Beredskabsplan ved fund af kemiske forureninger i fødevarer eller uønskede stoffer i foder

Transkript

1 6. juni 2013 Beredskabsplan ved fund af kemiske forureninger i fødevarer eller uønskede stoffer i foder Fødevarestyrelsen 2013

2 Formål Denne plan beskriver, hvordan Fødevarestyrelsen skal følge op på fund af kemiske forureninger/uønskede stoffer i fødevarer og foder. Ved sådanne fund er der ofte flere involverede myndigheder som Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen, der i samarbejde skal prøve at finde årsagen til problemet. Dette kræver en koordineret indsats med præcise aftaler om hvem, der gør hvad og hvornår. Hvis det ved opfølgning efter fund af en forurening i foder eller fødevarer konstateres, at der er tale om en større sag, hvor flere virksomheder eller bedrifter er involveret, kontaktes straks 1 Fødevarestyrelsens Beredskabsenhed (kontakt se bilag III), der herefter står for koordineringen. Beredskabsplanen indeholder et bilag I med en beskrivelse af forskellige stoffer og deres relevans, et bilag II med eksempler på sager, samt et bilag III med aktuelle kontaktpersoner og mailadresser. Eksemplerne viser, at dioxin står for langt de fleste sager. Der kan være tale om forureninger med stoffer, hvor der hverken er maksimum grænseværdier eller vejledende grænseværdier, og hvor det dermed ikke er vurderet, hvad et acceptabelt indhold er. I så fald kontaktes Fødevareinstituttet DTU for en konkret vurdering. DTU kan ligeledes inddrages i sager, hvor der er overskridelser af fastsatte EU grænseværdier med henblik på en vurdering af fødevaresikkerheden til brug for den efterfølgende håndtering. Sager, der har deres oprindelse i meddelelser fra andre medlemsstater i EU, er også omfattet af denne plan, selvom årsagen til forureningen ikke er et dansk anliggende. Her drejer det sig normalt om at spore, hvor et indført parti er modtaget, og eventuelt trække det ud af handelen eller spore de dyr, der har spist et vist parti foder. Det drejer sig altså hovedsagelig om sporbarhed, ikke opklaring af årsagssammenhænge. Fødevarestyrelsens Beredskabsenhed er kontaktpunkt i Danmark for Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF) og koordinerer denne slags sager. En forurening i Danmark kan føre til, at Danmark udsender en Rapid Alert, hvis sagen har relevans udenfor Danmark. 1 Straks er uden unødigt ophold. Fødevareberedskabsenheden er døgnbemandet og kan kontaktes hele døgnet og alle dage. 2

3 Indledning Beredskabsplanen, skal være et redskab til at håndtere fund af kemiske stoffer, som kan indvirke på menneskers eller dyrs sundhed, og som kan findes i fødevarer som f.eks. resultat af forurening af foderet. I bilag II er nævnt nogle eksempler på sådanne sager. Der er fastsat EU-grænseværdier og indgrebsværdier for flere af de kemiske stoffer, som kan findes i fødekæden for eksempel; dioxin, tungmetaller og mykotoksiner. Ligeledes har Kommissionen udstedt henstillinger om reduktion af indhold af nogle stoffer. Den relevante lovgivning kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside om fødevarer: Henholdsvis om foder: Hvis der findes koncentrationer af forureninger over grænseværdien eller indgrebsværdien i foder eller fødevarer, skal myndighederne iværksætte undersøgelser for at identificere forureningskilden og om muligt fjerne eller mindske den. Ligeledes skal det vurderes, om der skal ske tilbagetrækning af foder og fødevarer fra markedet. Hvis der er tale om en større sag involveres Fødevarestyrelsens beredskabsenhed straks. Samarbejde Så snart der et sted i Fødevareministeriet er viden om problemer med overskridelse af grænseværdier, indgrebsværdier eller vejledende værdier, tages der kontakt mellem de forskellige institutioner. Ud fra tilgængelig viden, vurderes den mulige årsag til overskridelsen, og Fødevareberedskabsenheden, koordinerer indsatsen. Koordineringen indebærer: Information til de relevante myndigheder, herunder varsling af laboratorierne Iværksættelse af opfølgning hos den involverede virksomhed/primærproducent/bedrift herunder kontakt til NaturErhvervstyrelsen med henblik på evt. prøvetagning af foder. Koordinering af tilsynsførende fra FVST s fødevare- og veterinærafdelinger. Konklusion på sagen, der afsluttes med et brev til den involverede virksomhed/bedrift For hver enkelt sag træffes beslutning om hvilke personer, der er relevante at inddrage. Uden for almindelig arbejdstid modtager Fødevarestyrelsen, Fødevareberedskabsenheden, efterretninger om forureninger. Det kan være via RASFF eller fra andre beredskabsmyndigheder. Fødevarestyrelsens beredskab har døgnvagt. I Fødevarestyrelsen koordinerer og kommunikerer Fødevareberedskabsenheden hændelsen, således at løsning af opgaven kan påbegyndes straks. NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen kontaktes ligeledes, hvis det er relevant. Under forløbet er det vigtigt, at de involverede personer løbende informerer hinanden og de involverede bedrifter eller virksomheder. Derudover informeres Departementet, når det skønnes relevant. En liste over kontaktsteder i Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen kan findes i bilag III. 3

4 Årlige møder: Der afholdes to årlige møder (forår og efterår) mellem FVST (inkl. laboratoriet), DTU, MST og Århus Universitet. På disse møder drøftes det forgangne års sager, (primært dioxinsager) og ligeledes forbedringer til samarbejdet og evt. opdateringer til beredskabsplanen. FVST, Kemi og Fødevarekvalitet, har ansvaret for at der bliver indkaldt til møderne. 4

5 Sagsgang ved fund af uønskede stoffer i foder: Ved fund over ML/MRL eller indgrebsværdi sender laboratoriet besked til Kemi og Fødevarekvalitet om resultatet, og den implicerede bedrift eller virksomhed orienteres ligeledes. Kemi og Fødevarekvalitet vurderer, om der skal tages flere foderprøver eller prøver af fødevarer, jord eller andet. NaturErhvervstyrelsen inddrages til prøvetagning. Prøver sendes til FVST s laboratorium. Kemi og Fødevarekvalitet, og Beredskabsenheden vurderer i samarbejde, om der skal trækkes produkter tilbage fra markedet. FVST s laboratorium analyserer Fødevarestyrelsen Kontakter MST, hvis det vurderes, at det kan være jord eller vand, der er forurenet. Hvis det viser sig, at det er en større sag, aktiveres Fødevarestyrelsens beredskab. Varsling: se bilag III 5

6 Sagsgang ved fund af kemiske forureninger i fødevarer: Laboratoriet, FVST: Ved fund over ML/MRL eller indgrebsværdi sendes analyseattesten til den involverede fødevareregion, Fødevareberedskabsenheden og til Kemi og Fødevarekvalitet. Der tages kontakt til bedriften/virksomheden og aftaler et samlet besøg på denne. Det vurderes, om der skal tages flere prøver af fødevarer eller prøver af foder, jord eller andet. NaturErhvervstyrelsen inddrages til prøvetagning af foder. Prøver sendes til FVST s laboratorium. Kemi og Fødevarekvalitet, og Beredskabsenheden vurderer i samarbejde, om der skal trækkes produkter tilbage fra markedet. FVST laboratorium analyserer opfølgningsprøver. Fødevarestyrelsen kontakter MST hvis det vurderes at det kan være jord eller vand, der er forurenet. Hvis det viser sig, at det er en større sag, aktiveres Fødevarestyrelsens beredskab. Varsling: se bilag III 6

7 BILAG I Oversigt over de vigtigste stoffer, der er omfattet af beredskabsplanen Dette bilag giver en kort beskrivelse af de stoffer, der oftest kan forventes at blive fundet i fødevarer eller foder i mængder, som kræver opfølgning på grund af en sandsynlig sammenhæng mellem forekomst i fødevarer og foder. Dioxiner og dioxinlignende PCB er Dioxiner (polychlorerede dibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF)) er en gruppe af nærtbeslægtede chlorholdige stoffer, som dannes ved forbrændingsprocesser (f.eks. industriel, privat affaldsforbrænding eller ildebrande) og visse industrielle processer. De kan også forekomme som forurening i chlorholdige kemikalier og mineraler. Dioxinerne forekommer overalt i miljøet. Dioxinerne opkoncentreres i fødekæden, forekommer i fedtholdige animalske produkter og fisk og ophobes i menneskers fedtvæv. Indhold af dioxin i fiskeolie synes ikke længere at være et problem, da det er muligt at rense fiskeolierne for dioxin. De væsentligste kilder til dioxiner i danskernes kost er fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød. For fisk er indholdet størst i fede fisk fra den østlige del af Østersøen og aftager stærkt, når det gælder magre fisk eller fisk fra vestlige farvande. Dette hænger igen sammen med at der tidligere blev brugt chlor i industrien, særligt ved papirproduktion, i landene omkring den Botniske Bugt. Herudover er der et væsentligt bidrag af dioxin via atmosfærisk nedfald. Der er indgrebsværdier og EU grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB er i både fødevarer og foder. Ikke-dioxinlignende PCB er PCB (polychlorerede biphenyler) er en betegnelsen for en gruppe af chlorholdige stoffer, der i blandinger har været udbredt anvendt i industrien bl.a. som isolationsmateriale fra 1930'erne til 1980'erne. PCB nedbrydes meget langsomt i miljøet og opkoncentreres gennem fødevarekæden i fedtvævet hos dyr og mennesker. Siden 1986 har PCB i Danmark kun været tilladt i lukkede systemer, og fra 1995 blev al anvendelse af PCB forbudt, men stofferne vil i mange år endnu være til stede i miljøet og dermed i fedtholdige fødevarer som fisk, især torskelever, og kød, æg og mejeriprodukter og i fedtholdige foderstoffer, højest i fiskeolie. Der er i 2011 (fødevarer) og 2012 (foder) fastsat EU grænseværdier for disse stoffer i fødevarer og foder. Tungmetaller og andre grundstoffer Tungmetallerne er f.eks., bly, cadmium og kviksølv. Arsen er et andet grundstof med toksiske effekter og fastlagte grænseværdier i foder. De findes overalt i naturen bl.a. som følge af industriel aktivitet, og på grund af naturlig forekomst. Tungmetallerne er oftest velundersøgte. Planter optager cadmium fra jorden, mens bly i planter oftest skyldes nedfald fra atmosfæren. For nogle af sporelementerne afhænger de toksikologiske effekter og biotilgængeligheden af, hvilken form metallet findes på, f.eks. for kviksølv og arsen om det er organisk eller uorganisk bundet. For de fleste sporelementer er organiske forbindelser mest giftige, men for arsen er det den 7

8 uorganiske form (arsenik), der er mest giftig. Viden om dette er begrænset, men er en vigtig faktor i den sundhedsmæssige vurdering. Arsen i fisk er fortrinsvis organisk bundet, og grænseværdierne for arsen i foder er derfor formuleret sådan, at der er en grænse for den samlede mængde arsen og samtidig grænse for, hvor meget af arsenet der må være uorganisk bundet. Indtaget af tungmetaller er generelt meget højt i forhold til effektniveauet. I kontrolprojekter findes en del overskridelser af grænseværdierne for fødevarer. For foder er der grænseværdier for følgende grundstoffer: nikkel, arsen, bly, cadmium, fluor og kviksølv. For fødevarer er der sat grænser for bly, cadmium og kviksølv. Chlorpesticider Chlorpesticider er stoffer, der tidligere har været brugt som pesticider, f.eks. DDT, dieldrin, hexachlorbenzen og lindan, som stadig kan findes i nogle fødevarer og foderstoffer som miljøforurening. Disse stoffer benyttes ikke mere i EU, men bruges stadig i andre dele af verden, f.eks. benyttes DDT i store mængder til bekæmpelse af malariamyg. Stofferne er fedtopløselige og ophobes gennem fødevarekæden. For foder er der grænser for aldrin, dieldrin, camphechlor, chlordan, DDT, endosulfan, endrin, heptachlor og hexachlorbenzen. Disse stoffer reguleres som uønskede stoffer efter foderlovgivningen og altså ikke efter pesticidlovgivningen, som for alle andre stoffer dækker både fødevarer og foder. Coccidiostatika En del coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foder for at forebygge og bekæmpe sygdommen coccidiose, der forårsages af parasitter hos husdyr, hovedsageligt hos fjerkræ, men nogle er også godkendt til kaniner eller svin. Parasitterne er vidt udbredt, og det vurderes, at coccidiose findes på alle kommercielle fjerkræbesætninger. I EU er der fastsat grænseværdier for restindhold af stofferne i kød og æg. Derudover er der fastsat grænseværdier for foder til ikke-målarter og for de animalske produkter fra ikke-målarterne. Ikkemålarter er dyr, der har fået foder med indhold af coccidiostatika, der stammer fra overslæb på fodervirksomhederne. Følgende coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer: Monensinnatrium, lasalocid A natrium, diclazuril, narasin, nicarbazin, decoquinat, robinidinhydrochlorid, halofuginon, salinomycinnatrium, maduramicinammonium, semduramicinnatrium. Mykotoksiner Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af skimmelsvampe, som vokser på afgrøderne/foderet/fødevarerne. Dannelsen er afhængig af klima og varierer over både tid og sted. Nogle mykotoksiner er kræftfremkaldende og genotoksiske andre er hormonforstyrrende eller påvirker immunforsvaret etc. Såvel forekomst som egenskaber af de forskellige stoffer varierer. Nedenfor er nævnt de vigtigste mykotoksiner. 8

9 Aflatoksin Aflatoksiner (B 1, B 2, G 1 og G 2 ) dannes ved høj fugtighed og relativt høje temperaturer. De findes derfor næsten udelukkende i produkter fra tropiske og subtropiske områder. Af foderrelevante produkter kan nævnes jordnødder, kokos, palmekerne, solsikkefrø, risklid, sojabønner og bomuldsfrø. Ved ensilering af vådt korn med myresyre har man også set høje indhold af aflatoksin. Rester af aflatoksin ophobes ikke i kød, men kan udskilles i mælken i form af aflatoksin M 1. Der er grænseværdier for summen af aflatoksin B 1, B 2, G 1 og G 2 og aflatoksin M 1 i fødevarer og for aflatoksin B 1 i foder. Ochratoksin A Ochratoksin A dannes hovedsagelig ved lagring af for eksempel korn, der ikke er tørret tilstrækkeligt. I særligt våde år kan derfor give problemer i dansk korn. Ochratoksin A kan være meget ujævnt fordelt i et parti, hvis der ved tørring er lommer af fugtigt korn. I foder findes toksinet oftest i hvede, rug, byg, havre og majs, men er også fundet i sojabønner og solsikke. Ochratoksin A i foder kan medføre, at der er ochratoksin A i kød og ikke mindst i nyrer. Svin er særlig følsomme, og i tilfælde med højt indhold af ochratoksin i foder ses synlige skader på svinenyrer. Også fjerkræ er følsomme overfor toksinet. Drøvtyggere er mindre følsomme, fordi de nedbryder toksinet. Der er grænseværdier for ochratoksin A i fødevarer og vejledende grænseværdier for ochratoksin A i foder. Zearalenon Zearalenon dannes mens planterne vokser på marken, først og fremmest i majs, men kan også findes i forskellige kornprodukter, sojabønner og græs, hø og halm. Zearalenon omdannes og udskilles hurtigt af dyrene. Belastning af mennesker med zearalenon fra animalske produkter er derfor lav. Der er grænseværdier for zearalenon i fødevarer og vejledende grænseværdier for zearalenon i foder. Deoxynivalenol (DON, vomitoksin) DON dannes, mens planterne vokser på marken. DON er almindeligt i kornprodukter og kerner, især hvede, byg og majs. Overførselsraten fra foder til animalske produkter er lav, og animalske produkter bidrager ikke signifikant til menneskers indtag af DON. Der er grænseværdier for DON i fødevarer og vejledende grænseværdier for DON i foder. Fumonisiner Fumonisiner (B 1 og B 2 ) dannes på marken og findes hovedsageligt i majs og majsbaserede produkter. Overførslen af fumonisiner til animalske produkter er begrænset, og restindhold af fumonisiner i animalske produkter bidrager ikke signifikant til menneskers indtag af fumonisiner. 9

10 Der er grænseværdier for fumonisiner i fødevarer og vejledende grænseværdier for fumonisin B 1 og B 2 i foder. T-2 og HT-2 T-2 og HT-2 er fusariumtoksiner, som findes i korn og kornprodukter, primært havre. Flere undersøgelser har vist en enten eller situation omkring forekomst af hhv. DON og T-2 og HT-2, således at T-2 og HT-2 sjældent ses sammen med DON. Der er ingen grænseværdier for T-2 og HT-2 i fødevarer. Rester af pesticider og veterinære lægemidler Er ikke omfattet af planen. 10

11 BILAG II Eksempler på forureninger i fødevarer med baggrund i foder Dioxin I de sidste årtier har der i Europa været flere tilfælde af kontaminering af foder med dioxin. Der har både været tale om fodermidler, som har haft et naturligt indhold af dioxin, og fodermidler, som mere eller mindre bevidst er blevet forurenet med industrikemikalier indeholdende dioxin. Irland : I 2008 blev der fundet dioxin i irsk svinekød. Det viste sig at stamme fra foder - brød og mel - der var tørret ved direkte tørring ved hjælp af olie, der var forurenet med PCB. Tyskland -2011: Forurenet foderfedt fra Tyskland med høje indhold af dioxin har sidst i december 2010 og begyndelsen af 2011 ført til lukning af bedrifter og kassation af æg og fjerkræ hovedsagelig i Tyskland, men sagen har også udløbere for foder og fødevarer til Holland, UK, Danmark og Frankrig. I Danmark dog kun til en hønsefarm, der hovedsagelig holder høns som avlsdyr, men som dog også sælger knækæg til fødevarebrug. Det vides på nuværende tidspunkt ikke (september 2012), hvor dioxinet egentlig stammer fra, bortset fra, at det har været beregnet til teknisk brug og stammer fra en virksomhed, der fremstiller biodiesel. Danmark: I september 2009 blev der konstateret dioxinværdier tæt på, men ikke over, indgrebsværdien i æg fra fritgående økologiske høns. Plantedirektoratet undersøgte bedriften og udtog tre prøver. Der blev ikke konstateret overindhold af dioxin eller dioxinlignende PCB i foderet. Dog viser en ny analyse af æg fra samme besætning samme mønster med højt indhold af dioxin. Miljøstyrelsen inddrages og analyserer mange jordprøver fra forskellige steder på gården. Indholdet i jorden er ikke specielt højt TEQ-mæssigt, men prøverne fra hønsegården viser den samme fordeling af dioxin-congener, som der blev observeret i de kontaminerede æg. Det blev konkluderet, at baggrundsforurening i jorden var kilden til det høje indhold i æg. I 2009 blev der også konstateret højt indhold af PCB i et dansk svin, hvilket sker meget sjældent. En undersøgelse af foderet på ejendommen viste et relativt højt indhold af PCB i det fiskepulp der blev blandet i foderet. Indholdet i den undersøgte foderprøve overskred ikke indgrebsværdien, men congen-mønsteret indikerede at fiskepulpen kunne have været kilde til det forhøjede indhold i svinet. I 2010 blev der fundet dioxiner og dioxinlignende PCB er over indgrebsværdien i flommefedt fra en to år gammel tyr fra Sønderjylland. Dyrene på ejendommen var stort set kun blevet fodret med eget græs og korn. Ved et besøg på ejendommen kunne man ikke finde nogen oplagt kilde til forureningen, men måske kunne noget wraphø fra 2009 være fremstillet i nærheden af en bålplads til afbrænding af gammelt træ. En prøve af wraphø, som var indkøbt til bedriften, viste ikke forhøjede indhold, og det var på tidspunktet for kontrolbesøget (april) ikke muligt at få prøver af foder dyrket på bedriften. Det kunne dermed ikke afklares, hvad årsagen til det forhøjede indhold i flommefedtet kunne være. 11

12 I 2011 blev 2 heste undersøgt og der blev fundet høje indhold af både dioxin og PCB i begge heste. Hestenes alder og den generelle baggrundsforurening anses for årsag til det høje indhold. Yderligere kilder blev ikke undersøgt. Mykotoksiner: Der blev i 2005 konstateret overskridelser af aflatoksiner i økologiske fodermajs fra Italien. Majsene var gået til foder til malkekvæg i Danmark. Aflatosin B1 kan i koen omdannes til M1 og udskilles i mælken. Det resterende foder blev trukket tilbage fra markedet og Fødevareinstituttet vurderede at risikoen for menneskers sundhed var ubetydelig, da overskridelsen kun havde stået på i en kortere periode. På Cypern har der i 2010 været problemer med aflatoksin M 1 i mælk til trods for, at foderet ikke overskred grænseværdierne for aflatoksin B 1. Til gengæld ligger aflatoksinniveauet i foderet, der er importeret til EU, i de fleste tilfælde ret tæt på grænseværdien. Årsagen er måske, at forurenede partier udenfor EU blandes op i ikke-forurenede partier. 12

13 13