Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Transkript

1 LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 29. juni 2015 Notat vedrørende 112-kald i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende: Region Midtjylland og Lemvig Kommune blev ultimo 2006 enige om at videreføre aftalen mellem Ringkjøbing Amtsråd og tidligere Thyborøn Harboøre Kommune om benyttelse af kommunens døgnplejeordning til særlig akutordning i vagttiden. Aftalen er videreført på de eksisterende vilkår, herunder at det geografiske dækningsområde er det tidligere Thyborøn Harboøre Kommune. Der har tidligere været gjort god brug af ordningen, hvor Alarmcentralen har kaldt en sygeplejerske til at køre til opkaldsstedet. Områdeleder og assisterende områdeleder har i et tidligere notat beskrevet ordningen, her i uddrag: 112 ordningen har siden begyndelsen af 00-erne fungeret i den gamle Thyborøn Harboøre Kommune. Ordningen indebærer, at når borgere i det område kalder 112, tilkalder vagtcentralen ligeledes hjemmesygeplejerskerne. Hjemmesygeplejerskerne bliver kaldt i tidsrummet på hverdage, og derudover hele døgnet i weekender og på helligdage. Årsagen til ordningen blev indført er, at det er et yderområde, med lang responstid fra Falck. Ordningen blev oprindeligt lavet som en tryghedsskabende foranstaltning for borgerne. Pårørende kommer på den måde ikke til at stå alene med ansvaret, i den lange ventetid, med akut dårlige. I langt de fleste tilfælde ankommer sygeplejerskerne før Falck. De kan i tiden inden de er fremme, nå at danne sig et overblik over situationen, prioritere evt. mest tilskadekomne, starte behandling samt i det hele taget skabe ro på skadestedet. Sygeplejerskerne er trænet til at tage vare om både patient og pårørende, så udover at bistå patienten, og yde til tider livreddende behandling, er hun hele tiden til stede for de pårørende. Når Falck så kommer, har den værste panik som regel lagt sig. En anden opgave, er også at skabe ro og tryghed når ambulancen er kørt. Der står de pårørende til den tilskadekomne/syge oftest tilbage med bekymring og angst. Der kan sygeplejerskerne være med til at støtte og skabe tryghed. For nogle gange er en ulykke jo med døden til følge, inden hverken hjemmesygeplejerske eller ambulance kommer, og der er det trygt for de efterladte, at have nogen at tale med. Af episoder hvor sygeplejerskerne har ydet direkte livredende førstehjælp kan nævnes: 1

2 Hjertestop, flere gange, hvor patienten overlevede udelukkende grundet hurtig respons og opstart af hjertemassage og ventilering. Hurtig respons af hjemmesygeplejersken vel at mærke. I et af tilfældene, var der sågar en responstid fra Falck på 42 minutter Drukneulykker, hvor et barn engang faldt i havnen, og blev bjærget livløs op. Sygeplejersken befandt sig i et hjem få hundrede meter derfra, så hun var hurtig på stedet, og kunne yde den livreddende førstehjælp, der var nødvendig, da de pårørende og omkringstående var lamslået af panik. Barnet overlevede, grundet hurtig behandling! Fald og arbejdsulykker på havnen og Cheminova, hvor en tilskadekommen eksempelvis blev vejledt af en sygeplejerske, for at undgå yderligere skader på nervesystemet, og deraf flg. lammelser. En anden episode var en arbejder, der havde fået syre i øjnene, hvor der kræves hurtig reaktion, for at undgå varige skader på synet. Trafikulykker, hvor sygeplejersken er først på stedet til at prioritere de tilskadekomne, og starte førstehjælp, så det er de rette personer der får hurtig hjælp. Hvis der er der mange tilskadekomne, skal der hidkaldes ambulancer langvejs fra. Så er det meget for to reddere og en læge at stå med både svært tilskadekomne og evt. pårørende, der har oplevet ulykken på nærmeste hold, og har brug for psykisk førstehjælp. Sukkersygepatienter med et så lavt blodsukker, at de er bevidstløse. Der har sygeplejerskerne mulighed for at give hurtig indgift af medicin, så borgeren retter sig igen. 112 ordningen skaber tryghed blandt befolkningen. Hvis der er enkelte tilfælde hvor vagtcentralen har glemt at tilkalde hjemmesygeplejersken, reagerer lokalbefolkningen. De ved, og er trygge ved, at en fagperson er hurtig til stede, og ringer derfor og klager over den manglende tilstedeværelse. Vi har derefter taget kontakt til vagtcentralen, og påpeget det manglende opkald, så trygheden i befolkningen kan opretholdes. I forbindelse med ny besætning på alarmcentralen(amk) er det nu sundhedsfagligt personale, læger og sygeplejersker, der vurderer hvorvidt, der skal kaldes en sygeplejerske fra den kommunale ordning. På trods af gentagne opfordringer til regionen om at informere om dette i dagspressen, er det aldrig sket, hvilket har betydet en del samtaler med borgere i Vest-området, hvor de var skuffede over at sygeplejersken ikke kom, som borgerne forventede, når de nu var blevet lovet det tidligere. Der er hvert år udfærdiget en status på, hvilke kald der har været som følge af den aktuelle ordning: Antal kald Apopleksi Brystsmerter

3 Besvimede borgere Bevidstløse borgere Fald (herunder hjernerystelser) Selvmordsforsøg/tvangsindlæggelse Dødsfald Kolapsede borgere 6 Vejrtrækningsproblemer (herunder astmaanf.) Kramper (herunder børn med feberkramper) Arbejdsulykker 4 1 Sportsskader/slagsmål 2 2 Trafikuheld (herunder knallertuheld/påkørsler) Mavesmerter (herunder blodig opkast/aff.) Byld og blødning Medicinbivirkninger (herunder påvirk. Borgere) Lungeødem 1 1 Spontan abort/fødsel 2 1 Brud (herunder hofte af led) Afviste 112 kald Blodprop (herunder obs. Blodprop) Hjertestop Forbrænding/brand 3 1 Opkald i forbindelse med Haze 3 Komplikation efter ambulant operation 1 Insulinchok Andet 10 2 I alt Som det ses af skemaet, er antallet af kald i den beskrevne ordning faldet drastisk over de seneste 6 år. 3

4 Region Midtjylland har nu opsagt ordningen med virkning fra 1. januar 2016, hvorfor der skal tages stilling til, hvordan vagtdækningen specielt om natten skal fortsætte. Administrative og ledelsesmæssige overvejelser i forhold til fremtidig udnyttelse af ressourcer: De beskrevne forhold tidligere i notatet er hovedsageligt hentet fra den første del af ordningens funktionsperiode. Der var på daværende tidspunkt ikke placeret en lægeambulance i Lemvig og korpset af first-responders i Harboøre var ikke etableret. Der er nu mulighed for at stille alle borgere i Lemvig Kommune ens i forhold til hjælp fra hjemmesygeplejen, idet der indtil nu efter kommunesammenlægningen har været en særordning for borgere i tidligere Thyborøn-Harboøre Kommune med aftalen om 112-kald. Der er således tale om dels et rationelt og dels et tryghedsskabende perspektiv: Det rationelle perspektiv: I fremtiden skønnes det, at der skal være én sygeplejerske og to social- og sundhedsassistenter (eller hjælpere) i nattevagt i hele kommunen med udgangspunkt i Lemvig-området, hvor de øvrige områder dækkes fra i dag. Det betyder, at der i fremtiden ikke skal være budget til en natsygeplejerske i Vest-området, men i stedet en assistent på natholdet, der dækker hele kommunen. Der har i den forløbne tid været så mange besøg om natten i Lemvig-, Øst- og Syd-området, at det har været nødvendigt i perioder at indkalde en ekstra assistent eller hjælper til at varetage besøgene om natten der er her tale om ca. 40 besøg om natten i en 8-timers vagt. Der har gentagne gange været gennemgang af disse besøg for at se på, om nogle af besøgene kunne bortfalde, men det har været minimum, der har kunnet skæres væk. Samtidig hermed har der i lange perioder været op mellem 2 og 5 besøg om natten i Vest-området, men det har ikke været muligt at bistå kolleger i resten af kommunen, da 112-ordningen har bundet sygeplejersken til at opholde sig i Vest-området. En ny ordning for hele kommunen vil medføre en betydelig større fleksibilitet, hvor de faglige ressourcer kan allokeres til de hjem, hvor der er størst behov. Det tryghedsskabende perspektiv: Der er siden ordningens ikrafttræden placeret en lægeambulance i Lemvig, der hurtigt når frem og kan give livreddende førstehjælp. Desuden er der ved et samarbejde mellem region og kommune etableret hjertestarter og et korps af first-responders i Harboøre. Økonomi: Region Midtjylland har årligt ydet et tilskud på kr. til nattevagtsdækning af sygeplejerske i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune. På denne baggrund vil den fremadrettede merudgift for kommunen være: Nettoudgift: Udgift til en sygeplejerske i nattevagt 60 timer om ugen med tillæg for nat og lørdag

5 + søndag udgør: Udgangspunkt i løn til sygeplejerske fra Vest Bruttoudgift er + 20% Til ferie, sygdom mm Nettoudgift: Udgift til en social- og sundhedsassistent i nattevagt 60 timer om ugen med tillæg for nat og lørdag + søndag udgør: Udgangspunkt i løn til ansat assistent i nattevagt Bruttoudgift er + 20% Til ferie, sygdom mm Korrektion for hidtidig beløb fra regionen I alt en årlig merudgift på Dette betyder, at forskellen på en sygeplejerske med og en social- og sundhedsassistent med vil medføre en kalkuleret årlig merudgift på kr., hvilket er en minimal ændring i forhold til budgettet. GBT 5