstart brugernavn og adgangskode landmandens skriftlige tilladelse Nødvendigt udstyr hardware (touchskærm) software (programmet)
VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
1. Klove Flytning af dyr
1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.
FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis
Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel
Grøn H3 Hud- og klovplejemiddel A Regulær effekt gr Kun hver fjerde halte ko opdages. Talrige undersøgelser har vist, at halthed medfører nedsat velfærd, nedsat mælkeydelse, dårlig reproduktion, øgede
Laminitis / såleblødninger
Hornrelaterede K l o v klovsygdomme s u n d h e d Anne Mette Dansher, dyrlæge, ph.d., Københavns Universitet - Life Laminitis / såleblødninger Andre navne: Forfangenhed, pododermatitis aseptica diffusa
Gulvtypens påvirkning af klovene
FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering
Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig
Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Håndbogsblade KLOVE. Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren
Håndbogsblade KLOVE Kort og præcist om klove Et værktøj til kvægrådgiveren Kolofon Projektgruppen bag håndbogs bladene Korrekturlæsning Layout Grafik Fotos Tilblivelse Finansiering Kvægkonsulent Bodil
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov
Klovsundhed Hvad gør vi ved det? - Status på SundKlov Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 11 Sunde køer fra top til tå Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge, Teamleder sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Landscentret
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Availa Organiske mikromineraler til køer
Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større
Vejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Brugervejledning til Dyreregistrering
Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme
Beskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Kom godt i gang med Klovregistrering
Kom godt i gang med Klovregistrering Kom godt i gang med Klovregistrering Denne vejledning giver en introduktion til Klovregistreringsprogrammet, som er udviklet af Dansk Kvæg i samråd med engagerede klovbeskærere.
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 [email protected] Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Måling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Hvad viser registrering af afgangsårsager
Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes
ReproManagement sund fornuft
ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører
SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Kom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Pasningsaftale: Opdræt af kvier
Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning [email protected] I et land uden høje
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Sæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Velfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE [email protected] Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
SYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
